tætpåkræft KRÆFTPATIENTER MÅ KÆMPE 4 FOR AT FÅ DERES RET Kræftens Bekæmpelses Magasin BIVIRKNINGER UNDER TRYK 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tætpåkræft KRÆFTPATIENTER MÅ KÆMPE 4 FOR AT FÅ DERES RET Kræftens Bekæmpelses Magasin www.cancer.dk BIVIRKNINGER UNDER TRYK 20"

Transkript

1 Nr. 4, November 2004, 2. årgang tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin KRÆFTPATIENTER MÅ KÆMPE 4 FOR AT FÅ DERES RET I FORSKNINGENS TJENESTE 30 BIVIRKNINGER UNDER TRYK 20 Gud mod kræft 16 Unge mod kræft 18 Slagsmål reddede hans liv 24

2 information HER KAN DU FÅ HJÆLP Kræftlinien Tlf Åbningstider: Mandag-fredag kl Lørdag og søndag kl Lukket på helligdage i København og Frederiksberg Strandboulevarden København Ø Tlf Fax på Frederiksberg Magnoliavej Frederiksberg Åben onsdage i ulige uger kl i Københavns Amt Nørgaardsvej Lyngby Tlf Fax i Frederiksborg Amt Møllestræde 6 Baghuset 3400 Hillerød Tlf Fax i Roskilde Amt Jernbanegade Roskilde Tlf Fax Åben mandag til torsdag kl fredag efter aftale i Køge Torvet 11, Køge Tlf Åben hver torsdag kl i Holbæk Lægerne i Kirkestræde Kirkestræde 2, 2. tv Holbæk Tlf Åben hver onsdag kl i Storstrøms Amt Dania 5, Næstved Tlf Fax i Maribo Maribo Sygehus Sdr. Boulevard Maribo Tlf Åben torsdage i ulige uger kl i Bornholms Regionskommune Medicinsk sekretariat Bornholms Centralsygehus 3700 Rønne Tlf i Fyns Amt Vesterbro Odense C Tlf Fax i Nordjyllands Amt Vesterå Aalborg Tlf Fax i Viborg Amt Rådgivningscentret Banegårdspladsen Viborg Tlf i Thisted Thisted Sygehus Højtoftevej Thisted Tlf Tlf. træffetid onsdage kl i Århus Amt M. P. Bruuns Gade Århus C Tlf Fax i Ribe Amt Jyllandsgade Esbjerg Tlf Fax i Sønderjyllands Amt Nørreport 4, Aabenraa Tlf Fax i Ringkøbing Amt Codanhus Fredensgade Herning Tlf Fax i Holstebro Netværks Cafeen De frivilliges Hus Danmarksgade 13 A, Holstebro Tlf Åben hver torsdag kl og kl efter aftale Hvor intet andet er nævnt, er åbningstiden mandag til torsdag kl. 9-16, fredag kl RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø Tlf Fax Her kan du få hjælp - tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø tlf Giro: Tryk: Franzen Offset A/S Oplag ISNN: Redaktør: Kurt Damsgaard, kommunikationschef DJ (ansvarshavende) tlf , I redaktionen: Otto Bühring, journalist DJ tlf , Julie Herdal tlf , Lasse Foghsgaard tlf , Jytte Dreier tlf , Kalenderredaktør Lena Møller tlf Billedredaktør og fotograf Tomas Bertelsen tlf Produktion Lisbeth Faarkrog Eg Grafisk tilrettelæggelse Esben Bregninge Design tætpåkræft sendes til Kræftens Bekæmpelses medlemmer fire gange om året Gratis abonnement på Kræftens Bekæmpelses elektroniske nyhedsbrev på 2 tætpåkræft

3 vi mener DE SOCIALE FØLGER AF KRÆFT Mange kræftpatienter oplever kommunens indsats som kontrol snarere end som hjælp. Som du kan læse i dette blad, løber de spidsrod mellem kommunale kontorer og får f.eks. ikke oplyst muligheder for plejeorlov. Nogle kræftpatienter bliver presset i arbejdsprøvning på et tidspunkt, hvor de er helt i knæ på grund af den kemobehandling, de er i gang med. Disse patienter føler, at kommunens sagsbehandlere ser dem som en udgift og ikke som mennesker. Anderledes positivt beskrives sygehusenes socialrådgivere. De løser tilsyneladende patientens sociale problemer, næsten før patienten selv har opdaget dem. Desværre har mange sygehuse valgt at skære ned på antallet af socialrådgivere med henvisning til, at opgaverne ifølge loven hører under kommunerne. Flere og flere patienter henvender sig i dag til Kræftens Bekæmpelse, fordi de reelt er tabt mellem de to systemer mellem sygehuset og kommunen. Det er helt uacceptabelt. Og det harmonerer dårligt med tanken om det sammenhængende patientforløb, som man officielt lægger stor vægt på i Danmark. Hvad skal der gøres? Vi opfordrer de praktiserende læger og hospitalerne til at have øje for patienternes sociale problemer og hjælpe med at løse dem. Men det ændrer ikke ved, at det er kommunerne, der skal løse de fleste sociale problemer, og efter strukturreformen skal kommunerne endda overtage et endnu større ansvar for rehabilitering og hjælp til døende. Derfor er det altafgørende, at de kommunale sagsbehandlere opgraderes fagligt, så de bedre kan løse kræftpatienters sociale problemer. Det kræver, at sundhedsvæsenet og kommunernes socialrådgivere arbejder sammen, og at de kommunale sagsbehandlere er informeret om den enkelte patients sygdomsforløb. Når den kommunale hjemmepleje kan få skriftlige og mundtlige informationer og deltage i møder på sygehusene, så kan de kommunale sagsbehandlere vel også? Kræftens Bekæmpelse hjælper gerne med generel information bl.a. med pjecen Tilbage til livet efter en kræftsygdom, som netop er vejledning til kommunale sagsbehandlere.vores kræftrådgivninger bidrager også gerne med viden, og Kræftens Bekæmpelse vil gerne i dialog med Kommunernes Landsforening om bedre forløb for kræftpatienter i kommunerne. Anne Thomassen Formand Kræftens Bekæmpelse DE SOCIALE FØLGER AF KRÆFT Kommuner presser kræftpatienter i arbejde 4 Jeg får ikke lov til at være syg 6 Perfekt partnerskab i en svær tid 8 Skulle kun tænke på min datter 10 Svært at tage sig af børnene 11 Indlagt med stress efter kamp med kommunen 12 Sociale problemer har lav prioritet 13 Kræftens Bekæmpelse giver også social rådgivning 32 Gud er god medicin Forskningen viser, at religiøse har et bedre helbred 16 Unge deltager også i kampen mod kræft Nye unge medlemmer af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse 18 Under tryk Jytte Knudsen kommer i trykkammer det hjælper mod bivirkninger efter strålebehandling 20 Hvorfor skal jeg gå til kontrol? Kvinder er utilfredse med kontrol efter brystkræft. 23 En på hovedet reddede hans liv Bent Højvang Pedersen overlevede sandsynligvis lungekræft, fordi han røg i slagsmål 24 Collage fra Dallund 26 Havfruer mod kræft i underlivet Direktør Peter Vagn Larsen begyndte at rejse penge til forskning i underlivskræft, efter hans kone blev syg. Mermaid er i dag et millionprojekt. 28 Tulles mus Afdelingsleder Ingrid Fossar Larsen sørger for, at forsøgsmusenes liv er et godt liv. 30 indhold tætpåkræft 3

4 sociale følger KOMMUNER PRESSER KRÆFTPATIENTER I ARBEJDE -Kommunens sagsbehandlere skal hjælpe kræftpatienterne, men mange patienter oplever dem desværre som et ekstra problem, siger jurist i Kræftens Bekæmpelse, Lars Kofoed. Spareivrige kommuner ønsker færre personer på sygedagpenge. Det tvinger kræftpatienter i arbejde, mens de endnu er hårdt mærkede af kemo- og strålebehandling Af Mai Hansen Det kan tage lang tid at komme sig over en kræftsygdom. Lidt for lang tid, mener kommunerne: Derfor forsøger de ihærdigt at få kræftpatienter hurtigt tilbage i arbejde. Også selv om de lider af veldokumenterede bivirkninger og har det psykisk svært. -Mange patienter føler ikke, at sagsbehandleren varetager deres tarv, men at de har en anden dagsorden. En dagsorden, der går ud på at få dem hurtigt ud af sygeforløbet, så udbetalingen af sygedagpenge stopper, siger Lars Kofoed, jurist i Kræftens Bekæmpelse. Regeringen har givet kommunerne et klart incitament til at smække kassen med sygedagpenge i efter 52 ugers sygdom. Herefter skal kommunerne nemlig selv betale hele udgiften til sygdagpenge, og først når de langtidssyge er i revalidering eller fleksjob, spæder staten igen til. Sådan har det været siden juli 1999, hvor kommunerne ikke længere fik refunderet 50 pct. af udgifterne til sygedagpenge. Ifølge Lars Kofoed med det resultat, at mange kræftpatienter føler sig jagede og mistænkeliggjorte. -Det er fint nok, at sagsbehandlerne tager meget tidlig kontakt, og det skal de jo også ifølge reglerne. Men når de har fået at vide, at behandlingen går i gang med både kemo- og stråleterapi, så virker det provokerende, hvis de bliver ved med at ringe, siger Lars Kofoed. Samtidig viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2003, at det er en generel oplevelse blandt langtidssyge, at kommunen snarere er ude på at kontrollere end at hjælpe. Rammes på pengepungen Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet, også de syge, og som overordnet politisk mål er det fornuftigt i mange sammenhænge, mener Lars Kofoed. Men når man lader det gælde alvorligt syge mennesker er det grotesk. Mange kræftpatienter kan ikke hænge sammen af træthed, lider af bivirkninger af behandlingen og er angste for tilbagefald. -I den situation er det de færreste, der kan magte et arbejde. Meningen med kommunernes sagsbehandlere er, at de skal hjælpe mennesker med at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet, men i stedet kommer det til at opleves som et ekstra problem oven i, siger Lars Kofoed. Et ekstra problem, som for nogle også viser sig at blive økonomisk. For med mindre man er tæt på at blive erklæret rask, er i arbejdsprøvning og har udsigt til at komme i arbejde igen eller er på vej til at få pension, stopper sygedagpengene efter et år. -Nogle er syge i mere end 12 måneder, og så ryger de ofte på kontanthjælp. Men er man gift, skal ægtefællen betale, og har man mere end kr. i banken, skal man bruge dem først. Har man bil skal den sælges, man skal låne i friværdien i sit hus, og man skal hæve sin kapitalpension. Så reelt kan mange af dem, der er syge i mere end et år, ikke få noget. Det er en social deroute og dybt urimeligt, siger Lars Kofoed. Flere stramninger Der findes ikke tal på, hvor mange kræftpatienter, der føler sig presset i arbejde, men i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger får de mange henvendelser fra mennesker, der føler sig jagede af kommunerne.at sagsbehandlingen kunne være bedre tyder også tal fra Den Sociale Ankestyrelse på. I 2002 blev 34 pct. af de sager, som de sociale nævn behandlede om førtidspension, ændret eller sendt tilbage til kommunerne med krav om ny sagsbehandling. For sygedagpenge er tallet 19 pct. De tal ser ikke ud til at blive lavere. Ifølge regeringen er kommunerne langt fra gode nok til at følge op og tage kontakt til de sygemeldte. De mangler incitament til hurtig afklaring af de lange sygedagpengesager, hedder det i regeringens handlingsplan Det gør vi ved sygefraværet. Derfor foreslår man fra 1. januar 2005, at statens refusion af kommunernes udgifter til sygedagpenge sættes ned fra 50 pct. til 35 pct. efter et halvt års sygefravær. Det vil ifølge Lars Kofoed blot øge kassetænkningen i kommunerne og presset på kræftpatienterne. I forvejen er der i mange kommuner reelt ikke noget, der hedder sygedagpenge efter et år, selv om en forlængelse på op til halvandet år er mulig. Det skyldes ikke ond vilje hos sagsbehandlerne, men 4 tætpåkræft

5 presset fra oven gør, at det lidt for ofte bliver hensynet til kommunens økonomi, der kommer til at styre forløbet. Det skete eksempelvis for Liza Jørgensen (næste side), som føler sig mistænkeliggjort af sagsbehandlerne i Hillerød Kommune. Her vil man ikke kommentere på enkeltsager, men Lone Schmidt, der er chef i afdelingen Aktivering og Bistand, afviser, at der er tale om kassetænkning. -Det er rigtigt at sygedagpengesagernes varighed er et fokusområde. Det er nu ikke alene på grund de store kommunale udgifter, der er forbundet med de langvarige forløb. Det er også det faktum, at jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, desto vanskeligere er det at komme tilbage i job igen, siger Lone Schmidt. -Min sagsbehandler på kommunen ser mig som en udgift og ikke som et menneske. Hun forstår ikke, at jeg endnu er for dårlig til at gå på arbejde. Hun interesserer sig ikke for min sygdom, siger Liza Jørgensen. Læs hendes historie på næste side. Læs på næste side: JEG FÅR IKKE LOV TIL AT VÆRE SYG tætpåkræft 5

6 sociale følger JEG FÅR IKKE LOV TIL AT VÆRE SYG -Jeg har aldrig forestillet mig andet, end at jeg skal tilbage på mit arbejde igen, når jeg er rask, siger Liza Jørgensen. For kommunens sagsbehandler er Liza Jørgensen ikke andet end en udgift. Sådan føler hun i hvert fald selv. På trods af åbenlyse bivirkninger kan sagsbehandleren ikke forstå, at hun ikke kan arbejde, mens hun bliver behandlet for brystkræft Af Mai Hansen -Sig mig en gang, er du overhovedet interesseret i at komme tilbage på arbejde? Sådan lød kommentaren, da Liza Jørgensen forsøgte at forklare kommunens sagsbehandler, at hun ikke var parat til at begynde at arbejde endnu. -Og selvfølgelig er jeg da det. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil arbejde. Jeg har aldrig været arbejdsløs, jeg har aldrig haft meget fravær. Hvorfor er hun efter mig, spørger Liza Jørgensen. Ingen forståelse Den 19. februar i år får Liza Jørgensen fjernet en kræftknude i venstre bryst, men må en måned senere have fjernet hele brystet, da det viser sig, at der stadigvæk er kræftceller tilbage. Bagefter følger 21 uger med kemoterapi hver tredje uge. Da tætpåkræft møder Liza Jørgensen midt i september er håret ved at vokse ud igen, og hun skal samme uge starte på fem ugers strålebehandling. På det tidspunkt har hun allerede været i telefonisk kontakt med en sagsbehandler fra Hillerød Kommune flere gange. Sagsbehandleren kan ikke forstå, at Liza Jørgensen ikke kan arbejde samtidig med, at hun får kemobehandling. Det er der andre patienter, der kan, og hun har været sygemeldt længe, mener sagsbehandleren. -Alle og enhver ved at kemobehandling ikke er en skovtur, og så ringer hun og anklager mig. Bagefter sad jeg alligevel med dårlig samvittighed og tænkte, hvad bilder jeg mig egentlig ind, og måske skulle jeg. Men jeg har ikke selv bedt om det her. Det kommer meget bag på mig, at de har så lidt forståelse, siger Liza Jørgensen. Ikke et menneske, men en udgift For Liza Jørgensen bliver kemoterapien lige så slem, som hun har frygtet. Kvalme, opkastninger og træthed gør, at hun på ingen måde føler sig parat til at genoptage arbejdet som sygeplejerske på intensiv afdeling. Herfra har de meldt ud, at hun kan være sygemeldt så længe, hun har brug for det. Samtidig har lægerne på onkologisk afdeling sagt, at hun ikke må gå på arbejde, da hendes immunforsvar er svagt, og hun derfor risikerer at blive smittet af patienterne.alligevel siger sagsbehandleren flere gange, at hun ikke forstår, at hun ikke kan gå på arbejde. -For hende er jeg en udgift. Ikke et menneske. Hun virker slet ikke interesseret i mig, min sygdom, min situation og det, at jeg har et barn. Det spørger hun ikke om, siger Liza Jørgensen. Familien vigtigere end arbejdet -Jeg har et barn på otte år, som har reageret meget voldsomt. Han har været ked af det, når jeg har været væk. Han er meget vred og krævende og har i perioder tisset i sengen.tænk nu hvis jeg ikke bliver rask. Jeg skal være her de næste ti år, så er min søn 18 år, siger Liza Jørgensen. Derfor er arbejde også det, der ligger længst væk i prioriteringen lige nu. Bare det at komme op og i bad og tage sig af familien er rigeligt.at købe ind, gå en tur eller skrive et brev til arbejdet virker helt uoverskueligt, og der kan godt gå 14 dage fra Liza Jørgensen har besluttet sig for noget, til det rent faktisk sker. -Jeg kan ikke koncentrere mig, jeg kan ikke huske, og jeg kan ikke tage mig sammen. Selv om mit barn går til golf hver tirsdag, kan jeg ikke huske det, hvis der ikke ligger en seddel på bordet. Jeg kan slet ikke overskue at gå på arbejde, jeg er ikke sikker på, at jeg overhovedet kan huske, hvordan man gør. Det lyder fjollet, men det er sådan, det er, siger Liza Jørgensen. Før havde hun styr på det hele og har derfor selv haft svært ved at forstå, hvad der er sket. Faktisk opsøgte hun lægerne på onkologisk afdeling for at spørge, om hun kunne have en tumor i hovedet. Men koncentrationsbesvær og massiv træthed er helt normale følger af en kræftsygdom. Føler sig åndet i nakken En uge efter Liza Jørgensen er færdig med kemobehandlingen, er sagsbehandleren atter i røret. Hun opfordrer Liza Jørgensen til at begynde med at arbejde samtidig med, at hun får stråleterapi. Men Liza Jørgensen føler sig langt fra rask, og hendes egen læge har frarådet hende at begynde at arbejde, mens hun er i strålebehandling. Det kan sagsbehandleren ikke forstå, og Liza Jørgensen er ikke i tvivl om, at hun ringer dagen efter, strålebehandlingen er overstået. -Det føles enormt stressende. Det er, som om hun sidder og ånder mig i nakken. Hvorfor kan hun ikke bare lade mig være syg. Jeg vil gerne tilbage i arbejde, jeg er glad for mit arbejde. Jeg er kun 40 år, og det har aldrig strejfet mig, at jeg ikke skulle tilbage. 6 tætpåkræft

7 VEJLEDNING TIL SAGSBEHANDLERE En ny pjece sætter fokus på den ofte lange og seje proces, det er at komme tilbage til livet efter en kræftsygdom. Mange sager om sygedagpenge, arbejdsprøvning og førtidspension ville forløbe bedre, hvis sagsbehandleren vidste mere om følgerne af kræft. Senfølger er et ofte overset problem i kommunerne og betyder, at mange kræftpatienter føler sig presset tilbage i arbejde, før de er klar. Derfor har Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Socialministeriet udarbejdet pjecen Tilbage til livet efter en kræftsygdom, som kan vejlede sagsbehandlere og lægekonsulenter i mødet med kræftpatienten. Pjecen fortæller om, hvad kræft er, hvordan sygdommen behandles, og hvilke bivirkninger og senfølger man får af kræft. Den viden er vigtig, når klientens arbejdsevne og ressourceprofil skal lægges fast. Ellers risikerer man, at den knoglemarvstransplanterede genoptager arbejdet i børnehaven, selv om immunforsvaret er alt for svækket. Eller at klienten må sygemeldes tre dage efter, at revalideringen er sat i værk. Pjecen kan downloades eller rekvireres i et mindre antal eksemplarer fra under bøger mm. ORLOV TIL AT PASSE ALVORLIGT SYGE PATIENTER Af Helle Falborg Hvis mor er alvorligt syg og meget træt, fordi hun er i kemobehandling, og far skal på arbejde hver dag, kan det være en nærmest umulig opgave at få hentet to børn i skole og børnehave, købe ind, lave mad, vaske tøj og gøre rent - kort sagt at få hjemmet til at fungere. Samtidig med, at man skal tage kampen op med de fysiske og mentale udfordringer, sygdommen stiller. Der kan også være behov for, at pårørende er til stede på sygehuset under kræftpatientens behandling, ligesom patienten kan have et stort behov for pleje i en kortere eller længere periode, efter at han eller hun er blevet udskrevet. Derfor er der mulighed for, at familiemedlemmer og venner kan tage orlov fra deres arbejde for at passe kræftpatienten i op til seks måneder eller to gange tre måneder. Meningen er at give bedre forhold for at få løst de praktiske opgaver og klare de følelsesmæssige belastninger, der er forbundet med alvorlig sygdom. Hvis betingelserne er opfyldt har arbejdsgiveren pligt til at give orloven. Man får løn af den kommune, hvor den kræftsyge bor, og kommunen har pligt til at ansætte en. Loven trådte i kraft for to år siden, men der kan stadig være problemer med at få tilkendt denne type orlov. Det gælder for eksempel i Århus Amt. - Folk synes ikke altid, de får den nødvendige oplysning om denne fakta orlov i kommunerne. Og nogle kommuner er meget tilbageholdende med at give orloven, så mange får afslag. Så har jeg nogle gange ringet og forklaret, at det jo var netop i den her situation, at loven skal bruges, siger Bibi Kasten, socialrådgiver på i Århus. Den situation kan Erling Lenskjold, der er socialrådgiver på på Fyn godt genkende: - Nogle gange må man kæmpe med kommunerne om at give orlov. Når klienterne går til kommunen får de end ikke oplyst, at der er den mulighed. Men i de fleste tilfælde bliver det dog respekteret, når vi kontakter kommunen og gør opmærksom på, at det jo er en mulighed, som netop de her folk skulle tilbydes, siger han. BETINGELSERNE FOR AT KUNNE TAGE ORLOV ER: At der er tale om en langvarig alvorlig men ikke nødvendigvis uhelbredelig sygdom. At behovet for pleje svarer til et fuldtidsarbejde eller at alternativet er anbringelse uden for hjemmet. Formålet kan også være særlige omsorgsopgaver, f.eks. at deltage i behandlinger på sygehus, praktiske og sociale støttefunktioner m.v. At der ikke er afgørende hensyn, der taler imod at den nærtstående passer den kræftsyge. Kræftpatienter fra hele Danmark havner i et tomrum mellem hospitalet og kommunen, når de skal have hjælp til at løse de sociale problemer, der ofte følger en kræftsygdom. Fra v. Vejle sygehus, i Sønderjyllands Amt og Thisted Kommune. tætpåkræft 7

8 sociale følger Charlotte Leths nærmeste chef, Helge Hansen (th.) og adm. direktør på DHL Danzas, Christian Høy har støttet Charlotte gennem kræftsygdom de sidste 13 år. 8 tætpåkræft

9 PERFEKT PARTNERSKAB I EN SVÆR TID Charlotte Leth havde kun været ansat som elev i transportvirksomheden DHL Danzas i fire måneder, da hun første gang fik kræft. Men DHL Danzas beholdt Charlotte Af Julie Herdal Firmaet DHL Danzas kunne have valgt at finde en anden elev, da 18-årige Charlotte Leth fik konstateret kræft. Sygdommen er ofte en kompliceret affære, som tager meget af patientens tid og overskud. Men i stedet valgte virksomheden at beholde Charlotte og støtte hende gennem de næste 13 år, hvor det viste sig, at Charlotte igen fik kræft. I alle årene har hun passet sit arbejde uden nævneværdige sygdomsperioder, og arbejdspladsen har givet Charlotte frie tøjler til at gå og komme, som det passer hende. -En god arbejdsplads at blive syg på, siger Charlotte Leth. December 1991 Charlotte Leth var 18 år og i lære som kontorassistent på transportvirksomheden DHL Danzas. Det gik derudaf, indtil en kræftsygdom pludselig rev forløbet midt over og sygemeldte Charlotte i et halvt år. Fire måneder efter Charlotte begyndte som elev, opererede læger på Herlev Amtssygehus en knude på den ene æggeleder ud af hende. Den efterfølgende behandling med kemo og stråler gjorde, at hun først var tilbage på sit arbejde april August 2002 Denne gang var det brystkræft. Læger på Rigshospitalet fjernede Charlottes venstre bryst efterfulgt af syv kemobehandlinger og stråler. Charlotte var syg fra arbejde to uger efter operationen. Og det var det. -Vi sagde til Charlotte: Du skal arbejde, hvad du føler, du kan klare, siger Helge Hansen, som er Charlottes nærmeste chef gennem de sidste 13 år. Charlotte ville bare tilbage på arbejde igen. I stedet for at gruble alene hjemme i sofaen ville hun tale med kollegerne. -Hvis jeg ville, kunne jeg troppe op på arbejde i joggingtøj og uden paryk eller mascara, siger Charlotte Leth. De første dage gik hun bare rundt med en kop kaffe i hånden og sludrede med den ene og den anden kollega. -Mine chefer sagde, at jeg bare skulle tage det roligt og kun komme en time og snakke, hvis det var det, jeg kunne. Men efter et par dage ville jeg altså i gang med at arbejde igen, siger Charlotte. Marts 2004 Den var gal igen. Selvom en kontrol i november 2003 havde vist, at der ikke var tegn på kræft. Sygdommen havde nu spredt sig i hele kroppen, og et langt kemoforløb begyndte. Behandlingen virker, og siden august har lægerne kun set skygger og ingen knuder på scanninger af Charlotte. Det er positivt, men kemokuren fortsætter mindst et år endnu. -Jeg bekymrer mig ikke så meget. Jeg kan ikke bruge min tid på at være bange. Men da jeg blev syg tredje gang, blev jeg da irriteret. Hvorfor skulle det være mig igen? siger Charlotte. Med hjælp fra sin arbejdsplads og Rigshospitalet er Charlotte i dag på en såkaldt paragraf 28-ordning med Dragør Kommune, hvor hun bor. Hver måned udfylder hun et skema over hvor mange timer, hun har været væk. De timer kompenserer Dragør Kommune DHL Danzas for, så tabet for virksomheden ikke bliver så stort. -Selvfølgelig har det omkostninger. Det koster penge, når folk er syge. Men det skeler vi ikke til på kort sigt. Den koncern, vi er en del af, har en tilpas størrelse til, at den kan bære det.vi er ikke et socialkontor, men vi hjælper gerne, hvis vi kan, siger adm. direktør i DHL Danzas, Christian Høy. Og for Charlotte er paragraffen også en lettelse. -Det er en stor hjælp, at man ikke skal vælge mellem at være sygemeldt eller ikke sygemeldt, siger Charlotte. I dag er hun 30 år og arbejder, som hun altid har gjort. Læs mere om kræft og arbejde på eller bestil den gratis håndbog Når en medarbejder får kræft hos Kræftens Bekæmpelse på tlf Da Charlotte Leth fik tilbagefald i foråret 2004 mærkede hun det bl.a. ved, at hun ikke længere kunne ride på sine to heste. tætpåkræft 9

10 sociale følger SKULLE KUN TÆNKE PÅ MIN DATTER Anna Kløvedals socialrådgiver hjalp med alt det praktiske, så Anna Kløvedal kun skulle tænke på sin syge datter. Da Anna Kløvedals datter blev indlagt med leukæmi, tilbød en socialrådgiver straks at overtage alt det praktiske. Hun var en kæmpe hjælp og sørgede for økonomisk støtte, som Anna Kløvedal ikke anede, at hun var berettiget til Af Mai Hansen Fra den dag 15-årige Emilie blev indlagt og de næste 11 måneder, nåede hun aldrig at komme hjem at bo igen. Gentagne halsbetændelser havde vist sig at være akut leukæmi, og Emilie kom med det samme i behandling. Desværre blev hun ved med at få alle tænkelige tilbagefald. Blandt andet et alvorligt svampeangreb og til sidst en hjerneblødning, som hun døde af 10. august i år. Under hele det opslidende forløb var Emilies mor,anna Kløvedal, indlagt sammen med hende. Om den socialrådgiver, der hjalp hende med alt det praktiske, siger hun: -Hun var fuldstændig enestående. Den anden eller tredje dag vi var der, kom hun og så mig lige ind i øjnene og sagde, at hun nok skulle tage sig af alt det praktiske. Hun skulle bare vide, hvilken fagforening jeg var i, og hvem der var min arbejdsgiver, fortæller Anna Kløvedal. Hjælpen kom af sig selv Anna Kløvedal var på det tidspunkt ved at færdiggøre et etårigt uddannelsesforløb og havde ikke været i arbejde i halvandet år.alligevel bad socialrådgiver Karen Nielsen hende om at finde de gamle lønsedler frem, og 14 dage efter meddelte hun en overrasket Anna Kløvedal, at hun ville få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. -Det har på alle måder været fantastisk. Hun har hele tiden været der i periferien, og jeg kunne altid spørge hende eller lægge en seddel, og så var hun der. Da Emilie kunne komme lidt hjem i weekenderne, så sørgede hun med det samme for, at der stod en sygeseng, og ret hurtigt kom der en check fra Kræftens Bekæmpelse på kr., som hun bare havde søgt. Hun tænkte forud for mig hele tiden, og selv om det måske er små ting, kan jeg slet ikke beskrive, hvor meget det betyder, siger Anna Kløvedal. En af de gange,anna Kløvedal lagde en seddel, var i forbindelse med hendes separation fra Emilies far. De blev separeret kort før Emilie blev syg og besluttede, at hun skulle være hos datteren, og at han skulle vente med at flytte. Men ved separation skal man have forskellige adresser, inden der er gået tre måneder, og Anna Kløvedal kunne ikke overskue at ringe til statsamtet. I stedet skrev hun en seddel til Karen Nielsen, som straks var parat til at tage over. 10 tætpåkræft

11 SVÆRT AT TAGE SIG AF BØRNENE Med to mindre børn og en kræftsygdom, der kræver hyppige indlæggelser, bliver det hele meget uoverskueligt. For Hanne Greve var en sygehussocialrådgiver den, der gjorde sygdomsperioden lidt mere tålelig Af Mai Hansen -Det første, jeg tænkte på, var børnene. Hvad så med dem? Der var mange ting, der hang. Blandt andet var jeg på sygedagpenge, men ville jeg ryge længere ned? Man skal jo have noget at leve af, når man har to børn, siger Hanne Greve, der er alenemor til en dreng på seks og en pige på otte. I 2003 fik hun konstateret knoglemarvskræft, 44 år gammel. Da tætpåkræft møder Hanne Greve på Herlev Sygehus, har hun netop overstået den sidste kemoterapi og har været igennem en knoglemarvstransplantation. Forinden er gået et halvt år med flere dage på sygehuset end hjemme hos børnene, og Hanne Greve er dybt taknemmelig for den hjælp hun har fået fra en af hospitalets fire socialrådgivere, Karen Nielsen. -Jeg har været langt nede, og når først kemobehandlingen går i gang, så har man altså ikke overskud til at tænke på alt det praktiske. Og der har Karen været en god støtte. Bare det ikke at skulle tænke på at kontakte kommunen og ordne alle de ting selv har været en stor hjælp. Også for resten af familien, siger Hanne Greve. Det gælder blandt andet problemer med forsikringen, hjælp i hjemmet, aflastningsfamilie og forlængelse af sygedagpenge. Stive systemer Til gengæld kunne Hanne Greve godt have ønsket sig lidt mere fleksibilitet andre steder i systemet. Blandt andet forsøgte Karen Nielsen at få en aftale om aflastningsfamilie på plads, men det gik ikke, da det ikke kunne tilpasses Hanne Greves ønsker om aflastning ved akut indlæggelse, eller når hun havde brug for en hviledag. Det skulle være fast hver anden weekend, så i stedet måtte familien tage over. Heller ikke den psykologhjælp til børnene, som hun søgte hos kommunen, blev til noget. -Den medarbejder i kommunen, der sidder med det, har ikke en gang tilbudt dem psykologhjælp endnu. Nu har jeg selv måtte søge noget uden om kommunen, siger Hanne Greve. Endelig har Hanne Greve oplevet det som et pres, at kommunens sagsbehandlere meget gerne vil have hende hurtigt tilbage i arbejde. -De kender ikke til sygdommen, har ikke adgang til journalerne og har ikke kontakt til lægerne. Det er som om, de ikke kan forholde sig til, hvor dårlig jeg er. Derfor har det været en stor hjælp, at Karen har haft kontakten med kommunen og har sørget for, at mine sygedagpenge blev forlænget. Hanne Greve har haft nok at tænke på med knoglemarvskræft og to børn, hun er alene med. Derfor har det lettet enormt ikke selv at skulle forlænge sygedagpenge og søge støtte hos kommunen. tætpåkræft 11

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kræft og sorg. Til efterladte

Kræft og sorg. Til efterladte Kræft og sorg Til efterladte Denne pjece handler om sorgen, når et familiemedlem eller en god ven er død af kræft. Den giver råd om, hvad man selv kan gøre for at komme gennem den svære tid bagefter, og

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Oversigt over social og juridisk vejledning

Oversigt over social og juridisk vejledning Oversigt over social og juridisk vejledning Som patient eller pårørende på Hospice kan man have nogle uafklarede spørgsmål. Det kan f.eks. dreje sig om: plejeorlov, forsikring, testamente, fuldmagt, boligskift

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere