Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder?"

Transkript

1 STOF nr. 16, 2010 Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder? Hvordan oplever behandlerne kravene om en mere effektiv behandling? AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN & BIRGITTE THYLSTRUP Misbrugsområdet oplever i disse år et skift fra en praksis opbygget på medarbejdererfaringer fra hverdagen til et øget fokus på evidensbaseret praksis og udvikling af behandlingsmetoder baseret på forskning. Problemet med evidensfokuseringen er, at det ofte anvendes sammen med resultatmålinger, kontrol og fokus på fejl og mangler, som viser sig i behandlingsarbejdet, i stedet for at bruges som mulighed for at få nye indsigter og som værktøj til en mere fokuseret dialog mellem forskning og praksis - og mellem beslutningstagere og medarbejdere om, hvordan vi kan forbedre misbrugsbehandling Evidens, dokumentation og medarbejdererfaring I de senere år har et stigende fokus på evidens og resultatstyring præget den offentlige sektor herunder også misbrugsbehandlingsområdet. Den evidensbaserede viden er blevet et mantra i en stram økonomisk tid, og det er ikke overraskende, at den tiltaler beslutningstagere og økonomiansvarlige. For hvis vi nu kan nøjes med at gøre det, der virker i behandlingen, vil meget tid og mange penge vel være sparet? Den stadig større kamp om knappe ressourcer stiller stigende krav til behandlingsinstitutionerne om mere effektiv og udbytterig behandling, og behandlere sendes på kurser og konferencer, hvor de introduceres til evidensbaserede undersøgelser og behandlingsmetoder. Samtidig med prioriteringen af den faglige udvikling skærpes kravene om dokumentation: Der skal være mere, og den skal være bedre. Argumentet er, at en af måderne, kvalitet og effekt af behandlingsindsatsen kan vurderes på, er behandlernes dokumentation af den behandling, de udøver. Opkvalificering af misbrugsbehandling er endvidere blevet forstærket af undersøgelser som fx SFI s landsdækkende undersøgelse fra 2009, der peger på, at der stadig er mangler og problematikker i praksis, der bør rettes op på. 1 Denne artikel er ikke en diskussion af evidensbegrebet som sådan eller af den fokusering på effektog resultatmålinger, som præger social- og sundhedsområdet i dag. Vi vil se nærmere på en anden side af opkvalificeringen, nemlig hvordan behandlerne oplever og omsætter kravene om dokumentation og god evidensbaseret behandling. Baggrunden for artiklen er to undersøgelser: Den ene er en spørgeskemaundersøgelse om misbrugsfaggruppers indhentning, oplevelse og anvendelse af fagressourcer i praksis, mens den anden er en kvalitativ praksisundersøgelse om dokumentation i behandlingsarbejdet. 2 At undersøgelsernes udgangspunkt og metodetilgang har været forskellige giver os mulighed for at belyse centrale tematikker i den løbende opkvalificeringsproces inden for misbrugsområdet. Vi vil i denne artikel pege på faktorer, der har betydning for, i hvor høj grad opkvalificering af 1

2 misbrugsbehandling fra beslutning til handling i praksis lykkes, hvor stort det reelle udbytte bliver, og hvad der kan blokere for de gode hensigter. De to projekter kort fortalt Den kvalitative undersøgelse tog udgangspunkt i et større dansk misbrugscenter og var en intern undersøgelse med henblik på at kortlægge og forstå, hvilke barrierer og vanskeligheder som behandlerne oplever i forhold til de dokumentationskrav, der stilles. Intensionen med undersøgelsen var at finde mulige løsninger til det videre opkvalificeringsarbejde. Denne undersøgelse blev foretaget i løbet af foråret 2009 foråret 2010 og bestod hovedsagligt af deltagerobservation på forskellige behandlingsafdelinger i centeret, kvalitative interview med behandlere samt dokumentanalyse af journaler, behandlingsplaner mv. 3 Den anden undersøgelse var en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at afdække medarbejdernes rolle ved indhentning og brug af fagressourcer i den daglige opkvalificering af misbrugsbehandlingen og af misbrugsområdet mere bredt. Undersøgelsen tog udgangspunkt i fem faggrupper: pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, læger og psykologer og løb fra oktober 2009 til marts I alt deltog 286 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejdede i ambulant behandling, og nogle få arbejdede i døgnbehandling, på væresteder og i privat praksis. 4 Denne artikel tager som nævnt udgangspunkt i begge undersøgelser, men vi har undladt den mere tørre talstatistik fra spørgeskemaundersøgelsen. Interesserede kan imidlertid læse mere om, hvordan fagressourcer indhentes og anvendes i behandlingsarbejdet ved at indhente rapporten om spørgeskemaundersøgelsen, refereret sidst i artiklen. Kulturelle fællesskaber Begge undersøgelser synliggjorde, at misbrugsinstitutioner har forskellige kulturer, hvori der indgår forskellige subkulturer. Kulturen i en organisation har betydning, når man fx ønsker at implementere ny viden og forandring. Kultur forstås i denne sammenhæng som det fællesskab, der er opstået blandt en gruppe medarbejdere, der igennem fælles læring og historie har udviklet nogle antagelser, værdier og selvfølgeligheder, som de er fælles om og handler ud fra. Læringen og historien kan her dreje sig om erfaringer, som medarbejdergruppen har gennemlevet, delt og genfortalt på en måde, så den har givet mening for medlemmerne. At der opstår fællesskaber med forskellige kulturelle kendemærker behøver ikke at være problematisk. I forbindelse med implementering af ny viden og nye tiltag kan indsigt og forståelse for en organisations forskellige kulturelle fællesskaber eller subkulturer få stor betydning, ligesom kulturbegrebet kan hjælpe til at synliggøre og forstå konflikter eller mangel på forandring i en given organisation. 5 I den kvalitative undersøgelse viste de forskellige kulturelle fællesskaber eller subkulturer sig blandt andet ved, at hver afdeling havde forskellig håndtering af og holdning til mødekultur, dokumentationskrav, tværfagligt samarbejde mv. På en afdeling fulgte man fx en stram mødeform, hvor faste mødepunkter nøje blev fulgt, mens møderne på en anden afdeling var præget af stor rummelighed i forhold til spontane punkter, der kunne opstå undervejs hos mødedeltagerne. I spørgeskemaundersøgelsen oplyste næsten 60 % af deltagerne, at de brugte mere end én behandlingsmetode i deres arbejde, og at de gennemsnitlig anvendte to forskellige metoder. De mest anvendte metoder var den kognitive metode (74 %), den systemiske (41 %), mens en tredjedel 2

3 anvendte den psykodynamiske metode eller helt andre metoder, en femtedel brugte narrativ metode, og under ti procent 12-trinsmodellen. Forskellig faglighed, viden, holdninger og tilgange til behandlingen kan være positiv og udviklende for det tværfaglige samarbejde på arbejdspladsen, og for den service der tilbydes brugerne. Samtidig kan det også udgøre en udfordring i forhold til at opnå en fælles kultur i behandlingen hvordan man skal forstå og forholde sig til brugernes problemer, hvordan behandlingsindsatsen skal tilrettelægges og koordineres, og hvilke indsatsområder der skal prioriteres. Den fælles kultur kan udfordres yderligere af den store spredning, der er i medarbejdernes opbyggede faglighed, noget som fx afspejles i de videreuddannelser, som medarbejderne tager. I spørgeskemaundersøgelsen viste det sig som videreuddannelser, der både var forskellige i indhold, af et meget varieret udbud af kurser, temadage, uddannelser og anden faglig opdatering - og ved en skarp opdeling af, hvilke kurser de forskellige faggrupper kom på. Akut versus planlagt arbejde Den kvalitative undersøgelse synliggjorde også andre kulturelle forskelle, der kan eksistere inden for den samme organisation, nemlig forskellen mellem medarbejderne på gulvet og den overordnede ledelse. Dette kom blandt andet til udtryk i, hvilket arbejde man fandt meningsfuldt. Disse forskelle prægede prioriteringer i forhold til behandlingsarbejdet og opfattelserne af, hvad god behandling var. Fx prioriterede behandlerne på gulvet kontakten og relationen til brugerne højt. Dette viste sig blandt andet ved, at behandlerne brugte meget tid på såkaldt akut arbejde, et arbejde der karakteriseredes ved ikke at være planlagt på forhånd, men som pludselig opstod pga. akutte problemer i brugerens liv, problemer behandlerne så, på bekostning af andet planlagt arbejde brugte tid på. Det kunne dreje sig om brugere, der havde forladt anden behandling (fx døgn-, hospitals-, eller psykiatribehandling), eller brugere, der var ved at blive sat ud af deres lejlighed pga. manglende huslejebetaling. Selvom behandlerne prioriterede det akutte arbejde højt, var deres forhold til det ambivalent: På den ene side forstyrrede det deres planlægning af dagens/ugens øvrige arbejdsopgaver herunder kravene ift. om dokumentation. På den anden side oplevede de, at det at tage sig af akutte problemer havde stor betydning i forhold til at bevare/styrke en god (behandlings)relation mellem bruger og behandler, ligesom det at tage sig af de akutte opgaver skabte tryghed og forebyggede uro på hele afdelingen. Ledelsen derimod ønskede mere planlagt og dokumenteret arbejde. Dokumentationen var vigtig i forhold til at følge, evaluere og justere behandlingen internt på centeret. At kunne se, hvad der virkede, og ikke mindst hvad der ikke virkede, var vigtigt i forhold til at kunne tilrettelægge en behandling, der satte ind med de mest virkningsfulde tiltag og tilbud. For ledelsen hang dokumentationen også uløseligt sammen med forholdet til eksterne samarbejdspartnere, der gerne skulle kunne se fornuften med den behandling, de betalte for. Arbejdets mening og værdi En anden diskrepans mellem behandlerne og ledelsen var holdningen til uformel snak og samvær med brugeren. Det kunne fx dreje sig om samværet i det kreative værksted, hvor behandleren sad sammen med nogle brugere og lavede smykker, malerier eller lignende, eller det kunne omhandle et hjemmebesøg, hvor behandleren hjalp brugeren med at rydde op. For behandlerne afstedkom denne form for samvær ofte dybere samtaler end de formelle, planlagte og behandlingsrettede samtaler. Flere behandlere gav ligeledes udtryk for, at det uformelle samvær gav næring til det formelle: Det var i det uformelle samvær, behandlingsalliancen og tilliden blev etableret, hvilket man så trak på i 3

4 det videre behandlingsarbejde. For ledelsen var behandlingsydelserne imidlertid værdisat på en anden måde. Alle aktiviteter (såvel samvær som samtaler) indgik i et hierarkisk opbygget ydelsesregistreringssystem, som behandlerne skulle registrere deres arbejde i. Her var en terapeutisk samtale med en psykolog eksempelvis blandt de højeste (og dyreste) ydelser, mens værkstedsaktiviteter og akutte samtaler lå i den nederste ende af ydelseshierarkiet. De to forskellige udgangspunkter kom konstant i konflikt med hinanden, fordi ledelsen ønskede at styrke det formelle, planlagte og dokumenterede arbejde, mens behandlerne oplevede effekten af at tage sig af det akutte arbejde samt konsekvenserne af det modsatte. Betydningen af kulturelle forskelle bliver afgørende, fordi dét, der ikke giver mening for behandleren, får sværere kår i praksis; nogle behandlere gav i den kvalitative undersøgelse udtryk for, at man endte med at gå sine egne veje, hvis det arbejde, man skulle udføre, ikke gav mening for én selv/gruppen af medarbejdere. Fx oplevede behandlerne ikke altid den megen dokumentation som lige meningsfuld, hvilket resulterede i, at de prioriterede andre arbejdsopgaver, fx det akutte arbejde, der gav mere mening for dem i arbejdet med brugerne. Når arbejdsopgaven ikke gav mening for behandleren, blev det også svært at formidle betydningen af sådan en opgave til brugeren, hvilket behandlingssamtalen så bar præg af. Samme fund blev gjort i spørgeskemaundersøgelsen, hvor medarbejderne prioriterede viden, der var anvendelsesorienteret, såsom samtaleteknik, psykiske problemer og viden om stoffer. Viden, som støttede op om deres forståelse og daglige håndtering af brugerne. At tale om forskelle Vores eksempler på, hvordan modsatrettede interesser og kæpheste på arbejdspladsen kan resultere i kulturelle fællesskaber, der blandt andet er forankret i de ansattes 6 forskellige fagområder, deres specifikke faglige viden og deres positioner på arbejdspladsen, viser, at arbejdet i misbrugsbehandling er sammensat med rigelig mulighed for faglig debat. Det er positivt set i forhold til, at opkvalificering af arbejdet bliver mere mulig under sådanne tværfaglige vilkår. Men det understreger også, hvor vigtigt det er at prioritere udveksling og dialog for at sikre sig, at hensigtserklæringer i forhold til en sådan opkvalificering også resulterer i en forbedring i praksis, fx i tilrettelæggelsen og udførelsen af det daglige arbejde, og når der skal tages stilling til den samlede service, som den enkelte behandlingsinstitution udbyder. Dialogen bliver central, fordi der er forskel på det samlede personales 7 oplevelse af, hvilke formål misbrugsbehandling skal indfri, og derfor også hvad der er relevant og meningsfuldt i selve behandlingsarbejdet, og i forhold til hvilke arbejdsopgaver der skal prioriteres. Samtidig viser vores undersøgelser, at ny viden og nye tiltag har størst chance for at blive brugt, når medarbejderne oplever, at de bidrager positivt i det daglige arbejde Det betyder igen, at brug af nok så relevante standarder for dokumentation og fagressourcer først giver et reelt udbytte i behandlingen, når den enkelte medarbejder kan relatere og omsætte det til den konkrete praksis. Opkvalificering og implementering af ny viden Spørgsmålet er: Hvad skal der til, for at indførelse af ny viden, nye arbejdsgange og positive hensigtserklæringer kan være med til at gøre behandlingen bedre? På baggrund af vores undersøgelser og den litteratur, vi har læst, mener vi for det første, at det at gå i dialog på tværs af organisationsniveauer og faggrupper har en enorm betydning. Gennem dialogen kan det afdækkes og diskuteres, hvad den enkelte ansatte opfatter som god behandling. Det giver også mulighed for at diskutere, hvordan institutionens værdier og kerneydelser skal udmønte sig i den gode behandling, 4

5 så den gavner brugeren mest, og så det bliver meningsfuldt for medarbejderne at udføre den. Man kan indvende, at dialog er tids- og ressourcekrævende og kan munde ud i endeløse møder, hvor der ikke tages egentlige beslutninger, og hvor alle alligevel ikke får det, som de helst vil have det. Hvorfor så bruge kostbar tid til en sådan dialog, når tiden går fra selve behandlingen, der i forvejen opleves som kraftigt beskåret? Noget af svaret er, at værdien af dialogen ikke altid synliggøres i resultater nu og her, men udgør en proces, der understøtter mere bæredygtige og fokuserede arbejdsindsatser på længere sigt, blandt andet ved en optimering af arbejdsindsatsen. På den måde har de kulturelle fællesskaber og subkulturer på arbejdspladsen betydning for en bæredygtig opkvalificering af misbrugsbehandling. For det er netop gennem fælles læring og historie, at man kan arbejde med de antagelser, værdier og selvfølgeligheder, som støtter op om eller blokerer for en sådan udvikling. Derudover skal man ikke underkende, at dialog også handler om at inddrage medarbejderne i den overordnede organisatoriske udviklingsplan. Ved at gøre dette, åbner man op for, at medarbejdere dels får mulighed for at opleve og tilegne sig ejerskab i forhold til nye tiltag, dels mulighed for at udnytte den værdifulde viden, som de besidder i kraft af deres faglighed og i kraft af deres praksiserfaringer fra arbejdet med brugerne. Vores understregning af værdien ved at inddrage medarbejderne er ikke et argument for, at ledelsen ikke bør træffe beslutninger oppefra. Men i de tilfælde, hvor beslutningerne kommer oppefra uden medarbejderinddragelse, mener vi, at det er essentielt, at medarbejderne modtager uddybende forklaringer på de beslutninger, valg og fravalg, der er truffet, og ikke kun får de færdige resultater som fx retningslinjer og instrukser. Fravær af medinddragelse skaber ud over en følelse hos medarbejderne af manglende anerkendelse nemlig en risiko for, at medarbejderne ikke får indsigt i de fravalg, som beslutningsprocesser også indebærer og dermed grundig synliggørelse af argumenterne for de valgte løsninger. Netop dialogen om fravalg er vigtig, fordi den kan imødekomme og forklare fravalget af de andre løsningsforslag, som umiddelbart kunne virke mere tiltalende på medarbejderne, men som ledelsen i deres beslutningsproces ikke fandt lige så egnede som de valgte løsninger. På den måde kan dialogen sikre, at ledelsesmæssige beslutninger bliver ordentligt forklaret, så de giver mere mening for de medarbejdere, som skal omsætte dem til god praksis. Det tager tid Kvalificeret misbrugsbehandling er ikke kun et spørgsmål om at indhente den korrekte viden eller henvise til evidens. For at viden og andre former for udviklingstiltag skal forankres i praksis, må det organiseres og formidles til medarbejderne på en måde, så de inddrages i selve implementeringsprocessen. Når beslutningerne om nye tiltag er truffet og skal føres ud i livet, er der derfor flere centrale nedslagspunkter, der kan sikre, at opkvalificeringsprojektet ikke går i stå. Disse centrale punkter er her grundighed, støtte og opfølgning. Det tager tid at forstå og indlære nye arbejdsopgaver og sagsgange, og det tager tid at afprøve og justere dem i forhold til hverdagen i praksis. For at det ikke skal være for ressourcekrævende for medarbejderne, er det ofte en fordel at udvælge nogle specifikke og veldefinerede indsatsområder og overveje grundigt, hvordan man skal skaffe sig de korrekte kompetencer og kundskaber. For at det skal blive bæredygtigt, er det også vigtigt at overveje, hvem der skal være tovholder under denne del af processen, og hvem der skal tage sig af den konkrete oplæring af medarbejderne og af den løbende opfølgning. Hvis ikke denne del af implementeringen planlægges ordentligt og gives tid, risikerer man, at den viden, der i sidste ende omsættes til praksis, ikke er den relevante for de mål, der er sat, og at den faglige oplæring sker 5

6 mere eller mindre tilfældigt. På den måde kan positive hensigtserklæringer og fine planer om opkvalificering snuble på grund af en for hurtigt planlægning, en for kort implementeringsfase og et fravær af grundig opfølgning og dermed ende med, at de tænkte tiltag tillægges andre betydninger end det, der var formålet. Risikoen er så, at opkvalificeringen ikke viser sig i en bedre praksis, men i en praksis, der udføres forskelligt, uhensigtsmæssigt og - i værste tilfælde - ikke korrekt. FORFATTERE KATHRINE BRO LUDVIGSEN ANTROPOLOG, PRAKSISFORSKER PÅ KABS BIRGITTE THYLSTRUP PSYKOLOG., PH.D., ADJUNKT PÅ CRF LÆS MERE HER: Fagressourcer i misbrugsbehandlingen En undersøgelse af, hvordan medarbejdere indhenter og anvender viden. Birgitte Thylstrup. KABS Viden Rapporten kan downloades fra Hverdagspraksis i socialt arbejde redigeret af: Katrine Schepelern Johansen, Kathrine Louise Bro Ludvigsen og Helle Schjellerup Nielsen. Akademisk Forlag NOTER 1 Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Af: Lars Benjaminsen, Ditte Andersen og Maren Sørensen. SFI Undersøgelserne er kort omtalt i STOF nr. 14 s og nr. 15 s Analysen og resultaterne af den kvalitative undersøgelse var til intern brug i den undersøgte organisation. Den samlede skriftlige afrapportering foreligger således kun som et internt dokument. 4 Spørgeskemaundersøgelsens resultater er udgivet i publikationen: Fagressourcer i misbrugsbehandling En undersøgelse af, hvordan medarbejdere indhenter og anvender viden. Af: Birgitte Thylstrup. KABS Viden Se fx den teoretiske klassiker inden for organisationskultur: Organisationskultur og ledelse. Af: Edgar H. Schein. Forlaget Valmuen Her mener vi alle ansatte i en organisation, ledere såvel som medarbejdere. 7 Som note 6. 6

Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder? Hvordan oplever behandlerne kravene om en mere effektiv behandling?

Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder? Hvordan oplever behandlerne kravene om en mere effektiv behandling? behandling Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder? Hvordan oplever behandlerne kravene om en mere effektiv behandling? AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN & BIRGITTE THYLSTRUP Misbrugsområdet

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen 1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015 Stillings- og personprofil Lægelig direktør Sygehus Lillebælt Region Syddanmark April 2015 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon: 76 63 10 00 Stilling

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4

Læs mere

FAGRESSOURCER I MISBRUGS- BEHANDLINGEN

FAGRESSOURCER I MISBRUGS- BEHANDLINGEN FAGRESSOURCER I MISBRUGS- BEHANDLINGEN En undersøgelse af hvordan medarbejdere indhenter og anvender viden Birgitte Thylstrup KABS VIDEN FAGRESSOURCER I MISBRUGS- BEHANDLINGEN En undersøgelse af hvordan

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Centerstrategi Center for Børn med Handicap CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet

Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet STOF NR. 13, 2009 Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet 300 kursuspladser var ikke nok til at dække behovet for efteruddannelse. - I efteråret 2009 oprettes der derfor to nye kurser.

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere