Aktiviteterne i projektet har koncentreret sig om følgende tre underprojekter:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiviteterne i projektet har koncentreret sig om følgende tre underprojekter:"

Transkript

1 Rapport over projekt: Udbredelse af lugtstofferne geosmin og MIB i danske dambrug DFFE J. nr Oversigt over aktiviteter i projektet Aktiviteterne i projektet har koncentreret sig om følgende tre underprojekter: (1) Udvikling og afprøvning af en katalysator til fjernelse af geosmin og MIB (2) Forekomst af geosmin og MIB i forskellige typer af dambrug (3) Kvantificering af mængden af geosmin-producerende bakterier (actinomyceter) i dambrug I projektet har der været ansat to videnskabelige medarbejdere i sammenlagt 12 måneder. Endvidere har Dansk Akvakultur ydet konsulentbistand til spørgeskemaundersøgelse over lugt- og smagsproblemer i danske dambrug. Til gennemførelse af projektet bevilgede DFFE kr. 6., hvoraf kr blev anvendt til overhead på KVL. Projektperioden har været 15. juli 24 til 31. december 26 Kort faglig baggrund for projektet Mange mikroorganismer i vand kan danne lugtstofferne geosmin og MIB (methylisoborneol). Stofferne har en jordagtig lugt og smag (som muldjord). Forekomsten af lugtstofferne udgør et stigende problem verden over, både ved anvendelse af overfladevand til drikkevand og ved opdræt af fisk i ferskvand, da stofferne trænger ind i fiskene og giver dem en ubehagelig smag. Lugtstofferne dannes både af cyanobakterier (også kaldet blågrønalger) og bakterier tilhørende gruppen actinomyceter. Vores tidligere analyser viser, at actinomyceter er langt de vigtigste lugtstofproducerende organismer i danske dambrug. Fisk optager især lugtstofferne fra det omgivende vand gennem deres gæller. Da stofferne er fedtopløselige, opkoncentreres de op til 4 gange i fiskenes fedtvæv. Det betyder, at fisk med et højt fedtindhold typisk indeholder en større mængde geosmin end fedtfattige fisk. Opkoncentreringen forklarer også, hvorfor stofferne ofte kan smages og lugtes i fiskene, selv om koncentrationen i vandet er forholdsvis lav. Hvis fiskene overføres til rent vand (uden geosmin og MIB) i nogle dage inden slagtning, kan indholdet af lugtstoffer reduceres. Indholdfortegnelse 1. Fotokemisk nedbrydning af naturligt forekommende geosmin fra dambrug... side 2 2. Forekomst af geosmin og MIB i forskellige typer af danske dambrug... side 5 3. Kvantificering af antal geosmin-producerende bakterier (actinomyceter) i dambrug... side 8 4. Spørgeskemaundersøgelse over geosmin i åle- og dambrug side 1 5. Aktuel status over geosmin i dambrug sommeren side 1 Publikationer... side 11 Samlet budget for projektet... side 12 1

2 Resultater fra projektet (1) Fotokemisk nedbrydning af naturligt forekommende geosmin fra dambrug Denne del af projektet blev gennemført af DHI Vand og Miljø A/S i samarbejde med KVL Sværtnedbrydelige stoffer i vand kan ofte fjernes med en såkaldt avanceret oxidationsproces. En af disse metoder er fotokemisk nedbrydning ved UV-lys og med titaniumdioxid som katalysator (UV/TiO 2 ). Metoden har også vist sig effektiv til nedbrydning af geosmin i rent vand, f.eks. drikkevand (Lawton et al. 23). Rensning med UV/TiO 2 er en effektiv vandrensningsmetode, hvis effekt dog er påvirket af høje koncentrationer af organisk materiale. Da der i vandet i dambrug ofte findes ret høje koncentrationer af organisk stof, kan man frygte at dette organiske stof vil interferere med den fotokemiske nedbrydning af geosmin og reducere effekten af processen. For at afdække potentialet for anvendelse af vandrensning med UV/TiO 2 -teknikken, blev der gennemført laboratorieforsøg med vand indsamlet fra et ålebrug og et dambrug i Jylland. Ålebruget blev valgt, da tidligere prøvetagninger har vist et relativt konstant forhøjet niveau af geosmin i vandet. Eksperimentelt arbejde I januar 26 blev der hentet vand fra et indendørs ålebrug og Dambrug A (mindre model 1 anlæg) i Jylland. Vandet blev transporteret fra Jylland til DHIs laboratorier i Hørsholm i 25 l plastdunke med tætsluttende låg. Dagen efter indsamling blev der udtaget prøver af vandet til geosminbestemmelse. Et pilotanlæg blev herefter konstrueret og bestod af et TiO 2 -belagt rør, hvori en 2 W UV-kilde var anbragt. UVkilden udsendte lys i et bredere UV-område og havde en effekt på ca. 3% ved 254 nm. Anlægget kunne i alt rumme 4 l forsøgsvand i et lukket system, hvoraf 3 l var placeret i et reservoir og 1 l var placeret i UV/TiO 2 reaktoren. Vandet blev pumpet rundt mellem reaktor og reservoir med et flow på 2 Reservoir l/time (Figur 1). Reaktor Umiddelbart inden forsøgets start blev vandet tilsat en geosminopløsning med en slutkoncentration på 1 ng/l for at sikre en tilpas høj startkoncentration til eksperimenterne. Den tilsatte geosmin var fremstillet af firmaet Sigma-Aldrich. Figur 1. Forsøgsopstilling: 4 l forsøgsvand i et lukket system med 3 l i reservoir og 1 l i reaktor. Flowraten var 2 l/time. Vandet pumpes igennem et TiO 2 belagt rør (reaktor) hvor UV-kilden også sidder. UV kilde udsender lys ved 254 nm. 2

3 Efter tænding af lampen blev der i forsøget udtaget prøver til geosminbestemmelse til tiden, 15, 3, 6, 12 min. Samtidigt blev vandet scannet i bølgelængdeintervallet fra 19 til 54 nm ved forsøgets start og efter 12 min. Herved kan det ses om UVbehandlingen ændrede den spektrale sammensætning af vandet og hermed af det organiske indhold. Der blev gennemført forsøg med vand fra de to dambrug, samt med ionbyttet vand med og uden lys som reference. Resultater 15, 1, ng/l 5,, 2, 15, ng/l 1, 5, Dambrug A time (min) Ålebrug De naturlige koncentrationer af geosmin i vandet var 39,7 ng/l og 8,2 ng/l for henholdsvis ålebruget og ørredbruget (data ikke vist). Denne forskel i naturlig geosmin koncentration må bl.a. tilskrives at temperaturen i det indendørs ålebrug var på omkring 22 C, hvilket giver gode væksttbetingelser for de geosmin-producerende organismer, mens temperaturen i ørredbruget var tæt på C., 1, 8, ng/l 6, 4, 2,, time (min) Ionbyttet vand time (min) Figur 2. Geosmin koncentrationen i vand behandlet med TiO 2 over en periode på 12 minutter. Forsøgene verificerede, at UV/TiO 2 behandlingen var effektiv til at nedbryde og fjerne geosmin i vandet fra de to fiskeopdræt (Figur 2). I vand fra ålebruget blev geosminindholdet reduceret fra ca. 143 ng/l til 1 ng/l i løbet af 12 minutter. I vand fra dambruget blev geosmin reduceret fra ca. 125 ng/l til 33 ng/l i samme periode. I rent ionbyttet vand blev geosmin reduceret fra ca. 1 ng/l til ca. 33 ng/l i løbet af de 12 minutter. Effektiviteten af UV/TiO 2 reaktoren faldt således en del efterhånden som forsøgene skred frem, hvilket både kunne ses af restmængden af geosmin til tiden 12 minutter og af ændringerne i nedbrydningsraten (ikke vist). Den højeste rate blev fundet i det første forsøg (vand fra ålebruget), mens raten var lavest i det sidste forsøg med ionbyttet vand tilsat geosmin. Faldet i effektivitet tilskrives, at TiO 2 -overfladen bliver mættet med organiske stoffer fra vandet, hvorved de reaktive områder reduceres. Dette fænomen underbygges af den ændrede spektrale sammensætning i vandet før og efter de 12 timer UV-behandling (Figur 3 næste side). 3

4 6 5 Ålebrug før behandling Ålebrug efter behandling Dambrug før behandling Dambrug efter behandling Geosmin standard 4 Absorbans Bølgelængde [nm] Figur 3. Scan af vand før og efter behandling, samt geosmin stamopløsning fra 19 til 54 nm Konklusion Eksperimenterne med vand fra to forskellige dambrug viste, at UV/TiO 2 behandlingen er en effektiv metode til at nedbryde og fjerne geosmin i vand. Forsøgene indikerede dog også, at metoden er følsom overfor høje koncentrationer af organisk materiale vandet, som det f.eks. ofte forekommer i dambrug. For at metoden kan overføres til praktisk anvendelse i dambrug, er der derfor et behov for at udføre yderligere tests af, hvordan det kan undgås at TiO 2 -overfladen bliver mættet og hermed inaktiveret af organisk stof, eller hvorledes man let kan reaktivere overfladen for herved at opnå en optimal fjernelse af geosmin. 4

5 (2) Forekomst af geosmin og MIB i forskellige typer af danske dambrug Denne del af projektet blev gennemført af KVL I perioden marts til november 25 blev der med månedlige intervaller udtaget prøver i følgende fire dambrug: Dambrug A, Dambrug B, Dambrug C og Dambrug D. Dambrug A og B benytter recirkulation, mens anlæg D kun anvender recirkulation om sommeren. Anlæg C anvender ikke recirkulation. I de enkelte dambrug blev der udtaget prøver af indløbsvand, af vandet i i udvalgte damme og bagkanaler (hvor vandet fra dammene samles inden rensning), samt af vand fra udløb eller efter rensefiltre (i det recirkulerede anlæg A). I laboratoriet blev der foretaget analyser af indholdet af geosmin, næringssalte (N og P), antal geosmin-producerede bakterier (actinomyceter) samt totalt antal bakterier. Lugtstofferne geosmin og MIB blev analyseret ved såkaldt solid phase microextraction (SPME) og GC-MS. Desværre kunne metoden af tekniske grunde ikke anvendes til at bestemme mængden af MIB med en acceptabel præcision, og derfor måtte rutineanalyser af MIB opgives. Enkelte analyser af MIB indicerede, at indholdet af stoffet var 2-4% af indholdet af geosmin. Indholdet af geosmin i de undersøgte dambrug er i det følgende vist for udvalgte prøvetagningsdatoer. Til orientering skal det oplyses, at menneskers nedre grænse for at smage geosmin i vand er ca. 3 ng/l, mens grænsen i en ørredfilet er på ca. 3 ng/kg kød. En ørred optager geosmin via gællerne og vil typisk koncentrere stoffet 4 gange over en periode på 4-6 dage. Det betyder, at en koncentration på f.eks. 5 ng/l i vandet vil medføre en koncentration på ca. 2 ng/kg fisk. Dette er ca. 6 gange over grænsen for at smage geosmin i fiskekødet. Dambrug A Anlægget består af ca. 5 rektangulære cementbassiner, hver indeholdende omkring 4 m 3 vand. Recirkuleret vand udgør 95-98% af vandet i dammene. Vandet renses ved hjælp af et mikrofilter med 12 µm porestørrelse og et avanceret biofilm-anlæg bestående af leca-sten med en stor overflade og gennembobling med luft. Materiale fra overfladen af biofilm-anlægget havde en tydelig lugt af geosmin. Geosmin (ng/l) feb 1. maj 29. juni 1. aug 4. nov Dambrug A 1 Indløb Dam 2 Dam 14 Efter mikrofilter Efter biofilter Indholdet af geosmin i indløbet (lokal bæk) var 1-3 ng/l, mens koncentrationen af geosmin i dammene varierede fra 8 til 45 ng/l. De laveste værdier (1-2 ng/l) blev målt i maj og juni. Der var ingen reduktion af geosmin under rensningen af vandet i dambruget. Der er derimod en svag tendens til et højere indhold af geosmin i vandet efter rensning. 5

6 Dambrug B Anlægget består af ca. 5 cirkulære cementbassiner med en diameter på 4 m og en dybde på 1,5 m. Der anvendes grundvand fra boring. Vandet genbruges op til ca. 5 gange inden mekanisk rensning og passage gennem biofilter med leca-sten. Leca-stenene havde en tydelig geosminlugt. Geosmin (ng/l) Dambrug B 15. mar 1. maj 29. jun 1. aug 4. nov Indløb Dam 6 Dam 18 Udløb Indholdet af geosmin i indløbsvandet ca. 3 ng/l, men op til 5 ng/l blev målt. I dammene var indholdet ng/l, dog lavere i maj måned (<5 ng/l). Der var en tydelig effekt af rensning, idet indholdet af geosmin brev reduceret til 2-3%. Dambrug D og tilhørende put-and-take sø Dambruget består af ca. 4 jorddamme hver indeholdende omkring 2 m 3 vand. Produktionen af fisk i dammene anvendes primært i en mindre put-and-take sø ved dambruget. Vandet i dammene recirkuleres om sommeren. Der sker tilsyneladende ingen egentlig rensning af vandet i dambruget. 8 6 Geosmin (ng/l) 4 2 Dambrug D og put-and-take sø 15. mar 1. maj 29. jun 1. aug 4. nov Indløb Dam 1 Bagkanal Udløb Sø Søens indløb Geosmin-indholdet i indløbet (lokal bæk) var 2-3 ng/l. I dammene var indholdet typisk 4-8 ng/l. Indholdet af geosmin i udløbet var typisk identisk med indholdet i dammene, men en svag reduktion blev målt i august og november. I den nærliggende put-and-take sø var geosminindholdet 4-6 ng/l, men den 29. juni blev 77 ng/l målt. Der var en tydeligt geosminlugt i luften ve dammen. For at reducere optagelse af geosmin i fiskene, bliver der dagligt tilført nye fisk til søen i et antal, som modsvarer det fangne antal fisk. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem antallet af geosmin-producerende bakterier i søen og den høje forekomst af geosmin i juni måned. 6

7 Dambrug C og nærliggende put-and-take søer Dambruget består af ca. 4 traditionelle jorddamme med et varierende indhold af vand. Det er oplyst, at der ikke anvendes recirkulation. På dambrugets hjemmeside oplyses det dog, at der delvist sker recirkulation af vandet. Omfanget af vandrensning er ikke bekendt Geosmin (ng/l) 2 1 Dambrug C og put-and-take søer 15. mar 1. maj 29. jun 1. aug 4. nov Indløb Dam 3 Bagkanal Udløb Sø 1 Sø 2 Geosminindholdet i indløb (lokal bæk) og damme var 2-5 ng/l i både indløb og damme. Der var typisk lidt lavere koncentration i udløbet end i dammene, hvilket typer på vis renseeffekt. I put-and-take søerne var der et højere indhold af geosmin (9-3 ng/l), men indholdet varierede fra 2 ng/l (sø 2 i juni) til 52 ng/l i november i sø 1. Opholdstiden af vandet i søerne er ikke oplyst. Konklusion 1. Indholdet af geosmin er typisk højere i anlæg med recirkulation end i traditionelle dambrug. 2. En kraftig geosminlugt i leca-sten i dambrugenes renseanlæg tyder på, at en del (eller det meste) af geosminen stammer fra bakteriefilm på overfladen af stenene i renseanlæggene. 3. Put-and-take søer synes at have et højere geosminindhold end dambrug og kan lejlighedsvis opnå betydelige koncentrationer. 7

8 (3) Kvantificering af mængden af geosmin-producerende bakterier (actinomyceter) i dambrug. Denne del af projektet blev gennemført af KVL Analyser af bakterier i dambrugene omfattede bestemmelse af det totale antal bakterier i vandet og optælling af antallet af lugtstof-producerende actinomyceter. Det totale antal bakterier blev bestemt ved mikroskopisk optælling efter mærkning af bakterierne med et fluorescerende farvestof. Actinomyceter er skrevet i anførselstegn, da betegnelsen actinomyceter ikke er systematisk entydig. Her omfatter actinomyceter samtlige filament-dannende bakterier tilhørende gruppen af actinobakterier. Disse bakterier antages at være de vigtigste geosmin-producerende bakterier i vandmiljøer. Bakterierne blev kvantificeret med en fluorescens-hybridiseringsmetode, hvor man anvender et lille stykke specifikt DNA, der binder sig til bakteriernes ribosomale RNA. Det totale antal bakterier var typisk højere i traditionelle dambrug end i dambrug med recirkulation. Dette er eksemplificeret med data fra dambrug A (recirkulation) og Dambrug D (ingen recirkulation). 3. feb 2,5 2, Dambrug A 1. maj 29. juni 1. aug 4. nov Antal bakterier (1 9 /l) 1,5 1,,5, Indløb Dam 2 Dam 14 Dam 29 Dam 32 Efter mikrofilter Efter biofilter I Dambrug A var antallet af bakterier <,5 mia/l i februar og august, og mellem 1,5 og 2,2 mia/l på de øvrige prøvetagningsdatoer. Rensning af vandet (mikrofilter og biofilter) synes ikke at have en entydig effekt på reduktion af antallet af bakterie i vandet. Antal bakterier (1 8 /l) Dambrug D og put-and-take sø 15. mar 1. maj 29. jun 1. aug 4. nov Indløb Dam 1 Dam 2 Dam 6 Bagkanal Udløb Sø Søens indløb I Dambrug D var antallet af bakterier mellem 7 og 16 mia/l i marts og maj, og mellem 1 og 3 mia/l på de øvrige datoer. I put-and-take søen var indholdet lavere end i dammene i marts og maj, men højere på de øvrige datoer. 8

9 Antallet af filament-dannende actinobakterier (formodes at repræsentere antallet af geosminproducerende bakterier) varierede fra 5 til 22 mio/l, svarende til omkring 1-5% af det totale bakterieantal, dog med en ret stor variation. Der var ofte en forholdsvis stor forskel fra dam til dam og fra dambrug til dambrug, og der blev ikke fundet umiddelbare effekter af recirkulation. Variationen forekom dog heller ikke at være relateret til f.eks. årstid, lokalitet eller antal fisk i dammene, men kan være forårsaget af parametre, som ikke blev undersøgt. En afbildning af antallet af actinomyceter i forhold til indholdet af geosmin i vandet viser ganske interessant, at der synes at være en tendens til, at mængden af geosmin øges med antallet af actinobakterier. Se figuren neden under Actinobakterier (millioner/l) Dambrug A Dambrug B Dambrug C Dambrug D Geosmin (ng/l) Observationen er specielt overraskende, da den omfatter miljøer med meget forskelligt næringsindhold for bakterierne: indløb, damme og søer. Ifølge litteraturen kan en reduktion af bakteriernes næringsmængder stimulere dannelsen af geosmin, men det er ikke entydigt bevist. Hvis den fundne relation mellem mængden af geosmin og actinobakterier er generel, kan denne viden måske anvendes til fremtidig monitering af geosminindhold, f.eks. ved udvikling af DNA-chips målrettet mod de geosmin-producerende actinobakterier. Konklusioner 1. Der synes at være et generelt højere totalindhold af bakterier i dambrug med traditionel vandføring end med recirkulation 2. Antallet af actinobakterier udgør nogle få procent af det samlede antal bakterier i vandet. 3. Der blev fundet en positiv korrelation mellem mængden af geosmin og antallet af geosminproducerende actinobakterier i de undersøgte dambrug. 9

10 4. Spørgeskemaundersøgelse over geosmin i åle- og dambrug 25 Denne del af projektet blev gennemført af Dansk Akvakultur i samarbejde med KVL I samarbejde med Dansk Akvakultur blev der i begyndelsen af 25 udsendt spørgeskemaer vedrørende geosminproblemer til 25 dam- og ålebrug. Nogle af dambrugene havde også Putand-Take søer i forbindelse med fiskeopdrættet. Af de udsendte spørgeskemaer blev 82 skemaer returneret. I besvarelserne oplyste 19%, at de havde oplevet jordsmag, men kun 4% tilkendegav, at jordsmagen forekom ofte (se figur). Undersøgelsen viste, at 42% af de akvakulturer, der havde oplevet jordsmag, benyttede recirkuleret vand. Kun 19% af de anlæg, hvor der ikke var konstateret jordsmag, benyttede recirkulering. Aldrig Sjældent Ofte Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen. Figuren viser hvor mange dambrugere, der havde oplevet jordsmag i fiskene 5. Aktuel status over geosmin i dambrug sommeren 26 Denne del af projektet blev gennemført af KVL Indholdet af geosmin i vandet i ca. 2 forskellige dambrug blev analyseret i juli måned 26, da virksomheden Agustson-Hevico A/S i Vejle i juni måned modtog en række klager over jordsmag i virksomhedens røgede ørredfileter. De undersøgte dambrug omfattede både gennemstrømningsanlæg og anlæg med recirkulation. I hvert dambrug blev der udtaget prøver af et produktionsbassin og et leveringsbassin. I leveringsbassinerne bliver det tilstræbt at holde en renere vandkvalitet end i produktionsbassinerne, f.eks. ved anvendelse af grundvand. Resultaterne viste, at indholdet af geosmin i de traditionelle anlæg typisk var 3-7 ng/l i både produktionsbassiner og leveringsbassiner (koncentrationen i indløbsvandet var,5-2 ng/l), men i anlæg med recirkulation var geosminindholdet ng/l i produktionsbassiner og 5-6 ng/l i leveringsbassiner. I et enkelt dambrug var der dog 22 ng/l. Der var altså et forhøjet indhold af geosmin i anlæggene med recirkulation. På basis af vores målinger opfordring bad Agustson-Hevico dambrugerne med et højt geosminindhold om at anvende renene vand i leveringsbassinerne, samt at forsøge at ændre de metoder, som anvendes til rensnings af vandet. Årsagen hertil var, vi i flere af dambrugenes rensningsanlæg havde fundet en stor forekomst af geosmin-producerende mikroorganismer (sandsynligvis actinomyceter). Sidst i august måned 26 bad Agustson-Hevico os om at genmåle de dambrug, hvor der i juli måned havde været høje mængder af geosmin. Analyserne viste igen et forhøjet geosminindhold i 3 dambrug med recirkulation (34-46 ng/l), mens 2 af dambrugene kun indeholdt 2-4 ng/l. Der har ikke været mulighed for at analysere indholdet af geosmin-producerende bakterier i anlæggene, men resultaterne viser, at indholdet af geosmin kan variere meget, både sæsonmæssigt og lokalt i de enkelte dambrug. Da geosminkoncentrationer på 3-5 ng/l kan give jordsmag i ørreder, vil koncentrationer på op til 46 ng/l med stor sandsynlighed give en alvorlig jordsmag i fiskene. 1

11 Samlede konklusioner Afprøvningen af fotokatalysatoren med TiO 2 -materiale og UV-lys kunne reducere indholdet af geosmin i vand fra ca. 14 ng/l til 1 ng/l i vand fra fiskeopdræt. Metoden har således et potentiale til fjernelse af geosmin i åle- og dambrug, men der kræves en optimering og opskalering af kapaciteten, hvis den skal anvendes til en realistisk rensning af vand i et fiskeopdræt. Herudover skal den katalytiske effekt kunne opretholdes over en længere tid, ligesom geosminindholdet skal reduceres længere ned end til 1 ng/l, da denne koncentration stadigt vil være problematisk. Det forekommer muligt, at man i et dambrug f.eks. har 2 leveringsdamme, hvor vandet holdes rent med fotokatalyse. Selv om antallet af geosmin-producerende bakterier kun udgjorde en mindre del af det samlede bakterieantal i vandet i de undersøgte dambrug, synes der at være en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af geosmin og forekomsten af disse bakterier i dammene. Foreløbige analyser viser, at der i rensefiltre kan være en stor forekomst af geosmin-producerende bakterier. Det bør derfor overvejes, om renseprocedurerne kan ændres, f.eks. ved hyppig fjernelse af bakteriebelægningen fra rensefiltrene. Herved kan bakterierne ikke frigøre geosmin under rensningen af vandet. Dette er naturligvis specielt vigtigt i dambrug med recirkulation. De biologiske processer som stimulerer bakterierne til at danne geosmin er ikke kendte. Der er således ikke nogen biologisk forklaring på, hvorfor mængden af geosmin kunne variere mere end 1-gange i de prøver, som blev indsamlet fra tilsyneladende ens dambrug i sommeren 26. Det bør derfor undersøges, hvordan mængden og sammensætning af næring (organisk materiale samt N og P) i vandet påvirker væksten af de geosmin-producerende bakterier. Publikationer og formidling Danskproget artikel til dambrugere mv. Engel, P. (25) Lugtstoffer i danske dambrug. Ferskvandsfiskeribladet 13, side Resultater fra projektet er løbende formidlet til de dambrugere, hvor der har været prøvetagning (ca. 3 dambrugere), ligesom Dansk Akvakultur gennem sine konsulenter har oplyst dambrugserhvervet om geosminproblemet. Endvidere har virksomheden Agustson-Hevico A/S formidlet erfaringer fra projektet til sine leverandører af ørreder og givet forslag til ændringer af recirkulation og leveringsdamme. Forskningsartikler hvortil projektet helt eller delvist har bidraget med støtte Klausen, C., N.O.G. Jørgensen, M.A. Burford, and M. O' Donohue (24) Actinomycetes may also produce taste and odour. Water 31, side Klausen, C., M. H. Nicolaisen, B. W. Strobel, F. Warnecke, J. L. Nielsen, and N.O.G. Jørgensen (25) Abundance of actinobacteria and production of geosmin and 2-methylisoborneol in Danish streams and fish ponds. FEMS Microbiology Ecology 52, side Nielsen, J. L., C. Klausen, P. H. Nielsen, M. A. Burford, and N. O. G. Jørgensen (26) Detection of activity among uncultured Actinobacteria in a drinking water reservoir. FEMS Microbiology Ecology 55, side

12 Henvisning til metodeartikel over fotolyseteknik Lawton, L.A., P.K J. Robertson, R.F. Robertson, and F.G. Bruce (23) The destruction of 2- methylisoborneol and geosmin using titanium dioxide photocatalysis. Applied Catalysis B- Environmental 44, side Foreslået budget for projektet - Lønudgifter til udvikling og afprøvning af katalysator (ansættelse af ph.d. H.R. Kristiansen i perioden 1. november januar 25) kr. - Materialer til udvikling af katalysator kr. - Udgifter i forbindelse med udvikling og afprøvninger af katalysator, herunder rejser og kørsel kr. - Dansk Akvakulturforening: Konsulentassistance og kørsel kr. - Løn til forskningsassistent på KVL (1/ /7 25 = 9 måneder) kr. - Driftsudgifter til geosmin- og MIB analyser og arbejde med actinomyceter kr. - Overhead på KVLs projektandel (2% af 28. kr kr.) kr. Samlede udgifter kr. Regnskab afrapporteres separat for henholdsvis KVL, DHI vand og Miljø samt Dansk Akvakultur (se vedlagte). 12

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

BILAG 2: GEOSMIN OG MIB

BILAG 2: GEOSMIN OG MIB BILAG 2: GEOSMIN OG MIB Geosmin og MIB. Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur Baggrund. Geosmin og MIB er lugt- og smagsstoffer der i vand naturligt kan dannes af forskellige mikroorganismer såsom blågrønalger

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Geosmin og MIB i regnbueørreder: Sammenligning af kemisk og sensorisk analyse, samt relation til koncentration af stofferne i vandet.

Geosmin og MIB i regnbueørreder: Sammenligning af kemisk og sensorisk analyse, samt relation til koncentration af stofferne i vandet. Geosmin og MIB i regnbueørreder: Sammenligning af kemisk og sensorisk analyse, samt relation til koncentration af stofferne i vandet. Delrapport WP 3 a i projekt Dambrugsteknologi Mikael A. Petersen Institut

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Postulerede effekter TiO 2. Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt

Postulerede effekter TiO 2. Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt Postulerede effekter TiO 2 Selvrensende overflader - Renholder overflader for snavs og begroning Luftrensning - Nedbryder VOC,

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand,

Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand, Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI uln@dhigroup.com Dansk Vand, 08.11.2016 Oversigt Fra problem til vandressource! Problemet hvorfor rense? Hvordan fungerer renseanlægget?

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L9 HESNÆS HAVN, SYD

BADEVANDSPROFIL L9 HESNÆS HAVN, SYD BADEVANDSPROFIL L9 HESNÆS HAVN, SYD GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Drikkevandssediment en kilde til bekymring?

Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Sarah C.B. Christensen I samarbejde med VandCenter Syd og Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. Medforfattere: Marta Munk Tønder, Lene Crafack, Erik Arvin, Erling Nissen

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Funktionen Efter utallige forsøg er det nu lykkedes i en speciel proces, at coate og forsegle Led-hygiejne lampen med titanoxid og nanopartikler. Den coatede overflade

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Det ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov

Det ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov Det ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov Presentation af projektet Hvorfor, hvor og hvad Forsyningssikkerhed og modernet vandbehandling Fremtiden & fleksibilitet Videns center

Læs mere

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde

Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Af seniorforsker Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Få testet

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse Miljøafdelingen Afløbsregistrering Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse SPØRGSMÅL A type spildevandstank(e) 3 B og (D) tanken(e) modtager spildevand fra 4 C og (E) tanken(e) har afløb til 4 F evt.

Læs mere

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over

Læs mere

Rensning af byspildevand med alger efterår 2012

Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Udført under Grønt Center projektet: AlgeinnovationscenterLolland (AIC) Malene L. Olsen og Marvin Poulsen Indledning Alger har i de senere år fået massiv

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regn med Kvalitet Nødebo 2-3 december 2013 Katrine Nielsen PhD Student Andreas Mørch-Madsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Peter Steen-Mikkelsen

Læs mere

Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk

Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk Medlemsstat Danmark Kommune Vejen Kommune DKBW Nr. 929 Station Nr. 575-F101

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Glænø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 006H Stationsnavn Glænø Strand DKBW navn Glænø Strand Hydrologisk reference M UTM X 656038 UTM Y 6118273 Referencenet

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

SPILDEVANDSLOSNINGER. Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer

SPILDEVANDSLOSNINGER. Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer SPILDEVANDSLOSNINGER Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer Vi vejleder om den optimale løsning til opgaven! 2 SPILDEVAND

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Østrogener i det danske vandmiljø

Østrogener i det danske vandmiljø Østrogener i det danske vandmiljø Jesper Kjølholt COWI A/S Survey of Estrogenic Activity in the Danish Aquatic Environment Del A: Miljøprojekt nr. 977, 2005 Del B: Miljøprojekt nr. 1077, 2006. COWI A/S,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere