Kommunerne og erhvervslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunerne og erhvervslivet"

Transkript

1 Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2015

2 Kommunerne og erhvervslivet side 2/24 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid... 5 Offentliggjorte konkrete mål... 5 Timepris... 6 Skatter og afgifter... 7 Dækningsafgift... 7 Udviklingen i dækningsafgiften... 7 Grundskyld... 7 Indkomstskat... 8 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver... 9 Udlicitering på de tekniske områder... 9 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Udbudspolitik Arbejdsgaranti Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Langtidsledighed Nyledige i arbejde Jobcentres virksomhedskontakt Erhvervsfrekvens Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder... 23

3 Kommunerne og erhvervslivet side 3/24 Beregning af rangorden Indekset for kommunernes erhvervsvenlighed er blevet foretaget ud fra 29 indikatorer. Kommunerne er rangordnet i forhold til de andre kommuner. Det vil sige, at de får en placering fra 1 til 98 for hver indikator. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. Som udgangspunkt deler de den bedste placering, men ved enkelte indikatorer anvendes den gennemsnitlige placering. Hvilken metode, der anvendes, er angivet ved beskrivelsen af de pågældende indikatorer i baggrundsnotatet. Placeringerne fra 1 til 98 for hver indikator bliver regnet sammen til én værdi ud fra en vægtning af parameterens vigtighed. Vægtningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Slutteligt bliver den samlede rangorden bestemt, hvor kommunerne placeres fra 1 til 98. I forhold til sidste års analyse er der fjernet en enkelt indikator, mens enkelte andre er blevet ændret. Indikatoren om arbejdsklausuler er bortfaldet, da de fleste kommuner i dag arbejder med arbejdsklausuler, og der derfor ikke er selvstændig information i parameteren. To indikatorer under arbejdsmarked og uddannelse er bortfaldet og erstattet af to nye parametre. I modsætning til sidste år, hvor der måltes der på andelen af ledige, der manglede henholdsvis samtaler og tilbud fra jobcenteret til tiden, måles der nu på jobcentrenes kontakt med virksomheder samt andelen af nyledige, der er tilbage i job. Årsagen til dette er, at de data, der blev benyttet sidste år ikke længere offentliggøres. Under byggesagsbehandling er parameteren for sagsbehandlingstiden genindført, da Energistyrelsen i år har offentliggjort nye data. Til gengæld er parameteren for gebyrmodellen udgået, da den ikke længere er relevant, da alle kommuner ifølge lovgivningen skal opkræve et eventuelt gebyr via en timepris.

4 Kommunale kendetegn Arbejdsmarked og uddannelse Udbudspolitik Erhvervsa ffald Konkurren ceudsætte lse af driftsopga ver Skatter og afgifter Byggesag sbehandli ng Kommunerne og erhvervslivet side 4/24 Vægtning Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om, hvor vigtige de enkelte parametre vurderes at være for en kommunes erhvervsvenlighed. Det er således blot vigtigheden af de enkelte parametre, som virksomhederne bliver spurgt til, og ikke hvad virksomhederne synes om erhvervsvenligheden i de enkelte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført af 101 medlemmer af Dansk Byggeri. Det er færre end sidste år. Resultatet vurderes dog at være tilfredsstillende, da vægtningen ikke afviger markant fra analysen i Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægtes halvt. Det drejer sig parametre markeret med lilla nedenfor. Den halve vægt er indregnet i figuren. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sagsbehandlingstid Offentliggjorte konkrete mål Timepris Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat Udlicitering på tekniske områder Udvikling i udlicitering på tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Erhvervsuddannede Langtidsledighed Nyledige i arbejde Kontakt med virksomheder Erhvervsfrekvens Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder Anm.: Parametre som kommunen ikke har direkte indflydelse på vægter halvt. De er markeret med lilla

5 Kommunerne og erhvervslivet side 5/24 Byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiderne viser det antal dage, som det i gennemsnit tager at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start til slut. Sagsbehandlingstiderne viser således den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er givet en byggetilladelse det vil sige bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen af byggesagen. Der tages udgangspunkt i den seneste oversigt fra Energistyrelsen, som omhandler sager indkommet efter marts 2009, hvor der er givet byggetilladelse mellem marts 2014 og marts Kommunerne rangordnes efter den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer byggesager. Jo lavere sagsbehandlingstid kommunen har, jo bedre. Energistyrelsen. Data er hentet den 5. maj Offentliggjorte konkrete mål Kommunerne skal i dag offentliggøre servicemål for byggesagsbehandlingstiden. Det varierer dog fra kommune til kommune hvordan de har offentliggjort kommunens servicemål. På visse hjemmesider fremgår det tydeligt, at der er tale om kommunens servicemål, hvorimod det på andre hjemmesider snarere fremgår, som kommunens forventede sagsbehandlingstid. Et af formålene med offentliggjorte servicemål, er at ansøgeren kan opleve en større forudsigelighed om ventetiden, hvorfor der i denne analyse ikke skelnes mellem om det er offentliggjort som et konkret servicemål eller som forventet sagsbehandlingstid. I analysen skelnes der mellem to typer servicemål for sagsbehandlingstiden. Den ene er enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil samt garager, carporte og udhuse og lignende småbygninger, mens den anden er erhvervs- og etagetilladelser. Oplysningerne er fordelt på følgende kategorier: Kommunen har offentliggjort begge typer servicemål Delvis offentliggjort servicemål: Vi har fundet mål for én af kategorierne Nej / ikke fundet: Kommunen har ikke offentliggjort noget servicemål, målene er ikke oplyst på hjemmesiden eller de er ikke fundet. For de to indhentede mål har vi beregnet et gennemsnit og rangordnet kommunerne efter dette. Derefter kommer de kommuner, hvor vi kun har fundet servicemål for den ene kategori. Disse indplaceres også efter opgivne sagsbehandlingstid. Kommuner uden offentliggjorte servicemål eller hvor intet er fundet placeres på sidstepladsen.

6 Kommunerne og erhvervslivet side 6/24 Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Oplysningerne er indhentet fra kommunernes hjemmeside over to perioder. Den første periode var den 24. april til den 29. april Her blev alle kommuner gennemgået. Den anden indsamlingsperiode var den 8. maj til den 15. maj. I denne periode blev de kommuner, hvor der var tvivl eller hvor der var ingen/delvis offentliggjorte servicemål gennemgået igen. Timepris De indhentede oplysninger for byggesagsgebyrerne for standardbygninger er opdelt på fire forskellige bygningstyper. Disse bygningstyper er enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri. Fra og med den 1. januar 2015 skal kommunerne opkræve byggesagsgebyr ud fra den faktiske anvendte tid, og kommunerne har derfor timepriser på byggesagsbehandling nu, hvor mange kommuner sidste år opkrævede gebyrer ud fra byggeriets størrelse. Det vil sige at gebyrerne ikke omregnes og rangordnes ud fra Energistyrelsens bygningsmål, men i stedet for prisen pr. time. Kommunernes gebyrstørrelse er rangordnet indenfor hver af de fire bygningstyper, således at kommunen med den laveste timepris opnår den bedste placering. På baggrund af rangordenen inden for de fire bygningstyper beregnes en samlet placering. Kommunernes hjemmesider i perioden fra den 3. til den 27. februar 2015, den 21. til den 24. april 2015 og igen den 26. maj 2015.

7 Kommunerne og erhvervslivet side 7/24 Skatter og afgifter Dækningsafgift Dækningsafgiften kan betragtes som skatten på forretningsejendomme. Det er en afgift, som kommunerne kan vælge at opkræve af de ejendomme, som anvendes til afgiftspligtige formål. Den afkræves af ejendommes forskelsværdi, som er forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Rangordnen af kommunerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af dækningsafgiften i Jo lavere sats for dækningsafgiften jo bedre. Kommuner uden en dækningsafgift er således bedst placeret. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 2. februar Udviklingen i dækningsafgiften Parameteren rangordner kommunerne ud fra udviklingen i promillesatsen fra 2014 til 2015 i promillepoint. Kommuner, som ikke opkræver dækningsafgift, er placeret bedst. Herefter gælder det, at en sænkning af dækningsafgiften foretrækkes. En kommune som har sænket dækningsafgiften til et niveau på nul fra år 2014 til 2015 (dvs. afskaffet dækningsafgiften) placeres lige så godt som en kommune, der hverken opkrævede dækningsafgift i 2014 eller Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 2. februar Grundskyld Der betales ejendomsskat (grundskyld) af en ejendoms grundværdi. Kommunerne fastsætter grundskyldspromillen, som skal være mellem 16 og 34 promille af grundværdien. Ud fra grundskylden for 2015 er der foretaget en simpel rangordning af kommunerne, hvor en lav sats for grundskyldspromillen foretrækkes. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Data er hentet den 2. februar 2015.

8 Kommunerne og erhvervslivet side 8/24 Indkomstskat Indkomstskattesatsen, også kaldet udskrivningsprocenten, opkræves af borgernes indkomst og påvirker derved erhvervslivets evne til at tiltrække medarbejdere. Der er lavet en simpel rangorden af den kommunale udskrivningsprocent for En lav sats er foretrukket. Danmarks Statistik. Data er hentet den 2. februar 2015.

9 Kommunerne og erhvervslivet side 9/24 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udlicitering på de tekniske områder Der er i analysen taget udgangspunkt i den Private Leverandør Indikator (PLI) 1, som den er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, ud af dem som kan udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. I analysen er der kun medtaget de funktioner, som Dansk Byggeris interessegruppe for konkurrenceudsættelse har vurderet falder inden for de tekniske områder. De medtagne konti samt en kort beskrivelse af dem kan ses nedenfor. Det er de kommunale regnskaber for 2014, der analyseres. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de 1 Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2014 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en, når man ser på alle funktionsområder.

10 Kommunerne og erhvervslivet side 10/24 enkelte vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og

11 Kommunerne og erhvervslivet side 11/24 udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Der er set på udviklingen i PLI en på vej- og parkområdet (se metode for dette ovenfor) fra 2007 til Der er foretaget en rangordning ud fra udviklingen i procentpoint i denne periode. Jo større fremgang i udliciteringen jo bedre placering. Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Dansk Byggeri. Kommunale entreprenør- og materielgårde Det er analyseret hvor mange ansatte, der er i de kommunale entreprenør- og materielgårde pr indbyggere i kommunen. Her er der anvendt antallet af fuldtidsansatte i februar 2015 i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. januar 2015 i kommunerne. Antallet af ansatte inden for vej- og parkområdet er fremfundet via den kommunale kontoplan. Her er der anvendt de arbejdsfunktioner, som efter Dansk Byggeris vurdering forholdsvis entydigt falder inden for vej- og parkområdet. De medtagne funktioner samt en kort beskrivelse er angivet nedenfor. Det vil ikke være alle områder, der i alle kommuner falder inden for vej- og parkområdet, da kommunerne kan have organiseret sig forskelligt. Vi har dog valgt at medtage funktionerne alligevel, da det er områder, som nemt vil kunne varetages af private virksomheder. Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v.

12 Kommunerne og erhvervslivet side 12/ Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri.

13 Kommunerne og erhvervslivet side 13/24 Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Denne indikator udregnes ud fra, hvor mange genbrugspladser virksomhederne har adgang til, hvornår de har adgang til dem, hvor mange kommuner virksomhederne kan aflevere affald i, og hvor fordelagtige genbrugspladsernes åbningstider er. Gennem den vægtning af de fire parametre, som fremgår nedenfor, rangordnes kommunerne. Jo større et vægttal, jo vigtigere er parameteren. Det ses, at erhvervsvenlige åbningstider er det, der lægges mest vægt på. Erhvervsvenlighed i åbningstid (vægt 6). Parameteren evaluerer, hvor godt åbningstiderne passer de erhvervsdrivende. Først beregnes det maksimale tidsrum virksomhederne har adgang til at aflevere affald. Hvis eksempelvis en kommune har to genbrugspladser, hvor den ene har åbent fra 7:00-14:00, og den anden har åbent fra 11:00-18:00, vil denne kommunes maksimale tidsrum være fra 7:00-18:00. Derefter opdeles denne maksimale åbningstid i henholdsvis en peaktid og en ikke-peaktid, hvor peaktid er defineret som tidsrummet fra kl til kl Peak og ikke-peak timer vægtes således, at åbne timer uden for peaktid kun tæller halvt. Forsætter man med det tidligere eksempel betyder det, at peaktiden er fra 7:00 til 17:00 og ikkepeak fra 17:00 til 18:00. Samlet er der åbent på kommunens affaldspladser i 11 timer, hvoraf de 10 timer er i peaktiden og 1 er i ikke-peaktiden. Når erhvervsvenligheden af kommunens åbningstid vurderes, beregnes det på følgende vis (10 1) + (1 1 2 ) =10,5 Slutteligt summeres beregningerne af de vægtede åbningstider for alle hverdage, hvilket danner værdien Erhvervsvenlighed i åbningstid Antal kommuner med i samarbejde (vægt 3) Flere kommuner driver deres genbrugspladser i samarbejde med andre kommuner. Denne del af parameteren svarer til antallet af kommuner, der hører under samme affalds- og genbrugsvirksomhed Den samlede åbningstid (vægt 2). Dette tal svarer til det samlede antal timer, som alle tilgængelige genbrugspladser har åbent divideret med antallet af kommuner, der er med i samarbejdet Antallet af tilgængelige pladser (vægt 1) Her forstås antallet af pladser, der er adgang til. Genbrugspladser, der er adgang til gennem ovennævnte samarbejde, tæller også med. Antallet af pladser sættes i forhold til antallet af kommuner, der deltager i et eventuelt samarbejde

14 Kommunerne og erhvervslivet side 14/24 Der laves en samlet rangorden ud fra de fire parametres vægt, hvor en højere vægt tæller tungere. Det vil sige, at det vigtigste delelement er erhvervsvenlighed i åbningstiderne efterfulgt af hvor mange kommuner, som deltager i et eventuelt samarbejde. Data er indsamlet på kommunale og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 18. marts til den 17. april. Gebyrer Målet med denne indikator er at fremhæve de billigste og mest fleksible kommuner. Kommunerne har sammensat gebyrerne for anvendelse af genbrugspladserne meget forskelligt, så for at sammenligne kommunernes gebyrer, har vi udarbejdet tre cases, som repræsenterer tre forskellige typer virksomheders brug af genbrugspladserne. De tre cases er skitseret i tabellen nedenfor. Første case henvender sig til enkeltmandsvirksomheder, der med én bil benytter genbrugspladsen 1-2 gange om ugen. Case 2 definerer en lidt større virksomhed med syv ansatte og fem biler, der benytter genbrugspladsen 4-5 gange om ugen. Case 3 er igen en lidt større virksomhed med 15 ansatte og 10 tilmeldte biler, som har større behov for at kunne aflevere sit affald regelmæssigt. Opbygning af cases Case 1 Case 2 Case 3 Antal besøg Antal ansatte Antal tilmeldte biler Antal p numre Vægt i ton Virksomhedernes omkostning ved brug af genbrugspladserne er for hver kommune beregnet ud fra de tre cases. Derefter beregnes en overordnet pris via nedenstående vægtning. Hvis man i en kommune kan vælge mellem flere forskellige prisstrukturer, er den billigste anvendt i analysen. Da virksomheder sjældent vil aflevere alt sit affald i én kommune, er der for antal besøg og vægt regnet med, at 25 procent af affaldet afleveres andre steder. I tabellen er de 25 procent ikke fjernet. Vægtning af cases Case 1 57 % Case 2 29 % Case 3 14 % Det foretrækkes, at kommunerne er fleksible, hvilket bedst sikres, når virksomheden kan betale pr. gang, de afleverer affald (fx ved en pris pr. biltype eller ved betaling efter vægt). Derfor opdeles rangordningen af denne parameter i to. Først rangordnes de kommuner, hvor man har mulighed for at betale pr. gang efter deres vægtede gebyr. Derefter rangordnes de kommuner, hvor man ikke kan betale pr. gang efter deres gebyr. Kommuner, hvor det ikke har været muligt at finde gebyret, er placeret sidst på ranglisten.

15 Kommunerne og erhvervslivet side 15/24 Data er indsamlet fra kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 18. til den 26. marts 2015, fra den 1. til den 8. april 2015 og den 7. maj Administrationsgebyr Kommunerne kan opkræve et administrationsgebyr for alle virksomheder, hvad enten virksomhederne anvender den kommunale genbrugsplads eller ej. Kommunerne er ved denne parameter rangordnet fra lavest til højest, hvor kommuner med lavt gebyr foretrækkes. Kommuner, som ikke opgiver deres administrationsgebyr, er placeret dårligst på listen. Data er indhentet på kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 18. marts til den 14. april. Der er forsøgt at indhente data for de sidste kommuner i perioden fra den 7. til den 22. maj.

16 Kommunerne og erhvervslivet side 16/24 Udbudspolitik Udbudspolitik Kommunerne stilles nedenstående tre spørgsmål, hvor de ved hvert spørgsmål bliver givet et point for et ja, og to for et nej. Herefter gælder det om at have så få point som muligt. Der beregnes således en samlet score over de tre spørgsmål, og denne samlede score angiver placeringen på ranglisten. Spørgsmålene er som følger (svarmulighederne er ja og nej ved alle tre spørgsmål): Har kommunen en opdateret tilgængelig politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver? Har kommunen formuleret en flerårig strategi for konkurrenceudsættelse af driftsopgaver? Har kommunen udarbejdet information, vejledning, håndbog eller lignende om sin udbudsproces til virksomheder, der er interesserede eller vil byde på kommunale udbud? Kommuner, som ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige placering. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsgaranti Kommunen er blevet stillet følgende spørgsmål. Har kommunen en nedre beløbsgrænse for entreprisesummen før der stilles krav om garantier fra entreprenøren?. Svarmuligheder har været følgende: Der stilles krav ved alle projekter Mellem 0 og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Den nedre grænse er kr. eller mere Stiller aldrig krav om arbejdsgarantier Herefter er deres svar blevet rangordnet efter beløbsstørrelsen. De kommuner, der ikke stiller krav til beløbsstørrelsen, placeres bedst på ranglisten, herefter følger kommuner med en høj beløbsgrænse, før kravet stilles. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang.

17 Kommunerne og erhvervslivet side 17/24 Der er ændret i ordlyden i spørgsmålet og svarmulighederne ved dette spørgsmål i forhold til sidste år for at gøre spørgsmålet nemmere at besvare. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Dialogmøder Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inviterer virksomheder til orientering om kommunale byggeprojekter. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Mindst én gang om året Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Deres svar rangordnes efter, hvor ofte disse møder afholdes. Jo tiere kommunerne afholder dialogmøder, jo bedre placeres de på ranglisten. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kædeansvar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres anvendelse af kædeansvar. Kommunerne har haft følgende svarmuligheder: Nej Vi overvejer det Ja, uden økonomisk hæftelse men med andre kontraktlige krav Ja, med økonomisk hæftelse for underentreprenørers ansatte På førstepladsen er kommuner, der ikke anvender kædeansvar. Dernæst kommer kommuner som overvejer at indføre kædeansvar. Slutteligt er der kommuner, som allerede anvender det. For disse er kommuner med økonomiske hæftelse placeret ringere end uden økonomisk hæftelse.

18 Kommunerne og erhvervslivet side 18/24 Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Kontrol af kædeansvar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om hvorledes tilsynet med kædeansvar udføres. Kommuner som ikke anvender kædeansvar er placeret i samme gruppe som dem, der tjekker op via byggemøder eller ved begrundet mistanke. Kommunerne er således placeret efter følgende hierarki, hvor den øverste valgmulighed foretrækkes. Kommunen tjekker op via byggemøder, ved begrundet mistanke eller anvender slet ikke kædeansvar Stikprøvekontrol eller anmeldeordning Regelmæssig kontrol af ekstern kontrolenhed eller intet tilsyn Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som har haft mulighed for at besvare fra den 8. april til og med den 31. maj Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. Kommuner som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser er blevet kontaktet af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Kommunerne er rangordnet efter deres brug af partnerskabsaftaler og uddannelsesklausuler. Det foretrækkes, at kommunerne anvender partnerskabsaftaler, og at de ikke anvender uddannelsesklausuler. Kommuner, der ikke har en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri eller ikke er i dialog om partnerskabsaftale, opgøres som havende uddannelsesklausuler, da man ifølge kommuneaftalerne skal have en af delene.

19 Kommunerne og erhvervslivet side 19/24 Kommunerne er rangordnet i følgende kategorier: Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Indgået dialog om partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Bruger uddannelsesklausuler Dansk Byggeri. Opgjort pr.20. maj

20 Kommunerne og erhvervslivet side 20/24 Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Denne indikator er baseret på tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højest fuldførte uddannelse. Der er set på andelen af erhvervsuddannede i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Der ses både på andelen af erhvervsuddannede eksklusiv erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen samt andelen af erhvervsuddannede i bygge- og anlægsbranchen. Kommunerne rangordnes således, at kommunerne med den højeste erhvervsuddannelsesfrekvens får den bedste placering. Dette er gjort for erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsuddannede og erhvervsuddannede indenfor bygge- og anlægsbranchen. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden af de to placeringer hvor erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg vægter 100 procent, og erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsbranchen vægter 75 procent. Uddannelsesdata for 2014 er angivet med højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2013, mens der er anvendt kommunernes befolkningstal pr. 1. januar Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. Data er hentet den 26. februar Langtidsledighed Langtidsledigheden er defineret som langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige personer i de enkelte kommuner, det vil sige andelen af langtidsledige. Der er anvendt et simpelt gennemsnit af ledigheden i de enkelte måneder i Kommunerne rangordnes, således at kommunen med færrest langtidsledige placeres bedst på ranglisten. og Dansk Byggeri. Data er hentet den 9. april Nyledige i arbejde Parameteren beskriver andelen af beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 12 måneder efter ny-ledighed i forhold til kommunens samlede antal ny-ledige personer fra det pågældende rullende/løbende år. Parameteren viser altså hvor mange af de nyledige, der ikke ender i langtidsledighed. Der er anvendt tal for senest tilgængelige rullende år, hvilket er 2. kvartal kvartal Jo større andel i beskæftigelse, jo bedre placering har kommunen fået.

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015 Indhold 3 Forord: Kommunerne er vigtige for vækst 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 8 Byggesagsbehandling 8 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 7 Byggesagsbehandling

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014

Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2014 Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 7 Byggesagsbehandling

Læs mere

Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur

Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur Budget- og regnskabssystem 4.2 - side 1 Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende det kommunale vejvæsen samt udgifter og indtægter i forbindelse med

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Erhvervssekretariatet. Erhvervsråd. September 2013 Af: Sekretær Mille Stilling

GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Erhvervssekretariatet. Erhvervsråd. September 2013 Af: Sekretær Mille Stilling GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Erhvervssekretariatet Referat af Erhvervsrådets møde 10.09.2013 Erhvervsråd September 2013 Af: Sekretær Mille Stilling Medlemmer: Udpeget af Gladsaxe Byråd Borgmester

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen Notat April 215 Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner har valgt at afskaffe gebyret på byggesager. Samtidig går størstedelen

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Erhvervspolitik 2014-2020

Erhvervspolitik 2014-2020 Erhvervspolitik 2014-2020 1 stevns kommune Erhvervspolitikken 2014-2020 Erhvervspolitik i samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns erhvervsråd Vision: Vi skal skabe økonomisk vækst og arbejdspladser

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver

Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver 1 af 7 21-08-2013 12:58 Baggrundspapir til kapitel 6 - Grønne opgaver Journal nr. 4/0106-0401-0008/ISA/JEBA Kapitel 6 i Konkurrenceredegørelsen 2006 ser på markedet for grønne opgaver. Grønne opgaver er

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Side 2 af 8 Når kommunen indgår en aftale med en ekstern leverandør er det også muligt at indføje en uddannelsesklausul i kontrakten. Uddannelsesklausulen pålægger leverandøren krav om at tilbyde et antal

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007. Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007. Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.0 - side 1 Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Denne hovedkonto omfatter

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 2: Lokale rammevilkår Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Lokale rammevilkår såsom skat, administration

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Skat 2013. Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig

Skat 2013. Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig Skat 2013 Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig Hold øje med ejendomsvurderingen og ejendomsskatterne det lønner sig. Vi har i de senere år oplevet fald i ejendomspriserne, hvilket også bliver afspejlet

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2011

Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2011 Sektorbeskrivelse for Miljø- og teknik udvalget (note X) 1.000 kr., netto Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelse til korr. budget 2011 *

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12 Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Indledning... 1 Afsnit 2 - De forfatningsretlige regler for opkrævning af gebyrer... 1 Afsnit 3

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Energimærkning marts 2011 Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Baggrund og formål Fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger 40 procent af

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015 Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015 1/5 1 Formål Ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 har Folketinget besluttet, at kommunerne skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.0 - side 1. Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Budget- og regnskabssystem 4.0 - side 1. Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Budget- og regnskabssystem 4.0 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Denne hovedkonto omfatter udgifter

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhed

Undersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhed KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Undersøgelse af kommunernes entreprenørvirksomhed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Nedrivningspulje 2013 Teknik & Miljø

Nedrivningspulje 2013 Teknik & Miljø Nedrivningspulje 2013 Teknik & Miljø Vejledning til ansøgere 1 Hvad gives der tilskud til Fra nedrivningspuljen kan gives tilskud til: 1. prioritet. Nedrivninger med statsligt tilskud hvor der ydes op

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE Indhold A. GENERELT B. KATEGORI 1 SIMPLE KONSTUKTIONER C. KATEGORI 2 ENFAMILIEHUSE, RÆKKEHUSE OG SOMMERHUSE D. KATEGORI 3 IKKE KOMPLEKST BYGGERI

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Budgetsammendrag - Politisk organisation

Budgetsammendrag - Politisk organisation Økonomiudvalget 884.818-5.283.082 883.767-5.298.331 883.766-5.375.111 867.654-5.478.147 Fælles område -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 1 Drift -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 06 Fællesudgifter og administration

Læs mere

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Takstblad for byggesagsbehandling I Ishøj Kommune for 2015

Takstblad for byggesagsbehandling I Ishøj Kommune for 2015 Takstblad for byggesagsbehandling I Ishøj Kommune for 2015 Inkl. instruks for opgørelse af sagsbehandlingstid Gyldig fra den 1. januar 2015 Center for Miljø og Teknik Bygningsmyndigheden marts 2014 side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Skal du opføre en carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning, er der en række regler og forhold,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE BETALINGSVEDTÆGT FOR BYGGESAGSBEHANDLING I FREDERICIA KOMMUNE Gyldig fra 1. november 2011 1 Indhold A. Generelt B. Kategori 1 Simple konstuktioner C. Kategori 2 Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse D.

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere

Formanden mener... nyhedsbrev nr. 15 31. august 2015

Formanden mener... nyhedsbrev nr. 15 31. august 2015 Foto-montage af Life-Boats sejlende forbi Utzon-centret i Aalborg. Læs mere om projektet på side 7 i nyhedsbrevet Formanden mener... Under overskriften Skumsprøjt, vind og sol er ikke nok, skriver fagleder

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr

Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Byggesag & Erhvervsafdelingen Roskilde Kommune, December 2014 Sagnr. 266019 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 1 - HJEMMEL... 1 LOVGRUNDLAG... 1 28 I BYGGELOVEN... 1 BR10

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Folkeregister m.v. Folkeregisteroplysninger... 75 75 Ungdomslegitimation... 150 150

Folkeregister m.v. Folkeregisteroplysninger... 75 75 Ungdomslegitimation... 150 150 ØKONOMIUDVALGET TAKSTER Borgerservice Folkeregister m.v. Folkeregisteroplysninger... 75 75 Ungdomslegitimation... 150 150 Påligning af bøder og gebyrer i henhold til Folkeregisterlovgivningen: For sen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Ny udbuds- og indkøbspolitik. Varer, tjenesteydelser og byggeog anlægsopgaver

Ny udbuds- og indkøbspolitik. Varer, tjenesteydelser og byggeog anlægsopgaver Ny udbuds- og indkøbspolitik Varer, tjenesteydelser og byggeog anlægsopgaver Udbudsrettens grundprincipper 1 Pligt for kommunale myndigheder til at udbyde et område, når den samlede anslåede kontraktværdi

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

19. marts 2015. Takstoversigt 2015 Inkl. bilag vedr. Favrskov Forsyning samt Lokaleleje i Kulturhuse

19. marts 2015. Takstoversigt 2015 Inkl. bilag vedr. Favrskov Forsyning samt Lokaleleje i Kulturhuse 19. marts 2015 Takstoversigt 2015 Inkl. bilag vedr. Favrskov Forsyning samt Lokaleleje i Kulturhuse 1 Gebyrer og afgifter m.v. Ejendomsoplysninger Ejendomsoplysninger 400,00 400,00 BBR-meddelelser 70,00

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Konkrete udviklingstiltag. Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune

Konkrete udviklingstiltag. Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune Konkrete udviklingstiltag Erhvervsservice og én indgang til Aalborg Kommune fokus på myndighedsbehandlingen 1. Kommunikations- og dialogindsats (eksternt fokus) 2.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere