Intern vejledning til slutbrugerundersøgelser. Juni rigsrevisionen. i Rigsrevisionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern vejledning til slutbrugerundersøgelser. Juni 2013. rigsrevisionen. i Rigsrevisionen"

Transkript

1 Intern vejledning til slutbrugerundersøgelser i Rigsrevisionen Juni 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen

2 I N T E R N V E J L E D N I N G T I L S L U T B R U G E R U N D E R S Ø G E L S E R I R I G S R E V I S I O N E N Indholdsfortegnelse Forord... 1 I. Hvad er en slutbruger?... 2 II. Hvornår er en undersøgelse en slutbrugerundersøgelse?... 3 III. Hvordan kan vi få viden om slutbrugere?... 4 IV. Inspirationsværktøj til slutbrugerundersøgelser... 7 Faktaark eksempler på beretninger med slutbrugerfokus... 9

3

4 F O R O R D 1 Forord Det er Rigsrevisionens strategi, at vi skal fokusere på de borgernære ydelser. I 2013 er det et internt resultatkrav, at mindst 25 % af de beretninger, som vi selv igangsætter, handler om borgernære områder. Hvad mener vi, når vi siger, at beretningerne skal handle om borgernære områder? Formålet med denne vejledning er at skabe klarhed over begreberne og give konkrete input til, hvordan sådanne undersøgelser kan gribes an. Målet med de borgernære beretninger er at undersøge, hvordan den offentlige forvaltning faktisk virker i yderste led hos borgerne. Disse borgere er slutbrugere af ydelser, service og kontrol. Slutbrugere kan fx være landmænd, som får kontrolleret, at de behandler deres besætninger efter reglerne, og studerende, som modtager undervisning. Når vi aktivt undersøger eller formidler viden om slutbrugeres adfærd og/eller konsekvenser for slutbrugere, er undersøgelsen borgernær. Det er åbenlyst, at ikke alle vores beretninger skal inddrage viden om slutbrugeres adfærd og konsekvenser for dem. Men når det er relevant, så kan ndtænkes i alle faser af en beretning i planlægningen, i forundersøgelse, i selve undersøgelsen og ikke mindst, når resultaterne skal formidles. I formidlingen kan et slutbrugerfokus hjælpe med at gøre beretningerne mere konkrete og dermed nemmere at forstå. Denne vejledning kan bruges som inspiration til at få slutbrugere med i alle faserne. I øvrigt kan vejledningen også bruges til, hvad man kan kalde metaslutbrugerundersøgelse, hvor vi undersøger, hvordan forvaltningen arbejder med at inddrage slutbrugeres perspektiv, fx i forhold til, hvordan ny lovgivning udformes. Vejledningen afsluttes med en række eksempler på beretninger, som på meget forskellige måder har inddraget viden om slutbrugeres adfærd og/eller konsekvenser for slutbrugere. Eksemplerne stammer både fra vores egne beretninger og fra beretninger fra den engelske rigsrevision (NAO) og den norske rigsrevision (Riksrevisjonen). For hvert eksempel er et tilhørende bilag, der beskriver, hvordan ndgår i undersøgelsen, hvilke metoder der er anvendt, og hvilke konkrete læringspunkter om slutbrugervinklen vi kan uddrage fra dem. Oversigten fungerer også som en opsummering af vejledningen. Man kan derfor vælge at læse vejledningen i sin helhed eller gå direkte til oversigten for at få inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan man kan tilrettelægge og gennemføre større undersøgelser med fokus på slutbrugere. God fornøjelse! Lone Strøm

5 2 H V A D E R E N S L U T B R U G E R? I. Hvad er en slutbruger? Begrebet slutbruger opfatter vi forskelligt, og der eksisterer ikke velafgrænsede definitioner af, hvad en slutbruger er. Definitionen her er derfor vores tilgang. Den giver en klar opdeling mellem, hvem der er slutbruger, og hvem der ikke er, så vi kan få et fælles udgangspunkt for at undersøge perspektiver for borgere og virksomheder. Vores slutbruger er den, som er modtager af en ydelse, anvender et produkt eller bliver udsat for en kontrol mv. Når Rigsrevisionen udarbejder større undersøgelser, er borgere og virksomheder i mange tilfælde slutbrugere af det, vi undersøger. Fx er ledige slutbrugere af aktivering, og håndværksvirksomheder mv. er slutbrugere af myndighedernes kontrol med sikkerheden på byggepladser. Borgere og virksomheder er slutbrugere af offentlige ydelser. Eksempler på undersøgelser, som aktivt inddrager viden om borgere som slutbrugere, er fx NAO s undersøgelse af markedet for ældrepleje (se faktaark 3). NAO undersøger, om ældre borgere opnår god og effektiv ældrepleje ved selv at kunne vælge mellem forskellige ydelser. I undersøgelsen indgår bl.a. kvalitative interviews med 48 ældre, som har et personligt budget til at købe ældrepleje for. Interviewene indgår som revisionsbevis i forhold til at vurdere, om borgerne er i stand til effektivt og frit at købe deres ældrepleje ved hjælp af de personlige budgetter. Et andet eksempel er Rigsrevisionens beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ser på, om aktiveringen rent faktisk har bragt den enkelte kontanthjælpsmodtager i beskæftigelse (se faktaark 6). Medarbejdere i forvaltningen kan ikke betragtes som slutbrugere, da de er en del af det offentlige system. Medarbejdere kan imidlertid være en kilde til at undersøge, hvordan den offentlige service påvirker slutbrugerne. Det gælder særligt frontmedarbejderne, der har direkte kontakt til borgere eller virksomheder, idet de yder en offentlig service eller udfører en kontrol. Fx i Rigsrevisionens beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene, der bl.a. ser på, om læger og sygeplejersker oplever, at de landsdækkende krav om kvalitetsmålinger og registreringer er relevante og gavnlige for kvaliteten af behandlingen af patienterne (se faktaark 8). I nogle undersøgelser vil det være relevant at inddrage både slutbrugere, fx landmænd, hvis forbrug af pesticider kontrolleres af myndighederne, og de frontmedarbejdere, som foretager kontrollen. Det gjorde NAO i undersøgelsen om vandforurening. Her undersøgte NAO myndighedernes indsats for at få landmænd til at ændre adfærd og forurene mindre, bl.a. gennem interviews og spørgeskemaer til en række kontrollanter. Samtidig inddrog de landmændene for at forstå, hvorfor de alligevel ikke reducerede deres forurening, bl.a. via en spørgeskemaundersøgelse (se faktaark 13).

6 H V O R D A N K A N V I F Å V I D E N O M S L U T B R U G E R E? 3 II. Hvornår er en undersøgelse en slutbrugerundersøgelse? Slutbrugere kan spille forskellige roller i en undersøgelse. Figur 1 viser de forskellige roller, som slutbrugere kan spille i en undersøgelse, og hvad det betyder for, om der tale om en slutbrugerundersøgelse. Figur 1. Slutbrugeres rolle i en undersøgelse (skal skæres væk) Ikke-slutbrugerundersøgelse Slutbrugerundersøgelse Slutbrugere motiverer til, at vi udarbejder undersøgelsen Slutbrugere indgår som eksempel på fund/konklusioner Delmål om slutbrugeres adfærd eller konsekvenser for slutbrugeren Figur 1 viser, at slutbrugere kan indgå som motivation for at udarbejde en undersøgelse, fx: Det er vigtigt, at togene kører til tiden, så passagerne kan regne med at være på arbejde til tiden eller Stofmisbrug har store personlige konsekvenser for misbrugere og deres pårørende. ( ). Rigsrevisionen har derfor fundet det væsentligt at undersøge, om Sundhedsministeriet og Socialministeriet understøtter den behandlingsindsats, der finder sted i kommunerne (læs mere i faktaark 11). Når ndgår som motivation for at udarbejde en undersøgelse, spiller denne en implicit rolle i undersøgelsen. Det kan være et fornuftigt valg i mange tilfælde, men der er ikke tale om en slutbrugerundersøgelse, fordi konklusionerne i undersøgelsen ikke er baseret på data om eller fra slutbrugere. Alene det, at en undersøgelses tema er relevant for slutbrugere, gør altså ikke undersøgelsen til en slutbrugerundersøgelse. Der skal lidt mere til. Figuren viser videre, at slutbrugere også kan indgå eksplicit som et eksempel på den problemstilling, vi har undersøgt, fx: Kompleksiteten på området for overførselsindkomster betyder, at borgerne opgiver den komplekse ansøgningsproces eller ikke ved, hvad de har ret til, hvilket fører til ukorrekte og inkonsistente overførsler (læs mere i faktaark 1). Når slutbrugerperspektivet indgår eksplicit i form af eksempler, er undersøgelsen slutbrugerrettet, hvis eksemplerne afspejler fund eller konklusioner fra undersøgelsen. Endelig viser figuren, at undersøgelsen også kan have et delmål, der handler direkte om slutbrugeres adfærd eller om konsekvenserne af et tiltag for slutbrugeren, fx: I hvilken grad bidrager forvaltningen af de statslige virkemidler til bedre tilgængelighed for personer med nedsat funktionsevne? eller Bringer aktivering de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse? (læs mere i faktaark 4 og 6). I sådanne undersøgelser spiller slutbrugerperspektivet en aktiv rolle i undersøgelsen, og konklusionerne er baseret på data om slutbrugernes adfærd eller konsekvenser for slutbrugerne, fx registerdata om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem, at kontanthjælpsmodtagere bliver aktiveret og kommer i beskæftigelse. Samlet set viser figuren, at undersøgelser bliver mere slutbrugerorienterede, i takt med at vi bevæger os langs pilen.

7 4 H V O R D A N K A N V I F Å V I D E N O M S L U T B R U G E R E? III. Hvordan kan vi få viden om slutbrugere? Der er flere metoder til at opnå viden om konsekvenserne for slutbrugere eller om slutbrugeres adfærd. Dette kapitel handler om forskellige metoder, og hvad de er særligt velegnede til. Vi kan vælge at spørge eller observere slutbrugere direkte. I NAO s beretning om tilsynet med forbrugervalg og udbud på markedet for ældrepleje har man fx gennem kvalitative interviews direkte spurgt 48 borgere, der modtager et personligt budget til at købe ældrepleje for (læs mere i faktaark 3). Og i Riksrevisjonens beretning om adgang til samfundslivet for personer med nedsat funktionsevne, tog Riksrevisjonen bussen sammen med en synshandicappet for at få viden om de udfordringer, synshandicappede har, når de bevæger sig i trafikken (læs mere i faktaark 4). En sådan direkte tilgang kan særligt give værdi, når alene slutbrugeren kan bidrage med de nødvendige data til revisionsbeviset eller sidder inde med en unik viden, som det er gavnligt at få indsigt i for at kunne besvare undersøgelsens delmål. Vi kan også få viden om konsekvenserne for slutbrugere eller om slutbrugeres adfærd på mere indirekte vis, fx gennem registerdata eller forskningsresultater. I Rigsrevisionens beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere brugte man fx en registerundersøgelse, hvor effekten for kontanthjælpsmodtagere i aktivering blev sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var i aktivering (læs mere i faktaark 6). I en undersøgelse kan forskellige måder til at opnå viden om konsekvenserne for slutbrugere på med fordel supplere hinanden, fx i NAO s beretning om Beskæftigelsesministeriets kommunikation med borgerne. Her blev data fra ministeriet og fra pensions- og jobcentre indsamlet og suppleret med fokusgruppeinterviews og eksperimenter med inddragelse af borgere (læs mere i faktaark 2). Det er oplagt at kombinere de direkte slutbrugerrettede metoder med mere traditionelle metoder til dataindsamling, så vi har forskellige kilder, der tilsammen bidrager til revisionsbeviset (triangulering). Uanset hvilken undersøgelse vi udarbejder, spørger vi ministeriet om data og får udleveret dokumenter eller redegørelser. Men de giver os som oftest ikke direkte viden om slutbrugerne.

8 H V O R D A N K A N V I F Å V I D E N O M S L U T B R U G E R E? 5 Skema 1 viser forskellige metoder til at indsamle viden om slutbrugeres adfærd og/eller konsekvenser for slutbrugere. Skema 1. Metoder til indsamling af viden om slutbrugeren Direkte metoder Ved at spørge slutbrugerne selv, fx via: spørgeskema kvalitative interviews. Ved at følge/observere slutbrugere, fx via: besigtigelse servicerejse. Indirekte metoder Ved at anvende registerdata om slutbrugere. Ved at anvende forskningsresultater eller -rapporter om slutbrugere. Ved at spørge interesseorganisationer eller andre organisationer om deres medlemmer. Ved at spørge medarbejdere, som arbejder med slutbrugere, og pårørende. I skema 2 og 3 præsenteres de metoder, som er særligt egnede i forhold til de forskellige måder at opnå viden om slutbrugere på, og den værdi, den pågældende metode har i forhold til slutbrugervinklen. I skemaerne fremhæves en række eksempler, hvori de pågældende metoder er anvendt. Skema 2. Eksempler på direkte metoder til at få viden om slutbrugere til vores revisionsbevis Spørg slutbrugeren direkte Spørgeskemaundersøgelser Er velegnede til i bredden at afdække slutbrugeres forståelse/oplevelse/forklaring af noget. Eksempel: NAO s beretning om vandforurening, hvor de gennem spørgeskemaer spurgte landmændene for at forstå årsagerne til, at landmændene ikke reducerede deres forurening (se faktaark 13). Kvalitative interviews og fokusgruppe Er velegnede til i dybden at afdække slutbrugeres forståelse/oplevelse af noget. Eksempler: NAO s undersøgelse af tilsynet med forbrugervalg og udbud på markedet for ældrepleje (se faktaark 3). NAO s undersøgelse af Beskæftigelsesministeriets kommunikation med borgerne (se faktaark 2). Følg/observer slutbrugeren Besigtigelse Godt eksplorativt redskab til at opnå indsigt i slutbrugeres adfærd, oplevelser o.l. ude i marken. Eksempler: Riksrevisjonens beretning om adgang til samfundslivet for personer med nedsat funktionsevne, hvor Riksrevisjonens ansatte tog bussen sammen med en synshandicappet og dermed kunne konstatere, hvilke udfordringer synshandicappede har, når de skal bevæge sig rundt i det norske samfund (se faktaark 4). NAO s undersøgelse af Beskæftigelsesministeriets kommunikation med borgerne, hvor NAO iværksatte et brugereksperiment for at undersøge, hvordan personer søger og finder information om ydelser på nettet, bl.a. for at identificere, hvor og hvor nemt personerne var i stand til at finde relevant information, og om der var forskel på de undersøgte ydelser (se faktaark 2). Servicerejsen Godt redskab til at få indsigt i og forstå, hvordan slutbrugere oplever en proces fra første til sidste kontakt med administrationen/frontpersonalet, og til at identificere, hvilke problemer og udfordringer der karakteriserer systemet. Servicerejsen er en form for forløbsanalyse, der følger en borger/klient igennem et helt forløb, fx en kræftpatient, fra vedkommende går til egen læge, der mistænker kræft, til vedkommende erklæres rask og går til rehabilitering eller ultimativt er på hospice eller dør på sygehuset.

9 6 H V O R D A N K A N V I F Å V I D E N O M S L U T B R U G E R E? Skema 3. Eksempler på indirekte metoder til at få viden om slutbrugere til vores revisionsbevis Anvend registerdata om slutbrugere Registerdata giver mulighed for at anvende data for hele populationen eller at tage et stort, repræsentativt udtræk af data, der belyser konsekvenser for slutbrugeren. Det bliver dermed muligt at afdække konsekvenserne for alle relevante slutbrugere. Eksempler: Rigsrevisionens beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (se faktaark 6). Rigsrevisionens beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge (se faktaark 7). Anvend forskningsresultater eller -rapporter om slutbrugere Allerede eksisterende forskningsresultater kan inddrages til at understøtte en undersøgelses resultater. Eksempler: NAO s beretning om håndtering af kompleksiteten på overførselsområdet, som rummer gennemgang af 40 anonyme sager fra en borgerrådgivningsorganisation (se faktaark 1). NAO s beretning om ældrepleje, hvor undersøgelsens kvalitative interviews med slutbrugere underbygges og suppleres med 2 allerede tilgængelige tredjepartsundersøgelser (se faktaark 3). Spørg interesseorganisationer eller andre organisationer om deres medlemmer Interesseorganisationer giver fx et godt udgangspunkt for at indhente data om cases eller til at identificere slutbrugere til interviews. Eksempler: Riksrevisjonens undersøgelse af adgang til samfundslivet for personer med funktionsnedsættelse, hvor de interviewede 5 organisationer, der varetager interesserne for personer med nedsat funktionsevne, for at få deres vurderinger af tilgængeligheden og årsager til manglende tilgængelighed og brugerinddragelse (se faktaark 4). Rigsrevisionens beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Her gjorde man brug af en fokusgruppe bestående af personer fra bl.a. interesseorganisationen EXIT, som hjælper indsatte og eksindsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet, tænketanken FORSETE, Dansk Socialrådgiverforening mfl. (se faktaark 14). Spørg frontmedarbejdere, som arbejder med slutbrugere Besigtigelse God til at få kendskab til, hvordan frontpersonalet interagerer/er i kontakt med slutbrugere for at identificere eventuelle problemer og udfordringer forbundet hermed. Eksempel: NAO s beretning om Beskæftigelsesministeriets kommunikation med borgerne (se faktaark 2). Kvalitative interviews og fokusgruppe Velegnede til at få indsigt i, hvordan medarbejderne oplever deres arbejde i forhold til slutbrugere, herunder hvilke eventuelle udfordringer og problemer de oplever i den forbindelse. Eksempler: NAO s beretning om håndtering af kompleksiteten på overførselsområdet (se faktaark 1). NAO s beretning om vandforurening, hvor de spurgte landmændene for at forstå årsagerne til, at landmændene ikke reducerede deres forurening (se faktaark 13).

10 I N S P I R A T I O N S V Æ R K T Ø J T I L S L U T B R U G E R U N D E R S Ø G E L S E R 7 IV. Inspirationsværktøj til slutbrugerundersøgelser I nedenstående værktøj som er et simpel skema med tilhørende faktaark indgår en række beretningseksempler, der er placeret alt efter beretningernes grad af slutbrugerfokus og metodebrug. Blandt beretningseksemplerne indgår både vores egne beretninger og beretninger fra Riksrevisjonen og NAO. Bemærk, at beretningseksemplerne fra Rigsrevisionen ikke er udtømmende for hele vores seneste produktion, men alene skal eksemplificere forskellige måder, vi har inddraget slutbrugere på. Du kan bruge værktøjet til at få inspiration til metodevalg, når du står i en situation, hvor du gerne vil undersøge konsekvenser for slutbrugere, men ikke helt kan se for dig, hvordan det kan gøres. Hvis du fx overvejer at formulere et helt delformål om konsekvenser for slutbrugere, kan du i den sidste kolonne i skemaet se eksempler på beretninger, hvor der primært er brugt enten indirekte eller direkte metoder til at undersøge konsekvenser for slutbrugere. Beretningseksemplerne er placeret i skemaet på baggrund af den metode, som er den bærende i undersøgelsen i forhold til at indhente viden om slutbrugere. Det er vigtigt at bemærke, at den slutbrugerorienterede metode næsten aldrig står alene, men understøttes af en række andre ofte mere traditionelle metoder. Ved at orientere dig i de bagvedliggende faktaark om de enkelte undersøgelser kan du bl.a. få en idé om, hvordan slutbrugeren indgår i undersøgelsen, hvilke metoder der er anvendt i undersøgelsen, og hvilke læringspunkter undersøgelsen kan give dig angående slutbrugervinklen.

11 8 I N S P I R A T I O N S V Æ R K T Ø J T I L S L U T B R U G E R U N D E R S Ø G E L S E R Skema 5. Inspirationsværktøj til slutbrugerundersøgelser Slutbrugeren motiverer til, at vi udarbejder undersøgelsen Slutbrugeren indgår som eksempel på fund/konklusioner Delmål om slutbrugerens adfærd eller konsekvenser for slutbrugeren Direkte metoder Ved at spørge slutbrugerne selv, fx via: spørgeskema kvalitative interviews. Ved at følge/observere slutbrugere, fx via: besigtigelse servicerejse. NAO s beretning om håndtering af kompleksiteten på overførselsområdet (faktaark 1). Riksrevisjonens beretning om adgang til samfundslivet for personer med nedsat funktionsevne (faktaark 4). NAO s beretning om håndtering af vandforurening i England (faktaark 13). NAO s beretning om tilsynet med forbrugervalg og udbud på markedet for ældrepleje (faktaark 3). NAO s beretning om Beskæftigelsesministeriets kommunikation med borgerne (faktaark 2). Indirekte metoder Ved at anvende registerdata om slutbrugere. Ved at anvende forskningsresultater eller -rapporter om slutbrugere. Ved at spørge interesseorganisationer eller andre organisationer om deres medlemmer. Ved at spørge frontmedarbejdere, som arbejder med slutbrugere. Rigsrevisionens beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene (faktaark 8). Rigsrevisionens beretning om sammenhængende patientforløb (faktaark 9). Rigsrevisionens beretning om undervisningen på universiteterne (faktaark 10). Rigsrevisionens beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug (faktaark 11). Rigsrevisionens beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet (faktaark 14). Rigsrevisionens beretning om effekten af aktivering af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (faktaark 6). Rigsrevisionens beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling (faktaark 5). Rigsrevisionens beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge (faktaark 7). Rigsrevisionens beretning om elberedskabet i Danmark og i Norden (faktaark 12).

12 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S 9 Faktaark eksempler på beretninger med slutbrugerfokus Faktaark 1 Håndtering af kompleksiteten på overførselsområdet (Dealing with the complexity of the benefits system), NAO Det er særligt beretningens tredje del, som er brugerorienteret, og her påpeges følgende: Kompleksiteten fører i en række tilfælde til ukorrekte og inkonsistente overførsler. Visse borgere modtager fx ikke de ydelser, de er berettiget til enten som konsekvens af, at de direkte opgiver den komplekse ansøgningsproces, eller som resultat af manglende opfyldelse af indviklede ansøgningsprocedurer og -krav. I andre tilfælde er borgere ikke klar over, at de skal foretage indrapportering i tilfælde af, at deres livsomstændigheder ændres, hvilket tilsvarende kan føre til, at borgere modtager mere, end de reelt er berettiget til. Kompleksiteten medfører, at borgerne distancerer sig fra systemet og ikke tager stilling til deres pensioner og dermed ikke sikrer sig tilstrækkelige pensionsopsparinger. Kompleksiteten vanskeliggør ministeriets kommunikation med borgerne, som dermed ofte bliver utilstrækkelig og svært forståelig. Kompleksiteten medfører lange sagsbehandlingstider for borgerne. anvendes i Som eksempel Fokusgruppe Andre metoder Beretningen belyser, hvordan kompleksiteten på overførselsområdet påvirker den service, der ydes borgerne (hovedkonklusionerne herpå er beskrevet ovenfor). Det udgør ét af beretningens 4 delafsnit. Fokusgruppeinterviews med frontpersonale indgår som revisionsbevis, bl.a. i forhold til at vise, at personalet som resultat af områdets kompleksitet finder det vanskeligt, at sikre borgerne den rette og nødvendige information. Gennemgang af relevant litteratur fra frivilligsektoren, som bidrager til at identificere aspekter, der relaterer sig til (for)brugerens perspektiv (bl.a. gennemgang af 40 anonyme sager fra en borgerrådgivningsorganisation). Herudover inddragelse af eksterne rapporter og undersøgelser på området. Der blev også udsendt spørgeskema til ministeriet, og ministeriets interne evalueringer og erfaringer fra tidligere NAO-beretninger blev gennemgået. Uden slutbrugervinklen havde det ikke været muligt at identificere konsekvenserne af kompleksiteten på området for alle berørte aktører. Beretningen undersøger vilkårene for administrationens og frontpersonalets arbejde som resultat af kompleksiteten på området og for ministeriets indsatser for at reducere denne. Det, slutbrugervinklen føjer til af værdi, er, at den inddrager sidste led i kæden og således også identificerer konsekvenserne for dem, der er modtagere af ydelserne. I beretningen citeres regeringen desuden for at mene, at en forenkling på området vil hjælpe folk til at fokusere på at komme tilbage på arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf synes det naturligt at identificere kompleksitetens effekter for netop borgerne for at kunne undersøge og vurdere ministeriets arbejde for at komme disse problemer til livs og dermed gøre folk i bedre stand til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

13 10 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S Faktaark 2 Beskæftigelsesministeriets kommunikation med borgere (Department for Work and Pensions: Communicating with customers), NAO Beretningen handler om Beskæftigelsesministeriets kommunikation med borgerne i forbindelse med ansøgning om og modtagelse af sociale ydelser. Undersøgelsen ser på: hvor let det er for borgerne at finde ud af, hvordan og hvor de skal søge om ydelserne, og hvilken information det er påkrævet, at de indsender hvor ligetil det er for borgerne at indsende oplysninger til ministeriet gennem deres foretrukne kanaler (ansigt-til-ansigt, telefon, brev eller nettet) kvaliteten af den information, ministeriet gør tilgængelig både under og efter ansøgningsprocessen om ministeriet gør maksimal brug af de oplysninger, som de modtager i ansøgninger, for at lette den efterfølgende kontakt for borgeren. anvendes i Delformål er formuleret, så slutbruger skal spørges, for at delformålet kan besvares Til at underbygge revisionsbevis, som er indhentet ved øvrige metoder Besigtigelse/observation Kvalitative interviews Fokusgruppe Andre: Eksperiment Undersøgelsen har i høj grad fokus på, hvordan borgerne oplever kommunikationen og interaktionen med ministeriet (fremfor fx blot at have fokus på, hvad ministeriet gør for at sikre en god kommunikation). Det nødvendiggør, at slutbrugeren (dvs. de borgere, der er i kontakt med ministeriet i forbindelse med ansøgning om ydelser) spørges direkte. Slutbrugerne indgår desuden som revisionsbevis gennem fokusgruppeinterviews og eksperiment. Der blev gennemført besøg af 1-2 dages varighed på lokale pensions- og jobcentre for at få overblik over, hvordan informationsudveksling fandt sted. Her blev der desuden gennemført interviews med chefer og personale for bl.a. at få deres vurderinger af mulige forbedringer. Der blev gennemført interviews med nøglemedarbejdere fra ministeriet. I undersøgelsen blev der gennemført 3 dybdegående fokusgruppeinterviews med modtagere af de undersøgte ydelser og 2 elitefokusgruppeinterviews med NGO er og frivillige organisationer i velfærdssektoren. Brugereksperiment blev anvendt til at undersøge, hvordan personer søger og finder information om ydelser på nettet, bl.a. for at identificere, hvor og hvor nemt personerne var i stand til at finde relevant information, og om der var forskel på de undersøgte ydelser. I alt 80 personer deltog i eksperimentet. I denne beretning inddrages slutbrugervinklen i en metaundersøgelse af borgernes møde med myndighederne i forbindelse med modtagelsen af sociale ydelser. Uden slutbrugervinklen havde det ikke været muligt at forstå og vurdere, hvordan borgerne oplever kommunikationen med myndighederne, og om ministeriet i tilstrækkelig grad gør det ligetil for borgerne (på korrekt vis) at ansøge om de ydelser, de har retmæssigt krav på. Slutbrugervinklen er i denne beretning undersøgt gennem en række metodiske tilgange, der vurderes at medføre et stort resurseforbrug. Den slutbrugerorienterede beretning vurderes dog som gennemførbar selv uden inddragelse af alle af de anvendte metoder.

14 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S 11 Faktaark 3 Tilsynet med forbrugervalg og udbud på markedet for ældrepleje (Oversight of user choice and provider competition in care markets), NAO Beretningen beskriver indledningsvist udviklingen i retning af øget frit valg og konkurrence på markedet for ældrepleje. Anden del fokuserer på forbrugervalg og undersøger: om borgerne mener, at frit valg i kraft af tildeling af personlige budgetter til indkøb af ældreplejeydelser sikrer gode ydelser om brugerne kan identificere og købe ydelserne på effektiv vis de potentielle statslige omkostninger ved at forbrugere træffer dårligt informerede valg. Det er særligt dette delmål, der er slutbrugerorienteret. Tredje del undersøger konkurrencen mellem udbydere på markedet for ældreplejeydelser, og endelig undersøger fjerde del departementets tilsyn med implementeringen af personlige budgetter på tværs af lokale myndigheder. anvendes i Delformål er formuleret, så slutbruger skal spørges, for at delformålet kan besvares Kvalitative interviews Andre metoder Som delmål i forhold til, om borgerne oplever, at større valgfrihed gennem tildeling af personlige budgetter til køb af ældrepleje fører til gode ydelser, og om borgerne kan identificere og købe ydelserne på effektiv vis. Slutbrugerne indgår desuden som revisionsbevis via kvalitative interviews. Kvalitative interviews af 48 borgere, der modtager et personligt budget til at købe ældrepleje for (foretages af en ekstern analysevirksomhed, som udvælger respondenterne gennem stratificeret sampling på tværs af 6 forskellige lokale myndigheder). Resultaterne af de kvalitative interviews indgår direkte i beretningen som revisionsbevis. Resultaterne af de kvalitative interviews underbygges og suppleres med 2 allerede tilgængelige tredjepartsundersøgelser, bl.a. en spørgeskemaundersøgelse med respondenter. Robustheden af resultaterne fra tredjepartsundersøgelserne bliver revideret for med sikkerhed at kunne forlade sig på resultaterne. Slutbrugervinklen gør det muligt at skildre, hvad det betyder for brugernes velvære selv at kunne købe sociale ydelser gennem tildeling af personlige budgetter. Gennem slutbrugervinklen forholder NAO sig dermed til formålet med de personlige budgetter, som angiveligt er at sikre bedre resultater for brugerne (snarere end at nedbringe udgifterne til pleje). I kraft af slutbrugervinklen identificerer NAO desuden, at brugerne tilkendegiver meget forskellige oplevelser af de lokale myndigheders rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt informationsgrundlag, og NAO kan på den baggrund konkludere, at der er behov for mere erfaringsudveksling mellem de lokale myndigheder.

15 12 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S Faktaark 4 Undersøgelse af adgang til samfundslivet for personer med nedsat funktionsevne, Riksrevisjonen Målet med undersøgelsen er at undersøge, om personer med nedsat funktionsevne har adgang til offentlige bygninger, transport og udeområder på lige linje med andre samfundsborgere, og hvordan de statslige virkemidler på området forvaltes. Baggrunden for undersøgelsen er, at der siden starten af 1990 erne har været et mål om fuld deltagelse og ligestilling for alle uanset funktionsevne. Undersøgelsen belyser følgende 2 problemstillinger: Hvordan er tilgængeligheden til offentlige bygninger, transport og udeområder for bevægelseshæmmede, synshæmmede og hørehæmmede? I hvilken grad bidrager forvaltningen af de statslige virkemidler til bedre tilgængelighed for personer med nedsat funktionsevne? anvendes i Delformål er formuleret, så slutbruger skal spørges, for at delformålet kan besvares Besigtigelse/observation Kvalitative interviews Spørgeskemaundersøgelse Slutbrugerne her personer med nedsat funktionsevne inddrages i undersøgelsen i kraft af det delformål, der ønsker at undersøge tilgængeligheden til offentlige bygninger, kollektiv transport og udeområder for disse personer. Slutbrugerne inddrages også som revisionsbevis via observationer og fokusgruppeinterviews, som klarlægger, hvordan disse personer oplever tilgængeligheden. Der blev gennemført observationer af tilgængeligheden af den kollektive transport sammen med bevægelses-, syns- og hørehæmmede i 4 udvalgte byer. Personerne blev udvalgt fra forskellige interesseorganisationers lokalafdelinger (bl.a. Norges Handikapforbund), og de barrierer, som deltagerne mødte undervejs, blev dokumenteret ved hjælp af notater, fotos og videoer. Tilgængeligheden af offentlige udeområder blev også undersøgt gennem observationer. Interviews med 5 organisationer, der varetager interesserne for personer med nedsat funktionsevne, for at få deres vurderinger af tilgængeligheden og årsager til manglende tilgængelighed og brugerinddragelse. En række spørgeskemaundersøgelser blev foretaget, bl.a. af busselskaber. Fokusgruppe Fokusgruppeinterviews med bevægelses-, høre- og synshæmmede for at få indblik i deres erfaringer, når det gælder tilgængeligheden til offentlige bygninger, udeområder og særligt den kollektive transport. Beretningen konkretiserer og eksemplificerer via slutbrugervinklen de problemer og udfordringer, som personer med nedsat funktionsevne møder i hverdagen. På denne baggrund kan Riksrevisjonen 1) vurdere status for disse personers tilgængelighed til de 3 udvalgte områder. I forlængelse heraf kan Riksrevisjonen vurdere Børne- og Ligestillingsministeriets indsats i forhold til den konkrete virkelighed, som slutbrugeren står over for. 1) I Danmark fører Ombudsmanden tilsyn med handicappedes adgang til offentlige bygninger.

16 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S 13 Faktaark 5 Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling, Rigsrevisionen Beretningen handler om voksnes adgang til psykiatrisk behandling og omfatter både ambulant behandling og indlæggelse. Beretningen handler endvidere om regionernes planlægning af og initiativer på det psykiatriske område. Beretningen besvarer 4 spørgsmål: Har voksne psykiatriske patienter adgang til ambulant psykiatrisk behandling i regionerne? Har voksne psykiatriske patienter adgang til psykiatrisk indlæggelse i regionerne? Har regionerne et relevant grundlag for at kunne planlægge behandlingskapaciteten i psykiatrien? Har regionerne taget initiativer til at nedbringe ventetider og overbelægning i psykiatrien? Det er særligt de 2 første delmål, som er slutbrugerorienterede. anvendes i Delmål handler direkte om konsekvenser for slutbrugeren, som dog ikke behøver at blive spurgt direkte Besigtigelse/observation Kvalitative interviews Registerdata Undersøgelsens 2 første delmål vedrører direkte slutbrugerens her psykiatriske patienter adgang til behandling og indlæggelse. Delmålene nødvendiggør dog ikke en direkte inddragelse af slutbrugeren og er i stedet undersøgt ved at se på voksnes ventetid til ambulant behandling i psykiatrien samt modtagelsen af og forholdene for indlagte voksne psykiatriske patienter. Delmålene er således besvaret ved at se på forholdet mellem den tilgængelige behandlingskapacitet og patienter med behov for behandling i de enkelte regioner. Undersøgelsen er bl.a. baseret på besøg på psykiatriske behandlingssteder. Der er gennemført interviews med regionerne. Analyser af indhentede data om ventetid, belægning mv. indgår som revisionsbevis. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har også bidraget med en række oplysninger, bl.a. om færdigbehandlede patienter. Rigsrevisionen kan på baggrund af slutbrugervinklen konkludere, at patienterne har adgang til både ambulant psykiatrisk behandling og psykiatrisk indlæggelse, men at en væsentlig del af patienterne oplever ventetider og overbelægning, hvilket betyder, at patienterne ikke får den personalenormering og/eller de fysiske rammer, som det var tiltænkt.

17 14 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S Faktaark 6 Beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, Rigsrevisionen Beretningen handler om, hvorvidt aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har en positiv beskæftigelseseffekt. Dette er undersøgt ved at besvare følgende 2 spørgsmål: Har Beskæftigelsesministeriet sikret sig viden om effekten af aktivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere? Bringer aktivering de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i perioden ? anvendes i Delmål handler direkte om konsekvenser for slutbrugeren, som dog ikke behøver at blive spurgt direkte Registerdata Undersøgelsens 2. delmål retter sig direkte mod konsekvenserne af Beskæftigelsesministeriets indsats for slutbrugeren, dvs. de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Effektundersøgelsen er dog ikke afhængig af at spørge slutbrugeren direkte (hvilket i dette tilfælde da også ville være urealiserbart). Slutbrugervinklen står stærkt, idet det er effekterne for de aktiverede altså slutbrugerne fremfor effekterne på aggregeret samfundsniveau, der undersøges. Konklusionerne i beretningen beror på en registerundersøgelse af effekterne på beskæftigelse af aktiveringen af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Rigsrevisionen har fået foretaget af registerundersøgelsen af Anvendt Kommunal Forskning (AKF) ( En mikroøkonomisk evaluering af den aktive beskæftigelsesindsats ). Registerundersøgelsen består dels af en beskrivende undersøgelse af målgruppen, dels af en effektundersøgelse af aktivering af kontanthjælpsmodtagere, hvor effekten for deltagerne i aktivering sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke aktiveres. Med slutbrugervinklen sættes der fokus på, om Beskæftigelsesministeriets indsats har den forudsatte og ønskede effekt på de borgere, som indsatsen retter sig mod. I kraft af slutbrugervinklen kan Rigsrevisionen konkludere, at aktiveringen ikke bragte de ikke-arbejdsmarkedsparate i beskæftigelse, og at effekten af aktivering reelt var, at de aktiverede kom i selvforsørgelse eller beskæftigelse en mindre del af tiden end de ikke-aktiverede i perioden Realiseringen af denne konklusion i undersøgelsen udsprang således af beretningens fokus på slutbrugeren.

18 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S 15 Faktaark 7 Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge, Rigsrevisionen Beretningen handler om integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge og om opfyldelsen af integrationslovens målsætninger. Det er undersøgt ved at besvare 3 spørgsmål: Følger Integrationsministeriet op på, om målsætningerne i integrationsloven opfyldes? Er nyankomne udlændinge kommet i beskæftigelse eller uddannelse efter introduktionsprogrammet? Bidrager Integrationsministeriet til, at kommunerne kan yde en målrettet integrationsindsats? anvendes i Et delmål handler direkte om konsekvenser for slutbrugeren Spørgeskemaundersøgelse Registerdata Andre metoder Undersøgelsens 2. delmål retter sig direkte mod konsekvenserne af integrationsindsatsen over for slutbrugerne: Bevirker integrationsprogrammet, at nyankomne udlændinge kommer i beskæftigelse? Spørgeskemaer udsendt til 28 kommuner (pilottestet forud i 2 kommuner) om 111 konkrete introduktionsforløb i perioden (udvalgt på baggrund af udtræk fra Udlændingeservices data). Bidrager til konklusion. Udtræk i SKATs databaser om 281 nyankomne udlændinges indkomstgrundlag og beskæftigelsesstatus primo og ultimo Bidrager til konklusion. Gennemgang af 111 integrationskontrakter for at vurdere, om udlændinge, som ikke var kommet i beskæftigelse, var kommet tættere på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ved hjælp af arbejdsmarkedsrettede tilbud. Bidrager til konklusion. Eftersom denne undersøgelse havde til formål at undersøge effekten af integrationsindsatsen, var det naturligt at inddrage slutbrugervinklen. Det resulterede i metodemæssige udfordringer, fordi et datasæt skulle stykkes sammen, hvilket både tog tid og krævede særlige kompetencer.

19 16 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S Faktaark 8 Beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene, Rigsrevisionen Undersøgelsen af kvalitetsindsatser på sygehusene besvarer følgende spørgsmål: Er der sammenhæng mellem de landsdækkende kvalitetsindsatser og sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Understøtter de landsdækkende kvalitetsindsatser sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Følger Sundhedsministeriet og regionerne op på, om de landsdækkende kvalitetsindsatser bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten? anvendes i Som motivation for undersøgelsen Kvalitative interviews Fokusgruppe Slutbrugeren her patienterne inddrages som motivation for undersøgelsen med henvisning til, at forskellen på høj og lav kvalitet for patienterne kan betyde længere indlæggelsesforløb, flere smerter eller et dårligere behandlingsresultat. Der er gennemført interviews med sygehusledelsen og 2 afdelingsledere på ét sygehus i hver region, som efterfølgende er blevet transskriberet og kodet. Interviewene bruges til at undersøge kvalitetsindsatsernes relevans for personalet (dvs. relevansen for frontmedarbejderne af de landsdækkende indsatser). Der er gennemført 9 gruppeinterviews med frontpersonalet på medicinske og kirurgiske afdelinger for at undersøge personalets arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på afdelingerne. I beretningen er der ikke en klar inddragelse af slutbrugeren her patienterne men de fungerer som motivation for undersøgelsen. Der er således ikke tale om en egentlig slutbrugerundersøgelse, da konklusionerne i undersøgelsen ikke er baseret på data om eller fra slutbrugerne.

20 F A K T A A R K E K S E M P L E R P Å B E R E T N I N G E R M E D S L U T B R U G E R F O K U S 17 Faktaark 9 Beretning om sammenhængende patientforløb, Rigsrevisionen Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har etableret rammer for samarbejde, kommunikation og finansiering af sundhedsydelser, som understøtter sammenhængende patientforløb mellem almen praksis, sygehus og kommune. Med hensyn til rammer for samarbejde undersøges det, om ministeriet har fået overblik over, i hvilken udstrækning der er sammenhæng mellem ydelser, og har etableret klagemuligheder for patienterne. Endvidere undersøges det, om regionerne har præciseret ansvars- og opgavefordelingen og følger op på, om der er sammenhængende patientforløb. Med hensyn til rammer for kommunikation undersøges det, om ministeriet har fastsat krav til udveksling af information mellem parterne, og om regionerne lever op til disse krav. Det undersøges desuden, om ministeriet og regionerne medvirker til it-understøttelse af kommunikationen. Med hensyn til rammer for finansiering af sundhedsydelser undersøges det, om ministeriet og regionerne har sikret, at de økonomiske incitamenter understøtter sammenhængende patientforløb. anvendes i Som motivation for undersøgelsen Kvalitative interviews Andre metoder Slutbrugervinklen indgår som motivation for undersøgelsen med henvisning til, at sammenhængende patientforløb bl.a. kan mindske risikoen for unødigt lange indlæggelser, hvor patienterne risikerer en forværring af deres sygdom. Beretningen anvender ikke metoder, der direkte retter sig mod eller inddrager slutbrugeren. Der er dog bl.a. gennemført 29 kvalitative interviews og møder med frontmedarbejderne, dvs. personalet i både regioner, kommuner og på sygehuse, der i det daglige arbejder med det tværsektorielle samarbejde. Interviewene anvendes til at få indblik i de aktuelle problemstillinger, der gør sig gældende i forhold til sammenhængende patientforløb mellem almen praksis, sygehus og kommune, og udvalgte problemstillinger afspejles i tekstbokse i beretningen. I beretningen præsenteres et udsnit fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i en tekstboks. Den indgår dog i forbindelse med en vurdering af regionernes opfølgning på, om patientforløbene er sammenhængende snarere end for at beskrive det patientoplevede forløb. I beretningen er der ikke en klar inddragelse af slutbrugeren her patienterne men denne fungerer som motivation for at undersøge de rammer, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har etableret for at skabe sammenhængende patientforløb. Tekstboksene, som er udarbejdet på baggrund af de 29 interviews med frontmedarbejdere, eksemplificerer og konkretiserer en række problemstillinger, men vedrører hovedsageligt personalet og samarbejdet mellem de forskellige sektorer og inddrager således ikke specifikt patienterne som slutbrugere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE KØBENHAVN Forsvarsministeriet Rapport, september 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Børn som pårørende i psykiatrien Breve i RHP Bilag 3 4

Børn som pårørende i psykiatrien Breve i RHP Bilag 3 4 Børn som pårørende i psykiatrien Breve i RHP Bilag 3 4 Bilag: 3 Region Hovedstaden Psykiatri Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45 11 20 23 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evalueringsnotat. August 2011

Evalueringsnotat. August 2011 Evalueringsnotat August 2011 Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dk ADHD-Foreningen: www.adhd.dk Evaluering af projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job Baggrund Socialt Udviklingscenter SUS har i

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere