DIÆTISTEN NÆRINGSSTOFFER OG KOSTRÅD TIL RASKE. Vitamin D-mangel hos voksne Læs mere på side 5. Transfedtsyrer i fødevarer Læs mere på side 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN NÆRINGSSTOFFER OG KOSTRÅD TIL RASKE. Vitamin D-mangel hos voksne Læs mere på side 5. Transfedtsyrer i fødevarer Læs mere på side 11"

Transkript

1 Nr. 99. Juni årgang DIÆTISTEN NÆRINGSSTOFFER OG KOSTRÅD TIL RASKE Vitamin D-mangel hos voksne Læs mere på side 5 Transfedtsyrer i fødevarer Læs mere på side 11 Kan anprisning af fødevarer gøre os mætte? Læs mere på side 15

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Redaktør Ulla Mortensen ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr juli 2009 (udkommer august 2009) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin - gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE TEMA Vitamin D-mangel hos voksne 5 Trans-fedtsyrer i fødevarer 11 Kan anprisning af fødevarer gøre os mere mætte? 15 Veganer - grund til bekymring? - Et nærmere blik på de essentielle aminosyrer 19 Jo mere alkohol, des mere usund kost 23 Skal børn og voksne drikke mælk? 25 5:e upplagan av Nordiska Näringsrekommendationer 27 Bidrager kokosolie til vores sundhed? 28 Kostråd, kød og kræft 32 Nye anbefalinger fra WHO 36 UDEFRA Arbejde for Slankedoktoren kan give problemer med a-kassen 38 OS IMELLEM 39 FRA BESTYRELSEN 40 FRA ADVOKATEN Hvad er lokal løn? 41 Dobbelt medlemskab 42 MØDE- OG KONGRESKALENDER 43 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Viggo Rothes Vej 23, 2920 Charlottenlund. Tlf / Næstformand Mette Pedersen. Jagtvej 65, 2.tv., 2200 København N. Tlf Øvrige medlemmer Anne Marie Beck. Frødings Allé 13, 1., 2860 Søborg. Tlf / arbejde Dorthe Wiuf Nielsen. Sjællandsgade 45, 3. tv., 2200 København N. Tlf / arbejde / Kirsten Petersen. Hochstrasse 3, DE Flensburg, Tyskland. Tlf / arbejde Line Rosgaard Kristensen. Østervang 28, st. th., 8840 Rødkærsbro. Tlf Margit Oien Nielsen. Hybholtvej 16, 9352 Dybvad. Tlf / arbejde Suppleant May-Britt Riggelsen. Sønderport 38 A, 1., 6200 Aabenraa. Tlf / arbejde / Lonneke Hjermitslev Dallvej 36, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J. Tlf / arbejde REGIONSFORMÆND/NÆSTFORMÆND REGION HOVEDSTADEN. Formand Dorthe Lindschouw. Mørups Allé 21, 2650 Hvidovre. Tlf Regionsnæstformand Camilla B. Nielsen. REGION SYDDANMARK. Formand Helene Andresen. Farverhus 71, 6200 Åbenrå. Tlf / arbejde REGION NORDJYLLAND. Formand Lonneke Hjermitslev. Dallvej 36, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J. Regionsnæstformand Janne Møller. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Når forebyggelse handler om mere end blot bouillonterninger Ginny Rhodes Formand I de seneste måneder har vi diskuteret forebyggelse over en bred kam. Desværre blev Forebyggelseskommissionens rapport lynhurtigt af medier og visse politikere til et spørgsmål om, hvorvidt cigaretpakkerne bør koste 50 kroner, og hvor meget staten skal blande sig i, når det gælder den enkelte borgers liv. Det er ærgerligt, at diskussionen på næsten et par splitsekunder koges ned til noget, der ligner en bouillonterning med kun få muligheder for at udvide perspektivet. På den anden side har TV2s Operation X (mandag d. 25.5) afdækket mere eller mindre odiøse højskoleophold, hvor navngivne centre efter sigende (ulovligt) tjener kassen på at motionere og slanke overvægtige. Programmet viser i al sin gru, at der er mange, som forsøger at slå plat på slankejunglen, men det understreger også med al tydelighed, at der er brug for, at politikerne ikke kun strammer op men også stiller med reelle tilbud til overvægtige og deres familier. Et af tilbuddene og selvfølgelig et af dem, vi mener, er rigtig godt (!) bør være, at diætister skrives ind i Sundhedsloven på lige fod med andre af Sundhedsstyrelsens autoriserede behandlere som for eksempel kiropraktorer og fysioterapeuter. Som det er i dag, glimrer vi som de eneste med vores fravær. Det skal der laves om på og det kan ikke går hurtigt nok. Samtidig skal danskerne have mulighed for at få en henvisning til diætisterne via deres praktiserende læge noget rigtig mange tror, de kan få på nuværende tidspunkt, men nej. (Og hvorfor ikke?) Derfor har vi også igangsat en kampagne under overskriften Den så du ikke Darwin. Du kan se folderen på foreningens hjemmeside, hvori vi kort beskriver, hvordan udviklingen tager fart, og evolutionen går sin unaturlige gang. Budskabet er selvfølgelig, at danskerne, blandt andet via hjælp fra diætister, skal have mulighed for at få et bedre liv og et tilbud, der er så godt, at det ikke er til at afslå. Hverken for den enkelte eller for den ansvarlige politiker. Alt det har vi i maj fortalt politikere på Christiansborg via et foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, og vi fortsætter arbejdet med at presse på for at få konkrete resultater. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at det er op ad bakke og helt uforståeligt, når man ser tallene for, hvordan udviklingen går. Siden 1987 er forekomsten af overvægt steget med 75 procent, mens omkring en halv million mennesker omvendt er underernærede. Det er horrible tal, der kalder på handling, men vi ser jo desværre i vores dagligdag, at realiteten mere er festtaler end handling, til skade også for de øvrige patientgrupper, der står uden behandlingstilbud, klemt mellem regioner og kommuner. Alene de vægtrelaterede sygdomme koster hvert år samfundet mellem 4,1 6,6 milliarder kroner og alligevel er vi vidne til en løbende diskussion mellem regioner, kommuner og Christiansborg om, hvem der skal betale regningen. Det kræver så ikke særlig megen hovedregning at se, at en forøgelse af forebyggelsesindsatsen kunne frigive midler til andre dele af velfærdssamfundet, om end på sigt. Men den politiske ansvarlighed lader vente på sig igen måske fordi resultaterne først kommer på sigt? I stedet dryppes der lidt midler til projekter hist og pist, og ellers må man håbe, man har en sundhedsforsikring eller så højt et BMI, at man kan blive fedmeopereret! Er det, hvad vi som samfund vil tilbyde vores borgere? Vi mener det er på tide nu at finde de mill kr. årligt til en ordning, hvor henvisning og tilskud gives til diætbehandling. Det er et lille tal sammenholdt med de nuværende omkostninger bare til vægtrelaterede sygdomme, og så har vi slet ikke berørt emnet livskvalitet. Der er ikke noget så frustrerende og ødelæggende for ens livskvalitet, end når man ikke har indflydelse på og mulighed for at prøve at løse egne problemer, men må stå magtesløs tilbage. Alene af den grund kan vi ikke tillade os at lade de overvægtige i stikken, som faktisk gerne vil prøve at ændre livet til det bedre. Er det ikke, hvad forebyggelse egentlig dybest set handler om? Diætisten nr Leder 3

4 Hvornår overvejer du, at det kunne være komælksallergi? Symptomer kan være: Diaré, opkast, eksem, kolik, Når du har mistanke om komælksallergi, lergi, stol på Neocate som en hurtig og sikker hjælp til at stille diagnosen. Produceret med 100 % ikke allergifremkaldende remkalde aminosyrer. Neocate hjælper med at eliminere konfuse resultater, der kan komplicere diagnosen, på kun 3-14 dage. Se forskellen inden for 3-14 dage For hurtig symptomlindring i og tidlig diagnose, start med Neocate. Nutricia A/S Rørmosevej 2A, 3450 Allerød Telefon

5 Af Leif Mosekilde, professor, overlæge, dr. med., medicinsk-endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus Vitamin D-mangel hos voksne D-vitaminmangel er udbredt i Danmark, og kan medføre osteomalaci, osteoporose og nedsat muskelfunktion. Manglen kan desuden øge risikoen for en række alvorlige sygdomme fx cancer, diabetes, sclerose og leddegigt. Der er behov for at forbedre danskernes D-vitaminstatus gennem berigelse og kosttilskud. De fleste tilfælde af påvist D-vitaminmangel kan behandles med håndkøbspræparater. D-vitamin blev oprindeligt karakteriseret som et vitamin, idet et tilskud til kosten forebyggede og helbredte engelsk syge (rakitis) (1). I dag opfattes det typisk som et hormon, der dannes i huden som cholecalciferol (Vitamin D3), og hvis aktive metabolit (calcitriol (1,25(OH)2D)) syntetiseres i nyrerne, afhængigt af behovet for calcium og fosfat og koncentrationerne af overordnede hormoner, specielt biskjoldbruskkirtelhormon (parathyreoideahormon (PTH) (1,2). I tilfælde af utilstrækkelig soleksponering og/eller fysiologisk nedsat dermal biosyntese, er D-vitamin imidlertid fortsat et essentielt næringsstof. Kilder til D-vitamin D-vitamin dannes ud fra 7-dehydrocholesterol (prævitamin D3), når huden udsættes for ultraviolet B lys (UVB, nm) fra solen eller andre kilder (fx solarier) (1,3) (fig. 1). Denne produktion dækker i gennemsnit ca. 90 pct. af D-vitaminbehovet, idet de supplerende 10 pct. kommer fra kosten og evt. fra et tilskud. Helkropssolbestråling, der fører til en ganske let rødme af huden, medfører, at der dannes ca IE (500 µg) D-vitamin i huden (4). Raske mennesker kan imidlertid ikke blive D-vitaminforgiftede, selv ved gentagne og langvarige solbade. Dette skyldes, at D-vitaminet ved øget soleksponering omdannes i huden til inaktive metabolitter, fx lumisterol og tachysterol (4) (Fig. 1). Den tiltagende hudpigmentering beskytter desuden mod en for kraftig D-vitamin - dannelse. Syntesen af D-vitamin i huden afhænger af en lang række faktorer, der kan inddeles i klimatiske og individuelle faktorer (faktaboks I) (1,4). Når solen står lavt på himlen (vinter, aften, morgen), absorberes hovedparten af UVB-strålerne i atmosfæren (specielt i ozonlaget), så de ikke når jordens overflade. Der dannes derfor ikke D-vitamin i huden i Danmark fra oktober til marts. Skydække, tåge og luftforurening nedsætter også D-vitamin dannelsen. De individuelle faktorer omfatter øget hudpigmentering, høj alder (nedsat kutan 7-dehydrocholesterol), manglende soleksposition og dækkende klæder. Faktaboks I - Årsager til D-vitaminmangel Nedsat kutan produktion Klimatiske årsager Lav solhøjde - Høje breddegrader (lav zenithøjde) - Vinterhalvår (lav zenithøjde) - Aften og morgen Skyer, tåge og dis Luftforurening (røg, støv, smog, haze) Individuelle årsager Høj alder (> 65 år), nedsat kutan 7-dehydrokolesterol Pigmenteret hud (indvandrere) Brug af solcreme Manglende soleksposition - Tradition, hudsygdomme, sarcoidose - Fotosensibiliserende medicin - Dækkende klæder (indvandrere) Nedsat intestinal absorption Lavt kost-vitamin D Habituelt (indvandrere) Vegetarer, veganere Malabsorption Coeliaki, Whipple s sygdom, Crohn s sygdom Tyndtarmsresektion Pankreatitis, leversygdom, cholestase Kolesterol-absorptionshæmmere Øget katabolisme Metabolisk Adipositas (deponering og degradering i fedtvæv) Leverinduktion (antiepileptica, rifampicin mm) Primær hyperparathyreoidisme Renalt tab Nefrotisk syndrom Diætisten nr Tema 5

6 Vitamin D metabolismen Kolesterol 7-dehydrokolesterol Prævitamin D 3 Temperatur Vitamin D 3 UV-B sol UV-A Lumisterol Takysterol pigmentering Fedtvæv, muskulatur Lokal produktion af 1,25(OH) 2 D i andre væv Absorption fra tarm 25-hydroxylase PTH Ca++ PO4--- 1,25(OH) 2 D 25-OHD 3 1,25-(OH) 2 D 3 -? 1 -hydroxylase Fig. 1. Oversigt over D-vitaminmetabolismen Den danske kost er D-vitaminfattig. Det gennemsnitlige daglige indtag ligger på 2-3 µg/dag hovedsageligt fra kød (32 pct.), fisk (33 pct), mælk (15 pct.), æggeblomme (11 pct.) og andre kilder (9 pct.) (5). I Danmark er der mulighed for frivillig berigelse af margarine efter ansøgning. Kost-D-vitamin har kun betydning for den samlede D-vitaminstatus om vinteren (fig. 2). Ca. 30 pct. af voksne mænd og 50 pct. af voksne kvinder tager om vinteren et multivitamintilskud, der typisk indeholder 5 µg D-vitamin. De Nordiske Næringsstof Rekommandationer anbefaler, at børn < 2 år får 10 µg/dag, voksne mellem 2 og 60 år 7,5 µg/dag, ældre over 60 år, gravide og ammende 10 µg/dag og særligt udsatte ældre med nedsat soleksposition 20 µg /dag (6). Anbefalingerne kan variere lidt fra land til land (7). Det er meget få, der får de anbefalede mængder gennem kosten. D-vitaminets metabolisme Det dannede eller absorberede D-vitamin deponeres i fedtvæv og muskulatur, hvor det degraderes, eller det transporteres til leveren, hvor det omdannes til 25-hydroxyvitamin D (25OHD) (1,2) (Fig.1). Herfra transporteres det til nyrerne, hvor 25OHD omdannes til 1,25(OH)2D, der afgives til blodet, hvor det udgør den mest aktive D-vitaminmetabolit. Dannelsen i nyrerne stimuleres af calcium- og fosfatmangel og af biskjoldbruskkirtelhormon (PTH), medens selve produktet 1,25(OH)2D hæmmer sin egen syntese. 1,25(OH)2D øger desuden nedbrydningen af såvel 25OHD som 1,25(OH)2D gennem 24-hydroxylering (1). Herved nedsættes risikoen for D- vitaminforgiftning. De seneste års forskning har vist, at en række væv selv er i stand til at aktivere 25OHD til 1,25(OH)2D til eget brug. Dette har betydning for en række metaboliske effekter af D- vitamin (1). Fig. 2. Variation i plasma 25OHD med kostindtag af D-vitamin stratificeret for årstid. Danish Osteoporosis Prevention study (DOPS) (11) Vitamin D status: afhængighed af kostindtag og tilskud stratificeret for årstid S-25OHD (nmol/l) winter summer < >12 Vitamin D intake (microgr/day) Perimenopausale Danske kvinder, DOPS D-vitaminets effekt Vitamin D virker på mange forskellige celler i kroppen gennem en receptor, der er lokaliseret i cellekernen (Vitamin D receptor, VDR). Desuden er der påvist VDR lokaliseret til cellemembraner. Gennem disse mekanismer kan 1,25(OH)2D udløse mange forskelligartede reaktioner i de vitamin-d-følsomme væv og celler. De klassiske effekter af D-vitamin modvirker engelsk syge hos børn og osteomalaci hos voksne (8,9) (faktaboks II). Ved osteomalaci er knoglerne bløde pga. nedsat mineralisering af knoglevævet. Dette kan give anledning til knoglesmerter og -ømhed, deformiteter med bøjning af de vægtbelastede lange rørknogler i underekstremiteterne, bækkendeformiteter og klokkeformet brystkasse. Sygdommen skyldes, at D-vitaminmangel hæmmer optagelsen af kalk og fosfat fra tarmen og øger udskillelsen i urinen. Dette medfører en kompensatorisk øget dannelse af PTH (sekundær hyperparathyreoidisme), der øger knoglenedbrydningen. Samtidig hæmmer D-vitaminmanglen funktionen af de knogleopbyggende celler (osteoblasterne), således at forkalkningen af det dannede knoglevæv nedsættes. Ved lettere D-vitaminmangel præges tilstanden af det forhøjede PTH 6 Tema Diætisten nr

7 Faktaboks II Sygdomme og symptomer, der skyldes D-vitaminmangel, eller som er associeret til D-vitaminmangel Årsagssammenhæng: 1) Rakitis, osteomalaci Frakturer (osteoporose) Øget faldrisiko Proksimal myopati Nedsat balance Hypertension Nedsat overlevelse Association: 2) Muskuloskeletale sygdomme Muskelømhed, artralgier og knoglesmerter Autoimmune sygdomme Rheumatoid artritis (leddegigt) Inflammatorisk tarmsygdom (Crohn s sygdom) Type 1 diabetes (insulinkrævende) Multipel sclerose Cancer Brystkræft Tyktarmskræft Prostatakræft Infektionssygdomme Tuberkulose Øvre luftvejsinfektioner Psykiatriske sygdomme Depression Skizofreni Metaboliske sygdomme Type 2 diabetes (insulinresistens) Sekundær hyperparathyreoidisme (sekundær hyperparathyreoidisme) og den øgede knogleomsætning, der kan medføre osteoporose med risiko for knoglebrud (frakturer). D-vitaminmangel påvirker desuden skeletmuskulaturen, så balance og koordination nedsættes (proksimal myopati) (10). Dette medfører en øget risiko for at falde og pådrage sig knoglebrud. D-vitamin har tilsyneladende mange andre effekter på forskellige væv og celler (pleiotrop virkning) (1-4) (faktaboks II). Det påvirker immunapparatet, således at risikoen for autoimmune sygdomme nedsættes. Ved disse sygdomme dannes der typisk antistoffer mod egne væv, der efterhånden kan ødelægge vævenes funktion. God D-vitaminstatus synes således at nedsætte risikoen for bl.a. leddegigt, sklerose og diabetes type 1. D-vitamin hæmmer desuden delingen af en række celler og fremmer deres modning. Herved nedsættes risikoen for at udvikle en række kræftformer, herunder specielt brystkræft, tyktarmskræft og blærehalskræft. En nylig WHO rapport har dog problematiseret, om effekten af D-vitaminstatus på cancer risiko er lineær, idet den hævder, at såvel høje som lave doser kan være uheldige (11). En række undersøgelser viser også, at D-vitamin sænker blodtrykket, nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom og øger følsomheden for insulin ved type 2 diabetes. Måling af D-vitaminstatus og fortolkning af plasma 25OHD D-vitaminstatus vurderes ved at bestemme plasmakoncentrationen af 25-hydroxyvitamin D (P-25OHD), der er den D-vitaminmetabolit, der har den længste halveringstid i plasma (2-3 uger). Hos normale individer varierer koncentrationen med årstiderne, så den er lavest i januar-februar og højest i juli-august (2). Om sommeren er den uafhængig af kostens indhold af D-vitamin, men om vinteren stiger den med tiltagende indhold af vitamin D i kosten (11) (fig. 2). I Europa anses man sædvanligvis for at være D-vitaminsufficient hvis P-25OHD > 50 nmol/l, idet værdier herover forebygger stigningen i plasma PTH og hermed nedsætter risikoen for knogletab og osteoporose. Værdier mellem 50 og 25 nmol/l betegnes vitamin D-insufficiens, og værdier < 25 nmol/l betegnes vitamin D- deficiens (2,12). Tabel 1 viser forekomsten af D-vitamin insufficiens og deficiens hos normale voksne danskere. I USA og efterhånden også mange steder i Europa er holdningen, at P-25OHD skal være over nmol/l, for at man er vitamin D-sufficient (1,7). Man har her især taget hensyn til at optimere effekten af D-vitamin på optagelsen af kalk fra tarmen og på kontrollen af den sekundære hyperparathyreoidisme, men også til de mange studier, der omhandler D-vitaminstatus og risiko for komplikationer udenfor skelettet. Såkaldte metaanalyser tyder imidlertid også på, at P- 25OHD skal være > 80 nmol/l for at forebygge knoglebrud. 1) Kausaliteten verificeret ved randomiseret klinisk undersøgelse 2) Associationen dokumenteret ved epidemiologiske undersøgelser (kohorte, case-control eller økologiske undersøgelse) Hvornår er der grund til at bestemme D-vitaminstatus? Bestemmelse af 25OHD er velegnet til at vurdere D-vitaminstatus i den samlede befolkning, til at identificere særlige risikogrupper for D-vitaminmangel (tabel 1) og til at vurdere den generelle effekt af en forebyggende indsats (fx berigelse eller tilskud). Diætisten nr Tema 7

8 Tabel 1. Forekomst af D-vitamin sufficiens, insufficiens og mangel i Danmark.*) Gruppe N Alder Plasma 25OHD, nmol/l (spændvidde) Median (spændvidde) <12 <25 <50 <75 Mænd (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) Yngre (29-51) 40 (15-91) Esbjerg Ældre (66-88) 36 (9-80) Randers Kvinder Voksne (30-61) 43 (19-83) Esbjerg Voksne (17-87) 72 (9-204) Århus Voksne (50-82) 53 (8-177) Århus Perimenopausale (44-59) 58 (12-226) Århus, Odense, København Ældre (66-88) 36 (7-88) Randers *) Danmark: > 50 nmol/l = sufficiens; <50 nmol/l = insufficiens; < 25 nmol/l = mangel; < 12 nmol/l alvorlig mangel. USA : > nmol/l = sufficiens; <75-80 nmol/l = insufficiens; < 50 nmol/l = mangel. Hos det enkelte individ er det kun nødvendigt at måle 25-OHD, ges (15). Hos ældre over 64 år stiger plasma 25OHD med ca. 1,4 hvis patienten har en særlig risikoprofil (indvandrere, malabsorption) eller hvis man har mistanke om, at patienten har en sygdom, vitamin virker lige godt ved daglige, ugentlige eller månedlige dose- nmol/l hos mænd og 2,4 nmol/l hos kvinder per µg D-vitamin. D- der er forårsaget af D-vitaminmangel eller kan være associeret til ringer, så længe den kumulerede dosis er den samme (16). Et indtag på µg D3 dagligt sikrer, at 97,5 pct. af befolkningen D-vitaminmangel (faktaboks II), således at der er mulighed for en behandlingsmæssig effekt. Såfremt der konstateres D-vitaminmangel, indledes behandling som skitseret nedenfor med henblik på 25OHD > 50 nmol/l i slutningen af vinteren, medens der under de (unge som gamle) på vore breddegrader vedligeholder plasma hurtig normalisering af D-vitamin status, således at behandlingseffekten kan vurderes klinisk. > 80 nmol/l. Det nødvendige indtag er ca. 20 pct. højere for mænd samme betingelser kræves ca 40 µg D3 dagligt for at sikre 25OHD end for kvinder. Hos den enkelte vil det være rimeligt at vurdere Forebyggelse og behandling af D-vitaminmangel behandlingen en enkelt gang ved at bestemme plasma 25OHD i februar-marts måned, hvor det normalt er lavest. Doseringen om Effekt af livsstilsændringer sommeren vil afhænge af soleksponeringen og pigmentering. D-vitaminindholdet i forskellige fødevarer fremgår af faktaboks III Indvandrere fra Palæstina, Tyrkiet, Pakistan, Indien, Sri Lanka og (1). Vinterplasma 25OHD stiger med 25nmol/l, hvis man spiser fed Somalia behandles med ovennævnte doseringer hele året. fisk 2-3 gange ugentligt (130g/uge), med 6,2 nmol/l ved indtagelse Patienter med osteoporose behandles med et calcium- og D-vita- af 300 g berigede fedtfattige mælkeprodukter, med 11 nmol/l ved! regelmæssig brug af multivitamintilskud og med 14,5 nmol/l efter en solferie sydpå (13). Farmakologisk behandling D-vitamin absorberes normalt let fra tarmen, medmindre der er mintilskud foruden specifik antiosteoporose medicin. Patienter med sekundær hyperparathyreoidisme skal mange gange også have et calciumtilskud foruden D-vitamin, da lavt calciumindtag kan medvirke til stigningen i plasma PTH. malabsorption. Injektionspræparater af D-vitamin virker langsommere og mindre effektivt end perorale præparater og bør kun bruges ved malabsorption (14). Der findes en række håndkøbspræparater på det danske marked (faktaboks III). Vitamin D2 er 50 pct. WHO har udgivet en rapport, hvor de har kigget på evidensen mindre effektivt end D3 pga. kortere plasmahalveringstid (1,14). bag vitamin D. Rapporten bakker op om de relativt lave indtag, Oralt D3 er mest effektivt til at normalisere plasma PTH hos vitamin D insufficiente personer med sekundær hyperparathyreoidis- Læs mere på der bl.a. anbefales i NNR. me (14). Hos yngre voksne mellem 20 og 40 år stiger steady state plasma 25OHD med ca 2 nmol/l for hvert µg D-vitamin, der indta- 8 Tema Diætisten nr

9 Faktaboks III. D-vitaminindhold i kost og tilskud sammenlignet med soleksposition Kost Laks (frisk, vild) Laks (frisk opdrættet) Laks (dåse) Sardiner (dåse) Makrel (dåse) Tun (dåse) Marineret sild Torskerogn Torskelevertran Letmælk Skummet mælk Champignon (Shiitake, frisk) Champignon (Shiitake, tørret) Æggeblomme UVB Soleksposition*) Tilskud Multivitamin Vitamin D3 Vitamin D3 + calcium ,5-6,3 7,5-15 7,5 6,3 5, ,1 0,1 2,5 40 0,5 75 2,5; 5; 10; 20; 25 10, 20, 25, 35 2,5; 2,9; 5; 10; 11,6; 19; 30 µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg/tsk µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg/100 g µg µg/tablet µg/tablet µg/tablet D3 D3 D3 D3 D3 D3 D3 D3 D3 eller D2 D3 D3 D3 D2 D3 D3 eller D2 D3 D3 *) 5-10 minutters direkte soleksposition af arme og ben Metoder til at bedre D-vitaminstatus i Danmark Soleksposition n Der er behov for en moderat soleksposition livet igennem afhængig af hudtype. n Solforbrænding bør helt undgås specielt < 40 års alderen. n Solbadning bør indledes trinvist tidligt på året, først og fremmest formiddag og eftermiddag. n Solbadning kan indledes med minutters soleksposition før anvendelse af adækvate mængder solcreme. Kostomlægning n Det er utroligt svært at opnå sufficient D-vitaminniveau gennem kostomlægning. n I regioner med meget højt indtag af fisk når det gennemsnitlige D-vitaminindtag op på højst 7-11 µg/dag. Berigelse n Der er frivillig berigelse af margarine i Danmark (efter ansøgning). Kvantitativt betyder det meget lidt. n Simulationsforsøg tyder på, at berigelse af mælk, margarine og brød kan sikre, at meget få bliver vitamin D-deficiente (25OHD < 25 nmol/l). Tilskud n Et oralt dagligt tilskud på 25 µg D3 sikrer plasma 25OHD > 50 nmol/l i slutningen af vinteren hos 97,5 % af befolkningen. n Et oralt dagligt tilskud på 40 µg D3 sikrer plasma 25OHD > 80 nmol/l i slutningen af vinteren hos 97,5 % af befolkningen. Referencer 1. Holick MF. Vitamin D deficiency. N. Engl J Med 2007;357: Mosekilde L.: Vitamin D and the elderly. Clinical Endocrinology 2005;62: Holick MF, Chen TC: Vitamin D deficiency. A world wide problem with health consequences. Am J Clin Nutr 2008;87 (suppl)1080s-6s. 4. Holick MF. Vitamin D: a D-lightful health perspective. Nutr Rev 2008 ;66(10 Suppl 2):S Vitamin D. Bør forsyningen i den danske befolkning bedres. Publikation nr.246. København: Veterinær og Fødevaredirektoratet, 1998: Nordic Nutrition Recommendations integrating nutrition and physical activity. Nord 2004:013. Nordic Council of Ministers, Copenhagen. 7. Mosekilde L: Vitamin D requirement and setting recommendation levels: longterm perspectives. Nutr Rev 66(suppl 2)S170-S Pettifor JM: Nutritional and drug induced rickets and osteomalacia. I: Favus MJ (ed.): Primer on the Metabolic Bone Diseases and Disorders of Mineral Metabolism. American Society for Bone and Mineral Research, fifth edition 2003, pp Mosekilde L, Rejnmark L, Larsen ER, Moosgaard B, Heickendorff L. Vitamin D mangel. Definition og prævalens I Danmark. Ugeskr Læger 2005:167: Diætisten nr Ceglia L.Vitamin D and skeletal muscle tissue and function. Mol Aspects Med 2008;29: Brot C, Vestergaard P, Kolthoff N et al. Vitamin D status and its adequacy in healthy Danish perimenopausal women: relationships to dietary intake, sun exposure and serum parathyroid hormone. Br J Nutr 2001;86(suppl 1):S Burgaz A, Åkesson A, Öster A, Michaëlson K, Wolk A. Associations of diet, supplement use, and ultraviolet B radiation exposure with vitamin D status in Swedish women during winter. Am J Clin Nutr 2007;86: Romagnoli E, Mascia ML, Cipriani C, Fassino V, Mazzei F, D'Erasmo E, Carnevale V, Scillitani A, Minisola S. Short and long-term variations in serum calciotropic hormones after a single very large dose of ergocalciferol (vitamin D2) or cholecalciferol (vitamin D3) in the elderly. J Clin Endocrinol Metab 2008;93: Cashman KD, Hill TR, Lucey AJ, Taylor N, Seamans KM, Muldowney S, FitzGerald AP, Flynn A, Barnes MS, Horigan G, Bonham MP, Duffy EM, Strain JJ, Wallace JMW, Kiely M. Estimation of the dietary requirement for vitamin D in healthy adults. Am J Clin Nutr 2008;88: Ish-Shalom S, Segal E, Salganik T, Raz B, Bromberg IL, Vieth R.J. Comparison of daily, weekly, and monthly vitamin D3 in ethanol dosing protocols for two months in elderly hip fracture patients. Clin Endocrinol Metab 2008;93: Tema 9

10 NÅR MAVEN ER GOD Når maven er god, er alting godt. Selv den mest hek tiske hverdag bliver nemmere at klare, når maven bare fungerer. Med HUSK er det hverken svært eller tidskrævende. HUSK er frøskaller fra en indisk plante med et meget højt indhold af fibre (85%). HUSK modvirker forstoppelse, træg mave, diarré og irritabel tyktarm på en 100% naturlig måde samtidig får du glæde af fibrenes kolesterolsænkende effekt. HUSK er den direkte vej til en glad mave. HUSK er et 100% naturligt fiberprodukt, som alene består af skallerne fra planten Ispaghula. HUSK er et afførende naturlægemiddel ved forstoppelse og træg mave. Naturlægemiddel til lindring af midlertidig ublodig diarré i kortere tid. Naturlægemiddel ved behov for øget fiberindtag, f.eks. som supplement ved irritabel tyktarm, når lægen har udelukket anden årsag til symptomerne. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere forhøjet indhold af kolesterol i blodet i forbindelse med diæt, hvor anden medicinsk behandling ikke er påkrævet. HUSK bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. HUSK skal altid indtages med rigeligt væske. For ringe væskeindtagelse kan medføre forstoppelse. Fiberindholdet kan, især i de første dage, give mavesmerter og øget tarmluft. Allergiske reaktioner kan forekomme i sjældne tilfælde. Læs altid indlægssedlen grundigt igennem inden brug. Vejl. Priser: 200 g: 51,95 kr., 450 g: 104,95 kr., 1000 g: 202,95 kr.

11 Anette Bysted, seniorforsker, ph.d., Afdeling for Fødevarekemi, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Aase Ærendahl Mikkelsen, analysekemiker, Laboratoriet Århus, Fødevareregion Nord, Jens Therkel Jensen, souschef, Kontor for Ernæring, Fødevarestyrelsen, Torben Leth, seniorforsker, Afdeling for Fødevarekemi, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Trans-fedtsyrer i fødevarer Danmark gik for ca. 5 år siden forrest i kampen mod de skadelige, industrielt producerede trans-fedtsyrer (IP-TFA) ved at forbyde fedtstoffer og anvendelsen af fedtstoffer i fødevarer med mere end 2 g IP-TFA pr. 100 g fedt. Hvordan er det gået siden? Var det muligt for fødevarevirksomhederne at producere fødevarer uden IP-TFA? Hvilke fedtstoffer blev brugt som alternative kilder? Blev produkterne "sundere"? Læs her om DTU Fødevareinstituttets og Fødevarestyrelsens undersøgelser af indholdet af IP-TFA i fødevarer på det danske marked. Trans-fedtsyrer (TFA) er fedtsyrer med mindst en trans-dobbeltbinding, dvs. at hydrogenatomerne i dobbeltbindingen sidder på hver sin side af kulstofatomerne. Da placeringen af dobbeltbindingen kan variere, dækker TFA over adskillige forskellige fedtsyrer, kaldet isomerer. De mest almindelige TFA er med 18 kulstofatomer og en dobbeltbinding (C18:1). Den kemiske struktur af TFA ligner mere strukturen af de ligekædede mættede fedtsyrer (SFA) end de tilsvarende cis-fedtsyrer, hvor hver cis-dobbeltbinding introducerer et knæk i strukturen. De fysisk-kemiske egenskaber (fx smeltepunkt) af TFA ligger derfor også tættere på egenskaberne for SFA end for cis-fedtsyrerne. TFA findes naturligt i mejeriprodukter og fedt fra drøvtyggere (R- TFA). Desuden dannes TFA industrielt ved delvis hydrogenering/ hærd ning af umættede fedtsyrer fra vegetabilske olier samt fiskeolier (IP-TFA). Formålet med den delvise hærdning er at producere fedtstoffer med forbedret stabilitet og øget smeltepunkt. Indholdet af R-TFA ligger normalt under 6 g pr. 100 g fedt i mejeriprodukter og ruminant kød, hvorimod niveauet af IP-TFA kan være op til 60 g pr. 100 g fedt i industrielt producerede fødevarer (1-3). Det er de samme isomerer, der findes i henholdsvis mælkefedt og delvist hærdede olier, men fordelingen er forskellig. R-TFA er domineret af én C18:1 isomer (trans-vaccensyre), hvorimod IP- TFA er karakteriseret ved en klokkeformet fordeling af de forskellige C18:1 isomerer (bl.a. trans-elaidinsyre og trans-vaccensyre "på toppen"). Lovgivning Sammenhængen mellem indtag af IP-TFA og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme er veldokumenteret, mens effekten af R-TFA fortsat debatteres (4-10). Desuden er der også indikationer af skadelige indflydelse på diabetes og visse kræfttyper. For at fjerne disse skadelige komponenter blev den danske TFAbekendtgørelse (11) indført med virkning fra 1. januar Herefter er indholdet af IP-TFA begrænset til maks. 2 g pr. 100 g fedt, der som sådan sælges til forbrugerne, eller som indgår i fødevarer på det danske marked. R-TFA er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Danmark var det første land til at regulere på TFA-området, og siden er Schweiz fulgt efter med en tilsvarende bekendtgørelse. USA og Canada har valgt at indføre obligatorisk mærkning af TFA, og England og Sverige har valgt frivillighedens vej til at reducere indholdet af IP-TFA i fødevarer. Canada arbejder, ud over mærkningen, også for en frivillig reduktion. Dette arbejde er understøttet af en klart formuleret trussel om lovgivning på området, hvis indholdet af IP-TFA i fødevarer ikke bringes markant ned. Flere storbyer og stater i USA har indført et forbud eller er i færd med at indføre et forbud. Lovgivning er en enkel og effektiv måde at beskytte forbrugeren mod indtagelse af farlige komponenter, modsat mærkning, hvor det kræves, at forbrugerne Diætisten nr Tema 11

12 Tabel 1. Antal fødevarer med mere end 2 g IP-TFA pr. 100 g fedt fordelt på forskellige varetyper (14). Totalt antal analyserede fødevarer er givet i parentes. Varetype/År Chokolade og konfektureprodukter 2 (43) 1 (11) 0 (1) Slik 8 (19) 0 (15) 0 (2) Kager 14 (63) 1 (21) 1 (5) Småkager 22 (49) 8 (40) 1 (15) Kiks 3 (26) 0 (7) 0 (1) Frugtpålæg 2 (2) 0 (2) 0 (0) Mikrobølgeovnspopcorn 2 (17) 0 (6) 1 (1) Pommes frites og frosne kartoffelprodukter 8 (23) 3 (23) 1 (12) Fast food (tortilla, taco, tærte, forårsrulle) 1 (7) 4 (7) 0 (5) Is og cateringprodukter 3 (4) 0 (10) 0 (0) Margariner, bagerimargariner og fritureolier 0 (0) 0 (6) 0 (3) både læser og forstår oplysningerne, samt efterfølgende baserer deres indkøb og indtag på disse informationer. Derudover har mærkning den ulempe, at det ikke er muligt/nødvendigt at sætte etiketter på mange af de potentielt TFA-rige fødevarer, såsom kager og småkager fra bagere og fast food fra diverse restauranter, da de ikke er færdigpakkede! EU-Kommissionen anså fra starten den danske maksimumsgrænse for IP-TFA som en teknisk handelshindring, og overvejede en retssag mod Danmark for manglende overholdelse af traktaten. Sagen blev dog henlagt i marts 2007, og i oktober 2008 opfordrede Europa Parlamentet EU-kommissionen til at indføre tilsvarende regler i hele EU. Indholdet af TFA i fødevarer på det danske marked Vi har fulgt indholdet af TFA i fødevarer på det danske marked i de sidste 30 år. I spisemargariner forsvandt IP-TFA allerede i 1999, hvorimod margarineindustrien først begyndte at producere IP-TFA-frie bagerimargariner i 2004 med acceptabel konsistens til brug i bl.a. wienerbrød (12). Der er udført tre undersøgelser af indholdet af fedtsyrer i fødevarer på det danske marked, før og efter bekendtgørelsen trådte i kraft. I blev der over hele landet indsamlet 253 fødevarer, i fødevarer og i fødevarer. Foruden at give et overblik over antal overskridelser i forhold til bekendtgørelsen, giver resultaterne også vigtige informationer om, hvilke fedtsyrer der findes i de alternative fedtkilder. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt bør disse kilder have høje indhold af monoumættede og polyumættede fedtsyrer (MUFA og PUFA) og lave indhold af SFA. SFA er desværre det mest oplagte valg af alternativ til IP- TFA, da en sådan substitution pga. de føromtalte ligheder i fysiskkemiske egenskaber ikke vil ændre betydeligt på fødevarernes smag og konsistens, fx småkagernes sprødhed. Der opnås dog også en sundhedsmæssig gevinst, hvis indholdet af SFA i den ændrede fødevare er af samme størrelsesorden som indholdet af IP-TFA i originalproduktet, da IP-TFA er mere atherogene end SFA (13). Resultaterne fra de tre undersøgelser er publiceret i European Journal of Lipid Science and Technology (14). Overskridelser Den procentvise andel af antal fødevarer på det danske marked med mere end 2 g IP-TFA pr. 100 g fedt, svarende til overskridelse af bekendtgørelsen, faldt fra 26 pct. i (65 fødevarer) til 11 pct. i (17 fødevarer) og til 9 pct. i (4 fødevarer). I tabel 1 ses fordelingen mellem de forskellige varetyper. Fig. 1. Substitution af IP-TFA med andre fedtsyregrupper MUFA (13) PUFA (6) SFA (41) 12 Tema Diætisten nr

13 Chokolade og konfektureprodukter var stort set fri for IP-TFA i alle tre undersøgelser. Som en konsekvens af bekendtgørelsen blev IP-TFA fjernet fra andre slikprodukter, kiks, frugtpålæg, fedtstoffer, is og cateringprodukter. De fleste mikrobølgeovnspopcorn indeholdt lave niveauer af IP-TFA, med undtagelse af et enkelt produkt med ulovligt indhold af IP-TFA i Indholdet af IP-TFA i fast food, pommes frites og frosne kartoffelprodukter samt i kager og småkager faldt også efter bekendtgørelsen trådte i kraft, men for en del af disse fødevarer knapt så hurtigt, som det var tilfældet med de andre varetyper. Alle overskridelser er behandlet af Fødevarestyrelsen, og produkterne er fjernet fra det danske marked. Substitution af IP-TFA For at få informationer om fedtsyresammensætningen i de fedtstoffer, der er brugt i fødevarerne i stedet for de IP-TFA-rige fedtstoffer, blev der lavet en sammenligning af 60 par-prøver (defineret som specifikke produkter, der er analyseret i to af de tre undersøgelser, og hvor indholdet af IP-TFA var højere i den første bestemmelse end i den anden). Generelt viste sammenligningen som forventet, at IP-TFA primært blev erstattet af SFA (Fig. 1). Ved opdeling af fødevarerne efter varetype sås dog forskellige valg af alternative fedtkilder i de forskellige grupper. I chokolade, slik, cateringprodukter, frugtpålæg, fast food (tortilla og tærte), kiks, kager og småkager blev IP-TFA hovedsageligt substitueret med SFA. I nogle produkter var SFA-kilden kokosfedt med højt indhold af de kortkædede fedtsyrer, og i andre produkter var niveauet af palmitinsyre hævet ved tilsætning af palmeolie i stedet for de delvist hærdede olier. Til pommes frites og frosne kartoffelprodukter var der primært anvendt sundere MUFA-holdige fedtstoffer. Det er af meget stor betydning, da indholdet af IP-TFA i fritureprodukter fra de store burgerkæder bidrager væsentligt til det totale indtag af IP-TFA. For mikrobølgeovns - popcorn havde halvdelen af produkterne højere indhold af SFA og den anden halvdel højere indhold af MUFA/PUFA efter reformuleringen. Konklusion De tre undersøgelser viste, at indholdet af IP-TFA i fødevarer på det danske marked er reduceret til et niveau, så det er uden betydning for indtaget af TFA i Danmark. Det skyldes hovedsageligt indførelsen af TFA-bekendtgørelsen, hvorefter fødevarer med delvist hærdede olier enten er blevet fjernet eller er blevet produceret med nye fedtstoffer uden IP-TFA. Generelt set blev IP-TFA i chokolade, slik, cateringprodukter, frugtpålæg, fast food (tortilla og tærte), kiks, kager og småkager substitueret med SFA (fx kokosfedt og palmeolie), hvorimod de delvist hærdede olier i pommes frites og frosne kartoffelprodukter primært blev skiftet ud med sundere MUFA-holdige alternativer. Referencer 1. Jakobsen MU, Bysted A, Andersen NL, Heitmann BL, Hartkopp HB, Leth T et al. Intake of ruminant trans fatty acids and risk of coronary heart disease - An overview. Atheroscler Suppl 2006; 7: Leth T, Ovesen L, Hansen K. Fatty acid composition of meat from ruminants, with special emphasis on trans fatty acids. J Am Oil Chem Soc 1998; 75: Stender S, Dyerberg J, Bysted A, Leth T, Astrup A. A trans world journey. Atheroscler Suppl 2006; 7: Willett WC, Stampfer MJ, Manson JE, Colditz GA, Speizer FE, Rosner BA et al. Intake of trans fatty acids and risk of coronary heart disease among women. Lancet 1993; 341: Weggemans RM, Rudrum M, Trautwein EA. Intake of ruminant versus industrial trans fatty acids and risk of coronary heart disease - what is the evidence? Eur J Lipid Sci Technol 2004; 106: Pfeuffer M, Schrezenmeir J. Impact of trans fatty acids of ruminant origin compared with those from partially hydrogenated vegetable oils on CHD risk. Int Dairy J 2006; 16: Mozaffarian D, Katan MB, Ascherio A, Stampfer MJ, Willett WC. Trans Fatty Acids and Cardiovascular Disease. N Engl J Med 2006; 354: Gebauer S, Psota T, Kris-Etherton P. The Diversity of Health Effects of Individual trans Fatty Acid Isomers. Lipids 2007; 42: Chardigny JM, Destaillats F, Malpuech-Brugère C, Moulin J, Bauman DE, Lock AL et al. Do trans fatty acids from industrially produced sources and from natural sources have the same effect on cardiovascular disease risk factors in healthy subjects? Results from the trans fatty acids collaboration (TRANSFACT) study. Am J Clin Nutr 2008; 87: Jakobsen MU, Overvad K, Dyerberg J, Heitmann BL. Intake of ruminant trans fatty acids and risk of coronary heart disease. Int J Epidemiol 2008; 37: Bekendtgørelse nr. 160 om indhold af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer m.v. (http://www.uk.foedevarestyrelsen.dk/food+safety/transfatty_acid/forside.htm, april 2009). 12. Leth T, Bysted A, Hansen K, Ovesen L. Trans FA content in Danish margarines and shortenings. J Am Oil Chem Soc 2003; 80: Mensink RP, Zock PL, Kester AD, Katan MB. Effects of dietary fatty acids and carbohydrates on the ratio of serum total to HDL cholesterol and on serum lipids and apolipoproteins: a meta-analysis of 60 controlled trials. Am J Clin Nutr 2003; 77: Bysted A, Mikkelsen AÆ, Leth T. Substitution of trans fatty acids in foods on the Danish market. Eur J Lipid Sci Technol 2009; Online 13 May 2009 (http://dx.doi.org/ /ejlt ). Diætisten nr Tema 13

14 - din samarbejdspartner i primærsektoren Simonsen & Weels kliniske diætister følger op på din patient efter udskrivelsen Region Sjælland Region Hovedstaden Ditte Møller Nielsen Carina Lütken Klinisk diætist Klinisk diætist Mobil tlf.: Mobil tlf.: Region Syddanmark Region Nord- og Midtjylland Heidi Kristiansen Pia Overgaard Bjørn Produktchef, klinisk diætist Klinisk diætist Mobil tlf.: Mobil tlf.: E- mail: Tlf.:

15 Anette Due, PhD, Post Doc, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet., Marika Lyly, PhD, Post Doc, VTT Technical Research Centre of Finland, Ingibjörg Gunnarsdottir, PhD, Lektor, Unit for Nutrition Research, University of Iceland & Landspitali-University Hospital, Leila Karhunen, PhD, Lektor, University of Kuopio, Department of Clinical Nutrition, Food and Health Research Center. (The Weighty claims group). Kan anprisning af fødevarer gøre os mere mætte? I EU vil det fra 2010 være muligt at anprise fødevarer, som menes at give en større mættende effekt og på sigt reducere eller bremse den stigende forekomst af overvægt i Europa. Hvilke fødevarer der kan anprises, er endnu ikke afklaret. Spørgsmålet er også, om sådanne anprisninger vil have en indvirkning på vores valg af fødevarer, hvor meget mad vi spiser og i sidste ende vores vægt. Det kan kun fremtiden vise. Ernærings- og sundhedsanprisning af fødevarer Den nye EU-forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger trådte i kraft i januar 2007 og har været implementeret siden juli 2007 (1). Forordningen har til formål at harmonisere reglerne om frivillig brug af ernærings- og sundhedsanprisninger i EU. Den supplerer de generelle principper i direktiv 2000/13/EF om mærkning af fødevarer og skal sikre, at anprisningerne er relevante og samtidig ikke vildleder forbrugeren (jf. Boks 1). Der er tre typer anprisninger, (én under Artikel 13 og to under Artikel 14), som er tilladte at anføre på fødevarer (Fig. 1). De skal alle være dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens, som vurderes af EFSA (European Food and Safety Authority). Ifølge den nye EU-forordning er det kun fødevarer, som lever op til EFSAs anbefalinger om en sund og balanceret kost, herunder begrænsninger på salt, sukker og mættet fedt, der kan anprises. Det vil således ikke være tilladt at anprise fx slik. Mæthedsanprisninger og vægtregulering Flere faktorer i kosten har indvirkning på oplevelsen af mæthed. De kan derfor have betydning for, hvor meget mad vi spiser og således påvirke vægtreguleringen. EU ser derfor en interesse i, at forbrugeren ved, hvilke fødevarer der mætter mere og evt. har en positiv virkning på problemet med den stigende overvægt i Europa. Nordic Innovation Centre (NICe) har i den forbindelse nedsat 6 arbejdsgrupper, hvoraf Weighty claims (Substantiation of weight regulation and satiety related health claims on foods) udgør den ene (jf. Boks 2). Weighty-arbejdsgruppen består af fire forskere fra Norden samt flere industrielle virksomheder, som har interesse i anprisning af fødevarer. Forskerne har udarbejdet et review Satiety, Weight management and food, som er en gennemgang af udvalgte kostfaktorer med potentiel effekt på mæthed. Dette review ventes at være tilgængeligt for alle interesserede i løbet af foråret 2009 på: Kommissionen vil senest 31. januar 2010 offentliggøre en liste med godkendte anprisninger under Artikel 13, mens godkendte anprisninger under Artikel 14 vil blive foretaget løbende af EFSA. Hvordan måles mæthed? Der bruges hovedsageligt to metoder til at måle mæthed: En, hvor der spørges til, hvor mæt en testperson føler sig ved brug af VAS Boks1 - Definition på ernærings- og sundhedsanprisning Ved en ernæringsanprisning forstås enhver anprisning som angiver eller indikerer, at en fødevare har særlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af et indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer. Ernæringsanprisninger er således relateret til et konkret indhold eller fravær af energi eller næringsstoffer eller andre stoffer i fødevarer. Eksempler på ernæringsanprisninger kan være "sukkerfri", "fiberrig", "fedtfattig", "fedtreduceret", m.v. Ved sundhedsanprisning forstås enhver anprisning, som fastsætter eller giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem en fødevare eller en bestanddel (fx næringsstof) af en fødevare og sundhed. Med andre ord, sundhedsanprisninger er anprisninger af den effekt, som en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundheden, herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme. Eksempel på en sundhedsanprisninger kan være calcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne. NB! Ernærings- og sundhedsanprisninger er frivillige oplysninger, men hvis man ønsker at benytte sådanne anprisninger i mærkning, reklame, mv. ved markedsføring af fødevarer, skal de være i overensstemmelse med forordningen. Diætisten nr Tema 15

16 Boks 2 NICe (Nordic Innovation Centre): Weighty claims: EFSA (European Food and Safety Authority): _home.htm (Visual Analogue Scale), eller en, hvor man serverer et ad libitum måltid og måler, hvor meget testpersonen spiser. I den første metode, hvor man spørger til følelsen af mæthed, bruges ofte en 100 mm lang skala med et udsagn knyttet til hver ende, svarende til de mest ekstreme svar på et givent spørgsmål (Fig. 2). Oftest spørges der til generelle følelser såsom sult, mæthed og følelsen af at være fyldt op samt til den specifikke appetit overfor hhv. fedt, kulhydrat, protein og saltholdige fødevarer. Testpersonen instrueres i at markere det punkt på linjen, der bedst beskriver den aktuelle følelse, og proceduren gentages fx hver halve time over en 3-6 timers periode. Hermed fås et mål for, hvor mættende en given fødevare eller et måltid er i forhold til en anden fødevare eller måltid. Hvilke fødevarer mætter mest? Mange undersøgelser tyder på, at en fiberrig kost har en mere mættende effekt, både under selve måltidet og mellem måltiderne. Kostfibers vandbindende egenskab bidrager til fødevarens større volumen og derved en lavere energi-tæthed, hvilket kan medføre et lavere energiindtag. Der er dog forskel på typen af kostfiber mht. mættende effekt. Således menes opløselige, højviskøse kostfiber fx β-glucan fra havre samt ikke-opløselig kostfiber fra fx hvede og rug at have en mættende effekt og indvirkning på vægten (2). Den videnskabelige dokumentation for opløselige, ikke-viskøs kostfiber fra fx polydextrose er derimod begrænset (2). En kost rig på protein har også vist at have en mere mættende effekt og menes at have en gunstig indvirkning på vægten (3). Dette skyldes, at protein er det af de fire makronæringsstoffer, der har vist sig at mætte mest pr. energienhed (4-6). Forskellige proteinkilder kan medføre forskellig indvirkning på mæthed (7,8) og energiindtag (9), således at fx fisk har en mere mættende effekt end både rødt kød og kylling og kilder som ost, æg og bælgfrugter (7-9). Dette skyldes tilsyneladende forskelle i proteinkildernes aminosyresammensætning, mavesæktømningshastighed og sekretion af mave-tarm-hormoner (8,10,11). Andre faktorer som indgår i en del af et måltid eller en dagskost, har også indvirkning på oplevelsen af mæthed: Hvor energitæt maden er, hvor store portioner der indtages ad gangen, og om produktet er i fast eller flydende form (12). Derudover har pris og tilgængelighed af fødevarer også en betydning for, hvor meget vi spiser (12). Samtidig er det vigtigt at understrege, at der ikke nød- Artikel 13 Omhandler: Andre sundhedsanprisninger end dem anført i Artikel 14 Artikel 14 Omhandler: Anprisninger af reduceret risiko for sygdom og børns udvikling og sundhed Figur 1. EU s fødevareanprisninger 1. Sundhedsanprisninger, der beskriver eller henviser til a) et næringsstofs eller et andet stofs betydning for vækst, udvikling og kroppens funktioner, eller b) psykologiske eller adfærdsmæssige funktioner, eller c) en slankende virkning eller vægtkontrol eller nedsat sultfølelse eller øget mæthedsfornemmelse eller til en reduktion af kostens energiindhold. Anprisningerne skal være videnskabeligt dokumenteret og forståelig af gennemsnitsforbrugeren 2. Senest 31. januar 2008 forelægger medlemsstaterne Kommissionen lister over anprisninger 3. Senest 31. januar 2010 vedtager Kommissionen en EF-liste over tilladte anprisninger (efter høring af EFSA) Særligt gælder for anprisninger af en reduceret risiko for sygdom at mærkningen, præsentationen eller reklamerne også skal indeholde en angivelse af, at den sygdom, som anprisningen vedrører, kan skyldes mange risikofaktorer, og at en ændring af en af disse faktorer ikke nødvendigvis har en gavnlig virkning. Artikel 14 anprisninger skal gennemgå en særlig godkendelsesprocedure, hvor EFSA løbende vil vurdere og godkende de pågældende ansøgninger. Når artikel 13-listen er etableret, må virksomheden alene anvende anprisninger, der er optaget på listen. 16 Tema Diætisten nr

17 Hvor mæt er du? Jeg har et stort hul i maven Jeg kan ikke få en bid mere ned Figur 2. Eksempel på VAS-score for mæthed vendigvis er en sammenhæng mellem en øget mæthed og et lavere energiindtag. Dertil kommer, at kun få studier kan påvise en positiv længerevarende effekt på vægtregulering af en given kostsammensætning. Dette skyldes formentlig en lavere compliance til den kost, som er blevet anbefalet, men også at der kan ske en fysiologisk tilpasning over tid (13). Denne forordning med etablering af den nye positivliste for Artikel 13 har også stor interesse for virksomhederne, idet de har mulighed for at promovere og sælge deres produkter med en sundhedsanprisning. Samtidig påhviler det de enkelte virksomheder at indhente tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for berettigelsen af en anprisning på et specifikt produkt. Dette kan i praksis betyde, at det udelukkende vil være de store virksomheder, der kan finansiere/fremskaffe den fornødne dokumentation. Hvordan kan anprisningen lyde? Kostfiber og en øget andel af protein i kosten er for nuværende de mest overbevisende kostfaktorer, der har mættende effekt. Spørgsmålet er, hvor stor en andel disse kostfaktorer bør udgøre i produktet, før de kan siges at have effekt på mæthed og i sidste ende vægten. Udfordringen for EFSA og EU Kommissionen bliver at fastsætte rammerne for anprisning af specifikke fødevarer. Der er mange ubesvarede spørgsmål, og en 2-trins anprisning er blevet foreslået. Et eksempel herpå kunne lyde: 1. Rig på fiber og 2. Fiber kan øge mætheden. De enkelte medlemslande har indsendt en liste med ønsker om anprisninger på bestemte produkter på vegne af virksomhedernes satningsområder. På nuværende tidspunkt vurderer Kommissionen sammen med EFSA den videnskabelige evidens bag disse anprisninger, og den endelige positivliste med godkendte anprisninger ventes offentliggjort 31. januar Acknowledgements Forfatterne vil gerne takke NICe og de industrielle samarbejdspartere for at finansiere projektet Weighty claims. Referencer 1. Regulation (EC) No 1924/2006 of the European Parliament and of the Council of 20 December 2006 on nutrition and health claims made on foods. Official Journal of the European Union L 12/3, 18 January Ref Type: Internet Communication 2. Slavin J, Green H. Dietary fibre and satiety. Nutrition Bulletin 2007;32: Westerterp-Plantenga MS, Lejeune MP. Protein intake and body-weight regulation. Appetite 2005;45: Johnstone AM, Stubbs RJ, Harbron CG. Effect of overfeeding macronutrients on day-to-day food intake in man. Eur J Clin Nutr 1996;50: Prentice AM, Poppitt SD. Importance of energy density and macronutrients in the regulation of energy intake. Int J Obes Relat Metab Disord 1996;20 Suppl 2:S18-S Stubbs RJ, van Wyk MC, Johnstone AM, Harbron CG. Breakfasts high in protein, fat or carbohydrate: effect on within-day appetite and energy balance. Eur J Clin Nutr 1996;50: Holt SH, Miller JC, Petocz P, Farmakalidis E. A satiety index of common foods. Eur J Clin Nutr 1995;49: Uhe AM, Collier GR, O'Dea K. A comparison of the effects of beef, chicken and fish protein on satiety and amino acid profiles in lean male subjects. J Nutr 1992;122: Borzoei S, Neovius M, Barkeling B, Teixeira-Pinto A, Rossner S. A comparison of effects of fish and beef protein on satiety in normal weight men. Eur J Clin Nutr 2006;60: Boirie Y, Dangin M, Gachon P, Vasson MP, Maubois JL, Beaufrere B. Slow and fast dietary proteins differently modulate postprandial protein accretion. Proc Natl Acad Sci U S A ;94: Blom WA, Lluch A, Stafleu A et al. Effect of a high-protein breakfast on the postprandial ghrelin response. Am J Clin Nutr 2006;83: Jebb SA. Dietary strategies for the prevention of obesity. Proc Nutr Soc 2005;64: Sacks FM, Bray GA, Carey VJ et al. Comparison of weight-loss diets with different compositions of fat, protein, and carbohydrates. N Engl J Med 2009;360: Diætisten nr Tema 17

18 Klinisk isk ernæring rin... når viden er vigtig i Ulla Hardt Klinisk diætist t Tlf Region Syd Tina Eklund Sygeplejerske Tlf Region Nord og Midt Malin Lundh Klinisk diætist Tlf Region Sjælland og Hovedstaden MEDIQ Danmarks anmarksernæringsteam amerbemandet med kliniske diætister og sygeplejersker. Kontakt os på tlf MEDIQ Danmarks anmarkssortimentdæsortiment dækker produkter fra Fresenius Kabi, Nestlé, Nutricia, Toft Care og Meda. + =

19 Af Ditte Marie Kjær Jensen, cand. scient. biokemi, Center for Ernæring og Terapi, (CET) Veganer - grund til bekymring? - Et nærmere blik på de essentielle aminosyrer Ditte Marie Kjær Jensen Et stigende antal danskere vælger at leve som vegetarer (1,2). Derudover er der en gruppe, som har valgt at skære de animalske fødevarer helt ud af kosten og således ernære sig udelukkende gennem en plantebaseret kost. Disse veganere bliver ofte mødt med bekymring i forhold til, om de får protein og specielt essentielle aminosyrer nok. Er der grund til bekymring, eller er en plantebaseret kost fuldt ud tilstrækkelig? Essentielle aminosyrer i kosten Oksekød, æg og sojabønner bliver betragtet som komplette fødevarer - det vil sige, at de anses for at have en aminosyresammensætning, der er fyldestgørende i forhold til vores ernæringsmæssige behov. Langt de fleste veganske fødevarer indeholder alle aminosyrer heriblandt de essentielle, som af World Health Organization (WHO) er defineret som følgende ni: Isoleucine, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, threonin, tryptofan, valin og histidin. Cystein og tyrosin er katabolske produkter af henholdsvis methionin og phenylalanin og kan have indvirkning på behovet af disse. Derfor er cystein og tyrosin ligeledes medtaget under essentielle aminosyrer (3). Tabel 1 viser indholdet af essentielle aminosyrer i en række veganske fødevarer sammenlignet med indholdet i æg. Bortset fra methionin har bælgfrugter generelt et højere indhold af aminosyrer end æg (tabel 1 og 4,5). Det samme gør sig gældende for nødder, mandler, frø og kerner, med undtagelse af lysin som ligeledes er lavere end i æg (tabel 1 og 4,5). Globalt er lysin den aminosyre, der har fået mest opmærksomhed og givet anledning til flest studier. Dette skyldes, at lysin er den begrænsende aminosyre i kornprodukter, og en stor del af verdens befolkning ernærer sig med en kost domineret af kornprodukter (6). Det daglige behov for essentielle aminosyrer I samarbejde med the Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) og the United Nations University (UNU) udgav WHO i 2007 rapporten: Protein and amino acid requirements in human nutrition. I rapporten indgår en estimering af det daglige behov for essentielle aminosyrer. Estimeringen bygger på videnskabelige forsøg, der er gennemført siden 1985, hvor den sidste tilsvarende rapport udkom. Forsøgene tager udgangspunkt i forskellige målemetoder. Rapporten evaluerer disse metoder og giver på baggrund heraf den bedst tilgængelige vurdering af det daglige behov for essentielle aminosyrer. De studier, der ligger til grund for bestemmelsen af phenylalaninbehovet, har enten målt det totale behov for phenylalanin og tyrosin eller undersøgt tyrosins evne til at reducere behovet for phenylalanin. Derfor indgår phenylalanin og tyrosin som en samlet rubrik i WHOs anbefalinger. Om cystein kan reducere behovet for methionin, hersker der tvivl om. Derfor angiver WHO separate anbefalinger for methionin og cystein (3). Tabel 1. Indholdet af essentielle aminosyrer i udvalgte fødevarer. Værdierne er angivet i mg/100g rå fødevare. Værdier i kursiv angiver forskellen mellem aminosyre indholdet i æg og den givne fødevare (4,5). AMINOSYRE Æg Linser Kikærter Mandler Ris, Brune Broccoli Kartofler Isoleucine / / / / / /-649 Leucin / / / / / /-1000 Lysin / / / / / /-840 Methionin / / / / / /-404 Cystin /0 290/40 270/20 110/ / /-234 Phenylalanin+ Tyrosin / / / / / /-1106 Threonin / / /50 300/ / /-515 Tryptofan /80 160/ /40 130/ /120 29/-141 Valin / /0 1100/ / / /-800 Histidin / / / / / /-276 Diætisten nr Tema 19

20 Tabel 2. Eksempel på vegansk dagskost og indholdet af de essentielle aminosyrer, sammenholdt med WHO anbefalinger. Den samlede dagskost har et energiindhold på 9,4 MJ. Af hensyn til overskueligheden er præcise mængder ikke angivet, men kan rekvireres ved forespørgsel. Hvor andet ikke er angivet, er værdierne i mg (3-5). phenylalanin isoleucine leucin lysin methionin cystin og tyrosin threonin tryptofan valin histidin Morgenmad: Havregrød m. sojamælk æbletern og mandler Mellemmåltid: Groft rugknækbrød m jordnøddesmør og gulerod Frokost: 1/2 avocado, hummus blandet salat og grovbolle Aftensmad: Grøntsagslasagne m. fuldkornpl. og sojamælk Mellemmåltid: banan og cashewnødder Total: Total u bælgfrugter + nødder: WHO anbefalinger mg/kg per dag WHO anbefalinger mg/65 kg per dag Overskud Overskud u bælgfrugter + nødder: Vegansk dagskost og essentielle aminosyrer I vesten har vi adgang til en stor variation af fødevarer, og er således ikke nødsaget til at ernære os med en kost domineret af fx kornprodukter. Hvordan ser det så ud med de essentielle aminosyrer? Hvis vi som eksempel kigger på en kvinde mellem 31 og 60 år, der har et stillesiddende arbejde og er begrænset aktiv i fritiden, skal hun ifølge Nordic Nutrition Recommendations have et dagligt energiindtag på omkring ni MJ (7). En vegansk dagskost kunne for hende se ud som angivet i tabel 2. Med denne kost får hun altså, ud fra WHO s anbefalinger, fuldt ud dækket sit daglige behov for essentielle aminosyrer. Bælgfrugter, nødder og kerner er meget rige på essentielle aminosyrer (tabel 1 og 4,5). Fjerner hun disse koncentrerede kilder fra kosten, det vil sige: Mandlerne fra morgenmaden, humusen fra frokosten og cashewnødderne fra aften mellemmåltidet, vil hun ifølge WHO komme i lysinunderskud (tabel 2). Derudover vil hendes daglige energiindtag uden disse fødevarer i kosten ligge langt under det anbefalede. Proteinkomplementering Hvordan er det med aminosyresammensætningen i måltidet og proteinkomplementering? Begrebet protein- eller aminosyrekomplementering dækker over, at man i det enkelte måltid skal tage højde for de forskellige fødevarers begrænsede indhold af essentielle aminosyrer og derfor sørge for at sammensætte måltidet, således at ingredienserne supplerer hinanden. Ideen er sådan set god nok, men er det rationelt? Traditionelt har man anbefalet, at bælgfrugter suppleres med fx ris eller kornprodukter (8, 9). Den eneste aminosyre, bælgfrugter forholdsmæssigt har et lavt indhold af, er som nævnt methionin. Imidlertid er indholdet af methionin højere per 100 gram bælgfrugter end i både ris og kornprodukter, og det giver derfor ingen mening at supplere med disse fødevarer. Den eneste veganske fødevaregruppe, der indeholder mere methionin per 100 gram end bælgfrugter, er frø og kerner (tabel 1 samt 4,5). Konventionelt skal ris på samme måde suppleres med fx grøntsager og svampe (8, 9). Den begrænsende aminosyre i ris er lysin, alligevel indeholder ris to til tre gange mere lysin per 100 gram end grøntsager og svampe, afhængigt af typen. Det giver derfor heller ikke her nogen mening at supplere (tabel 1 samt 4,5). I forhold til kartofler kan det være fornuftigt at supplere, men disse indeholder stort set heller ikke aminosyrer i forhold til de andre basisfødevarer. Er proteinkomplementering i samme måltid nødvendigt? Kroppen er sådan indrettet, at den igennem hele dagen opbygger 20 Tema Diætisten nr

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

K L I N I S K D I Æ T I S T A L I C E A P E L H A R T V I G K O S T - K L I N I K K E N I M M A N U E L F R K. S K R U M P

K L I N I S K D I Æ T I S T A L I C E A P E L H A R T V I G K O S T - K L I N I K K E N I M M A N U E L F R K. S K R U M P Seniorlivet energi og overskud, slank og sund. 1 K L I N I S K D I Æ T I S T A L I C E A P E L H A R T V I G K O S T - K L I N I K K E N I M M A N U E L F R K. S K R U M P Kost-Klinikken Immanuel står

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere