Tema og udviklingsudvalget

Transkript

1 Referat Tema og udviklingsudvalget kl. 14:00 mødelokale 83 Jammerbugt Kommune

2 Tema og udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 39. Forøgelse af bosætning/branding Budgetopfølgning pr. 31. august Punkter på lukket møde: Afbud:

3 Tema og udviklingsudvalget Forøgelse af bosætning/branding / Mogens Fransen Beslutningstema Stillingtagen til forslag om undersøgelse af nye og gamle borgeres motiver for at flytte til og blive boende i Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse På baggrund af Tema- og Udviklingsudvalgets tidligere behandling af spørgsmålet om branding af Jammerbugt kommune, har udviklingsafdelingen udarbejdet et forslag til, hvordan vi kan gennemføre en forudgående undersøgelse af nye og gamle borgeres motiver for at flytte til og blive boende i Jammerbugt Kommune. Undersøgelsen er et delprojekt i det overordnede projekt Branding af Jammerbugt Kommune. Den skal give os viden om, hvad der i tilflytternes og de gamle borgeres øjne gør Jammerbugt Kommune til en attraktiv bosætningskommune - viden, der skal sætte os i stand til at komme med bud på, hvordan vi brander Jammerbugt Kommune, så vi tiltrækker tilflyttere. Vi foreslår en undersøgelse, som består af følgende dele Fire fokusgruppeinterview med tilflyttere fra 4 forskellige steder i kommunen (kriterier for udvælgelse skal fastlægges nærmere) Fire fokusgruppeinterviews med gamle borgere fra de samme steder. En spørgeskemaundersøgelse, som har til formål at måle repræsentativiteten af de forudgående fokusgruppeinterviews En stile-konkurrence rettet med skolebørn fra klasse (emne Et godt sted at bo ). Bedømmes i 2 kategorier: klasse og klasse. Præmier: En ippod eller lign. eller måske et beløb eller en oplevelse til klassen? Bedømmelseskomité med repræsentation af politikere, Børne- og kulturforvaltningen (skoleområdet) og eleverne selv (evt. elevrådsformand). Stilene samles i hæfter, som gøres tilgængelige på bibliotekerne og evt. på hjemmesiden. En billedkonkurrence fra bh.kl. 5. kl.. tegning, collage, maleri. Tema: Et godt sted at bo. Billederne udstilles på Bratskov Analyse af interviews, spørgeskemaundersøgelse, stile og billeder. Afrapportering (skriftlig rapport) Med undersøgelsens formål for øje har vi valgt at bruge fokusgruppeinterviews som den centrale undersøgelsesmetode. Vi vurderer, at det er den dataindsamlingsmetode, der egner sig bedst til at undersøge tilflytteres motiver for at flytte til lige netop Jammerbugt Kommune. I forslaget til undersøgelse (bilag) begrunder vi denne vurdering.

4 Tema og udviklingsudvalget Udviklingsafdelingen foreslår, at afdelingen selv gennemfører undersøgelsen. Retsgrundlag Økonomi og finansiering I forbindelse med undersøgelsen vil der forekomme udgifter til: Forplejning i forbindelse med afholdelse af fokusgruppeinterviews Præmier i stile- og billedkonkurrencer for børn Fernisering af udstilling med børnebilleder Præmieoverrækkelse med deltagelse af bl.a. pressen Evt. porto i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen (hvis ikke alle respondenter har mulighed for at svare elektronisk) Vi anslår, at de samlede udgifter vil beløbe sig til kr ,- Dertil kommer personalemæssige ressourcer svarende til (anslået) 140 timer Høring/borger- og brugerinvolvering Den forslåede undersøgelse inddrager borgere gennem fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelse og stile- og billedkonkurrence (børn). Indstilling Udviklingsafdelingen indstiller at Tema- og udviklingsudvalget godkender forslag til undersøgelse af nye og gamle borgeres motiver for at flytte til og blive boende i Jammerbugt Kommune at udviklingsafdelingen gennemfører undersøgelsen de anslåede udgifter til gennemførelse af undersøgelsen og det anslåede tidsforbrug Bilag: Forslag til indledende analyse - Branding af Jammerbugt Kommune.doc Tema og udviklingsudvalget, den Godkendt med enkelte justeringer. Udvalget bifalder direktionens beslutning om profilering via gode historier Fraværende: Tilbage til toppen

5 Tema og udviklingsudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august / Mogens Fransen Beslutningstema Opfølgning på udvalgets budget pr. 31. august Sagsbeskrivelse Tema- og Udviklingsudvalget har i 2007 et samlet budget på kr. Udvalget har tidligere besluttet at udlodde kr. til hvert af de 24 lokalsamfund til mindre projekter, administration og mødeafvikling svarende til kr. Herudover er der afholdt mødeudgifter m.v., og de kr. bevilget den 23. august er reserveret. Den 30. august er der udbetalt kr. til 17 af de 24 lokalsamfund. Det må dog formodes, at de sidste 7 lokalsamfund efterfølgende beder om beløbet. Følgende lokalsamfund har endnu ikke indleveret kontooplysninger, så beløbet har kunnet overføres: Thorup-Klim (her mangler p.t. en ansvarlig), Pandrup, Sdr. Saltum, V. Hjermitslev, Brovst, Halvrimmen og Hjortdal. Der er således pr. 31. august en rest på budgettet på ca kr., hvoraf de kr. er reserveret til de 7 lokalsamfund. Der er således netto kr. tilbage til bl.a. landdistriktsudvalgets disposition. Det foreslås, at udvalget vurderer om og i hvilket omfang, der skal reserveres en pulje til Tema- og Udviklingsudvalgets disposition eller hele det resterende beløb skal stilles til rådighed for Landdistriktsudvalget. Retsgrundlag Jammerbugt Kommunes bestemmelser om budgetopfølgning. Indstilling Vicekommunaldirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Herudover indstilles, at Landdistriktsudvalget meddeles, at der foreløbigt er en pulje på 1,5 mill. kr. til udvalgets disposition, mens de resterende midler forbeholdes Tema- og Udviklingsudvalget til andre projekter m.v. Tema og udviklingsudvalget, den Godkendt.

6 Tema og udviklingsudvalget Fraværende: Tilbage til toppen

7 Tema og udviklingsudvalget Underskrifter Erik Holt (V) Helle Bak Andreasen (V) Henry Kronborg (V) Inge Pedersen (A) Karl Schrøder (A) Lars Jørgen Holt (V) Niels Chr. Hem (V)

8 Branding af Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen august 2007 Forslag til undersøgelse af Motiver for at flytte til og blive boende i Jammerbugt Kommune Formål: Undersøgelsen er et delprojekt i det overordnede projekt Branding af Jammerbugt Kommune. Den skal give os viden om, hvad, der i tilflytternes og de gamle borgeres øjne gør Jammerbugt Kommune til en attraktiv bosætningskommune - viden, der skal sætte os i stand til at komme med bud på, hvordan vi brander Jammerbugt Kommune, så vi tiltrækker tilflyttere Baggrund Hvorfor bo i Jammerbugt Kommune? I tema- og Udviklingsudvalgets behandling af emnet Forøgelse af bosætning branding af Jammerbugt Kommune (maj 2007) har diskussionen cirklet om spørgsmålet om, hvad der får folk til at flytte til Jammerbugt Kommune. Er det den korte afstand til Aalborg fra kommunens østlige del? Er det naturherlighederne? Er det roen? Er det fællesskaberne i de små samfund? Er det de billige boliger? Er det attraktive byggegrunde? Er det en god børnepasningspolitik? Eller noget helt andet? I kølvandet på denne diskussion er et andet spørgsmål dukket op: Hvad får folk til at blive boende folk, som i årevis pendler kortere eller længere afstande til andre kommuner for at arbejde? I branding-øjemed er spørgsmålene og ikke mindst svarene - relevante af flere årsager. For det første vil det helt åbenlyst være spildte kræfter at brande sig (i forhold til ønsket om øget bosætning) på ét område, hvis det overhovedet ingen betydning har for tilflytterne. For det andet ville et kendskab til svarene give os et billede af det image, Jammerbugt Kommune har blandt nye borgere og den opfattelse, som vores gamle borgere har af kommunen. Sidst, men ikke mindst, vil et kendskab til svarene give os en ide om, hvilke af vores værdier og hvilke sider af vores identitet, vi skal formidle i vores eksterne kommunikation. Er der et misforhold mellem på den ene side - den måde borgere og tilflyttere opfatter os på og på den anden side den identitet, det, vi ønsker at være kendte for, ja, så må vi forsøge at rette op på det bl.a. via det, vi kommunikerer - i ord og i handlinger. Sagt med andre ord: Med undersøgelsens resultater i hånden vil vi have forudsætningerne for at kunne harmonisere de tre komponenter, som tilsammen udgør vores brand: Vision (ønsket identitet), image (den eksterne målgruppes opfattelse af os) og kultur (vores gamle borgeres opfattelse af kommunen) (de tre komponenter forklares nærmere i næste afsnit). Dermed skaber vi troværdighed om vores brand. Se i øvrigt bilag 1 for et kort rids af tendenser i brandingen af danske kommuner. Identitet image kultur Nedenstående trekant kan hjælpe med at konkretisere og illustrere tankerne bag branding. Et brand er summen af alle figurens tre sider:

9 Branding af Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen august 2007 Vision (hvordan vil vi gerne være, hvad vil vi kendes for?) Image /omdømme (Hvad er vi kendte for, hvilke forventninger har omverdenen til os) Brand/ Identitet Kultur (hvordan er selvopfattelsen blandt vore egne borgere) Visionen reflekterer, hvordan vi gerne vil opfattes. Et godt brand kræver en strategisk og langsigtet vision, som kan danne udgangspunkt for en positiv udvikling af brandet. Image er målgruppens faktiske opfattelse af kommunen. Et steds image opstår fra dets geografi, historie, bekendtgørelser, kunst, musik, berømte indbyggere, aktiviteter og meget mere, og er således summen af opfattelser, ideer og indtryk, som omverdenen har af stedet. Et image hænger ofte ved i lange perioder og kan være meget svært at ændre. Men i og med at Jammerbugt Kommune er en ny konstruktion (med et nyt navn), har vi muligheden for at starte på en frisk. Viden om vores image er nyttig og nødvendig baggrundsinformation i arbejdet med at udvikle et brand. Det er blot vigtigt, at vi undgår at gå i fælden med at lade vores image blive vores identitet, for så er den jo styret udefra og dermed uden for vores kontrol. Kultur er vores værdier og adfærd som vores borgere, erhvervsliv m.fl. oplever dem. (I denne forbindelse hvor fokus er på øget bosætning begrænser vi gruppen til de gamle borgere) Et troværdigt brand kræver, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem vision, kultur og image. Det kan vi påvirke gennem de elementer af vores identitet og værdier, som vi aktivt vælger at kommunikere til en målgruppe - f.eks. i et slogan eller gennem handlinger - og som adskiller os og positionerer os i forhold til vores konkurrenter, og på den måde viser vores eksistensberettigelse. Vigtigt er det dog, at vi undgår at gå i fælden med at tro, at brandet er lig med et slogan eller et logo. Undersøgelsen, som vi her skitserer, vil bl.a. give os et billede af vores image. Når vi samtidig som planlagt i løbet af efteråret reformulerer og (set fra en kommunikationsmæssig synsvinkel) forhåbentlig skærper kommunens vision, får vi det afsæt, vi har brug for, for nærmere at kunne tilrettelægge vores strategiske kommunikation (bl.a. i form af slogans) overfor målgruppen potentielle tilflyttere. Metode Design af undersøgelsen Vi foreslår en undersøgelse, som består af følgende dele Fire fokusgruppeinterview med tilflyttere fra 4 forskellige steder i kommunen (kriterier for udvælgelse skal fastlægges nærmere) Fire fokusgruppeinterviews med gamle borgere fra de samme steder. En spørgeskemaundersøgelse, som har til formål at måle repræsentativiteten af de forudgående fokusgruppeinterviews En stile-konkurrence rettet med skolebørn fra klasse (emne Et godt sted at bo ). Bedømmes i 2 kategorier: klasse og klasse. Præmier: En ippod eller lign. eller måske et beløb eller en oplevelse til klassen? Bedømmelseskomité med repræsentation af politikere, Børneog kulturforvaltningen (skoleområdet) og eleverne selv (evt. elevrådsformand). Stilene samles i

10 Branding af Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen august 2007 hæfter, som gøres tilgængelige på bibliotekerne og evt. på hjemmesiden. En billedkonkurrence fra bh.kl. 5. kl.. tegning, collage, maleri. Tema: Et godt sted at bo. Billederne udstilles på Bratskov Analyse af interviews, spørgeskemaundersøgelse, stile og billeder. Afrapportering (skriftlig rapport) Med undersøgelsens formål for øje har vi valgt at bruge fokusgruppeinterviews som den centrale undersøgelsesmetode. Vi vurderer, at det er den dataindsamlingsmetode, der egner sig bedst til at undersøge tilflytteres motiver for at flytte til lige netop Jammerbugt Kommune. Kvantitativ vs. kvalitativ metode Fokusgruppemetoden er kvalitativ. I modsætning til kvantitative undersøgelser bruges de kvalitative undersøgelser til at komme i dybden. I forhold til standardiserede spørgeskemaer, kommer man med de kvalitative undersøgelser bag ja/nej svarene og får baggrunden for de adspurgtes svar. Fra regeringens moderniseringsprogram på : Ved indsamling af data skelner man almindeligvis mellem kvantitative eller kvalitative metoder. Kvantitative metoder typisk brugerundersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser sigter mod at indsamle hårde data, der forholdsvis let kan gøres op, tælles og måles. Kvantitative metoder kan med fordel bruges til at beskrive omfang og hyppighed af udvalgte fænomener samt til at undersøge hypoteser om afgrænsede årsagssammenhænge (f.eks. antal personer, antal jobskift, benyttet offentlig service mv.). Kvantitative metoder kan behandle mange data på én gang og er således velegnet til at give overblik over svar på spørgsmål om faktuelle emner. Ved de kvalitative metoder som f.eks. individuelle interview og gruppeinterview får man bløde data. Kvalitative metoder kan med fordel bruges til at indsamle og beskrive f.eks. meninger, holdninger, oplevelser og erfaringer og på baggrund heraf få øje på sammenhænge og strukturer i forløb og processer. Kvalitative metoder er således gode til at afdække problemer og til at analysere komplicerede sammenhænge, processer og strukturer. En tommelfingerregel: Hvis forespørgslen drejer sig om hvor mange eller hvor hyppigt eller hvor almindeligt, skal man lave en kvantitativ undersøgelse. hvis forespørgslen derimod drejer sig om at forstå eller finde et bestemt mønster, skal man lave en kvalitativ undersøgelse (Jan Trost, Kvalitative interviews, 1996) Kort sagt bør man bruge kvantitative metoder, som f.eks. spørgeskemaundersøgelser, hvis man ønsker at få oplyst mængden af noget, og kvalitative undersøgelser som f.eks. fokusgrupper, hvis man ønsker at få oplyst karakteren af noget. I vores undersøgelse er den kvalitative metode brugbar, fordi vi ikke umiddelbart er ude efter generaliserbar viden, som ikke tager højde for nuancerne. Vi har i første omgang ikke til hensigt at undersøge, hvor mange, som har valgt at flytte til Jammerbugt pga. svarmulighed a, b eller c. I stedet søger vi at få de specielle forhold frem ved de personer (tilflyttere) og forhold (deres valg af Jammerbugt kommune), der undersøges. Vores formål er jo netop at afdække tilflytteres mange forskellige motiver for netop at flytte til Jammerbugt Kommune og disse motiver kan komme frem i dialogen mellem gruppedeltagerne. Repræsentativitet Hvis ønsket er at afprøve svarenes repræsentativitet, vil vi efterfølgende - gennem en spørgeskemaundersøgelse - kunne måle, om de tendenser, der er fremkommet via fokusgruppeinterviewene, er generelle for tilflytterne i Jammerbugt Kommune. Fokusgrupper Fokusgrupper er gruppesamtaler med typisk 8-12 deltagere, hvor samtalen ledes af en ordstyrer/ interviewer. Formålet med samtalen er, at deltagerne forholder sig til et givent emne. Det er ordstyrerens

11 Branding af Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen august 2007 opgave at sørge for, at deltagerne holder sig til emnet, og at dialogen bliver frugtbar - for at sikre dette, tager hun udgangspunkt i en spørgeguide (se foreløbig spørgeguide i bilag 3). Denne form for dataindsamling giver nuancerede holdninger om emner og spørgsmål, som egentlig er placeret lidt længere tilbage i bevidstheden, men som det kan være yderst relevant at få belyst. Metoden er dermed f.eks. velegnet til at afdække underliggende motiver. Brugen af fokusgrupper giver flere forskellige meninger og perspektiver på det samme emne, og det gør metoden ideel til at skaffe oplysninger om interessenternes kendskab og holdninger til kommunen, og om disse har spillet ind på valget af kommunen som bosted. Pointen med at samle en gruppe i stedet for at interviewe deltagerne enkeltvis er, at deltagerne forholder sig til hinandens meninger. Dialogen mellem ordstyreren og deltagerne giver mulighed for at følge de forberedte spørgsmål op med forklaringer og uddybende spørgsmål samt mulighed for at afprøve udsagn fra en deltager på de andre deltagere. Sammensætning af grupperne Vi forestiller os at sammensætte 4 grupper af tilflyttere og 4 grupper af gamle borgere. Deltagerne skal udvælges efter nærmere fastsatte kriterier.. Supplerende undersøgelse vi inddrager børnene Som supplement til fokusgrupperne vil vi søge at skaffe os et børneperspektiv på emnet Et godt sted at bo. Børn og unge er en gruppe borgere, som ofte bliver glemt i processer med borger- og brugerinddragelse. Med stile- og billedkonkurrencen inddrager vi børnene og de unge i undersøgelsen. (Som anbefalet af Børnerådet har vi søgt at finde frem til en alternativ inddragelsesform end dem, vi voksne er vant til). Dermed opnår vi flere fordele: Vi får viden om, hvad denne gruppe forbinder med et attraktivt sted at bo denne viden kan vi aktivt bruge i branding-øjemed (det er dokumenteret, at børn og unge har stor medindflydelse på familiens indkøb fra dagligvarer til bolig. Vi kan kun gisne om at medindflydelsen også gør sig gældende på valg sted/by) Ved at inddrage børn og unge giver vi dem oplevelsen af, at deres mening tæller, og stimulerer dermed deres lyst til at indgå aktivt i et demokratisk fællesskab Samtidig er denne meget håndgribelige del af undersøgelsen velegnet til at eksponere brandingprocessen overfor offentligheden. De indkomne billeder kan udstilles på f.eks. Bratskov med dertil hørende fernisering og fremmøde af politikere og embedsmænd på højt niveau og forhåbentlig presse. Stilene kan samles i hæfter, som gøres tilgængelige på kommunens og skolernes biblioteker og på hjemmesiden. Vinderstilen kan bringes i de fire lokalaviser. Vi forestiller os at vinderne offentliggøres med lidt ramasjang - eksempelvis ved at deltagerne inviteres (evt. med deres klasser) til et let traktement, borgmesteren og formanden for bedømmelsesudvalget holder tale, pressen er inviteret osv. Tidsplan September 2007: Oktober 2007: November 2007: Kriterier for at udvælge deltagere til fokusgrupper fastlægges Deltagere rekrutteres Stile- og billedkonkurrence planlægges, konkurrencemateriale udformes Ultimo september: Konkurrencerne annonceres Fokusgruppeinterviews gennemføres Analyse af interviews - rapport udformes Vinderne af konkurrencerne findes præmier overrækkes 6. december 2007: Det foreløbige undersøgelsesresultat præsenteres på Tema- og Udviklingsudvalgets møde sammen med forslag til spørgeskema (baseret på svarene fra undersøgelsen) og en forslag til tids- og handlingsplan for det videre forløb. Januar 2008: Spørgeskemaundersøgelse gennemføres

12 Branding af Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen august 2007 Primo februar 2008: Den endelige rapport inkl. resultater fra spørgeskemaundersøgelse er klar. Bilag 1 Tendenser i brandingen af danske kommune Tendenser er, at kommuner i Danmark brander sig med enslydende værdier og budskaber selvom formålet med branding er at fremhæve særkender. Værdier centreret omkring nærvær, familie og natur går igen. Kommunikationseksperter påpeger, at det er afgørende, at man som kommune følger brandet op af handlinger - ellers er man i overhængende fare for at ende med at sælge varm luft i stedet for indhold. Desværre ender branding af steder og kommuner ofte med at skabe ensretning i stedet for den ønskede differentiering, dels fordi der kun eksisterer et vist antal værdiladede ord, og dels fordi mange ender med at kopiere. Man bør kende disse tendenser, inden man beslutter at brande Jammerbugt Kommune på allerede brugte og måske endda slidte værdier som ro og natur værdier, som vi i øvrigt kun har begrænset indflydelse på, og som derved gør et brand sårbart. Det er måske rigtigt at slå på disse værdier overfor turister, men vores formål er at øge bosætningen, og målgruppen er dermed en anden. Det er ærgerligt at have brugt ressourcer på at markedsføre sig på ro og natur, når man ikke kan styre, hvorvidt nye tilflyttere skal stifte bekendtskab med naboens 15-årige, som drøner rundt på sin tunede knallert, eller flyvevåbnet, som holder øvelse, flokke af turister i hurtige biler eller landmænd som høster i døgndrift ligesom oplevelsen af naturen og den friske luft måske jævnligt bliver spoleret af naboen, som brænder affald af i en gammel tønde eller fyrer med urent brændsel i sin brændeovn. Det er værd at huske på, at branding udover kommunikation, værdier og strategier bør have fokus på udvikling, taktik og forretning. Alt kan ikke løses med kommunikation, og hvis et sted vil være mere attraktivt, så skal hele organisationen revurderes, og der skal ikke kun bruges ressourcer på markedsføring, men også på forbedring af virkeligheden. Det virker rimeligt at antage, at folk ikke vil flytte til et nyt sted, fordi det siges, at det er et bedre sted at bo, men fordi det er det.

13 Branding af Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen august 2007 Bilag 3 Foreløbig spørgeguide til fokusgrupper med tilflyttere: Værdier Hvad gør en kommune attraktiv for dig? Hvornår er en kommune ikke længere attraktiv for dig? Hvilke værdier forbinder du med Jammerbugt Kommune? Kendskab til Jammerbugt Kommune: Hvad kendte du Jammerbugt Kommune for, inden du flyttede hertil? Hvor stammer dit kendskab fra omtale i medier, annoncering,? Hvad kender du kommunen for nu? Forventninger Hvilke forventninger havde du om at flytte til kommunen? På hvilke områder og i hvilken grad er dine forventninger blevet indfriet? På hvilke områder er de ikke blevet indfriet? Valget af bosætningssted: Hvad fik dig til at flytte derhen, hvor du bor nu? Hvilke overvejelser gjorde du, inden du besluttede at flytte hertil? Hvilke andre steder overvejede du at flytte til? Hvad afgjorde dit valg? Hvordan adskiller Jammerbugt Kommune sig fra den kommune, du kommer fra? Indtryk Hvad er det gode ved at bo her? Hvad er det mindre gode ved at bo her? Hvis du skulle overtale en ven eller et familiemedlem til at flytte til kommunen, hvad ville du så fortælle? Hvad kunne få dig til at flytte fra kommunen? Hvis du skulle flytte, hvor ville du så overveje at flytte hen? Foreløbig spørgeguide til fokusgrupper med gamle borgere: Værdier Hvad gør en kommune attraktiv for dig? Hvornår er en kommune ikke længere attraktiv for dig? Hvilke værdier forbinder du med Jammerbugt Kommune? Kendskab til Jammerbugt Kommune: Hvad kender du Jammerbugt Kommune for? Hvor stammer dit kendskab fra personlige erfaringer, omtale i medier, andres erfaringer Hvordan omtaler du Jammerbugt Kommune overfor andre? Forventninger Hvilke forventninger har du til kommunen? På hvilke områder og i hvilken grad bliver dine forventninger indfriet? På hvilke områder bliver de ikke blevet indfriet? Indtryk Hvad er det gode ved at bo her? Hvad er det mindre gode ved at bo her? Hvis du skulle overtale en ven eller et familiemedlem til at flytte til kommunen, hvad ville du så fortælle?

14 Branding af Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen august 2007 Hvad kunne få dig til at flytte fra kommunen? Hvis du skulle flytte, hvor ville du så overveje at flytte hen?