Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet"

Transkript

1 1 Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet Master opgave - FMOL Marianne Skytte Jakobsen Sommer 2013

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE DANSK RESUME... 4 Baggrund... 4 Metode... 5 Resultater... 5 Konklusion... 5 ENGLISH ABSTRACT... 6 Background... 6 Method... 7 Results... 7 Conclusion... 7 KAPITEL 1 - INDLEDNING... 9 Magtkamp... 9 Ledelse, ledelse, ledelse...10 Forskningsspørgsmål...11 Valg af design...11 Afhandlingens kapitler...11 KAPITEL 2 - TEORETISKE OVERVEJELSER...12 INDLEDNING...12 HVORDAN SKAL SYGEHUSENE LEDES?...13 Niskanen...15 Den komplekse organisation...16 Konklusion...17 PROFESSIONALISERING...18 Kan ledelse være en profession?...18 New Public Management...19 Hvad er en fagprofessionel?...21 Konklusion...23 LEDELSESOPGAVER...23 Indledning...23 Opgaver...23 Ledelse af fagprofessionelle...24 Legitimitet...24 Konklusion...25 LEDELSESROLLER...25 Mintzbergs 10 lederroller...25 Lægelige ledertyper...26 Hybridlederen...27 DET GODE LEDERSKAB...28 Kodeks for god, offentlig ledelse...28 Det personlige lederskab...29 UNDERSØGELSER AF OFFENTLIGE LEDERE...30 Videnskabelige resultater fra FLOS...30 Den decentrale kommunale leder...31 KONKLUSION...31 KAPITEL 3 - METODE...33 Generelt om undersøgelsen...33 Udarbejdelse af spørgsmål...33 Kvantitativt vs. kvalitativt design...34 Frafald...34

3 3 Repræsentativitet...35 Reliabilitet...36 Validitet...36 Statistisk metode...36 Svagheder...37 KAPITEL 4 - RESULTATER...37 Studiepopulation...37 Tilfredshed...39 Køn og alder...39 Lægefaglig forankring...40 Arbejdstid...41 Ledelsesfaglig forankring...42 Ledelsesopgaver...43 Prioritering af opgaver...44 Lederidentitet...47 Dekobling og budgetmaksimering...48 Ledelseskompetencer...50 Det personlige lederskab...50 Entydig ledelse...51 KAPITEL 5 - KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING...52 Uddannelse af offentlige ledere...54 Implikationer for organisation af sundhedsvæsenet...54 REFERENCE LISTE...56 BILAG 1... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. Tabeller - Rådata... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG 2... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. Spørgeskema... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

4 4 Dansk resume Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet Baggrund Ledende overlæger udgør sammen med oversygeplejerskerne det udførende led på sygehusene. I praksis er de ansvarlige for den direkte anvendelse af ressourcerne. I takt med New Public Management (NPM) er det blevet en central diskussion om lederen af en sygehus afdeling skal være fagprofessionel eller generel leder. Ifølge NPM-teorierne bør lederen være generalist, og de fagprofessionelle skal ikke være ledere. I spor med denne tankegang ligger den nyinstitutionalistiske teori. Her tales om risikoen for at udførerleddet dekobler ledelsen, ved at undlade at indføre reformer. Det samme gør sig gældende i Niskanens udbudsorienterede budgetteori hvor man argumenter for, at de fagprofessionelle på grund af asymmetrisk information vil budgetmaksimere til fordel for deres fagområde. Mintzberg mener ikke at lederen skal være generalist og han mener ikke, at de to ledelsesformer kan stå alene. Ledelse som fag kan ikke være monofaglig, men skal bygges oven på eksisterende viden og erfaring. Den ledende overlæge har mange roller at udfylde. Med udgangspunkt i Mintzbergs 10 lederroller kan man argumentere for, at lederen både skal have en faglig og en generel indsigt. De ledende overlægers ledelsesopgave er udover økonomistyring ledelse af fagprofessionelle. Dette område anses som vanskeligt for andre end fagprofessionelle at beskæftige sig med. Den dominerende opfattelse i litteraturen er, at ledende overlæger udelukkende identificerer sig som læger og agerer som faglige ledere. Empirien omkring ledende overlægers ledelsesopgaver og rolle stammer primært fra kvalitative studier, der blev udført i regi af Center for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet (FLOS) (1). Specielt studiet af Jespersen drejer sig om ledende overlægers ledelsesopgave og rolle. Studiernes overordnede konklusion er, at de ledende overlæger prioriter lægefaglig ledelse højest og identificerer sig som faglige ledere. Denne opfattelse danner grundlag for de seneste års litteratur på området. Jespersen introducerer begrebet hybridleder, hvor lederen har sit ben i både den fagprofessionelle verden og den generelle ledelses verden. I 2010 blev der gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af de decentrale kommunale ledere i Danmark. Resultaterne fra denne undersøgelse samt resultaterne fra Jespersens

5 5 undersøgelse fra 1999 og 2001 sammenlignes med en spørgeskemaundersøgelse blandt ledende overlæger, som i forbindelse med denne afhandling er gennemført i april/maj Metode Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af ledende overlæger i Danmark. I alt blev spørgeskemaet udsendt til 254 ledende overlæge hvoraf 72,5% svarede. Resultater Hovedresultater er, at ledende overlæger prioriterer strategisk ledelse højest når det gælder den ideelle prioritering af opgaverne, mens den administrative ledelse er det der bruges mest tid på i praksis. De ledende overlæger har gennemgået en traditionel lægelig karriere og har fortsat en stærk forankring i det lægefaglige miljø og det kliniske arbejde. Overordnet peger resultatet på en øget professionalisering af lægelig ledelse. De ledende overlæger er gået fra at være monofaglige ledere til at blive hybridledere med interesse og indsigt i både den fagprofessionelle og den generelle ledelse. Konklusion Resultatet strider mod den eksisterende empiri der baserer sig på 10 år gamle kvalitative studier. På trods af, at den ledende overlæge har en central placering i forhold til den direkte anvendelse af ressourcerne i sygehusvæsenet, er deres ledelsesrolle ikke undersøgt siden Fra at være stort set udelukkende faglig orienteret, agerer et flertal som hybridledere. Udviklingen af ledelseskompetencer ser ud til at være foregået i overensstemmelse med Mintzbergs teori om, at ledelse er en blanding af erfaring, indsigt og videnskab. Den fremtidige uddannelse af ledere på afdelingsniveau skal tage udgangspunkt i den erfaring de fagprofessionelle besidder i forvejen. På baggrund af undersøgelsen anbefales, at man i forhold til styring af sygehusvæsenet udnytter den dobbelte indsigt og at de to verdener tilsyneladende har tillid til hinanden med den ledende overlæge som mellemmand. Denne undersøgelse giver indsigt i den ledende overlæges opfattelse af sin lederrolle. Det vil være relevant også at undersøge betydningen af den ledende overlæges ledelsesprofessionalisering i forhold til kvaliteten af den ledelse der udøves.

6 6 English abstract The Roles, Assignments and Leader identities of Executive Consultants Background Executive consultants, together with the head nurses, constitute the executive part of the hospital's chain. In practice they are responsible for the direct application of the resources. Following New Public Management (NPM), it has become a central discussion if the leader of a hospital department should be a medical professional or a general leader. According to the NPM-theories, the leader should be a generalist, and the medical professionals should not be leaders. Similar to this approach is the new-institutionalistic theory. This theory discusses the risks involved concerning the executive part detaches the general management, by neglecting to implement reforms. The same is relevant in Niskanen's supply oriented budget-theory, where it is argued that the medical professionals, on account of asymmetrical information, would budget-maximise in favour of their own area of expertise. Mintzberg does not believe that the leader should be a generalist, and he does not believe that the two forms of leadership and management are capable of operating independently. Leadership is academically capable of being mono-academic, and must be built upon existing knowledge and experience. The primary executive consultant has many roles to fill. With Mintzberg's 10 roles of leadership as a basis, one could argue that the leader must posses both a professional and a general insight. The primary consultants' responsibility as leader is, besides management of economy, the supervision of the medical professionals. This area is considered difficult for everyone but medical professionals to manage. The dominating perception in the literature is, that primary executive consultants identify themselves as physicians and act as professional leaders. The empiricism surrounding primary executive consultants' identity and general management derives primarily from qualitative studies performed by The Center for Managment and Organisation in the Health Service (FLOS). Especially the study by Jespersen concerns the executive consultants' identity and management. The studies' overall conclusion is, that the executive consultants value medical professional knowledge the highest and identify themselves as professional executives. This perception constitutes the basis for recent years' literature.

7 7 Jespersen introduced the term "hybrid-leader", where the leader is from both the world of the medical professional and the general management. In 2010 a quantitative survey was conducted concerning the decentralized municipal leaders in Denmark. The results from this survey, combined with the results from Jespersens study, dated 1999 and 2001, are compared with a survey carried out among primary executive consultants, in connection with this dissertation written in April/May Method The survey was completed among a representative population of the primary executive consultants in Denmark. In total, the survey was sent to 254 executive consultants, with a response rate of 72,5 %. Results The main result is that the executive consultants value strategic management the highest when concerning the ideal prioritizing of assignments, while administrative management is what occupies most work time in practice. The primary executive consultants have completed a traditional medical career and continue to have a strong connection to the medical professional environment and the clinical work. The results generally point toward an increasing professionalization of leadership in medicine. The executive consultants evolved from being monoprofessional leaders, to being hybrid leaders with interest and insight in both the professional and the general management. Conclusion The result contradicts the existing empiric data, which is based on 10 year old qualitative studies. Even though the executive consultants has a central position in relation to the direct application of the resources in the medical community, their roles as leaders have not been studied since Where they previously were only oriented towards medical professionalism, a majority have begun to act as hybrid leaders. The development of leadership abilities seems to have taken place according to Mintzbergs theory on management being a hybrid of experience, insight and science. The future education of leaders on a departmental level should take its starting point in the experience the medical professionals already posses. Because of the study, it is recommended, that in regards the management of the

8 8 Medical Service exploit the double insight, and that the two worlds apparently have confidence in each other, with the executive consultant as the middle man. This investigation gives insight into the leaders perception of his or her own identity as a leader. It will also be relevant to examine the significance of the primary executive consultants managementprofessionalization in comparison to the quality of the leadership that is exercised.

9 9 Ledende overlægers rolle, opgaver og ledelsesidentitet Kapitel 1 - Indledning Magtkamp Ledelse er godt. Men er mere ledelse bedre? Dette spørgsmål stiller Bo Lidegaard, chefredaktør i en artikel i Politiken (2). Hvordan får man mere offentlig service for de samme penge og hvordan skal det gå til? Der er en tillidskløft mellem velfærdens frontsoldater og generalerne på Slotsholmen. Lægerne mod djøfferne, den fagprofessionelle ledelse mod den markedsorienterede NPM styringsmodel. Denne konflikt har været debatteret i årevis og handler om hvem der skal have magten til at bestemme, hvordan det danske sundhedsvæsen skal fungere. Oprindeligt var sundhedsvæsenet styret af de fagprofessionelle, lægerne. Men i løbet af 1980 erne begyndte økonomer og samfundsvidenskabeligt uddannede at blande sig i debatten. I gennem de sidste mange år har den førende teori indenfor ledelse i sundhedsvæsenet i Danmark været NPM. I hovedtræk er strategien indenfor NPM, at drive sygehusvæsenet efter markedslignende principper og at professionalisere ledelsen af sygehusene. NPM principperne har igennem tiden mødt modstand blandt de fagprofessionelle i sundhedsvæsenet. Økonomiens menneskebillede som præger NPM står i modsætning til det altruistiske menneskebillede, som genfindes i de fagprofessionelles menneskesyn (3) (s. 250). De fagprofessionelles pligtetik, der fordrer at patienten kommer frem for alt, støder imod økonomernes nytteetik, hvor udgangspunktet er at man handler på baggrund af hvad der kan betale sig. Ifølge Jespersen (4) indeholder NPM strategierne elementer, der mere eller mindre sigter mod at bryde et dominerende professionelt fortolkningsskema. Nogle mener endda ifølge Jespersen, at NPM strategiernes sigte direkte er at begrænse de professionelles magt i... Altså en regulær magtkamp. Stillingen her i 2013 er, at NPM strategierne er dominerende i styringen af sundhedsvæsenet, men det er fortsat de fagprofessionelle der sidder på udførerleddet i afdelingsledelserne.

10 10 Ledelse, ledelse, ledelse De færreste vil formentlig sætte spørgsmålstegn ved, at økonomien i sundhedsvæsenet skal styres, og at der ikke er uanede ressourcer til rådighed. Alle råber på ledelse. I Politiken d. 14. maj er der ifølge en professor i arbejdsmiljø tre forklaringer på, at der angiveligt er et dårligt arbejdsmiljø blandt landets sygeplejersker:..ledelse, ledelse, ledelse (5). Han påpeger at..arbejdsmængden, tempoet og de følelsesmæssige krav er højere for sygeplejersker end for de fleste andre lønmodtagergrupper. Sygeplejerskerne mister deres faglige stolthed. Den økonomiske dagsorden støder sammen med den fagprofessionelle og løsningen er ledelse. I Dagens Medicin fra d. 17. maj 2013 udtaler konstitueret vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Anne Hertz, sig omkring problemet med nedbringelse af tvangsforanstaltninger i psykiatrien...der er ikke nogen tvivl om, at det handler om at have et konstant ledelsesfokus på nedbringelse af tvang. Problemet har både et fagligt og et generelt ledelsesmæssigt aspekt. Den faglige opgave ligger i at vurdere om de patienter der bliver tvangsbehandlet kunne have været håndteret på en anden måde. Den faglige leder vil identificere det bedste behandlingstilbud til patienten, men vil være tilbøjelig til ikke at foretage en generel implementering af en ændret praksis. Den generelle ledelsesmæssige opgave ligger i, at fokusere, prioritere og tage ved lære af erfaringer og implementere dem i ny praksis. En generel leder kan ikke tage stilling til de faglige argumenter for og imod behandling, men vil stille et krav op om at ændre praksis uden en faglig begrundelse. Den bedste løsning kræver således indsigt på begge niveauer. Implementeringen af styringstiltag og reformer der udgår fra politikere via sygehusledelserne, skal implementeres af afdelingsledelserne. Det udførende ledelseslag på de danske sygehuse består som nævnt oftest af fagprofessionelle i form af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, der i fællesskab udgør en afdelingsledelse. Hvis de fagprofessionelle ikke implementerer centrale styringsinitiativer, eller søger at sløre dem, så taler man om en dekobling af ledelse (6) (s. 163). De administrative ledere er afhængige af, at de fagprofessionelle implementerer. I sin rene form bygger NPM teorierne på, at ledelse skal være generel. Mange mener dog, at en ikke-fagprofessionel leder i et stærkt fagprofessionelt miljø, ikke har den tilstrækkelige legitimitet. I

11 11 stedet for det optimale, nemlig generalistledere, er man nødt til at få fagprofessionelle til at skifte rolle, glemme deres fag og bliver generelle ledere (4;7). Afdelingsledelsen står i spidsen for en produktion og har ansvaret for at levere en serviceydelse. Den forvalter udførerleddet i sundhedsvæsenet, og har dermed det direkte ansvar for ressourceforbruget. Ingen er formentlig uenige i, at der er behov for at styre produktionen på sygehusene i forhold til økonomi og kvalitet. Dermed er afdelingsledelsen en vigtig faktor i forhold til styringen af sygehusene. Formålet med denne afhandling er at føje ny empiri til den eksisterende i forhold til de ledende overlægs rolle i styringen af sygehusene. Forskningsspørgsmål Hvem er nutidens ledende overlæger og hvordan ser de selv på deres rolle mellem fagprofessionel og leder? Skal lederen af en afdeling have lægefaglig indsigt og supplere med ledelse, eller skal det være en ledelsesuddannet person der supplerer med faglig indsigt. Forskningsspørgsmålet for dette projekt er således: I hvilket omfang er den lægelige leder professionaliseret og hvordan er forankringen i det lægefaglige miljø? Hvordan oplever de ledende overlæger ledelsesopgaven og ledelsesrollen Valg af design Opgave er bygget op omkring en spørgeskemaundersøgelse der er gennemført blandt 185 ledende overlæger i Danmark. Undersøgelsens resultater sammenlignes med en kvantitativ undersøgelse foretaget blandt decentrale kommunale ledere fra 2010 (8) samt en kvalitativ undersøgelse ledet af Jespersen fra 2005 (4). Afhandlingens kapitler Afhandlingen består af 5 kapitler. I dette indledende kapitel 1 defineres baggrunden for undersøgelsen og forskningsspørgsmålet præsenteres.

12 12 Kapitel 2 er et teoretisk afsnit, bestående af 6 delafsnit og en konklusion. Hvert delafsnit beskæftiger sig med et aspekt nogle af de teorier der ligger til grund for lægelige ledelse, som den ser ud i Danmark i dag.: - Hvordan skal sygehusene ledes? - Professionalisering - Ledelsesopgaver - Lederroller - Det gode lederskab - Undersøgelse af offentlige ledere Kapitel 3 er metode afsnittet, hvor det beskrives hvordan spørgeskemaundersøgelsen er gennemført og det kvalitative design diskuteres i forhold til det kvantitative. Endvidere diskuteres undersøgelsens, repræsentativitet, reliabilitet og variabilitet. I kapitel 4 præsenteres resultaterne fra undersøgelsen og resultaterne diskuteres i forhold til den foreliggende teori og empiri. Kapitel 5 indeholder afhandlingens konklusion og perspektivering.. Herudover indeholder afhandlingen et resume på dansk og et resume på engelsk. Undersøgelsens tabeller er vedlagt afhandlingen som bilag, og ligeledes er supplerende tabeller fra undersøgelsen vedlagt som bilag. Ikke alle resultater indgår i selv afhandlingen. Kapitel 2 - Teoretiske overvejelser INDLEDNING Centralt i spørgsmålet om hvordan det danske sygehusvæsen skal ledes, står spørgsmålet om hvem der skal lede det. Skal det være fagprofessionelle eller generelle ledere. På de fleste sygehuse består den øverste ledelse af en generel leder og to fagprofessionelle ledere (en administrerende sygehusdirektør, en lægelig direktør og en sygeplejefaglig direktør). Den administrerende sygehusdirektør er ofte ordførende som en markering af vægtning af den generelle leder. En såkaldt

13 13 trojka-model. På afdelingsledelsesniveau holder man de fleste steder fast i en model med en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Dette på trods af, at man i årevis har diskuteret hvorvidt lederen på afdelingsledelses niveau ikke lige så godt kunne være en generalist. Faktum er, at de fagprofessionelle afdelingsledelser fortsat er dominerende, og spørgsmålet er hvordan denne ledelse udfolder sig på afdelingsledelsesniveau i Afhandlingen handler om de ledende overlægers opgaver og roller og identitet. Oversygeplejerskernes rolle, ledelsestradition og identitet er en anden end de ledende overlægers, og vil ikke blive behandlet i denne afhandling. Det samme gælder den overordnede sygehusledelse. HVORDAN SKAL SYGEHUSENE LEDES? Management vs. leadership Ledelsesteoretisk har man skelnet mellem to typer af ledelse: management og leadership. Ved fokus på management ledes medarbejderne, som redskaber i forhold til at nå virksomhedens mål. Ved fokus på leadership opfattes medarbejderne som individer, der samarbejder om at opstille og nå et fælles mål. Hvis man skal oversætte teorien til sygehus ledelse, kan man tale om de 2 modsatrettede ledelsesformer. Den faglige ledelse der korresponderer med leadership og den generelle ledelse der korresponderer med management. Gennem tiden har fronterne stået skarpt mellem disse to ledelsesformer. Med til billedet af konflikten hører, at lægerne (de fagprofessionelle) har været eksponenter for den faglige ledelse, mens økonomerne (eller djøfferne ) har anråbt sig monopol på den generelle ledelse. Mintzberg mener imidlertid ikke det giver mening at tale om management og leadership hver for sig: managers have to lead and leaders have to manage. Management without leadership is sterile; leadership without management is disconnected and encourages hubris (9). I forhold til sygehusledelse vil det betyde, at man ikke kan lede et sygehus uden at tage højde for både den fagprofessionelle vinkel og den generelle ledelsesvinkel. Kirkebys betragtninger ligger på linje med Mintzbergs. Kirkeby siger at lederen skal være den første humanist blandt humanister. Det vil sige, lederen skal have en medmenneskelig holdning med respekt for det enkelte individ, altså udøve leadership. Men han siger også at Lederen er dømt til at være generalist, dvs. til at være et menneske, hvis kapaciteter går på evnen til at udgøre et godt eksempel, evnen til at beslutte, evnen til at motivere, og ikke på særlige felter for snævrere

14 14 ekspertise (10). Lederen skal altså kunne se ud over sit eget snævre område og lede helheden. Læger er netop blevet beskyldt for snæversynethed og for kun at lægge vægt på den faglige ledelse. Spørgeskemaundersøgelsen vil komme nærmer ind på hvordan dette udmønter sig i praksis. Nyinsitutionalisme På trods af Mintzbergs argument om at der er brug for alle typer af ledelse, trækker mange teoretikere fronterne skarpt op. Fra en nyinstitutionalistisk vinkel er aktørerne i det udførende led, i dette tilfælde de ledende overlæger, centrale i forhold til at afgøre hvordan og om reformer bliver institutionaliserede, d.v.s. indarbejdet i den daglige praksis (4). De har således magten til at undlade eller forsinke implementeringen. Klausen taler om, at hospitalerne kan beskrives som et..totalt dekoblet system, hvor sygehusledelsen og administrationen siger ét med generelle reformer, mens afdelingsledelserne siger noget andet og implementerer reformerne gennem lokale fortolkninger, som peger i forskellige retninger. (7) (s. 215). Hvis det er de reelle vilkår for implementering af reformer, er det ikke svært at forstå at der opleves store ledelsesproblemer. Det danske sygehusvæsen er ifølge Jespersen (4) er præget af institutionel forandring i form af store organisatoriske ændringer på sygehusene. Enhederne bliver større og ændres til akut og specialist sygehuse og specialeplanen lægger en ramme for hvilken behandling de forskellige sygehuse må tilbyde. Der er ændring i rollefordelingen mellem patienter, behandlere, administratorer og politikere. Sidst men ikke mindst, sker der i takt med digitalisering og indførelse af IT omfattende organisatoriske ændringer med behov for ændring af arbejdsgange (4) (s. 33) (3) (s. 341). Teorien er, at disse generelle strategier og reformer udtænkt af økonomerne ikke bliver til noget, hvis det udførende lag ikke medvirker eller arbejder imod. Det drejer sig om hvem der har magten til at lede sygehusvæsenet. Jespersen mener dog, at politikere og ledende embedsmænd næppe har et alvorligt ønske om at være involveret i konkrete prioriteringsbeslutninger (6) (s. 160) Generel ledelse I de foregående afsnit diskuteres hvorvidt faglig eller generel ledelse skal være den dominerende ledelsesform på sygehusene. Begreberne vil blive uddybet nedenfor. Faglig ledelse betyder ledelse af selve driftsopgaven. For en sygehusafdeling er drifts- eller kerneopgaven diagnostik, behandling og pleje af patienter.

15 15 Generel ledelse er de opgaver der ligger rundt om den faglige ledelse. Begrebet generel ledelse eller systemledelse, dækker over strategiskledelse, administrativ ledelse og personaleledelse (3). Den generelle ledelse dækker opgaver som f.eks. i hvilken retning afdelingen skal bevæge sig, ressourceforbrug, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, ligesom formidling af information også er en stor del af den generelle ledelsesopgave. Der har været en tendens til, at de faglige og de generelle ledelsesopgaver er blevet opfattet som meget adskilte. Det kommer til udtryk, som når Klausen mener, at de lægelige ledere skal holde sig til at tilrettelægge arbejdet for lægerne og give faglig sparring, men ikke blande sig i ledelsesmæssige beslutninger (7) (s. 215). Det kommer også til udtryk i bekymringen for, at læger suboptimerer i budgetforhandlinger og dekobler implementering af reformer til fordel for behandling af den enkelte patient (11). Omvendt har lægerne traditionelt ikke interesseret sig for de generelle ledelsesområder, selv om de ikke har villet have andre til at varetage dem (12). Det gælder f.eks. på kvalitetsområdet, som er et vigtigt generelt ledelsesområde. Her er udviklingen foregået på det generelle ledelsesplan, uden at lægerne har været involveret, eller har ønsket at blive det. Det har ført til groteske eksempler på kvalitetsmål, som ikke gav faglig mening. Et eksempel fra den offentlige debat hvor det sættes på spidsen, er Morten Stabergs kronik Sundhed - med og uden sund fornuft (13) der beskriver den obligatoriske screening af faldtendens hos små børn. I realiteten er lægers dekobling fra kvalitetsarbejdet et paradoks, fordi kvaliteten af den faglige ydelse, burde være en lægefaglig prioritet. Niskanen Ifølge Niskanens udbudsorienterede budgetteori, vil de offentlige ansatte, i denne forbindelse de ledende overlæger, søge at budgetmaksimere til deres eget områdes fordel. Det vil ifølge teorien medføre, at udgifterne vil blive større end nødvendigt, set fra et samfundsøkonomisk perspektiv (14). Produktet eller serviceydelsen afhænger af den enkelte fagprofessionelle. I denne forbindelse også den ledende overlæge. Det betyder et asymmetrisk styrkeforhold mellem de to parter. Professionen er i denne sammenhæng en kontrolmekanisme fordi den udstikker normer for hvordan den enkelte fagperson skal udføre sin funktion. Men grundlæggende er den generelle leder afhængig af informationer fra de fagprofessionelle og dermed har den overordnede ledelse ikke fuld kontrol over produktionen. Man taler om asymmetrisk information (15). Dette er ifølge teorien centralt i magtforholdet mellem de fagprofessionelle og generalisterne, men også baggrunden for mistilliden mellem de to parter.

16 16 Myter, tillid og dialog Traditionelt har der været myter og mistillid mellem de generelle og de fagprofessionelle ledere. Mistilliden skyldes at der er tale om to forskellige verdener med forskellig logik og forskellige værdisæt. Melander skriver i en artikel fra 1999 (6) (s. 269)..fagprofessionelle (har) en nedarvet mistillid til politikeren og administrationsfolkene fordi man anser styring som en trussel mod de faglige værdier og frihedsgrader. Omvendt har politikerne og administrationsfolkene fået overleveret den grundlæggende opfattelse, at fagfolkene ønsker at bevare deres magt over ydelserne, produktionsprocesserne og ressourcerne ved at beskytte dem mod omverdenens indsigt og påvirkning. Melander kalder den gensidige mistillid for styringens skizofreni. Det antyder, at den traditionelle skarpe opdeling ikke kun bunder i teoretiske overvejelser, men også i myter og kulturforskelle mellem faggrupperne. Melander peger på dialogstyring som et muligt redskab til at forene det han beskriver som to uforenelige verdener. Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen, vil det senere blive diskuteret i hvilket omfang myterne eksisterer i praksis og hvilket udgangspunkt der er for dialog og tillid. Den komplekse organisation Som nævnt er der i den nyinstitutionalistiske teori en bekymring for, at de ledende overlæger dekobler organisationen i forhold til implementering af nye tiltag, herunder reformer (4) (s. 295). Et sygehus er en kompleks organisation og dekobling kan være en form for beskyttelse af organisationen og foregår ikke kun på afdelingsledelsesniveau. Hvis modsætningsfyldte og institutionelt formidlede reformkrav ikke let kan omsættes til daglig praksis, så er en dekobling af reformerne fornuftig for ikke at udradere organisationen. Mange reformer ikke på grund af organisatorisk skinhellighed og dekobling. Med skinhellighed sigtes til, at organisationen siger et, men gør noget andet. Den beskytter sin kernefunktion og tilpasser sig omverdenens krav. Sygehuse er organiseret i en matricestruktur, hvor mange enkeltstående enheder skal arbejde sammen for at levere et samlet produkt. Matricestrukturen gør at det enkelte element kan være højt specialiseret. Til gengæld kan det være vanskeligt præcist at definere hvem der er lederen. Ifølge Borum (16) udøves ledelse indenfor sygehus væsenet under..så specielle og varierende omstændigheder, at disse må tages som udgangspunkt for analyser af, hvad ledere gør og kan

17 17 gøre. Det kræver altså en indsigt i de specielle omstændigheder på sygehusene for at kunne agere ledelsesmæssigt. I denne sammenhæng har de fagprofessionelle en fordel, fordi de kender kernen i produktionsmaskinen. Sygehusene kompenserer delvist for organisationens kompleksitet, ved at organiserer sig i faste strukturer. Sidsel Vinges beskriver i sin Ph.d. fra 2003, at lægers uddannelsessystem og vagtstruktur er medvirkende til at fasteholde en standardiseret organisation. Lægerne er på grund af uddannelse kun kort tid i hver afdeling, og for at kunne fungere i en ny afdeling, er der en vis fornuft i at afdelingernes organisation ligner hinanden. Sidsel Vinge kalder hospitalernes organisation en robust maskine, og klassificerer det som et slags maskinbureaukrati. Samtidig er vagtplanen tilrettelagt således, at det hver dag er en ny person der udfylder en funktion. Begge disse to ting, er med til at give en inerti i organisationen mod forandringer. Imidlertid viser det måske også noget om sygehusene som organisatorisk udfordring, at det stadig fungerer på denne måde. Det er ganske enkelt svært at finde en anden måde at strukturere på, så man i en specialiseret organisation tilgodeser behovet for døgndækkende bemanding, adgang til høj lægefaglighed samt uddannelse. Konklusion Overordnet udspiller der sig en teoretisk diskussion om hvordan danske sygehuse skal styres og hvem der skal styre det. Teoretisk vil de fagprofessionelle i kraft af deres magt over udførerleddet på afdelingsniveau, dekoble de beslutninger der tages i det politiske system og hos sygehusledelserne. Det mener man, som tidligere nævnt, sker ved at afdelingslederne udnytter deres monopol på viden og deres magtposition, og undlader at implementere nye tiltag. Mens dette er argument for at adskille faglig og generel ledelse, så anfører f.eks. Mintzberg, at der er behov for samtidig ledelse på begge fronter. Sygehusenes organisatoriske kompleksitet er en ledelsesmæssig udfordring, hvor de fagprofessionelle har en fordel i kraft af deres skoling i systemet. I de følgende afsnit vil der blive kigget mere detaljeret på udvalgte områder der belyser teorierne omkring generel og fagprofessionel ledelse.

18 18 PROFESSIONALISERING Kan ledelse være en profession? Ifølge Mintzberg er ledelse.. a practice that has to blend a good deal of craft (experience) with a certain amount of art (insight) and some science (analysis). (9). Han argumenterer for synspunktet, at det er en fejl at uddanne ledere der ikke har ledererfaring i forvejen, og at en leder ikke kan være en generalist der, og ikke kan lede hvilken som helst organisation. Ledelse kan ifølge Mintzberg ikke være en profession i sig selv. Teoretisk viden om ledelse skal bygges på de erfaringer man har fra sin egentlige profession. Mintzberg nævner som eksempel det absurde i at forestille sig en gæsteleder. En skolelærer eller en læge kan overføre sin viden om, hvordan man underviser eller behandler patienter til andre institutioner. Men viden om ledelse er ikke så let at overføre (9) (s ). De simple problemstillinger i en virksomhed kan alle tage sig af. Det efterlader lederen med the messy stuff the intractable problems, the complicated connections (9). Derfor skal lederen ifølge Mintzberg have en tilbundsgående forståelse af sammenhængene i den organisation han eller hun leder for at kunne varetage funktionen. Ole Fogh Kirkeby er inde på det samme når han med en omskrivning af Aristoteles` Nikomachieske etik referer paradokset: (10) (s. 56). jeg kan først lede, når jeg ved, hvad god ledelse er, men at vide hvad god ledelse er kræver erfaring med det at lede Ifølge Kirkeby skal lederen skabe sig selv og det kan kun foregå ud fra de erfaringer og evner lederen selv har:..altså (må lederen) skabe sig selv, hver morgen, hvert øjeblik (man kan kun) skabe sig selv på en kulturelhistorisk baggrund; på grundlag af evner, talenter og færdigheder; på grundlag af ens særlige psykiske konstellation; på grundlag af ens erfaring; på grundlag af ens erindringer; på grundlag af ens viden; og på grundlag af de målsætninger man har mulighed for at sætte for sit liv gennem de idealer, man har fået og givet sig selv adgang til (10) (s. 29). Derudover anfører han, at man aldrig kan skabe sig selv i enerum Man skaber altid sig selv for nogen og sammen med nogen med henblik på noget. Af Kirkeby kan man udlede, at han i lighed med Mintzberg ikke mener, at ledelse kan være en profession, som man kan lære sig monofagligt og utvunget benytte i hvilken som helst organisation.

19 19 Både Mintzberg og Kirkeby betoner behovet for, at lederen behersker både den generelle og den faglige ledelse. Det svarer til begrebet hybridleder som Jespersen har introduceret på basis af sine undersøgelser blandt ledende overlæger. I et senere afsnit vil der blive redegjort nærmere for begrebet hybridleder. New Public Management I opposition til argumenterne om, at ledelse ikke er en profession man kan lære sig uden en baggrund, står teorierne indenfor NPM. NPM er et sæt af teorier der har baggrund i en markedsorienteret ledelsesfilosofi. Teorierne blev introduceret som en strategi for den reformering og modernisering af den offentlige sektor, der gik i gang i løbet 1980`erne. Det er den ledelsesfilosofi der har været retningsgivende for ledelse i den offentlige sektor i Danmark igennem gennem de sidste år. Ifølge NPM teorierne skal de fagprofessionelle slet ikke deltage i ledelse. Den skal i stedet forestås af generalister der har ledelse som fag (4) (s. 88). Ifølge NPM teorierne er opskriften på styrkelse af ledelsen. - Ledelsen skal udøves af generalister med ledelse som profession - Større kompetence og mere ansvar til decentrale ledere - Ledelseskompetencerne skal være entydige - Vægt på rollen som udvikler, entreprenør og personaleleder - Lederaflønning efter dokumenterede resultater NPM har mødt modstand blandt fagprofessionelle i sundhedsvæsenet. For det første står det økonomisk baserede menneskebillede som præger NPM, i modsætning til det altruistiske menneskebillede som er en del af det fagprofessionelle menneskesyn (3) (s. 250). For det andet er svært at accepter at den faglige vinkel slet ikke har en plads i ledelsen af sygehusene. Og for det tredje er det vanskeligt at finde relevante evalueringsmodeller, der kan beskrive resultaterne. Christopher Hood angiver 4 mulige årsager til hvorfor NPM har vundet frem som styringsform. Selv lægger han kun vægt på den ene. Han mener at NPM er fremkommet som,.. response to a set of special social conditions developing in the long peace in the developed countries since World War II, and the unique period of economic growth which accompanied it.(17). Den traditionelle fagprofessionelle ledelse var utilstrækkelig i en tid med kraftig ekspansion. Af nødvendighed havde

20 20 man brug for en anden model, hvor NPM viste sig at opfylde mange af de styringsbehov der var. Det er således en ganske pragmatisk forklaring på, hvorfor NPM er den foretrukne styrings ideologi, snarere end at indførelsen af NPM har en ideologisk, og hermed mener jeg neoliberale, incitamenter. Det er usikkert hvorvidt NPM har haft en gunstig effekt på effektiviteten i sundhedsvæsenet (18), men som det fremgår af tabel 1 er der ingen tvivl om at NPM har en stor indflydelse på de ledende overlægers roller, arbejdsopgaver og arbejdsforhold som de ser ud i dag. Der satses fortsat på implementering af de forskellige elementer der fremgår af tabel 1. Der er ikke enighed om i hvilket omfang de forskellige eksempler er blevet en succes. LEAN er på vej ud. Centerdannelser kommer og går, LUP resultaterne har på afdelingsniveau meget lav troværdighed ligesom ny løn aldrig har fungeret efter hensigten. Men der er ingen tvivl om at mange af eksemplerne, som f.eks. afdelingsbudgetter, DRG, LUP og UTH, er integreret i bevidstheden hos de fleste sygehusansatte. Tabel 1. Eksempler på NPM ideernes påvirkning af sygehusene. Fra Hospitalsledelse. (3) (s. 251) NPM grund ide Markedsorientering og konkurrence udsættelse Decentralisering, delegering af beslutningskompetence Brug af økonomiske incitamenter Eksempler fra sygehusene Frit sygehusvalg. Udlicitering Ledelsesreformer (Hospitals og afdelingsledelser) Kontraktstyring Afdelingsbudgetter Centerdannelse på de store hospitaler Overførsel af over/underskud fra år til år Ny løn/resultatløn Aktivitetsbaseret afregning (DRG-afregning) Kvantitative præstationsmålinger Brug af styrings og udviklingsprincipper fra private virksomheder Fokus på effektivitet og produktivitet (For)Brugerorientering NIP (National indikator projekt) DDKM (Danske Kvalitets model) LUP (landsundersøgelse for patient oplevet tilfredshed) UTH (utilsigtede hændelser) Lederuddannelse Standardiserede patientforløb Lean Arbejdsgangs analyser Lov om patienters retsstilling Ventetidsgarantier Måling af patient tilfredshed Frit sygehusvalg

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Læge & Leder Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Indhold Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op

Læs mere

Helseprofessioner og ledelse i et komparativt perspektiv Solstrand 29 okt 2008 Peter Kragh Jespersen Aalborg Universitet

Helseprofessioner og ledelse i et komparativt perspektiv Solstrand 29 okt 2008 Peter Kragh Jespersen Aalborg Universitet Helseprofessioner og ledelse i et komparativt perspektiv Solstrand 29 okt 2008 Peter Kragh Jespersen Aalborg Universitet Hvorfor dette tema? Øgede samfundsmæssige krav til produktivitet, effektivitet og

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Hvad kendetegner gode ledere?

Hvad kendetegner gode ledere? Hvad kendetegner gode ledere? v/ cand.merc., ph.d. Helle Hedegaard Hein helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Hvad er godt lederskab?

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS

CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS IN THE CAPITOL REGION OF DENMARK KONTINUERLIG PROFESSIONAL UDVIKLING (KPU) AF RADIOGRAFER I REGIONH R H Master of Science in Diagnostic Radiography,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Primadonnaer i sygehusvæsenet

Primadonnaer i sygehusvæsenet Primadonnaer i sygehusvæsenet v/ cand.merc., ph.d. Helle Hedegaard Hein helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om den fagprofessionelle

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Klinikchef. Klinikchefen er garant for:

Klinikchef. Klinikchefen er garant for: Funktionsbeskrivelse Klinikchef Stillingsbetegnelse: Klinikchef Målsætning: Klinikchefen er øverste ansvarlig for klinikken, og er dermed ansvarlig for den samlede kvalitet og drift i klinikken. Klinikchefen

Læs mere

INDHOLD DERFOR EN LÆGEFAGLIG LEDERUDDANNELSE FOR OVERLÆGER. Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3

INDHOLD DERFOR EN LÆGEFAGLIG LEDERUDDANNELSE FOR OVERLÆGER. Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 INDHOLD DERFOR EN LÆGEFAGLIG LEDERUDDANNELSE FOR OVERLÆGER Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op 5 Lægefaglig ledelse og lederidentitet

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet?

Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet? Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet? Jens Winther Jensen Sundhedsfaglig direktør Region Nordjylland Et udgangspunkt

Læs mere

Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015

Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015 Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015 1 Traditionel talent og karriereudvikling Det løber

Læs mere

Radikal transformation

Radikal transformation Radikal transformation Organisering og styring på tværs af siloer Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 19. februar 2014 Udfordringen Siloer optimerer (når de virker) værdiskabelsen omkring siloens

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Finn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP

Finn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP Hvordan skal vi forstå innovation i den offentlige sektor? Kan vi bruge erfaringer fra innovationsteorier i virksomheder til den offentlige sektor? Hvor kommer innovationer fra? Hvem er innovationsaktører?

Læs mere

Ledelse i. Region Midtjylland. Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet. Region Midtjylland

Ledelse i. Region Midtjylland. Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet. Region Midtjylland Ledelse i Region Midtjylland Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet Region Midtjylland September 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 2. Faktoranalyser

Bilag 2. Faktoranalyser Bilag 2. Faktoranalyser Indhold 1. Motivation... 2 Mål for indre opgavemotivation... 2 Mål for public service motivation... 4 2. Mål for medarbejderindflydelse... 5 3. Mål for vægtning og tilstedeværelse

Læs mere

I sikre hænder Ledersession Læringsseminar 2 KOLDING 6-7. maj 2014 Lægelig direktør Dorthe Crüger Sygehus Lillebælt

I sikre hænder Ledersession Læringsseminar 2 KOLDING 6-7. maj 2014 Lægelig direktør Dorthe Crüger Sygehus Lillebælt I sikre hænder Ledersession Læringsseminar 2 KOLDING 6-7. maj 2014 Lægelig direktør Dorthe Crüger Sygehus Lillebælt Kære ledelseskolleger Må jeg spørge jer om noget? Hvor mange tryksår havde I i jeres

Læs mere

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg Stefan Hermann Rektor Side 1 Forudsætninger 1. Udgangspunkt (uddannelses)professionelt,

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Hva er så spesielt med å lede. kunnskapsarbeidere?

Hva er så spesielt med å lede. kunnskapsarbeidere? Hva er så spesielt med å lede v/ cand.merc., ph.d. helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Fordomme om primadonnaen En urimeligt krævende,

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser 1 Jobcenterchefseminar Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet 2

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kunsten at lede fagprofessionelle. Helle Hedegaard Hein

Kunsten at lede fagprofessionelle. Helle Hedegaard Hein Kunsten at lede fagprofessionelle Helle Hedegaard Hein helle.hein@mail.dk Fordomme om primadonnaen Urimeligt krævende Egocentreret Forfængelig Selvhøjtidelig Temperamentsfuld Lider af storhedsvanvid Hysterisk

Læs mere

Vækst via Ledelse. Peter Bøgkjær, Vækstkonsulent Væksthus Hovedstadsregionen

Vækst via Ledelse. Peter Bøgkjær, Vækstkonsulent Væksthus Hovedstadsregionen Vækst via Ledelse Peter Bøgkjær, Vækstkonsulent Væksthus Hovedstadsregionen Peter Bøgkjær, Vækstkonsulent pbo@vhhr.dk 3010 8105 ProfilStatement: Nøglen til at udløse potentialet i en vækstvirksomhed ligger

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Ledelse af læreprocesser

Ledelse af læreprocesser Ledelse af læreprocesser Formål: at introducere til moderne videns- og læringsteorier bringe disse i korrespondance med aktuelle forståelsesrammer for offentlig ledelse med henblik på at kunne medtænke

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatri GOD LEDELSE. i Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatri GOD LEDELSE i Region Hovedstadens Psykiatri FORORD Region Hovedstadens Psykiatri er en stor virksomhed, hvor 5.100 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere