Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund"

Transkript

1 Etnisk Ressourceteam Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund En undersøgelse af barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på Herlev Hospital og Rigshospitalet. 2012

2 Forord Denne rapport beskriver resultaterne af en kvantitativ undersøgelse af barrierer mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale 1 og patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund 2. Hvorfor en undersøgelse? Undersøgelsen er igangsat fordi flere hospitaler i Region Hovedstaden søger at imødekomme de danske standarder i sundhedsvæsenet (Den Danske Kvalitetsmodel), der fokuserer på støtte og medinddragelse af patienter og pårørende. Standarderne sigter imod bedre patientinformation og kommunikation. Derudover skal standarderne blandt andet sikre, at institutionens ydelser tager højde for alle patienters religiøse og kulturelle behov. En særlig tak skal gives til jer sygeplejersker, læger, sosuassistenter, portører, socialrådgivere og øvrigt personale på Herlev Hospital og på Rigshospitalet. Tak for jeres tid og fortællinger om de barrierer, I oplever. I designet af spørgeskemaundersøgelsen samt ved analyse af resultaterne har Etnisk Ressourceteam inddraget en række ressourcepersoner. Disse har venligt bidraget med deres tid, faglige viden, perspektiver og konstruktive kommentarer, hvilket har kvalificeret undersøgelsens resultater. Tak til: Annette Grejs Birger Dalgaard Carolina Maier Christian Busch Henning Nabe-Nielsen Janet Wanseele Katrine Møller Majbritt Normann Nielsen Mette Mailund Pernille Roland Sigrid Kjær København, 2012 Katrine Vinzentsen Dalgaard Akademisk medarbejder Naveed Baig Koordinator 1 Sygeplejersker, læger og andet hospitalspersonale, der har direkte kontakt med patienter/pårørende med anden etnisk baggrund på Herlev Hospital og Rigshospitalet. 2 Patienter med etnisk minoritetsbaggrund fra vestlige og ikke-vestlige lande indlagt på hospitalerne samt deres pårørende. 2

3 Abstract Ethnic Resource Team has conducted a survey with two purposes. The first is to gain knowledge of the barriers regarding the encounter of health professionals and patients/relatives 3 with other ethnic background than Danish. The second is to discover if the staff know about Ethnic Resource Team 4 and use the services of the team in their work. The setting is the Copenhagen area and the 112 participants are health professionals at Rigshospitalet and Herlev Hospital. In short, the results show, that more than two thirds only some times experience barriers in the meeting between the staff and the patients/relatives. Furthermore the results show, that languages barriers occur most frequently of the five mentioned in the questionnaire. Another important finding is, that 58 % of the staff say they have heard about the Ethnic Resource team. 8,9 % of the 111 interviewees use the services of the resource team in their daily work. Etnic Ressource Team finds it nessecary to continue to inform and teach hospital staff about the services of the team. Nadia Qureshi, a volunteer in Ethnic Ressourceteam 3 Patients with ethnic minority backgrounds from Western and non-western countries admitted to hospital and their relatives. 4 Ethnic Resource Team consists of 40 men and women of different ages and with different ethnic and religious backgrounds. A resource person is an interlocutor who has completed a number of courses in crisis psychology and counselling together with practical training in conversation for instance with people in a critical situation. 3

4 Indhold Baggrund Forord hvorfor en undersøgelse? 2 Abstract 3 Indhold 4 Formål 5 Design og metode hvordan er undersøgelsen udført? 6 Resultater hvad siger personalet? 7 Barrierer 7 - Sprog 8 - Kultur og religion som barrierer 8 - Manglende viden om det danske sundhedsvæsen 8 Viden og sparring 9 Etnisk Ressourceteam 10 Konklusion 12 - Barrierer og behov for viden og støtte 12 - Kendskab til og brugen af Etnisk Ressourceteam 13 Anbefalinger 14 Bilag 16 - Spørgeskema 16 - Undersøgelsesdesign 20 4

5 Formål Med denne undersøgelse tager Etnisk Ressourceteam (ERT) pulsen på konceptet for det frivillige team og på de støttetilbud, der på syvende år bliver udbudt af de cirka 40 frivillige ressourcepersoner i ERT.(læs mere om ERT på næste side) De frivillige kan tilkaldes døgnet rundt og giver omsorg og sparring til patienter, pårørende og personale på fem hospitaler i Region Hovedstaden. I rapporten undersøges de barrierer, der gør det svært for personale at skabe et optimalt møde med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund. Naveed Baig, Koordinator i Etnisk Ressourceteam; Vi må kende personalets oplevede barrierer for at vide, hvordan vi kan fortsætte med at gøre vores til, at der er gives den optimale sparring og undervisning af personalet. Gode tilbud til personalet vil bidrage til at sikre, at patienter og pårørende med minoritetsbaggrund får en lige så høj standard i omsorgen som etniske danske patienter og pårørende. Med undersøgelsen opnår vi dokumenteret viden om personalets behov for kompetencer og viden, hvem de sparrer med i en travl hverdag samt forståelse for, hvilken rolle ERT spiller for personalet i deres daglige arbejde. Undersøgelsen giver et fingerpeg om, hvorvidt det hospitalspersonale, der til dagligt har patient og pårørendekontakt, oplever behov for støtte og hjælp i mødet med etniske minoritetspatienter og pårørende, samt eventuelt hvilke behov. Ønsket er at anvende undersøgelsens resultater til at optimere ERT s tilbud, at kvalificere uddannelse af personale og frivillige samt at give oplysning om ERT til hospitalspersonalet på de fem hospitaler, der er tilknyttet ordningen. Undersøgelsens problemformulering lyder; 1. Hvilke generelle barrierer findes der i mødet mellem etniske minoritetspatienter/pårørende og sundhedsfagligt hospitalspersonale? 2. I hvilken grad bruger det sundhedsfaglige hospitalspersonale tilbuddene i Etnisk Ressourceteam og, hvad er personalets oplevede barrierer i forhold til at bruge ERT s tilbud? 5

6 Fakta om Etnisk Ressourceteam Hvad er Etnisk Ressourceteam? En frivillig omsorgs- og medieringstjeneste Ressoucepersonernes funktioner Besøgsvenner /støttepersoner /gejstlig bistand til etniske minoriteter Et team med 40 mænd og kvinder med forskellige aldre og med forskellig etnisk, religiøs og uddannelsesmæssig baggrund Kulturelle brobyggere ved eventuelle misforståelser og spændinger mellem personalet og patienter eller deres pårørende Råder i dag over 18 sprog. (Ex: urdu, arabisk, kinesisk) Undervisere og rådgivere for personale Design og metode hvordan er undersøgelsen udført? Metoden for undersøgelsen er kvantitativ og funderet i en spørgeskemaundersøgelse. Metoden er valgt for at få statistisk valid information om generelle tendenser og barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende med etnisk minoritetsbaggrund. Der er udarbejdet et skema med spørgsmål inden for 4 områder;. Barrierer i mødet med patienter Barrierer i mødet med pårørende Sparring og viden Kendskab til og brug af Etnisk Ressourceteam Succeskriteriet var 100 besvarelser, som er indfriet med 112 besvarelser på det udleverede spørgeskema, heraf er 60 besvarelser fra Herlev Hospital og 52 fra Rigshospitalet. Målgruppen er repræsentativ og svarpersonerne er primært sygeplejersker (57), læger (16) og andet hospitalspersonale så som portører (5), sosuassistenter (8) og øvrigt personale. Alle svarpersoner har direkte kontakt med patienter og pårørende 6

7 med etnisk minoritetsbaggrund på Herlev Hospital eller på Rigshospitalet. 18 afdelinger/enheder er i alt repræsenteret i undersøgelsen med et antal fra 1 til 14 medarbejdere pr. afdeling. En kvantitativ metode er desuden valgt, da den giver god mulighed for at foretage komparative analyser via sammenligning af svar ud fra bestemte kriterier, fx mellem faggrupper, køn, alder osv. Spørgeskemaet er, før uddeling på afdelingerne, afprøvet på relevante svarpersoner fra målgruppen. Desuden er metode, spørgeskema samt undersøgelsesdesign vurderet af relevante eksperter på området. Resultater hvad siger hospitalspersonalet? Her præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. De analytisk temaer i undersøgelsen er: Barrierer Viden og sparring Etnisk Ressourceteam Barrierer Generelt set er det bemærkelsesværdigt, at 77 personer, svarende til 68,8% af det adspurgte hospitalspersonale, kun nogle gange oplever barrierer med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Kun 1 person ud af 112 (0,9 %) adspurgte svarer, at vedkommende altid oplever barrierer, 23 (20,5%) ud af 112 siger, at de for det meste oplever barrierer, mens 11 (9,8%) personer svarer, at de enten sjældent eller aldrig oplever barrierer i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Når det drejer sig om forholdet til de pårørende med minoritetsbaggrund, svarer personalet, med kun en lille afvigelse, enslydende og i overenstemmelse med resultaterne for mødet med patienter. Også her er det interessant, at mere end to tredjedele kun nogle gange oplever barrierer i deres møde med pårørende. Tabel 1, Svar på spørgsmålet: Oplever du barrierer i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk? Hvis ja, hvad er typisk årsagerne? Barrierer i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk Sproglige barrierer 90,2% Patienter mangler viden om det danske sundhedssystem 57,1% Personalet mangler viden om patienternes kultur 42,9% Personalet mangler viden om patienternes religion 23,2% Blufærdighed over at spørge ind til patientens religion/kultur 5,4% Barrierer i mødet med pårørende med anden etnisk baggrund end dansk Sproglige barrierer 76,8% Pårørende mangler viden om det danske sundhedssystem 60,7% Pårørende fylder for meget på afdelingen 52,7% Blufærdighed over at spørge ind til pårørendes religion/kultur 4,5% Det var muligt at afgive fleve svar. (n=112 for patienter) (n=110 for pårørende) Sprog De sproglige barrierer optræder hyppigst i mødet med både patienter (90,2) % og pårørende (76,8%). Det gælder sprogbarrierer i forbindelse med tolkning, herunder pårørende som tolke, og i relation til professionelle tolke. Desuden nævnes sprogbarrierer i forbindelse med sproglige misforståelser, hvor de 7

8 involverede taler forbi hinanden. En sygeplejerske fra Rigshospitalet beskriver et eksempel på sprogbarrierer; Jeg synes, det er svært at få alle de informationer om patienter, jeg plejer, gennem en tolk. Det bliver ofte kun mig, der fortæller Her fortæller en læge fra Herlev Hospital om sprogbarrierer i mødet med pårørende; Når der er sproglige problemer, er det svært at vide, om den pårørende tolker korrekt Kultur og religion En opsigtsvækkende pointe er, at meget få af de adspurgte, under 6 %, oplever, at de er blufærdige, når de skal tale om eller spørge ind til patienten, eller den pårørendes, religion og/eller kultur. Deuden kan vi udlede, at personalets mangel på viden om religion ikke bliver opfattet som en af de største barrierer i mødet. Personalet fortæller imidlertid i deres kommentarer, at de savner viden om religion og især kultur. Der efterspørges undervisning i interkulturel kommunikation samt undervisning og litteratur om de typiske problemstillinger relateret til enkelte religioner og viden om eksempelvis kulturforskelle på tværs af køn. En sygeplejerske på Herlev Hospital fortæller; Afhængig af situationen kan jeg have brug for sparring og viden for at kunne yde sygepleje med respekt for patientens religion og kulturelle baggrund, særligt når patienten er svært syg eller døende. Der er markant flere af hospitalspersonalet, der oplever, at årsagen til barrierer skyldes, at personalet mangler viden om patienternes kultur (42,9%) frem for mangel på viden om religion (23,2%). Psykolog og frivillig ressourceperson i Etnisk Ressourceteam, Nadia Qureshi, giver hendes perspektiv på, hvorfor det kan være; Perspektivet for nogle sundhedsprofessionelle er, at religion er en privatsag. Det kommer ikke dem ved, at spørge så derfor undrer det mig ikke, at personalet ikke tænker mangel på viden om religion som en overvejende stor barrierer i mødet med patienter og pårørende. Hvis personalet skal legitimere deres utilfredshed, kan man bedre tale om kultur end om religion, som årsag til uoverensstemmende adfærd. Senere i rapporten vil vi anbefale personalet nogle dialogspørgsmål, der med fordel kan stilles patienter og pårørende. Manglende viden om det danske sundhedsvæsen Mere end halvdelen af de 112 adspurgte (57,1%) oplever det som en barriere, at patienter mangler viden om det danske sundhedssystem. Det samme gælder for 68 (60,7%) af de adspurgtes svar på, om de oplever, at pårørendes mangel på viden om det danske sundhedssystem som en barriere. 8

9 Flere udsagn fra personalet handler om, at pårørende udfylder en dobbelt funktion på afdelingerne. Pårørende bliver både betragtet som en ressource for personalet, især hvis de kan dansk og som en ressource for patienten. Samtidig svarer 59 (52,7%) af hospitalspersonalet, at pårørende fylder for meget på afdelingen. En sygeplejerske fra Rigshospitalet uddyber; Ofte tænker jeg, at de pårørende fylder helt enormt meget på afdelingen. Og det er svært at få formidlet, at der er grænser for, hvor mange og hvor meget, de kan være på stuen. Jeg oplever, at pårørende mangler viden om og 'accept' af, at vi her i Danmark har et lidt anderledes forhold til besøgende (antal, tid, hvor meget de fylder m.m.). Viden og sparring 78,6 % af de adspurgte svarer, at de sparrer med andre og/eller søger viden, når de oplever barrierer i mødet med patienter og pårørende. Kollegaerne er dem personalet helst sparrer med. Dernæst sparrer 10,7 % af personalet med venner, her inkluderet venner af anden etnisk baggrund end dansk. 7,1 % af hospitalspersonalet sparrer med Etnisk Ressourceteam. 4,5 % af de adspurgte nævner, at de ikke oplever barrierer. Personalets største kilde til viden er internettet, hvor 25 % søger hen for at få viden. Hospitalernes intranet er også et flittigt brugt medie, her søger 17,9 % viden. 13,4 % af personalet søger ikke viden og/eller sparring, når de oplever barrierer. Figur 1 Søger du sparring/viden, i tilfælde af, du oplever barrierer i mødet med patienter/pårørende med anden etnisk baggrund end dansk? Antal Procent Ja 88 78,6 Nej 15 13,4 jeg oplever ikke barrierer 5 4,5 Uoplyst 4 3,6 Total ,0 (n= 108) Det var muligt at afgive fleve svar på spørgsmålet om, hvor personalet søger viden. 50 % af de adspurgte, fortæller, at de har brug for viden, støtte og/eller sparring i mødet med patienter og pårørende med anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder samtidig, at der er 37,5 % der svarer, at de ikke har brug for viden eller sparring i mødet. 9

10 Figur 2 Har du brug for støtte, sparring eller viden i mødet med patienter/pårørende med anden etnisk baggrund end dansk? Antal Procent Ja 56 50,0 Nej 42 37,5 Uoplyst Total ,6 100,0 (n=98) På spørgsmålet om, hvilken viden/støtte/sparring personalet har brug for, er der blandt deres ønsker; Støtte til at kunne gå i dialog med patienter og pårørende omkring måden at agere på og om de ressourcer, vi har til rådighed. Hjælp til at håndtere situationen, når kulturkløften er for stor. Sparring med kollegaerne. Måske undervisning, hvor eventuelt en eller flere patienter fortæller om deres oplevelser. Det kunne være godt at vide mere i forhold til religion og kultur, iforbindelse med for eksempel sygdom og sygdomsopfattelse. Etnisk Ressourceteam Tæt på 60 %, svarende til 65 svarpersoner, siger, at de har hørt om ERT. De fleste af de 65 personer, har hørt om ERT via hospitalernes intranet (10%). De resterende har hørt om ERT via studiet, på arbejdspladsen, til temadage, ved introduktion til nye medarbejdere på hospitalet, på personalemøder, på informationsmøde arrangeret ERT på afdelingen, fra medarbejderbladet og en enkelt siger, at vedkommende har læst om ERT i en artikel. 8,9 % af de adspurgte, svarende til 10 personer ud af 111 personer fortæller, at de bruger ERT i deres daglige arbejde. 6 personer (5,4%) svarer, at de bruger ERT som kulturelle brobyggere. 5 personer (4,5%) bruger ERT som besøgsvenner og 4 personer (3,8%) bruger ERT som religiøs/gejstlig funktion. Yderligere 4 personer (3,8%) bruger ERT til undervisningsformål. Når 101 personer svarer, at de ikke bruger ERT i deres arbejde, forklarer 26,8 %, at de ikke kender ERT, 25,9%, at de glemmer at bruge ERT, 23,2 %, at de ikke ved, hvad ERT kan hjælpe med, og 22,3, at de ikke ved, hvordan de kontakter ERT. 10

11 En sygeplejerske fra Rigshospitalet stiller sig undrende overfor hvorfor de på afdelingen, ikke ofte nok bruger ERT; Vi kunne godt tænke os at benytte ERT noget mere, men får ikke gjort det - hvorfor? En portør fra Rigshospitalet uddyber, hvorfor vedkommende ikke bruger Etnisk Ressourceteam; Da jeg aldrig har hørt om Etnisk Ressourceteam, er det svært for mig at sige, hvordan det skulle hjælpe, men det lyder spændende. I relation til pointen om, at to trediedele kun nogle gange eller sjældent oplever barrirerer i mødet, nævner flere, at de af samme grund, ikke oplever behov for at kontakte ERT. En sygeplejerske fra Rigshospitalet uddyber: Det er sjældent, at jeg oplever problemer ved patienter af anden etnisk baggrund. Ved sproglige barrierer er vi gode til at bruge tolke eller pårørende for at fremme forståelse og behovet for den enkelte patient. 11

12 Frivillig ressourceperson, Mahmoud Awad, sammen med en patient og en afdelingssygeplejeske fra Herlev Hospital. Billedet er lånt fra Herlev Hospitals intranet Konklusion Barrierer og behov for viden og støtte Det er iøjenfaldende, at mere end to trediedele (68,8%) kun nogle gange oplever barrierer med patienter og pårørende af anden etnisk bagrund. Når der opstår barrierer, er det ifølge personalet sproglige barrierer, der er flest af. 90,2 % oplever sprogbarrierer i mødet med patienter og 76,8 % oplever sprog barrierer i mødet med pårørende. Størstedelen af personalet oplever det som endnu en barriere, at patienter og pårørende med minoritetsbaggrund mangler viden om det danske sundhedssystem. 57,1% oplever det som en barriere, at patienter mangler viden om det danske sundhedssystem, mens 60,7% anser det som en barrierer, at pårørende mangler viden om samme. Personalet selv savner også viden, især om indflydelsen fra patienternes og de pårørendes kulturelle baggrund i mødet med sundhedsvæsenet. Spørger vi personalet, er der dermed et tydeligt behov for et større fokus og mere viden om mødets forudsætninger både hos personale, patienter og pårørende. I forhold til emnet om personalets behov for viden og støtte tegner der sig det billede, at de adspurgte oftest er opmærksomme på deres rolle i mødet og søger viden, sparring og støtte til det, der er ukendt for dem i mødet med patienter og pårørende. Vi forstår det positivt, at så få af de adspurgte fortæller, at de er blufærdige i forhold til at spørge ind til kultur og religion især, når personalet oplever, at især deres mangel på viden om kultur, er en barriere i mødet. Når 42,9 % af personalet oplever, at de mangler viden om minoritetspatienters kultur, kan det være et udtryk for, at det er let at definere årsagen til forskelligheder som kulturelt betingede. Det overrasker derfor heller ikke, når personalet uddybende forklarer, at de savner både viden og værktøjer om kultur. 12

13 Ifølge Sundhedsstyrelsens folder om sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden vil andre faktorer ofte have meget større betydning for patientens situation og handlemuligheder end patientens kultur. Det kan være faktorer som erfaringer med sundhedsvæsenet, socialt netværk og deres socioøkonomiske status m.m. 5 Kendskab til og brugen af Etnisk Ressourceteam Der er 8,9 % af de adspurgte, der bruger teamets tilbud og de frivillige i det daglige arbejde. Det er en rimelig procentdel, taget i betragtning af den udskiftning af personale, der sker på hospitaler, og at personalegruppen er stor og alsidig. Samtidig kan vi konkludere, at alle ERT s tilbud bliver brugt af det personale, der benytter sig af teamet i deres arbejde på hospitalerne. Når 58 % af personalet fortæller, de har hørt om ERT, betyder det ikke nødvendigvis, at de bruger teamet og deres tilbud i det daglige arbejde. Der er forskel på, at have hørt om ERT og have kendskab til ERT. Kun 3 personer siger (2.7%), at det er tidskrævende at bruge ERT, mens 29 personer (25.9%) siger, at de glemmer at bruge teamet. På baggrund af disse resultater må vi konkludere, at der i en travl hverdag tilsynladende er et stort fokus på, at personalet skal leve op til praktiske og kliniske standarder, at det overskygger opfyldelsen af de standarder, der vedrører omsorg og spirituel støtte til patienter og pårørende? Derfor er der fortsat et behov for, at ERT oplyser om de forskellige tilbud teamet har og, løbende følger op med introduktioner på afdelingerne, pga stor udskiftning i personalegruppen. Endelig kan der udledes af resultaterne, at flere fra personalegruppen, som ikke har haft kendskab til ERT før undersøgelsen, er positive stemt for at bruge ERT fremadrettet. Det gælder blandt andet denne sygeplejerske fra Rigshospitalet; Jeg er overbevist om, at Etnisk Ressourceteam ikke er en integreret del af afsnittet, men burde være det. 5 Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden, side 26, Sundhedsstyrelsen,

14 Anbefalinger handling skaber forandring Den egentlige værdi af en undersøgelse sker, når resultaterne kan omsættes til perspektiver og anbefalinger, der kan bruges af personale og andre i dagligdagen. På baggrund af undersøgelsen har ERT følgende anbefalinger der kan give inspiration til håndtering af mødet mellem sundhedsfagligt personale og patienter og pårørende med minoritetsbaggrund. ERT opfordrer generelt til, at personalet tager de nysgerrige briller på og fortsætter med at bevæge sig ind i patientens og de pårørendes livsverden. Det kræver både kreativitet og mod. Kan personalet eksempelvis opfatte sig selv som modtagere, som de der går ind i mødet med patienter og pårørende og søger informationer, frem for at give informationer? At forholde sig til og tale om det, der kan være vanskeligt at håndtere i mødet med patienter og pårørende med minoritetsbaggrund, fordrer et ønske om at ville dygtiggøre sig fagligt og personligt. En del af dygtiggørelsen er, at forholde sig til egen praksis, livs og menneskesyn samt kulturelle ståsted. Måske kræver det, at personalet spørger sig selv, hvad kultur, religion og traditioner betyder for dem? Det kan gøre det lettere at forstå og møde det, der er anderledes. Det vil betyde, at man som personale kan opnå en bedre forventningsafstemning i det enkelte møde og bedre kan være opmærksomme på de forskelle og ligheder, der eksisterer. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på ligheder hos de invovlerede samt fremhæve eksempler på det gode møde. Derfor vil ERT opfordre til, at afdelinger søger videre svar på, hvad der virker godt i mødet med patienter og pårørende. En sosuassistent fra Herlev Hospital fortæller; Det kan godt være noget angstprovokerende at have med en af anden etnisk baggrund [at gøre], da jeg er så uviden omkring dem, men efter lidt tid bliver det da nemmere. En udtalelse som denne kan danne grundlag for en videre diskussion blandt personale om, hvad der fungerer godt i mødet. Afsættet kan her være at søge svar på; Hvad det er der gør, at det bliver nemmere med tiden? Der stilles store krav til personalet i sundhedsvæsenet, hvor standarder er med til at definere, hvordan arbejdet skal udføres. Vi har nævnt, hvordan det er frugtbart at tale om både barrierer og hvad der virker. Samtidig er der mere generelle refleksionsspørgsmål, der kan bidrage til en større åbenhed og afklaring; - Hvilken praksis har vi her på afdelingen i mødet med etniske minoritetspatienter og pårørende? - Hvordan er balancen mellem fokus på standarder for det biomedicinske og kliniske arbejde og standarder for omsorg og støtte? - Hvordan sætter vi en realistisk ramme under de forudsætninger, der er en del af vores arbejde? - Hvordan taler vi om etniske minoritetspatienter og pårørende, fx ved overlevering mellem personale? - Hvordan tilstræber vi et ligeværdigt forhold mellem personale og patienter/pårørende? - Hvordan taler vi sammen og lytter til hinanden her på afdelingen? 14

15 Etnisk Ressourceteam anbefaler generelt at; Afdelinger og personale undersøger de forskellige tilbud om støtte, der eksisterer for patienter, pårørende og personale på afdelingen, som kan bidrage til det gode møde. Afdelinger og personale synliggør de forskellige muligheder for støtte samt bidrager til at integrere tilbuddene på de enkelte afdelinger. ERT opfordrer personalet til at mødes i kollegiale/tværfaglige/professionelle fora og reflektere over, hvordan barrierer og løsninger italesættelses. Det er essentielt at reflektere over sprogbrug, ekesempelvis hvordan vi taler om dem og os, så stereotyper undgås, og der i stedet tages udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og situation. I øvrigt er det muligt for hospitalspersonale at modtage uddannelse fra ERT vedrørende kulturforskelle/kulturligheders betydning i mødet samt viden om dynamisk forståelse af kultur. Udgangspunktet for ERT er, det kræver vedvarende indsatser og løbende opmærksomhed, at finde fremadrettede løsninger, som går skridtet dybere end den brandslukning, der til tider præger arbejdet i en travl hverdag. Nogle gange kan generalisering være nyttig, da det kan hjælpe til at overskue en travl hverdag. Samtidig kan det bruges som afsæt til at spørge om det, der forstås anderledes men generaliseringer må aldrig stå alene, og derfor er det vigtigt for ERT at bestræbe sig på at møde patienten og den pårørende, der hvor de er. Ligesom etniske danske patienter ikke er en homogen gruppe er patienter og pårørende med minoritetsbaggrund det heller ikke. Fordi vi skal behandle alle ens, er vi nødt til at behandle alle forskelligt. Her er nogle refleksionsspørgsmål, der bruges i en sundhedsfaglig kontekst. De kan hjælpe med at nuancere betydningen af kultur og religion i det enkelte møde. Spørgsmål til refleksion; - Er der væsentlige forskelle i mødet mellem patienter og pårørende med minoritetsbaggrund, og mødet med etniske danske patienter og pårørende? Hvis ja, hvilken betydning har forskellene? - Hvilke ligheder og forskelle præger mødet med patienter og pårørende? - Hvordan er vores praksis i mødet med patienter og pårørende med minoritetsbaggrund og hvordan ønsker vi, den skal være? En generel og konkret anbefaling fra ERT til personale, der møder patienter og pårørende med minoritetsbaggrund er; tag snakken spørg heller en gang for meget, end en gang for lidt. Vær lyttende og tydelig, positivt nysgerrig og brug sanserne til at opnå en god og værdifuld kontakt. 15

16 Bilag Spørgeskema Undersøgelsesdesign Spørgeskemaundersøgelse Etnisk Ressourceteam (ERT), februar 2012 Generel Information Dato Stilling/arbejdsområde Køn: mand kvinde Alder Antal år/måneder i på nuværende arbejdsplads: Afdeling/hospital År måneder 1. a) Oplever du barrierer i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk? (Sæt kryds(er) til venstre for sætningen) Altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/aldrig Hvis ja, hvad er typisk grundene til det: (Sæt max 4 krydser) Sproglige barrierer Jeg oplever barrierer, der relaterer sig til patienternes mangel på viden om det danske sundhedssystem Jeg mangler viden om patienternes religion Jeg mangler viden om patienternes kultur Jeg er blufærdig, når jeg skal tale om/spørge ind til patienters religion og/eller kultur Andet? Uddyb gerne 16

17 b) Oplever du barrierer i mødet med pårørende med anden etnisk baggrund end dansk? (sæt kryds(er) til venstre for sætningen) Altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/aldrig Hvis ja, hvad er typisk grundene til det: Jeg oplever barrierer, der relaterer sig til pårørendes mangel på viden om det danske sundhedssystem Sproglige barrierer Jeg oplever, at pårørende fylder for meget på afdelingen Jeg er blufærdig, når jeg skal tale om/spørge ind til pårørendes religion og/eller kultur Andet? Uddyb gerne 2. a) Søger du sparring/viden, i tilfælde af, du oplever barrierer i mødet med patienter/pårørende med anden etnisk baggrund end dansk? Ja Nej Jeg oplever ikke barrierer Hvis ja: Hvor søger du sparring? Hvor søger du viden? Jeg sparrer med kollegaer Jeg sparrer med venner Jeg sparrer med Etnisk Ressourceteam Andre? I givet fald, med hvem? Intranet Religionsvejviser Internet Bøger Andre steder fra? I givet fald hvor? 17

18 b) Har du brug for støtte, sparring eller viden i mødet med patienter/pårørende med anden etnisk baggrund end dansk? Ja Nej Hvis ja, hvilken slags for støtte/sparring/viden? 3. Har du hørt om Etnisk Ressourceteam (ERT)? Ja Nej Hvis ja, hvor har du hørt om Etnisk Ressourceteam?: Andre steder fra? 4. Bruger du Etnisk Ressourceteams tilbud i dit arbejde? Ja Nej Hvis ja: Hvis nej: Hvordan bruger du Etnisk Ressourceteam (sæt max fire krydser) Hvorfor bruger du ikke Etnisk Ressourceteam? (sæt max fire krydser) 18

19 Som besøgsvenner Som religiøs/gejstlig funktion Som kulturelle brobyggere Til undervisning (fx i interkulturel kommunikation) Jeg har ikke kendskab til ERT Jeg ved ikke, hvordan jeg kontakter ERT Jeg glemmer at bruge ERT Det er tidskrævende at bruge ERT Det falder mig ikke naturligt at bruge ERT Patienten afviser dit tilbud om hjælp fra ERT Jeg ved ikke, hvad ERT kan hjælpe med Andet? Uddyb gerne Må vi kontakte dig med henblik på en uddybning af dine svar til et interview? Dit navn: Din Dit telefonnummer: Med venlig hilsen Katrine Vinzentsen Dalgaard, Kommunikationsmedarbejder i Etnisk Ressourceteam 19

20 Undersøgelsesdesign for spørgeskemaundersøgelse Etnisk Ressourceteam, februar 2012 Hvad En spørgeskemaundersøgelse udformet af og for Etnisk Ressourceteam (ERT). Emnet for undersøgelsen er mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale på to hospitaler i Region Hovedstaden og patienter/pårørende med anden etnisk baggrund end dansk 6. Formål ERT ønsker at opnå større viden om generelle barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende med anden etnisk baggrund end dansk. Der ønskes desuden viden om personalets brug af eller mangel på brug af tilbuddene og de frivillige ressourcepersoner i Etnisk Ressourceteam. Hvorfor Incitamentet for undersøgelsen er et ønske om at patienter/pårørende med anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sundhedsvæsenet. Etnisk Ressourceteams ordning er skabt med denne målgruppe for øje, af samme grund er det relevant at udforske barrierer i mødet nærmere. Etnisk Ressourceteam ønsker desuden at anvende undersøgelsens resultater til at optimere tilbuddene til hospitalspersonale samt uddannelsen af frivillige ressourcepersoner i Etnisk Ressourceteam. Undersøgelsen er et led i et fokus på konstant udvikling af ERT og teamets tilbud. Med undersøgelsen kan ERT få viden og sparring fra personale, der kan give en indikation af, om konceptet Etnisk Ressourceteam er levedygtigt. Den daglige respons på ERTs arbejde er tydelig; personalet siger ofte, at de vil bruge ERT fremadrettet og anser tilbuddene for relevante får ERT samme svar via en officiel undersøgelse? Problemformulering 1. Hvilke generelle barrierer findes der i mødet mellem etniske minoritetspatienter/pårørende og sundhedsfagligt hospitalspersonale? 2. I hvilken grad bruger det sundhedsfaglige hospitalspersonale tilbuddene i Etnisk Ressourceteam og hvad er personalets oplevede barrierer i at bruge Etnisk Ressourceteams tilbud? Hvor Undersøgelsen vil finde sted på ca. 7 afdelinger Herlev Hospital (HEH) og 7 afdelinger på Rigshospitalet (RH). 6 Patienter med etnisk minoritetsbaggrund fra vestlige og ikke-vestlige lande indlagt på hospitalerne samt deres pårørende 20

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge Apopleksienheden, Neurologisk Klinik Rigshospitalet, Glostrup, Københavns Universitet E8er

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Workshop AM2011 8.11.2011 kl. 8.45 10.15 www.amk.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lise Bache Arbejdsmiljøkonsulent i (AMK) Master

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere