UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. mod Andelsselskabet Svallerup Strands Vandværk v/formanden F DOM:

Transkript

1 UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE Den 13. december 2000 blev i sag nr. BS. 255/2000 S mod Andelsselskabet Svallerup Strands Vandværk v/formanden F afsagt DOM: Under denne sag, der er anlagt den 14/ har sagsøgeren, S, efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Andelsselskabet Svallerup Strands Vandværk v/formanden F, tilpligtet at anerkende at være erstatningsansvarlig for ethvert tab, som sagsøger måtte have haft eller få på baggrund af, at sagsøgte har lukket for vandet på sagsøgers ejendom, E1, 4400 Kalundborg i perioden juni 1999 til juni Sagsøgte har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar ved at afbryde vandforsyningen til sagsøgers ejendom den 23. juni Sagens nærmere omstændigheder er følgende: I aftale underskrevet af sagsøger den 11. februar 1998 anfø-

2 res: "Grundet udvidelse af sommerhuset E1, andels nr. X, kan vandværket ikke montere må-lerbrønden hvor det nuværende vandstik ligger. Der er derfor lavet en aftale gående ud på at vand-værket, uden ekstra udgift for ejer, pladserer den nye målerbrønd umiddelbart indenfor plankeværket i den uaflåste parkeringsgård. Ejeren monterer herefter for egen regning ledningen mellem målerbrønd og husets interne ledningsnet." Målerbrønden blev etableret og der var herefter korrespondance mellem parterne, dels om betaling af en ekstraregning og dels om at vandværket skulle have fri adgang til måler-brønden. I skrivelse af 11. februar 1999 til sagsøgte, anførte sagsøgers advokat: " Min klient vil simpelthen etablere et uaflåst men indhegnet areal bagved det nuværende hegn, som værket har adgang til at komme ind i, men hvorfra adgang videre ind i gården ikke er muligt." Den 11. maj 1999 meddelte sagsøgers advokat sagsøgte, at den aftalte ændring af rækværket var udført. Den 16. juni 1999 skrev sagsøgte til sagsøgers advokat, at han havde konstateret at der overhovedet ikke er foretaget noget som helst vedrørende adgangen til vandværkets måler-brønd, og at bestyrelsen har besluttet at afbryde vandforbindelsen og først genåbne mod forudbetaling af udgifterne for lukning og genåbning samt udgifterne for placering af målerbrønden efter vandværkets anvisning. Efter denne skrivelse blev vandtilførslen til sagsøgers ejendom afbrudt. 2 Sagsøger krævede den 2. juli 1999 at der blev åbnet for van-det, og meddelte at han søgte fri proces til en retssag mod vandværket med påstand om, at vandværket tilpligtes at genetablere vandtilførslen og anerkende at sagsøger ikke var det omtvistede beløb på 960,00 skyldig. Sagsøgte meddelte den 26. august 1999 at kravet vedrørende de 960 kr. var frafaldet.

3 Sagsøger har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 5. september 2000 gjort gældende, at sagsøgte i medfør af Vandforsyningslovens kap. 8 og 9, specifikt 49 har forsyningspligt til sagsøgers ejendom at sagsøgte ikke har haft hjemmel til at lukke for vandfor-syningen, og at sagsøgte derfor er erstatningsansvarlig over for sagsøger og må erstatte sagsøger ethvert tab i i forbindelse med lukning af vandet. Endvidere gøres det gældende, at sagsøgtes fremfærd over for sagsøger med lukning af vand-tilførslen er i strid med praksis i foreningen, idet andre medlemmer af vandværket som har lignende adgangsforhold til vandmåler som sagsøger, ikke har fået lukket deres vandtilførsel. Sagsøgtes lukning af vandet er således i strid med et lighedsprincip. Sagsøger kan ikke gøre for skel på medlemmerne især ikke, da der er tale om forsyningspligt. Det gøres gældende, at der ikke foreligger aftale mellem parterne om, at sagsøgers gård skulle være uaflåst. Det gøres endvidere gældende, at uanset om en sådan aftale skulle foreligge, så er det skridt, som sagsøgte har foretaget som repressalie over for sagsøger, nemlig at lukke for vandet, ude af proportion med sagsøgers eventuelle misligholdelse, hvorfor sagsøgte er erstatningsansvarlig ud fra en culpabetragtning. Det gøres gældende, at der ved culpabedømmelsen skal tages hensyn til sagsøgtes forsyningspligt, jfr. ovenfor. Endvidere gøres det gældende, at sagsøgte de facto har erkendt at have lukket for vandet uberettiget ved i juni måned 2000 uden modydelse fra sag-søgers side at have flyttet installationen fra sagsøgers gård til en ny målerbrønd uden for plankeværket, alt uden

4 -4 udgift for sagsøger. Endvidere gøres det gældende, at sagsøgte ikke har noget behov for at have uhindret adgang til målerinstallationen, idet der foretages selvaflæsning som på vegne af sagsøgte administreres af NVE. Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort gældende, at på-standen som den er formuleret ikke er egnet til at danne grundlag for en eksegibel dom, da den er af ubestemt rækkevidde. Til støtte for sin subsidiære påstand om frifindelse har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgtes forsyningspligt ikke bestrides, men forudsæt-ter, at ejeren opfylder vilkårene herfor og betaling af udgifter, der påhviler ejeren i lighed med andre vandfor-brugere, samt at han opfylder de aftaler, han måtte have indgået med vandværket. Det fastholdes, at lukningen, da den blev iværksat, havde tilstrækkelig hjemmel i en manglende pligtig betaling, omend det viste sig, at den udgift, som vandværket var blevet af-krævet af entreprenøren beroede på en fejl. Det bestrides, at disse omstændigheder hjemler noget erstatningskrav, hverken efter regler om erstatning inden for kontraktsforhold eller efter en culpa norm. Det bestrides, at der i nærværende sag er sket nogen forskelsbehandling i forhold til andre forbrugere med hegnede grunde, idet ingen af disse har været aflåste. Det fastholdes, at der er indgået aftale om, at hegnet skulle være uaflåst. Det bestrides, at sagsøgte de facto eller juridisk har er-kendt at have været uberettiget til lukningen. Flytningen af målerbrønden var alene udtryk for en pragmatisk løsning på et utåleligt problem, og løsningen var tillige et forsøg på en forligsmæssig løsning på nærværende sag efter forhandlinger

5 -5 advokaterne imellem. Retten skal udtale: Efter bevisførelsen lægges det til grund at det var en forudsætning for sagsøgtes placering af målerbrønden på det af sagsøger ønskede sted, at der var uhindret adgang til den, og at sagsøger ved sin underskrift på aftalen og ved sin advokats efterfølgende skrivelser har forpligtet sig til at sørge for dette. Det lægges endvidere til grund at sagsøger, trods meddelelse om at det var sket, ikke havde opfyldt denne forpligtelse. På denne baggrund finder retten ikke at sag-søgte, uanset vandværkets forsyningspligt, har handlet erstatningspådragende ved at søge sagsøgers forpligtelse opfyldt ved at lukke for vandtilførslen, idet sagsøger ved sin fortsatte undladelse af at overholde aftalen, må bære risikoen for at lukningen tidsmæssigt fik en udstrækning, der kunne påføre ham tab, hvorfor sagsøgte frifindes. Hver part findes efter omstændighederne at burde bære egne omkostninger. THI KENDES FOR RET Sagsøgte Andelsselskabet Svallerup Strand Vandværk frifindes for sagsøgeren S s påstand under denne sag. Hver part bærer egne omkostninger. Tinne Thomassen

6 Svallerup Strand Vandværk v/ Ø Vedr: E1 Solrød Strand 12. februar 1999 Det er svært for mig at vurdere sagen - og især placeringen af den pågældende målerbrønd - ud fra den vedlagte beskrivelse i brevet. Mit svar bliver derfor ud fra generelle betragtninger med baggrund i vandværkets regulativ mv. Ifølge regulativet overgår ansvaret for hhv. stikledning og jordledning ved skel. Reglen fremgår af 1.7, hvoraf det fremgår, at stikledningen evt. kan være monteret med en afspærringsanordning, der i praksis kan være placeret indtil 1 meter inden for grunden, hvilket tillige kan være nævnt i regulativet. Mht. stophanens placering og muligheder for tilsyn og aflukning ved manglende betaling af vandafgiften, er det derfor et spørgsmål om, hvad der står i regulativet. Står stophanen inde på grunden, ja så gælder den private ejendomsret, og vandværket kan blive nødt til at afspærre for vandet ved opgravning og afpropning af ledningen uden for grunden. Tilsyn fremgår derimod af 14, hvorefter vandværket har ret til at kontrollere anlægget. Det kan evt. ske via politiets hjælp, hvis ejeren modsætter sig, at vandværket får adgang til ejendommen. Denne adgang giver dog ikke ret til at aflukke for vandet som ovenfor nævnt, men kun til at efterse installationen. Det sker normalt uden problemer, og normalt efter at ejeren selvfølgelig forinden via et brev er informeret om, hvornår eftersynet vil ske. Mht. måler og/eller målerbrønd vil vandværket - i en tilsvarende situation med måler i huset - heller ikke have mulighed for at aflæse måleren, med mindre at ejeren lukker op for huset. En løsning vil derfor være, at vandværket flytter stophanen til en placering uden for skellet (hegnet) og bibeholde målerbrønden inden for hegnet. Udgiften til stophanen skal vandværket afholde, hvorimod evt. ændringer af jordledning mv. indenfor grunden skal afholdes af grundejer ifølge 6.5. En sådan løsning vil selvfølgelig pålægge vandværket en del udgifter, hvilket kan synes urimelig, men vandværket har formelt ikke adgang til at lukke for vandet mv. på en stophane, der er placeret indenfor grunden. Det konkrete forlig - der er omtalt i sagen - har jeg ikke mulighed for at omtale, da det ikke klart fremgår af sagen, hvad der skal ske med hegn, adgangsvej mv. på ejendommen. En

7 sådan aftale - om uhindret adgang til målerbrønden - vil tilsvarende alligevel ikke være retsgyldig, og dermed alligevel ikke nogen sikkerhed for vandværket fremover. Vedr: E2 Som det fremgår af sagen, har vandværket anerkendt, at vandledningen er nedlagt uden forudgående tilladelse fra grundejeren, og vandværket har derfor korrekt vedgået at betale alle de omkostninger, som ejeren kan påvise, at vandværket derved har påført ejendommen. Konsulentens beregning af strukturskade mv. ser umiddelbart høje ud i sammenligning med den landsaftale, der normalt anvendes ved lignende sager, og som I sikkert allerede har anvendt hos de andre lodsejere, der er berørt af ledningen. Normalt beregnes taksten - som det fremgår af side 3 i bilag 2 - som et grundbeløb på 566 kr + en 4 m bred deklarationserstatning for ledningen + afgrødeog strukturerstatning (hvis det kan påvises) som det fremgår af side 5 i aftalen. Mht. den konkrete sag bør I derfor sammenligne konsulentens udregninger med jeres egen vurderinger af skadens omfang. Taksten på 2,49 kr pr. m3 + planering og grubning er evt. lidt høj i forhold til landsaftalen, men modsat har I her mulighed for at give en højere erstatning for at opnå et forlig. Mht. konsulent og advokatsalær bør I acceptere udgiften, hvorimod de udokumenterede ekstraomkostninger på kr. ikke bør accepteres. I stedet kan I påtage jer at betale de ekstraomkostninger, der vil komme i de næste 5 år som følge af nedlægningen. Er der ud fra ovennævnte fortsat ikke mulighed for at indgå forlig, har I mulighed for at få ledningen tinglyst på ejendommen via kommunen og en ekspropriationsag iht. vandforsyningslovens 37. Jeg håber, det var svar på dine spørgsmål, ellers er du velkommen til at kontakte mig igen. Med venlig hilsen Jørn Leth-Espensen