Kommunerne og erhvervslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunerne og erhvervslivet"

Transkript

1 Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2015

2 Kommunerne og erhvervslivet side 2/24 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid... 5 Offentliggjorte konkrete mål... 5 Timepris... 6 Skatter og afgifter... 7 Dækningsafgift... 7 Udviklingen i dækningsafgiften... 7 Grundskyld... 7 Indkomstskat... 8 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver... 9 Udlicitering på de tekniske områder... 9 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Udbudspolitik Arbejdsgaranti Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Langtidsledighed Nyledige i arbejde Jobcentres virksomhedskontakt Erhvervsfrekvens Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder... 23

3 Kommunerne og erhvervslivet side 3/24 Beregning af rangorden Indekset for kommunernes erhvervsvenlighed er blevet foretaget ud fra 29 indikatorer. Kommunerne er rangordnet i forhold til de andre kommuner. Det vil sige, at de får en placering fra 1 til 98 for hver indikator. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Som udgangspunkt deler de den bedste placering, men ved enkelte indikatorer anvendes den gennemsnitlige placering. Hvilken metode, der anvendes, er angivet ved beskrivelsen af de pågældende indikatorer i baggrundsnotatet. Placeringerne fra 1 til 98 for hver indikator bliver regnet sammen til én værdi ud fra en vægtning af parameterens vigtighed. Vægtningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Slutteligt bliver den samlede rangorden bestemt, hvor kommunerne placeres fra 1 til 98. I forhold til sidste års analyse er der fjernet en enkelt indikator, mens enkelte andre er blevet ændret. Indikatoren om arbejdsklausuler er bortfaldet, da de fleste kommuner i dag arbejder med arbejdsklausuler, og der derfor ikke er selvstændig information i parameteren. To indikatorer under arbejdsmarked og uddannelse er bortfaldet og erstattet af to nye parametre. I modsætning til sidste år, hvor der måltes der på andelen af ledige, der manglede henholdsvis samtaler og tilbud fra jobcenteret til tiden, måles der nu på jobcentrenes kontakt med virksomheder samt andelen af nyledige, der er tilbage i job. Årsagen til dette er, at de data, der blev benyttet sidste år ikke længere offentliggøres. Under byggesagsbehandling er parameteren for sagsbehandlingstiden genindført, da Energistyrelsen i år har offentliggjort nye data. Til gengæld er parameteren for gebyrmodellen udgået, da den ikke længere er relevant, da alle kommuner ifølge lovgivningen skal opkræve et eventuelt gebyr via en timepris.

4 Kommunale kendetegn Arbejdsmarked og uddannelse Udbudspolitik Erhvervsa ffald Konkurren ceudsætte lse af driftsopga ver Skatter og afgifter Byggesag sbehandli ng Kommunerne og erhvervslivet side 4/24 Vægtning Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om, hvor vigtige de enkelte parametre vurderes at være for en kommunes erhvervsvenlighed. Det er således blot vigtigheden af de enkelte parametre, som virksomhederne bliver spurgt til, og ikke hvad virksomhederne synes om erhvervsvenligheden i de enkelte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført af 101 medlemmer af Dansk Byggeri. Det er færre end sidste år. Resultatet vurderes dog at være tilfredsstillende, da vægtningen ikke afviger markant fra analysen i Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægtes halvt. Det drejer sig parametre markeret med lilla nedenfor. Den halve vægt er indregnet i figuren. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sagsbehandlingstid Offentliggjorte konkrete mål Timepris Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat Udlicitering på tekniske områder Udvikling i udlicitering på tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Erhvervsuddannede Langtidsledighed Nyledige i arbejde Kontakt med virksomheder Erhvervsfrekvens Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder Anm.: Parametre som kommunen ikke har direkte indflydelse på vægter halvt. De er markeret med lilla

5 Kommunerne og erhvervslivet side 5/24 Byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiderne viser det antal dage, som det i gennemsnit tager at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start til slut. Sagsbehandlingstiderne viser således den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er givet en byggetilladelse det vil sige bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen af byggesagen. Der tages udgangspunkt i den seneste oversigt fra Energistyrelsen, som omhandler sager indkommet efter marts 2009, hvor der er givet byggetilladelse mellem marts 2014 og marts Kommunerne rangordnes efter den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer byggesager. Jo lavere sagsbehandlingstid kommunen har, jo bedre. Energistyrelsen. Data er hentet den 5. maj Offentliggjorte konkrete mål Kommunerne skal i dag offentliggøre servicemål for byggesagsbehandlingstiden. Det varierer dog fra kommune til kommune hvordan de har offentliggjort kommunens servicemål. På visse hjemmesider fremgår det tydeligt, at der er tale om kommunens servicemål, hvorimod det på andre hjemmesider snarere fremgår, som kommunens forventede sagsbehandlingstid. Et af formålene med offentliggjorte servicemål, er at ansøgeren kan opleve en større forudsigelighed om ventetiden, hvorfor der i denne analyse ikke skelnes mellem om det er offentliggjort som et konkret servicemål eller som forventet sagsbehandlingstid. I analysen skelnes der mellem to typer servicemål for sagsbehandlingstiden. Den ene er enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil samt garager, carporte og udhuse og lignende småbygninger, mens den anden er erhvervs- og etagetilladelser. Oplysningerne er fordelt på følgende kategorier: Kommunen har offentliggjort begge typer servicemål Delvis offentliggjort servicemål: Vi har fundet mål for én af kategorierne Nej / ikke fundet: Kommunen har ikke offentliggjort noget servicemål, målene er ikke oplyst på hjemmesiden eller de er ikke fundet. For de to indhentede mål har vi beregnet et gennemsnit og rangordnet kommunerne efter dette. Derefter kommer de kommuner, hvor vi kun har fundet servicemål for den ene kategori. Disse indplaceres også efter opgivne sagsbehandlingstid. Kommuner uden offentliggjorte servicemål eller hvor intet er fundet placeres på sidstepladsen.

6 Kommunerne og erhvervslivet side 6/24 Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Oplysningerne er indhentet fra kommunernes hjemmeside over to perioder. Den første periode var den 24. april til den 29. april Her blev alle kommuner gennemgået. Den anden indsamlingsperiode var den 8. maj til den 15. maj. I denne periode blev de kommuner, hvor der var tvivl eller hvor der var ingen/delvis offentliggjorte servicemål gennemgået igen. Timepris De indhentede oplysninger for byggesagsgebyrerne for standardbygninger er opdelt på fire forskellige bygningstyper. Disse bygningstyper er enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri. Fra og med den 1. januar 2015 skal kommunerne opkræve byggesagsgebyr ud fra den faktiske anvendte tid, og kommunerne har derfor timepriser på byggesagsbehandling nu, hvor mange kommuner sidste år opkrævede gebyrer ud fra byggeriets størrelse. Det vil sige at gebyrerne ikke omregnes og rangordnes ud fra Energistyrelsens bygningsmål, men i stedet for prisen pr. time. Kommunernes gebyrstørrelse er rangordnet indenfor hver af de fire bygningstyper, således at kommunen med den laveste timepris opnår den bedste placering. På baggrund af rangordenen inden for de fire bygningstyper beregnes en samlet placering. Kommunernes hjemmesider i perioden fra den 3. til den 27. februar 2015, den 21. til den 24. april 2015 og igen den 26. maj 2015.

7 Kommunerne og erhvervslivet side 7/24 Skatter og afgifter Dækningsafgift Dækningsafgiften kan betragtes som skatten på forretningsejendomme. Det er en afgift, som kommunerne kan vælge at opkræve af de ejendomme, som anvendes til afgiftspligtige formål. Den afkræves af ejendommes forskelsværdi, som er forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Rangordnen af kommunerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af dækningsafgiften i Jo lavere sats for dækningsafgiften jo bedre. Kommuner uden en dækningsafgift er således bedst placeret. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 2. februar Udviklingen i dækningsafgiften Parameteren rangordner kommunerne ud fra udviklingen i promillesatsen fra 2014 til 2015 i promillepoint. Kommuner, som ikke opkræver dækningsafgift, er placeret bedst. Herefter gælder det, at en sænkning af dækningsafgiften foretrækkes. En kommune som har sænket dækningsafgiften til et niveau på nul fra år 2014 til 2015 (dvs. afskaffet dækningsafgiften) placeres lige så godt som en kommune, der hverken opkrævede dækningsafgift i 2014 eller Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 2. februar Grundskyld Der betales ejendomsskat (grundskyld) af en ejendoms grundværdi. Kommunerne fastsætter grundskyldspromillen, som skal være mellem 16 og 34 promille af grundværdien. Ud fra grundskylden for 2015 er der foretaget en simpel rangordning af kommunerne, hvor en lav sats for grundskyldspromillen foretrækkes. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 2. februar 2015.

8 Kommunerne og erhvervslivet side 8/24 Indkomstskat Indkomstskattesatsen, også kaldet udskrivningsprocenten, opkræves af borgernes indkomst og påvirker derved erhvervslivets evne til at tiltrække medarbejdere. Der er lavet en simpel rangorden af den kommunale udskrivningsprocent for En lav sats er foretrukket. Danmarks Statistik. Data er hentet den 2. februar 2015.

9 Kommunerne og erhvervslivet side 9/24 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udlicitering på de tekniske områder Der er i analysen taget udgangspunkt i den Private Leverandør Indikator (PLI) 1, som den er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, ud af dem som kan udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. I analysen er der kun medtaget de funktioner, som Dansk Byggeris interessegruppe for konkurrenceudsættelse har vurderet falder inden for de tekniske områder. De medtagne konti samt en kort beskrivelse af dem kan ses nedenfor. Det er de kommunale regnskaber for 2014, der analyseres. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de 1 Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2014 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en, når man ser på alle funktionsområder.

10 Kommunerne og erhvervslivet side 10/24 enkelte vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og

11 Kommunerne og erhvervslivet side 11/24 udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Der er set på udviklingen i PLI en på vej- og parkområdet (se metode for dette ovenfor) fra 2007 til Der er foretaget en rangordning ud fra udviklingen i procentpoint i denne periode. Jo større fremgang i udliciteringen jo bedre placering. Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Dansk Byggeri. Kommunale entreprenør- og materielgårde Det er analyseret hvor mange ansatte, der er i de kommunale entreprenør- og materielgårde pr indbyggere i kommunen. Her er der anvendt antallet af fuldtidsansatte i februar 2015 i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. januar 2015 i kommunerne. Antallet af ansatte inden for vej- og parkområdet er fremfundet via den kommunale kontoplan. Her er der anvendt de arbejdsfunktioner, som efter Dansk Byggeris vurdering forholdsvis entydigt falder inden for vej- og parkområdet. De medtagne funktioner samt en kort beskrivelse er angivet nedenfor. Det vil ikke være alle områder, der i alle kommuner falder inden for vej- og parkområdet, da kommunerne kan have organiseret sig forskelligt. Vi har dog valgt at medtage funktionerne alligevel, da det er områder, som nemt vil kunne varetages af private virksomheder. Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v.

12 Kommunerne og erhvervslivet side 12/ Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri.

13 Kommunerne og erhvervslivet side 13/24 Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Denne indikator udregnes ud fra, hvor mange genbrugspladser virksomhederne har adgang til, hvornår de har adgang til dem, hvor mange kommuner virksomhederne kan aflevere affald i, og hvor fordelagtige genbrugspladsernes åbningstider er. Gennem den vægtning af de fire parametre, som fremgår nedenfor, rangordnes kommunerne. Jo større et vægttal, jo vigtigere er parameteren. Det ses, at erhvervsvenlige åbningstider er det, der lægges mest vægt på. Erhvervsvenlighed i åbningstid (vægt 6). Parameteren evaluerer, hvor godt åbningstiderne passer de erhvervsdrivende. Først beregnes det maksimale tidsrum virksomhederne har adgang til at aflevere affald. Hvis eksempelvis en kommune har to genbrugspladser, hvor den ene har åbent fra 7:00-14:00, og den anden har åbent fra 11:00-18:00, vil denne kommunes maksimale tidsrum være fra 7:00-18:00. Derefter opdeles denne maksimale åbningstid i henholdsvis en peaktid og en ikke-peaktid, hvor peaktid er defineret som tidsrummet fra kl til kl Peak og ikke-peak timer vægtes således, at åbne timer uden for peaktid kun tæller halvt. Forsætter man med det tidligere eksempel betyder det, at peaktiden er fra 7:00 til 17:00 og ikkepeak fra 17:00 til 18:00. Samlet er der åbent på kommunens affaldspladser i 11 timer, hvoraf de 10 timer er i peaktiden og 1 er i ikke-peaktiden. Når erhvervsvenligheden af kommunens åbningstid vurderes, beregnes det på følgende vis (10 1) + (1 1 2 ) =10,5 Slutteligt summeres beregningerne af de vægtede åbningstider for alle hverdage, hvilket danner værdien Erhvervsvenlighed i åbningstid Antal kommuner med i samarbejde (vægt 3) Flere kommuner driver deres genbrugspladser i samarbejde med andre kommuner. Denne del af parameteren svarer til antallet af kommuner, der hører under samme affalds- og genbrugsvirksomhed Den samlede åbningstid (vægt 2). Dette tal svarer til det samlede antal timer, som alle tilgængelige genbrugspladser har åbent divideret med antallet af kommuner, der er med i samarbejdet Antallet af tilgængelige pladser (vægt 1) Her forstås antallet af pladser, der er adgang til. Genbrugspladser, der er adgang til gennem ovennævnte samarbejde, tæller også med. Antallet af pladser sættes i forhold til antallet af kommuner, der deltager i et eventuelt samarbejde

14 Kommunerne og erhvervslivet side 14/24 Der laves en samlet rangorden ud fra de fire parametres vægt, hvor en højere vægt tæller tungere. Det vil sige, at det vigtigste delelement er erhvervsvenlighed i åbningstiderne efterfulgt af hvor mange kommuner, som deltager i et eventuelt samarbejde. Data er indsamlet på kommunale og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 18. marts til den 17. april. Gebyrer Målet med denne indikator er at fremhæve de billigste og mest fleksible kommuner. Kommunerne har sammensat gebyrerne for anvendelse af genbrugspladserne meget forskelligt, så for at sammenligne kommunernes gebyrer, har vi udarbejdet tre cases, som repræsenterer tre forskellige typer virksomheders brug af genbrugspladserne. De tre cases er skitseret i tabellen nedenfor. Første case henvender sig til enkeltmandsvirksomheder, der med én bil benytter genbrugspladsen 1-2 gange om ugen. Case 2 definerer en lidt større virksomhed med syv ansatte og fem biler, der benytter genbrugspladsen 4-5 gange om ugen. Case 3 er igen en lidt større virksomhed med 15 ansatte og 10 tilmeldte biler, som har større behov for at kunne aflevere sit affald regelmæssigt. Opbygning af cases Case 1 Case 2 Case 3 Antal besøg Antal ansatte Antal tilmeldte biler Antal p numre Vægt i ton Virksomhedernes omkostning ved brug af genbrugspladserne er for hver kommune beregnet ud fra de tre cases. Derefter beregnes en overordnet pris via nedenstående vægtning. Hvis man i en kommune kan vælge mellem flere forskellige prisstrukturer, er den billigste anvendt i analysen. Da virksomheder sjældent vil aflevere alt sit affald i én kommune, er der for antal besøg og vægt regnet med, at 25 procent af affaldet afleveres andre steder. I tabellen er de 25 procent ikke fjernet. Vægtning af cases Case 1 57 % Case 2 29 % Case 3 14 % Det foretrækkes, at kommunerne er fleksible, hvilket bedst sikres, når virksomheden kan betale pr. gang, de afleverer affald (fx ved en pris pr. biltype eller ved betaling efter vægt). Derfor opdeles rangordningen af denne parameter i to. Først rangordnes de kommuner, hvor man har mulighed for at betale pr. gang efter deres vægtede gebyr. Derefter rangordnes de kommuner, hvor man ikke kan betale pr. gang efter deres gebyr. Kommuner, hvor det ikke har været muligt at finde gebyret, er placeret sidst på ranglisten.

15 Kommunerne og erhvervslivet side 15/24 Data er indsamlet fra kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 18. til den 26. marts 2015, fra den 1. til den 8. april 2015 og den 7. maj Administrationsgebyr Kommunerne kan opkræve et administrationsgebyr for alle virksomheder, hvad enten virksomhederne anvender den kommunale genbrugsplads eller ej. Kommunerne er ved denne parameter rangordnet fra lavest til højest, hvor kommuner med lavt gebyr foretrækkes. Kommuner, som ikke opgiver deres administrationsgebyr, er placeret dårligst på listen. Data er indhentet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 18. marts til den 14. april. Der er forsøgt at indhente data for de sidste kommuner i perioden fra den 7. til den 22. maj.

16 Kommunerne og erhvervslivet side 16/24 Udbudspolitik Udbudspolitik Kommunerne stilles nedenstående tre spørgsmål, hvor de ved hvert spørgsmål bliver givet et point for et ja, og to for et nej. Herefter gælder det om at have så få point som muligt. Der beregnes således en samlet score over de tre spørgsmål, og denne samlede score angiver placeringen på ranglisten. Spørgsmålene er som følger (svarmulighederne er ja og nej ved alle tre spørgsmål): Har kommunen en opdateret tilgængelig politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver? Har kommunen formuleret en flerårig strategi for konkurrenceudsættelse af driftsopgaver? Har kommunen udarbejdet information, vejledning, håndbog eller lignende om sin udbudsproces til virksomheder, der er interesserede eller vil byde på kommunale udbud? Kommuner, som ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige placering. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsgaranti Kommunen er blevet stillet følgende spørgsmål. Har kommunen en nedre beløbsgrænse for entreprisesummen før der stilles krav om garantier fra entreprenøren?. Svarmuligheder har været følgende: Der stilles krav ved alle projekter Mellem 0 og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Den nedre grænse er kr. eller mere Stiller aldrig krav om arbejdsgarantier Herefter er deres svar blevet rangordnet efter beløbsstørrelsen. De kommuner, der ikke stiller krav til beløbsstørrelsen, placeres bedst på ranglisten, herefter følger kommuner med en høj beløbsgrænse, før kravet stilles. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang.

17 Kommunerne og erhvervslivet side 17/24 Der er ændret i ordlyden i spørgsmålet og svarmulighederne ved dette spørgsmål i forhold til sidste år for at gøre spørgsmålet nemmere at besvare. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Dialogmøder Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inviterer virksomheder til orientering om kommunale byggeprojekter. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Mindst én gang om året Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Deres svar rangordnes efter, hvor ofte disse møder afholdes. Jo tiere kommunerne afholder dialogmøder, jo bedre placeres de på ranglisten. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kædeansvar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres anvendelse af kædeansvar. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Nej Vi overvejer det Ja, uden økonomisk hæftelse men med andre kontraktlige krav Ja, med økonomisk hæftelse for underentreprenørers ansatte På førstepladsen er kommuner, der ikke anvender kædeansvar. Dernæst kommer kommuner som overvejer at indføre kædeansvar. Slutteligt er der kommuner, som allerede anvender det. For disse er kommuner med økonomiske hæftelse placeret ringere end uden økonomisk hæftelse.

18 Kommunerne og erhvervslivet side 18/24 Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kontrol af kædeansvar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om hvorledes tilsynet med kædeansvar udføres. Kommuner som ikke anvender kædeansvar er placeret i samme gruppe som dem, der tjekker op via byggemøder eller ved begrundet mistanke. Kommunerne er således placeret efter følgende hierarki, hvor den øverste valgmulighed foretrækkes. Kommunen tjekker op via byggemøder, ved begrundet mistanke eller anvender slet ikke kædeansvar Stikprøvekontrol eller anmeldeordning Regelmæssig kontrol af ekstern kontrolenhed eller intet tilsyn Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Kommunerne er rangordnet efter deres brug af partnerskabsaftaler og uddannelsesklausuler. Det foretrækkes, at kommunerne anvender partnerskabsaftaler, og at de ikke anvender uddannelsesklausuler. Kommuner, der ikke har en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri eller ikke er i dialog om partnerskabsaftale, opgøres som havende uddannelsesklausuler, da man ifølge kommuneaftalerne skal have en af delene.

19 Kommunerne og erhvervslivet side 19/24 Kommunerne er rangordnet i følgende kategorier: Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Indgået dialog om partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Bruger uddannelsesklausuler Dansk Byggeri. Opgjort pr.20. maj

20 Kommunerne og erhvervslivet side 20/24 Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Denne indikator er baseret på tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højest fuldførte uddannelse. Der er set på andelen af erhvervsuddannede i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Der ses både på andelen af erhvervsuddannede eksklusiv erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen samt andelen af erhvervsuddannede i bygge- og anlægsbranchen. Kommunerne rangordnes således, at kommunerne med den højeste erhvervsuddannelsesfrekvens får den bedste placering. Dette er gjort for erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsuddannede og erhvervsuddannede indenfor bygge- og anlægsbranchen. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden af de to placeringer hvor erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg vægter 100 procent, og erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsbranchen vægter 75 procent. Uddannelsesdata for 2014 er angivet med højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2013, mens der er anvendt kommunernes befolkningstal pr. 1. januar Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Data er hentet den 26. februar Langtidsledighed Langtidsledigheden er defineret som langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige personer i de enkelte kommuner, det vil sige andelen af langtidsledige. Der er anvendt et simpelt gennemsnit af ledigheden i de enkelte måneder i Kommunerne rangordnes, således at kommunen med færrest langtidsledige placeres bedst på ranglisten. og Dansk Byggeri. Data er hentet den 9. april Nyledige i arbejde Parameteren beskriver andelen af beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 12 måneder efter ny-ledighed i forhold til kommunens samlede antal ny-ledige personer fra det pågældende rullende/løbende år. Parameteren viser altså hvor mange af de nyledige, der ikke ender i langtidsledighed. Der er anvendt tal for senest tilgængelige rullende år, hvilket er 2. kvartal kvartal Jo større andel i beskæftigelse, jo bedre placering har kommunen fået.

Kommunerne og erhvervslivet

Kommunerne og erhvervslivet Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2014 Kommunerne og erhvervslivet side 2/25 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...

Læs mere

Notat 4. oktober 2016 J-nr.: /

Notat 4. oktober 2016 J-nr.: / Notat 4. oktober 2016 J-nr.: 81855 / 2313517 Fremgang i udliciteringen på de tekniske områder Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 42,5 procent i 2015. Det er en fremgang på 2,4 procentpoint

Læs mere

Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder

Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder Notat 21. jul 2014 Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne sidste år udliciterede flere vej- og parkopgaver end nogensinde før. I 2013

Læs mere

Notat 13. juli 2015 J-nr.: 81855 / 2214155

Notat 13. juli 2015 J-nr.: 81855 / 2214155 Notat 13. juli 2015 J-nr.: 81855 / 2214155 Udliciteringen på de tekniske områder står i stampe En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 40,1 procent,

Læs mere

Notat 26. januar 2016 J-nr.: / Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder

Notat 26. januar 2016 J-nr.: / Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder Notat 26. januar 2016 J-nr.: 81855 / 2259405 Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at selvom der har været en generel fremgang i udliciteringen

Læs mere

Notat. 28. juni 2010

Notat. 28. juni 2010 Notat 28. juni 2010 Kommunerne kan udlicitere 90 procent af vej- og parkopgaverne uden at sænke kvaliteten Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at over halvdelen af kommunale park- og vejopgaver, fortsat

Læs mere

Notat 8. november 2016 J-nr.: / Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve

Notat 8. november 2016 J-nr.: / Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve Notat 8. november 2016 J-nr.: 81855 / 2341085 Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem

Læs mere

Notat Erhvervsklima-analyser. Dansk Byggeri og Dansk Industri. Byggesagsbehandling

Notat Erhvervsklima-analyser. Dansk Byggeri og Dansk Industri. Byggesagsbehandling HOLBÆK KOMMUNE Notat Erhvervsklima-analyser Dato: 22. september 2016 Sagsb.: JEM Dir.tlf.: 72 36 47 26 E-mail: jem@holb.dk Dansk Byggeri og Dansk Industri Dette notat vil gennemgå, hvilke muligheder der

Læs mere

Notat 07. august 2015 J-nr.: /

Notat 07. august 2015 J-nr.: / Notat 7. august 21 J-nr.: 818 / 2271 Håndtering af erhvervsaffald i kommunerne Ny analyse fra Dansk Byggeri giver et billede af erhvervsvenligheden i affaldssektoren. Der ses på tre punkter: Tilgængelighed

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015 Indhold 3 Forord: Kommunerne er vigtige for vækst 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 8 Byggesagsbehandling 8 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013 Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat Byggesagsbehandling 7 Sagsbehandlingstid 8 Offentliggjorte

Læs mere

Notat. Mulige forbedringstiltag for en bedre placering i Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed 2015

Notat. Mulige forbedringstiltag for en bedre placering i Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed 2015 Notat Mulige forbedringstiltag for en bedre placering i Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed 2015 INDHOLD OVERORDNET RESULTAT... 2 VÆGTNING... 3 BYGGESAGSBEHANDLING... 4 SAGSBEHANDLINGSTID (#97)...

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 7 Byggesagsbehandling

Læs mere

DANSK BYGGERI KOMMUNERNE OG ERHVERVSLIVET VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

DANSK BYGGERI KOMMUNERNE OG ERHVERVSLIVET VÆKST OG BÆREDYGTIGHED DANSK BYGGERI KOMMUNERNE OG ERHVERVSLIVET DANSK BYGGERI KOMMUNERNE OG ERHVERVSLIVET Holbæk Kommunes placering: 44 RESULTAT HOLBÆK KOMMUNE Hovedpointer: -28 parametre, der er vægtet forskelligt -> Fremgang

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 7 Byggesagsbehandling

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2017

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2017 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 17 Indhold 3 Forord: Gode erhvervsvilkår starter i byrådet 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 8 Byggesagsbehandling 8 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet

Kommunerne og erhvervslivet Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2013 Kommunerne og erhvervslivet side 2/22 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling...

Læs mere

Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur

Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur Budget- og regnskabssystem 4.2 - side 1 Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende det kommunale vejvæsen samt udgifter og indtægter i forbindelse med

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet

Kommunerne og erhvervslivet Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2016 Kommunerne og erhvervslivet side 2/26 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016 Indhold 3 Forord: Kommuneanalyse et dialogværktøj 3 Kort om analysen 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 8 Byggesagsbehandling

Læs mere

Det gennemsnitlige byggesagsgebyr pr. time er steget fra 602 kr. i 2015 til 620 kr. i 2016

Det gennemsnitlige byggesagsgebyr pr. time er steget fra 602 kr. i 2015 til 620 kr. i 2016 Notat Maj 216 Byggesagsgebyrerne stiger i kommunerne En ny analyse viser, at det gennemsnitlige byggesagsgebyr er vokset fra 62 kr. i 215 til 62 kr. i 216 i de kommuner, der opkræver et byggesagsgebyr.

Læs mere

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen Notat April 215 Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner har valgt at afskaffe gebyret på byggesager. Samtidig går størstedelen

Læs mere

Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur

Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.2 - side 1 Dato: December 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende

Læs mere

Notat 02. august 2016

Notat 02. august 2016 Notat 02. august 2016 J-nr.: 81855 / 2312604 Stor spredning i byggesagsbehandlingstiden blandt kommunerne Der er stor forskel på sagsbehandlingstiden af byggesager blandt kommunerne. Ser man på nettosagsbehandlingstiderne,

Læs mere

Notat 8. oktober 2015 J-nr.: 81855 / 2234333. Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat

Notat 8. oktober 2015 J-nr.: 81855 / 2234333. Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat Notat 8. oktober 215 J-nr.: 81855 / 2234333 Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne i 214 investerede knap 16,5 mia. kr. i bygninger

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne

Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne Notat Februar 2017 Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne fortsætter i 2017. Fire

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Erhvervssekretariatet. Erhvervsråd. September 2013 Af: Sekretær Mille Stilling

GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Erhvervssekretariatet. Erhvervsråd. September 2013 Af: Sekretær Mille Stilling GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Erhvervssekretariatet Referat af Erhvervsrådets møde 10.09.2013 Erhvervsråd September 2013 Af: Sekretær Mille Stilling Medlemmer: Udpeget af Gladsaxe Byråd Borgmester

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor April 2004 BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x Fortsat stor byggeaktivitet. x Godt 710.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1.

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Forventet regnskab kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt

Forventet regnskab kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt BUDGETOPFØLGNING PR. UDVALGET FOR TRAFIK, TEKNIK OG MILJØ Tekst Jordforsyning 0-1 0 Faste ejendomme 2.877 36 3.077 200 Fritidsområder, fritidsfaciliteter, natur og miljø 5.424 986 5.377-47 Redningsberedskab

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats NOTAT 17. juli 2013 Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats J.nr. 2013-0005802 2. og 4. kt./kba, Rgr Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Erhvervspolitik 2014-2020

Erhvervspolitik 2014-2020 Erhvervspolitik 2014-2020 1 stevns kommune Erhvervspolitikken 2014-2020 Erhvervspolitik i samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns erhvervsråd Vision: Vi skal skabe økonomisk vækst og arbejdspladser

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Byggevirksomheden i Århus Kommune, 2004 Antallet af fuldførte boliger i 2004 udgjorde 1.800 boliger, hvilket er et fald på 183 i forhold til

Læs mere

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr.

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr. Bilag 1: Notat - bemærkninger fra byggesagsafdelingen til 5 punkter. Gebyrfastsættelse - Byggesagsbehandling Planudvalget skal tage stilling til følgende 5 punkter 1. Skal kommunen opkræve byggesagsgebyrer,?

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Resultater Jobcentrets mål Ministermål

LEDIGHED OG INDSATS. Resultater Jobcentrets mål Ministermål LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 2 marts 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Modtagere af uddannelseshjælp

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Notat Håndtering af vedrørende byggesagsgebyrer. Dato: Opdateret den Sagsnr: 2014/24367

Notat Håndtering af vedrørende byggesagsgebyrer. Dato: Opdateret den Sagsnr: 2014/24367 Håndtering af vedrørende byggesagsgebyrer Opdateret den 20.12.2016 Center for Teknik Team Byg Tlf. 4849 2450 Instruks om byggesagsgebyr tek-post@horsholm.dk horsholm.dk Gebyret på alle byggesager, der

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Side 2 af 8 Når kommunen indgår en aftale med en ekstern leverandør er det også muligt at indføje en uddannelsesklausul i kontrakten. Uddannelsesklausulen pålægger leverandøren krav om at tilbyde et antal

Læs mere

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN

Læs mere

Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale

Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale DI Juli 2015 Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale i kommunerne, 2014 1. Resultater kort - Kommunernes konkurrenceudsættelse (målt ved IKU) har rykket sig med 0,4 pct.point i 2014 svarende

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver 1 af 7 21-08-2013 12:58 Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver Journal nr. 4/0106-0401-0008/ISA/JEBA Kapitel 6 i Konkurrenceredegørelsen 2006 ser på markedet for grønne opgaver. Grønne opgaver er

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011 Maj 0 Med kilde i Danmarks Statistik Byggevirksomheden. kvar 0 Det samlede påbegyndte etageareal er steget med 0 pct. i første kvar i 0 i forhold til første offentlig af samme kvar sidste år. Dette skyldes

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Energirenovering blandt husejere

Energirenovering blandt husejere Energirenovering blandt husejere Spørgeskemaundersøgelse blandt husejere, sommeren 2013 Energirenovering blandt husejere 1. august 2013 side 2/7 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens målgruppe... 3 Boligernes

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget Pr. ultimo oktober 2015 Teknik- og Miljøudvalget Tillægsbevillinger Omplaceringer s procent 73.959-1.012 0 72.947 42.217 57,9 71.389-1.558 0 Natur og miljø 16.644-1.020 0 15.624 12.457 79,7 14.066-1.558

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen DI Hovedstaden Møde med Borgmester Jesper Würtzen Ballerup Kommune 12. marts 2014 Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen Bestyrelsesmedlem for DI Hovedstaden Steen Nørby Nielsen, Divisionsdirektør i Siemens

Læs mere

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: BALLERUP 41,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: KOLDING 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 1 marts 2014. Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 1 marts 2014. Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 1 marts 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede

Læs mere

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6 JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

7. Ejendomsbeskatningen

7. Ejendomsbeskatningen 131 7. Ejendomsbeskatningen 7.1 Grundlaget for ejendomsbeskatningen Grundlaget for ejendomsbeskatningen er den senest foretagne offentlige vurdering inden skatteårets begyndelse. Bestemmelserne om vurdering

Læs mere

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FURESØ 26,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT. FREDERIKSHAVN 63,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Notat. Center for Miljø og Teknik. Dato: Sagsnr.: 14/ Emne: Notat vedr. gebyrfastsættelsen for 2015

Notat. Center for Miljø og Teknik. Dato: Sagsnr.: 14/ Emne: Notat vedr. gebyrfastsættelsen for 2015 Center for Miljø og Teknik Dato: 16.10.2014 Sagsnr.: 14/19697-7 Notat Emne: Notat vedr. gebyrfastsættelsen for 2015 Dette notat redegør for gebyrfastsættelsen for byggesagsbehandling for 2015. Herunder

Læs mere

Byggelovens gebyrregler. Oplæg v/fuldmægtig Sezen Zeynep Celik

Byggelovens gebyrregler. Oplæg v/fuldmægtig Sezen Zeynep Celik Byggelovens gebyrregler Oplæg v/fuldmægtig Sezen Zeynep Celik EMNER - Baggrund og formål med gebyrreglerne - Gebyrvejledningen - Byggelovens 28, stk. 1 - Hvad må man opkræve gebyr for? - Gebyr efter tidsforbrug

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: THISTED 35,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere