Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
|
|
|
- Caroline Dideriksen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske teori og praksis på Rudme Friskole. Vi evaluerer, fordi vi er optagede af at forbedre skolen. Evalueringen giver mening for os, når den kan bidrage til at forme fremtidens skole. Selvevalueringen på Rudme Friskole har i skoleåret 2012/13 omfattet 2 områder: Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen, Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse og Elevens alsidige udvikling. Den er udført som beskrevet i oversigten dog med små ændringer foretaget undervejs. Vi har sat gang i en 3- årig evalueringsproces, hvor de 11 centralt fastlagte områder skal evalueres. Målet er at gøre evalueringen til et naturligt og brugbart redskab til at udvikle skolen. Der findes mange evalueringsredskaber, der kan anvendes til forskellige formål. Sidste år anvendte vi hovedsageligt 3 metoder til evalueringen: SMTTE- modellen, Demokratisk- deliberativ metode og mødevirksomhed. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Kvantitativ og kvalitativ spørgeskemaundersøgelse: Der er iværksat en stor spørgeskemaundersøgelse for ansatte, forældre og elever. Målet er at undersøge skolens metoder til evaluering af elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Billedreportage: Der er iværksat en billedreportage, der har til formål at give et indblik i, hvordan der arbejdes med elevernes alsidige udvikling på Rudme Friskole. Mødevirksomhed: En del af evalueringen vil foregå som almindelige møder. Mødevirksomhed er blevet anvendt til at evaluere undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse.
2 Resume Resume af evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Med afsæt i de 3 spørgeskemaundersøgelser anbefales følgende: (se bilag 1) Ø Fortsæt med at inddrage forældre og elever i skole- hjem- samtalerne. De opleves som frugtbare. Ø Fortsæt med forarbejdet til skole- hjemsamtalerne i form af spørgeskemaer. Ø Informér forældre og elever grundigt om, hvorfor eleverne skal med til skole- hjem- samtalerne (29% er uenige i, at det er en god idé. Vi ved dog ikke om de 29% selv har prøvet at have de små elever med til samtalerne) Ø Udbyg ugeplanerne til flere fag. Ø Lærerne bør have fokus på, at eleverne ved, hvad de skal lave og ikke mindst ved, hvad de skal lære. Resume af evalueringen af undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Ø Del- og slutmål er (i forbindelse med pædagogiske dage i Ryslinge) blevet revideret i dansk, matematik og engelsk. Målet var at justere del- og slutmål, så de er i overensstemmelse med undervisningen på Rudme Friskole. Det har givet anledning til justeringer, der kan ses i fagplanerne på skolens hjemmeside. Ø Del- og slutmål anvendes konkret i årsplanerne for de enkelte fag på skolen. De fremgår af de årsplaner, der ligger på forældreintras opslagstavle og som udleveres til forældremøderne i starten af skoleåret. Ø Evalueringen har derfor ikke givet anledning nye anbefalinger indenfor dette område. Dog bør det nævnes, at arbejdet med at tydeliggøre overfor eleverne, hvilke læringsmål man arbejder med i de enkelte fag er vigtigt. Resume af evalueringen af elevens alsidige udvikling Målet var at synliggøre skolens arbejde med elevens alsidige udvikling gennem billedreportager (Bilag: se billedreportager på skolens hjemmeside) Evalueringens spørgsmål er: Giver billedreportagerne anledning til at overveje andre tiltag, der kan tilgodese elevernes alsidige udvikling?. Til det formål har vi sat billereportagerne i relation til Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Ø Vi anser arbejdet med elevens alsidige udvikling som et område, der i høj grad tilgodeses på Rudme Friskole. Men det bør løbende overvejes, hvorvidt skolens skal udbyde andre tilgange til læring, der kan tilgodese elevens alsidige udvikling.
3 Resultat af spørgeskemaundersøgelse bilag 1 Alle spørgsmål og svar i undersøgelsen er tilgængelig på skolens intrasystem. Her er en sammenfatning af de 3 undersøgelser: Resultat af spørgeskemaundersøgelse til forældrene (42 besvarelser ud af 55 familier = 76%) Skole- hjemsamtaler og informationsniveauet Ø Der er generelt tilfredshed med skole- hjemsamtalerne. Mere end 95% af forældrene giver udtryk for, at de er frugtbare i forhold til at vurdere elevernes trivsel og læring på skolen. Et stort flertal føler sig godt informeret om elevernes trivsel (78%) og faglige udvikling (88%). Der er mange positive tilkendegivelser ift. den måde samtalerne bliver afviklet på. Ø Det opleves meget positivt (98%), at de skal udfylde spørgeskemaer inden samtalerne. Ø Et flertal er enige i, at det er en god idé at have eleverne med til samtalerne allerede fra 1. klasse. Dog er 29% uenige i at det er en god idé. Det bør skolen holde øje med. Ø Ugeplanerne på forældre- og elevintra bliver fremhævet af mange som et godt informationssted. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til eleverne (59 besvarelser alle elever fra klasse) Ø Generelt giver eleverne udtryk for, at de ved, hvad de skal lave (92%) og ved, hvad de skal lære (86%). Ø Der er generelt stor trivsel blandt eleverne. Kun meget få elever giver udtryk for, at de tit er ked af at gå i skole. Ø Eleverne er generelt tilfredse med at udfylde spørgeskemaer og være med til skole- hjemsamtalerne.
4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse til lærerne Ø Generelt giver lærerne udtryk for, at de anvender mange forskellige evalueringsmetoder. Ø Skole- hjem- samtalerne opleves som meget frugtbare både ift. at hjælpe eleverne til bedre trivsel og faglig udvikling. Ø Den er den løbende (daglige/ ugentlige) samtale med eleven, der anses for at være den mest effektive metode til at hjælpe eleverne til faglig udvikling. Ø Der anvendes et bredt spektrum af tests både faglige tests (dansk/ matematik), kognitive/ problemløsningstest (CHIPS) og diagnostiske tests. Selvevaluering skoleåret 2012/13 2. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 2a Evalueringens område Evalueringsmetoder. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Her og nu (beskrivelse af status) På Rudme Friskole anvender vi følgende evalueringsmetoder til vurdering af elevernes udbytte af undervisningen: Lærerens løbende vurdering og evaluering i relation til den undervisning, der finder sted i de enkelte fag. Herunder inddragelse af elev og forældre. Forældresamtaler klasse. Forældre/elev- samtaler klasse (med eleverne). November måned. Eksterne samarbejdspartnere. Primært PPR. Tests: - diagnostiske tests i dansk og matematik. Til analyse af elevernes aktuelle faglige niveau, muligheder og problemfelter. - 2b Inddragelse af elever i Eleverne inddrages på forskellig vis i Metode Der iværksættes 3 spørgeskemaundersøgelser for at finde ud af, om de anvendte redskaber er tilstrækkelige til at evaluere på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Der vil være 3 forskellige målgrupper og 3 forskellige spørgeskemaer: 1. Spørgeskema til elever 2. Spørgeskema til forældre 3. Spørgeskema til lærerne. Undersøgelsen iværksættes i foråret Evaluerings- værkstøj Spørgeskema undersøgelse Ansvar JR Bestyrelse Resultat/ opfølgning August 2013
5 2c 2d 2e 2f- j evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Inddragelse af forældre i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Underretning om standpunkt og udbytte af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af f. generelle g. dansk h. matematik i. engelsk j. historie hvis prøvefri. evaluering af deres udbytte af Løbende samtaler. Tilbagemeldinger på den aktuelle undervisning, tests mv. Eleverne deltager i forældre/ elev- samtaler fra 4. klasse. Forældrene inddrages løbende, hvor det kan støtte elevens udbytte af Forældresamtaler én gang om året. Flere hvis nødvendigt. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres ved: Løbende samarbejde i teamet omkring klassen. Drøftelser på lærermøde. Brug af eksterne resurcer (primært PPR) Se 2b og 2c. Se 2b og 2c
6 4. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Ø Del- og slutmål er (i forbindelse med pædagogiske dage i Ryslinge) blevet revideret i dansk, matematik og engelsk. Målet var at justere del- og slutmål, så de er i overensstemmelse med undervisningen på Rudme Friskole. Det har givet anledning til justeringer, der kan ses i fagplanerne på skolens hjemmeside. Ø Del- og slutmål anvendes konkret i årsplanerne for de enkelte fag på skolen. Ø Evalueringen har derfor ikke givet anledning nye anbefalinger indenfor dette område. Dog bør det nævnes, at arbejdet med at tydeliggøre overfor eleverne, hvilke læringsmål man arbejder med i de enkelte fag er vigtigt. 3a 3b- e 3f- h 3i- j Evalueringens område Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. b. Skolens egne slutmål c. Skolens egne delmål e. Ændringer i skolens mål Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. f. Inddragelse af mål i humanistiske fag g. Inddragelse af mål i naturfaglige fag h. Inddragelse af mål i praktisk- musiske fag Lever skolen op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Her og nu (beskrivelse af status) Rudme Friskole har nedskrevne undervisningsmål for fagene dansk, matematik, engelsk og fortælling. I de øvrige fag følges Fælles Mål. Beskrivelse og evaluering af egne delmål og ændringer i målene. Metode Delmål i dansk, matematik og engelsk evalueres. Der tages stilling til eventuelle ændringer i del- og slutmålene. Der indsamles eksempler fra årsplanerne på, hvordan man anvender mål i hh. f. humanistiske fag (dansk) g. naturfaglige fag (matematik) h. praktisk- musiske fag (lærere) Giver eksemplerne anledning til overvejelser om ændringer i fagplanerne? Hvad gør skolen for at leve op til målene? Evaluerings- værkstøj Møde- virksomhed Møde- virksomhed Ansvar Resultat/ opfølgning JR Lærere JR Lærere JR Lærere JR August 2013 August 2013 August 2013 August 2013
7 4. Elevens alsidige udvikling 4a 4b 4c Evalueringens område Elevens alsidige udvikling i fagene. Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling. Her og nu (beskrivelse af status) I Faghæftet 47 for folkeskolen, peges der på 3 konkrete forudsætninger for elevernes alsidige udvikling i skolen: 1. Elevens lyst til at lære mere. 2. Elevens mulighed for at lære på forskellige måder. 3. Elevens mulighed for at lære sammen med andre. Værdigrundlaget for Rudme Friskole (se nedenfor) er gennemsyret af en ambition om at styrke elevens alsidige udvikling. I skolens dagligdag arbejdes der med en række metoder til udvikling af elevens alsidige udvikling. Som den del af selvevalueringen for 2013, vil vi lave billedreportager indenfor nogle centrale områder, der er centrale for os, når vi arbejder med elevens alsidige udvikling. Det er en del af vores pædagogiske fundament, at forsøge at pirre elevens nysgerrighed og evnen til at undres. Vi ser det som helt centralt, at stimulere elevens lyst til at lære mere. Derfor holder vi stadig fast i morgensang og fortælling, der udgør en kilde til inspiration og undren for alle på skolen både børn og voksne. Morgensangen er stedet, hvor alle mødes hver dag og er derfor også et tydeligt eksempel på fællesskabets betydning på Rudme Friskole. De seneste år har vi arbejdet med forskellige metoder, der giver eleverne mulighed for at lære på forskellige måder. Det gælder især Læringsstile, men også storyline, cooperative learning, filosofi, projektarbejde og IT kan nævnes. Disse metoder vil indgå som en del af selvevalueringen. Metode Billedreportager, der i ord og billeder beskriver, hvordan der arbejdes med elevernes alsidige udvikling på Rudme Friskole. Der laves følgende reportager: (sorteres ) Elever arbejder med læringsstile Elever har udeundervisning Elever arbejder med IT Elever har filosofi Elever har projekt Elever arbejder med deres læringsmiljø Elever arbejder med Cooperative Learning. Billedreportagerne lægges ud på intra. Hér kan man kommentere på, hvordan skolens arbejder med elevernes alsidige udvikling. Evaluerings- værkstøj Billedreportager evalueres mundtligt og skriftligt Ansvar Resultat/ opfølgning JR Lærere August 2013
8 Bilag 1a Spørgeskemaundersøgelse til elever, forældre og lærere: Evalueringsmetoder. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Der iværksættes 3 spørgeskemaundersøgelser for hh. elever, forældre og lærere. Der vil især være 2 fokusområder i undersøgelsen og evalueringen: 1. I undersøgelserne vil der være særligt fokus på skole- hjem- samtalerne. Som noget nyt har vi i år valgt at eleverne fra klasse også skal deltage i skole- hjem- samtalerne (hidtil har eleverne deltaget fra 4. klasse). Skole- hjem- samtalerne og især betydningen af elevernes deltagelse - vil være det ene fokusområde. 2. På Rudme Friskole anvender vi hverken nationale tests eller elevplaner. Hvilke metoder anvendes i stedet til vurdering af elevernes faglig standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Metoder til vurdering af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen vil være det andet fokusområde. Dette er samtidig en opsamling på sidste års selvevaluering, hvori det anbefales, at Det bør overvejes, hvordan skolen fortsat vil inddrage eleverne i Det gælder både medindflydelse på forskellige undervisningsforløb og det gælder inddragelse af eleverne, så de oplever et medansvar for egen læring. Der iværksættes i første omgang kvantitative spørgeskemaundersøgelser, der besvares på skoleintra af de tre målgrupper. Der kan efterfølgende følges op med kvalitativt interview, hvis et særligt område viser sig at skulle belyses mere indgående. Oversigt over hvilke områder, der ønskes belyst i evalueringen 2a 2b Evalueringens område Spørgsmål til undersøgelserne Målgruppe for spørgsmålet Evalueringsmetoder. Hvordan vurderes elevernes faglige standpunkt og generelle L Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af udbytte af undervisningen af lærerne? Hvilke systematiske metoder anvendes? L - samtale med eleven - skole- hjem- samtaler - logbog - diktater - tests - afleveringsopgaver Inddragelse af elever i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af - andre metoder Hvilke tests anvendes i dansk? Hvilke tests anvendes i matematik? Hvilke tests anvendes i andre fag? Hvilke tests anvendes til vurdering af børn med behov for specielt tilrettelagt undervisning? Hvordan inddrages eleverne i: - læringsmål i undervisningsforløb? - delmål for elevens faglige og sociale udvikling? - Fælles sociale og faglige mål for klassen? L L L L L, E
9 2c 2d 2e 2 f- j Inddragelse af forældre i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Underretning om standpunkt og udbytte af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af f. generelle g. dansk h. matematik i. engelsk j. historie hvis prøvefri. Hvordan inddrages eleverne i skole- hjem- samtalerne? L, E Hvordan inddrages forældrene i skole- hjemsamtalerne? L, F Hvordan orienteres forældrene om elevens faglige og sociale L, F udvikling? Hvilke handlemuligheder har forældre og lærere, når der L, F opstår tvivl om elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan samarbejder lærerne om elevernes faglige L standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? - i forbindelse med skole- hjem- samtalerne? - det løbende samarbejde omkring klassen og klassens elever? Hvordan underrettes forældre om elevernes faglige L, F standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan underrettes eleverne om elevernes faglige L, E standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Dette område indgår som en del af de ovenstående spørgsmål. Udformning af spørgeskemaerne Indledning til spørgeskemaundersøgelsen: I forbindelse med skolens selvevaluering 2013 skal vi evaluere, hvordan vi vurderer elevernes standpunkt og generelle udbytte af Derfor har vi iværksat 3 spørgeskemaundersøgelser til hh. lærerne, eleverne og forældrene. Besvarelserne vil blive brugt til at analysere, på hvilke områder vi kan blive bedre, når vi skal vurdere elevernes udbytte af Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, der ikke kan besvares i undersøgelsen er I velkomne til at kontakte Jakob Ringgaard. Jeg håber I vil give jer tid til at levere vigtigt input til os, så vi kan blive bedre. God fornøjelse!
10 Spørgsmål Afkrydsning?* Kommentar Lærer Metoder til evaluering at elevernes faglige Hvor ofte anvendes følgende metoder til at vurdere elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen: - samtale med eleven Afkryds - skole- hjem- samtaler (ofte ) - logbog - diktater - tests - afleveringsopgaver i dansk - afleveringsopgaver i matematik - andre metoder Skole- hjem- samtaler Hvordan forberedes skole- hjem- samtalerne? (besvar) Skole- hjem- samtaler - Det er en god idé at have eleverne med til skole- hjem- samtaler fra 1. klasse. Afkryds - Skole- hjem- samtalerne opleves som frugtbare i forhold til at vurdere elevernes trivsel og læring i skolen Afkryds - Det vil være godt at have skole- hjem- samtaler 2 gange om året. Andre kommentarer til skole- hjem- samtalerne (besvar) Tests Hvilke tests anvendes i dansk? Hvilke tests anvendes i matematik? Hvilke tests anvendes i andre fag? Hvilke tests anvendes til vurdering af børn med behov for specielt tilrettelagt undervisning? Hvordan inddrages eleverne i faglige og sociale mål? Besvar Andet Hvilke handlemuligheder anvender du som lærer, når du bliver i tvivl om elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? - sparring med andre lærere - sparring med skoleleder - inddragelse af forældre - inddragelse af eleven Besvar Ofte/ sjæld
11 - hjælp fra PPR- konsulent - tests - andet Hvordan underrettes forældrene om elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Generelle kommentarer til denne undersøgelse Foræ. Skole- hjem- samtaler - Det er godt for forældrene, at udfylde spørgeskemaer med vores børn inden samtalerne. - Det er en god idé at have eleverne med til skole- hjem- samtaler allerede fra 1. klasse. - Skole- hjem- samtalerne opleves som frugtbare i forhold til at vurdere elevernes trivsel og læring i skolen - Det vil være godt at have skole- hjem- samtaler 2 gange om året. Andre kommentarer til skole- hjem- samtalerne Tag stilling til følgende udsagn: - Generelt bliver jeg godt informeret om mit barns sociale udvikling. - Generelt bliver jeg godt informeret om mit barns faglige udvikling. - Kommentarer Må du evt. kontaktes for uddybning af spørgsmålene? Generelle kommentarer til denne undersøgelse. Elever Læring i skolen - For det meste ved jeg, hvad vi skal lave i timerne. - For det meste ved jeg, hvad jeg skal lære i timerne. - Jeg er tit i tvivl om, hvad vi skal lave i timerne. - For det meste er jeg glad for at gå i skole. - Jeg er tit ked af at gå i skole. Skole- hjem samtaler - Det var fint at udfylde spørgeskema sammen med mine forældre inden skole- hjemsamtalerne. - Det var fint at være med til skole- hjem- samtalerne.
12 - Det har hjulpet på min trivsel i skolen at være med til skole- hjem- samtalerne. * Hvilke spørgsmål kan med fordel besvares med skalering eks. uenig, enig, ved ikke, enig, meget enig eller aldrig, sjældent, jævnligt, ofte
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på
Principper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:
Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.
Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede
Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer
Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Evaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Holbæk Kommune - Læring og Trivsel TILSYNSSKEMA KOMMUNALE DAGTILBUD HOLBÆK KOMMUNE REVIDERET FEBRUAR Tilsynet
TILSYNSSKEMA KOMMUNALE DAGTILBUD HOLBÆK KOMMUNE REVIDERET FEBRUAR 2015 Tilsynet Tilsyn i dagtilbud er lovpligtigt og skal ske minimum hver andet år. Tilsynsforpligtelsen udmøntes efter 15 og 16 i Lov om
Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018
Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Årlige trivselsundersøgelser på klasseniveau (klasselærere / klassetrivsel.dk) indgår ikke i planen Tid Fokus / Evalueringsmetode Organisering Deltagere Bemærkninger
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole
I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdsfortegnelse Elevernes udbytte af undervisningen... 3 Udtalelser... 3 Skriftlig tilbagemelding på selvstændige skriftlige opgaver.... 4 Mundtlig
Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen Kapitel 2.a Evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Beskriv
Magleby Efterskole. Nyhedsbrev! Kære forældre Februar 2012
Magleby Efterskole Nyhedsbrev! Kære forældre Februar 2012 Bemærk at der nederst i dette nyhedsbrev er evaluering, som vi beder Jer forældre om at deltage i. Omberegning af elevstøtten Til glæde for de
Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Uddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende 2016 Kære lærerstuderende Velkommen på Steinerskolen. Jeg håber, du vil føle dig velkommen. Vi er glade for at have studerende på skolen, og vi vil gøre vores allerbedste
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.
Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Evalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Nyboder Skole som uddannelsessted
Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Kommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Evaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Undervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Selvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)
I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,
Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12
Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge
Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)
Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende
Hvor skal folkeskolen evalueres hen?
Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.
Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Nyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Integration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Selvevaluering på Broby Friskole 2013-14
Selvevaluering på Broby Friskole 2013-14 Fodnoter i denne tekst henviser til Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1 til 9 Broby Friskole har fra skoleåret 2011/12 valgt at overgå
