Trivsel som forretningsmodel?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel som forretningsmodel?"

Transkript

1 Trivsel som forretningsmodel? - Arbejdslivs nyhedsbrev, november 2008 Udhules markedspositioner af dårlig trivsel? Nicheproduktion er en væsentlig konkurrenceparameter hos en lang række danske virksomheder. Men hvordan påvirker stigende sygefravær, høj medarbejderomsætning og dårlig trivsel virksomhedernes evne til at fastholde og udvikle deres markedsposition? Søren Stjernqvist, administrerende direktør for Teknologisk Institut, forudser en række udfordringer på området og giver sit syn på virksomhedernes markedsposition. Teknologisk Instituts administrerende direktør, Søren Stjernqvist, forudser en række organisatoriske udfordringer i de kommende år for dansk erhvervsliv, i forhold til at fastholde og ikke mindst udvikle den nuværende markedsposition. Søren Stjernqvist udtaler: Jeg er oprigtig bekymret for, om de lidt skræmmende signaler og data, der i disse tider registreres i forhold til bl.a. stigende sygefravær og generelle trivselsproblemer i virksomhederne, i værste fald kan få direkte indflydelse på Danmarks position inden for bl.a. high tech nicheproduktion og services. En lang række danske virksomheder er kendetegnet ved at have en høj grad af nicheproduktion som deres væsentligste konkurrenceparameter. Og hypotesen er her, at de ansattes trivsel spiller en central rolle. Engagerede medarbejdere, der bidrager som en aktiv ressource i virksomheden er, ifølge Søren Stjernqvist, en væsentlig parameter for, at virksomheden fortsat kan markedsføre high tech nicheprodukter og services. En parameter, der bidrager til virksomhedens indtjening, landet og de ansatte. Virksomheder spiller hasard med de menneskelige ressourcer Danske medarbejdere har generelt et højt kompetenceniveau. Den danske virksomhedskultur understøtter kreativitet og samarbejde, ligesom de gældende arbejdsmarkedsregler giver rum for og understøtter et samarbejde mellem ledelse og ansatte. Disse er alle elementer, der understøtter de ansattes trivsel og engagement. Erfaring og vidensindsamling på Teknologisk Institut, Arbejdsliv, viser, at en høj grad af trivsel og engagement på arbejdspladsen resulterer i aktiv deltagelse i virksomhedens innovative processer, med hensyn til procesudvikling og produktudvikling. Et stigende sygefravær, høj medarbejderomsætning og trivselsproblemer er et fingerpeg til danske virksomheder om, at medarbejderne ikke trives helt så godt, og måske dermed ikke deltager aktivt i proces- og produktudvikling. Konsekvenserne for de enkelte virksomheder er på kort sigt en økonomisk problematik i form af høje omkostninger til sygefravær, rekruttering m.v. Og at virksomhederne på længere sigt risikerer 1

2 at spille hasard med deres eksistens som high tech nicheproducenter kan få langsigtede konsekvenser. Uden medarbejdernes indsats og samarbejde med ledelsen kan man risikere at miste sin forretningsmæssige platform og være ude af markedet om få år. Måske spilles der ikke blot hasard i virksomhederne, måske spilles der hasard med Danmarks unikke position som nicheproducent inden for en lang række brancher. I realiteten spilles der også hasard med vores eget arbejdsliv, fordi de personer, der ikke trives og i værste fald bliver syge, må forlade arbejdsmarkedet før tid. Fokus på trivsel Spørgsmålet er, kan der gøres noget? Selvfølgelig kan der det. De seneste år er der forsket intensivt i trivsel. En række faktorer med betydning for trivslen er afdækket. Bl.a. de 6 guldkorn fra Det Nationale Forsknings Center for Arbejdsmiljø: Krav til arbejdet, belønning, forudsigelighed, social støtte, indflydelse og mening med arbejdet. Opgaven er at overføre denne viden til praktisk anvendelige metoder og ledelsesredskaber. Teknologisk Institut, Arbejdsliv, har sammen med en række virksomheder arbejdet med udvikling af brugbare metoder, hvor bl.a. fokus på tid til faglighed har vist sig at spille en særlig vigtig rolle for trivsel. Disse virksomheder har fået bedre arbejdspladskultur og trivsel med positive og målbare resultater, såsom bedre bundlinie, øget trivsel og medarbejdertilfredshed samt sparede udgifter på sygefravær. Søren Stjernqvists opråb er, at virksomhederne skal tage denne udfordring alvorligt. Sammenhængen mellem teknologi, markedsposition og medarbejdertrivsel har måske langt større betydning, end man umiddelbart forestiller sig og med langsigtede konsekvenser Vær opmærksom på signalerne og reagér! Tekst: Nomi Skovgaard For yderligere information kontakt: Nomi Skovgaard Telefon:

3 God trivsel giver god bundlinje men hvordan gør man? Medarbejdere og lederes trivsel har direkte indflydelse på produktivitet og kvalitet i arbejdet. Flere undersøgelser viser det og det siger i grunden sig selv. Selvfølgelig betyder måden vi har det på noget for, hvilken indsats vi leverer på arbejdspladsen. Men hvordan kan virksomheder konkret arbejde med at øge trivsel og nærvær? Når en virksomhed ønsker at styrke trivslen på arbejdspladsen, eksempelvis fordi den står med udfordringen om at nedsætte sygefraværet, må denne se på sig selv som arbejdsplads. Virksomheden må lytte til medarbejdernes behov og ønsker samt være indstillet på og parat til at tage tyren ved hornene. De skal gøre noget ved de forhold, der influerer negativt på trivslen samt styrke og fastholde de forhold, der allerede i dag skaber trivsel og arbejdsglæde. Medarbejderinddragelse er et nøglebegreb i denne sammenhæng. Der findes ingen enkelt opskrift på at styrke trivslen og nedsætte sygefraværet. Og hvad der er rigtigt at gøre på én arbejdsplads, fungerer ikke nødvendigvis for en anden. Derfor er det nødvendigt at anskue den virkelighed, man begår sig i - altså som udgangspunkt tage temperaturen på trivslen på arbejdspladsen og på den baggrund udvælge indsatsområder som der handles på! Veje til udvikling af trivsel og nærvær - konkrete værktøjer På Teknologisk Institut udvikler og bruger vi konkrete værktøjer og metoder til undersøgelse og igangsættelse af indsatser, der kan styrke trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Følgende punkter er anbefalinger til processen for styrkelse af trivsel og nærvær på arbejdspladsen: Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdspladsens ledere og medarbejdere med fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø. NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) har udviklet spørgeskemaer til undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Udviklingen af trivslen på arbejdspladsen kan vurderes ved at bruge samme spørgeskemaundersøgelse kontinuerligt, eksempelvis med 2 års intervaller. Spørgeskemaundersøgelse kan med fordel suppleres med interview, der giver mulighed for at få sat flere ord på spørgeskemaundersøgelsens resultater, og dermed komme mere i dybden med arbejdspladsens styrker og udfordringer i relation til trivsel. Ofte slutter arbejdspladsernes indsats her. Så er det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen blevet undersøgt, og så gør man på mange arbejdspladser ikke mere. Når sådan en undersøgelse sættes i værk, giver det medarbejderne et indtryk af, at arbejdspladsen har fokus på trivsel. Det skaber forventninger til en videre indsats. Derfor er det vigtigt at følge op på undersøgelsen med et eller flere handlingsorienterede elementer. Når resultaterne af spørgeskemaundersøgelse og eventuelle interview er formidlet til ledere og medarbejdere, er det tid til handling. Der kan med fordel nedsættes en trivselsgruppe bestående af både leder- og medarbejderrepræsentanter. Denne gruppe har til opgave at udvikle konkrete handlingsplaner på de ønskede indsatsområder og igangsætte disse. Trivselsgruppen bliver således tovholdere på indsatserne og skal sikre, at de har medarbejderne med sig i gennemførelsen af de konkrete handlingsplaner. 3

4 Det er vores oplevelse, at indsatser og handlingsplaner kan handle om mange og meget forskellige ting eksempelvis indretning af laboratoriearbejdsplads, skarpere knive på slagteriet, organisering af arbejdet i team på kontoret, anerkendende kommunikation mellem medarbejdere, øget viden om stress og meget, meget mere. Ring eller skriv, hvis du har brug for inspiration og rådgivning om, hvordan I kan styrke trivslen på jeres arbejdsplads. Teknologisk Institut har også autoriserede arbejdsmiljøkonsulenter, der kan benyttes til at følge op på bl.a. påbud fra Arbejdsmiljøtilsynet. Tekst: Charlotte Færch Lotz For yderligere information kontakt: Charlotte Færch Lotz Telefon:

5 Så ta den dog med ro! Den tanke får man nemt, når man ser skraldemænd arbejde. Men at det skulle komme fra transportchef Palle Andersen, Odense Renovation A/S, en stærkt konkurrenceudsat virksomhed, overrasker mange. Vægt på borgerkontakt og erfaringsudveksling med andre renovationsvirksomheder er med til at skabe et bedre arbejdsmiljø hos de ansatte i Odense Renovation A/S. Det er en gammel historie, at det høje arbejdstempo i skraldemandsarbejde giver en generel nedslidning af kroppen og mange konkrete skader på skuldre, knæ og håndled. Hovedproblemet er, at tempoet udkonkurrerer de korrekte arbejdsmetoder på trods af, at disse er særdeles velkendt af alle skraldemænd. Men anvisninger om, at det på lang sigt skader knæene at hoppe ned fra et højt førerhus, eller at det medfører skulderskader at slæbe af sted med to beholdere på én gang, har haft lige så ringe effekt som teksten på cigaretpakkerne: Rygning er skadeligt for helbredet. Vægt på borgerkontakt At sænke arbejdstempoet er det vigtigste delmål for Odense Renovation A/S, der gør en massiv indsats for at sikre arbejdsmiljøet blandt skraldemænd. Transportchef og sikkerhedsrepræsentant har i samarbejde med renovationsfirmaet R98 taget initiativ til projekt RASK, der fra januar 2008 til april 2009 gennemføres med tilskud fra Forebyggelsesfonden. Teknologisk Institut, Arbejdsliv, og Aalborg Universitetscenter medvirker ved projektets praktiske gennemførelse. I RASK-projektet er det besluttet at gå nye veje for at ændre den såkaldte skraldemandskultur, der understøttet af fyraftensakkorder blokerer for et bæredygtigt arbejdstempo og ergonomisk fornuftige arbejdsmetoder. For at undgå reaktioner som det har vi hørt!, vælger man i RASKprojektet at kombinere nye arbejdsformer til sikring af arbejdsmiljøet med inddragelse af driftsmæssige aspekter i skraldemændenes rolle. Der bliver lagt større vægt på borgerkontakt, f.eks. i forhold til sortering af affald. Noget så enkelt som at pap og papir ikke blandes i containere har f.eks. stor miljømæssig og økonomisk betydning. R98 arbejder som led i projektet med udvikling af skraldemandens rolle til at være vejleder/vogter i den daglige kontakt med borger og gårdmænd i karrebebyggelser. Erfaringsudveksling og skræddersyede vogne Holdningsændringer skabes ikke ved at forklare og undervise i gode principper, men kun ved reel involvering af medarbejdere. Derfor gennemfører RASK en række aktiviteter, der giver plads til erfaringsudveksling og udvikling af nye ideer. Medarbejderbytte er en af aktiviteterne. Her udstationeres skraldemænd fra de to virksomheder i tre dage på den anden virksomhed. Denne udveksling er gennemført efter principperne i metoden Medarbejderbytte. Metoden sikrer forberedelse af spørgsmål i samarbejde med kollegaer inden byttet samt en grundig indføring i arbejdsforhold under byttet. Og endelig at udvekslingsmedarbejderne ved tilbagekomsten til egen arbejdsplads fordøjer indtrykkene og giver en tilbagemelding om, hvad de har oplevet, og hvilke overvejelser de mener, at udvekslingen kan føre med sig. 5

6 Erik Sørensen, der til daglig kører skraldevogn i Odense, forklarer her om sine erfaringer til vognleverandøren NORBA. Odense Renovation A/S fornyer løbende sin vognpark, der består af i alt 21 skraldevogne. Her inddrager man skraldemændene i beslutninger omkring specialtilpasning af nye vogne. Alle der skal overtage en ny vogn kommer inden leveringen sammen med transportchefen på besøg hos leverandøren, NORBA, i Kalmar. Her får de mulighed for at give NORBA input om deres konkrete erfaringer fra det daglige arbejde. Samtidig får de orientering om de nye tendenser, der tegner sig. På et besøg, gennemført i august, så man bl.a. på vogne, der kan håndtere flere såkaldte fraktioner i samme kasse samt modeller på gas- og eldrevne vogne. Kunststykket i projektet er, at de forebyggende aktiviteter ikke får karakter af frynsegoder. De kompetencer, projektet opbygger i medarbejdergruppen, skal føre til konkrete ændringer i renovationsselskaberne - noget ledelserne bakker op om gennem et stærkt engagement i projektet. Fastholdelsen af engagementet sikres ved aktiv involvering af lederne, der f.eks. også gennemfører medarbejderbytte. 6

7 E-læring i øjenhøjde - styrker arbejdsmiljøet og fastholder medarbejderne Bornholms Hospital vil forebygge fysiske og psykiske nedslidningsskader hos personalet. Med støtte fra Forebyggelsesfonden sætter hospitalet fokus på de belastede faggrupper; social- og sundhedsassistenter samt portører. Region Hovedstaden og Teknologisk Institut, Arbejdsliv, bistår projektet som faglige sparringspartnere. Med e-læring er det målet at skabe et bedre arbejdsmiljø, fastholde medarbejderne og i sidste ende bidrage til endnu bedre patientpleje. Centralt for projektet er ledelsens og medarbejdernes aktive involvering. Workshops, interview og andre aktiviteter med medarbejderne på Bornholms Hospital har i løbet af det sidste halve år dannet baggrund for et e-læringsprogram, der skal implementeres i første halvår Programmet skal støtte og supplere social- og sundhedsassistenter samt portører i deres daglige arbejde med forflytning af patienter. Allerede på et tidligt tidspunkt i processen er tilbagemeldingerne fra personalet på Bornholms Hospital positive: Folk er positive over for projektet. E-læringen giver medarbejderne større mulighed for at hjælpe sig selv i hverdagen, fortæller Laila Mortensen, daglig sikkerhedsleder og direktionssekretær på Bornholms Hospital. Inddrag medarbejderne Medarbejdernes arbejdsproces danner grundlag for det endelige produkt. Processen baseres på praksislæring. Igennem arbejdsgrupper er medarbejderne selv med til at udforme programmets indhold. I grupperne arbejder de med fagligt indhold, der er brugbart til de forskellige læringsemner. Medarbejdernes aktive involvering i processen er centralt for projektet. Herigennem opbygges og forankres der rutiner og erfaringer i organisationen. Laila Mortensen udtaler: Medarbejderne har spillet en stor rolle i projektet. De ved, hvor problemerne ligger. Forflytningsinstruktørerne vælger på baggrund af medarbejdernes viden og daglige erfaringer samt forflytningsfaglig viden, hvad der skal fokuseres på i e- læringsprogrammet. Proces og produkt går hånd i hånd Forarbejdet og fokuseringen er en vigtig del af processen samt væsentlig for, at det endelige produkt bliver en succes, og brugerne får glæde af det. Efter et halvt år med løbende aktiviteter, der udgør den nødvendige baggrundsviden, ligger drejebogen for e-læringsprogrammet snart klar. Udfordringen for Bornholms Hospital er nu fortsat at skabe opmærksomhed om forebyggelse af forflytningsskader, indtil programmet er klar i midten af Og engagementet fra ledelsen er stort. Derfor vil der i dette efterår være erfaringsdage for medarbejderne, frivillige arbejdsgrupper, 7

8 formidling på intranettet og indkøb af hjælpemidler. Alle aktiviteter, der er med til fortsat at skærpe medarbejdernes bevidsthed omkring forflytninger. Og sådan sikrer Bornholms Hospital, at der hele tiden sker noget på forflytningsområdet. E-læring et supplement i hverdagen Det endelige e-læringsprodukt har flere funktioner. Programmet fungerer som et kursus i forflytningsteknik, hvor medarbejderne får et bevis, der dokumenterer deres arbejdsproces med forebyggelse af forflytningsskader. Samtidig vil e-læringsprogrammet fungere som et opslagsværk, hvor medarbejderne kan søge og vedligeholde den nødvendige viden om forflytninger. E-læringen er et supplement til hverdagen og det praktiske arbejde, fortæller Laila Mortensen og understreger, at e-læringen ikke skal erstatte den praktiske træning, der afholdes én gang årligt. Tværtimod mener Laila Mortensen, at e-læringen vil øge medarbejdernes fokus på og krav om mere praktisk undervisning. Også på personalemøderne vil man på afdelingsniveau sætte brugen af e-læring og forebyggelse af forflytningsskader på dagsordenen. Langsigtede effekter Gennem e-læring styrkes den forebyggende indsats over for skader, der opstår, når personalet skal flytte patienter for eksempel fra en seng til et operationsleje eller en stol. Og Bornholms Hospital satser på en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Med e-læringen kan det i højere grad blive legaliseret, at der nogle gange er behov for at være to personer til en forflytning, eller at der f.eks. skal bruges tid på at hente en mobil lift. Samtidig skal det sikres, at vi ikke slider vores medarbejdere ned. Vi skal jo beholde dem længe på arbejdsmarkedet endnu, smiler Laila Mortensen. Tekst: Hanne Skou-Madsen For yderligere information kontakt: Hanne Skou-Madsen Telefon:

9 Instruktør- og mentoruddannelse i AMU? Brancher med stor medarbejderomsætning stiller store krav til oplæringen af nye medarbejdere. Oplæringen af nye medarbejdere skal være effektiv og af høj kvalitet for at kunne bidrage til virksomhedernes fastholdelsesstrategier. Her kan AMU spille en væsentlig rolle i fremtiden. Det viser en ny rapport, som Teknologisk Institut, Arbejdsliv, har lavet for Transporterhvervets Uddannelsesråd. Rapporten fremstiller resultaterne af en kvalifikationsanalyse, der viser, at der i postsektoren er en række modstridende tendenser i organiseringen af arbejdet med udvikling af smallere job blandt omdelere og chauffører. Derudover er der også stigende udfordringer med at fastholde denne medarbejdergruppe. Kompetenceudvikling eller effektiv medarbejderomsætning? Kilde: Post Danmark I flere virksomheder inden for postsektoren har ledelsen accepteret, at medarbejdere ikke bliver på arbejdspladsen mere end 1-2 år. De ønsker derfor ikke at investere mange ressourcer i oplæring og instruktion. Resultatet de senere år har været, at jobbene bliver stadig smallere uden væsentlige kompetencekrævende arbejdsopgaver. Til gengæld bliver jobbene mere ensidige og fysisk krævende. De kompetencekrævende opgaver er blevet fjernet ved indførelse af ny teknologi, eller ved at placere dem i nye mellemleder- og koordinatorfunktioner. Se profilvideoer og læs rapporten Læs mere i rapporten om udviklingstendenser og fremtidige kvalifikationsbehov samt jobprofiler inden for distribution og transport i postsektoren. Læs også om analysens tre centrale anbefalinger til fremtidige fælles Kompetencebeskrivelser og AMU-mål: Tværgående FKB for AMU-mål Facility servicemedarbejdere Tværgående FKB og AMU-mål for Instruktører og mentorer AMU-mål for TUR s EUD Trin 3 for transport-, lager- og postsektoren. I forbindelse med analysen blev der udarbejdet to profilvideoer, der beskriver opgaver og fremtidige kvalifikationsbehov for hhv. chauffører og disponenter i postsektoren. Videoerne kan bruges til introduktion til jobbet i forbindelse med uddannelse, rekruttering m.v. Center for Arbejdslivs undersøgelse viser, at sådanne strategier skaber en række udfordringer. Der opstår problemer i arbejdsmiljøet med ensidigt gentagende fysisk arbejde. Det bliver svært at fastholde såvel gamle som nye medarbejdere, når jobindholdet bliver udhulet. Presset på mellemledelsen bliver større og større, fordi der ikke kan opretholdes en fast medarbejderstab og selvbærende team. Derfor har flere personaleansvarlige og tillidsfolk i sektoren peget på forskellige muligheder for at uddanne interne instruktører og mentorer, for at fastholde nye medarbejdere og udvikle dem til at kunne varetage flere, mere alsidige og krævende opgaver i virksomheden. Klik på billederne for at se videoerne 9

10 AMU-mål for instruktører og mentorer I dag findes ingen specifikke AMU-mål eller Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB) for uddannelse af instruktører og mentorer. Flere erhvervsskoler og AMU-centre (f.eks. BEC Management, EUC Lillebælt, EUC Nordvest, VUC Thy Mors og Vitus Bering) har dog erfaringer med at sammensætte moduler og uddanne instruktører til specifikke arbejdspladser. Ligeledes findes der er uddannelsesmål for jobinstruktører som enkeltfag, om end der ikke er tilknyttet en erhvervsuddannelse eller FKB på nuværende tidspunkt. Målene for dette enkeltfag kan med fordel bruges som inspiration til udarbejdelse af et eller flere særlige AMU-mål, der kan kombineres i et tilpasset forløb. Et udsnit af relevante mål for et fremtidig AMU-mål er præsenteret i rapporten, der ligeledes peger på muligheden for at lave en tværgående Fælles Kompetencebeskrivelse for instruktører og mentorer, der går på tværs af eksisterende efteruddannelsesudvalg. Tekst: Henrik Vejen Kristensen For yderligere information kontakt: Henrik Vejen Kristensen Telefon:

11 Månedens energizer: Hvordan var din morgen? Energizers er korte og enkle øvelser og lege, som i princippet kan bruges når som helst. Månedens energizer er en god øvelse i at hilse på hinanden og lære hinanden at bedre at kende. Øvelsen kan med fordel bruges som start på et kursus eller en konference. Formål: Hilse på hinanden Få uformel viden om hinanden. Tid: Ca. 5-7 minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse: Beskrivelse: Øvelsen egner sig bedst om morgnen kort tid efter, folk er ankommet. Alle bliver siddende. Vend jer mod hinanden to og to og eventuelt tre sammen for at få det til at gå op. Fortæl om jeres morgen fra I stod op, til I er her nu. Hvordan vågnede du? Hvad spiste du? Hvordan kom du herhen? På denne uskyldige og ikke grænseoverskridende måde får deltagerne en masse at vide om personen ved siden af sig. Fif: Start eventuelt med at fortælle om din egen morgen. På den måde får deltagerne noget at vide om dig, og de får demonstreret, hvordan de kan fortælle om deres egen morgen. Passer det ikke rigtigt ind i programmet, at deltagerne fortæller om deres morgen, så få dem eventuelt til at fortælle om noget andet, f.eks. hvordan ser dit hus ud? Hvad har du i din skrivebordsskuffe? 11

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

God morgen og velkommen

God morgen og velkommen HVILKE CENTRALE UDFORDRINGER OG HANDLEMULIGHEDER HAR VIRKSOMHEDEN I ARBEJDET MED AT SÆTTE FOKUS PÅ SYGEFRAVÆR? AM 2009 God morgen og velkommen Stil jer i en rundkreds Kryds nu rundkredsen så hurtigt som

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Arbejdslivs Nyhedsbrev. Februar 2012

Arbejdslivs Nyhedsbrev. Februar 2012 Arbejdslivs Nyhedsbrev Februar 2012 Social kapital kan sænke sygefraværet Høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejde på arbejdspladsen kan føre til et godt arbejdsklima, som medfører et lavt sygefravær.

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Du kan se flere afgørelser i Klagenævnets nyhedsbrev, som kan hentes her http://www.ast.dk/publikationer/amk/

Du kan se flere afgørelser i Klagenævnets nyhedsbrev, som kan hentes her http://www.ast.dk/publikationer/amk/ Arbejdsmiljøklagenævnet Betydningen af BAR vejledninger. Klagenævnet har i en sag fra den grafiske branche udtalt sig om rækkevidden af en BAR vejledning. Arbejdsgiverforeningen havde klaget over et påbud

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Workshop om: Social kapital fra teori til handling AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Oplægsholdere: Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Tlf. : 63751590 Mail: svn@odense.dk

Læs mere

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole? Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?. Hvem er vi? En teknisk erhvervsskole EUD, htx, AMU, (akademiuddannelser). En fusionsskole med adresser i Tønder, Haderslev, Sønderborg og

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Videncenter for Arbejdsmiljø

Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø - Nye metoder skal bidrage til bedre trivsel på offentlige arbejdspladser Præsentation ved centerchef Søren Jensen Hvad handler trivsel om? Eksemplet med det nye it-system

Læs mere

Sommeruniversitet 2013

Sommeruniversitet 2013 Sommeruniversitet 2013 - Friske vitaminer med handlekraft Ta med på Sommeruniversitetet 2013! Så er Sommeruniversitetet her igen. Fra mandag 1. juli til onsdag 3. juli 2013 har alle ledere i Silkeborg

Læs mere

Sommeruniversitet 2015

Sommeruniversitet 2015 Sommeruniversitet 2015 - for medarbejdere 1.-3. september Fyld din værktøjskasse op Ta med på Sommeruniversitetet 2015 I den første uge i september tilbyder Silkeborg Kommunes Uddannelsescenter igen sommeruniversitet

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Trivsel - hvor svært kan det være? - Arbejdslivs nyhedsbrev, juni 2008 -

Trivsel - hvor svært kan det være? - Arbejdslivs nyhedsbrev, juni 2008 - Trivsel - hvor svært kan det være? - Arbejdslivs nyhedsbrev, juni 2008 - Trivsel, psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og motivation m.v. ofte omtales disse elementer af arbejdslivet i dagspressen. I det følgende

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

ROBUST MENTAL SUNDHED

ROBUST MENTAL SUNDHED ROBUST MENTAL SUNDHED Individuel rådgivning Mindfulness Online Kurser Foredrag Holdundervisning Workshop Mindfulness som faglig kompetence INDHOLD Mindbusiness 1 2 3 4 5 6 Individuel rådgivning Mindfulness

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Det gode og udviklende arbejdsliv. Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus

Det gode og udviklende arbejdsliv. Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus Det gode og udviklende arbejdsliv Udviklingschef Mina Harding Iranzad Servicecentret Århus Sygehus Steen Hildebrandt: Det drejer sig ikke om ord, men om at ændre det levede liv på fabrikken, på kontoret,

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere