Billedkunst og AT. Billedkunst tilhører det humanistiske hovedområde og følgelig gælder også her grundlæggende den hermeneutiske metode.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedkunst og AT. Billedkunst tilhører det humanistiske hovedområde og følgelig gælder også her grundlæggende den hermeneutiske metode."

Transkript

1 Billedkunst og AT Billedkunst tilhører det humanistiske hovedområde og følgelig gælder også her grundlæggende den hermeneutiske metode. Specifikt gælder: Fagets primære emner er billeder på flade, skulptur, arkitektur, men omfatter i øvrigt visuelle udtryk i bred forstand Fagets metoder er de 3 analytiske synsvinkler. Metoden vælges ud fra det spørgsmål, man ønsker svar på Formanalytisk synsvinkel: Analysens mål er at kunne se og detaljeret beskrive kunstværkets form og dermed kunne aflæse den enkelte kunstners særlige stil og brug af virkemidler. I den formale analyse spørges der til, hvilke visuelle virkemidler der anvendes i værket, og hvordan disse hænger sammen. Formalanalytiske metoder kan eksempelvis baseres på: en farveteori (f.eks. Albers farveteori), en formteori, en kompositionsteori (f.eks Arnheims teori), elementer fra en perceptionsteori, stilhistorie (f.eks. Wölfflin, som definerede billedkunstens særlige karakteristika som værende form og stil) Betydningsanalytisk synsvinkel: Analysens mål er at sige noget om, hvad værket betyder på et indholdsmæssigt eller symbolsk plan, og hvordan denne betydning kommer i stand og for hvem Betydningsanalytiske metoder kan eksempelvis hentes i ikonografien, semiotikken eller i den psykoanalytiske kunstteori. Socialanalytiske synsvinkel: Analysens mål er at forstå kunsten som del af den sociale virkelighed og hvordan den er præget af og præger denne sociale virkelighed. Værket kan ses som udtryk for religiøse, politiske, økonomiske eller psykologiske forhold i en bestemt tid eller evt. som udtryk for kunstnerens personlighed og livsløb. Socialanalytiske metoder kan eksempelvis hentes i: feministisk kunstteori, institutionshistorie og - teori, ikonologi, postkolonialistisk teori, biografisk metode mv.

2 Dansk og AT Danskfagets overordnede metode er, som i de øvrige humanistiske fag, den hermeneutiske metode (se Primus 1 s.56). Faget er inddelt i tre områder: Litteratur, sprog og medier, om benytter sig af en række forskellige tekstlæsningsmetoder. Litteratur: Fagets metode kan karakteriseres som bevidst anvendelse af en eller flere kendte analysemetoder inden for f.eks. biografisk læsning, nykritisk læsning, strukturalistisk læsning, ideologikritisk læsning, psykoanalytisk læsning, læserorienteret læsning, dekonstruktiv læsning og postkolonial læsning samt anvendelse af det almene litteraturvidenskabelig begrebsapparat, der anvendes i den daglige danskundervisning. Se f.eks. Litteraturens veje: At læse litteratur og Leksikon eller Litteraturhåndbogen: Indføring i tekstlæsning og Litteraturleksikon. Sprog: Fagets metode kan karakteriseres som bevidst anvendelse af en eller flere kendte analysemetoder der udspringer af f.eks. sproghistorie, semantik, grammatik, idiomatik, metasproglige overvejelser, retorik, sprogsociologi, sprogpsykologi, dialekter, argumentation og diskursanalyse samt anvendelse af det almene sprogvidenskabelige begrebsapparat, der anvendes i den daglige danskundervisning. Se f.eks. Elmose m.fl.: Sprogets veje, Dansklærerforeningens serie Kort og godt om og Peter Heller Lützen: Det sproglige i dansk. Medier: Fagets metode kan karakteriseres som bevidst anvendelse af en eller flere kendte analysemetoder der udspringer af centrale områder som definition af massemedier, kommunikationsmodel, medietyper: tekstuelle, audiovisuelle, digitale, de offentligretlige medier, internet, mediegenrens specifikke koder, pragmatik, receptionsforhold, social og politisk kontekst, troværdighed og manipulation samt af anvendelse af det almene medievidenskabelige begrebsapparat, der anvendes i den daglige danskundervisning. Se f.eks. Jørgen Stigel m.fl.: Mediehåndbogen, Jytte Wiingaard(red.): Medier og æstetik og Kirsten Drotner m.fl.: Medier og kultur

3 Citater fra undervisningsvejledningen i datalogi: Datalogi og AT Datalogi omhandler de metoder og begreber, der er fundamentet for aktuelle manifestationer af informationsteknologien. De centrale genstandsområder er information, struktur, proces og model. Disse begreber optræder i mange faglige sammenhænge, og i datalogi udvikler og beskæftiger man sig med generelle metoder til forståelsen af begreberne. Som resultat af undervisningen bør eleverne være i stand til at identificere sammenhængen mellem hvordan information, struktur, proces og model optræder i konkrete sammenhænge og deres egen verden. I datalogi arbejder vi på vores gymnasium med tre hovedemner: Konstruktion af hjemmesider og HTML-koden bag dem. Programmering af hjemmesider med JavaScript. Konstruktion af databaser ved hjælp af databaseværktøjet Access.

4 Dramatik og AT Følgende materialer, teorier og metoder kan typisk indgå i AT-eksaminer, som inkluderer faget dramatik. Materialer. Nedskrevet drama: Skuespil, rollehæfte, libretto eller scenario. Filmatisering af et drama, af skuespiltekniske øvelser eller af en forestilling. En forestilling, som eksaminanden og vejlederen eller vejlederne har set live. Fotos, skitser/tegninger, lydspor, omtale og anmeldelser af en forestilling. Teorier. Teaterhistorisk teori: hvordan og hvorfor er teatret som det er på et givent tidspunkt. Teaterteori: hvad kan og skal teatret eller dramatikken ifølge en eller flere teaterteoretikere. Praksisteori: teori om scenografi, skuespilteknik, teaterrummet, teaterteknik. Kunstteori: hvad er kunst og hvad kan kunst. Metoder. Den hermeneutiske metode, begrundet fortolkning. Dramaturgisk analyse: analyse med henblik på iscenesættelse. Teaterhistorisk analyse: placering af værket i forhold til teater-, samfunds- og kulturhistorie. Forestillingsanalyse: analyse af en allerede opført forestilling. Generel værkanalyse: værket set som udtryk for det kunstneriske udtryk i sig selv.

5 Filosofi og AT Metode i filosofi Filosofi vil i forbindelse med AT ofte blive brugt til at levere teorier eller begreber der skal behandle eller kvalificere de problemer man beskæftiger sig med. Fx vil filosofi kunne levere en etisk teori til en diskussion af stamcelleforskning, en teori om tidens natur til en diskussion af fysikkens opfattelse af tid, eller et begreb om demokrati til en sammenligning af Danmarks og USA's politiske systemer. Man benytter filosofisk metode Når man anvender filosofiske teorier til at behandle sine problemstillinger. Når man analyserer, vurderer og kritiserer argumentationen i sine filosofiske teorier. Når man laver begrebsanalyse. Begrebsanalyse består i at udfolde og analysere hvordan man skal forstå et begreb af central betydning for den problemstilling, man behandler (Fx tid/demokrati) Når man beskæftiger sig med grundlagsproblemer (fx: Hvad er væren? Hvad er det godes natur? Hvad er mennesket?) Når man ser og forstår konkrete historiske fænomener, tanker og ideer, i lyset af bagvedliggende systematiske tankegange. Når man overvejer, hvilken betydning værdier har for vores synspunkter og handlinger. Når man overvejer, hvilke muligheder og begrænsninger der er i fagene og deres metoder.

6 Moderne fremmedsprog og AT Overordnet bør I være klar over, at I skal bruge fremmedsproget, således som I har lært det på gymnasiet. Sproget Det skal bemærkes, at den aktive sprogudfoldelse, som trænes og vægtes i det daglige arbejde, ikke kommer i spil i AT-opgaven: såvel synopsis som eksamen foregår udelukkende på dansk. Derimod er der god brug for den sproglige kunnen i forbindelse med læsning af materiale. Det forhold, at man kan læse direkte på et fremmedsprog og ikke skal gå via en oversættelse er en væsentlig del af fremmedsprogets rolle i AT. Citaterne, der bruges til at underbygge analysen, skal være på fremmedsproget. Materialet Kernestof I AT gælder det som i det daglige arbejde, at genstanden for arbejdet er tekster, som belyser eller er udtryk for væsentlige sider af de pågældende landes kultur, historie og samfundsforhold. Teksten kan være trykte tekster (bøger, aviser, tidsskrifter m.m.), film, cd-rom er, billeder, nyhedsudsendelser o lign. Perspektivering En måde, hvorpå det litterære og kulturelle kernestof kan perspektiveres, er ved at fokusere på landenes kultur i europæisk/international sammenhæng. Således kan kernestoffets fokus i et land perspektiveres til forholdene i andre lande, for eksempel i et samspil med andre sprogfag. En perspektivering kan også tage udgangspunkt i en periode eller -isme, såsom reformationen, renæssancen, romantikken, industrialismen og modernismen. Specielt i samspillet med historie og samfundsfag kunne fokus være landenes styreformer og i forbindelse hermed inddragelse af de statsunderliggende ideologier. Metode Sprogfagene er grundlæggende humanistiske fag og har analysen som sin centrale metode. Hvis det inddragede materiale er litterært, anvendes sædvanlige litterære tilgange. Hvis materialet er af sagprosatype skal analysen forholde sig bevidst til tekstens udsagn, helhed og ideologi. Analyse Analysen er en nærlæsning af det valgte "tekst"materiale, der skal føre frem til en dybtgående analyse og fortolkning af materialet, uanset om det er litterært eller af sagprosa-type.

7 Analysen og den deraf følgende fortolkning skal benyttes til at finde relevante delkonklusioner på den aktuelle AT-sags problemstillinger. Det er vigtigt at konklusionerne kan dokumenteres i tekstmaterialet. Fagets terminologi skal benyttes i analysen. Enhver analyse må tage udgangspunkt i en undersøgelse af materialets genre. Det er vigtigt at kunne diskutere valget af analysemetode i forhold til materialet. I en analyse af fiktion er det for eksempel relevant at undersøge fortællerperspektiv, personkarakteristik, konflikt, stilistik, temaer, budskab. I en analyse af sagprosa er det for eksempel relevant at undersøge kommunikationssituation, fokus/tese, komposition, argumentation, retoriske virkemidler. Den hermeneutiske spiral (se Primus 1 s. 56) Enhver tekstanalyse indgår i en højere enhed af viden om en sag. Tekstanalysen tager udgangspunkt i en forforståelse om sagen, og analysen danner sammen med forforståelsen baggrund for fortolkningen. Til sammen udgør dette nu en ny forforståelse, som så kan danne baggrund for nye analyser osv. Dette illustreres bedst ved hjælp af en spiral. Hver gang man inddrager nyt materiale (f.eks. relevant, teoretisk materiale eller andres analyser af samme tekst) og forholder sig til det, bevæger man sig et skridt videre i den hermeneutiske spiral.

8 Historie og AT Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Humaniora For humaniora er det centrale emne mennesket og dets frembringelser. Humaniora: - beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen - omhandler menneskelige forhold udtrykt i sprog, historie, kunst, kultur, menneskeligt bevidsthedsliv og adfærd - bidrager til fortolkningen og forståelsen af kulturarv og identitet - foretager kritisk tolkning og analyse af kultur, værdisystem og videnskabens plads og rolle i samfundet. Udgangspunktet for den humanistiske undersøgelse er: - Det ukonkrete eller immaterielle: Menneskets tanker, ytringer, handlinger, idéer og følelser. - Det konkrete eller materielle: Menneskets produkter, sprog, skrifter, kunstværker, redskaber, bygninger, tøj m.m. Uanset hvilket der bruges, skal der refereres til den i en undersøgelse, og der skal argumenteres ud fra den. Samfundsvidenskab Grænsen mellem humaniora og samfundsvidenskab er ikke knivskarp. Samfundsvidenskaben tager sig af hvordan mennesker organiserer og udvikler vores fælles virkelighed. Det er den del af videnskaben der beskæftiger sig med en række aspekter af menneskeskabte fællesskaber (samfund), det vil sige sociale, politiske og økonomiske forhold, fx love, traktater, normer, vaner. Samfundsvidenskab bruger mange metoder til indsamling af data: statistik, observation, eksperiment og indholdsanalyse af tekster. Materialer, teori og metode (kildekritik) Når man beskæftiger sig med historie bruger man den kildekritiske metode. Ved hjælp af kildekritik forsøger man at opnå pålidelig viden om fortiden. Man kan tage udgangspunkt i forskelligartet materiale. Overordnet skelnes der mellem kilder og fremstillinger. De generelle retningslinjer for en kildekritisk gennemgang, angiver følgende vigtige og hensigtsmæssige spørgsmål: - Hvilken type tekst er det (brev, lov, interview, fremstilling, billede etc)? - Hvem er afsender og modtager? - Datering. - Hvorfor har afsenderen skrevet/sagt dette?

9 - Indhold (hvad står der?). - Har kilden en tendens (hensigt)? vær kritisk over for teksten. - Hvad kan man bruge kilden til? Teoretisk handler faget om hvilke tilgange der er til faget, altså hvilken historieopfattelse der ligger bag tolkningen. Spørgsmålet er hvad man (forfatteren til en fremstilling) mener, der driver historiens hjul. Der henvises i øvrigt til Læreplan for faget historie (stx) og Primus 1.

10 Idræt og AT Idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet i bevægelsen. Idræt er en del af alle tre fakulteter: Naturvidenskabelig (og sundhedsvidenskabelig) metode (anatomi, fysiologi, sundhed mm.): eksperimentelt arbejde, træningsteori. Humanistisk metode (historie, psykologi): kildekritik, analyse. Samfundsvidenskabelig metode (sociologi, politik): teori og modeller, statistik. (herunder kan idræt også indgå i samspil med kunstneriske fagområder (Ekspressiv idræt, bevægelseskommunikation)). Idrættens metoder: Beskrivelse af bevægelse. Analyse af bevægelse. Forklaring (+fortolkning) af bevægelse. Produktion af bevægelse. For eksempel: Individets bevægelse personlig, naturvidenskabelig, og sundhedsmæssig. Gruppens bevægelse holdsport, hvilken sport er moderne, teambuilding. Samfundets bevægelse idrættens rolle i samfundet, politik, sundhed. Kroppen i bevægelse er natur (fysiologi, anatomi, biomekanik osv.) og kultur (sociologi, psykologi, historie, æstetik osv.). Alt efter hovedområde benytter idræt sig af det pågældende områdes metoder (naturvidenskabelig-, humanistisk- eller samfundsvidenskabelig metode).

11 Matematik og AT De matematiske metoder, der bruges i AT vil typisk være: Anvendelse af matematiske modeller eller evt. selvstændig opstilling af matematiske modeller (se figur) f. eks: Anvendelse af kendte vækstmodeller f.eks. lineær vækst, eksponentiel vækst eller potensvækst til at beskrive og forstå et problem. Til behandling af data benyttes regression. Har man matematik på A-niveau, kan der også være tale om differentialligningsmodeller. Anvendelse af modeller fra statistik eller sandsynlighedsregning til beskrivelse og forståelse af et datamateriale eller et fænomen. Anvendelse af geometriske modeller. Det kan være modeller, hvor man anvender trigonometri men det kan også være mere avancerede modeller med anvendelse af rumgeometri, hvis man har faget på højt niveau. Nogle væsentlige kompetencekrav: Man skal kunne oversætte mellem symbolsprog og naturligt sprog, og selv kunne bruge symbolsprog til at beskrive sammenhænge mellem variable. Man skal kunne foretage fremskrivninger og simuleringer, hvis det er relevant for emnet. Man skal kunne tænke kritisk over modellernes muligheder og begrænsninger. Modeller er jo idealiseringer. (se punkt 5 i de faglige mål) Man skal kunne demonstrere forståelse for matematiske ræsonnementer. Med hensyn til elementær videnskabsteori (punkt 6 i de faglige mål), så er det ikke realistisk at kræve særlig indsigt i matematisk videnskabsteori. En væsentlig del af filosofien i det tyvende århundrede drejer sig faktisk om det - og det er et meget vanskeligt emne.

12 MUSIK og AT Uddrag af fagbilaget til AT De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Musik tilhører det humanistiske fagområde. Det er et kulturfag på linje med f.eks. sprogfag og historie. Læs herom i Primus 1, side MUSIKFAGETS EMPIRI OG METODER Musikkundskab Musikfagets empiri består primært af musikstykker i videste forstand fra nutid og fortid. Men herudover også film, musikvideoer, artikler og bøger om musik. Helt grundlæggende viderefører gymnasiemusikfaget en tradition for rent metodisk at tage udgangspunkt i den klingende musik, nedfældet på noder, primært som en stilistisk analyse og med de historiske, kulturelle og sociale omstændigheder musikken er en del af, som det sekundære. Der indgår flere forskellige aktører i skabelsen af musikken: en autor: en skaber, en komponist, der udformer melodier, arrangementer, værker. en interpret: en fortolker; en eller flere musikere der realiserer autorens ideer. en modtager: publikum til koncert, til dans, til fest der benytter musikken. Komponisten kan formidle sit værk via noder, som den klassiske komponist, mens der i jazz & rock ofte også (eller kun) vil være en mundtlig formidling af ideer i studiet og i bandet og nodematerialet vil kun udgøre en del af produktet. Folkemusik kan være udelukkende mundtligt formidlet eller også nedfældet på noder. Og hvad betyder det for den videnskabelige omgang med genstanden, det musikalske udtryk? Det betyder at der er forskellige usikkerhedsfaktorer i hvad det er vi analyserer på: med gammel musik kan vi via noderne se hvordan musikken er skabt og tænkt, men vi kan faktisk ikke høre den, som den er blevet til klingende produkt på den tid: instrumenterne er blevet anderledes (moderniseret), opførelsespraksis har ændret sig (orkesterstørrelse, brug af forsiringer og triller osv), tempo og stemning (kammertone) har ændret sig osv, så den musik vi kan høre i dag er moderne menneskers fortolkninger af noden med nyere musik jazz, rock & folkemusik er den musik vi hører som oftest skabt af komponist og fortolkere samtidigt i studiet eller live. Musikken er det klingende produkt

13 og evt. noder kan kun vise en del af dette de kan enten være forstudier eller udkast eller blot melodi + becifringer mens det endelige resultat er et produkt af de involverede musikeres fortolkninger af dette materiale: der kommer soli og basgange og måder at lægge akkorderne på og en speciel rytmik osv, som udspringer af musikernes baggrund og traditionerne indenfor den bestemte stil. Sidenhen kan f.eks. soli være nedskrevet for at lette detailstudier af musikken. a) Musikinternt benytter vi auditiv analyse til at undersøge: instrumenter & instrumentation & sound rytmik & groove form & arrangement musikalsk udtryk (vokalt / instrumentalt) & musikalsk effekt - og vi benytter nodebaseret analyse til at undersøge: harmonik & tonalitet melodik & tonalt materiale & tematik rytmik & groove instrumentation form & arrangement b) Musikeksternt kigger vi på samtidige kilder osv for at se på værket i et samfundsmæssigt og historisk lys: hvad var/er de samfundsmæssige forhold for musikere og musikudøvere, hvordan var samfundets magtforhold, hvad var musikkens rolle og funktion i dens tid, hvordan blev den modtaget osv. Musikfaget anvender således en positivistisk metode til at afdække hvordan: hvilke skalaer, hvilke formtyper, hvilken instrumentation osv, hvilket kan vise nogle karakteristiske stiltræk og således placere værket i en stilhistorisk udvikling, altså en musikintern udvikling: hvilken type musik kom før, hvilken efter, hvorledes forholder dette værk sig til samtidige og forudgående værker osv. hvordan var/er de økonomiske og sociale forhold omkring musikken. Musikfaget anvender også en hermenutisk, fortolkende metode til at afdække hvorfor: hvilket udtryk har musikken (hvilket må basere sig på en personlig fortolkning og opfattelse) dette er også en del af en stilhistorisk placering? hvorfor har musikken dette udtryk på dette tidspunkt (overvejelser over samfundsmæssige og/eller personlige indvirkninger)? hvilken effekt har musikken i den sociale funktion den udfylder? (overvejelser over musikkens samfundsmæssige rolle) (Ovenstående er uddrag af fagkonsulent Claus Levinsens notat om MUSIKFAGET I GYMNASIET- GENSTANDSOMRÅDE, METODER OG VIDENSKABSTEORI V. MUSIKFAGETS EMPIRI OG METODER. Januar Læs gerne videre i dokumentet, hvis du vil vide mere om musik og videnskabsteori. Det er dokumentets kapitel VIII). Kilde: bsteori.pdf

14 Naturvidenskabelige fag og AT I AT opererer vi med to forskellige former for metoder dels metode forstået som elevens fremgangsmåde til at undersøge en problemstilling og dels metode forstået som fagenes måde at arbejde på. Når man i AT udvælger en problemstilling at arbejde med, skal man samtidig diskutere den fremgangsmåde, man vil vælge for at undersøge problemstillingen. Den fremgangsmåde, man vælger, vil normalt indeholde modeller, materiale, teorier eller metoder fra de involverede fag. Her skal fagenes modeller, materiale eller teorier ikke blot forklares, men skal anvendes for at undersøge problemstillingen. I naturvidenskab vil det sjældent være muligt selv at praktisere fagets metode. I stedet for kan man vurdere hvordan man kunne have gjort, udforme en hypotese og designe et forsøg eller en undersøgelse og vurdere de muligheder og begrænsninger en sådan undersøgelse ville give. Hvis det ikke er muligt, må man vurdere hvordan de resultater, andre naturvidenskabelige forskere er kommet frem til, er blevet til. Herunder kommer en oversigt over den naturvidenskabelige metode og hvordan den anvendes i de fire naturvidenskabelige fag, fysik, kemi, biologi og naturgeografi: Fagenes metode naturvidenskab Naturvidenskab er viden om, hvordan vores verden - naturen - er skruet sammen. De naturvidenskabelige fag stiller spørgsmål til naturens opbygning og naturens processer. Svarene leveres i form af love og teorier. Disse love skal ikke opfattes som den endegyldige skildring af verden omkring os, men som den bedste beskrivelse af naturen, vi kan give på nuværende tidspunkt. Efterhånden som vi får nye erfaringer og bliver klogere, må de forbedres og ændres, ja måske erstattes af nye og bedre teorier. I naturvidenskaben kan man søge efter en sand viden om naturen uafhængig af, hvad den efterfølgende kan bruges til - denne del af naturvidenskaben kaldes grundforskning. Eller man kan søge en viden med en bestemt anvendelse i baghovedet - dette kaldes anvendt forskning. Naturvidenskabelig viden skal altid være begrundet f.eks. vha. rationelle argumenter, eksperimentelle data og observationer. Den naturvidenskabelige arbejdsmetode For at opnå naturvidenskabelig viden gør man brug af den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som omfatter: Empiri (eksperimentelt arbejde): Indsamling af data, praktisk arbejde, registrering, måling af/på omverden. Modellering: Reduktionisme, kvalitative og kvantitative modeller. Præsentationsformer: Grafer, tal, figurer, eksperimentelle opstillinger, formler.

15 Det eksperimentelle arbejde Et væsentligt element i den naturvidenskabelige metode er det eksperimentelle arbejde, hvor man laver målinger og observationer enten direkte med vores øjne eller - meget ofte - indirekte vha. tekniske forsøgsapparater og eksperimentelle opstillinger. Når man arbejder eksperimentelt kan det gøres på flere forskellige måder: I den induktive metode tager man udgangspunkt i en række observationer. Når man gentagne gange har set det samme fænomen optræde, kan man slutte sig til en sammenhæng. Fra denne sammenhæng udleder man herefter nogle konsekvenser. Hvis disse konsekvenser stemmer med nye observationer, eksperimenter og målinger, er sammenhængen bekræftet. Det, der regnes for sikkert, er måleresultaterne. Når mange nok har gentaget forsøget, bliver sammenhængen på et tidspunkt ophævet til en lov eller en teori. I den hypotetisk-deduktive metode tager man udgangspunkt i et videnskabeligt problem, som man fremsætter en teori for. På grundlag af teorien udledes nogle konsekvenser, som man kan sammenholde med eksperimenter udført i laboratoriet. Så længe de forudsagte konsekvenser holder stik, regnes teorien for sand. Det, der regnes for sikkert, er altså teorien. I falsifikationsmetoden fremsættes teorien som et dristigt gæt. Ved hjælp af spidsfindige forsøg prøver man af al magt på at gendrive (modbevise*) teorien. Man kan aldrig nå frem til en objektiv sandhed, men hvis teorien klarer alle testene, bliver den bestyrket. Hvis ikke må teorien forkastes eller justeres, så den bliver i overensstemmelse med eksperimenterne. Det, der regnes for sikkert, er altså eksperimenterne. Sammenfattende kan man sige, at man tager udgangspunkt i en idé om, hvilke resultater forsøget vil give. Man opstiller altså en hypotese om forsøgets resultater. Når forsøget er blevet bekræftet et passende antal gange, kan hypotesen ophøjes til en teori eller en lov. Abduktion er at genkende-udlede/aflede hypoteser, -bruger observationer som metode. Blandt flere mulige vælges den for tiden mest sandsynlige Gennem dristige hypoteser fremkommer forskere ofte med ny viden, der i sin form efterfølgende på forunderlig vis viser sig at være ganske logisk. Der kan altså være flere hypoteser der i princippet kan være mulige, men kunsten er så at vælge den rigtige. I denne metode bruges f.eks. Occams ragekniv (man vælger den mest simple/enkle) til at vælge hvilken hypotese man finder mest sandsynlig. Naturvidenskabelige teorier Når man opstiller en ny teori eller udbygger noget eksisterende, skal der forenklet gælde at: Teorien skal kunne forudsige noget, som eftervises (verificeres) eller modbevises (falcificeres). Hvis teorien har konsekvenser, som fører til en modstrid med observationer eller forsøgsresultater, er teorien forkert. Teoriens forudsigelser skal kunne undersøges af alle, der er villige til at gøre den nødvendige indsats. Undersøgelserne skal kunne gentages.

16 Når en naturvidenskabelig teori eller sammenhæng beskrives ved hjælp af matematikkens sprog i form af formler eller grafer, har man lavet en kvantitativ model. Matematiske modeller og beregninger spiller en meget stor rolle i naturvidenskab. Sammenhænge kan også beskrives uden tal - så er der tale om kvalitative modeller. Krav til god videnskab: Videnskabelig viden opfattes som velbegrundede formodninger. Videnskabelig viden og god videnskab (ærlig videnskab uden fup og sjusk) kendetegnes ved: Testbarhed Teori og erfaring skal kunne forbindes / validitet Offentlighed/reproducerbarhed Interessante resultater skal kunne efterprøves kritisk af andre. Giver mulighed for videnskabelig sikkerhed: stærk evidens/reabilitet Nytænkning Evnen til at gøre nye erkendelser er centrale i videnskaben Forklaringskraft Udover en kortlægning (beskrivelse)skal videnskaben kunne problematisere og give en forklaringsmulighed Konsistens og sammenhæng Et arbejdes resultater skal kunne holde. Det ses ved at relatere ny viden til eksisterende viden Objektivitet Man forsøger at se "tingene som de er" renset for personlig fordrejning og private opfattelser subjektivitet. Kræver reviderbarhed, kritikparathed, uafhængighed Fagenes metode Fysik Fysik udforsker, beskriver og forklarer fænomener og processer i natur og teknik. Inden for moderne naturvidenskabelig forskning spiller fysik som videnskab en vigtig rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af computerteknologi, nanoteknologi, udnyttelse af vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, kræftbehandling, det naturvidenskabelige verdensbillede etc. Fysisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observation og eksperiment og på den anden side teori og modeldannelse.

17 Når man arbejder fysikfagligt i gymnasiet, vil der oftest være tale om anvendelse af den deduktive metode. Når man arbejder fysikfagligt er man i stand til at: Opstille og beskrive modeller og for deres anvendelse i hverdag og teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden tilrettelægge og udføre fysiske eksperimenter, herunder anvende laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser, analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt samt i enkelte tilfælde at præsentere en fortolkning af mere komplekse problemstillinger læse, vurdere og anvende fysikfaglig information fra forskellige kilder baseret på målinger og observationer gennemføre analyser af og beregninger på fysiske problemstillinger og formidle fysisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog Fagenes metode kemi I kemi udforsker og beskriver man stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer. Inden for moderne naturvidenskabelig forskning spiller kemi som videnskab en stadig vigtigere rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af bl.a. bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion. Kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Når man arbejder kemifagligt i gymnasiet, vil der oftest være tale om anvendelse af den deduktive metode. Når man arbejder kemifagligt er man i stand til at: redegøre for sammenhængen mellem stoffers opbygning og egenskaber og for deres anvendelse i hverdag og teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, samt omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser, analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt samt i enkelte tilfælde at præsentere en fortolkning af mere komplekse problemstillinger indhente, vurdere og anvende kemisk information fra forskellige kilder baseret på målinger og observationer gennemføre analyser af og beregninger på kemiske problemstillinger og formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

18 Fagenes metode biologi Biologi er ligesom de tre andre naturvidenskabelige fag i stx et eksperimentelt fag, der undersøger fænomener i naturen. Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. I det almene gymnasium er faget meget præget af udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning. Biologi giver gennem observationer i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menneskets aktivitet, herunder bæredygtig udvikling. Biologi bidrager til menneskets forståelse af sig selv som biologisk organisme og som samfundsborger, og giver faglig baggrund for udvikling af ansvarlighed, stillingtagen og handling i forbindelse med aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold. Biologi har i sammenligning med de andre naturvidenskabelige fag således sine specielle arbejdsområder og derfor også på nogle områder sine egne metoder. Eksempler på biologiske metoder er: 1. Det kontrollerede laboratorieforsøg: Den hypotetiske deduktive metode, er en metode, hvor der ud fra en hypotese udledes en forudsigelse, der ved observation efterprøves med henblik på bekræftelse (verifikation) eller afkræftelse (falsifikation) af hypotesen. Kan laves både in vitro og in vivo. Dyremodelforsøg: er eks. på in vivo forsøg. Dyremodeller er populære redskaber inden for f.eks. medicinsk og toksikologisk forskning. Dyremodelforsøg er nødvendige, som pilotforsøg til kliniske undersøgelser, hvor der er mulighed for ukendte risici. 2. Kontrollerede kliniske undersøgelser: Kliniske undersøgelser anvendes inden for dele af humanbiologien f.eks. ved medicinsk og toksikologisk forskning. Kliniske undersøgelser er almindeligvis en forlængelse af dyremodelforsøg og er et nødvendigt krav før en evt. godkendelse af f.eks. et lægemiddel. 3. Befolkningsundersøgelser: Befolkningsundersøgelser kan foretages som spørgeskemaundersøgelser eller som direkte observationer, hvor man måler én eller flere egenskaber hos de mennesker, der indgår i undersøgelsen. F. eks kan forekomsten af kræft sammenholdes med arbejdsmiljø. Undersøgelserne kan laves både bagudskuende og fremadskuende 4. Feltundersøgelse: Her vil det ofte være umuligt at have kontrol over alle de variable faktorer (temperatur, lys, nedbør, vind osv.). Feltundersøgelse vil derfor ofte være tilrettelagt i nogle tids-serier gennem året, så man får indtryk af en årstids bestemte variation i resultaterne.

19 Fagenes metode naturgeografi Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi er et eksperimentelt fag, der tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen. Naturgeografi har - som andre fag sine egne teorier, modeller og materialer samt metoder, hvoraf en del er fælles med de andre naturvidenskabelige fag. Naturgeografiske metoder er: identifikation, genkendelse og klassifikation af rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge gennemførelse af simple former for eksperimentelt arbejde, herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger af f.eks. klimaparametre beskrivelse, analyse og fortolkning af præsentationsformer som f.eks. tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer samt analoge og digitale billeder ud fra konkrete data og observationer at give en samlet beskrivelse af udviklingsforløb i naturen og menneskets omgivelser, som f.eks. den globale opvarmning forstå og anvende enkle geofaglige modeller til tolkning af observationer og indsamlede data indsamling af materiale, f.eks. geologiske prøver, herunder fossiler til belysning af tidligere tiders dannelsesmiljøer

20 Oldtidskundskab og AT Oldtidskundskab hører under det humanistiske fakultet. Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler den græske og romerske oldtid/antikken som grundlag for senere og moderne europæisk kultur. Oldtidskundskabs formål: Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæiske kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egne kultur... ( Læreplanen afsnit 1.2. ). Materiale: Materialet omfatter både tekster og monumenter (materielle levn i form af maleri, skulptur og arkitektur). Hovedvægten er lagt på teksterne. Kernestof: Antikkens egne udsagn. D.v.s. centrale, oversatte tekster (fra alle genrer) fra den græske og romerske oldtid. Og eksempler (i form af fotos)på centrale monumenter (f.eks. Parthenon-templet i Athen) fra den græske og romerske oldtid. Centrale tekster og monumenter er kulturprodukter, hvori væsentlige sider af antikkens historie, filosofi og samfund kommer til udtryk. Teksterne og monumenterne skal rumme værdier, begreber og formsprog, som er blevet norm-givende for senere europæisk kultur. Perspektiverende stof: Tekster (fra alle genrer) og monumenter (maleri, skulptur, arkitektur) fra senere (efter-antikke perioder) også nutiden. Det perspektiverende stof skal spille sammen med kernestoffet, sådan at de antikke og (tilsvarende?) moderne kulturhistoriske (og kunsthistoriske) problemstillinger identificeres, analyseres, vurderes og perspektiveres. Metoder: Som nævnt ovenfor er oldtidskundskab et humanistisk fag, som beskæftiger sig med den menneskelige kulturs frembringelser (tekster /kunst /monumenter) indenfor en historisk afgrænset periode (antikken), samt med de senere europæiske kulturelle og historiske følgevirkninger af antikken. Derfor anvendes primært 2 metoder: Den hermeneutiske metode: materialet ( den antikke tekst/ monumentet ) beskrives grundigt og dets enkeltdele analyseres. Teksten / monumentet fortolkes og sættes ind i et større (kulturhistorisk)perspektiv.(mere om den hermeneutiske metode s. 56 i Primus 1; og om den analytiske metode til beskrivelse af kunstværker (f.eks. skulptur) s. 64 i Primus 1 ).

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

AT eksamen 2013 Elevvejledning

AT eksamen 2013 Elevvejledning AT eksamen 2013 Elevvejledning INDHOLD: Plan for AT-eksamen 2013 s. 2 Opgaveformuleringen s. 6 Synopsis s. 7 Den mundtlige prøve talepapiret s. 8 Dialog ved den mundtlige prøve s. 9 Bedømmelseskriterier

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium Studieretninger 2009 Information om Ordrup Gymnasium Velkommen til Ordrup Gymnasium I denne folder kan du orientere dig om, hvilke studieretninger vi udbyder i 2009 på OG. Der er 10 forskellige at vælge

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Århus Akademi optagelse på HF 2015 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på HF 2015 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på HF 2015 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 3: Forord 4: Billedkunst B Design C 5: Mediefag B Retorik C 6: Musik B Drama C 7: Psykologi B Mediefag C 8: Idræt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

S T E N H U S G Y M N A S I U M & H F 12 11 / 0 2 3

S T E N H U S G Y M N A S I U M & H F 12 11 / 0 2 3 STENHUS 201 1 / 12 G Y M N A S I U M & HF 3 8 gode grunde Vælg din egen fremtid 8 gode grunde 3-årig gymnasieuddannelse eller 2-årig hf-uddannelse? Det vil give dig muligheden for at vælge den uddannelse,

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX)

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) FORORD... 2 EMNE- OG TEKSTVALG... 2 FAGKOMBINATIONER... 3 Dansk- engelsk...3 Dansk- samfundsfag...4 Dansk- naturvidenskabelige fag (inkl. matematik)...5

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Matematik A MT 3.a Matematik Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab AT-modul Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Områder - genstand: Naturvidenskab stoffernes indre opbygning og stof - forandringer som følge af ydre påvirkninger (kemi)

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere