3. METODEREDEGØRELSE...23

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. METODEREDEGØRELSE...23"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING PROBLEMFORMULERING FOKUS De tre bølger og elementer IT og didaktik FORSTÅELSESRAMME BEGREBSAFKLARING Læring EDB, IT og IKT IT-genrer Frie grundskoler Kvalifikationer og kompetencer AFGRÆNSNING SPECIALETS OPBYGNING DET PÆDAGOGISKE LANDSKAB PÆDAGOGISKE PRAKSISSER Konstruktivisme Den nærmeste udviklingszone Situated learning Konstruktionisme HOWARD GARDNER OG DE SYV INTELLIGENSER Den lingvistiske intelligens Den logisk-matematiske intelligens Den musiske intelligens Den kropslig-kinæstetiske intelligens Den spatiale intelligens Den interpersonelle intelligens Den intrapersonnelle intelligens ELEVERNES INTERAKTIVE STIL Bygmesteren og tusindkunstneren IT-FAGLIG FORMIDLING Hands On Brugervenlig EDB-undervisning DE TRE LÆRINGSRUM Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet SAMMENFATNING METODEREDEGØRELSE ARBEJDSPROCESSEN DATAINDSAMLINGEN Validitet og reliabilitet Etiske overvejelser Kildetriangulering Metodetriangulering Undersøgelsesdesign Valg af respondenter Rollefordeling DE TRE UNDERSØGELSESFORMER Interviewundersøgelse

2 3.3.2 Spørgeskemaundersøgelse Observationsundersøgelse ANALYSEN Analysespørgsmål Aktørernes selvforståelse ALS i en udviklingsproces METODEKRITISKE OVERVEJELSER Generaliserbarhed Udformning af spørgeskemaer Krydsvalidering SAMMENFATNING CASE - AMAGER LILLE SKOLE OM LILLESKOLERNE LOVGIVNING FINANSIERING FAGBEGREBER PÅ AMAGER LILLE SKOLE IT-UDSTYRET OG DEN FYSISKE INDRETNING ALS SOM ORGANISATION Den formelle organisation Den reelle organisation Organisationens kommunikation Aktørernes formelle og reelle medindflydelse AKTØRERNE OG IT Skolelederen Eleverne Lærerne Forældrene Aktørernes divergerende opfattelser DELKONKLUSION Aktørernes indflydelse og skolens målsætninger EDB s nuværende status som P-fag Adgang til IT-udstyr EDB-UNDERVISNINGEN OG SCENARIER EDB-UNDERVISEREN EDB SOM P-FAG EDB-LEKTIONERNE Opbygning af EDB-lektionerne DE FIRE SCENARER Scenario 1 Om hardware og internetforbindelse Scenario 2 - Web-design via SICMA Scenario 3 - Enkel og avanceret informationssøgning Scenario 4 - Præsentation af tekst og billede SAMMENFATNING ANALYSE AF SCENARIER SCENARIO 1 OM HARDWARE OG INTERNETFORBINDELSE Vurdering af forløb og indhold Vurdering af pædagogisk planlægning Justering af scenario SCENARIO 2 WEB-DESIGN VIA SICMA Vurdering af forløb og indhold Vurdering af pædagogisk planlægning Justering af scenario SCENARIO 3: ENKEL OG AVANCERET INFORMATIONSSØGNING: Vurdering af forløb og indhold Vurdering af pædagogisk planlægning

3 6.3.3 Justering af scenario SCENARIO 4 PRÆSENTATION AF TEKST OG BILLEDE Vurdering af forløb og indhold Vurdering af pædagogisk planlægning Justering af scenario OPSUMMERING DELKONKLUSION De anvendte pædagogiske praksisser Om Gardners syv intelligenser Den IT-faglige formidling De tre læringsrum Justering af lektioner IDÉER TIL IT-INTEGRATION TEKNISKE FORBEDRINGER Hardware Software Internetforbindelse Hjemmeside Intranet ORGANISATORISKE ÆNDRINGER Teknisk og pædagogisk IT-vejleder Organisatoriske barrierer IT som den fjerde kulturteknik Workshop om IT og læring Praksisfællesskaber PÆDAGOGISKE TILTAG En fleksibel model EDB som valgfrit P-fag EDB som obligatorisk fag IT i dobbeltstøttet undervisning IT i specialundervisningen Emne- og projektarbejde De tre læringssrum Den tredje vej Udvikling af IT-undervisningsmateriale KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING...90 LITTERATURLISTE...92 ARTIKLER...93 BILAG INTERVIEWGUIDE - INTERVIEW MED SKOLELEDEREN CHAT MELLEM EDB-UNDERVISEREN OG SKOLELEDEREN SPØRGESKEMAER a. Indledende spørgeskemaundersøgelse - eleverne i overbygningen, modul b. Indledende spørgeskemaundersøgelse - eleverne i overbygningen, modul c. Evaluerende spørgeskemaundersøgelse - eleverne i overbygningen, modul d. Spørgeskemaundersøgelse af lærerne e. Spørgeskemaundersøgelse af forældre OBSERVATIONER AF SCENARIER a. Scenario 1 Hardware og internetforbindelse b. Scenario 2 Web-design via SICMA c. Scenario 3 Enkel og avanceret informationssøgning d. Scenario 4 Præsentation af tekst og billede PLANLÆGNING AF BRUGERVENLIG EDB-UNDERVISNING a. Huskeseddel Anvend en søgemaskine

4 5b. Huskeseddel Diassortering EKSEMPLER PÅ UNDERVISNINGSMATERIALE a. Lektion 1 - Internet og b. Opgaver til lektion c. Lektion 4 Om Hardware og internetforbindelse d. Opgaver til lektion e. Lektion 9 - HTML Hyper Text Mark-up Language f. Udleveret HTML-koder til lektion g. Opgaver til lektion OVERSIGT OVER ALS S IT-UDSTYR ALS IT-BUDGET

5 FORORD Vi har lært hinanden at kende på IT-højskolen i København, hvor vi begge er studerende på linjen i Design Kommunikation og Medier (DKM) fra efteråret I løbet af studiet har vi fulgt nogle af de samme fag og deltaget i nogle af de samme workshops og herigennem har vi lært hinanden at kende fagligt såvel som personligt. Vi har begge længe været interesseret i IT og læring. Amager Lille Skole (ALS) er vores case og fokus i dette speciale, som overvejende er en empirisk undersøgelse. Vi var i starten af processen meget begejstrede for IT på grund af den idealisme og pionerånd der herskede, da vi startede på IT-højskolen. Dette blev dog nedtonet gennem vores arbejdsproces, hvor vi blev konfronteret med den virkelige verden hinsides politisk og forskningsmæssig begejstring. Vi blev konfronteret med maskinstormeragtig skepsis. Mellem disse yderpunkter har vi nærmet os et tredje standpunkt. Vi har benyttet os af aktørerne på ALS, der omfatter skolelederen, lærerne, eleverne og forældrene. Vi har desuden fået støtte fra andre specialestuderende og vejledere på IThøjskolen samt af familien på hjemmefronten i de sidste mange måneder. Vi takker dem alle for den opbakning og støtte, de har givet os. Camilla Hvilsom og Torben Dalhof 2. januar 2003 IT-højskolen København. 5

6 1. INDLEDNING I én af regeringens IT-redegørelser fra 1996 står der: Info-samfundet må være et samfund hvor alle kan deltage og hvor alle får mulighed for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer og få et naturligt og uimponeret forhold til anvendelsen af IT. Indsatsen herfor må først og fremmest ske gennem uddannelsessystemet. Folkeskolen indtager en nøglerolle. ( ) Men også i andre dele af uddannelsessystemet må der ske en afgørende indsats for at sikre det nødvendige minimum af IT-relevante kvalifikationer 1. Endvidere står der: ( ) det forudsætter en ændring af lærerrollen, hvis vi skal realisere den nye folkeskolelovs intentioner om at gøre IT til en integreret del af alle undervisningsforløb. Alle lærere skal være trygge IT-brugere, der kender og tør bruge teknologien i undervisningen 2. En metode til at opfylde regeringens målsætning om at skabe et IT kompetent samfund er altså at tage fat på de yngste IT-brugere, på grundskoleniveau. Og regeringen har erkendt, at IT skal medtænkes i undervisningssammenhæng med henblik på nye lærerroller og integration i alle undervisningsforløb. Regeringens redegørelse fra 1996 er blot én af mange tiltag, der er sket på IT-området siden computerens spæde indtog i samfundet. Følgende oversigt viser noget af det, der er sket inden for IT-området fra 1984 frem til i dag: 1984 Datalære blev introduceret som valgfag i de ældste klasser i folkeskoleloven Datalære blev fjernet som valgfag og erstattet med EDB som et obligatorisk timeløst fag I den nye folkeskolelov blev EDB ændret fra at være et selvstændigt fag til tekstbehandling, teknologi og medier EDB 1993/5 en undervisnings- og læseplan for emnet Info-samfundet år Info-samfundet for alle den danske model Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet Det digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet Danmark en førende IT-nation Et citat fra nytårstalen 9 af den forhenværende statsminister, Poul Nyrup. 1 Forskningsministeriet: Infosamfundet for alle den danske model, 1996, s Ibid, s CTU: IKT i folkeskolen lærernes behov for efteruddannelse, 1999, s En publikation udgivet af undervisningsministeriet i EDB var her betragtet som ( ) en vigtig og basal funktion, en ny kulturteknik. 5 Et projektoplæg til regeringen fra forskningsministeriet i 1994, se publikationen på (Sidst set 27/12/02). 6 Den IT-politiske redegørelse og handlingsplan fra Regeringen til Folketinget fra Undervisningsministeriets handlingsplan for til integration af IKT i uddannelsessystemet. Den beskriver fem centrale IKT-områder, hvor regeringen agter at gøre en særlig indsats i de næste 5 år. Se pub.uvm.dk/1998/inform/index.htm (Sidst set 27/12/02). 8 En rapport af Lone Dybkjær. 9 Nytårstale fra 1. januar 2001 kan læses på følgende url-adresse: www1.dr.dk/pubs/nyheder/html/nyheder/baggrund/tema2001/taler (Sidst set 27/12/02). 6

7 Udover disse tiltag nævnes ofte følgende: IT-kurser udviklet af Dansk IT 10 : PC-kørekortet for voksne 11, som har eksisteret i flere år og Junior PC-kørekortet 12 for skoleelever, som er Dansk IT s nyeste tiltag. Og for lærere det såkaldte pædagogiske IT-kørekort 13, som giver den enkelte lærer et grundlæggende computerkendskab hvor han/hun lærer at bruge de mest almindelige programmer. Lærerne får også indsigt i, hvordan de kan integrere informationsteknologien i deres undervisning. I forbindelse med integration af IT på skoleområdet har Poseidon-projektet 14 og Janusprojektet 15 været gode inspirationskilder for os. Poseidon-projektet er beskrevet således: ( ) har til formål at opbygge og udveksle erfaringer med at udarbejde og gennemføre IT-strategier i undervisningssektoren. 16 Janus-projektet omfatter tre skoler, hvor en forskergruppe fulgte de samme lærere og elever. Heri havde integrationen to sider, en edb-faglig side, hvor eleverne undervistes i grundlæggende kundskaber og færdigheder på edb-området, og en side der vedrørte skolefagene, hvor edb benyttes som værktøj i undervisningen. Udover disse IT-tiltag afspejles IT-udviklingen også i begreberne datalære, EDB, tekstbehandling, IT og IKT. Eksempelvis hed faget i folkeskolen datalære i 1984, fordi faget indbefattede undervisning i algoritmer og programmering. EDB ændrede fokus fra det teknisk processuelle til det kommunikative og anvendelsesorienterede. Eleverne skulle lære at anvende computeren i kommunikations- og problemløsningsprocesser i alle fag 17. Begrebet IT, der står for informationsteknologi, er siden opstået og igen senere forkortelsen, IKT 18, hvor K står for Kommunikation, en fremhævelse af det kommunikative aspekt. De sidste par år er man dog i nogen grad på vej tilbage til anvendelsen af begrebet IT. Ifølge en rapport udarbejdet af CTU 19 i 1999, bliver IKT endnu ikke anvendt i undervisningen i det omfang, som folkeskoleloven og Undervisningsministeriet lægger op til. 20 Det er nødvendigt at fokusere på den pædagogiske anvendelse af IT blandt andet, fordi en stor del af lærerstaben ikke føler sig kompetente nok til at anvende IT i undervisningen. Et andet problem og måske én af årsagerne til den manglende anvendelse 10 Tidligere Dansk Dataforening. (Sidst set 14/08/12). 11 PC-kørekortet består af syv moduler. Modul 1 omhandler grundlæggende IT-kundskab. Modul 2 omhandler styresystemer. Modul 3 omhandler tekstbehandling. Modul 4 omhandler 11 regneark. Modul 5 omhandler database. Modul 6 omhandler præsentationsprogrammer og Modul 7 omhandler Internet og E- mail. 12 Se (Sidst set 14/08/12). 13 Se (Sidst set 14/08/12). 14 Idéen til POSEIDON projektet opstod 1997 i ministeriets interne IT Kreds sammen med de to IT institutioner (UNI-C og CTU) I overvejelser om, hvad integrationen af informationsteknologi ville betyde for skolernes hverdag og for den generelle skoleudvikling. Der var altså tale om en anden vinkling end den sædvanlige, hvor man fokuserer på IT betydning for undervisningen og fagenes pædagogik og didaktik. 15 Janusprojektet har strakt sig over skoleårene 95/96 og 96/97. Alle lærere fik inden skoleåret 95/96 to kurser af hver en uges varighed. Se endvidere (Sidst set 14/06/12). 16 Se (Sidst set 14/06/02). 17 Undervisningsministeriet Information Kommunikation og Teknologi. 19 Centret for Teknologistøttet Uddannelse. 20 Center for Teknologistøttet Uddannelse: IKT i folkeskolen,1999, s

8 af IT er, at størstedelen af skoler og kommuner ikke har formuleret en skriftlig ITstrategi. 21 Specialet her handler om Amager Lille Skole (ALS) og dens EDB-undervisning. ALS er et eksempel på en privatskole, der forsøger at integrere IT i undervisningen af deres elever. Som privatskole er den ikke underlagt de samme lovgivningsmæssige krav til at integrere IT i alle fag som folkeskolen, men det er vores opfattelse, at skolen er påvirket af IT-udviklingen og indirekte påtvunget de krav og forventninger, der i dag stilles til børn og unges IT-kompetencer på linje med folkeskolen. I et første forsøg på at integrere IT købte skolen i 1996 en mængde computere, som alle lærere og elever havde adgang til, men ingen reel EDB-undervisning blev igangsat. Først i august 2001 blev EDB oprettet som et valgfrit værkstedsfag efter ønske af ALS elever. Skolen havde ikke overvejet muligheden for at integrere EDB som redskab i undervisningen i deres almene fag. Den ene af dette speciales to forfattere, Torben Dalhof, blev ansat som EDB-underviser på Amager Lille Skole, og det gav os en enestående mulighed for dels at foretage en undersøgelse af IT-integrationen på en privatskole, og dels at være med til at påvirke og udvikle IT-integrationen på skolen i retning af mere IT både i kvalitativ og kvantitativ forstand. Det var vores umiddelbare hypotese, at strategiske overvejelser og handlingsplaner spiller en væsentlig rolle for at fuldføre en effektiv IT integration. Eftersom Amager Lille Skole ikke havde gjort sig videre overvejelser om, hvordan de skulle integrere ITi deres undervisning før EDB-undervisningens begyndelse, var det en interessant udfordring for os både at forsøge at udvikle nogle idéer til, hvordan Amager Lille Skole kan integrere IT i sin helhed samt i selve undervisningen. For at kunne udvikle disse idéer måtte vi som udgangspunkt undersøge skolens holdning til IT, f.eks. hvorvidt de virkelig ønskede at integrere det i den almene undervisning. Dette indebar også en undersøgelse af lærernes tekniske og pædagogiske IT-kompetencer og skolens IT-udstyr. Det var vores opfattelse, at IT bør indføres som et redskab i skolens almene undervisning og måske endda i hele skolens bevidsthed, før man kan tale om en succesfuld integration. En stor del af vores interesse for IT og Læring ligger i selve indlæringsmetoderne til faget IT. Vores teoretiske udgangspunkt er Bjarne Herskin 22 og hans forståelse for problematikker ved den traditionelle EDB-undervisning. De forskellige aspekter, vi her har skitseret, danner baggrund for specialets problemformulering. 1.1 PROBLEMFORMULERING Vi mener, det er et problem, at Amager Lille Skole ønsker at integrere IT, men endnu ikke har formuleret nogen IT-handlingsplan eller gjort sig grundige overvejelser om, hvordan IT skal integreres i undervisningen af deres elever. Derfor ønsker vi at undersøge følgende: 21 Ibid, s Bjarne Herskin er uddannet psykolog og har i mange år arbejdet med området brugervenlig EDBundervisning. 8

9 Hvordan skal IT integreres i undervisningen på Amager Lille Skole, så eleverne får den mest anvendelige viden og erfaring i at bruge IT? Dette indebærer en stillingstagen til følgende: - skal IT fortsat være et selvstændigt valgfrit P-fag, integreres som redskab i skolens almene fag 23 eller være et obligatorisk fag? - hvilken pædagogisk undervisningsmetode er den mest effektive i undervisningen af skolens klasse elever, når der undervises i IT? På baggrund af vores empiriske undersøgelse og undervisningserfaring vil vi udforme nogle idéer til, hvorledes Amager Lille Skoles videre IT-integration kan iværksættes, og det er vores ønske, at Amager Lille Skole skal kunne anvende disse idéer i deres fortsatte integration af IT. 1.2 FOKUS I det følgende beskrives de hovedområder, som vi har sat særligt fokus på De tre bølger og elementer I rapporten, IKT i folkeskolen - Lærernes behov for efteruddannelse 24, illustreres og omtales tre bølger, som har været kendetegnende for IT-tiltag på undervisningsområdet. Figur 1: Den historiske udvikling i IKT-indsatsen. Som det er illustreret var den første bølge i IT-indsatsen på skoleområdet i Danmark, anskaffelse af det nødvendige udstyr, hvilket betød, at der blev gjort en stor indsats for at opgradere skolernes hardware og software i både kvantitativ og kvalitativ forstand. I 1996 blev der indgået en aftale mellem regeringen og kommunerne om at udbygge folkeskolernes informationsteknologiske infrastruktur og målsætningen var ( ) at bringe antallet af elever pr. tidssvarende computer (mindre end fem år gammel) ned på 23 Med almene fag mener vi: dansk, matematik og fremmedsprog. 24 CTU1999, s. 7. 9

10 mellem 5 og 10 elever inden Det viste sig dog, at lærerne ikke havde de fornødne tekniske færdigheder i at anvende computeren i en undervisningssituation. Således kom den anden bølge i IT-indsatsen, som omfattede en opkvalificering af lærernes tekniske færdigheder blandt andet igennem erhvervelse af PC-kørekortet. Den tredje bølge opstod, da man fandt ud af, at lærerne ikke følte sig rustet til at inddrage computeren i deres undervisning rent pædagogisk og didaktisk 26. Fejlen var, at man ikke havde gjort nok ud af, hvordan man underviser med IT, men blot undervist i IT. Således blev det nødvendigt fortsat at opkvalificere lærernes kompetencer på det tekniske område, men ligeledes at opkvalificere det pædagogiske aspekt og anvendelsen af IT i undervisningen 27. CTU har også illustreret de tre bølger i en figur, hvor de indgår som tre ligeværdige elementer, der bør indgå som del af enhver skoles og kommunes IT-strategi, som vist i figur 2. Figur 2: Tre elementer i en IT-strategi. Figur 3: Vores fokus. De fleste skoler betragter stadig en vellykket IT-integration som værende lig med opkvalificering og efteruddannelse af lærerstaben de fokuserer ikke nok på den konkrete anvendelse af IT i klasseværelset, hvilket derfor har været interessant for os at udforske. Vi har inddraget de ovennævnte tre elementer i vores speciale, men anskuet dem fra en mere asynkron vinkel. Vi tager primært fokus på det pædagogiske og organisatoriske, men IT-udstyret kan ikke udelukkes, derfor er dette område også inddraget. I det følgende illustreres vores fokus ved hjælp af figur 3. Skolens IT-politik omfatter alle aktører og kræver både tekniske, organisatoriske og pædagogiske overvejelser i skolens interne IT-politik. Figurens stiplede linie skal illustrere de forskellige aktørers interne sociale og faglige interaktion, som påvirker skolens IT-politik. ALS IT-politik omfatter de tre elementer og deres samspil er søgt illustreret ved hjælp af de overlappende ringe. Det er vores opfattelse, at disse elementer 25 CTU 1999, s CTU 1999, s ibid., s

11 både hver især og sammen spiller en stor rolle for, hvorvidt IT-integrationen på skolen bliver vellykket IT og didaktik En anden del af vores fokus er det IT-didaktiske. Det didaktiske felt behandles traditionelt i forhold til et indholdsmæssigt og et formmæssigt aspekt. I det formmæssige skelner Bent B. Andresen 28 mellem tre forskellige aspekter, dels undervisning med IT, samt undervisning i IT og undervisning gennem IT. I specialet inddrages alle tre aspekter. Når vi afprøver forskellige pædagogiske praksisser, anvendes undervisning i IT og undervisning med IT i fire udvalgte EDB-lektioner. Undervisning gennem IT fokuserer vi på som led i Amager Lille Skoles fremtidige IT-integration. I forhold til det indholdsmæssige aspekt kan undervisning med IT kort beskrives som, at IT benyttes som et værktøj i forhold til et konkret fag. Undervisning med IT kan være indholdsskabende, idet den nye teknologi kan være med til at gennemtænke grundskolens forskellige fag. Undervisning i IT kan kort beskrives som, at genstanden for undervisningen er informationsteknologien. Undervisning gennem IT kan kort beskrives som, at informationsteknologien bliver det rum, hvorigennem der formidles og erkendes. I praksis kan disse kategorier sjældent helt adskilles. På den indholdsmæssige side er vi inspireret af dele Junior PC-kørekortet kombineret med en forenklet udgave af nogle af de fag, som udbydes på IT-højskolens linje, Design, Kommunikation og Medier på en form for grundskoleniveau. 1.3 FORSTÅELSESRAMME Vi er via vores fælles baggrund som studerende på IT-højskolen blevet undervist i IT, og har derigennem selv været udsat for forskellige undervisningsmetoder. Da vi ikke selv er pædagogisk uddannede og til dels selv urutinerede i den pædagogiske praksis, mener vi, at vi har mulighed for at anlægge en anderledes vinkel på EDB-undervisningen og den problematik som EDB ifølge Bjarne Herskin indeholder. 1.4 BEGREBSAFKLARING I de følgende afsnit præsenteres og beskrives nogle begreber, der hyppigt anvendes i specialet Læring Vi lever i en tid hvor informations- og vidensomfanget er stigende. Der er mange måder at opfatte samfundet og læringssituationen på. Men hvad er læring? Da vi slog begrebet læring op i psykologisk-pædagogisk ordbog fra Gyldendal 29 stod der: mere eller mindre varig adfærdsændring som resultat af erfaringer, kundskaber og øvelse ved eget valg af aktiviteter, arbejde og opgaver; ligger tæt op ad 28 Bent B. Andresen: Viden om viden informatik i pædagogisk perspektiv, Psykologisk-pædagogisk ordbog, 13. udgave, 2001, Gyldendal forlag. 11

12 begrebet indlæring, som betegner de adfærdsændringer, der finder sted som et resultat af direkte påvirkning fra andre, især forældre og lærere. Ifølge den danske forsker Knud Illeris 30 har al læring tre dimensioner: en kognitiv indholdsmæssig dimension, en psykodynamisk følelses-, holdnings- og motivationsmæssig dimension og en social og samfundsmæssig dimension 31. Den ene definition er skrevet med store penselstrøg og den anden opfattelse af læring er utrolig idealistisk. Vi lægger os et sted mellem det almene illustreret af citatet fra pædagogiskpsykologisk ordbog og den ideelle læring, der rummer de tre dimensioner beskrevet af en professor i uddannelsesforskning EDB, IT og IKT Kort og godt betyder begrebet, EDB, elektronisk databehandling. Denne betegnelse bliver stadig anvendt som fagbetegnelse på Amager Lille Skole. I vores forståelse dækker EDB en gammeldags måde at betragte faget på men svarer til begrebet IT, der er vores udgangspunkt. Som studerende på IT-højskolen i København er IT del af vores selvforståelse, som dækker informationsteknologi i alle dets afskygninger lige fra mere bløde humanistiske discipliner såsom interaktionsdesign inden for IT-området til hardcore javaprogrammering. Begrebet IKT dækker også informationsteknologi, men begrebet er udvidet med en kommunikativ dimension. IKT bliver ofte anvendt i litteratur vedrørende IT og læring, men vi har valgt at anvende IT og EDB i specialet, hvor EDB anvendes særlig i forbindelse med faget EDB på ALS og IT anvendes i alle andre sammenhænge IT-genrer Alle medier kan som bekendt inddeles i genrer f.eks. musikalske genrer som jazz, rock og klassisk. På samme måde kan man ifølge den danske IKT-forsker, Bent B. Andresen 32 inddele de digitale medier i to hovedgenrer, dels den fagspecifikke genre og dels standardgenren. Den fagspecifikke genre omfatter IT-baserede redskaber og undervisningsmidler til bestemte fag og programmer til legelæring eller som det betegnes på engelsk edutainment. Det som beskrives som standardgenren kan underopdeles i to genrer. Den ene benævnes IT-redskaber og den anden benævnes ITkommunikationsmidler. I undergenren IT-redskaber findes tekstbehandling, billedbehandling, talbehandling og behandling af lyd og video. I den anden undergenre af IT-kommunikationsmidler findes IT-baserede informationskilder som databaser, hypertekst og multimedier, samt netkommunikation via , chat og konferencer og netpublicering på World Wide Web. De 12 lektioner vi har udviklet dækker stort set hele spektret bortset fra, at vi ikke anvender edutainment Frie grundskoler Frie grundskoler også kaldet privatskoler kan være grundskoler med eller uden overbygning eller kombineret med en efterskole eller et privat gymnasium. Frie grundskoler dækker så forskellige skoletyper som friskoler, lilleskoler, kristne friskoler, 30 Knud Illeris er professor i uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter. 31 Knud Illeris: Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx, Bent B. Andresen: Skolen i tiden - væsentlige elementer i en forsat IT-udbygning, 1999, Kroghs forlag. 12

13 katolske skoler, muslimske friskoler, realskoler og derudover findes et antal tyske mindretalsskoler. Det er karakteristisk for privatskolesektoren, at den består af mange små skoler. Den skoletype, som vi undersøger i dette speciale, er en lilleskole. Der går børn i privatskoler 33. Det svarer til 12 procent af alle børn i den skolepligtige alder. Resten går i folkeskolen. Tilsammen udgør frie grundskoler eller privatskoler plus folkeskoler det som kaldes grundskolen Kvalifikationer og kompetencer Vi mener, at det moderne samfund overordnet bevæger sig fra at have fokus på kvalifikationer til at have fokus på kompetencer, ligesom vi bevæger os fra begrebet fast viden til begrebet refleksiv viden 34. Dette kan overføres til IT på ALS, hvor det ikke blot handler om at opnå IT-kvalifikationer men også IT-kompetencer. Ved at tilbyde eleverne en bred vifte af EDB-lektioner, hvor de via undervisningen skal kunne anvende den opnåede viden opnås IT-kompetencer. Ved kvalifikationer forstår vi en fast afgrænset viden, som kan måles og vejes. I psykologisk-pædagogisk ordbog 35 beskrives tre forskellige former for kvalifikationer, dels personlige kvalifikationer, dels generelle kvalifikationer og dels specifikke kvalifikationer. Ved personlige kvalifikationer forstås egnethed, der er nødvendig for udførelsen af arbejdet, men som er knyttet til den enkeltes personlighed. Ved generelle kvalifikationer forstås egnethed, der giver den enkelte en bredere forståelse af sammenhænge, som personen indgår i, og som derfor giver mulighed for at overføre kendte begreber til nye områder. Og endelig ved specifikke kvalifikationer forstås egnethed der er snævert knyttet til praktisk udførelse af arbejdet. Ved kompetencer forstår vi at gøre noget i praksis eller evnen til at udføre en konkret opgave, som det bliver defineret i psykologisk-pædagogisk ordbog. Kompetencer er på den ene side lokale og situerede og har ikke samme generelle og universelle natur som kvalifikationer. På den anden side er kompetencer kendetegnet ved at være mere almene og generelle i deres indhold. Kompetencer er på en måde mere pragmatiske end kvalifikationer. 1.5 AFGRÆNSNING Specialet er afgrænset til at omhandle skolens nærmiljø og de aktører, som påvirker skolens IT-politik. De samfundsmæssige faktorer som kan have en direkte eller indirekte indflydelse, som f.eks. politik, erhvervsliv og medier, har vi ikke fokuseret på, selvom vi også er meget bevidste om deres betydning for hvorvidt, hvordan eller hvor meget IT bliver integreret på Amager Lille Skole. Vi sætter særligt fokus på pædagogiske indlæringsmetoder i ALS værkstedsfag, EDB både med og uden computeren som redskab. Det sker indenfor skolens nuværende rammebetingelser, dvs. i forhold til skolens nuværende IT-tekniske ressourcer og lærernes 33 Se de frie grundskoler på (Sidst set 31/12/02). 34 Simon Egenfeldt-Nissen: Digitale udfordringer informationsteknologi i en skole under forandring, Psykologisk-pædagogisk ordbog, 13. udgave,

14 IT-kompetencer. Vores undersøgelse af de pædagogiske undervisningsmetoder omfatter målgruppen af elever på ALS, der har gået i klasse fra august 2001 til juni Denne målgruppe er valgt, fordi det faglige indhold, vi ønsker at afprøve kræver at eleverne både kan tænke logisk og deduktivt. Dette er de i stand til ifølge Jean Piaget 36 fra 6. til 7. klasse, da de kognitivt er fuldt udviklet og har nået til det formelt operationelle stadium 37. Vi havde af tidsmæssige årsager kun mulighed for at foretage observationer af fire undervisningsgange i EDB-undervisningen. Samtidig er disse observationer begrænset til kun at omfatte det ene hold elever fra modul SPECIALETS OPBYGNING I kapitel 2, der omhandler det pædagogiske landskab inddrages de teoretikere og teorier, der har givet os en forståelse for de underliggende redskaber i undervisningen generelt og mere specifikt i forhold til indlæringen af IT. I kapitel 3 beskrives og argumenteres for de metoder, vi har anvendt i vores dataindsamling og analyse. Kapitel 4 omfatter generel information om ALS samt en vurdering af ALS' rammebetingelser dvs. skolen som organisation, og herunder aktørernes medindflydelse samt kommunikation og målsætninger. Endvidere beskrives en del af vores fokus, IT-udstyr og aktørernes forhold til IT. I kapitel 5 beskrives Amager Lille Skoles EDB-undervisning og EDB-lektioner mere detaljeret. I naturlig forlængelse heraf beskrives og analyseres de lektioner, som vi har anvendt som scenarier i afprøvelsen af den IT-faglige formidling i kapitel 6. I perspektiveringen, kapitel 7, opstilles nogle idéer til, hvorledes Amager Lille Skole kan integrere IT mere effektivt i fremtiden. Vi afslutter specialet med konklusion og perspektivering i kapitel 8. Bilagene omfatter følgende: interviewguide, udskrift af en chat mellem skolelederen og EDB-underviseren, spørgeskemaundersøgelser af elever, lærere og forældre, observationer af scenarier, planlægning af brugervenlig EDBundervisning, eksempler på undervisningsmateriale til EDB-undervisningen, oversigt over IT-udstyret på ALS og IT-budget. 36 Se introduktion til Jean Piaget på (Sidst set 31/12/02). 37 Det formelt operationelle stadium (11+ år) inkluderer abstrakte begreber. Det muliggør analytiske og logiske tanker uden et samtidigt krav til konkrete eksempler. 14

15 2. DET PÆDAGOGISKE LANDSKAB Dette kapitel omhandler det pædagogiske landskab, som vi opererer med i undersøgelsen af den mest effektive undervisningsmetode i IT. Vi har sat særlig fokus på den IT-faglige formidling, som omfatter den traditionelle Hands On-metode og brugervenlig EDBundervisning, der sætter brugeren i centrum. I tilknytning til disse metoder ønsker vi at observere forskellige læringsteorier. I det pædagogiske landskab findes mange forskellige og spændende teorier, og af disse teorier har vi valgt dem, som vi mener tilhører et alment og grundlæggende pædagogisk niveau, som især den danske IKT-forsker Erik Prinds har taget udgangspunkt i. Det gælder konstruktivisme, den nærmeste udviklingszone og situated learning. Vi har også valgt at beskrive den mest radikale og mest visionære af dem alle set fra vores synspunkt, nemlig Seymour Papert og hans pædagogiske teori konstruktionisme. Teorierne vedrørende de forskellige læringsrum anvendes for at forklare de mekanismer som træder i kraft, når undervisningen er centreret omkring computer og internet. Ligeledes kalder de nye medier og undervisning heri per automatik på de nyeste tanker og ideer inden for det pædagogiske felt, hvor vi især har rettet fokus mod Howard Gardner og de syv intelligenser. 2.1 PÆDAGOGISKE PRAKSISSER Konstruktivisme Konstruktivisme har rødder i blandt andet Jean Piagets teorier. Piagets teori betegnes ofte som en genetisk epistomologi 38, men den er efter vores mening overvejende en kognitiv teori 39. Konstruktivisme 40 bygger på den antagelse, at hver elev opbygger sin egen viden i en læringsproces, hvor eleven konfronterer sin egen forforståelse med ny viden. Læringsprocessen er en meget personlig proces, hvor eleven oversætter nye erfaringer og ny viden til sit eget sprog og sin egen tankeverden. Konstruktivisme bygger på den antagelse, at den enkelte elev allerede har viden og erfaringer fra livet uden for skolen. I forlængelse heraf vil læring primært finde sted, når eleven kan se en mening med det emne, som eleven arbejder med, og når eleven kan blive følelsesmæssigt engageret. Derved opstår en situation, hvor eleven kan stille spørgsmål til sin egen forforståelse og i bedste fald revidere falske forestillinger. En konsekvens af denne teori er, at læring er en individuel proces Den nærmeste udviklingszone Den nærmeste udviklingszone er udviklet af den russiske forsker L. S. Vygotskij 41. Her defineres læring som en social proces. Det er i dialogen med andre, at den enkelte danner sin opfattelse af omverdenen. Læring er både reproduktiv og produktiv. Den enkelte elev konstruerer sin egen mening på baggrund af tidligere erfaringer og på baggrund af sin egen forforståelse. Her lægger Vygotskij sig tæt op ad den konstruktivistiske læringsteori, men indfører herefter teorien om den nærmeste udviklingszone 42, der beskriver afstanden 38 Genetisk epistomologi er betegnelsen for erkendelses/udviklingslære. 39 Kognition er psykiske processer, som omfatter perception, tænkning og læring. 40 Erik Prinds, Rum til Læring, Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier en introduktion, Jerlang

16 mellem det, en elev kan gøre uden hjælp, og det som en elev kan nå med lærerens hjælp. I denne sammenhæng har den enkelte lærer en række opgaver, som primært består i at overføre sin læringskompetence til eleven, således at eleven bliver i stand til at løse opgaver på egen hånd. I denne proces er dialogen mellem læreren og eleven et vigtigt ingrediens Situated learning Jean Lave er en central figur i feltet omkring Situated Learning eller på dansk situeret læring. Situeret læring er udviklet på baggrund af erfaringer med mesterlærelignende oplæringstraditioner i et ikke-industrialiseret land. Hendes interesse for den personlig overførte læring opstod som et resultat af et forskningsprojekt i Liberia, hvor hun studerede skrædderlærlingenes tilegnelse af de kompetencer, der skulle til, for at de selv kunne blive mestre. Situated learning 43 kendetegnes ved, at eleverne opbygger viden ud fra den erfaring, som den enkelte elev opnår i samspillet med omgivelserne eller mere præcist, at al viden er bundet til den situation, hvor den er opstået. Denne form for læring eksisterer som basis i den viden, som den enkelte elev opbygger i den situation, hvor eleverne i forhold til faget IT får mulighed for at afprøve nogle af de teorier, som er fremkommet gennem det mundtlige oplæg fra underviseren i en konkret opgave Konstruktionisme Den amerikanske matematiker Seymour Papert 44 har i mange år interesseret sig for børns læring. Han er også optaget af tanken om, at børn selv skal opbygge deres viden, og at det bedst sker, når børn er optaget af det emne, der behandles. I starten af 1980'erne opbyggede han et nyt programmeringssprog LOGO, inspireret af den næsten legeagtige arbejdsglæde, han havde set hos professionelle programmører. Hans tanke var, at børnene gennem legeagtige programmeringsøvelser skulle opbygge en viden om matematiske begreber. Hans læringsteori havde dog yderligere en pointe, der gik videre end en egentlig konstruktivistisk tankegang. LOGO-sproget var opbygget, så eleverne kunne få en lille robot til at tegne forskellige figurer på et stykke papir, der lå på gulvet. Eleverne kunne på den måde konkretisere deres idéer. De kunne umiddelbart se, om de idéer, de havde nedfældet i instruktionerne, svarede til deres forventninger. Havde eleverne besvær med at nedfælde idéerne som instruktioner, kunne de selv lege robot for på den måde at føle med deres egen krop, hvilke bevægelser der skulle udføres for at få robotten til at tegne et bestemt mønster. Netop begreberne konkretisere og kropsliggøre er nøgleord i Paperts udvidede konstruktivisme. Han kalder sin læringsteori for konstruktionisme. Han mener, at den lærende forbinder ny viden med allerede eksisterende viden ved at forbinde konkrete eksperimenter med abstrakte principper. Der er en vekselvirkning mellem konkret læring og abstrakt tænkning. Konkret læring bruges til at forbinde videnselementer og dermed danne netværk af videnselementer, og abstrakt tænkning bruges til at forstå og udvide det konkrete. Konstruktionisme som læringsteori er uafhængig af computeren; men anvendelsen af computeren kan i høj grad være med til at skifte en lærer ud med en pædagogik, der lader eleven konstruere sin egen viden. Computerens styrke ligger nemlig i, at den er særdeles 43 Prinds (Sidst set 31/12/02). 16

17 anvendelig i konkretiseringsfasen af læringsprocessen. Uanset om konkretiseringen består af en tekst, en tegning, et diagram, et beregningsresultat, et udtræk fra en database, et layout af en side eller en melodistump, så kan den lærende relativt nemt og hurtigt få computeren til at frembringe en ny konkretisering i overensstemmelse med de erkendelser, som en forelagt konkret tilstand har givet anledning til. Dette forhold illustreres fint f.eks. i forbindelse med procesorienteret skrivning i faget dansk, i anvendelsen af gættemetoder i en matematikundervisning, eller i billedkunst hvor forskellige tegneredskaber og kopi-funktionen i et tegneprogram f.eks. kan benyttes til at udforme en hel række billeder for at udtrykke handlinger. Man bør derfor som underviser foretrække programmer, der sætter eleven i stand til at eksperimentere, og som lægger op til, at eleven kan udforske idéer med henblik på at udvide sine netværk af videnselementer. Et eksempel kunne være vores lektion 4 vedrørende hardware og internetforbindelse, hvor eleverne skiller en computer ad, for derefter at sætte de forskellige skærmkort, netværkskort m.m. tilbage på rette plads, velvidende hvad de forskellige kort bliver kaldt. 2.2 HOWARD GARDNER OG DE SYV INTELLIGENSER Howard Gardner er født i 1943 og uddannet psykolog fra Harvard University i Boston, hvor han i dag er professor. I de seneste år er der i Danmark opstået en generel interesse for Howard Gardner. Den bredere interesse skyldes, at Gardner har skiftet fokus fra det kognitiv-psykologiske til en bredere pædagogisk og samfundsfaglig problemstilling, og fordi han bryder med den traditionelle tankegang, hvor den logisk-matematiske og lingvistiske intelligens blev prioriteret frem for andre intelligenser. Intelligens er for Gardner mere omfattende end den traditionelle måde at opfatte intelligens på, hvor man vil hjælp af nogle simple tests måler de dele af intelligensen, der især handler om den sproglige intelligens og den logisk-matematiske ræsonering. Gardner er elev af J. S. Bruner, som var en af hovedmændene bag den strømning, der i Danmark blev kendt som den videnskabscentrerede læseplanstænkning. Skolelever skulle ikke længere spises af med kongerækker og udenadslære, men i stedet arbejde med begreber og metoder i stil med traditionel videnskabsmands arbejde. Med andre ord var meningen, at intellektuel virksomhed på alle niveauer lige fra grundskolen til højere læreranstalter burde være den samme. Howard Gardners teori om de syv intelligenser har givet os et mere differentieret syn på vore muligheder og dermed et værktøj til en mere differentieret undervisning. Det er derfor forståeligt, at netop pædagoger og lærere har taget teorien til sig. Desuden får vi et mere positivt og demokratisk syn på udvikling og læring. Selvom Howard Gardner ikke eksplicit knytter sin teori om de syv intelligenser til undervisning i IT, oplever vi, at der kan knyttes forbindelse mellem hans teori og undervisning i IT, fordi vi mener computeren som medie stimulere flere intelligenser på en gang. Eftersom Gardner mener, at mennesket har forskellige måder at lære på, kan man sige, at dette medfører en forståelse af mennesket som et multisensorisk væsen, fordi det på en multisensorisk og avanceret måde afkoder og interagerer med sine omgivelser Den lingvistiske intelligens Den lingvistiske intelligens handler om at forstå og bruge det verbale sprog såvel mundtligt som skriftligt. Denne intelligens indbefatter talenter inden for brugen af 17

18 syntaks, fonologi og semantik. Disse evner er i høj grad en nødvendig forudsætning for at kunne surfe på internettet. Tekstbehandlingsprogrammet Word kalder eksempelvis på et vist niveau af lingvistisk intelligens hos eleverne Den logisk-matematiske intelligens Den logisk-matematiske intelligens involverer evnen til logisk at analysere problemer, udregne matematiske opgaver og til at undersøge naturvidenskabelige fænomener. Disse evner tilgodeser computeren i overvejende grad, eftersom computerens brugergrænseflade er opbygget logisk og systematisk, derfor bliver denne evne udfordret i stort omfang, når man arbejder med et IT-program Den musiske intelligens Den musiske intelligens giver sig udslag i flair for sang, komponering og bedømmelse af andres musikalske udfoldelser. Trods computerens potentialer for at inddrage lyd og musik oplever vi ikke at den musiske intelligens bliver udfordret i så stor udstrækning på nuværende tidspunkt, men efterhånden som flere og flere får bedre computere og hurtigere internetforbindelse, vil muligheden for at bruge dette i en kreativ skabende proces øges med hensyn til musisk udfoldelse og fordybelse. Eftersom Amager Lille Skole lægger stor vægt på musiske aktiviteter vil det være oplagt at på længere sigt at anskaffe software til sang og komposition Den kropslig-kinæstetiske intelligens De mennesker, der har en udpræget kropslig-kinæstetisk intelligens, er mennesker der bruger kroppen eller dele af den til at løse forskellige opgaver. De bruger deres krop til idræt eller dans og beskæftiger sig med håndværk, mekanik og design. Disse evner kan stimuleres i omgangen med computeren, eftersom computeren er et værktøj eller rettere et redskab, der kan mestres på mange planer ligesom en musiker kan blive dygtigere og dygtigere til at spille på sit instrument. Den kropslig-kinæstetiske intelligens kan også stimuleres med praktiske konstruktionssæt, som kan bruges sammen med computeren, f.eks. det som Seymour Papert har arbejdet med i LOGO til LEGO 45, hvor programmeringssproget LOGO anvendes til at få nogle LEGO-figurer til at bevæge sig i et bestemt mønster Den spatiale intelligens Den spatiale intelligens handler om, at man har let ved at genkende og navigere i andre landskaber end de konkrete fysiske omgivelser. F.eks. i åbne rum som piloter skal gebærde sig rundt i eller evnen til at navigere i det særlige rum, som computeren skaber gennem især aktionprægede computerspil, som oftest foregår i gange og labyrinter som f.eks. Counter Strike. Tegneprogrammer som Paint, samt et grafisk program som Illustrator og et animationsprogram som Flash kalder ligeledes på den spatiale intelligens. 45 (Sidst set 31/12/02). 18

19 2.2.6 Den interpersonelle intelligens Den interpersonelle intelligens omhandler evnen til social omgang med andre mennesker og evnen til at forstå og sætte sig ind i deres ønsker og motiver. Denne intelligens indbefatter også følsomhed over for stemmeføring og ansigtsudtryk. Endvidere evnen til at aflæse andre folks signaler og at kunne reagere meningsfyldt på disse. Disse evner kan udnyttes positivt i forskellige chatrooms på internettet, hvor den enkelte kan vælge at spille en rolle og få skjulte sider frem i sig selv. Endvidere mener vi, at den interpersonnelle intelligens bliver udfordret i alle samarbejdssituationer, fordi eleverne må tage hensyn til hinandens intelligensprofiler Den intrapersonnelle intelligens Den intrapersonnelle intelligens involverer, at man som individ er i stand til at forstå og lytte til sig selv. Dette indbefatter indblik i egne svagheder såvel som styrker. Den intrapersonnelle intelligens bliver udfordret gennem computeres interaktive dimension. I det øjeblik eleverne bruger computeren, er de nødt til at være opmærksomme på det, der foregår på skærmen, tage beslutninger og udføre handlinger for at komme videre. Den intrapersonnelle intelligens bliver med andre ord stimuleret af programmer, som er selvinstruerede, hvilket flere af overnævnte programmer er. 2.3 ELEVERNES INTERAKTIVE STIL Når man skal planlægge og tilrettelægge IT-undervisning, er det hensigtsmæssigt at tage hensyn til elevernes foretrukne interaktive stil eller sagt på en anden måde den enkelte elevs arbejdsmåde ved brug af computermediet. Bent B. Andresens iagttagelser af elevernes måde at betjene og anvende computermediet på viser to vidt forskellige måder. Denne forskel kan beskrives ud fra en enkel teori om bygmesteren og tusindkunstneren beskrevet af Bent B. Andresen i bogen Skolen i tiden fra Bygmesteren og tusindkunstneren Bygmesteren foretrækker en struktureret og planlagt arbejdsform ved brug af IT. Bygmesteren sætter pris på, at arbejdet er planlagt i detaljer inden han/hun går i gang og foretrækker at opdele arbejdet i faser hver med et veldefineret indhold. I modsætning til bygmesteren foretrækker tusindkunstneren at arbejde i stil med en kunstner, som laver en collage ud fra eksisterende materiale. Eller sagt med andre ord tusindkunstneren arbejder efter det forhånden værende søms princip. Hans/hendes aktivitet er kendetegnet ved stor lyst til at eksperimentere med kombinationer af det, som han/hun allerede har til rådighed. Tusindkunstneren prioriterer sjældent anskaffelse af stof og arbejdsredskaber så højt, at han/hun kan vente med at gå i gang inden de manglende materialer er anskaffet. Bygmesteren derimod fremstiller en oversigt over de materialer han/hun skal bruge og går først i gang, når alt er på plads. I arbejdsform minder denne fremgangsmåde meget om en ingeniør. Disse forskellige måder at arbejde på kan iagttages ved bl.a. tekstproduktion på en computer. En udpræget tusindkunstner noterer højest nogle enkelte stikord ned, inden han/hun går i gang med at skrive, hvorimod en elev som minder mere om bygmesteren 19

20 typisk laver en udførlig disposition og mange notater og ofte også en kladde, inden han/hun begynder at skrive på computeren. 2.4 IT-FAGLIG FORMIDLING IT formidles overvejende via en metode benævnt som Hands On og i mindre grad via en metode udviklet af Bjarne Herskin benævnt som Brugervenlig EDB-undervisning Hands On Den mest udbredte og anvendte metode til at undervise i EDB benævnes som Hands Onmetoden. Denne metode har typisk været anvendt af undervisere, der selv var superbrugere eller avancerede brugere, som har formidlet sin viden til andre voksne brugere. Hands On- metoden går ud på, at den enkelte elev efter et kort oplæg fra en lærer skal løse et antal opgaver på en computer. Denne måde at introducere en elev til diverse programmer på opstod for 15 til 20 år siden. I al sin enkelhed består Hands On af to faser, dels af et oplæg til en opgave og dels af selve opgaveløsningen. Formålet med oplægget er at give eleven de informationer, han eller hun skal bruge for at kunne løse opgaven ved hjælp af et givent program. Det vil sige, at oplægget typisk består af en sekventiel gennemgang af de kommandoer, som eleven skal bruge, for at kunne løse den først stillede opgave, dernæst en ny gennemgang af kommandoer, som eleven skal bruge for at kunne løse den næste opgave. Problemet med den traditionelle Hands On-metode er, at eleverne får for mange kommandoer, der skal huskes udenad, og at der kun tales til elevernes hænder frem for deres forståelse. Det kan resultere i, at underviseren skal fare unødigt rundt til alle eleverne for at hjælpe dem med at komme videre i deres opgaveløsning Brugervenlig EDB-undervisning Allerede i slutningen af 1980 erne så cand. psyk. Bjarne Herskin det behov, der ville opstå, for en decideret EDB-pædagogik. Han udgav bogen EDB-pædagogik 46, som senere blev fulgt op af bogen Brugervenlig EDB-undervisning 47. I disse to bøger påpeger Bjarne Herskin forskellige problemer ved den traditionelle Hands On-metode. Hans pointe er, at Hands On undervisningen generelt fokuserer alt for meget på hænderne frem for hjernen, hvor underviseren bliver en form for dukkefører, der styrer brugerens fingre, så de stort set kan slå både hjerne og hukommelse fra. I Hands On-metoden mener Herskin, at det gælder det om, at eleverne får afprøvet så mange kommandoer som muligt i et undervisningsforløb. I stedet tilbyder Bjarne Herskin et pædagogisk perspektiv, som tager udgangspunkt i elevernes hjerne frem for hænderne. Endvidere foretrækker han en mere kvalitativ undervisning med udgangspunkt i elevernes behov. Sidst men ikke mindst en mere effektiv udnyttelse af uddannelsesressourcerne ved at tilstræbe at gøre den enkelte elev selvhjulpen. Rent forløbsmæssigt ligner Brugervenlig EDB-undervisning den traditionelle metode Hands On, idet den ligesom denne er baseret på et oplæg, dernæst løsning af opgaver, dog 46 Bjarne Herskin Bjarne Herskin

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere