Forældreansvarsloven. En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældreansvarsloven. En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Forældreansvarsloven En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Laura Hold Pilegaard Sofie Mathilde Hansen Stage Nr. 253/2009 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 253/2009 Forældreansvarsloven En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Laura Hold Pilegaard og Sofie Mathilde Hansen Stage ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Forældreansvarsloven - En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Speciale i sociologi ved Københavns Universitet Marts Af Laura Hold Pilegaard og Sofie Mathilde Hansen Stage Vejleder: Margaretha Järvinen - Antal tegn: Antal tegn i fodnoter:

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring og afgrænsning Undersøgelsens opbygning 8 Kapitel 2. Loven: en introduktion Forældremyndighed Samvær Bopæl Barnets perspektiv Forvaltning af Forældreansvarsloven 11 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign Videnskabsteoretisk afsæt Kriterier for god videnskab Et moderat konstruktivistisk udgangspunkt En konstruktivistisk subjektforståelse Fokus på interaktion Metodiske valg & overvejelser Tilgang til feltet Empirisk grundlag for undersøgelsen: triangulering som forskningsstrategi En interviewbaseret metodetilgang Eksperter i udvalget: udvælgelse og rekruttering Forældre: udvælgelse og rekruttering Ansatte ved statsforvaltningen: udvælgelse og rekruttering Interview med børneekspert Interviewguides som vigtigt redskab Dokumentanalysens særlige relevans Etiske overvejelser Stillingstagen Kvindelige forskere i en kønspræget arena Flere funktioner i interviewet 30 2

5 Forældrene: en sårbar gruppe Analysestrategi: en abduktiv tilgang Empiri- og teoribåret undersøgelse Tilgang til det empiriske materiale Teoretisk ståsted Perspektivering af vores teoretiske tilgang 33 Kapitel 4. Analysens teoretiske afsæt & forløb Undersøgelsens diskursoptik Diskurser Diskursive forandringer En produktiv magtoptik Relationen mellem magt og viden Analysens forløb 38 Kapitel 5. Loven i samfundsmæssig kontekst Ændringer i familiestrukturen Et ændret barndomssyn Udviklingstræk på det familieretslige område Opsamling 43 Kapitel 6. Idealer i loven Optakt til lovændring: diskursiv kamp i udvalget Barnets bedste kamp om betydning Diskurs om børns lige ret til begge forældre Diskurs om at børn ikke kan deles Forældreskabsdiskursen Barnets ret til begge forældre: fælles forældremyndighed Forældreansvar og samarbejde Konfliktmægling Opsamling Kapitel 7. Lovens virke Governmentality Magt- og selvteknologier Udmøntningen af lovens idealer Statsforvaltningen som oplysende og motiverende vejleder Styring med barnets bedste for øje 62 3

6 Formning af samarbejdende forældre Dom til samarbejde Opsamling 65 Kapitel 8. Forældres møde med loven Forældrenes italesatte ageren: teoretisk optik Positionering Positionering som offer Offer for kønsdiskrimination Positionering som barnets beskytter Taktisk brug af undtagelse: børns lige ret til begge forældre Diskvalificering med henvisning til tungtvejende grunde Taktisk brug af undtagelse: diskursens samarbejdsideal Jeg vil gerne deltage i mægling, men Systemet fungerer ikke, derfor fungerer det ikke med mægling Opsamling 84 Kapitel 9. Refleksioner, konklusioner & perspektivering Afsluttende metodiske refleksioner Kriterium om troværdig viden Et konstruktivistisk interaktionistisk undersøgelsesdesign Et bredt empirisk tilsnit Undersøgelsens udsigelseskraft Analytiske konklusioner Ændringer på vej? En perspektivering Modmagt: Grobund for forandring Vilkår for forvaltningen af lovgivningen t92 Abstract 94 Referencer I. Litteratur 96 II: Lovregister 102 III: Internetsider 103 4

7 Ansvarsfordeling 104 Bilagsoversigt 105 Bilag 1. Interviewguide til forældre 106 Bilag 2. Interviewguide til udvalgsmedlemmer i betænkningsudvalget 109 Bilag 3. Interviewguide til fokus gruppe med jurister og børnesagkyndige psykologer 111 Bilag 4. Interviewguide til børneekspert Bilag 5. Skema over sags- og personkarakteristika ved de interviewende forældre 114 Bilag 6. Informationsbrev til forældre, Foreningen Far 115 Bilag 7. Informationsbrev til forældre, Mødrehjælpen 117 Bilag 8. Opslag fra videnskabs-butikken 118 Bilag 9. Uddybende beskrivelser af tilbud i statsforvaltningsregi 120 Bilag 10. Tematisk kondensering af temaer i interviewene 122 5

8 Kapitel 1. Indledning Skilsmisser og samlivsbrud er i dagens Danmark ikke et særsyn. Det indebærer blandt andet, at omkring 25 procent af alle hjemmeboende børn i dag ikke bor sammen med begge forældre (Olsen et al. 2005:7-8). For forældrene indebærer det overvejelser omkring, hvad der skal ske med deres børn, når samlivet ophører. Det gælder i forhold til at sikre børnene de bedst mulige rammer for barndommen efter forældrenes brudte samliv, og det gælder i forhold til den praktiske organisering omkring forældremyndighed, samvær, og hvor barnet eller børnene skal bo efter samlivsbruddet. Den juridiske ramme for disse overvejelser ændrer den 1. oktober 2007 karakter, da en ny lov på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet, Forældreansvarsloven, træder i kraft. Med Forældreansvarsloven imødegås kritik af den tidligere lovgivning på området. En kritik der blandt andet kommer fra internationale organer som FN s komité for barnets rettigheder, og som går på, at det generelle princip i artikel 3 i FN s Konvention om Barnets Rettigheder om, at barnets tarv skal komme i første række, ikke er behørigt indarbejdet i dansk lovgivning og praksis (Barnets perspektiv 2006:53-55). I tillæg til den internationale kritik er der i dansk kontekst udbredt kritik af den daværende lovgivning. Her arbejder organisationer som Foreningen Far og Børns Vilkår blandt andre på at få lovgivningen på området. Et fokusområde forud for vedtagelsen af Forældreansvarsloven er således at fremskrive barnets perspektiv. Politisk resulterer det i nedsættelsen af et lovforberedende ekspertudvalg, der ifølge kommissoriet til udvalget skal sikre, at barnets perspektiv bliver synligt i en ny lov, så barnets bedste sikres i forbindelse med forældres samlivsbrud (Barnets perspektiv 2006:11-12). Da et enigt folketing den 10.maj 2007 vedtager Forældreansvarsloven, er det da også med den daværende familie- og forbrugerminister, konservative Carina Christensens, ord med det formål at: sikre, at barnets bedste sættes i centrum i alle skilsmissesager (Munk-Petersen 2008). Frekvensen og mængden af debatindlæg, artikler og kronikker om fordele og ulemper ved den nye lov stiller dog til skue, at lovens formål med at skabe et lovmæssigt grundlag for at varetage barnets bedste har været og stadig er genstand for en ophedet debat. Selvom Forældreansvarsloven blev enstemmigt vedtaget i folketinget, stiller kritiske røster således spørgsmål ved, hvorvidt loven formår at sikre barnets bedste i alle sager. En kritik der også lyder fra de folkevalgte politikeres rækker (Keiding 2008a; Keiding 2008b; Munk-Petersen 2008; Ritzau 2006) Problemstilling Med Forældreansvarsloven ændres lovgrundlaget i forbindelse med forældremyndigheds-, samværs- og bopælssager markant på en række områder. Loven betyder blandt andet, at domstolen i dag kan idømme forældre fælles forældremyndighed over deres børn, selvom én eller begge forældre ønsker forældremyndigheden alene. Dette var ikke en mulighed med den tidligere lovgivning på området, hvor retspraksis ved tvister om forældremyndighed var, at den fulde forældremyndighed gik til den ene forælder. Med Forældreansvarsloven sker dette kun undtagelsesvis, og kun 6

9 Kapitel 1. Indledning hvis der foreligger tungtvejende grunde i forhold til barnets bedste (Forældreansvarsloven 11). I loven fremskrives barnets perspektiv i de indledende paragraffer. De understreger, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet (Forældreansvarsloven 4), og at der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter (Forældreansvarsloven 5). Dertil markerer loven sig ved i forvaltningen af skilsmissesager at vægte konfliktmægling mellem forældre (Forældreansvarsloven 32). Disse ændringer betyder, at domstolen i dag ved tvister omkring forældremyndighed står over for den udfordring at skulle vurdere, hvorvidt der er tungtvejende grunde tilstede, mens statsforvaltningen har karakter af en mæglingsinstans, der skal stimulere forældre til selv at indgå frivillige aftaler om forældremyndighed, samvær og barnets bopæl. I tillæg til disse markante ændringer i myndighedernes forvaltningspraksis indebærer Forældreansvarsloven, at forældre må forholde sig til en ændret opfattelse af, hvordan forældre bør opføre sig i forbindelse med en skilsmisse, så det er til børnenes bedste. Denne forståelse af Forældreansvarslovens betydning beror på den grundantagelse, at love konstruerer og reflekterer de i samfundet herskende opfattelser af sociale fænomener, som opfattelsen af barndom og forældreskab. Sådanne forestillinger betragter vi som foranderlige, sociale begrebskategorier, der løbende forhandles, ændres og reproduceres i sociale og institutionelle sammenhænge, som i myndighedernes forvaltning af loven. Med dette afsæt og i lyset af den debat, lovændringen har medført, ønsker vi at stille skarpt på Forældreansvarslovens virke, og skilsmisseforældres oplevelse af mødet med denne nye lov. Vi har et diskursanalytisk blik på loven og myndighedernes forvaltning af den i mødet med forældre, og et sådan diskursperspektiv gør det muligt at gå bag om forståelser, der opfattes som selvfølgelige, og problematisere det, der i samfundet betragtes som sand viden. Tillige åbner diskursoptikken op for at se loven i et styrings- og magtperspektiv, der kan pege på, hvordan der til en lov som Forældreansvarsloven knytter sig en produktiv og subtilt skabende magt (Foucault 1982:222). I denne optik henledes opmærksomheden på, hvorledes forældreadfærd formes og konstrueres, og hvordan loven spiller ind på skilsmisseforældres handlemuligheder og forståelsesrammer. Det er vores opfattelse, at Forældreansvarsloven bliver særligt interessant, når den analyseres i relation til de grupper, der påvirker og påvirkes af lovgivningen, og at lovens idealer for, hvordan forældre bør forvalte forældreskabet, skal forstås i lyset af historiske, sociale og politiske ændringer. Dette rejser en række spørgsmål: Hvad kendetegner den politiske proces forud lovændringen? Hvilket syn på forældreskab udtrykker loven, og hvordan giver dette sig til udtryk i myndighedernes praktisering af loven? Og ikke mindst, hvordan handler forældre under denne nye juridiske ramme for forældremyndigheds-, samværs- og bopælssager? Disse spørgsmål skal ses i lyset af de med Forældreansvarsloven ændrede vilkår for forvaltningen af forældreskab i forbindelse med skilsmisser og leder frem til følgende problemformulering Problemformulering Hvordan opstiller diskursen i Forældreansvarsloven idealer for forældreskab? Hvordan agerer forældre i forbindelse med sagsbehandlingen af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager? 7

10 Kapitel 1. Indledning Begrebsafklaring og afgrænsning Som det fremgår af problemformuleringen, arbejder vi i undersøgelsen med begrebet diskurs og undersøger Forældreansvarsloven i en diskursoptik. Vi betragter diskurser som strukturer for, hvad der i samfundet på et givent tidspunkt opfattes og anerkendes som meningsfuld og sand viden. Med diskursbegrebet refererer vi således til de forestillinger og praksisser, der præger samfundet, og som, fordi de tages for givet, bliver retningsgivende for, hvorledes individer handler og for den mening, begreber som forældreskab tilskrives (Foucault 1972:117). I lyset heraf forstår vi idealer i undersøgelsen som de specifikke sandheder om forældreskab, diskursen opstiller. Når vi i problemformuleringens første del ønsker at undersøge, hvordan diskursen opstiller idealer for forældreskab, beror dette på en undersøgelse af de kampe om viden og mening, der foregår i det lovforberedende arbejde som optakt til lovændringen, da det medvirker til at synliggøre diskursens idealer. Vi imødekommer derfor spørgsmålet om, hvordan diskursen i loven opstiller idealer ved empirisk at italesætte medlemmer af udvalget bag betænkningen Barnets perspektiv samt ved at rette fokus mod selve loven. Hvordan diskursen opstiller idealer for forældreskab besvares endvidere i en analyse af, hvordan idealerne i diskursen udmøntes i myndighedernes praktisering af loven. Det er her væsentligt at understrege, at vi i undersøgelsen primært fokuserer på den sagsbehandling, der foregår i statsforvaltningen og ikke ved domstolen. Statsforvaltningen er i dag den obligatoriske indgang i forbindelse med tvister om forældremyndighed, samvær eller barnets bopæl. Empirisk imødekommer vi derfor tillige spørgsmålet om, hvordan diskursen opstiller idealer, ved gennem en fokusgruppe med ansatte fra en af landets fem statsforvaltninger at få de ansattes daglige arbejde med loven i mødet med forældre italesat. Det empiriske udgangspunkt for problemformuleringens andet spørgsmål er interviews med forældre med en forældremyndigheds-, samværs- eller bopælssag ved statsforvaltningen. Det skal her pointeres, at fokus i undersøgelsen er på, hvordan forældre agerer i lyset af diskursen. Det primære sigte er således ikke på sammenhængen mellem denne ageren og diskursens idealer. Tillige skal det ekspliciteres, at vi i undersøgelsen af forældres ageren ikke skelner mellem skilsmisse- og samlivsbrudsforældre, da det i forhold til undersøgelsen af deres ageren i mødet med loven ikke er væsentligt, hvorvidt de har været gift eller samlevende forud for bruddet. I analysen anvender vi begge terminologier. Endeligt skal det præciseres, at undersøgelsen ikke er et studie af, hvorledes Forældreansvarsloven er blevet implementeret, om der er overensstemmelse mellem intention og praksis, og om loven formår at fremskrive barnets perspektiv. Formålet med nærværende undersøgelse er derimod et kvalitativt empirisk studie af, hvordan Forældreansvarsloven i en diskursoptik opstiller idealer for forældreskab, og hvordan forældre agerer under disse rammebetingelser Undersøgelsens opbygning Undersøgelsen er overordnet inddelt i tre dele. Med dette første kapitel, Indledning, hvor undersøgelsens fokus og formål er opridset og præciseret, har vi taget hul på specialets del I. I forlængelse heraf introducerer vi i kapitel 2, Loven: en introduktion, centrale aspekter ved Forældreansvars- 8

11 Kapitel 1. Indledning loven og forvaltningen af loven. Herefter følger i kapitel 3, Undersøgelsesdesign, redegørelser for vores undersøgelsesdesign herunder det videnskabsteoretiske afsæt og refleksioner over de metodiske valg og overvejelser, der knytter sig til undersøgelsen. Del II indeholder undersøgelsens analyse og indledes i kapitel 4, Analysens teoretiske afsæt & forløb, med en nuancering af undersøgelsens diskursoptik samt en introduktion til analysens forløb. Herefter følger i kapitel 5, Loven i en samfundsmæssig kontekst, en introducerende analyse af ændringer i familiestrukturer, ændringer i opfattelsen af børn og barndom samt ændringer på lovgivningsområdet. Kapitlet lægger op til det første primære analysekapitel, kapitel 6, Idealer i loven. I dette analysekapitel analyserer vi, hvad der kendetegner kampen om viden i det politisk nedsatte ekspertudvalg forud for vedtagelsen af Forældreansvarsloven, og hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for forældreskab. I kapitel 7, Lovens virke, analyserer vi videre, hvordan diskursens idealer for forældreskab udmøntes i praksis i statsforvaltningens forvaltning af Forældreansvarsloven. Dette leder videre til kapitel 8, Forældres møde med loven, hvor vi analyserer, hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyndigheds-, samværs- og/ eller bopælssager. Efter analysen følger undersøgelsens del III, hvor vi afrunder studiet af Forældreansvarsloven og forældres møde med loven. I kapitel 9, Refleksioner, konklusioner & perspektivering, reflekterer vi over og samler op på undersøgelsens fund i lyset af det undersøgelsesdesign, der ligger til grund for analysen. Undersøgelsen afsluttes med en perspektivering, hvor vi på baggrund af de analytiske fund reflekterer over, hvorvidt der åbnes op for fremtidige ændringer af Forældreansvarsloven, og peger på vilkår for forvaltning af lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet. 9

12 Kapitel 2. Loven: en introduktion I nærværende afsnit introduceres Forældreansvarsloven og sagsgangen i statsforvaltningen og ved domstolen, der er de instanser, der forvalter lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet Forældremyndighed Med Forældreansvarsloven har domstolen beføjelser til at idømme fælles forældremyndighed, også selvom forældre hver især ønsker at have den fulde forældremyndighed over barnet. I dag er det kun, hvis der foreligger tungtvejende grunde, at retten kan ophæve fælles forældremyndighed, eller at retten ikke vil tildele forældre i konflikt fælles forældremyndighed (Forældreansvarsloven 11). I vejledningen til lovgivningen er tungtvejende grunde defineret som forekomst af fysisk eller psykisk vold, misbrug, alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv (Vejledningen om forældremyndighed og barnets bopæl 2007:2.4.1) Samvær Barnet har ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, samværsforælderen. Samværet mellem barnet og samværsforælderen kan være i op til syv dage ud af fjorten dage. En såkaldt syvsyv- samværsordning, hvor barnet tilbringer en uge af gangen hos hver forælder (Forældreansvarsloven 21). Forældre deler ansvaret for, at samværet finder sted og de praktiske og økonomiske pligter forbundet med samvær (Forældremyndighedsloven 19) Bopæl Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hvor barnet skal have bopæl, afgøres dette ved retten. Bopælsforælderen kan uden at skulle inddrage den anden forælder træffe beslutning om, hvor i landet barnet skal have bopæl og tage stilling til spørgsmål af dagligdags karakter som beslutninger vedrørende barnets dagsinstitution og spørgsmål om barnets daglige velbefindende (Forældreansvarsloven 3) Barnets perspektiv I de indledende bestemmelser i Forældreansvarslovens 1 5 står, at barnet har ret til omsorg og tryghed, at det skal behandles med respekt for sin person, og at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvad der er bedst for barnet, er ikke nærmere defineret, men det understreges i Forældreansvarsloven, at alle børn skal inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses (Forældreansvarsloven 34). I 5 står: I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed (Forældreansvarsloven 5). 10

13 Kapitel 2. Loven: en introduktion Belysning af barnets perspektiv foregår ikke per definition gennem høring af barnet, men kan også være udtalelser fra forældre, institutioner og andre instanser. Direkte inddragelse af et barn beror på en individuel vurdering af det enkelte barns alder og modenhed Forvaltning af Forældreansvarsloven Med kommunalreformen og Forældreansvarsloven blev det slået fast, at alle sager skulle starte i statsforvaltningerne. Hensigten var at skabe én samlet indgang, uanset om konflikten mellem forældrene handlede om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Forældre skal således henvende sig til en af de fem regionale statsforvaltninger landet over, når de i forbindelse med deres samlivsbrud skal have aftalt ordninger omkring forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl. I statsforvaltningen tilbydes forældre blandt andet konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning. Formålet med disse tilbud er at stimulere forældrene til på egen hånd at nå til enighed. Formår forældrene ikke at indgå en frivillig aftale i statsforvaltningen, kan sager om forældremyndighed og barnets bopæl indbringes for domstolen, der trækker afgørelser herom (Forældreansvarsloven 40). Alle sager om forældremyndighed og barnets bopæl begynder med et vejledningsmøde i statsforvaltningen, hvor der kan være både en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig psykolog tilstede. 1 Kan der efter vejledningsmødet ikke umiddelbart fastsættes en aftale mellem de to forældre, herunder for eksempel en forsøgsordning, kan statsforvaltningen tilbyde forældrene konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning. Formålet med konfliktmægling er at stimulere til enighed mellem forældrene, så de kan nå frem til en frivillig aftale omkring forældremyndighed, samvær og barnets bopæl (Forældreansvarsloven 32). Konfliktmægling er en samtale mellem forældre med deltagelse af to konfliktmæglere: én jurist og én børnesagkyndig. Et centralt aspekt ved mæglingen er, at den foregår uafhængigt af den øvrige sagsbehandling. Det betyder, at mæglerne ikke på forhånd har kendskab til sagen, ligesom mæglerne har tavshedspligt om, hvad der foregår under møderne. Et andet tilbud, statsforvaltningen råder over, er børnesagkyndig rådgivning (Forældreansvarsloven 33). Her har en børnesagkyndig, som hovedregel en psykolog, en samtale med barnet for at afdække barnets ønsker. Formålet er at finde den løsning, der er bedst for barnet, og hensigten er, at forældrene løser konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Der er tale om rådgivning og ikke terapi eller behandling. Statsforvaltningen kan også foretage en børnesagkyndig undersøgelse. Det er en undersøgelse, der indeholder en observation samt en psykologisk vurdering af begge forældre og/eller af barnet (Vejledning om børnesagkyndige undersøgelser 2007:3). 1 Der er ikke udfærdiget retningslinjer for de børnesagkyndiges uddannelse, da dette afhænger af, hvilken undersøgelse der foretages. Børnesagkyndige undersøgelser skal dog i videst muligt omfang foretages i overensstemmelse med Dansk Psykolog Forenings vejledende retningslinjer (Barnets perspektiv 2006:45). 11

14 Kapitel 2. Loven: en introduktion Lykkes det ikke forældrene ved hjælp af statsforvaltningens konfliktmæglingstiltag at blive enige om samvær, kan statsforvaltningen træffe afgørelse (Forældreansvarsloven 38). Kan forældre ikke blive enige om forældremyndighed og barnets bopæl, afgøres dette ved domstolen, i det tilfælde at forældre anmoder om dette (Forældreansvarsloven 40). Med Forældreansvarsloven har statsforvaltningen dog fået mulighed for at træffe midlertidige afgørelser om forældremyndighed og bopæl, hvis særlige forhold gør sig gældende. 2 For flere detaljer omkring tilbud i statsforvaltningsregi, se bilag 9. Figur 1. Sagsbehandlingsprocessen Børnesagkyndig undersøgelse Aftale Vejledningsmøde Børnesamtale Konfliktmægling Afgørelse ved domstolen 2 I vejledningen til loven står der, at der kan træffes midlertidige afgørelser ved følgende forhold: lange ventetider på at komme til rådgivning, undersøgelser i sagen trækker ud, der har tidligere været aftaler om samvær, den samværssøgende har indtil for nylig boet sammen med barnet (Vejledning om samvær 2007:2.4.1.). 12

15 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign I nærværende kapitel redegør vi for undersøgelsens design og præsenterer herunder vores overvejelser og beslutninger omkring metodologiske valg og fremgangsmåder. Hensigten er at tydeliggøre den erkendelsesposition, hvorudfra vi i analysen besvarer spørgsmålet om, hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for forældreskab, og hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager. Kapitlets struktur følger Ingeman Arbnor og Björn Bjerkes systematiske model for metodologisk fremgangsmåde (Arbnor & Bjerke 1997). Anvendelse af et sådan set-up for undersøgelsesdesign anskueliggør betydningen af forskellige led i en undersøgelsesproces. Arbnor og Bjerkes pointe er, at man ikke kan angribe et undersøgelsesfelt uden at sammentænke de forskellige led i undersøgelsesprocessen (Arbnor & Bjerke 1997:16). Mere konkret peger de på, at vores forforståelse [basic assumptions] er styrende for vores valg af problemstilling og videnskabsteoretisk tilgang. 3 Videnskabsteoretisk tilgang relaterer sig til vores ontologiske udgangspunkt (hvordan vi ser verden) og epistemologiske udgangspunkt (hvordan vi erkender verden). Det har igen betydning for, hvilke kriterier vi som forskere vælger at opstille for god videnskabelig forskning. Det videnskabsteoretiske afsæt er tillige sammen med problemformuleringen styrende for valg af metodologisk tilgang. Et valg, der igen spiller sammen med operationaliseringen af den metodologiske tilgang i form af konkrete metodiske værktøjer som interviews, dokumentanalyser og statistik (Arbnor & Bjerke 1997:11-20). Figur 2. skitserer Arbnor og Bjerkes model for undersøgelsesdesign- og forløb. 3 Når vi i undersøgelsen anvender begreber, vi selv har oversat til dansk fra engelsk, står den oprindelige formulering efterfølgende, så læseren får kendskab til den originale formulering. 13

16 Kapitel 3. Figur 2. Undersøgelsesdesign Undersøgelsesdesign- og forløb Teori Forforståelse Valg af videnskabsteoretisk tilgang Metodisk tilgang Konkret metodisk tilgang Styrende for vores motivation og valg af problemstilling/problemformuleringen» Ontologisk syn: hvordan ser vi verden?» Epistemologisk syn: hvordan mener vi, at vi kan erkende verden? Kvalitative eller kvantitative metoder? Analyseniveauer (mikro, meta og makro)» Interviews» Dokumentanalyse» Kriterier for god videnskab: når vi har et socialkonstruktivistisk afsæt, hvad er så kriterierne for god videnskab og forskning? Kriterier for vores undersøgelse?» Begrebsanalyse» Diskursanalyse» Statisk analyse» Tilgang: induktiv, deduktiv, abduktiv, dekonstruktion Undersøgelsesprocessen Konklusion Med reference til Arbnor og Bjerkes model er nærværende kapitel bygget op i to hovedafsnit. Indledningsvist redegør vi for det videnskabsteoretiske afsæt for undersøgelsen, da valg af videnskabsteoretisk ståsted har afgørende betydning for alle valg og overvejelser i forbindelse med undersøgelsens design, ligesom det har betydning igennem de analytiske og fortolkende faser. I dette afsnit tager vi fat i både det ontologiske og epistemologiske spørgsmål i forhold til den sociale 14

17 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign virkelighed. 4 Herefter gennemgår vi metodiske valg og overvejelser vedrørende adgang til feltet, empiriindsamling og -behandling, etiske refleksioner, analysestrategi samt teoretisk ståsted. Vi forholder os løbende i kapitlet til, hvordan de forskellige valg og beslutninger, vi har taget undervejs, er sammenhængende med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for undersøgelsen Videnskabsteoretisk afsæt Som vi anskueliggør i indledningen, betragter vi Forældreansvarsloven i en diskursoptik, og vores afsæt for undersøgelsen beror på en socialkonstruktivistisk vidensforståelse. I den forståelse af socialkonstruktivismen som undersøgelsen skriver sig ind under er den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed socialt konstrueret af dagligdags såvel som videnskabelig viden (Rasborg 2004:358). Vores udgangspunkt betyder, at vi betragter den sociale virkelighed og herskende vidensopfattelser, som forståelsen af forældreskab, som produkter af historiske, politiske og sociale processer, der kontinuerligt konstrueres og rekonstrueres. I denne optik er sociale fænomener ikke objektive, og de har ikke én virkelig eller sand betydning. Den socialkonstruktivistiske ontologi i undersøgelsen er derfor i modstrid med realismen, der hævder, at virkeligheden udgør en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. Med Michel Foucault kan vi præcisere, hvorfor vi opfatter forståelsen af forældreskab som et socialt konstrueret fænomen. For Foucault er det sociale faktorer som magt og interesser, der konstituerer den sociale virkelighed (Stormhøj 2006:58). Vi ser således Forældreansvarsloven som konstrueret i et felt af magt-vidensrelationer, hvor bestemte interesser og diskurser former forståelsen af forældreskab. Med et socialkonstruktivistisk undersøgelsesperspektiv og anvendelse af en diskursoptik kan vi problematisere og forstå undersøgelsens genstandsfelt, forståelsen af forældreskab i Forældreansvarsloven og forældres ageren, på en ny måde, der skaber indsigt i de bagvedliggende sociale processer i lovens virke, som skaber og former praksis (Wenneberg 2002:13-17). Ved i undersøgelsen at stille skarpt på forståelser af forældreskab kan vi opnå detaljeret viden om de komplekse, flerstemmige måder, hvorpå forældreskab italesættes, forhandles og forvaltes. Denne mulighed for med i en socialkonstruktivistisk optik at gå bagom genstandsfeltets selvfølgelige og sande karakter er drivkraften bag vores ønske om at undersøge diskursen om forældreskab i den nye lov på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet og forældres ageren i mødet med loven. Loven er ny, og det er derfor relevant at skabe indsigt i lovens virke, de rammevilkår den skaber, og hvordan forældre agerer i mødet med den. Den anlagte socialkonstruktivistiske optik i undersøgelsen har betydning for vores tilgang til, hvordan genstandsfeltet kan angribes analytisk og for, hvordan vi forstår viden inklusive den viden, vi producerer med nærværende undersøgelse. Den socialkonstruktivistiske erkendelseslære beskæftiger sig med, hvad viden er, hvordan viden skabes, og hvordan videns gyldighed vurderes. 4 Vi afgrænser os fra at behandle spørgsmål om konstruktionen af den fysiske virkelighed, da det er den sociale virkelig hed, der har vores interesse i nærværende undersøgelse. 15

18 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign Med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt stiller vi os kritisk over for den traditionelle forståelse af videnskaben som garant for, hvad der er ægte sand viden (Wenneberg 2002:98-102). Den socialkonstruktivistiske præmis om, at viden er socialt konstrueret, og at al erkendelse blot er ét perspektiv, gælder også for denne undersøgelses vidensbidrag. Den viden, vi med nærværende undersøgelse skaber, må således ses som præget af diskursive konstruktioner og af den forforståelse, vi trækker på i mødet med vores empiri. Det, at den producerede viden i undersøgelsen ikke kan betragtes som objektiv og sand, har betydning for, hvordan vi kan og skal vurdere undersøgelsens værdi. Med en socialkonstruktivistisk optik på Forældreansvarsloven kan vi således ikke trække på klassiske kvalitetskriterier som repræsentativitet, gyldighed og generaliserbarhed bundet til en empirisk positivistisk forskningstradition Kriterier for god videnskab I stedet for at tilstræbe sand vidensproduktion om den sociale virkelighed tilstræber vi i undersøgelsen at producere troværdig og anvendelig viden. Troværdighed bliver dermed kvalitetskriteriet for undersøgelsen og undersøgelsens vidensbidrag, og vi imødegår med dette overordnede mål for vidensproduktionen udfordringen i socialkonstruktivismens tilgang til og forståelse af viden som relativ og kontekstuel (Wenneberg 2002: ). I undersøgelsen søger vi at efterleve ambitionen om troværdighed ved løbende at tilstræbe gennemsigtighed i undersøgelsesprocessen vedrørende metodiske valg og overvejelser og ved løbende at forholde os til undersøgelsens analyser og fortolkninger i relation til den kontekst, de er taget fra. Hensigten med dette er at skabe transparens omkring, hvordan vi kommer frem til undersøgelsens konklusioner, hvilket gør det muligt for læseren selv at vurdere undersøgelsens vidensbidrag (Thagaard 2003: ) Et moderat konstruktivistisk udgangspunkt Efter at have introduceret vores forståelse af undersøgelsesgenstanden og vores forståelse af viden og videnskab vil vi nu nuancere vores videnskabsteoretiske afsæt. Den udgave af socialkonstruktivismen, vi tager afsæt i, adskiller sig fra mere radikale former for socialkonstruktivisme. I vores moderate konstruktivistiske tilgang er vi inspireret af blandt andet Foucaults videnskabssyn, hvor den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed anskues som socialt konstrueret af viden. Denne socialkonstruktivistiske variant bygger på en forståelse af, at den sociale virkelighed skabes gennem vores forståelse og erkendelse af den, og der eksisterer således ikke en dybere essens bag virkelighedens fremtrædelsesformer (Rasborg 2004:358; Wenneberg 2002: ). I modsætning hertil opfattes selve den fysiske virkelighed i en radikal socialkonstruktivisme som en konstruktion, hvilket betyder, at også individet opfattes som en konstruktion, der kun eksisterer i kraft af vores erkendelse af den (Wenneberg 2002: ). Vi tager afstand fra en så radikal forståelse af virkeligheden. Vores tilgang til den sociale virkelighed 5 Undersøgelsens kvalitetskriterium om troværdig viden vender vi tilbage til i kapitel 9, hvor vi reflekterer over kvaliteten af det empiriske materiale samt undersøgelsens vidensbidrag og udsigelseskraft. 16

19 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign er, at den er mere end blot en konstruktion. Den sociale virkelighed, som vi forstår den, består således af konstruktioner og af noget konkret manifesteret i individernes konkrete ageren (Wenneberg 2002: ). Det betyder, at vi opfatter vores interviewpersoners adfærd og handlinger som reelt eksisterende uafhængig af vores erkendelse heraf. Det betyder samtidig, at det er den sociale mening og de forståelser og betydninger, som individer tilskriver og opfatter verden igennem, som vi opfatter som værende socialt konstruerede. Med denne erkendelsen af, at ikke alt i den sociale virkelighed er socialt konstrueret, undgår vi en situation, hvor virkeligheden bliver udflydende og ikke reelt eksisterende. Dette har betydning for vores subjektforståelse, som vi uddyber i det følgende En konstruktivistisk subjektforståelse Vores tilgang til subjektet som en social konstruktion betyder, inspireret af Foucault, at vi ser individer som subjekter, der i det sociale rum subjektiveres til bestemte selvforståelser, handlerum og meninger (Foucault 1972:55). Vi trækker her på samspillet mellem det konstruktivistiske subjektsyn og Foucaults forståelse af magten som produktiv og positionerende i den forstand, at den skaber subjekter, der er konstitueret og konstituerer sig selv i forhold til de magtrelationer og sandhedsproduktioner, der er på spil i sociale interaktioner (Foucault 1978:99). Vi trækker desuden på Norman Faircloughs subjektforståelse og hans forståelse af forholdet mellem struktur og praksis som gensidigt konstituerende (Fairclough 1992:45). Det er centralt for Faircloughs diskursforståelse, at diskurser både konstituerer den sociale verden (sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer) og konstitueres af sociale praksisser (Fairclough 1995:135; Fairclough 1992:64). En dialektisk diskursforståelse han deler med Foucault. 6 Når dette er særligt relevant i forhold til vores undersøgelse, skyldes det, at også subjektet forstås dialektisk: subjektet skabes af de diskursive praksisser, men har samtidig mulighed for at omstrukturere disse (Fairclough 1992:45). Subjektet kan derfor agere selvstændigt, selvom det handler under diskursen, og selvom det til en vis grad er underlagt strukturelle begrænsninger af sine handlinger. Subjektets udfoldelsesmuligheder er således begrænset af, hvilke diskurser det har til rådighed, men på trods af dette er subjektet ikke (ubetinget) henvist til at bruge tilgængelige diskurser konventionelt. Denne mulighedspalet for handlen er ikke mindst interessant i analysen af forældres ageren i mødet med loven i kapitel 8. Når vi inddrager Faircloughs perspektiv, er det således fordi, det nuancerer vores subjektsyn, da det åbner op for i højere grad at medtænke subjekters indflydelse og betydning i undersøgelsen i forhold til diskursen Fokus på interaktion Det er centralt for vores tilgang til undersøgelsen, at vi ser sociale interaktioner som betydningsfulde for konstruktion af betydnings- og meningsdannelse. Interaktionismen vægter selvet som en proces til stadig forhandling og virkeliggørelse gennem interaktion (Goffman 1971:224). Det indebærer, at vi, fordi vi i kraft af vores undersøgelse interagerer med feltet, på sigt kan være medvirkende til at skabe/reproducere diskursen om forældreskab. I betoningen af subjektets rolle henter 6 Fairclough kritiserer i den forbindelse Foucault for med sit fokus på diskurs som struktur at underkende betydningen af praksis og herved reducere modstandens betydning i magtrelationer (Fairclough 1992:56ff.). 17

20 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign vi inspiration i et konstruktivistisk interaktionistisk perspektiv. Med denne betegnelse læner vi os op af en forskningstradition, der særligt betoner, at betydninger af handlinger, vidensopfattelser og begreber konstrueres i sociale interaktionsprocesser. En teoriramme udviklet af Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer og præsenteret i bogen Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv ( Järvinen & Mik-Meyer 2005). 7 Ved at fremhæve interaktionisme som en del af undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt i tillæg til Foucaults mere strukturbetonende diskursteoretiske tilgang ønsker vi at fremhæve, at mening og sociale identiteter produceres gennem konkrete sociale interaktions- og definitionsprocesser. Det er i undersøgelsen både relevant i forhold til, hvordan loven udmøntes i den institutionelle kontekst i statsforvaltningen, og i forhold til hvordan forældre agerer i mødet med loven. Opsummerende er vores videnskabsteoretiske tilgang til undersøgelsen af Forældreansvarsloven socialkonstruktivistisk interaktionistisk, og det er fra denne erkendelsesposition, at vi træffer vores metodiske og analytiske valg Metodiske valg & overvejelser Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt har ikke bare konsekvenser for, hvilke kriterier vi mener, undersøgelsens vidensproduktion skal vurderes ud fra. Det har også afgørende betydning for valg af konkrete undersøgelsesmetoder og tilgangen til og behandlingen af indsamlet empiri. Derfor vender vi nu i forlængelse af præciseringen af vores videnskabsteoretiske ståsted blikket mod metodiske overvejelser forbundet med undersøgelsen. Spørgsmålet er, hvilken tilgang og hvilke metodiske værktøjer der med vores konstruktivistiske interaktionistiske blik bedst skaber grundlag for en besvarelse af problemformuleringen, samt hvilke etiske og analytiske overvejelser undersøgelsen åbner op for. Ekspliciteringen af disse valg og overvejelser i nærværende afsnit har som formål at skabe transparens omkring undersøgelsens forskellige led for derved at imødekomme vores kriterium om troværdig viden Tilgang til feltet Det første praktiske skridt mod denne undersøgelse tager vi i foråret 2008, da vi responderer på et projektopslag på Videnskabsbutikkens hjemmeside fra Foreningen Far, der ønsker at samarbejde med specialestuderende omkring undersøgelser i forbindelse med Forældreansvarsloven (se bilag 8). 8 I undersøgelsens forløb trækker vi blandt andet på vores samarbejdsrelation til Foreningen Far i forhold til foreningens kendskab til lovgivning og eksisterende forskning og, som vi redegør for senere i dette kapitel, på foreningen som gatekeeper til forældreinterviewpersoner. Det er vores 7 Ifølge Järvinen og Mik-Meyer henter konstruktivistisk interaktionisme teoretisk ballast i blandt andet symbolsk interak tionisme med afsæt i Georg Herbert Mead, Herbert Blumer og Erwin Goffman, Pierre Bourdieus strukturalistiske kon struktivisme og en amerikansk konstruktivisme udviklet af Peter Berger og Thomas Luckmann (Mik-Meyer & Järvinen 2005:9-15). 8 Gennem Videnskabsbutikken kan studerende få kontakt til organisationer, private virksomheder, institutioner og foreninger udenfor universitetet, som ønsker at samarbejde om konkrete og relevante problemstillinger (www.videnskabsbutikken.dk). 18

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne

Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne J.nr.: 2010-7200-00008 Statistik om forældreansvarslovens effekt i de sager, der behandles i statsforvaltningerne 1. Baggrund Ved vedtagelsen af forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl BØRN i familie- og socialretten nell rasmussen jane røhl Børn i familie- og socialretten Nell Rasmussen og Jane Røhl Børn i familie- og socialretten Nyt Juridisk Forlag 2014 Nell Rasmussen og Jane Røhl

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011. Børnerådet takker for det fremsendte høringsmateriale

Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011. Børnerådet takker for det fremsendte høringsmateriale Familiestyrelsen Kristineberg 6 2100 København Ø HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FAMILIESTYRELSENS RAPPORT OM EVALUERINGEN AF FORÆLDREANSVARSLOVEN Att.: Familiestyrelsen Vedrørende j.nr.: 2010-7301-00033 D. 13.12.2011

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-6376 mjo 15. september 2014. Udkast til Forslag.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-6376 mjo 15. september 2014. Udkast til Forslag. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-6376 mjo 15. september 2014 Udkast til Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (Imødegåelse

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne

Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne Rigsombudsmanden på Færøerne Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling 1 MED BARNET I CENTRUM Indhold Indledning....1

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Forældreansvar status og problemstillinger

Forældreansvar status og problemstillinger Forældreansvar status og problemstillinger Kontorchef Malene Vestergaard Chefkonsulent Henriette Braad Olesen Ankestyrelsens Familieretsafdeling Kort om evaluering og status Evalueringen er en lovbunden

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 252 Offentligt MDCC En kort causerende indledning til de problemstillinger, der eksisterer i sammenhæng med skilsmisse og forældremyndighed i Danmark. Hvorfor drikker

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT

FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT Ida Helene Asmussen FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT Om syndsforladelse i konfliktråd JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG »The state has become, under ancient and known forms, a new and undefinable monster«(bolingbroke,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation. Årskursus 2015

Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation. Årskursus 2015 Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation Årskursus 2015 1 Formål og program Formålet er, at deltagerne reflekterer over, hvad rehabilitering betyder for deres tilgang til løsninger for borgerne, og

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Europarådet. Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015

Europarådet. Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015 Europarådet Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015 Lige rettigheder for begge forældre og samme informering Afskaffelse af forskelle i lovgivningen i forhold til familieformer og ægteskabelig

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere