Den sidste store by i Danmark får fjernvarme

Transkript

1 Den sidste store by i Danmark får fjernvarme Baggrund, status og udfordringerne for udviklingsprojektet. DBDH medlemsmøde i Køge 19. november 2015 Lars Gullev Direktør, VEKS

2 Hvem er VEKS? Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S Formål: Opsamle og fordele overskudsvarme. Kommunalt interessentskab såkaldt 60-selskab. Ejet af 12 kommuner. Etableret i Investering i ledningsnet m.m. kr. 2,8 mia. Ca. 70 medarbejdere Omsætning ca. kr. 1,1 mia./år

3 Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab mellem 12 kommuner 350,000 skatteydere 150,000 slutkunder 9,000 TJ (2,500 GWh) Fjernvarme i Hovedstaden 19 kommuner 4 integrerede systemer 500,000 slutkunder 40 km 34,500 TJ (9,600 GWh)

4 Forestil dig, at vi er i Start på den finansielle krise. Østsjælland og Skåne bliver ramt af jordskel 4,2-4.3 på Richter-skalaen. Den kinesiske mælkepulverskandale, hvor børn bliver syge. Terrorangrebet i Mumbai med 174 omkomne. Første sæson for X-faktor i Danmark. HOFOR, CTR og VEKS igangsætter Varmeplan Hovedstaden.

5 Global opvarmning er en trussel

6 Varmeplan Hovedstaden Hvordan sikres en fornuftig udvikling i varmepris og energieffektivitet på lang sigt med god forsyningssikkerhed og med mere vægt på CO2 reduktion og VE? Hvilke lokale og decentrale teknologier spiller godt sammen med fjernvarme og hvilke gør ikke?

7 Varmeplan Hovedstaden Hvor store mængder uudnyttet industriel overskudsvarme findes og kan de realiseres? Hvor og hvornår bør de næste kraftvarmeværker etableres? Hvordan udvikler varmemarkedet sig: Besparelser Nybyggeri Områdeafgrænsning mellem individuel naturgas og fjernvarme?

8 Fem scenarier Grundscenarie Gældende lovgivningsmæssige rammer og beslutninger videreføres. Decentral- og besparelsesscenarie Varmebesparelser (25 % i 2025), varmepumper, solvarme til fjernvarme, industriel overskudsvarme, fjernkøling. Øget varmemarkedscenarie Konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme, geotermi, industriel overskudsvarme, yderligere fjernkøling.

9 Fem scenarier VE, besparelser og konvertering Varmebesparelser (25 % i 2025), konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme, geotermi (3 * stjerneanlæg), yderligere fjernkøling. Perspektiv scenarie % VE, alle eksisterende kraftværker væk, øget varmebesparelser. Fokus på geotermi og varmepumper. 2 ny kraftvarmeværker med forbehandling for biomasse og affald.

10 CO2 emissioner 2025 sammenlignet med 2010

11 Udledning af CO2 VPH sammenlignet med naturgas og affald kg/gj Year Affald Grundscenarie VE, besparelser og konvertering Naturgas

12 Historisk perspektiv Klima- og energiminister Connie Hedegaard skriver den 27. januar 2009 til alle kommunalbestyrelser med en opfordring om at sætte skub i konverteringprojekter fra naturgasforsyning til fjernvarme. Hvorfor? Reducere udledningen af CO2. Flytte CO2-udledning fra det ikke kvote-styrede marked ind i det kvote-styrede marked, der kan styres af politikerne.

13 Baggrund for projektet i Køge Ingen fjernvarme i Køge i dag!!! men Køge er af særlig interesse af tre grunde:

14 Baggrund for projektet Blok 7 fra ,45 MWe 41,62 MJ/s varme Blok 8 fra ,5 MWe 50,51 MJ/s varme Brændsel: Flis, savsmuld, støv Fuelolie (opstart) Procesdamp: Junchers Industrier El til det offentlige net net. Industrielt biomassefyret kraftvarmeværk (KKV) med store mængder overskudsvarme. I dag bliver mere end 400 TJ/år - svarende til det årlige varmebehov i parcelhuse - kølet væk til Køge Bugt.

15 Baggrund for projektet Mange store blokvarmecentraler, som gør det særlig interessant at etablere fjernvarme.

16 Baggrund for projektet Kun 10 km. fra det eksisterende VEKS transmissionsnet i Hovedstaden.

17 Partnere Efteråret 2009 igangsatte Køge kommune et samarbejde med disse partnere: DONG Energy Energiselskab ejet af den danske stat og ejer af kraftvarmeværket. Junckers Industrier En af Europa s største producenter af parketgulve og leverandør af flis / aftager af procesdamp fra kraftvarmeværket. VEKS Fjernvarme transmissionsselskab Mål At udarbejde en udbygningsplan for klarlægning af økonomien ved etablering af fjernvarme til større kunder i Køge by baseret på udnyttelse af overskudsvarme fra det biomassefyrede kraftvarmeværk.

18 Tarif struktur Helt afgørende for projektets realiseringen: at fjernvarme ikke blot er mere miljøvenlig, men også billigere sammenlignet med alternative muligheder, hvor individuel naturgas er det dominerende og billigste - alternativ.

19 Tarif struktur Prisgaranti Projektet indeholder en Prisgaranti for fjernvarme, der er fastlagt som 90 % af de årlige omkostninger ved anvendelse af naturgas: Køb af naturgas Finansiering af ny naturgaskedel Drift og vedligeholdelse af naturgaskedel.

20 1. spadestik den 29. maj 2012 I sin tale i forbindelse med det første stik lagde borgmester Marie Stærke særligt vægt på, at fjernvarmen bliver et af de vigtigste instrumenter til at efterleve kommunens ambitiøse klimaplan.

21 1. spadestik den 29. maj 2012 Finn Aaberg, VEKS formand roste den hurtige beslutningsproces og pointerede, at det kun nytter, hvis der er handling bag ord: Eller med andre ord - ganske kort - her lå muligheden for at realisere den klima- og energipolitik som alle er enige om er vejen frem, men som til tider kan være vanskelig at bringe fra de politiske skåltaler til realitet.

22 Køge Nøgletal Reduktion i udledningen af CO2: Realisering af fjernvarmeprojekt t CO2 reduktion i 2016 ud af en samlet emission på t fra de tilsluttede bygninger t CO2 reduktion i 2050 ud af en samlet emission på t fra de tilsluttede 2,5 mio. m2

23 Køge nøgletal Varmebehov GJ i 2016 (etageejendomme, erhverv) GJ i 2050 (villaområder) Varmebehovet er baseret på et groft skøn, der alene er baseret på opgørelse af m2 fra BBR registret og standard enhedsforbrug. Det årlige varmebehov i et parcelhus på 130 m2 er omkring 60 GJ.

24 Køge Fjernvarme Varighedskurve MW 80 Maks. kapacitet fra Kraftvarmeværk Antal timer

25 Udbygningsplan

26 Udfordringer for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme Afgifter Understøtter ikke den politisk besluttede klimaog energipolitik. Brændselspriser Prisudvikling på fossile brændsler herunder naturgas

27 Afgiftsbyrden - Historisk perspektiv Fuld kraftvarmefordel på AVV2 (varmevirkningsgrad på ca. 270 %) Forårspakke 2.0 Afgiftsregime ændres. Konsekvens: VEKS skal svare afgifter af brændselsforbrug svarende til en varmevirkningsgrad på 125 % (halv kraftvarmefordel ville svare til 136 %)

28 Afgiftsbyrden - Historisk perspektiv 2011: Finanslov Afgiftsregimet ændres. Forøgelse af afgiften på fjernvarme fra kraftvarmeværker. Afgiftsbetaling skal baseres på en varmevirkningsgrad på 120 %.

29 Prissætning af affaldsvarme Udfordring Stigning i varmepris fra eksempelvis Avedøreværket giver højere afregningspriser på affaldsvarme uden at de bagvedliggende direkte omkostninger er steget! Hvorfor? Substitutionspris stiger. Affaldsvarmeprisloft stiger dog forsinket -, da loftet indirekte afspejler en substitutionspris. Stigning i substitutionspris og affaldsvarmeprisloft giver mulighed for øgede forcerede afskrivninger på affaldsforbrændingsanlægget og dermed en forhøjelse af den omkostningsbestemte varmepris. Konsekvens Gebyr for modtagelse af affald kan nedsættes.

30 Sammenfatning Stigende fjernvarmepriser. Udhuling af konkurrenceforhold i forhold til individuel naturgas. Konvertering opbremses: Igangsatte projekters økonomi udfordres. Den politisk ønskede reduktion af CO2udledningen udebliver.

31 Naturgas - Prisudvikling

32 Olieprisens udvikling WEO 2015

33 Hvad er der behov for? Regeringen igangsætter afgifts- og tilskudsanalyse af energisystemet 3. september 2013 Det brede folketingsflertal, der står bag Energiaftale 2012, besluttede i forbindelse med aftalen at undersøge, om energiafgifterne og tilskuddene til vedvarende energi giver de rigtige incitamenter til at sikre en grøn omstilling af vores energisystem. Arbejdet med at lave analysen bliver nu sat i gang.

34 Tak Yderligere information: