Individuel_målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko i hofteenheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuel_målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko i hofteenheden"

Transkript

1 Individuel_målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko i hofteenheden Anne Frandsen, Klinisk sygeplejespecialist Ortopædkirurgisk Afdeling M Bispebjerg Hospital Februar 2006

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indledning... 2 Baggrund for projektet... 3 Projektorganisation... 4 Projektets formål... 4 Projektets succeskriterier... 4 Tidsramme... 5 Dataindsamling... 5 Design... 5 Metode... 5 Kvantitative metoder... 5 Kvantitative og kvalitative metoder... 5 Kvalitative metoder... 6 Etiske overvejelser... 6 Resultater Succeskriterium 1, Ernæringsbehovsdækning... 7 Succeskriterium 2, Primær screening... 9 Succeskriterium 3, Ugentlig vejning... 9 Succeskriterium 4, Individuel ernæringsplan... 9 Succeskriterium 5, Mad spild Succeskriterium 6, At tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov Analyse af spørgeskemaundersøgelse til patienterne Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH Patienternes viden om kostens betydning for rekonvalescens Hvilke andre faktorer som har betydning for patienterne i rekonvalescensen Tilfredshed med kosten Tilfredshed med personalets indsats i forhold til ernæringsområdet Analyse af spørgeskemaundersøgelse til personalet før og efter projektperioden Personalets holdning til at afdelingen har ansat en ernæringsassistent

3 Forventninger til ernæringsassistentens funktion i afdelingen, og hvorvidt disse forventninger er opfyldt Viden i forhold til ernæringsområdet og evt. ændring i vidensniveau efter projektet Analyse af interview med ernæringsassistent Overordnet indtryk af, hvordan stillingen har været Hvem ernæringsassistenten har brugt som støtte og vejledning samt hvordan Evaluering af uddannelsesforløbet Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Oplevelse af graden af accept fra personalet Hvordan rolleskiftet til ernæringsassistent er oplevet af familien Fremtiden som ernæringsassistent Processen Anbefalinger Perspektivering Bilagsfortegnelse Referencer

4 Resumé Baggrunden for projektet i afsnit M2 var, at der på BBH og i afdeling M gennem en årrække har været gjort tiltag for at forbedre ernæringsindsatsen til patienterne. Et andet sengeafsnit i afd. M har gennemført et succesfuldt ernæringsprojekt i 2001 med ansættelse af en ernæringsassistent. Afd. M forsøgte i 2002 at udbrede ernæringsassistentfunktionen til to andre M- afsnit, hvilket mislykkedes. Muligvis fordi der ikke var afsat midler til implementering og oplæring af ernæringsassistenten. I 2003 gennemgik afdeling M en strukturforandring, som gjorde behovet for tilpasning af ernæringsassistentfunktionen påkrævet, hvis denne skulle implementeres i andre sengeafsnit. Via projektmidler fra Sundhedsstyrelsen kunne i 2004 igangsættes en implementeringsproces af en ernæringsassistent i M2, som skulle have fokus på patienter med ernæringsrisiko og nedsættelse af mad spildet. Projektperioden var 1. juni 2004-marts 2005 inklusive. Designet var prospektivt interventionsstudie, og metoden var triangulering mellem kvantitative og kvalitative metoder Resultaterne af dataindsamlingen viste, at samtlige patienter i ernæringsrisiko fik deres ernæringsbehov dækket tilstrækkeligt i den afsluttende måling. For patienter udenfor ernæringsrisiko var behovsdækningen stort set uændret før og efter perioden. Angående monitoreringen, var der en væsentlig højere succesrate både for vejning, primær screening og individuel ernæringsplan end tilfældet var før projektstart. Mad spildet blev nedsat til langt under målet. En spørgeskemaundersøgelse til patienterne i afslutningen af projektet afspejlede en generel meget tilfreds holdning både med kosten, og måden den blev serveret på. Angående vidensniveauet om kosttilbud var der ingen væsentlig forskel før og efter projektperioden. En spørgeskemaundersøgelse til personalet viste, at ernæringsassistenten betragtes som samarbejdspartner og ressourceperson. Deres vidensniveau i forhold til ernæringsområdet havde ikke ændret sig væsentligt, men resultaterne i de to undersøgelser var ikke direkte sammenlignelige, da der er sket nogen personaleudskiftning i projektperioden. Undervisning af personalet er det eneste område, hvor ernæringsassistenten ikke helt levede op til forventningerne. Ernæringsassistenten selv følte sig godt tilpas i sin funktion, og er nu fastansat i afdelingen. 1

5 Indledning På Bispebjerg Hospital og dermed også i ortopædkirurgisk afdeling M er der igennem en årrække arbejdet på forbedring af ernæringsindsatsen til patienterne (bilag 1 og 2 ) Indsatsen svarer overens med kriterierne i Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister samt Bedre mad til syge, hvorfor og hvordan? fra Sundhedsstyrelsen.(1 og 2) Der foretages således screening for ernæringsrisiko hos alle patienter, udregner patienternes ernærings- og væskebehov, vælger kostform herudfra og monitorerer kostindtag og vægtudvikling hos patienter i ernæringsrisiko.( bilag 3) Ortopædkirurgisk afdeling M4 (infektionsafsnit) deltog i 1998 i et ernæringsprojekt gennemført på Bispebjerg Hospital, hvor fokus var undervisning af personalet i ernæring. Succeskriteriet var, at 95 % af patienterne fik dækket mindst 90 % af ernæringsbehovet, som blev målt over tre døgn. Resultatet viste, at 61 % af patienterne fik dækket mindst 90 % af ernæringsbehovet. En forklaring på, at succeskriteriet ikke blev opfyldt var, at tilstrækkelig ernæring af syge mennesker med lille appetit forudsætter tid til at forklare og motivere patienten samt tilstedeværelse for at kunne hjælpe patienten til at spise, og tid til at imødekomme individuelle behov. På baggrund heraf gennemførte afsnit M4 i perioden 1.marts 31.august 2001 et ernæringsprojekt (3). Succeskriterierne i dette projekt var: at 95 % af patienterne får opfyldt ernæringsbehovet med mindst 90 % at afdække og beskrive kosttilbud til småt spisende patienter at undersøge patienternes tilfredshed med kosttilbudet at forbedre arbejdsgange vedrørende kostrekvisitioner at reducere afsnittets mad spild til under 15 % at tilrettelægge mad - og køkkenhygiejnen udfra akkrediteringsstandarderne En social- og sundhedsassistent blev ansat til alene at varetage individuel og målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko. Det vil sige, at hun ikke deltog i andre plejeopgaver omkring patienterne. 2

6 Social- og sundhedsassistenten fik hver morgen delegeret de patienter, hun skulle tage sig af. Hun havde den fornødne tid til at afdække, hvad den småt spisende patient havde lyst til at spise og drikke, og lavede ved særlige ønsker selv maden til patienterne. Dette afstedkom, at hun over tid kunne beskrive de kosttilbud, som småt spisende patienter især har lyst til og magter at indtage. Hun havde den fornødne tid til at motivere patienterne til at spise, samt at være tilstede hos de patienter, der havde behov for det. Hun foretog væske- og ernæringsregistrering af patienternes indtag, og deltog dagligt i et samarbejde med sygeplejerskerne i den videre planlægning af patienternes ernæringsterapi. Hun oparbejdede et overblik over afdelingens behov for kostbestilling, som bidrog til en væsentlig reduktion i afdelingens mad spild. Projektets resultater viste, at: 92 % af patienterne fik dækket deres ernæringsbehov med mindst 90 % kosttilbudet til den småt spisende patient blev afdækket, og viste ikke at kræve de store kostbare tiltag mad spildet blev reduceret til 8,5 % over en tre måneders periode håndtering af mad og køkkenhygiejnen blev beskrevet og implementeret Projektet overgik til drift i 2002 i afsnit M4, hvor social- og sundhedsassistenten blev fastansat i stillingen og derefter er indgået i den daglige ernæringsindsats hos patienterne. Baggrund for projektet Individuel, målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko Afdeling M består af i alt 5 sengeafsnit og 1 ambulatorium. Det har efter de gode resultater i M4 været et ønske at indføre de positive erfaringer fra projektet i øvrige sengeafsnit. Der blev således i 2002 ansat yderligere to ernæringsassistenter, hvis funktion imidlertid ikke blev indarbejdet i plejeteamet. Efterfølgende mener vi at en forklaring på dette var, at der ikke blev afsat de fornødne ressourcer til at sikre implementeringen af sådan en ny funktion i et sengeafsnit. Siden da har afdeling M haft et ønske om at gennemføre et nyt projekt, som også kunne dokumentere, hvilke ressourcer der er nødvendige i organiseringen af og opkvalificering af personalet til at sikre en tilstrækkelig ernæring af patienterne under indlæggelsen. 3

7 I efteråret 2003 ændredes afdelingens struktur således, at der skete en øget specialisering i de enkelte afsnit (en hofteenhed med patienter med hoftebrud, et alment kirurgisk afsnit og endeligt et afsnit til elektive patienter) (6). På baggrund af dette ville et formål med projektet også være at nuancere stillings- og arbejdsbeskrivelserne for de enkelte afsnits ernæringsassistenter udfra patienternes behov. F.eks. kunne behovet i det elektive afsnit være undervisning af patienterne i ernæringstilskud inden indlæggelsen og holdundervisning af patienterne om rigtig kost efter udskrivelsen. Sundhedsstyrelsen udbød i sommeren 2003 midler til ernæringsprojekter, hvilket gav os muligheden for at ansøge om midler til dette projekt. Vi fik positiv tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen i november/ december 2003, og kunne derfor iværksætte et projekt. Ønsket var at iværksætte projektet i 2 sengeafsnit. Der blev ansat en ernæringsassistent hvert sted, men den ene måtte efter kort tid melde forfald grundet overfølsomhed for sæbe. Af den grund er projektet gennemført på et afsnit. Afsnit M2, hvor projektet løb af stabelen, er afdelingens hofteenhed. Der er akut modtagerfunktion, hvilket betyder, at der modtages patienter med hoftebrud direkte fra skadestuen på BBH og Frederiksberg, samt fra andre afdelinger både internt og eksternt. Der er 21 sengepladser og patienterne er i afdelingen både i det præ - og postoperative forløb. Patientklientellet består af ældre medborgere, flest kvinder, og med en medianalder på 80 år. (7). Medarbejderstaben i afsnittet består af en afdelingssygeplejerske, en klinisk sygeplejerske- specialist / projektleder, 17 sygeplejersker, hvoraf 5 er på deltid, 11 assistenter, hvoraf 6 er på deltid samt en afdelingsportør. Personalet arbejder i treholdsskift med 8 timers vagter i hverdagene. Sygeplejerskerne arbejder hver 3. weekend, hvoraf nogle af disse består af 12 timers vagter, med efterfølgende fri uge. Assistenterne arbejder hver 2. weekend og i 8 timers vagter. Aldersfordelingen blandt personalet er således, at de fleste af sygeplejerskerne (bortset fra afdelingssygeplejersken og den kliniske specialist) er i 20èrne og uddannet indenfor de sidste 5 år, hvor assistentgruppen og afdelingsportøren har større spredning både aldersmæssigt og erfaringsmæssigt. Projektorganisation Ansvarlig for projektets fremdrift i afdeling M: Ledende oversygeplejerske Kim Bo Christensen Afdelingssygeplejerske Britta Nørbæk 4

8 Projektleder i perioden maj 2004-juni 2004 Klinisk oversygeplejerske Birgit Villadsen Projektleder i perioden juli 2004-juni 2005 Klinisk sygeplejerskespecialist Anne Frandsen Ernæringsassistent Marianne Rasmussen er ansat af denne gruppe. En styrergruppe på Bispebjerg Hospital følger projektet, men uden at give direktiver: Ledende oversygeplejerske afdeling N, Vibeke Olsen Uddannelseschef, Bo Rix Klinikoversygeplejerske afdeling I, Lone Andersen Ledende oversygeplejerske afdeling M, Kim Bo Christensen Køkkenchef, Sune Læborg Klinisk oversygeplejerske, Ruth Nyholm Organisationspsykolog, Edvin Grindslev Projektforsker Karin Lassen Projektets formål At sikre at patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen bliver dækket, ved ansættelse af en ernæringsassistent i hvert sengeafsnit, og at denne funktion bliver en naturlig del af plejeteamet, samt ved opkvalificering af plejepersonalet i varetagelsen af patienternes ernæring under indlæggelsen. At beskrive funktionen som ernæringsassistent udfra de enkelte afsnits patientkarakteristika og behov. At dokumentere hvilke ressourcer der skal være til stede, for at sikre, at implementeringen af nye tiltag bliver en naturlig del af den daglige drift Projektets succeskriterier 1. at 95 % af patienterne får opfyldt ernæringsbehovet med mindst 75 % (1) 2. at 95 % af patienterne får foretaget ernæringsrisikovurdering ved indlæggelsen (bilag 2) 3. at 95 % af patienterne bliver vejet 1 gang ugentligt ( bilag 2) 4. at alle patienter i ernæringsrisiko har en individuel ernæringsplan ( bilag 2) 5. at reducere afsnittenes mad spild til under 15 % 5

9 6. at tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov 7. at beskrive indhold og ressourcer, der kan sikre implementeringen af en ny funktion samt opkvalificering af personalet i at varetage patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen For succeskriterierne 2 5 vil det være muligt at foretage sammenligning med retrospektive opgørelser, idet der for: Succeskriterierne 2 4 foreligger opgørelser over, hvordan afdelingen i dag opfylder disse indikatorer. Afdelingen har siden 1998 to gange årligt foretaget prævalensundersøgelser, hvor der bl.a. måles på disse indikatorer. Tidsramme Projektperioden løber fra d.1. juni 2004 til 31.marts Dataindsamling 3 dage dels i maj 2004, september 2004 og afslutningsvis i marts 2005 Design Designet i dette projekt er et prospektivt interventionsstudie. Prospektivt, idet projektet er fremadrettet, med før måling i forhold til succeskriterierne beskrevet ovenfor som udgangspunkt. Interventionen består i ansættelse af en ernæringsassistent i afsnittene, undervisning af ernæringsassistenten på introduktionskursus, og sidst men ikke mindst personalet i ernæringens betydning for rekonvalescensen. Det var hensigten at implementere ernæringsassistenter i to sengeafsnit samtidigt, men den ene ernæringsassistent måtte opgive at starte i stillingen allerede før projektstart, så derfor blev projektet kun gennemført i afsnit M2. Metode I dette projekt benyttes metodetriangulering (8,9), idet der både benyttes kvantitative og kvalitative metoder. Formålet med dette er, at belyse ernæringsproblematikken fra forskellige vinkler, og dermed forhåbentlig opnå en mere nuanceret indsigt i denne. 6

10 Kvantitative metoder i form af monitorering i forhold til succeskriterium 1-5 spørgeskemaundersøgelse af patienterne for at afdække deres viden om og tilfredshed med ernæringstilbuddene på hospitalet De kvantificerbare data opgøres i excell regneark med henblik på udregning af opfyldelse af succeskriterium 1-4. For succeskriterium 2-4 gælder, at vi har data fra prævalensundersøgelse, som foretages samme dage som opgørelsen i ernæringsprojektet. Data for succeskriterium 5 udregnes som et gennemsnit af mad spildet målt over 3 døgn, dels opgjort pr. måltid, og dels samlet. Data fra spørgeskemaundersøgelsen samles og anskues i hovedtemaer. Forventningen er, at kunne se en ændring i vidensniveauet i forhold til kosttilbuddet hos patienterne efter projektperioden, og muligvis også en ændring i tilfredsheden. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen forventes at kunne danne baggrund for en vurdering af netop denne patientgruppes behov på ernæringsområdet, og dermed tilpasning af ernæringsassistentens stillings- og arbejdsbeskrivelse, så den svarer til denne patientgruppes behov. Kvantitative og kvalitative metoder i form af spørgeskema til personalet før projektstart for at afdække dels deres viden om ernæring, samt deres forventninger til ernæringsassistenten. Her havde personalet også mulighed for at kommentere og uddybe svarene. Spørgeskema til personalet efter projektperioden for at afdække evt. ændringer i vidensniveau, samt personalets evaluering af ernæringsassistentens funktion. Data fra disse spørgeskemaundersøgelser samles og anskues således, at hovedtemaerne i de svar, der er givet fra personalet fremkommer. Vidensniveauet hos personalet sammenholdes med personalets kompetenceniveau. Dette tager udgangspunkt i afdelings M`s kompetence udviklingsprogram (10,11), som er opbygget med for forståelse i Patricia Benners noviceekspert begreb i forhold til kompetenceudvikling (12). Resultatet af denne undersøgelse vil også vise, om ernæringsassistentens vejledning af personalet har haft den forventede effekt. Personalets forventninger til ernæringsassistentens funktion tages med i overvejelsen om en eventuel til- retning af stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten. 7

11 Kvalitative metoder i form af interview af ernæringsassistenten før og efter projektperioden for at afdække forventninger til stillingen og evaluere om disse er opfyldt. Ernæringsassistenten interviewes af samme personer før og efter projektperioden for at undgå bias. Interviewene optages på bånd, og der tages sideløbende noter fra samtalen. Data fra interviewene af ernæringsassistenten systematiseres og analyseres udfra temaer. Resultaterne af denne undersøgelse tages også med i overvejelserne omkring tilpasning af stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten. Endeligt beskrives processen i projektet. Hermed forventes at kunne belyse indhold og ressourcer, der kan sikre implementeringen af en ny funktion, samt opkvalificering af personalet i at varetage patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen. Som baggrund for denne beskrivelse anvendes Leawitts organisationsmodel og den for forståelse, der ligger i denne sammenhæng mellem personale, teknologi, økonomi og ledelse (bilag 4). For tidsplan og ressourceforbrug henvises til bilag 16. Etiske overvejelser Spørgeskemaundersøgelsen hos patienterne er udleveret til de patienter, som kognitivt kunne forstå hvad spørgsmålene indebar. Ligeledes foregik det naturligvis på frivillig basis. Patienten havde mulighed for at takke nej til at deltage. Ingen navne eller cpr.nr. fremgår af opgørelserne. Således er patienternes anonymitet sikret. Spørgeskemaundersøgelsen til personalet var også en anonym besvarelse og det var naturligvis frivilligt, om man ville deltage. Projekter af denne karakter kræves ikke anmeldt til videnskabs etisk komite (13) 8

12 Resultater Succeskriterium 1 At 95 % af patienterne får opfyldt minimum 75 % af ernæringsbehovet Opfyldelse af succeskriterium 1 i procent for patienter i ernæringsrisiko: Tid Antal ptt. Energi Protein Væske Maj % 17 % 83 % September % 50 % 50 % Marts % 100 % 100 % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Energi Protein Væske Her ses opgørelsen i diagramform, hvor procentsatsen angiver hvor stor en procentdel af patienter i ernæringsrisiko, der opfylder succeskriterium 1 Kommentarer: Her ses en tydelig forskel på alle områder efter projektperiodens start. I septembermålingerne 2004 ses dog et fald i opfyldelse af succeskriteriet for væskeindtaget. Dette kan måske forklares ved, at ernæringsassistenten var ny i funktionen og var fokuseret på patienternes energi- og proteindækning på bekostning af væskeindtaget. I den efterfølgende periode, altså fra september 2004 til marts 2005 arbejdede ernæringsassistenten målrettet på at forbedre dette område, hvilket er nået ved den afsluttende måling i marts Succeskriterium 1 er hermed opfyldt for samtlige risikopatienter. 9

13 Opfyldelse af succeskriterium 1 i procent for patienter uden ernæringsrisiko: Tid Antal ptt. Energi Protein Væske Maj % 83 % 100 % September 7 57 % 57 % 64 % 2004 Maj % 78 % 89 % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Energi Protein Væske Her ses i diagramform, hvor stor en procentdel af patienter uden ernæringsrisiko, der lever op til succeskriterium 1. Kommentarer: Ved projektstart var succeskriterium 1 næsten opfyldt for patienter uden ernæringsrisiko. I septembermålingerne 2004 var der så pludselig sket et fald i opfyldelse af succeskriteriet for både energi-, protein- og væskebehovsdækning. En årsag til dette kunne være, at ernæringsassistenten nu var startet i afdelingen med ernæring som fokusområde. Dette kunne resultere i, at det resterende personale nedprioriterede dette fokus bevidst eller ubevidst, fordi der var en anden som havde ansvaret for dette. Efter dette resultat arbejdede vi målrettet i den resterende periode med den pædagogiske indgangsvinkel. Undervisning og vejledning af personalet og vedvarende motivation, bevirkede at succeskriteriet kom lidt nærmere opfyldelse igen i den afsluttende måling i marts Dog er succeskriteriet ikke helt opfyldt, så det arbejdes der videre med. 10

14 Succeskriterium 2 At 95 % af patienterne få foretaget primær screening ved indlæggelsen Når vi skriver ved indlæggelsen menes, at primær screeningen bliver foretaget indenfor de første 24 timer af indlæggelsen.(bilag 2 ) Screeninger, der er foretaget senere end 24 timers indlæggelse er ikke medregnet i opfyldelse af succeskriteriet. Succeskriterium 3 At 95 % bliver vejet ugentligt I afdeling M har vi som målsætning, at patienterne som udgangspunkt skal vejes ugentligt ( bilag 2). For risikopatienters vedkommende vil det ofte være tilfældet, at man vælger at veje dem flere gange ugentligt for at følge deres vægtstabilitet eller vægtøgning. Succeskriterium 4 At alle patienter i ernæringsrisiko har en individuel ernæringsplan Opfyldelse af succeskriterium 2-4: Tid Antal ptt. Screening Vejning Kostplan Maj % 0 % 33 % Sept % 85 % 80 % Marts % 88 % 71 % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Screening Vejning Kostplan Her viser et diagram, hvor stor en procentdel der opfylder succeskriterium 2-4, beskrevet ovenfor 11

15 Kommentarer: Her ses en meget mærkbar stigning i opfyldelsen af succeskriterierne for alle tre områder. Målet er ikke helt nået endnu, og det kræver en vedvarende opmærksomhed at opfylde disse kriterier. Succeskriterium 5 At nedsætte mad spildet til under 15 % I mad spildet er medregnet middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. Vi har valgt ikke at regne morgenmaden med, da det på den ene side var en økonomisk meget lille del af budgettet ( øllebrød og havregrød), men derimod let kunne fylde en del i spildprocenten. Hvis man f. eks. havde bestilt i alt 4 port fra centralkøkkenet, og der kun blev spist 2, var spildprocenten 50 %, hvilket var voldsomt i forhold til, hvad to port grød koster. ( se i øvrigt bilag 5) Opfyldelse af succeskriterium 5: Tid Middag Aften Mellemmåltid Samlet spild Maj ,0 % 40,0 % 48,0 % 44,7 % Sept ,2 % 25,0 % 0 % 13,4 % Marts ,8 % 4,4 % 7,1 % 8,8 % 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Middag Aften Mellemmåltid Samlet spil Her ses i diagramform, hvor stort et mad spild der var i procent, dels fordelt på de forskellige måltider, og dels samlet. 12

16 Kommentarer: Hvis man ser på det samlede spild, er dette faldet fra et voldsomt spild på 44,7 % til et spild på 8,8 %. Succeskriterium 5 er opfyldt. Der er ikke nogen gennemgående tendenser i forhold til, hvilket måltid, der er mest spild. I majmålingen var det mellemmåltidet, hvor spildet var højest, i september var det aftensmaden, og i martsmålingen var det middagsmaden. Spildet er nedsat ved hjælp af daglig monitorering af mad spildet og mad bestilling ved ernæringsassistenten, som har indgående kendskab til de enkelte patienters behov. Vi har i forbindelse med projektstart ændret måden vi bestiller mad, således at det bestilles som antal portioner og ikke som før på patientens cpr.nummer. Det giver en større fleksibilitet i anvendelsen af maden. Succeskriterium 6 At tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov For at klarlægge patienternes karakteristika og behov blev der udfærdiget en spørgeskemaundersøgelse, som dels skulle give et billede af, hvordan patienternes vidensniveau i forhold til kosttilbuddet var, men også deres tilfredshed dels med kosten og dels med personalets indsats på ernæringsområdet. Denne undersøgelse skulle således danne baggrund for en vurdering af behovet for tilretning af ernæringsassistentens stillings- og arbejdsbeskrivelse (bilag 8 og 9). Med i vurderingen tages ligeledes personalets forventninger til ernæringsassistentens funktioner, som er gjort op i analysen af spørgeskemaundersøgelserne til personalet før og efter projektperioden. Afslutningsvis medtages interviewet af ernæringsassistenten før og efter projektperiode, hvor hun redegør for sine forventninger til stillingen og om disse er blevet opfyldt. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen til patienterne I undersøgelsen i maj 2004 ( us.1) deltog 7 personer, heraf var 6 kvinder. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse i marts 2005 ( us.2) deltog 8 patienter, heraf 5 var kvinder. Dette er meget repræsentativt for patientfordelingen i vort speciale. Der var i begge undersøgelser en bred fordeling både i indlæggelsestid, det pågældende tidspunkt og på alder. Patienterne der deltog i us.1, havde været indlagt i mellem én og 22 dage. I us.2 havde patienterne været 13

17 indlagt mellem 6 og 34 dage. Aldersmæssigt var spredningen fra 52 til 88 år i us.1(gennemsnitsalderen var her 74,6). I us.2 lå aldersspredningen på år ( gennemsnitsalder 82 år). (I bilag ses spørgeskemaopgørelsen) Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er i denne analyse opdelt i hovedtemaerne: Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH Patienternes viden om kostens betydning i rekonvalescensen Hvilke andre ting som har betydning for patienterne i deres rekonvalescens Tilfredsheden med kosten Tilfredsheden med personalets indsats i forhold til ernæringsområdet 14

18 Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH Antal deltagere i us.1: 7, i us.2:8 Deltagernes kendskab til: Ja Ved ikke/ Nej Delvist ubesvaret Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Morgenmads udvalget Middagsmads udvalget Aftensmads udvalget Mellemmåltidsudvalget I us.1 var alle 7 bekendt med morgenmadsudvalget i afdelingen. En enkelt patient nævnte ikke brød som mulighed, men kun grød og yoghurt. Dette kunne måske skyldes, at netop denne patient af personalet vurderedes til ikke at kunne tygge brødet og derfor ikke fik dette tilbudt. Ligeledes nævnte kun en enkelt cornflakes som mulighed. Det var den yngste patient i denne undersøgelse. Det kunne tyde på, at det der tilbydes patienten er tilpasset individuelt. Dette indtryk ændrer sig ikke nævneværdig ved sidste undersøgelse, i us.2. Her er der dog en som giver udtryk for, at man kan få alt hvad hjertet begærer, og en anden som beskriver, hvordan der er mulighed for at få maden som hun vil have den. Altså også et individuel tilpasset tilbud i morgenmadsudvalget. Samme indblik har patienterne ikke i middagsmadudvalget. 2 patienter i us.1, vidste slet ikke om der var nogen muligheder at vælge imellem, de øvrige vidste der var valgmuligheder, men kendte ikke det fulde omfang af disse. De fleste nævnte valget mellem kartoffelmos og kartofler, muligheden for at få suppe og brød blev nævnt af èn, og vegetardiæt af en anden. Patienterne mangler altså information om, at der er mulighed for variation af tilbehør, bestilling af ekstra grøntsager, mad af forskellig konsistens o.s.v. Ved us.2 var der en enkelt, som vidste, at der var mulighed for at få energisuppe og energi is. Så begge undersøgelser viser, at vi nok kan blive bedre til at formidle, hvilke valgmuligheder der reelt er. Aftensmaden kunne 6 patienter i us.1 beskrive. Ved us.2var der 7, som kunne dette. Her var der kun 1 ud af 8 som ikke var klar over tilbuddet ved aftensmåltidet. Til gengæld var der kun 4 ud af 7 i us.1 der var klar over valgmulighederne ved mellemmåltidet. De fleste nævnte brød og kage som de muligheder der var, kun 1 nævnte is, og 1 nævnte frugt. I us.2 var der 6 ud af 8 som vidste, hvilke valgmuligheder der var ved mellemmåltidet. Her var både nævnt kaffe, te, boller, kage,frugt og proteindrik. En mente, at der var mulighed for at bede om en 15

19 håndmad, hvis man var sulten. I den us.2 vidste patienterne bedre besked om mulighederne for mellemmåltider. Hvis man ser på, hvem der præsenterer maden for patienterne, viser det sig som ventet, at ved første undersøgelse er det udelukkende plejepersonalet, som præsenterer dette. I den afsluttende undersøgelse giver halvdelen udtryk for, at det både er ernæringsassistenten og det øvrige plejepersonale, der præsenterer maden for dem. Dette svarer godt til, at halvdelen af patienterne i begge undersøgelser var patienter i ernæringsrisiko og altså derfor ernæringsassistentens område i dagtiden. Den største forskel i patienternes viden om kosten i første og anden undersøgelse ses altså i forhold til viden om muligheden for valgmuligheden ved mellemmåltidet, hvilket ernæringsassistenten har haft stor indflydelse på. Patienternes viden om kostens betydning for rekonvalescens Antal deltagere i us.1: 7, i us.2:8 Deltagernes viden om kostens betydning: Us.1 Us.2 Meget stor betydning 4 2 Stor betydning 2 3 Nogen betydning - 3 Slet ingen betydning - - Ubesvaret 1 - I us.1 var der 4 ud af 7, som mente kosten havde meget stor betydning for, at man kommer sig efter sygdom. 2 mente det havde nogen betydning, og 1 var ubesvaret. I us.2, mente 2 ud af 8, at kosten havde meget stor betydning, 3 mente kosten havde stor betydning og 3 mente kosten havde nogen betydning. Der er ikke nogen væsentlig forskel i resultatet i de to undersøgelser, hvis man ser på patienternes vurdering af kostens betydning for rekonvalescens. Hvis man ser på, hvad patienterne kan huske omkring personalets information om vigtigheden af kosten, er vidensniveauet nogenlunde ens i begge undersøgelser. I us.1, er der 4 patienter som fortæller, at personalet har informeret dem om vigtigheden af kosten. Udsagn som ingen mad, ingen kræfter, eller min muskelmasse skal stabiliseres eller det er vigtigt for mig at tage på, for at blive genoptrænet. Disse patienter fortæller også, hvad de har talt med personalet om i forhold til ernæring. Her er udsagn som jeg skal 16

20 have mad, der styrker muskelmassen, eller små portioner med masser af energi eller små portioner, der glider let ned. I den sidste undersøgelse, er der 3 patienter i ernæringsrisiko og 2 som ikke er i ernæringsrisiko, som giver udtryk for relevante udsagn med hensyn til kostens betydning. Udsagn som personalet har givet forklaring på proteindrik er godt for mig, og der er gode ting for mig, en bestemt slags suppe eller proteiner, vitaminer, o.s.v. eller for at få energi til at træne sig op og at få sine muskler tilbage i det opererede ben. Her fortæller patienterne også, hvad de har talt med personalet om i forhold til ernæring. Udsagn som proteiner, vitaminer o.s.v. eller jeg har fået råd, hvis jeg ikke har valgt noget godt, og det har både været om dagen og om aftenen. Så alt i alt kan man konkludere, at vidensniveauet er nogenlunde det samme i de to undersøgelser, og patienterne tillægger kosten stort set samme betydning i rekonvalescensen i de to undersøgelser. Hvilke andre faktorer har betydning for patienterne i rekonvalescensen: Ved besvarelsen af dette spørgsmål viser patienterne som ventet, at der er ligeså mange svar på dette spørgsmål, som der er deltagere i undersøgelsen. De fleste har givet udtryk for, at deres netværk i en eller anden form har stor betydning. Det kan være børn eller børnebørn, familien og vennerne. Der er en enkelt, der har nævnt chefens positive indstilling som væsentlig faktor. Nu er der jo ikke så mange, der er i den erhvervsaktive alder, så det forklarer nok, hvorfor der ikke er flere af denne slags udsagn. Der er også en del, som nævner områder i behandlingen og plejen som vigtige. For eksempel fysioterapeuterne og sygeplejerskernes hjælp, at have fået blodtransfusion, at få trænet, at få spist, at holde sig i gang. Endelig er det også vigtigt for mange at have lysten til at leve, at have det psykisk godt, godt humør og smil. Mangfoldigheden er lige stor ved begge undersøgelser. Tilfredsheden med kosten Hvis man ser på tilfredsheden med valgmulighederne ved måltiderne, viser us.1 generelt set en tilfredshed, med de muligheder der er. Det eneste der savnes, er lidt mere frisk frugt. Dette 17

RESUME... 1 1. BAGGRUND OG METODE...

RESUME... 1 1. BAGGRUND OG METODE... Undersøgelse af patienternes tilfredshed med maden på Regionshospitalets Horsens Udarbejdet af: Mia Rasholt, Kostkonsulent /kl. diætist Centralkøkkenet Kirsten Knudsen, ledende økonoma Centralkøkkenet

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn Ældre og Handicap Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 62 30 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 28. april 2016 Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Lindelse plejehjem

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4 ONKOLOGISK AFD. D Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Hvilke behov skal Et tilbud om døgnforplejning for beboere på plejecentre. ydelsen dække: Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen At tilbyde, producere og levere en ernæringsrigtig

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Mave- Tarm- og Leversygdomme Ambulatorium Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Af cand. Scient i Gastronomi og Sundhed, Signe Loftager Okkels, forskningsassistent i Enheden for Forskning i Ernæring (EFFECT). Baggrund

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit

Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit Patientinformation www.koldingsygehus.dk Kontaktpersoner Organkirurgisk Ambulatorium Visitkort Organkirurgisk Afdeling Visitkort Visitkort

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Onkologiske Senge Herning Onkologisk Afdeling, Herning Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus Rapporten er udarbejdet af NB Consult. April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Metode... 4 Målgruppe...

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010 Bilag 25.10.2010 Notat Evaluering af madordning 2010 1. Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 42 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 32% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på GERIATRISK AFD. G Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Fra køkken til patient

Fra køkken til patient Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den patientoplevede kvalitet på sygehusene i Region Hovedstaden Enheden

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Med denne patientundersøgelse er der nu fire gange gennemført detaljerede tilfredshedsundersøgelser på Silkeborg

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere