NIELS-HENRIK MØLLER HANSEN BELLA MARCKMANN ESTHER NØRREGÅRD-NIELSEN SARA LEA ROSENMEIER JEANETTE ØSTERGAARD SPØRGE SKEMAER. i virkeligheden. 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIELS-HENRIK MØLLER HANSEN BELLA MARCKMANN ESTHER NØRREGÅRD-NIELSEN SARA LEA ROSENMEIER JEANETTE ØSTERGAARD SPØRGE SKEMAER. i virkeligheden. 2."

Transkript

1 NIELS-HENRIK MØLLER HANSEN BELLA MARCKMANN ESTHER NØRREGÅRD-NIELSEN SARA LEA ROSENMEIER JEANETTE ØSTERGAARD SPØRGE SKEMAER i virkeligheden 2. udgave

2

3 Niels-Henrik Møller Hansen, Bella Marckmann, Esther Nørregård-Nielsen, Sara Lea Rosenmeier og Jeanette Østergaard Spørgeskemaer i virkeligheden 2. udgave

4 Niels-Henrik Møller Hansen, Bella Marckmann, Esther Nørregård-Nielsen, Sara Lea Rosenmeier og Jeanette Østergaard Spørgeskemaer i virkeligheden 2. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl) SATS SL grafik (slgrafik.dk) TRYK Narayana Press (narayana.dk) ISBN TRYKT UDGAVE ISBN E-BOG Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 INDHOLD Forord 11 KAPITEL 1 Indledning 13 Om at blive spurgt 13 Om at ønske svar 14 Spørgeskemaundersøgelser en gammel teknik 15 Er spørgeskemaundersøgelsen den rigtige metode? 18 Bogens opbygning spørgeskemaprocessen 21 KAPITEL 2 Spørgeskemaprocessen fra start til slut 25 Undersøgelsens faser 25 Baggrund og interessenter 26 Styregrupper og følgegrupper 28 Intern eller ekstern undersøgelse 28 Lav en plan 32 Aftaler 38 Afrunding 39 KAPITEL 3 Målgrupper de nemme og de svære 41 Definér målgruppen 41 Kendte og ukendte grupper 43 Kendte målgrupper 44 Ukendte målgrupper 48 Hvem er de svære målgrupper? 50

6 Etik og målgrupper 64 Afrunding 66 KAPITEL 4 Stikprøver og repræsentativitet 69 Centrale begreber 70 Den repræsentative stikprøve 71 Undersøgelsens usikkerhed 72 Svar og fordeling 73 Totalundersøgelse 75 Stikprøve og svar er ikke det samme 76 Den mindste enhed 76 Nålen i høstakken 78 Små stikprøver 79 Udvælgelse af svarpersoner 79 Stikprøver blandt skjulte og særligt-svære-at-nå-målgrupper 85 Bortfald og repræsentativitet 87 Etiske overvejelser 94 Afrunding 95 KAPITEL 5 Dataindsamling generelt og via nettet 97 En indsamlingsplan 98 Det gælder om at give svarpersonen lyst til og mulighed for at svare 99 Følgebrevet skal sælge undersøgelsen 100 Gaver og præmier 106 Når folk ikke umiddelbart svarer 107 Rykkerprocedurer 108 Praksis bag at rykke for svar 109 Internettet spørgeskemaernes motorvej 110 Den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse 110 Hvornår skal man benytte sig af internettet? 111

7 Faktuelle emner 112 Muligheden for de svære emner 113 Internetundersøgelsen i praksis 114 Datakvalitet 116 Gør det selv eller gå til eksperten? 117 Afrunding 118 KAPITEL 6 Andre indsamlingsformer 119 De store klassikere 119 Besøgsinterviewet 120 Indsamling via papirspørgeskema 122 Telefoninterview 128 Andre former for indsamling 132 Svar via sms 134 Facebook, LinkedIn, Twitter m.fl. 135 Big Data 137 Afrunding 138 KAPITEL 7 Spørgeskemaets spørgsmål og svar 141 Første fase: Tjek din egen viden 142 Anden fase: operationalisering 143 Tredje fase: spørgsmålsformulering 152 Fjerde fase: gode svarkategorier 161 Pålidelighed og gyldighed 167 Etiske overvejelser 169 Afrunding 169 KAPITEL 8 Kunsten at konstruere spørgeskemaet 171 Hvor langt må skemaet være? 172

8 Spørgsmålsrækkefølge 174 Layout af spørgeskemaet 181 Afrunding 185 KAPITEL 9 Analyse af spørgeskemadata 187 Datamatricen og valg af analyseprogram 187 Etiske overvejelser 188 Fra spørgsmål til variable kodebog 189 Indtastning eller scanning 191 Måleniveauer: Spørgsmålene bestemmer analysen 193 Bortfaldsanalyse 196 Analyse af kategorivariable 198 Analyse af kontinuerte variable 200 Analyse af åbne besvarelser 201 Afrapportering tabeller og grafer 202 Etiske overvejelser i analysefasen 207 Afrunding 208 KAPITEL 10 Spørgeskemaer i evalueringer 211 Typer af evalueringer og evidens 211 Evalueringsbegreber 213 Spørgeskemaer i evalueringen 214 Evalueringstyper 215 Valg af evalueringsmodel 218 Evaluering skal tænkes med fra starten 221 Afrunding 223 KAPITEL 11 Professionel hjælp 225 Indtjening er et grundlæggende vilkår 225

9 Hvilket firma skal man vælge? 226 Etiske overvejelser 241 Afrunding 242 Forfatterbiografier 245 Litteratur 247 Indeks 251

10

11 11 FORORD Denne bog kom oprindeligt i stand, fordi en gruppe på 14 personer nogle under uddannelse, andre fra forskningsverdenen og atter andre fra private og offentlige arbejdspladser jævnligt satte sig sammen for at diskutere de udfordringer, vi oplevede, når vi brugte spørgeskemaer i vores hverdag. En udløsende faktor for at skrive bogen var, at vi selv manglede indholdet fra bogen i vores arbejde. En anden vigtig faktor var et ønske om at dele ud af vores erfaringer fra arbejdet med spørgeskemaer. Bag bogen står således forfattere, der selv har stor erfaring med spørgeskemaundersøgelser, og som derfor har haft glæder og udfordringer ved at arbejde med spørgeskemaundersøgelser tæt inde på livet. En tredje faktor var ønsket om at skrive en bog, hvor man kan få svar på en række af de spørgsmål, som andre bøger ofte ikke dækker, men som er vigtige, når man første gang selv skal gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Bogen Spørgeskemaer i virkeligheden udkom første gang i Da forlaget henvendte sig med henblik på en ny udgave, besluttede vi at benytte lejligheden til ikke bare et indføje et par småændringer, men til delvist at omskrive bogen. Mange af os arbejder stadig meget med spørgeskemaundersøgelser, følger udviklingen på området, oplever de fejl, der tilsyneladende altid vil være på området, og har samlet nye erfaringer, viden og eksempler. Derfor er bogen på én gang den samme og alligevel meget forskellig fra førsteudgaven. Nogle emner er tonet ned, andre har fået mere plads, og nye er tilføjet. Spørgeskemaer i virkeligheden er således i endnu højere grad end før tænkt som en guidebog, som kan lede læseren igennem hele spørgeskemaprocessen fra ide til analyse og afrapportering, ligesom man kan anvende den på de områder, hvor man har brug for inspiration, støtte eller gode råd. Den nye version af Spørgeskemaer i virkeligheden er skrevet af fem forfattere. Men den hviler på arbejdet og ikke mindst diskussionerne og rådene fra de ni andre, der var med ved første udgave. Det er derfor vigtigt at nævne dem her og vide, at de var med i skabelsen af bogen, også selvom vi i denne udgave har skrevet de tidligere kapitler om, slettet nogle, tilfø-

12 12 FORORD jet andre og givet bogen en anden struktur. En stor tak skal derfor lyde til Anne Sofie Fink, Anne Maria Foldgast, Therese Heltberg, Dorthe Skov Jeppesen, Line Vikkelsø Slot, Bent Bolding Vestergård, Marie Louise Widding og Charlotte Teller Aas, som var medforfattere på bogens første udgave. Ligesom med den første udgave er vores formål med bogen at give andre lyst til at gå i gang med en spørgeskemaundersøgelse. Vi håber, at vi ved at dele vores viden og erfaringer, kan guide læseren gennem spørgeskemaprocessen, give nogle redskaber til at vælge den rigtige metode, formulere gode spørgsmål og svar og ikke mindst klæde læseren godt på til at forholde sig kritisk til sine valg i forbindelsen med gennemførelsen af en spørgeskemaundersøgelse. Med de ord håber vi, at læseren vil blive lige så interesseret i at lave det gode spørgeskema, som vi er. Vi ønsker god arbejdslyst!

13 Kapitel 1 13 KAPITEL 1 INDLEDNING Denne bog handler om, hvordan man gennemfører en spørgeskemaundersøgelse og stiller de gode spørgsmål også når man ikke har helt ideelle forhold. Hvad skal man tænke på som studerende, som bestyrelsesmedlem, som underviser eller hr-medarbejder, der gerne vil lave en spørgeskemaundersøgelse? Med bogen vil vi anvise, hvad man bør tage højde for i den gennemførte undersøgelse. Samtidig ved vi, at der kan være langt fra ideal til virkelighed. Et godt eksempel herpå er spørgsmålet om svarprocenter. Her siges det ofte, at svarprocenten bør være på mindst 70 % og helst mere, hvis en undersøgelses datagrundlag skal anses som troværdigt, og man skal kunne lave statistiske beregninger på resultaterne (Thisted 2011: 140). I praksis er det dog langt fra altid muligt, og i nogle sammenhænge er det ligefrem helt umuligt at få så høj en svarprocent. Hvad gør man så? Andre spørgsmål, denne bog diskuterer, er: Hvad gør man, når man vil spørge unge? Når man vil spørge ældre? Bør man udlodde præmier for udfyldelsen af spørgeskemaet, og hvilke konsekvenser har det? Er det en god eller dårlig ide at gøre brug af papirspørgeskemaer til at indsamle sine data? Det er nogle af de emner, som denne bog tager op. OM AT BLIVE SPURGT Vi udsættes for spørgeskemaer langt flere steder, end vi tænker. Knapt er man kommet ind på en hjemmeside, før al videre læsning standses af, at en undersøgelse popper op på skærmen, og man bedes hjælpe med at svare på et par spørgsmål f.eks. omkring brugen af hjemmesiden. Det samme sker, når man ringer til sit forsikringsselskab. Også her oplever man ofte, at al videre fremfærd stoppes af adskillige elektroniske spørgsmål om, hvorvidt man efterfølgende vil svare på nogle spørgsmål om den service, man kommer til at modtage under opkaldet. På tilsvarende vis

14 14 Indledning bliver vi ringet op og spurgt om det ene eller andet, opfordres til at deltage i avisafstemninger, medarbejdertilfredshedsmålinger, servicetilfredshedsundersøgelser osv. Når man bliver ringet op en aften af Gallup, stoppet af en interviewer på gaden eller via sin modtager opfordring til at svare på et spørgeskema om medarbejdertrivsel på arbejdspladsen, er det nemt at blive irriteret både over det, man bliver spurgt om, måden, man bliver spurgt på, og tiden, man skal bruge på at svare. Piet Hein beskriver det fint i sit lille gruk, der lyder: Man bli r rørt, når man bli r spør t, men man bli r ked, når det bli r ved. Det er svært ikke at ryste på hovedet over at skulle spilde tid på endnu en undersøgelse eller at nedgøre både form og indhold i det spørgeskema, man forventes at svare på. OM AT ØNSKE SVAR Helt anderledes er det, når man er den, der skal lave undersøgelsen. Når man er den, der synes, man har en god grund til at gå ud og bede andre om at afgive svar. Hvis man vil have folk til at tage en undersøgelse seriøst og realisere det fulde udbytte af spørgeskemaet, er det af stor vigtighed, at man husker på sin egen ærgrelse over dårlige spørgeskemaer. Derfor skal man gøre sit forarbejde grundigt. Uanset hvem man er, eller hvad man skal bruge sit spørgeskema til (om undersøgelsen er stor eller lille), er det vigtigt, at man får spurgt de rigtige, stillet de gode spørgsmål, sikret, at man kommer omkring sit emne, at spørgsmålene er forståelige og entydige, svarkategorier dækkende osv. Det er med andre ord mange af den samme slags problemer, man støder på, uanset om man skal lave en spørgeskemaundersøgelse som studerende, er ansvarlig for medarbejdertrivslen i firmaet eller skal spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen. Selv garvede forskere oplever at ærgre sig, når de opdager, at de har fået svar på det forkerte, at folk ikke har forstået, hvad der blev spurgt om, eller ikke vil deltage. Selvfølgelig bliver man med tiden bedre til at opdage de mest gængse fejl, men faktum er, at det er et svært håndværk at lave et godt spørgeskema. Gennem tiden er der kommet et stigende fokus på begreber som effekt og evidens ud fra et ønske om at skabe dokumentation for, hvad der vir-

15 Kapitel 1 15 ker eller ikke virker. Der er en tendens til, at kvantitative metoder herunder spørgeskemaer og alt hvad der kan tælles, måles og vejes bliver anset for den mest rigtige metode til at vise, om en given indsats virker. Det er en væsentlig grund til, at vi har medtaget et kapitel om dette i bogen. Vigtige beslutninger træffes ofte begrundet i svar hentet via spørgeskemaundersøgelser (Juul 2010: 253). Som led i dette er der et stærkt fokus på svarprocenter og på de teknikker, der bruges til at analysere svarene. Til gengæld ser man alt for sjældent, at der rettes et kritisk blik mod dels fundamentet for det, man måler med selve spørgsmålene i spørgeskemaet, dels hvem der har besvaret spørgeskemaet: Var det de rigtige personer, der blev spurgt? Forstod de spørgsmålene? Havde man givet dem de rigtige svarmuligheder, og havde de svaret noget helt andet, hvis man havde spurgt lidt anderledes? Det betyder, at de massive statistiske analyser og de beslutninger, der begrundes i disse analyser, risikerer at være fejlagtige kolosser på lerfødder hvis man ikke er sikker på, hvad der er spurgt om. En yderligere årsag til at tænke sig grundigt om, før man går ud og undersøger det, man gerne vil undersøge, er, at man med spørgeskemaundersøgelser kun har ét forsøg. Man sender ikke sit skema ud til personer igen, fordi det første spørgeskema ikke fungerede. Man kan heller ikke bede medarbejderne om at svare på trivselsundersøgelsen igen, og man har normalt ikke tid eller energi til på ny at opsøge folk, der kan svare på ens spørgsmål. Det gør tiden, før man sender sit færdige spørgeskema ud ad døren, meget vigtig. Og det er denne tid, bogen her i særdeleshed fokuserer på. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER EN GAMMEL TEKNIK Der er ingen tvivl om, at spørgeskemaer i dag nyder særdeles stor popularitet og bliver brugt i mange forskellige sammenhænge. Men det betyder ikke, at det er en moderne metode. Gennem tusindvis af år har der været tradition for at optælle, registrere og samle viden om folk. Det skete f.eks. i det gamle Kina, Egypten, Grækenland og antikkens Rom, hvor centraladministrationen opnåede viden om befolkningen via kirken, adelen eller lignende centrale personer eller instanser i samfundet; hvor mange boede

16 16 Indledning der? hvilke livsbetingelser havde de? osv. På denne baggrund vidste man blandt andet, hvor mange man kunne skrive ud som krigere, og hvilke skatteindtægter man kunne regne med. Til en start har der ganske vist ikke været tale om spørgeskemaer, sådan som vi kender dem i dag, og det var relativt få men vigtige informationer, man indsamlede (Petersen 2005). Den første brevbaserede spørgeskemaundersøgelse daterer sig, os bekendt, til Det blev udsendt af en skotsk forsker fra det dengang helt nye skotske statistiske kontor, hvor han var eneste ansatte. Et spørgeskema på mere end 100 spørgsmål blev sendt ud til samtlige 938 kirkesogne i Skotland. Manglende svar blev fulgt op af håndskrevne rykkere. Efter et stykke tid blev rykkerne skrevet med blodrødt blæk for at minde om, hvad der ville ske, hvis der ikke blev svaret. Det tog op til 23 (!) rykkere at få undersøgelsen færdig, men svarprocenten var også 100 %. Dermed har man en fuldstændig opgørelse over en række detaljer om den skotske befolkning omkring år 1800 udfyldt vedrørende de enkelte familier af en repræsentant fra kirken i hvert af sognene. Man skal relativt langt op i historien, før man begyndte at spørge befolkningen selv i stedet for at indhente viden via centrale og udvalgte personer i samfundet. Når man tidligere spurgte en repræsentant, frem for befolkningen selv, skyldtes det i høj grad, at hovedparten af befolkningen var uuddannet og uden mulighed for selv at læse spørgsmålene endsige svare. Derudover var adgangen til befolkningen dårlig, eller man manglede tillid til deres svar. Selv en historisk fremtrædende person som Karl Marx benyttede sig af svar fra fabriksejere, da han skulle indhente viden om de sociale forhold for arbejderne (Prarie Research Associates 2014). Spørgeskemaundersøgelsen, som vi kender den som en metode, hvor man spørger den enkelte person selv er således en relativ ung videnskab. Ikke desto mindre har den allerede været igennem tre forskellige æraer (Groves 2011). I særlig grad siden 1930 erne er en række grundelementer i dataindsamlingsmetoden blevet udviklet, ligesom man har udviklet og forfinet de metoder, hvormed man kunne indsamle data og bearbejde svarene statistisk. I forhold til de tidligste dataindsamlinger fik man øget statistisk viden. Det blev således fastlagt, at man ikke behøver deltagere i en undersøgelse for at kunne bruge svarene til no-

17 Kapitel 1 17 get. Eller, som i den skotske undersøgelse, behøver at sende 23 rykkere for at få svar fra alle. Er deltagerne i undersøgelsen udvalgt godt nok det vil sige, udgør den lille gruppe et fuldstændigt billede af den store gruppe er det tilstrækkeligt at have svar fra 600 til personer. Svarene er anvendelige, såfremt man bare sikrer sig, at de, der er adspurgt, og de, der svarer, kan siges at udgøre et miniaturebillede af det store. Små udtræk gør en undersøgelse betydeligt billigere og langt hurtigere. I perioden fra 1960 til 1990 oplevede man en eksplosiv vækst i brugen af spørgeskemaundersøgelser. Dette skyldtes, at de nye billigere og sikre metoder gjorde spørgeskemaet til et meget eftertragtet værktøj i forhold til at indsamle data. Værktøjet blev i perioden anvendt i stigende grad af forskere, men også i udpræget grad af myndighederne. Spørgeskemaet blev i det hele taget brugt af stadig flere til at få svar på stadig flere emner. Svarprocenterne var gode, hvilket afspejlede sig i en regel om, at en undersøgelse med en svarprocent på mindre end % ikke var værd at bruge (Groves 2011). I de sidste år har svarprocenterne dog været faldende både i Danmark og andre lande i Vesten. Som eksempel kan nævnes, at SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som i Danmark er meget anerkendt for sine store spørgeskemaundersøgelser, har oplevet et fald i svarprocenter på 10 procentpoint over en 10-årig periode en udvikling, som også de store danske analysefirmaer, som f.eks. Gallup, Vilstrup og Rambøll, kan nikke genkendende til (Hansen 2006: 112). I særlig grad blandt nogle erhvervs- og aldersgrupper oplever man, at det er svært at få mere end omkring hver tredje til at svare. Dette har ført til stigende anvendelse af andre metoder end spørgeskemaundersøgelsen til at søge svar. Det kan f.eks. være svar via de aftryk, folk afsætter elektronisk, når de bruger nettet (de såkaldte Big Data), som nogle brancher anvender. Uanset at vi i Danmark har fået stadig bedre styring af, hvem vi beder om at deltage i en undersøgelse, og dermed stadig bedre mulighed for at sikre os, at vi spørger den rigtige målgruppe, er det problematisk at benytte svarene, hvis kun et mindretal besvarer undersøgelsen. Og selvom vi i dag har gode muligheder for at kontakte respondenterne via alverdens platforme elektronisk, via telefon, brev, opsøgende arbejde på adressen m.m. er det et problem, at stadig færre ønsker at svare. Spørgeskemaun-

18 18 Indledning dersøgelsen som metode er derfor i ændring i disse år, hvor svarprocenterne falder (Daniel 1975; Keeter m.fl. 2006). Det er imidlertid fortsat så attraktivt at kunne stille spørgsmål og få svar, at spørgeskemaundersøgelsen næppe er en metode, der forsvinder. INFO Den repræsentative undersøgelse en mulighed for at forudse valgets resultater Helt centralt for udbredelsen af den moderne spørgeskemaundersøgelse har været udviklingen af den repræsentative spørgeskemaundersøgelse, der startede i USA. Hertil knytter der sig en sjov historie. Frem til begyndelsen af det 20. århundrede så man i amerikanske aviser og magasiner mange forsøg på at forudsige resultaterne af de amerikanske præsidentvalg. Det skete på baggrund af simple spørgeskemaer, som blandt andet blev trykt i aviser, fremlagt på spisesteder osv. Der var tale om undersøgelser med uddeling af 10, 15 eller 20 millioner spørgeskemaer. Naturligvis kom ikke alle skemaer retur, men man kan vist roligt sige, at der alligevel var tale om et utrolig stort antal set i forhold til de undersøgelser, vi laver i dag. Ingen havde på det tidspunkt bekymret sig om repræsentativitet altså om svarene repræsenterede hele befolkningen frem for specifikke grupper og som resultat heraf skød et magasin, der ellers havde haft succes med at forudsige valgresultater, pludselig helt forbi ved valget i Her havde magasinet på grund af manglende repræsentativitet i svarene fejlagtigt tippet præsidentkandidaten Alfred Landon til at vinde med 57 % af stemmerne, mens resultatet blev, at Franklin D. Roosevelt vandt en stor sejr med 61 % af stemmerne. Den fejlagtige meningsmåling blev til vand på møllen for en ung psykolog ved navn Georg Gallup. Kort forinden valget havde Gallup åbnet sin egen virksomhed, The Gallup Organization, og havde forsøgt at pippe om, at magasinet ikke ville udpege den rette vinder. Han havde nemlig fundet en ny metode, som blandt andet gik ud på at spørge færre, men korrekt udvalgte, og denne metode gjorde ham i stand til med stor sandsynlighed at forudse eksempelvis valgresultater. Efter valget opstod en forståelse af vigtigheden af repræsentativitet, og man begyndte at tale om Gallup-målinger som et etableret begreb og en anerkendt metode (Madsen 2007). ER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN DEN RIGTIGE METODE? Traditionelt har man skelnet mellem kvantitative metoder (primært spørgeskemaundersøgelser) og kvalitative metoder (primært personlige inter-

19 Kapitel 1 19 view). Hver af disse metoder har deres fordele og ulemper (Riis 2000). Spørgeskemaundersøgelsen har sin styrke, hvis man er interesseret i at kunne sige noget om, hvor udbredt et fænomen er f.eks. hvor mange unge der har prøvet at være fulde, før de fylder 16 år. Fordi den inddrager svar fra mange personer, kan spørgeskemametoden give adgang til viden, som selv nok så grundige interview med enkeltpersoner ikke vil kunne afsløre. Fordelen ved spørgeskemaet er således, at man får svar fra mange og kan danne sig indtryk af nogle mønstre i svarene blandt dem, man spørger. I andre sammenhænge kan få, men dybdegående personlige interview med de rigtige personer være mere informative og givende end svar fra mange på et spørgeskema. Forskellen på kvantitative og kvalitative data er således, hvilken viden man får. Spørger man kvantitativt om f.eks. indkomst, vil man få en række svar, som man dernæst kan prøve at se, om der er mønstre i. Hvem tjener hvad? Tjener mænd og kvinder lige meget? Hvad betyder mest: arbejde eller penge? osv. Spørger man kvalitativt, vil man f.eks. få viden om, hvad det at tjene penge betyder for en, hvad man bruger dem på, og hvilken prestige eller mangel på samme det giver at have eller ikke have penge. Når man skal afgøre, om man vil lave en kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse, er det således væsentligt først at gøre sig klar, hvilken type viden man skal bruge. INFO Typiske metoder deres styrker og svagheder Kvalitative interview: I kvalitative interview taler man med personer, der har en indsigt i det fænomen, man vil undersøge. Interviewene kan være mere eller mindre strukturerede typisk bruger man semi-strukturerede interview, det vil sige, at man på forhånd har formuleret en række spørgsmål. Disse spørgsmål strukturerer emnerne i interviewet, men kan afviges, hvis andre eller nye områder viser sig mere interessante. Fordelen ved kvalitative interview er, at man får indsigt i personlige overvejelser, begrundelser for holdninger og adfærd osv. Ved udvælgelsen af interviewpersoner handler det ikke om repræsentativitet, men om indsigt og perspektiver på problemstillingen. Når man vælger sine interviewpersoner, vælger man dem, man mener, har en god viden eller har en god position i forhold til at skabe viden om det valgte emne. Styrke: Indsigt og dybde. Svaghed: Det kan være svært at generalisere og få overblik over, hvor udbredt et givet fænomen kan være.

20 20 Indledning Forsøg: I forsøg er der tale om kunstigt opstillede situationer, der har til formål at undersøge bestemte og afgrænsede problemstillinger. Der er mange eksempler på forsøg. Man har f.eks. lavet forsøg med kun at give halvdelen af en klasse let adgang til litteratur for at undersøge, om en lettere adgang har betydning for læsningen. På samme vis har Rockwool Fonden lavet forsøg med mikrolån, hvor man i første omgang kun gav nogle afrikanske landsbyer adgang til mikrolån for at kunne måle, hvilken betydning det havde. Senere åbnede man det for alle. Styrke: Man kan få indblik i bestemte problemstillinger og en viden om, hvordan de fungerer. Svaghed: Kan være svære at lave. Er som regel omkostningstunge. Kræver omhyggelige forberedelser. Deltagerobservation: Ved deltagerobservation deltager man som forsker i det sociale fænomen, man vil undersøge. Man interviewer og observerer deltagerne, men oplever det også på egen krop. Styrke: Kan give unikt indblik i komplekse sociale fænomener. Svaghed: Kræver meget tid, hvis det skal være effektivt. Stiller store krav til en selv. Spørgeskemaer: Spørgeskemaer kan ses som et systematiseret interview, hvor man som afsender har valgt, hvad der skal spørges om og hvordan. Det stiller væsentlige krav til forberedelsen, hvis man skal have et godt udbytte af indsatsen. Styrke: Muligheden for at generalisere. Muligheden for at se sammenhænge, der er uerkendte af respondenten selv samt afsøgning af, hvor udbredte et givet fænomen er. Svaghed: Kræver meget forarbejde, kan være dyre at lave og kan ikke sige meget om, hvordan respondenterne selv opfatter og forstår et givet fænomen. Da bogen handler om spørgeskemaundersøgelser, vil der ikke være yderligere overvejelser om det kvalitative interview undervejs i bogen. Vi vil dog opfordre til, at man løbende tænker over, hvilken metode der er rigtig i forhold til det, man gerne vil vide. Har man reelt brug for at spørge mange (kvantiteten)? Eller omvendt, har man brug for en dybdegående viden (kvaliteten)? Har man alligevel adgang til så få, at det giver mere mening med kvalitative interview end med et spørgeskema? Måske er der tale om en kombination af disse? Her må man lade den aktuelle problemstilling råde og træffe valget af metode ud fra denne.

21 Kapitel 1 21 BOGENS OPBYGNING SPØRGESKEMAPROCESSEN Bogen medtager alle de aspekter, der er på spil, og følger de processer, man skal igennem, når man vil lave en spørgeskemaundersøgelse: Fra ideen til undersøgelsen opstår, til man vælger, hvilken metode man vil bruge, hvem man vil spørge og hvor mange, hvordan man får fat i dem, hvordan man vil samle svarene ind, hvilke spørgsmål man vil stille, og hvordan man kan analysere data bagefter. Derudover har vi medtaget to supplerende kapitler. Det ene kapitel handler om evalueringer, som er et område, hvor der ofte bruges spørgeskemaer, men også et felt, mange står lidt usikkert over for. Det andet kapitel beskriver en række af de overvejelser, man kan gøre sig, såfremt man har et analysefirma til at hjælpe sig med at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen. Vi har i bogen megen fokus på de etiske overvejelser, der bør indgå som fast bestanddel i en undersøgelse herunder også en spørgeskemaundersøgelse. De etiske aspekter er nævnt, der hvor de er vigtige i de enkelte kapitler. Dette har vi gjort, fordi etiske overvejelser efter vores mening bør indgå i alle led af opbygningen af et spørgeskema og indsamlingen af svar. Det er samtidig et område, der alt for ofte negligeres og overses. Det er vores pointe, at etiske overvejelser skal inddrages i alle led af processen, og at det ikke skal ses som noget, der skal overstås, men snarere som et værktøj, der er med at til at kvalitetssikre ens arbejde. Kapitel 2: Spørgeskemaprocessen fra start til slut. I dette kapitel beskriver vi de overordnede processer når man vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Der fokuseres på tre centrale faser i en undersøgelse planlægnings-, gennemførelses- og formidlingsfasen. Der præsenteres også forskellige overvejelser over, hvordan man skal forholde sig, når man gennemfører en undersøgelse, hvor der er flere interessenter på spil, samt hvilke fordele og ulemper der kan være ved henholdsvis en ekstern og en intern spørgeskemaundersøgelse. Kapitel 3: Målgrupper de nemme og de svære. Kapitlet handler om, hvem spørgeskemaet er rettet mod. Alt efter målgruppen er der forskellige overvejelser, man skal gøre sig. Kapitlet beskæftiger sig med kendte og ukendte målgrupper og rummer særlige afsnit om de grupper, det erfaringsmæssigt er særlig vanskeligt at opnå svar fra, såsom unge, ældre og minoriteter.

22 22 Indledning Kapitel 4: Stikprøver og repræsentativitet. En central problemstilling ved brugen af spørgeskemaer er, hvordan man udvælger den gruppe, der skal svare på spørgeskemaet. Dette kapitel arbejder med de forskellige overvejelser, man skal gøre sig omkring udvælgelsen, og diskuterer strategier til opbygning og udvælgelse af stikprøver. Også tankegangen om, at man ved at spørge en lille gruppe kan belyse en stor gruppes holdning til et givet emne altså spørgsmålet om repræsentativitet diskuteres. Kapitel 5: Dataindsamling generelt og via nettet. Med udgangspunkt i det internetbaserede spørgeskema gennemgår vi først hele processen omkring dataindsamlingen. Herunder også en række ting, der er fælles for alle måder at indsamle data på, uanset hvordan man vælger at samle ind. Dernæst går vi lidt mere i dybden med forhold, der mere specifikt har med dataindsamling via internettet at gøre. Kapitel 6: Andre indsamlingsformer. Dette kapitel gennemgår de tre klassiske indsamlingsformer det postale spørgeskema, besøgsinterviewet samt telefoninterviewet. Derudover ser vi på nogle af de nye former, der vinder popularitet i disse år. Kapitel 7: Spørgeskemaets spørgsmål og svar. Et spørgeskema er jo ikke andet end en samling af spørgsmål, som navnet antyder. Det betyder også, at kvaliteten af spørgsmål og svarmuligheder bliver afgørende for de svar, man får ud af spørgeskemaet. Men det er svært at lave gode spørgsmål og svarkategorier. I kapitlet beskrives en række af de overvejelser, man med fordel kan gøre sig i den forbindelse. Kapitel 8: Kunsten at konstruere spørgeskemaet. Dette kapitel handler om den overordnede opbygning af spørgeskemaet. Hvilke spørgsmål kan med fordel stå først eller sidst i skemaet? Hvad betyder rækkefølgen af spørgsmålene? Og hvor langt skal skemaet være? Kapitel 9: Analyse af spørgeskemadata. Dette kapitel beskriver, hvad man gør, når man har fået sine besvarelser retur. Kapitlets fokus er på de indledende analyser, herunder den såkaldte datarens, og en række overvejelser om, hvordan man får formidlet resultaterne bedst muligt igennem diverse tabeller og diagrammer. Kapitel 10: Spørgeskemaer i evalueringer. Evaluering er i de seneste årtier blevet et af de hyppigst brugte redskaber til at forbedre og sikre kvaliteten af indsatser og projekter. Kapitlet rummer en gennemgang af for-

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.

Læs mere

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005 Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset brugerundersøgelser KL NOVEMBER 2005 1. Vejledningens formål a. Sikre sammenlignelige undersøgelser KL-Kompassets store styrke er de gode muligheder kommunerne

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER

SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER LOTTE RIENECKER PETER STRAY JØRGENSEN MORTEN GANDIL SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER 2. udgave Når forskningen er lavet og den akademiske tekst skrevet, melder der sig

Læs mere

Unge i surveyundersøgelser

Unge i surveyundersøgelser Unge i surveyundersøgelser Om svarprocenter og svar Af Esther Nørregård-Nielsen Indhold RSO s erfaringer med dataindsamling Hvad kan motivere Nummerberigelse eller hvordan får man fat i respondenten Er

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere