Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet"

Transkript

1 1 Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet Master opgave - FMOL Marianne Skytte Jakobsen Sommer 2013

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE DANSK RESUME... 4 Baggrund... 4 Metode... 5 Resultater... 5 Konklusion... 5 ENGLISH ABSTRACT... 6 Background... 6 Method... 7 Results... 7 Conclusion... 7 KAPITEL 1 - INDLEDNING... 9 Magtkamp... 9 Ledelse, ledelse, ledelse...10 Forskningsspørgsmål...11 Valg af design...11 Afhandlingens kapitler...11 KAPITEL 2 - TEORETISKE OVERVEJELSER...12 INDLEDNING...12 HVORDAN SKAL SYGEHUSENE LEDES?...13 Niskanen...15 Den komplekse organisation...16 Konklusion...17 PROFESSIONALISERING...18 Kan ledelse være en profession?...18 New Public Management...19 Hvad er en fagprofessionel?...21 Konklusion...23 LEDELSESOPGAVER...23 Indledning...23 Opgaver...23 Ledelse af fagprofessionelle...24 Legitimitet...24 Konklusion...25 LEDELSESROLLER...25 Mintzbergs 10 lederroller...25 Lægelige ledertyper...26 Hybridlederen...27 DET GODE LEDERSKAB...28 Kodeks for god, offentlig ledelse...28 Det personlige lederskab...29 UNDERSØGELSER AF OFFENTLIGE LEDERE...30 Videnskabelige resultater fra FLOS...30 Den decentrale kommunale leder...31 KONKLUSION...31 KAPITEL 3 - METODE...33 Generelt om undersøgelsen...33 Udarbejdelse af spørgsmål...33 Kvantitativt vs. kvalitativt design...34 Frafald...34

3 3 Repræsentativitet...35 Reliabilitet...36 Validitet...36 Statistisk metode...36 Svagheder...37 KAPITEL 4 - RESULTATER...37 Studiepopulation...37 Tilfredshed...39 Køn og alder...39 Lægefaglig forankring...40 Arbejdstid...41 Ledelsesfaglig forankring...42 Ledelsesopgaver...43 Prioritering af opgaver...44 Lederidentitet...47 Dekobling og budgetmaksimering...48 Ledelseskompetencer...50 Det personlige lederskab...50 Entydig ledelse...51 KAPITEL 5 - KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING...52 Uddannelse af offentlige ledere...54 Implikationer for organisation af sundhedsvæsenet...54 REFERENCE LISTE...56 BILAG 1... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. Tabeller - Rådata... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG 2... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. Spørgeskema... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

4 4 Dansk resume Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet Baggrund Ledende overlæger udgør sammen med oversygeplejerskerne det udførende led på sygehusene. I praksis er de ansvarlige for den direkte anvendelse af ressourcerne. I takt med New Public Management (NPM) er det blevet en central diskussion om lederen af en sygehus afdeling skal være fagprofessionel eller generel leder. Ifølge NPM-teorierne bør lederen være generalist, og de fagprofessionelle skal ikke være ledere. I spor med denne tankegang ligger den nyinstitutionalistiske teori. Her tales om risikoen for at udførerleddet dekobler ledelsen, ved at undlade at indføre reformer. Det samme gør sig gældende i Niskanens udbudsorienterede budgetteori hvor man argumenter for, at de fagprofessionelle på grund af asymmetrisk information vil budgetmaksimere til fordel for deres fagområde. Mintzberg mener ikke at lederen skal være generalist og han mener ikke, at de to ledelsesformer kan stå alene. Ledelse som fag kan ikke være monofaglig, men skal bygges oven på eksisterende viden og erfaring. Den ledende overlæge har mange roller at udfylde. Med udgangspunkt i Mintzbergs 10 lederroller kan man argumentere for, at lederen både skal have en faglig og en generel indsigt. De ledende overlægers ledelsesopgave er udover økonomistyring ledelse af fagprofessionelle. Dette område anses som vanskeligt for andre end fagprofessionelle at beskæftige sig med. Den dominerende opfattelse i litteraturen er, at ledende overlæger udelukkende identificerer sig som læger og agerer som faglige ledere. Empirien omkring ledende overlægers ledelsesopgaver og rolle stammer primært fra kvalitative studier, der blev udført i regi af Center for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet (FLOS) (1). Specielt studiet af Jespersen drejer sig om ledende overlægers ledelsesopgave og rolle. Studiernes overordnede konklusion er, at de ledende overlæger prioriter lægefaglig ledelse højest og identificerer sig som faglige ledere. Denne opfattelse danner grundlag for de seneste års litteratur på området. Jespersen introducerer begrebet hybridleder, hvor lederen har sit ben i både den fagprofessionelle verden og den generelle ledelses verden. I 2010 blev der gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af de decentrale kommunale ledere i Danmark. Resultaterne fra denne undersøgelse samt resultaterne fra Jespersens

5 5 undersøgelse fra 1999 og 2001 sammenlignes med en spørgeskemaundersøgelse blandt ledende overlæger, som i forbindelse med denne afhandling er gennemført i april/maj Metode Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af ledende overlæger i Danmark. I alt blev spørgeskemaet udsendt til 254 ledende overlæge hvoraf 72,5% svarede. Resultater Hovedresultater er, at ledende overlæger prioriterer strategisk ledelse højest når det gælder den ideelle prioritering af opgaverne, mens den administrative ledelse er det der bruges mest tid på i praksis. De ledende overlæger har gennemgået en traditionel lægelig karriere og har fortsat en stærk forankring i det lægefaglige miljø og det kliniske arbejde. Overordnet peger resultatet på en øget professionalisering af lægelig ledelse. De ledende overlæger er gået fra at være monofaglige ledere til at blive hybridledere med interesse og indsigt i både den fagprofessionelle og den generelle ledelse. Konklusion Resultatet strider mod den eksisterende empiri der baserer sig på 10 år gamle kvalitative studier. På trods af, at den ledende overlæge har en central placering i forhold til den direkte anvendelse af ressourcerne i sygehusvæsenet, er deres ledelsesrolle ikke undersøgt siden Fra at være stort set udelukkende faglig orienteret, agerer et flertal som hybridledere. Udviklingen af ledelseskompetencer ser ud til at være foregået i overensstemmelse med Mintzbergs teori om, at ledelse er en blanding af erfaring, indsigt og videnskab. Den fremtidige uddannelse af ledere på afdelingsniveau skal tage udgangspunkt i den erfaring de fagprofessionelle besidder i forvejen. På baggrund af undersøgelsen anbefales, at man i forhold til styring af sygehusvæsenet udnytter den dobbelte indsigt og at de to verdener tilsyneladende har tillid til hinanden med den ledende overlæge som mellemmand. Denne undersøgelse giver indsigt i den ledende overlæges opfattelse af sin lederrolle. Det vil være relevant også at undersøge betydningen af den ledende overlæges ledelsesprofessionalisering i forhold til kvaliteten af den ledelse der udøves.

6 6 English abstract The Roles, Assignments and Leader identities of Executive Consultants Background Executive consultants, together with the head nurses, constitute the executive part of the hospital's chain. In practice they are responsible for the direct application of the resources. Following New Public Management (NPM), it has become a central discussion if the leader of a hospital department should be a medical professional or a general leader. According to the NPM-theories, the leader should be a generalist, and the medical professionals should not be leaders. Similar to this approach is the new-institutionalistic theory. This theory discusses the risks involved concerning the executive part detaches the general management, by neglecting to implement reforms. The same is relevant in Niskanen's supply oriented budget-theory, where it is argued that the medical professionals, on account of asymmetrical information, would budget-maximise in favour of their own area of expertise. Mintzberg does not believe that the leader should be a generalist, and he does not believe that the two forms of leadership and management are capable of operating independently. Leadership is academically capable of being mono-academic, and must be built upon existing knowledge and experience. The primary executive consultant has many roles to fill. With Mintzberg's 10 roles of leadership as a basis, one could argue that the leader must posses both a professional and a general insight. The primary consultants' responsibility as leader is, besides management of economy, the supervision of the medical professionals. This area is considered difficult for everyone but medical professionals to manage. The dominating perception in the literature is, that primary executive consultants identify themselves as physicians and act as professional leaders. The empiricism surrounding primary executive consultants' identity and general management derives primarily from qualitative studies performed by The Center for Managment and Organisation in the Health Service (FLOS). Especially the study by Jespersen concerns the executive consultants' identity and management. The studies' overall conclusion is, that the executive consultants value medical professional knowledge the highest and identify themselves as professional executives. This perception constitutes the basis for recent years' literature.

7 7 Jespersen introduced the term "hybrid-leader", where the leader is from both the world of the medical professional and the general management. In 2010 a quantitative survey was conducted concerning the decentralized municipal leaders in Denmark. The results from this survey, combined with the results from Jespersens study, dated 1999 and 2001, are compared with a survey carried out among primary executive consultants, in connection with this dissertation written in April/May Method The survey was completed among a representative population of the primary executive consultants in Denmark. In total, the survey was sent to 254 executive consultants, with a response rate of 72,5 %. Results The main result is that the executive consultants value strategic management the highest when concerning the ideal prioritizing of assignments, while administrative management is what occupies most work time in practice. The primary executive consultants have completed a traditional medical career and continue to have a strong connection to the medical professional environment and the clinical work. The results generally point toward an increasing professionalization of leadership in medicine. The executive consultants evolved from being monoprofessional leaders, to being hybrid leaders with interest and insight in both the professional and the general management. Conclusion The result contradicts the existing empiric data, which is based on 10 year old qualitative studies. Even though the executive consultants has a central position in relation to the direct application of the resources in the medical community, their roles as leaders have not been studied since Where they previously were only oriented towards medical professionalism, a majority have begun to act as hybrid leaders. The development of leadership abilities seems to have taken place according to Mintzbergs theory on management being a hybrid of experience, insight and science. The future education of leaders on a departmental level should take its starting point in the experience the medical professionals already posses. Because of the study, it is recommended, that in regards the management of the

8 8 Medical Service exploit the double insight, and that the two worlds apparently have confidence in each other, with the executive consultant as the middle man. This investigation gives insight into the leaders perception of his or her own identity as a leader. It will also be relevant to examine the significance of the primary executive consultants managementprofessionalization in comparison to the quality of the leadership that is exercised.

9 9 Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet Kapitel 1 - Indledning Magtkamp Ledelse er godt. Men er mere ledelse bedre? Dette spørgsmål stiller Bo Lidegaard, chefredaktør i en artikel i Politiken (2). Hvordan får man mere offentlig service for de samme penge og hvordan skal det gå til? Der er en tillidskløft mellem velfærdens frontsoldater og generalerne på Slotsholmen. Lægerne mod djøfferne, den fagprofessionelle ledelse mod den markedsorienterede NPM styringsmodel. Denne konflikt har været debatteret i årevis og handler om hvem der skal have magten til at bestemme, hvordan det danske sundhedsvæsen skal fungere. Oprindeligt var sundhedsvæsenet styret af de fagprofessionelle, lægerne. Men i løbet af 1980 erne begyndte økonomer og samfundsvidenskabeligt uddannede at blande sig i debatten. I gennem de sidste mange år har den førende teori indenfor ledelse i sundhedsvæsenet i Danmark været NPM. I hovedtræk er strategien indenfor NPM, at drive sygehusvæsenet efter markedslignende principper og at professionalisere ledelsen af sygehusene. NPM principperne har igennem tiden mødt modstand blandt de fagprofessionelle i sundhedsvæsenet. Økonomiens menneskebillede som præger NPM står i modsætning til det altruistiske menneskebillede, som genfindes i de fagprofessionelles menneskesyn (3) (s. 250). De fagprofessionelles pligtetik, der fordrer at patienten kommer frem for alt, støder imod økonomernes nytteetik, hvor udgangspunktet er at man handler på baggrund af hvad der kan betale sig. Ifølge Jespersen (4) indeholder NPM strategierne elementer, der mere eller mindre sigter mod at bryde et dominerende professionelt fortolkningsskema. Nogle mener endda ifølge Jespersen, at NPM strategiernes sigte direkte er at begrænse de professionelles magt i... Altså en regulær magtkamp. Stillingen her i 2013 er, at NPM strategierne er dominerende i styringen af sundhedsvæsenet, men det er fortsat de fagprofessionelle der sidder på udførerleddet i afdelingsledelserne.

10 10 Ledelse, ledelse, ledelse De færreste vil formentlig sætte spørgsmålstegn ved, at økonomien i sundhedsvæsenet skal styres, og at der ikke er uanede ressourcer til rådighed. Alle råber på ledelse. I Politiken d. 14. maj er der ifølge en professor i arbejdsmiljø tre forklaringer på, at der angiveligt er et dårligt arbejdsmiljø blandt landets sygeplejersker:..ledelse, ledelse, ledelse (5). Han påpeger at..arbejdsmængden, tempoet og de følelsesmæssige krav er højere for sygeplejersker end for de fleste andre lønmodtagergrupper. Sygeplejerskerne mister deres faglige stolthed. Den økonomiske dagsorden støder sammen med den fagprofessionelle og løsningen er ledelse. I Dagens Medicin fra d. 17. maj 2013 udtaler konstitueret vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Anne Hertz, sig omkring problemet med nedbringelse af tvangsforanstaltninger i psykiatrien...der er ikke nogen tvivl om, at det handler om at have et konstant ledelsesfokus på nedbringelse af tvang. Problemet har både et fagligt og et generelt ledelsesmæssigt aspekt. Den faglige opgave ligger i at vurdere om de patienter der bliver tvangsbehandlet kunne have været håndteret på en anden måde. Den faglige leder vil identificere det bedste behandlingstilbud til patienten, men vil være tilbøjelig til ikke at foretage en generel implementering af en ændret praksis. Den generelle ledelsesmæssige opgave ligger i, at fokusere, prioritere og tage ved lære af erfaringer og implementere dem i ny praksis. En generel leder kan ikke tage stilling til de faglige argumenter for og imod behandling, men vil stille et krav op om at ændre praksis uden en faglig begrundelse. Den bedste løsning kræver således indsigt på begge niveauer. Implementeringen af styringstiltag og reformer der udgår fra politikere via sygehusledelserne, skal implementeres af afdelingsledelserne. Det udførende ledelseslag på de danske sygehuse består som nævnt oftest af fagprofessionelle i form af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, der i fællesskab udgør en afdelingsledelse. Hvis de fagprofessionelle ikke implementerer centrale styringsinitiativer, eller søger at sløre dem, så taler man om en dekobling af ledelse (6) (s. 163). De administrative ledere er afhængige af, at de fagprofessionelle implementerer. I sin rene form bygger NPM teorierne på, at ledelse skal være generel. Mange mener dog, at en ikke-fagprofessionel leder i et stærkt fagprofessionelt miljø, ikke har den tilstrækkelige legitimitet. I

11 11 stedet for det optimale, nemlig generalistledere, er man nødt til at få fagprofessionelle til at skifte rolle, glemme deres fag og bliver generelle ledere (4;7). Afdelingsledelsen står i spidsen for en produktion og har ansvaret for at levere en serviceydelse. Den forvalter udførerleddet i sundhedsvæsenet, og har dermed det direkte ansvar for ressourceforbruget. Ingen er formentlig uenige i, at der er behov for at styre produktionen på sygehusene i forhold til økonomi og kvalitet. Dermed er afdelingsledelsen en vigtig faktor i forhold til styringen af sygehusene. Formålet med denne afhandling er at føje ny empiri til den eksisterende i forhold til de ledende overlægs rolle i styringen af sygehusene. Forskningsspørgsmål Hvem er nutidens ledende overlæger og hvordan ser de selv på deres rolle mellem fagprofessionel og leder? Skal lederen af en afdeling have lægefaglig indsigt og supplere med ledelse, eller skal det være en ledelsesuddannet person der supplerer med faglig indsigt. Forskningsspørgsmålet for dette projekt er således: I hvilket omfang er den lægelige leder professionaliseret og hvordan er forankringen i det lægefaglige miljø? Hvordan oplever de ledende overlæger ledelsesopgaven og ledelsesrollen Valg af design Opgave er bygget op omkring en spørgeskemaundersøgelse der er gennemført blandt 185 ledende overlæger i Danmark. Undersøgelsens resultater sammenlignes med en kvantitativ undersøgelse foretaget blandt decentrale kommunale ledere fra 2010 (8) samt en kvalitativ undersøgelse ledet af Jespersen fra 2005 (4). Afhandlingens kapitler Afhandlingen består af 5 kapitler. I dette indledende kapitel 1 defineres baggrunden for undersøgelsen og forskningsspørgsmålet præsenteres.

12 12 Kapitel 2 er et teoretisk afsnit, bestående af 6 delafsnit og en konklusion. Hvert delafsnit beskæftiger sig med et aspekt nogle af de teorier der ligger til grund for lægelige ledelse, som den ser ud i Danmark i dag.: - Hvordan skal sygehusene ledes? - Professionalisering - Ledelsesopgaver - Lederroller - Det gode lederskab - Undersøgelse af offentlige ledere Kapitel 3 er metode afsnittet, hvor det beskrives hvordan spørgeskemaundersøgelsen er gennemført og det kvalitative design diskuteres i forhold til det kvantitative. Endvidere diskuteres undersøgelsens, repræsentativitet, reliabilitet og variabilitet. I kapitel 4 præsenteres resultaterne fra undersøgelsen og resultaterne diskuteres i forhold til den foreliggende teori og empiri. Kapitel 5 indeholder afhandlingens konklusion og perspektivering.. Herudover indeholder afhandlingen et resume på dansk og et resume på engelsk. Undersøgelsens tabeller er vedlagt afhandlingen som bilag, og ligeledes er supplerende tabeller fra undersøgelsen vedlagt som bilag. Ikke alle resultater indgår i selv afhandlingen. Kapitel 2 - Teoretiske overvejelser INDLEDNING Centralt i spørgsmålet om hvordan det danske sygehusvæsen skal ledes, står spørgsmålet om hvem der skal lede det. Skal det være fagprofessionelle eller generelle ledere. På de fleste sygehuse består den øverste ledelse af en generel leder og to fagprofessionelle ledere (en administrerende sygehusdirektør, en lægelig direktør og en sygeplejefaglig direktør). Den administrerende sygehusdirektør er ofte ordførende som en markering af vægtning af den generelle leder. En såkaldt

13 13 trojka-model. På afdelingsledelsesniveau holder man de fleste steder fast i en model med en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Dette på trods af, at man i årevis har diskuteret hvorvidt lederen på afdelingsledelses niveau ikke lige så godt kunne være en generalist. Faktum er, at de fagprofessionelle afdelingsledelser fortsat er dominerende, og spørgsmålet er hvordan denne ledelse udfolder sig på afdelingsledelsesniveau i Afhandlingen handler om de ledende overlægers opgaver og roller og identitet. Oversygeplejerskernes rolle, ledelsestradition og identitet er en anden end de ledende overlægers, og vil ikke blive behandlet i denne afhandling. Det samme gælder den overordnede sygehusledelse. HVORDAN SKAL SYGEHUSENE LEDES? Management vs. leadership Ledelsesteoretisk har man skelnet mellem to typer af ledelse: management og leadership. Ved fokus på management ledes medarbejderne, som redskaber i forhold til at nå virksomhedens mål. Ved fokus på leadership opfattes medarbejderne som individer, der samarbejder om at opstille og nå et fælles mål. Hvis man skal oversætte teorien til sygehus ledelse, kan man tale om de 2 modsatrettede ledelsesformer. Den faglige ledelse der korresponderer med leadership og den generelle ledelse der korresponderer med management. Gennem tiden har fronterne stået skarpt mellem disse to ledelsesformer. Med til billedet af konflikten hører, at lægerne (de fagprofessionelle) har været eksponenter for den faglige ledelse, mens økonomerne (eller djøfferne ) har anråbt sig monopol på den generelle ledelse. Mintzberg mener imidlertid ikke det giver mening at tale om management og leadership hver for sig: managers have to lead and leaders have to manage. Management without leadership is sterile; leadership without management is disconnected and encourages hubris (9). I forhold til sygehusledelse vil det betyde, at man ikke kan lede et sygehus uden at tage højde for både den fagprofessionelle vinkel og den generelle ledelsesvinkel. Kirkebys betragtninger ligger på linje med Mintzbergs. Kirkeby siger at lederen skal være den første humanist blandt humanister. Det vil sige, lederen skal have en medmenneskelig holdning med respekt for det enkelte individ, altså udøve leadership. Men han siger også at Lederen er dømt til at være generalist, dvs. til at være et menneske, hvis kapaciteter går på evnen til at udgøre et godt eksempel, evnen til at beslutte, evnen til at motivere, og ikke på særlige felter for snævrere

14 14 ekspertise (10). Lederen skal altså kunne se ud over sit eget snævre område og lede helheden. Læger er netop blevet beskyldt for snæversynethed og for kun at lægge vægt på den faglige ledelse. Spørgeskemaundersøgelsen vil komme nærmer ind på hvordan dette udmønter sig i praksis. Nyinsitutionalisme På trods af Mintzbergs argument om at der er brug for alle typer af ledelse, trækker mange teoretikere fronterne skarpt op. Fra en nyinstitutionalistisk vinkel er aktørerne i det udførende led, i dette tilfælde de ledende overlæger, centrale i forhold til at afgøre hvordan og om reformer bliver institutionaliserede, d.v.s. indarbejdet i den daglige praksis (4). De har således magten til at undlade eller forsinke implementeringen. Klausen taler om, at hospitalerne kan beskrives som et..totalt dekoblet system, hvor sygehusledelsen og administrationen siger ét med generelle reformer, mens afdelingsledelserne siger noget andet og implementerer reformerne gennem lokale fortolkninger, som peger i forskellige retninger. (7) (s. 215). Hvis det er de reelle vilkår for implementering af reformer, er det ikke svært at forstå at der opleves store ledelsesproblemer. Det danske sygehusvæsen er ifølge Jespersen (4) er præget af institutionel forandring i form af store organisatoriske ændringer på sygehusene. Enhederne bliver større og ændres til akut og specialist sygehuse og specialeplanen lægger en ramme for hvilken behandling de forskellige sygehuse må tilbyde. Der er ændring i rollefordelingen mellem patienter, behandlere, administratorer og politikere. Sidst men ikke mindst, sker der i takt med digitalisering og indførelse af IT omfattende organisatoriske ændringer med behov for ændring af arbejdsgange (4) (s. 33) (3) (s. 341). Teorien er, at disse generelle strategier og reformer udtænkt af økonomerne ikke bliver til noget, hvis det udførende lag ikke medvirker eller arbejder imod. Det drejer sig om hvem der har magten til at lede sygehusvæsenet. Jespersen mener dog, at politikere og ledende embedsmænd næppe har et alvorligt ønske om at være involveret i konkrete prioriteringsbeslutninger (6) (s. 160) Generel ledelse I de foregående afsnit diskuteres hvorvidt faglig eller generel ledelse skal være den dominerende ledelsesform på sygehusene. Begreberne vil blive uddybet nedenfor. Faglig ledelse betyder ledelse af selve driftsopgaven. For en sygehusafdeling er drifts- eller kerneopgaven diagnostik, behandling og pleje af patienter.

15 15 Generel ledelse er de opgaver der ligger rundt om den faglige ledelse. Begrebet generel ledelse eller systemledelse, dækker over strategiskledelse, administrativ ledelse og personaleledelse (3). Den generelle ledelse dækker opgaver som f.eks. i hvilken retning afdelingen skal bevæge sig, ressourceforbrug, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, ligesom formidling af information også er en stor del af den generelle ledelsesopgave. Der har været en tendens til, at de faglige og de generelle ledelsesopgaver er blevet opfattet som meget adskilte. Det kommer til udtryk, som når Klausen mener, at de lægelige ledere skal holde sig til at tilrettelægge arbejdet for lægerne og give faglig sparring, men ikke blande sig i ledelsesmæssige beslutninger (7) (s. 215). Det kommer også til udtryk i bekymringen for, at læger suboptimerer i budgetforhandlinger og dekobler implementering af reformer til fordel for behandling af den enkelte patient (11). Omvendt har lægerne traditionelt ikke interesseret sig for de generelle ledelsesområder, selv om de ikke har villet have andre til at varetage dem (12). Det gælder f.eks. på kvalitetsområdet, som er et vigtigt generelt ledelsesområde. Her er udviklingen foregået på det generelle ledelsesplan, uden at lægerne har været involveret, eller har ønsket at blive det. Det har ført til groteske eksempler på kvalitetsmål, som ikke gav faglig mening. Et eksempel fra den offentlige debat hvor det sættes på spidsen, er Morten Stabergs kronik Sundhed - med og uden sund fornuft (13) der beskriver den obligatoriske screening af faldtendens hos små børn. I realiteten er lægers dekobling fra kvalitetsarbejdet et paradoks, fordi kvaliteten af den faglige ydelse, burde være en lægefaglig prioritet. Niskanen Ifølge Niskanens udbudsorienterede budgetteori, vil de offentlige ansatte, i denne forbindelse de ledende overlæger, søge at budgetmaksimere til deres eget områdes fordel. Det vil ifølge teorien medføre, at udgifterne vil blive større end nødvendigt, set fra et samfundsøkonomisk perspektiv (14). Produktet eller serviceydelsen afhænger af den enkelte fagprofessionelle. I denne forbindelse også den ledende overlæge. Det betyder et asymmetrisk styrkeforhold mellem de to parter. Professionen er i denne sammenhæng en kontrolmekanisme fordi den udstikker normer for hvordan den enkelte fagperson skal udføre sin funktion. Men grundlæggende er den generelle leder afhængig af informationer fra de fagprofessionelle og dermed har den overordnede ledelse ikke fuld kontrol over produktionen. Man taler om asymmetrisk information (15). Dette er ifølge teorien centralt i magtforholdet mellem de fagprofessionelle og generalisterne, men også baggrunden for mistilliden mellem de to parter.

16 16 Myter, tillid og dialog Traditionelt har der været myter og mistillid mellem de generelle og de fagprofessionelle ledere. Mistilliden skyldes at der er tale om to forskellige verdener med forskellig logik og forskellige værdisæt. Melander skriver i en artikel fra 1999 (6) (s. 269)..fagprofessionelle (har) en nedarvet mistillid til politikeren og administrationsfolkene fordi man anser styring som en trussel mod de faglige værdier og frihedsgrader. Omvendt har politikerne og administrationsfolkene fået overleveret den grundlæggende opfattelse, at fagfolkene ønsker at bevare deres magt over ydelserne, produktionsprocesserne og ressourcerne ved at beskytte dem mod omverdenens indsigt og påvirkning. Melander kalder den gensidige mistillid for styringens skizofreni. Det antyder, at den traditionelle skarpe opdeling ikke kun bunder i teoretiske overvejelser, men også i myter og kulturforskelle mellem faggrupperne. Melander peger på dialogstyring som et muligt redskab til at forene det han beskriver som to uforenelige verdener. Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen, vil det senere blive diskuteret i hvilket omfang myterne eksisterer i praksis og hvilket udgangspunkt der er for dialog og tillid. Den komplekse organisation Som nævnt er der i den nyinstitutionalistiske teori en bekymring for, at de ledende overlæger dekobler organisationen i forhold til implementering af nye tiltag, herunder reformer (4) (s. 295). Et sygehus er en kompleks organisation og dekobling kan være en form for beskyttelse af organisationen og foregår ikke kun på afdelingsledelsesniveau. Hvis modsætningsfyldte og institutionelt formidlede reformkrav ikke let kan omsættes til daglig praksis, så er en dekobling af reformerne fornuftig for ikke at udradere organisationen. Mange reformer ikke på grund af organisatorisk skinhellighed og dekobling. Med skinhellighed sigtes til, at organisationen siger et, men gør noget andet. Den beskytter sin kernefunktion og tilpasser sig omverdenens krav. Sygehuse er organiseret i en matricestruktur, hvor mange enkeltstående enheder skal arbejde sammen for at levere et samlet produkt. Matricestrukturen gør at det enkelte element kan være højt specialiseret. Til gengæld kan det være vanskeligt præcist at definere hvem der er lederen. Ifølge Borum (16) udøves ledelse indenfor sygehus væsenet under..så specielle og varierende omstændigheder, at disse må tages som udgangspunkt for analyser af, hvad ledere gør og kan

17 17 gøre. Det kræver altså en indsigt i de specielle omstændigheder på sygehusene for at kunne agere ledelsesmæssigt. I denne sammenhæng har de fagprofessionelle en fordel, fordi de kender kernen i produktionsmaskinen. Sygehusene kompenserer delvist for organisationens kompleksitet, ved at organiserer sig i faste strukturer. Sidsel Vinges beskriver i sin Ph.d. fra 2003, at lægers uddannelsessystem og vagtstruktur er medvirkende til at fasteholde en standardiseret organisation. Lægerne er på grund af uddannelse kun kort tid i hver afdeling, og for at kunne fungere i en ny afdeling, er der en vis fornuft i at afdelingernes organisation ligner hinanden. Sidsel Vinge kalder hospitalernes organisation en robust maskine, og klassificerer det som et slags maskinbureaukrati. Samtidig er vagtplanen tilrettelagt således, at det hver dag er en ny person der udfylder en funktion. Begge disse to ting, er med til at give en inerti i organisationen mod forandringer. Imidlertid viser det måske også noget om sygehusene som organisatorisk udfordring, at det stadig fungerer på denne måde. Det er ganske enkelt svært at finde en anden måde at strukturere på, så man i en specialiseret organisation tilgodeser behovet for døgndækkende bemanding, adgang til høj lægefaglighed samt uddannelse. Konklusion Overordnet udspiller der sig en teoretisk diskussion om hvordan danske sygehuse skal styres og hvem der skal styre det. Teoretisk vil de fagprofessionelle i kraft af deres magt over udførerleddet på afdelingsniveau, dekoble de beslutninger der tages i det politiske system og hos sygehusledelserne. Det mener man, som tidligere nævnt, sker ved at afdelingslederne udnytter deres monopol på viden og deres magtposition, og undlader at implementere nye tiltag. Mens dette er argument for at adskille faglig og generel ledelse, så anfører f.eks. Mintzberg, at der er behov for samtidig ledelse på begge fronter. Sygehusenes organisatoriske kompleksitet er en ledelsesmæssig udfordring, hvor de fagprofessionelle har en fordel i kraft af deres skoling i systemet. I de følgende afsnit vil der blive kigget mere detaljeret på udvalgte områder der belyser teorierne omkring generel og fagprofessionel ledelse.

18 18 PROFESSIONALISERING Kan ledelse være en profession? Ifølge Mintzberg er ledelse.. a practice that has to blend a good deal of craft (experience) with a certain amount of art (insight) and some science (analysis). (9). Han argumenterer for synspunktet, at det er en fejl at uddanne ledere der ikke har ledererfaring i forvejen, og at en leder ikke kan være en generalist der, og ikke kan lede hvilken som helst organisation. Ledelse kan ifølge Mintzberg ikke være en profession i sig selv. Teoretisk viden om ledelse skal bygges på de erfaringer man har fra sin egentlige profession. Mintzberg nævner som eksempel det absurde i at forestille sig en gæsteleder. En skolelærer eller en læge kan overføre sin viden om, hvordan man underviser eller behandler patienter til andre institutioner. Men viden om ledelse er ikke så let at overføre (9) (s ). De simple problemstillinger i en virksomhed kan alle tage sig af. Det efterlader lederen med the messy stuff the intractable problems, the complicated connections (9). Derfor skal lederen ifølge Mintzberg have en tilbundsgående forståelse af sammenhængene i den organisation han eller hun leder for at kunne varetage funktionen. Ole Fogh Kirkeby er inde på det samme når han med en omskrivning af Aristoteles` Nikomachieske etik referer paradokset: (10) (s. 56). jeg kan først lede, når jeg ved, hvad god ledelse er, men at vide hvad god ledelse er kræver erfaring med det at lede Ifølge Kirkeby skal lederen skabe sig selv og det kan kun foregå ud fra de erfaringer og evner lederen selv har:..altså (må lederen) skabe sig selv, hver morgen, hvert øjeblik (man kan kun) skabe sig selv på en kulturelhistorisk baggrund; på grundlag af evner, talenter og færdigheder; på grundlag af ens særlige psykiske konstellation; på grundlag af ens erfaring; på grundlag af ens erindringer; på grundlag af ens viden; og på grundlag af de målsætninger man har mulighed for at sætte for sit liv gennem de idealer, man har fået og givet sig selv adgang til (10) (s. 29). Derudover anfører han, at man aldrig kan skabe sig selv i enerum Man skaber altid sig selv for nogen og sammen med nogen med henblik på noget. Af Kirkeby kan man udlede, at han i lighed med Mintzberg ikke mener, at ledelse kan være en profession, som man kan lære sig monofagligt og utvunget benytte i hvilken som helst organisation.

19 19 Både Mintzberg og Kirkeby betoner behovet for, at lederen behersker både den generelle og den faglige ledelse. Det svarer til begrebet hybridleder som Jespersen har introduceret på basis af sine undersøgelser blandt ledende overlæger. I et senere afsnit vil der blive redegjort nærmere for begrebet hybridleder. New Public Management I opposition til argumenterne om, at ledelse ikke er en profession man kan lære sig uden en baggrund, står teorierne indenfor NPM. NPM er et sæt af teorier der har baggrund i en markedsorienteret ledelsesfilosofi. Teorierne blev introduceret som en strategi for den reformering og modernisering af den offentlige sektor, der gik i gang i løbet 1980`erne. Det er den ledelsesfilosofi der har været retningsgivende for ledelse i den offentlige sektor i Danmark igennem gennem de sidste år. Ifølge NPM teorierne skal de fagprofessionelle slet ikke deltage i ledelse. Den skal i stedet forestås af generalister der har ledelse som fag (4) (s. 88). Ifølge NPM teorierne er opskriften på styrkelse af ledelsen. - Ledelsen skal udøves af generalister med ledelse som profession - Større kompetence og mere ansvar til decentrale ledere - Ledelseskompetencerne skal være entydige - Vægt på rollen som udvikler, entreprenør og personaleleder - Lederaflønning efter dokumenterede resultater NPM har mødt modstand blandt fagprofessionelle i sundhedsvæsenet. For det første står det økonomisk baserede menneskebillede som præger NPM, i modsætning til det altruistiske menneskebillede som er en del af det fagprofessionelle menneskesyn (3) (s. 250). For det andet er svært at accepter at den faglige vinkel slet ikke har en plads i ledelsen af sygehusene. Og for det tredje er det vanskeligt at finde relevante evalueringsmodeller, der kan beskrive resultaterne. Christopher Hood angiver 4 mulige årsager til hvorfor NPM har vundet frem som styringsform. Selv lægger han kun vægt på den ene. Han mener at NPM er fremkommet som,.. response to a set of special social conditions developing in the long peace in the developed countries since World War II, and the unique period of economic growth which accompanied it.(17). Den traditionelle fagprofessionelle ledelse var utilstrækkelig i en tid med kraftig ekspansion. Af nødvendighed havde

20 20 man brug for en anden model, hvor NPM viste sig at opfylde mange af de styringsbehov der var. Det er således en ganske pragmatisk forklaring på, hvorfor NPM er den foretrukne styrings ideologi, snarere end at indførelsen af NPM har en ideologisk, og hermed mener jeg neoliberale, incitamenter. Det er usikkert hvorvidt NPM har haft en gunstig effekt på effektiviteten i sundhedsvæsenet (18), men som det fremgår af tabel 1 er der ingen tvivl om at NPM har en stor indflydelse på de ledende overlægers roller, arbejdsopgaver og arbejdsforhold som de ser ud i dag. Der satses fortsat på implementering af de forskellige elementer der fremgår af tabel 1. Der er ikke enighed om i hvilket omfang de forskellige eksempler er blevet en succes. LEAN er på vej ud. Centerdannelser kommer og går, LUP resultaterne har på afdelingsniveau meget lav troværdighed ligesom ny løn aldrig har fungeret efter hensigten. Men der er ingen tvivl om at mange af eksemplerne, som f.eks. afdelingsbudgetter, DRG, LUP og UTH, er integreret i bevidstheden hos de fleste sygehusansatte. Tabel 1. Eksempler på NPM ideernes påvirkning af sygehusene. Fra Hospitalsledelse. (3) (s. 251) NPM grund ide Markedsorientering og konkurrence udsættelse Decentralisering, delegering af beslutningskompetence Brug af økonomiske incitamenter Eksempler fra sygehusene Frit sygehusvalg. Udlicitering Ledelsesreformer (Hospitals og afdelingsledelser) Kontraktstyring Afdelingsbudgetter Centerdannelse på de store hospitaler Overførsel af over/underskud fra år til år Ny løn/resultatløn Aktivitetsbaseret afregning (DRG-afregning) Kvantitative præstationsmålinger Brug af styrings og udviklingsprincipper fra private virksomheder Fokus på effektivitet og produktivitet (For)Brugerorientering NIP (National indikator projekt) DDKM (Danske Kvalitets model) LUP (landsundersøgelse for patient oplevet tilfredshed) UTH (utilsigtede hændelser) Lederuddannelse Standardiserede patientforløb Lean Arbejdsgangs analyser Lov om patienters retsstilling Ventetidsgarantier Måling af patient tilfredshed Frit sygehusvalg

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Læge & Leder Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Indhold Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Hvordan kommer vi videre fra New Public Managements kontrolkultur? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Hvordan kommer vi videre fra New Public Managements kontrolkultur? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Comwell Kolding 4. februar 2014 Hvordan kommer vi videre fra New Public Managements kontrolkultur? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hvad skal vi mene om NPM(

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere