Opsamling på Netværkslokomotivets Sundheds- og Uddannelsesprojekter

Transkript

1 Opsamling på Netværkslokomotivets Sundheds- og Uddannelsesprojekter 1. Indledning Netværkslokomotivet (herefter NVL) har i perioden uddelt midler til mindre projekter indenfor sundhed og uddannelse. Medlemmer af NVL fik dermed mulighed for at søge om støtte til et-årige projekter indenfor dette tema. Baggrunden for at uddele disse projektmidler opstod blandt andet i relation til konference Stram op afholdt af NVL i november 2010, hvor emnet netop omhandlede sundhed på arbejdsmarkedet og i forhold til uddannelse. Her blev der blandt andet holdt oplæg omkring, hvilken rolle uddannelse spiller for sundhed og livsstil med input fra både forskningen og eksempler fra erhvervslivet. Samtidig blev emnet diskuteret i NVL s styregruppe og arbejdsgrupper som et muligt indsatsområde. Det blev derfor et nyt tiltag at uddele udviklingsmidler årligt til projekter indenfor uddannelse og sundhed. Dette fokus på sundhed hænger sammen med en ulighed i forhold til sundhed og uddannelse, som blandt andet beskrevet i debatbogen Den tunge ende sandheden om ulighederne og uretfærdighederne i den danske sundhed. Her beskrives for eksempel i forordet hvordan: at danskerne med de allerlaveste indkomster og de allerringeste uddannelse har en middellevetid på niveau med det tidligere Østeuropa, mens de velhavende med de længste uddannelser opnår middellevetider, der er i verdensklasse. Heri illustreres, hvordan der i det danske samfund er en ulighed i relation til uddannelsesniveau, som kan have langtrækkende betydning på trods af de indsatser, der ellers eksisterer i sundhedssystemet. Faktorer der er med til at forklare uligheden er (i prioriteret rækkefølge): rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, fedme, fysisk arbejdsmiljø og psyko-socialt arbejdsmiljø (s. 18) Der er altså mange sundhedsmæssige faktorer, som der er potentiale for at arbejde med og dermed skabe bedre betingelser og livskvalitet for individer med kortere uddannelse. Og hvorfor ikke tænke uddannelse og sundhed sammen i relation til dette. Oplægget til at søge midler hos NVL lagde derfor vægt på, at omdrejningspunktet var sundhed og uddannelse (primært forberedende voksenundervisning - FVU/ordblindeundervisning - OBU), og indenfor følgende områder: - Aktiviteter/analyser mv. hvor sundhed og FVU kobles sammen - Læringsstile FVU for voksne - Udvikling af undervisningsmateriale, hvor sundhed og uddannelse kobles sammen - Kultur på arbejdspladsen - Motion, bevægelse og kost 1

2 Følgende skriv er en sammenskrivning af de tilbagemeldinger og rapporter, som de bevilligede projekter har lavet. Det har været forholdsvis små bevillinger (maks kr.) der er blevet uddelt, derfor har der ikke været krævet store afrapporteringer fra projektholderne. Da tilbagemeldingerne fra projekterne dermed også har forskellig karakter og er af varierende omfang, er det svært at foretage generelle og valide konklusioner fra projekterne. Denne sammenskrivning har derfor karakter af en erfaringsopsamling, der kan danne grundlag for yderligere projekter og være med til at inspirere til at have et sundhedsfokus i forbindelse med især FVU og OBU. På nuværende tidspunkt mangler stadig afrapportering fra et projekt, som først afsluttes i november Overblik over projekter NVL har i perioden uddelt midler til 12 forskellige projekter under uddannelses- og sundhedsmidlerne. Projekterne har forskellige formål og fokus, men kommer alle omkring et eller andet aspekt relateret til uddannelse, sundhed eller læring. Følgende er en gennemgang af projekterne med fokus på en gruppering af projekter og emner, samt korte beskrivelser af projekternes indhold i forhold til emnet. I efterfølgende afsnit vil der blive en generel opsummering af resultater og erfaringer. Projekterne, der har fået tildelt midler er følgende (uddybende oversigt kan ses i Bilag 1): Projektets titel Ansøger 1 FVU og Sundhed VUC Vejle, Campus Vejle 2 Forældrematematik og læringsstile CSV Vejle 3 Analyse af sammenhænge mellem FVU-deltagelse og sundhedstilstand/trivsel AOF Midtjylland 4 Udvikling af læringsstile og undervisningsmateriale AOF Center Sydjylland 5 Udvikling af smart/sundere undervisning Team Borgerrettet Forebyggelse, Vejle Kommune 6 Klædt på til morgendagens job AOF Midt, Herning afd. 7 Sundhed og uddannelse AOF Silkeborg 8 Udvikling af den forebyggende sundhedsuddannelse Team Borgerrettet Forebyggelse, Vejle Kommune 9 To projekter omkring læsning, forældre-barn, motion og ASV Horsens mad 10 Sundhed og OBU/FVU uddannelse for to-sprogede m.fl. AOF Center Midtjylland (Silkeborg) 11 Det skal du ku Ordskolen, AOF Midt 12 Sundhedsprojekt på Ungeuddannelsen Sprogcenter Midt 2

3 De emner, som projekterne omhandler, kan overordnet grupperes som de her listede: Sundhedsfaglige temaer i undervisningen Undervisning/vejledning af forældre Udvikling af læringsstile hvor sundhed og bevægelse indgår Læringsstile og digitalisering Analyser Flere projekter berører mere end ét af de nævnte emner, men overordnet har de fleste hvert fokus på ét emne som hovedområde. 2.1 Sundhedsfaglige temaer i undervisningen Projekter, som har haft fokus på at inddrage sundhedsfaglige temaer i FVU- og OBU-undervisningen, og hvor emner som kost, sundhed, madlavning, motion mv. har været omdrejningspunkt for arbejdet med dansk og matematik. Fem af de tolv projekter har helt eller delvist dette fokus og dermed er det en stor andel af projekterne, som ligger indenfor dette område. Projekterne indenfor dette emne er: FVU og Sundhed; hvor der på Nørremarken i Vejle på et FVU-danskhold er blevet arbejdet med kost og motion, madpakker og udformningen af en kogebog. Formålet var dels at motivere nye til at deltage, samt få kursisterne til at forstå betydningen af en sund levevis. Udvikling af læringsstile og undervisningsmateriale; hvor der i FVU- og OBU blev arbejdet med en indsats mod den enkeltes fysiske sundhedstilstand, samt at fremme forståelsen og anvendelsen af sundhedsinformation. Undervisningen handlede om emnerne: sundhedskommunikation, sundhed og samfund, samt kost, motion og trivsel og disse relateret til den enkeltes individuelle sundhed. Sundhed og Uddannelse; hvor formålet var, at unge på FVU-dansk (og matematik) skulle gøres ansvarlige for egen sundhed, trivsel, personlig udvikling og uddannelse. Undervisningen blev gennemført med udgangspunkt i de sundhedsfaglige emner: kost/ernæring, motion/bevægelse og trivsel. Dette blev endvidere kombineret med daglig motion og praktiske øvelser i køkken og fitnesscenter. To projekter omkring læsning, forældre-barn, motion og mad; I FVU- og OBU-dansk har projektet haft fokus på sund mad og motion med deltagelse af forældre og barn i samme undervisningsforløb. Emnerne har bl.a. været sunde madpakker og hverdagsretter, varedeklarationer, sund kost og kræsenhed. Sundhedsprojekt på ungeuddannelsen; hvor unge sent ankomne udlændinge i FVU-matematikken har øget fokus på motion, kost og læring, for bl.a. at øge viden om sundhedsadfærd og livsstil, og hvordan dette påvirker læringsparathed. Der er bl.a. arbejdet med kostberegning, BMI, energiforbrug, sund kost og blodsukkerbalance. Overordnet har projekterne det til fælles, at de i selve undervisningen af et fag (dansk, matematik eller ordblindeundervisning) inddrager emner og temaer for undervisningen, som omhandler elementer af en 3

4 sund livsstil, både kost og motion. Det varierer, om og i hvor høj grad projekterne indeholder et praktisk element, altså hvor teorien spiller sammen med enten madlavning eller motion i praksis. Formål med projekterne er til dels at gøre de enkelte målgrupper mere opmærksomme på sundhed og på hvordan de via egen kost og motion kan påvirke deres og familiens sundhed, samt gøre dem i stand til at afkode vigtige informationer omkring kost, f.eks. varedeklarationer og ernæringsindhold. Dette gøres for at øge viden på dette felt hos målgrupper, der ellers, som beskrevet i indledningen, står dårligst i forhold til den generelle sundhed, og som endvidere allerede befinder sig i en læringskontekst. 2.2 Undervisning/vejledning af forældre I denne gruppe af projekter har omdrejningspunktet været at understøtte forældre via undervisning og vejledning om emner relateret til deres børn. Dette har både været sundhed og faglige emner som matematik. Projekterne i denne kategori er: Forældrematematik og læringsstile; hvor der i samarbejde med en skole gennemføres et forløb for forældre for at lære dem de metoder, deres børn bruger i matematikundervisningen, samt give kendskab til læringsstilsteori, for at give dem bedre forudsætninger for at hjælpe deres børn. To projekter omkring læsning, forældre-barn, motion og mad; hvor emnet for danskundervisning gennemføres med fokus på kost og motion, hvor både forældre og børn deltager, og dermed begge inddrages i at skabe en sund livsstil. To af projekterne har delvist dette fokus, men det skal samtidig holdes for øje, at det er en snæver målgruppe, nemlig forældre. Med dette in mente kan det ses som et udtryk for, at der med denne målgruppe ønskes at forbedre vilkårene for den næste generation. Dermed har også projektet vedrørende matematik indirekte grundlag for at sikre større lighed indenfor sundhed, ved at være med til at forbedre muligheden for uddannelse i den kommende generation. Begge projekter kan ligeledes siges at være udforskende i forhold til metode, hvor først listede har fokus på læringsstile og det andet gennemfører undervisning for forældre og børn sammen. 2.3 Udvikling af læringsstile, hvor sundhed og bevægelse indgår Denne kategori indeholder de projekter, som enten helt eller delvist inddrager (undervisnings)metoder, som har aspekter af sundhed og/eller bevægelse. Der er altså ikke (kun) fokus på, at selve emnet for undervisningen er sundhed, men der inddrages aktiviteter og tiltag, som er direkte sundhedsfremmende for deltagerne. De projekter, som er indenfor denne kategori, er følgende: FVU og Sundhed; i kraft af aktiviteter så som madlavning og motion i timerne. 4

5 Udvikling af læringsstile og undervisningsmateriale; projektet inddrager læringsstilsmodeller som baggrund for undervisningen og inddrager motion i undervisningen for at give god stemning og lyst til læring. Udvikling af smart/sundere undervisning; hvor formål er at udvikle nye læringsstile, der kobler læring og bevægelse gennem integration af bevægelse i forbindelse med undervisningen og ved at få undervisningen ud i nye arenaer, f.eks. byen og naturen. Sundhed og uddannelse; inddrager motion og madlavning for at understøtte den teoretiske undervisning om sundhed, samt forbedre deltagernes helbred generelt. Udvikling af den forebyggende sundhedsuddannelse; hvor projektets formål er at teste SOSU studerende og igangsætte indsatser, der gør dem bedre i stand til at gennemføre og håndtere efterfølgende arbejdsliv med de sundhedsmæssige krav der er. Sundhed og OBU/FVU uddannelse for to-sprogede m.fl.; projektet implementerer motion i undervisningen med henblik på at øge indlæringen hos deltagerne. Fælles for projekterne er deres inddragelse af konkrete aktiviteter for at øge både indlæring og sundhedstilstand hos deltagerne. Med dette ønskes også at opnå en afsmittende effekt på deltagernes liv generelt og inkorporere gode vaner i dagligdagen. Hermed forsøges både direkte og indirekte at bidrage til bedre sundhedsbetingelser for målgrupperne. Halvdelen af projekterne inddrager forskellige elementer af sundhed og bevægelse (6 af 12 projekter), og det er dermed en meget anvendt tilgang i projekterne. Projekterne har forskellige emner og fokus, men metoderne på tværs minder i vis grad om hinanden. 2.4 Læringsstile og digitalisering I forlængelse af tidligere kategori er der enkelte projekter, som har metoder og fokus, som også ligger ud over sundhed. Specielt interesserer enkelte projekter sig for digitalisering, som endvidere er et prioriteret område for de udviklingsmidler, der uddeles Dette emne kan siges at have stor indflydelse på uddannelse og opkvalificering generelt, da samfund og arbejdspladser bliver løbende mere afhængige af digitale kompetencer. Projekter, som inddrager dette aspekt, er: Udvikling af smart/sundere undervisning; gennem brug af eksempelvis 2D koder som del af materiale, forsøges det at flytte undervisningen ud i nye rum. Klædt på til morgendagens job; hvor projektets formål er at inddrage læringsstile i undervisningen for at understøtte anvendelsen af it og it-kompenserende værktøjer på en arbejdsplads. 2.5 Analyser NVL har ligeledes uddelt midler til analyser, hvor sundhed og FVU kobles sammen. Dette afspejles i enkelte projekter, hvor fokus mere er at se analytisk på emnet. Projekterne, der afspejler dette, er: 5

6 Analyse af sammenhænge mellem FVU-deltagelse og sundhedstilstand/ trivsel; indeholdende en analyse af litteraturen omkring kortuddannedes sundhed/trivsel, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt en gruppe FVU-deltagere, der har været igennem et forløb med fokus på sundhed/trivsel. Det skal du ku ; hvor formålet er at skabe en arbejdsprofil indenfor bestemte erhvervsområder, som efterfølgende blandt andet kan bruges til at målrette FVU og OBU, samt i vejledning. Profilen udarbejdes ud fra interviews og observation på virksomheder. Analyserne har et forholdsvist mere beskrivende og oplysende sigte end de andre projekter. Det første søger at afdække området, samt bidrage med nye erfaringer, mens det andet har et målrettet fokus på kompetenceafdækning indenfor specifikke brancheområder, for dermed at forbedre uddannelsestilbud. Analyserne er forholdsvis specifikke i deres sigte med projekterne, hvor en stor del af de andre beskrevne projekter er udforskende og aftestende i deres tilgang. 3. Projekternes erfaringer Følgende er en opsamling på de erfaringer og resultater, som de enkelte projekter har meldt tilbage ved afslutning af projektet. Disse skal ses som et samlet udbytte og resultat for grupperne af projekter, og ikke som individuelle resultater. Derfor forholder nærværende opsamling sig heller ikke til enkeltheder i projekterne, ej heller en vurdering af enkeltstående projekter (dog trækkes eksempler frem for at illustrere pointer). Der er fokus på at trække overførbare erfaringer og god praksis frem, samt ud fra disse give enkle og anvendelige forslag til efterfølgende projekter. I projekterne vedrørende sundhedsfaglige temaer i undervisningen viser tilbagemeldingerne fra projektholderne, at tiltagene har påvirket deltagernes egen opfattelse af sundhed og helbred på en sådan måde, at de er bedre i stand til at træffe sundere valg i hverdagen. Dette samtidig med, at de faglige resultater på holdene også lever op til forventningerne, og tilsyneladende er sundhed og kost et emne, som engagerer og motiverer deltagerne. Især i eksempler med kvinder (og i høj grad de tosprogede) er mad, kost og madlavning et omdrejningspunkt, de føler sig trygge med. De projekter som involverer praktisk øvelser af enten madlavning eller motion/bevægelse giver også udtryk for, at det påvirker resultatet positivt, og især bevægelseselementer giver godt humør og energi efterfølgende. Når det gælder undervisning/vejledning af forældre var det i det ene tilfælde svært at få opbakning og tilmeldinger nok til at køre kurserne, men efterfølgende afspejler begge projekter, at deltagende forældre får udbytte af deltagelsen. Fagligt opnås et udbytte i form af at kunne hjælpe børn med matematik og for ordblinde forældre et fremskridt med bl.a. grammatikken. Forældrene føler sig bedre klædt på at hjælpe deres børn, og for de ordblinde fungerede madlavning som aktivitet effektivt ift. indlæring af ordklasser. I begge tilfælde er det resultater, som er af personlig og motiverende karakter, i og med deltagerne får en succesoplevelse i undervisningssituationerne. 6

7 I forhold til projekter indenfor udvikling af læringsstile, hvor sundhed og bevægelse indgår viser tilbagemeldingerne, at eksempelvis madlavning og bevægelse inkluderet i undervisningen har en positiv effekt. Madlavning og kost fordi det er genkendeligt for alle, og fordi det sætter relevante praktiske eksempler på både dansk og matematik og gør deltagerne i stand til at træffe sunde beslutninger, og bevægelse fordi det giver energi til undervisningen og forbedrer både evnen til koncentration og den generelle sundhedstilstand. Der er blandt andet eksempel på, hvordan en sund morgenmad inkluderet i undervisningen har mærkbar effekt på deltagerne. Enkelte projekter havde dog udfordringer med at få kontakt med den rette målgruppe, men konklusionen på disse projekter blev, at et projekt ændrede målgruppen og fandt, at metoden fungerede for andre (Udvikling af smart/sundere undervisning), og for et andet projekt begyndte samarbejdspartnere at gennemføre lignende aktiviteter, blot uden for projektets regi (Udvikling af den forebyggende sundhedsuddannelse). Hele tanken bag læringsstile og tilpasning af undervisningsmetoden til, hvad der passer den enkelte bedst muligt, går igen i en del af projekterne, både implicit og eksplicit. At bruge et tema som sundhed, kost og motion som overordnet ramme for undervisning, og derigennem tilrettelægge de emner undervisningen skal igennem, synes at gøre det meningsfuldt for deltagerne. Og det gælder begge veje, hvor eksempelvis dansk eller matematikundervisningen giver mening, fordi man anvender det til noget, eksempelvis at tilpasse opskrifter, dvs. emnet bidrager med noget fagligt. Men også omvendt hvor det faglige bidrager til emnet, eksempelvis hvor man anvender matematikken til at lære om sundhed i form af energiberegning i kost og dermed lærer noget potentielt sundhedsforbedrende. Samtidig tilgodeser ovenstående, at den enkelte lærer på egen måde. Det vil sige at nogle får mest ud af de praktiske aktiviteter og helt konkrete øvelser, hvor tingene afprøves i praksis, mens andre lærer gennem den mere teoretiske gennemgang. Ses der på projekter, der vedrører læringsstile og digitalisering, bliver digitale hjælpemidler som smart phone og tablet anvendt både til læring og som metode. Blandt andet 2D/QR koder er anvendelige i forhold til at flytte læringsindhold ud af de traditionelle fysiske læringsrammer, og dermed både inkludere et bevægelseselement, men også et nyt middel til at formidle læring og information. Samtidig fungerer koderne også i en arbejdsrelateret sammenhæng, hvor de ligeledes kan formidle indhold. I et projekt er tablets blevet brugt til at arbejde med skriftlig og digital kommunikation, og i samme omgang øge deltagernes (medarbejdernes) digitale færdigheder generelt. Resultaterne viste, at deltagerne efterfølgende anvendte tabletten både i arbejdsmæssig henseende, men også privat, og generelt menes projektet at have øget arbejdsglæden, idet det også har hjulpet medarbejdere, som har problemer med skriftlig kommunikation. Sidste gruppe af projekter, er dem som har karakter af analyser. Den ene af disse går dybere ind i litteraturen om FVU/uddannelse og sundhed, samt inkluderer spørgeskemaundersøgelse for et FVU-kursus, som netop har haft fokus på sundhed. Analysen konkluderer samme pointe, som blev nævnt i indledningen, at der er en social ulighed ift. sundhed og forekomst af livsstilssygdomme. Denne gør sig også gældende, når det kommer til udbyttet af sundhedskampagner og tilbud indenfor sundhedsvæsenet. I forlængelse af dette viser spørgeskemaundersøgelsen tegn på, at FVU-forløbet vedrørende sundhed giver deltagerne 7

8 værktøjer, der forbedrer deres oplevede sundhedstilstand og deres interesse i at arbejde med egen sundhed. Dette underbygger resultaterne fra andre af projekterne i de andre temaer, som observerer, at FVU med sundhedsfagligt indhold giver deltagerne bedre kontrol over egen sundhedstilstand og øger deres evner til at foretage de sunde valg i hverdagen. 4. Samlede erfaringer I nærværende afsnit vil der blive gået nærmere inde i de mere overordnede erfaringer, som projekterne har gjort sig, og som kan ligge til grundlag og inspiration for andre, som har lyst til at gennemføre lignende tiltag og projekter. Overordnet tyder erfaringerne på, at sammenkoblingen mellem sundhed og FVU/OBU er et vellykket match. Som emne og omdrejningspunkt for undervisningsaktiviteter er det et område, som giver mening for deltagerne og er et genkendeligt område. Samtidig er der grund til at mene, at fordi temaet sundhed bliver et værktøj til at lære noget andet (dansk/matematik), er det i høj grad op til deltagerne selv at forholde sig til emnet. Det bliver altså ikke i så stor grad en belæring af deltagerne om sundhed og den rette kost og motion, men et emne til diskussion, hvor rammerne omkring det bliver sat, og deltagerne selv er med til at italesætte sundhed og forholde sig til det. Dette er især gunstigt set i lyset af forskningens udmeldinger om, at lavere uddannede ikke i så høj grad omsætter sundhedskampagner og oplysning til handling. Her kan FVU og OBU med sundhedsfokus eventuelt være et led i at øge deltagernes kontrol over eget liv, hvilket i sidste ende kan have sundhedsfremmende effekter. Samtidig lader det til, at omdrejningspunktet kost og motion kan være med til at motivere nogle grupper af deltagere til at deltage i FVU/OBU. Dette gælder især, når det inkluderer aktiviteter som madlavning og bevægelse i eller omkring undervisningssituationen. Motion har i nogle tilfælde yderligere den effekt, at det stimulerer deltagelsen i selve undervisningen (blandt andet set i deltagelsen og fraværsniveauet), og både kost og motion har positive effekter, som rækker ud over undervisningen. Der er endvidere tegn på, at undervisningen er med til at styrke deltagernes/kursisternes selvværd og lyst til videre uddannelse (ses også i tidligere evalueringer af NVL). Især i projekterne vedrørende forældre er der tilbagemeldinger om, at deltagerne har fået styrket deres evner og redskaber til at hjælpe deres børn, og dermed fået større selvsikkerhed i forhold til dette. Følgende punkter opsummerer kort nogle af de vigtigste erfaringer gjort på tværs af projekterne: Indarbejdning af madlavning/sund kost som emne for undervisningen: Sund og nærende mad giver både et godt grundlag for læring, men er også relevant i forhold til at styrke bevidstheden om, hvad der er sund mad (til hele familien). Det kan være en engagerende og motiverende metode at arbejde med et emne på. 8

9 Indarbejdning af motion/bevægelse: Dette har flere positive virkninger, både på graden af fokus og deltagelse i undervisningssituationen, samt de sundhedsgavnlige effekter på den enkelte. Det kan desuden anvendes til at give små pauser i undervisningen. Rekruttering af deltagere: Der hvor emnet har været anvendt i sammenhænge, hvor deltagere/kursister allerede er samlet, har været de mest effektfulde, samt det gør det lettere at gennemføre projekterne, da man ikke skal overveje tiltrækning af deltagere. De projekter, hvor projektholder ikke har haft adgang til målgruppen på forhånd, har i varierende grad haft udfordringer med at rekruttere og dermed gennemføre projektet efter den oprindelige plan. Forældre/børn tilgang styrker: Når forældre og børn inddrages i samme indsats med specielt fokus på dette, er der tegn på, at forældrene føler sig bedre rustet til at hjælpe og støtte deres børn. Det handler både om at blive opdateret på nyeste metoder (og læringsstile), og om at være i en læringssituation sammen. Digitalisering og arbejdsmarked har relevans: projekterne, som tager fat på arbejdspladsrelaterede ting, både digitalisering og sundhed i form af forebyggelse, falder et sted hvor der er et behov. På arbejdspladser er der et behov for, at kommunikation og dokumentation foregår elektronisk, og undervisning i dette bidrager til generel opkvalificering af kursisternes digitale kompetencer og øger brugen af digitale værktøjer i det private også. I forhold til forebyggende undervisning om sundhed i arbejde er der også plads til tiltag, der imødekommer dette. Tiltag på arbejdspladser/private virksomheder: I fremtidige projekter kunne det være interessant at se på indsatser, der specifikt udføres på arbejdspladser og ikke i undervisningssituationer. Som eksempel tænkes indsatser der skal fremme sundhed på arbejdspladsen gennem tiltag i kost, bevægelse eller lignende. Ligeledes kunne det være interessant, om man kan lave en afsmittende effekt, hvor medarbejdere, som eksempelvis har deltaget på FVU med fokus på sundhed, kommer tilbage på arbejdspladsen og implementerer noget af det lærte i praksis. Der kan være mange modeller, men der opfordres til at få flere virksomheder i spil, enten som projektholdere eller samarbejdspartner. 5. Vejen frem for andre Sluttelig skal der ud fra ovenstående erfaringer trækkes nogle anbefalinger eller gode råd frem til andre, som kunne have interesse i at gennemføre et projekt, som involverer sundhed, uddannelse, digitalisering mv. Rådene kan forhåbentligt illustrere, at det ikke behøver at være omfattende at gå i gang med en indsats. Små elementer og tiltag kan sætte gang i meget, hvad enten det omhandler kost, motion eller digitale elementer. Hold det enkelt; sundhedsinformationen behøver ikke have videnskabelig karakter, der er masser af inspiration at hente i sundhedsstyrelsens kostråd og materiale. Kend din målgruppe; jo tættere man er på og har defineret sin målgruppe, jo mere letter det implementeringen. 9

10 Inkluder praktiske elementer; afprøv den lærte viden i praksis. Elementer som madlavning og fysisk bevægelse inkorporeret i tiltaget giver energi og sikrer en vis grad af implementering. Involver gerne familien; enten ved at lave aktiviteter med forældre/børn, eller ved at berøre emner som madpakker, sund kost for hele familien, osv. Dermed kan tiltaget forhåbentlig have en afsmittende effekt på resten af familien. Anvend gerne it og digitale hjælpemidler; brugen af eksempelvis tablets til at lave film eller producere kogebøger/opskrifter kan være en fin måde at introducere enkel teknologi og samtidig skabe et produkt, som deltagerne kan være medproducenter af. Samtidig får de følelsen af at have bidraget til noget, hvilket for mange giver en stolthed. Fælles aktiviteter skaber sammenhold; aktiviteter, som er fælles, eksempelvis motion/bevægelse og madlavning, skaber også en fællesskabsfølelse hos deltagerne. Dette kan være med til at øge motivation for uddannelse og sundhed og skabe forøget livskvalitet og arbejdsglæde. 10

11 Bilag 1: Oversigt over Uddannelses- og sundhedsprojekter Projekttitel Undertitler/kort om projektet Ansøger Bevilget beløb FVU og Sundhed "Nørremarkens specialiteter" - kost og motion - madpakker - kogebog - og "Hjerterum på Løget" - inspiration til arbejdet med sundhedsfaglige temaer på FVU-hold. VUC Vejle, Campus Vejle Forældrematematik og læringsstile Analyse af sammenhænge mellem FVU-deltagelse og sundhedstilstand/trivsel At forældre får styr på matematikken og får flere redskaber til at hjælpe sit barn med lektier. Der afholdes en række undervisninger for forældrene og afsluttes med en undervisningsgang for både forældre og børn. Undersøgelse af betydningen af forøgelse af almene kundskaber og viden om sundhed/trivsel har for FVUmålgruppens selvoplevede sundhedstilstand/trivsel. Der foretages gennemgang af eksisterende litteratur på området, og foretages spørgeskemaundersøgelse på et FVU-hold. CSV Vejle AOF Midtjylland Udvikling af læringsstile og undervisningsmateriale Afprøve ny model for FVU og OBU undervisning og pædagogisk metode til at afhjælpe barrierer i forhold til dansk og helbred. AOF Center Sydjylland Udvikling af smart/sundere undervisning Formålet er at få FVU-deltagere til at bevæge sig i forbindelse med undervisningen, og få underviserne til at arbejde med nye arenaer for læring. Via 2D/QR koder bringes læringsmaterialer udenfor det traditionelle klasserum. Team Borgerrettet Forebyggelse, Vejle Kommune

12 Klædt på til morgendagens job Projektet ønsker via undervisning involverende itkompenserende værktøjer at højne kompetencerne hos medarbejderne, give mod på nye arbejdsopgaver, mere selvværd og mere attraktive medarbejdere på arbejdsmarkedet. AOF Midt-Herning afd Sundhed og uddannelse Formålet er at gøre unge ansvarlig for egen sundhed, trivsel, personlig udvikling og uddannelse. Dette gøres ved at inddrage motion og madlavning i FVU. AOF Silkeborg Udvikling af den forebyggende sundhedsuddannelse Projektet vil få nystartede SOSU studerende fysisk testet. Vil derefter afprøve indsatser, der gør den enkelte bedre i stand til at gennemføre uddannelsen og håndtere eget arbejdsliv. Team Borgerrettet Forebyggelse, Vejle Kommune To projekter omkring læsning, forælder - barn, motion og mad To projekter der omhandler FVU dansk eller OBU med fokus på sund mad og motion, samt deltagelse af forældre og barn på samme tid. Skal skabe en bedre forståelse af kost og motion ASV Horsens Sundhed og OBU/FVU uddannelse for to-sprogede m.fl. Et ønske om at kombinere idræt med den faglige undervisning, og derved øge indlæringen hos deltagerne. AOF Center Midtjylland (Silkeborg)

13 Det skal du ku Har et ønske om at skabe en præcis arbejdsprofil indenfor bestemte brancheområder. Disse vil især kunne bruges til yderligere at målrette fx FVU og OBU. Vil også kunne bruges som vejledningsværktøj af både uddannelsesinstitutioner og jobcentre m.m. Ordskolen AOF Midt Sundhedsprojekt på Ungeuddannelsen Projektet ønsker at sætte øget fokus på motion, kost og læring med FVU matematik som omdrejningspunktet Sprogcenter Midt

14 14