EEvaluering af. Fælles Mål for idræt. Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EEvaluering af. Fælles Mål for idræt. Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis?"

Transkript

1 EEvaluering af Fælles Mål for idræt Er der sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at udføre kravene i praksis? Af Karsten Sørensen, Videncenter for Sundhedsfremme, og Dorthe Carlsen, Videncenter for Evaluering, kvalitetssikring og dokumentation CVU Sønderjylland, University College

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund Evalueringens formål og metode evalueringsdesign Dataindsamling og metoder Evalueringsspørgsmål Dokumentation Analyse Resultater af de gennemførte undersøgelser Spørgeskemaundersøgelse Implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen Kontekstuelle faktorer og Fælles Mål for idræt Effekter af implementering af Fælles Mål for idræt Om mulige sammenhænge Konklusion på den kvantitative del af undersøgelsen Fra spørgeskemaundersøgelse til fokusgruppeinterviews Udvælgelse Spørgeguide og gennemførelse af interviews Cases Analyse Konklusion på den kvalitative del af undersøgelsen Forbehold for undersøgelsens resultater Fortolkning best practise Opsamling og konklusion Perspektivering Bilag I Bilag II

3 Projekt faghæfte /SKUD, Indledning Skoleidrættens udviklingscenter (SKUD) gennemfører hvert skoleår en række udviklingsprojekter i samarbejde med folkeskoler rundt omkring i landet. Formålet er at udvikle idrætsfaget og idrætsundervisningen i folkeskolen. Projekterne tager alle udgangspunkt i konklusioner og anbefalinger i EVA s evaluering af idræt i folkeskolen Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse. (EVA, 2004). CVU Sønderjylland (Videncenter for sundhedsfremme og Videncenter for Evaluering, Kvalitetssikring og Dokumentation) er af SKUD blevet bedt om at evaluere et af disse projekter projektet omtales her og på som Projekt faghæfte. Det overordnede formål med Projekt faghæfte er at undersøge sammenhængen mellem på den ene side faghæftets krav og på den anden side mulighederne for at udføre kravene i praksis. Faghæftet er Fælles Mål for idræt (www.uvm.dk). Nærværende evaluerings formål er at undersøge lærernes erfaringsbaserede holdninger til og vurdering af kravene i Fælles Mål for idræt. I SKUD s regi er i 2006/2007 gennemført to projektspor med udviklingsarbejder inden for temaerne progression og evaluering. Disse udviklingsarbejder er at betragte som specifikke indsatser, mens denne evaluering handler om at undersøge graden af implementering af Fælles Mål for idræt. Evalueringen har såvel deskriptive, eksplorative og normative formål. Evalueringens deskriptive formål er at beskrive hvordan skolerne har implementeret Fælles Mål for idræt. Det eksplorative formål er at undersøge lærernes holdninger til og vurderinger af muligheden for at udføre faghæftets krav i praksis. Vi lægger vægt på at der er tale om erfaringsbaserede holdninger og vurderinger hvilket for os betyder at evalueringen må tage udgangspunkt i en undersøgelse af hvad lærerne faktisk gør i praksis; det betyder at evalueringen må undersøge hvordan idrætslærerne har implementeret Fælles Mål for idræt i deres praksis og om holdningerne til faghæftet er afhængig af graden af implementering. Endelig er det evalueringens normative formål at bidrage til afdækning af karakteristika for god praksis samt rammefaktorer, som fremmer god praksis. Undersøgelsen er foretaget dels som en spørgeskemaundersøgelse blandt idrætslærere på alle deltagende skoler og dels som case-studie på tre udvalgte deltagende skoler. Hvad kan man bruge en sådan undersøgelse til? Undersøgelsen kan indgå i vurderingen og revideringen af det eksisterende faghæfte, men kan også indgå i den enkelte idrætslærers refleksioner over hvordan Fælles Mål for idræt inddrages i egen praksis. På skoleniveau kan evalueringen bidrage til at sætte implementering af Fælles Mål for idræt og herunder udvikling af evalueringskultur i idrætsfaget på dagsordenen således, at der på baggrund af læsning og diskussion kan træffes aftaler om hvordan man på den enkelte skole vil arbejde videre; det kan fx være ved at træffe beslutninger om fremtidige handlinger som at organisere sig i fagudvalg. 3

4 2.0 Baggrund Danmarks Evalueringsinstitut EVA foretog i 2003/2004 en evaluering af idrætsundervisningen i folkeskolen. Denne er publiceret i rapporten Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse. EVA, Evalueringen mundede bl.a. ud i en række anbefalinger til kvalificering af idrætsundervisningen i skolen. Et af evalueringens hovedresultater var at hovedparten af idrætsundervisningen er domineret af aktivitetstænkning - både i forhold til den overordnede planlægning af idrætsundervisningen og i forhold til planlægningen af konkrete undervisningsforløb. Denne aktivitetstænkning er for det første en barriere i forhold til at kunne begrunde idrætsundervisningen didaktisk; for det andet er aktivitetstænkningen en barriere for at kunne arbejde med mål for såvel undervisningen i idræt som elevernes læringsudbytte, og endelig kan man for det tredje se den manglende målfastsættelse for undervisning og læring som en barriere for kvalificeret at kunne evaluere dels idrætsundervisningen og dels elevernes læring. Med afsæt i evalueringsrapportens anbefalinger og ovennævnte identifikation af barrierer har Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD iværksat en række fagligt-pædagogiske udviklingsarbejder på 11 skoler rundt omkring i Danmark. De iværksatte udviklingsarbejder har i skoleåret 2006/2007 været inddelt i to overordnede projektspor: 1) Projekt Evaluering, der har fokuseret på udvikling af en evalueringskultur i idrætsundervisningen i skolen fra 1. klasse og op efter og 2) Projekt Progression, der under underoverskriften Idræt og bevægelse i skolens hverdag har fokuseret på hvordan der skabes sammenhæng mellem mål, progression og evaluering og børns behov i idrætsundervisningen. Implementering af Fælles Mål for idræt har været et omdrejningspunkt for begge projekter. Det tredje projekt, som nærværende rapport er en formidling af, må derfor betragtes som en videnopsamling i forhold til intentionen om implementering af Fælles Mål for idræt med henblik på at videregive en erfaringsbaseret vurdering af Fælles Mål s realiserbarhed. 3.0 Evalueringens formål og metode evalueringsdesign Evalueringens formål er at undersøge om der er sammenhæng mellem faghæftets krav og mulighederne for at leve op til kravene i praksis. Målet med projektet er: at få belyst, om målsætningerne i Fælles Mål for idræt er urealistiske, passende eller for ambitiøse at undersøge hvordan idrætslærere har implementeret Fælles Mål for idræt og om der er sammenhænge mellem erfaringer og holdninger at afdække forskelle og ligheder i erfaringer og holdninger mellem idrætslærere som har deltaget i udviklingsarbejderne og idrætslærere, der ikke har deltaget i udviklingsarbejderne at identificere faktorer som kan forklare forskelle og ligheder mellem idrætslæreres erfaringer med og holdninger til Fælles Mål at identificere karakteristika for god praksis i forhold til at anvende/ implementere faghæftet Fælles Mål for idræt i praksis 4

5 Ovenstående mål med undersøgelsen er operationaliseret i følgende hovedundersøgelsesspørgsmål: 1. Hvordan er Fælles Mål blevet implementeret i idrætsundervisningen? 2. Hvordan vurderes målsætningerne for faget idræt som de kommer til udtryk i trinmål og slutmål i faghæftet Fælles Mål for idræt og med hvilke begrundelser? 3. Hvilke forskelle og ligheder er der i erfaringer og vurderinger afhængigt af om man har deltaget i udviklingsarbejderne eller ej? 4. Hvilke forklaringer kan der gives på de konstaterede forskelle og ligheder? 5. Hvad karakteriser god praksis i forhold til Fælles Mål for idræt? 3.1 Dataindsamling og metoder Målet med nærværende evaluering er at frembringe idrætslæreres erfaringsbaserede vurderinger af faghæftet Fælles Mål for idræt. Da formålet således har været eksplorativt og deskriptivt, er valgt et evalueringsdesign som giver mulighed for at kortlægge lærernes erfaringer i praksis. Evalueringsdesignet er diskuteret med og godkendt af repræsentanter for Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD inden undersøgelsen blev gennemført. Også undervejs i evalueringsprocessen har evaluator været i løbende kontakt med opdragsgiver. Dette har bl.a. betydet at evalueringsdesignet er ændret undervejs mest radikalt efter spørgeskemaundersøgelsens konklusioner lå klar. Der redegøres nærmere herfor efter den deskriptive analyse af spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen frembringer data ved at inddrage idrætslærere som informanter. Fordelen ved at anvende idrætslærerne som informanter er at de har praksiserfaringer med undervisning i idræt og i arbejdet med Fælles Mål for idræt. Ulempen kan være risiko for den bias som enhver selvevaluering rummer. Selvevaluering er velegnet til at synliggøre den enkeltes praksis omvendt er der også risiko for at man som respondent kommer til at fremstille sig selv som man enten tror det forventes fra spørgers side eller som man ideelt set gerne vil fremstille sig selv/ fremstå i andres øjne; altså at der fremkommer en række normative svar mere end et analytisk blik på egen praksis. I øvrigt henvises til afsnittet om reliabilitet og validitet i forbindelse med redegørelse for det anvendte spørgeskemas opbygning og undersøgelsens gennemførelse. De idrætslærere som inddrages som informanter er for det første de deltagende idrætslærere i SKUD-udviklingsarbejderne. For det andet inddrages de øvrige idrætslærere fra de deltagende skoler (ikke-deltagende i udviklingsarbejdet). Begrundelsen for denne inddragelse er at have sammenlignelige informanter til de deltagende lærere i udviklingsarbejderne til besvarelse af spørgsmål tre: Hvilke forskelle og ligheder er der i erfaringer og vurderinger afhængigt af om man har deltaget i udviklingsarbejderne eller ej? Fordelen ved at vælge en sammenligningsgruppe fra de samme skoler er, at forskelle i forældres social-økonomiske status, sammensætning af elevgrupper, skolekulturelle og ledelseskulturelle forhold ikke bliver udslagsgivende faktorer for eventuelle forskelle. Der anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder i undersøgelsen: spørgeskema og semistrukturerede fokusgruppeinterviews. Der er udarbejdet et spørgeskema, som er uddelt til 5

6 samtlige idrætslærere på de elleve deltagende skoler. Spørgeskemaet er inddelt i følgende hovedområder: Planlægning, Lærerne og Fælles Mål for idræt, Undervisningsdifferentiering og holddannelse, Eleverne og Fælles Mål for idræt, Skole/hjemsamarbejde, Effekter af Fælles Mål for idræt, Problemer og/ eller begrænsninger, Samlet vurdering af Fælles Mål for idræt og endelig en del med baggrundsvariable under overskriften Oplysninger om dig selv. Herved lægger spørgeskemadesignet sig bevidst op ad/ spørger ind til nogle af de samme områder i forhold til implementering af Fælles Mål i lærerens praksis, som der spørges ind til i den nationale evaluering af Fælles Mål i folkeskolen som foretages af et konsortium bestående af Muusmann, CVU Nordjylland og CVU Sønderjylland. Ved at spørge ind til en række af de samme områder gives der mulighed for at resultaterne fra nærværende undersøgelse, der kan kaldes specifik (deltagende skoler i et udviklingsarbejde inden for ét fag), har mulighed for at perspektivere til de mere generelle konklusioner fra Muusmann-undersøgelserne (såvel midtvejsevalueringen som slutevalueringen, der er foregået sideløbende med nærværende undersøgelse). Spørgeskemaet består af 61 spørgsmål. Inden spørgeskemaet blev udsendt til respondenterne, blev der foretaget en pilotafprøvning hvor henholdsvis to deltagende lærere og to ikke-deltagende lærere besvarede spørgsmålene. Deres besvarelse dannede udgangspunkt for en samtale mellem dem og evaluator. Herved blev en række meningsforstyrrende spørgsmål korrigeret. På denne sikres en form for validitet i undersøgelsen altså at de anvendte begreber giver mening for respondenterne. Der er ikke og er ikke tilstræbt statistisk validitet i undersøgelsen. Til gengæld er tilstræbt en håndværksmæssigt validitet, idet det er evaluators mål at fremstille såvel undersøgelsens forløb som dens resultater åbent. Herved skulle være skabt mulighed for gennemsigtighed i datagenerering og databehandling og dermed være skabt mulighed for at læser kan gennemgå rapportens analyser og konklusioner og selv drage sig sine egne vurderinger på baggrund af det indsamlede materiale. Inden spørgeskemaet er udsendt til respondenterne er det forelagt Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, og idrætslærerne er sikret fuld anonymitet i rapporten. Det vil sige at det er evaluator bekendt hvilke svar der er kommet fra hvilken skole, men at skoler og respondenter optræder i anonymiseret form i rapporten. Såvel spørgeskema som resultater kan se på følgende link: Ovenstående kvantitative undersøgelse blandt idrætslærerne på de elleve deltagende skoler følges op af en kvalitativ undersøgelse på tre af skolerne. Med kvalitativ menes her at der gennemføres fokusgruppeinterviews med lærere med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, se bilag I. Det overordnede argument for valg af interviews som metode er med Kvales beskrivelse at få indsigt i de interviewedes livsverdenen: Jeg vil gerne forstå verden fra dit synspunkt. Jeg vil gerne vide, hvad du ved, på samme måde som du ved det. Jeg vil gerne forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle tingene, ligesom du føler dem, forklare tingene, ligesom du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe mig til at forstå? (Spradley 1979: 43 citeret i Kvale: ). Når fokusgruppeformen er valgt frem for interviews med enkeltpersoner, er det fordi netop fokusgruppeformen giver mulighed for ikke blot at få indsigt i den enkelte lærers praksis, men gennem samtalen at generere et rum, hvor lærerne også taler med hinanden om deres praksis. Dette giver evaluator mulighed for dataindsamling på to niveauer: dels de udsagn lærerne selv kommer med om egen praksis og dels at iagttage den måde lærerne taler/ italesætter deres egen praksis på. Endelig kan fokusgruppeinterviewet være med til at overkomme noget af det tidligere omtalte bias, der er ved at anvende lærerne selv som informanter om egen praksis; i et 6

7 fælles rum vil der opstå en form for selvjustits i forhold til hvor langt fra dagligdagens oplevelser og erfaringer man vil bevæge sig. Intentionen i det oprindelige evalueringsdesign/ -opdrag havde, som det ses af bilag II, et komparativt perspektiv. I det oprindelige evalueringsdesign var planlagt en segmentering efter nedenstående kriterier, men den kvantitative del af undersøgelsen gav ikke belæg herfor. Det var intentionen at der skulle vælges fire skoler ud til at indgå i den kvalitative del af undersøgelsen. Skolerne skulle have været udvalgt med udgangspunkt i en segmentering af de kvantitative data inden for nedenstående profiler: Skoler der i: I høj grad har implementeret Fælles Mål for faget idræt I lav grad har implementeret Fælles Mål for faget idræt Skoler hvor forskelle mellem deltagende og ikke-deltagende idrætslærere er stor Skoler hvor ligheder mellem deltagende og ikke-deltagende idrætslærere er stor Målet var at udvælge cases med henblik på for det første at analysere om idrætsfaglig praksis og vurderingen af Fælles Mål for idræt varierer med segmenteringsprofil. For det andet var det målet på tværs af cases at identificere hvilke faktorer der kunne være fremmende henholdsvis hæmmende for implementering af Fælles Mål for idræt. Det var også den oprindelige intention at foretage to fokusgruppeinterviews på hver af de fire udvalgte skoler: Et fokusgruppeinterview med repræsentanter for de i udviklingsarbejderne deltagende idrætslærere og et fokusgruppeinterview med repræsentanter for idrætslærere som ikke har deltaget i udviklingsarbejderne; dette for at understøtte det komparative sigte. Der var imidlertid blandt besvarelserne af spørgeskemaet ikke belæg for at foretage en sådan segmentering. Det betyder at der ikke var en entydig tendens endsige en strømpil i retning af markante forskelle mellem deltagende og ikke-deltagende lærere på skolerne. I afsnittet Forbehold for undersøgelsens resultater vil vi vende tilbage til hvordan den manglende forskel mellem deltagende og ikkedeltagende læreres praksis i implementeringen af Fælles Mål for idræt kan forklares. I det endelige evalueringsdesign udvalgtes skolerne til casestudie i samarbejde med SKUD. Den kvantitative undersøgelse vil dels levere data til besvarelse af hovedspørgsmålene 1-3 og dels give mulighed for på et mere analytisk og nuanceret grundlag at beskrive idealtypiske erfaringer, barrierer, problemstillinger og vurdering af Fælles Mål for idræt, sådan som det opleves af idrætslærere i folkeskolen. De kvalitative undersøgelser vil levere data til besvarelse af hovedspørgsmålene 3-5. Disse undersøgelser vil kunne besvare spørgsmålene om hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer implementering af Fælles Mål for idræt samt bidrage til at identificere elementer i god idrætsundervisning, som kan anvendes i et fremadrettet perspektiv både på de deltagende skoler og som inspiration generelt for folkeskolens idrætsundervisning. 3.2 Evalueringsspørgsmål Samlet set kan den kvantitative og kvalitative undersøgelse operationaliseres i følgende evalueringsspørgsmål: 7

8 Hvilken betydning har Fælles Mål for idræt for beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisningen? Hvilken betydning har Fælles Mål for kvaliteten af samarbejdet mellem skolens idrætslærere? Har Fælles Mål for idræt bidraget til at styrke kvaliteten af evalueringen og vurderingen af elevernes læringsudbytte i idræt? Er det blevet nemmere at identificere elevernes stærke og svage sider? Har Fælles Mål for idræt haft betydning for differentiering af idrætsundervisningen? Har Fælles Mål for idræt haft betydning for kvaliteten af dialog og samarbejde mellem skole og hjem? Har Fælles Mål for idræt haft betydning for skolens arbejde med elevernes alsidige, personlige udvikling? 3.3 Dokumentation Undersøgelsen dokumenteres i nærværende rapport, der publiceres på Skoleidrættens Udviklingscenter SKUD s hjemmeside (www.skud.nu). Spørgeskemaundersøgelsen kan man yderligere søge indsigt i ved at anvende nedenstående link til spørgeskemaundersøgelsens resultater: 3.4 Analyse Analysen har såvel deskriptive som eksplorative formål. De deskriptive formål tilgodeses via besvarelse af hovedspørgsmålene 1-3; hovedspørgsmål 4 er af eksplorativ karakter. Besvarelsen af hovedspørgsmål 4 indeholder bl.a. testning af en række hypoteser. Disse hypoteser bygger bl.a. på Midtvejsevaluering af Fælles Mål af Muusman, CVU Nordjylland og CVU Sønderjylland, 2005 og uddybes i det nedenstående. Bag evalueringsdesignets analytiske optik ligger en kausalmodel som indeholder antagelser om og overvejelser over mulige sammenhænge i datamaterialet. Af hensyn til gennemsigtighed i såvel undersøgelsesdesign som analyseoptik ekspliciteres de antagelser, der ligger til grund for netop denne analyse, i en række hypoteser nedenstående. Hypoteserne kan enten verificeres, falsificeres eller nuanceres gennem evalueringen. Der kan på denne baggrund formuleres følgende hypoteser: Der er en positiv samvariation mellem graden af implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen og en positiv vurdering af Fælles Mål? Der er en positiv samvariation mellem fokus på faglighed i idrætsundervisningen og graden af implementering? Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af eleverne i arbejdet med Fælles Mål for idræt og implementering? Der er en positiv samvariation mellem inddragelse af forældrene i arbejdet med Fælles Mål og implementering? 8

9 Der er en positiv samvariation mellem skolelederens aktive rolle som understøttende og kravstillende og graden af implementering? Der er en positiv samvariation mellem en kollektiv strategi for implementering og graden af implementering? Der er en positiv samvariation mellem skolens didaktiske kultur og implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen? Antagelser om sammenhænge kan også operationaliseres i følgende kausalmodel. Vi gør opmærksom på at kausalitet her ikke må forstås i en behavioristisk variant. Kausalitet tænkes som en kompleks størrelse der opstår imellem fænomener via en række gensidige feedback-mekanismer. Operationaliseringen i nedenstående model er derfor en stærk reduktion, som udelukkende tjener det formål at synliggøre hvordan ovenstående hypoteser hænger sammen. 9

10 Kausale faktorer: Effekter: Samspil med lokale idrætsforeninger Lærerkvalifikation Ledelse Didaktisk kultur Samarbejdskultur Fysiske rammer Output FM Idræt: Årsagsvariabel (X) Effektvariabel (Y) Holdninger til Fælles Mål Skolehjemsamarbejde Implementeringsgrad Klarhed over undervisnings- og læringsmål Faglighed Rummelighed Elevens alsidige personlige udvikling Evaluering Elevinddragelse Undervisningsdifferentiering 3.5 Resultater af de gennemførte undersøgelser Resultaterne af de gennemførte undersøgelser formidles således at først præsenteres den deskriptive analyse af resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Dernæst præsenteres analysen af mulige samvariationer (jf. ovenstående hypoteser) og endelig præsenteres resultaterne af den kvalitative del af undersøgelsen. Denne analyse består dels i tre cases udarbejdet på baggrund af interviews og interviewguides (et deskriptivt formål), dels et analysedisplay, hvis formål det er deskriptivt at sammenstille de tre cases og dels af en række konklusioner, som det er muligt at drage på baggrund af de kvalitative interviews. 10

11 4.0 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra april til juni 2007 blandt idrætslærere på ti skoler. 54 idrætslærere har modtaget spørgeskemaet og 37 idrætslærere har besvaret spørgeskemaet. Det giver en besvarelsesprocent på cirka 68,5. Besvarelsesprocenten er af evaluator taget ad notam, og i forhold til den videre analyse betyder det blot en understregning af at der ikke er tale om en i statistisk forstand repræsentativ undersøgelse. Det betyder også at når der i nedenstående analyse fx står at hver syvende respondent svarer xxx, så er der altså i faktiske tal kun tale om at seks respondenter har givet dette svar. Blandt respondenterne er cirka to ud af tre idrætslærere kvinder. Aldersmæssigt er der en spredning fra år. Lærernes undervisningserfaring i idræt varierer fra 0 30 år. Lærernes ansvar for idrætsundervisningen fordeler sig fra en til ti klasser/årgange. Cirka 62% af lærerne har ansvaret for to til fire klasser/årgange. Cirka hver fjerde har udskolingen som primære arbejdsområde, cirka en tredjedel har mellemtrinnet som primære arbejdsområde, resten har indskolingen som primære arbejdsområde. Lidt over en fjerdedel er ikke involveret i idræts- /foreningslivet i lokalområdet; resten har en tilknytning til det lokale idræts-/ foreningsliv ved enten selv at være aktive eller ved at være trænere, bestyrelsesmedlemmer eller andet. Lidt under halvdelen af respondenterne har deltaget i udviklingsarbejder i samarbejde med SKUD; lidt over halvdelen har ikke deltaget. Èt af nærværende undersøgelsesformål er at afdække i hvilken udstrækning eller om der er nogen forskel på implementeringsgraden af Fælles Mål for idræt afhængigt af om man har deltaget i udviklingsarbejde eller ej. Datagrundlag for den videre analyse heraf er hermed tilvejebragt. Otte ud af ti respondenter er linjefagsuddannet i idræt. Cirka en tredjedel angiver at have deltaget i efter- og videreuddannelsesforløb, hvilket dækker over en bred vifte fra korte en-dagskurser til flerårige forløb, som f.eks. diplomuddannelse i idræt og/eller leder-/instruktøruddannelser. 4.1 Implementering af Fælles Mål i idrætsundervisningen Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med i hvilken grad Fælles Mål for idræt er blevet implementeret i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisningen og undersøger rammerne herfor. Har du anvendt faghæftet for idræt? I meget høj grad 6 16 % I høj grad % I nogen grad 6 16 % I mindre grad 3 8 % Slet ikke 0 0 % Total: % Alle respondenter tilkendegiver, at de i en eller anden grad har anvendt Fælles Mål for idræt. Tre ud af fire lærere tilkendegiver, at de enten i høj grad eller meget høj grad har anvendt faghæftet. Et flertal tilkendegiver, at de i høj grad har anvendt faghæftet. 11

12 Idrætsundervisningen I hvor høj grad er arbejdet med de bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod trin- og slutmål en integreret del af din daglige undervisning? I meget høj grad 2 6 % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 3 8 % Slet ikke 1 3 % Total: % Næsten alle lærere tilkendegiver, at arbejdet med bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod trin- og slutmål er en integreret del af den daglige undervisning. Lidt over halvdelen af lærerne vurderer at det enten i høj grad eller meget høj grad er praksis. Halvdelen vurderer, at det i høj grad er tilfældet. I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i planlægningen af undervisningen, dvs. i den langsigtede planlægning som f.eks. årsplaner, planlægning af emner og projekter m.m.? I meget høj grad % I høj grad % I nogen grad 8 22 % I mindre grad 1 3 % Slet ikke 0 0 % Total: % Alle respondenter vurderer, at de i en eller anden grad anvender Fælles Mål for idræt i forhold til den langsigtede planlægning af undervisningen f.eks. i forhold til udarbejdelse af årsplaner, i forbindelse med planlægning af de enkelte emner og i forbindelse med arbejdet med projekter. Tre ud af fire lærere mener, at det enten forekommer i meget høj eller høj grad. I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i tilrettelæggelsen af undervisningen, dvs. tilrettelæggelsen af den konkrete undervisningssituation? I meget høj grad 0 0 % I høj grad 9 25 % I nogen grad % I mindre grad 7 19 % Slet ikke 3 8 % Total: % I forhold til tilrettelæggelsen af den konkrete undervisningssituation vurderes implementeringsgraden lavere. En fjerdedel vurderer, at det i høj grad er tilfældet, næsten halvdelen vurderer at det i nogen grad er tilfældet og ingen vurderer, at det i meget høj grad er tilfældet. 12

13 Er 'Fælles Mål for Idræt' et didaktisk arbejdsredskab i dit arbejde? (dvs. dit arbejde med at planlægge og tilrettelægge fagets mål, indhold og metoder) I meget høj grad 1 3 % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 2 5 % Slet ikke 3 8 % Ved ikke 0 0% Total: % Næsten alle lærere vurderer, at Fælles Mål for idræt er er didaktisk arbejdsredskab i planlægning og tilrettelæggelse af idrætsfagets mål, indhold og metoder. Næsten halvdelen vurderer, at det i høj grad er tilfældet og cirka en ud af tre lærere vurderer, at det i nogen grad er tilfældet. Indgår faghæftets undervisningsvejledning som inspiration i din tilrettelæggelse af undervisningen? I meget høj grad 0 0% I høj grad 8 22 % I nogen grad % I mindre grad 2 6 % Slet ikke 6 17 % Ved ikke 0 0% Total: % Tre ud af fire lærere anvender undervisningsvejledningen som inspirationskilde til tilrettelæggelse af undervisningen i enten nogen grad eller i høj grad. Cirka hver sjette anvender ikke undervisningsvejledningen. Implementering af Fælles Mål i idræt har ikke haft store konsekvenser i forhold til valg af andre undervisningsmaterialer. Cirka en tredjedel angiver, at de ikke har ændret praksis vedrørende valg af undervisningsmaterialer, cirka halvdelen angiver, at de i mindre grad har ændret praksis. Holddannelse 87% af lærerne anvender holddannelser i idrætsundervisningen, men vurderer kun, at Fælles Mål for idræt i begrænset grad har bidraget til arbejdet med holddannelser. 13

14 I hvor høj grad vurderer du at 'Fælles Mål for Idræt' bidrager til arbejdet med holddannelse? I meget høj grad 0 0% I høj grad 0 0% I nogen grad % I mindre grad 9 27 % Slet ikke 5 15 % Ved ikke 2 6 % Total: % Lidt over halvdelen mener, at Fælles Mål i nogen grad har bidraget hertil; cirka 27 % mener, det i mindre grad er tilfældet. 15 % mener slet ikke det er tilfældet. De dominerende kriterier for holddannelser er enten holddannelse baseret på kønsopdeling eller holddannelse efter interesseprincippet (elevvalg). Evaluering Inddrager du 'Fælles Mål for Idræt' i den løbende evaluering af den idrætsundervisning som du har ansvaret for? I meget høj grad 2 5 % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 9 24 % Slet ikke 3 8 % Total: % Et stort flertal af lærere anvender Fælles Mål for idræt i evaluering af idrætsundervisningen. Lidt over en tredjedel tilkendegiver, at de enten i meget høj grad eller i høj grad anvender Fælles Mål. Lidt under en tredjedel vurderer, at de anvender Fælles Mål i nogen grad og næsten hver fjerde vurderer, at de anvender Fælles Mål i mindre grad. Anvender du konkret faghæftet som arbejdsredskab i forbindelse med din evaluering af eleverne? I meget høj grad 0 0 % I høj grad 9 24 % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke 4 11 % Total: % Et stort flertal af lærerne anvender også Fælles Mål i forbindelse med evaluering af eleverne. Lidt over halvdelen anvender Fælles Mål for idræt i høj grad eller i nogen grad. Lidt over en tredjedel anvender Fælles Mål i mindre grad. 14

15 I hvor høj grad anvender du 'Fælles Mål for Idræt' i forbindelse med arbejdet med elevplaner? I meget høj grad 0 0% I høj grad 8 21 % I nogen grad 9 24 % I mindre grad 7 18 % Slet ikke 6 16 % Ved ikke 8 21 % Total: % I forbindelse med udarbejdelse af elevplaner anvender et flertal af lærere Fælles Mål for idræt. Lidt over en femtedel ved ikke, om de anvender Fælles Mål; cirka hver sjette anvender slet ikke Fælles Mål; cirka hver femte anvender Fælles Mål i mindre grad, cirka hver femte anvender Fælles Mål i høj grad. Cirka hver fjerde anvender Fælles Mål i nogen grad. Lærersamarbejde om Fælles Mål Indgår du som idrætslærer i teamsamarbejde på din skole? Ja % Nej 6 16 % Total: % 84% af de adspurgte lærere tilkendegiver, at de indgår i et kollegialt samarbejde som idrætslærere. Næsten halvdelen indgår i fagteamsamarbejde; en fjerdedel indgår i et samarbejde med en selvvalgt kollega og 17% indgår i klasseteam. I forhold til fagteamsamarbejde inddrager tre ud af fire lærere Fælles Mål for idræt i enten meget høj grad eller høj grad. I forhold til tværgående fagsamarbejde indgår Fælles Mål overvejende i mindre grad, nogen grad eller høj grad. Under hver femte idrætslærer inddrager Fælles Mål i høj grad; 38% gør det i nogen grad og 34% gør det i mindre grad. Inddragelse af eleverne i arbejdet med Fælles Mål Hvordan inddrager du eleverne i undervisningsplanlægning? (sæt kryds ved de metoder, som du anvender) Gennem regelmæssige klassesamtaler 11 Gennem samtaler med den enkelte elev 5 Gennem samtaler med hold/grupper af elever 27 Gennem samtaler med eleverne og deres forældre 3 Ved udarbejdelsen af årsplaner 20 Andet, beskriv venligst: 1 Total: 34 Undersøgelsen viser, at idrætslærerne anvender forskellige metoder til at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen. Et flertal af idrætslærere inddrager eleverne ved udarbejdelse af årsplaner og via samtaler med hold/grupper af elever. Under hver tredje angiver regelmæssige klassesamtaler som et forum for inddragelse. Endelig nævner et par lærere samtale med den enkelte elev og samtale med elever og forældre, som fora for inddragelse. 15

16 Hvordan inddrager du eleverne i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål? (sæt kryds ved de metoder, som du anvender) Gennem elevsamtaler 2 1 Gennem samtaler med elever og deres forældre 8 Gennem logbøger og anden skriftlig formulering 7 Gennem brug af portefølje/portfolio 4 Andet, beskriv venligst: 3 Total: 2 8 I forhold til at inddrage eleverne i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål er det især elevsamtaler, som anvendes som metode, hvilket over halvdelen af lærerne anvender. Af andre metoder anvendes samtaler med elever og forældre, logbøger, portofolio m.m. Disse metoder anvendes af fra fire til otte af de adspurgte. Skole hjem samarbejdet Deltager du som idrætslærer i skole/hjemsamarbejde? Ja % Nej % Total: % Under en tredjedel af idrætslærerne deltager i skole-hjem samarbejdet. Et par af lærerne angiver at de deltager i kraft af, at de har den pågældende klasse i andre fag de er klasselærer eller matematiklærer i klassen. Af den tredjedel som deltager, foregår deltagelsen først og fremmest via deltagelse i forældremøder eller via klasselæreren (der gives information til klasselæreren som videregiver denne). De lærere som deltager i skole hjem samarbejdet, inddrager Fælles Mål for idræt i nogen grad eller i mindre grad heri. Ledelse Er der på din skole opstillet overordnede retningslinier for, hvordan 'Fælles Mål' skal indgå i dit arbejde? I meget høj grad 1 3 % I høj grad 5 14 % I nogen grad % I mindre grad 6 17 % Slet ikke 9 25 % Total: % Tre ud af fire lærere tilkendegiver, at der til en vis grad er opstillet overordnede retningslinier på skolen for, hvordan Fælles Mål skal indgå i arbejdet (generelt). 42% angiver, at det i nogen grad er tilfældet; lidt under en femtedel angiver, at det i mindre grad er tilfældet og cirka hver sjette angiver, at det i høj grad eller meget høj grad er tilfældet. 16

17 Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan 'Fælles Mål' indgår i dit arbejde? I meget høj grad 0 0 % I høj grad 2 6 % I nogen grad 7 20 % I mindre grad 9 26 % Slet ikke % Total: % Lige over halvdelen af skolelederne følger op på, hvordan Fælles Mål indgår i arbejdet. Cirka hver fjerde skoleleder følger i mindre grad op og cirka hver femte skoleleder gør det i nogen grad. Et flertal af idrætslærerne sikrer, at Fælles Mål bliver inddraget i arbejdet via evaluering og/eller via at lærerne tager initiativ til, at Fælles Mål for idræt indgår i drøftelser med kolleger om årsplaner/udviklingsplaner. Under halvdelen af lærerne angiver, at det sikres ved at efterleve skolens retningslinier og over en tredjedel angiver at denne sikring forekommer via fagteamsamarbejde. Rammerne for undervisningen Vurderer du, at de faciliteter, materialer og redskaber, som du anvender, er egnede til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af 'Fælles Mål for Idræt'? I meget høj grad 6 17 % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 4 11 % Slet ikke 0 0 % Total: % Alle lærerne vurderer i en eller anden grad, at de faciliteter, materialer og redskaber, som er til rådighed for og anvendes i undervisningen bidrager til at opfylde Fælles mål for idræt. Over halvdelen vurderer, at det enten i høj grad eller i meget høj grad er tilfældet. Vurderer du, at der er de fornødne fysiske forhold (plads, lokaler) der gør det muligt at leve op til 'Fælles Mål for Idræt'? I meget høj grad 6 16 % I høj grad % I nogen grad 9 24 % I mindre grad 5 14 % Slet ikke 5 14 % Total: % Et stort flertal af lærerne vurderer, at der i en eller anden grad er de fornødne fysiske forhold til at efterleve kravene i Fælles Mål, lidt under halvdelen vurderer, at det enten i meget høj grad eller i høj grad er tilfældet. 17

18 Vurderer du, at undervisningen i idræt bliver prioriteret inden for skolens økonomiske rammer? I meget høj grad 4 11 % I høj grad 8 22 % I nogen grad % I mindre grad 8 22 % Slet ikke 1 3 % Total: % Alle lærere minus en vurderer, at skolen i en eller anden grad prioriterer idræt inden for skolens økonomiske rammer. Cirka hver tredje vurderer, at det enten i høj grad eller meget høj grad er tilfældet; cirka to tredjedele vurderer, at det enten i nogen grad eller i mindre grad er tilfældet. 4.2 Kontekstuelle faktorer og Fælles Mål for idræt Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med lærernes vurdering af i hvilken grad forskellige faktorer begrænser implementeringen af Fælles Mål for idræt. Lærerkompetencer Din uddannelse I meget høj grad 0 0 % I høj grad 1 3 % I nogen grad 6 17 % I mindre grad 8 22 % Slet ikke % Ved ikke 2 6 % Total: % Lidt over halvdelen af lærerne vurderer ikke, at egen uddannelse er nogen begrænsning i forhold til implementering af Fælles Mål. Lidt over hver femte vurderer, at egen uddannelse i mindre grad er en begrænsning; cirka hver sjette vurderer at det i nogen grad er et problem. Over halvdelen af lærerne vurderer, at mulighederne for efteruddannelse enten i mindre grad eller i nogen grad er et problem. En tredjedel mener slet ikke, at det er et problem. Egne holdninger I meget høj grad 0 0 % I høj grad 3 8 % I nogen grad 7 19 % I mindre grad 8 22 % Slet ikke % Ved ikke 1 3 % Total: % 18

19 Egne holdninger til Fælles Mål vurderes af cirka halvdelen af lærerne til slet ikke at være en begrænsning. Cirka en femtedel vurderer, at egne holdninger i nogen grad er en begrænsning. Kollegaer og ledelse Kollegers holdninger I meget høj grad 1 3 % I høj grad 4 11 % I nogen grad % I mindre grad 9 25 % Slet ikke 9 25 % Ved ikke 1 3 % Total: % Kollegaers holdninger til Fælles Mål for idræt vurderes af halvdelen af idrætslærerne til enten slet ikke eller i mindre grad at være en begrænsning i forhold til implementering. En tredjedel vurderer, at kollegaers holdninger i nogen grad er et problem. Skoleledelsens holdning I meget høj grad 0 0 % I høj grad 1 3 % I nogen grad 5 14 % I mindre grad 9 25 % Slet ikke % Ved ikke 3 8 % Total: % Halvdelen af lærerne vurderer, at skoleledelsens holdninger slet ikke er en begrænsning. Hver fjerde lærer vurderer, at det i mindre grad er en begrænsning; cirka hver syvende vurderer, at ledelsens holdninger i nogen grad er problematisk. Skolens didaktiske kultur Skolens didaktiske kultur I meget høj grad 0 0 % I høj grad 1 3 % I nogen grad 5 14 % I mindre grad % Slet ikke % Ved ikke 2 6 % Total: % Halvdelen af lærerne vurderer, at skolens didaktisk kultur i en eller anden grad er en begrænsende faktor for implementering af Fælles Mål for idræt. 44% af lærerne vurderer, at skolens didaktiske 19

20 kultur slet ikke er en begrænsning. En tredjedel vurderer, at denne kultur i mindre grad er en begrænsning. Skolens evalueringskultur I meget høj grad 0 0 % I høj grad 3 8 % I nogen grad 9 25 % I mindre grad % Slet ikke % Ved ikke 2 6 % Total: % Over halvdelen af idrætslærerne vurderer, at skolens evalueringskultur enten i mindre grad eller i nogen grad er en begrænsende faktor. En tredjedel vurderer, at det slet ikke er tilfældet. Skolens økonomiske prioriteringer Skolens økonomiske prioriteringer I meget høj grad 1 3 % I høj grad 3 8 % I nogen grad 8 22 % I mindre grad % Slet ikke % Ved ikke 1 3 % Total: % Et flertal af lærerne vurderer, at skolens økonomiske prioriteringer er en begrænsende faktor. Lidt over en tredjedel af lærerne vurderer slet ikke, at skolens økonomiske prioriteringer er en begrænsning i forhold til implementering af Fælles Mål for idræt. Halvdelen af lærerne vurderer, at det enten i mindre grad eller i nogen grad er et problem. Cirka hver tiende vurderer, at skolens prioriteringer enten i høj grad eller i meget høj grad er et problem. Arbejdets tilrettelæggelse Dine arbejdstidsregler I meget høj grad 1 3 % I høj grad 5 14 % I nogen grad 3 8 % I mindre grad 8 22 % Slet ikke % Ved ikke 5 14 % Total: % 20

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Bilagsdel. Midtvejsevaluering af Fælles Mål. Oktober Bilag 1

Bilagsdel. Midtvejsevaluering af Fælles Mål. Oktober Bilag 1 Page 1 of 71 Bilagsdel Midtvejsevaluering af Fælles Mål Oktober 2005 Bilag 1 nternetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningernes ledelse i hele Danmark Page 2 of 71 Bilag 1 internetbaseret

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

ARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN

ARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN RAPPORT ARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN Projektperiode: Rapporteringsmåned: November 2005 - marts 2006 Marts 2006 Projektnr.: Kunde: 52942 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Arbejdet med elevplaner

Arbejdet med elevplaner Arbejdet med elevplaner En national undersøgelse af erfaringer 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Arbejdet med elevplaner 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere