I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Transkript

1 I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner i dag med forebyggelse og med at udvikle patientrettede indsatser, der fungerer som egentlige alternativer til indlæggelser. Kommunerne arbejder ligeledes med rehabiliterende indsatser i alle dele af sygdomsforløbene. Den kommunale sundhedsindsats kendetegnes i disse år også ved at smelte sammen med en række andre kommunale opgaver. Sundhedsopgaven fylder således i dag meget på især ældreområdet, og flere og flere kommuner indtænker sundhedstilbud i både sociale og beskæftigelsesrettede tilbud. Kommunerne har følgende sundhedsopgaver ifølge sundhedsloven: - Forebyggelse og sundhedsfremme. - Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (sundhedspleje). - Tandpleje til børn og unge. - Omsorgstandpleje og specialtandpleje. - Hjemmesygepleje. - Genoptræning herunder vederlagsfri fysioterapi. - Behandling for alkoholmisbrug. KL udsendte i 2012 udspillet Det nære sundhedsvæsen, som beskriver den kommunale vision for sundhedsområdet. Visionen er bygget op om en rehabiliterende tænkning, hvor kommunen på tværs af forvaltningsområder arbejder for at styrke borgeren i at leve et aktivt og produktivt liv uden sygdom og nedsat funktionsevne.

2 Udfordringer for sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen En sund befolkning er en væsentlig forudsætning for en stærk arbejdsstyrke og et bæredygtigt samfund. Med de udfordringer som Danmark står over for de kommende år med flere ældre og flere med kronisk sygdom, får sundhedspolitikken en afgørende rolle: - Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i den offentlige sektor ikke mindst på sundhedsområdet (flere ældre, flere med kronisk og psykisk sygdom, flere med nedsat funktionsevne). Forbedringer i sundhedsvæsenet skal i højere grad finansieres ved at prioritere udgifterne på en ny måde, så borgerne i højere grad end i dag behandles uden for sygehusene i borgerens nærmiljø. - Danmark er udfordret af, at vi har en lav middellevetid sammenlignet med vores nabolande. Det skyldes bl.a., at for mange danskere lever for usundt. Det betyder dårligere livskvalitet og medfører udgifter til pleje, rehabilitering, førtidspension mv. Der sker i disse år en kraftig udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, så det bl.a. kan håndtere udfordringerne. Tendenser, som præger kommunernes sundhedsopgave: - Kommunerne opruster sygeplejeindsatsen i hjemmeplejen (fx kompetenceudvikling og tidlig opsporing) og etablerer af akutpladser og -teams. - Der skal tage hånd om borgere, som udskrives hurtigere fra sygehusene og derfor prioriterer kommunerne hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse samt en bred genoptrænings- og rehabiliteringsindsats. - Kommunerne kompetenceudvikler medarbejdere og ansætter generelt flere medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse. - Kommunerne arbejder i højere grad evidensbaseret end tidligere. Det betyder, at der er en udvikling mod større ensartethed i de kommunale tilbud. Tendenser, som præger det øvrige sundhedsvæsen: - Sygehusene specialiseres og samles på færre, større enheder (supersygehuse). - Der nedlægges sengepladser, patienterne udskrives tidligere, er mere plejekrævende og ofte også fortsat behandlingskrævende. - Sygehusene opruster den ambulante behandling og udgående funktioner. - Stadig flere behandlings- og rehabiliteringsopgaver flytter fra sygehuset til borgerens eget hjem. 2

3 Udviklingen betyder, at kommunerne i stigende grad skal være klar til at modtage patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har brug for omfattende (syge)pleje og omsorg. Det stiller krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om, at kommunernes personale skal indgå i et tættere samarbejde med almen praksis og sygehus. Sammenhængen til andre politikområder og tværkommunalt samarbejde om sundhedsområdet Kommunerne har ifølge sundhedsloven ansvaret for at etablere sunde rammer for sin befolkning. Det betyder, at sundhedsopgaven en opgave, der går på tværs af politiske udvalg og forvaltninger. Kommunen kan fx sikre gode rammer for fysisk aktivitet ved bl.a. at etablere muligheder for aktiv transport for både børn og ældre. Kommunerne kan også bidrage til, at børn og unge ikke begynder at ryge ved fx at sikre røgfri rammer i skoler eller andre kommunale tilbud. Samtidig med at sund livsstil er en væsentlig forudsætning for at undgå sygdom ved man, at fx bevægelse, sund mad og gode sociale relationer er forudsætninger for, at børn trives og lærer, at voksne kan deltage i familie- og arbejdslivet og alt ældre kan opretholde god funktionsevne og ikke bliver afhængige af hjælp fra kommunen. Kommunerne kan hente yderligere inspiration i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed. Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde. Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud. 3

4 Kommunalbestyrelsens styring af det nære sundhedsvæsen Det er kommunen, som visiterer til kommunale sundhedsydelser og her ligger kommunalbestyrelsens væsentligste indgang til at styre området. En lang række ydelser på sundhedsområdet, fx hjemmesygepleje, vederlagsfri fysioterapi og genoptræning er imidlertid lægevisiteret, hvilket betyder, at de bestilles uden for kommunen. Dette udfordrer den kommunale styring. Herudover gør udviklingen i sygehusvæsenet med accelererede forløb for især ældre medicinske patienter og kronisk syge borgere, at en række nye sygeplejefaglige opgaver i disse år skal løses i kommunerne. Det udfordrer også de kommunale styringsmuligheder. De mest centrale styringsværktøjer i kommunerne: - Med kommunalreformen i 2007 blev der indført kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet for at tilskynde kommunerne til en effektiv indsats på sundhedsområdet. Kommunerne betaler derfor et bidrag for egne borgers brug af ydelser i henholdsvis praksissektoren og på sygehusene. I alt finansierer kommunerne ca. 20 procent af det regionale sundhedsvæsen. - Obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen skal understøtte sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region og at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen. - Kommunernes samarbejde med almen praksis styres gennem de regionale praksisplaner. Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionerne og almen praksis. - En styrket kommunal rolle på sundhedsområdet og bedre rammer for at understøtte borgeren i at forblive mest mulig borger og mindst mulig patient forudsætter også et styrket mellemkommunalt samarbejde. Kommunernes samarbejder om sundhedsaftaler med afsæt i de regionale kommunekontaktråd og den organisation, der er etableret, for at understøtte dette samarbejde. - Gennem indsatser på tilgrænsende velfærdsområder kan kommunerne reducere behovet for sundhedsydelser. Ved at arbejde med rehabilitering og recovery på fx ældre-, handicap- og psykiatriområdet, kan kommunerne styrke borgernes egenomsorg og dermed reducere behovet for sundhedsydelser i såvel det kommunale som det regionale sundhedsvæsen. - Kommunerne har i økonomiaftalen for 2014 fået 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de nye sundhedsaftaler og ift. patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Regionerne har aftalt med regeringen, at de skal anvende 250 mio. kr. til opgaven. 4

5 Spørgsmål til drøftelse Følgende spørgsmål er centrale i en temadrøftelse om kommunens sundhedsopgaver. Hvordan er sundhedsprofilen for din kommune? Hvad er de særlige sundhedsmæssige udfordringer? Hvad kan I gøre, for at forbedre sundhedstilstanden i kommunen? Hvordan svarer indsatsen i kommunen til borgernes sundhedsmæssige udfordringer? I hvilken grad lever kommunens indsats op til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakkers anbefalinger? Hvordan kan politikområder tænkes sammen fx sundhedspolitikken og beskæftigelsespolitikken, sundhedspolitikken og socialpolitikken - og føre til større helhed og sammenhæng og bedre resultater til gavn for borgerne? Hvordan kan I videreudvikle kommunens rehabiliteringsindsats og dermed borgernes funktionsniveau? Mere information Kontaktpersoner i KL Jacob Meller Jacobsen jjc@kl.dk Lise Holten lht@kl.dk 5