Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder?"

Transkript

1 STOF nr. 16, 2010 Hvorfor er opkvalificering af behandling ikke så enkel, som det lyder? Hvordan oplever behandlerne kravene om en mere effektiv behandling? AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN & BIRGITTE THYLSTRUP Misbrugsområdet oplever i disse år et skift fra en praksis opbygget på medarbejdererfaringer fra hverdagen til et øget fokus på evidensbaseret praksis og udvikling af behandlingsmetoder baseret på forskning. Problemet med evidensfokuseringen er, at det ofte anvendes sammen med resultatmålinger, kontrol og fokus på fejl og mangler, som viser sig i behandlingsarbejdet, i stedet for at bruges som mulighed for at få nye indsigter og som værktøj til en mere fokuseret dialog mellem forskning og praksis - og mellem beslutningstagere og medarbejdere om, hvordan vi kan forbedre misbrugsbehandling Evidens, dokumentation og medarbejdererfaring I de senere år har et stigende fokus på evidens og resultatstyring præget den offentlige sektor herunder også misbrugsbehandlingsområdet. Den evidensbaserede viden er blevet et mantra i en stram økonomisk tid, og det er ikke overraskende, at den tiltaler beslutningstagere og økonomiansvarlige. For hvis vi nu kan nøjes med at gøre det, der virker i behandlingen, vil meget tid og mange penge vel være sparet? Den stadig større kamp om knappe ressourcer stiller stigende krav til behandlingsinstitutionerne om mere effektiv og udbytterig behandling, og behandlere sendes på kurser og konferencer, hvor de introduceres til evidensbaserede undersøgelser og behandlingsmetoder. Samtidig med prioriteringen af den faglige udvikling skærpes kravene om dokumentation: Der skal være mere, og den skal være bedre. Argumentet er, at en af måderne, kvalitet og effekt af behandlingsindsatsen kan vurderes på, er behandlernes dokumentation af den behandling, de udøver. Opkvalificering af misbrugsbehandling er endvidere blevet forstærket af undersøgelser som fx SFI s landsdækkende undersøgelse fra 2009, der peger på, at der stadig er mangler og problematikker i praksis, der bør rettes op på. 1 Denne artikel er ikke en diskussion af evidensbegrebet som sådan eller af den fokusering på effektog resultatmålinger, som præger social- og sundhedsområdet i dag. Vi vil se nærmere på en anden side af opkvalificeringen, nemlig hvordan behandlerne oplever og omsætter kravene om dokumentation og god evidensbaseret behandling. Baggrunden for artiklen er to undersøgelser: Den ene er en spørgeskemaundersøgelse om misbrugsfaggruppers indhentning, oplevelse og anvendelse af fagressourcer i praksis, mens den anden er en kvalitativ praksisundersøgelse om dokumentation i behandlingsarbejdet. 2 At undersøgelsernes udgangspunkt og metodetilgang har været forskellige giver os mulighed for at belyse centrale tematikker i den løbende opkvalificeringsproces inden for misbrugsområdet. Vi vil i denne artikel pege på faktorer, der har betydning for, i hvor høj grad opkvalificering af 1

2 misbrugsbehandling fra beslutning til handling i praksis lykkes, hvor stort det reelle udbytte bliver, og hvad der kan blokere for de gode hensigter. De to projekter kort fortalt Den kvalitative undersøgelse tog udgangspunkt i et større dansk misbrugscenter og var en intern undersøgelse med henblik på at kortlægge og forstå, hvilke barrierer og vanskeligheder som behandlerne oplever i forhold til de dokumentationskrav, der stilles. Intensionen med undersøgelsen var at finde mulige løsninger til det videre opkvalificeringsarbejde. Denne undersøgelse blev foretaget i løbet af foråret 2009 foråret 2010 og bestod hovedsagligt af deltagerobservation på forskellige behandlingsafdelinger i centeret, kvalitative interview med behandlere samt dokumentanalyse af journaler, behandlingsplaner mv. 3 Den anden undersøgelse var en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at afdække medarbejdernes rolle ved indhentning og brug af fagressourcer i den daglige opkvalificering af misbrugsbehandlingen og af misbrugsområdet mere bredt. Undersøgelsen tog udgangspunkt i fem faggrupper: pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, læger og psykologer og løb fra oktober 2009 til marts I alt deltog 286 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejdede i ambulant behandling, og nogle få arbejdede i døgnbehandling, på væresteder og i privat praksis. 4 Denne artikel tager som nævnt udgangspunkt i begge undersøgelser, men vi har undladt den mere tørre talstatistik fra spørgeskemaundersøgelsen. Interesserede kan imidlertid læse mere om, hvordan fagressourcer indhentes og anvendes i behandlingsarbejdet ved at indhente rapporten om spørgeskemaundersøgelsen, refereret sidst i artiklen. Kulturelle fællesskaber Begge undersøgelser synliggjorde, at misbrugsinstitutioner har forskellige kulturer, hvori der indgår forskellige subkulturer. Kulturen i en organisation har betydning, når man fx ønsker at implementere ny viden og forandring. Kultur forstås i denne sammenhæng som det fællesskab, der er opstået blandt en gruppe medarbejdere, der igennem fælles læring og historie har udviklet nogle antagelser, værdier og selvfølgeligheder, som de er fælles om og handler ud fra. Læringen og historien kan her dreje sig om erfaringer, som medarbejdergruppen har gennemlevet, delt og genfortalt på en måde, så den har givet mening for medlemmerne. At der opstår fællesskaber med forskellige kulturelle kendemærker behøver ikke at være problematisk. I forbindelse med implementering af ny viden og nye tiltag kan indsigt og forståelse for en organisations forskellige kulturelle fællesskaber eller subkulturer få stor betydning, ligesom kulturbegrebet kan hjælpe til at synliggøre og forstå konflikter eller mangel på forandring i en given organisation. 5 I den kvalitative undersøgelse viste de forskellige kulturelle fællesskaber eller subkulturer sig blandt andet ved, at hver afdeling havde forskellig håndtering af og holdning til mødekultur, dokumentationskrav, tværfagligt samarbejde mv. På en afdeling fulgte man fx en stram mødeform, hvor faste mødepunkter nøje blev fulgt, mens møderne på en anden afdeling var præget af stor rummelighed i forhold til spontane punkter, der kunne opstå undervejs hos mødedeltagerne. I spørgeskemaundersøgelsen oplyste næsten 60 % af deltagerne, at de brugte mere end én behandlingsmetode i deres arbejde, og at de gennemsnitlig anvendte to forskellige metoder. De mest anvendte metoder var den kognitive metode (74 %), den systemiske (41 %), mens en tredjedel 2

3 anvendte den psykodynamiske metode eller helt andre metoder, en femtedel brugte narrativ metode, og under ti procent 12-trinsmodellen. Forskellig faglighed, viden, holdninger og tilgange til behandlingen kan være positiv og udviklende for det tværfaglige samarbejde på arbejdspladsen, og for den service der tilbydes brugerne. Samtidig kan det også udgøre en udfordring i forhold til at opnå en fælles kultur i behandlingen hvordan man skal forstå og forholde sig til brugernes problemer, hvordan behandlingsindsatsen skal tilrettelægges og koordineres, og hvilke indsatsområder der skal prioriteres. Den fælles kultur kan udfordres yderligere af den store spredning, der er i medarbejdernes opbyggede faglighed, noget som fx afspejles i de videreuddannelser, som medarbejderne tager. I spørgeskemaundersøgelsen viste det sig som videreuddannelser, der både var forskellige i indhold, af et meget varieret udbud af kurser, temadage, uddannelser og anden faglig opdatering - og ved en skarp opdeling af, hvilke kurser de forskellige faggrupper kom på. Akut versus planlagt arbejde Den kvalitative undersøgelse synliggjorde også andre kulturelle forskelle, der kan eksistere inden for den samme organisation, nemlig forskellen mellem medarbejderne på gulvet og den overordnede ledelse. Dette kom blandt andet til udtryk i, hvilket arbejde man fandt meningsfuldt. Disse forskelle prægede prioriteringer i forhold til behandlingsarbejdet og opfattelserne af, hvad god behandling var. Fx prioriterede behandlerne på gulvet kontakten og relationen til brugerne højt. Dette viste sig blandt andet ved, at behandlerne brugte meget tid på såkaldt akut arbejde, et arbejde der karakteriseredes ved ikke at være planlagt på forhånd, men som pludselig opstod pga. akutte problemer i brugerens liv, problemer behandlerne så, på bekostning af andet planlagt arbejde brugte tid på. Det kunne dreje sig om brugere, der havde forladt anden behandling (fx døgn-, hospitals-, eller psykiatribehandling), eller brugere, der var ved at blive sat ud af deres lejlighed pga. manglende huslejebetaling. Selvom behandlerne prioriterede det akutte arbejde højt, var deres forhold til det ambivalent: På den ene side forstyrrede det deres planlægning af dagens/ugens øvrige arbejdsopgaver herunder kravene ift. om dokumentation. På den anden side oplevede de, at det at tage sig af akutte problemer havde stor betydning i forhold til at bevare/styrke en god (behandlings)relation mellem bruger og behandler, ligesom det at tage sig af de akutte opgaver skabte tryghed og forebyggede uro på hele afdelingen. Ledelsen derimod ønskede mere planlagt og dokumenteret arbejde. Dokumentationen var vigtig i forhold til at følge, evaluere og justere behandlingen internt på centeret. At kunne se, hvad der virkede, og ikke mindst hvad der ikke virkede, var vigtigt i forhold til at kunne tilrettelægge en behandling, der satte ind med de mest virkningsfulde tiltag og tilbud. For ledelsen hang dokumentationen også uløseligt sammen med forholdet til eksterne samarbejdspartnere, der gerne skulle kunne se fornuften med den behandling, de betalte for. Arbejdets mening og værdi En anden diskrepans mellem behandlerne og ledelsen var holdningen til uformel snak og samvær med brugeren. Det kunne fx dreje sig om samværet i det kreative værksted, hvor behandleren sad sammen med nogle brugere og lavede smykker, malerier eller lignende, eller det kunne omhandle et hjemmebesøg, hvor behandleren hjalp brugeren med at rydde op. For behandlerne afstedkom denne form for samvær ofte dybere samtaler end de formelle, planlagte og behandlingsrettede samtaler. Flere behandlere gav ligeledes udtryk for, at det uformelle samvær gav næring til det formelle: Det var i det uformelle samvær, behandlingsalliancen og tilliden blev etableret, hvilket man så trak på i 3

4 det videre behandlingsarbejde. For ledelsen var behandlingsydelserne imidlertid værdisat på en anden måde. Alle aktiviteter (såvel samvær som samtaler) indgik i et hierarkisk opbygget ydelsesregistreringssystem, som behandlerne skulle registrere deres arbejde i. Her var en terapeutisk samtale med en psykolog eksempelvis blandt de højeste (og dyreste) ydelser, mens værkstedsaktiviteter og akutte samtaler lå i den nederste ende af ydelseshierarkiet. De to forskellige udgangspunkter kom konstant i konflikt med hinanden, fordi ledelsen ønskede at styrke det formelle, planlagte og dokumenterede arbejde, mens behandlerne oplevede effekten af at tage sig af det akutte arbejde samt konsekvenserne af det modsatte. Betydningen af kulturelle forskelle bliver afgørende, fordi dét, der ikke giver mening for behandleren, får sværere kår i praksis; nogle behandlere gav i den kvalitative undersøgelse udtryk for, at man endte med at gå sine egne veje, hvis det arbejde, man skulle udføre, ikke gav mening for én selv/gruppen af medarbejdere. Fx oplevede behandlerne ikke altid den megen dokumentation som lige meningsfuld, hvilket resulterede i, at de prioriterede andre arbejdsopgaver, fx det akutte arbejde, der gav mere mening for dem i arbejdet med brugerne. Når arbejdsopgaven ikke gav mening for behandleren, blev det også svært at formidle betydningen af sådan en opgave til brugeren, hvilket behandlingssamtalen så bar præg af. Samme fund blev gjort i spørgeskemaundersøgelsen, hvor medarbejderne prioriterede viden, der var anvendelsesorienteret, såsom samtaleteknik, psykiske problemer og viden om stoffer. Viden, som støttede op om deres forståelse og daglige håndtering af brugerne. At tale om forskelle Vores eksempler på, hvordan modsatrettede interesser og kæpheste på arbejdspladsen kan resultere i kulturelle fællesskaber, der blandt andet er forankret i de ansattes 6 forskellige fagområder, deres specifikke faglige viden og deres positioner på arbejdspladsen, viser, at arbejdet i misbrugsbehandling er sammensat med rigelig mulighed for faglig debat. Det er positivt set i forhold til, at opkvalificering af arbejdet bliver mere mulig under sådanne tværfaglige vilkår. Men det understreger også, hvor vigtigt det er at prioritere udveksling og dialog for at sikre sig, at hensigtserklæringer i forhold til en sådan opkvalificering også resulterer i en forbedring i praksis, fx i tilrettelæggelsen og udførelsen af det daglige arbejde, og når der skal tages stilling til den samlede service, som den enkelte behandlingsinstitution udbyder. Dialogen bliver central, fordi der er forskel på det samlede personales 7 oplevelse af, hvilke formål misbrugsbehandling skal indfri, og derfor også hvad der er relevant og meningsfuldt i selve behandlingsarbejdet, og i forhold til hvilke arbejdsopgaver der skal prioriteres. Samtidig viser vores undersøgelser, at ny viden og nye tiltag har størst chance for at blive brugt, når medarbejderne oplever, at de bidrager positivt i det daglige arbejde Det betyder igen, at brug af nok så relevante standarder for dokumentation og fagressourcer først giver et reelt udbytte i behandlingen, når den enkelte medarbejder kan relatere og omsætte det til den konkrete praksis. Opkvalificering og implementering af ny viden Spørgsmålet er: Hvad skal der til, for at indførelse af ny viden, nye arbejdsgange og positive hensigtserklæringer kan være med til at gøre behandlingen bedre? På baggrund af vores undersøgelser og den litteratur, vi har læst, mener vi for det første, at det at gå i dialog på tværs af organisationsniveauer og faggrupper har en enorm betydning. Gennem dialogen kan det afdækkes og diskuteres, hvad den enkelte ansatte opfatter som god behandling. Det giver også mulighed for at diskutere, hvordan institutionens værdier og kerneydelser skal udmønte sig i den gode behandling, 4

5 så den gavner brugeren mest, og så det bliver meningsfuldt for medarbejderne at udføre den. Man kan indvende, at dialog er tids- og ressourcekrævende og kan munde ud i endeløse møder, hvor der ikke tages egentlige beslutninger, og hvor alle alligevel ikke får det, som de helst vil have det. Hvorfor så bruge kostbar tid til en sådan dialog, når tiden går fra selve behandlingen, der i forvejen opleves som kraftigt beskåret? Noget af svaret er, at værdien af dialogen ikke altid synliggøres i resultater nu og her, men udgør en proces, der understøtter mere bæredygtige og fokuserede arbejdsindsatser på længere sigt, blandt andet ved en optimering af arbejdsindsatsen. På den måde har de kulturelle fællesskaber og subkulturer på arbejdspladsen betydning for en bæredygtig opkvalificering af misbrugsbehandling. For det er netop gennem fælles læring og historie, at man kan arbejde med de antagelser, værdier og selvfølgeligheder, som støtter op om eller blokerer for en sådan udvikling. Derudover skal man ikke underkende, at dialog også handler om at inddrage medarbejderne i den overordnede organisatoriske udviklingsplan. Ved at gøre dette, åbner man op for, at medarbejdere dels får mulighed for at opleve og tilegne sig ejerskab i forhold til nye tiltag, dels mulighed for at udnytte den værdifulde viden, som de besidder i kraft af deres faglighed og i kraft af deres praksiserfaringer fra arbejdet med brugerne. Vores understregning af værdien ved at inddrage medarbejderne er ikke et argument for, at ledelsen ikke bør træffe beslutninger oppefra. Men i de tilfælde, hvor beslutningerne kommer oppefra uden medarbejderinddragelse, mener vi, at det er essentielt, at medarbejderne modtager uddybende forklaringer på de beslutninger, valg og fravalg, der er truffet, og ikke kun får de færdige resultater som fx retningslinjer og instrukser. Fravær af medinddragelse skaber ud over en følelse hos medarbejderne af manglende anerkendelse nemlig en risiko for, at medarbejderne ikke får indsigt i de fravalg, som beslutningsprocesser også indebærer og dermed grundig synliggørelse af argumenterne for de valgte løsninger. Netop dialogen om fravalg er vigtig, fordi den kan imødekomme og forklare fravalget af de andre løsningsforslag, som umiddelbart kunne virke mere tiltalende på medarbejderne, men som ledelsen i deres beslutningsproces ikke fandt lige så egnede som de valgte løsninger. På den måde kan dialogen sikre, at ledelsesmæssige beslutninger bliver ordentligt forklaret, så de giver mere mening for de medarbejdere, som skal omsætte dem til god praksis. Det tager tid Kvalificeret misbrugsbehandling er ikke kun et spørgsmål om at indhente den korrekte viden eller henvise til evidens. For at viden og andre former for udviklingstiltag skal forankres i praksis, må det organiseres og formidles til medarbejderne på en måde, så de inddrages i selve implementeringsprocessen. Når beslutningerne om nye tiltag er truffet og skal føres ud i livet, er der derfor flere centrale nedslagspunkter, der kan sikre, at opkvalificeringsprojektet ikke går i stå. Disse centrale punkter er her grundighed, støtte og opfølgning. Det tager tid at forstå og indlære nye arbejdsopgaver og sagsgange, og det tager tid at afprøve og justere dem i forhold til hverdagen i praksis. For at det ikke skal være for ressourcekrævende for medarbejderne, er det ofte en fordel at udvælge nogle specifikke og veldefinerede indsatsområder og overveje grundigt, hvordan man skal skaffe sig de korrekte kompetencer og kundskaber. For at det skal blive bæredygtigt, er det også vigtigt at overveje, hvem der skal være tovholder under denne del af processen, og hvem der skal tage sig af den konkrete oplæring af medarbejderne og af den løbende opfølgning. Hvis ikke denne del af implementeringen planlægges ordentligt og gives tid, risikerer man, at den viden, der i sidste ende omsættes til praksis, ikke er den relevante for de mål, der er sat, og at den faglige oplæring sker 5

6 mere eller mindre tilfældigt. På den måde kan positive hensigtserklæringer og fine planer om opkvalificering snuble på grund af en for hurtigt planlægning, en for kort implementeringsfase og et fravær af grundig opfølgning og dermed ende med, at de tænkte tiltag tillægges andre betydninger end det, der var formålet. Risikoen er så, at opkvalificeringen ikke viser sig i en bedre praksis, men i en praksis, der udføres forskelligt, uhensigtsmæssigt og - i værste tilfælde - ikke korrekt. FORFATTERE KATHRINE BRO LUDVIGSEN ANTROPOLOG, PRAKSISFORSKER PÅ KABS BIRGITTE THYLSTRUP PSYKOLOG., PH.D., ADJUNKT PÅ CRF LÆS MERE HER: Fagressourcer i misbrugsbehandlingen En undersøgelse af, hvordan medarbejdere indhenter og anvender viden. Birgitte Thylstrup. KABS Viden Rapporten kan downloades fra Hverdagspraksis i socialt arbejde redigeret af: Katrine Schepelern Johansen, Kathrine Louise Bro Ludvigsen og Helle Schjellerup Nielsen. Akademisk Forlag NOTER 1 Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Af: Lars Benjaminsen, Ditte Andersen og Maren Sørensen. SFI Undersøgelserne er kort omtalt i STOF nr. 14 s og nr. 15 s Analysen og resultaterne af den kvalitative undersøgelse var til intern brug i den undersøgte organisation. Den samlede skriftlige afrapportering foreligger således kun som et internt dokument. 4 Spørgeskemaundersøgelsens resultater er udgivet i publikationen: Fagressourcer i misbrugsbehandling En undersøgelse af, hvordan medarbejdere indhenter og anvender viden. Af: Birgitte Thylstrup. KABS Viden Se fx den teoretiske klassiker inden for organisationskultur: Organisationskultur og ledelse. Af: Edgar H. Schein. Forlaget Valmuen Her mener vi alle ansatte i en organisation, ledere såvel som medarbejdere. 7 Som note 6. 6

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Alkoholenheden En vej til forandring

Alkoholenheden En vej til forandring Alkoholenheden En vej til forandring -At gå fra individperspektiv til familieperspektiv v/lisbet Kimer Side 1 Organisatorisk indplacering i Slagelse Kommunen Kommunaldirektør Søren Lund Hansen Center for

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF STOF nr. 19, 2012 Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF Brugernes tilfredshed med behandlingen er klart forbundet med hvad de har

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 I Vesthimmerlands Kommune varetages opgaven for social stofmisbrugsbehandling af: Behandlerhuset Vest Anlægsvej 32 9600 Aars Tlf.: 99 66 77 90 E-mail: behandlerhusetvest@vesthimmerland.dk

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014 Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Stillings- og personprofil Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Marts 2015 Opdragsgiver Danske SOSU-skoler Adresse Danske SOSU-skoler Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K Telefon: 42 41 35 01 Email:

Læs mere