EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION"

Transkript

1 EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

2 2

3 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal, Anas Attaheri, Line Retsbo og Hanife Gökçe for beredvilligt at stille op til interview. En særlig tak til vores vejleder Bent Eisenreich for god vejledning og en god portion rummelighed. Dorthe Nielsen, Henrik Møss, Katrine Kläning, Lasse Rørdam Nielsen, Sune Blom & Thomas Østerlin Koch Roskilde Universitet Det samfundsvidenskabelige basisstudium hus 20.2 gruppe

4 1.Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsforklaring Forforståelserogforståelseshorisont Fravalgogafgrænsninger Læsevejledning Metode Valgafmetodologi ValgafEmpiri ValgafKongsholmGymnasiumsomempiriskudgangspunkt Kvantitativmetode Spørgeskemaundersøgelse KvalitativMetode Validitetogreliabilitet Validitet Reliabilitet ValgafTeori Elevrådetsominstitution KongsholmGymnasium Opsamlingpåspørgeskemaundersøgelsen Opsamlingpåinterviews LineRetsbo HanifeGökçe EmilieHededal AnasAttaheri Teorifelt Indledning Repræsentativtdemokrati KortomDemokrati Normativdemokratiteori Deskriptivdemokratiteori Detliberaledemokrati Magt Detrepræsentativedemokratiiprojektet Bourdieu Kapitalbegrebet Symbolskvoldoghabitus Kapitalensakkumulering Formelogreelrepræsentation Feltetsillusio Feltetsdoxa Bourdieuiprojektet Marx fremmedgørelse

5 7.3.9.BourdieuogMarx Giddens strukturationsteori Agentoghandling Handlingogmagt Strukturogsystem Strukturdualitet Strukturationsteorieniprojektet Casestudietsgeneraliserbarhed Detstrategiskecasevalg Elevrådet,socialogkulturelbaggrund Demokratiskinstitutionkontrasocialtfællesskab Elevrådetskulturellebaggrund Delkonklusion Musikklassernesdominans Delkonklusion g erenepåkongsholm begrænsetafstrukturer Delkonklusion Forskellenpåformelogreelrepræsentation Delkonklusion Fraproduktiontilelevråd Diskussion Feltetelevrådet Reproducerendestrukturer Formelellerreelrepræsentation Kantingeneændres? Enverdenudenfor Konklusion Perspektivering Litteraturliste: Bilag1.FeltarbejdepåKongsholmGymnasium Bilag1.1.Spørgeskemaundersøgelsen LogbogoverdagenpåKongsholm gymnasium Interviews LogbogoverdagenpåKongsholmGymnasium Bilag2.Spørgeskema Bilag3.Resultaterfraspørgeskemaundersøgelsen Bilag3.1.Frekvensoversigt Bilag3.2.Forældresuddannelseogrelationentilelevrådet Bilag3.3.Relationtilelevrådetogpolitiskepartier Bilag3.4.Relationentilelevrådetogvanerihjemmet Bilag3.5.Relationenmellemstudieretningogvanerihjemmet Bilag3.6.forholdetmellemelevrådetogstudieretninger Bilag4.Spørgeguide Bilag5.Transskriberingafinterviews TransskriberingafinterviewmedEmilie transskriberingafinterviewmedLine TransskriberingafinterviewmedAnas TransskriberingafinterviewmedHanife Bilag6.Mail interviewmedemiliehededal

6 1. Indledning 1.1. Motivation Projektet udspringer af en fælles interesse for demokratisk repræsentation. Gruppenharsomudgangspunkthaftenideom,atdereksistererenskævvridningi den demokratiske deltagelse, og i høj grad også i den indflydelse, forskellige aktørerreeltkanopnåietrepræsentativtdemokrati.denneskævvridningmener vi gælder i mange demokratiske sammenhænge. Her kan nævnes folketingsvalg, politiskeorganisationer,fagforeninger,offentligeinstitutionermm. Gennem egne erfaringer med politisk arbejde og elevrådsengagement er der i gruppen en gennemgående oplevelse af, at afspejling spiller en stor rolle for individuelt engagement i demokratiske processer. Der er en oplevelse af, at behovet for afspejling skaber en skævvridning i hvilke grupper, der er repræsenteret. Tidligtiprojektarbejdetblevvienigeomatarbejdemedetcasestudie.Voresfokus påenenkeltcase,iformafelevdemokratietpåkongsholmgymnasium,hargivet os mulighed for at gå i dybden med forholdene og afprøve vores hypotese på stedet. Det har i høj grad været arbejdet med dette case studie, og den empiri vi har haft mulighed for at indsamle, der har gjort arbejdet interessant. Projektet henter stor inspiration omkring case studiet og dets fordele fra Bent Flyvbjergs afhandlingrationalitetogmagt. Vi har ønsket at indsamle empiri gennem både kvantitativ og kvalitativ metode. Kombinationen af disse metoder kan give en optimal sammenhæng i solide data såvel som dybdegående indsigt. Vi har desuden valgt, at kombinere disse to discipliner, for at muliggøre en generalisering af projektet. Ydermere rummer projektetogsåetstorthensyntilvoresfagligeudvikling,daviserdetsomenstærk læringsprocesatinddrageensåomfangsrigmængdeempiriiprojektet Problemfelt I Danmark fungerer de fleste demokratiske institutioner ved det repræsentative demokratiskesystem,hvorengruppevælgerestemmerpåetantalkandidater,der 6

7 fårmandattilattræffebeslutningerpåvælgernesvegneiengivenperiode.princippetgælderiforskelligevariantervedblandtandetvalgtilfolketing,kommuner, regionerogeuropaparlamentet,menogsåvedvalgindenforfxpolitiskeorganisationerogtilenvisgradioffentligeinstitutionersomfxdaginstitutioner,folkeskoleroggymnasier. Derfindesdivergerendeopfattelserafbegrebetrepræsentation,derblandtandet gårpå,hvorvidtdevalgterepræsentanterbørafspejledenrepræsenteredegruppesdemografiskesammensætningellerblotdensholdninger.ligeledeserderforskellige opfattelser af begrebet demokrati, der direkte oversat fra græsk betyder folketsstyre.hvemerdette folk,hvadskaldet styre oghvordan?fællesfor mangedemokratiforståelsererdogidéenom,atalleharellerbørhaveengradaf politiskindflydelse.hertilerdetrelevant,atstillespørgsmålet,omderisamfundet findes nogle objektive strukturer, der favoriserer bestemte grupper, når det gælder om at gøre sin politiske indflydelse gældende. Disse strukturer skal ikke forstås som, at der i samfundet ikke er en formel demokratisk repræsentation, men som underliggende samfundsstrukturer, der resulterer i en ulige adgang til det demokratiskefelt. Iprojekteterdetdissestrukturer,derericentrum.Viønskeratsenærmerepå, hvordan social og kulturel baggrund spiller ind, når individer engagerer sig i demokratiet,nårderskalvælgeskandidaterogtræffesbeslutninger.viopstillerderforhypotesen:dereksistererbarriererisamfundet,somholderbestemtegrupperingerudefrabeslutningsarenaen. Viønskertilligeatbeskæftigeosmedrepræsentationenidemokratiet.Hypotesen byggerderforviderepåideenom,atderidetrepræsentativedemokratiofteeren skævhed i repræsentationen forstået på den måde, at de valgte repræsentanters socialeogkulturellebaggrundikkeafspejlerdengruppe,deervalgtforatrepræsentere.viønskeriprojektetatundersøgedennepåstand,ogbelysehvilkekonsekvenseretsådanneskelkanhave.detteskelopfattervisomværendekonsekvensenaf,atobjektivestrukturerfavorisererbestemtegrupperisamfundet,ellersagt på en anden måde; holder nogle grupper ude. Uddannelse, opdragelse, økonomi mm.menervisamletsetspillerindpåsådannestrukturer. 7

8 Projektviltageafsætienspecifikcase.Viharvalgtatbeskæftigeosmedetgymnasium og elevdemokratiet på dette. Gymnasiet opfatter vi i projektet som et minisamfund. På et gymnasium eksisterer der et socialt fællesskab mellem eleverne. Somisamfundetfindesderligeledespåethvertgymnasiumenorganiseretgruppe afrepræsentanter,derfungerersombeslutningstagerepåvegneafelvernesinteresser. Projektet vil omhandle det repræsentative demokrati på Kongsholm Gymnasium, og hvordan elevernes sociale og kulturelle baggrund yder indflydelse på dette. I forbindelse med projektet vil vi indsamle empiri til at belyse vores påstande og hypoteser.denneempirivilbestå,delsienkvantitativspørgeskemaundersøgelse, ogdelsiinterviewsmedeleverpåskolen.udovervoresempiriskearbejdeiprojektetvilviinddragemateriale,derkangiveosenteoretiskforståelseaf,hvordan socialogkulturelbaggrundkanpåvirkedeltagelseidemokratiet,oghvordanindividetskalforståsirelationtilsamfundet. Projektgruppensudgangspunkter,atalleharrettilatdeltageidemokratietpålige fod og påvirke deres egen hverdag. Denne opfattelse mener vi ligger i tråd med Bekendtgørelsen om elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasial uddannelseelleralmenvoksenuddannelse,derslårfast,atalleharrettilatstilleop til elevrådet og ret til at stemme(retsinformation.dk:2010:a). På trods af, at alle eleverifølgeundervisningsministerensbekendtgørelseerligestillet,anservivirkelighedensomværendeenanden.voreshypoteseersomførnævnt,atdereksisterer en skævhed imellem de, der repræsenteres og deres repræsentanter, og at denneskævhedskyldesnogleobjektivesamfundsstrukturer. Projektet går kritisk til elevrådet og demokratiet på skolen med et ønske om at tage fat i problemstillinger omkring formel kontra reel repræsentation, med udgangspunktidedeltagendessocialeogkulturellebaggrund.projekteteraltsåikke et forsøg på at skabe eller udvikle demokratiske processer på Kongsholm, men søger at belyse de problemstillinger, der efter gruppens opfattelse altid vil være forbundetmeddetatdeltageidemokratiskeprocesser. 8

9 Udfradenneforskelpådenformelleligestillingblandtelevernepågymnasietog den virkelige demokratiske proces, mener vi, at vi vil kunne drage paralleller til andredeleafsamfundet.dettekunnefxværevedvalgtilfolketing,kommunerog regioner,menogsåimindreenhedersomskolebestyrelserogforældrebestyrelser idaginstitutioner. Detteførerosfremtilfølgendeproblemformulering: 1.3. Problemformulering Hvilken indflydelse har social og kulturel baggrund på deltagelse i elevdemokratiet Kongsholm Gymnasium, hvilke konsekvenser har dette, og kan vi ud fra vores case drageparallellertilandredeleafsamfundet? 1.4. Arbejdsspørgsmål For at besvare vores problemformulering har vi formuleret en række arbejdsspørgsmål.spørgsmåleneskalsessomenkonkretiseringogopdelingafvoresproblemformulering.enbesvarelseafarbejdsspørgsmålenevilføreosfremtilensamletforståelseogbesvarelseafproblemformuleringen.spørgsmålenekandelesopi treniveauer,1)densocialeogkulturellebaggrundsindflydelsepåniveauetafdeltagelseielevdemokratiet.2)konsekvenserforelevdemokratietsamthvorvidtdettemedførerenskævhedirepræsentationen.3)etønskeomatdrageparallellertil andredeleafsamfundet.detteerdeoverordnedeniveauervoresproblemformuleringarbejderpå.konkretharviiforbindelsemedprojektetopstilletfølgendearbejdsspørgsmål: o Kanmanudfravoresempiripåviseensammenhængmellemsocialogkulturelbaggrund,ogdetatsiddeielevrådet? o HvordankandeobservationervigørospåKongsholmGymnasiumforklaresudfrahhv.Bourdieu,MarxogGiddens? o Hvordan kan observationerne fra Kongsholm Gymnasium relateres til lignendeproblemstillingerisamfundet? 9

10 1.5. Begrebsforklaring Rapportensteoretiskegrundlagbliverforklaretikapitel7.Vifinderdetdogrelevantalleredeatgøreredefornoglefåkernebegreber. Når vi benytter begrebet social og kulturel baggrund i indledningen, bruger vi det som en sammenblanding af uddannelsesforhold, erfaringer, vaner i hjemmet, socialerelationerognetværk.senereiopgavenvilbegrebetblivebrugtforskelligt iforholdtilhvilkenteoretiskkontekstdetnævnes. Nårvibrugerbegrebetobjektivestrukturer,hentydervitilnogleunderliggende, uformellestrukturerisamfundet,somdeagerendeindividerikkenødvendigviser bevidsteom,mensomkanregulereogbegrænsedereshandlinger.herertaleom strukturer,dertilpasserindividernesønskertilderesobjektivemulighederisamfundet.disseskalsessomenformforinstitutionaliseredeforhold,derliggerindlejretelevernesrelationtilhinanden. I forbindelse med bearbejdelsen af vores kvantitative empiri vil vi sammenligne elevrådsmedlemmerne med gymnasiets elever som helhed. Her benytter vi betegnelsenelevrådsmedlemmeromalle,derharangivetsvaret Jegsidderielevrådet udforspørgsmålet Hvilkenrelationhardutilelevrådet?.Somdetklargøres senereiprojektet,erderimidlertidikkenogenfungerendeformelprocedureforat blivevalgtindielevrådet,mendeterihøjgradetforum,hvor manbaredukker op.hermedbliverdefinitionenafatsiddeielevrådetoptildenenkelteelevssubjektiveforståelse,ogviharaltsåikkeopstilletnogleobjektivekriteriersåsomformeltmandatfraklassenellerregelmæssigtilstedeværelsevedmøder. Vi benytter begreberne majoritet og minoritet i en anden forstand end den almindeligebetydning.almindeligvisbrugesdissebetegnelsertilatskelnedenstørstegruppeafindividerframindregrupperiengivenbefolkning,ellertilatbetegne etabsolutflertalafindividerellerstemmeriforbindelsemeddemokratiskeogparlamentariskeprocesser.brugenafbegrebernebetegnerimidlertidetstyrkeforhold mellemgrupper.hervilmajoritetenbetegnedendominerendegruppe,mensminoriteten vil betegne den gruppe, der domineres. Denne dominans kan godt være funderet i en demokratisk opbakning, men kan lige så vel være funderet i en be 10

11 stemtkapitalform.majoritetenudgøraltsåikkenødvendigvisetflertalafindivider. Detkaniimidlertidgodtværetilfældetatdetfysiskeflertaludgørstyrkeflertallet ogdermedogsåmajoriteten.iforbindelsemedvoresspørgeskemaundersøgelsevil viistedetbrugetermerneflertalogmindretaltilatbetegneetantalafelever Forforståelser og forståelseshorisont Somnævntiproblemfeltetogmotivationenergruppengåettilprojektetmednogleklareforforståelser.Disseforforståelsergårprimærtpå,atdererforskelpåde forudsætninger,hverenkeltpersonharforatdeltageidemokratiet.dettemenervi erenkonsekvensafstrukturer,somgørsiggældendepåalleniveauerisamfundet. Atalleikkeharsammeforudsætningerforatdeltageidemokratiet,menerviresultereri,atdereretskelmellemde,derskalrepræsenteresogde,derervalgttilat repræsenteredem.sagtpåenandenmådeopstårderpåbaggrundatdetteskel.en forskelpådenformelledemokratiskerepræsentation,ogdenreellerepræsentation.denneforskelservigåigeniforholdtilpolitiskespørgsmålsomfxvalgtilfolketing,kommunerogregioner.viopfatterogsåatdetteskelgørsiggældendeide heltlokaledemokratiskeprocesser,somfxetelevrådpåenskole,enforældrebestyrelse,ledelsenispejderforeningermm.grundlæggendesetgørdette,atvimener,atmanmedgodgrundkansættespørgsmålstegnved,omprincippeténmand énstemme,eksistererandrestederendpåpapiret. Vi har en forståelse af disse forskellige forudsætninger som værende forbundet med individets sociale, kulturelle og økonomiske baggrund. På national skala ser vi,atdererenforskelpåmedlemmerneaffolketingetogdengennemsnitligedansker.iforbindelsemedvorescaseserviforskellenmellemde,dersidderielevrådetogde,derikkegør.påkongsholmgymnasiumkommerdettetiludtrykved,at blandt andet forældres uddannelse har indflydelse på elevens deltagelse i demokratiet,menogsåvanerihjemmetmenervispillerencentralrolle.fxtrorviatdet gørenforskel,omelevengennemsinopvæksterblevetopdragettilatdeltageaktivtidiskussionerellerej.påsammemådesomvimeneratdetgørenforskel,om derihjemmetbliverdiskuteretpolitikellersetfjernsynundermiddagsmaden.alle 11

12 disse forskellige elementer af elevens sociale og kulturelle baggrund mener vi er udslagsgivendefor,hvilkengradafengagementelevenlæggerielevrådet. De grundlæggende forforståelser og hypoteser har haft indflydelse og påvirket udformningen og opbygningen af vores spørgeskemaundersøgelse og interviews og således også projektet som helhed. Igennem projektet sætter vi vores forforståelser på spil, for at kunne opnå en større forståelse af den repræsentative demokratiskeproces Fravalg og afgrænsninger Dereradskilligeperspektiverogemner,somerrelevanteatinddrage,iforholdtil hvordansocialogkulturelbaggrundyderindflydelsepåeleversdeltagelseielevdemokratietpåetgymnasium.dogharviværetnødttilattræffenoglevalgiforbindelse med afgrænsninger i vores projekt, for på den måde at kunne opnå den størstefordybelseivoresproblemstilling. Projektet tager udgangspunkt i Kongsholm Gymnasium i Albertslund Kommune. Hererdetcentraltatundersøge,omderernoglebestemtemønstreforhvilkeelever,dererrepræsenteretielevrådetpåKongsholm.Ligeledesundersøgesdet,om elevernefølersigrepræsenteretafdetelevråd,dererpågymnasiet.dettevilkunnegiveenindsigti,omdeternoglebestemtepersonermedenbestemtsocialbaggrund, der sidder i elevrådet, og om de elever, der ikke sidder i elevrådet, stadig følersigrepræsenteretafdem. Veddenneproblemstillingafgrænserviosfra,atinddrageemnersometnicitetog køn.detteskerpåbaggrundafetressourceperspektivdaenudbredelseafundersøgelsesfeltet ville kunne brede empirien for meget ud. Ydermere vil der ud fra projektetværemulighedforatkunnebeskæftigesigmedsådanneproblemstillinger på et senere tidspunkt, da projektet beskæftiger sig med et størrelsesforhold ogpådenmådeeroverførbarttilandresammenhænge. DetvalgtegymnasiumsofficiellenavnerKongsholmGymnasiumogHF.Detvilsige at der på skolen også er HF klasser. Disse HF klasser er ikke inddraget i spørge 12

13 skemaundersøgelsen,oghellerikkeideinterviews,dererlavet.pådenmådeindgårdeikkeidenindhentedeempiriogharhelleringenindflydelsepåanalyseni projektet.hfklasserneerfravalgtsetudfradentidsmæssigehorisontforindsamlingafempiritilprojektet.vivurderedederfor,atderikkevilleværetidtilatinddragehfklasserneiundersøgelserne.ydermereeruddannelsesstrukturenpåhf anderledesopbyggetendpågymnasiet,hvilketogsåskaltilskrivesgrundlagetfor voresressourceafgrænsning. Projektets problemformulering og arbejdsspørgsmål lægger op til en tværfaglig undersøgelse og analyse. Her har det været oplagt at inddrage en sociologisk og politologisk vinkel. Med hjælp fra sociologien kan vi undersøge forholdet mellem individerogsocialestrukturerpågymnasiet,oggennempolitologienkanvistille skarptpåbegrebersomdemokratiogmagt. Densocialeogkulturellebaggrundundersøgesoganalyseresviahhv.PierreBourdieus kapitalbegreb, Anthony Giddens strukturationsteori og Karl Marx fremmedgørelsesteori.såledeserderenklarafgrænsningfraandrebegreberogteorier,disseharbeskæftigetsigmed.supplerendeiforholdtildetteinddragesforskelligeteoretiskeforudsætningerforetrepræsentativtdemokrati,samthvordanogi hvor høj grad, der er tale om en repræsentativ gruppe af beslutningstagere på KongsholmGymnasium. IforholdtilBourdieuskapitalbegreb,harvivalgtatlæggefokuspådenkulturelle ogsocialekapitalsbetydningfremfordenøkonomiskekapital.detteskyldesdels ressourcemæssigeårsager,daelevernesøkonomiskekapitalermegetkompleksat undersøgeholdtopimodtidsperspektivetforprojektet,ogdels,atviharfundetde andrekapitalformermereinteressanteihenholdtildeninternerelationpågymnasiet. Teorierneogbegrebernesupplerertværfagligthinanden,ognetopdennetværfaglighedvilværeenstyrkeiforholdtilatanalyserediverseproblemstillinger Læsevejledning Nedenstående gives et overblik over projektets kapitler både ved hjælp af en skriftliglæsevejledningogetindtegnetprojektdesign. 13

14 Projektetsførstekapitelvilhovedsageligtværeenintroduktiontilheleprojektet, og vil derfor fungere som en appetitvækker. Herudover vil dette kapitel have til formålatklargøre,hvilkenproblemstillingdetteprojektvilbelyse.udfraarbejdsspørgsmålenebliverdetdernæsttydeliggjort,hvordandenvideredelafprojektet vilblivegrebetan. Andetkapitelvilbeskrive,hvilkemetodedererbenyttetiprojektet.Herundervil denkvantitativemetodeblivebelyst,daenspørgeskemaundersøgelsekonstrueres foratindhentedatatilanalysen.denkvalitativemetodevilligeledesværeifokus, daderogsåerlavetfireinterviewsmedinterviewpersoner,derhverisærharderessynpåelevrådet.detteskerforatkunnelaveenfyldestgørendeanalyse.dette kapitelhartilformål,attydeliggørehvorforbrugenafdissemetoderharrelevans for projektet, samt at vise hvilke overvejelser vi har gjort os omkring brugen af spørgeskemaundersøgelsenogdetatlaveinterviews.desudenvilderidettekapitelværeetafsnitomkringempirikritik,sombådeeriforholdtildenempiriderer indhentetfraspørgeskemaundersøgelseogempirienfradefireinterviews.kapitlet vil ende ud med en klargørelse omkring, hvilke refleksioner der er gjort omkringvalgetafinterviewpersoner,institutionogteori. Enklargørelseafhvilkereglerogstandarterderskalværeforbundetmedetelevrådpåeninstitution,kommertiludtrykitredjekapitel.Herernetopbekendtgørelsenoveretelevrådpåeninstitutionkildetildennedel.Derredegøressåledes for, hvilke forudsætninger og regler der bør være forbundet med elevrådets opbygningogfunktion. Fjerde kapitel har til formål at forklare, hvorfor netop det nævnte gymnasium er valgt. Dette sker ved en kort redegørelse over hvad der er karakteristisk for KongsholmGymnasiumogAlbertslundKommune. Efterfølgendevilkapitelfemogseksgiveoverblikoverhvilkenkonkretempiri,vi harfåetudafvoresundersøgelser.kapitelfemtagerfokusidendatadererindsamletudfraspørgeskemaundersøgelsen,ogheropstillesdisse,sådettydeliggøreshvilkekvantitativedata,dervilfremgåidenvidereanalyse.ligeledesvilkapitelseksværeenopsamlingafdekvalitativedatadererindhentetfraforskningsin 14

15 terviewene, og her vil der være en introduktion til de interviewpersoner, der er blevetinterviewet.hervilderdesudenfremgåforskelligecitater,somogsåbenyttesianalyse.formåletmeddissekapitlervilderforvære,atklargørehvilkedata fraspørgeskemaundersøgelsenoginformationerfrainterviewenedererrelevante forprojektetogianalysen. Teorifelt kaldes det syvende kapitel, og her er formålet tydeligvis at danne baggrundforpierrebourdieu,karlmarxoganthonygiddens,hvisteorierogbegreber dervilværegennemgåendeiprojektet.dettevilskevedatlaveenheltklarteoridel,forbourdieuoggiddens,hvormarxinddragesiforlængelseafbourdieu.begreberneogteorierne,dererudvalgtiforholdtildetteprojekt,bliverbeskrevetog klargjort. I dette kapitel vil den politologiske del være fremhævet, da der udover ovennævntevilværeenteoridelomkringrepræsentativtdemokrati.afslutningsvis vilderværeenteoridelomkringbentflyvbjergsmodargumentationafdefemmisforståelserafcasestudier. Idetottendekapitelbliveralledesmådelekogtsammen.Detteeranalysedelen,og hervilformåletværeatsammenholdedenindhentedeempiriogdataoverforteorien, og ud fra dette påvise, om eller hvordan den sociale og kulturelle baggrund harbetydningfordeltagelsenielevdemokratietpåkongsholmgymnasium. Niendekapitelvilværeensamletdiskussionafforegåendeanalyse.Hererformåletatgiveetbilledeaf,hvilkehovedpointerderergjort,oghvordandissekritisk kan ses overfor hinanden. Desuden vil formålet ligeledes være at føre projektet videre,ogpådenmådesehvordanresultaternefraanalysenkansættesparallelt medandredeleisamfundet. Konklusionensomvilfremgåikapiteltifungeresomopsamlingpådemangedelkonklusioner,somerfortagetundervejs,samtdiskussionen.Såledeshardettekapiteltilformålendeligt,atbesvarearbejdsspørgsmålogproblemformuleringen. Måletmedperspektiveringener,atgiveetoverblikover,hvordanprojektetsmest væsentlige pointer kan beskrives og vurderes i en større helhed. I dette kapitel gøres der opmærksom på, hvordan projektets konklusion kan have betydning og konsekvensforandreområderenddederliggerindenforprojektetsanalyseram 15

16 me. Se projektdesign på kommende side. 16

17 1.0 INDLEDNING 2.0 METODE 3.0 ELEVRÅDET SOM INSTITUTION 4.0 KONGSHOLM GYMNASIUM 5.0 OPSAMLING PÅ SPØR- GESKEMAUNDERSØGEL- SEN 6.0 OPSAMLING PÅ INTER- VIEWS 7.0 TEORI 8.2 Elevrådets kulturelle baggrund 8.0 ANALYSE 8.1 Demokratisk institution kontra socialt fællesskab 8.3 Musikklassernes dominans 8.5 Forskellen på formel og reel repræsentation gʼerene på Kongsholm begrænset af strukturer 8. 6 Fra produktion til elevråd 9.0 DISKUSSION 10.0 KONKLUSION 11.0 PERSPEKTIVERING 17

18 2. Metode Iforrigekapitelerbeskrevetdegrundlæggendeforforståelser,hypoteser,arbejdsspørgsmål og problemformulering. I dette kapitel redegøres der for, hvordan vi agteratbesvarearbejdsspørgsmåleneogproblemformuleringen.detteindebærer blandtandetenbegrundelseforvalgafmetodologi,empiriskudgangspunktogen begrundelse for empiriindsamlingen. Endvidere indebærer det en mere konkret gennemgangafspørgeskemaet,valgafinterviewpersonerogspørgeguidetilinterviewene Valg af metodologi Som beskrevet i problemfeltet og motivationen, ønsker vi at beskæftige os med hvordansocialogkulturelbaggrundpåvirkerindividetsdeltagelseidemokratiske processer.detteerenproblemstilling,somkanføretilmangeforskelligeprojekter og undersøgelser. I tilgangen til projektet fokuseres der på Den lokale sandhed, forståetsomatviharvalgtatforetageundersøgelserienmindreafgrænsetdelaf samfundet, for at skabe en forståelse for en problemstilling, der er gældende for samfundetsomhelhed.projektetforegårsåledespålokalskala.sammeproblemstilling kunne behandles på både regional, national og global skala. Med dette i tankernevilvise,omvikannærmeosengeneraliseringudfraderesultater,som derskabtpåbaggrundafvoresempiriskeudgangspunkt.dettetydeliggøresunder diskussionen. BentFlyvbjergskriversåledesomkringcasestudiet: Mankanoftemedfordelgeneraliserepåbaggrundafenenkeltcase,ogcasestudiet kan udmærket bidrage til videnskabelige udvikling som supplement eller alternativ tilandremetoder.menformelgeneraliseringerovervurderetsomkildetilvidenskabelig udvikling, hvorimod de gode eksempels magt er undervurderet (Flyvbjerg:1992:148 49) Ogligeledes: 18

19 Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret,kontekstafhængigvidenerderformereværdifuldendforgævessøgenefter forudsigendeteorieroguniversaler. (Flyvbjerg:1992:144). Deteraltsåikkeblotmuligtatgeneralisereudfraenenkeltundersøgtcase,men giverligeledesenværdifuldviden,idetderopnåsenkontekstafhængigviden,som udgør eksesmplets magt. Vi vender i teori afsnittet tilbage til Bent Flyvbjerg og casestudiet. Foratbesvaredearbejdsspørgsmål,dereropstillet,harvivalgtatforetagebåde kvantitativeogkvalitativeundersøgelser.detteredegøresderforinæsteafsnit Valg af Empiri Iprojektetkombinereskvalitativogkvantitativmetode.Detteskerforatfåetomfattende og mere præcist billede af elevdemokratiet på Kongsholm Gymnasium i forhold til elevernes sociale og kulturelle baggrund. Projektet indeholder således bådeenomfattendespørgeskemaundersøgelse,hvoralleeleverpågymnasietforsøgesinddraget,ogfirekvalitativeforskningsinterviews,hvisformåleratopnåen dybereforståelseafelevdemokratietpågymnasiet. Spørgeskema og interviews er samfundsvidenskabelige metoder til indsamling af data(boolsen:2008:7). Dissedatavilsenereindgåienanalytiskprocesiforholdtilteorieniforbindelse med projektet. Der er en række forudsætninger og retningslinjer der bør tages højdefor,nårdenkvantitativemetodeviaspørgeskemaundersøgelsenogdenkvalitativemetodeviainterviewenebenyttes. Nedenforvilvikommeindpåforskelligeforudsætningerogovervejelseriforhold til den kvantitative og kvalitative metode, og hvordan de forskellige data ønskes bearbejdetogvilindgåiensamletanalyse.endvidereredegøresderforvalgetaf KongsholmGymnasiumsomempiriskudgangspunktforprojektet Valg af Kongsholm Gymnasium som empirisk udgangspunkt 19

20 Som nævnt tidligere kan problemstillingen omkring social og kulturel baggrunds påvirkningafindividetsdeltagelseidemokratiskeprocesserudmøntesigimange forskelligeprojekter.problemstillingenlæggerogsåoptilvalgetafmangeforskellige cases. Man kunne undersøge hvem, der sidder på ledende poster i politiske partier, hvilke forældre som sidder i skolebestyrelsen, eller hvilke personer der deltagerilokalrådsarbejde.viharidetteprojektvalgtatarbejdemedelevdemokratietpåetgymnasium.ivalgetafcaseharflerekriterierværetafgørende. Detharværetvigtigtatdenpopulation,somudgørdem,derrepræsenteresiden demokratiskeproces,harværetklartafgrænset.ligeledeshardetværetvigtigt,at deridenudvalgtecaseharværetnogleklaredefinerederegler,somgør,atderer taleomendemokratiskinstitution. Vimeneratgymnasietsomcase,leveroptildissekrav.Deterklartatdepersoner, derskalrepræsenteresidendemokratiskeproces,ereleverneindskrevetpågymnasiet. Elevrådet som demokratisk institution er beskrevet i undervisningsministerens bekendtgørelse (retsinformation.dk:2010:a). Til sidst er et gymnasium yderst tilgængeligt i forbindelse med udførelsen af empirisk arbejde, da eleverne ertilstedesammestedogisammetidsperiode. Det er desuden vigtigt at pointere, at grunden til at et gymnasium er valgt, er at enkeltemedlemmeriprojektettidligereharværetaktiveideresrespektiveelevråd.desudenharalleigruppenhaftenellerandenholdningogevt.ettilhørsforholdtiletelevråd,hvilketgiverengrundlæggendeforståelseforogafetelevråd. I overvejelserne omkring hvilket gymnasium vi skulle bruge som undersøgelsesenhed,prioriteredevi,atdetvaretgymnasiumsomenellerflerefragruppenhavdekendskabtilpåforhånd.detteskyldes,atvigrundettidsmæssigeårsagerikke havdemulighedforatlaveetstørreforudgåendearbejdeiforbindelsemedvalget afgymnasium.ligeledesvurderedevi,atchancenforatfålovtilatforetagespørgeskemaundersøgelser ville være størst, hvis vi havde et personligt kendskab til rektoren på gymnasiet. Efter diskussion omkring hvordan elevrådet havde været pådeforskelligegymnasier,hvordedeltagendefragruppenhverisærhavdegået, faldtbeslutningenpåkongsholmgymnasium.detteskyldes,atderpåskoleneret fungerendeelevråd,derholderregelmæssigemøder,samtatvihavdeenpersonlig 20

21 kontakttilgymnasiet,somvivurderedesombrugbar. Valget af Kongsholm Gymnasium er selvfølgelig afgørende for udfaldet af de undersøgelserviforetagerogdermedforprojektet.etandetgymnasiumvilhaveen andenelevsammensætning,ogligeledesvillesammeundersøgelseforetagetpåen tekniskskole,muligvishavegivetetandetudfald.detteskalselvfølgeligtagesmed ideovervejelser,derfølgersenereiprojektet.samtidigerdetvigtigtatholdefokuspådet,dererdetcentraleiprojektet:forskellenpådederskalrepræsenteres, og de der er valgt som repræsentanter. Dette er i projektet forskellen på de, der sidder i elevrådet, og de der ikke gør. Ser man på samfundet som helhed, vil det være forskellen på befolkningen og de folkevalgte. Det er altså ikke eleverne på Kongsholm Gymnasiums baggrund, der skal sammenlignes med andres, men den interneforskelmellemeleverneiogudenforelevrådet Kvantitativ metode - Spørgeskemaundersøgelse Indledningsvis skal det nævnes, at der benyttes et spørgeskema til at indsamle kvantitativedatatilprojektet.detvilsige,atviselvvarudeogomdelespørgeskemaerneogindhentedata.detteerenfordelforprojektet,dadetmuliggør,atspørgeindtilnetopdeemnervifinderrelevanteforundersøgelsen.derudovererdet vigtigt,atvisomudgangspunktikkelaverenstikprøveundersøgelse,menatvilaverundersøgelser,hvorviiteorienharsvarfraenfuldpopulation,altsåalledevi ønskeratundersøgenogetpåbaggrundaf.detskalafpraktiskegrundenævnesat layoutetafdetegentligespørgeskemaervedlagtibilag2,ogdeindsamlededataer opstilletopvedlagtibilag3.dervilkunforekommeenkortredegørelseoverspørgeskemaetogdetsspørgsmåliselveprojektet. Den kvantitative metode vægter de hårde data, der kan behandles statistisk, og medhvilkederkanformuleresgeneraliserendeteorierogkonklusionerudfraen analyseafdeindsamlededata(olsen&pedersen:2008:152).enspørgeskemaundersøgelsegiversåledesmulighedforatindsamleenstormængdedata,somkan sættesirelationtilflerevariable,ogsomvideregivermulighedforatidentificere eventuellemønstre(boolsen:2008:14).iprojektetharvivalgtatbrugedennemetode,dadetudfraetsamfundsvidenskabeligtsynspunktharværetvigtigt,atkun 21

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Københavns

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUF

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er

Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne Hvorfor er du, som du er Forløbet er målrettet 1hf historie i KS-samarbejdet. Der er taget udgangspunkt i familiestruktur i forhold

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere