Individuel_målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko i hofteenheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuel_målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko i hofteenheden"

Transkript

1 Individuel_målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko i hofteenheden Anne Frandsen, Klinisk sygeplejespecialist Ortopædkirurgisk Afdeling M Bispebjerg Hospital Februar 2006

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indledning... 2 Baggrund for projektet... 3 Projektorganisation... 4 Projektets formål... 4 Projektets succeskriterier... 4 Tidsramme... 5 Dataindsamling... 5 Design... 5 Metode... 5 Kvantitative metoder... 5 Kvantitative og kvalitative metoder... 5 Kvalitative metoder... 6 Etiske overvejelser... 6 Resultater Succeskriterium 1, Ernæringsbehovsdækning... 7 Succeskriterium 2, Primær screening... 9 Succeskriterium 3, Ugentlig vejning... 9 Succeskriterium 4, Individuel ernæringsplan... 9 Succeskriterium 5, Mad spild Succeskriterium 6, At tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov Analyse af spørgeskemaundersøgelse til patienterne Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH Patienternes viden om kostens betydning for rekonvalescens Hvilke andre faktorer som har betydning for patienterne i rekonvalescensen Tilfredshed med kosten Tilfredshed med personalets indsats i forhold til ernæringsområdet Analyse af spørgeskemaundersøgelse til personalet før og efter projektperioden Personalets holdning til at afdelingen har ansat en ernæringsassistent

3 Forventninger til ernæringsassistentens funktion i afdelingen, og hvorvidt disse forventninger er opfyldt Viden i forhold til ernæringsområdet og evt. ændring i vidensniveau efter projektet Analyse af interview med ernæringsassistent Overordnet indtryk af, hvordan stillingen har været Hvem ernæringsassistenten har brugt som støtte og vejledning samt hvordan Evaluering af uddannelsesforløbet Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Oplevelse af graden af accept fra personalet Hvordan rolleskiftet til ernæringsassistent er oplevet af familien Fremtiden som ernæringsassistent Processen Anbefalinger Perspektivering Bilagsfortegnelse Referencer

4 Resumé Baggrunden for projektet i afsnit M2 var, at der på BBH og i afdeling M gennem en årrække har været gjort tiltag for at forbedre ernæringsindsatsen til patienterne. Et andet sengeafsnit i afd. M har gennemført et succesfuldt ernæringsprojekt i 2001 med ansættelse af en ernæringsassistent. Afd. M forsøgte i 2002 at udbrede ernæringsassistentfunktionen til to andre M- afsnit, hvilket mislykkedes. Muligvis fordi der ikke var afsat midler til implementering og oplæring af ernæringsassistenten. I 2003 gennemgik afdeling M en strukturforandring, som gjorde behovet for tilpasning af ernæringsassistentfunktionen påkrævet, hvis denne skulle implementeres i andre sengeafsnit. Via projektmidler fra Sundhedsstyrelsen kunne i 2004 igangsættes en implementeringsproces af en ernæringsassistent i M2, som skulle have fokus på patienter med ernæringsrisiko og nedsættelse af mad spildet. Projektperioden var 1. juni 2004-marts 2005 inklusive. Designet var prospektivt interventionsstudie, og metoden var triangulering mellem kvantitative og kvalitative metoder Resultaterne af dataindsamlingen viste, at samtlige patienter i ernæringsrisiko fik deres ernæringsbehov dækket tilstrækkeligt i den afsluttende måling. For patienter udenfor ernæringsrisiko var behovsdækningen stort set uændret før og efter perioden. Angående monitoreringen, var der en væsentlig højere succesrate både for vejning, primær screening og individuel ernæringsplan end tilfældet var før projektstart. Mad spildet blev nedsat til langt under målet. En spørgeskemaundersøgelse til patienterne i afslutningen af projektet afspejlede en generel meget tilfreds holdning både med kosten, og måden den blev serveret på. Angående vidensniveauet om kosttilbud var der ingen væsentlig forskel før og efter projektperioden. En spørgeskemaundersøgelse til personalet viste, at ernæringsassistenten betragtes som samarbejdspartner og ressourceperson. Deres vidensniveau i forhold til ernæringsområdet havde ikke ændret sig væsentligt, men resultaterne i de to undersøgelser var ikke direkte sammenlignelige, da der er sket nogen personaleudskiftning i projektperioden. Undervisning af personalet er det eneste område, hvor ernæringsassistenten ikke helt levede op til forventningerne. Ernæringsassistenten selv følte sig godt tilpas i sin funktion, og er nu fastansat i afdelingen. 1

5 Indledning På Bispebjerg Hospital og dermed også i ortopædkirurgisk afdeling M er der igennem en årrække arbejdet på forbedring af ernæringsindsatsen til patienterne (bilag 1 og 2 ) Indsatsen svarer overens med kriterierne i Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister samt Bedre mad til syge, hvorfor og hvordan? fra Sundhedsstyrelsen.(1 og 2) Der foretages således screening for ernæringsrisiko hos alle patienter, udregner patienternes ernærings- og væskebehov, vælger kostform herudfra og monitorerer kostindtag og vægtudvikling hos patienter i ernæringsrisiko.( bilag 3) Ortopædkirurgisk afdeling M4 (infektionsafsnit) deltog i 1998 i et ernæringsprojekt gennemført på Bispebjerg Hospital, hvor fokus var undervisning af personalet i ernæring. Succeskriteriet var, at 95 % af patienterne fik dækket mindst 90 % af ernæringsbehovet, som blev målt over tre døgn. Resultatet viste, at 61 % af patienterne fik dækket mindst 90 % af ernæringsbehovet. En forklaring på, at succeskriteriet ikke blev opfyldt var, at tilstrækkelig ernæring af syge mennesker med lille appetit forudsætter tid til at forklare og motivere patienten samt tilstedeværelse for at kunne hjælpe patienten til at spise, og tid til at imødekomme individuelle behov. På baggrund heraf gennemførte afsnit M4 i perioden 1.marts 31.august 2001 et ernæringsprojekt (3). Succeskriterierne i dette projekt var: at 95 % af patienterne får opfyldt ernæringsbehovet med mindst 90 % at afdække og beskrive kosttilbud til småt spisende patienter at undersøge patienternes tilfredshed med kosttilbudet at forbedre arbejdsgange vedrørende kostrekvisitioner at reducere afsnittets mad spild til under 15 % at tilrettelægge mad - og køkkenhygiejnen udfra akkrediteringsstandarderne En social- og sundhedsassistent blev ansat til alene at varetage individuel og målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko. Det vil sige, at hun ikke deltog i andre plejeopgaver omkring patienterne. 2

6 Social- og sundhedsassistenten fik hver morgen delegeret de patienter, hun skulle tage sig af. Hun havde den fornødne tid til at afdække, hvad den småt spisende patient havde lyst til at spise og drikke, og lavede ved særlige ønsker selv maden til patienterne. Dette afstedkom, at hun over tid kunne beskrive de kosttilbud, som småt spisende patienter især har lyst til og magter at indtage. Hun havde den fornødne tid til at motivere patienterne til at spise, samt at være tilstede hos de patienter, der havde behov for det. Hun foretog væske- og ernæringsregistrering af patienternes indtag, og deltog dagligt i et samarbejde med sygeplejerskerne i den videre planlægning af patienternes ernæringsterapi. Hun oparbejdede et overblik over afdelingens behov for kostbestilling, som bidrog til en væsentlig reduktion i afdelingens mad spild. Projektets resultater viste, at: 92 % af patienterne fik dækket deres ernæringsbehov med mindst 90 % kosttilbudet til den småt spisende patient blev afdækket, og viste ikke at kræve de store kostbare tiltag mad spildet blev reduceret til 8,5 % over en tre måneders periode håndtering af mad og køkkenhygiejnen blev beskrevet og implementeret Projektet overgik til drift i 2002 i afsnit M4, hvor social- og sundhedsassistenten blev fastansat i stillingen og derefter er indgået i den daglige ernæringsindsats hos patienterne. Baggrund for projektet Individuel, målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko Afdeling M består af i alt 5 sengeafsnit og 1 ambulatorium. Det har efter de gode resultater i M4 været et ønske at indføre de positive erfaringer fra projektet i øvrige sengeafsnit. Der blev således i 2002 ansat yderligere to ernæringsassistenter, hvis funktion imidlertid ikke blev indarbejdet i plejeteamet. Efterfølgende mener vi at en forklaring på dette var, at der ikke blev afsat de fornødne ressourcer til at sikre implementeringen af sådan en ny funktion i et sengeafsnit. Siden da har afdeling M haft et ønske om at gennemføre et nyt projekt, som også kunne dokumentere, hvilke ressourcer der er nødvendige i organiseringen af og opkvalificering af personalet til at sikre en tilstrækkelig ernæring af patienterne under indlæggelsen. 3

7 I efteråret 2003 ændredes afdelingens struktur således, at der skete en øget specialisering i de enkelte afsnit (en hofteenhed med patienter med hoftebrud, et alment kirurgisk afsnit og endeligt et afsnit til elektive patienter) (6). På baggrund af dette ville et formål med projektet også være at nuancere stillings- og arbejdsbeskrivelserne for de enkelte afsnits ernæringsassistenter udfra patienternes behov. F.eks. kunne behovet i det elektive afsnit være undervisning af patienterne i ernæringstilskud inden indlæggelsen og holdundervisning af patienterne om rigtig kost efter udskrivelsen. Sundhedsstyrelsen udbød i sommeren 2003 midler til ernæringsprojekter, hvilket gav os muligheden for at ansøge om midler til dette projekt. Vi fik positiv tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen i november/ december 2003, og kunne derfor iværksætte et projekt. Ønsket var at iværksætte projektet i 2 sengeafsnit. Der blev ansat en ernæringsassistent hvert sted, men den ene måtte efter kort tid melde forfald grundet overfølsomhed for sæbe. Af den grund er projektet gennemført på et afsnit. Afsnit M2, hvor projektet løb af stabelen, er afdelingens hofteenhed. Der er akut modtagerfunktion, hvilket betyder, at der modtages patienter med hoftebrud direkte fra skadestuen på BBH og Frederiksberg, samt fra andre afdelinger både internt og eksternt. Der er 21 sengepladser og patienterne er i afdelingen både i det præ - og postoperative forløb. Patientklientellet består af ældre medborgere, flest kvinder, og med en medianalder på 80 år. (7). Medarbejderstaben i afsnittet består af en afdelingssygeplejerske, en klinisk sygeplejerske- specialist / projektleder, 17 sygeplejersker, hvoraf 5 er på deltid, 11 assistenter, hvoraf 6 er på deltid samt en afdelingsportør. Personalet arbejder i treholdsskift med 8 timers vagter i hverdagene. Sygeplejerskerne arbejder hver 3. weekend, hvoraf nogle af disse består af 12 timers vagter, med efterfølgende fri uge. Assistenterne arbejder hver 2. weekend og i 8 timers vagter. Aldersfordelingen blandt personalet er således, at de fleste af sygeplejerskerne (bortset fra afdelingssygeplejersken og den kliniske specialist) er i 20èrne og uddannet indenfor de sidste 5 år, hvor assistentgruppen og afdelingsportøren har større spredning både aldersmæssigt og erfaringsmæssigt. Projektorganisation Ansvarlig for projektets fremdrift i afdeling M: Ledende oversygeplejerske Kim Bo Christensen Afdelingssygeplejerske Britta Nørbæk 4

8 Projektleder i perioden maj 2004-juni 2004 Klinisk oversygeplejerske Birgit Villadsen Projektleder i perioden juli 2004-juni 2005 Klinisk sygeplejerskespecialist Anne Frandsen Ernæringsassistent Marianne Rasmussen er ansat af denne gruppe. En styrergruppe på Bispebjerg Hospital følger projektet, men uden at give direktiver: Ledende oversygeplejerske afdeling N, Vibeke Olsen Uddannelseschef, Bo Rix Klinikoversygeplejerske afdeling I, Lone Andersen Ledende oversygeplejerske afdeling M, Kim Bo Christensen Køkkenchef, Sune Læborg Klinisk oversygeplejerske, Ruth Nyholm Organisationspsykolog, Edvin Grindslev Projektforsker Karin Lassen Projektets formål At sikre at patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen bliver dækket, ved ansættelse af en ernæringsassistent i hvert sengeafsnit, og at denne funktion bliver en naturlig del af plejeteamet, samt ved opkvalificering af plejepersonalet i varetagelsen af patienternes ernæring under indlæggelsen. At beskrive funktionen som ernæringsassistent udfra de enkelte afsnits patientkarakteristika og behov. At dokumentere hvilke ressourcer der skal være til stede, for at sikre, at implementeringen af nye tiltag bliver en naturlig del af den daglige drift Projektets succeskriterier 1. at 95 % af patienterne får opfyldt ernæringsbehovet med mindst 75 % (1) 2. at 95 % af patienterne får foretaget ernæringsrisikovurdering ved indlæggelsen (bilag 2) 3. at 95 % af patienterne bliver vejet 1 gang ugentligt ( bilag 2) 4. at alle patienter i ernæringsrisiko har en individuel ernæringsplan ( bilag 2) 5. at reducere afsnittenes mad spild til under 15 % 5

9 6. at tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov 7. at beskrive indhold og ressourcer, der kan sikre implementeringen af en ny funktion samt opkvalificering af personalet i at varetage patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen For succeskriterierne 2 5 vil det være muligt at foretage sammenligning med retrospektive opgørelser, idet der for: Succeskriterierne 2 4 foreligger opgørelser over, hvordan afdelingen i dag opfylder disse indikatorer. Afdelingen har siden 1998 to gange årligt foretaget prævalensundersøgelser, hvor der bl.a. måles på disse indikatorer. Tidsramme Projektperioden løber fra d.1. juni 2004 til 31.marts Dataindsamling 3 dage dels i maj 2004, september 2004 og afslutningsvis i marts 2005 Design Designet i dette projekt er et prospektivt interventionsstudie. Prospektivt, idet projektet er fremadrettet, med før måling i forhold til succeskriterierne beskrevet ovenfor som udgangspunkt. Interventionen består i ansættelse af en ernæringsassistent i afsnittene, undervisning af ernæringsassistenten på introduktionskursus, og sidst men ikke mindst personalet i ernæringens betydning for rekonvalescensen. Det var hensigten at implementere ernæringsassistenter i to sengeafsnit samtidigt, men den ene ernæringsassistent måtte opgive at starte i stillingen allerede før projektstart, så derfor blev projektet kun gennemført i afsnit M2. Metode I dette projekt benyttes metodetriangulering (8,9), idet der både benyttes kvantitative og kvalitative metoder. Formålet med dette er, at belyse ernæringsproblematikken fra forskellige vinkler, og dermed forhåbentlig opnå en mere nuanceret indsigt i denne. 6

10 Kvantitative metoder i form af monitorering i forhold til succeskriterium 1-5 spørgeskemaundersøgelse af patienterne for at afdække deres viden om og tilfredshed med ernæringstilbuddene på hospitalet De kvantificerbare data opgøres i excell regneark med henblik på udregning af opfyldelse af succeskriterium 1-4. For succeskriterium 2-4 gælder, at vi har data fra prævalensundersøgelse, som foretages samme dage som opgørelsen i ernæringsprojektet. Data for succeskriterium 5 udregnes som et gennemsnit af mad spildet målt over 3 døgn, dels opgjort pr. måltid, og dels samlet. Data fra spørgeskemaundersøgelsen samles og anskues i hovedtemaer. Forventningen er, at kunne se en ændring i vidensniveauet i forhold til kosttilbuddet hos patienterne efter projektperioden, og muligvis også en ændring i tilfredsheden. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen forventes at kunne danne baggrund for en vurdering af netop denne patientgruppes behov på ernæringsområdet, og dermed tilpasning af ernæringsassistentens stillings- og arbejdsbeskrivelse, så den svarer til denne patientgruppes behov. Kvantitative og kvalitative metoder i form af spørgeskema til personalet før projektstart for at afdække dels deres viden om ernæring, samt deres forventninger til ernæringsassistenten. Her havde personalet også mulighed for at kommentere og uddybe svarene. Spørgeskema til personalet efter projektperioden for at afdække evt. ændringer i vidensniveau, samt personalets evaluering af ernæringsassistentens funktion. Data fra disse spørgeskemaundersøgelser samles og anskues således, at hovedtemaerne i de svar, der er givet fra personalet fremkommer. Vidensniveauet hos personalet sammenholdes med personalets kompetenceniveau. Dette tager udgangspunkt i afdelings M`s kompetence udviklingsprogram (10,11), som er opbygget med for forståelse i Patricia Benners noviceekspert begreb i forhold til kompetenceudvikling (12). Resultatet af denne undersøgelse vil også vise, om ernæringsassistentens vejledning af personalet har haft den forventede effekt. Personalets forventninger til ernæringsassistentens funktion tages med i overvejelsen om en eventuel til- retning af stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten. 7

11 Kvalitative metoder i form af interview af ernæringsassistenten før og efter projektperioden for at afdække forventninger til stillingen og evaluere om disse er opfyldt. Ernæringsassistenten interviewes af samme personer før og efter projektperioden for at undgå bias. Interviewene optages på bånd, og der tages sideløbende noter fra samtalen. Data fra interviewene af ernæringsassistenten systematiseres og analyseres udfra temaer. Resultaterne af denne undersøgelse tages også med i overvejelserne omkring tilpasning af stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten. Endeligt beskrives processen i projektet. Hermed forventes at kunne belyse indhold og ressourcer, der kan sikre implementeringen af en ny funktion, samt opkvalificering af personalet i at varetage patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen. Som baggrund for denne beskrivelse anvendes Leawitts organisationsmodel og den for forståelse, der ligger i denne sammenhæng mellem personale, teknologi, økonomi og ledelse (bilag 4). For tidsplan og ressourceforbrug henvises til bilag 16. Etiske overvejelser Spørgeskemaundersøgelsen hos patienterne er udleveret til de patienter, som kognitivt kunne forstå hvad spørgsmålene indebar. Ligeledes foregik det naturligvis på frivillig basis. Patienten havde mulighed for at takke nej til at deltage. Ingen navne eller cpr.nr. fremgår af opgørelserne. Således er patienternes anonymitet sikret. Spørgeskemaundersøgelsen til personalet var også en anonym besvarelse og det var naturligvis frivilligt, om man ville deltage. Projekter af denne karakter kræves ikke anmeldt til videnskabs etisk komite (13) 8

12 Resultater Succeskriterium 1 At 95 % af patienterne får opfyldt minimum 75 % af ernæringsbehovet Opfyldelse af succeskriterium 1 i procent for patienter i ernæringsrisiko: Tid Antal ptt. Energi Protein Væske Maj % 17 % 83 % September % 50 % 50 % Marts % 100 % 100 % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Energi Protein Væske Her ses opgørelsen i diagramform, hvor procentsatsen angiver hvor stor en procentdel af patienter i ernæringsrisiko, der opfylder succeskriterium 1 Kommentarer: Her ses en tydelig forskel på alle områder efter projektperiodens start. I septembermålingerne 2004 ses dog et fald i opfyldelse af succeskriteriet for væskeindtaget. Dette kan måske forklares ved, at ernæringsassistenten var ny i funktionen og var fokuseret på patienternes energi- og proteindækning på bekostning af væskeindtaget. I den efterfølgende periode, altså fra september 2004 til marts 2005 arbejdede ernæringsassistenten målrettet på at forbedre dette område, hvilket er nået ved den afsluttende måling i marts Succeskriterium 1 er hermed opfyldt for samtlige risikopatienter. 9

13 Opfyldelse af succeskriterium 1 i procent for patienter uden ernæringsrisiko: Tid Antal ptt. Energi Protein Væske Maj % 83 % 100 % September 7 57 % 57 % 64 % 2004 Maj % 78 % 89 % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Energi Protein Væske Her ses i diagramform, hvor stor en procentdel af patienter uden ernæringsrisiko, der lever op til succeskriterium 1. Kommentarer: Ved projektstart var succeskriterium 1 næsten opfyldt for patienter uden ernæringsrisiko. I septembermålingerne 2004 var der så pludselig sket et fald i opfyldelse af succeskriteriet for både energi-, protein- og væskebehovsdækning. En årsag til dette kunne være, at ernæringsassistenten nu var startet i afdelingen med ernæring som fokusområde. Dette kunne resultere i, at det resterende personale nedprioriterede dette fokus bevidst eller ubevidst, fordi der var en anden som havde ansvaret for dette. Efter dette resultat arbejdede vi målrettet i den resterende periode med den pædagogiske indgangsvinkel. Undervisning og vejledning af personalet og vedvarende motivation, bevirkede at succeskriteriet kom lidt nærmere opfyldelse igen i den afsluttende måling i marts Dog er succeskriteriet ikke helt opfyldt, så det arbejdes der videre med. 10

14 Succeskriterium 2 At 95 % af patienterne få foretaget primær screening ved indlæggelsen Når vi skriver ved indlæggelsen menes, at primær screeningen bliver foretaget indenfor de første 24 timer af indlæggelsen.(bilag 2 ) Screeninger, der er foretaget senere end 24 timers indlæggelse er ikke medregnet i opfyldelse af succeskriteriet. Succeskriterium 3 At 95 % bliver vejet ugentligt I afdeling M har vi som målsætning, at patienterne som udgangspunkt skal vejes ugentligt ( bilag 2). For risikopatienters vedkommende vil det ofte være tilfældet, at man vælger at veje dem flere gange ugentligt for at følge deres vægtstabilitet eller vægtøgning. Succeskriterium 4 At alle patienter i ernæringsrisiko har en individuel ernæringsplan Opfyldelse af succeskriterium 2-4: Tid Antal ptt. Screening Vejning Kostplan Maj % 0 % 33 % Sept % 85 % 80 % Marts % 88 % 71 % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Screening Vejning Kostplan Her viser et diagram, hvor stor en procentdel der opfylder succeskriterium 2-4, beskrevet ovenfor 11

15 Kommentarer: Her ses en meget mærkbar stigning i opfyldelsen af succeskriterierne for alle tre områder. Målet er ikke helt nået endnu, og det kræver en vedvarende opmærksomhed at opfylde disse kriterier. Succeskriterium 5 At nedsætte mad spildet til under 15 % I mad spildet er medregnet middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. Vi har valgt ikke at regne morgenmaden med, da det på den ene side var en økonomisk meget lille del af budgettet ( øllebrød og havregrød), men derimod let kunne fylde en del i spildprocenten. Hvis man f. eks. havde bestilt i alt 4 port fra centralkøkkenet, og der kun blev spist 2, var spildprocenten 50 %, hvilket var voldsomt i forhold til, hvad to port grød koster. ( se i øvrigt bilag 5) Opfyldelse af succeskriterium 5: Tid Middag Aften Mellemmåltid Samlet spild Maj ,0 % 40,0 % 48,0 % 44,7 % Sept ,2 % 25,0 % 0 % 13,4 % Marts ,8 % 4,4 % 7,1 % 8,8 % 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Middag Aften Mellemmåltid Samlet spil Her ses i diagramform, hvor stort et mad spild der var i procent, dels fordelt på de forskellige måltider, og dels samlet. 12

16 Kommentarer: Hvis man ser på det samlede spild, er dette faldet fra et voldsomt spild på 44,7 % til et spild på 8,8 %. Succeskriterium 5 er opfyldt. Der er ikke nogen gennemgående tendenser i forhold til, hvilket måltid, der er mest spild. I majmålingen var det mellemmåltidet, hvor spildet var højest, i september var det aftensmaden, og i martsmålingen var det middagsmaden. Spildet er nedsat ved hjælp af daglig monitorering af mad spildet og mad bestilling ved ernæringsassistenten, som har indgående kendskab til de enkelte patienters behov. Vi har i forbindelse med projektstart ændret måden vi bestiller mad, således at det bestilles som antal portioner og ikke som før på patientens cpr.nummer. Det giver en større fleksibilitet i anvendelsen af maden. Succeskriterium 6 At tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov For at klarlægge patienternes karakteristika og behov blev der udfærdiget en spørgeskemaundersøgelse, som dels skulle give et billede af, hvordan patienternes vidensniveau i forhold til kosttilbuddet var, men også deres tilfredshed dels med kosten og dels med personalets indsats på ernæringsområdet. Denne undersøgelse skulle således danne baggrund for en vurdering af behovet for tilretning af ernæringsassistentens stillings- og arbejdsbeskrivelse (bilag 8 og 9). Med i vurderingen tages ligeledes personalets forventninger til ernæringsassistentens funktioner, som er gjort op i analysen af spørgeskemaundersøgelserne til personalet før og efter projektperioden. Afslutningsvis medtages interviewet af ernæringsassistenten før og efter projektperiode, hvor hun redegør for sine forventninger til stillingen og om disse er blevet opfyldt. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen til patienterne I undersøgelsen i maj 2004 ( us.1) deltog 7 personer, heraf var 6 kvinder. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse i marts 2005 ( us.2) deltog 8 patienter, heraf 5 var kvinder. Dette er meget repræsentativt for patientfordelingen i vort speciale. Der var i begge undersøgelser en bred fordeling både i indlæggelsestid, det pågældende tidspunkt og på alder. Patienterne der deltog i us.1, havde været indlagt i mellem én og 22 dage. I us.2 havde patienterne været 13

17 indlagt mellem 6 og 34 dage. Aldersmæssigt var spredningen fra 52 til 88 år i us.1(gennemsnitsalderen var her 74,6). I us.2 lå aldersspredningen på år ( gennemsnitsalder 82 år). (I bilag ses spørgeskemaopgørelsen) Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er i denne analyse opdelt i hovedtemaerne: Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH Patienternes viden om kostens betydning i rekonvalescensen Hvilke andre ting som har betydning for patienterne i deres rekonvalescens Tilfredsheden med kosten Tilfredsheden med personalets indsats i forhold til ernæringsområdet 14

18 Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH Antal deltagere i us.1: 7, i us.2:8 Deltagernes kendskab til: Ja Ved ikke/ Nej Delvist ubesvaret Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Morgenmads udvalget Middagsmads udvalget Aftensmads udvalget Mellemmåltidsudvalget I us.1 var alle 7 bekendt med morgenmadsudvalget i afdelingen. En enkelt patient nævnte ikke brød som mulighed, men kun grød og yoghurt. Dette kunne måske skyldes, at netop denne patient af personalet vurderedes til ikke at kunne tygge brødet og derfor ikke fik dette tilbudt. Ligeledes nævnte kun en enkelt cornflakes som mulighed. Det var den yngste patient i denne undersøgelse. Det kunne tyde på, at det der tilbydes patienten er tilpasset individuelt. Dette indtryk ændrer sig ikke nævneværdig ved sidste undersøgelse, i us.2. Her er der dog en som giver udtryk for, at man kan få alt hvad hjertet begærer, og en anden som beskriver, hvordan der er mulighed for at få maden som hun vil have den. Altså også et individuel tilpasset tilbud i morgenmadsudvalget. Samme indblik har patienterne ikke i middagsmadudvalget. 2 patienter i us.1, vidste slet ikke om der var nogen muligheder at vælge imellem, de øvrige vidste der var valgmuligheder, men kendte ikke det fulde omfang af disse. De fleste nævnte valget mellem kartoffelmos og kartofler, muligheden for at få suppe og brød blev nævnt af èn, og vegetardiæt af en anden. Patienterne mangler altså information om, at der er mulighed for variation af tilbehør, bestilling af ekstra grøntsager, mad af forskellig konsistens o.s.v. Ved us.2 var der en enkelt, som vidste, at der var mulighed for at få energisuppe og energi is. Så begge undersøgelser viser, at vi nok kan blive bedre til at formidle, hvilke valgmuligheder der reelt er. Aftensmaden kunne 6 patienter i us.1 beskrive. Ved us.2var der 7, som kunne dette. Her var der kun 1 ud af 8 som ikke var klar over tilbuddet ved aftensmåltidet. Til gengæld var der kun 4 ud af 7 i us.1 der var klar over valgmulighederne ved mellemmåltidet. De fleste nævnte brød og kage som de muligheder der var, kun 1 nævnte is, og 1 nævnte frugt. I us.2 var der 6 ud af 8 som vidste, hvilke valgmuligheder der var ved mellemmåltidet. Her var både nævnt kaffe, te, boller, kage,frugt og proteindrik. En mente, at der var mulighed for at bede om en 15

19 håndmad, hvis man var sulten. I den us.2 vidste patienterne bedre besked om mulighederne for mellemmåltider. Hvis man ser på, hvem der præsenterer maden for patienterne, viser det sig som ventet, at ved første undersøgelse er det udelukkende plejepersonalet, som præsenterer dette. I den afsluttende undersøgelse giver halvdelen udtryk for, at det både er ernæringsassistenten og det øvrige plejepersonale, der præsenterer maden for dem. Dette svarer godt til, at halvdelen af patienterne i begge undersøgelser var patienter i ernæringsrisiko og altså derfor ernæringsassistentens område i dagtiden. Den største forskel i patienternes viden om kosten i første og anden undersøgelse ses altså i forhold til viden om muligheden for valgmuligheden ved mellemmåltidet, hvilket ernæringsassistenten har haft stor indflydelse på. Patienternes viden om kostens betydning for rekonvalescens Antal deltagere i us.1: 7, i us.2:8 Deltagernes viden om kostens betydning: Us.1 Us.2 Meget stor betydning 4 2 Stor betydning 2 3 Nogen betydning - 3 Slet ingen betydning - - Ubesvaret 1 - I us.1 var der 4 ud af 7, som mente kosten havde meget stor betydning for, at man kommer sig efter sygdom. 2 mente det havde nogen betydning, og 1 var ubesvaret. I us.2, mente 2 ud af 8, at kosten havde meget stor betydning, 3 mente kosten havde stor betydning og 3 mente kosten havde nogen betydning. Der er ikke nogen væsentlig forskel i resultatet i de to undersøgelser, hvis man ser på patienternes vurdering af kostens betydning for rekonvalescens. Hvis man ser på, hvad patienterne kan huske omkring personalets information om vigtigheden af kosten, er vidensniveauet nogenlunde ens i begge undersøgelser. I us.1, er der 4 patienter som fortæller, at personalet har informeret dem om vigtigheden af kosten. Udsagn som ingen mad, ingen kræfter, eller min muskelmasse skal stabiliseres eller det er vigtigt for mig at tage på, for at blive genoptrænet. Disse patienter fortæller også, hvad de har talt med personalet om i forhold til ernæring. Her er udsagn som jeg skal 16

20 have mad, der styrker muskelmassen, eller små portioner med masser af energi eller små portioner, der glider let ned. I den sidste undersøgelse, er der 3 patienter i ernæringsrisiko og 2 som ikke er i ernæringsrisiko, som giver udtryk for relevante udsagn med hensyn til kostens betydning. Udsagn som personalet har givet forklaring på proteindrik er godt for mig, og der er gode ting for mig, en bestemt slags suppe eller proteiner, vitaminer, o.s.v. eller for at få energi til at træne sig op og at få sine muskler tilbage i det opererede ben. Her fortæller patienterne også, hvad de har talt med personalet om i forhold til ernæring. Udsagn som proteiner, vitaminer o.s.v. eller jeg har fået råd, hvis jeg ikke har valgt noget godt, og det har både været om dagen og om aftenen. Så alt i alt kan man konkludere, at vidensniveauet er nogenlunde det samme i de to undersøgelser, og patienterne tillægger kosten stort set samme betydning i rekonvalescensen i de to undersøgelser. Hvilke andre faktorer har betydning for patienterne i rekonvalescensen: Ved besvarelsen af dette spørgsmål viser patienterne som ventet, at der er ligeså mange svar på dette spørgsmål, som der er deltagere i undersøgelsen. De fleste har givet udtryk for, at deres netværk i en eller anden form har stor betydning. Det kan være børn eller børnebørn, familien og vennerne. Der er en enkelt, der har nævnt chefens positive indstilling som væsentlig faktor. Nu er der jo ikke så mange, der er i den erhvervsaktive alder, så det forklarer nok, hvorfor der ikke er flere af denne slags udsagn. Der er også en del, som nævner områder i behandlingen og plejen som vigtige. For eksempel fysioterapeuterne og sygeplejerskernes hjælp, at have fået blodtransfusion, at få trænet, at få spist, at holde sig i gang. Endelig er det også vigtigt for mange at have lysten til at leve, at have det psykisk godt, godt humør og smil. Mangfoldigheden er lige stor ved begge undersøgelser. Tilfredsheden med kosten Hvis man ser på tilfredsheden med valgmulighederne ved måltiderne, viser us.1 generelt set en tilfredshed, med de muligheder der er. Det eneste der savnes, er lidt mere frisk frugt. Dette 17

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital

Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital Spørgeskemaundersøgelse blandt 502 patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden på vegne af Centralkøkkenet på Gentofte Hospital

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Dato 21-05-2014 Dok.nr. 68991/14 Sagsnr. 14/3664 Ref. Stephanie Hansen Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Juni 2014 1/7 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Kvindeafdelingen Hospitalsenheden Horsens Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere