Forældreansvarsloven. En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældreansvarsloven. En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Forældreansvarsloven En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Laura Hold Pilegaard Sofie Mathilde Hansen Stage Nr. 253/2009 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 253/2009 Forældreansvarsloven En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Laura Hold Pilegaard og Sofie Mathilde Hansen Stage ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Forældreansvarsloven - En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Speciale i sociologi ved Københavns Universitet Marts Af Laura Hold Pilegaard og Sofie Mathilde Hansen Stage Vejleder: Margaretha Järvinen - Antal tegn: Antal tegn i fodnoter:

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring og afgrænsning Undersøgelsens opbygning 8 Kapitel 2. Loven: en introduktion Forældremyndighed Samvær Bopæl Barnets perspektiv Forvaltning af Forældreansvarsloven 11 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign Videnskabsteoretisk afsæt Kriterier for god videnskab Et moderat konstruktivistisk udgangspunkt En konstruktivistisk subjektforståelse Fokus på interaktion Metodiske valg & overvejelser Tilgang til feltet Empirisk grundlag for undersøgelsen: triangulering som forskningsstrategi En interviewbaseret metodetilgang Eksperter i udvalget: udvælgelse og rekruttering Forældre: udvælgelse og rekruttering Ansatte ved statsforvaltningen: udvælgelse og rekruttering Interview med børneekspert Interviewguides som vigtigt redskab Dokumentanalysens særlige relevans Etiske overvejelser Stillingstagen Kvindelige forskere i en kønspræget arena Flere funktioner i interviewet 30 2

5 Forældrene: en sårbar gruppe Analysestrategi: en abduktiv tilgang Empiri- og teoribåret undersøgelse Tilgang til det empiriske materiale Teoretisk ståsted Perspektivering af vores teoretiske tilgang 33 Kapitel 4. Analysens teoretiske afsæt & forløb Undersøgelsens diskursoptik Diskurser Diskursive forandringer En produktiv magtoptik Relationen mellem magt og viden Analysens forløb 38 Kapitel 5. Loven i samfundsmæssig kontekst Ændringer i familiestrukturen Et ændret barndomssyn Udviklingstræk på det familieretslige område Opsamling 43 Kapitel 6. Idealer i loven Optakt til lovændring: diskursiv kamp i udvalget Barnets bedste kamp om betydning Diskurs om børns lige ret til begge forældre Diskurs om at børn ikke kan deles Forældreskabsdiskursen Barnets ret til begge forældre: fælles forældremyndighed Forældreansvar og samarbejde Konfliktmægling Opsamling Kapitel 7. Lovens virke Governmentality Magt- og selvteknologier Udmøntningen af lovens idealer Statsforvaltningen som oplysende og motiverende vejleder Styring med barnets bedste for øje 62 3

6 Formning af samarbejdende forældre Dom til samarbejde Opsamling 65 Kapitel 8. Forældres møde med loven Forældrenes italesatte ageren: teoretisk optik Positionering Positionering som offer Offer for kønsdiskrimination Positionering som barnets beskytter Taktisk brug af undtagelse: børns lige ret til begge forældre Diskvalificering med henvisning til tungtvejende grunde Taktisk brug af undtagelse: diskursens samarbejdsideal Jeg vil gerne deltage i mægling, men Systemet fungerer ikke, derfor fungerer det ikke med mægling Opsamling 84 Kapitel 9. Refleksioner, konklusioner & perspektivering Afsluttende metodiske refleksioner Kriterium om troværdig viden Et konstruktivistisk interaktionistisk undersøgelsesdesign Et bredt empirisk tilsnit Undersøgelsens udsigelseskraft Analytiske konklusioner Ændringer på vej? En perspektivering Modmagt: Grobund for forandring Vilkår for forvaltningen af lovgivningen t92 Abstract 94 Referencer I. Litteratur 96 II: Lovregister 102 III: Internetsider 103 4

7 Ansvarsfordeling 104 Bilagsoversigt 105 Bilag 1. Interviewguide til forældre 106 Bilag 2. Interviewguide til udvalgsmedlemmer i betænkningsudvalget 109 Bilag 3. Interviewguide til fokus gruppe med jurister og børnesagkyndige psykologer 111 Bilag 4. Interviewguide til børneekspert Bilag 5. Skema over sags- og personkarakteristika ved de interviewende forældre 114 Bilag 6. Informationsbrev til forældre, Foreningen Far 115 Bilag 7. Informationsbrev til forældre, Mødrehjælpen 117 Bilag 8. Opslag fra videnskabs-butikken 118 Bilag 9. Uddybende beskrivelser af tilbud i statsforvaltningsregi 120 Bilag 10. Tematisk kondensering af temaer i interviewene 122 5

8 Kapitel 1. Indledning Skilsmisser og samlivsbrud er i dagens Danmark ikke et særsyn. Det indebærer blandt andet, at omkring 25 procent af alle hjemmeboende børn i dag ikke bor sammen med begge forældre (Olsen et al. 2005:7-8). For forældrene indebærer det overvejelser omkring, hvad der skal ske med deres børn, når samlivet ophører. Det gælder i forhold til at sikre børnene de bedst mulige rammer for barndommen efter forældrenes brudte samliv, og det gælder i forhold til den praktiske organisering omkring forældremyndighed, samvær, og hvor barnet eller børnene skal bo efter samlivsbruddet. Den juridiske ramme for disse overvejelser ændrer den 1. oktober 2007 karakter, da en ny lov på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet, Forældreansvarsloven, træder i kraft. Med Forældreansvarsloven imødegås kritik af den tidligere lovgivning på området. En kritik der blandt andet kommer fra internationale organer som FN s komité for barnets rettigheder, og som går på, at det generelle princip i artikel 3 i FN s Konvention om Barnets Rettigheder om, at barnets tarv skal komme i første række, ikke er behørigt indarbejdet i dansk lovgivning og praksis (Barnets perspektiv 2006:53-55). I tillæg til den internationale kritik er der i dansk kontekst udbredt kritik af den daværende lovgivning. Her arbejder organisationer som Foreningen Far og Børns Vilkår blandt andre på at få lovgivningen på området. Et fokusområde forud for vedtagelsen af Forældreansvarsloven er således at fremskrive barnets perspektiv. Politisk resulterer det i nedsættelsen af et lovforberedende ekspertudvalg, der ifølge kommissoriet til udvalget skal sikre, at barnets perspektiv bliver synligt i en ny lov, så barnets bedste sikres i forbindelse med forældres samlivsbrud (Barnets perspektiv 2006:11-12). Da et enigt folketing den 10.maj 2007 vedtager Forældreansvarsloven, er det da også med den daværende familie- og forbrugerminister, konservative Carina Christensens, ord med det formål at: sikre, at barnets bedste sættes i centrum i alle skilsmissesager (Munk-Petersen 2008). Frekvensen og mængden af debatindlæg, artikler og kronikker om fordele og ulemper ved den nye lov stiller dog til skue, at lovens formål med at skabe et lovmæssigt grundlag for at varetage barnets bedste har været og stadig er genstand for en ophedet debat. Selvom Forældreansvarsloven blev enstemmigt vedtaget i folketinget, stiller kritiske røster således spørgsmål ved, hvorvidt loven formår at sikre barnets bedste i alle sager. En kritik der også lyder fra de folkevalgte politikeres rækker (Keiding 2008a; Keiding 2008b; Munk-Petersen 2008; Ritzau 2006) Problemstilling Med Forældreansvarsloven ændres lovgrundlaget i forbindelse med forældremyndigheds-, samværs- og bopælssager markant på en række områder. Loven betyder blandt andet, at domstolen i dag kan idømme forældre fælles forældremyndighed over deres børn, selvom én eller begge forældre ønsker forældremyndigheden alene. Dette var ikke en mulighed med den tidligere lovgivning på området, hvor retspraksis ved tvister om forældremyndighed var, at den fulde forældremyndighed gik til den ene forælder. Med Forældreansvarsloven sker dette kun undtagelsesvis, og kun 6

9 Kapitel 1. Indledning hvis der foreligger tungtvejende grunde i forhold til barnets bedste (Forældreansvarsloven 11). I loven fremskrives barnets perspektiv i de indledende paragraffer. De understreger, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet (Forældreansvarsloven 4), og at der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter (Forældreansvarsloven 5). Dertil markerer loven sig ved i forvaltningen af skilsmissesager at vægte konfliktmægling mellem forældre (Forældreansvarsloven 32). Disse ændringer betyder, at domstolen i dag ved tvister omkring forældremyndighed står over for den udfordring at skulle vurdere, hvorvidt der er tungtvejende grunde tilstede, mens statsforvaltningen har karakter af en mæglingsinstans, der skal stimulere forældre til selv at indgå frivillige aftaler om forældremyndighed, samvær og barnets bopæl. I tillæg til disse markante ændringer i myndighedernes forvaltningspraksis indebærer Forældreansvarsloven, at forældre må forholde sig til en ændret opfattelse af, hvordan forældre bør opføre sig i forbindelse med en skilsmisse, så det er til børnenes bedste. Denne forståelse af Forældreansvarslovens betydning beror på den grundantagelse, at love konstruerer og reflekterer de i samfundet herskende opfattelser af sociale fænomener, som opfattelsen af barndom og forældreskab. Sådanne forestillinger betragter vi som foranderlige, sociale begrebskategorier, der løbende forhandles, ændres og reproduceres i sociale og institutionelle sammenhænge, som i myndighedernes forvaltning af loven. Med dette afsæt og i lyset af den debat, lovændringen har medført, ønsker vi at stille skarpt på Forældreansvarslovens virke, og skilsmisseforældres oplevelse af mødet med denne nye lov. Vi har et diskursanalytisk blik på loven og myndighedernes forvaltning af den i mødet med forældre, og et sådan diskursperspektiv gør det muligt at gå bag om forståelser, der opfattes som selvfølgelige, og problematisere det, der i samfundet betragtes som sand viden. Tillige åbner diskursoptikken op for at se loven i et styrings- og magtperspektiv, der kan pege på, hvordan der til en lov som Forældreansvarsloven knytter sig en produktiv og subtilt skabende magt (Foucault 1982:222). I denne optik henledes opmærksomheden på, hvorledes forældreadfærd formes og konstrueres, og hvordan loven spiller ind på skilsmisseforældres handlemuligheder og forståelsesrammer. Det er vores opfattelse, at Forældreansvarsloven bliver særligt interessant, når den analyseres i relation til de grupper, der påvirker og påvirkes af lovgivningen, og at lovens idealer for, hvordan forældre bør forvalte forældreskabet, skal forstås i lyset af historiske, sociale og politiske ændringer. Dette rejser en række spørgsmål: Hvad kendetegner den politiske proces forud lovændringen? Hvilket syn på forældreskab udtrykker loven, og hvordan giver dette sig til udtryk i myndighedernes praktisering af loven? Og ikke mindst, hvordan handler forældre under denne nye juridiske ramme for forældremyndigheds-, samværs- og bopælssager? Disse spørgsmål skal ses i lyset af de med Forældreansvarsloven ændrede vilkår for forvaltningen af forældreskab i forbindelse med skilsmisser og leder frem til følgende problemformulering Problemformulering Hvordan opstiller diskursen i Forældreansvarsloven idealer for forældreskab? Hvordan agerer forældre i forbindelse med sagsbehandlingen af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager? 7

10 Kapitel 1. Indledning Begrebsafklaring og afgrænsning Som det fremgår af problemformuleringen, arbejder vi i undersøgelsen med begrebet diskurs og undersøger Forældreansvarsloven i en diskursoptik. Vi betragter diskurser som strukturer for, hvad der i samfundet på et givent tidspunkt opfattes og anerkendes som meningsfuld og sand viden. Med diskursbegrebet refererer vi således til de forestillinger og praksisser, der præger samfundet, og som, fordi de tages for givet, bliver retningsgivende for, hvorledes individer handler og for den mening, begreber som forældreskab tilskrives (Foucault 1972:117). I lyset heraf forstår vi idealer i undersøgelsen som de specifikke sandheder om forældreskab, diskursen opstiller. Når vi i problemformuleringens første del ønsker at undersøge, hvordan diskursen opstiller idealer for forældreskab, beror dette på en undersøgelse af de kampe om viden og mening, der foregår i det lovforberedende arbejde som optakt til lovændringen, da det medvirker til at synliggøre diskursens idealer. Vi imødekommer derfor spørgsmålet om, hvordan diskursen i loven opstiller idealer ved empirisk at italesætte medlemmer af udvalget bag betænkningen Barnets perspektiv samt ved at rette fokus mod selve loven. Hvordan diskursen opstiller idealer for forældreskab besvares endvidere i en analyse af, hvordan idealerne i diskursen udmøntes i myndighedernes praktisering af loven. Det er her væsentligt at understrege, at vi i undersøgelsen primært fokuserer på den sagsbehandling, der foregår i statsforvaltningen og ikke ved domstolen. Statsforvaltningen er i dag den obligatoriske indgang i forbindelse med tvister om forældremyndighed, samvær eller barnets bopæl. Empirisk imødekommer vi derfor tillige spørgsmålet om, hvordan diskursen opstiller idealer, ved gennem en fokusgruppe med ansatte fra en af landets fem statsforvaltninger at få de ansattes daglige arbejde med loven i mødet med forældre italesat. Det empiriske udgangspunkt for problemformuleringens andet spørgsmål er interviews med forældre med en forældremyndigheds-, samværs- eller bopælssag ved statsforvaltningen. Det skal her pointeres, at fokus i undersøgelsen er på, hvordan forældre agerer i lyset af diskursen. Det primære sigte er således ikke på sammenhængen mellem denne ageren og diskursens idealer. Tillige skal det ekspliciteres, at vi i undersøgelsen af forældres ageren ikke skelner mellem skilsmisse- og samlivsbrudsforældre, da det i forhold til undersøgelsen af deres ageren i mødet med loven ikke er væsentligt, hvorvidt de har været gift eller samlevende forud for bruddet. I analysen anvender vi begge terminologier. Endeligt skal det præciseres, at undersøgelsen ikke er et studie af, hvorledes Forældreansvarsloven er blevet implementeret, om der er overensstemmelse mellem intention og praksis, og om loven formår at fremskrive barnets perspektiv. Formålet med nærværende undersøgelse er derimod et kvalitativt empirisk studie af, hvordan Forældreansvarsloven i en diskursoptik opstiller idealer for forældreskab, og hvordan forældre agerer under disse rammebetingelser Undersøgelsens opbygning Undersøgelsen er overordnet inddelt i tre dele. Med dette første kapitel, Indledning, hvor undersøgelsens fokus og formål er opridset og præciseret, har vi taget hul på specialets del I. I forlængelse heraf introducerer vi i kapitel 2, Loven: en introduktion, centrale aspekter ved Forældreansvars- 8

11 Kapitel 1. Indledning loven og forvaltningen af loven. Herefter følger i kapitel 3, Undersøgelsesdesign, redegørelser for vores undersøgelsesdesign herunder det videnskabsteoretiske afsæt og refleksioner over de metodiske valg og overvejelser, der knytter sig til undersøgelsen. Del II indeholder undersøgelsens analyse og indledes i kapitel 4, Analysens teoretiske afsæt & forløb, med en nuancering af undersøgelsens diskursoptik samt en introduktion til analysens forløb. Herefter følger i kapitel 5, Loven i en samfundsmæssig kontekst, en introducerende analyse af ændringer i familiestrukturer, ændringer i opfattelsen af børn og barndom samt ændringer på lovgivningsområdet. Kapitlet lægger op til det første primære analysekapitel, kapitel 6, Idealer i loven. I dette analysekapitel analyserer vi, hvad der kendetegner kampen om viden i det politisk nedsatte ekspertudvalg forud for vedtagelsen af Forældreansvarsloven, og hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for forældreskab. I kapitel 7, Lovens virke, analyserer vi videre, hvordan diskursens idealer for forældreskab udmøntes i praksis i statsforvaltningens forvaltning af Forældreansvarsloven. Dette leder videre til kapitel 8, Forældres møde med loven, hvor vi analyserer, hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyndigheds-, samværs- og/ eller bopælssager. Efter analysen følger undersøgelsens del III, hvor vi afrunder studiet af Forældreansvarsloven og forældres møde med loven. I kapitel 9, Refleksioner, konklusioner & perspektivering, reflekterer vi over og samler op på undersøgelsens fund i lyset af det undersøgelsesdesign, der ligger til grund for analysen. Undersøgelsen afsluttes med en perspektivering, hvor vi på baggrund af de analytiske fund reflekterer over, hvorvidt der åbnes op for fremtidige ændringer af Forældreansvarsloven, og peger på vilkår for forvaltning af lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet. 9

12 Kapitel 2. Loven: en introduktion I nærværende afsnit introduceres Forældreansvarsloven og sagsgangen i statsforvaltningen og ved domstolen, der er de instanser, der forvalter lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet Forældremyndighed Med Forældreansvarsloven har domstolen beføjelser til at idømme fælles forældremyndighed, også selvom forældre hver især ønsker at have den fulde forældremyndighed over barnet. I dag er det kun, hvis der foreligger tungtvejende grunde, at retten kan ophæve fælles forældremyndighed, eller at retten ikke vil tildele forældre i konflikt fælles forældremyndighed (Forældreansvarsloven 11). I vejledningen til lovgivningen er tungtvejende grunde defineret som forekomst af fysisk eller psykisk vold, misbrug, alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv (Vejledningen om forældremyndighed og barnets bopæl 2007:2.4.1) Samvær Barnet har ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, samværsforælderen. Samværet mellem barnet og samværsforælderen kan være i op til syv dage ud af fjorten dage. En såkaldt syvsyv- samværsordning, hvor barnet tilbringer en uge af gangen hos hver forælder (Forældreansvarsloven 21). Forældre deler ansvaret for, at samværet finder sted og de praktiske og økonomiske pligter forbundet med samvær (Forældremyndighedsloven 19) Bopæl Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hvor barnet skal have bopæl, afgøres dette ved retten. Bopælsforælderen kan uden at skulle inddrage den anden forælder træffe beslutning om, hvor i landet barnet skal have bopæl og tage stilling til spørgsmål af dagligdags karakter som beslutninger vedrørende barnets dagsinstitution og spørgsmål om barnets daglige velbefindende (Forældreansvarsloven 3) Barnets perspektiv I de indledende bestemmelser i Forældreansvarslovens 1 5 står, at barnet har ret til omsorg og tryghed, at det skal behandles med respekt for sin person, og at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvad der er bedst for barnet, er ikke nærmere defineret, men det understreges i Forældreansvarsloven, at alle børn skal inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses (Forældreansvarsloven 34). I 5 står: I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed (Forældreansvarsloven 5). 10

13 Kapitel 2. Loven: en introduktion Belysning af barnets perspektiv foregår ikke per definition gennem høring af barnet, men kan også være udtalelser fra forældre, institutioner og andre instanser. Direkte inddragelse af et barn beror på en individuel vurdering af det enkelte barns alder og modenhed Forvaltning af Forældreansvarsloven Med kommunalreformen og Forældreansvarsloven blev det slået fast, at alle sager skulle starte i statsforvaltningerne. Hensigten var at skabe én samlet indgang, uanset om konflikten mellem forældrene handlede om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Forældre skal således henvende sig til en af de fem regionale statsforvaltninger landet over, når de i forbindelse med deres samlivsbrud skal have aftalt ordninger omkring forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl. I statsforvaltningen tilbydes forældre blandt andet konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning. Formålet med disse tilbud er at stimulere forældrene til på egen hånd at nå til enighed. Formår forældrene ikke at indgå en frivillig aftale i statsforvaltningen, kan sager om forældremyndighed og barnets bopæl indbringes for domstolen, der trækker afgørelser herom (Forældreansvarsloven 40). Alle sager om forældremyndighed og barnets bopæl begynder med et vejledningsmøde i statsforvaltningen, hvor der kan være både en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig psykolog tilstede. 1 Kan der efter vejledningsmødet ikke umiddelbart fastsættes en aftale mellem de to forældre, herunder for eksempel en forsøgsordning, kan statsforvaltningen tilbyde forældrene konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning. Formålet med konfliktmægling er at stimulere til enighed mellem forældrene, så de kan nå frem til en frivillig aftale omkring forældremyndighed, samvær og barnets bopæl (Forældreansvarsloven 32). Konfliktmægling er en samtale mellem forældre med deltagelse af to konfliktmæglere: én jurist og én børnesagkyndig. Et centralt aspekt ved mæglingen er, at den foregår uafhængigt af den øvrige sagsbehandling. Det betyder, at mæglerne ikke på forhånd har kendskab til sagen, ligesom mæglerne har tavshedspligt om, hvad der foregår under møderne. Et andet tilbud, statsforvaltningen råder over, er børnesagkyndig rådgivning (Forældreansvarsloven 33). Her har en børnesagkyndig, som hovedregel en psykolog, en samtale med barnet for at afdække barnets ønsker. Formålet er at finde den løsning, der er bedst for barnet, og hensigten er, at forældrene løser konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Der er tale om rådgivning og ikke terapi eller behandling. Statsforvaltningen kan også foretage en børnesagkyndig undersøgelse. Det er en undersøgelse, der indeholder en observation samt en psykologisk vurdering af begge forældre og/eller af barnet (Vejledning om børnesagkyndige undersøgelser 2007:3). 1 Der er ikke udfærdiget retningslinjer for de børnesagkyndiges uddannelse, da dette afhænger af, hvilken undersøgelse der foretages. Børnesagkyndige undersøgelser skal dog i videst muligt omfang foretages i overensstemmelse med Dansk Psykolog Forenings vejledende retningslinjer (Barnets perspektiv 2006:45). 11

14 Kapitel 2. Loven: en introduktion Lykkes det ikke forældrene ved hjælp af statsforvaltningens konfliktmæglingstiltag at blive enige om samvær, kan statsforvaltningen træffe afgørelse (Forældreansvarsloven 38). Kan forældre ikke blive enige om forældremyndighed og barnets bopæl, afgøres dette ved domstolen, i det tilfælde at forældre anmoder om dette (Forældreansvarsloven 40). Med Forældreansvarsloven har statsforvaltningen dog fået mulighed for at træffe midlertidige afgørelser om forældremyndighed og bopæl, hvis særlige forhold gør sig gældende. 2 For flere detaljer omkring tilbud i statsforvaltningsregi, se bilag 9. Figur 1. Sagsbehandlingsprocessen Børnesagkyndig undersøgelse Aftale Vejledningsmøde Børnesamtale Konfliktmægling Afgørelse ved domstolen 2 I vejledningen til loven står der, at der kan træffes midlertidige afgørelser ved følgende forhold: lange ventetider på at komme til rådgivning, undersøgelser i sagen trækker ud, der har tidligere været aftaler om samvær, den samværssøgende har indtil for nylig boet sammen med barnet (Vejledning om samvær 2007:2.4.1.). 12

15 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign I nærværende kapitel redegør vi for undersøgelsens design og præsenterer herunder vores overvejelser og beslutninger omkring metodologiske valg og fremgangsmåder. Hensigten er at tydeliggøre den erkendelsesposition, hvorudfra vi i analysen besvarer spørgsmålet om, hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for forældreskab, og hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager. Kapitlets struktur følger Ingeman Arbnor og Björn Bjerkes systematiske model for metodologisk fremgangsmåde (Arbnor & Bjerke 1997). Anvendelse af et sådan set-up for undersøgelsesdesign anskueliggør betydningen af forskellige led i en undersøgelsesproces. Arbnor og Bjerkes pointe er, at man ikke kan angribe et undersøgelsesfelt uden at sammentænke de forskellige led i undersøgelsesprocessen (Arbnor & Bjerke 1997:16). Mere konkret peger de på, at vores forforståelse [basic assumptions] er styrende for vores valg af problemstilling og videnskabsteoretisk tilgang. 3 Videnskabsteoretisk tilgang relaterer sig til vores ontologiske udgangspunkt (hvordan vi ser verden) og epistemologiske udgangspunkt (hvordan vi erkender verden). Det har igen betydning for, hvilke kriterier vi som forskere vælger at opstille for god videnskabelig forskning. Det videnskabsteoretiske afsæt er tillige sammen med problemformuleringen styrende for valg af metodologisk tilgang. Et valg, der igen spiller sammen med operationaliseringen af den metodologiske tilgang i form af konkrete metodiske værktøjer som interviews, dokumentanalyser og statistik (Arbnor & Bjerke 1997:11-20). Figur 2. skitserer Arbnor og Bjerkes model for undersøgelsesdesign- og forløb. 3 Når vi i undersøgelsen anvender begreber, vi selv har oversat til dansk fra engelsk, står den oprindelige formulering efterfølgende, så læseren får kendskab til den originale formulering. 13

16 Kapitel 3. Figur 2. Undersøgelsesdesign Undersøgelsesdesign- og forløb Teori Forforståelse Valg af videnskabsteoretisk tilgang Metodisk tilgang Konkret metodisk tilgang Styrende for vores motivation og valg af problemstilling/problemformuleringen» Ontologisk syn: hvordan ser vi verden?» Epistemologisk syn: hvordan mener vi, at vi kan erkende verden? Kvalitative eller kvantitative metoder? Analyseniveauer (mikro, meta og makro)» Interviews» Dokumentanalyse» Kriterier for god videnskab: når vi har et socialkonstruktivistisk afsæt, hvad er så kriterierne for god videnskab og forskning? Kriterier for vores undersøgelse?» Begrebsanalyse» Diskursanalyse» Statisk analyse» Tilgang: induktiv, deduktiv, abduktiv, dekonstruktion Undersøgelsesprocessen Konklusion Med reference til Arbnor og Bjerkes model er nærværende kapitel bygget op i to hovedafsnit. Indledningsvist redegør vi for det videnskabsteoretiske afsæt for undersøgelsen, da valg af videnskabsteoretisk ståsted har afgørende betydning for alle valg og overvejelser i forbindelse med undersøgelsens design, ligesom det har betydning igennem de analytiske og fortolkende faser. I dette afsnit tager vi fat i både det ontologiske og epistemologiske spørgsmål i forhold til den sociale 14

17 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign virkelighed. 4 Herefter gennemgår vi metodiske valg og overvejelser vedrørende adgang til feltet, empiriindsamling og -behandling, etiske refleksioner, analysestrategi samt teoretisk ståsted. Vi forholder os løbende i kapitlet til, hvordan de forskellige valg og beslutninger, vi har taget undervejs, er sammenhængende med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for undersøgelsen Videnskabsteoretisk afsæt Som vi anskueliggør i indledningen, betragter vi Forældreansvarsloven i en diskursoptik, og vores afsæt for undersøgelsen beror på en socialkonstruktivistisk vidensforståelse. I den forståelse af socialkonstruktivismen som undersøgelsen skriver sig ind under er den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed socialt konstrueret af dagligdags såvel som videnskabelig viden (Rasborg 2004:358). Vores udgangspunkt betyder, at vi betragter den sociale virkelighed og herskende vidensopfattelser, som forståelsen af forældreskab, som produkter af historiske, politiske og sociale processer, der kontinuerligt konstrueres og rekonstrueres. I denne optik er sociale fænomener ikke objektive, og de har ikke én virkelig eller sand betydning. Den socialkonstruktivistiske ontologi i undersøgelsen er derfor i modstrid med realismen, der hævder, at virkeligheden udgør en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. Med Michel Foucault kan vi præcisere, hvorfor vi opfatter forståelsen af forældreskab som et socialt konstrueret fænomen. For Foucault er det sociale faktorer som magt og interesser, der konstituerer den sociale virkelighed (Stormhøj 2006:58). Vi ser således Forældreansvarsloven som konstrueret i et felt af magt-vidensrelationer, hvor bestemte interesser og diskurser former forståelsen af forældreskab. Med et socialkonstruktivistisk undersøgelsesperspektiv og anvendelse af en diskursoptik kan vi problematisere og forstå undersøgelsens genstandsfelt, forståelsen af forældreskab i Forældreansvarsloven og forældres ageren, på en ny måde, der skaber indsigt i de bagvedliggende sociale processer i lovens virke, som skaber og former praksis (Wenneberg 2002:13-17). Ved i undersøgelsen at stille skarpt på forståelser af forældreskab kan vi opnå detaljeret viden om de komplekse, flerstemmige måder, hvorpå forældreskab italesættes, forhandles og forvaltes. Denne mulighed for med i en socialkonstruktivistisk optik at gå bagom genstandsfeltets selvfølgelige og sande karakter er drivkraften bag vores ønske om at undersøge diskursen om forældreskab i den nye lov på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet og forældres ageren i mødet med loven. Loven er ny, og det er derfor relevant at skabe indsigt i lovens virke, de rammevilkår den skaber, og hvordan forældre agerer i mødet med den. Den anlagte socialkonstruktivistiske optik i undersøgelsen har betydning for vores tilgang til, hvordan genstandsfeltet kan angribes analytisk og for, hvordan vi forstår viden inklusive den viden, vi producerer med nærværende undersøgelse. Den socialkonstruktivistiske erkendelseslære beskæftiger sig med, hvad viden er, hvordan viden skabes, og hvordan videns gyldighed vurderes. 4 Vi afgrænser os fra at behandle spørgsmål om konstruktionen af den fysiske virkelighed, da det er den sociale virkelig hed, der har vores interesse i nærværende undersøgelse. 15

18 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign Med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt stiller vi os kritisk over for den traditionelle forståelse af videnskaben som garant for, hvad der er ægte sand viden (Wenneberg 2002:98-102). Den socialkonstruktivistiske præmis om, at viden er socialt konstrueret, og at al erkendelse blot er ét perspektiv, gælder også for denne undersøgelses vidensbidrag. Den viden, vi med nærværende undersøgelse skaber, må således ses som præget af diskursive konstruktioner og af den forforståelse, vi trækker på i mødet med vores empiri. Det, at den producerede viden i undersøgelsen ikke kan betragtes som objektiv og sand, har betydning for, hvordan vi kan og skal vurdere undersøgelsens værdi. Med en socialkonstruktivistisk optik på Forældreansvarsloven kan vi således ikke trække på klassiske kvalitetskriterier som repræsentativitet, gyldighed og generaliserbarhed bundet til en empirisk positivistisk forskningstradition Kriterier for god videnskab I stedet for at tilstræbe sand vidensproduktion om den sociale virkelighed tilstræber vi i undersøgelsen at producere troværdig og anvendelig viden. Troværdighed bliver dermed kvalitetskriteriet for undersøgelsen og undersøgelsens vidensbidrag, og vi imødegår med dette overordnede mål for vidensproduktionen udfordringen i socialkonstruktivismens tilgang til og forståelse af viden som relativ og kontekstuel (Wenneberg 2002: ). I undersøgelsen søger vi at efterleve ambitionen om troværdighed ved løbende at tilstræbe gennemsigtighed i undersøgelsesprocessen vedrørende metodiske valg og overvejelser og ved løbende at forholde os til undersøgelsens analyser og fortolkninger i relation til den kontekst, de er taget fra. Hensigten med dette er at skabe transparens omkring, hvordan vi kommer frem til undersøgelsens konklusioner, hvilket gør det muligt for læseren selv at vurdere undersøgelsens vidensbidrag (Thagaard 2003: ) Et moderat konstruktivistisk udgangspunkt Efter at have introduceret vores forståelse af undersøgelsesgenstanden og vores forståelse af viden og videnskab vil vi nu nuancere vores videnskabsteoretiske afsæt. Den udgave af socialkonstruktivismen, vi tager afsæt i, adskiller sig fra mere radikale former for socialkonstruktivisme. I vores moderate konstruktivistiske tilgang er vi inspireret af blandt andet Foucaults videnskabssyn, hvor den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed anskues som socialt konstrueret af viden. Denne socialkonstruktivistiske variant bygger på en forståelse af, at den sociale virkelighed skabes gennem vores forståelse og erkendelse af den, og der eksisterer således ikke en dybere essens bag virkelighedens fremtrædelsesformer (Rasborg 2004:358; Wenneberg 2002: ). I modsætning hertil opfattes selve den fysiske virkelighed i en radikal socialkonstruktivisme som en konstruktion, hvilket betyder, at også individet opfattes som en konstruktion, der kun eksisterer i kraft af vores erkendelse af den (Wenneberg 2002: ). Vi tager afstand fra en så radikal forståelse af virkeligheden. Vores tilgang til den sociale virkelighed 5 Undersøgelsens kvalitetskriterium om troværdig viden vender vi tilbage til i kapitel 9, hvor vi reflekterer over kvaliteten af det empiriske materiale samt undersøgelsens vidensbidrag og udsigelseskraft. 16

19 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign er, at den er mere end blot en konstruktion. Den sociale virkelighed, som vi forstår den, består således af konstruktioner og af noget konkret manifesteret i individernes konkrete ageren (Wenneberg 2002: ). Det betyder, at vi opfatter vores interviewpersoners adfærd og handlinger som reelt eksisterende uafhængig af vores erkendelse heraf. Det betyder samtidig, at det er den sociale mening og de forståelser og betydninger, som individer tilskriver og opfatter verden igennem, som vi opfatter som værende socialt konstruerede. Med denne erkendelsen af, at ikke alt i den sociale virkelighed er socialt konstrueret, undgår vi en situation, hvor virkeligheden bliver udflydende og ikke reelt eksisterende. Dette har betydning for vores subjektforståelse, som vi uddyber i det følgende En konstruktivistisk subjektforståelse Vores tilgang til subjektet som en social konstruktion betyder, inspireret af Foucault, at vi ser individer som subjekter, der i det sociale rum subjektiveres til bestemte selvforståelser, handlerum og meninger (Foucault 1972:55). Vi trækker her på samspillet mellem det konstruktivistiske subjektsyn og Foucaults forståelse af magten som produktiv og positionerende i den forstand, at den skaber subjekter, der er konstitueret og konstituerer sig selv i forhold til de magtrelationer og sandhedsproduktioner, der er på spil i sociale interaktioner (Foucault 1978:99). Vi trækker desuden på Norman Faircloughs subjektforståelse og hans forståelse af forholdet mellem struktur og praksis som gensidigt konstituerende (Fairclough 1992:45). Det er centralt for Faircloughs diskursforståelse, at diskurser både konstituerer den sociale verden (sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer) og konstitueres af sociale praksisser (Fairclough 1995:135; Fairclough 1992:64). En dialektisk diskursforståelse han deler med Foucault. 6 Når dette er særligt relevant i forhold til vores undersøgelse, skyldes det, at også subjektet forstås dialektisk: subjektet skabes af de diskursive praksisser, men har samtidig mulighed for at omstrukturere disse (Fairclough 1992:45). Subjektet kan derfor agere selvstændigt, selvom det handler under diskursen, og selvom det til en vis grad er underlagt strukturelle begrænsninger af sine handlinger. Subjektets udfoldelsesmuligheder er således begrænset af, hvilke diskurser det har til rådighed, men på trods af dette er subjektet ikke (ubetinget) henvist til at bruge tilgængelige diskurser konventionelt. Denne mulighedspalet for handlen er ikke mindst interessant i analysen af forældres ageren i mødet med loven i kapitel 8. Når vi inddrager Faircloughs perspektiv, er det således fordi, det nuancerer vores subjektsyn, da det åbner op for i højere grad at medtænke subjekters indflydelse og betydning i undersøgelsen i forhold til diskursen Fokus på interaktion Det er centralt for vores tilgang til undersøgelsen, at vi ser sociale interaktioner som betydningsfulde for konstruktion af betydnings- og meningsdannelse. Interaktionismen vægter selvet som en proces til stadig forhandling og virkeliggørelse gennem interaktion (Goffman 1971:224). Det indebærer, at vi, fordi vi i kraft af vores undersøgelse interagerer med feltet, på sigt kan være medvirkende til at skabe/reproducere diskursen om forældreskab. I betoningen af subjektets rolle henter 6 Fairclough kritiserer i den forbindelse Foucault for med sit fokus på diskurs som struktur at underkende betydningen af praksis og herved reducere modstandens betydning i magtrelationer (Fairclough 1992:56ff.). 17

20 Kapitel 3. Undersøgelsesdesign vi inspiration i et konstruktivistisk interaktionistisk perspektiv. Med denne betegnelse læner vi os op af en forskningstradition, der særligt betoner, at betydninger af handlinger, vidensopfattelser og begreber konstrueres i sociale interaktionsprocesser. En teoriramme udviklet af Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer og præsenteret i bogen Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv ( Järvinen & Mik-Meyer 2005). 7 Ved at fremhæve interaktionisme som en del af undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt i tillæg til Foucaults mere strukturbetonende diskursteoretiske tilgang ønsker vi at fremhæve, at mening og sociale identiteter produceres gennem konkrete sociale interaktions- og definitionsprocesser. Det er i undersøgelsen både relevant i forhold til, hvordan loven udmøntes i den institutionelle kontekst i statsforvaltningen, og i forhold til hvordan forældre agerer i mødet med loven. Opsummerende er vores videnskabsteoretiske tilgang til undersøgelsen af Forældreansvarsloven socialkonstruktivistisk interaktionistisk, og det er fra denne erkendelsesposition, at vi træffer vores metodiske og analytiske valg Metodiske valg & overvejelser Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt har ikke bare konsekvenser for, hvilke kriterier vi mener, undersøgelsens vidensproduktion skal vurderes ud fra. Det har også afgørende betydning for valg af konkrete undersøgelsesmetoder og tilgangen til og behandlingen af indsamlet empiri. Derfor vender vi nu i forlængelse af præciseringen af vores videnskabsteoretiske ståsted blikket mod metodiske overvejelser forbundet med undersøgelsen. Spørgsmålet er, hvilken tilgang og hvilke metodiske værktøjer der med vores konstruktivistiske interaktionistiske blik bedst skaber grundlag for en besvarelse af problemformuleringen, samt hvilke etiske og analytiske overvejelser undersøgelsen åbner op for. Ekspliciteringen af disse valg og overvejelser i nærværende afsnit har som formål at skabe transparens omkring undersøgelsens forskellige led for derved at imødekomme vores kriterium om troværdig viden Tilgang til feltet Det første praktiske skridt mod denne undersøgelse tager vi i foråret 2008, da vi responderer på et projektopslag på Videnskabsbutikkens hjemmeside fra Foreningen Far, der ønsker at samarbejde med specialestuderende omkring undersøgelser i forbindelse med Forældreansvarsloven (se bilag 8). 8 I undersøgelsens forløb trækker vi blandt andet på vores samarbejdsrelation til Foreningen Far i forhold til foreningens kendskab til lovgivning og eksisterende forskning og, som vi redegør for senere i dette kapitel, på foreningen som gatekeeper til forældreinterviewpersoner. Det er vores 7 Ifølge Järvinen og Mik-Meyer henter konstruktivistisk interaktionisme teoretisk ballast i blandt andet symbolsk interak tionisme med afsæt i Georg Herbert Mead, Herbert Blumer og Erwin Goffman, Pierre Bourdieus strukturalistiske kon struktivisme og en amerikansk konstruktivisme udviklet af Peter Berger og Thomas Luckmann (Mik-Meyer & Järvinen 2005:9-15). 8 Gennem Videnskabsbutikken kan studerende få kontakt til organisationer, private virksomheder, institutioner og foreninger udenfor universitetet, som ønsker at samarbejde om konkrete og relevante problemstillinger (www.videnskabsbutikken.dk). 18

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt. Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt. Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475 Betæn om Fo Betæ Retsudvalget REU alm. del - Bilag 632 Offentligt Barnets perspektiv Betænkning nr. 1475 B pe Foræ Bar Sam Tva 2006 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2005 1457 Betænkning fra udvalget

Læs mere

Ligestilling af forældre

Ligestilling af forældre DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Ligestilling af forældre - En analyse af implementeringen af Forældreansvarslovens ligestillingsperspektiv Kirstine Krommes-Ravnsmed, Nanna Katrine

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Høringssvar til Forældreansvarsloven

Høringssvar til Forældreansvarsloven 2012 Høringssvar til Forældreansvarsloven Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Valgårdsvej 4 2500 Valby 01-01-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Politisk aftale...3 Fælles forældremyndighed...3

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Barnets perspektiv. Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse. Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær

Barnets perspektiv. Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse. Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær Barnets perspektiv Forældremyndighed Barnets bopæl Samvær Tvangsfuldbyrdelse Betænkning afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær Betænkning nr. 1475 2006 Kronologisk fortegnelse over betænkninger

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

EVALUERING AF FORÆLDRE- ANSVARSLOVEN

EVALUERING AF FORÆLDRE- ANSVARSLOVEN 2011 EVALUERING AF FORÆLDRE- ANSVARSLOVEN Udgivet af Familiestyrelsen Kristineberg 6 2100 København Ø Tlf. 72 68 80 00 familiestyrelsen@famstyr.dk November 2011 Evaluering af forældreansvars INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld 12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Forældremyndighed Kapitel

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Stine Røn Christensen

Stine Røn Christensen DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Socialt arbejde, misbrug og Somaliske mænd - en sociologisk analyse af socialt arbejde målrettet misbrugere og hjemløse med somalisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN

BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN BILAG EVALUERING AF FORÆLDRE ANSVARSLOVEN 2011 2 3 4 Stk. 2. 5 6 3. EVALUERINGENS DATA OG METODE Denne evaluering er kvalitativ, idet den er baseret på interview med henholdsvis medarbejdere i statsforvaltningerne

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Når man skal dele ansvaret for et barn

Når man skal dele ansvaret for et barn konference Når man skal dele ansvaret for et barn CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 31.03.11 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference 2011 er året, hvor Forældreansvarsloven revideres. Det er

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere