Titel: Borgerinddragelse i miljø- og konsekvensvurderinger - en undersøgelse af lokalbefolkningens holdning til naturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Borgerinddragelse i miljø- og konsekvensvurderinger - en undersøgelse af lokalbefolkningens holdning til naturen"

Transkript

1

2

3 F-studienævnet Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7 G4 DK-9220 Aalborg Ø Titel: Borgerinddragelse i miljø- og konsekvensvurderinger - en undersøgelse af lokalbefolkningens holdning til naturen Tema: Mennesker og miljø Projekt gruppe: GEO3 - Gruppe 7 Gruppemedlemmer: Christian Hald Kim Larsen Marianne Bismo Martin Hermansen Thorsøe Stine Wamberg Broch Søren Højmark Rasmussen Vejleder: Peter Momme Semester: Geografi, 5. semester Projektperiode: 10. september december, 2004 Antal kopier: 10 Antal sider: 131 Synopsis: Denne rapport tager udgangspunkt i, at lokalbefolkningen bør inddrages i miljø- og konsekvensvurderinger, samt at der børe være en standardmetode til at gøre dette. Desuden bygger rapporten på en antagelse om, at alle konsekvenser er konsekvenser i forhold til et indgreb i naturen. Dette skal forståes på den måde, at både de fysiske konsekevnser, som allerede er inddraget i miljø- og konsekvensvurderinger, samt de konsekvenser, som lokalbefolkningen synes indgrebet har for dem, er konsekvenser. Med udgangspunkt i dette vil denne rapport opstille en metode til inddragelse af lokalbefolkningen i miljø- og konsekvensvurderinger, samt udvikle begrebet naturværdi som redskab til at undersøge, hvilken værdi lokalbefolkningen tillægger naturen i et område. Metoden opstilles på baggrund af en test i Skjåk kommune, hvor et vandkraftværk er under udbygning. Lokalbefolkningens naturværdi undersøges ved hjælp af et spørgeskema. På baggrund af denne test videreudvikles naturværdi og spørgeskemaet som metode, således at det kan danne udgangspunkt for andre, som ønsker at inddrage lokalbefolkningen i miljøog konsekvensvurderinger.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet i tidsrummet fra den 10. september til den 10. december 2004, af gruppe 7 på 5. semester, geografi ved det Teknisk-naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Temaet for semestret er Mennersker og miljø og formålet er At give de studerende indsigt i samspillet mellem menneskets aktiviteter og naturens processer (Studieordningen 8.1). Inden for den ovennævnte temaramme har gruppen valgt at beskæftige sig med, hvordan borgere kan inddrages i miljø- og konsekvensvurderinger ud fra en standardiseret metode, når der foretages et indgreb i naturen. Kilderne i rapporten er opstillet efter retningslinierne i The Chicago Manual of Style, og kilderne fra teksten vil kunne findes i litteraturlisten bagerst i rapporten. Kildehenvisningerne vil fremgå på formen (Navn, årstal: evt. sidetal). I forbindelse med vores undersøgelser har det været nødvendigt med lokal viden omkring etableringen af vandkraftværket, hvorfor gruppen i den forbindelse gerne vil takke Hans Krogstad, Per Steinar Løkken, Hans Hågå samt Astrid Gjertsen og Inge Møller fra Vannkraft Øst og Terje Randen fra Fjuken. Endvidere skal borgerne i Skjåk kommune takkes for at være behjælpelig med udfyldelse af spørgeskema. Igennem rapporten benyttes gruppen menes der os der har været i semestergruppe sammen og som har været forfatter på denne rapport. Til opsætningen af rapporten er programmet MikTEX benyttet. God fornøjelse! Christian Hald Kim Larsen Marianne Bismo Martin Hermansen Thorsøe Stine Wamberg Broch Søren Højmark Rasmussen

6

7 Indhold 1 Indledning 13 2 Problemanalyse Sagsgangen i miljø- og konsekvensvurderinger Miljø- og konsekvensvurderinger i Skandinavien Inddragelse af offentligheden Miljø- og konsekvensvurdering ved indgreb i naturen Problemformulering Udvælgelse af undersøgelsesområde Underspørgsmål Fremgangsmåde 27 4 Metode Operationalisering af et begreb Videnskabsteoretisk udgangspunkt Valg af metoder Begrundelse for valg af spørgeskemaundersøgelse Interviews Observationer Diskussion af naturværdi Natursyn og naturværdi Øko-antropocentrisk natursyn Operationalisering af de fem indikatorer Egenværdi Rekreativ værdi Ressourceværdi

8 5.3.4 Miljøværdi Kulturel værdi Grafisk fremstilling af naturværdi Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune Arealanalyse Øvre Otta elv Vandkraftudbygningen - indgrebet Vandkraftudbygningen - konsekvenser Beslutningsprocessen og holdninger i lokalsamfundet Den formelle beslutningsproces Argumenter for og imod udbygningen Naturværdiindikatorer i Skjåk kommune Naturværdi i Skjåk kommune Gruppens antagelser Spørgeskemaets resultater Repræsentativitet Holdning til vandkraft Vigtighed af udsagn Respondenternes prioriteringer af værdier Påvirkning fra vandkraftværket Delkonklusion Naturværdi i miljø- og konsekvensvurderinger Anvendelse af metoden Udvikling af naturværdibegrebet Udvikling af spørgeskemaet som metode Gennemgang af spørgeskemaets fem dele Spørgeskemaets fremtidige form Konklusion Perspektivering Litteraturliste 101

9 A Spørgeskema 107 B Interview med Hans Krogstad 111 C Interview med Per Steinar Løkken 117 D Spørgeguide 123 E Natursynsfigur 125 F Topografisk opland 127 G Repræsentativitet 129

10

11 Figurer 2.1 Sagsgangen i en miljø- og konsekvensvurdering Grader af inddragelse Grænser for natur Undesøgelsesområdet Fremgangsmåde Trin i operationaliseringsprocessen Principskitse over et operationaliseret begreb Mennesket i forhold til naturen Øko-antropocentrisk skala Nature ephemeral Nature is fragile Nature is durable Nature is benign/perverse Operationalisering af naturværdi Oversigtskort over Skjåk kommune Typisk skovbeplantning U-dal i Skjåk kommune Skurestriber Hydrograf for Ofossen Øvre Otta kraftudbygningen Rauddalsvatnet Heggebottvatnet Kraftlinien Tracé Ændret vandføring

12 6.12 Oprindelig udbygningsplan Udvalgte områder Holdning til vandkraft Gennemsnitlig vigtighed af de 14 udsagn Tilhænger- og modstanderværdier Vigtighed af udsagn efter holdning til udbygningen Prioritering af værdierne Brug af området Holdning vs. brug af området Lokalbefolkningens påvirkning Påvirkning i forhold til holdning til vandkraft Udbygning af miljøværdi Naturværdi og ingen værdi Naturværdi og de nye aspekter Råd til spørgeskema G.1 Kønsfordeling af respondenter G.2 Aldersfordeling G.3 Beskæftigelse blandt respondenterne

13 Tabeller 6.1 Minimumsvandføring Årlig el-produktion Milepæle for beslutningen af kraftudbygningen Undersøgelser om lokalbefolkningens holdning Tilhænger- og modstanderværdier

14

15 1 Indledning Inden for semestertemaet var der fra alle gruppens medlemmer et ønske om, at rapporten skulle tage udgangspunkt i et virkeligt problem. Desuden var det vigtigt, at der blev mulighed for at komme ud i felten, hvorved det ville blive muligt at inddrage egne erfaringer i rapporten. For at sikre, at det naturgeografiske element ville blive inddraget, blev fokus lagt på et område, hvor der var eller ville ske forandringer med naturen. Valg af område blev fastlagt til Skjåk kommune i Norge, hvor der i disse år er ved at blive etableret et vandkraftværk. Gennem læsning af artikler mm. om blandt andet denne etablering, opstod en undren over den manglende inddragelse af borgerne, når der bliver foretaget indgreb i naturen. I forbindelse med større projekter i naturen skal der oftest foretages en miljø- og konsekvensvurdering, hvori der står, at det skal vurderes projektetes indvirkning på jord, vand, flora, fauna mv. (Anker et al., 2001: 129). Imidlertid står det ikke klart, hvordan indvirkningen på mennesket skal vurderes. Kernen i dette projekt bliver dermed at opstille en metode, hvorpå mennesket kan inddrages i miljø- og konsekvensvurderinger. Dette vil blive gjort ved at opstille et begreb, naturværdi, som skal ligge til grund for, hvilken indvirkning et indgreb i naturen får for de mennesker, der bor i det givne område. Den opstillede metode vil blive efterprøvet i det valgte område, Skjåk kommune, hvorefter metoden vil blive vurderet.

16

17 2 Problemanalyse I problemanalysen vil det blive belyst, hvordan borgere bliver inddraget i forbindelse med miljø- og konsekvensvurderinger i Vesteuropa. Først vil selve grundlaget for miljøog konsekvensvurdering blive belyst, hvorefter der vil blive argumenteret for en indsnævring af det geografiske område i denne rapport til Skandinavien. Derefter vil det blive diskuteret, i hvilken grad borgere bør inddrages i forhold til miljø- og konsekvensvurderinger. Der vil blive givet eksempler på hvordan borgere henholdsvis er blevet inddraget og ikke inddraget i tidligere beslutningsprocesser. I dette kapitel vil der desuden blive fremført de antagelser, som denne rapport bygger på. Herefter vil en yderligere afgrænsning af miljø- og konsekvensvurderinger til kun at omfatte indgreb i naturen blive begrundet, hvorefter denne rapports problemformulering vil blive udledt. Naturværdi vil blive defineret og vil være det begreb, der i resten af rapporten vil tages udgangspunkt i. Afslutningsvis vil problemformuleringen blive specificeret og undersøgelsesområde vil blive valgt. 2.1 Sagsgangen i miljø- og konsekvensvurderinger Når der foretages et indgreb i naturen, skal det vurderes, om der skal laves en miljø- og konsekvensvurdering (EU4, 2004). I fælles europæisk sammenhæng kaldes miljø- og konsekvensvurdering Environment Impact Assessment (EIA), og den direkte oversættelse til dansk er Vurdering af Virkning på Miljø (VVM) (EIA, 2004). I denne rapport vil disse fælles omtales som miljø- og konsekvensvurderinger. Screening I udgangspunktet er det ikke klart defineret, hvornår der skal laves en miljø- og konsekvensvurdering. I Europa Kommissionens vejledning står der blot, at den skal laves for projekter, hvor det er sandsynligt, at der er en mærkbar effekt på miljøet (EU8, 2001). Der er imidlertid visse retningslinjer. Processen med at undersøge, om der er behov for at lave miljø- og konsekvensvurdering i forhold til et givent projekt, kaldes en screening, se figur 2.1 på side 17 (EU8, 2001: 14). I EU foregår en screening efter liste-metoden, hvori der opstilles en række kriterier, der afgør om et projekt skal underkastes en miljø-

18 16 Problemanalyse og konsekvensvurdering eller ej (Basse, 1996: 59). Det første led i screeningsprocessen er at afgøre, hvorvidt projektet er et såkaldt Bilag I eller Bilag II projekt. Bilag I omfatter projekter der skal laves VVM på, en positivliste, mens Bilag II omfatter projekter der kan laves VVM på (VVM Vejledning, 2004). I Bilag II findes en negativliste over projekter der ikke skal laves miljø- og konsekvensvurdering på, medmindre det enkelte land har særlige regler på området (EU8, 2001: 9). Findes et projekt ikke på enten positiv- eller negativlisten, skal det fra sag til sag vurderes, om der skal laves en miljøog konsekvensvurdering på projektet. Projekter der falder ind under Bilag I er for eksempel anlæggelse af langdistance toglinjer og lufthavne med en længde på mere end 2100 m eller opførelse af vindmøller med en højde på over 80 meter (EU8, 2001: 26). Et eksempel på Bilag II et projekt, hvor der kan laves miljø- og konsekvensvurdering, er etableringen af intensive dambrugsanlæg (EU8, 2001: 28). I Danmark er det amtsrådet, der har til opgave at vurdere, om der skal laves miljø- og konsekvensvurdering på et Bilag II projekt (Ahler, 2002: 171). Kriterierne i de to bilag skal sammenholdes med de enkelte landes lovgivning på området, idet der kan forekomme specielle restriktioner tilpasset det enkelte land (EU8, 2001: 15). Falder projektet hverken ind under Bilag I, Bilag II eller landets egen lovgivning, skal der ikke laves miljø- og konsekvensvurdering (EU8, 2001: 15). Scoping Hvis det gennem screeningsprocessen kommer frem, at der skal laves en miljø- og konsekvensvurdering, er det næste skridt at lave en scoping, det vil sige undersøge hvilke aspekter miljø- og konsekvensvurderingen skal indeholde (EU7, 2001: 11). Det er enten bygherre eller eksperter der skal udføre scopingsprocessen, alene eller i samarbejde med hinanden (EU7, 2001: 14). Desuden anbefales det at konsultere miljøorganisationer, offentligheden og andre interesserede parter i scopingsprocessen (EU7, 2001: 23). Scopingsprocessen skal sikre, at de relevante miljøvurderinger kommer med i miljø- og konsekvensvurderingen (EU7, 2001: 15). EU har udarbejdet en tjekliste over ændringer, der kan opstå i forbindelse med projekter, og som således skal medtages i miljø- og konsekvensvurderinger. Listen indeholder for eksempel punktet Kommer projektet til at benytte materialer, der er giftige for den menneskelige sundhed eller miljøet? (EU7, 2001: 29), og hvis der svares ja eller ved ikke til dette spørgsmål, så bør det medtages i miljø- og konsekvensvurderingen. Der lægges i screenings- og scopingsprocessen vægt på, at følgende temaer berøres: Fysiske ændringer, indflydelse på naturlige ressourcer, miljøskadelige eller sundhedsskadelige materialer, affald, forurening, risikofaktorer i forbindelse med selve anlægsarbejdet og ændringer i menneskenes levevis. Derudover skal andre eventuelle, mulige virkninger på miljøet vurderes, især kumulative virkninger (EU7, 2001: 27-32). Miljø- og konsekvensvurdering Når disse processer er gennemgået, skal selve miljø- og konsekvensvurderingen laves. Hvilket indhold miljø- og konsekvensvurderingen får, afhænger således af screeningsog scopingsprocessen. Valget af metoder og den konkrete udformning af miljø- og kon-

19 2.1 Sagsgangen i miljø- og konsekvensvurderinger 17 sekvensvurderingen er forskellig, alt efter hvilket indgreb der er tale om. Der er imidlertid nogle forhold, der går igen i forskellige former for miljø- og konsekvensvurderinger. For det første skal en miljø- og konsekvensvurdering indeholde en beskrivelse af projektet og af indgrebet. På baggrund af dette skal det forudsiges, hvilken størrelse og signifikans indgrebet har på miljøet (Basse, 1996: 61). Derudover skal miljø- og konsekvensvurderingen indeholde en beskrivelse af, hvilke alternativer der er til indgrebet og en beskrivelse af 0-alternativet, altså hvordan miljøet bliver påvirket, hvis indgrebet ikke sker (Basse, 1996: 61). Alternativer kunne blandt andet være andre placeringer. Som et sidste forhold skal miljø- og konsekvensvurderingen indeholde et ikke-teknisk resumé, således at lægfolk kan forstå konklusionerne (Basse, 1996: 62). Screening Scoping Inddragelse af offentligheden Indsamling af data Afbødende foranstaltninger Forudsigelse af konsekvenser Beslutning Figur 2.1: Sagsgangen i en miljø- og konsekvensvurdering Figuren illustrerer hvilke faser der findes i en idealiseret miljø- og konsekvensvurderings sagsgang. Inddragelse af offentligheden bør forekomme i alle miljø- og konsekvensvurderingens faser. Fra alle faser kan der desuden fremsættes forslag om afbødende foranstaltninger. Udarbejdet efter (Basse, 1996: 55) Miljø- og konsekvensvurderinger i Skandinavien I denne rapport arbejdes der ud fra en skandinavisk kontekst. Dette valg sker for at indsnævre den rumlige udbredelse. Ved at vælge Skandinavien holdes det overnationale aspekt samtidigt. Desuden antages det, at de tre skandinaviske lande er sammenlignelige. Dette begrundes i, at de følger de samme retningslinjer i forhold til miljø- og konsekvensvurderinger. Danmark og Sverige er medlem af EU og skal således følge de givne retningslinjer, hvilket er beskrevet ovenfor. Norge står uden for EU, men samarbejder med EU og andre europæiske lande gennem European Environment Agency (EEA) (EEA, 2004). Derudover har Norge implementeret EU s direktiv 85/337/EEC, med tilhørende ændringsdirektiv 97/11/EC, i norsk lovgivning. Disse to direktiver behandler

20 18 Problemanalyse miljø- og konsekvensvurderinger (EU1, 2004), (EU2, 2004). De tre skandinaviske lande bruger forskellige betegnelser for miljø- og konsekvensvurderinger: På dansk Vurdering af Virkning på Miljø (VVM), på norsk konsekvensutredninger (KU) (ODIN 4, 2004), mens de på svensk kaldes miljökonsekvensbedömning (MKB) (EU6, 2004) Inddragelse af offentligheden Miljø- og konsekvensvurderinger har siden indførelsen indeholdt et krav om, at offentligheden skal inddrages. Offentlighedens rettigheder blev yderligere cementeret ved Århus-konventionen 1 i 1998 (EU tidende, 2003: 1). Ønsket med den var, at offentligheden skulle have en større rolle, hvilket der blandt andet kan argumenters for ved, at samfundene i de europæiske lande bygger på demokratiske principper. Disse demokratiske principper bygger blandt andet på et retfærdighedsprincip, hvor idealet er, at borgerne skal være repræsenteret i beslutningsprocesserne (Shepheard og Bowler, 1997: 728). Inddragelse af borgerne i miljø- og konsekvensvurderinger er derfor ikke kun ønskeligt, men direkte nødvendigt for at kunne opfylde det demokratiske ideal (Shepheard og Bowler, 1997: 728). Århus-konventionen var af en medvirkende årsag til, at der i 2003 blev vedtaget et direktiv i EU, hvorved de enkelte lande selv skulle implementere direktivet i den nationale lovgivning. Selve direktivet byggede på forskellige betragtninger, hvori centrale punkter var hentet fra konventionen, blandt andet Århus-konventionens formål er at sikre retten til offentlig deltagelse i beslutningstagning på miljøområdet med henblik på at bidrage til at beskytte ethvert menneskes ret til at leve i et miljø (EU tidende, 2003: 1). Direktivets formål blev dermed at sikre retten til inddragelse og en forbedring af den offentlige deltagelse, samt muligheden for klage over planer og programmer på miljøområdet. Ud fra direktivets formål om borgerinddragelse, kan to centrale aspekter have behov for en yderligere uddybning og diskussion. For det første kan det diskuteres, hvad der ligger i offentlighed. I direktivet nævnes, at der I denne artikel forstås ved»offentligheden«en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper (EU tidende, 2003: 2). I artiklen indsnævres offentligheden til den berørte offentlighed 2. Begrebet den berørte offentlighed er fortsat en bred forståelse, der kan gøre det vanskeligt at anvende én metode til at inddrage alle, idet inddragelse vil være forskellig, alt efter hvem der skal inddrages. Eksempelvis vil der være forskel på at inddrage en lokalbefolkning og at inddrage en national naturfredningsforening. For det andet kan inddragelse være et vidt begreb. Eksempelvis kan inddragelse omhandle information og høringer. I direktivet bliver det nævnt, at information af offentligheden (f.eks. ved opslag inden for en vis radius eller offentliggørelse i lokale dagblade) og høring af den berørte offentlighed (f.eks. ved skriftlig forelæggelse eller offentlig høring) fastlægges af medlemsstaterne. (EU tidende, 2003: 3). Ovennævnte del i direktivet betyder, at det kan variere fra medlemsland til medlemsland, hvordan inddragelsen bliver inkorporeret i lovgivningen. Inddragelsen 1 Formelle navn: Konventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet (EU3, 2004). 2 Den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet,.... (EU tidende, 2003: 2)

21 2.1 Sagsgangen i miljø- og konsekvensvurderinger 19 kan foregå på forskellige måder og i forskellige grader. EU- kommissionen (2000) har opstillet nogle retningslinjer, hvori den giver bud på graden af inddragelse. Information kan opfattes som envejs strøm med lav grad af inddragelse, hvorimod deltagelse er en tovejs strøm af information og idéer, se figur 2.2. Ud fra figuren kan det ses, at inddragelsen af offentligheden kan foregå på forskellige måder. I Danmark har en af de måder, hvorpå inddragelsen af offentligheden har været praktiseret, været en offentlighedsfase, hvori offentligheden har en otte ugers indsigelsesperiode (Anker et al., 2001: 136). Ud fra ovenstående kan det derfor diskuteres, hvordan den nuværende inddragelse foregår og om denne er tilstrækkelig. Information Envejs strøm af information fra miljø- og konsekvensvurderings myndigheden til offentligheden Konsultation Tovejs strøm af information mellem miljø- og konsekvensvurderings myndigheden, som primært sigter mod at give offentligheden mulighed for at udtrykke deres synspunkter vedrørende projektet Deltagelse Tovejs strøm af information og ideer. Offentligheden inddrages i evaluering og beslutningstagen Lav grad af inddragelse Høj grad af inddragelse Figur 2.2: Grader af inddragelse af offentligheden (EU5, 2004). Figuren illustrerer forskellige grader af inddragelse Der er mange fordele ved at inddrage borgerne i beslutningsprocesser vedrørende deres lokalområde. Ifølge Wates (2000) er nogle af fordelene ved at inddrage lokalbefolkningen, at de lokale har den største viden om lokalområdet, og at udarbejdelsen af projekter i et lokalområde ofte er hurtigere og billigere, når lokalbefolkningen inddrages. Føler lokalbefolkningen sig fremmedgjorte kan det føre til, at beslutningerne bliver trukket i langdrag med store omkostninger til følge (Shepheard og Bowler, 1997: 726). Lokalbefolkningen ønsker i høj grad at være med i beslutninger, der vedrører dem, og inddragelsen af lokalbefolkningen er derfor et vigtigt led i en demokratisering af alle led i samfundet (Wates, 2000: 4). I to eksempler fra Århus og Stevns kommuner har der været påvist et godt resultat ved hjælp af inddragelse af borgerne. Her har kommunerne gjort en indsats for at inddrage offentligheden, hvilket vil sige borgerne, i en konstruktiv dialog, blandt andet når der udarbejdes planer og projekter (Århus kommune, 2004) og (Stevns Kommune, 2004). Etableringen af en 400 kv-højspændingsledning fra Aalborg til Thrige ved Århus er et eksempel på at lokalbefolkningen ikke blev inddraget aktivt i miljø- og konsekvensvurderingsprocessen. Afgørelsen om at etablere ledningen vakte derfor protester hos de involverede borgere. Borgerne skulle selv søge oplysninger om denne etablering samtidig med at de ikke blev ordentligt informeret om behovet for ledningen, hvilket blandt

22 20 Problemanalyse andet førte til en protestorganisation, Højspændingsgrupperne. Problemerne omkring etableringen førte til, at beslutningen trak ud i over 10 år, med stor påvirkning for de berørte borgere i forhold til blandt andet usikkerhed om beslutningens udfald som følge. Miljøministeren måtte til sidst træffe beslutningen på vegne af Nordjyllands Amt, da amtet undlod at tage den endelige upopulære beslutning om linjeføringen (Eltra, 2004). I denne sag blev borgerne ikke inddraget ordentligt i miljø- og konsekvensvurderingen og dette på trods af, at et af hovedformålene med udførelsen af miljø- og konsekvensvurderinger er at inddrage offentligheden. Spørgsmålet er så om der generelt er problemer i forhold til at inddrage borgere i miljø- og konsekvensvurderingsprocessen, eller om det nævnte eksempel er et særskilt tilfælde. I 2000 blev der afholdt et seminar af Dansk Byplanlaboratorium, hvor blandt andet fordele og ulemper ved den danske miljøog konsekvensvurderings proces blev diskuteret. Her kom det blandt andet frem, at borgerinddragelsen i udarbejdelsen af miljø- og konsekvensvurderinger for store anlæg er en illusion og at formidlingen af i miljø- og konsekvensudredningsprocessen generelt ikke er god nok (Dansk Byplanlaboratorium, 2004). En rapport udarbejdet af Udvalget om forbedret information m.v. af borgere i forbindelse med gennemførelse af større anlægsarbejder fra 1998 anbefaler blandt andet, i forhold til anlægsloven, at der mangler regler, der sikrer at borgere og interesseorganisationer bliver inddraget i beslutningsprocessen, før den bliver fremlagt folketinget og at der bør fastlægges mere klare regler herfor (Trafikministeriet, 2004: 18). Udvalget anbefaler endvidere at bygherre skal indgå en opsøgende personlig kontakt og ægte dialog med borgerne, da det er herigennem de bedste resultater sikres (Trafikministeriet, 2004: 18). Offentlighedens inddragelse i mindre anlægsprojekter er også blevet undersøgt. I et rapport udført på Aarhus Universitet er forskellige miljø- og konsekvensvurderinger blevet gennemgået og konklusionen er klar: offentlighedens inddragelse i VVM proceduren er ikke optimal i Danmark (Pedersen et al., 2002: 69). Ovenstående indikerer altså, at der er store fordele ved at inddrage offentligheden og at offentligheden i højere grad end det er tilfældet i dag bør inddrages i miljø- og konsekvensvurderinger. Imidlertid er det vigtigt at understrege, at der sandsynligvis kan findes eksempler, hvor der på trods af inddragelsen af offentligheden har opstået utilsigtede situationer. Samtidig findes der sandsynligvis eksempler, hvor der ikke er gjort en indsats for at inddrage offentligheden, men hvor forløbet har fungeret gnidningsfrit. Centralt i denne diskussion er, at da det kan være svært at vide, hvor meget offentligheden skal inddrages i de enkelte tilfælde, kan det antages at være fornuftigt at have en standardiseret måde at inddrage offentligheden på. Antagelsen videre i denne rapport går derfor på at lokalbefolkningen bør inddrages i højere grad end i dag, og at der bør være en standardiseret metode til dette. Det er den offentlige inddragelse i miljø- og konsekvensvurdering, der vil blive arbejdet med i denne rapport, i modsætningen til vurdering af fysiske konsekvenser, som også er en del af miljø- og konsekvensvurderinger Miljø- og konsekvensvurdering ved indgreb i naturen I de foregående afsnit har der været diskuteret miljø- og konsekvensvurderinger ud fra generelle termer, og eksemplerne har vist, at vurderingerne anvendes i mange henseender, samt at borgere bør inddrages mere. Videre i rapporten vil der arbejdes med en

23 2.1 Sagsgangen i miljø- og konsekvensvurderinger 21 konkretisering af, hvordan borgere kan inddrages i forhold til miljø- og konsekvensvurderinger. For at specificere hvor det er muligt at inddrage lokalbefolkningens holdninger, er det blevet valgt at arbejde videre med miljø- og konsekvensvurderinger set i forhold til indgreb i naturen. Denne indsnævring gøres for at danne baggrund for at skabe en standardiseret metode. Antagelsen er, at der er andre konsekvenser ved indgreb der foretages i en by end i naturen. Metoden skal udarbejdes i forhold til anvendelse i et område, hvor der foretages et indgreb i naturen, og hvor der skal foretages en miljø- og konsekvensvurdering. I forlængelse af dette vil der blive udarbejdet et begreb, der kan hjælpe til med at udvikle den standard metode, der skal inddrage lokalbefolkningen. Dette begreb bør være bredt og åbne for, at alle hensyn bliver inddraget. Gruppen har, på baggrund af artikler og diskussioner, fremstillet begrebet naturværdi, der nominelt kan defineres som: Den betydning mennesker tillægger naturen i et område, i kraft af deres brug og deres natursyn. Indholdet og udarbejdelsen af dette begreb vil blive gennemgået i kapitel 5 (Diskussion af naturværdi), hvorefter begrebet danner basis for de videre undersøgelser i rapporten. Der er flere ord i den nominelle definition af naturværdi, der bør uddybes. Betydning og brug: Ordet betydning gælder i denne sammenhæng, hvor vigtigt det er for det enkelte menneske. Brugen af et område er taget med, idet den betydning, et område har for en person, i høj grad er afhængig af, hvad denne bruger naturen til. Eksempelvis kan det forventes, at en person, som bruger et givent område, vil have andre interesser i stedet, end en som ikke anvender området. Natursyn og Natur: Natursyn er det sæt briller menneskerne vurderer naturen, og verden med og hvor mennesket står i forhold til naturen (Lindhard, 1999: 7), (Bruun, 2000: 96) med flere. Ordet natur er et begreb med flere betydninger, og hvor grænsen for hvad der er natur går, er influeret af menneskets natursyn (Lindhard, 1999: 7). I udgangspunktet kan der tales om to dimensioner af natur (Bruun, 2000: 96), som væren og som landskab. Førstnævnte går for eksempel på at en vis adfærd ligger i menneskets natur. Denne forståelse er ikke aktuel i forhold til naturværdi. Betydningen af natur i naturværdi er naturen som landskab. Dette kan illustreres med figur 2.3 på den følgende side. For anvendeligheden af begrebet naturværdi har det betydning hvor grænsen for natur går. I det foregående blev arbejdet i denne rapport afgrænset til kun at omhandle borgerinddragelse i forhold til indgreb i naturen, hvor der skal udarbejdes en miljø- og konsekvensvurdering. Derfor er det centralt at definere, hvad opfattelsen af natur er i denne rapport. Idet begrebet skal bruges i forbindelse med miljøog konsekvensvurderinger, er det mest hensigtsmæssigt at benytte en bred definition. En bred definition vil opfange forskellige naturopfattelser og medvirker til, at naturværdibegrebet kan bruges i flere sammenhænge, for eksempel ved et indgreb i en park. I resten af denne rapport vil grænserne for natur ligge mellem by og landbrug, se figur 2.3 på næste side. Naturværdi som begreb er bredere end begrebet natursyn i den forstand, at det både indeholder befolkningens opfattelse af naturen og deres brug af naturen. Naturværdi

24 22 Problemanalyse Det uberørte Det vilde Landbrug By Figur 2.3: Grænser for natur Skalaen illustrerer forskellige grænser for hvad der er natur. Lavet efter (Natursynsforelæsning3, 2004). De nævnte grænser er ikke udtømmende, og eksempelvis park kunne også indsættes. Desuden vil en given grænse også indeholde de naturopfattelser, der er til venstre i figuren, således at hvis én mener at landbrug er natur, så er det vilde og det uberørte også natur for denne person. koncentreres derimod om ét konkret, geografisk område. Begrebet er således praktisk i forhold til at anvende det i en miljø- og konsekvensvurdering for et givent område. 2.2 Problemformulering I dette kapitel er det blevet beskrevet, at der i EU er udarbejdet et direktiv, hvorved de enkelte lande skal inddrage offentligheden i miljø- og konsekvensvurderinger. Det er valgt at se på miljø- og konsekvensvurderinger i Skandinavien, i forhold til indgreb i naturen. Ud fra antagelser om, at det vil være fordelagtigt at inddrage offentligheden, og at der er behov for en standardiseret metode, er det blevet valgt at opstille en problemformulering: Hvordan kan der opstilles en metode, der undersøger lokalbefolkningens naturværdi, som supplement til miljø- og konsekvensvurderinger? For at kunne undersøge lokalbefolkningens naturværdi vil der i denne rapport arbejdes med at udvikle naturværdi som begreb. Med udvikles menes, på en teoretisk baggrund at udvikle begrebet naturværdi, og dermed kunne opstille en metode, der kan undersøge, hvordan naturværdien bliver påvirket i forbindelse med et anlægsprojekt, der kræver miljø- og konsekvensvurdering. At den metode til borgerinddragelse, som udvikles i denne rapport, skal være et supplement til miljø- og konsekvensvurderinger, skal forstås på den måde, at den skal supplere de oplysninger, som allerede indgår i en miljø- og konsekvensvurdering. Dette bygger på en antagelse om, at alle konsekvenser er konsekvenser. Dette skal forstås på den måde, at både de fysiske konsekvenser, som allerede er indeholdt i en miljø- og konsekvensvurdering, samt de konsekvenser, som lokalbefolkningen synes indgrebet har for dem, er konsekvenser. Det er ikke meningen at lokalbefolkningens holdninger til indgrebet skal erstatte ekspertudsagn om fysiske konsekvenser, men derimod at lokalbefolkningen, på baggrund af lokalkendskab, skal beskrive hvilke konsekvenser de mener indgrebet har for dem. Det vidensniveau, som det forudsættes at lokalbefolknigen har for at kunne udtale sig, bygger dels på lokalkendskab, dels på information om selve indgrebet på et konkret og alment forståeligt

25 2.2 Problemformulering 23 niveau. Der vil kun blive fokuseret på én metode, der udvælges i metodeafsnittet. Metoden vil så blive empirisk testet, gennem arbejde med et undersøgelsesområde, som vælges i det følgende afsnit. Efter den empiriske undersøgelse vil metoden diskuteres på et teoretisk niveau i forhold til hvordan den forbedres med henblik på fremtidig inddragelse i miljø- og konsekvensvurderinger. Det er valgt, at den standardiserede metode skal gå på inddragelse af lokalbefolkningen. Dette skyldes, at der muligvis bør være forskellige metoder til inddragelse af forskellige grupper inden for offentligheden. For eksempel kan der også udarbejdes en standardiseret metode til inddragelse af interesseorganisationer. Det er derfor ønsket at koncentrere metoden om inddragelse af én gruppe af offentligheden, i dette tilfælde lokalbefolkningen. Denne rapport vil imidlertid afgrænses fra at beskæftige sig med i hvor høj grad der skal lægges vægt på lokalbefolkningens holdninger i beslutningsprocessen Udvælgelse af undersøgelsesområde Som undersøgelsesområde er det valgt at arbejde med naturværdi i forhold til etableringen af et vandkraftværk, der finder sted i Skjåk kommune i Norge, se figur 2.4. Ved etableringen af dette vandkraftværk inddrages Øvre Otta elv, der løber gennem Skjåk kommune, i den dal hvor kommunens indbyggere bor. I det følgende vil de overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med udvælgelsen af undersøgelsesområdet, blive præsenteret. Figur 2.4: Undesøgelsesområdet Kortet viser Skjåk kommunes placering i Norge. I kommunen kan den berørte elv, Øvre Otta, samt kommunens centrum, Bismo, ses. Data fra (NVE-atlas, 2004). Det var ønsket, at der skulle tages udgangspunkt i et anlægsprojekt, der var et stort indgreb i naturen. Vandkraftudbygningen i Skjåk kommune er af en sådan størrelse, at

26 24 Problemanalyse der skulle laves en miljø- og konsekvensvurdering af anlægget, før byggetilladelse blev givet (ODIN 2, 2004). Derudover var det også et kriterium, at projektet skulle anlægges i et bebygget område, så der var en lokalbefolkning, som ville blive påvirket. Idet vandkraftanlægget i Skjåk kommune anlægges på Øvre Otta elv, der løber gennem den beboede dal i Skjåk kommune, må det antages, at lokalbefolkningen bliver berørt. Det var desuden et ønske, at der havde været debat om projektet i undersøgelsesområdet. Dette skulle sikre, at lokalbefolkningen ikke var ligeglad med den ændring i naturen, anlægget ville medføre, men derimod at der havde været stærke meninger både for og imod en opførelse. Opførelsen af vandkraftværket i Skjåk kommune har ført til store diskussioner, både på lokalt plan (Fjuken-læserbreve, 1999) og på nationalt plan (ODIN 3, 2004), og svarer således til dette ønske. Derudover konkluderes det i miljø- og konsekvensudredningen, at befolkningen har en omfattende tilknytning til naturen og at: Disse forhold er ikke tilstrækkeligt kortlagt og bør blive genstand for systematiske undersøgelser. Vigtige elementer i en sådan undersøgelse vil være temaer som repræsentativ kortlægning af lokalbefolkningens brug af nærmiljøet og naturen til rekreativt brug, holdninger til naturbrug og naturindgreb, sted-tilknytning, værdisætning af miljø goder og mestrings og tilpasnings strategier i forhold til naturindgreb og ændrede miljø forhold (KU, 1995: 37). I forhold til problemstillingen er det derfor meget relevant at lave en undersøgelse af lokalbefolkningens naturværdi i Skjåk kommune. Som en sidste begrundelse for valg af undersøgelsesområde har det fra gruppens side fra starten været et ønske at arbejde med vandkraft. Beslutningen om at etablere et vandkraftværk i Øvre Otta er allerede taget, hvilket gør det nødvendigt at overveje casens anvendelighed. Problemformuleringen spørger ind til hvordan der kan udvikles en metode, som inddrager naturværdi i miljø- og konsekvensvurderinger. Målet er således en udviklet metode, der kan benyttes i miljø- og konsekvensvurderinger, altså før beslutningen om indgrebet er taget. Imidlertid er etableringen af vandkraftværket endnu ikke færdiggjort, og sagen er stadigvæk aktuel. Det at benytte et afgjort indgreb kan have fordele i forbindelse med at udvikle naturværdi som begreb. Det kan antages, at lokalbefolkningen kender sagen, idet beslutningsprocessen allerede er gennemgået. Desuden kan det forventes, at resultaterne vil være de samme eller lignende, før som efter beslutningen er taget. Som et sidste argument for at bruge et undersøgelsesområde, hvor beslutningen om indgrebet er taget er, at undersøgelsen i denne rapport ikke vil laves for at undersøge naturværdien i Skjåk kommune, men snarere at udvikle naturværdi som begreb Underspørgsmål Etableringen af vandkraftværket ved Øvre Otta elv opfylder de ønsker gruppen havde til en case, nemlig at det skulle være en aktuel sag, at det skulle være et miljø- og konsekvensvurderingspligtigt indgreb i naturen, og at der skulle være en befolkning, som ville blive påvirket. I forhold til at finde ud af hvordan naturværdibegrebet kan anvendes i praksis, er der opstillet et underspørgsmål, som vil lette arbejdet med casen:

27 2.2 Problemformulering 25 Hvordan bliver lokalbefolkningens naturværdi påvirket ved etableringen af vandkraftværket? Underspørgsmålet lægger op til en undersøgelse af, hvordan lokalbefolkningens naturværdi vil blive påvirket ved etableringen af vandkraftværket. Formålet med dette er at finde ud af, om naturværdibegrebet og den opstillede metode er anvendelige i praksis. For at forstå hvordan lokalbefolkningen bliver påvirket, er der forhold, som er relevante for at sætte påvirkningen i perspektiv. Disse forhold er blandt andet, hvordan lokalbefolkningen blev inddraget under beslutningsprocessen. Desuden er det relevant, hvordan omgivelserne er i Skjåk kommune, og hvordan indgrebet kommer til at præge disse omgivelser, det vil sige, hvordan indgrebet bliver synligt for lokalbefolkningen. Underspørgsmålet og de nævnte relevante forhold, som er nødvendige for at forstå hvordan lokalbefolkningen bliver påvirket, vil alle blive behandlet gennem arbejdet med casen.

28

29 3 Fremgangsmåde I dette kapitel vil der bliver redegjort for fremgangsmåden i denne rapport. Formålet med dette kapitel er at give et overblik over rapportens opbygning. Rapporten er delt ind i tre dele, se figur 3.1. Første del er teoretisk, og omhandler udviklingen af begrebet naturværdi, samt udarbejdelsen af en metode til at undersøge, hvordan lokalbefolkningens naturværdi kan inddrages i miljø- og konsekvensvurderinger. Anden del omhandler en empirisk test af begrebet naturværdi, samt metodens anvendelighed i forhold til en konkret case, i dette tilfælde Skjåk kommune. Tredje del er en evaluering af metoden og naturværdibegrebet i forhold til erfaringer fra arbejdet med testen i Skjåk kommune. Teoretisk niveau Udvikling af begrebet naturværdi I. Metode II. Diskussion af naturværdi Videreudvikling af naturværdi I. Naturværdi i miljø- og konsekvensvurderinger II. Perspektivering Empirisk niveau Test af naturværdi I. Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune II. Naturværdi i Skjåk kommune Figur 3.1: Fremgangsmåde Principskitse over rapportens opbygning. Kapitel 4 Metode Først i kapitlet kommer en gennemgang af de metodiske overvejelser, der ligger bag operationaliseringen af begrebet naturværdi, dernæst de videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, og til sidst et afsnit med argumenter for udvælgelsen af de anvendte metoder. Der vil især blive lagt vægt på overvejelser i forhold til, at en spørgeskemaundersøgelse er den metode, der er valgt som udgangspunkt for udviklingen af en standardiseret metode.

30 28 Fremgangsmåde Kapitel 5 Diskussion af naturværdi I dette kapitel operationaliseres naturværdibegrebet. Denne operationalisering sker på baggrund af en række tekster og figurer, som på forskellig måde omhandler syn på og værdier i naturen. Ud fra dette opstilles fem indikatorer, som alle beskriver forskellige værdier som naturen kan tillægges. Kapitel 6 Undersøgelsesområdet, Skjåk kommune Kapitlet har til formål at give indblik i undersøgelsesområdet. Først beskrives Skjåk kommunes fysiske karakteristika. Dernæst bliver der givet en gennemgang af, hvordan indgrebet i forhold til vandkraftudbygningen er. Tilslut beskrives beslutningsprocessen, samt holdninger i lokalområdet. Alle tre dele skal være med til at danne baggrund for analysen af spørgeskemaet. Kapitel 7 Naturværdi i Skjåk kommune I dette kapitel gennemgås resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. I kombination med kapitel 6 vil dette kapitel svare på underspørgsmålet om, hvordan lokalbefolkningens naturværdi påvirkes ved vandkraftudbygningen. Kapitel 8 Naturværdi i miljø- og konsekvensvurderinger Dette kapitel omhandler videreudviklingen af begrebet naturværdi, samt videreudvikling af metoden. Erfaringer fra spørgeskemaundersøgelsen og arbejdet med casen vil blive anvendt i forhold til denne videreudvikling. Videreudviklingen af naturværdi og spørgeskemaet vil tilsammen udgøre konklusionen på denne rapports problemstilling. Kapitel 9 Perspektivering I dette kapitel diskuteres elementer, som er relevante at inddrage i forhold til en diskussion af rapportens problemstilling, men som ligger uden for rammerne af denne rapport.

31 4 Metode I dette kapitel vil de overvejelser, som ligger bag udformningen af undersøgelserne i denne rapport, blive diskuteret. Først vil der gøres rede for, hvordan begrebet naturværdi vil operationaliseres. Derefter vil videnskabsteoretiske overvejelser blive gennemgået. Herunder diskuteres undersøgelsens relevans, undersøgelsesstrategi, case og validitet samt gruppens forforståelse. Til sidst i kapitlet præsenteres og diskuteres de metoder, der er anvendt for at svare på problemformuleringen i denne rapport. Disse metoder består af en spørgeskemaundersøgelse som det bærende element, samt interviews og observation som supplerende undersøgelser. 4.1 Operationalisering af et begreb I dette afsnit vil baggrunden for operationaliseringen af naturværdi diskuteres. Det vil fremgå, hvorfor det er nødvendigt at operationalisere begrebet, hvilke muligheder der er for dette og hvordan det vil blive gjort. Hvis et begreb skal bruges til videnskabeligt arbejde, hvor erfaringer bliver kommunikeret, er det nødvendigt at være præcis, klar og have en forståelse, som der er bred enighed om. For at opnå den nødvendige præcision og klarhed, er det nødvendigt med en definition af begrebet. Nachmias og Nachmias (1987) fremstiller to mulige måder at definere et begreb på: konceptuel og operationel (Nachmias og Nachmias, 1987: 32-33): Konceptuel definition: En definition, der beskriver et begreb ved at bruge andre begreber, er en konceptuel definition. Det vil sige, at et begrebs definition indeholder andre begreber. Disse begrebers betydning skal der være generel enighed om, så forståelsen af det definerede begreb er helt klar. Dette sætter visse rammer for definitionen: 1. En definition af et begreb skal dække alle unikke karakteristika, som er indbefattet af begrebet. Definitionen skal inkludere alle tilfælde den dækker, og ekskludere de tilfælde, der falder udenfor. 2. En definition må ikke være cirkulær, det vil sige, at den ikke må indeholde dele af det begreb der bliver defineret. For eksempel vil en definition af

32 30 Metode kvinde, som en person der har feminine kvaliteter, ikke forøge kommunikationsniveauet. 3. En definition skal anvende begreber der er enighed om. For eksempel er det forskelligt, hvordan begrebet konservativ bliver forstået. Operationel definition: En operationel definition anvendes i de tilfælde, hvor der ikke kan siges noget om begrebet direkte. Dette gælder for eksempel i forhold til begreber som intelligens og magt. Dette medfører, at det er nødvendigt at anvende empiri til at definere begrebet. Der laves derfor et sæt af procedurer, som beskriver de tests, der skal udføres, for empirisk at kunne påvise eksistensen af et fænomen, beskrevet ved et begreb. Specifikt for et begreb, vil det sige, at forsøgsprocedurerne giver kriterierne for den empiriske anvendelse af et begreb. Et eksempel kunne være den operationelle definition af længde, som ville indeholde en procedure, hvor en lineal skulle bruges for at kunne bestemme længden mellem to punkter. Testresultaterne ville så være svar af de individuelle tests. Det vil sige, at det objekt, der ønskes undersøgt, bliver testet. Resultatet af denne test vil så være det, der siger noget om objektet. Abstrakt niveau Nominel definition Indikatorer Konkret niveau Variable Figur 4.1: Trin i operationaliseringsprocessen Principskitsen viser de forskellige trin i en operationalisering. Inspiration efter (Nielsen, 1998: 64-66). Naturværdi vil i denne rapport defineres konceptuelt, idet begrebet vil opdeles i flere indikatorer, der til sammen udgør begrebet. Opdelingen af begrebet i disse indikatorer betegnes operationalisering. Grunden til, at der laves en operationalisering af begrebet naturværdi, skyldes begrebets komplekse karakter, som gør det vanskeligt at undersøge direkte. I denne sammenhæng anvendes operationalisering, som det at konstruere de måleinstrumenter, der skal anvendes til etablering af datamaterialet (Nielsen, 1998: 64). En operationalisering er delt i flere trin, hvor første trin er at lave en nominel definition af det begreb som ønskes undersøgt (Nielsen, 1998: 65-67), se figur 4.1. I dette tilfælde er det begrebet naturværdi, som skal undersøges. Det næste trin går på at klarlægge begrebets indikatorer (Nielsen, 1998: 67). Dette indebærer at inddele begrebet i nogle

33 4.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt 31 Indikator 1 Begreb Indikator 2 Indikator 3 Figur 4.2: Principskitse over et operationaliseret begreb operationalisering kan opstilles. Figuren viser hvordan en indikatorer, der sammenlagt forklarer de forskellige aspekter af naturværdi, se figur 4.2. Det sidste trin i forhold til operationaliseringen er at finde variable som optakt til spørgsmålskonstruktionen, der gør det muligt at indsamle data i forhold til begrebet. En operationalisering af et begreb, kan være enten logisk udtømmende eller pragmatisk (Metodeseminar, 2004). Er den logisk udtømmende betyder det, at samtlige sider ved begrebet afdækkes. Det er afhængigt af, at der er et givent antal indikatorer af begrebet. Som eksempel på et logisk udtømmende begreb, kan der ses på definition af menneskets forhold til naturen. Figur 4.3 på den følgende side illustrerer hvordan mennesker kan betragte sig som under naturen, over naturen, ved siden af naturen, eller som en del af naturen. Disse fire anskuelsesmåder er logisk udtømmende, idet der ikke findes flere måder at sætte de to faktorer i forhold til hinanden på (Metodeseminar, 2004). I modsætning til en logisk udtømmende definition af et begreb, er en pragmatisk operationel definition ikke udtømmende. Det betyder, at der teoretisk set kan være et uvist antal indikatorer der definerer begrebet. Operationaliseringen skal således søge at afdække så mange indikatorer som muligt. Desuden er indikatorerne i en pragmatisk definition ikke gensidigt udelukkende. Der vil i denne rapport lægges op til en pragmatisk tilgang til operationaliseringen af begrebet naturværdi. Baggrunden herfor er, at det er ønsket at bruge et anvendeligt begreb i stedet for et teoretisk begreb. Ved en pragmatisk tilgang åbnes der for, at ét menneske kan have naturværdi indenfor flere af indikatorerne, idet indikatorerne ikke er gensidigt udelukkende. 4.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt I dette afsnit vil det blive gennemgået hvilken videnskabsteoretisk tilgang, der ligger bag udarbejdelsen af denne rapport. Desuden vil specielle videnskabsteoretiske problemstil-

34 32 Metode Figur 4.3: Mennesket i forhold til naturen Figuren illustrerer de fire måder mennesker kan se sig selv i forhold til naturen på, efter (Natursynsforelæsning3, 2004). linger i relation til rapporten blive diskuteret. I forhold til problemformuleringen er der en række elementer, som bør overvejes i forbindelse med den videnskabsteoretiske tilgang. Afsnittet starter med overvejelser i forbindelse med undersøgelsens relevans. Dernæst kommer en gennemgang af undersøgelsesstrategi samt hvordan Skjåk kommune anvendes som case. Tilslut kommer et afsnit om gruppens forforståelse og dennes betydning for udarbejdelsen af undersøgelsen. Undersøgelsens relevans Hovedformålet med denne rapport er at undersøge, hvorvidt naturværdibegrebet kan inddrages i miljø- og konsekvensvurderinger, se afsnit 2.2 (Problemformulering). Grunden til, at denne undersøgelse er interessant og relevant er, som vist i kapitel 2, at der ikke findes standardiserede, bredt dækkende metoder, som inddrager lokalbefolkningen i forbindelse med at vurdere et anlægsprojekts indflydelse på lokalbefolkningen i et område. Pedersen et al. (2002) skriver Vurdering af et projekts miljømæssige konsekvenser er kompleks, og kræver blandt andet biologisk, geologisk, økonomisk og politisk indsigt. Dette er også baggrund for, at denne problemstilling er interessant at arbejde med for geografer. Geografi er et bredt fag, som involverer mange forskellige videnskabsområder, for eksempel naturforhold og samfundsmæssige forhold (Hansen og Simonsen, 2004: 9). På grund af denne bredde i faget er det oplagt at arbejde med emner, som optræder i en bestemt kontekst og kræver integrering af de forskellige videnskabsområder. Det som gør det interessant for en geograf at arbejde med denne rapports problemstilling, er især naturværdibegrebets inddragelse af flere forskellige videnskaber. I modsætningen til for eksempel en biolog, som primært beskæftiger sig med biologiske forhold, vil en geograf kunne sætte problematikken ind i en bredere sammenhæng, ved for eksempel at inddrage både samfundsforhold som økonomi og beslutningsprocesser, naturlige processer og menneskers natursyn.

35 4.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt 33 Eksplorativ tilgang Da naturværdibegrebet ikke er et etableret begreb, men skal opstilles gennem denne rapport, er tilgangen eksplorativ. Med en eksplorativ tilgang menes en tilgang, hvor der er behov for at forstå et fænomen og afdække en kompleksitet. Dette gøres gennem eksplorative erkendelsesmål, det vil sige (Olsen og Pedersen, 1997: 224): At udvikle ideer, begreber og teorier At vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at gennemføre yderlige undersøgelser At belyse, hvorledes en bestemt sammenhæng kan undersøges, det vil sige at bidrage til udvikling af forskningsteknikker Denne rapport sigter efter at opstille begrebet naturværdi, hvilket stemmer godt overens med første punkt, som netop går på udviklingen af blandt andet begreber. Andet punkt om at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at gennemføre yderligere undersøgelser, kan i denne sammenhæng tolkes til at dreje sig om en vurdering af, hvorvidt metoden, med at anvende naturværdi som en del af miljø- og konsekvensvurdering, bør satses på i fremtiden. I forhold til sidste punkt er der også en klar sammenhæng med formålet med denne rapport, nemlig det at udvikle teknikker, som gør det muligt at anvende begrebet naturværdi i fremtidige miljø- og konsekvensvurderinger i Skandinavien. Case For at kunne diskutere, hvorvidt begrebet naturværdi er egnet til fremtidig implementering i miljø- og konsekvensvurderinger, bliver der taget udgangspunkt i et undersøgelsesområde; Skjåk kommune i Norge. Idet problemformuleringen sigter efter at undersøge, hvordan naturværdi kan inddrages i fremtidige miljø- og konsekvensvurderinger, er det oplagt at teste, hvordan begrebet er at anvende i forhold til en konkret case. Dette giver mulighed for at bruge erfaringer til at forbedre begrebet, således at det vil være mere anvendeligt i fremtidige cases. Ifølge Yin (2003) findes der tre typer af casestudier: eksplorativt, beskrivende og forklarende. Et eksplorativt casestudie har til formål at afdække, hvilke hypoteser og spørgsmål et projekt kan arbejde ud fra eller til at teste anvendeligheden af en given forskningsstrategi (Yin, 2003: 5). Et beskrivende casestudie har til formål at beskrive, hvordan et givent fænomen optræder, og et forklarende casestudie har til formål at undersøge årsagssammenhængen mellem forskellige fænomener (Yin, 2003: 5). I dette tilfælde arbejdes der med et eksplorativt casestudie. Dette skyldes, at hovedformålet med denne rapport er at teste anvendeligheden af begrebet naturværdi, hvilket ligger op ad Yins definition af et eksplorativt casestudie, som omhandler testningen af en forskningsstrategi. Desuden skelnes mellem studier, der opererer med én case og med flere cases. Formålet med den case, der anvendes i dette projekt, er at teste anvendeligheden af begrebet naturværdi, hvorfor der kun er anvendt én case. Inden for denne rapports rammer giver én case mulighed for at gå mere i dybden. Dette er vigtigt fordi det giver gruppen mulighed for at skabe et nuanceret billede af virkeligheden og fordi nærheden til det

36 34 Metode objekt, der bliver studeret er central i forhold til at vurdere den metode der bliver testet (Flyvbjerg, 2004: 422). Derudover sikres det ved at gå i dybden med én case, at det der studeres er vedkommende og ikke fører til akademiske blindgyder, hvor resultaterne og effekten af den udførte forskning ikke er til at få øje på (Flyvbjerg, 2004: 422). Overordnet set kan cases udvælges på to forskellige måder, enten ved tilfældig udvælgelse eller ved bevidst udvælgelse på baggrund af informationer (Flyvbjerg, 2004: 426). Rapportens case blev udvalgt på baggrund af indhentede informationer. De informationer, der har dannet baggrund for at udvælge casen, blev præsenteret i afsnit (Udvælgelse af undersøgelsesområde). Udbyttet af informationer fra casen maksimeres, hvis casen udvælges bevidst (Flyvbjerg, 2004: 426). Informationerne sikrer, at caseområdet er højaktuelt i forhold til problemformuleringen. Det er ikke alle cases der kan generaliseres ud fra, hvorfor det er vigtigt at der gøres grundige overvejelser over, hvordan casen udvælges (Flyvbjerg, 2004: 423). I samfundsvidenskaben er det kun muligt at opnå viden, der er afhængig, af den kontekst den er skabt i. Hvis folk udelukkende blev oplært ved hjælp af kontekstuafhængig viden og regler ville de blive hængende på nybegynderniveau (Flyvbjerg, 1993: 11). Validitet For at kunne vurdere, hvorvidt det er rimeligt at drage konklusioner fra en case, vil begrebet validitet blive introduceret. Validitet betyder gyldighed, og når der udføres forskning, er det vigtigt at beskæftige sig med dataenes gyldighed (Trochim, 2004). Validitet har stor betydning for hvilke konklusioner, der kan drages ud fra empirien. Hvis empirien har en lav validitet, kan der i højere grad sættes spørgsmålstegn ved konklusionerne. Der findes tre former for validitet der er relevant for denne rapport: teknisk validitet, statistisk validitet og ekstern validitet. Hver enkelt er beskrevet nedenfor, samt hvad der kan gøres for at forbedre validiteten for hver enkelt. Validitetsbegreberne vil løbende gennem rapporten blive benyttet i den grad de er relevante. Teknisk validitet: Teknisk validitet betyder om der er oprationaliseret rigtigt i forhold til det fænomen, der ønskes undersøgt (Olsen og Pedersen, 1997: 231). Det er afgørende for om det, der undersøges, rent faktisk er det der ønskes undersøgt. Denne form for validitet er særlig vigtig i denne rapport, idet der på baggrund af begrebet naturværdi opstilles en række kriterier, der kan bruges til at sige noget om begrebet naturværdi, se afsnit 4.1 (Operationalisering er begreb). Vælges der ikke de rette indikatorer, er det ikke begrebet naturværdi der undersøges, men noget andet. Denne form for validitet kan forbedres ved at bruge så mange datakilder til belysning af begrebet som muligt (Olsen og Pedersen, 1997: 232). Den kan også forbedres, ved at få eksperter til at gennemgå oprationaliseringen, for at sikre, at det er de elementer, der er blevet taget med, som begrebet faktisk består af (Trochim, 2004). Statistisk validitet: Dersom den statistiske repræsentation, der arbejdes med, er dækkende for populationen og det udsnit af mennesker, der arbejdes med er tilstrækkeligt til at belyse problemstillingen (Olsen og Pedersen, 1997: 231). Den statistiske

37 4.3 Valg af metoder 35 validitet beskæftiger sig derfor også med, hvorvidt det der kan konkluderes ud fra et datasæt, er rimeligt at konkludere (Trochim, 2004). Den statistiske validitet kan derfor gøres bedre, med et større udvalg og flere kontrolvariable (Olsen og Pedersen, 1997: 232). Den statistiske validitet gøres også bedre ved at arbejde grundigt med at udvikle de metodiske værktøjer, der bruges i undersøgelsen samt at gennemføre undersøgelsen efter den samme fremgangsmåde hver gang (Trochim, 2004). Ekstern validitet: Betyder i hvor høj grad, konklusioner kan bruges andre steder til andre tider (Olsen og Pedersen, 1997: 232). For eksempel kan det være et problem at generalisere i forhold til andre steder, hvis konteksten ikke er den samme (Trochim, 2004). Den eksterne validitet kan forbedres ved, at den samme analysemodel bruges flere gange i forskellige cases, og ved at undersøge om den sociale kontekst er den samme i de områder, hvor modellen ønskes overført til (Trochim, 2004). Gruppens forforståelse Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken baggrund og forforståelse, der ligger til grund for udviklingen af metoden. Grunden til, at dette er vigtigt er, at gruppens baggrund og forforståelse blandt andet kan komme til at præge udformningen af operationaliseringen af naturværdi og spørgsmålskonstruktionen. Dette betyder, at forskellige aspekter kan blive overset, virke overset eller fylde uforholdsmæssigt meget. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt det er sandsynligt, at gruppens definition af hvilke indikatorer, der indgår i naturværdi, er dækkende for alle relevante sider ved lokalbefolkningens holdninger. En forskel i opfattelse som følge af, at gruppen er fremmede iagttagere kan medføre, at der er elementer i operationaliseringen af naturværdi, som mangler i forhold til befolkningen i Skjåk kommunes naturværdi. For at imødekomme risikoen for, at gruppens forforståelse kommer til at præge operationaliseringen af naturværdi, er det blevet forsøgt at operationalisere begrebet naturværdi ved hjælp af forskellige artikler og figurer, for på denne måde at undgå at der er mangler i begrebet. Dette gør, at det ikke kun er gruppens opfattelse af, hvad der er naturværdi, som kommer til udtryk, hvorved grundlaget for at diskutere naturværdi forbedres, hvilket er med til at forbedre den tekniske validitet. Andre tiltag, der er blevet gjort for at forbedre den tekniske validitet, er, at der før den empiriske test blev taget kontakt til personer med kendskab til lokalområdet, for på denne måde at få indsigt i problematikken og få en fornemmelse af holdningerne. Desuden tog gruppen kontakt til eksperter inden for natursyn, for på denne måde at inddrage flest mulig vinkler i forhold til operationaliseringen af naturværdi. 4.3 Valg af metoder Dette afsnit har til formål at gennemgå hvilke metoder, der er valgt for at besvare problemformuleringen. Metoderne vil vurderes i forhold til alternative metoder, og begrun-

38 36 Metode delser for metodevalg vil fremgå. I rapporten er der anvendt tre forskellige metoder til indsamling af empiri: Spørgeskemaundersøgelse, interviews, samt observationer i feltområdet. Empirien blev indsamlet under en felttur til undersøgelsesområdet. Idet spørgeskemaet er den bærende undersøgelse, som er udført i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, vil de metodiske overvejelser i forhold til denne undersøgelse vægtes mest Begrundelse for valg af spørgeskemaundersøgelse I dette afsnit vil valg af en spørgeskemaundersøgelse som hovedundersøgelse diskuteres op mod alternative metoder. Formålet med dette projektarbejde har været at udarbejde et anvendeligt redskab, som kan benyttes til at vurdere en gruppe menneskers naturværdi i forhold til en bestemt problemstilling. Redskabet skal på en enkel måde kunne vurdere, hvordan mennesker reagerer på indgreb i naturen og hvordan de vurderer naturens værdi. Et sådant redskab skal kunne afdække holdningerne fra et repræsentativt udvalg af en målgruppe. Baggrunden for at lave denne undersøgelse kan blandt findes i KU en (1995: 37) hvor der står, at lokalbefolkningens holdning ikke er blevet undersøgt, men det anbefales, at dette gøres. KU en nævner, at en sådan undersøgelse bør indeholde en repræsentativ kortlægning af lokalbefolkningens brug af området. Dette understreger behovet for sådan en undersøgelse. Med dette som baggrund for rapporten, var det oplagt at vælge en spørgeskemaundersøgelse som hovedundersøgelse. En spørgeskemaundersøgelse har den fordel, at den kan have mange respondenter, med forholdsvis lille arbejdsmængde i forhold til udførelse og analyse. Det store arbejde i en spørgeskemaundersøgelse ligger i planlægningen af det. For det første kræver udarbejdelsen af selve spørgeskemaet et solidt grundlag, grundige overvejelser af formuleringer og testning af spørgeskemaet. Derudover ligger der et stort arbejde i udarbejdelsen af en manual, der skal følges ved analysen af spørgeskemaerne. Men når disse ting er på plads, kan spørgeskemaet benyttes forholdsvis ligefrem, og tidsfaktoren vil være væsentlig mindre betydende, idet alt baggrundsmaterialet for at anvende spørgeskemaet er på plads. Det er lettere at planlægge hvor lang tid en spørgeskemaundersøgelse tager, end mindre strukturerede kvalitative interviewundersøgelser, idet der er større mulighed for at støde på uforudsete faktorer (Kvale, 1997: ). Gennem brug af en spørgeskemaundersøgelse kan flere personers meninger afdækkes (Nielsen, 1998: 46). Det er især vigtigt ved et så komplekst begreb som naturværdi. Eksempelvis kan det forventes, at der i en gruppe på 20 personer vil kunne identificeres 20 forskellige opfattelser af naturværdi. Gennem et spørgeskema kan en stor målgruppe komme til orde, og det giver mulighed for at afdække mange aspekter ved naturværdi. Gennem et spørgeskema, som giver et kvantificerbart materiale at analysere på, kan de centrale holdninger identificeres. Det kvantificerbare resultat er en fordel, hvis denne metode skal kunne implementeres som redskab for at afdække menneskers naturværdi i andre områder, da en kvantitativ undersøgelse er mere sammenlignelig. Dette redskab vil blive ressourcebesparende for stat, kommune, interesseorganisationer og andre, der

39 4.3 Valg af metoder 37 ønsker at afdække effekten på en målgruppe efter et indgreb i naturen, se eksempelvis afsnit 2.2 (Inddragelse af offentligheden). Derfor er det ønskeligt at gøre det så standardiseret som muligt, hvorfor et spørgeskema er ideelt. Det kan overvejes om en form for interview ville være en tilsvarende god metode for at afdække naturværdi i en population, end en spørgeskemaundersøgelse. Et argument for at udføre interview i stedet for et spørgeskema er igen, at naturværdi er et komplekst begreb. I nogen tilfælde vil holdning til naturværdi berøre dybe følelser hos respondenten, andre gange vil respondenten ikke have et bevidst forhold til en problemstilling. Et andet argument for at udføre interview er, at denne metode giver anledning til en dybere undersøgelse af hvordan lokalbefolkningen opfatter naturværdi, samt bevæggrunde for en given naturopfattelse. I alle tilfælde vil det ikke være tale om et ekspertinterview, men interview af en bestemt målgruppe, der eksempelvis bor i nærheden af eller har en tilknytning til det område, hvor det aktuelle indgreb sker. Dette kunne ske i form af flere enkeltinterviews eller fokusgrupper. Ved at anvende et ikke-struktureret eller et semistruktureret interview kan det være vanskeligt at styre interviewet i forhold til bestemte emneområder, idet snakken går mere frit og derfor lettere kan bevæge sig ud på et sidespor. Dette vil gøre det sværere at sammenligne interviews. Et spørgeskema derimod er kendetegnet ved at have helt fastlagt spørgsmål fra starten af, hvorved resultaterne er mere sammenlignelige end mellem forskellige interviews. Et struktureret interview, med i forvejen færdigdefinerede spørgsmål, vil være et mere kompetent alternativ til en spørgeskemaundersøgelse end et ikke-struktureret eller et semi-struktureret interview. Idéen ved et struktureret interview ligner spørgeskemaet, ved at flere personer tager stilling til de samme spørgsmål. Dette giver anledning til at sammenligne de givne svar fra flere respondenter. Imidlertid er et struktureret interview stadig væk mindre fast i formen end et spørgeskema. Igen er det udførelsen af metoden, der kan komme til at give et ikke-komparativt naturværdibegreb. Kun ved helt faste rammer for spørgsmål kan det bedst sikres, at undersøgelse af naturværdien foregår på tilsvarende måde ved flere lokaliteter. Derudover kommer, som beskrevet ovenfor, tids- og ressourcefaktoren til at spille en rolle. Med samme mængde spørgsmål vil et spørgeskema normalt kræve mindre tid og færre ressourcer, både at udarbejde og at gennemføre end et interview. Derfor kan et spørgeskema hurtigere nå ud til en større gruppe respondenter. Målet med undersøgelsen i denne rapport er ikke at gå i dybden med at analysere på lokalbefolkningens naturværdiopfattelse, men derimod at teste naturværdibegrebets egnethed i forhold til at undersøge, hvordan et større anlægsarbejde i et lokalområde påvirker omgivelserne og menneskerne. Dette lægger op til, at spørgeskemaet er en velegnet metode. I dette afsnit er argumenter og tankegange bag valget af et spørgeskema, som den bærende undersøgelse i denne rapport, blevet præsenteret. Især ønsket om at skabe et anvendeligt redskab med komparative egenskaber har ligget til grund for valget.

40 38 Metode Udarbejdelse af spørgeskemaet Spørgeskemaet består af fem dele, hvor første del er baggrundsvariable og anden del har til formål at afdække hvor vigtige forskellige elementer af naturværdi er for respondenten. Tredje del har til formål at undersøge respondenternes holdning til etableringen af vandkraftværket, mens fjerde del er en prioritering af indikatorerne fra naturværdi. Femte del omhandler respondenternes anvendelse af området, samt hvordan det påvirker dem, at der etableres et kraftværk med tilhørende kraft-ledninger. Spørgeskemaet, i den norske version, kan ses i bilag A (Spørgeskema). I dette afsnit vil forskellige overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet blive gennemgået. Formuleringen: Inden udarbejdelsen af et spørgeskema er det vigtigt at fastslå hvem respondenterne er, idet det er vigtigt, at spørgsmålene udformes på en sådan måde, at respondenterne har forudsætningerne for at svare på spørgeskemaet. I dette tilfælde er det lokalbefolkningen i undersøgelsesområdet, som er respondenterne. Dette betyder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at disse ikke kender til begrebet naturværdi, hvorfor spørgsmålene bør indeholde ord, som er alment forståelige. Begrebet naturværdi blev undgået ved hjælp af operationaliseringen. Endvidere er der taget hensyn til, at respondenterne var nordmænd, hvorfor spørgeskemaet blev oversat til norsk. Længden af spørgeskemaet: Det er vigtigt at reflektere over længden på spørgeskemaet. Der opstår gerne en konflikt mellem ønsket om et udfyldende spørgeskema med detaljerede spørgsmål og muligheden for at mange kan svare. Det vil sige, at detaljerede spørgsmål kan medføre, at enkelte respondenter ikke kan eller vil svare på spørgsmålet, hvorfor der kommer færre svar. Et langt og indviklet spørgeskema giver risiko for færre respondenter (Finansministeriet, 2002: 50). Målet blev derfor at udarbejde spørgeskemaet med få og præcise spørgsmål uden at undervurdere respondenternes villighed til at svare. Spørgsmålstyperne: Der blev lagt vægt på at spørgsmålene skulle være korte og præcise, og kun spørge til én ting af gangen. Desuden er de fleste af spørgsmålene udformet som lukkede spørgsmål. Med lukkede spørgsmål menes spørgsmål, hvor svarmulighederne er givet på forhånd, hvilket begrænser respondentens mulighed for at komme med egne udsagn. Denne type spørgsmål er mere kvantificerbare end åbne spørgsmål, hvilket gjorde dem velegnede i forhold til problemstillingen i denne rapport. Udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen I dette afsnit vil der blive redegjort for valg angående selve udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaets form og længde medførte, at det bedste ville være at gå fra dør til dør for at få svar, idet folk antages at have mere tid hjemme, end hvis de blev spurgt i for eksempel et supermarked. At gå fra dør til dør gjorde det endvidere muligt at få indflydelse på hvor i byen respondenterne kom fra, hvorved repræsentativiteten ville blive øget. Desuden var dør til dør metoden med til at sikre, at det var en blandet

41 4.3 Valg af metoder 39 gruppe af respondenter og ikke kun dem som plejer at foretage indkøb eller plejer at handle et bestemt sted. Herved blev den statistiske validitet forøget. Der blev udarbejdet en følgeskrivelse til undersøgelsen, hvor undersøgelsens formål stod beskrevet. Dette ark skulle ligeledes forklare, at alle respondenter var vigtige, og dermed understrege for respondenten, at denne udgjorde en vigtig brik i undersøgelsen, se bilag A (Spørgeskema). Det er vigtigt, at respondenten føler, at denne er med i en vigtig undersøgelse (Nielsen, 1998: 96). Der var to hold der gik med spørgeskema to eftermiddage/aftner, så fire områder blev dækket. Disse områder blev valgt ud fra skøn, baseret på lokal viden. Således blev spørgeskemaundersøgelsen foretaget både blandt spredt bebyggelse, og i et tættere bebygget beboelsesområde. Det blev vurderet, at en respondentgruppe på 40 personer ville være tilstrækkeligt til at vurdere, hvorvidt en spørgeskemaundersøgelse af denne type er egnet til at besvare den opstillede problemformulering om hvordan lokalbefolkningens naturværdi kan inddrages i miljø- og konsekvensvurderinger. Antallet blev desuden anset som opnåeligt inden for den givne tidsramme. Efter der var samlet svar fra 40 respondenter var gruppen forud for tidsplanen, hvorfor det blev valgt at forsætte og dermed få en større del af befolkningen. De sidste respondenter blev det valgt at finde ved butikscentret midt i Skjåk kommune. I alt blev der udfyldt 48 spørgeskemaer. Dette gav også lidt luft, hvis der mod forventning skulle være enkelte skemaer, som viste sig at være ufuldstændigt udfyldte. Det er i de foregående afsnit blevet gennemgået hvilke overvejelser, der lå til grund for at vælge et spørgeskema, for udarbejdelsen af spørgeskemaet, samt udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen Interviews I dette afsnit vil det blive præsenteret hvilke overvejelser, der ligger til grund for at anvende interview som metode, samt hvordan interviewene vil blive benyttet i den videre rapport. Derudover vil de tekniske og metodiske overvejelser i forhold til interviewene blive gennemgået. Baggrunden for at lave interviews var, at det var ønskeligt at få en idé om hvilke argumenter, der blev brugt i lokalsamfundet for og imod vandkraftværket. Desuden var det ønskeligt at få indblik i lokal viden omkring, hvilken indvirkning opførelsen af kraftværket vil have på naturen. For at opnå denne viden er interview ideelt, idet interview som metode giver anledning til at spørge ind til de enkelte svar der bliver givet. Desuden kan et interview give en dybdegående forståelse af de behandlede emner (Olsen og Pedersen, 1997: ). Det blev vurderet, at interviewpersonerne ville tale friere, hvis de blev interviewet enkeltvis, end hvis de blev samlet i en fokusgruppe hvor der var frygt for at intervieweren ville miste kontrollen over interviewet, på grund af det følelsesmæssige aspekt i sagen (Kvale, 1997: 108). Desuden var det planlægningsmæssigt vanskeligere at finde tidspunkter, hvor begge interviewpersonerne havde tid til et interview. I lyset at feltturens varighed var enkeltinterview derfor den bedste løsning. Med baggrund i ønsket om indsigt i argumenter for og imod vandkraftværket var det oplagt at interviewe én der var for udbygning og én der var imod. I forbindelse med kraftværkets indvirkning på naturen var det godt at spørge én fra hver side, idet det kan forventes, at ens holdning

42 40 Metode til kraftværkopførelsen indvirker på ens syn på indvirkningen på naturen. Der blev udført to interviews i forbindelse med gruppens felttur til Skjåk kommune. Det ene interview blev foretaget med Hans Krogstad, borgmester i Skjåk kommune i perioden op mod udbygningen (nu pensioneret). Krogstad er tilhænger af vandkraftudbygning og har arbejdet for det i mange år. Det andet interview blev foretaget med Per Steinar Løkken, medlem af Vern Øvre Otta, en lokal organisation, der arbejdet mod vandkraftudbygningen. Begge interviewpersoner kommer fra Skjåk kommune, hvorfor de har stor viden om lokalområdet. Begge interviews blev foretaget hjemme hos interviewpersonerne og varede i cirka en halv time hver. Begge interviews blev optaget på bånd og er derefter blevet transskriberet. Interviewene kan læses i deres fulde længde i bilag B (Interview med Hans Krogstad) og bilag C (Interview med Per Steinar Løkken). Som forberedelse til interviewene blev der udarbejdet en spørgeguide, som interviewerne stillede spørgsmål efter. Det var målet, at denne guide skulle give idéer til emner, men ikke have færdig formulerede spørgsmål. Derfor kan interviewene klassificeres som eksplorerende, hvorved menes at de var åbne og kun lidt strukturerede (semi-strukturerede interviews) (Kvale, 1997: 104). Der blev i udgangspunktet opstillet tre overordnede kategorier, som der skulle spørges ind til: Baggrund for holdning, fakta om kraftværket og en generel kategori. Inden interviewene blev foretaget havde gruppen, gennem nedenstående rundvisning, oparbejdet sig en tilpas stor viden omkring selve kraftværket, at denne kategori blev skåret fra. Inden for hver af de to kategorier blev der opstillet spørgsmål og emner, som interviewerne kunne bruge for at tjekke, at de nødvendige oplysninger kom frem. Spørgeguiden er i bilag D (Spørgeguide). Interviewene blev foretaget for at få viden, og ikke med det formål, at analysere på dem for at kunne tolke på de interviewedes holdninger i forhold til naturværdi. Interviewene bliver inddraget som kildemateriale i forskellige afsnit gennem rapporten, blandt andet i forhold til præsentationen af undersøgelsesområdet i forbindelse med vandkraftudbygningen, og i forbindelse med tolkningen af resultater fra spøgeskemaet. Der bliver ikke analyseret på interviewene i et selvstændigt afsnit Observationer I forberedelserne til feltturen blev der aftalt et møde med informationsmedarbejder Astrid Gjertsen, repræsentant for Vannkraft Øst, som er ansvarlige for selve opførelsen og driften af vandkraftværket. Dette møde startede med en grundig gennemgang af de tekniske og fysiske forhold omkring vandkraftudbygningen. Herefter viste Gjertsen gruppen rundt til alle de steder hvor udbygningen foretages, hvilket var en rundvisning på cirka fire timer. Under rundvisningen blev dæmninger, tunneler og kraftværker besigtiget. Især ved sidstnævnte var der mulighed for få et indblik i, hvad det vil sige at udnytte vandenergi til el-produktion. Dette indblik blev blandt andet givet ved, at turbinerne blev besigtiget. Under selve feltturen blev der foretaget en analyse af arealanvendelsen ved at køre rundt til centrale steder omkring Øvre Otta elv. Analysen af arealanvendelsen og de derved følgende observationer blev dokumenteret ved at tage noter og fotografere. Desuden blev der i løbet af feltturen taget andre billeder af Skjåk kommune for at kunne skabe

43 4.3 Valg af metoder 41 et tydeligt billede af, hvilken type lokalitet kommunen er. Derudover blev der taget billeder af de naturområder, hvor indgrebene foretages samt billeder af de fysiske anlæg. Ud over at samle billedmateriale var opgaven under hele feltturen at holde øjne og ører åbne. At feltstationen lå i Skjåk kommune tæt ved byen, samt at de daglige indkøb blev foretaget i feltområdet, var med til at give en fornemmelse af, hvilken type lokalsamfund der var tale om. Desuden var der besøg på kommunekontoret, den lokale avis og det lokale bibliotek, som alle var med til at give informationer om Skjåk kommune og vandkraftudbygningen. Ud fra de ovenstående observationer er især to centrale i forhold til rapporten. For det første gav rundvisningen et uvurderligt indblik i, hvordan indgrebet påvirker naturen og hvordan et vandkraftanlæg udnytter vandenergi til el-produktion. For det andet gav arealanalysen en vurdering af, hvad området omkring Øvre Otta elv bliver anvendt til og hvilke konsekvenser etableringen vil kunne få for dette område.

44

45 5 Diskussion af naturværdi Formålet med dette kapitel er at opstille naturværdibegrebet ved hjælp af en operationalisering, som beskrevet i afsnit 4.1 (Operationalisering af naturværdi). Opstillingen af naturværdi som anvendeligt begreb finder sin inspiration i en række tekster af flere forfattere, der går på opdeling af dominerede natursyn. Teksterne om natursyn ligger til grund for den diskussion, der munder ud i en række indikatorer. En grund til at inddrage flere forfatteres idéer og argumenter er at forbedre den tekniske validitet. Imidlertid bør det bemærkes, at det er gruppen, der er kommet frem til indikatorerne, med inspiration fra de anvendte tekster. Indledningsvis i dette kapitel vil forskellen mellem natursyn og naturværdi opridses, hvorefter en overordnet natursynsinddeling vil blive gennemgået. Derefter vil naturværdibegrebet diskuteres og opdeles i fem indikatorer. 5.1 Natursyn og naturværdi Ud fra den nominelle definition af begrebet naturværdi, den betydning mennesket tillægger naturen i et område, i kraft af deres brug og deres natursyn, kan det ses, at en persons naturværdi udgøres af personens natursyn og brug af et givent område. I dette afsnit vil natursyn behandles, for at understrege forskelle mellem de to begreber, og for at pointere vigtigheden af menneskers natursyn. Med natursyn forstås den måde hvorpå mennesket ser naturen. Natursynet bruges til at fortolke informationer som en person modtager vedrørende naturen og til at reagere i forhold til den fortolkede information. Derfor er en persons natursyn bestemmende for, hvordan det enkelte individ handler i forhold til naturen (Marten, 2003: 121). Mennesket kan være bevidst om dets natursyn, og handle derefter, eller natursynet kan være en ubevidst del af mennesket (Christensen, 1997: 211). Menneskets natursyn giver en overordnet tilgang til at betragte naturen som helhed. Naturværdi er den værdi et menneske tillægger et område gennem dets natursyn og brug. Natursyn er således en medvirkende faktor til at afgøre et individs vægtning af naturværdi. Hovedforskellen mellem de to begreber ligger i, at naturværdi relateres til ét konkret område, mens natursyn relateres til naturen som helhed. Da mennesket ikke nødvendigvis er bevidst om hvilket natursyn det har, behøver mennesket ikke nødvendigvis at udtrykke samme natursyn i alle sammenhænge, hvorfor det kan være svært at

46 44 Diskussion af naturværdi klassificere mennesker inden for ét bestemt natursyn. I forhold til naturværdi forsvinder denne ulempe, idet der koncentreres om ét område, hvorfor det ikke er vigtigt, hvordan individet ser på resten af naturen, kun på det afgrænsede område. Det er i høj grad forskellige inddelinger af natursyn, der ligger til grund for operationaliseringen af naturværdi. I dette afsnit er der blevet gjort klart hvilke forskelle der ligger i de to begreber. I det følgende afsnit vil en logisk udtømmende opdeling af natursyn blive gennemgået, hvorefter naturværdi operationaliseres. 5.2 Øko-antropocentrisk natursyn I miljøfilosofien opdeles der ofte i økocentriske og antropocentriske natursyn, som to overordnede, modstridende natursyn (Bruun, 2000: 149). I dette afsnit vil denne opdeling blive gennemgået og i næste afsnit vil den blive sat i relation til de fem indikatorer. Økocentrisk natursyn: I et økocentrisk natursyn opereres der med opfattelse af naturen som havende en egenværdi, det vil sige, at naturen har en værdi i sig selv. Mennesker med dette natursyn vil i beslutninger vedrørende naturpolitiske emner derfor lægge vægt på, at mennesket har pligt til at beskytte naturen (Bruun, 2000: ). I forbindelse med udbygningen af vandkraftanlæg vil folk, der har et økocentrisk natursyn, derfor lægge vægt på at bevare naturen som den er, frem for at lave et indgreb. Antropocentrisk natursyn: I et antropocentrisk natursyn opereres der med en opfattelse af naturen som havende nytteværdi, hvor kun mennesket tilskrives en værdi. Naturen har således en instrumentel værdi for mennesket. Mennesker med dette natursyn vil i naturpolitiske beslutninger derfor lægge vægt på, at mennesket har ret til at udnytte naturen (Bruun, 2000: ). I forbindelse med udbygningen af et vandkraftanlæg vil folk med et antropocentrisk natursyn derfor foretrække, at naturen udnyttes til el-produktion, frem for at beskytte den som den er. Det øko- og antropocentriske natursyn kan illustreres ved en skala, se figur 5.1. I praksis vil de fleste menneskers natursyn være placeret et sted mellem de to yderpunkter. Et menneskes placering på skalaen kan anvendes som reference til at tolke på, i hvor høj grad individet opfatter, at naturen har en værdi i sig selv eller en instrumentel værdi for mennesket. Derudover kan der udledes, hvilken holdning individet har til, at der sker en ændring af de naturlige forhold. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at individet ikke nødvendigvis er konsekvent placeret ét sted på denne skala (Bruun, 2000: ). Derimod kan der tolkes på, hvor individet befinder sig på skalaen i forhold til hver enkelt sag. Naturværdibegrebet henvender sig til ét enkelt geografisk område, hvorfor skalaen kan benyttes til at tolke hvor personen befinder sig. I operationaliseringen af naturværdi i næste afsnit vil denne opdeling vurderes i forhold til de enkelte indikatorer.

47 5.3 Operationalisering af de fem indikatorer 45 Økocentrisk Antropocentrisk Figur 5.1: Øko-antropocentrisk skala det antropocentriske natursyn. Skalaens yderpunkter er det økocentriske og 5.3 Operationalisering af de fem indikatorer I litteratur om menneskers syn på naturen bliver der ofte lagt vægt på en historisk fremstilling af natursyns udvikling, se for eksempel (Lindhard, 1999) og (Bengt-Pedersen, 1993). Hver historisk periode bliver karakteriseret ved ét dominerende natursyn, og udviklingen frem til i dag fastslås. Selvom denne historiske gennemgang i mange tilfælde kan være frugtbar, mangler den en dybdegående gennemgang af de enkelte natursynsperioder, idet én periode rummer flere natursyn. I denne rapport er det de nutidige natursyn, der er relevante, og især kategoriseringer, der kan anvendes i en tolkning af menneskers syn på naturen. Med kategorisering af dominerende natursyn vil det være lettere at sætte folks natursyn i et system, og derigennem gøre det lettere at tolke på. I det følgende vil begrebet naturværdi opdeles i fem indikatorer, der hver især har sin baggrund i dominerende natursyn, samt i diskussioner på baggrund af inddeling i natursyn af andre forfattere. De fleste tekster der er taget udgangspunkt i, er af danske forfattere. Dette anses ikke som et problem, da vægtning af naturværdi skal kunne rumme forskellige natursyn, også de som eventuelt måtte være inden for Skandinavien. Dette aspekt vil diskuteres efter den empiriske undersøgelse af anvendeligheden af begrebet naturværdi. De enkelte indikatorer vil placeres i forhold til den gennemgåede øko-antropocentriske skala. Dermed kan indholdet i indikatorerne lettere sættes i forhold til hinanden. De fem indikatorer udgør en pragmatisk opdeling af naturværdi, og er således operationaliseringen af begrebet. I den følgende diskussion vil dominerende natursyn trækkes frem og blive diskuteret Egenværdi Naturværdien egenværdi tager udgangspunkt i, at naturen har en værdi i sig selv. Her opfattes naturen som den vilde natur, der er uberørt af mennesket, og denne bør bevares. I denne opfattelse af natur genkendes det økocentriske natursyn, hvor naturen bør bevares, ikke kun for menneskernes skyld, men også for naturens egen skyld (Bruun, 2000: 151). Der vil i det følgende trækkes tre tekster frem, der beskriver sider af egenværdi. Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) benytter begrebet naturkvalitet i deres vurdering af, hvilken værdi naturen i et givent område har (Nygaard et al., 1999). Naturkvalitet beskrives af DMU ved fire kriterier: Vildhed: Den frie udfoldelse af de naturlige processer uden menneskelig påvirkning

48 46 Diskussion af naturværdi Oprindelighed: Benyttes her som uforanderlig og naturligt hjemmehørende Kontinuitet: Både i en tidslig og en rummelig dimension Autenticitet: Betyder her ægthed DMU s brug af naturkvalitet afspejler et syn på naturen som egenværdi. De fire kriterier opfattes som værende et udtryk for egenværdi, idet kriterierne lægger vægt på et områdes biologi og naturlighed. Schwarz og Thompson (1990) fremlægger et natursyn de kalder Nature ephemeral (ephemeral = flygtig). Naturen er i dette natursyn skrøbelig i den forstand, at selv den mindste forskydning af den økologiske ligevægt vil have store konsekvenser for økosystemet (Schwarz og Thompson, 1990: 5). Dette natursyn illustreres i figur 5.2. Figur 5.2: Nature ephemeral Figuren illustrerer hvordan naturen ved en lille forskydning vil komme ud af balance og have katatofale konsekvenser. Bolden repræsenterer økosystemet, mens stregen viser hvor let det er for økosystemet at komme ud af balance (Schwarz og Thompson, 1990: 5). Marten (2003) fremlægger et lignende natursyn, som han kalder Nature is fragile (fragile = skrøbelig). Økosystemet vil i dette natursyn let kunne skifte fra en tilstand, der er godt for mennesker, okay, til en tilstand der ikke er det, ikke okay. Princippet illustreres i figur 5.3 på modstående side. I dette ligger, at selv mindre ændringer af den naturlige tilstand vil forårsage irreversible ændringer af økosystemet (Marten, 2003: 123). Begge disse naturforståelser tager udgangspunkt i naturen som havende en egenværdi. Hvis en person prioriterer egenværdi højt, vil det medføre, at indgreb i naturen bør holdes på et minimalt niveau. Naturværdien mindskes således når naturområder bliver inddraget, for eksempel til økonomisk brug. Naturværdien vil være høj i forhold til de områder, som i lille eller ingen grad er blevet påvirket af mennesker Rekreativ værdi Ordet rekreativ betyder som tjener til hvile og afslapning, fx fritidsområder (Hansen og Löb, 2002). Rekreativ værdi dækker den værdi mennesker lægger i et område,

49 5.3 Operationalisering af de fem indikatorer 47 Ikke okay Okay Ikke okay Figur 5.3: Nature is fragile Figuren illustrerer hvordan naturen ved en lille forskydning vil kunne forblive inden for okay -området, mens en lidt større forskydning vil skubbe naturen ud af balance, til en tilstand der er ikke okay (Marten, 2003: 124). i kraft af hvordan de benytter området til rekreative formål. I dette ligger både de fysiske aktiviteter, og de mere æstetiske sider ved området. Naturen opfattes i forhold til rekreativ værdi som et rum, der er til rådighed til menneskelig udfoldelse i fritiden. I det følgende vil ét bud på rekreativ værdi som del af natursyn diskuteres. Derudover vil der argumenteres for vigtigheden af denne indikator i forhold til naturværdi. I natursynsfiguren i bilag E (Natursynsfigur) findes kategorien naturen som oplevelsesværdi. Den rummer de rekreative værdier, der kan være i naturen, for eksempel i forbindelse med friluftsliv. I samme bilag findes landskabspleje i forhold til naturen som oplevelsesværdi. Landskabspleje falder imidlertid uden for rekreativ værdi, idet det er en handling der bliver udført på et område. Mange forfattere nævner ikke det rekreative aspekt i forbindelse med natursyn. Dette kan skyldes, at rekreativ aktivitet netop går på brug af naturen, og ikke så meget på opfattelse af den. Imidlertid er det rekreative aspekt vigtigt i forhold til naturværdi, idet det siger noget om, hvor aktivt personen benytter det gældende område. I den nominelle definition af naturværdi indgår brug af området, netop af den grund, at dette kan illustrere konsekvenser af et givent indgreb i naturen. Det er svært at sige præcis hvilken naturopfattelse, der ligger til grund for den rekreative værdi. Det kan imidlertid antages, at folk der bruger et område rekreativt har et ønske om at bevare det område og de muligheder de har for at bruge det. På den anden side kan det antages, at dersom et indgreb øger individers mulighed for at anvende et område, eksempelvis ved anlæggelsen af en sø efter råstofindvinding, vil de være fortalere for indgrebet. Således kan et individ, der prioriterer rekreativ værdi højt ikke direkte indplaceres i øko-antropocentrisk skalaen i figur 5.1 på side 45, men befinder sig et sted på skalaen alt efter hvilket indgreb det er tale om, og hvilke argumenter individet bruger. Dersom rekreativ værdi prioriteres højt af en person, vil naturværdien ændres ved et indgreb i naturen, eftersom indgrebet forbedrer eller forværrer muligheden for at udføre aktiviteten/aktiviteterne. Indgrebets indvirkning på den rekreative værdi må for hvert enkelt indgreb bedømmes.

50 48 Diskussion af naturværdi Ressourceværdi Ressourceværdi indebærer, at naturen har værdi i forhold til hvad den kan give mennesket af ressourcer. Dette gælder især økonomiske gevinster i forbindelse med et indgreb i naturen, samt arbejdspladser i samme forbindelse. Ligeledes vil for eksempel råstoffer, der graves ud af jorden, give et område ressourceværdi. Naturen som ressource er vel diskuteret blandt diverse forfattere. I dette afsnit vil væsentlige argumenter fra disse diskussioner trækkes frem. Marten (2003) omtaler nature is durable (durable = holdbar) som det natursyn, hvor mennesker står over naturen, og følgelig har ret til at udnytte den som de vil. Ifølge dette natursyn behøver naturen ikke at blive beskyttet af mennesker, den er robust, og vil finde tilbage til en ligevægtstilstand, selv om dens ressourcer bliver udnyttet (Marten, 2003: ). Økosystemet vil ikke komme i ubalance, så længe menneskerne innoverer og/eller implementerer den nødvendige teknologi (Marten, 2003: ). Figur 5.4 illustrerer dette syn på naturen. Schwarz og Thompson (1990) fremlægger et lignende syn, som de beskriver som Nature benign (benign = mild, gunstig), som værende den natur, som altid vil finde tilbage til en ligevægt, lige meget hvad menneskerne foretager sig. Dette syn kan så siges at være en ekstrem variant af Martens figur. Okay Figur 5.4: Nature is durable Figuren illustrerer hvordan naturen altid vil finde tilbage til en ligevægt, lige meget hvad menneskerne foretager sig (Marten, 2003: 124). Ved at betragte naturen som ressource kommer det æstetiske i baggrunden, og den økonomiske gevinst, som et område kan give, træder frem som højeste prioritet (Knudsen, 1995: 44-46). Naturen bliver et instrument, der er til rådighed for menneskets udnyttelse. I bilag E (Natursynsfigur) beskrives dette natursyn som naturen som ressource for teknisk/økonomisk produktion, hvilket indikerer, at alle tiltag, der vedrører naturen, anskues i forhold til hvorvidt de tjener menneskets værdier og interesser. Mennesker med dette natursyn, og som prioriterer denne naturværdi højt, ligger klart i den antropocentriske ende af skalaen i figur 5.1 på side 45, idet de sætter mennesket over naturen. Hvis et menneske prioriterer ressourceværdi højt, vil naturværdien i forhold til et givent område stige, hvis der sker et indgreb i naturen, der kun gavner de økonomiske interesserer. Dette kunne eksempelvis være anlæggelsen af et vandkraftværk, der gavner lokalsamfundet økonomisk og giver arbejdspladser.

51 5.3 Operationalisering af de fem indikatorer Miljøværdi Miljøværdi finder sit udgangspunkt i et mere overordnet syn på naturen. I denne indikator af naturværdi ses der ikke udelukkende på det gældende område, idet det også vurderes hvilken indflydelse et lokalt indgreb har i en større sammenhæng. Naturen kan således godt udnyttes, men dette skal gøres på den mest miljøvenlige måde. Indikatoren miljøværdi er bredere end de andre indikatorer, idet naturværdien i et bestemt område betragtes i forhold til hvad der er godt for naturen på højere niveau, for eksempel på nationalt plan. Bæredygtig udvikling er et nøglebegreb i denne sammenhæng. Bæredygtig udvikling blev for alvor sat på den internationale politiske dagsorden, da rapporten Vår Felles Fremtid udkom i 1987 (Lafferty og Langhelle, 1995: 13). Den var resultatet af, at Gro Harlem Brundtland i 1983 blev bedt af FN s Generalsekretær om at stå i spidsen for en undersøgelse af disharmonien mellem globale miljøproblemer og økonomisk udvikling (UN kommissionen, 1987). Bæredygtig udvikling defineres af Brundtlandkommissionen som: En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidens generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (UN kommissionen, 1987: 51). Det er alle menneskers ansvar at sørge for, at dette sker. Der skal stadig være økonomiske vækst, men denne skal være mindre materiale- og energiintensiv, og være mindst mulig miljøbelastende (Carter, 2001). Miljøværdi kan illustrers ved figur 5.5, som omtaler udnyttelse af naturen som Nature is benign/perverse 1. Naturen kan tåle at blive udnyttet til en grænse, og det gælder om at holde indgrebet inden for okay -intervallet (Marten, 2003: 123). Ikke okay Okay Ikke okay Figur 5.5: Nature is benign/perverse Figuren illustrerer hvordan naturen kan tåle at økosystemet bliver forskudt inden for okay -intervallet, hvilket er rumlig (i forhold til Naturen er skrøbelig ) (Marten, 2003: 124). Miljøværdi kan ikke entydigt placeres i forhold til den øko-antropocentriske skala. Dette skyldes, at miljøværdi skal forstås i et bredere perspektiv. Hvis en person prioriterer miljøværdi højt, vil værdien i et område stige, hvis der eksempelvis anlægges et vandkraftværk, betinget af, at der ikke findes mere miljøvenlige alternativer, og at behovet for mere energi er udtalt. Miljøværdien i forhold til et område vil på samme måde 1 Benign: Forsyne os med alle de services vi ønsker. Perverse: Undlade at forsyne os med alle de services vi ønsker (Marten, 2003: 123).

52 50 Diskussion af naturværdi falde, hvis der kommer et indgreb, der kunne være undgået. Dette vidner om, at en person som vægter miljøværdi højt, kan være både modstander og tilhænger af et indgreb i naturen, afhængig af det perspektiv som indgrebet skal forstås i relation til Kulturel værdi Når det gælder et områdes naturværdi kan det virke underligt at kulturel værdi skal have en indflydelse. Erfaring fra tidligere indgreb i naturen understreger imidlertid vigtigheden af dette. Eksempelvis var der store konflikter i forbindelse med etableringen af et vandkraftværk i Alta elv i Nordnorge i 1970 erne. De store konflikter skyldtes blandt andet, at indgrebet influerede på områder, der havde en betydning for den samiske kultur (Sunde og Åsmund Lindal, 1981). I kulturel værdi har et område værdi i kraft af dets historie. Som eksempler på genstande, der kan tænkes at have indflydelse på et områdes tillagte kulturelle værdi, kan nævnes gamle jagtgrave, en sæter eller et mindesmærke (Ahler, 2002: 407). Derudover kan det være tale om et område, der har en speciel betydning for lokalbefolkningen, for eksempel en kirke, eller simpelthen et område hvor der bor mennesker. Dette er taget med fordi det har stor indflydelse på befolkningens opfattelse af indgrebet, hvis der sker en direkte påvirkning af enkeltindivider. Få forfattere beskæftiger sig med den kulturelle værdi som en del af natursynet, hvilket kan hænge sammen med, at kulturen normalt ikke appellerer til natursyn, men snarere til et bredere samfundssyn. I forhold til at etablere et begreb, der kan omfatte menneskers naturværdi, er den kulturelle værdi dog i højeste grad relevant, hvilket eksempelet fra Alta understreger. Hvis en person prioriterer kulturel værdi højt, vil naturværdien i et givent område synke, dersom der sker indgreb i naturen, der forringer områdets kulturelle minder og bygninger. Dersom sådanne områder er uberørte, vil området besidde en høj kulturel værdi Grafisk fremstilling af naturværdi I de foregående fem afsnit er indikatorer for begrebet naturværdi blevet gennemgået. Det er blevet diskuteret hvilke elementer, der hører ind under hver indikator, med baggrund i forskellige forfatteres inddeling i natursyn. Elementer, der ikke er kommet med i denne opdeling, falder uden for den nominelle definition af naturværdi. Baggrunden herfor kan findes i forskelle mellem de to begreber natursyn og naturværdi, hvor førstnævnte har en overordnet tilgang til menneskets betragtning af naturen som helhed, mens sidstnævnte henvender sig til ét bestemt område, og inkluderer både natursyn og brug i forhold til dette. I figur 5.6 på næste side illustreres begrebet natursyn i operationaliseret form.

53 Kulturel værdi Ressourceværdi Miljøværdi Naturværdi Rekreativ værdi Egenværdi Figur 5.6: Operationalisering af naturværdi med de fem indikatorer. Figuren illustrerer begrebet naturværdi

54

55 6 Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune I dette kapitel vil undersøgelsesområdet, Skjåk kommune, blive præsenteret. Kommunen ligger i Norge og er valgt som undersøgelsesområde, på baggrund af anlæggelsen af et nyt vandkraftværk i kommunen. Hovedformålet med at anvende Skjåk kommune som undersøgelsesområde er, at behandle begrebet naturværdi i forhold til en praktisk case. For at kunne gøre dette på en grundig måde er det nødvendigt at have en forståelse af det område, hvor indgrebet i naturen sker, hvad indgrebet består i, hvad konsekvenserne af indgrebet er, samt hvilke typer holdninger, der var dominerende under beslutningsprocessen. Kapitlet starter med en arealanalyse af Skjåk kommune, som skal give indtryk af, hvilken type område Skjåk kommune er. Derefter vil nedbørsforhold og Øvre Otta elvs årstidsvariationer beskrives. Dette gøres for yderligere at vise, hvilket slags område Skjåk kommune er. Desuden er viden om elvens løb væsentlig for forståelsen af den indvirkning, vandkraftværket vil have på elven. Efter denne gennemgang vil selve indgrebet i forhold til etablering af vandkraftværket beskrives, først de tekniske installationer, dernæst konsekvenser. I forhold til den konkrete beskrivelse af indgrebet vil pointer fra Konsekvensutredningen (KU) 1 fra vandkraftudbygningen ved Øvre Otta inddrages. I sidste del af kapitlet vil beslutningsprocessen, der ledte op til vedtagelsen af vandkraftudbygning, blive gennemgået, i denne forbindelse vil argumenter for og imod vandkraftværket på lokalt niveau opridses. Afslutningsvis vil de enkelte indikatorer af det operationaliserede naturværdibegreb blive gennemgået specifikt i forhold til hvordan de indgår i Skjåk kommune. 6.1 Arealanalyse Skjåk kommune ligger i Oppland fylke (amt) i Norge. Skjåk kommune er 2079 km 2 og har et indbyggertal på 2393 mennesker (Statistik sentralbyrå, 2004). Befolkningstætheden i kommunen er forholdsvis lav, med 1,2 mennesker per km 2. I tillæg bor kun 24 % af 1 Konsekvensutredning er det norske ord for miljø- og konsekvensvurdering.

56 54 Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune indbyggerne i tæt bebyggede områder, mod 54 % i Oppland fylke og 76 % i gennemsnit i Norge (Statistik sentralbyrå, 2004). Figur 6.1: Oversigtskort over Skjåk kommune Kortudsnittet viser Skjåk kommune. Ækvidistancen er 100 m. Områder over 1000 moh er markeret. Desuden er det markeret i hvilken del af kommunen, hvor hovedparten af befolkningen bor. Baggrundskort fra (NVE-atlas, 2004). Den røde streg er det tværsnit, som er illustreret i nederste venstre hjørne. I grafen er nord til højre og syd til venstre. Lavet ud fra 2 cm kort (Statens Kartverk, 1986). Skjåk kommune ligger i den del af Norge, hvor der er de højeste fjelde, og højdeforskellen mellem højfjeldet og dalene præger landskabet, se figur 6.1. Byen Bismo ligger i dalbunden, cirka 400 moh, mens store dele af kommunens areal ligger på over 1000 moh. Kommunen er præget af en dal, Øvre Otta dalen, der går i retningen øst-vest. I bunden af denne dal løber Øvre Otta elv. Bismo er centrum i Skjåk kommunen, hvor butikker og vigtig institutioner er samlet. Den resterende bebyggelse og landbrug strækker sig langs elven (Felttur, 2004). Grafen i figur 6.1 viser et tværsnit af Øvre Otta dalen, og det fremgår, at kulturlandskabet, med landbrug, vej og bebyggelse, findes i dalbunden. Skellet mellem skov- og landbrugsarealerne er betinget af terrænhældningen og

57 6.1 Arealanalyse Figur 6.2: Typisk skovbeplantning Nåle- og birketræer er de hyppigst forekomne trætyper, hvilket kan skimtes i baggrunden. Figur 6.3: U-dal i Skjåk kommune Billedet viser Øvre Otta dal. Billedet er taget mod øst (Skjåk kommune, 2004). jordbundsforhold (Felttur, 2004). Det blev observeret, at landbrugene i Skjåk kommune generelt er præget af små gårde, set i forhold til danske forhold. Der bliver hovedsageligt dyrket byg og kartofler, og der findes store græsarealer som typisk bruges til afgræsning (Felttur, 2004). Trægrænsen går ved cirka moh. Skovbevoksningen består hovedsagligt af nåleog birketrær, se figur 6.2. Andre steder er skråningerne meget stejle. Der blev observeret tydelige tegn på, at fjeldene bliver nedbrudt, idet der ligger store mængder løst materiale for foden af dem, også kaldet ur. Nordeuropas største stenur ligger i Skjåk kommune (Felttur, 2004). Øvre Otta dal er blevet skåret ned i fjeldet af gletschere. Gletscherdale er typisk uformet (Strahler og Strahler, 1992: 420). I Skjåk kommune genfindes denne u-form, se figur 6.3. Dalsiderne, hvor gletscheren hvilede på, er blevet kraftigt eroderet af frostsprængninger og isens bevægelser. Disse mekanismer er med til at skabe de stejle dalsider. Dette 55

58 56 Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune Figur 6.4: Skurestriber Striberne i stenen er frembragt af gletschere, pilen viser isenes bevægelsesretning. Billedet er taget i Skjåk kommune, ved Rauddalsvatnet. giver en karakteristisk og forholdsvis lige dal, hvor det kan ses, hvilken rute gletscheren har haft. Dette kan også ses på skurestriber, som er et direkte resultat af gletscherens sandpapirseffekt mod grundfjeldet (Strahler og Strahler, 1992: ), se figur 6.4. Skjåk kommune er altså en fjeldkommune, hvor store dele af kommunen består af højfjeld. I den største dal finder de menneskelige aktiviteter sted. I dalen er det muligt at dyrke jorden og det er her befolkningen bor (Felttur, 2004). 6.2 Øvre Otta elv I dette afsnit vil først nedbørsforhold i Skjåk kommune blive beskrevet. Nedbøren er først og fremmest relevant i forhold til elvens vandføring gennem året. Efter beskrivelsen af nedbørsforholdene vil dette relateres til Øvre Otta elvs årstidsvariation. Viden om elvens løb er væsentlig for forståelsen af udbygning af vandkrafts indvirkning på elven. Én af de klimatiske målestationer i Skjåk kommune er det sted i fastlands-norge, hvor der gennemsnitlig regner mindst, nemlig 278 mm om året (MET, 2004). Der går et vejrskæl midt gennem kommunen, således at den østlige del af kommunen får mindst nedbør, mens den vestlige del modtager mm nedbør årligt (MET, 2004); (Felttur, 2004). Grunden til den begrænsede nedbør er, at Skjåk kommune ligger i regnlæ. Dette skyldes orografisk nedbør, som typisk forekommer i områder hvor havluft presses ind over fjeldområder på land, som det sker i Vestnorge (Burcharth og Willemoes Jørgensen, 1976: 13). Nedbøren har betydning for vandføringen i Øvre Otta elv, denne sammenhæng vil derfor blive gennemgået i det følgende. Vandføringen i Øvre Otta elv er betinget af to faktorer. For det første er den betinget af den nedbør, som falder i løbet af året. Som vist i ovenstående afsnit er der i den østlige del af kommunen begrænset mængde nedbør. Længere mod vest er der

59 6.3 Vandkraftudbygningen - indgrebet 57 mm nedbør årligt. Elven løber fra vest mod øst, og nedbøren fragtes dermed fra de mere nedbørsrige egne gennem dalen. På grund af, at undergrunden i Skjåk kommune består af fjeld, kan det antages, at det topografiske opland stort set er sammenfaldende med det hydrologiske opland. Dette skyldes, at fjeld er uigennemtrængeligt, hvorfor afstrømningen sker på overfladen eller i overfladenære jordlag (Strahler og Strahler, 1992: 299). Det ses i bilag F (Topografisk opland), at det hydrologiske opland ligger i den vestlige del af kommunen, og mod vest er det stort set begrænset af kommunegrænsen, hvorfor nedbørsmålinger for Skjåk kommune beskriver nedbørsforhold for Øvre Otta elv. Det er imidlertid ikke nedbøren i form af regn, der har mest indflydelse på vandføringen i Øvre Otta elv. Når nedbøren falder som sne, vil den først bidrage til overfladeafstrømning på det tidspunkt, hvor sneen begynder at smelte. Heraf følger, at smeltevandsfloders vandføring er størst om sommeren og begrænset om vinteren (Galsgaard, 1998: 61). Dette kan illustreres ved at undersøge en hydrograf af elven. På figur 6.5 ses vandføringen for Øvre Otta elv, målt ved Ofossen cirka 2 km øst for Bismo. Figur 6.5: Hydrograf for Ofossen Middelugeværdier år Ofossen ligger nedstrøms for det berørte område, og det kan ses på figur 6.6 (ODIN 3, 2004). På figuren ses det, at vintervandføringen (fra november til maj) ligger forholdsvis stabilt på 20 m 3 /sec, hvorimod vandføringen om sommeren (især juni og juli) er over otte gange så stor. Temperaturstatistik viser, at den gennemsnitlige temperatur fra november til april ligger under frysepunktet (MET, 2004). Hydrografen, sammenholdt med temperaturdata og det faktum at det meste af det hydrologiske opland ligger på højfjeldet, beviser, at det er smeltevand, der står for de store årstidsvariationer i vandføringen i Øvre Otta elv. 6.3 Vandkraftudbygningen - indgrebet Dette afsnit vil beskrive de tekniske installationer i forbindelse med vandkraftudbygningen. Formålet er at give et overblik over, hvilke tekniske indgreb, der sker i forbindelse med vandkraftudbygningen, for senere at kunne bedømme konsekvenserne.

60 58 Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune Anlægsperioden for udbygningen er beregnet til fem år og seks måneder, og vil kræve en arbejdsstyrke på cirka 300 personer. Vandkraftudbygningen består af to dæmninger, hvoraf den ene er bygget, samt to kraftværker og tunneler (NVE 1, 2004). Beskrivelsen vil i dette afsnit starte ved Rauddalsvatnet, og derefter følge vandets løb gennem dalen, og beskrive indgrebene som de kommer. Gennem beskrivelsen vil det refereres til stedsnavne, der kan genfindes i kortet på figur 6.6. Figur 6.6: Øvre Otta kraftudbygningen Kortet viser blandt andet de geografiske placeringer af de to kraftværker ved Framruste og Øyberget (NVE-atlas, 2004); (KU, 1995). Rauddalen, hvor Rauddalsvatnet ligger, har fået sit navn på grund af stor forekomst af olivin i bjerget, der bliver rødt når det kommer på overfladen og reagerer med ilt (raud = rød) (Felttur, 2004). Rauddalen er en langstrakt, smal u-dal med to karakteristiske spidse toppe på hver side af mundingen i øst. Allerede i år 1942 blev dæmningen i Rauddalen påbegyndt, hvorved søen Rauddalsvatnet blev dannet. På figur 6.7 på modstående side kan dæmningen ses, samt Rauddalsvatnet mod vest. Dæmningen blev placeret øst i Rauddalen, hvor dalen er smallest. Formålet med at bygge dæmning netop her var at regulere vandmængden for den nedre del af elvene Lågen og Glomma 2 hvor der allerede var anlagt vandkraftværker. Dæmningen skulle sikre, at der var tilstrækkelig vintervandføring til disse kraftværker, se bilag B (Interview med Hans Krogstad). Ved udbygningen af Øvre Otta kraftværket vil Rauddalsvatnet blive udnyttet. Der udgraves en tunnel fra Rauddalsvatnet, som skal føre vand ned til Framruste kraftværket. Mellem Rauddalsvatnet og Framruste kraftværk er der et fald på cirka 325 m. Tunnelen er cirka 5,6 km lang, og har et tværsnit på cirka 20 m 2 (NVE 1, 2004). Framruste 2 Otta elv møder Lågen elv for enden af Ottadalen, hvorefter elven kaldes Lågen. Vandet fra Lågen møder Glomma først på breddegrad med Oslo (Norgesglasset, 2004).

61 6.3 Vandkraftudbygningen - indgrebet 59 Figur 6.7: Rauddalsvatnet Til venstre: Rauddalsvatnet mod vest, dæmningen ligger bag klippe til højre i billedet. Til højre: Dæmningen, der har skabt Rauddalsvatnet. kraftværk bliver bygget inde i fjeldet, i et område, hvor der hovedsageligt er nåleskov og ingen bebyggelse (Felttur, 2004). Videre ned langs elven bliver der anlagt en dæmning ved Heggebottvatnet, se figur 6.8. Opdæmningen vil resultere i en hævning af vandstanden i Heggebottvatnet på optil 4 m, og vandhøjden i søen kan reguleres i den øverste meter (NVE 1, 2004). Variation i vandstanden forekommer også uden dæmningen, på grund af den varierede vandføring gennem ét år. Hævningen af vandstanden skaber en større sø end der tidligere har været. Blandt andet bliver en mindre ø lagt under vand, foruden de udvidede søbredder. I alt bliver cirka 0,3 km 2 lagt under vand (Felttur, 2004). I denne forbindelse er cirka 800 m af vejen lagt om, og den nye søbred er blevet fladet ud (NVE 1, 2004). Figur 6.8: Heggebottvatnet Til venstre: Etableringen af dæmningen ved Heggebottvatnet. Til højre: Billede af Heggebottvatnet, hvor vandstanden vil blive hævet. Fra Heggebottvatnet sprænges der en 3,4 km lang tunnel ned til Øyberget kraftværk. Faldhøjden bliver på 150 m (NVE 1, 2004). Øyberget kraftværk bliver, ligesom Framru-

62 60 Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune ste kraftværk, bygget inde i fjeldet. I modsætning til Framruste kraftværk, er Øyberget kraftværk et besøgskraftværk, med museum med tema om vandkraft og vand som ressource. I tillæg bliver det mulighed for at besøge kraftværket inde i fjeldet. Øyberget kraftværk ligger omkranset af nåleskov, tæt på bebyggelse, hovedvejen og en campingplads. Vandet vil føres ud fra Øyberget kraftværk og ned i Dønfossen, som er en populær turistattraktion. Øyberget kraftværk har en kapacitet på 75 m 3 /sec, hvilket gør det større end Framruste kraftværk, der har en kapacitet på 7 m 3 /sec (NVE 1, 2004). Ved udgravningen af tunnelerne bliver der i alt m 3 stenmasse, der skal omplaceres. Ved Framruste kraftværk vil denne stenmasse benyttes som materiale til vejbyggeri og lignende. Ved Øyberget kraftværk vil stenene blive placeret ved indgangstunnelen, hvor de vil blive tilrettelagt som rasteplads og tilplantet (Felttur, 2004). Den elektricitet, der bliver produceret, vil blive overført til Vågåmo transformatorstation gennem kraftledninger (NVE 1, 2004). Der vil anlægges kraftledninger fra Framruste kraftværk til Øyberget kraftværk og derfra videre til Skjåk 1 kraftværk 3, se figur 6.9. Herfra vil kraftledningerne føres via det eksisterende tracé til Vågåmo. Den eksisterende kraftledning har kapacitet til at klare 66 kv, hvor de nye kraftværker kræver en kapacitet på 132 kv. Derfor vil masterne blive skiftet ud med større master, og rydningen af skov under ledningerne bliver udvidet fra 18 m til mellem 24 og 26 m (NVE 1, 2004). Figur 6.10 på næste side viser hvordan skoven bliver påvirket i forbindelse med kraftlinien. Aursjoen Bismo Vågåmo Kraftledning Skjåk 1 Foto 17 km N Figur 6.9: Kraftlinien Ledningsføringen fra kraftværkerne i Skjåk kommune til Vågåmo i Vågå kommune. Kraftledningen vest for Skjåk 1 bliver ny-etableret. Data fra (NVE-atlas, 2004). Foto af tracé kan ses på figur Vandkraftudbygningen - konsekvenser I det følgende vil udvalgte konsekvenser, som er omtalt i KU en, kort blive skitseret. Formålet er at give et indblik i, hvilke konsekevnser udbygnigen af vandkraftværket har for lokalområdet. Da KU en er lavet for den oprindelige udbygninsplan, er der flere af 3 Skjåk 1 er et kraftværk, der allerede er opført i Skjåk kommune, og som udnytter faldet fra Aursjoen

63 6.4 Vandkraftudbygningen - konsekvenser 61 Figur 6.10: Tracé Kraftlinien kan ses på billedet som striben der går op langs dalsiden. konsekvenserne, som kan forventes at få et mindre omfang end beskrevet i KU en. I KU en er skitseret konsekvenser om blandt andet forhold vedrørende elven, jordbrug og skovbrug, flora og fauna, kulturminder, samt naturfag og friluftsliv (KU, 1995: 21-47). Der står desuden at Den planlagte udbygning vil i begrænset grad berøre vigtige geofaglige, botaniske, vildtbiologiske eller ferskvandsbiologiske forekomster. (KU, 1995: 29) (oversat til dansk). Det er dog registreret lokale områder, som vil blive negativt påvirket i forhold til oplevelsesværdien (KU, 1995: 29). I det følgende vil der blive lagt vægt på at beskrive konsekvenser i forhold til vandføringen i elven, etableringen af Heggebottvatnet, kraftledningerne, samt stendyngerne. Grunden til at der lægges vægt på disse konsekvenser er, at de alle knytter sig til oplevelsesværdien i landskabet. Vandføring I KU en bliver det nævnt, at den ændrede vandføring berører oplevelsesværdien af elven (KU, 1995: 30), hvilket underbygger vigtigheden af en forståelse af dette emne. Dette skyldes, at fokus i denne rapport er på lokalbefolkningens naturværdi i relation til udbygningen af vandkraftværket. Når vandkraftudbygningen er færdigudbygget vil det få konsekvenser for vandføringen i elven. På figur 6.11 på den følgende side er det vist i hvilke områder, der sker en ændring. I det følgende vil det blive behandlet, hvad denne ændring betyder for vandføring. På figuren ses to strækninger, hvor der ved etableringen af vandkraftværket vil blive reduceret vandføring, idet vandet her løber inde i fjeldet til de to kraftværker. I Dønnfossen bliver der en reduktion på % og i Høgfossen cirka 75 % i forhold til sommermånederne (juni til september), hvor der normalt er mest vand (NVE 1, 2004). At reduktionen er mindre i Dønnfossen skyldes tilløbet fra sideelven Ostri. Minimumsvandføringen i Framruste elv og Høgfossen kan ses i tabel 6.1 på næste side. Af tabellen fremgår det at Framruste elv bibeholder sin minimumsvandføring om sommeren, samt at samme vandføring indføres om vinteren. Høgfossens minimumsvandføring vil ligge

64 62 Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune Figur 6.11: Ændret vandføring 2004); (KU, 1995). Kortet viser hvor vandføringen ændres (NVE-atlas, mellem 0,25 og 2 m 3 /sec, og vandføringen vil være højest om sommeren, hvor vandføringen i elven er størst (Gjertsen, 2004). For Framruste elv bliver der altså sikret en minimumsvandføring året rundt, som ikke er mindre end før. Høgfossens vandføring fulgte førhen årsvariationen. Efter etableringen af vandkraftværket vil der være en vandføring på. Der vil også være ændring af vandføringen ud over de markerede områder, idet det vil være en kontrolleret vandmængde, der slippes gennem turbinerne, hvorved vandføringen sandsynligvis vil blive mere jævn, end tilfældet er nu. Dette skyldes, at opdæmningen giver mulighed for at vandet kan opmagasineres i perioder med stor vandføring og åbne for vandgennemløbet i tørre tider. Magasineringskapaciteten i Heggebottvatnet er lille i forhold til den vandmængde der bliver tilført og derfor vil der stadig forekomme en hvis variation i vandmængden (Gjertsen, 2004). Tabel 6.1: Minimumsvandføring. Fordelt på sommer, vinter, før og efter. Enheden er m 3 /sec (Gjertsen, 2004). Elv Vinter (før) Sommer (før) Vinter (efter) Sommer (efter) Framrusteelv Ingen begrænsninger ,35 0,35 Høgfossen Alm. årsvariation Alm. årsvariation 0,25 2 El-produktionen varierer over året, hvilket kan ses i tabel 6.2 på modstående side. Variationen skyldes, at Rauddalsvatnet fungerer som magasin, der om vinteren sikrer vand til Framruste kraftværks produktion (NVE 1, 2004). Det kan ses på figur 6.5 på side 57 at vandføringen var størst om sommeren, men ved at magasinere vandet i Rauddalsvatnet kan det sikres at der kan produceres el om vinteren. Typisk er elpriserne i Norge højre om vinteren og derfor vil der være økonomiske fordel herved.

65 6.4 Vandkraftudbygningen - konsekvenser 63 Tabel 6.2: Årlig el-produktion. Fordelt på sommer og vinter (NVE 1, 2004). Vinter GWh Sommer GWh Sum GWh Framruste Øyberget Sum Heggebottvatnet Ved opdæmningen af Heggebottvatnet bliver, som nævnt, et større areal inddraget. Mest kontroversielt er det, at en ø bliver permanent oversvømmet (KU, 1995: 31). På denne ø findes en sumpskovstype, som sandsynligvis har sin vesligste udbredelsesgrænse netop her (KU, 1995: 32). Elgens græsningsareal vil envidere blive noget reduceret, men dette vil ikke være kritisk. Derudover vil oversvømmelsen af øen fjerne rugepladser for ænder og vadefugle (KU, 1995: 32). Ved opdæmningen af Heggebottvatnet bliver vandet mere stillestående, hvorved faunaen i vandet vil ændres i forhold til det stillestående vand (KU, 1995: 34). Konsekvenserne for fisk vil eksempelvis være små (KU, 1995: 41). Konsekvenserne vurderes alt i alt til at være små, og positive og negative konsekvenser opvejer i høj grad hinanden (KU, 1995). Kraftledninger Kraftledningerne har små eller ingen konsekvenser for dyrelivet (KU, 1995: 32-33). Blandt andet Norges Naturvernforbund gjorde indsigelse i forhold til dette (ODIN 3, 2004), idet de mener kraftledningerne vil have en barriereeffekt i forhold til rensdyrs trækruter. Dette er der imidlertid blevet argumenteret imod blandt lokale kendere (Fjukenlæserbreve, 1999), og det er desuden blevet observeret hvordan rensdyrene frit passerede under krafftlinjen, se bilag B. Stentip Af de mere synlige konsekvenser er stentippene, især den permanente ved Øyberget kraftværk. Denne vil tilplantes og der vil etableres rasteplads på den (Felttur, 2004). Når stentippen er tilgroet, vil den være svær at skelne fra resten af området, men det vil vanskeligt kunne skjules at den ikke er naturlig (Felttur, 2004). Generelt er der få konsekvenser, og de konsekvenser der er, er forholdsvis små. Især efter halveringen af udbygningen er konsekvenserne kommet ned på et minimum. Imidlertid står der i KU en, at der er negative konsekvenser i forhold til friluftsliv, især i forhold til oplevelsesværdien (KU, 1995: 35).

66 64 Undersøgelsesområdet - Skjåk kommune 6.5 Beslutningsprocessen og holdninger i lokalsamfundet For yderligere at udbygge den lokale viden inden selve spørgeskemaundersøgelsen bliver analyseret, vil dette afsnit tage udgangspunkt i beslutningsprocessen frem mod at der blev givet tilladelse til vandkraftudbygning. Gennemgangen vil have fokus på hvad der foregik i lokalsamfundet. Dette har til formål at gøre klart, hvordan fronter for og imod kraftudbygning opstod og hvordan stemningen i området var i den aktuelle periode. Indsigt i dette vil give et praj i forhold til spørgeskemaundersøgelsens resultat. I forhold til KU en står der at lokalbefolkningens holdning ikke er blevet undersøgt, men det anbefales, at dette gøres. KU en understreger behovet for en undersøgelse, der inddrager lokalbefolkningen (KU, 1995: 37) Den formelle beslutningsproces Den formelle beslutningsproces hvad angår vandkraftværket foregik på nationalt plan. Udover offentlige høringer, havde lokalsamfundet i Skjåk kommune ingen reel indflydelse på at fremme eller stoppe udbygningen, kun til at sige deres mening, se bilag B (Interview med Hans Krogstad) og bilag C (Interview med Per Steinar Løkken). Tabel 6.3 giver en oversigt over vigtige årstal i beslutningsprocessen. Tabel 6.3: Milepæle for beslutningen af kraftudbygningen (ODIN 4, 2004). Årstal Begivenhed 1995 KU for udbygning bliver udarbejdet (KU, 1995) Tre kraftselskaber (Kraftlaget Opplandskraft, Tafjord Kraftselskap og Glommens og Laagens Brukseierforening) ansøger om tilladelse (konsetion) til at bygge to kraftanlæg, Glitra og Øyberget, i Øvre Otta, med en produktion på cirka 1070 GWh og sender en KU ind. Dette kommer ud til høring, som sluttes i sidst på sommeren med ca. 100 indsigelser Norges vassdrags- og energidirektorat (NVE) giver indstilling om at tilladelse skal gives til et noget reduceret projekt (70 GWh mindre) Olje- og energidepartementet afslår ansøgning om anlæggelse af kraftværk (ODIN 3, 2004). Ansøgere kræver sagen fremlagt for Stortinget. Regeringen sender sagen til Stortinget og anbefaler afslag Stortinget åbner for halv udbygning (525 GWh/år) De tre kraftselskaber ansøger om halv udbygning, NVE giver indstilling til Olje- og energidepartementet (NVE 1, 2004) Regeringen giver de tre kraftselskaber tilladelse til halv udbygning.

67 6.5 Beslutningsprocessen og holdninger i lokalsamfundet 65 Selvom beslutningen om kraftudbygning foregik på nationalt plan, var der stor interesse, både for og imod på lokalt plan. Mange havde en mening om emnet, og debatten gik heftigt (Fjuken-læserbreve, 1999). Allerede inden den formelle ansøgning om udbygning blev sendt fra kraftselskaberne, havde den daværende borgmester i Skjåk kommune, Hans Krogstad, forhandlet med kraftselskaberne for at opnå en gunstig økonomisk aftale for kommunen, i tilfælde af en kraftudbygning. Det lykkedes ham at få en aftale i hus, hvor Skjåk kommune ville få 7 % af den producerede el-kraft, som de frit kan sælge. Kommunen gik således ind for at bygge kraftværk i Skjåk kommune, se bilag B (Interview med Hans Krogstad). Men idet kommunen ikke var det bestemmende organ i denne sammenhæng, havde dette lille eller ingen indflydelse på beslutningsprocessen. Som det fremgår af tabel 6.3 på forrige side, blev den oprindelige plan afslået i Grundene hertil var blandt andet, at både 0-alternativet 4 og andre alternativer til fuld udbygning var mangelfuldt beskrevet i KU en (ODIN 3, 2004); (KU, 1995: 15-16). Som medvirkende faktor til afslaget var, at den oprindelige plan havde tilknyttet seks sideelve, hvilket ville medføre store konsekvenser for den omkringliggende natur. Eksempelvis ville vandføringen i Billingsdalen, en dal udnyttet til sæterdrift, blive kraftigt reduceret (ODIN 3, 2004). På figur 6.12 ses hvordan den oprindelige plan var tænkt. Figur 6.12: Oprindelig udbygningsplan På kortet ses de seks sideelve Føysa, Tora, Vulu, Måråi, Åfotgrovi og Glitra. Framruste kraftværk var ikke en del af den oprindelige plan, men er kommet i stedet for Glitra kraftværk (KU, 1995). Vern Øvre Otta, en lokal gruppe som gik imod udbygningsplanerne, blev i denne periode dannet, ligeledes blev en interessegruppe for udbygning. Efter afslaget i 1998 arbejdede blandt andre Skjåk kommune for at få reduceret udbygning, hvilket der i En obligatorisk del af en miljø- og konsekvensvurdering, hvor konsekvenser af intet indgreb beskrives.

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere