Tidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis. Delrapport 1 under OTAP-projektet
|
|
- Ella Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidlig opsporing af type 2 diabetes i almen praksis Delrapport 1 under OTAP-projektet Maj 2012
2 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den første af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Tidlig opsporing af type 2 diabetes består OTAP-projektet af delprojekterne Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst og Opfølgning og koordination efter udskrivning. OTAP-projektet er finansieret af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse som led i en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Projektet har til hensigt at undersøge aspekter af den praktiserende læges rolle som tovholder for patienter med kronisk sygdom. Tidlig opsporing af kronisk sygdom er en del af tovholderrollen, som de praktiserende læger Ifølge forløbsprogrammerne for kronisk sygdom (hhv. KOL, type 2 diabetes, hjerte - og rygsygdom) forventes at varetage. Denne rapport beskriver, hvordan en række praksis i Region Syddanmark har arbejdet med en målrettet indsats til opsporing af type 2 diabetes. Tak til de deltagende praksis for et positivt samarbejde. 1
3 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Formål... 3 Design og metode... 4 Resultater... 6 Kvantitative data... 6 Kvalitative data... 7 Konklusion... 8 Perspektivering... 9 Litteratur Bilag 1: Informationsmateriale Bilag 2: Registreringsskema
4 Indledning I de regionale forløbsprogrammer for kronisk sygdom, som beskriver den samlede tværfaglige og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk sygdom, defineres den praktiserende læge som tovholder for patienten. Som tovholder forventes det, at den praktiserende læge varetager følgende opgaver (RSD 2008:15): Tidlig opsporing Primær udredning og information af patienten Udarbejdelse af Patientens Plan en individuel behandlingsplan og vejledning Henvisning til specialiseret udredning ved kompleks sygdom Henvisning til kommunal koordinator ved behov for udvidet kommunal indsats Kontroller samt opfølgning af egenbehandling, undtagen for de mest komplekse tilfælde Revision af behandlingsplan Det forventes således, at den praktiserende læge bl.a. har fokus på og handler proaktivt i forhold til tidlig opsporing af kroniske sygdomme. Dette er ikke mindst vigtigt for type 2 diabetes (T2DM) pga. de gode muligheder for behandling og forebyggelse af komplikationer. Ifølge Sundhedsstyrelsen har tidlig opsporing til hensigt at: identificere personer med risikofaktorer eller sygdom tidligst muligt med henblik på intervention, fx behandling eller risikobegrænsning. Man opsporer og intervenerer for at beskytte den enkelte eller samfundet mod sygdom og sygdommens konsekvenser (SST 2012). Tidlig opsporing indebærer ifølge forløbsprogrammet for T2DM i Region Syddanmark bl.a., at den praktiserende læge er opmærksom på, om den enkelte borger tilhører risikogruppen for at udvikle T2DM (RSD 2010:10,37). Baggrund Ved udgangen af 2010 var prævalensen af diabetes i Danmark ca , og incidensen i 2010 var på ca (SST 2010). Yderligere +anslås det i det regionale forløbsprogram for T2DM, at op mod danskere lever med sygdommen uden at vide det (RSD 2010). Der er således stort potentiale i at finde disse patienter så tidligt som muligt, få dem afklaret og sat i adækvat behandling og kontrol både af hensyn til patientens helbred og livskvalitet men også af hensyn til samfundsøkonomien. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge udbyttet af en målrettet indsats til opsporing af patienter med T2DM. 1 Antal personer der er registreret i Det Nationale Diabetesregister, er i live og bosat i Danmark ved udgangen af Antal af diabetikere inkluderet i Det Nationale Diabetesregister i
5 Design og metode Alle de ca. 800 praktiserende læger i Region Syddanmark blev indbudt til deltagelse i projektet efter først til mølle princippet. Inklusionen blev stoppet ved tilmelding af 15 praksis. Forudsætningen for deltagelse var, at praksis havde et overblik over egen diabetespopulation fx gennem ICPC-kodning. Af de 15 deltagende praksis var der 8 solopraksis, 7 kompagniskabspraksis og samlet set har 28 praktiserende læger deltaget i projektet. Tabel 1 viser baggrundsdata for de 15 praksis samt antal diagnosticerede diabetikere inden projektstart. Tallene er selvrapporterede. Tabel 1 Baggrundsdata for de 15 lægepraksis Praksis nr. Antal læger Patientpopulation Antal diabetikere Diagnosticerede diabetikere i % af populationen I alt Gennemsnitligt havde ca. 4 % af praksispopulationen i de 15 praksis fået diagnosticeret T2DM før projektstart. Dette stemmer overens med gennemsnittet for alle praktiserende læger i Region Syddanmark. Den målrettede indsats for opsporing af T2DM er foregået i perioden fra , og er udført ved enten kapillær eller venøs blodsukkermåling. 3 Der er forsøgt uden held at få verificeret tallet ved praksis, da det afviger fra gennemsnittet. 4
6 Det regionale forløbsprogram for T2DM anbefaler, at praktiserende læger tester for T2DM ved forekomst af en lang række risikofaktorer. Ønsket i dette projekt var at undersøge, om opsporingen af diabetikere med fordel kunne suppleres med inklusion af andre patientgrupper, end dem den praktiserende læge allerede er opmærksom på i dagligdagen. Ved udvælgelsen af supplerende patientgrupper var det væsentligt, at test for T2DM skulle være praktisk overkommeligt i daglig praksis. Overvejelserne førte til, at de deltagende praktiserende læger blev bedt om at måle blodsukker på følgende patientgrupper: 1. Risikopatienter. Patienter, som lægen vurderede var i risikogruppe blev tilbudt blodsukkermåling i overensstemmelse med forløbsprogrammet for T2DM (RSD 2010:37). 2. Planlagt blodprøve. Måling af blodsukker hos patienter, der alligevel kom til en planlagt blodprøve. Dette blev valgt med begrundelse i, at forholdsvis mange ville blive testet, uden betydende ekstra arbejde for praksis. 3. På patientens initiativ. Test for T2DM blandt patienter, som selv ønskede at blive tjekket for sygdommen. Informationsmateriale i form af en plakat og pjecer (se bilag 1) blev stillet til rådighed i alle deltagende praksis. Dette gav mulighed for, at patienter, som måske havde en mistanke om, at de kunne have T2DM, eller som fx havde familiær disposition for udvikling af sygdommen, kunne blive undersøgt på eget initiativ. Der er i projektet indsamlet både kvantitative og kvalitative data. Hvis et ikke-fastende blodsukker var forhøjet og dermed viste mulig diabetes jf. Klinisk vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin, blev patienten registreret, og en ny tid til måling af fasteblodsukker blev aftalt med henblik på at be- eller afkræftelse af diagnosen 4. Udover evt. diagnose registreredes patientens køn, alder samt på hvilken baggrund patienten indgik i projektet. Disse registreringer udgør den kvantitative del af projektet (se registreringsskema bilag 2), og er blevet analyseret i Excel. De kvalitative data består af telefoninterviews udført med minimum 1 person fra de deltagende praksis. I nogle tilfælde har det været den praktiserende læge og en fra praksispersonalet, i andre har det kun været praksispersonale der er blevet interviewet, idet det ofte var en sygeplejerske, laborant eller lægesekretær, der har haft ansvaret for registrering af patienter til projektet. Telefoninterviewene er blevet anvendt til at sætte perspektiver på den kvantitative opgørelse samt at få en større indsigt i praksis arbejde med tidlig opsporing af T2DM, både før, under og efter deltagelse i projektet. 4 Projektet er gennemført inden Sundhedsstyrelsens anbefaling om HbA1c som diagnostisk kriterium udkom. 5
7 Resultater Kvantitative data Dataopgørelsen viser, at der samlet set er målt forhøjet blodsukker på 262 personer i dataindsamlingsperioden. Som det er vist i figur 1 blev 119 af disse inkluderet, fordi de var til en planlagt blodprøve, 92 henvendte sig selv og 45 blev vurderet af lægen som værende i risiko for udvikling af T2DM. For 6 personer er inklusionsmåden ukendt. Figur 1 Oversigt over inklusionsmåde og antal forhøjede blodsukker De deltagende praksis har målt mellem 2-66 patienter med forhøjet blodsukker i perioden. Ud af de 262 forhøjede blodsukkermålinger fik 32 personer diagnosticeret T2DM med sikkerhed, heraf 23 mænd og 9 kvinder. Gennemsnitsalderen på de diagnosticerede er 65 år. Den praksis der fandt flest med T2DM fandt i perioden 8 nye patienter, mens den praksis der fandt færrest fandt 0 nye patienter med T2DM. Figur 2 viser, at af de 32 personer som blev diagnosticeret med T2DM blev 9 inkluderet, fordi de var til en planlagt blodprøve. 14 henvendte sig selv, og 9 blev inkluderet, fordi de var i risikogruppe. Figur 2 Inklusionsmåde og antal patienter med nydiagnosticeret T2DM Ved afslutning af projektet var 27 personer forsat diagnostisk uafklarede, enten fordi personen ikke er mødt op til den efterfølgende faste blodsukkermåling eller at personen stadig er under udredning. 6
8 I forhold til det samlede antal blodsukkermålinger i dataindsamlingsperioden viser udtræk fra sygesikringen 5, at der for de deltagende praksis er sket en stigning på 42 % i forhold til samme periode sidste år. Samlet set er der registreret 3303 ydelser på blodsukkermåling. Dette tal er lavere end hvad der reelt er fortaget af blodsukkermålinger, idet nogle praksis har oplyst, at de indsender en del blodsukkermålinger til analyse på laboratorium. Ved opgørelsen af data og i de efterfølgende telefoninterviews med læger og praksispersonale viste det sig, at de kvantitative registreringer på trods af skriftlig vejledning ikke er udført ens i alle praksis. Enkelte praksis har udelukkende registreret nydiagnosticerede patienter med T2DM og har dermed ikke registreret alle der havde forhøjet blodsukker ved første blodsukkermåling. Andre har ikke skelnet mellem de tre forskellige inklusionsmåder. Samlet set har registreringerne altså ikke været fuldstændige. Udtalelserne fra interviewene antyder, at der er tale om manglende registrering i de nævnte tilfælde, idet flere fortæller, at det kan være vanskeligt at huske projektet i en travl hverdag, hvor nogle praksis også deltager i andre projekter. Kvalitative data I forhold til inklusion af risikopatienter på foranledning af lægen viser interviewmaterialet, at opmærksomheden på patienter i risiko for udvikling af T2DM varierer fra læge til læge. Nogle læger skønnede, at der skulle testes ca. 1 risikopatient om dagen, andre sagde 1 patient hver 14. dag mens andre igen sagde 2 patienter i løbet af hele dataindsamlingsperioden på ca. 3 måneder. Størstedelen af lægerne mener, at det er muligt for dem at være opmærksom på risikopatienter i hverdagen, idet det ikke tager lang tid at måle et blodsukker. Denne form for proaktiv adfærd anses som en del af jobbet som læge - som en fast rutine. Men blandt lægerne er der altså stor variation i, hvordan denne rolle udfyldes i det daglige. Kun en enkelt læge udtrykker, at der ikke er tid til at være opmærksom på risikopatienter, dette begrundes med, at halvdelen af befolkningen i den pågældende by er overvægtige, og dermed potentielle risikopatienter, og der er ikke tid til at være opmærksom på alle. I forhold til de patienter, der selv har henvendt sig på baggrund af informationsmaterialet, kom det frem i interviewene, at nogle praksis også har registreret patienter som selvhenvendere, hvis de fx henvendte sig for at få en influenzavaccination eller et helbredstjek og i den forbindelse fik målt blodsukker. Interviewmaterialet vidner om, at meget få patienter selv har henvendt sig direkte på baggrund af informationsmaterialet. Men når personalet spurgte ind til om patienterne havde set folderen eller plakaten og om de var interesseret, så var de fleste positive og ville gerne have målt blodsukker. Alle, der er blevet interviewet, fortæller, at patienterne reagerede positivt på tilbuddet, og det var meget få patienter, der takkede nej. 5 Udtræk på ydelse 7136 B-glukose (fotometer) i perioden okt-dec 2010 og
9 Den praksis, som diagnosticerede flest nye patienter med T2DM (8), fandt en del blandt de patienter, som kom til den årlige influenzavaccine. Lægen i den pågældende praksis fortæller: Vi har jo tilbudt det [blodsukkermåling] til alle der er kommet til influenzavaccine, og det er jo alle de raske gamle, dem vi ikke ser så tit, så det har virkelig givet noget. Lægen fortæller i interviewet, at de fremover vil være mere opmærksomme på tidlig opsporing af T2DM i forbindelse med den årlige influenzavaccination. En anden praksis har valgt at lade plakaten med tilbud om blodsukkermåling hænge i venteværelset, så patienterne altid har mulighed for selv at henvende sig og blive testet for T2DM. En praksis fortæller, at de også inden deltagelse i projektet konsekvent målte blodsukker på alle patienter der fik taget blodprøve, og at de ved denne metode har fundet en del med T2DM. Denne fremgangsmåde er der andre praksis, der tager afstand fra, da de finder den fagligt uforsvarlig. De mener, der skal være en klar indikation for at måle blodsukker. Desuden forventer de at få problemer med sygesikringen, hvis de vælger denne fremgangsmåde, idet det vil betyde et væsentligt højere antal blodsukkermålinger, der skal honoreres. Alle praksis fortæller, at diabetes er en sygdom, som har været i fokus i mange år, og som de har godt styr på, derfor er dem der ikke har fundet nye diabetikere i dataindsamlingsperioden ikke overrasket over dette. Konklusion I dette projekt har vi suppleret forløbsprogrammets anbefalinger vedrørende blodsukkermåling på patienter, som den praktiserende læge opfatter som risikopatienter. Undersøgelsen har vist, at der opspores en del diabetespatienter ved de to supplerende tilgange, der blev anvendt i projektet: rutinemæssig blodprøvetagning og selvhenvendelse. Der fandtes 23 nye T2DM patienter ved planlagt blodprøve og ved selvhenvendelse, og 9 i risikogruppen. Det var forventet, at der med denne model til opsporing af T2DM, ville findes flere T2DM patienter end normalt, men sammenlignes antallet af nydiagnosticerede i projektperioden med antallet af nydiagnosticerede pr. kvartal for praktiserende læger 6 i RSD, ser det ikke ud til at være tilfældet. Den mest sandsynlige forklaring er, at der også blandt læger, der ikke har deltaget i dette projekt, er øget opmærksomhed på tidlig opsporing af T2DM. Dette støttes af, at der på landsplan er diagnosticeret et meget stort antal diabetikere de seneste år. En anden forklaring kan være, at de deltagende praktiserende læger i denne undersøgelse nok har haft særlig interesse for diabetes og dermed allerede inden projektperioden har opsporet en stor andel med T2DM blandt deres tilmeldte patienter. Den meget varierede opmærksomhed blandt praktiserende læger på risikopatienter taler for, at man bør supplere med anden form for opsporing end blot opmærksomhed på risikofaktorer, hvis de udiagnosticerede patienter med T2DM skal findes. 6 Udregnet på baggrund af data fra de 72 praktiserende læger som har været tilmeldt datafangst hele
10 Perspektivering Vi kan ikke på basis af resultaterne fra denne undersøgelse anbefale generel anvendelse af den afprøvede model, specielt er det usikkert om blodsukkermåling på alle patienter, der i forvejen får taget blodprøver, er omkostningseffektivt. Den mest omkostningseffektive måde at finde de udiagnosticerede T2DM patienter er muligvis fortsat fokus på risikopatienter med øget opmærksomhed på test for T2DM i alle lægepraksis. Alternativet kunne være generel befolkningsscreening, men dette anbefales stadig ikke her i landet (RSD 2010) 9
11 Litteratur Region Syddanmark (2008): Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark, 9. version. Region Syddanmark (2010): Forløbsprogram for voksne patienter med type 2-diabetes i Region Syddanmark, April. Sundhedsstyrelsen (2010): Tal på diabetes Sundhedsstyrelsen 2012: 20af%20sygdom.aspx 10
12 Bilag 1: Informationsmateriale 11
13 Bilag 2: Registreringsskema Registreringsskema: Screening for Diabetes Mellitus type 2 (ICPC T-90) Vejledning: se bagsiden Personer med forhøjet blodsukker målt i perioden Køn (sæt kryds) Primær årsag til blodsukkermåling (kun et kryds) CPR-nummer Mand Kvinde Alder Selv Risiko BP Diagnosen bekræftet Diagnosen afkræftet Ved ikke Sæt kryds Sæt kryds 12
14 Vejledning til udfyldelse af registreringsskema Alle patienter 18 år der i perioden får målt forhøjet blodsukker registreres i skemaet. Patientens CPR-nummer registreres (kun til klinikken eget brug kolonnen skal afklippes inden afsendelse til CfK). Registrering af CPR-nummer gør det muligt at finde tilbage til en patient, hvor yderligere udredning er nødvendig inden diabetesdiagnosen kan af - eller bekræftes. Derudover registreres: køn, alder, primære årsag til blodsukkermåling samt om diagnosen af eller bekræftes. o Selv: patienten har selv anmodet om at få målt blodsukker o Risiko: lægen har anbefalet en blodsukkermåling, fordi patienten er i risikogruppe o BP: patienten har fået målt blodsukker i forbindelse med en allerede planlagt blodprøve. o Ved ikke: husker ikke hvordan patienten er indgået. Skemaet bedes returneret i uge til: Center for Kvalitet P. V. Tuxens Vej Middelfart Att.: Ane Blom 13
15 Center for Kvalitet P. V. Tuxens Vej Middelfart tlf.:
Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereAnsøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder
Læs merePatienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereDANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS
Problemstilling/handling/kommentarer Inklusion & indberetning Skal en ydelse, f.eks. selvmordsscreening, der er registreret i et system (f.eks. Middelfart) registreres igen i et andet system (f.eks. Kolding-Vejle)
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereVedr. Høring om Københavns Kommunes Handleplan for Diabetes 2016 2019
Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Att. Sundheds- og Omsorgsudvalget v/ Specialkonsulent Lars Buch Hansen BW7W@suf.kk.dk Nivaagaard Gl. Strandvej 16 DK-2990 Nivå Tel. +45 4918 4700 Fax +45 4918
Læs mereSåledes inddeles gruppeundersøgelser i:
Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereSygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Læs mereOrgandonation og -transplantation
Organdonation og -transplantation Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Marts 2001 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Udarbejdet af
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereKNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015
KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereEvaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+
2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereTemamøde 26. april 2012 Middelfart: Samarbejdet mellem sygehus, kommune og praktiserende læge.
Temamøde 26. april 2012 Middelfart: Samarbejdet mellem sygehus, kommune og praktiserende læge. Oplæg ved: Afdelingschef Anette Bækgaard Jakobsen, Psykiatri- og Socialstaben og Udviklings- og kvalitetskoordinator
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereKl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:
Læs mereTrivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm
i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereForløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereÅrsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER
Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Indledning Albertslund, Brøndby og Glostrup kommuner har siden 2007 haft et samarbejde om udførelse af opgaven:
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs mereKursusbeskrivelse for ALMEN MEDICIN
Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin, som udøves af praktiserende læger i almen praksis. Arbejdet i almen praksis har følgende karakteristika: Er almindeligvis borgerens første, frie
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereDanske Mediers Arbejdsgiverforening. Orientering nr. 65/2007. Løn- og arbejdsforhold. 23. november 2007
Danske Mediers Arbejdsgiverforening Orientering nr. 65/2007 Løn- og arbejdsforhold 23. november 2007 Oversigt over fritvalgskontoordninger og særlig opsparing Et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereProjektbeskrivelse Organisatorisk tovholder i Almen Praksis (OTAP)
Center for Kvalitet Projektbeskrivelse, Organisatorisk tovholder i Almen Praksis (OTAP) 14-09-2011 Projektbeskrivelse Organisatorisk tovholder i Almen Praksis (OTAP) September 2011 Birthe Rosenkrantz Lindegaard
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereDansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereVejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse
Ansøgningsblanket Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse Du kan ansøge om en vejledende udtalelse ved hjælp af denne blanket, hvis du har gennemført en udenlandsk uddannelse, men ikke kan fremskaffe
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereDe sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling.
FAKTA November 2012 Det store TTA-projekt hovedresultater Hovedresultater TTA-projektet drejer sig om at gennemføre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene.
Læs mereScreening af borgeren (til sundhedsrådgivere)
Screening af borgeren (til sundhedsrådgivere) Spørgsmål til sundhedsrådgiveren Denne del af spørgeskemaet besvares af sundhedsrådgiveren 1. Skriv dato for gennemførelse af spørgeskemaet 2. Hvad er dit
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereKvalitativt multiplecasestudie. funktionsevne hos AMD-patienter
Kvalitativt multiplecasestudie af funktionsevne hos AMD-patienter Problembaggrund AMD er langt den vigtigste årsag til tab af læsesyn i den vestlige verden. Derfor findes det relevant at sætte fokus på
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs merePatientombuddets Klagecenter. Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering
Patientombuddets Klagecenter Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering Oplæg til Temadag på Herlev Hospital den 20. November 2012 ved cand. jur, specialkonsulent Katrine Bosmann
Læs mere7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent
7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse 2068433 Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereDrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereI det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet.
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 036-12 Revideret økonomiprotokollat for Overenskomst om psykologhjælp
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Læs mereVejledende henvisningskriterier - cancer
Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereCHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824
CHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824 Meddelelse til landets fødesteder, klinisk genetiske afdelinger, CF-centre m.fl. om implementering af national screening for cystisk fibrose via hælblodprøven
Læs mereUdkast til projektplan for tidlig opsporing af kræft i Region Sjælland
Til: Danske Regioner Udkast til projektplan for tidlig opsporing af kræft i Region Sjælland I udmøntningsplanen for kræftinitiativer en del af regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre handler spor
Læs mereTEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT FUNGERENDE TESTPERSOMER
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk TEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereProfessionshøjskolen VIA University College
Professionshøjskolen VIA University College Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mere