Bilag 1. Figur og tabel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1. Figur og tabel"

Transkript

1 Bilag 1. Figur og tabel TABEL 1: ANALYSERAMME... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. TABEL 2: INTERVIEWETS 7 FASER... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. TABEL 3: TRADITION ROLLE IMAGE OG NYE ROLLER OG DILEMMA MELLEM GOVERNMENT OG GOVERNANCE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FIGUR 1: ANALYSEDESIGN... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FIGUR 2: ANVENDTE UDBUDSPROCEDURER I DE DANSKE OPP-PROJEKTER... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FIGUR 3; 3 GENNEMSNITLIGT ANTAL KONKURRENTER I UDBUDSPROCESSERNE I DE DANSKE OPPPROJEKTER FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

2 Bilag 1 Transskribering af interview med Adam Hey, Enhedschef for udbud og indkøb i Frederiksberg Kommune d Jeanette: Vores problemformulering handler om de drivkræfter og barriere der har været i udbudsprocessen for jeres OPP projekt med den nye svømmehal. Så tænkte vi på hvilke overvejelser i har gjort jer, ved at udbyde svømmehallen som et OPP projekt? Adam: See, måske har jeg nævnt det for jer, men vi skulle jo faktisk først lære vores organisation at stave til OPP. Sådan plejer jeg nogen gange at sige det populært, fordi man har været van til at lave entreprise projekter. Hvis I har været inde og se på konkurrencestyrelsens hjemmeside og set der ligger nogle erfaringer fra ca. To år tilbage. Det var ikke pokkers mange projekter og tit er det sådan at når man politisk skal beslutte noget, skal man gerne kunne sige at det køre fint der og der, det tør vi også godt. Men hvis man pludselig skal have nogle politikere til at gøre noget andet, skal det være nogle gode argumenter til. Så vi øvede os faktisk i at stave til OPP, også at få vores direktion til at forstå hvad det går ud på. Og det er jo nogle af de ting i kan læse på hjemmesiden, man skal jo lave en egenheds vurdering, man skal også lave en markedsvurdering det skulle vi sådan set igennem og lægge op og få bekræftet. Og når så først fik go for det og også så, hvis jeg skal lægge et ord på det, så er det at lægge anlæg og drift sammen. Det vil i også støde på når i læser om det. Fidussen er jo så det, at den der skal anlægge tingene og bygge det også skal indrette tingene så det også kan holde og som kan være nemt at gøre og drive, så får vi også en god drift. Forskellen til at man bygger og så siger værsgo, så skal vi ud og finde nogle der kan vedligeholde og drift det, og de to parter har ikke snakket sammen. Det er det som der er en af fiduserne i dette projekt med OPP, som jeg ser det.

3 Jeanette: Men har det været i forbindelse med den svømmehal i også har, der ligger jo en svømmehal i forvejen, er der nogen problemer med den, siden i tænkte at den nye svømmehal skulle være OPP? Adam: Nej det var der ikke. Den blev bygget i 1937 Jeanette: Ja men nu tænkte jeg om der er nogle problemer i dag med driften? Adam: Nej egentlig ikke. Som sagt er det jo en gammel bygning, måske i kender den, den ligger herover bagved og den er så også blevet effektiviseret og fået ledelse på der tænker på alle mulige leder og kanter. Men så har I vel også set at der er andre projekter i gang, f.eks. i Randers, som Gribskov Gruppen også laver og har fået indviet og det kører. Så det var jo ikke helt nyt, det er jo også en god ting at kunne sige, at der er gang i den der og der og der. Det næste jeg vil sige er om det, så kan i også tage fat om nogle af de ting fra konkurrencestyrrelsens publikation, som er de generelle hvorfor det skulle være en god ide at køre OPP på det. Jeanette: Ja, så tænkte vi også på hvilke fordele og ulemper som I har set ved det her OPP projekt? Hvad for nogle overvejelser har I haft oppe omkring det? Adam: De slides jeg sendte til jer, der tror jeg at det nævnte noget med fordele. Det er nok noget med de generelle fordele på hvad styrelsen har lavet af publikationer. Det er de der generelle fordele vi prøver at tænke ind. Og når man så samtidig tænker på at vi valgte en udbudsform der hedder konkurrencepræget dialog. Det skal I også lige have i mente. Frem for at man laver et udbudsmateriale og siger værsgo og byg det, så siger vi i stedet, her er vores udkast til udbudsmaterialet, men vi ved I har en masse tænker, prøv at spil tilbage på det. Nu havde vi jo håbet på at der var to der bød, men der var kun en. Men den ene kunne vi så have en konkurrencepræget monolog med, fordi vi ikke havde to parter, men det gav sådan set god mening fordi vi hele tiden kunne justere hinandens forventninger til hvordan det så ud med benyttelsen af svømmehallen og rum og størrelse af bassin osv. Osv. I den forbindelse, når vi

4 brugte det forløb, så havde vi faktisk også mulighed for at få de kommende brugere tænkt med ind. Altså der er jo nogle svømmeklubber og gymnastisk foreninger, der bliver jo en gymnastiksal ovenpå, hvis I har læst det Suzan og Jeanette: Ja de har vi godt set Adam: og der er jo selvfølgelig også nogle borgere og skolestyrelser tænkt med ind og også vores, det er kommunen selv der skal prøve at tilgodese vores egne behov, og så er der jo spørgsmålet om ældre noget genoptræningssvømning. Så de der mange forskellige funktioner kunne vi jo så i processen med Gribskovgruppen få lejlighed til at drøfte med dem, hvordan kan vi indrette det bedst muligt. Det er måske en af de fordele der knytter sig til dels OPP projekt og den her konkurrencepræget dialog, fordi man har nogle steps inden vi siger, nu har vi snakket nok med jer, vi lukker den her, det er det her materiale i skal byde på. Så har den der byder ind, hvis der var to, havde de begge to kendt materialet rigtig godt, ikke nyt for dem og det kan de godt håndtere. Vi kommer ikke med nogle krav, som der stritter og det kan vi ikke finde ud af. Men de ved hvad det handler om, og det kan de så byde på. Så det er vel nogle af de fordele. Ulemperne, tja, hvad skal vi sige om ulemperne, ulempen har været at der har været primært at vi har været ude i et forløb vi ikke har prøvet før, det var selvfølgelig en dark horse i det her. Men det er nu egentlig gået meget fornuftigt. Så fornuftigt, så kan man sige Hvis man nu skal se på hele økonomien i det her, så er der jo sådan set en hurtig betaling, nu siger jeg bare et tal, på ca. 3,5 mio. Kr. Til Gribskov Gruppen fra kommunens side, for ligesom at få lov til at bruge svømmehallen til vores skolebørn og vores ældre. Så har Gribskov gruppen også en indtjening, som kommer fra borgerne, det kan være mig eller jer, og udover det, har vi også en udgift ved at vi har lånt alle pengene i kommune kredit, og de skal så tilbagebetales over de her 20 år, på sådan en leasing kontrakt. Og der er renten lav, som i sikkert godt ved, og man får en god økonomi på det. Vi skal jo heller ikke belaste vores anlægsbudget, fordi vi har valgt at lade nogle andre betale anlægget og så betaler vi løbene af på det over 20 år. Man kan jo så sige at det rammer vores driftsbudgetter. Nå det var vist lidt i en pærevælling, men det var nogen af de ting, som lige knyttede sig til ulemper og fordele på sigt.

5 Suzan: Men kunne en ulempe eksempelvis ikke også være i forhold til, nu nævnte du jo blandt andet, konkurrencepræget dialog, at man kan jo sige at der jo ikke har været den fulde optimale funktion. Det kan jo også godt være en ulempe fordi det netop kun lige har været Gribskov Gruppen? Adam: Jeps, du tænker på der ikke har været den optimale konkurrence? Suzan: Ja Adam: Det har der ikke været. Suzan: Og igen, hvilken rolle spiller det? Adam: Det er selvfølgelig noget vi har tænkt med. Vi har jo haft rådgivere på, vi har brugt Ernst & Young som økonomiske rådgivere og det advokatfirma der hedder LETH til juridiske rådgivere. Men kan jo sige at det var de også opmærksomme på, specielt Ernst & Young, som sidder med økonomibrillerne. Så de prøvede faktisk at leje the hard guys og presse, det beløb vi snakkede om før på 3,5 mio. Kr., kunne vi få det presset ned i forhold til de 4 eller 5 mio. Kr. Vi startede med. Det var noget med at finde smertegrænsen for hele projektet. Men der var på den måde, en spiller inde der var inde og presse på økonomien. Hade vi haft en anden der kunne byde på det der skulle bydes på, det havde vi så ikke. Og det kan vi godt se er en ulempe frem da vi kun fik 1 konsortier ind og byde på det. Jeanette: Så nævnte du også at politikerne ikke rigtig kendte til det her OPP. I den forbindelse læste vi en artikel hvor socialdemokraterne ikke var særlig, altså klappede i hænderen, over at svømmehallen skulle være et OPP projekt. Hvad har I gjort for at omvende politikerne og at der var noget fornuftigt i det? Adam: Altså vi holdte meget spørgsmålet frem med hele økonomien, som jeg var inde på før, så fik vi næsten en gratis svømmehal, det passer selvfølgelig ikke,

6 men vi fik en svømmehal, som var meget meget billig for os. Og hele kommunalbestyrelsen har en interesse i en fornuftig økonomi, så var det et godt argument, fordi så sparer vi jo og kunne bruge pengene på noget andet som socialdemokratiet også kunne blive glade for at bruge pengene på. Men altså interessant nok så var der jo meget spil i det her, fordi andre kommuner og sådan set også regeringen taler varmt for det her, og det er jo hele spørgsmålet om at få det til at arbejde sammen men også at dække den bredere dagsorden. Hvordan kan vi finde løsninger på hele vores samfundsudvikling? Er det kun den offentlige sektor der kan tænke eller den private? Det er nogen gange godt at få dem til at tænke sammen om tingene. Det var så en af de ting som jo ikke lige var vores socialdemokratiske mandats holdning. De stod så på at det skulle være på den gamledags måde, i forhold til projektet. Men altså der var nogle politiske holdninger der som var forskellige. Det var der. Nu har så en kommunalbestyrelse hos os hvor blå blok har 16 mandater og rød har 9 mandater. Og det er jo interessant, for så er dagsordnen ligesom lagt, det er ikke så tæt. Men jeg syntes det er godt i har den her politiske ting med, for det spiller selvfølgelig en rolle på hvordan man kan få tingene til at køre i en lille kommune som vores, ikke. Det spiller selvfølgelig også en rolle i andre kommuner. Pause Adan: Ja hvis vi går videre til næste spørgsmål, hvad har man gjort for at få politikerne med på OPP ideen? Altså for det første var det jo noget med at få fortalt de generelle fordele ved OPP, som jeg var inde på før, som der er nævnt her. Men så også pege på mange af de fordele, som gjorde at vi kunne få tilgodeset brugernes ønsker og tænkt anlæg og drift sammen og få mulighed for at holde udgifterne så langt nede. Så mange af de argumenter, som jeg var inde på før, er brugt til at få med på ideen. Suzan: Jeg tænker lidt i forhold til, ja igen, igen kunne man have gjort det her projekt billigere hvis der var langt flere aktører involverede. Så vil man sige, at der er en langt større konkurrence, og bredere erfaringsudveksling, men det at der kun har været en, igen, udbyder, der har sagt at det gælder så og så mange penge, så

7 kan man jo tale om hvor optimalt er det jo igen, når du ikke har flere aktører involverede i den her proces. Hvilken betydning har det igen, eller kunne man have gjort projektet billigere eller bedre for den sags skyld? Adam: Så skal jeg skrue tiden lidt tilbage, for dengang hvor vi lavede vores udbud, og sagde, nu bygger vi en svømmehal, hvem gider at være med? Vi lavede det der hedder en prækvalifikation, det vil sige, nu må I alle sammen byde til, og så vælger vi de fire bedre konsortier. Men der kom kun et. Men vi gjorde faktisk en hel del for at få solgt ideen. Vi holdt et arrangement hos Dansk Byggeri, de har hovedsæde inde ved Nørreport Station, og en konference, hvor de indbød forskellige rådgivere og entreprenører, som kunne have lyst til det. Vores borgmester var med derinde og min direktør for at tegne og fortælle og sige det her har vi planlagt. Sådan har I opdaget det artigt, og det, man kan sige, at hvis vi nu ikke havde gjort det, og vi kom frem med to i stedet for en der havde budt ind, så ville nogen jo sige I har jo ikke fortalt det nogen steder, I har ikke engang været ude, der var jo ikke nogen der vidste det udover man skal bekende det igennem systemet. Men vi gjorde faktisk en del for at få talt om det og få det kommunikeret det ud. Og grunden hvis man spørger ind til det, at der ikke var flere der bød ind, så var det, som vi fik fortalt det, to ting. Punkt 1, det er et projekt som ikke er helt ukompliceret. At bygge en svømmehal er risikobetonet på mange led, f.eks. med tanken der skal holde på vandet, den er jo stor. Dem var der ikke så mange af herhjemme som kan det. Det andet var at det simpelthen nu er halvandet år tilbage bygge branchen begyndte at få gang i dem selv igen, det var dengang at Pil og Søn gået konkurs, dem der byggede broen dernede ved Nyhavn, som I sikkert også har læst om, som står halvt færdigt. Så nogen af vores entreprenører var gået ud af markedet. Det betyder at der var færre tilbage til at løse den opgave. Der var også to andre, som sagde til os, at vi tager simplet kontorbyggeri, det kører bare. Det med at bygge en svømmehal er bob bob. Men det gjorde Gribskov Gruppen så med, ved ikke om I har været inde og se på deres hjemmeside, men de har nogen tyske konsortierne som de også er partnere med, som har en masse erfaring med at bygge svømmehaller, for det gør de meget nede i Tyskland. Det er lidt forklaringen på, for vi havde faktisk prøvet at skabe

8 en interesse. Men forskellige forhold i markedet og det med kompleksiteten gjorde at vi tager sku det nemmeste. Suzan: Ja det er jo så den ene del. Har der så også været andre grunde til, igen, at det kun har været Gribskov Gruppen, altså det du nævner der, der må jo også have været andre faktorer der ligesom har spillet ind i den her proces? Adam: Ja altså, bob bob, ikke sådan som jeg lige kan sige og få øje på, som gjorde at vi kun fik en. Fordi den gang var der sådan set lagt op til et projekt hvor økonomien ikke var fastlagt, så der var sådan set åbne muligheder. Så skete der i øvrigt det, da vi var i dialog med Gribskov Gruppen at der blev bygget flere funktionaliteten ind i bygningen som gjorde at vi fik et dyrere projekt, end vi egentlig havde tænkt os fra starten. Men da vi fik finansieret det på den måde vi gjorde, nemlig igennem Kommune Kredit og leasing aftalen på 20 år, så lykkedes det faktisk at få en god økonomi alligevel. Så fik vi mange ting for de penge som vi skulle bruge på det Jeanette: Jeg tænkte på, hvad med at have inviterede udenlandske virksomheder? Adam: Ja, det kommer jo lidt automatisk for når vi nu bekendtgør det her igennem EU s regler, så havde vi faktisk overvejet sammen med vores rådgivere at lave en konference, hvor nogen af dem kunne blive inviteret med ind til København og fortalt, nu skal I høre. Der er bare et problem, det er at det er for småt. Det er den korte forklaring som jeg har fået fortalt. Der er ikke nok penge i det for sådan et udenlandsk firma ved at etablere sig eller udstationer sig herhjemme. Og skulle selvfølgelig også ind og finde underleverandører i Danmark. Der skal vi op i en helt anden prisklasse, der snakker vi Storebæltsbroen eller Metroen, som i kender. Så det spiller en rolle hvor mange penge der er at gå efter. Så det var svært selv at tiltrække svenske firmaer. Jeanette: Nu tænkte jeg også på Tyskland, nu når du selv nævnte at de have kompetencer med at bygge en svømmehal?

9 Adam: Ja de jo så også med i Gribskov konsortiet, de er en del af deres kompetencer. De har også danske entreprenører med og har også rådgivere på den danske side med. Men de har så også den tyske med. Det er måske det som skiller dem fra de andre, da de har den kompetencer til at driften svømmehaller. Også tænkte på den tekniske side, det er de også gode til. Fordi at svømmehaller i Tyskland er noget ekseptionelt noget, noget der er mange af og de findes. Jeanette: Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til om det skulle være offentlig eller privat finansieret OPP? Adam: Nu kan man jo sige at et traditionelt OPP, det er jo med privat finansiering. Men det var sådan set også tanken at det skulle køre sådan. Men nu skete der jo det at vi fandt ud af at når vi brugte vores egen finansiering til Kommune Kredit, det er så vores egen. De er jo en landsdækkende en, hvor man som kommune kan gå ind og lave leasing. De har en rente der siger spar to, den ligger helt nede i øjeblikket mindre en, ca. 0,5. Det betyder jo noget for vores økonomi, mens det private skal ud og finde en privat finansieringspart. Hvis i har fulgt debatten, så har pensionsselskaberne, de skal jo snart forvalte der penge, og jeg er jo snart pensionist som I kan se på midt hård, så derfor handler det om for dem, at de ikke kan gå ned i rente, og skal have penge i kassen. Derfor er konkurrencen skæv i forhold til de to parter. Kommune Kredit var så dem der løste finansieringen, og dermed en offentlig finansiering. Hele den mekanisme der er nok også vigtig at forstå. Der har vi som kommuner en billig finansiering i øjeblikket, da renten er helt i bund. Jeanette: Men Frederiksberg Kommune er vel også bedre stillet i forhold til så mange andre kommuner? Adam: Det er så en helt anden diskussion, for det er vi faktisk, vi har jo en kassebeholdning. Derfor er økonomien ikke så slem, som i så mange andre kommuner. Der hvor det er slemt for Frederiksberg og også for Købenavns Kommune er at befolkningstallet det vokset. Hos os med ca om året. Men vi får ikke mulighed for at hæve skatten eller får tilskud fra staten. Så hvis vi har

10 100 kr. I år, så har vi også 100 kr. Næste år til flere borgere. Derfor er vi nød til at finde ny løsninger til at få råd til de borgere der kommer. Det er så lidt en anden tangent, det er jo så hvordan kommunen klare det. Jeanette: Nåh, jamen du nævnte jo selv at i har haft en konkurrencepræget dialog med dem. Den er vi ret interesseret i at høre om der har været nogen udfordringer imellem de forskellige partnere og aktører der har deltaget i denne dialog? Adam: ja altså nu er den ægte konkurrencepræget dialog havde jo været der hvis der havde været mindst to firmaer der havde budt ind. Så havde vi været nød til at køre et parallelt forløb, her, sådan ser materialet ud, kommenter på det. Sådan var det jo ikke desværre. Men når vi har den dialog, så er det fordi folk bliver inspireret og for at blive klogere, og den erfaringer der ligger hos den private part, som den private part gerne skulle kunne stjæle, og så mikses der rundt gryden, og bum, her er vi færdige. På andre konkurrencepræget dialogforløb ville vi få mere gavn af det. Lige i øjeblikket har vi udbudt på en parkeringskælder, måske to parkeringskældre. Der er flere der gider at lege med det, så vi regner med at få mere værdi af det, da vi regner med at begge parter vil spille ind, så vi får et materiale der er top tunet til sidst. Suzan: Man kunne jo sige at på en eller anden måde, at Gribskov Gruppen nærmest har haft monopol på det her område. Det er det jeg kan høre. Det kunne være der var langt flere virksomheder, som kan byde ind på parkering, da der er større erfaringer. Jeanette: Jeg tænker mere på det med at gymnastikforeninger og svømmeklubben været med ind. Har det haft nogen betydning, når Gribskov Gruppen har stået ressourcestærke. Har der været nogen udfordringer i det spil der? Adam: Ja, man kan sige, at det sådan set var de der klubber, de fik også præsenteret deres ønsker. Så var det sådan set vores opgave at præsentere dem overfor Gribskovgruppen. I den dialog vi havde ud til klubber og foreninger, der var vi jo også blevet presset af dem, for at sige det mildt. For de ville også gerne

11 have så mange baner og hvordan man kunne få det til at hænge sammen med at Gribskov Gruppen også gerne ville have nogle baner, til den private del, og tjene penge på. Så hele det spil er sådan set foregået i et forløb, hvor forskellige situationer er blevet skitseret, og hvor alle til sidst har sagt at alle er mindst stædige eller lige kede af det, så er det det vi gør. Det forløb kunne måske have været anderledes, hvis vi nu havde sagt her, byg en svømmehal, som ikke tilgodeså foreningerne. Jeanette: Har de ikke siddet sammen og holdt møde omkring deres forskellige interesser? Adam: I nogen situationer jo, var de i direkte dialog med Gribskov Gruppen. Det er vigtigt nok, at det er kommunen der betaler gildet, så derfor skal klubberne kende, forstå mig ret, de er jo kun klubber og borgere, så det er kommunens ansvar at klubberne får noget. Jeanette: Så vil du sige at der har været en oppefra-ned styring? Adam: Ja det kan man godt sige. Men det er jo os der sagde nu har vi hørt hvad i siger og det går vi så videre med. Så tog vi den med Gribskov Gruppen og vendte tilbage til dem. Vi skal jo prøve at tilgodese de forskellige borgere, som skolebørn og klubbernes behov. Jeanette: Har der været tillid imellem jer, Gribskov Gruppen og foreningerne, til at der blev lyttet til alle parter? Adam: Ja, det må jeg sige ja til. Hele det her med at få lov til at sidde med i snakken om det her, og få sat sit fingeraftryk de rigtige steder, det giver i hvert fald en form for tilfredshed i deres klubber, hos deres bestyrelse og formand. Vi har fundet en løsning hvor vi føler at alle blev tilfredse og det så fornuftigt ud. Jeanette: Er der nogen der er hoppet fra i processen?

12 Adam: Nej det er der faktisk ikke. Der har været interesse fra dag et faktisk, for at være med og kunne sætte nogle fingeraftryk på det her. Jeanette: Var det jer selv der tænkte foreningerne ind, eller kom de selv? Adam: De kom selv. De var allerede med i starten i entrepriseforløbet. Der var det også tanken at få dem ind og brugerne. De kom med fra starten og skulle have en rolle. Også så vi kunne fortælle vores politikere, at vi har tænkt på det og det og det. Jeanette: Har der været en gensidig afhængighed imellem disse aktører til at få løst opgaven sammen? Adam: Ja, altså Puslespillet gik meget godt op og det hele var sådan set, at den kommercielle part skal give et tilbud så højt som muligt, og når man så snakker med klubber og foreningerne så er de jo et fast biddrag de får for at komme med ind i huset. Balancen imellem den fast indtægt og så skulle de så have så meget rum ved siden af at de kunne få plads. For hvis de sagde at de skulle have alt pladsen, så var det et no go. Men der skal også være en kommerciel del i det. Suzan: Så kan jeg lige spørge i forhold til, om du kort kan forklare, hvor har I oplevet den høje transaktionsomkostning? Adam: Spørgsmålet om det pludselig blev dyrere, det var også lidt vores egen indspil, da vi så muligheden for at gøre svømmehallen større, og gjorde sådan og sådan med rumindretningen, så kunne man få flere funktioner bygget ind. Det kom til at koste lidt mere, det er måske en mere regulær omkostning, sammen med vi fik flere funktioner i svømmehallen. Det som man kan sige er transaktionsomkostningerne ved det, det er selvfølgelig at det koster os nogle rådgivertimer at få det her til at køre og lidt advokater. Det var så for at være sikker på at vi ikke lavede fodfejl. Godt nok har jeg mange gode folk ansat hos mig, men når det er den første gang, handler det om man skal gøre det på den gode måde. Så derfor købte vi også nogle rådgivere, som selvfølgelig også er en

13 transaktionsomkostning. Men set i forhold til det samlede beløb, som er 158 mio. Det kom til at koste, der er det småpenge, trods alt. Suzan: Var det egentlig efter kontrakten blev underskrevet, var det der man fandt ud af der var huller eller andre måde at se det her projekt at gribe det an. Hvornår opstod det? Adam: nej, det opstod i selve forløbet. Vi havde en indgang til et prisudbud, men så kom det over og blev til et OPP, hvor der lå noget grundmateriale. Vi havde sådan set anlægsbudget, der sagde så og så mange millioner. Da vi pludselig så at vi også kan få det og det og det, så blev det et dyrere projekt. Men da vi lagde det over til at være til et OPP, så skal det finansieres over 25 år, så bliver det så og så mange penge om året. Så gjorde det ikke så meget, forstå mig ret, at det blev dyrere fordi vi fik lagt det ud som et OPP. Suzan: Hvor tilfreds er du med det her projekt, nu er det jo lidt tidsligt at snakke om udfaldet, men hvad tænker du om hvor godt et projekt det er? Adam: Jeg har ikke rigtig noget at sammenligne med. Det er jo vores første OPP projekt der rigtig køre. Men det lykkedes at få skabt en god stemning om det politisk og som forvaltning er det en af succes kriterierne, at få politikerne til at syntes det er sjovt at gå til. Men det er rigtigt, nu er vi lige omkring det første spadestik, der kan ske mange ting fra nu af og frem til det åbner. Vi har nu også forsøgt at få de rigtige undersøgelser om det er de rigtige behov vi dækker, eller om folk går ned i DGI byen og svømmer. Vi er så fancy, at der bliver noget med nogle ruchebaner som ikke lige findes herhjemme indtil nu. Det kan være det trække flere folk til. Suzan: Det ene er det politiske som du nævner, men der kan jo også igen være nogle andre faktorer som spiller ind i forhold til, igen, hvor godt det her projekt har været. Igen, i forhold til hvor mange interessenter der er blevet involverede, igen i forhold til de forskellige foreninger. Det er jo den ene del. Så er der igen om hvor mange der har været involverede i den her konkurrencepræget dialog. Det er jo den

14 anden faktor. Og så er der jo hele den økonomiske del i forhold til det her projekt. Kan du sådan lige opsummere, igen, hvad har det spillet i forhold til projektet? Et er jo at du nævner det politiske, som en af faktorerne. Adam: Hvis vi går tilbage til økonomien, så er det med budgetsikkerheden en rigtig vigtig ting for sådan en butik som vores. Det har vi i høj grad her, vi kan se 20 år frem. Det koster os 3.6 mio. Kr. om året. Det havde ikke ladet sig gøre, hvis vi havde bygget det som en entreprise. Vi skulle nemlig også finde nogle der kunne tage sig af driften og en svømmebademester, rengøring og vedligeholdelse. Det kunne vi ikke rigtig forudse. Det kunne godt være det ville blive billigere, men det kunne i den grad og gå hen og blive meget meget dyrere derudaf. Nu er de ting låst fast i en lang periode. Suzan: Nu kan vi lige så godt stille et spørgsmål i forhold til det her. Hvilken betydning har det, at man har indgået denne kontrakt der varer 20 år. Det forpligter til et eller andet, som måske ikke frit kan bevæge sig. Hvad betydet det at man er så meget bundet i så lang en årrække? Adam: Jamen det kan jo godt være en øvelse for OPP projekter, da man har lagt sig fast på noget der skal vare over en lang periode. Vi har bygget nogle ting ind i kontrakten, som gør at vi kan få ændret driften med Gribskov Gruppen hvis der er nogle ting der ændre sig. Lad os så sige, at det bliver totalt umoderne at svømme bare for at lege med tanken, folk vil hellere danse. Så kan det kan det godt være vi skal tænke over hvordan vi kan lave en ny driftskontrakt med Gribskov Gruppen, som vi har med jer nu, så begge parter syntes at det giver mening. Hvis det var vores egen bygning, så kunne vi bestemme at festen slutter her og vi laver noget andet i morgen. Nu er det en privat part, der har investeret økonomi på at det her skal være en aktivitet, som vi taler om. Det er sådan en generel ting omkring sådan et projekt her, kan man sige. Jeanette: Hvad er sikkerheden så, hvis Gribskov Gruppen går hen og går konkurs?

15 Adam: Det var da et godt spørgsmål. Vi har selvfølgelig tegnet nogle garantier på, at der er nogen der står bag Gribskov Gruppen. Gribskov Gruppen er sådan et selskab der har forskellige søjler. Lad os sige at nogen i det her konsortier, de er isoleret, at vores driftsselskab er en søjle for sig. Som også er bakket op af forsikring på en eller anden måde. Så det er selvfølgelig også noget der er med i hele projektet, at få det på plads. Og få de forskellige mange kritiske spørgsmål som I også har med her ikke. Dem har vi også prøvet at få dækket ind, så vi kunne få solgt et gennemtænkt projekt. Vi havde ikke glemt forsikringen. Jeanette: Hvordan har jeres samarbejde med Gribskov Gruppen fungeret? Adam: Altså, jeg syntes det har fungeret rigtig fornuftigt, altså godt. Det handlede også om, helt lavpraktisk, at de to partnere snakkede sammen. Det ville de begge to, og kom der en forhindring, kan vi så finde en løsning. I skal huske på at vi har jo en ramme på de 158 mio. Kr. Og det kan godt være at der i projektet sker noget som vi ikke har tænkt på, så må vi finde noget at gøre det billigere på en anden måde. Men den der gensidige afhængighed der er vigtig for sådan et partnerskab, gør at projektet er indenfor rammen. Der kommer ikke nogen ting som bliver dyrere, så må i finde nogle ting som kan blive billiger, hvis det kommer dertil. Jeanette: Har Gribskov Gruppen haft den der eneret, når der skulle tages beslutninger? Adam: det syntes jeg ikke de har. Vi har jo også haft vores rådgivere på økonomi og den juridiske side. Men også en bygherrer rådgiver, som er COWI, det er en anden part, som er inde og følge med de byggetekniske øjne, hvordan køre projektet så, og kan det nå at blive leveret efter aftalen, og til den kvalitet som de har lovet os i deres tilbud. Så, på den måde, kan man sige at der er flere rådgivere der er inde og holde øje med det. Jeanette: Er der nogle faktorer i udbudsprocessen, som I ikke havde tænkt over, som gav jer problemer undervejs?

16 Adam: Ja, hvad kan jeg lige nævne der? Vi var inde på før at lokke flere til. Der var ikke rigtigt et marked for der her, eller som var et meget spredt marked. Ja hvad kan jeg eller nævne? Jo, altså kompetencerne for min afdeling, er der en masse begrænsning i forhold til larm og forureningen der står i lokalplaner, det forhold skal jo også spille sammen. Så vi som kommunen står sammen overfor Gribskov Gruppen og ikke siger hov er der ikke tænkt på det. Der skal man være god til at sætte sig sammen og få det til at spille. Det kunne vi godt lære noget af, for det har vi ikke prøvet så mange gange før. Det skal vi måske køre på en anden måde næste gang. Jeanette: Kunne i finde på at sige nej til Gribskov Gruppens bud på opgaven? Adam: Altså, nej. For vi ville gerne have driften med, og det var den der var svær at få ind. Jeanette: Så det var driften der var barrieren? Jeg forstod det som om det var selve anlægget der var den største udfordring. Adam: Jamen det var det også, det var det primære i det. Det havde også været svært hvis det havde været et entreprise projekt. Det er de samme kompetencer man skal have. Måske lidt nemmere, jeg ved det ikke. Men at have en part der også kan drive driften af svømmehallen, det er en ny kompetence de også skal kunne. Suzan: Hvad har I lært af det her OPP projekt? Noget i kan tage med videre? Adam: ja, det må jeg så sige ja til. Det hedder så et OPS, men ja. Det vigtigste er jo at sælge det til vore politikere, det er vi lykkedes med. Så meget at de er kommet og spurgt om vi ikke kan gøre det samme der og der og der. Parkeringskælderen er så det førtes vi så prøver, det er så meget klassisk projekt. Men også på andre projektet, hvor man prøver at tænke anlæg og drift sammen, med konkurrencepræget dialog. Det gør at man bliver lidt klogere, inden man siger

17 nu må i gerne byde på det. Det er et lidt tungere proces, fordi der er nogle møder som vi skal have nogle eksterne konsulenter på. Det er ikke helt ud af landevejen. Jeanette: Fredningsnævnet har også været inden over. Hvilken betydning har det haft? Adam: Altså, det er en af de ting. Det kræver en smule lokalkendskab, fordi Grøndalen den ligger derude og fredet, og man må ikke lave hvad som helst på den. Da vi så skulle lave byggeriet, var vi nød til at få lavet en byggeplads, og i området er der ikke meget at råde over, så der skulle vi bruge Grøndalen til at råde over. Men det kan man så ikke bare sådan lige gøre, fordi området er fredet. Derfor skal man affredningen, en midlertidig, lad os sige i 2 år, og så skal vi bringe den tilbage som den stod før. Det har Fredningsnævnet, som har været ude og høre naturfredningsforeninger osv. De valgte at det er okay, vi affreder et lille stykke af Grøndalen. Først der kunne vi skrive kontrakt, det havde vi betinget os til med Gribskov Gruppen. Så vi var ret afhænge af de sagde ja. Suzan: Har der været en form for minimering i form af Transaktionsomkostningerne? Adam: Ja det er svært at sige om vi har minimeret dem. Transaktionsomkostninger kunne handle om rådgivning, og de ville sikkert også have været der hvis vi havde lavet det som entreprise projekt, måske lidt dyrere her, da det det er en lidt dyrere konstruktion. Det er der hvor jeg tænker vi har transaktionsomkostningerne er størst.

18 Bilag 2

19 Transskribering af interview med Jens Hoeck, Finansdirktør for Gribskov Gruppen d Præsentation af vores opgave for Jens Hoeck Jeanette: Først vil jeg gerne spørge hvad din professionelle titel er i Gribskov Gruppen og hvor længe du har været der? Jens: Jeg er finansdirektør i Gribskov Gruppen og jeg har været rundt omkring OPP i en lang periode, fordi jeg også har været i det projekt Gribskov Gruppen vandt over i Randers. Jeanette: Hvor meget har du været involverede i dette projekt? Jens: Jamen jeg har været involverede i projektets detaljer. Jeg har både været Gribskov Gruppens forhandler og.. (telefonforbindelsen er er dårlig på dette tidspunkt, og der kan ikke forstås på lydoptagelsen hvad der bliver sagt). Jeanette: Hvordan fik I kendskab til Frederiksberg Kommunes OPP projekt? Jens: Vi havde hørt af flere forskellige veje (. Der er igen dårlig telefon forbindelse) og så følger vi selvfølgelig med i de projekter som der er på vej i de forskellige kommuner. Så jeg tror vi har en relativ god indsigt i hvad der foregår i kommunerne og hvilke tanker de har. Jeanette: Hvilke overvejelser har i gjort jer i forhold til at byde på OPP projektet? Jens: Hos os er det sådan at lave OPP svømmehaller er et centralt element i vores forretningsstrategi, så derfor er det meget logisk at der var et udbud der handlede om svømmehaller der og hvor vi kunne se at rammerne på udbuddet

20 var rigtigt, så vi kunne lave en aftale om det så vi så det som et attraktivt kommercielt mulighed i vores forretning. Jeanette: I har også lavet en svømmehal over i Randers, hvilke erfaringer har I haft med det, i forhold til den svømmehal Frederiksberg Kommune gerne vil lave? Jens: Man kan sige at vores erfaringer fra Randers har været rigtig gode og så vil jeg sige at Frederiksberg Kommune havde skåret udbuddet til, så det gjorde at vi syntes at det var rart. Frederiksberg havde lavet nogle ting som gjorde det nemmere og gå til, primært på kapitalsiden. Jeanette: Var der andre ting der var attraktive, som du selv nævner, som var rart? Jens: Det som Frederiksberg Kommune også havde gjort, det var i virkeligheden at sørge for at det her skulle være et funktionsbaseret udbud. I stedet for at sætte sig ned og tegne en svømmehal så havde de beskrevet en række funktioner som de gerne ville have løst. Som tilbudsgiver havde vi meget større rum til at kunne designe omkring de behov som Frederiksberg havde på den ene side og som også tilgodeså de behov som kommercielt part har på den anden side. Så den balance imellem at lave en funktionsbaseret udbud gjorde at det var nemmere og lave et nemmere at lave den rigtige løsning som var udbuddet, og rigtigt for os. Jeanette: I var jo stort set den eneste leverandør der kunne byde på denne opgave, fordi de andre var gået konkurs eller ikke havde de rette kompetencer til at lave opgaven. Har det været en stor styrke for jer at I har været den eneste leverandør? (Samtalen afbrydes på grund af dårlig forbindelse Jens ringer op igen og spørgsmålet gentages)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Han arbejder hos Deloitte, Viborg og står for at afholde kurser og andre events for medarbejderne. Ligeledes har han sit eget konsulentfirma

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Interviewer: Jeg kan også se på udbudsmaterialet at det er det samme. Kristina: Præcist, det går bare igen ikke, jaja men det er rigtigt

Interviewer: Jeg kan også se på udbudsmaterialet at det er det samme. Kristina: Præcist, det går bare igen ikke, jaja men det er rigtigt Bilag 6: Transskribering interview den 9/5-2014 Tilstede: Interviewer: Anna Louise Madsen, Informant: Kristina K. Kristensen, Servicemægler Lokation: Byggeri og Natur, Kongensgade 18, Slangerup Forud for

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS BRANCHENS HISTORIE 80érne: Pionertiden 90érne: Viden og Teknologi boom 00érne:

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år Samtale, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. år 0 0 0 0 Indledende kontekstafklaring jf. metode. Patrick: Hvilke ord vil du bruge om Danske Bank? Z: Det var et rigtig godt

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T Sælg mere Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg EKF kan skaffe din kunde et lån, som udelukkende kan bruges til at købe dine varer Foto: AAlborg

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere