EEvaluering af. Fælles Mål for idræt. Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EEvaluering af. Fælles Mål for idræt. Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis?"

Transkript

1 EEvaluering af Fælles Mål for idræt Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis? Af Karsten Sørensen, Videncenter for Sundhedsfremme, og Dorthe Carlsen, Videncenter for Evaluering, kvalitetssikring og dokumentation CVU Sønderjylland, University College

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund Evalueringens formål og metode evalueringsdesign Dataindsamling og metoder Evalueringsspørgsmål Dokumentation Analyse Resultater af de gennemførte undersøgelser Spørgeskemaundersøgelse Implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen Kontekstuelle faktorer og Fælles Mål for idræt Effekter af implementering af Fælles Mål for idræt Om mulige sammenhænge Konklusion på den kvantitative del af undersøgelsen Fra spørgeskemaundersøgelse til fokusgruppeinterviews Udvælgelse Spørgeguide og gennemførelse af interviews Cases Analyse Konklusion på den kvalitative del af undersøgelsen Forbehold for undersøgelsens resultater Fortolkning best practise Opsamling og konklusion Perspektivering Bilag I Bilag II

3 Projekt faghæfte /SKUD, Indledning Skoleidrættens udviklingscenter (SKUD) gennemfører hvert skoleår en række udviklingsprojekter i samarbejde med folkeskoler rundt omkring i landet. Formålet er at udvikle idrætsfaget og idrætsundervisningen i folkeskolen. Projekterne tager alle udgangspunkt i konklusioner og anbefalinger i EVA s evaluering af idræt i folkeskolen Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse. (EVA, 2004). CVU Sønderjylland (Videncenter for sundhedsfremme og Videncenter for Evaluering, Kvalitetssikring og Dokumentation) er af SKUD blevet bedt om at evaluere et af disse projekter projektet omtales her og på som Projekt faghæfte. Det overordnede formål med Projekt faghæfte er at undersøge sammenhængen mellem på den ene side faghæftets krav og på den anden side mulighederne for at udføre kravene i praksis. Faghæftet er Fælles Mål for idræt (www.uvm.dk). Nærværende evaluerings formål er at undersøge lærernes erfaringsbaserede holdninger til og vurdering af kravene i Fælles Mål for idræt. I SKUD s regi er i 2006/2007 gennemført to projektspor med udviklingsarbejder inden for temaerne progression og evaluering. Disse udviklingsarbejder er at betragte som specifikke indsatser, mens denne evaluering handler om at undersøge graden af implementering af Fælles Mål for idræt. Evalueringen har såvel deskriptive, eksplorative og normative formål. Evalueringens deskriptive formål er at beskrive hvordan skolerne har implementeret Fælles Mål for idræt. Det eksplorative formål er at undersøge lærernes holdninger til og vurderinger af muligheden for at udføre faghæftets krav i praksis. Vi lægger vægt på at der er tale om erfaringsbaserede holdninger og vurderinger hvilket for os betyder at evalueringen må tage udgangspunkt i en undersøgelse af hvad lærerne faktisk gør i praksis; det betyder at evalueringen må undersøge hvordan idrætslærerne har implementeret Fælles Mål for idræt i deres praksis og om holdningerne til faghæftet er afhængig af graden af implementering. Endelig er det evalueringens normative formål at bidrage til afdækning af karakteristika for god praksis samt rammefaktorer, som fremmer god praksis. Undersøgelsen er foretaget dels som en spørgeskemaundersøgelse blandt idrætslærere på alle deltagende skoler og dels som case-studie på tre udvalgte deltagende skoler. Hvad kan man bruge en sådan undersøgelse til? Undersøgelsen kan indgå i vurderingen og revideringen af det eksisterende faghæfte, men kan også indgå i den enkelte idrætslærers refleksioner over hvordan Fælles Mål for idræt inddrages i egen praksis. På skoleniveau kan evalueringen bidrage til at sætte implementering af Fælles Mål for idræt og herunder udvikling af evalueringskultur i idrætsfaget på dagsordenen således, at der på baggrund af læsning og diskussion kan træffes aftaler om hvordan man på den enkelte skole vil arbejde videre; det kan fx være ved at træffe beslutninger om fremtidige handlinger som at organisere sig i fagudvalg. 3

4 2.0 Baggrund Danmarks Evalueringsinstitut EVA foretog i 2003/2004 en evaluering af idrætsundervisningen i folkeskolen. Denne er publiceret i rapporten Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse. EVA, Evalueringen mundede bl.a. ud i en række anbefalinger til kvalificering af idrætsundervisningen i skolen. Et af evalueringens hovedresultater var at hovedparten af idrætsundervisningen er domineret af aktivitetstænkning - både i forhold til den overordnede planlægning af idrætsundervisningen og i forhold til planlægningen af konkrete undervisningsforløb. Denne aktivitetstænkning er for det første en barriere i forhold til at kunne begrunde idrætsundervisningen didaktisk; for det andet er aktivitetstænkningen en barriere for at kunne arbejde med mål for såvel undervisningen i idræt som elevernes læringsudbytte, og endelig kan man for det tredje se den manglende målfastsættelse for undervisning og læring som en barriere for kvalificeret at kunne evaluere dels idrætsundervisningen og dels elevernes læring. Med afsæt i evalueringsrapportens anbefalinger og ovennævnte identifikation af barrierer har Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD iværksat en række fagligt-pædagogiske udviklingsarbejder på 11 skoler rundt omkring i Danmark. De iværksatte udviklingsarbejder har i skoleåret 2006/2007 været inddelt i to overordnede projektspor: 1) Projekt Evaluering, der har fokuseret på udvikling af en evalueringskultur i idrætsundervisningen i skolen fra 1. klasse og op efter og 2) Projekt Progression, der under underoverskriften Idræt og bevægelse i skolens hverdag har fokuseret på hvordan der skabes sammenhæng mellem mål, progression og evaluering og børns behov i idrætsundervisningen. Implementering af Fælles Mål for idræt har været et omdrejningspunkt for begge projekter. Det tredje projekt, som nærværende rapport er en formidling af, må derfor betragtes som en videnopsamling i forhold til intentionen om implementering af Fælles Mål for idræt med henblik på at videregive en erfaringsbaseret vurdering af Fælles Mål s realiserbarhed. 3.0 Evalueringens formål og metode evalueringsdesign Evalueringens formål er at undersøge om der er sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at leve op til kravene i praksis. Målet med projektet er: at få belyst, om målsætningerne i Fælles Mål for idræt er urealistiske, passende eller for ambitiøse at undersøge hvordan idrætslærere har implementeret Fælles Mål for idræt og om der er sammenhænge mellem erfaringer og holdninger at afdække forskelle og ligheder i erfaringer og holdninger mellem idrætslærere som har deltaget i udviklingsarbejderne og idrætslærere, der ikke har deltaget i udviklingsarbejderne at identificere faktorer som kan forklare forskelle og ligheder mellem idrætslæreres erfaringer med og holdninger til Fælles Mål at identificere karakteristika for god praksis i forhold til at anvende/ implementere faghæftet Fælles Mål for idræt i praksis 4

5 Ovenstående mål med undersøgelsen er operationaliseret i følgende hovedundersøgelsesspørgsmål: 1. Hvordan er Fælles Mål blevet implementeret i idrætsundervisningen? 2. Hvordan vurderes målsætningerne for faget idræt som de kommer til udtryk i trinmål og slutmål i faghæftet Fælles Mål for idræt og med hvilke begrundelser? 3. Hvilke forskelle og ligheder er der i erfaringer og vurderinger afhængigt af om man har deltaget i udviklingsarbejderne eller ej? 4. Hvilke forklaringer kan der gives på de konstaterede forskelle og ligheder? 5. Hvad karakteriser god praksis i forhold til Fælles Mål for idræt? 3.1 Dataindsamling og metoder Målet med nærværende evaluering er at frembringe idrætslæreres erfaringsbaserede vurderinger af faghæftet Fælles Mål for idræt. Da formålet således har været eksplorativt og deskriptivt, er valgt et evalueringsdesign som giver mulighed for at kortlægge lærernes erfaringer i praksis. Evalueringsdesignet er diskuteret med og godkendt af repræsentanter for Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD inden undersøgelsen blev gennemført. Også undervejs i evalueringsprocessen har evaluator været i løbende kontakt med opdragsgiver. Dette har bl.a. betydet at evalueringsdesignet er ændret undervejs mest radikalt efter spørgeskemaundersøgelsens konklusioner lå klar. Der redegøres nærmere herfor efter den deskriptive analyse af spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen frembringer data ved at inddrage idrætslærere som informanter. Fordelen ved at anvende idrætslærerne som informanter er at de har praksiserfaringer med undervisning i idræt og i arbejdet med Fælles Mål for idræt. Ulempen kan være risiko for den bias som enhver selvevaluering rummer. Selvevaluering er velegnet til at synliggøre den enkeltes praksis omvendt er der også risiko for at man som respondent kommer til at fremstille sig selv som man enten tror det forventes fra spørgers side eller som man ideelt set gerne vil fremstille sig selv/ fremstå i andres øjne; altså at der fremkommer en række normative svar mere end et analytisk blik på egen praksis. I øvrigt henvises til afsnittet om reliabilitet og validitet i forbindelse med redegørelse for det anvendte spørgeskemas opbygning og undersøgelsens gennemførelse. De idrætslærere som inddrages som informanter er for det første de deltagende idrætslærere i SKUD-udviklingsarbejderne. For det andet inddrages de øvrige idrætslærere fra de deltagende skoler (ikke-deltagende i udviklingsarbejdet). Begrundelsen for denne inddragelse er at have sammenlignelige informanter til de deltagende lærere i udviklingsarbejderne til besvarelse af spørgsmål tre: Hvilke forskelle og ligheder er der i erfaringer og vurderinger afhængigt af om man har deltaget i udviklingsarbejderne eller ej? Fordelen ved at vælge en sammenligningsgruppe fra de samme skoler er, at forskelle i forældres social-økonomiske status, sammensætning af elevgrupper, skolekulturelle og ledelseskulturelle forhold ikke bliver udslagsgivende faktorer for eventuelle forskelle. Der anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder i undersøgelsen: spørgeskema og semistrukturerede fokusgruppeinterviews. Der er udarbejdet et spørgeskema, som er uddelt til 5

6 samtlige idrætslærere på de elleve deltagende skoler. Spørgeskemaet er inddelt i følgende hovedområder: Planlægning, Lærerne og Fælles Mål for idræt, Undervisningsdifferentiering og holddannelse, Eleverne og Fælles Mål for idræt, Skole/hjemsamarbejde, Effekter af Fælles Mål for idræt, Problemer og/ eller begrænsninger, Samlet vurdering af Fælles Mål for idræt og endelig en del med baggrundsvariable under overskriften Oplysninger om dig selv. Herved lægger spørgeskemadesignet sig bevidst op ad/ spørger ind til nogle af de samme områder i forhold til implementering af Fælles Mål i lærerens praksis, som der spørges ind til i den nationale evaluering af Fælles Mål i folkeskolen som foretages af et konsortium bestående af Muusmann, CVU Nordjylland og CVU Sønderjylland. Ved at spørge ind til en række af de samme områder gives der mulighed for at resultaterne fra nærværende undersøgelse, der kan kaldes specifik (deltagende skoler i et udviklingsarbejde inden for ét fag), har mulighed for at perspektivere til de mere generelle konklusioner fra Muusmann-undersøgelserne (såvel midtvejsevalueringen som slutevalueringen, der er foregået sideløbende med nærværende undersøgelse). Spørgeskemaet består af 61 spørgsmål. Inden spørgeskemaet blev udsendt til respondenterne, blev der foretaget en pilotafprøvning hvor henholdsvis to deltagende lærere og to ikke-deltagende lærere besvarede spørgsmålene. Deres besvarelse dannede udgangspunkt for en samtale mellem dem og evaluator. Herved blev en række meningsforstyrrende spørgsmål korrigeret. På denne sikres en form for validitet i undersøgelsen altså at de anvendte begreber giver mening for respondenterne. Der er ikke og er ikke tilstræbt statistisk validitet i undersøgelsen. Til gengæld er tilstræbt en håndværksmæssigt validitet, idet det er evaluators mål at fremstille såvel undersøgelsens forløb som dens resultater åbent. Herved skulle være skabt mulighed for gennemsigtighed i datagenerering og databehandling og dermed være skabt mulighed for at læser kan gennemgå rapportens analyser og konklusioner og selv drage sig sine egne vurderinger på baggrund af det indsamlede materiale. Inden spørgeskemaet er udsendt til respondenterne er det forelagt Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, og idrætslærerne er sikret fuld anonymitet i rapporten. Det vil sige at det er evaluator bekendt hvilke svar der er kommet fra hvilken skole, men at skoler og respondenter optræder i anonymiseret form i rapporten. Såvel spørgeskema som resultater kan se på følgende link: Ovenstående kvantitative undersøgelse blandt idrætslærerne på de elleve deltagende skoler følges op af en kvalitativ undersøgelse på tre af skolerne. Med kvalitativ menes her at der gennemføres fokusgruppeinterviews med lærere med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, se bilag I. Det overordnede argument for valg af interviews som metode er med Kvales beskrivelse at få indsigt i de interviewedes livsverdenen: Jeg vil gerne forstå verden fra dit synspunkt. Jeg vil gerne vide, hvad du ved, på samme måde som du ved det. Jeg vil gerne forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle tingene, ligesom du føler dem, forklare tingene, ligesom du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe mig til at forstå? (Spradley 1979: 43 citeret i Kvale: ). Når fokusgruppeformen er valgt frem for interviews med enkeltpersoner, er det fordi netop fokusgruppeformen giver mulighed for ikke blot at få indsigt i den enkelte lærers praksis, men gennem samtalen at generere et rum, hvor lærerne også taler med hinanden om deres praksis. Dette giver evaluator mulighed for dataindsamling på to niveauer: dels de udsagn lærerne selv kommer med om egen praksis og dels at iagttage den måde lærerne taler/ italesætter deres egen praksis på. Endelig kan fokusgruppeinterviewet være med til at overkomme noget af det tidligere omtalte bias, der er ved at anvende lærerne selv som informanter om egen praksis; i et 6

7 fælles rum vil der opstå en form for selvjustits i forhold til hvor langt fra dagligdagens oplevelser og erfaringer man vil bevæge sig. Intentionen i det oprindelige evalueringsdesign/ -opdrag havde, som det ses af bilag II, et komparativt perspektiv. I det oprindelige evalueringsdesign var planlagt en segmentering efter nedenstående kriterier, men den kvantitative del af undersøgelsen gav ikke belæg herfor. Det var intentionen at der skulle vælges fire skoler ud til at indgå i den kvalitative del af undersøgelsen. Skolerne skulle have været udvalgt med udgangspunkt i en segmentering af de kvantitative data inden for nedenstående profiler: Skoler der i: I høj grad har implementeret Fælles Mål for faget idræt I lav grad har implementeret Fælles Mål for faget idræt Skoler hvor forskelle mellem deltagende og ikke-deltagende idrætslærere er stor Skoler hvor ligheder mellem deltagende og ikke-deltagende idrætslærere er stor Målet var at udvælge cases med henblik på for det første at analysere om idrætsfaglig praksis og vurderingen af Fælles Mål for idræt varierer med segmenteringsprofil. For det andet var det målet på tværs af cases at identificere hvilke faktorer der kunne være fremmende henholdsvis hæmmende for implementering af Fælles Mål for idræt. Det var også den oprindelige intention at foretage to fokusgruppeinterviews på hver af de fire udvalgte skoler: Et fokusgruppeinterview med repræsentanter for de i udviklingsarbejderne deltagende idrætslærere og et fokusgruppeinterview med repræsentanter for idrætslærere som ikke har deltaget i udviklingsarbejderne; dette for at understøtte det komparative sigte. Der var imidlertid blandt besvarelserne af spørgeskemaet ikke belæg for at foretage en sådan segmentering. Det betyder at der ikke var en entydig tendens endsige en strømpil i retning af markante forskelle mellem deltagende og ikke-deltagende lærere på skolerne. I afsnittet Forbehold for undersøgelsens resultater vil vi vende tilbage til hvordan den manglende forskel mellem deltagende og ikkedeltagende læreres praksis i implementeringen af Fælles Mål for idræt kan forklares. I det endelige evalueringsdesign udvalgtes skolerne til casestudie i samarbejde med SKUD. Den kvantitative undersøgelse vil dels levere data til besvarelse af hovedspørgsmålene 1-3 og dels give mulighed for på et mere analytisk og nuanceret grundlag at beskrive idealtypiske erfaringer, barrierer, problemstillinger og vurdering af Fælles Mål for idræt, sådan som det opleves af idrætslærere i folkeskolen. De kvalitative undersøgelser vil levere data til besvarelse af hovedspørgsmålene 3-5. Disse undersøgelser vil kunne besvare spørgsmålene om hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer implementering af Fælles Mål for idræt samt bidrage til at identificere elementer i god idrætsundervisning, som kan anvendes i et fremadrettet perspektiv både på de deltagende skoler og som inspiration generelt for folkeskolens idrætsundervisning. 3.2 Evalueringsspørgsmål Samlet set kan den kvantitative og kvalitative undersøgelse operationaliseres i følgende evalueringsspørgsmål: 7

8 Hvilken betydning har Fælles Mål for idræt for beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisningen? Hvilken betydning har Fælles Mål for kvaliteten af samarbejdet mellem skolens idrætslærere? Har Fælles Mål for idræt bidraget til at styrke kvaliteten af evalueringen og vurderingen af elevernes læringsudbytte i idræt? Er det blevet nemmere at identificere elevernes stærke og svage sider? Har Fælles Mål for idræt haft betydning for differentiering af idrætsundervisningen? Har Fælles Mål for idræt haft betydning for kvaliteten af dialog og samarbejde mellem skole og hjem? Har Fælles Mål for idræt haft betydning for skolens arbejde med elevernes alsidige, personlige udvikling? 3.3 Dokumentation Undersøgelsen dokumenteres i nærværende rapport, der publiceres på Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD s hjemmeside (www.skud.nu). Spørgeskemaundersøgelsen kan man yderligere søge indsigt i ved at anvende nedenstående link til spørgeskemaundersøgelsens resultater: 3.4 Analyse Analysen har såvel deskriptive som eksplorative formål. De deskriptive formål tilgodeses via besvarelse af hovedspørgsmålene 1-3; hovedspørgsmål 4 er af eksplorativ karakter. Besvarelsen af hovedspørgsmål 4 indeholder bl.a. testning af en række hypoteser. Disse hypoteser bygger bl.a. på Midtvejsevaluering af Fælles Mål af Muusman, CVU Nordjylland og CVU Sønderjylland, 2005 og uddybes i det nedenstående. Bag evalueringsdesignets analytiske optik ligger en kausalmodel som indeholder antagelser om og overvejelser over mulige sammenhænge i datamaterialet. Af hensyn til gennemsigtighed i såvel undersøgelsesdesign som analyseoptik ekspliciteres de antagelser, der ligger til grund for netop denne analyse, i en række hypoteser nedenstående. Hypoteserne kan enten verificeres, falsificeres eller nuanceres gennem evalueringen. Der kan på denne baggrund formuleres følgende hypoteser: Der er en positiv samvariation mellem graden af implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen og en positiv vurdering af Fælles Mål? Der er en positiv samvariation mellem fokus på faglighed i idrætsundervisningen og graden af implementering? Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af eleverne i arbejdet med Fælles Mål for idræt og implementering? Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af forældrene i arbejdet med Fælles Mål og implementering? 8

9 Der er en positiv samvariation mellem skolelederens aktive rolle som understøttende og kravstillende og graden af implementering? Der er en positiv samvariation mellem en kollektiv strategi for implementering og graden af implementering? Der er en positiv samvariation mellem skolens didaktiske kultur og implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen? Antagelser om sammenhænge kan også operationaliseres i følgende kausalmodel. Vi gør opmærksom på at kausalitet her ikke må forstås i en behavioristisk variant. Kausalitet tænkes som en kompleks størrelse der opstår imellem fænomener via en række gensidige feedback-mekanismer. Operationaliseringen i nedenstående model er derfor en stærk reduktion, som udelukkende tjener det formål at synliggøre hvordan ovenstående hypoteser hænger sammen. 9

10 Kausale faktorer: Effekter: Samspil med lokale idrætsforeninger Lærerkvalifikation Ledelse Didaktisk kultur Samarbejdskultur Fysiske rammer Output FM Idræt: Årsagsvariabel (X) Effektvariabel (Y) Holdninger til Fælles Mål Skolehjemsamarbejde Implementeringsgrad Klarhed over undervisnings- og læringsmål Faglighed Rummelighed Elevens alsidige personlige udvikling Evaluering Elevinddragelse Undervisningsdifferentiering 3.5 Resultater af de gennemførte undersøgelser Resultaterne af de gennemførte undersøgelser formidles således at først præsenteres den deskriptive analyse af resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Dernæst præsenteres analysen af mulige samvariationer (jf. ovenstående hypoteser) og endelig præsenteres resultaterne af den kvalitative del af undersøgelsen. Denne analyse består dels i tre cases udarbejdet på baggrund af interviews og interviewguides (et deskriptivt formål), dels et analysedisplay, hvis formål det er deskriptivt at sammenstille de tre cases og dels af en række konklusioner, som det er muligt at drage på baggrund af de kvalitative interviews. 10

11 4.0 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra april til juni 2007 blandt idrætslærere på ti skoler. 54 idrætslærere har modtaget spørgeskemaet og 37 idrætslærere har besvaret spørgeskemaet. Det giver en besvarelsesprocent på cirka 68,5. Besvarelsesprocenten er af evaluator taget ad notam, og i forhold til den videre analyse betyder det blot en understregning af at der ikke er tale om en i statistisk forstand repræsentativ undersøgelse. Det betyder også at når der i nedenstående analyse fx står at hver syvende respondent svarer xxx, så er der altså i faktiske tal kun tale om at seks respondenter har givet dette svar. Blandt respondenterne er cirka to ud af tre idrætslærere kvinder. Aldersmæssigt er der en spredning fra år. Lærernes undervisningserfaring i idræt varierer fra 0 30 år. Lærernes ansvar for idrætsundervisningen fordeler sig fra en til ti klasser/årgange. Cirka 62% af lærerne har ansvaret for to til fire klasser/årgange. Cirka hver fjerde har udskolingen som primære arbejdsområde, cirka en tredjedel har mellemtrinnet som primære arbejdsområde, resten har indskolingen som primære arbejdsområde. Lidt over en fjerdedel er ikke involveret i idræts- /foreningslivet i lokalområdet; resten har en tilknytning til det lokale idræts-/ foreningsliv ved enten selv at være aktive eller ved at være trænere, bestyrelsesmedlemmer eller andet. Lidt under halvdelen af respondenterne har deltaget i udviklingsarbejder i samarbejde med SKUD; lidt over halvdelen har ikke deltaget. Èt af nærværende undersøgelsesformål er at afdække i hvilken udstrækning eller om der er nogen forskel på implementeringsgraden af Fælles Mål for idræt afhængigt af om man har deltaget i udviklingsarbejde eller ej. Datagrundlag for den videre analyse heraf er hermed tilvejebragt. Otte ud af ti respondenter er linjefagsuddannet i idræt. Cirka en tredjedel angiver at have deltaget i efter- og videreuddannelsesforløb, hvilket dækker over en bred vifte fra korte en-dagskurser til flerårige forløb, som f.eks. diplomuddannelse i idræt og/eller leder-/instruktøruddannelser. 4.1 Implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med i hvilken grad Fælles Mål for idræt er blevet implementeret i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisningen og undersøger rammerne herfor. Har du anvendt faghæftet for idræt? I meget høj grad 6 16 % I høj grad % I nogen grad 6 16 % I mindre grad 3 8 % Slet ikke 0 0 % Total: % Alle respondenter tilkendegiver, at de i en eller anden grad har anvendt Fælles Mål for idræt. Tre ud af fire lærere tilkendegiver, at de enten i høj grad eller meget høj grad har anvendt faghæftet. Et flertal tilkendegiver, at de i høj grad har anvendt faghæftet. 11

12 Idrætsundervisningen I hvor høj grad er arbejdet med de bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod trin- og slutmål en integreret del af din daglige undervisning? I meget høj grad 2 6 % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 3 8 % Slet ikke 1 3 % Total: % Næsten alle lærere tilkendegiver, at arbejdet med bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod trin- og slutmål er en integreret del af den daglige undervisning. Lidt over halvdelen af lærerne vurderer at det enten i høj grad eller meget høj grad er praksis. Halvdelen vurderer, at det i høj grad er tilfældet. I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i planlægningen af undervisningen, dvs. i den langsigtede planlægning som f.eks. årsplaner, planlægning af emner og projekter m.m.? I meget høj grad % I høj grad % I nogen grad 8 22 % I mindre grad 1 3 % Slet ikke 0 0 % Total: % Alle respondenter vurderer, at de i en eller anden grad anvender Fælles Mål for idræt i forhold til den langsigtede planlægning af undervisningen f.eks. i forhold til udarbejdelse af årsplaner, i forbindelse med planlægning af de enkelte emner og i forbindelse med arbejdet med projekter. Tre ud af fire lærere mener, at det enten forekommer i meget høj eller høj grad. I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i tilrettelæggelsen af undervisningen, dvs. tilrettelæggelsen af den konkrete undervisningssituation? I meget høj grad 0 0 % I høj grad 9 25 % I nogen grad % I mindre grad 7 19 % Slet ikke 3 8 % Total: % I forhold til tilrettelæggelsen af den konkrete undervisningssituation vurderes implementeringsgraden lavere. En fjerdedel vurderer, at det i høj grad er tilfældet, næsten halvdelen vurderer at det i nogen grad er tilfældet og ingen vurderer, at det i meget høj grad er tilfældet. 12

13 Er 'Fælles Mål for Idræt' et didaktisk arbejdsredskab i dit arbejde? (dvs. dit arbejde med at planlægge og tilrettelægge fagets mål, indhold og metoder) I meget høj grad 1 3 % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 2 5 % Slet ikke 3 8 % Ved ikke 0 0% Total: % Næsten alle lærere vurderer, at Fælles Mål for idræt er er didaktisk arbejdsredskab i planlægning og tilrettelæggelse af idrætsfagets mål, indhold og metoder. Næsten halvdelen vurderer, at det i høj grad er tilfældet og cirka en ud af tre lærere vurderer, at det i nogen grad er tilfældet. Indgår faghæftets undervisningsvejledning som inspiration i din tilrettelæggelse af undervisningen? I meget høj grad 0 0% I høj grad 8 22 % I nogen grad % I mindre grad 2 6 % Slet ikke 6 17 % Ved ikke 0 0% Total: % Tre ud af fire lærere anvender undervisningsvejledningen som inspirationskilde til tilrettelæggelse af undervisningen i enten nogen grad eller i høj grad. Cirka hver sjette anvender ikke undervisningsvejledningen. Implementering af Fælles Mål i idræt har ikke haft store konsekvenser i forhold til valg af andre undervisningsmaterialer. Cirka en tredjedel angiver, at de ikke har ændret praksis vedrørende valg af undervisningsmaterialer, cirka halvdelen angiver, at de i mindre grad har ændret praksis. Holddannelse 87% af lærerne anvender holddannelser i idrætsundervisningen, men vurderer kun, at Fælles Mål for idræt i begrænset grad har bidraget til arbejdet med holddannelser. 13

14 I hvor høj grad vurderer du at 'Fælles Mål for Idræt' bidrager til arbejdet med holddannelse? I meget høj grad 0 0% I høj grad 0 0% I nogen grad % I mindre grad 9 27 % Slet ikke 5 15 % Ved ikke 2 6 % Total: % Lidt over halvdelen mener, at Fælles Mål i nogen grad har bidraget hertil; cirka 27 % mener, det i mindre grad er tilfældet. 15 % mener slet ikke det er tilfældet. De dominerende kriterier for holddannelser er enten holddannelse baseret på kønsopdeling eller holddannelse efter interesseprincippet (elevvalg). Evaluering Inddrager du 'Fælles Mål for Idræt' i den løbende evaluering af den idrætsundervisning som du har ansvaret for? I meget høj grad 2 5 % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 9 24 % Slet ikke 3 8 % Total: % Et stort flertal af lærere anvender Fælles Mål for idræt i evaluering af idrætsundervisningen. Lidt over en tredjedel tilkendegiver, at de enten i meget høj grad eller i høj grad anvender Fælles Mål. Lidt under en tredjedel vurderer, at de anvender Fælles Mål i nogen grad og næsten hver fjerde vurderer, at de anvender Fælles Mål i mindre grad. Anvender du konkret faghæftet som arbejdsredskab i forbindelse med din evaluering af eleverne? I meget høj grad 0 0 % I høj grad 9 24 % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke 4 11 % Total: % Et stort flertal af lærerne anvender også Fælles Mål i forbindelse med evaluering af eleverne. Lidt over halvdelen anvender Fælles Mål for idræt i høj grad eller i nogen grad. Lidt over en tredjedel anvender Fælles Mål i mindre grad. 14

15 I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i forbindelse med arbejdet med elevplaner? I meget høj grad 0 0% I høj grad 8 21 % I nogen grad 9 24 % I mindre grad 7 18 % Slet ikke 6 16 % Ved ikke 8 21 % Total: % I forbindelse med udarbejdelse af elevplaner anvender et flertal af lærere Fælles Mål for idræt. Lidt over en femtedel ved ikke, om de anvender Fælles Mål; cirka hver sjette anvender slet ikke Fælles Mål; cirka hver femte anvender Fælles Mål i mindre grad, cirka hver femte anvender Fælles Mål i høj grad. Cirka hver fjerde anvender Fælles Mål i nogen grad. Lærersamarbejde om Fælles Mål Indgår du som idrætslærer i teamsamarbejde på din skole? Ja % Nej 6 16 % Total: % 84% af de adspurgte lærere tilkendegiver, at de indgår i et kollegialt samarbejde som idrætslærere. Næsten halvdelen indgår i fagteamsamarbejde; en fjerdedel indgår i et samarbejde med en selvvalgt kollega og 17% indgår i klasseteam. I forhold til fagteamsamarbejde inddrager tre ud af fire lærere Fælles Mål for idræt i enten meget høj grad eller høj grad. I forhold til tværgående fagsamarbejde indgår Fælles Mål overvejende i mindre grad, nogen grad eller høj grad. Under hver femte idrætslærer inddrager Fælles Mål i høj grad; 38% gør det i nogen grad og 34% gør det i mindre grad. Inddragelse af eleverne i arbejdet med Fælles Mål Hvordan inddrager du eleverne i undervisningsplanlægning? (sæt kryds ved de metoder, som du anvender) Gennem regelmæssige klassesamtaler 11 Gennem samtaler med den enkelte elev 5 Gennem samtaler med hold/grupper af elever 27 Gennem samtaler med eleverne og deres forældre 3 Ved udarbejdelsen af årsplaner 20 Andet, beskriv venligst: 1 Total: 34 Undersøgelsen viser, at idrætslærerne anvender forskellige metoder til at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen. Et flertal af idrætslærere inddrager eleverne ved udarbejdelse af årsplaner og via samtaler med hold/grupper af elever. Under hver tredje angiver regelmæssige klassesamtaler som et forum for inddragelse. Endelig nævner et par lærere samtale med den enkelte elev og samtale med elever og forældre, som fora for inddragelse. 15

16 Hvordan inddrager du eleverne i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål? (sæt kryds ved de metoder, som du anvender) Gennem elevsamtaler 2 1 Gennem samtaler med elever og deres forældre 8 Gennem logbøger og anden skriftlig formulering 7 Gennem brug af portefølje/portfolio 4 Andet, beskriv venligst: 3 Total: 2 8 I forhold til at inddrage eleverne i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål er det især elevsamtaler, som anvendes som metode, hvilket over halvdelen af lærerne anvender. Af andre metoder anvendes samtaler med elever og forældre, logbøger, portofolio m.m. Disse metoder anvendes af fra fire til otte af de adspurgte. Skole hjem samarbejdet Deltager du som idrætslærer i skole/hjemsamarbejde? Ja % Nej % Total: % Under en tredjedel af idrætslærerne deltager i skole-hjem samarbejdet. Et par af lærerne angiver at de deltager i kraft af, at de har den pågældende klasse i andre fag de er klasselærer eller matematiklærer i klassen. Af den tredjedel som deltager, foregår deltagelsen først og fremmest via deltagelse i forældremøder eller via klasselæreren (der gives information til klasselæreren som videregiver denne). De lærere som deltager i skole hjem samarbejdet, inddrager Fælles Mål for idræt i nogen grad eller i mindre grad heri. Ledelse Er der på din skole opstillet overordnede retningslinier for, hvordan 'Fælles Mål' skal indgå i dit arbejde? I meget høj grad 1 3 % I høj grad 5 14 % I nogen grad % I mindre grad 6 17 % Slet ikke 9 25 % Total: % Tre ud af fire lærere tilkendegiver, at der til en vis grad er opstillet overordnede retningslinier på skolen for, hvordan Fælles Mål skal indgå i arbejdet (generelt). 42% angiver, at det i nogen grad er tilfældet; lidt under en femtedel angiver, at det i mindre grad er tilfældet og cirka hver sjette angiver, at det i høj grad eller meget høj grad er tilfældet. 16

17 Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan 'Fælles Mål' indgår i dit arbejde? I meget høj grad 0 0 % I høj grad 2 6 % I nogen grad 7 20 % I mindre grad 9 26 % Slet ikke % Total: % Lige over halvdelen af skolelederne følger op på, hvordan Fælles Mål indgår i arbejdet. Cirka hver fjerde skoleleder følger i mindre grad op og cirka hver femte skoleleder gør det i nogen grad. Et flertal af idrætslærerne sikrer, at Fælles Mål bliver inddraget i arbejdet via evaluering og/eller via at lærerne tager initiativ til, at Fælles Mål for idræt indgår i drøftelser med kolleger om årsplaner/udviklingsplaner. Under halvdelen af lærerne angiver, at det sikres ved at efterleve skolens retningslinier og over en tredjedel angiver at denne sikring forekommer via fagteamsamarbejde. Rammerne for undervisningen Vurderer du, at de faciliteter, materialer og redskaber, som du anvender, er egnede til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af 'Fælles Mål for Idræt'? I meget høj grad 6 17 % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 4 11 % Slet ikke 0 0 % Total: % Alle lærerne vurderer i en eller anden grad, at de faciliteter, materialer og redskaber, som er til rådighed for og anvendes i undervisningen bidrager til at opfylde Fælles mål for idræt. Over halvdelen vurderer, at det enten i høj grad eller i meget høj grad er tilfældet. Vurderer du, at der er de fornødne fysiske forhold (plads, lokaler) der gør det muligt at leve op til 'Fælles Mål for Idræt'? I meget høj grad 6 16 % I høj grad % I nogen grad 9 24 % I mindre grad 5 14 % Slet ikke 5 14 % Total: % Et stort flertal af lærerne vurderer, at der i en eller anden grad er de fornødne fysiske forhold til at efterleve kravene i Fælles Mål, lidt under halvdelen vurderer, at det enten i meget høj grad eller i høj grad er tilfældet. 17

18 Vurderer du, at undervisningen i idræt bliver prioriteret inden for skolens økonomiske rammer? I meget høj grad 4 11 % I høj grad 8 22 % I nogen grad % I mindre grad 8 22 % Slet ikke 1 3 % Total: % Alle lærere minus en vurderer, at skolen i en eller anden grad prioriterer idræt inden for skolens økonomiske rammer. Cirka hver tredje vurderer, at det enten i høj grad eller meget høj grad er tilfældet; cirka to tredjedele vurderer, at det enten i nogen grad eller i mindre grad er tilfældet. 4.2 Kontekstuelle faktorer og Fælles Mål for idræt Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med lærernes vurdering af i hvilken grad forskellige faktorer begrænser implementeringen af Fælles Mål for idræt. Lærerkompetencer Din uddannelse I meget høj grad 0 0 % I høj grad 1 3 % I nogen grad 6 17 % I mindre grad 8 22 % Slet ikke % Ved ikke 2 6 % Total: % Lidt over halvdelen af lærerne vurderer ikke, at egen uddannelse er nogen begrænsning i forhold til implementering af Fælles Mål. Lidt over hver femte vurderer, at egen uddannelse i mindre grad er en begrænsning; cirka hver sjette vurderer at det i nogen grad er et problem. Over halvdelen af lærerne vurderer, at mulighederne for efteruddannelse enten i mindre grad eller i nogen grad er et problem. En tredjedel mener slet ikke, at det er et problem. Egne holdninger I meget høj grad 0 0 % I høj grad 3 8 % I nogen grad 7 19 % I mindre grad 8 22 % Slet ikke % Ved ikke 1 3 % Total: % 18

19 Egne holdninger til Fælles Mål vurderes af cirka halvdelen af lærerne til slet ikke at være en begrænsning. Cirka en femtedel vurderer, at egne holdninger i nogen grad er en begrænsning. Kollegaer og ledelse Kollegers holdninger I meget høj grad 1 3 % I høj grad 4 11 % I nogen grad % I mindre grad 9 25 % Slet ikke 9 25 % Ved ikke 1 3 % Total: % Kollegaers holdninger til Fælles Mål for idræt vurderes af halvdelen af idrætslærerne til enten slet ikke eller i mindre grad at være en begrænsning i forhold til implementering. En tredjedel vurderer, at kollegaers holdninger i nogen grad er et problem. Skoleledelsens holdning I meget høj grad 0 0 % I høj grad 1 3 % I nogen grad 5 14 % I mindre grad 9 25 % Slet ikke % Ved ikke 3 8 % Total: % Halvdelen af lærerne vurderer, at skoleledelsens holdninger slet ikke er en begrænsning. Hver fjerde lærer vurderer, at det i mindre grad er en begrænsning; cirka hver syvende vurderer, at ledelsens holdninger i nogen grad er problematisk. Skolens didaktiske kultur Skolens didaktiske kultur I meget høj grad 0 0 % I høj grad 1 3 % I nogen grad 5 14 % I mindre grad % Slet ikke % Ved ikke 2 6 % Total: % Halvdelen af lærerne vurderer, at skolens didaktisk kultur i en eller anden grad er en begrænsende faktor for implementering af Fælles Mål for idræt. 44% af lærerne vurderer, at skolens didaktiske 19

20 kultur slet ikke er en begrænsning. En tredjedel vurderer, at denne kultur i mindre grad er en begrænsning. Skolens evalueringskultur I meget høj grad 0 0 % I høj grad 3 8 % I nogen grad 9 25 % I mindre grad % Slet ikke % Ved ikke 2 6 % Total: % Over halvdelen af idrætslærerne vurderer, at skolens evalueringskultur enten i mindre grad eller i nogen grad er en begrænsende faktor. En tredjedel vurderer, at det slet ikke er tilfældet. Skolens økonomiske prioriteringer Skolens økonomiske prioriteringer I meget høj grad 1 3 % I høj grad 3 8 % I nogen grad 8 22 % I mindre grad % Slet ikke % Ved ikke 1 3 % Total: % Et flertal af lærerne vurderer, at skolens økonomiske prioriteringer er en begrænsende faktor. Lidt over en tredjedel af lærerne vurderer slet ikke, at skolens økonomiske prioriteringer er en begrænsning i forhold til implementering af Fælles Mål for idræt. Halvdelen af lærerne vurderer, at det enten i mindre grad eller i nogen grad er et problem. Cirka hver tiende vurderer, at skolens prioriteringer enten i høj grad eller i meget høj grad er et problem. Arbejdets tilrettelæggelse Dine arbejdstidsregler I meget høj grad 1 3 % I høj grad 5 14 % I nogen grad 3 8 % I mindre grad 8 22 % Slet ikke % Ved ikke 5 14 % Total: % 20

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Status på idrætsfaget 2011

Status på idrætsfaget 2011 Status på idrætsfaget 2011 Jesper von Seelen Mette Munk 2012 Indhold Forord...8 Introduktion...9 Konklusion...10 1. Praktiske oplysninger...12 1.2 Projektgruppe...12 1.3 Tidsplan...12 1.4 Økonomi...12

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Et fag med bevægelse 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22 Hedensted Kommune Totalrapport Antal besvarelser: 22 Denne rapport indeholder besvarelser for 22 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 100 %. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10-02-2015-24-02-2015.

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i 4.-9. klassetrin UNI C november 2003 Spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis?

Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis? Hvis jeg må bestemme, så Hvad er elevmedbestemmelse egentlig? Hvorfor skal vi have det i idræt - og hvordan kan det gøres i praksis? Tekst af Jesper von Seelen, adjunkt, ph.d-stud., Videncenter for Sundhedsfremme.

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål

Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Fælles Mål i folkeskolen En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Fælles Mål En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fælles Mål 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere