Derfor vil vi undersøge:

Transkript

1 Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering: Hvilket formål er der med det konkrete projektforslag? Herunder beskrivelse af det problem, projektet behandler/ opgaven skal løse Metode og kvalitetsudvikling i ungdomsskolernes heltidsundervisning (HU) med sigte på flere unge i uddannelse Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Uddannelsesforbundet og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere. Herefter benævnt vi. Formål: Vi vil forfine og udvikle nye metoder/værktøjer til at højne kvaliteten af HUs undervisning. Problemformulering: Overordnet set er problemet, at undervisningen i HU ikke resulterer i, at flertallet af elever opnår tilstrækkelige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi undersøge: Hvilke pædagogiske/didaktiske metoder virker fremmende for HU-elevernes videre uddannelse? Hvorfor og hvordan virker disse kendte metoder? Hvilke nye metoder/værktøjer/next practise skal vi udvikle for at højne kvaliteten? Hvordan kan disse nye og eksisterende tiltag bedst formidles til øvrige HU-tilbud? Baggrund: EVA udgav i december 2010 den første evaluering af ungdomsskolernes HU. Med udgangspunkt i rapportens anbefalinger ønsker foreningen i fællesskab med skolerne at udvikle HU erne, for at give eleverne bedre muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. EVA`s anbefalinger er derfor udgangspunkt for den metode- og kvalitetsudvikling, der skal gennemføres i skolernes praksis. EVA karakteriserede eleverne i HU således: Overrepræsentation af drenge Overrepræsentation af indvandrere og efterkommere Underrepræsentation af elever med både mor og far i hjemmet Overrepræsentation af elever fra hjem med lav bruttoindkomst Overrepræsentation af hjem med lav/kort uddannelsesfrekvens Overrepræsentation af forældre udenfor arbejdsmarkedet. EVA gennemgik elevstatus 2 år efter afsluttet deltagelse i HU, og kunne konstatere at:

2 32 % var under uddannelse for resten af ungdommen var tallet 76% 30 % var i beskæftigelse for resten af ungdommen var tallet 15 % 38 % var på overførselsindkomst for resten af ungdommen var tallet 10 % 4. Indhold og aktiviteter (projektets metode): Hvilke aktiviteter og typer af aktiviteter indeholder projektet/ opgaven, og hvordan er arbejdet organiseret? Det kan være undersøgelser, evaluering, analyser, beskrivelser, forskning mv. Typer kan f.eks. være desk research (f.eks. gennemgang af forskningsresultater eller lignende), interviews, spørgeskemaundersøgelse, observationer, case-studier m.v., beskriv i givet fald kort kilderne. Ovenstående faktorer tegner et billede af en udsat og marginaliseret elevgruppe, hvis chancer for selvforsørgelse senere i livet synes svære. Derfor skal der sættes effektfuldt ind over for elevernes situation, der på mange sider skal forbedres. Det kan ske ved systematisk tilrettelagt metode- og kvalitetsudvikling (undervisningsforløb), der retter sig mod udvalgte områder. Lærernes metodevalg skal udvikles, systematiseres og forfines. Metoden er videndeling, spredning af god praksis samt kvalitetsudvikling og formidling af pædagogiske/didaktiske værktøjer. FASE 1: Etablering, analyse og metodeudvikling. Projektledelsen udvælger i samarbejde med følgegruppen 5 model ungdomsskoler med forskellig geografisk beliggenhed og faglig profil. Modelskolerne vurderes til at have særlig inspirerende forudsætninger, praksis og erfaringer (resultater), der taler for, at deres metoder kan bredes ud i kredsen af HUtilbud. Tiltag, der virker, analyseres og beskrives af projektleder i samarbejde med modelskolerne, så andre kan bruge dem. Det gælder f.eks.: forældresamarbejde, mentorordning(er), individuelle læringsforløb for eleverne, særlig tilrettelagt og målrettet IT i undervisningen, udviklingsplaner for lærerne samt partnerskaber med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Metoder og værktøjer indsamles, forfines og udarbejdes for afprøvning på HU-lærere i skoleåret 2012/13. Erfaringerne for disse forløb skal slutevalueres. En metode der pt. kan forventes forfinet og udviklet er, at der formuleres undervisnings- og/eller udviklingsmål for eleverne og kompetencemål for lærerne. FASE 2: Udvikling og afprøvning. Værktøjer (elektroniske og fysiske) justeres, gøres åben tilgængelige og brugbare for andre og implementeres via undervisning af nye skolers lærere. Udarbejdes af projektleder. FASE 3: Evaluering og forankring.

3 Forankring af projektets metoder og resultater forventes at ske løbende gennem hele projektet. Fortsat undervisning og måling på, om eleverne fastholdes i ungdomsuddannelse. Evaluering og afrapportering. (se vedlagte forslag til oversigtsplan). Projektleders arbejde forventes at fordele sig som følger: opsamling af viden (25%), derefter kvalitetsudvikling af materialerne til videre formidling (25%), undervisning (25%). Resten af arbejdstiden anvendes til projektledelse, kommunikation, planlægning og efterbehandling samt rejsetid mv. Procentsatsen angiver en tilstræbt forventelig vægtning af projektleders arbejde. En nedsat følgegruppe med repræsentanter for ansøgerne, praktikere, EVA, bevillingsgiver (og evt. andre relevante parter) holder øje med projektindhold og kvalitet. Gode råd er også en del af gruppens opgaver. En nedsat arbejdsgruppe med projektleder samt praktikere fra skolerne mødes hyppigt: denne gruppe koordinerer/justerer projektet i projektperioden. Ungdomsskoleforeningens hjemmeside bruges til webfacillitering af projektets netværksdialog og resultater.. Elektroniske nyhedsbreve, 1-2 facebook-grupper, værktøjshæfter og elektroniske undervisningsmidler benyttes. 5. Målgruppe: Hvem er projektets målgruppe/ målgrupper? Den primære målgruppe er: Udsatte unge, som ikke i tilstrækkelig grad har kunnet drage nytte af folkeskolens undervisning og som nu er elever i HU. Det er unge der af sociale, helbredsmæssige, undervisningsmæssige, familiemæssige og/eller personlige årsager ofte ikke kan gennemføre folkeskolens afgangsprøver uden den hjælp, som HU yder Det er unge der har vanskeligt ved at komme videre i ungdomsuddannelse. Sekundær målgruppe (og midlet til at hjælpe den primære målgruppe) er: De respektive skoleledelser og ikke mindst lærerne, der i samarbejde skal formulere kompetencemål, efteruddannes/opkvalificere sig - og tilbydes værktøjer til kvalitetsforbedring af undervisningen på alle HU-tilbud, gennem udarbejdelse af konkrete metoder og værktøjer. Via en øget bevidstgørelse i forhold til syn på eleverne og valg af aktiviteter fremmes en tydeligere relation mellem målet for elevernes undervisning og valg af motivationsformer og aktiviteter. Se mere herom i afsnit 7.

4 6. Baggrund og motivation: Hvad er projektets baggrund/ motivation? Hvorfor er dette projekt specielt (fagligt) relevant og strategisk vigtigt, for hvem og hvorfor lige nu? 7. Sammenhæng og indholdsmæssig ramme: Er projektet en del af et større initiativ? Beskrivelse af projektets sammenhæng med det initiativ/ den indholdsmæssige ramme (f.eks. en puljebeskrivelse), som projektforslaget indgår i, hvis der er tale om et projekt under en pulje/ et tema. Der kan henvises til punkt 3 og 5, i givet fald anføres, hvad der indholdsmæssigt henvises til under disse punkter. Dette punkt beskrives kun ved ansøgning til en bestemt pulje. 8. Afsæt i eksisterende viden: Hvordan bygger forslaget ovenpå eksisterende viden og forskning mv.? Herunder om projektforslaget hænger sammen med andre kørende sager/ projekter eller lignende, og om projektforslaget er begrundet i en beslutning, aftale eller lignende med Undervisningsministeriet/ Ministeren/ sagsbehandlere i ministeriet etc.? (dokumenteres) Det ledelsesmæssige fokus i HU udvikles via USF`s netværk og LU`s arbejdsgrupper. EVA`s rapport fra december 2010 dokumenterede, at den kommunale heltidsundervisning er god til at fastholde de unge, sådan at frafald i HU undgås. Til gengæld kan lærere og ledere blive bedre til at sætte faglige, pædagogiske og didaktiske lærings- og/eller udviklingsmål for elever, undervisnings- og/eller kompetencemål for lærerne og sprede erfaringerne på tværs, sådan at eleverne uddannes og rustes (forberedes) bedre og dermed fastholdes i deres senere ungdomsuddannelse. Projektet er vigtigt med henblik på at forbedre skolernes undervisning i forhold til rapportens anbefalinger. Dette projekt retter sig i første omgang til en lille kreds, men det vurderes at en kort afprøvning på flere skoler, senere kan gøre det muligt at nå næsten samtlige HU er. Der er for tiden stor lydhørhed for forandringer og metodeforbedringer i landets HU er. Ungdomsskoleforeningen har oprettet et landsdækkende netværk for såvel lærere som ledere i heltidsundervisninger. Her er der inspiration og erfaringsudveksling, ligesom der knyttes personlige kontakter og gennemføres faglige tiltag, der giver værktøjer, metoder og udveksling af tiltag, der virker. Disse initiativer nyttiggøres i projektet. Som nævnt i indledningen er EVA`s rapport udgangspunkt for forandringer i HU-tilbuddene. Vi har bl.a. observeret: at der er skoler, der er gode til at sætte mål og beskrive konkrete undervisningsforløb og at der findes pædagogiske/didaktiske værktøjer for lærerne, der motiverer en større andel unge til at påbegynde ungdomsuddannelse samt at ældre, erfarne, frivillige håndværkere ( morfædre ) på enkelte skoler motiverer og fastholder de unge. Den erfaring kan evt. søges udbredt. Ungdomsskoleforeningen har via erfaringsudveksling i netværk en begrundet formodning om, at de HU-miljøer, hvor der er maksimalt fokus på indslusning i ungdomsuddannelse (mere end på udslusning fra HU), samt mentorer fra HU (ungdomsskolen) der i den første tid

5 følger de unge over i ungdomsuddannelsen, gør at gennemførelses procenten bliver højere. Fokus på den unge som et helt menneske med lyst til læring, med social kompetence, faglighed og livsperspektivering i forhold til voksentilværelse viser gode resultater (med inspiration fra professor Jan Tønnesvang). Det menneskesyn vil gå igennem projektet. 9. Effekt og succeskriterier: Hvad er projektets succeskriterier og hvad er det forventede resultat/effekt: Hvilke forandringer ønskes der som løsning på problemet og i hvilket omfang? Det skal være muligt at identificere og i relevant omfang måle, om projektet leverer den forventede forandring. 10. Evaluering og afrapportering: Hvordan evalueres og afrapporteres projektet/ opgaven? Herunder hvad der evalueres: Proces, effekt og/eller andet. 11. Strategi/ plan for forankring og ibrugtagning: Hvordan bliver resultater og effekter Projektet er desuden igangsat med inspiration fra Jørgen Brogaard Nielsen, Børne- og Undervisningsministeriet. Via kvalitetsforbedrede undervisningsmetoder og den faglighed, der virker godt (god praksis) og spredning af den viden til alle ungdomsskoler med HU forventer vi at bidrage målrettet til højnelse af 95% målsætningen. Elevernes motivation, læring, resultater og videreuddannelsesfrekvens skal forbedres. Kun derved kan vi få en større andel af disse unge videre i ungdomsuddannelse end tilfældet er i dag. Konkret Andel af unge, der kommer videre i ungdomsuddannelse skal forbedres. Konkret er det projektets ambition, at de tal, som EVA-rapporten (2010) angiver omkring videre i ungdomsuddannelse og om gennemførelse heraf forhøjes med 50% på landsplan ved udgangen af 2013 Andel unge med en konkret målsætning for (ungdoms)uddannelse skal øges Antallet af konkrete undervisningsmaterialer rettet særligt mod HU skal øges Undervisningsmaterialer specifikt målrettet HU skal forøges, kvalitetsudvikles og anvendes Andel af lærere med relevante kompetenceplaner i forhold til rapportens anbefalinger og projektet (i et samarbejde mellem ledere og lærere) øges Ungdomsskoler, der har HU (og deltager i netværk), skal give håndslag på at fokusere på og anvende resultaterne fra projektet. En kvalitativ handleplan herfor udarbejdes og besluttes på hver af de 5 deltagende modelskoler og søges udbredt til øvrige HU-tilbud, der medvirker i projektet EVA er forespurgt i forhold til at følge og evaluere resultater. EVA inddrages i formulering af relevante målekriterier og anmodes om konkrete forslag til metode- og kvalitetsforbedring Evalueringsrapport udarbejdes Afslutningskonference afholdes af USF Forankring sker løbende igennem projektet og skal først og fremmest sikres i en systematisk forbedret praksis og kvalitet (forandring) i hver enkelte modelskoles undervisning hos

6 forankret og taget i almindelig brug på relevante institutioner/ i relevante sammenhænge på ministeriets område? Herunder: Hvordan bliver resultater og effekter spredt til andre? den enkelte lærer. Den enkelte modelskole har ansvar for beskrivelse, beslutninger, udøvelse og fastholdelse heraf (jf. den omtalte handleplan i afsnit 9, sidste punkt). Det kan sikre eleverne en bedre motivation til videre uddannelse og selvforsørgelse, som direkte kan ses ved øget gennemførelse af ungdomsuddannelse, færre på overførselsindkomst mv. Den videre, kollektive forankring tænkes at foregå i USF`s netværk og videndatabase for HU. USF har ansvar for udarbejdelse af aktivitetsplaner UF`s kreds af tillidsrepræsentanter inddrages aktivt i USF`s netværk, på møder og på UF`s storkursus. UF arbejder med at gøre lærerne til ambassadører for den stedfundne forandring i praksis. LU (skolelederne) bruges som ledelsesmæssig og faglig ramme med henblik på fastholdelse af de ledelsesmæssige kompetencer og udvikling heraf i nye metoder i et samarbejde med medarbejderne på de konkrete skoler. Nuværende arbejdsgruppe herfor er den organisatoriske ramme. LU har ansvar herfor. Der udarbejdes løbende i hele projektperioden nyhedsbreve, netværksmøder, konferencedeltagelse for formidling af resultater og praksisser. USF har ansvar herfor. Resultaterne formidles desuden i en afsluttende konference (med en konkret formidlingsplan), hvor der forventes et højt deltagerantal. Formidlingen på den konference ligger endnu ikke fast, men der peges på at hands-on og workshopper kan være en af metoderne. USF har ansvar herfor