Pædagogiske læreplaner for Louis Petersens Børnegård

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner for Louis Petersens Børnegård Som nævnt i forordet i virksomhedsplanen, som disse læreplaner er en del af, blev der sidste år vedtaget en ny lov om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner indenfor 0-6 års området. Læreplanerne skal beskrive hvordan institutionerne vil arbejde indenfor nogle nærmere definerede områder eller temaer. Der er seks temaer, som er følgende: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Frederiksberg Kommune har valgt, at der arbejdes i tre trin. I 2005 arbejdes der med sprog og kulturelle udtryksformer og værdier. I 2006 med to nye områder samt dem fra 2005 og i 2007 arbejdes med alle seks områder. Læreplanerne skal beskrive hvilke mål institutionen har sat sig for børns læring indenfor de nævnte områder, hvilke pædagogiske metoder der anvendes, hvilke typiske aktiviteter samt en beskrivelse af hvordan man evaluerer, dokumenterer samt implementerer fremover. Da læreplaner er et nyt arbejdsområde for os som personale, har vi måtte lægge en plan for, hvordan vi ønskede at gribe det an. Vi startede vores drøftelser allerede i august måned Vi tog udgangspunkt i det hæfte, som Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender udgav som information og inspiration. Hæftet beskrev mange ting ret konkret, og vi var enige om, at vi her i Louis P gjorde mange af de ting, som var beskrevet. Da vi følte hæftet var et rigtig godt udgangspunkt for videre drøftelser, bestilte vi det til hele forældregruppen. Emnet pædagogiske læreplaner var på dagsordenen på efterårets forældremøde og på de følgende forældrebestyrelsesmøder. Vi tilmeldte over halvdelen af personalegruppen til de forskellige gratis kurser om læreplaner, som Frederiksberg Kommune arrangerede. Derudover tilmeldte ledelsen sig et kursus, om hvordan læreplanen bliver til. Kurset var tilrettelagt med en dag om måneden over tre gange. Så havde vi mulighed for at diskutere emner i personalegruppen efter hver kursusdag. Alle kurserne har været meget inspirerende. Specielt har vi lært meget på kurset om læreplanens udformning. Vi har brugt nogle øvelser derfra i hele personalegruppen. I en af øvelserne skulle hver enkelt medarbejder tage udgangspunkt i en for dem god og dårlig læringssituation. Disse oplevelser blev genfortalt i hele personalegruppen og skrevet ned på plancher. Vi har så kunne lave en liste over, hvad der gør læringssituationer gode, og hvad der gør dem dårlige. Det tager vi så udgangspunkt i, når vi skaber læring med og for børnene. Derudover har vi brugt et skema fra kurset, som er et godt arbejdsredskab til at planlægge læringssituationer og gennemførelsen af dem. Skemaet indeholder en meget detaljeret

2 opdeling af formål, delmål, midler, metoder og rammefaktorer (indretning, organisering af de voksne og pædagogernes kompetencer). Vi synes, at vi er kommet godt i gang med processen omkring læreplaner. Når man starter på noget nyt, vil der altid være ting, der skal justeres. Derfor har vi tænkt os at bruge god tid til at evaluere både processer og resultater. Vi vil også inddrage forældrene i evalueringen. Dels i form af løbende tilbagemeldinger men også i den spørgeskemaundersøgelse, vi alligevel skal lave i slutningen af året. Sproglig udvikling Sproget er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Børn har mange forskellige sprog, og det er ikke kun det verbale, der skal styrkes i deres udviklingsproces. Kropssprog, billedsprog, tegnsprog og børns eget interne sprog, er noget af det, vi som voksne skal understøtte udover tale- og skriftsprog. Det er vores ønske, at børnene i løbet af deres tid i institutionen styrkes i at mestre kommunikation og sprog i en sådan grad, at de bliver i stand til selv, at være en aktiv del af den socialisering, der foregår i en daginstitution. Børnene har derfor i mødet med voksne brug for at blive lyttet til, mødt med forståelse og anerkendelse af de følelser, de giver udtryk for. Vi er derfor opmærksomme på, at vi er både rollemodeller og vigtige sparringspartnere, når barnet vil meddele sig til omverden. Mål: Vi ønsker gennem vores dagligdags aktiviteter, at give børnene mulighed for at udvikle deres sprog, give dem redskaber til at kommunikere med andre og støtte deres nysgerrighed i forhold til skriftsprog, tegn, tal og symboler. Vi mener, at sproget er vigtigt som kommunikationsmiddel i konfliktløsninger. Vi ønsker, at børnene bliver i stand til selv at løse konflikter ved at præsentere dem for metoder hertil. Når konflikter opstår mellem børn, søger de ofte hjælp hos voksne. Det vigtigt ikke at overrule børnene, men prøve at forstå konflikten og via samtale præsentere dem for konfliktløsningsmodeller. Ligeledes er det vigtigt, at børnene lærer at læse hinandens kropssprog og lærer både verbalt og kropsligt at give udtryk for deres egne følelser. Metoder og aktiviteter: Morgensamling Morgensamlingen bruger vi til, at det enkelte barn i trygge rammer frit kan fortælle om dets oplevelser. Her lærer børnene at lytte til hinanden, at forklare et hændelsesforløb, at kommentere andre børns oplevelser, og de oplever at der bliver lyttet til dem. Morgensamlingen bliver også brugt til at tale om årstider, måneder, ugedage, vejret og andre dagligdags ting, som rør sig i institutionen. Selve indholdet, formen og længden af morgensamlingerne varierer alt efter børnenes alder, børnegruppens sammensætning og aktuelle interesser.

3 Historielæsning, fortællinger, sange, rim og remser Vi læser højt til frokost, til frugt, i mindre børnegrupper og når børnene skal sove til middag. Børnene bryder tit ind for at komme med forståelsesspørgsmål. Vi taler om teksten og ords betydning. Vi taler også om sproget og ord, der staves og udtales ens, men betyder noget forskelligt. Højtlæsning bruges i høj grad til at udvide børnenes begrebsverden, ordforråd og fantasi. Vi fortæller også historier. Enten som genfortællinger af allerede kendte historier eller historier, vi selv digter. Når vi selv digter, er børnene med og det skærper deres opmærksomhed betydeligt, og nogle sidder nærmest på spring for at få lov til at komme med deres bidrag. Vi oplever, at børnene og især sprogligt svage børn, har gavn af sange, rim remser og ordlege. Når vi synger sammen, finder en rytme og tilføjer bevægelser til sangene, kan alle følge med. I ordlege, rim og remser, hvor humor er en fast del, er det legalt at tage sproglige chancer, blotte sig og grine sammen af sprogbøfferne I år 2005 vil vi ud over de ting, vi normalt gør i hverdagen tage nogle andre og flere initiativer for at styrke børnenes sproglige udvikling. Sproglig udvikling i børnehaven H. C. Andersen projekt Vi vil lave et fire ugers projekt med H.C. Andersens eventyr. Børnene skal være med til at vælge eventyrene. Eventyrene skal læses, de skal leges, der skal tales om sprog, normer og moraler. Børnene skal være med til at beslutte, hvad deres bidrag til en fælles fest og udstilling for forældrene skal være. Vi har planlagt, at det skal være en anderledes udstilling, hvor man skal kunne prøve ting eller på anden måde kunne tage aktivt del i udstillingen. I selve projektperioden skal der lægges vægt på, at børnene kommer til at arbejde med eventyrene på mange forskellige måder og med brug af mange forskellige materialer. I hverdagen Vi vil lave et alfabet på alle stuerne, så børnene kan se på bogstaverne og spørge om de bogstaver, der er i deres navn. Vi vil sætte ord på ting rundt omkring i huset, så børnene dermed bliver vant til ordbilleder. De skal ikke lære at læse og skrive, men det betyder noget for deres evne til at lære bogstaver senere, at de har været vant til at se på ordbilleder. Sproglig udvikling i skovbørnehaven På vores daglige færden i skoven finder vi tit dyr, som vi ikke kender. Vi har forskellige opslagsbøger, hvor vi finde frem til præcist det fundne dyr. Børnene finder tit selv deres dyr. Andre gange finder vi det i fællesskab. Det giver dem kendskab til at søge og finde informationer i bøger og kendskab til tal og bogstaver. Børnenes navne Der er navn på børnenes kopper. De skal selv finde deres kop, når de skal have noget at drikke og lærer på den måde hurtigt at se og genkende deres navn. Vi har derudover tænkt os, at lave en træklods, hvor børnene sammen med en voksen brænder deres navn i. Den kan de have liggende i deres skuffe og bruge den til at de efter, når de skal skrive deres navn på tegninger olign.

4 Årskalender og sangmapper Vi vil lave en årskalender, hvor børnene kan se årstiderne, de enkelte måneder og dage. På kalenderen skrives børnenes fødselsdage, og de kan på den måde se deres årstid og måned. I tilknytning til kalenderen vil vi lave nye sangmapper til børnene. De vil blive opdelt efter årstider, og børnene vil få en kopi af sangene med hjem, så de også kan synge dem derhjemme. På den måde vil der blive en større opmærksomhed på opdelingen af året, og på hvordan den enkelte årstid ser ud

5 Kulturelle udtryksformer og værdier Begrebet kultur er både stort og rummeligt. Der er kulturen i vort land, kulturen i ens kommune, i ens familie, i ens skole og i ens daginstitution. Overalt i menneskers berøringsflade møder man kulturen i en eller anden form. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til den verden, vi lever i. Børnekultur er et begreb som rummer al kultur for, med og af børn. Kulturen for børn, er noget vi som voksne har skabt, og den er næsten altid dannelsesorienteret (bøger, film, teater, spil og noget legetøj). Kulturen med børn er der, hvor vi sammen med børnene via forskellige udtryksformer skaber både ramme, indhold og oplevelser. (teater, udstillinger, kunst, lege, historiefortællinger). Kultur af børn er den kultur, børn skaber sammen, og som voksne ikke er en del af. I en daginstitution kan det undertiden udvikle sig til mønstre, som nedarves gennem flere generationer af børn.(rim, remser, fortællinger, lege, sprog m. m.) Mål: Vi ønsker at skabe en hverdag, hvor børn inspireres til og støttes i at eksperimentere med mange forskellige udtryksformer og derigennem får udviklet deres fantasi og kreativitet. Børnene skal have mulighed for at kunne anvende mange forskellige redskaber og materialer og teknikker. Institutionen skal være et sted, hvor barnet kan opleve at være den skabende gennem det at arbejde med forskellige materialer og søge forskellige udfordringer. Vi må som personale give børnene den tryghed til at turde udtrykke sig, og udfordre det sanselige og kreative. Vi skal med vores viden og iagttagelser være opmærksomme på, hvad det enkelte barns erfaring, interesse, svage og stærke sider er, for at finde ud af hvilke udfordringer, der kan stilles. Børnene skal gennem traditioner få kendskab til og viden om vores egen kultur og værdier. Vi ønsker med udgangspunkt i det kendskab børnene har til vores egen kultur også at give dem kendskab til og viden om andre kulturer. Metoder og aktiviteter: Traditioner Vi har året igennem en del traditioner, som går mange år tilbage i dansk institutionskultur. Vi holder fastelavn, hvor der slås katten af tønden, vi laver påsketing, triller æg, gemmer æg og spiser påskefrokost. Til jul er der nisser, gavefremstilling og julefest i den helt store

6 stil. Alle disse traditioner er noget børnene genkender og ser frem til. Selve formen udvikler sig i takt med samfundets udvikling, men traditionerne er faktisk meget gamle. En tradition der er ny for os, er at vi i børnehaven holder Halloween. Det forbinder de fleste med en amerikansk skik, men det er faktisk en gammel keltisk skik, som undervejs har taget en anden form. Det er en fest hvor mørke, uhygge og mange forskellige væsner er en fast bestanddel. På den måde kan børnene opleve andre kulturers traditioner, og samtidig kan vi som personale lære dem, at uhygge ikke nødvendigvis er farligt. Materialer og redskaber Vi har så mange materialer, som det nu kan lade sig gøre stående fremme frit tilgængelige og til inspiration for børnenes udfoldelse. Det er vigtigt, at børnene kan se, hvad der er af muligheder, og med støtte fra voksne få hjælp til at skabe ting. Det er de voksnes opgave at støtte og hjælpe børnene og lære dem forskellige teknikker at kende. Ved at arbejde med mange forskellige materialer så som pap, papir, papmaché, stof, træ, sten, ler, trylledej, maling, farver, tusser, oliekridt, lim, sakse og pensler vil børnene udvidet deres kendskab til materialer og teknikker og dermed deres kreativitet. Projekter Igennem de projekter vi laver med børnene, får de et bredt kendskab til forskellige arbejdsmetoder og udtryksformer. Børnene inddrages i hele processen med at vælge, hvordan der skal arbejdes med deres tema. Temaerne er fundet ved i dagligdagen at samle spor hos børnene inspireret af den italienske pædagogik Den integrerende Baggrund. I projekterne er der i høj grad ro til fordybelse og med en mindre gruppe børn tid til den enkelte i højere grad kan udfolde sig. Her bliver hele institutionen og dens udeareal i høj grad medinddraget, så alle udtryksformer- også de vilde og dem, der kræver mudder og vand kan udleves. I projekterne arbejdes der også med teater, sang, udstillinger, café, madlavning og meget andet. Kulturelle udtryksformer og værdier i børnehaven Kendskab til andre kulturer Vi vil vælge at give børnene kendskab til nogle af de kulturer, vi allerede er i berøring med via de forældre, der kommer fra andre lande. Det børnene skal stifte bekendtskab med skal være ting, som de har forudsætninger for at forstå. Vi vil i samarbejde med pågældende forældre beslutte, hvad vi skal berige børnene med af informationer og oplevelser. Kulturelle udtryksformer og værdier i skoven Vi vil i februar, marts og april arbejde i 4 forskellig projektgrupper. Hver gruppe er aldersopdelt, og der er taget hensyn til det enkelte barn. Vores mål med projekterne vil være at fremme børnenes fantasi og kreativitet og at arbejde med forskellige materialer. Sæbekassebil: kendskab til materialer søm, sav, hammer osv. Papmaché: bruge sanserne / fra idé til produkt Flyvemaskiner: kendskab til forskellige materialer Billedkunst: fra skitse til materiale/ arbejde med forskellige former for maling/ brug at eksempelvis svamp, pensel, hånden / tur til Zoologisk Museum

7 Det hele ender med en udstilling for forældre, søskende og andre interesserede. Der vil blive serveret kaffe, kage og saftevand på dagen. Fællesprojekt for hele institutionen Vi ønsker at hele institutionen skal lave et fælles projekt i efteråret. Projektet skal rumme muligheder for mange forskellige udtryksformer og materialer. Der skal være en rød tråd igennem det hele. Til dette projekt ønsker vi professionel hjælp og vil kontakte kunstpædagog Luna Panduro. Indholdet i projektet bestemmes efter børnenes ideer og i samråd med Luna Panduro. Projektet vil blive afsluttet med en eller anden form for udstilling, optræden eller lignende.

8 Dokumentation, evaluering og implementering Dokumentation I hverdagen dokumenterer vi altid i form af foto, tegninger, malerier, klip nyhedsbreve og dagsrapporter. Tegninger og malerier er med til at give et billede af, hvad børnene er optaget af, når de selv vælger, hvad de vi tegne. Det kan også være opgaver de har fået stillet af os voksne. Her giver det både forældre og børn et billede af, dels hvordan de selv har udført opgaven og dels, hvordan de andre har. Foto bruger vi både af dagligdagen, ture, koloni, fester; men også af de processer, børnene har været en del af. I projekterne tager vi altid flere billeder, da børnene her er sammen med både børn og voksne på tværs af stuerne. Så kan det være ekstra vigtigt, at man kan følge processen. Projekterne ender også ofte med en eller anden form for udstilling, forestilling, opvisning eller andet, som forældrene kan være en del af. Børnene vil gerne vise deres ting frem, og det er her, vi føler at interessen fra forældrene er ekstra stor. Vi laver en del skriftlig information og dokumentation af det, vi laver. Der laves nyhedsbreve til hele huset, nyhedsbreve fra de enkelte stuer, dagsrapporter fra stuerne og månedsplaner. I projekterne laves der både sedler over, hvad der skal ske i hver uge af projekterne, og sedler med informationer om, hvad der er sket. Evaluering Vi evaluerer sammen med børnene. Det er en vigtig del af vores pædagogik at medinddrage børnene i mange beslutninger i hverdagen. Derfor er det også naturligt, at spørge dem om, hvad de synes om både hverdagen og vores projektperioder. De har naturligvis allerede vist det undervejs, men de har ofte nogle gode kommentarer eller forslag. I personalegruppen evaluerer vi på vores månedlige planlægningsmøder i de enkelte afdelinger og på vores personalemøder. Vi ender med en skriftlig evaluering, hvor alle erfaringer skrives ned, så vi kan huske dem, og de kan bruges fremover. Derudover er det et vigtigt redskab til udarbejdelsen af vores årsberetning. Det er vigtigt at gøre sig klart, at evaluering er en løbende proces, hvor man hele tiden skal være parat til at justere på sine mål og metoder. På den måde kan man få rettet fejl undervejs og ikke ende med en ophobning af dårlige erfaringer ved vejs ende. Vi medinddrager også forældrebestyrelsen og forældrene i evaluering af både hverdagen og alle de arrangementer og projekter, der er i løbet af et år. Det foregår på møder, ved dialog i hverdagen, til forældremøder og ind imellem ved en lokal brugerundersøgelse. Forældrenes kommentarer og oplevelser er også meget anvendelige i planlægningen af vores fremtidige arbejde. Implementering Når forandringer indføres er det vigtigt at holde sig for øje, at det tager tid. Først skal man nå til en erkendelse af, at der er brug for forandringer. Derefter skal man så have en rum tid til at bakse rundt med forandringen, så skal der evalueres, og til sidst begynder selve arbejdet med implementeringen.

9 Når man indfører nye tiltag, skal de nogen gange helt erstatte noget andet. Andre gange skal de supplere noget, der allerede eksisterer, eller også skal de tydeliggøre og forbedre en igangværende udvikling. Vi ser læreplaner mest som det sidste. I vores institution gør vi allerede en masse af de ting, der er beskrevet i ministeriets pjece. Det betyder jo ikke, at vi ikke kan gøre det bedre, eller at vores fokus kunne rettes et andet sted hen. Implementeringen vil afhænge meget af vores konkrete erfaringer med de temaer, vi skal arbejde med i de kommende år. Vi er en institution, der gennem årene har gennemgået mange forandringer. Mange har været pålagte og andre selvvalgte. Vores erfaringer siger os, hvis det skal lykkes at komme gennem forandringer, er det en forudsætning, at der er tid og ro til denne proces. Dernæst skal medarbejderne hele tiden været inddraget i processen, og alle skal være parate til at justere undervejs, hvorfor en løbende evaluering er nødvendig. Når vi beslutter at implementere nye måder at gøre tingene på, er det igen vigtigt, at der er tid til at arbejde med disse tiltag. Derfor er det muligt, at de bliver indført på bekostning af andre ting. Hvis vi skal gøre mere af en ting, skal vi måske gøre mindre af noget andet. De beslutninger, der skal til for at afgøre det, vil være en proces, der skal foregå i samarbejde mellem bestyrelse, forældrebestyrelse, forældre samt medarbejdere. Frederiksberg Kommune har lagt op til, at den forandring, der hedder læreplaner deles op i mindre bidder over en tre års periode. Vi sætter stor pris på, at få arbejdsro til denne forandring, og ser derfor fortrøstningsfuldt på det fremtidige arbejde med læreplaner.