TDC-sagen: Et nyt vidne skal afhøres om hemmeligt møde

Transkript

1 TDC-sagen: Et nyt vidne skal afhøres om hemmeligt møde Jyllands-Posten 22. oktober 2005, erhverv og Økonomi, side 2 Vicedirektør i Told & Skat er ekstraordinært indkaldt som vidne i TDC-sagen, efter at der er opstået tvivl om, hvorvidt daværende skatte-minister Svend Erik Hovmand (V) fik tidlig viden om koncernens skatte-manøvrer. Af JESPER HØBERG Den sidste deltager i et hemmeligt møde med den øverste top fra den danske skatteadministration i februar 2003 skal forsøge at kaste nyt lys over, hvad daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V) vidste om skattemanøvrer i TDC-koncernen. Selv om den undersøgelseskommission, der netop nu kulegraver TDC-sagen, havde sluttet sine afhøringer, har den alligevel indkaldt vicedirektør Preben Kristiansen fra Told & Skat, fordi der er opstået tvivl om, hvad der skete på det pågældende møde. I mødet deltog foruden Preben Kristiansen daværende skatteminister Svend Erik Hovmand, told- og skattedirektør Ole Kjær samt afdelingschef i Skattteministeriet Per Bach Jørgensen. Modsat forklaring Sidstnævntes forklaring på kommissionens sidste afhøringsdag i sidste måned gik stik imod udlægningen fra den tidligere minister og told- og skattedirektøren, da han forklarede, at Hovmand havde fået et tip om, at TDC var i færd med at udnytte et skattehul. Hovmand og Kjær har forklaret, at der ikke var sat navn på virksomheden, og at man ikke kunne finde ud af, hvem det drejede sig om. Hovmands største bekymring var, at det var blevet udlagt, som om han skulle have holdt hånden over nogen. Og da det senere blev afkræftet, blev der ikke gjort mere for at undersøge, hvad det gik ud på. Et halvt år senere fik TDC med den tidligere konservative finansminister Henning Dyremose i spidsen Ligningsrådets godkendelse af, at koncernen kunne udnytte hullet til at kræve et milliardfradrag for udgifter, den aldrig har haft. Først da fik Hovmand lukket hullet. Det er dog endnu uklart, om det havde betydet noget i forhold til TDC-sagen, om Hovmand havde grebet ind allerede i februar. Manøvren var nemlig gennemført flere år tidligere, og det er blevet anført, at man ikke kan lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. På den anden kan Ligningsrådet som udgangspunkt kun behandle sager om dispositioner, der ikke allerede er gennemført, og afgørelsen i august 2003 var blot en af en række rådsafgørelser, hvor afgørelsen fra august handlede om principperne for opgørelsen af det omstridte fradrag - hvilket er stridens kerne. Preben Kristiansen, der ikke vil udtale sig om sagen til andre end TDC-kommissionen, skal afhøres i sagen 15. november. Kommissionen regner med at kunne offentliggøre sin endelige

2 rapport i første halvdel af jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Fakta: TDC-sagen I 2000 omdannede TDC det tyske datterselskab, Talkline, til et kommanditselskab og udnyttede et hul i loven til at skaffe sig et kunstigt milliardfradrag i Danmark. En undersøgelseskommission kulegraver, hvorfor Svend Erik Hovmand (V) først fik lukket hullet, efter at TDC fik grønt lys af Ligningsrådet i I 2001 forsøgte SR-regeringen at lukke hullet, men Skatteministeriet opgav at gennemføre indgrebet, da Hovmand og skattestoppet kom til i november. Skattetop i klemme i TDC-sag Jyllands-Posten 30. september 2005, erhverv og Økonomi, side 1 Af JESPER HØBERG Nye oplysninger i sagen om TDC's kunstige milliardfradrag kan blive højeksplosive, når undersøgelseskommissionen næste år offentliggør sine konklusioner. I sidste uge overraskede en topembedsmand fra Skatteministeriet ved at forklare stik imod en stribe vidneudsagn fra topfolk i den danske skatteadministration herunder tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand og Told & Skatte-direktør Ole Kjær. Nu bakker undersøgelseskommissionens formand, landsdommer Lars Lindencrone Petersen, op om embedsmandens forklaring og antyder dermed, at han er klar til at tilsidesætte Svend Erik Hovmands og Kjærs forklaringer. Eller sagt med andre ord: Eks-ministeren og skattedirektøren fortalte ikke sandheden, da de tidligere på året vidnede for kommissionen om, hvad de vidste på et centralt møde i februar Mødet blev stablet på benene i al hast af Svend Erik Hovmand, der havde fået et tip fra baglandet om, at nogen holdt hånden over en dansk virksomhed. I mødet, som Hovmand krævede afholdt i dybeste hemmelighed, deltog Ole Kjær, ministeren, afdelingschef i ministeriet Per Bach Jørgensen og vicedirektør i Told & Skat Preben Kristiansen. For sent at reagere Ole Kjær og Svend Erik Hovmand har forklaret, at TDC ikke blev nævnt på mødet, og at ingen var i stand til at finde ud af, hvad tippet handlede om. Først i sommeren blev Hovmand klar over, at den var gal, og da var det for sent at reagere.

3 I august godkendte Ligningsrådet milliardfradraget med henvisning til, at Svend Erik Hovmand havde undladt at lukke et hul i loven, selv om den tidligere SR-regering havde forsøgt at lukke det. I sidste uge forklarede Per Bach Jørgensen så TDC-kommissionen, at Hovmand selv havde fortalt på mødet, at det drejede sig om TDC, og at der var tale om et milliardfradrag. Efterfølgende tog Per Bach Jørgensen tilbage til ministeriet og bad specialkonsulent i ministeriet Poul Christensen om at undersøge sagen nærmere. I løbet af få dage forfattede han et notat om TDC Switzerland.»Hvis ikke TDC havde været nævnt, hvordan skulle han så have en snebolds chance i helvede for at finde ud, at det var TDC, det handlede om,«siger undersøgelseskommissionens formand, Lars Lindencrone Petersen. Sagen fulgt tæt Derfor regner han heller ikke med, at det bliver nødvendigt at indkalde flere vidner, men overvejer dog, om den sidste mødedeltager, Preben Kristiansen, skal give sit besyv med. Jens Peter Vernersen fra Socialdemokratiet har fulgt TDC-sagen hele vejen igennem, og han sad også i Ligningsrådet, da det i august 2003 godkendte manøvren. Han siger:»hvis man havde fået den viden allerede i februar, kunne man jo have taget skridt til at lukke hullet, og så var afgørelsen i Ligningsrådet naturligvis blevet en anden.«det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ole Kjær, der er på ferie. Svend Erik Hovmand (V) henholder sig til sin tidligere forklaring, og den fjerde mødedeltager, vicedirektør Preben Kristiansen, siger, at han ikke udtaler sig til andre end undersøgelseskommissionen. side 6 Hovmands hemmelige møde Jyllands-Posten 30. september 2005, erhverv og Økonomi, side 6 Af JESPER HØBERG Inden afdelingschef Per Bach Jørgensen fra Skatteministeriet trådte ind ad døren i TDCkommissionens afhøringslokale på St. Kongensgade i det indre København torsdag i sidste uge, var rummet præget af den sædvanlige lidt søvnige stemning. Det var den sidste afhøringsdag, efter at kommissionen for mere end et år siden indledte vidneafhøringerne. Nu manglede blot de to sidste, og så ville der kun være små genafhøringer for alle eventualiteters skyld tilbage. Da afdelingschefen forlod lokalet igen, var luften nærmest elektrisk. Ingen var i tvivl om, at Per Bach Jørgensen netop havde leveret et sprængfarligt vidneudsagn.»fik du sagt det, du ville?«spurgte hans bisidder, da de bagefter pustede ud på stolene uden for afhøringslokalet. Per Bach Jørgensen nikkede.

4 Forud havde han vidnet stik imod tidligere forklaringer fra en lang række prominente topfolk og skabt fornyet tvivl om, hvad der var foregået på et tophemmeligt møde på Told- og Skattedirektør Ole Kjærs kontor tilbage i februar Forhistorien var, at Svend Erik Hovmand havde fået et tip fra sit»bagland«. Nogen forsøgte tilsyneladende at holde hånden over en større dansk virksomhed, så den havde fået et kæmpe skattefradrag. En meget hemmelighedsfuld Hovmand havde ringet til Per Bach Jørgensen og bedt ham hente sig på Christiansborg. De skulle til møde med Told- og Skattedirektør Ole Kjær. Dybeste fortrolighed På mødet, hvor også vicedirektør i Told & Skat, Preben Kristiansen, deltog, indskærpede Svend Erik Hovmand, at det skulle holdes i dybeste fortrolighed. Hovmand fortalte om sit tip. Ifølge hans og Ole Kjærs forklaringer var der ikke sat navn på virksomheden. Ingen var i stand til at finde ud af, hvad det handlede om, og selv om de fire aftalte, at man måtte prøve at forhøre sig omkring, løb sporet hurtigt ud i sandet. Videnskabsminister Helge Sander (V) er trådt frem som Hovmands kilde og har bekræftet, at der ikke blev sat navn på virksomheden. Det samme har Helge Sanders kilde, jurist i Told & Skat i Århus, Christian Homilius, forklaret. Christian Homilius kendte selv TDC-sagen, og blev så forarget over skattemanøvren, at han forsøgte at advare regeringen via en privat kontakt til videnskabsministeren. Tøvede ikke Alt dette vidste Per Bach Jørgensen, da han indtog vidneskranken i sidste uge. Hans bisidder gjorde ham endog selv opmærksom på, at han talte direkte imod en stribe vidner. Alligevel tøvede afdelingschefen ikke:»jeg er sikker på, at Hovmand nævnte TDC. Jeg er også sikker på, at det blev sagt, at der var tale om et milliardbeløb, og jeg mener, at tallet seks milliarder blev nævnt,«svarede han og gentog det adskillige gange senere konfronteret med modstridende vidneudsagn. Selv hans egen chef, departementschef Peter Loft, vidnede han imod. Loft har således fortalt kommissionen, at han blev orienteret om det hemmelige møde»langt senere«. Per Bach Jørgensen sagde imidlertid, at det skete i dagene umiddelbart derefter. Socialdemokraternes Jens Peter Vernersen mener, det er afgørende for sagen, hvornår den øverste skatteadministration kendte til TDC-sagen. I februar var der således masser af tid til at gribe ind over for telekoncernen, der først fik Ligningsrådet accept i august. Og noget kunne tyde på, at TDC-kommissionen er parat til at drage netop den konklusion. I hvert fald mener formand Lars Lindencrone Petersen, at Per Bach Jørgensens forklaring harmonerer særdeles godt med, at specialkonsulent i ministeriet, Poul Christensen i de samme dage begyndte at kigge nærmere på TDC og faktisk lavede et notat om TDC Switzerland - som dog viste sig at være et vildspor.»hvis ikke TDC havde været nævnt, hvordan skulle han så have en snebolds chance i helvede for at finde ud, at det var TDC, det handlede om? Poul Christensen har forklaret: Per Bach Jørgensen har sagt til mig, at ministeren har sagt, at det var TDC, det drejede sig om,«siger Lindencrone og fortsætter:»på det grundlag tror jeg såmænd ikke, at vi gør mere ved det.«men er det nok til at kunne lægge det til grund?

5 »Ja, det kan jeg jo ikke sige til dig, hvad der er nok, og hvad der ikke er nok, men indtil videre holder vi os til planen om, at det hedder genafhøringer den 15. november.«politisk bombe Dog siger Lindencrone, at han vil overveje at indkalde den fjerde deltager i det hemmelige møde, Preben Kristiansen, som vidne. Hvis kommissionen ender med at feje Hovmands, Ole Kjærs, Peter Lofts og andres vidneudsagn af bordet, vil det blive en politisk bombe, forudser Jens Peter Vernersen:»Så må der ryddes totalt op. De, der måtte have givet forkerte oplysninger, vil få et kæmpe problem,«siger han. Det er tidligere kommet frem, at Hovmand nærmest måtte presses af sine egne embedsmænd til at indrømme det hemmelige møde i februar, da sagen eskalerede i pressen i november Det skete, da Hovmand skulle svare på en række spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg, der ville vide, hvornår ministeren selv havde fået kendskab til TDC-sagen. Hovmand mente ikke, at han var blevet orienteret om»noget som helst«, men da kontorchef Ivar Nordland havde konfronteret ham med, at han kendte til det hemmelige møde i februar, insisterede Hovmand på, at han ville lave sit eget tekstbidrag til svaret. Heri hed det, at han havde fået et tip, men at han var skredet til handling, så snart han havde fået tippet bekræftet. Svaret kom dog aldrig afsted, fordi der i mellemtiden blev nedsat en undersøgelseskommission. Undersøgelseskommissionen regner med at aflevere den færdige rapport i løbet af første halvår jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Fakta: Sagen kort Med den forhenværende konservative finansminister Henning Dyremose i spidsen har TDC udnyttet to huller i loven til at kræve milliardstore skattefradrag for udgifter, koncernen aldrig har haft. I 2000 omdannede selskabet et tysk datterselskab til kommanditselskab. Det omdannede selskab havde oparbejdet en enorm goodwill som følge af markedsudviklingen inden for it- og telesektoren. Oparbejdet goodwill er imidlertid ikke fradragsberettiget, fordi man ikke har haft udgifter til den. Omdannelsen forvandlede med ét slag den oparbejdede goodwill til såkaldt erhvervet goodwill, som man kan lave skattemæssige afskrivninger på ved dansk sambeskatning. Nu kulegraver en undersøgelseskommission myndighedernes og daværende skatteminister Svend Erik Hovmands (V) håndtering af sagen, fordi han i 2002 skrottede en lovændring, der ville have lukket hullet. Embedsmænd i Told & Skat har kendt til manøvren siden efteråret 2000.

6 Embedsmand modsiger minister Jyllands-Posten 23. september 2005, erhverv og Økonomi, side 2 Af JESPER HØBERG En topembedsmand i skatteministeriet skaber fornyet tvivl om, hvornår såvel regeringen som hele toppen i skatteadministrationen fik kendskab til TDC-sagen. Afdelingschef i skatteministeriet Per Bach Jørgensen vidnede i går direkte imod alle tidligere forklaringer fra en lang række prominente vidner, der har forklaret TDC-kommissionen, at man først hen på sommeren 2003 opdagede, at telekoncernen var i gang med at fremtrylle et kunstigt skattefradrag i milliardklassen - men da var det for sent at reagere. Centralt i vidneafhøringen af Per Bach Jørgensen i går var et hemmeligt møde på told- og skattedirektør Ole Kjærs kontor i februar Anledningen var, at daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V) havde fået et tip fra sit»bagland«om, at nogen havde holdt hånden over en større dansk virksomhed, så den havde opnået et stort skattefradrag. Det er kommet frem, at Hovmands kilde var videnskabsminister Helge Sander (V), som havde sine oplysninger fra en jurist i skatteforvaltningen, Christian Homelios. Alle tre har afvist, at Hovmand fik at vide, at det var TDC, der var på færde, allerede i februar - et halvt år inden ligningsrådet måtte erkende, at telekoncernen var smuttet igennem et hul i loven. Told- og skattedirektør Ole Kjær har bekræftet Hovmands forklaring og sagt, at TDC's navn ikke blev nævnt på mødet, ligesom størrelsen af skattefradraget heller ikke skulle være oplyst. Tøvede ikke et sekund Alt dette vidste Per Bach Jørgensen da han i går sad i vidnestolen. Alligevel tøvede han ikke et sekund:»jeg er sikker på, at Hovmand nævnte TDC. Jeg er også sikker på, at det blev sagt, at der var tale om et milliardbeløb, og jeg mener, at tallet seks milliarder blev nævnt,«forklarede Per Bach Jørgensen. Det var Bach Jørgensens egen advokat, der understregede, at han jo dermed talte direkte imod en stribe tidligere vidneudsagn. Og efterfølgende blev han konfronteret af andre skeptiske advokater med bl.a. højtlæsning fra de tidligere afhøringer.»er du helt sikker?«lød spørgsmålet gentagne gange.»ja«. Det var nærmest tilfældigt, at Per Bach Jørgensen var blevet hevet med til mødet. Departementschefen og flere andre af de øvrige chefer i skatteministeriet var der ikke. Derfor befandt Per Bach Jørgensen sig pludselig i bilen sammen med ministeren på vej til det hemmelige møde. I sådan en situation ville det være naturligt, at han orienterede departementschef Peter Loft om mødet, så snart Loft var tilbage. Det skete også, hævdede Per Bach Jørgensen - og gik dermed også stik imod, hvad hans egen chef har forklaret. Peter Loft har således fortalt, at han først hørte om mødet»langt senere«. Men Per Bach Jørgensen var urokkelig:»jeg er sikker«. Embedsmanden står alene Spørgsmålet er nu, hvad TDC-kommissionen vil stille op med de nye oplysninger. Per Bach

7 Jørgensen står helt alene med sine udsagn - i skarp kontrast hertil står mindst en håndfuld andre vidner, hvoraf flere muligvis vil kunne komme i kommissionens skudlinje, hvis det allerede i februar 2003 var kendt i toppen af administrationen, at TDC stod til at score et milliardfradrag på et hul i loven. Dagen i går markerede afslutningen på kommissionens vidneafhøringer, og den skal nu i gang med at skrive den endelige rapport. Dog er der allerede reserveret et antal dage til eventuelle genafhøringer. Dem tager kommissionen efter planen hul på den 15. november. Den endelige rapport ventes færdig i løbet af første halvår af jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Fakta: TDC-sagen Med den forhenværende konservative finansminister Henning Dyremose i spidsen har TDC udnyttet to huller i loven til at kræve milliardstore skattefradrag for udgifter, koncernen aldrig har haft. I 2000 omdannede selskabet et tysk datterselskab til kommanditselskab. Det omdannede selskab havde oparbejdet en enorm goodwill som følge af markedsudviklingen inden for it- og telesektoren. Oparbejdet goodwill er imidlertid ikke fradragsberettiget, fordi man ikke har haft udgifter til den. Omdannelsen forvandlede med ét slag den oparbejdede goodwill til såkaldt erhvervet goodwill, som man kan lave skattemæssige afskrivninger på ved dansk sambeskatning. Nu kulegraver en undersøgelseskommission myndighedernes og skatteminister Svend Erik Hovmands (V) håndtering af sagen, fordi han i 2002 skrottede en lovændring, der ville have lukket hullet. Told & Skat har kendt til manøvren siden efteråret Hukommelsessvigt i TDC-sag Jyllands-Posten 16. september 2005, erhverv og Økonomi, side 6 Af JESPER HØBERG Hukommelsen svigtede fælt hos to kontorchefer fra Told & Skat, da TDC-kommissionen i går forsøgte at bore i, hvad der var foregået på en række lovgruppemøder i 2000 og Kommissionen skal kulegrave, hvorfor Skatteministeriet undlod at gribe ind over for telekoncernen TDC's tyske skattemanøvre, selv om styrelsen har kendt til sagen siden Ved at omdanne det tyske datterselskab Talkline til et kommanditselskab i 2000, fremtryllede TDC et kunstigt dansk milliardfradrag. Skatteministeriet har forsvaret sig med, at ingen i styrelsen advarede ministeriet om sagen, men det mener styrelsen at have gjort både i et brev i januar 2001 og under en række

8 lovgruppemøder. Lovgruppemøder er en form for diskussionsforum mellem embedsmænd i ministeriet og i styrelsen, hvor man diskuterer aktuelle temaer. Ifølge et referat fra et lovgruppemøde fra 12. september 2001 blev TDC diskuteret. Referatet indeholder dog kun nogle få stikord, herunder»tele Danmark«,»K/S (kommanditselskab, red.)«og»beredskabspapir til Finansministeriet«. Det har hidtil ikke været muligt for TDC-kommissionen at trænge til bunds i, hvad der egentlig gik for sig på mødet, da forklaringerne har været modstridende. Beredskabspapir Og forklaringerne fra de to kontorchefer i går var ikke til megen hjælp, selv om de begge havde deltaget i det pågældende møde. Den ene Ebbe Willumsen kunne svagt erindre begrebet»beredskabspapir«.»meningen var at varsle finansministeren om et skattetab på grund af misbrug af eksisterende regler,«sagde Willumsen, der dog ikke kunne huske, om det relaterede sig til konkrete sager eller konkrete regler. Han følte sig dog»så sikker, som man nu kan være«på, at det var Skatteministeriets internationale ekspert, Ivar Nordland, der havde sagt, at der skulle laves et beredskabspapir, hvilket var helt usædvanligt. Derudover kunne hverken Willumsen eller den anden kontorchef, Jørgen Egelund, genkalde dem nogen form for relevante detaljer for sagen. Ivar Nordland er central i TDC-sagen, fordi det var ham, der fik styrelsens januarbrev i Brevet beskriver TDC-sagen, men Nordland afviste dengang, at der var et hul i loven, og han har endvidere påpeget, at brevet ikke indeholder nogen advarsel. Derfor er det vigtigt for kommissionen at finde ud af, om styrelsen på anden måde har forsøgt at advare Skatteministeriet om sagen - eksempelvis via lovgrupperne. Lovindgreb Senere i 2001 lavede Ivar Nordland et lovindgreb mod TDC-manøvren på baggrund af»rygter i rådgiverkredse«. Det blev fremsat af skatteminister Frode Sørensen (S), men da han efter valget blev afløst af Svend Erik Hovmand (V) skrottede Skatteministeriet indgrebet igen for ikke at komme i konflikt med regeringens skattestop. jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Fakta: Fakta om TDC-sagen Med den forhenværende konservative finansminister Henning Dyremose i spidsen har TDC udnyttet to huller i loven til at kræve milliardstore skattefradrag for udgifter, koncernen aldrig har haft. I 2000 omdannede selskabet et tysk datterselskab til kommanditselskab. Det omdannede selskab havde oparbejdet en enorm goodwill som følge af markedsudviklingen inden for it- og telesektoren. Oparbejdet goodwill er imidlertid ikke fradragsberettiget, fordi man ikke har haft udgifter til den. Omdannelsen forvandlede med ét slag den oparbejdede goodwill til såkaldt erhvervet goodwill, som man kan lave skattemæssige afskrivninger på ved dansk sambeskatning.

9 Nu kulegraver en undersøgelseskommission myndighedernes og skatteminister Svend Erik Hovmands (V) håndtering af sagen, fordi han i 2002 skrottede en lovændring, der ville have lukket hullet. Told & Skat har kendt til manøvren siden efteråret Sander advarede Hovmand Jyllands-Posten 14. september 2005, erhverv og Økonomi, side 2 Af JESPER HØBERG En jurist fra Told & Skat i Århus tog højst utraditionelle metoder i brug for at advare regeringen om, at telekoncernen TDC i 2003 var i gang med at udnytte et hul loven for at opnå et kunstigt skattefradrag i milliardklassen. I stedet for at gå ad de sædvanlige kommandoveje i embedsmandssystemet greb juristen chancen for at vække regeringen i sagen, da han helt tilfældigt blev ringet op i privat sammenhæng af videnskabsminster Helge Sander (V) i januar 2003.»Jeg konfronterede ham med, om det virkelig kunne være udtryk for regeringens politik, at virksomheder kan trylle milliardfradrag ud af den blå luft,«fortalte juristen, Christian Homilius i går, da TDC-kommissionen tog hul på de sidste afhøringer inden den endelige rapport om det kunstige skattefradrag skal skrives. Kommissionen skal finde ud af, hvorfor der ikke blev grebet ind i tide over for koncernen, eftersom skattemyndighederne har kendt til sagen siden efteråret 2000, og SR-regeringen havde fremsat et grydeklart lovforslag, der ville have lukket hullet. Christian Homilius var en af dem, som undrede sig. Han var i slutningen af 2002 blevet bedt om at lave et notat om sagen af Selskabsrevisionen i Århus, og da det gik op for ham, hvad TDC var i færd med, blev han bestyrtet.»jeg mener, skattesystemet skal være retfærdigt, og huller får mig op af stolen,«sagde Homilius. Han forklarede, at han havde kontaktet Skatteministeriet for at spørge, hvorfor SRregeringens lovforslag fra november 2001 ikke var blevet genfremsat. Skattestop»Han (specialkonsulent i Skatteministeriet Jesper Leth Vestergaard) sagde, at det lå i luften, at sådanne forslag ikke kunne genfremsættes på grund af regeringens skattestop,«lød svaret ifølge Homilius. Det var imidlertid ikke et svar, der formildede den århusianske jurist - derfor opråbet til Helge Sander.»Huller har det med at stå åbent i meget lang tid, fordi politikerne ikke aner, de eksisterer. Vi går ofte og undrer os og irriterer os over det, og her var min chance for at bruge Sander som sendebud. Han skulle sige til Hovmand, at der var et problem med nogen, der udnyttede et hul i loven,«forklarede Homilius, der ikke havde nævnt TDC ved navn over for Sander. Missionen lykkedes. Sander gik til Hovmand i februar og fortalte, at nogen forsøgte at holde

10 hånden over en større dansk virksomhed, der kunne score en milliardgevinst på et hul i loven. Helge Sander har bekræftet forløbet over for undersøgelseskommissionen og træder dermed frem som den kilde, Hovmand holdt hemmelig for offentligheden tidligere på året. Hovmand forklarede dengang, at tippet fra den gådefulde kilde, altså Helge Sander, resulterede i et hemmeligt møde med blandt andre Told & Skat-direktør Ole Kjær. Det lykkedes dog ikke umiddelbart for ministeriets topfolk at finde ud, hvad Sander havde henvist til, og TDC-sagen fortsatte gennem systemet, indtil manøvren fik grønt lys fra Ligningsrådet i august. Den endelige rapport om TDC-sagen ventes færdig i første halvår af jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Fakta: Fakta om TDC-sagen TDC har udnyttet to huller i skatteloven til at opnå et skattefradrag i milliardklassen for udgifter koncernen aldrig har haft. Ved at omdanne et tysk datterselskab til kommanditselskab har koncernen med slag tryllet oparbejdet goodwill om til tilkøbt - og dermed fradragsberettiget - goodwill. Skattemyndighederne har kendt sagen siden efteråret 2000, og den tidligere SR-regering fremsatte et lovforslag i november 2001, der ville have lukket hullet. Da den nye regering kom, til skrottede embedsmænd under daværende skatteminister Svend Erik Hovmand lovforslaget, fordi de mente, det ville være i strid med skattestoppet. TDC kæmper stadig med skattemyndighederne om, hvor stort et fradrag, koncernen kan trække fra i skatteregnskabet. Billedtekst: KILDEN - Videnskabsminster Helge Sander (billedet) er trådt frem som den kilde, daværende skatteminister Svend Erik Hovmand holdt hemmelig for offentligheden.foto: NIELS HOUGAARD Ministerium frigiver papirer Jyllands-Posten 26. juli 2005, erhverv og Økonomi, side 4 Skatteministeriet har frigivet to centrale papirer fra TDC-sagen, efter at Folketingets Ombudsmand allerede i januar gav ministeriet en næse for at tilbageholde dem. Efter mere end halvandet års tovtrækkeri har Skatteministeriet valgt at frigive to centrale dokumenter i sagen om TDC's kunstige skattefradrag. Sagen, der netop nu kulegraves af en undersøgelseskommission, drejer sig om, at embedsmænd i Skatteministeriet i 2002 under daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V) skrottede et lovindgreb med det resultat,

11 at TDC kunne smutte igennem et hul i loven og score et milliardstort skattefradrag for udgifter, som koncernen aldrig har haft. Skatteministeriet har forsvaret sig med, at styrelsen aldrig advarede om TDC-manøvren, selv om sagen var kendt af myndighederne allerede i Modsat mener styrelsen, at det netop var, hvad den gjorde, da kontorchef i Told & Skat Niels Kristensen sendte et brev til departementets internationale ekspert Ivar Nordland 2. januar Det var netop Ivar Nordland, som skrottede lovindgrebet ifølge eget udsagn på direkte ordre fra departementschef Peter Loft. Skaden var sket Allerede i 2003 kunne Jyllands-Posten afsløre, at styrelsen havde orienteret departementet om sagen, selv om Peter Loft havde hævdet det modsatte. Men Skatteministeriet afviste at udlevere 2. januar-brevet, og det fik Folketingets Ombudsmand til at gå ind i sagen. I januar i år gav han Jyllands-Posten medhold i sagen, men alligevel tilbageholdt ministeriet papirerne indtil i sidste uge med henvisning til, at der var»visse spørgsmål«, der skulle afklares med ombudsmanden, inden ministeriet ville tage endelig stilling. Ud over 2. januar-brevet, der omtaler to andre sager ud over TDC-sagen, indeholder de frigivne papirer desuden ministeriets svar tre uger senere. I svaret afviser Ivar Nordland, at TDC kan udnytte et hul i loven. Det viste sig imidlertid ikke at holde stik men da departementet opdagede miseren, var skaden sket. jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Læs de to breve på < TDC-sagen: Den som flaskehalsen peger på Jyllands-Posten 11. juli 2005, erhverv og Økonomi, side 7»Det siger sig selv, at et hul skal lukkes. Jeg ved ikke, hvem der ved sine fulde politiske fem vil argumentere for, at et hul skal stå åbent,«tordnede Anders Fogh Rasmussen (V). Den torsdag i juni skulle ingen være i tvivl. Huller skal lukkes prompte. Regeringens skattestop er ingen garanti mod lukning af skattehuller, og der er ingen grund til at sætte sig til at vente på en konkret sag, før man lukker hullet:»min opfattelse er, at selv om der kun er tale om en abstrakt mulighed, så skal man gribe ind. Min erfaring siger mig, at hvis der er selvbetjening, så er der ikke langt fra det abstrakte til det konkrete,«slog statsministeren fast over den tre mand store undersøgelseskommission. Hvis kommissionen, anført af landsdommer Lars Lindencrone Petersen, vælger at følge den tankegang, har en række centrale embedsmænd i Skatteministeriet god grund til at frygte kommissionsrapportens konklusioner. Men placeringen af ansvaret i sagen om TDC's kunstige milliardfradrag er på ingen måde lige til. Kommissionen er sat i verden for at finde ud af, hvorfor daværende skatteminister Svend Erik Hovmands (V) embedsmænd i 2002 skrottede et lovforslag fra den tidligere SR-regering, der ville have lukket et hul i loven. Hovmand lod hullet stå åbent, og så smuttede telekoncernen

12 TDC med den tidligere konservative finansminister Henning Dyremose ved roret igennem og scorede et milliardfradrag for udgifter, koncernen aldrig har haft. Sagen har udviklet sig til en regulær krig dels mellem Told & Skattestyrelsen og Skatteministeriet, dels internt i Skatteministeriet. Told & Skat-folkene mener, at de har gjort alt for at advare departementet om, at TDC-sagen var undervejs, og at der var et gabende hul i skatteloven, som skulle lukkes. I Skatteministeriet har de ansvarlige embedsmænd forsvaret sig med, at der ikke var nogen i Told & Skat, som aktiverede alarmklokken. Der var ingen konkret sag. Start i 1999 Men lad os skrue tiden tilbage til start. Året er 1999, og en dansk koncern er i gang med en manøvre, der vil trække tæppet væk under en værnsbestemmelse i de danske sambeskatningsregler. Den såkaldte 5H skal sikre mod, at koncerner ikke misbruger de lukrative danske regler for at kunne trække underskud i udenlandske datterselskaber fra i skat. Den træder i kraft, hvis en koncern forsøger at flytte rundt på underskudsforretninger mellem sambeskattede og ikke-sambeskattede selskaber på den måde vil man nemlig kunne bruge reglerne som et rent ta' selv bord, hvor overskudsselskaber holdes uden for beskatning, mens underskudsforretninger udløser fradrag. Koncernen, som er beskyttet af navneforbud, bringer sagen op i Ligningsrådet, hvor den udløser en del polemik. Skatteeksperten Christen Amby advarer om, at der tilsyneladende er et hul i reglerne. Ligningsrådet kan dog ikke komme uden om, at reglerne er som de nu engang er, og de lader det være op til Skatteministeriets embedsmænd og politikerne at få lappet på paragraffen. Skatteministeriet har fast repræsentanter til stede på Ligningsrådets møder for netop at kunne opfange den slags sager. Der sker imidlertid ingenting. I Skatteministeriet arbejdes der løbende på en større revision af sambeskatningsreglerne. Det har man gjort i adskillige år, men noget konkret resultat er der ikke kommet ud af det, og det gør der heller ikke i denne omgang. Nye sager i 2000 I 2000 dukker yderligere to sager op, der handler om 5H. Den ene er TDC. I modsætning til de to andre har TDC (dengang TeleDanmark) imidlertid den ekstra finesse, at telekoncernen med den tidligere konservative finansminister Henning Dyremose har spottet endnu et hul i skatteloven, som i samspil med den vingeskudte 5H kan forvandle det tyske datterselskab Talkline til et enormt skatteaktiv i Danmark. Ved at omdanne datterselskabet til et kommanditselskab kan TDC ifølge de daværende tyske regler opskrive Talklines goodwill fra den oprindelige købspris til handelsværdien. I Danmark kan der ikke afskrives på oparbejdet goodwill, men manøvren betyder, at TDC efterfølgende kan trække selskabet ind under dansk sambeskatning og få fradrag for hele den opskrevne værdi. IT- og telebranchen var på sit højeste i 2000, og TDC vurderer selv i 2000, at handelsværdien vil være over 10 mia. kr. Selv havde TDC ikke betalt mere end 1,7 mia. kr. for Talkline med andre ord er der tale om en gigantisk skattegevinst. I Told & Skats selskabsrevision, der laver skattekontrol på de største danske selskaber, er sagsbehandlerne bekymrede.»vi synes, at selskabet og andre selskaber får ubegrænsede muligheder for at skattemæssige underskudsfradrag ved denne konstruktion (omdannelse i Tyskland til K/S). Vi mener således, at der bør følges op på problemstillingen, således at vi kan få lukket hullet,«hedder det i nogle af sagens mest centrale papirer, de såkaldte 16. oktober-notater. I notaterne fra 16. oktober 2000 gennemgår Selskabsrevisionen juraen i TDC-manøvren og konkluderer, at TDC står over for et skattefradrag på 10 mia. kr. Notatet med advarslen sendes til den centrale told og skattestyrelse i København en såkaldt early warning, der skal gå hele vejen op igennem embedsmandssystemet fra styrelsen til

13 departementet og til sidst til ministeren, hvis den er alvorlig nok. Modtageren af 16. oktober notaterne er kontorchef i styrelsen Niels Kristensen. Notat afsted i 2001 Han har forklaret TDC-kommissionen, at han går i gang med at forfatte et notat om problemerne med 5H. Arbejdet munder ud i et brev til kontorchef i Skatteministeriets 10. kontor, Ivar Nordland, ministeriets internationale ekspert, den 2. januar Brevet beskriver de tre sager altså den fra 1999, TDC og den tredje, som ligeledes er beskyttet af navneforbud. Det er sidstnævnte som er den mest aktuelle, da den er på vej i Ligningsrådet, og derfor beder styrelsen i et følgebrev til notatet om ministeriets kommentarer til styrelsens vurdering af den aktuelle sag. Selv mener Niels Kristensen, at han dermed har videreformidlet Selskabsrevisionens early warning også i relation til TDC - men kontorchef Ivar Nordland er ikke enig. Han har forklaret TDC-kommissionen, at der ikke var nogen advarsel om et hul, og han forstod i øvrigt ikke, hvad TDC-sagen havde med 5H at gøre. Som han så det, handlede TDC mere om opskrivningen af goodwill, og den del ville i øvrigt være forhindret af en bestemmelse i Afskrivningsloven. Nordlands vurdering af TDC-sagen viser sig dog at være forfejlet. Manøvren er ikke forhindret af Afskrivningsloven, og da hans egen chef, departementschef Peter Loft skulle give sin vurdering af forløbet, sagde han om brevet 2. januar:»det er en begrundet begæring om en lovændring, og det er til syvende og sidst ministerens beslutning. Med mindre at styrelsen og departementet kan blive enige om, at der alligevel ikke er noget problem, så burde den information gå videre.«men andre ord bebrejder Peter Loft, at advarslen om TDC-sagen strander hos departementets kontorchef. Også Told & Skattedirektør Ole Kjær har nikket til, at Niels Kristensens brev kan ses som en afrapportering af en early warning. Da sagen om den navnebeskyttede koncern II kommer op i Ligningsrådet isner luften mellem Niels Kristensen og Ivar Nordland. Nordland er ikke enig i, at koncernen vil kunne drible uden om 5H, og helt uhørt vælger styrelsen at skrive til Ligningsrådets medlemmer, at den er»særdeles betænkelig ved den af departementet anlagte fortolkning«, fordi den er i strid med afgørelsen fra Afgørelsen falder da også ud som forudset af styrelsen, og en af departementets observatører har fortalt, hvordan Told & Skattedirektør Ole Kjær under sagen griber fat i ham og advarede om, at»en større dansk koncern (TDC, red.) er i gang med en konstruktion, som sambeskatningsreglerne formentlig ikke vil kunne holde til.«styrelsen havde orienteret departementet, men Kjær var ikke sikker på, om budskabet var trængt igennem, har observatøren forklaret om et ligningsrådsmøde i maj Efterfølgende går han ifølge eget udsagn til Ivar Nordland, som beroliger med, at ny lovgivning er undervejs. Han drøfter desuden med Nordland, om der skal orienteres opad i systemet, men Nordland mener, det først skal ske, når loven er klar, og det skal han nok sørge for. Ole Kjær kan ikke konkret huske samtalen med observatøren, mens Ivar Nordland har forklaret, at han ikke blev stillet over for en konkret advarsel. Det var desuden uklart, hvad der var brug for, men han havde sagt til observatøren, at ministeriet arbejdede på nye sambeskatningsregler. Allerede måneden inden er de først tanker om det lovindgreb, som Svend Erik Hovmand siden skal skrotte, begyndt at opstå i Ivar Nordlands kontor. Indgrebet omtales som»spørgsmål om indgangsværdier og værn mod omgåelse heraf ved step up via fusioner, der er skattefri efter udenlandske regler men behandles som skattepligtige efter danske regler«. Både Ivar Nordland og hans medarbejder Jesper Leth Vestergaard har imidlertid afvist, at indgrebet opstod som følge af en konkret sag. Tidligere på året er Nordland således blevet advaret af en jurist hos revisionshuset Ernst & Young, Niels

14 Josephsen. Juristen har fortalt, at»snakken går i rådgiverkredse«om, at man kan lave gratis opskrivninger af udenlandske skatteaktiver. Han har ingen konkrete eksempler, men han skitserer teknikkerne bag. Josephsen har bekræftet, at han har talt med Nordland, men har afvist, at han var whistleblower. Han havde spurgt til skatteeffekten på goodwill, hvis man lavede skattefrie omstruktureringer i udlandet, men fik aldrig svar på sit spørgsmål, har han forklaret. Indgreb oktober 2001 Under alle omstændigheder fremsætter daværende skatteminister Frode Sørensen (S) lovindgrebet i oktober 2001 måneden efter, at Ligningsrådet har godkendt, at TDC kunne trække det omdannede kommanditselskab ind under dansk sambeskatning. Endnu en omgåelse af 5H. Den 20. november er der imidlertid Folketingsvalg. Det betyder, at alle lovforslag bortfalder, og Frode Sørensen afløses af Svend Erik Hovmand. Den nye regering var gået på valg på et totalt skattestop, og det skulle tages meget alvorligt, forstod embedsmændene i Skatteministeriet. Til en sammenkomst kort efter nytår bruger Svend Erik Hovmand ifølge Niels Kristensen fra Told & Skattestyrelsen 15 minutter på at fortælle, at skattestoppet er»det vigtigste i verden«, og at alle forelæggelser burde forsynes med et stempel om, at det var godkendt i overensstemmelse med skattestoppet. Samtidig arbejder Nordlands kontor med et bidrag til en»konkurrenceevnepakke«, som den nye regering kan fremsætte. En del af pakken indeholder det lovindgreb, som Frode Sørensen fremsatte tilbage i oktober, men kort inden nytår bliver indgrebet pillet ud. Ifølge Ivar Nordland fordi han havde fået en»lodret ordre«fra departementschef Peter Loft om, at lovpakken ikke måtte indeholde nogen form for skærpelser på grund af skattestoppet. Loft har dog selv kaldt ordren en humoristisk bemærkning og i øvrigt bestridt, at skattestoppet i hans verden nogen sinde har været en hindring mod at lukke huller. Adskillige papirer har dog vist, at han gentagne gange senere godkendte notater, hvor skattestoppet var den direkte årsag til, at lovforslaget blev pillet ud hvilket i øvrigt skete, uden at Hovmand blev orienteret om det. Spørgsmålet om Hovmands direkte ansvar kan dermed formentlig begrænses til, hvor vidt han i tilstrækkeligt omfang har kommunikeret ned i embedsmandssystemet, at skattestoppet ikke var til hinder for hullukning. Anders Fogh Rasmussen har selv frikendt sin tidligere minister på det punkt:»det er så selvfølgeligt, at huller skal lukkes, at det har der ikke været nogen grund til at skrive ned,«forklarede han i sidste måned. Alarm i 2003 Men hullet blev ikke lukket. Først da TDC i 2003 går i Ligningsrådet og beder om at få lov at afskrive på handelsværdien af Talklines goodwill, går Skatteministeriet i alarmberedskab. Ministeriet får sagen trukket fra et ligningsrådsmøde i juni, så Hovmand kan få en tænkepause og finde ud af, hvordan der skal gribes ind. Sagen bliver taget op på højeste niveau i regeringen, og i første omgang beslutter man sig for at afskaffe den internationale sambeskatning. Det vil både løse 5H og spørgsmålet om indgangsværdier. Men et sådan initiativ viser sig hurtigt mere kompliceret end som så, og derfor nøjes Hovmand i oktober 2003 med et målrettet TDC-angreb det vil sige, hvor der kun bliver lukket for de gratis opskrivninger af udenlandsk goodwill. 5H er først blevet løst i år med den nye sambeskatningslov, der er blevet udlagt som en de facto afskaffelse af den internationale sambeskatning. TDC-kommissionen har nu været igennem mere end papirer i sagen og afhørt de væsentligste aktører i sagen. Tilbage står, om der skal placeres et ansvar for, at hullet ikke blev lukket i tide. Det er udelukkende op til kommissionen at afgøre dette. Der er

15 ingen rygende pistol, men styrelsen peger på departementet og har fået støtte fra departementets egen chef i, at omtalen af TDC-sagen i brevet den 2. januar aldrig burde være strandet hos Ivar Nordland. Dertil kommer, at departementet under alle omstændigheder var advaret om hullet enten direkte eller indirekte fra juristen i Ernst & Young. Modsat var det blandt flere embedsmænd i ministeriet stærkt tvivlsomt, om man overhovedet kunne lukke det i lyset af regeringens skattestop. Svaret var måske nok åbenlyst og selvsagt i Anders Fogh Rasmussens verden. Men har Hovmand kommunikeret det budskab godt nok? Et andet element i sagen er en række svar til Folketinget om sagen, herunder det forhold at statsminister Anders Fogh Rasmussen gav forkerte oplysninger om, hvornår skattemyndighederne fik kendskab til TDC-sagen. Svarene var lavet af departementschef Peter Loft, som baserede sig på en orientering fra embedsmænd under Palle Graff i Selskabsrevisionen. Men Selskabsrevisionen misforstod, hvad Loft skulle orienteres om, og helt usædvanligt lavede de orienteringen uden at vide, at den skulle bruges til at besvare spørgsmål i Folketinget med. Placeringen af ansvaret i sagen om TDC's kunstige milliardfradrag er på ingen måde lige til. jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Fakta: Spørgsmålene Det skal kommissionen finde svar på: 1.Hvad var baggrunden for, at den daværende SR-regering i oktober 2001 fremsatte et lovindgreb mod gratis opskrivninger af udenlandske fradragsberettigede aktiver? 2. Hvorfor skrottede daværende skatteminister Svend Erik Hovmand indgrebet, og hvorfor greb han ikke ind før oktober Hvornår og i hvilket omfang blev skattemyndighederne bekendt med konkrete tilfælde af virksomheders anvendelse af muligheden for gratis opskrivninger af skattemæssige fradrag eller med virksomheders konkrete overvejelser eller planer herom. 4. Hvad har det kostet statskassen, at der ikke er blevet grebet ind tidligere? 5. Kommissionen skal desuden undersøge de besvarelser, som regeringen har afgivet til Folketinget om sagen. 6. Er der behov for ny lovgivning? 7. Skal nogen drages til ansvar for sagen? Den endelige rapport ventes færdig i løbet af første halvdel af Fakta: TDC-kommissionen: Landsdommer Lars Lindencrone Petersen (formand): Har tidligere været med til at undersøge bl.a. sagen om Sparekassen Nordjyllands overtagelse af den kriseramte Himmerlandsbanken i Advokat Birgitte Refn Wenzel: Har bl.a. forvaltningsret og miljøret som sine specialer og har tidligere undervist i statsret på Københavns Universitet. Er medlem af Advokatrådets udvalg for offentlig ret og sidder desuden i regeringens Jordforureningsudvalg. Statsautoriseret revisor Sten Lauritzen: Bl.a. medlem af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers (FSR) responsumudvalg, der behandler spørgsmål om god revisorskik, og er tillige leder af den revisionsmæssige del af den uvildige advokat- og revisionsundersøgelse i Farumsagen. Udspørger: Advokat Michael Rekling: Er i TDC-kommissionen genforenet med Lars Lindencrone Petersen. Begge var med til at lave undersøgelsen af sagen om Sparekassen Nordjyllands overtagelse af Himmerlandsbanken i Var desuden højre hånd for advokat Jørgen

16 Grønborg, der var udspørger i sagen, og igen da Grønborg blev formand for undersøgelseskommissionen i Færøbank-sagen i Kurs for ny lov flere år gammel Jyllands-Posten 30. juni 2005, erhverv og Økonomi, side 2 SKAT: Allerede i sommeren 2003 ville regeringen afskaffe den internationale sambeskatning. En voldsomt kritiseret de facto-afskaffelse af koncerners muligheder for at få skatterabat for underskud i udenlandske datterselskaber blev reelt sat på skinner, længe inden regeringen overhovedet havde bedt en stribe eksperter kigge på reglerne. Det er kommet frem under afhøringer i den såkaldte TDC-kommission, senest med afhøringen af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Oplysningen er ny for flere af de eksperter, der brugte langt over et halvt år på arbejdet. Da de i november sidste år kom med en anden anbefaling end det spor, regeringen var slået ind på, lod skatteminister Kristian Jensen (V) anbefaling være anbefaling og gennemtrumfede en model, som skattefolk kalder en de facto-afskaffelse.»det virker, som om regeringen havde taget stilling på forhånd. Men jeg blander mig helst ikke i politik. Hvis jeg har kunnet bidrage med noget sagligt velfundet, så er jeg godt tilfreds med det. At regeringen så vælger noget andet, det må den så om,«siger udvalgets formand, skatterevisor Søren Rasmussen, der støttes af et andet medlem, skatteprofessor Ole Bjørn. En afskaffelse af den internationale sambeskatning var oprindeligt udset til at skulle lukke det hul i reglerne, som telekoncernen TDC udnyttede til at skaffe sig et milliardfradrag for udgifter, koncernen aldrig har haft. Målrettet lappeløsning Vidneafhøringer i TDC-kommissionen har vist, at regeringen på en række møder i regeringens økonomiudvalg i sommeren 2003 diskuterede, om man skulle lukke TDC-hullet med en målrettet lappeløsning, eller om man skulle bruge den»store model«- en afskaffelse af den internationale sambeskatning. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er ikke medlem af økonomiudvalget, men udvalgsformand og finansminister Thor Pedersen (V) turde ikke gennemføre en sådan løsning uden chefens forhåndsaccept.»jeg fik en telefonisk henvendelse fra finansministeren. Jeg går ud fra, at der har været en drøftelse i økonomiudvalget, og jeg måtte forstå det sådan, at der var stemning for den store model, og finansministeren ville lige høre, om jeg kunne give grønt lys for den store model. Og det gjorde jeg så,«forklarede Anders Fogh Rasmussen om forløbet i sensommeren 2003 i undersøgelseskommissionen i sidste uge. Når det alligevel endte med den lille løsning, var det fordi en afskaffelse af den internationale sambeskatning viste sig mere kompliceret end som så, har departementschef i skatteminister Peter Loft forklaret. Dertil kom, at det ville være et stort skridt for en borgerlig regering at gå fra at være et af de mest liberale lande i verden på sambeskatningsområdet til at blive et af de mest restriktive. Efter at skatteminister Svend Erik Hovmand (V) havde lukket TDC-hullet, gik han dog videre med planerne og nedsatte et

17 ekspertudvalg, der skulle kigge på en ny sambeskatningslov. Resultat ej givet på forhånd Den nye skatteminister, Kristian Jensen (V), afviser imidlertid, at resultatet var givet på forhånd.»flertallet i udvalget kom også med en række punkter og forslag, som vi var klar til at gennemføre, men de leverede ikke et forslag til, hvordan man lukkede de kendte huller. Derfor kunne vi ikke bruge den model, som flertallet pegede på,«siger han. jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Fakta: Sambeskatningsloven Den nye sambeskatningslov blev vedtaget den 31. maj 2005 samtidig med en nedsættelse af selskabsskatten fra 30 til 28 pct. Formålet var at lukke et hul i reglerne, som mindst tre danske koncerner herunder TDC har udnyttet siden Loven indførte det såkaldte global pulje-princip, der betyder, at hvis man vil have et udenlandsk datterselskab ind under dansk sambeskatning, så skal alle udenlandske datterselskaber sambeskattes. Dermed kan man ikke blot vælge at få skattefradrag for de selskaber, der har underskud, og holde overskudsselskaberne udenfor. TDC-sagen: Advokat kritiserer -angreb Jyllands-Posten 27. juni 2005, erhverv og Økonomi, side 5 Departementschef Peter Lofts advokat kalder det et retssikkerhedsmæssigt problem, at nye e- mails pludselig dukkede op i TDC-sagen i sidste uge. Departementschef Peter Lofts advokat, John Petersen, er gået i tænkeboks for at finde ud af, om der er grund til at reagere, efter at hans klient i sidste uge pludselig blev konfronteret med en stribe hidtil ukendte s i TDC-sagen. Udskrifterne viste, at Peter Loft både havde modtaget og forholdt sig til et internt, kontroversielt skattenotat, han kort forinden havde afvist at kende noget som helst til, og desuden havde stemplet som»politisk naivt«.»det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at Peter Loft ikke har haft lejlighed til at forberede sig på de papirer. Vi har jo ikke i Danmark tradition for at smide bomber ind i hverken kommissionsdomstole eller retssale,«siger John Petersen.»Man plejer at gøre det på en loyal måde og forberede sine modparter på det materiale, man vil foreholde dem,«tilføjer advokaten. Det prekære ved situationen er netop, at de ukendte s kom fra en af sagens mest centrale personer, nemlig skatteministeriets internationale ekspert, Ivar Nordland. Skrottede lovforslag Det var ham, der skrottede et lovforslag med det resultat, at TDC kunne smutte igennem et kæmpe skattehul og opnå et milliardfradrag for udgifter, koncernen aldrig har haft. Nordland

18 har hævdet, at det skete, efter at Peter Loft havde givet en»lodret ordre«om at fjerne alle skærpelser fra en lovpakke. Peter Loft har selv forklaret ordren som et forsøg på at være morsom, og han har desuden klandret Nordland for ikke at have informeret om TDC-sagen i tide. Det var med andre ord en af Peter Lofts egne modstandere i sagen, der i sidste pludselig kunne runddele materiale, som kommissionen ikke engang selv var i besiddelse af. Skatteministeriet og dets medarbejdere er ellers forpligtet til at udlevere alt, og derfor var kommissionsformand Lars Lindencrone noget overrasket over de nyopdukkede papirer. Skatteministeriet afviser at oplyse, hvordan en af sagens mest centrale personer er kommet i besiddelse af materiale, som ikke er blevet udleveret til kommissionen. Dog sagde Nordlands advokat, Poul Heidmann, at papirerne ligger på nogle nyopdagede sikkerhedskopier, som ministeriet lige har opdaget, og som netop er blevet afleveret til kommissionen. Indtil videre slår Peter Lofts advokat, John Petersen, koldt vand i blodet:»vi har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske. Nu må vi lige afvente og se, hvad kommissionen finder frem til på de sikkerhedskopier.«jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Departementschef skudt i sænk Jyllands-Posten 24. juni 2005, erhverv og Økonomi, side 3 TDC-SAGEN Departementschef i Skatteministeriet Peter Loft tog kraftigt afstand til notat fra egne embedsmænd, indtil advokat lod bomben springe, at han selv havde godkendt det. Et forsøg på at distancere sig fra sine egne medarbejderes fortolkning af skattestoppet i 2001 udviklede sig i går til et eklatant selvmål for skatteministeriets departementschef, Peter Loft, i sagen om TDC's kunstige milliardfradrag. Det skete, da en advokat for en af sagens mest centrale personer, kontorchef Ivar Nordland, under stor dramatik pludselig kunne fremlægge dokumenter, som ikke indgår i det materiale, TDC-kommissionen har fået udleveret. Papirerne underminerede fuldstændigt Peter Lofts forklaring. Medarbejdere i skatteministeriet har tidligere fortalt, at de undlod at lukke et hul i skatteloven, fordi det ville være i strid med skattestoppet. Den forklaring tog Peter Loft i går skarpt afstand fra, da han blev afhørt af den såkaldte TDC-kommission.»Det er absolut ikke min opfattelse, at det er korrekt, og jeg ville have givet ret klart udtryk for et andet synspunkt, hvis jeg havde set det papir,«svarede Peter Loft, da han blev forelagt et internt papir fra Skatteministeriet med et særdeles kontroversielt indhold. Notatet stammer fra sommeren 2003, da Skatteministeriet finder ud af, at telekoncernen TDC i fuldt firspring er på vej gennem et kæmpehul i skattelovgivningen, der kan give koncernen et milliardstort skattefradrag for udgifter, den aldrig har haft. Allerede under den tidligere SR-regering blev hullet forsøgt lukket i 2001, men Skatteministeriet skrottede lovforslaget, da den nye regering var kommet til. Notatet er et strategioplæg til, hvordan regeringen skal tackle TDC-sagen, og det hedder blandt andet:»uagtet at den interne begrundelse for ikke at medtage socialdemokraternes forslag til lukning af hullet var en frygt for en utidig diskussion af skattestoppet, har skatteministeren

19 aldrig givet udtryk for det offentligt. () Det vil sige, at ministeren kan vælge hvis han vil at have den holdning, at lukning af et hul ikke er i strid med skattestoppet, og at det heller ikke er regeringens politik, at koncerner skal have fradrag for udgifter, som de rent faktisk ikke har haft.«psykologisk forkert Notatet taler også om, at en isoleret genfremsættelse af den tidligere regerings lovforslag virker»psykologisk forkert«, men at man kan lave noget andet med samme effekt så at sige bruge et»firkantet blåt plaster«i stedet for et»rundt rødt plaster«. Peter Loft har hele tiden hævdet, at det for ham har stået klart fra begyndelsen, at skattestoppet ikke var til hinder for at lukke huller, men i går måtte han erkende, at han selv havde godkendt papirer, hvor skattestoppet blev anført som årsagen til, at hullet ikke blev lukket. Strateginotatet fastholdt han dog, at han ikke havde set det før.»jeg synes, det virker politisk naivt. Skattestoppet er ikke noget, man vælger at overholde eller lader være. Man må afklare, hvad skattestoppet siger, og så er der kun den ene mulighed,«sagde Loft.»Jeg ville kunne huske det med de røde og blå plastre, men jeg ville også have reageret på, at vi spillede med en falsk melodi, for det mener jeg ikke er tilfældet,«forklarede Loft om baggrunden for, at han var så sikker på, at han ikke havde set notatet før. Der gik lidt, inden advokat Poul Heidmann, som er bisidder for Ivar Nordland, lod bomben springe. -korrespondance mellem Nordland og Peter Loft viste, at Loft både havde fået tilsendt notatet, og han havde endog svaret med et»det ser fint ud«. Papirerne fik kommissionsformand Lars Lindencrone Petersen helt op under loftet. Han var dybt overrasket over, at Ivar Nordland tilsyneladende lå inde med materiale, som kommissionen ikke har fået. Kommissionen har dog netop fået nogle sikkerhedskopier af computere fra skatteministeriet, og Heidmann kunne oplyse, at korrespondancen ligger på sikkerhedskopier. Kopier ikke udleveret Efter afhøringen sagde Lindencrone, at han da gik ud fra, at sikkerhedskopierne ikke var udleveret til andre, og derfor var han meget overrasket over, hvor de nye papirer så kom fra. Selv var Heidmann ikke i stand til at give nogen forklaring. Under alle omstændigheder måtte Peter Loft erkende, at han måtte have set papiret, ligesom han også erkendte at have set andre papirer, hvor skattestoppet blev nævnt som den direkte årsag.»jeg har ingen som helst erindring om det, men det ser ud til at være rigtigt. Men jeg læser nu bare mit svar som hen i retning af, at det må vi tale om i morgen,«sagde Loft. jesper.hoberg@jp.dk <mailto:jesper.hoberg@jp.dk> Det er absolut ikke min opfattelse, at det er korrekt, og jeg ville have givet ret klart udtryk for et andet synspunkt, hvis jeg havde set det papir. Peter Loft, departementschef i skatteministeriet Jeg synes, det virker politisk naivt. Skattestoppet er ikke noget, man vælger at overholde eller lader være. Man må afklare, hvad skattestoppet siger, og så er der kun den ene mulighed. Peter Loft, departementschef i skatteministeriet De kunstige skattefradrag Med forhenværende finansminister Henning Dyremose i spidsen har TDC udnyttet to huller i den danske lovgivning til at kræve milliardstore skattefradrag for udgifter, som koncernen aldrig har haft. I 2000 omdannede selskabet et tysk datterselskab til et kommanditselskab. Det omdannede selskab havde oparbejdet en enorm goodwill som følge af markedsudviklingen inden for ITog telesektoren. Oparbejdet goodwill er imidlertid ikke fradragsberettiget, fordi man hverken

20 har udgifter eller indtægter forbundet hermed, men omdannelsen forvandlede med ét slag den oparbejdede goodwill til såkaldt erhvervet goodwill, som man kan lave skattemæssige afskrivninger på ved dansk sambeskatning. Nu kulegraver en undersøgelseskommission myndighedernes og skatteminister Svend Erik Hovmands (V) håndtering af sagen, fordi han skrottede en lovændring, der ville stoppet TDCmanøvren. Told & Skat har kendt til TDC-sagen siden august Forklaring: Fogh skyder ansvar fra sig Jyllands-Posten 24. juni 2005, 3. sektion, side 3 Statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldte det»åbenlyst «og»selvfølgeligt «, at skattestoppet ikke var til hinder for at lukke huller i skattelovgivningen. Det var ellers baggrunden for, at embedsmænd i Skatteministeriet undlod netop det. Det burde være åbenlyst for enhver, at regeringens skattestop ikke var til hinder for at lukke huller i skatteloven. Derfor var der heller ikke nogen grund til at kommunikere det nedad til embedsmændene. Det var budskabet fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han i går skulle forsøge at give sin forklaring på, at hans regering skrottede et lovforslag, så TDC kunne udnytte et skattehul til at fremtrylle et kunstigt milliardfradrag. Derfor var han også meget overrasket, da han hørte, at der blandt embedsmænd i Skatteministeriet havde hersket en sådan opfattelse, og at det var derfor, de undlod at lukke hullet.»det siger sig selv, at huller skal lukkes. Jeg ved ikke, hvem der ved deres politiske fulde fem vil argumentere for, at et hul skal stå åbent,«sagde Anders Fogh Rasmussen, der afviste at have været involveret i nogen som helst drøftelser om at skrotte SR-regeringens lovforslag. Der blev fremlagt flere papirer fra Skatteministeriet, der viste, at embedsmændene allerede ved VK-regeringens tiltræden i november 2001 gjorde sig overvejelser om skattestoppet i relation til hullukninger. Ingen slinger De viser, at selv om der var en vis tvivl om, hvorvidt hullukninger skulle kompenseres af lempelser andre steder, så var der tilsyneladende ingen slinger i valsen, når det gjaldt det overordnede spørgsmål huller skal lukkes, uanset skattestoppet.»det er så selvfølgeligt, at det burde man ikke en gang behøve at sige,«konstaterede Fogh Rasmussen. En del af debatten i TDC-sagen er gået på, om Skatteministeriet var advaret om TDC s tyske skattemanøvre, inden SR-regeringens lovforslag blev skrottet. Det er imidlertid uomtvistet, at ministeriets embedsmænd vidste, at der var et hul i loven, men at man bare ville vente til en passende lejlighed med at lukke det.