Undervisningsmiljøvurdering 2006

Transkript

1 Undervisningsmiljøvurdering 2006 Social- og Sundhedsskolen, Århus Udarbejdet af Sikkerhedsudvalget og Elevrådet

2 Indhold Forord side 3 Anvendt metode side 4 Deltagere i undersøgelsen side 5 Hvad viser undersøgelsen side 6 Fokusområder og handlingsplaner side 6 Retningslinier for opfølgning på handlingsplanerne side 9 Bilag Det anvendte spørgeskema Grafiske svarfordelinger

3 Forord Nærværende undervisningsmiljøvurdering har fundet sted i henhold til Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, hvor det fremgår at undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. Forrige undersøgelse blev foretaget i november Undervisningsmiljøvurderingen foretages på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som er forberedt og gennemført i et samarbejde mellem skolens sikkerhedsudvalg og elevrådet. Spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for nærværende rapport, blev foretaget i november Rapporten afdækker hvilke problemområder de adspurgte elever selv angiver som de væsentligste. Endvidere indgår en handlingsplan for hvordan problemerne søges løst, samt forslag til retningslinier for opfølgning på handlingsplanen, jvf. lovkravet. Tinne Stubbe Østergaard og Martin Josva Hoste, Elevrådet Mette Møller og Michael Pilgaard, Sikkerhedsudvalget Godkendt af Sikkerhedsudvalget marts 2006

4 Anvendt metode Vi har valgt at foretage undervisningsmiljøvurderingen udfra en spørgeskemaundersøgelse. Forud for udarbejdelsen kontaktede vi Dansk Center for Undervisningsmiljø og orienterede os i centrets materiale. Endvidere undersøgte vi mulighederne for at foretage undersøgelsen som elektronisk besvarelse. Vi vurderede, at den metode som passede bedst til vores skole, var en skriftlig spørgeskemaundersøgelse kombineret med muligheden for at skrive kommentarer. Vi startede med at indkredse hvilke emneområder der ville være relevante at se på, ud fra overvejelserne: o Der skal kunne handles i forhold til det adspurgte. Vi ønsker ikke at spørge ind til områder vi på forhånd ved ikke kan ændres. Eksempelvis kan vi ikke ændre på skolen overordnede fysiske rammer. o Hvad rør sig her og nu? Er der nogle ting som kræver opmærksomhed på baggrund af nye læringsformer, studieordninger etc. o Opfølgning fra den forrige undervisningsmiljøundersøgelse. Det er en fordel at kunne sammenholde med den foregående undersøgelse fra Overvejelser i forhold til opbygning og formulering af spørgeskemaet: o De enkelte udsagn i spørgeskemaet skal formuleres så de vender positivt. o Der skal være entydighed. Det skal undgås at spørge ind til to eller flere ting på én gang. o Der må kun foretages en enkelt afkrydsning ud for det enkelte udsagn. Hvis eleven sætter sit kryds på stregen tolkes svaret hver gang i positiv retning. Overvejelser i forhold til tolkning af svarerne: o Udsvingene i svarfordelingen skal give en pejling af hvor skoen trykker o De skriftlige kommentarer skal sammenholdes og vægtes i forhold til svarfordelingen. o De skriftlige kommentarer skal benyttes som en hjælp til indkredsning af problemerne og konstruktive idéer og forslag til forbedringer skal opsnappes og viderebringes. Overvejelser i forhold til hvilke elever der skal deltage i undersøgelsen: o De adspurgte klasser skal repræsentere alle uddannelsesretningerne. o De adspurgte klasser skal have gået på skolen i en tilstrækkelig lang periode til at kunne udtale sig. Overvejelser i forhold til selve afholdelsen af spørgeskemaundersøgelsen: o Det skal skemalægges o Underviserne i de deltagende klasser skal informeres i passende tid i forvejen. o Undersøgelsen skal indledes med en grundig præsentation og der skal gives tid og ro til besvarelsen, samt til afklaring af eventuelle spørgsmål. Endvidere blev det besluttet at gennemføre en pilotundersøgelse på en lille gruppe elever, for at få udpeget eventuelle forståelsesproblemer.

5 Deltagere i undersøgelsen. I alt deltog 91 elever i undersøgelsen fordelt på følgende hold: 1 grundforløb Hold C/05 (xx elever i klassen) 17 elever deltog i undersøgelsen 1 hjælper Hj 15/05 (24 elever i klassen) dette hold mødte ikke op 1 hjælper Hj 18/05 (27 elever i klassen) 18 elever deltog i undersøgelsen 1 pgu P1/05 (xx elever i klassen) 19 elever deltog i undersøgelsen 1 assistent A3/05 (20 elever i klassen) 19 elever deltog i undersøgelsen 1 opskoling Opsk X/05 (21 elever i klassen) 18 elever deltog i undersøgelsen Selve spørgeskemaundersøgelsen fandt sted kl den 22. november 2006.

6 Hvad viser undersøgelsen? Undersøgelsen giver et meget positivt billede af undervisningsmiljøet på Social- og Sundhedsskolen. Gennemgående melder eleverne i deres svar tilbage, at de er meget glade og tilfredse med deres uddannelsesforløb og deres daglige færden på skolen. Elevernes store tilfredshed kommer til udtryk på en lang række punkter. Over 90% af de adspurgte elever svarer bekræftende på, at de trives godt på skolen. ( nr. 30 ) Dette må siges at være meget flot og et udtryk for, at skolen overordnet har et godt undervisningsmiljø. Ca. 80% svarer ja til Vi har en god omgangstone (nr. 18) Ca. 80% svarer ja til Klassen har som helhed et godt undervisningsmiljø (nr. 20 ) Over 90% svarer ja til Jeg har et godt forhold til lærerne ( nr. 23) Ca. 80% mener, at lærerne er opmærksomme på alle elever i klassen ( nr. 24.) Ca. 80 % svarer, at de er gode til at samarbejde i forbindelse med lektier og gruppearbejde (nr. 16) Tilsammen god dokumentation for, at eleverne er endog meget tilfredse med undervisningsforholdene på skolen og med den sociale kontakt til deres undervisere samt indbyrdes. Ca. 80 % svarer ja til, at der er plads til at være anderledes i vores klasse (nr. 17) Dette vidner om en stor social rummelighed. Meget glædeligt i betragtning af skolens store kulturelle spredning. Der er plads til at være flersproget eller til at modtage de forskellige former for indlæringshjælp, som skolen tilbyder. Vi henviser læseren til bilag 2 for yderligere dokumentation. På trods af det flotte helhedsindtryk er der nogle få områder, hvor elevernes forhold kan forbedres endnu mere. Undersøgelsen giver mulighed for at udskille følgende fokusområder, hvor skolen vil yde en aktiv indsats. Det drejer sig om: Stolene i enkelte klasselokaler Støjgener nogle få steder Gruppe- / elevarbejdspladser Kantinens udbud af sund mad En klasses psykiske undervisningsmiljø Trafiksikkerheden omkring skolen Sammenhængen mellem skole- og praktikforløb ( PGU- og hjælperuddannelsen) Elevrådsarbejdet

7 FOKUSOMRÅDER OG HANDLINGSPLANER I det følgende præsenteres de enkelte fokusområder, og der gives konkrete bud på handlingsplaner, der vil føre til en forbedring af forholdene. Stolene Mange elever ønsker sig nogle bedre stole og højere borde. Svarfordelingen henleder opmærksomheden på især opskolings- og hjælperholdet, hvor rigtig mange elever giver udtryk for ønsket om at få sig nogle bedre stole. Da også sidste undersøgelse pegede på at stolene i de nye klasseværelser ikke er hensigtsmæssige, samtidig med at der løbende har været kritik af stolene fra elevernes side, mener vi, at der bør handles mere målrettet på det denne gang. Der bør ske følgende: Det skal kortlægges hvilke stole der giver problemer. Skolen skal allerede i introduktionsforløbet arbejde for at øge elevernes bevidsthed om vigtigheden af at skifte siddestilling hyppigt, udfra devisen om at den korrekte siddestilling er altid den næste. Der skal foretages en inventarregistrering og en vurdering af de eksisterende stoletyper og derudfra udarbejdes en masterplan for gradvis udskiftning af stolene i retning af indstillelige kontorstole i alle undervisningslokaler. Støj På opskolingsholdet, der benytter de dobbelte klasseværelser med skydedøre imellem, gør en stor gruppe elever opmærksom på, at de er meget generet af støj fra lokalet ved siden af. Også pgu ernes svar er præget af, at de bliver forstyrret af støj, idet de som har klasselokale i fløj C ovenover drama- og musiklokalet. Der skal foretages en besigtigelse af foldedørerne mellem klasseværelserne. Foldedørernes effekt som støjdæmpning ved henholdsvis korrekt lukning og sjusket lukning skal vurderes. Informationsopslag om vigtigheden af korrekt lukning udarbejdes. Mulighed for / nødvendigheden af ekstra støjdæmpning vurderes. Mulighederne for støjdæmpning af musik/drama lokalet skal undersøges. Det skal undersøges hvilke produkter for støjdæmpning der findes på markedet. Der skal evt. kontaktes en konsulent. Prisoverslag skal indgå i undersøgelsen. Efterfølgende sammenholdes løsningsforslag med andre muligheder, f.eks. omlægning af aktiviteter.

8 Gruppe- / elevarbejdspladser Næsten samtlige elever fra opskolingsholdet gør opmærksom på, at der mangler tilstrækkeligt med elevarbejdspladser. Af kommentarerne fremgår det, at eleverne er generet af støj og uro omkring deres gruppearbejde. Der skal skabes bedre forhold for elevernes gruppearbejde. I parterre fløj D højnes standarden på gruppearbejdspladser ved montering af flere faste, lydabsorberende skærmvægge og faste borde, god belysning og dekoration. Gruppearbejdspladserne etableres som flere forskellige typer; enten som ren gruppearbejdsplads, med en fast PC eller med et TV på væggen. Kantinen Mange elever kommenterer kantinens udbud. Prisen forekommer mange for høj i forhold til kvaliteten. Der efterspørges generelt en sundere mad med mindre fedt og kulhydrater samt mere groft brød og frugt. Kantineudvalget skal have informationerne fra denne undersøgelse og komme med ideer til at få en sundere kantine. Det psykiske undervisningsmiljø En klasse efterlyser en bedre omgangstone og en respekt for alle i klassen. De ønsker sig, at de kunne være mere lyttende og åbne over for hinanden, at fremme en accept af, at hver især har lov til at have sig egen mening og at diskussionerne skal foregå i en mere fordragelig ånd. Sikkerhedsgruppen for afdelingen skal se på hvordan der kan arbejdes med en handlingsplan for at skabe forbedringer. Undervisningsformens indflydelse på klassens miljø skal vurderes. Trafiksikkerhed Ca. halvdelen af de adspurgte mener at trafiksikkerheden ikke er i orden. Oversigtsforholdene i svinget på Olof Palmes Allé ud for skolens til- og frakørsel er dårlige.

9 Ledelsen udarbejder en skrivelse til Århus Kommunes Tekniske Afdeling, med henblik på at få foretaget en officiel sikkerhedsvurdering af oversigtsforholdene ved skolens til og frakørsel. Sammenhæng mellem skole- og praktikforløb Mens assistent-holdet er det mest positive, giver ca. halvdelen af eleverne på henholdsvis hjælper og PGU-holdet udtryk for, at der er manglende sammenhæng mellem skole og praktikforløb. Afdelingslederne skal gøres opmærksomme på, at halvdelen af eleverne efterlyser en bedre sammenhæng mellem deres skole- og praktikforløb. Dette fokusområde drøftes i ledergruppen. Elevrådet Der kan aflæses et manglende engagement for elevrådets arbejde ud fra tabellerne, der er ej heller kommentarer eller forslag til ændringer. Skolens elevråd skal se på de overordnede betingelser for elevrådsarbejdet. Elevrådsarbejdet er præget af, at der er tale om vekseluddannelser, hvor eleverne for længere perioder er i praktik. Skolen bør derfor udarbejde retningslinier overfor praktikken som tilkendegiver støtte til, at det er ok at deltage i elevrådsarbejde i praktikperioden. Der bør udarbejdes informationsmateriale, der beskriver hvad elevrådet kan arbejde med og hvad eleverne har indflydelse på. Retningslinier for opfølgning på handlingsplanerne Sikkerhedsudvalget udpeger aktionstagere og tovholdere, som er ansvarlige for, at der bliver handlet i forhold til de enkelte fokusområder. Der evalueres på handlingsplanerne på første SIU-møde i 2007.