Hvidbog for Kommuneplan 2013 Samlet oversigt over indkomne høringssvar med administrationens bemærkninger og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog for Kommuneplan 2013 Samlet oversigt over indkomne høringssvar med administrationens bemærkninger og anbefalinger"

Transkript

1 Hvidbog for Kommuneplan 2013 Samlet oversigt over indkomne høringssvar med administrationens bemærkninger og anbefalinger

2 2

3 Indhold Resumé... 5 Indstillinger... 5 Oversigt over indkomne høringssvar Høringssvar ) Jesper og Anne-Lise Grønlund Dinesen ) Landmålergården I/S på vegne af Nysø Gods ) Vivi Schlechter & Uffe Hofman Andersen ) John Kreiner (3 indsigelser) ) Vejdirektoratet ) Susanne Nøhr ) Energistyrelsen ) Masnedsund vandafledningslaug. 19 april ) Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste ) Østmøn Lokalråd ) Energinet.dk ) Vordingborg Erhvervsforening ) Ingegerd Riis ) Rupert Sutton & Liza Krügermeier ) WESTER Projekter på vegne af Jørn Ole Petersen ) Lis K. Dam ) Hanna Laursen ) Erhvervsstyrelsen ) Lundby Lokalråd ) Hans Kristian Olsen ) Steffen Klubien ) Anders Stoltenberg, Moltke-Leth Advokater på vegne af 9 grundejere på Langøvej ) Naturstyrelsen ) Karen Margrethe Olsen ) Niels Otto Hansen, Iselingen Gods ) Lene Uddberg-Hansen ) Jannie og Jan Nielsen ) Møn Sydsjælland Turistforening

4 29) Ørslev Lokalråd ) Birgitte Natorp, Marienborg Gods ) Arbejdsgruppe Lokalplan Roneklint v. Lars Trolle Jendsen m.fl ) Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg afdeling ) Camilla Bonde, Cantabile 2 m.fl ) Cantabile 2 (medarbejdere) ) Peter Rediin ) Lokalrådet for Vordingborg by ) Idas Venner, støtteforening for Bogø-Stubbekøbing Overfarten ) Kaj Flinta ) Anders Stoltenberg, MOLTKE-LETH Advokater på vegne af Christel og Rene Rasmussen ) Kommunenetværket for Landbrug i Vordingborg Kommune ) Jakob Gnistrup ) Sukkerfabrikken A/S ) Peter Oxholm Tillisch ) Sune og Helle Westh ) Bevaringsforeningerne i Vordingborg kommune ) Allan Huglstad ) Præstø Lokalråd ) Gefion (for sent indkommet) Høringssvar til ekstra høring vedr. areal ved sukkerfabrikken ) Ejerforeningen Stege Havn ) Ejendomsselskabet Stege Havn A/S Administrative ændringer Bilag

5 Resumé Forslag til Kommuneplan 2013 har været i høring i perioden 20. marts 5. juni I høringsperioden har der været holdt tre offentlige møder, hvor kommuneplanforslaget var til drøftelse med Kommunalbestyrelsen. Den 8. april 2013 Møde om Forslag til Kommuneplan 2013 kl i Langebækhallen, Åløkkevej 2, 4773 Stensved Den 18. april 2013 Temamøde om Turismestrategi kl , Teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej 42, 4780 Stege Den 30. maj 2013 Temamøde om erhvervsudvikling som del af erhvervskonference kl , Medborgerhuset, Skovvej 2, 4760 Vordingborg Der er i høringsperioden indkommet 47 høringssvar (og et enkelt efter fristen). Høringssvarene blev umiddelbart efter fristen samlet i ét dokument, og har været tilgængelige på kommuneplanens hjemmeside (under Nyt om Kommuneplanen ). Alle høringssvarene er samlet i denne hvidbog med administrationens bemærkninger og anbefalinger til ændringer af kommuneplanen. Administrationens bemærkninger og anbefalinger til ændringer er skrevet efter hvert høringssvar. Derudover har administrationen forslag til mindre administrative ændringer sidst i hvidbogen. Alle anbefalingerne til ændringer af Forslag til Kommuneplan 2013 er samlet nedenfor i afsnittet indstillinger. En del af høringssvarene indeholder bemærkninger, idéer mv., som ligger udenfor kommuneplanen som sådan. Disse bemærkninger indgår i et videre arbejde i de relevante dele af administrationen. Det vil fremgå af administrationens bemærkninger. Afsnittet Anbefalinger til ændringer indeholder kun de ændringer, administrationen anbefaler indarbejdet i kommuneplanen. Når kommuneplanen er godkendt vil der blive udarbejdet et samlet notat med opsamling på de handlinger, projekter, opgaver mv. som kommunen har forpligtiget sig til at tage fat på i kommuneplan 2013 og i bemærkningerne. Indstillinger De ændringer som administrationen anbefaler indarbejdet i Kommuneplan 2013, er: Rammer for lokalplanlægning, Præstø Perspektiv-område øst for Præstø tages helt ud af planen (i temaet Byvækst) således, at det overføres til Ramme Å00 Åben land. (Høringssvar 2) 5

6 Rammer for lokalplanlægning, Præstø: I teksten til rammeområde C16.01 tilføjes butikker under områdets anvendelse, så ordlyden bliver følgende: Centerområde til offentlig og privat service, administration, butikker og helårsboliger. (Høringssvar 4) Det kommunale vejnet Temaet Det kommunale vejnet ændrer overskrift til Det overordnede vejnet. På kort 28.1 i temaet Det kommunale vejnet tilføjes statsvejenes rutenummerering. Retningslinje 28.5 i temaet Det kommunale vejnet ændres til: Langs større gennemfartsveje, hvor der er tinglyst vejbyggelinjer mod tilgrænsende ejendomme, må der ikke opføres bebyggelse mv. på arealerne foran byggelinjen uden dispensation fra vejmyndigheden. Der tilføjes ny retningslinje 28.6 i temaet Det kommunale vejnet : Det overordnede vejnet består af både kommunale veje og statsveje. Vordingborg Kommune er vejmyndighed på de kommunale veje, mens Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene. I redegørelsen for temaet Det kommunale vejnet tilføjes i afsnit 5: I Vordingborg Kommune består vejnettet af både kommunale veje og statsveje. Vordingborg Kommune er vejmyndighed på de kommunale veje, imens Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene. Vejmyndigheden tager stilling til ansøgninger om dispensation fra de tinglyste vejbyggelinjer. (Høringssvar 5) Erhvervsområder og ledige arealer Perspektivarealet påføres på det aktive kort (fremgår af rammekort for Ørslev). (Høringssvar 5) Beskyttelse mod støj I Retningslinje 35.2 i temaet Beskyttelse mod støj, erstattes ordet trafikårer af eksisterende støjbelastende veje og jernbaner. (Høringssvar 5) Vindmøller Retningslinje 32.3 i temaet vindmøller ændres til: Vindmøller skal placeres med en afstand på mere end 1 x møllens totalhøjde fra overordnede og vigtige veje. Ved planlægning af et konkret projekt for vindmøller i en afstand fra vejen mellem 1,0 og 1,7 x møllens totalhøjde skal vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig vedrørende placeringer ved statsveje, hvorefter møllerne efter konkret vurdering kan forlanges flyttet længere væk fra vejen end 1 x møllens totalhøjde. Der er ikke belæg for at regulere vindmøllens placering længere væk end 1,7 x møllens totalhøjde. Afstanden mellem vindmølle og den overordnede vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje der er pålagt byggelinje, beregnes afstanden fra denne. (Høringssvar 5 og 7) 6

7 Hoteller I redegørelse til temaet Hoteller indsættes følgende afsnit: Bed & Breakfast er en betydelig overnatningsform i kommunen. Bed & Breakfast er ikke underlagt samme lovgivning som hoteller. I kommunens administration af ansøgninger vil reguleringen ske ud fra relevante retningslinjer blandt andet inden for tema om Landsbyer og det åbne land, men også retningslinje 23.5 i temaet Hoteller er relevant, hvor mulighederne for at etablere op til 10 ferielejligheder eller 20 sengepladser fremgår. Bed & Breakfast etableres ofte i landzone, hvor kommunens landzonepraksis vil ligge til grund for sagsbehandlingen. (Høringssvar 6) Byomdannelse og Rammer for lokalplanlægning, Vordingborg Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen i temaet Byomdannelse og i Rammer for lokalplanlægning, Vordingborg tager stilling til om rammeområde O17.09 skal fastholdes som rekreativt formål eller om området skal tilbageføres til boligformål med det anvendelsesformål, der fremgår af gældende ramme B (i kommuneplan ): Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg og offentlige formål og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller. Bebyggelsesprocent 20, Bygningshøjde 15 m på op til 4 etager. Såfremt området tilbageføres til boligformål, bør der i rammebestemmelsen under Bemærkninger anføres følgende tekst i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013: Der skal ved lokalplanlægning for området tages forhåndsregler for stigning i havvandspejlet, højere grundvandsspejl og øget nedbør. Der kan være behov for at stille krav om geotekniske undersøgelse, effektiv vandafledning, krav om høj sokkel eller bygning på pæle, etablering af dige. Det skal endvidere sikres, at byggeri og eventuel opfyldning og afvanding ikke får negative konsekvenser for de øvrige grundejere i området, i form af ændringer i afvandingsforhold, forhøjet grundvandsspejl eller opstuvning af regnvand. Samtidig konsekvensrettes redegørelsen over ledige arealer til boligformål i temaet Byvækst. (Høringssvar 8 og 22) Vindmøller Retningslinje i temaet Vindmøller ændres til: Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Anden belysning af vindmøllerne er ikke tilladt. I redegørelsen for temaet Vindmøller om emnet ændres teksten til: Lysafmærkning Af hensyn til flysikkerheden skal vindmøller på meters højde afmærkes med to faste, lavintensive røde lys. Lysafmærkningen bliver placeret med en vandret afskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres mest muligt. 7

8 Retningslinje sikrer at vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Lysafmærkning sættes typisk i vingespidserne, og der kan ikke opsættes anden belysning på møllen. (Høringssvar 9) Energiforsyning Retningslinie 33.5 i temaet Energiforsyning ændres til: Netudviklingen i Danmark følger Energistyrelsens Retningslinjer for kabellægning og udbygning af eltransmissionsnettet fra oktober Heri fremgår det for 132 og 150 kv-transmissionsnettet, at nye 132 og 150 kv forbindelser etableres som kabler i jorden og at det eksisterende 132 og 150 kv net skal kabellægges. (Høringssvar 11) Vindmøller Retningslinje i temaet Vindmøller ændres til: Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens totalhøjde. Vindmøller skal holdes i en afstand af 50 meter fra deklarationszonen til Energinet.dks jordkabelanlæg. (Høringssvar 11) Det kommunale vejnet I redegørelsen for temaet Det kommunale vejnet tilføjes under Forsøg med modulvogntog følgende tekst: De virksomheder, som ønsker øvrige dele af vejnettet tilpasset modulvogntog igennem Vejdirektoratets virksomhedsordning, kan kontakte Vordingborg Kommune. Fremadrettet vil Vordingborg Kommune ved nye vejanlæg foretage en konkret vurdering af om projektet skal tilpasses kørsel med modulvogntog. (Høringssvar 12) Vindmøller Retningslinje i temaet Vindmøller ændres til: I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Erhvervsstyrelsens anbefalede afstand er 200 meter til en radiokædes sigtelinje. Der indsættes link til undersøgelse af, hvor der er radiokæder. (Høringssvar 18) Rammer for lokalplanlægning, Lundby Til rammeområde R01.02 tilføjes følgende tekst: I de eksisterende bygninger på politiets forhenværende kursusejendom, kan desuden indrettes vandrehjem, højskole/efterskole og hotel/pensionat i mindre omfang jævnfør retningslinje (Høringssvar 19) 8

9 Overordnet infrastruktur I temaet Overordnet infrastruktur ændres målet: At Vordingborg Kommune udbygges som et knudepunkt for den kollektive trafik, der understøttes af udvikling af stationsbyer med tæt bebyggelse og stationsnære arbejdspladser. til: At Vordingborg Kommune sikres en god tilgængelighed med kollektiv trafik fra kommunens to jernbanestationer i Vordingborg by og i Lundby. Der skal tilstræbes halvtimes drift i myldretiderne med retning imod Hovedstadsområdet. Busforbindelserne fra Vordingborg station skal primært tilpasses togtiderne. Den gode sammenhæng i infrastrukturen imellem bus og tog samt i tilgængeligheden til Hovedstadsområdet skal understøtte udviklingen af bysamfundet og arbejdspladserne omkring Vordingborg by og Lundby. (Høringssvar 19) Byvækst I retningslinje 3.4 i temaet Byvækst fjernes sidste del af retningslinjen: Derudover overføres et mindre areal i sommerhusområde ved Ore til byzone. (Høringssvar 23) Jordbrugsområder I temaet Jordbrugsområder indføjes en ny retningslinje 48.5: Eksisterende større husdyrbrug (over 500 dyreenheder) fremgår af kortet Placering af nye større husdyrbrug, samt udvidelse af eksisterende husdyrbrug til over 500 dyreenheder, skal ske på baggrund af en fornyet planlægning. I den fremtidige udpegning af områder til placering af større husdyrbrug skal der tages hensyn til byvækst-, landskabs-, naturog miljømæssige interesser, samt de i 48.4 nævnte betingelser i forhold til miljøgodkendelser. Kort 48.1 i temaet Jordbrugsområder suppleres med udpegning af Eksisterende større husdyrbrug (Hastrupvej 20, Ørslevvej 255, Togårdsvej 17 og Over Lyngen 4). Der indarbejdes nyt afsnit i redegørelse for temaet Jordbrugsområder : Kommuneplanen skal rumme udpegning af områder, hvor det er muligt at udvide og etablere husdyrbrug på over 500 dyreenheder. Der er ikke udpeget placeringsmuligheder for nye større husdyrbrug, og de eksisterende større husdyrbrug (som fremgår af kort 48.1) kan pt. jf. nedenstående ikke udpeges i forhold til udvidelse. Planlægning og placering af større husdyrbrug vil skulle foretages i overensstemmelse med statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, se evt. afsnit om Beskyttelse af grundvand. En sammenhængende planlægning for de større husdyrbrug på Sjællandsdelen af kommunen afventer en statslig detailkortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Der mangler således stadig 70% af statens kortlægning på Sjællandsdelen af kommunen, denne kortlægning forventes afsluttet i den kommende planperiode, hvorefter der vil blive udarbejdet en egentlig planlægning for de større husdyrbrug. På Møn er alle OSD-områder kortlagt. 9

10 3 af de eksisterende større husdyrbrug ligger inden for ikke detailkortlagte udpegede OSD-områder. Disse kan således ikke udpeges i forhold til udvidelse, da dette forudsætter supplerende tekniske tiltag samt grundvandskortlægning. Mht. det fjerde større husdyrbrug er det ikke vurderet, at det ikke er muligt at foretage en kvalificeret vurdering uden at se denne placering i sammenhæng med øvrige placeringsmuligheder, da husdyrbruget ligger på grænsen af de ikke detailkortlagte OSD-områder. I indledningen under Planhierarki og statslige interesser ændres afsnittet Biogasanlæg og lokalisering af store husdyrbrug til: Lokalisering af områder til placering af biogasanlæg. Med "Aftale om Grøn Vækst" er det aftalt at ændre planloven for at forpligte kommunerne til, som noget nyt, at inddrage lokalisering af biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Lokalisering af store husdyrbrug er beskrevet i temaet Jordbrugsområder. Arbejdet med lokalisering af arealer for placering af biogasanlæg er i gang (tillæg til Kommuneplan blev udsendt i høring i maj 2014) og forventes vedtaget som tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 inden udgangen af (Høringssvar 23) Detailhandel Retningslinje 16.7 i temaet Detailhandel : I Vordingborg kan planlægges for én større udvalgsvarebutik på mere end m². tages ud af planen. Retningslinje 16.3 ændres til: I lokalcentrene vist på kort 16.1 kan planlægges for butikker inden for udpegede detailhandelsområder jf. rammer for lokalplanlægning for de enkelte områder. Ligeledes kan planlægges for butikker i udpeget detailhandelsområder i Masnedsund og Kastrup/Neder Vindinge. Retningslinje ændres til: I Vordingborg Kommune kan planlægges for en samlet udvidelsesramme for bruttoetageareal til nye butikker på m². Den samlede udvidelsesramme for omdannelse og nye butikker er som følger: (Skemaet fra Generelle rammer under Lokalområder indsættes umiddelbart efter retningslinjen). Retningslinje ændres til: Der kan udlægges arealer til nye butikker for særligt pladskrævende varegrupper for en samlet ramme på m2, fordelt på m2 i Vordingborg, m2 i Præstø, m2 i Stege samt 500 m2 i Nyråd. Der indsættes ny retningslinje 16.13: Den maksimale butiksstørrelse til særlig pladskrævende varer er m². Dog kan der i Vordingborg placeres to butikker på op til m2, og i Præstø og Stege hver 1 butik på op til m2. Rammeområde E 16.05, der indeholder mulighed for både butikker og særligt pladskrævende varegrupper, opdeles i to rammeområder. Området omfattende nuværende Rema1000 får rammeområde E med følgende bestemmelse for områdets anvendelse: Erhvervsområde til dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning og tankstation. Den resterende del af området fastholder rammeområde nr. E16.05 med følgende tekst i områdets anvendelse: Erhvervsområde til håndværks- og servicevirksomhed, administration, privat service samt særlig pladskrævende varer. Området ligger i eller delvis i OSD eller i indvindingsoplande. Rammeområde C08.01, der indeholder mulighed for både butikker og særligt pladskrævende varegrupper, opdeles i to rammeområder. Området, hvor der er mulighed for særligt pladskrævende varegrupper får 10

11 rammeområde E med følgende bestemmelse for områdets anvendelse: Erhvervsområde til mindre værksteder og detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. Den resterende del af området fastholder rammeområde nr. C08.01 og i rammeteksten under bemærkning udgår særligt pladskrævende varegrupper. Oplysning om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale butiksstørrelser indføjes i manglende rammeområder: E05.01, E08.02, B 10.04, E 15.04, E og E I rammeområde B Bogø By anbefales det, at butikker udgår af teksten i områdets anvendelse. (Høringssvar 23) Kystnærhedszonen Retningslinje 38.3 i temaet Kystnærhedszonen suppleres med følgende tekst: Planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. På kort 38.1 i temaet Kystnærhedszonen fjernes signatur med ledige boliger og erhvervsarealer, da det skaber forvirring. (Høringssvar 23) Lavbundsarealer og potentielle vådområder Retningslinje 51.3 og 51.4 i temaet Lavbundsarealer og potentielle vådområder tages ud af planen. (Høringssvar 23) Klima I redegørelsen i temaet Klima indføjes ny tekst: Den i kommuneplanen indarbejdede klimatilpasningsplan opfylder ikke nye statslige krav til klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner (udkommet i foråret 2013). Der bliver udarbejdet en klimatilpasningsplan, som kommer i høring i slutningen af 2013 og bliver et tillæg til kommuneplanen. (Høringssvar 23) Campingpladser I redegørelsen i temaet Campingpladser fjernes sætningen: Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a. legeplads og komfort., mens der tilføjes følgende tekst: For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud. (Høringssvar 24 og 47) Byvækst Retningslinje 3.4 i temaet Byvækst ændres til: I Vordingborg by udlægges arealer til ny byvækst efter 2025 på areal nord for parcelhusområdet ved Iselingen. Arealerne skal udnyttes til boligudbygning efter at der er sket en byomdannelse af arealer i bymidten, se tema byomdannelse og fortætning (Høringssvar 25) Campingpladser I Retningslinje 24.3 i temaet Campingpladser tilføjes følgende tekst efter første sætning: Der kan i landzone i tilknytning til landsbybebyggelse eller anden tilsvarende bebyggelse indrettes mindre pladser med kun få faciliteter (for eksempel lade stationer, simple toiletforhold) - på op til 10 auto- 11

12 campere, når det ikke er i strid med landskabs- og kulturmiljøinteresser. (Høringssvar 26) Hoteller I temaet Hoteller ændres 3. målpind ændres således (overstreget tekst fjernes, tekst med fed tilføjes): For at kommunen kan tilbyde konferencer, kurser og lignende større arrangementer vil Vordingborg Kommune arbejde for, at der åbnes mulighed for, at der kan etableres et motorvejsnært konference- og feriehotel på Farø. Herudover vil kommunen give mulighed for placering af et byhotel i Vordingborg by. På sukkerfabriksområdet i Stege fastholdes også mulighed for etablering af feriehotel hotel og ferielejligheder. (Høringssvar 28) Fritidshavne I temaet Fritidshavne tilføjes i mål for fritidshavne tilføjes følgende tekst: Der arbejdes for at integrere oplevelser og et aktivt erhvervsliv i fritidshavne og i havnemiljøerne. (Høringssvar 28) Badevandsområder I temaet badevandsområder tilføjes et nyt mål: I planperioden undersøges mulighederne for at udlægge et strandområde til forsøgs- og udviklingsstrand. Området skal bruges til at eksperimenterer med forskellige former for kommercielle tilgange som f.eks. udskænkningssteder, vandcykler, beachvolley, underholdning mv. (Høringssvar 28) Bymønster I temaet Bymønster tilføjes Ørslev under mål for Bymønster, så der står: Bårse, Stensved og Ørslev skal med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre sikres byvækst og byomdannelse. (Høringssvar 29) Byvækst I temaet Byvækst får perspektivarealer egen signatur. (Høringssvar 25 og 29) Kultur, idræt og fritid I temaet Kultur, idræt og fritid tilføjes følgende tekst i afsnit om Cantabile 2 i redegørelsen: Teatret arbejder indenfor det de kalder Human Specific Performance, hvor interaktivitet og mødet mellem mennesker er i centrum. I temaet Kultur, idræt og fritid tilføjes /ændres tekst i afsnit om Waves Festival til: Waves Festival er en af landets største internationale teaterfestivaler. Den præsenterer omkring 80 forestillinger i Vordingborg by fordelt over otte dage. Den har et ambitiøst indendørs program, der præsenterer de nye tendenser i international scenekunst, og et stort gadeteaterprogram der henvender sig til en bred 12

13 målgruppe. Herudover præsenterer festivalen i samarbejde med det regionale spillested STARS et musikprogram med verdensmusik af høj kvalitet. Festivalen er desuden et mødested for den danske og internationale teaterverden, hvor Waves Xtra aktiviteter som artist talks, workshops, faglige møder og det to dage lange symposium samler professionelle og teaterinteresserede fra nær og fjern. Ligeledes er festivalen vært for regionale møder af bredere kulturel karakter, f.eks. medlemsmøde i Kulturstrømmen, Kulturlink møder etc. I temaet Kultur, idræt og fritid ændres 3. afsnit om Kultur og idrætscenter til (overstreget tekst fjernes, tekst med fed tilføjes): Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at indrette området ved Solbakken i Vordingborg til et samlet idrætsog kultur-center, der kan rumme idrætshal, ny svømmehal, træningslokaler til mindre idrætter, kampsportscenter, fleksible øve-, administrations- og forestillingsfaciliteter til kommunens teatre, lokaler til billedskabende aktiviteter, ungdomshuset Birdhouse, samt administrationslokaler og mødefaciliteter bl.a. til DGI s distriktskontor. (Høringssvar 34) Børn og unge Mål i temaet Børn og unge ændres til: I Vordingborg Kommune har vi en vision om, at barn- og ungdommen skal være en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst. Børn- og Ungepolitikken tager afsæt i, at børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der danner grundlag for udvikling og læring. Vi vil respektere forskellighederne og se styrken i mangfoldigheden. Samtidig vil vi understøtte en udvikling så der bibeholdes en mangfoldighed af offentlige og private tilbud, så alle får udbytte af og trives ide fællesskaber, som de er en del af. Sidste dot i 3. mål i temaet Børn og unge ændres til: Alle børn og unge er med i de fællesskaber, der passer til dem. Ordet musiske tilføjes i fokusområde under mål i temaet Børn og unge, så der står: Vi vil have fokus på sundhed og selvværd, der er grundlaget for, at børn og unge fuldt ud kan udnytte deres muligheder, fysisk, psykisk og socialt. Vi vil arbejde systematisk med fysiske og musiske aktiviteter, da vi ved, det har en indflydelse på barnets adfærd og læring. (Høringssvar 36) Erhvervs og fiskerihavne Mål og tilhørende redegørelsestekst vedr. Bogø Stubbekøbing overfarten overføres fra temaet Erhvervsog fiskerihavne til temaet Fritidshavne, og at målet Færgefarten mellem Bogø-Stubbekøbing skal så vidt muligt opretholdes ændres til: Færgefarten mellem Bogø og Stubbekøbing ønskes videreudviklet som turistattraktion og som en afgørende forudsætning for videreudvikling af cykelturismen i kommunen. (Høringssvar 37) Erhvervslivets rammevilkår I redegørelsen i temaet Erhvervslivets rammevilkår indsættes følgende tekst: 13

14 For at give virksomhederne i Vordingborg Kommune den hurtigste og bedst mulige service følger Vordingborg Kommune anbefalingerne fra KKR Sjælland omkring princippet no wrong door, hvor det er den kommunale administration og ikke virksomhederne, der skal sikre, at en erhvervshenvendelse altid havner hos rette medarbejder. Princippet er en integreret del af Region Sjællands strategi for Fremtidens Erhvervsservice For at realisere princippet om, at virksomhedernes henvendelser altid finder vej til rette medarbejder, har Vordingborg Kommune nedsat en taskforcegruppe med det formål at geare organisationen til at kunne levere en kommunal effektiv service i forhold til sagsbehandlingsgange og henvendelser fra virksomhederne. (Høringssvar 38) Lokalområder, Kalvehave Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om Lindholm i kommuneplanens områdeinddeling skal høre til Kalvehave lokalområde og om det skal medføre tilpasning af lokalområdeinddelingen i nærdemokratimodellen. (Høringssvar 38) Jordbrugsområder Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om ordet bæredygtig skal indgå i målsætningerne for landbrug. (Høringssvar 40) Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder Retningslinje 39.7 i temaet Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder bortfalder. (Høringssvar 40) Rammer for lokalplanlægning, Stege Rammeområde B15.08 ændres til C15.16 med fastlæggelse af anvendelsen til feriecenter, feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Bebyggelseskrav fra B15.08 fastholdes. (Høringssvar 42, 49 og 50) Byvækst Det anbefales, at der i temaet Byvækst indsættes nyt afsnit i redegørelsen: Byudvikling i Vordingborg på lang sigt Der sker ikke egentlig byvækst i planperioden, da der som udgangspunkt er tilstrækkelige ledige arealer, og kan findes flere ved byomdannelse centralt i byen. Når disse arealer er udnyttet er den mest hensigtsmæssige udviklingsretning af Vordingborg by mod vest. En udvikling i den retning understøtter en bæredygtig udvikling af byen med nærhed til stationen, byens handels- og byliv samt natur og vand. (Høringssvar 43) Sundhed I temaet Sundhed tilføjes følgende tekst i redegørelsen: 14

15 Da mange rekreative områder ligger på privat ejendom ønsker Vordingborg Kommune at understøtte det bedst mulige samarbejdsgrundlag for rekreativ synergisk udnyttelse af kommunale, statslige og private arealer. (Høringssvar 43) Kulturmiljøer, Kastrup- Neder Vindinge, Kulturmiljøet Knudshoved Odde Under Lokalområde Kastrup- Neder Vindinge, Kulturmiljøet Knudshoved Odde ændres denne sætning(overstreget fjernes, fed tekst er nyt): Store rekreative kvaliteter knytter sig til den fredede Knudshoved Odde, hvor den yderste del er fredet.. (Høringssvar 43) Byomdannelse I temaet Byomdannelse tilføjes bevaringsværdig bebyggelse i sidste del af 2. mål: Placering af ny bebyggelse skal tilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri, bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. I temaet Byomdannelse tilføjes en ny retningslinje 4.6: Ved byomdannelse skal placering af ny bebyggelse tilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri, bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. (Høringssvar 45) Landsbyer og bebyggelse i det åbne land Retningslinje 5.3 ændres således (overstreget tekst fjernes, fed tekst er nyt): Landzonetilladelser og byggetilladelser skal afgøres efter vurdering af de faktiske forhold, hvor landskabelige og naturmæssige hensyn, kulturmiljø, fredninger og bevaringsværdier sammenfattes i forhold til en overordnet politik for det åbne land og udvikling i landdistrikter indgår. For at sikre en ensartet administration af ejendomme i landzone, skal landzoneafgørelser træffes med baggrund i Vordingborg Kommunes Landzonepraksis. (Høringssvar 45) Kulturmiljø Retningslinje ændres således: Bygninger med høj bevaringsværdi fra 1-3 bør administreres restriktivt og kommunen kan vælge at nedlægge et 14 forbud mod et påtænkt byggearbejde og derefter udarbejde en lokalplan, der forebygger skader på bevaringsværdierne. Denne mulighed bør dog kun anvendes, når det skønnes, at særligt store bevaringsværdier står på spil. Der kan være tale om trusler mod bevaringsværdier både ved den enkelte bygning selv og i den landskabs-, landsby- eller bymæssige sammenhæng, denne indgår i. (Høringssvar 45) Rammer for lokalplanlægning, Vestmøn: 15

16 I bemærkningerne i ramme R12.02 tilføjes følgende: Ved områdets udnyttelse skal der tages hensyn til bevaringsværdierne. (Høringssvar 45) Rammer for lokalplanlægning Stege: I bemærkningerne i ramme C15.10 tilføjes følgende: Ved områdets udnyttelse skal der tages hensyn til bevaringsværdierne. (Høringssvar 45) Kollektiv trafik I redegørelsen for temaet Kollektiv trafik erstattes Busplan 2014 med Trafikplan (Høringssvar 47) Landsbyer og bebyggelse i det åbne land Retningslinje 5.6 i temaet Landsbyer og bebyggelse i det åbne land ændres til: Ved planlægning og sagsbehandling af den arealregulerende lovgivning skal der tages hensyn til de lokale interesser. (Forslag fra administrationen) Energiforsyning Retningslinje 33.8 i temaet Energiforsyning ændres til: Der kan planlægges for en kollektiv varmeforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det åbne land. (Forslag fra administrationen) Rammer for lokalplanlægning, Vordingborg I ramme O17.10 offentligt område Solbakkevej, under bemærkninger tilføjes: I forbindelse med nærmere planlægning af området til kultur og idrætsfaciliteter kan planlægges for erhverv og boliger. (Forslag fra administrationen) Miljøvurdering Der indsættes nyt afsnit under Miljøvurdering før overskriften Hvad er formålet med miljøvurderingen? : Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering til endelige vedtagelse af kommuneplan for Vordingborg kommune 2013 Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Vordingborg kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse af hvordan miljøhensyn i miljørapportens indhold og bemærkninger fra myndigheder og offentligheden er indarbejdet ved den endelige godkendelse af planen. Redegørelsen skal indeholde: 16

17 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Der er i kommuneplanforslagets offentlighedsfase ikke indkommet bemærkninger fra offentligheden eller myndigheder til miljørapporten. Der er under udarbejdelsen af ændringerne i planen parallelt foretaget en miljøvurdering af ændringerne. I den udstrækning der er identificeret væsentlige miljøpåvirkninger fra ændringerne, er der løbende foretaget justeringer, således at miljøpåvirkninger er mindsket mest muligt. Der er derfor kun fremlagt et kommuneplanforslag, hvori der indgår ændringer, som ikke har en væsentlig påvirkning af miljøet. Vordingborg Kommune har ikke identificeret væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med planforslaget og igangsætter derfor ikke særlige overvågningstiltag i den forbindelse. Vordingborg kommune vil overvåge miljøpåvirkninger som beskrevet i miljørapportens afsnit i via tilsyn med overholdelse af vilkår i forbindelse med tilladelser, godkendelser og kommunens almindelige tilsyn og administration. (Forslag fra administrationen) Redaktionelle ændringer Inden Kommuneplan 2013 vedtages endeligt foretages opdatering af planen med hensyn til billeder, links og henvisninger samt sproglige rettelser (stavefejl, ordstillinger mv.). (Forslag fra administrationen) 17

18 Oversigt over indkomne høringssvar Nr. Dok. nr. Afsender Afsendermail Stikord /13 Jesper og Anne-Lise Grønlund Dinesen Næsbyvej 43A 4760 Vordingborg Råstofindvinding i Stuby /13 Landmålergården I/S Solbakkevej 1B /13 Vivi Schlechter & Uffe Hofman Andersen Busenevej Borre /13 John Kreiner Rådshusstræde 3A 4720 Præstø /13 Vejdirektoratet Toldbuen Næstved landmaalergaarden.dk Byvækstareal øst for Præstø Turisme, hotel på Møn, Bed&Breakfast Område til butikker I Præstø (C.16.01), Antoniehøjen Kommunale veje, støj, reklamer i det åbne land, afstand til skove, vindmøller, /13 Susanne Nøhr Bed&Breakfast /13 Energistyrelsen Vindmøllers afstand til overordnede veje /13 Masnedsund Vandafledningslaug Ikke nyt byggeri i Masnedsund /13 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Ejendomsafdelingen Arsenalvej 55 DK-9800 Hjørring Lysafmærkning af vindmøller /13 Østmøn Lokalråd Priser på offentlig transport i yderområder /13 Energinet.dk Reservationszone for KONTEKforbindelse /13 Vordingborg Erhvervsforening Samlet erhvervsforvaltning, erhvervspolitikken, infrastruktur, iværksætterservice, de /13 Ingegerd Riis Lundby Hovedgade Lundby monstrationsprojekt for byggeri Vindmøller /13 Rupert Sutton & Liza Turismestrategi, kunst, kultur 18

19 Nr. Dok. nr. Afsender Afsendermail Stikord Krügermeier Farverstræde Stege /13 WESTER Projekter på vegne af Jørn Ole Petersen Feriecenter Hjelm Bugt /13 Lis K. Dam Fjordsparken Præstø /13 Hanna Laursen Svendsbjergvej Lundby Antonihøjen Vindmøller /13 Erhvervsstyrelsen Radiokæder ifm. vindmøller /13 Lundby Lokalråd Steen Nielsen Ibsvej Lundby Lundby station, tidligere politiskole på Avnø, Gøngemarkedet /13 Hans Kristian Olsen Overførsel af sommerhusområde til landzone /13 Steffen Klubien Tankstation på Farø /13 Anders Stoltenberg, MOLTKE-LETH Advokater Amaliegade DK-1256 København K Utilfreds med ny ramme for rekretaivt område i Masnedsund (Vordingborg Køkkenet m.m.) /13 Naturstyrelsen Store husdyrbrug, detailhandel, overførsel af sommerhusområde til byzone, klima /13 Karen Margrethe Olsen Torvet Præstø Campingplads i Præstø /13 Niels Otto Hansen, Iselingen Gods /13 Lene Uddberg-Hansen Klintholm Havnevej 52 A 4791 Borre /13 Jannie og Jan Nielsen Boulevarden Vordingborg Areal på Iselingen Gods nord for eksisterende Iselingenudstykning. Autocampere på Møn Ny vej og Bro, Næstvedvej 19

20 Nr. Dok. nr. Afsender Afsendermail Stikord /13 Møn Sydsjælland Turistf17orening Fritidshavne, Blå flag kriterier, strand som pilotprojekt Niels Natorp /13 Ørslev Lokalråd Byvækstområde udsat til efter /13 Birgitte Natorp, Marienborg Gods k dk 2025 Skovrejsning /13 Arbejdsgruppe Lokalplan Roneklint v.lars Trolle Jendsen m.fl /13 Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg afdeling /13 Camilla Bonde, Cantabile 2 m.fl. Kostervej 2b 4780 Stege /13 Cantabile 2 (medarbejdere) Camilla Bonde Kostervej 2b 4780 Stege /13 Peter Rediin Snaphanevej Lundby /13 Vordingborg By Lokalråd Inger Nielsen /13 Idas Venner, støtteforening for Bogø- Stubbekøbing Overfarten Athenevej Stege roneklint. Roneklint Resort Digital kommuneplan, lavbundsarealer, naturparker, nationalpark på Møn Sommerbusser, markedsføring Redaktionelle ændringer til kulturtilbud Vognmandsvirksomhed i boligområde, Lundby Børn og unge, kultur og fritidstilbud, ligeværdige købstæder, støj, affald, luftforurening, turisme Bogø-Stubbekøbing Overfarten /13 Kaj Flinta Lindholm, tilknytning til lokalområde, fælles erhvervsforvaltning, digital kommuneplan, lokale udviklingsplaner (LUP er) /13 Anders Stoltenberg, MOLTKE-LETH Advokater på vegne af Boligområde B09.10 i Stensved 20

21 Nr. Dok. nr. Afsender Afsendermail Stikord Christel og Rene Rasmussen Amaliegade DK-1256 København K /13 Kommunenetværket for Landbrug i Vordingborg Kommune Agrovej Nyk F Bæredygtige jordbrugsområder, mobil og bredbånd, vandplaner, naturparker og Nationalpark på Møn, vandløb, søer /13 Jakob Gnistrup Ådalsvej 8, Bårse 4720 Præstø /13 Sukkerfabrikken A/S v. dir. Bent Lykke Kostervej 2B 4780 Stege /13 Peter Oxholm Tillisch Rosenfeldt Vordingbor /13 Sune og Helle Westh Fiskerlodden Karrebæksminde /13 Bevaringsforeningerne i Vordingborg Kommune /13 Allan Huglstad Risvænget Vordingborg Udtaget boligområde, søer i grusgrav Område i forkert ramme Ny byudviklingsområde vest for Ore, biogas, forskønnelse af Vordingborg by, samarbejde med grundejere Sommerhusområde til landzone Bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer, Antonihøjen, vindmøller ved Kostervig Butikscenter, turisme som kommunens vigtigste erhverv, /13 Præstø Lokalråd Antonihøjen, butikscenter i Vordingborg, butiksstørrelser, kollektiv trafik /13 Gefion og Sjællandske Familielandbrug /13 Ejerforeningen Stege Havn /13 Ejendomsselskabet Stege Havn A/S Store husdyrbrug, biogas, dialog med landmænd og lodsejere, klimaforandringer og vandløb Rammeområde B15.08 ved Sukkerfabrikken Rammeområde B15.08 ved Sukkerfabrikken 21

22 Høringssvar 1) Jesper og Anne-Lise Grønlund Dinesen Råstoffer. Råstofudvinding i form af gravning i graveområdet ved Stuby kan ikke accepteres, bl.a. af følgende grunde: * Det strider mod Naturstyrelsens opfattelse af områdets værdi som vidnesbyrd om landskabets oprindelse og at Stuby Ås skal bevares så ås-resterne skal fremstå så klart som muligt i landskabet (http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning_i_det_aabne_land/geologiskeinteresser/region Sjaelland/374.htm) * De trafikale forhold i området er ikke til tung kørsel * Støj- og støvgener ved gravearbejdet og transport. * Områdets nærhed til sommerhusområder, rekreative områder og Natura 2000 området ved Avnø Fjord. * Tidligere beslutning i Byrådet af 2009 om ikke at tillade udvinding bl.a. grundet mangelfuld VVM redegørelse. Administrationens bemærkninger Udpegningen af råstofindvindingsområder sker i regi af Region Sjælland. Vordingborg Kommune er enige i, at der ikke skal ske en udpegning af området. Vordingborg Kommune har derfor gjort indsigelse mod Regionens udpegning ved Stuby. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Landmålergården I/S på vegne af Nysø Gods Vedr. Indsigelse med det fremlagte kommuneplanforslag for arealer ved Christinelund øst for Præstø På vegne af Nysø Gods, skal jeg herved gøre indsigelse mod kommuneplanens redegørelsesdel hvori et område øst for Præstø udtages af kommuneplanens rammer og overføres til område til byudvikling efter år Nyse Gods ønsker området helt udtaget af kommuneplanens byudviklingsområder. Nysø Gods ejer bl.a. Nyse Hovedgård nord og vest for Præstø, og Christinelund, der ligger øst for byen. Nysø gods har ikke, og har aldrig haft noget ønske om at skulle afgive arealer til byudvikling. Godsets økonomi er hovedsageligt baseret på landbrugsdrift, og godset forsøger derfor at opretholde så stor en landbrugsproduktion som muligt. Godset har imidlertid måttet indse, at med den placering som man har både vest og øst for byen, kan man ikke hindre byens udvikling. I 2006 indgik Nyse Gods derfor, efter længere forhandlinger med Præstø Kommunes daværende Borgmester Ole Møller Madsen, en aftale om at kommunen kunne købe den såkaldte Antoniehøj vest for byen. Det var en udtrykkelig aftale mellem Godset og Ole Møller Madsen, at byen herefter skulle udvikles på de attraktive arealer mod vest og til gengæld droppe planerne om at byudvikle mod øst, således at Godsets landbrugsdrift var sikret på disse arealer i en lang årrække fremover. Godset har ikke tidligere været opmærksom på, at denne aftale med byens borgmester ikke blev fulgt op ved ændring af kommunens planlægning. Man har nu, med glæde konstateret, at område B nu bliver 22

23 udtaget af kommuneplanens rammer for byvækst indtil år Godset er imidlertid ikke enige i at området fortsat figurerer som område til byvækst efter 2025; man ønsker området øst for Præstø helt udtaget af kommuneplanen fremtidige byvækstområder. Jeg skal på denne baggrund, for Nyse Gods, anmode om at kommuneplanen ændres således, at bemærkningerne om at Nysøs arealer øst for byen ved Christinelund udlægges til.byudvikling efter år 2025, udtages af kommuneplanforslaget. Administrationens bemærkninger Administrationen har i vurdering af behov for ledige arealer til byudvikling taget udgangspunkt i en primær byudvikling i de tre Købstæder. I Præstø er dog samlet set udlagt rigelige arealer, og derfor er arealet øst for byen overført til efter Administrationen er dog ikke vidende om, at der er indgået en aftale mellem tidligere Borgmester i Præstø Kommune og Nysø Gods om, at området skulle have været taget helt ud af planen allerede ved sidste kommuneplanrevision i forbindelse med købet af Antoniehøjen. En sådan aftale skal naturligvis respekteres, og administrationen anbefaler derfor at området øst for Præstø (B16.03 i gældende kommuneplan ), der i Forslag til Kommuneplan 2013 er udlagt som perspektivareal (efter 2025) tages helt ud. Anbefaling til ændringer Perspektiv-område øst for Præstø tages helt ud af planen (i temaet Byvækst) således, at det overføres til Ramme Å00 Åben land. 3) Vivi Schlechter & Uffe Hofman Andersen Tema Overnatning Stort Hotel på Møn med senge. I forlængelse af borgermødet den om Forslag til Kommuneplan 2013, Tema Turisme. Vi var 4 deltagere fra de Mønske Bed & Breakfast der deltog i borgermødet og vi kunne mærke at Vordingborg Kommune stadig er en ny kommune, hvor der endnu er mange spændende ting at lære om hinanden fra syd til nord, fra øst til vest. Der er visioner og ønsker om et stort hotel på Møn med gerne senge. Vi glæder os over visionen om et nyt stort hotel på Møn, som ikke kan blive etableret hurtigt nok. Imens vi venter på virkeliggørelsen af denne vision, ser vi en mulighed for at kunne udbygge det lokale samarbejde og udvikle og forstærke det vi allerede er gode til. Den største udfordring for al turisme på Møn er den korte turistsæson, som i høj grad ligner udfordringen for Bornholm. Vi ser frem til at Vordingborg Kommune har ansat koordinator Lise Frederiksen, der skal sætte fokus på kystturismen på Møn og hjælpe turisme virksomhederne med at udvikle kvalitets produkter, vi glæder os til samarbejdet. Vi kan byde ind med at vi på Møn fx har 7 store kvalitets B&B med mindst 20 senge hver, samt konferencelokaler, der kan rumme fra deltagere. Vi kender til erhvervs seminarer hvor vi servicerer med alt hvad der hører sig til seminarer. Vi har restaurant drift i mini format og er vant til at samarbejde med restauranter og diner transportable virksomheder på Møn. Vi ken- 23

24 der til at samarbejde for at gøre det nemt for vore gæster at finde vej til Møn og til en god overnatning. Vi arbejder hele tiden på at få vore gæster til at blive en dag ekstra. Igennem de sidste par år har vi sammen udgivet Møn Guiden, der guider vore gæster til de Mønske B&B, til restauranter, indkøbssteder, oplevelsessteder m.m. Det er så stor en succes at vi i år har fremstillet en fælles Portal på Internettet da vi ved at flere og flere af os finder vores oplevelser på nettet. Vi har også et forsøg i gang med en App til Smartphone, der guider turister til 5 af de største B&B geografisk fordelt på Møn. I disse dage er vi i gang med at udarbejde cykelpakker i samarbejde med et projekt med Visiteastdenmark, der skal styrke cykel turismen på Sydsjælland. Disse pakker skal sælges til Tyskere, Italienere, Franskmænd og Hollændere. Vi er vant til at samarbejde med mange aktører og vores umiddelbare bud på lokalplanen og visionen om et stort hotel er, lad os sætte os sammen på kryds og tværs af øen og arbejde kreativt med helt nye former for turisme produkter. Lad os forsøge at tænke væk fra det strømlinede og ind med alt det vore turister på Møn efterspørger, nærhed, autenticitet, hygge og landlivet i sit mest naturlige og nutidige udtryk. Vores slogan kunne være, Møn meget mere end Møns Klint og oplev værtens bedste ophold. Lad os tænke ud af boksen og lad os se om de mange kreative ildsjæle i Vordingborg Kommune mon ikke kan opfinde helt nye oplevelser, når det hedder konferencer, seminarer, ferie og fritid. De bedste hilsner Vivi Schlechter & Uffe Hofman Andersen Bakkegaard Gæstgiveri 30 senge Elsebeth Jakobsen Bakkelund Bed & Breakfast 24 senge Susanne Nøhr Tiendegaarden Bed & Breakfast 30 senge Administrationens bemærkninger Det er en rigtig god idé at fokusere på de lokale muligheder. Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt Oplevelsesbaseret kystturisme. Projektet Kystdestination Møns klint har fokus på at udvikle oplevelser for turister ude i turismevirksomhederne specielt på Østmøn. Ideerne om samarbejde går videre til projektet Kystdestination Møns Klint, som kører et udviklingsforløb i efteråret. Kommuneplanens intentioner om også at styrke turismen med større hoteller/feriecentre er ikke til hinder for et samarbejde som beskrevet i høringssvaret. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) John Kreiner (3 indsigelser) Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse imod formuleringen af Bebyggelsens omfang og udformning i forslaget til kommuneplan for område C Centerområde Bymidten i Præstø. Kommuneplanforslagets oplæg 24

25 C Centerområde Bymidten Plannummer C Plannavn Anvendelse Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang og udformning Max. bebyggelsesprocent Max. antal etager Max. højde Centerområde Bymidten Område til centerformål Centerområde til offentlig og privat service, administration samt helårsboliger. Tæt lav - Etagebebyggelse Bebyggelsen langs Torvestræde, Grønnegade, Torvet, Rådhusstræde, Adelgade, nordsiden af Klosternakken og vestsiden af Jomfrustræde skal opføres som sluttet bebyggelse i 1½ etage, maksimal husdybde på 10 m og maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er m2. Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er m2. Maksimalt samlet bruttoetageareal for butikker m2 for Præstø Bymidte. 50 % 2½ 12,5 m 25

26 (m) Zonestatus Bemærkning Eksisterende: Byzone/Landzone Fremtidig: Byzone/Landzone En del af området er detailhandelsområde. En del af området er udpeget kulturmiljø. Generelle bestemmelser Generelle rammebestemmelser for alle rammer Vedtaget Min indsigelse: Jeg vil gerne have fjernet følgende beskrivelser fra afsnittet/rubrikken: Bebyggelsens omfang og udformning: Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er m 2. Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er m 2. Begrundelse: I den eksisterende bygningsmasse i område C Centerområde Bymidten findes der på nuværende tidspunkt ikke bebyggelse med hverken dagligvarebutikker eller udvalgsvarebutikker. Af forslagets bemærkninger fremgår det bl.a., at En del af området er udpeget kulturmiljø. Derfor vil kommuneplanforslagets beskrivelse for bebyggelsens omfang og udformning fremover være åbning for en markant ændring af de eksisterende forhold. Med udgangspunkt i dette, bør området også fremtidig sikres mod byggeri af såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker. Derfor bør beskrivelsen: Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er m 2. Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er m 2. fjernes fra kommuneplanforslaget. 26

27 Indsigelse mod nedlæggelse af selvstændigt område. Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod det nye forslags sammenlægning af to områder, der var to selvstændige områder i den hidtidige kommuneplan, den såkaldte Plan 21. Det drejer sig om de to områder, der i Plan 21 har betegnelserne B Boligområde Antonihøjen (Figur A) og B Boligområde Antonihøjen (Figur B). I forslaget til Kommuneplan , er disse to områder slået sammen til ét område, B Boligområde Antonihøjen (Figur C). Jeg har efter en henvendelse til kommunen fået oplyst, at det er begrundet i et ønske om at reducerer antallet af områdebetegnelser. Jeg har da også kunnet konstatere, at betegnelsen Boligområde B i det nye forslag er benyttet et andet sted i Præstø, B Boligområde Egely/Strandgård (Dette område vil ikke blive omtalt yderligere i denne indsigelse). I den senest vedtagne kommuneplan, Plan 21, er områdeinddelingen denne: Figur A: Fra Plan 21 er området B Boligområde Antonihøjen beskrevet som følger: Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller. Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse. 27

28 Figur B: Fra Plan 21 er området B Boligområde Antonihøjen beskrevet som følger: Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller. Højen friholdes for bebyggelse. Figur C: I det nye forslag er det sammenlagte område B Boligområde Antonihøjen beskrevet som følger: Boligområde til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service. Forbud mod opsætning af vindmøller. Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse. Af de tre beskrivelser (Figur A, B og C) fremgår det, at der i disse stort set kun er tale om redaktionelle forskelle, og at hovedindholdet er det samme. 28

29 Jeg mener dog, at denne formulering er for uklar og meget lidt konkret med betegnelsen Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse. Dette åbner for tvivl og tilfældige fortolkninger. Det bør fremgå helt præcist, hvad man mener med Den nordlige del af området samt selve højen I det forslag til grænse for planlagt byggeri, der er udsendt fra kommunen (Figur D) tyder det på, at man ønsker at efterleve det pres, der i 2009 var fra borgerside om friholdelse af mest muligt at naturområdet. Figur D: Det lever stadig op til udtrykket: Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse. Forslag, der konkretiserer brugen. Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse, bør omformuleres, så der ikke er tvivl hos hverken nuværende eller kommende politiske beslutningstagere eller teknikere i embedsværket. Det betyder, at det område, der nu er indlemmet i B Boligområde Antonihøjen, genopstår som selvstændigt område, men nu som rekreativt område og får betegnelsen R Rekreativt område Antonihøjen (Figur E). 29

30 Figur E: Området udlægges som rekreativt område R Rekreativt område Antonihøjen med en beskrivelse som følger: Rekreativt område til park og leg. Området skal friholdes for enhver form for byggeri, herunder vindmøller Jeg mener, at dette indeholder en beskrivelse, hvor der ikke kan opstå tvivl eller fortolkninger om, hvor, hvad og hvor meget, der må bygges, når kommuneplanen ønsker, at Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse. Men samtidig også en beskrivelse, der langt ud i fremtiden vil kunne sikre og bevare den smukke - og ganske unikke - natur, der byder borgere og gæster velkommen til Præstø, når disse kommer ind ad Rødeledvej. Turisme Golfturisme til Vordingborg kommune På verdensplan er golfturismen ved at genvinde sit fodfæste fra før finanskrisen. Dette kunne være en ny mulighed for Vordingborg kommune, når der skal findes nye turismetiltag for kommunen. På Møn har kommunen en af landets mest attraktive golfbaner. Den privatejede golfbane på Møn er i øvrigt den eneste golfbane i Vordingborg kommune. I det materiale om turismen i Vordingborg kommune, jeg har haft til rådighed, har jeg ikke set denne mulighed nævnt med et ord (behøver ikke at være det samme som, at det ikke er nævnt nogetsteds). 30

31 Golfbanen på Møn har udover sine golfmæssige kvaliteter også en god beliggenhed med såvel hotel (bl.a. naboen) som campingpladser og sommerhusområder inden for rimelig køreafstand. Og afstanden fra den nord-sydgående motorvej er ikke skræmmende. Golfturismen trækker især mange turister til det sydlige Europa med Spanien og Portugal som de store magneter, men også fjernere destinationer med sol og høje temperaturer trækker. Men også Irland, Skotland og England med mere uforudsigelige klimaforhold tiltrækker mange turister hvert år. Her er det især den århundrede gamle tradition, der trækker i golfturisterne. Møn kan ikke stille sol- eller varmegaranti, og Møn kan ikke fremvise en tradition som den britiske. Men golfbanen på Møn kan i kombination med øens og kommunens øvrige turistattraktioner tiltrække en helt ny kategori turister. Golfturister, der også vil opleve andet end golfbaner. Opmærksomheden skal blot fanges. En måde til at fange golfturisternes opmærksomhed udover de traditionelle reklame- og annoncetiltag kunne være at få en større golfturnering for professionelle lagt på banen. Professionelle spillere frem for amatører, fordi de professionelle golfspillere typisk vil have større interesse for tilskuere til turneringen. Her kunne eksempelvis en afdeling af Ecco Tour en være en mulighed. Ecco Tour en er en såkaldt third level-turnering. Mens Europatour en regnes for det ypperste i Europa, og Challenge Tour en for det næstbedste, så ligger Ecco Tour en som third level-turnering på niveauet umiddelbart herunder. Man kunne også kalde det den europæiske 3. division. Ecco Tour en tiltrække spillere (og tilskuere) fra hele Skandinavien, mens også fra øvrige europæiske lande om end i mindre grad. Jeg betragter third level som ikke bare et godt sted at begynde, men også som realistisk. Europa Tour eller Challenge Tour ville være ønskværdigt, men indledningsvis ikke realistisk. Hvad kræves der så for at kunne gøre sig forhåbninger om at få en afdeling af Ecco Tour en til Møn? Normalt er kravene til en ansøgerklub følgende: 1. Klubben skal give et klart signal om at de kan finde sponsorer i str kr. 2. Banen skal have en længde på ca 6000 meter / eller en anden sværhedsgrad 3. Geografi - hvordan er vi dækket i området. 4. Termin - hvornår på året er banen bedst. 5. Træningsfaciliteter 6. Klubhus faciliteter 31

32 Ad 2. Banen på Møn har en længde på 6015 meter og kan sættes sværere (mere udfordrende) op end den daglige opsætning. Ad 3. Ecco Tour en har for tiden to afdelinger på Sjælland, begge i Nordsjælland. Ellers spilles i Jylland og Sydsverige samt om vinteren i Spanien. Det geografiske krav bør være opfyldt. Ad 4. Golfbanen på Møn udmærker sig ved generelt at være i en god stand det meste af året, men kunne man finde en termin i forbindelse med Steges Sildemarked ville det næppe skade nogen af delene. Ad 5. Træningsfaciliteterne er glimrende på Møn. Ad 6. Klubhusfaciliterene på Møn er gode, men ikke optimale. Dette kunne eventuelt optimeres gennem et samarbejde med Hotel Præstekilde (naboen). Ad 1, som jeg bevidst har sat sidst, bør kunne klares. Dels bør kommunen kunne gå ind med enten et beløb eller en form for økonomisk garanti, og dels må lokale virksomheder kunne rejse det resterende beløb, som trods alt ikke er astronomisk. Hvis man desuden kunne få Europatour-spilleren Andreas Hartø, der har trådt sine barnegolfsko i Møn Golf Klub, til at medvirke i promoveringen af turneringen, vil denne kunne opnå en vis anerkendelse - og dermed tiltrækkende opmærksomhed allerede før, den blev spillet. Et tiltag som dette vil kunne øge interessen for den golfmæssige perle, der ligger i en eller anden grad af skygge i Vordingborg kommune. Jeg vil derfor opfordre de rette i Vordingborg kommune til at tage en snak med Møn Golf Center om de eventuelle muligheder på dette område. Og så er det måske værd at nævne, at golfturister generelt er et købedygtigt segment, som store dele af kommunen siden vil kunne nyde godt af udenfor golfbanen. Men indledningsvis kunne det være godt, at få golfbanen med på kommunens turist-landkort. Hvilken baggrund har jeg så for at kunne foreslå dette? Som journalist har jeg gennem flere end 30 år skrevet om golf på alle niveauer, turneringsmæssigt såvel som turismemæssigt. (Jeg tillader mig at vedhæfte en beskrivelse, jeg lavede af golfbanen på Møn i et af landets golfmedier, GOLFavisen, sidste år). Det betyder også, at jeg vil kunne stille en del erfaring til rådighed for kommunen, hvis dette ønskes i et forsøg på at komme videre ad denne vej. Anstændighedsvis skal det nævnes, at jeg IKKE er medlem af Møn Golf Klub endnu i hvert fald. Se i øvrigt artikel i bilag 1. 32

33 Administrationens bemærkninger Rammer for lokalplanlægning, Præstø Der peges på at Centerområde C16.01 i Præstø bør sikres mod byggeri af butikker. Kommuneplanrammen er delvist omfattet af bymidteafgrænsning, hvor der kan opføres butikker og i rammeteksten er angivet de maksimale butiksstørrelser som følger af planloven. For at lette forståelsen af rammen tilføjes butikker som en mulig anvendelse. Kommuneplanens rammer er overordnede og de nødvendige hensyn kan varetages i en lokalplan, hvor der kan sættes yderligere krav og begrænsninger. I den igangværende lokalplanproces med tilhørende tillæg til kommuneplan er der mulighed for at tilpasse afgrænsningen af rammeområde C16.01 eller af bymidteafgrænsningen, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til lokalplanens indhold. De to rammeområder B Antonihøjen og B Antonihøjen er i Forslag til Kommuneplan 2013 lagt sammen til ét område, B Antonihøjen som en del af en forenkling af rammerne. Med denne kommuneplans udarbejdelse er er igangsat en rammeforenkling, der skal sikre borgere og virksomheder en mere enkel kommuneplan og samtidig lette kommunens administration og behovet for kommuneplantillæg. De to rammer, der er lagt sammen har samme krav til bebyggelse. Hensynet til selve højen og det nordlige del af området er stadig med i rammen. I den nye ramme i Forslag til Kommuneplan 2013 står under anvendelsesformål: Boligområde til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service. Forbud mod opsætning af vindmøller. Under bebyggelsens omfang og udformning: Den nordlige del af området samt selve højen friholdes for bebyggelse. En kommuneplan, herunder rammer for lokalplanlægningen er netop rammer, der er fastlagt forud for en detaljeret analyse af de planlægnings- og landskabsmæssige forhold, og bør således være forholdsvis overordnede samtidig med at de skal sikre at de nødvendige hensyn tages i forbindelse med den mere detaljerede lokalplanlægning. Det opfylder den nye sammenlagte ramme, såvel som de to gældende rammer. Turisme Forslag om golfturisme er interessant og kunne være med til at udvide turistsæsonen. Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt Oplevelsesbaseret kystturisme. Forslaget om golfturisme oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer. Se også bemærkningerne til høringssvar fra WESTER Projekter (høringssvar nr. 15). Anbefaling til ændringer Rammer for lokalplanlægning, Præstø: I teksten til rammeområde C16.01 tilføjes butikker under områdets anvendelse, så ordlyden bliver følgende: Centerområde til offentlig og privat service, administration, butikker og helårsboliger. 33

34 5) Vejdirektoratet Naturstyrelsen har med brev af 2. april 2013 anmodet om Vejdirektoratets bemærkninger til Vordingborg Kommunes forslag til Kommuneplan til brug for det teknikermøde, som Naturstyrelsen skal holde med kommunen den 8. maj Planforslaget er i offentlig høring i perioden frem til den 5. juni Vejdirektoratet har gennemgået planforslaget, dels for så vidt angår de statslige vejinteresser i almindelighed, og dels for så vidt angår de punkter i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, som har betydning for de statslige vejinteresser i Vordingborg Kommune. Vejdirektoratet har ved sin gennemgang af planforslaget primært koncentreret sig om de ændringer, som er foreslået i forhold til den gældende Vordingborg Kommuneplan Vejdirektoratet har dog også forholdt sig til visse forhold, som er gengangere fra den gældende kommuneplan. Vejdirektoratet har nedenfor beskrevne bemærkninger til Vordingborg Kommunes planforslag. Vejdirektoratet forventer, at Vordingborg Kommune forholder sig til disse bemærkninger og i relevant omfang inddrager og indarbejder dem i den endelige kommuneplan. Ingen af bemærkningerne giver Vejdirektoratet anledning til at opfordre Naturstyrelsen til at gøre statslig indsigelse i henhold til planlovens 29, stk. 1, vedrørende planforslagets indhold i relation til statens interesser på vejområdet. Som følge heraf ønsker Vejdirektoratet ikke at deltage i Naturstyrelsens teknikermøde med Vordingborg Kommune. Vejdirektoratet har fremsendt kopi af nærværende skrivelse til Vordingborg Kommune. Det kommunale vejnet I afsnittet Det kommunale vejnet under temaet Trafik > Infrastruktur redegøres der for kommunens vejhierarki og det overordnede vejnet i kommunen. Vejdirektoratet har noteret sig, at det kommunale vejnet er opdelt i følgende kategorier, jf. redegørelsen for Det kommunale vejnet : Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Vejdirektoratet har ligeledes noteret sig, at det fremgår tydeligt af retningslinjekort 28.1, der illustrerer det overordnede vejnet (gennemfartsvejene), at Sydmotorvejen (E47/E55), Farøbroen, hovedlandevej 619 og 630 (rute 59) og Storstrømsbroen er statsveje, idet de er illustreret med signaturen for henholdsvis Statsvej (motorvej) og Statsvej (gennemfartsvej). Vejdirektoratet kan dermed konstatere, at Vordingborg Kommune har lagt de eksisterende statsveje til grund for kommuneplanlægningen som en del af kommu- 34

35 nes overordnede vejnet. Vejdirektoratet finder dog i sammenhæng hermed, at statsvejenes rutenummerering bør tilføjes retningslinjekortet. Det fremgår ligeledes af retningslinjekortet, at det overordnede vejnet omfatter både de ovennævnte statslige veje og kommunale veje. De kommunale gennemfartsveje er illustreret med signaturen for Kommunal gennemfartsvej. Vejdirektoratet bemærker i den forbindelse, at det i medfør af krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 bør præciseres i retningslinjerne (dvs. i teksten), at de veje, som fremgår på retningslinjekort 28.1 udgør Vordingborg Kommunes overordnede vejnet (gennemfartsveje), og at gennemfartsvejene er henholdsvis statsveje og kommunale veje, jf. signaturforklaringen. Det bør ligeledes præciseres, at Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, og Vordingborg Kommune er vejmyndighed for de kommunale veje. Vejdirektoratet bemærker i sammenhæng hermed, at afsnittets overskrift Det kommunale vejnet umiddelbart er misvisende, idet det kan opfattes som om, Vordingborg Kommune er myndighed for hele det overordnede vejnet i kommunen. Vejdirektoratet anbefaler derfor, at afsnittets overskrift ændres til f.eks. Det overordnede vejnet, idet denne overskrift er neutral i forhold til ejerskabet til vejnettet og den tilhørende myndighedsrolle, jf. ovenfor. Desuden vil den foreslåede overskrift være i overensstemmelse med den anvendte sprogbrug i retningslinjerne 28.1, 28.2 og I forlængelse heraf skal retningslinje 28.5 tilrettes, således at det tydeligt fremgår, at der ikke må opføres bebyggelse m.v. på arealerne foran byggelinjen uden dispensation fra vejmyndigheden, som er enten Vordingborg Kommune eller Vejdirektoratet alt afhængig af, om sagen vedrører en vejbyggelinje langs en kommunal vej eller langs en statsvej. Denne præcisering skal ligeledes indarbejdes i redegørelsesafsnittet vedrørende byggelinjerne, så det også her kommer til at fremgå tydeligt, at der langs de tidligere amtsveje, som nu er kommuneveje, og langs de nuværende statsveje, hovedlandevej, er tinglyst vejbyggelinjer på mellem m (plus højde- og passagetillæg) og på 50 m (plus højde- og passagetillæg) langs motorvejen. Det skal endvidere præciseres, at det er den pågældende vejmyndighed (dvs. enten kommunen eller Vejdirektoratet), der behandler dispensationsansøgninger. Cykelstier I afsnittet Cykelstier under temaet Trafik > Trafik redegøres der for kommunens mål og retningslinjer for så vidt angår cykelstinettet i kommunen. Vejdirektoratet har noteret sig, at det af retningslinje 29.1 fremgår, at cykelstinettet langs med det overordnede vejnet samt det nationale og regionale cykelrutenet løbende ønskes forbedret og udbygget. Vejdirektoratet kan i sammenhæng hermed konstatere, at det af det tilhørende retningslinjekort 29.2 fremgår, at der er planlagt cykelsti langs henholdsvis hovedlandevej 619 og hovedlandevej 630, som Vejdirektoratet er vejmyndighed for: På hovedlandevej 619, Gl./Ny Vordingborgvej, fra ca. km 11,750 til ca. km 15,350 (dvs. fra Viemose Overdrev til Gammel Kalvehave) og 35

36 På hovedlandevej 630, Kostervej, fra ca. km 1,500 til ca. 9,500 (dvs. fra Lendemarke/Stege til Mønsiden af Dr. Alexsandrines Bro). Vejdirektoratet bemærker i relation hertil, at der på en ca. 3,3 km strækning af hovedlandevej 630, mellem Dr. Alexandrines Bro og Vigenvej, på hovedlandevej 630 snart er færdiganlagt enkeltrettede cykelstier i begge vejretninger i overensstemmelse med ovennævnte ønske. Projektet forventes afsluttet snarligt. I relation til de øvrige strækninger langs henholdsvis hovedlandevej 630 og 619 skal det bemærkes, at Vejdirektoratet har registreret Vordingborg Kommunes ønsker om cykelstier. Vejdirektoratet har dog endnu ikke taget stilling til, hvorvidt og i givet fald hvornår ønskerne evt. vil kunne realiseres. Byvækst Vejdirektoratet kan konstatere, at der med kommuneplanforslaget ikke udlægges nye arealer til byvækst. Der er derimod udtaget en del ledige byvækstarealer, eller der er sket omlægning af de ledige arealer til perspektivarealer for byvækst efter den 12-årige planperiode, der planlægges for nu. Ingen af de byvækstområder, der ændres, udtages af planforslaget eller udsættes til byggeri efter 2025 i forhold til den gældende kommuneplan, findes umiddelbart at være af interesse for Vejdirektoratet, idet ingen af arealerne ligger i tilknytning til statsvejene. Det nævnes i redegørelsesafsnittet Erhvervsområder, der udtages af kommuneplanen under temaet Erhverv og Turisme -> Erhvervsområder -> Erhvervsområder og ledige arealer, at perspektivområdet ved Stensved er fastholdt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at perspektivarealet kun kan ses af oversigtskortet under temaet Lokalområder -> Stensved, idet det tilsyneladende forsvinder fra kortet, når kortet ved dobbeltklik åbnes i et nyt vindue som et egentligt rammekort. Af oversigtskortet fremgår det umiddelbart, at perspektivarealet er beliggende nord for Vordingborgvej mellem Sydmotorvejen og det eksisterende erhvervsområde. Vejdirektoratet bemærker i den forbindelse, at udpegning af perspektivarealer skal være i overensstemmelse med de overordnede statslige interesser på lige fod med almindelige udlæg, jf. redegørelsen til krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Desuden skal udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene begrænses, og udlæg skal reserveres primært til transporttunge virksomheder, jf. krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen I relation til en vurdering af konsekvenserne af en fremtidig inddragelse af perspektivarealerne til byvækstformål (erhverv) er der derfor et behov for, at Vordingborg Kommune redegør for, hvordan den ekstra trafik, som nye byvækst-arealer på det omhandlede sted vil generere, forventes afviklet. Vejdirektoratet forudsætter således, at Vordingborg Kommune i den videre planlægning klarlægger, om lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag i medfør af perspektivarealets inddragelse vurderes at få trafikale konsekvenser for Sydmotorvejen, jf. krav i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen

37 Støj Vejdirektoratet har noteret sig, at det af retningslinje 35.2 vedr. beskyttelse mod støj under temaet Miljø > Miljøbeskyttelse fremgår, at der i forbindelse med landzonetilladelser og lokalplaner ikke må udlægges arealer til støjfølsom anvendelse (f.eks. rekreative områder, boligområder, plejehjem, vuggestuer og sygehuse) i nærheden af støjende aktiviteter såsom råstofgrave, vindmølleparker, virksomheder, trafikårer, flyvepladser, motorbaner og skydebaner, før det er sikret, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. I relation til evt. planlægning af ny støjfølsom anvendelse i områder nær eksisterende støjbelastede veje bemærker Vejdirektoratet, at eventuelle krav om støjdæmpning i henhold til lovgivning, lokalplan eller andre bestemmelser er Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene uvedkommende. Skov Vejdirektoratet har noteret sig, at der med det foreliggende planforslag udlægges to nye skovrejsningsområder hhv. syd for Præstø og nord for Bårse. Sidstnævnte skovrejsningsområde udgør ca. 19,7 ha (matr.nr. 3g Bårse By, Bårse m.fl.) og grænser op til Sydmotorvejen ved Vesterskov. Desuden er tre af de øvrige (eksisterende) skovrejsningsområder, som ligger henholdsvis øst for Grumløse, ved Skallerup og øst for Nyråd, ligeledes beliggende op ad Sydmotorvejen. Vejdirektoratet skal i forbindelse med skovrejsningsområderne gøre opmærksom på, at organiseret skovrejsning er omfattet af vejlovens byggelinjebestemmelser og forudsætter derfor dispensation i henhold til vejlovens 34, stk. 3, såfremt der ønskes skovrejsning indenfor det byggelinjepålagte areal. Hvorvidt, der vil kunne rejses skov indenfor motorvejens byggelinjeareal, beror på en konkret vurdering og forudsætter, at der fremsendes en konkret ansøgning herom til Vejdirektoratet. Vindmøller Vejdirektoratet har noteret sig, at det af retningslinje 32.3 i afsnittet Vindmøller under temaet Miljø -> Klima og energi fremgår, at vindmøller skal placeres mere end 250 m fra overordnede veje og vigtige veje. Ved planlægning af et konkret projekt for vindmøller tættere end 4 gange vindmøllernes totalhøjde skal planlægningen sikre og gennem miljøredegørelsen godtgøre, at vindmøller ikke forårsager genevirkninger eller på anden måde er til fare for trafiksikkerheden. Vejdirektoratet gør i den forbindelse opmærksom på, at der fra statslig side er udmeldt ændrede/lempede afstandskrav i forhold til opstilling af vindmøller (både store og små) nær overordnede veje og jernbaner. Reglerne er nu således: En vindmølle må ikke opstilles nærmere en statsvej end 1,0 gange møllens totalhøjde (forbudszone). Ønskes en vindmølle opstillet i en afstand fra statsvejen på mellem 1,0-1,7 gange møllens totalhøjde, skal Vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig vedr. placeringen (sikkerhedszone). Vejdirektoratet kan efter en konkret vurdering forlange, at møllen flyttes længere væk end 1,0 gange møllens totalhøjde 37

38 af hensyn til sikkerheden på statsvejen herunder f.eks. forøget risiko for overisning, distraktion i forbindelse med skilte, tilslutningsanlæg el.lgn. Der er ikke belæg for at regulere vindmøllens placering længere væk end 1,7 gange møllens totalhøjde. Afstanden mellem vindmølle og den overordnede vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje, der er pålagt byggelinje, beregnes afstanden fra denne. Vejdirektoratet anbefaler, at der i kommuneplanforslaget indarbejdes retningslinjer for afstandskravet i forhold til de overordnede veje og jernbaner i overensstemmelse med de ændrede statslige udmeldinger herom, jf. ovenstående, og at Vordingborg Kommune tager højde for disse i sin vurdering af, hvor der fremtidigt kan placeres vindmøller. Reklamer i det åbne land Vejdirektoratet har notereret sig, at kommuneplanforslaget under temaet By og liv i afsnittet Landsbyer og bebyggelse i det åbne land har opstillet bl.a. retningslinje 5.7, hvorefter det åbne land skal friholdes for andet end samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg, herunder byggeri og anlæg til landbrug, fiskeri, råstofudvinding, skovbrug og gartneri. Vejdirektoratet bemærker, at der i sammenhæng hermed ikke nævnes noget om beskyttelsen af det åbne land mod reklamer og anden propaganda i reklameøjemed. Vejdirektoratet henleder i den sammenhæng opmærksomheden på naturbeskyttelseslovens 21, hvorefter der i det åbne land gælder et absolut forbud (dvs. uden mulighed for dispensation) mod opstilling af reklamer. Vejdirektoratet gør ligeledes opmærksom på, at det er Vejdirektoratet, der administrerer naturbeskyttelseslovens 21 for så vidt angår reklamer, som opsættes i det åbne land, og som står vendt eller henvendt mod statsvejene. Vordingborg Kommune administrerer naturbeskyttelseslovens 21 for så vidt angår de kommunale veje, hvor kommunen er vejmyndighed. Vejdirektoratet har ikke yderligere bemærkninger til Vordingborg Kommunes forslag til Kommuneplan Administrationens bemærkninger Det kommunale vejnet Administrationen er enig i de forslag, som Vejdirektoratet stiller til ændringer og tilføjelser til Det kommunale vejnet. Konkret handler det om: Tilføjelse af statsvejenes rutenummerering i retningslinjekortet. Præcision af, at Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, imens Vordingborg Kommune er vejmyndighed for de kommunale veje. Ændring af overskriften fra Det kommunale vejnet til Det overordnede vejnet eller evt. bare Vejnettet. Rettelse af retningslinje 28.5 så det fremgår, at det er vejmyndigheden som skal gives dispensation, hvilket enten er Vordingborg Kommune eller Vejdirektoratet. 38

39 Præcisering i redegørelsen ang. vejbyggelinjerne og de to vejmyndigheder. Byvækst Det omtalte perspektivområde ved Stensved (vest for eksisterende erhvervsområde), der i redegørelsen er fastholdt som perspektivareal fremgår af gældende Kommuneplan , og er ved en fejl ikke med i det aktive kort, når man klikker på det. Det vil blive rettet. I øvrigt ligger området vest for Stensved, men dog i Nyråd lokalområde. Der er udarbejdet lokalplan for de erhvervsområder, der støder op til perspektivarealet, som bl.a. fastlægger en del af erhvervsområdet til transporttunge erhverv. Der er ikke foretaget ændringer af arealet eller det tilstødende erhvervsområde i denne kommuneplanrevision. Støj Vordingborg kommune er opmærksom på det forhold som Vejdirektoratet påpeger. Bemærkningen giver anledning til præcisering af retningslinjen. Vindmøller Retningslinjen bør ændres i overensstemmelse med de ændrede statslige udmeldinger i forhold til afstande til overordnede veje. Andre bemærkninger Angående reklamer i det åbne land tages information om opgavefordeling som Vordingborg Kommune er opmærksom på, til efterretning. Anbefaling til ændringer Det kommunale vejnet Temaet Det kommunale vejnet ændrer overskrift til Det overordnede vejnet. På kort 28.1 i temaet Det kommunale vejnet tilføjes statsvejenes rutenummerering. Retningslinje 28.5 i temaet Det kommunale vejnet ændres til: Langs større gennemfartsveje, hvor der er tinglyst vejbyggelinjer mod tilgrænsende ejendomme, må der ikke opføres bebyggelse mv. på arealerne foran byggelinjen uden dispensation fra vejmyndigheden. Der tilføjes ny retningslinje 28.6 i temaet Det kommunale vejnet : Det overordnede vejnet består af både kommunale veje og statsveje. Vordingborg Kommune er vejmyndighed på de kommunale veje, mens Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene. I redegørelsen for temaet Det kommunale vejnet tilføjes i afsnit 5: I Vordingborg Kommune består vejnettet af både kommunale veje og statsveje. Vordingborg Kommune er vejmyndighed på de kommunale veje, imens Vejdirektoratet er vejmyndighed på statsvejene. Vejmyndigheden tager stilling til ansøgninger om dispensation fra de tinglyste vejbyggelinjer. 39

40 Erhvervsområder og ledige arealer Perspektivarealet påføres på det aktive kort (fremgår af rammekort for Ørslev). Beskyttelse mod støj I Retningslinje 35.2 i temaet Beskyttelse mod støj, erstattes ordet trafikårer af eksisterende støjbelastende veje og jernbaner. (Høringssvar 5) Vindmøller Retningslinje 32.3 i temaet vindmøller ændres til: Vindmøller skal placeres med en afstand på mere end 1 x møllens totalhøjde fra overordnede og vigtige veje. Ved planlægning af et konkret projekt for vindmøller i en afstand fra vejen mellem 1,0 og 1,7 x møllens totalhøjde skal vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig vedrørende placeringer ved statsveje, hvorefter møllerne efter konkret vurdering kan forlanges flyttet længere væk fra vejen end 1 x møllens totalhøjde. Der er ikke belæg for at regulere vindmøllens placering længere væk end 1,7 x møllens totalhøjde. Afstanden mellem vindmølle og den overordnede vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje der er pålagt byggelinje, beregnes afstanden fra denne. (Høringssvar 5 og 7) 6) Susanne Nøhr Emne: Under overnatning mangler der måske en gruppe Jeg tænker på alle de mange bed & breakfast steder. Fx på møn huser denne gruppe 500 turister i døgnet så det er jo en betydelig andel af overnatninger. Måske man skulle være opmærksom på den specielle lovgivning på dette mellemområde - der ikke er hotel. Jeg er formand for de mønske b&b hvis der er spørgsmål eller behov for ydeligere information. Administrationens bemærkninger Bed & Breakfast har ikke sit eget tema i kommuneplanen, men er reguleret via landzoneadministration og de retningslinjer, som er relevante i den konkrete sag. Der ses ikke behov for særskilte retningslinjer til regulering af Bed & Breakfast, hvorfor der ikke er et specifikt tema. For at belyse den væsentlige betydning af kommunens mange Bed & Breakfast anbefales det, at der tilføjes et afsnit i redegørelsen for hoteller. Anbefaling til ændringer I redegørelse til temaet Hoteller indsættes følgende afsnit: Bed & Breakfast er en betydelig overnatningsform i kommunen. 40

41 Bed & Breakfast er ikke underlagt samme lovgivning som hoteller. I kommunens administration af ansøgninger vil reguleringen ske ud fra relevante retningslinjer blandt andet inden for tema om Landsbyer og det åbne land, men også retningslinje 23.5 i temaet Hoteller er relevant, hvor mulighederne for at etablere op til 10 ferielejligheder eller 20 sengepladser fremgår. Bed & Breakfast etableres ofte i landzone, hvor kommunens landzonepraksis vil ligge til grund for sagsbehandlingen. 7) Energistyrelsen Kommentarer til Forslag til Kommuneplan for Vordingborg Kommune Energistyrelsen har med mail af 21.marts 2013 modtaget forslag til Vordingborg Kommuneplan , og ønsker at bemærke følgende til forslaget: Af afsnittet om vindmøller fremgår det at: 32.3 Vindmøller skal placeres mere end 250 m fra overordnede og vigtige veje. Ved planlægning af et konkret projekt for vindmøller tættere end 4 gange vindmøllernes totalhøjde skal planlægningen sikre og gennem miljøredegørelsen godtgøre, at vindmøller ikke forårsager genevirkninger eller på anden måde er til fare for trafiksikkerheden. Der henvises til Trafikministeriets retningslinjer, og Energistyrelsen henstiller til, at afstandskravet ændres til 1 gange en mølles totalhøjde. Administrationens bemærkninger Retningslinjen bør ændres i overensstemmelse med de ændrede statslige udmeldinger i forhold til afstande til overordnede veje. Anbefaling til ændringer Retningslinje 32.3 i temaet vindmøller ændres til (samme forslag som i nr. 5): Vindmøller skal placeres med en afstand på mere end 1 x møllens totalhøjde fra overordnede og vigtige veje. Ved planlægning af et konkret projekt for vindmøller i en afstand fra vejen mellem 1,0 og 1,7 x møllens totalhøjde skal vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig vedrørende placeringer ved statsveje, hvorefter møllerne efter konkret vurdering kan forlanges flyttet længere væk fra vejen end 1 x møllens totalhøjde. Der er ikke belæg for at regulere vindmøllens placering længere væk end 1,7 x møllens totalhøjde. Afstanden mellem vindmølle og den overordnede vej regnes fra yderste kant af vejbane eller nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje der er pålagt byggelinje, beregnes afstanden fra denne. 41

42 8) Masnedsund vandafledningslaug. 19 april 2013 Vi Masnedsunvandafledningslaug, fremsender herved følgende begrundelse for, at der ikke kan bygges på området ved Vordingborg køkken: Masnedsund bydel har massive problemer med vandafledning. Ny placeringen af boliger i området Masnedsund, er ikke i forenelig med madens struktur. Ved en yderlige opgravning i maden/ humusen og havbunden, ved kloakering mm., frygter vi en forværing af afvandingen, med yderligere skade til følge, for den eksisterende boligmasse. Vi har som beboere fået tilført vores boområde kraftige gener, ved udstykning af Tømmerparken og Amaliehaven, og så længe den problematik ikke er løst, ser vi os ikke trygge, ved yderlige bebyggelse på maden. Vordingborg Køkkens placering, og den viden vi har om vandgener gør, at stedet ikke er egnet som bolig for mennesker, i en fremtid med vandstandsstigninger etc. - Hensynet til kulturmiljøet og til naturen, skal være absolut. Den gamle bebyggelse i Masnedsund er lidende under den hensynsløshed, der er udvist ved at tilsidesætte maden. Området blev tørret ud til boligbebyggelsen efter stormfloden i 1872 og frem til Endelig kan vi fremhæve, at området virkede optimalt, før der blev kloakeret , og der stadig var pumper,der afvandede området. Den naturlige regnvandsafledning, det naturlige drænsystem, og det af naturen etablerede drænsystem, er følsomt. Vi mener, at FØR nye tiltag tages i betragtning, kan en byggemodning omkring Vordingborg køkkenet ikke komme i betragtning. De gamle skader, ved tidligere udstykninger skal bringes til ophør og udbedres. Et evt. byggeri skal være miljø ambitiøst og fremsynet, og derfor ikke ligge i en klima kritisk zone som Masnedsund. Vi vil anbefale, at området udlægges som vandreservoir og natur område, med skyldigt hensyn til, at det er inddæmmet område. Altid har Maden haft vandet som udfordring. Maden er blevet bebygget somfølge af,at DSB anlagde tog til havnen i Masnedsund i Pumper har muliggjort bebyggelse af bygninger på små fundamenter, og tilbage er nu den ødelæggende effekt, samt den manglende viden om maden og dens vandafledning. Sluttelig er vi i Masnedsundvandafledningslaug stærkt bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke vores undergrund, når den nye transportbro og det nye togbanesystem, implanteres i den gamle made i 42

43 Masnedsund. Administrationens bemærkninger I Forslag til Kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune som opfølgning på Helhedsplanen for Vordingborg by samt kommunens klimatilpasningsstrategi overført et område ved Langøvej til rekreativt formål (rammeområde O 17.09), da området er sårbart overfor ekstremregn, grundvandsstigning og stigende havniveau. Området dækker rammeområder B og B i gældende Kommuneplan og omfatter området ejet af Vordingborg Køkkenet samt en række andre erhvervsvirksomheder. Området bliver i dag afvandet til Trellemarksgrøften, der har en bundkote på ca. -1,5 hvor vandet bliver pumpet ud til havet. Området er beskyttet af et dige mellem Oringe og Trellemarken, hvor den laveste kote er 1,9 m. Området er desuden afhængig af højden af terræn ud mod Masnedsund. Udvikling af området til boliger, som der var mulighed for i gældende kommuneplan, er derfor ikke uproblematisk. Da området er lavtliggende, kystnært og vandlidende, vil det være nødvendigt at tage hensyn hertil uanset fremtidig anvendelse. En klimalokalplan kan indeholde retningslinjer i forhold til de nødvendige tiltag. Der er samtidig modsatrettede interesser i området mellem ejere og omkringboende, som kommunen skal forsøge at afveje. Dette høringssvar skal derfor ses i sammenhæng med høringssvar fra Anders Stoltenberg, MOLKTE LETH Advokater på vegne af 9 grundere på Langøvej (høringssvar nr. 22) Hvis der politisk er et ønske om at tilbageføre området til boligformål for at genskabe ejeres tidligere anvendelsesmuligheder, er det nødvendigt at sikre, at der ved lokalplanlægning tages forhåndsregler for stigning i havvandspejlet, højere grundvandsspejl og øget nedbør. Der kan være behov for at stille krav om geotekniske undersøgelse, effektiv vandafledning, krav om høj sokkel eller bygning på pæle, etablering af dige. Det skal endvidere sikres, at byggeri og eventuel opfyldning og afvanding ikke får negative konsekvenser for de øvrige grundejere i området, i form af ændringer i afvandingsforhold, forhøjet grundvandsspejl eller opstuvning af regnvand. Omvendt, hvis der er politisk opbakning til at fastholde området til rekreativt område, som anført i Forslag til Kommuneplan 2013, skal der gøres opmærksom på, at selv om Kommune- og lokalplanbestemmelser som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, er overførsel af et område til offentligt formål (eller formål der kan sidestilles hermed) en undtagelse herfra, idet grundejer i særlige tilfælde og mod erstatning kan kræve arealet overtaget af kommunen efter planlovens kapitel 11. Anbefaling til ændringer I temaet Byomdannelse og i Rammer for lokalplanlægning, Vordingborg anbefales det, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om området skal fastholdes som rekreativt formål eller om området skal tilbageføres til boligformål med det anvendelsesformål, der fremgår af gældende ramme B (i kommuneplan ): Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg og offentlige formål og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller. Bebyggelsesprocent 20, Bygningshøjde 15 m på op til 4 etager. 43

44 Såfremt området tilbageføres til boligformål, bør der i rammebestemmelsen under Bemærkninger anføres følgende tekst i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013: Der skal ved lokalplanlægning for området tages forhåndsregler for stigning i havvandspejlet, højere grundvandsspejl og øget nedbør. Der kan være behov for at stille krav om geotekniske undersøgelse, effektiv vandafledning, krav om høj sokkel eller bygning på pæle, etablering af dige. Det skal endvidere sikres, at byggeri og eventuel opfyldning og afvanding ikke får negative konsekvenser for de øvrige grundejere i området, i form af ændringer i afvandingsforhold, forhøjet grundvandsspejl eller opstuvning af regnvand. 9) Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Ref.: PlansystemDK 1. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har ved ref. modtaget forslag til kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune. 2. FBE skal, efter høring hos de relevante militære myndigheder samt Beredskabsstyrelsen anbefale, at den beskrevne lysafmærkning af vindmøller (redegørelsen side 263/288) ændres til, at vindmøller afmærkes i henhold til Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL Administrationens bemærkninger Retningslinje lyder i forslaget: Vindmøller med totalhøjde over 100 m kan have lysafmærkning, hvis det kræves af Statens Luftfartsvæsen. Anden belysning af vindmøllerne er ikke tilladt. Såvel retningslinje som redegørelsestekst tilrettes i henhold til de nye bestemmelser. Anbefaling til ændringer Retningslinje i temaet Vindmøller ændres til: Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Anden belysning af vindmøllerne er ikke tilladt. I redegørelsen for temaet Vindmøller om emnet ændres teksten til: Lysafmærkning Af hensyn til flysikkerheden skal vindmøller på meters højde afmærkes med to faste, lavintensive røde lys. Lysafmærkningen bliver placeret med en vandret afskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres mest muligt. Retningslinje sikrer at vindmøller med totalhøjde over 100 m skal lysafmærkes i henhold til Statens 44

45 Luftfartsvæsens Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller BL 3-11 eller senere udgaver. Lysafmærkning sættes typisk i vingespidserne, og der kan ikke opsættes anden belysning på møllen. 10) Østmøn Lokalråd Østmøn Lokalråds kommentar til kommuneplanforslaget om kollektiv trafik. Østmøn Lokalråd finder, at der i forslaget til kommuneplan er lagt op til alt for dyre priser for offentlig befordring fra yderområderne, herunder Østmøn. Det fremgår af forslaget, at Vordingborg kommune forventer, at ordningen Flextur vil blive den foretrukne befordringsordning i områder med længere afstand til buslinjer. Ordningen forventes især benyttet af uddannelsessøgende og pensionister, men også af arbejdstagende med et fast dagligt befordringsbehov. Planforslaget nævner også, at Vordingborg kommune forventer at indføre en skriver man særlig lav kommunetakst, som svarer til befordringen med den øvrige kollektive trafik, nemlig op til 10 kilometers befordring for taksten svarende til befordring i 2 zoner. For at komme fra Østmøn til Stege kommer man gennem 2 zoner, zone 49 og zone 40. Så skulle man tro, at man kunne tage en flextur til prisen for 2 zoner. Det holder imidlertid ikke for de indbyggere, der bor øst for Elmelunde. Og det er der ca. 1300, der gør. Det bliver tværtimod rasende dyrt. Selv med den foreslåede kommunetakst (24 kr. for de første 10 km. og dernæst 6 kr. pr. km.) bliver det meget dyrt at tage en tur/retur fra Østmøn til den nærliggende købstad, Stege. Hvis der var en ordinær bus inden for rækkevidde, ville en sådan tur/retur koste 48 kr. og endda endnu billigere med rejsekort. En flextur/retur til Stege fra Kraneled eller Busene vil derimod koste ca. 168 kr., mens en retur fra Mandemarke vil koste ca. 132 kr. og fra Sømarke ca. 108 kr. De fleste borgere i kommunen også dem der ikke har eget transportmiddel har jævnligt behov for at besøge deres nærmeste købstad. Ud over indkøb og deltagelse i kulturelle aktiviteter har mange ældre på Østmøn behov for at bruge offentlig transport til den nærmeste lægepraksis, og den ligger i Stege. Selv hvis man kun tager en flextur til det nærmeste busstoppested og hjem igen herfra, vil det dels medføre en ekstraudgift på 48 kr. for en tur frem og tilbage til Stege. Dels vil det betyde en betydeligt længere transporttid. Først skal man på udturen vente måske en halv times tid ved stoppestedet uanset vejrliget. Dernæst skal man vente måske igen en halv times tid, når man stiger af bussen under hjemrejsen, inden flextur ankommer. Østmøn Lokalråd skal derfor foreslå, at prisen på flextur gøres mere ensartet og billigere for dem, der bor i yderområderne, så alle borgere i kommunen får mulighed for at gøre ærinde i deres nærmeste købstad til en overkommelig pris 45

46 Administrationens bemærkninger I forbindelse med, at kommunalbestyrelsen i maj 2013 har vedtaget Trafikbestilling 2014, som omhandler kommunens bestilling af kollektiv bustrafik hos Movia i 2014, er der også vedtaget en kommunal ordning med Flextur, der giver refusion af borgerens udlæg til befordring med Flextur. Med denne refusion reduceres billetprisen fra yderområderne til en af kommunens 3 købstæder til 24 kr. Dette betyder, at prisen for en returbillet fra bopæl på Møn til Stege højst kan blive 48 kr. Refusionsordningen indføres fra Movias køreplanskift i december Kommunen har overfor Movia rejst ønsket om at Flextur på sigt bliver integreret med kortzoner og rejsekort i den øvrige kollektive trafik. Priser på offentlig transport reguleres ikke i kommuneplanen. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Energinet.dk Energinet.dk har ikke bemærkninger, der giver anledning til at opfordre Natur-styrelsen til statslig indsigelse af hensyn til vores lednings-/kabelanlæg eller planer for samme. Energinet.dk ser umiddelbart ikke grund til at deltage i dialogmødet med Vordingborg Kommune hos Naturstyrelsen d. 8. maj Energinet.dk har følgende tekniske bemærkninger til Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplan Retningslinjer for energiforsyning Det ses af kommuneplanens retningslinjer for energiforsyning, at man i plan-lægningen er bevidst om Energinet.dks eksisterende 132 kv højspændingsan-læg samt 400 kv Kontek-forbindelse jf. retningslinje De nævnte lednings- og kabelstræk fremgår af kort Energinet.dk har p.t. ingen konkrete planer om etablering af nye lednings- og kabelanlæg i Vordingborg Kommune. I retningslinje 33.5 er skrevet: Staten har i Energistrategi 2025 bl.a. meldt ud, at de nye 132 kv-forbindelser som hovedregel kan etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde f.eks. som første trin i en senere 400/132 kv kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på 132 kv-niveauet over større afstande bør luftledninger overvejes. Ved den forudgående VVM proces skal landskabsinteresserne i videst muligt omfang sikres. Retningslinje 33.5 bør udskiftes med nedenstående: 46

47 Netudviklingen i Danmark følger Energistyrelsens Retningslinjer for kabellægning og udbygning af eltransmissionsnettet fra oktober Heri fremgår det for 132 og 150 kv-transmissionsnettet, at nye 132 og 150 kv forbindelser etableres som kabler i jorden og at det eksisterende 132 og 150 kv net skal kabellægges. I retningslinje 33.6 er skrevet: Langs reservationszonen gennem kommunen til KONTEK-forbindelsen (4oo kv) er der fastlagt et 100 m bredt bælte for den på kort 33.1 fastlagte linjeføring til et kabeltracé for jævnstrømsforbindelsen Det anbefales, at reservationszonen vises på det nævnte kort. I afsnittet Forsyningsnettet (Side 270 i pdf-versionen af kommuneplanen) bør der henvises til retningslinje nr i stedet for retningslinje 9. Skovrejsningsområder Det er konstateret, at der bl.a. vest for Køng Togårde er udlagt skovrejsnings-område. Det understreges, at der langs vore lednings- og kabelanlæg er tinglyst deklara-tion om respektafstand. Det betyder bl.a., at der indenfor en given afstand til lednings- og kabelanlæggende ikke uden meddelt dispensation kan etableres anlæg af nogen art herunder beplantning. Deklarationsarealet administreres meget restriktivt, hvormed dispensation ikke kan forventes meddelt. Erhvervsområder I den nordlige del af Vordingborg ved Præstegårdsvej er der udlagt ledige erhvervsarealer, der bl.a. ligger under 132 kv luftledninger. Det oplyses igen, at der langs vore lednings- og kabelanlæg er tinglyst deklaration om respektaf-stand med ovennævnte restriktioner til følge. Råstofområder Det ses af kort 52.1, at der nord for Næsbyvej og Stubyvej er råstofgraveområ-de under luftledninger. Gravearbejdet skal korrigeres med Energinet.dk. Vindmølleområder Under kommuneplanens retningslinjer for vindmøller er der skrevet: Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere over-ordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens totalhøjde

48 I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Det ses, at der udlægges vindmølleområde ved Køng Mose, som ligger forholdsvis tæt ved Energinet.dks kabelanlæg. Det anbefales, at vindmøller ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsareal til vore kabelanlæg. Det ses, at der udlægges vindmølleområde ved Gl. Lundby, som ligger forholdsvis tæt ved Energinet.dks luftledningsanlæg. Det anbefales, at placering af vindmøller ikke medfører en risiko for kollision med Energinet.dk's luftlednings-anlæg, hvis vindmøllen skulle vælte. Det betyder, at det anbefales, at vindmøllen som minimum placeres i en afstand fra deklarationsarealet langs luftledningen svarende til vindmøllens fulde højde. Et havari på f.eks. en vindmølle der medfører, at lederne på højspændingsanlægget brydes, kan få store følger for højspændingsanlægget. Sommerhusområder Der er ikke konstateret udlæg af nye sommerhusområder i nærheden af vore lednings-/kabelanlæg. Administrationens bemærkninger Energiforsyning Retningslinje 33.5 lyder i dag: Staten har i Energistrategi 2025 bl.a. meldt ud, at de nye 132 kvforbindelser som hovedregel kan etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde f.eks. som første trin i en senere 400/132 kv kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på 132 kv-niveauet over større afstande bør luftledninger overvejes. Ved den forudgående VVM proces skal landskabsinteresserne i videst muligt omfang sikres. Energinet.dk er ansvarlig for el-systemet i Østdanmark. Selskabet planlægger vedligeholdelse og udbygning af elnettet i samarbejde med netselskaberne. Forslag til ændring af retningslinje, som foreslået af Energinet.dk anbefales. Energinet anbefaler desuden at 100 meter reservationszonen til KONTEK-forbindelsen (400 kv) anføres på kort Energinets anfører at henvisningen til retningslinje 9 i redegørelsen Forsyningsnettet bør rettes til 33.9, hvilket er rigtigt. Vindmøller Eksisterende retningslinje lyder Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens totalhøjde. Energinet.dk anbefaling om at vindmøller ikke placeres nærmere end 50 meter fra deklarationsareal til kabelanlæg anbefales efterkommet ved en tilføjelse til retningslinjen. Det er efterfølgende - med Energinet.dk - vurderet, at retningslinjen lever op til den i høringssvaret foreslåede afstand til luftledninger. Der foreslås derfor ingen ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013 på dette punkt. 48

49 Skovrejsning og Råstoffer Der er tale om oplysninger i forhold til enkeltprojekter. Ingen bemærkninger. Anbefaling til ændringer Energiforsyning Retningslinie 33.5 i temaet Energiforsyning ændres til: Netudviklingen i Danmark følger Energistyrelsens Retningslinjer for kabellægning og udbygning af eltransmissionsnettet fra oktober Heri fremgår det for 132 og 150 kv-transmissionsnettet, at nye 132 og 150 kv forbindelser etableres som kabler i jorden og at det eksisterende 132 og 150 kv net skal kabellægges. Vindmøller Retningslinje i temaet Vindmøller ændres til: Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens totalhøjde. Vindmøller skal holdes i en afstand af 50 meter fra deklarationszonen til Energinet.dks jordkabelanlæg. 12) Vordingborg Erhvervsforening Indledning: For at fastholde og fremme beskæftigelsen i Sydsjælland og derved sikre vores fælles velstand og velfærd, er det nødvendigt med et øget fokus på erhvervslivets rammebetingelser lokalt. Der er bred enighed om, at det er i den private sektor, at væksten skal skabes, hvorfor det er essentielt at give virksomhederne mulighed for at styrke deres indtjening. Visionen: Vordingborg Kommune vil være kendt som en spændende erhvervs og bosætningskommune, med et varieret og dynamisk erhvervsliv samt en stor diversitet indenfor udviklings, fremstillings, service og håndværksvirksomheder. Vordingborg Kommune vil have et stadigt fokus på at fremme og udvikle virksomhedernes rammevilkår. Vordingborg Kommune vil fremstå som et godt alternativ til hovedstaden for store såvel som små virksomheder. Vordingborg Kommune vil have optimale fysiske rammer for placering af virksomheder således, at man som arbejdstager og leverandør kan komme hurtigt til og fra et givent erhvervsområde i Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommune vil udvikle sine regionale kompetencer og styrkepositioner herunder motorvej, havn, uddannelsescentre, samt nærheden til hovedstadsområdet og nordtyskland. 49

50 Vordingborg kommune vil styrke sit image ved et udbygget og tæt samarbejde med erhvervslivet, og vil arbejde for at skabe synergi imellem turisme, handel og erhvervsforeningens medlemmer gennem fælles projekter og aktiviteter. Målet: Vordingborg Kommune vil senest i 2016 være at finde blandt de 15 mest erhvervsvenlige kommuner målt i DI s årlige erhvervsklimarapport. Vordingborg Kommune vil evaluere indsatsen senest i 2015 ved at spørge et bredt udsnit af kommunens virksomheder om Vordingborg Kommunes erhvervsvenlighed. Strategien: Udviklingen af de bedst mulige rammevilkår for det lokale erhvervsliv er et væsentligt indsatsområde i Vordingborg Kommunes erhvervshandleplan og vil også fremadrettet være et vigtigt indsatsområde i sikringen af et konkurrencedygtigt erhvervsliv i Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommunes erhvervsfremmeindsats involverer mange dele af kommunens virksomhed og forpligter Vordingborg Kommune til at tage en ledende rolle, så arbejdet med erhvervsservice, der udemærker sig ved at være effektiv og relevant. Vordingborg Kommune vil altid have en imødekommende og løsningsorienteret attitude i forhold til den enkelte virksomhed og til erhvervslivet i det hele taget, der skal opleve Vordingborg Kommune som en professionel samarbejdspartner gennem høj faglighed, effektive og smidige sagsgange og en dialog præget af ligeværdighed. Erhvervsfremme og erhvervslivets udvikling skal være helhedsorienteret og sammenhængende og sikre samarbejde og synergi mellem de forskellige indsatser og aktører på området. Erhvervspolitikken: Vordingborg Kommune vil i den kommende planperiode etablere en erhvervsserviceforvaltning med sit eget politiske udvalg. Den nye erhvervsserviceforvaltning skal være erhvervslivets indgang til den kommunale organisation, og skal opleves effektiv og handlingsorienteret med aftalte responstider i forhold til den enkelte sag. Vordingborg Kommune vil igennem VUET/ VUS diskutere og udvikle projekter, der skal fremme lokale arbejdspladser gennem vækst i lokale virksomheder. I VUET/VUS skal der kontinuerligt arbejdes med erhvervets rammebetingelser i forhold til: Infrastruktur: Transportsektoren er et betydeligt erhverv i Vordingborg kommune og beskæftiger ca. 9 % af de ansatte i private virksomheder (Kilde: Væksthus Sjælland). I et tæt samarbejde med sektorens virksomheder, skal muligheder for øget beskæftigelse undersøges. Infrastrukturen skal udvikles og udbygges gennem: - Fortsat udvikling af nye og gamle erhvervsområder. 50

51 - Fortsat udvikling af hurtigt bredbånd, der skal give lokale virksomheder gode rammer for omstilling til det globale marked, samt større mulighed for etablering af nye virksomheder, hjemmearbejdspladser, fjernundervisning mv. Målet er internethastigheder på 30MB up og 100MB down inden Fortsat udvikling af samarbejdet for etablering af en ny motorvejsstrækning mellem Rønnede og Kalundborg. Kørselsforhold til og fra industriarealer, havne, samt udvalgte store virksomheder skal undersøges med henblik på kørsel med modulvogntog. Uddannelse og kompetenceudvikling: I samarbejde med relevante samarbejdspartnere, skal der ske et uddannelses- og kompetenceløft af arbejdsstyrken i Vordingborg kommune. Sammen med en målrettet markedsføring af kommunens virksomheder, skal dette sikre en tilgang af kvalificeret arbejdskraft til den private og kommunale sektor. Et tæt samarbejde med kommunens mange små og mellemstore håndværksvirksomheder, skal sikre lære og praktikpladser, således at et mål om en øget procentdel af unge, der tager en ungdomsuddannelse, nås. Hvor det er muligt, vil Vordingborg Kommune sikre lokale arbejdspladser f.eks. gennem en målrettet udbudspolitik indenfor byggeri og service. Sociale klausuler skal kun være gældende for større vedligeholdelses- og anlægsopgaver med en samlet værdi over euro eller tilsvarende ex moms. Disse større arbejder udbydes fremover i fagentrepriser. Mindre opgaver skal være fritaget for kravet om sociale klausuler. Samarbejdet mellem virksomheder og arbejdsmarkedsområdet styrkes ved at der laves en periodeplanlægning hvor virksomhedens ønsker og arbejdsmarkedsopgaver med placering af medarbejdere på særlige vilkår koordineres f.eks. for et halvt år ad gangen. I forlængelse af etablering af erhvervsservice med 1 indgang for erhvervslivet tilknyttes 1 og samme konsulent til den enkelte virksomhed, som altid repræsenterer hele tilgangen til det offentlige og som er fagligt klædt på til at praktisere helhedstænkning og optimere sagsgange. Iværksætterservice: En ganske betydelig del af de nye arbejdspladser der skabes opstår i nyetablerede virksomheder. Derfor er det vigtigt med en særlig fokus på dette område. Den lokale iværksætterservice samles i et kreativt væksthus, hvor der sker en fortsat udvikling af kompetencer og service i forhold til iværksættere og nystartede virksomheder. Den lokale iværksætterservice er forankret i VUS, der blandt andet tilbyder iværksætterkurser, start af egen virksomhed, udvikling af forretningsplan, salg & markedsføring, budget, m.m. Det kreative væksthus skal også arbejde for etablering af netværk mellem etablerede mikrovirksomheder og potentielle iværksættere med henblik på yderligere virksomhedsetablering, styrkelse og udvidelse af eksisterende virksomheder samt produktudvikling. Den specialiserede iværksætterservice udføres af Væksthus Sjælland i et tæt samarbejde med VUS. Væksthuset er også indgang til en række organisationer, rådgivere, venturekapital, uddannelsesinstitutioner, og netværk, som alle kan være med til at hjælpe den enkelte virksomhed eller iværksætter med at realisere sit potentiale. Skatter og afgifter: 51

52 For at nå sit overordnede erhvervspolitiske mål om konkurrencedygtige rammevilkår, skal de omkostninger, erhvervet pålignes af kommunen søges reduceret. Som et minimum skal skatter og afgifter være på niveau med sammenlignelige kommuner f.eks. vedr. ejendomsskat, vandafledningsafgift, m.m. Fødevarer/fødevareindustri/Landdistrikter/landbrug Produktion af fødevarer og fødevareindustri beskæftiger 21 % af de ansatte i private virksomheder (Kilde: Væksthus Sjælland), og er dermed et væsentligt erhverv i kommunen. Denne sektor skal gøres til er erhvervsmæssigt fyrtårn. Vordingborg Kommune udgør den primære ramme for udviklingen i landdistrikterne og vil sikre, at land- og yderområderne udvikles, som attraktive områder for bosætning og erhvervsudvikling, med vægt på mindre virksomheder, turisterhverv samt vidensvirksomheder. Landbruget sikres effektiv afvanding. Ved etablering af nye naturområder skal lodsejere holdes skadesløse for gener i forbindelse med at vandstanden hæves eller arealer oversvømmes. Dette gøres ved erstatning, eller opkøb. Markedsføring Vordingborg Kommune samarbejder med erhvervslivets lokale foreninger om at tiltrække virksomheder. Samarbejdet skal sikre en bred vifte af virksomheder fra transport- og logistikvirksomheder, fremstillings- og produktionsvirksomheder til kontor-, service-, og videnserhverv. Det giver mange forskellige typer af job og dermed gode beskæftigelsesmuligheder for kommunens indbyggere og de, der kommer til kommunen for at arbejde. Vordingborg Kommune vil i samarbejde med andre kommuner fortsat arbejde med fælles markedsføring af erhvervsarealer langs Sydmotorvejen. Særlige indsatsområder: Overblik Der etableres en database med virksomheder, der har cvr nummer i Vordingborg kommune. Hver virksomhed beskrives med en virksomhedsprofil, der indeholder produkt og services, særlige kompetencer m.m. Byggeri/bolig I Vordingborg kommune er 25 % af de ansatte i private virksomheder beskæftiget med håndværk (Kilde: Væksthus Sjælland). De mange håndværksvirksomheder kitter så at sige samfundet sammen, og er i høj grad medvirkende til, at uddanne unge mennesker. Håndværksvirksomhederne har derfor en særlig præference når det gælder kommunale udbud og byggeri i det hele taget og for dels at modvirke affolkning af kommunen og dels udvikle kompetencer i byggesektoren, skal der kontinuerligt udvikles projekter indenfor denne sektor, der skal gøres til et erhvervsmæssigt fyrtårn. Grundlaget for dette grundlæggende projekt med fokus på viden, energi og fremtidens bolig, skal søges fremmet igennem et demonstrationsprojekt, hvor forskellige typehusfirmaer, lokale håndsværksmestre og arkitekter praktiserer den nyeste viden inden for fremtidens bolig. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med region Sjælland, staten og andre relevante interessenter. I forbindelse med projektet, vil Vordingborg Kommune i planperioden sælge grunde til kostpris med det formål at udvikle og opføre miljørigtigt byggeri f.eks. af O-energihuse i nye parcelhusområder, gerne med genbrug af regnvand og alternativ spildevandsrensning. Arealer med en naturlig skråning mod syd, udlæg- 52

53 ges til særligt projektbyggeri af huse, hvor energiformen er sol solceller og solvarmerør, hvor håndværk, arkitekt, ingeniør og videnskab udvikler helt nye måder at bygge, bo og leve på. Femern Bælt Vordingborg Kommune vil i et tæt samarbejde med Vordingborg Erhvervsforening udvikle en strategi, der på kortsigt skal sikre en effektiv kommunikation og information om Femern Bælt tunnelen til de lokale virksomheder i Vordingborg Kommune og på længere sigt danne grundlag for en kontinuerlig udvikling af mulighederne for en opgradering af veje og anlæg i forbindelse med brobyggeriet, f.eks.: Jernbane, Erhvervsområder langs motorvejen, Opgradering/ udvidelse af vejstrækket: Rønnede-Næstved-Slagelse (-Kalundborg) Administrationens bemærkninger Generelt om erhverv Høringssvarets betragtninger om visioner, målsætninger, strategi og erhvervspolitik vil være indeholdt i en kommende strategisk erhvervshandleplan. Vordingborg Kommune ønsker løbende at udvikle erhvervslivet og tilpasse de tendenser og behov som er i samfundet. Vordingborg Kommune har allerede en målsætning om at være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, der tilbyder et godt alternativ for virksomhedsplacering i forhold til Storkøbenhavn. Vordingborg Kommune ønsker i samarbejde med erhvervsforeningen, VUS/VUET, væksthuset og andre relevante aktører at understøtte og videreudvikle de brancher som står for en stor del af den private beskæftigelse. Kommunen er i samarbejde med Guldborgsund ved at udarbejde en strategi for mikrovirksomheder og hvorledes disse kan bruges aktivt i den kommunale erhvervsudvikling. Sådanne og lignende vil bidrage til indholdet i forbindelse med udarbejdelse af kommende erhvervshandleplan. Plan hierarki og statslige interesser I forhold til planhierarki og statslige interesser problematiseres det, at der i Forslag til Kommuneplan 2013 henvises til Vandplanerne, som ikke er gældende endnu. Der er i teksten taget højde for at vand-planerne endnu ikke er gældende, men kommuneplanen skal gælde i 4 år, og vandplanerne forventes at blive godkendt inden for planperioden. Kommuneplanen må ikke være i strid med kommende planer, der er kendskab til, er på vej. Vandplanerne er genudsendt i høring indtil 23. december Borger og arbejdsmarked Erhvervsforeningens ønske om et kompetenceløft af arbejdsstyrken er helt i overensstemmelse med en af målsætningerne i det forslag til en uddannelsesstrategi, som er under udarbejdelse og som forventes vedtaget i sensommeren VUS/VUR har fået tilbud om at deltage i arbejdet med uddannelsesstrategien gennem deres repræsentant i Uddannelsesrådet. Repræsentanter for Vordingborg Erhvervsforening er meget velkomne til at deltage i arbejdet med implementering af uddannelsesstrategiens indsatsområder i 53

54 forbindelse med de efterfølgende konkrete handleplaner. Der fremsendes en invitation, når arbejdet igangsættes. Erhvervsforeningen foreslår endvidere en form for halvårsplanlægning for placering af medarbejdere på særlige vilkår. Administrationen vil gerne indgå i konkrete drøftelser om, hvordan det i givet fald kan føres ud i livet, hvis der er virksomheder, der har interesse herfor. Jobcenteret har allerede en form for langtidsplanlægning med virksomheder gennem etablering af såkaldte virksomhedscentre på virksomhederne, hvor virksomhederne indgår i aftaler om at stille et vist antal pladser til rådighed for ansættelse på særlige vilkår. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en politik om brug af sociale klausuler, der har til formål at skaffe de nødvendige praktikpladser inden for virksomhedernes faglige område. Ifølge politikken skal en virksomhed bruge minimum 6 % af dens samlede lønudgifter ved en konkret opgave på praktik i forbindelse med erhvervsuddannelser og maksimalt 12 % ved de største totalentrepriser. Lønudgiftsandelen kan helt eller delvist konverteres til udgifter til ansatte på særlige vilkår eller efteruddannelse efter aftale med Vordingborg Kommune. Politikken indeholder ikke nogen undtagelsesbestemmelse for anvendelsen af de sociale klausuler. Der er i politikken indarbejdet et væsentligt politisk hensyn til de mange mindre virksomheder, da kravene til lønudgiftsandelen øges med opgavens størrelse og omfang. Kravene i de sociale klausuler til de mange mindre entrepriser og vedligeholdsopgaver er derfor mindre end for totalentrepriserne. At fastsætte en regel om at arbejder over euro (ca. 7,6 mio. kr.) skal udbydes i fagentrepriser, vil ikke være realistisk. Dette gælder også i forhold til overholdelsen af de nationale udbudsregler. Alle virksomheder der ønsker at få opgaver i Vordingborg Kommune er omfattet af de sociale klausuler og indsættelse af en evt. grænse for, hvornår virksomhederne er omfattet af de sociale klausuler kræver en politisk behandling. Erhvervslivets rammevilkår For at give virksomhederne i Vordingborg Kommune den hurtigste og bedst mulige service følger Vordingborg Kommune anbefalingerne fra KKR Sjælland omkring princippet no wrong door, hvor det er den kommunale administration og ikke virksomhederne der skal sikre, at en erhvervshenvendelse altid havner hos rette medarbejder. Princippet er en integreret del af Region Sjællands strategi for Fremtidens Erhvervsservice For at realisere princippet om, at kunne tilbyde virksomhederne den bedst mulige service, har Vordingborg Kommune nedsat en taskforcegruppe med det formål at geare organisationen til at kunne levere en effektiv kommunal service i forhold til sagsbehandlingstider og henvendelser fra virksomhederne og dels have fokus på den interne og eksterne kommunikation med virksomhederne. En større intern koordinering, netværksopbygning og kendskab på tværs af fagområderne i den kommunale erhvervsservice, skal styrke den interne kommunikation og sikre, at virksomhedernes henvendelser altid når den relevante medarbejder. Vordingborg Udviklingsselskab har i dag et virksomhedsregister og kan trække CVR-oplysninger. Derudover har Miljøsekretariatet og Jobcentrene forskellige virksomhedsregistre. Det bør i første omgang kortlægges, hvilke typer virksomhedsdatabaser, der i forvejen er i de forskellige enheder, herunder om disse kan samles/udvikles og tale sammen således, at det kan dække Erhvervsforeningens og kommunens behov. En så- 54

55 dan kortlægning kan også bidrage til at skabe overblik og at sikre samarbejde og koordinering af virksomhedsdata mellem de enheder, der har virksomhedskontakt. En af udfordringerne med disse systemer er imidlertid, at de kun er så opdaterede, som virksomhederne gør dem til. Databaserne omfatter f.eks. virksomheder, der for længst er lukkede, hvilket f.eks. opdages, når kommunen sender spørgeskemaer om detailhandelsudviklingen ud til butikker ifølge CVR-registret. En effektiv udnyttelse af virksomhedsdatabaserne fordusætter derfor en indberetningsindsats for virksomhederne. Det kommunale vejnet Administrationen bemærker, at det i redegørelsen fremgår, at der er en forsøgsstrækning med modulvogntog i kommunen. Det bør evt. tilføjes i redegørelsen, at alle nye større vejanlæg vurderes og tilpasses modulvogntog, hvis der er anledning til det. Ligeledes bør evt. tilføjes, at Vordingborg Kommune er åben for dialog med virksomhederne, hvis de vil indgå i Vejdirektoratets virksomhedsordning for modulvogntog. Motorvejsstrækningen til Næstved ligger udenfor kommunen og kan derfor ikke omfattes af Vordingborg Kommunes kommuneplan. Andre bemærkninger Ideen om et fyrtårnsprojekt for byggebranchen vil kunne gennemføres på den del af Solbakken, der er udlagt til boligformål. Her kunne opføres et demonstrationsprojekt i tråd med erhvervsforeningens forslag. Projektet kunne medvirke til et kompetenceløft af byggebranchen og en markering af Vordingborg som en foregangskommune indenfor byggeri og anlæg. Vordingborg erhvervsforening indbydes til drøftelse af de nærmere konditioner for projektets realisering. Anbefaling til ændringer Det kommunale vejnet I redegørelsen for temaet Det kommunale vejnet tilføjes under Forsøg med modulvogntog følgende tekst: De virksomheder, som ønsker øvrige dele af vejnettet tilpasset modulvogntog igennem Vejdirektoratets virksomhedsordning, kan kontakte Vordingborg Kommune. Fremadrettet vil Vordingborg Kommune ved nye vejanlæg foretage en konkret vurdering af om projektet skal tilpasses kørsel med modulvogntog. 13) Ingegerd Riis Vi vil ikke have store møller, hverken i Køng mose eller Gammel Lundby. Hvis de gamle skal erstattes bør det være samme størrelse... så de ikke laver mere støj, lavfrekvent støj eller anden ravage i vores boligområde. 55

56 Administrationens bemærkninger Høringssvaret genoptager debatten vedrørende placering af vindmøller i kommunen. Debatten om placeringen var en del af processen i i forbindelse med vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5, som fastlagde de placeringer, der kunne arbejdes videre med. I den videre proces for enkeltområderne bliver der igen høringer i forbindelse med den mere detaljerede planlægning (VVM og lokalplan). Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Rupert Sutton & Liza Krügermeier Høringssvar i forbindelse med kommuneplanens turismestrategi. Kære kommunalbestyrelse. Vi har nogle kommentarer til kommunens turismestrategi, da vi synes, der eksisterer en masse ressourcer inden for kunst og kultur, som ikke er medtaget i rapporten. Vi anbefaler, at hele området for kunst & kultur indarbejdes i kommunens turismestrattegi. Der findes et betydeligt antal aktører i kommunen inden for dette område, der både driver private gallerier og studios samt foreningsbaserede udstillingstilbud til turisterne. Den målgruppe, der primært benytter de kulturelle tilbud er fint beskrevet i Rambølls turistpolitiske analyse og stemmer godt overnes med den virkelighed vi ser her i vores galleri. En stor del udgøres af segmentet Det gode Liv, og en stor del af segmentet Moderne (Stor)byoplevelser. Det er en kvalitativ gruppe mennesker, der er forholdsvis velstillede og godt uddannede, de er vant til et højt prisniveau og de ønsker specifikke, kulturelle oplevelser i form af kunstudstillinger, besøg i studios og workshops etc. Samtidig gør de god brug af de øvrige tilbud i købsstæderne, herunder især caféer og restauranter, shoppingmuligheder i det hele taget samt evt. natur og overnatning. Denne målgruppe genererer altså en øget omsætning for mange virksomheder inden for de forskellige brancher. Det er ønskværdigt, at der arbejdes målrettet med kunst & kultur i hht ovenstående målgruppe, da der der ligger et stort udviklingsmæssigt potentiale i den kulturelle oplevelsesturisme. Ved synliggørelse og markedsføring af kunst & kultur vil man kunne trække mange flere besøgende til fra den ønskværdige målgruppe. Man ville kunne arbejde med at udvikle sæsonen på Møn, så den ikke udelukkende er koncentreret om sommermånederne. I et bosætningsmæssigt perspektiv vil man kunne trække flere ressourcestærke borgere til kommunen, jvf også Rambølls analyse, der kort berører emnet om den kreative klasse. Det er synd, at der ikke er sat fokus på kunst & kultur i redegørelsen fra Rambøll, da kommunen har mange aktiver på området. Man kunne fx. 56

57 Udbygge og synliggøre dét, som vi allerede nu kan tilbyde, herunder kortlægge eksisterende kulturelle tilbud Udnytte de kreative ressourcer, der eksisterer i kommunen Styrke private og offentlige kultursamarbejder Styrke det indbyrdes, private samarbejde mellem fx udstillingssteder, restauranter, biografer, B&B s osv. Udarbejde kulturelle pakkerejser, der kan tilpasses den kvalitative kulturturist Der er i Rambølls analyse ikke listet nogle udstillingssteder, ligesom der således heller ikke er medtaget besøgstal for disse. Nedenfor er startet en liste, som det kunne være interessant at færdiggøre, jvf ovenstående forslag mht at kortlægge de eksisterende kunst & kultur-tilbud. De samlede besøgstal for området er absolut væsentlige at tage med i betragtningerne om fremtidens turisme i kommunen. Nedenstående er besøgstal fra udstillingssteder. Det er angivet, om det er reelle tal, fra udstillingssteder, der tæller deres besøgende eller om det er anslåede tal. Attraktion Besøgstal 2012 Kunsthal 44 Møen, Askeby 2500 (reelle besøgende) Galleri Pakhuset, Klintholm Havn 5600 (reelle besøgende) Liza s Gallery, Stege 5200 (reelle besøgende) Galleri Hestestalden, Præstø 2800 (reelle besøgende) Galleri Warrer, Ulvshale (anslået) Galleributik Birthe Jarlbæk, Klintholm Havn 1500 (anslået) Masnedø? Åbent Atelier? etc etc Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ovenstående liste langt fra er fyldestgørende, da det kun er en brøkdel af kommunens udstillingssteder, der er medtaget i denne lille, improviserede undersøgelse. Men det giver et billede af, at det samlede besøgstal for udstillingsstederne er højt. Hvis man fx tager det først listede udstillingssted Kunsthal 44 Møen så er det tydeligt, at der alene her ligger et enormt vækstpotentiale. Kunsthal 44 Møen i Askeby viser international, konceptuel samtidskunst på højeste niveau, altså på linje med kunst i Berlin og London. Synliggørelse og målrettet markedsføring ville kunne tiltrække besøgende langvejs fra. Sluttelig skal det nævnes, at Øsstdansk Turisme og Roskilde Universitet netop har startet et vækstprogram for turismevirksomheder under titlen kyst & kultur. Fire virksomheder fra Møn er udvalgt til at deltage, nemlig Bakkegård Gæstgiveri, Møns Klint Resort, Tiendegården samt vores virksomhed, Liza s Gallery i Stege. Programmet har til formål at udvikle forskellige turismeprodukter, fx. et kulturelt oplevelseskoncept. Det er således helt i tråd med udviklingen, der går i retning af en økonomi, hvor viden, indhold og oplevelser er i fokus. Skulle det være relevant med et supplerende interview omkring kunst & kultur, så står vi gerne til rådighed. Vi har drevet galleri i 10 år, de senste 5 på Møn, og vi har gjort os mange betragtninger og observationer om netop den kulturelle og kunstinteresserede målgruppe. 57

58 Administrationens bemærkninger Bemærkningerne til kommuneplanens afsnit om turisme og ideerne om koblingen mellem kultur og turisme er interessant, og kunne være med til at udvide turistsæsonen. Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt Oplevelsesbaseret kystturisme. Ideen om kobling mellem kultur og turisme oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer. I arbejdet med Vordingborg. nu har det været et væsentligt omdrejningspunkt, at der skulle fokuseres på de styrkeområder som allerede findes i Vordingborg kommune, herunder blandt andet kulturen. En synliggørelse og målrettet markedsføring af det samlede kunst og kulturområde i Vordingborg Kommune vil derfor ligge i umiddelbar forlængelse af de allerede igangsatte initiativer. De refererede analyser vil kunne danne grundlag for en handleplan for en destinationsudvikling. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) WESTER Projekter på vegne af Jørn Ole Petersen På vegne af Jørn Ole Petersen fremsendes hermed indsigelser og forslag til ændringer til det fremlagte forslag til Kommuneplan Jørn Ole Petersen er ejer af landbrugsejendommen Lindegårdsvej 16, 4780 Stege og har samtidig forkøbsret på naboejendommen Lindegårdsvej 18. Nærværende indsigelse omhandler de fremtidige muligheder for ejendommene omfattende et samlet areal ved Hjelm Bugt på ca. 53 ha. Ejer har med udgangspunkt i areal udlagt i først Regionplan 2005 siden Kommuneplan (R 13.05) i længere tid arbejdet med at få udviklet muligheden for placering af et feriecenter, og som det er kommunen bekendt efter drøftelser med ejers projektudvikler Oluf Rasmussen, er man nu nået så vidt i processen, at der foreligger et projektforslag og er indledt drøftelser med mulige investorer. Som det fremgår af vedlagte skitseforslag fra Trimmet Tegnestue arbejdes der med et projekt, der omfatter ferieboliger primært placeret nord for Lindegårdsvej, udført som lejligheder og rækkehuse i størrelser fra m² indrettet i mindre dobbelthuse i 1 2 plan. Hertil opføres der syd for Lindegårdsvej i alt ca m² fælles centerfaciliteter som sportshal, fitnesscenter, spa, legerum, restauranter med videre samt et vandland og opvarmet badesø. Samtidig anlægges udendørs aktiviteter som tennisbaner, løberuter, adgangsveje til den sydvendte sandstrand samt arealer til boldspil og lignende. Hertil kommer planer om at anlægge en golfbane på arealerne ud mod stranden, og samtidig indrette de eksisterende bygninger på Lindegårdsvej 18 til Golfklub med proshop og restaurant. Golfbanen tænkes at 58

59 indgå som mulighed for at spille huller, evt. sammen med Møn Golfcenter. Arealet her er omfattet af strandbeskyttelseslinien, hvorfor banen i sagens natur skal indpasses på skånsom vis i det eksisterende terræn. Med den optimale placering i forhold til badestrand og vand samt væsentlige, rekreative aktiviteter som beskrevet henvendt til et bredt publikum og ikke mindst hele familien, forventes Feriecenter Hjelm Bugt at fremstå som et stærkt brand for Møn og Vordingborg Kommune, og ikke mindst trække turister fra såvel Tyskland og Holland som de øvrige nordiske lande til området hele året, til gavn for de øvrige oplevelses og besøgscentre samt øvrige udflugtsmål og byer. Imidlertid er der visse forhold og begrænsninger i det fremlagte kommuneplanforslag, som bør revurderes i forhold til at muliggøre opførelsen af et rekreativt feriecenter ved Hjelm Bugt: Retningslinje 23.10: Feriehoteller skal opføres med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder (lejligheder). I købstæderne kan der dog tillades op til 350 enheder. Bebyggelsestætheden skal tilpasse de lokale forhold. Det er en klar udmelding fra investorer og projektudvikler, at såfremt der skal være økonomi og dermed basis for fællesfaciliteter i anført omfang, skal et nutidigt feriecenter have i omfang af minimum 500 enheder, hvilket også fremgår af de senest realiserede projekter i Danmark og Nordtyskland. Kvaliteten og udvalget af aktiviteter indenfor sport og rekreative oplevelser i vandland vægter tungt ved valg af ferieophold, idet naturen alene ikke kan trække det fornødne antal kunder til især udenfor sommersæsonen. Der anmodes derfor om, at retningslinjen ændres, således at der gives mulighed for 1 feriehotel/center udenfor byzonen med minimum 500 enheder, såfremt bebyggelsestætheden kan tilpasses de lokale forhold, hvilket som det fremgår af vedlagte skitseforslag ikke anses at være noget problem på arealerne ved Hjelm Bugt. Retningslinje 23.12: Dog kan der for hoteller i byzone tillades en funktionsopdeling på feriehoteller/feriecentre, således at værelseskapaciteten helt eller delvist kan omdannes til timeshare og/eller almennyttige ferieboliger eller udstykkes til ferielejligheder. Eftersom det af bestemmelserne for R fremgår, at området skal forblive i landzone, anmodes der om en ændring af formuleringen, således at der gives mulighed for at denne retningslinje også kan gælde i landzone, eller som minimum ved navngivne projekter i landzone. Mulighed for udstykning til ferielejligheder og dermed salg til private er normal praksis, som det ses ved andre feriecenter som Lalandia Billund, Klintholm Havn, Danlands feriecentre m.fl.,og danner grundlag for den fremtidige finansiering af projektet - naturligvis ved tinglysning betinget af ejers forpligtelse til udlejning og anvendelse på lige fod med ferielejlighederne i centret i øvrigt. Retningslinje 21.1: Kort visende placering af kommende golfbaner 59

60 Her anmodes om at placeringen ved Hjelm Bugt medtages, med de forbehold der ligger omkring nødvendige tilladelser i forhold til Naturbeskyttelsesloven i forhold til strandbeskyttelseszonen. Rammebestemmelse R Rekreativt område ved Hjelm Bugt Max. bebyggelsesprocent 20 % Max. højde (m) 8,5 m I forlængelse af ændring af retningslinje anmodes her om ændring af den maksimale bebyggelsesprocent til 25 %, hvilket med det i kommuneplanen anførte arealudlæg på ca. 21,5 ha giver mulighed for opførelse af m², hvilket igen med fradrag for arealer ti fællesfaciliteter giver mulighed for opførelse af minimum 500 enheder med en gennemsnitlig størrelse på 80 m². Samtidig anmodes om mulighed for at enkelte bygninger eller dele af bygninger som f.eks. vandland og evt. sportshal efter nærmere vurdering i forhold til omgivelserne kan tillades opført i større højde, f.eks. op til meter. På ejers og øvrige involverede samarbejdspartneres vegne håbes der på en positiv behandling af de fremsendte ændringsforslag, idet vi om ønsket gerne fremlægger yderligere dokumentation og naturligvis meget gerne uddyber vore planer for kommunalbestyrelsen. 60

61 61

62 Administrationens bemærkninger Feriehotel ved Hjelm bugt er beliggende i kystnærhedszonen og omfattet af retningslinie 25.7 og Retningslinje i temaet hoteller (maks. 200-enheder). Med den angivne bebyggelsesprocent på 20 er der mulighed for at bygge 200 enheder og et areal til feriecenter med service, restaurant el lignende. Wester Projekter ønsker retningslinjen til at kunne dække mere end 500 enheder. Administrationen er indstillet på at indgå i en dialog omkring udvikling af området så der kan skabes mulighed for et fremtidssikret feriecenter. Dog arbejdes der også for etablering af ferielejligheder eller lignende i Klintholm Havn, og der er mulighed for feriehotel ved Hårbølle og for et større hotel (max 350 enheder) i Stege (på Sukkerfabrikken). Det kan ikke på det foreliggende grundlag vurderes, om området kan bære de mange hotelprojekter, og derfor vil det kræve nærmere undersøgelse og på den baggrund en politisk prioritering af hvilke projekter, der bør arbejdes for Ændringer af højde og bebyggelsesprocent samt ændring af retningslinjer for hoteller vil kræve en konkret landskabelig vurdering og en planlægningsmæssig begrundelse jf. planloven, fordi området ligger i kystnærhedszonen. Det er umiddelbart administrationens opfattelse, at en bygning på m ikke har den planmæssige begrundelse som jævnfør planloven kræves i kystnærhedszonen, som omfatter et areal på 3 km fra kysten. Det vurderes endvidere, at ændringer der kan imødekomme det ønskede, vil medføre behov for kommuneplantillæg, og en fornyet turistpolitisk redegørelse. Udstykning til ejerlejligheder uden pålæg af drift af feriecenter/hotel under lov om hotel og restaurationsvirksomhed er ikke muligt i henhold til planloven. Et sådant udlæg ville reelt være at betragte som udlæg af nyt sommerhusområde i landzone. Mulighederne og begrænsningerne vurderes nærmere i lokalplanlægningen. WESTER Projekter ønsker mulighed for golfbane påført kort i kommuneplanen. Kort 23.1 over planlagte golfbaner angiver lokalplanlagte golfbaner. Muligheden for en golfbane er ikke betinget af om den er anført på kortet. Det er retningslinjerne, herunder hensyn til landskab, der er gældende. Endvidere vil det være relevant med en vurdering af det aktuelle behov for en golfbane på denne lokalitet, som ligger tæt på den eksisterende golfbane på Møn. Golfbane på denne lokalitet er ikke medtaget i den turistpolitiske redegørelse. Etablering af golfbane på denne lokalitet vil forudsætte behov for ny turistpolitisk redegørelse, da arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Lis K. Dam Præstø. Ledige boligområder. Det er IKKE i overensstemmelse med de lokale ønsker og politikernes afgivne løfter at udpege hele området, der afgrænses af Næstvedvej, Rødeledvej, Vesterbro og Ny Esbjergvej, som boligområde. Politikernes løfter har som minimum friholdt hele den højeste del af området for bebyggelse 62

63 af enhver art. Administrationens bemærkninger Det omtalte område (Antonihøjen) er ikke udpeget i forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2013, men fremgår af gældende Kommuneplan Området er i gældende kommuneplan delt op i to rammeområder, som rent redaktionelt med Forslag til Kommuneplan 2013 er samlet i ét. Det er i rammeteksten sikret, at hensynet til friholdelse af selve højen er fastholdt. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Hanna Laursen Jeg vil gerne gøre indsigelse mod de planer for opsætningen af store vindmøller, som er beskrevet i kommuneplanen Reglerne og lovene bliver selvfølgelig overholdt ved disse projekter, men jeg ligesom mange andre føler mig meget utryg ved disse regler. Det er endnu ikke tiltrækkeligt undersøgt, hvad støj m.m. fra møllerne gør ved de mennesker og dyr, der bliver udsat for dem. Støjgrænserne er både for høje og for mangelfulde (måles kun ved 8 m/s og ved 6 m/s), målemetoderne er upræcise (måles ikke, men beregnes) og klagemulighederne er mangelfulde. Man sætter nu nærzonen til møllerne til 4,5 km. Inden for den zone vurderes det, at der vil være en væsentlig påvirkning hos naboerne. Det kommer til at ramme rigtig mange mennesker i vores kommune, og alt tyder på, at det bliver meget svært at få nogen ordentlig erstatning. Ud over det mener jeg vores landskaber skæmmes af disse kæmpehøje urolige anlæg, som vil tiltrække øjet i stedet for at finde ro ved høje træer o. lign. Hvem har lyst til at bevæge sig rundt i et landskab, hvor møllerne er altdominerende? Det er godt med grøn energi, men de store møller hører til på havet, hvor de generer mindst muligt. I stedet for at sætte kæmpemøller i Køng Mose burde man inddrage dette område i planerne for etableringen af vådområder i kommunen, så det igen bliver et sted, hvor dyr og planter kan trives, og hvor mennesker kan finde ro. Administrationens bemærkninger Høringssvaret genoptager debatten vedrørende placering af vindmøller i kommunen. Debatten om placeringen var en del af processen i i forbindelse med vedtagelse af kommmuneplantillæg nr. 5, som fastlagde de placeringer, der kunne arbejdes videre med. I den videre proces for enkeltområderne bliver 63

64 der igen høringer i forbindelse med den mere detaljerede planlægning (VVM og lokalplan). Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen har den 21. marts 2013 modtaget fra angående ovennævnte og skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Udover Erhvervs- og Vækstministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. En liste med radiokædeoperatører er tilgængelig på hjemmesiden - på dette link: På dette link er der vejledning i at undersøge, om der skulle være en radiokæde i det pågældende område samt generel information om radiokæder: Det kan endvidere oplyses, at Erhvervs- og Vækstministeriet meget gerne modtager planforslag på e- mailadressen Administrationens bemærkninger Erhvervsstyrelsen anbefaler at vindmøller placeres mindst 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. Retningslinje lyder: I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. I administrationen af retningslinjen er det hensigtsmæssigt at kende erhvervsstyrelsens anbefalede afstand. Anbefaling til ændringer Retningslinje i temaet Vindmøller ændres til: I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Erhvervsstyrelsens anbefalede afstand er 200 meter til en radiokædes sigtelinje. Der indsættes link til undersøgelse af, hvor der er radiokæder. 64

65 19) Lundby Lokalråd 1. Indledning. Indledningsvis skal det store arbejde der er lagt i kommuneplanen roses. Dernæst kommer så selvfølgelig alle detaljerne, hvor der rundt omkring er sneget sig små fejl ind, f.eks. er der angivet et museum på Avnø. Generelt kunne man sige at kommuneplanen er en visionsplan, for skulle kommunen leve op til sin egen plan, ville vi nok komme til at bo i landets bedste kommune. Der bliver brugt ord som: fremme, støtte, bedst mulig, kan, sikre et værdigt ældreliv. For at tage det sidste ord sikre et værdigt ældre liv, er det så f.eks. rengøring en gang om ugen eller en gang om måneden? Der mangler nogle konkrete målsætninger. Kommuneplanen er et stort værk, og muligvis vil nogle af bemærkningerne være at finde et andet sted. Med sådan en optimistisk visions plan, er der svært at have indsigelser, men nedenfor er der dog anført nogle betragtninger fra Lundby Lokalråd. 1. By og Liv. Vedr. by vækst er det tilfredsstillende at der udover de 3 købstæder satses på stationsbyen Lundby. Det vil fremme væksten i hele lokalområdet og herunder også turisme. Kommunen skal dog sikre at jernbane stationen udvikles og aktivt støtte forretningslivet i hele lokalområdet. Butiksdøden truer også Lundby Stationsby. Lokalrådet er ikke enigt i, at det åbne land skal friholdes for byggeri og vækst. Derimod skal man støtte anvendelse af tomme lader og staldbygninger, med evt. mindre nødvendige tilbygninger, til håndværkere, mindre industri eller andre firmaer. 2. Erhverv og turisme. Kommunen prioriterer i høj grad Møn som turist område. Kommunen bør også fokusere på det nordvestlige hjørne med Naturcenter Avnø, stort stisystem på Svinø. Udnytte en flot badestrand på Svinø med blåt flag. Der vil være mulighed for campingplads, primitiv overnatning, hotel virksomhed/vandrehjem på politiets forhenværende kursusejendom op og ned af Avnø Naturcenter, desuden kunne fritidshavnen på Svinø ind tænkes. En aktiv støtte til et Gøngeland ville også fremme området. Der ligger helt sikkert et område her som i høj grad kan udvikles og som ikke nævens væsentligt i kommuneplanen Mange af sti systemerne i området er opstået i forbindelse med projekter. I sådanne projekter er der ikke penge til drift, og der er nu behov for fornyelses af skilte m.m. som kommunen bør gå ind i. 3. Land og vand. I planen nævnes Gadekær og branddamme bør bevares som en del af landsbyens fællesmiljø, og bør ikke privatiseres. Her giver kommunen sig selv en mægtig opgave at leve op til, hvilket vi ser frem til. Naturparker nævnes også i planen, her bør man snarest indgå i en dialog med lodsejerne. Der nævnes ligeledes at nye husdyrbrug skal placeres af hensyn til naboerne. Det må læses således, at en udvidelse af en besætning ikke betragtes som nyt husdyrbrug, men selvfølgelig skal en udvidelse ske under hensyntagen til naboer. 4. Trafik. I Lundby lokalområde er vi privilegeret med en stor landevej mellem Vordingborg og Næstved, få km. til motorvej i Bårse og en Jernbanestation. Her skal man sikre en trafiksikker vej til Bårse, hvor en omfartsvej umiddelbart øst for Bårse kunne være ønskelig. Lundby station skal prioriteres højt. Betjeningen må ikke være mindre end i dag, hvor der er timedrift med ekstra stop i myldretiden. I forbindelse med højhastighedsbanen må stationen ikke ændre status og rejsetiden til København må ikke forlænges. Stationen er i dag en livsnerve for hele lokalområdet og en øget bosætning er betinget af en god jernbaneforbindelse. Ligeledes skal stationen fremtidssikres med busser som fødelinjer. 5. Miljø. Kommunen bør satse mere bredt på alternativ energi, som f.eks. bølgebrydere, solceller, jordvarme, end ensidigt på vindmøller. Tilsyneladende indgår der ikke foranstaltninger i forhold til den globale opvarmning 65

66 og dermed stigning af vandhøjden i verdenshavene, som uden tvivl vil ramme kommunens lange strandlinjer. Administrationens bemærkninger Lokalrådet ønsker mulighed for nødvendige mindre udbygninger i landzone til understøttelse af anvendelsen af tomme driftsbygninger til nye anvendelser. Jævnfør Vordingborg Kommunes landzonepraksis gives normalt tilladelse til at udvide eksisterende erhvervsvirksomheder i overflødiggjorte driftsbygninger når virksomheden drives af den der bebor ejendommen og virksomheden maksimalt har 5 ansatte. Virksomheden må dog ikke have industriel karakter og tilladelse beror altid på en konkret vurdering hvor også hensyn til bl.a. landskab indgår. Hoteller Ideen om vandrehjem/hotelvirksomhed på den tidligere politiskole virker som en god idé og kunne betyde en styrkelse af mulighederne på Avnø naturcenter, der på den måde kunne invitere skoleklasser mv. på flere dages ophold. Den unikke placering ved Avnø og de friluftsmuligheder, der knytter sig til dette gør, vil også gøre en anvendelse til efterskole eller højskole oplagt. Campingplads vurderes at være vanskeligt at forene med en ny anvendelse af det store bygningskompleks. Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt Oplevelsesbaseret kystturisme. Ideerne fra Lundby lokalråd oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer. Kulturmiljø Retningslinje 42.7 i temaet kulturmiljø fastlægger at: Gadekær og branddamme bør bevares som en del af landsbyens fællesmiljø, og bør ikke privatiseres. Kommunen har 80 gadekær og vedligeholder de 23. Der ses ikke behov for at ændre denne retningslinje. Vordingborg kommune arbejder igennem sit politiske og administrative netværk til stadighed på at sikre Lundby station som togstation for standsende tog og for korte rejsetider til Hovedstadsområdet. Endvidere vil kommunen arbejde for at der etableres bæredygtige busforbindelser i tilknytning til Lundby station. Dette fremgår også at mål under temaet Overordnet infrastruktur : At Vordingborg Kommune udbygges som et knudepunkt for den kollektive trafik, der understøttes af udvikling af stationsbyer med tæt bebyggelse og stationsnære arbejdspladser. Og af retningslinjer for Kollektiv trafik : For at forbedre omstigningsfaciliteterne mellem tog og bus skal det tilstræbes at placere rutebilstationer i tilknytning til jernbanestationer For at forbedre muligheden for kombination af cykel/bil og tog skal der ved stationer sikres parkerings-muligheder for såvel cykler som biler. For at tydeliggøre Vordingborg Kommunes interesse for at sikre betjening og rejsetider med tog, foreslår at mål om knudepunkt for den Overordnet infrastruktur omformuleres. 66

67 Administrationen har bemærket, at der er et ønske om en omfartsvej øst for Bårse. Umiddelbart vurderes det ikke, at det er et ønske, som kan vejes op med behovet og omkostningerne. Derfor anbefales også, at det ikke tages med i kommuneplanen på nuværende tidspunkt. Lokalrådet foreslår at kommunen bør satse mere bredt på alternativ energi ikke bare vindmøller. Kommunen har i forskellig regi forpligtiget sig til væsentlig nedbringelse af CO2, hvilket den planlagte vindmølleudbygning ikke vil kunne bære alene. Der bliver således tale om en kombination hvor prioriteringen af forskellige måder til nedbringelse også er afhængig af resultatet af lokalplanlægningen for vindmøller. Naturparker. Der er ingen aktuelle planer men kommunen indgår gerne i dialog om emnet, når aktuelt. Anbefaling til ændringer Rammer for lokalplanlægning, Lundby Til rammeområde R01.02 tilføjes følgende tekst: I de eksisterende bygninger på politiets forhenværende kursusejendom, kan desuden indrettes vandrehjem, højskole/efterskole og hotel/pensionat i mindre omfang jævnfør retningslinje Overordnet infrastruktur I temaet Overordnet infrastruktur ændres målet: At Vordingborg Kommune udbygges som et knudepunkt for den kollektive trafik, der understøttes af udvikling af stationsbyer med tæt bebyggelse og stationsnære arbejdspladser. til: At Vordingborg kommune sikres en god tilgængelighed med kollektiv trafik fra kommunens to jernbanestationer i Vordingborg by og i Lundby. Der skal tilstræbes halvtimes drift i myldretiderne med retning imod Hovedstadsområdet. Busforbindelserne fra Vordingborg station skal primært tilpasses togtiderne. Den gode sammenhæng i infrastrukturen imellem bus og tog samt i tilgængeligheden til Hovedstadsområdet skal understøtte udviklingen af bysamfundet og arbejdspladserne omkring Vordingborg by og Lundby. 20) Hans Kristian Olsen Kostræde Banker Matr. nr. 9n, 25nt, 25nu og 25em Vi henviser til Vordingborg Kommunes af 4. januar og 28. maj 2013, samt vore tidligere ansøgninger om overførelse af ubebygget sommerhusområde i Kostræde Banker til landzone ( ikke som anført til byzone ). Ved overførelse til landzone ønskes mulighed for enkelte byggemuligheder på en mindre del af arealet samtidig med at størstedelen af sommerhusarealet fremover helt kan friholdes for bebyggelse. Jævnfør din skrivelse af 4. januar d. å. har vi forstået at kommunen ikke kan anbefale at udlægge nyt byzoneareal i Kostræde Banker, men er åbne for at gå i dialog med Naturstyrelsen om en overførelse til landzone. Den mulighed er vi og har altid været - interesseret i, ikke mindst set lyset af, at Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, har fremsat ideer til at udvikle landdistrikterne, herunder byggeri i landzonerne med blandt andet mulighed for flexboliger som kan anvendes til fritids- og helårshuse. 67

68 Vi har vedhæftet en plantegning, samt billeder som viser lidt om de tanker vi har for området. Projektet omfatter opførelse af 2 dobbelthuse på matr. nr. 9n og 1 dobbelthus på matr.nr. 25em. Matr.nr. 25em har status som helårsgrund og kan allerede nu bebygges. Den overordnede ide er at opføre et byggeri på et bæredygtigt grundlag med en placering som giver direkte afgang og udsyn til de store grønne fællesarealer. Det fremgår ligeledes af plantegningen, at det giver nogle indlysende fordele for kloakeringen i området, idet de bagvedliggende matrikler 9i og 9k kan kobles på kloakledningen. Til orientering har der primo 2012 været afholdt besigtigelse på stedet med Kaj Erichler, kloakafd., den udførende entreprenør og undertegnede som resulterede i, at projektet ligger til behandling i afdelingen. Sagen har som bekendt verseret i mange år. For at give et indblik i den historiske udvikling, har vi vedhæftet vore ansøgninger hhv. af /Kommunens svar af og vor ansøgning af /Kommunens svar af , samt 2 referater hhv. af og Vi opfordre Planafdelingen til at afholde et møde hvor vi får mulighed for at uddybe vort projekt med henblik på at finde en løsning som tager hensyn til alle parter. Endelig er vi også spændte på at blive informeret om Vordingborg Kommunes holdning til regeringens opfordring til byggeri i landzonerne. For tidligere ansøgninger, se bilag 2. 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 Administrationens bemærkninger Indsiger henviser til tidligere dialog om sommerhusområdet Kostræde, hvor en gruppe af beboere/ejere gennem flere år har ønsket mulighed for helårsbeboelse. Sommerhusområdet er beliggende i kystnærhedszonen, hvor sommerhusområder jf. planloven skal fastholdes som sådan. Vordingborg Kommune har, på baggrund af ejerhenvendelser, haft overvejelser om 3 forskellige sommerhusområder i kystnærhedszonen, som skulle vurderes i forhold til at arbejde for en eventuel overførsel. Området på Ore var mest oplagte på grund af købstadstilknytningen, og overførsel af dette område var en del af forslaget til kommuneplan. I dialogen med Naturstyrelsen blev det klart at det var helt umuligt, på grund af planlovens helt faste bestemmelse om fastholdelse af sommerhusområde i kystnærhedszonen. Naturstyrelsen stod for at give Vordingborg Kommune et veto, som ville betyde at kommuneplanen ikke kunne vedtages, medmindre kommunen frafaldt denne ændring. Vordingborg Kommunes Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling vedtog derfor i møde den 15. maj 2013 at ændringen af sommerhusområdet skulle udtages af kommuneplanen. Dermed er mulighederne for overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen udtømte der er ikke den fornødne lovhjemmel. Se også administrationens bemærkninger til høringssvar fra Naturstyrelsen (høringssvar nr. 23). Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Steffen Klubien I forbindelse med igangværende høringsperiode til kommuneplan 2013 fremsættes hermed forslag/tillæg vedrørende udviklingen af Farø som trafik- og turistknudepunkt. Forslaget/tillægget vedrører: Opsamling på høringssvar til 2021Plan, dok nr Udvikling af den privatejede del af Farø. Rambøll Management Consulting A/S, turistpolitisk analyse, bilag 4, punkt 4.4 Danmarks smukkeste Pause, og punkt 4.7 afsnit 3. Baggrund: Projekt Danmarks smukkeste Pause er i skrivende stund ikke i stand til at gennemføre projektet i dets nuværende form, da tankanlægget ikke kan gennemføres. På tankanlægget skal Shell, Q8 og Statoil alle repræsenteres med hver deres stander for at kunne opføre tankanlægget. Statoil har ikke tilsluttet sig projektet, som derved ikke kan gennemføres jævnfør den aftale med Vejdirektoratet, der ejer grunden hvor tankanlægget skulle have været opført. Et tankanlæg på Farø er en vigtig økonomisk motor for den videre udvikling af Farø, både privat som offentligt. Forslag/tillæg: Tankanlægget flyttes fra den nuværende plan på sydsiden af Grønsundvej til nordsiden af Grønsundvej, altså lige overfor den nuværende plan; se venligst vedlagte kort område 3. Hermed løftes tankan- 73

74 lægget ud af Vejdirektoratets regi og over i privat regi med den fordel, at enten Shell eller Q8 frit kan etablere sig. Den oprindelige plan for område 3 var tiltænkt en eller flere restaurations operatører, men kan godt indeholde en benzinoperatør også. Ifølge vedlagte kortudsnit er punkterne a,b,c tiltænkt en benzin operatør, og to restaurations operatører. Hele om råde 3 vil blive opbygget således, at det kun kan ses fra motorvejen. Området, der i dag ligger 1-1,5 meter over Grønsundvej, nedsænkes så det kommer i niveau med Grønsundvej og motorvejstilkørslen mod nord. De naturlige jordvolde mod øst og nord, der dermed vil opstå, beplantes således at landskabet vil forblive uændret set fra resten af Farø samt Bogø og Møn. Samtidig vil nuværende beplantning på rastepladsen, samt ny beplantning langs Grønsundvej betyde, at anlægget heller ikke vil skæmme landskabet fra søsiden. Såfremt ovenstående bliver en realitet er vi interesseret i at indgå et samarbejde med gruppen bag Danmarks smukkeste Pause, for at sikre et slagkraftigt turist/velkomstcenter, og at autocampercampingpladsen realiseres. Afslutningsvis skal nævnes at vi som initiativtagere til udvikling af den privatejede del af Farø, er meget glade for den positive modtagelse vores plan har fået. Vi er derfor også meget glade for, at Farø er indarbejdet i en så stor del af kommuneplanen, der pt. er i høring. Vedlagt: Kort over oprindelig tilsendt forslag til kommuneplan 2021 Kortudsnit over område 3 i. ht. Nyt forslag. 74

75 75

76 76

77 Administrationens bemærkninger Kommunen har ønsket en benzinstation i forbindelse med Danmarks Smukkeste Pause. Det er positivt, hvis der kan findes en løsning. Da nærværende kommuneplan ikke har udlagt det endelige areal, vil der være behov for en konkret arealudpegning efterfølgende, forventeligt i et kommuneplantillæg, da en ændring vil kræve fornyet høring. De i høringssvaret anførte ændringer til Farøprojektet er relevante at tage op i det videre arbejde i forhold til konkret udlæg af areal i kommuneplantillæg samt i lokalplanlægningen. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Anders Stoltenberg, Moltke-Leth Advokater på vegne af 9 grundejere på Langøvej Ændringsforslag til og indsigelse mod Forslag til kommuneplan 2013 (Rammeområde R 17.03). Jeg retter henvendelse til Vordingborg Kommune på vegne af følgende grundejere i Vordingborg Kommune: 77

78 Som det fremgår af oversigten, er mine klienter ejere af ejendomme i et område på Langøvej/Bogøvej/Trellemarksvej i Vordingborg by. Området har i en meget lang årrække været benyttet til erhvervsformål. Mine klienters bemærkninger og indsigelser retter sig mod de dele af kommuneplan-forslaget, der vedrører Lokalområde Vordingborg (17), og specifikt rammebestemmelserne R Rekreativt område Trellemarken, hvor mine klienters ejendomme er beliggende. Jeg tillader mig indledningsvist at påpege, at da forslaget til kommuneplan 2013 er meget omfattende og da forslaget udelukkende præsenteres i elektronisk form på kommunens hjemmeside, da må man forvente en høj grad af brugervenlighed, herunder med søgefunktioner og krydsreferencer. Dette er desværre ikke tilfældet. Forslaget til kommuneplan er vanskeligt tilgængeligt og vanskeligt at finde rundt i. Jeg tager derfor udtrykkeligt forbehold for eventuelle forhold, der trods grundig gennemgang af forslaget, måtte være overset. Jeg forbeholder derfor ligeledes at supplere dette brev med yderligere bemærkninger. Mine klienters indsigelse retter sig mod det forhold, at kommuneplanens rammeområde R forudsættes at ændre status fra boligområde til rekreativt område. Rammeområde R var oprindeligt et erhvervsområde med større og mindre produktions- og håndværksvirksomheder m.v. samt enkelte boliger i tilknytning hertil. 78

79 Området er i den gældende kommuneplan ( ) udlagt som boligområde. I det foreliggende forslag til kommuneplan er området udlagt til rekreative formål, og det fremgår af rammebestemmelserne i kommuneplanforslaget, at området skal friholdes for anden bebyggelse end de i overensstemmelse med anvendelsen nødvendige bygninger. Kommuneplanforslagets rammebestemmelser må da kommunen har pligt hertil - forventes udmøntet i lokalplanlægning, der som minimum ikke muliggør ændring (herunder udvidelse) af eksisterende bebyggelse m.v. og der må forventes en stærkt restriktiv praksis ved behandling af ansøgninger om f.eks. byggetilladelser fra erhvervsvirksomhederne i området. Gældende lokalplaner i strid med den nye kommuneplan må forventes ophævet i forbindelse med kommuneplanens gennemførelse. Vordingborg Kommune skaber herved en helt uholdbar situation for alle grundejere og virksomheder i det berørte område, idet de berørte ejendomme risikerer at blive usælgelige og at finansiering (herunder realkreditfinansiering) må forventes at blive vanskelig eller umulig. På denne baggrund foreslår mine klienter forslaget til kommuneplan ændret f.s.v. angår Rammeområde R17.03, og i korthed foreslår jeg på mine klienters vegne følgende ordning: Med udgangspunkt i kortbilag og rammebestemmelser fra den gældende kommune-plan (områderne R17.03, B og B17.32) foreslås området opdelt i tre underområder. Det nuværende område R forbliver udlagt til rekreative formål samt offentlige formål (pumpestation og lignende). Område B opdeles således, at der etableres et nyt område bestående af ejendommene nævnt i skemaet ovenfor bortset fra de tre matrikelnumre tilhørende Bolidan Ejendomme ApS (matr.nr. 182u, 182æ og 182aa). Dette område udlægges om erhvervsområde til erhvervsformål, fremstillings-, lager-, værksteds-, service- og engrosvirksomhed samt administration og helårsboliger i det nuværende omfang. Bebyggelsesprocent, byggehøjde og etageantal som beskrevet i den nuværende kommuneplan opretholdes eller tilpasses eventuelt tilsvarende erhvervsområder i kommunen. Området forbliver i byzone. Den resterende del af område B17.31 samt område B17.32 (Bolidan Ejendomme ApS) udlægges til erhvervs- og centerformål til fremstillings-, lager-, værksteds-, service-, engrosvirksomhed og administration samt liberalt erhverv, kontor, byhotel, ferielejligheder og kulturelle formål samt helårsboliger. Der forudsættes en bebyggelsesprocent i området som i den nuværende kommuneplan på 70, byggehøjde 15 meter og 4 etager. Området forbliver i byzone. --- o 0 o --- Såfremt kommunen ikke ønsker at følge mine klienters ændringsforslag som beskrevet ovenfor, da gør jeg må mine klienters vegne hermed indsigelse mod det foreliggende forslag til kommuneplan f.s.v. angår Rammeområde R17.03 (Rekreativt område Trellemarken). Indsigelsen støttes på følgende synspunkter: 79

80 Ved ændring af områdets samlede status fra boligområde til rekreativt område uden mulighed for nævneværdigt byggeri eller ændring af bestående virksomhed sættes mine klienters og deres virksomheder i en helt uholdbar og uacceptabel situation, og min klienter er overordnet af den opfattelse, at den foreslåede ændring sker uden nogen form for hensyntagen til områdets virksomheder, hvoraf flertallet har været beliggende i kommunen og på dette sted i mange, mange år. Da der ikke kan forventes tilladelse til (væsentlige) bygningsændringer eller udvidelse af eksisterende bygninger, herunder til ændret erhvervsmæssig anvendelse, da vil anvendelsesmulighederne for de berørte ejendomme blive stærkt begrænset. De fle-ste ejendomme er opført og indrettet til et bestemt formål, og ændret anvendelse vil oftest forudsætte ombygninger m.v., hvortil tilladelse ikke længere vil kunne forventes. Enhver form for udvikling af områdets ejendomme umuliggøres med det foreliggende forslag til kommuneplan, især da den gældende kommuneplan mig bekendt ikke er udmøntet i nogen form for lokalplanlægning, der konkret muliggør boligbyggeri. Med området udlagt til fremtidige rekreative formål og med de restriktioner for anvendelse, som må forventes, da vil det blive vanskeligt eller umuligt at skaffe finansiering til fortsat erhvervsvirksomhed i området. Det må forventes, at realkredit- og pengeinstitutter m.fl. vil være meget tilbageholdende med finansiering af virksomheder i et område, hvor virksomheden ikke har nogen form for udviklingsmuligheder og hvor muligheden for salg af ejendommen næppe vil være til stede. En almindelig vurdering af ejendommenes værdi som sikkerhed for finansiering hvori alternative anvendelsesmuligheder indgår med betydelig vægt - vil formentlig føre til, at ejendomme i dette område anses stort set værdiløse og uegnet som sikkerhed for finansiering. Herved vil de fleste virksomheders finansieringsmuligheder og dermed eksistensgrundlag - være udtømt og planlagte eller kommende generationsskifter i de berørte virksomheder vil ikke kunne gennemføres. Markedet for erhvervsejendomme i en by som Vordingborg er i forvejen presset helt i bund. Byen er som bekendt præget af mange tomme ejendomme og mange ejendomme har bedre beliggenhed end i det omhandlede område. Når området på Langøvej/Bogøvej ovenikøbet udlægges til rekreativt område uden nogen mulighed for erhvervsmæssig eller anden udvikling, udvidelse eller forandring af eksisterende virksomhed, da må ejendommene i dette område betragtes som usælgelige. Ingen investor eller virksomhed vil turde binde an med en investering i et område, hvor kommunens udtalte ønske er at anvende området til et helt andet formål end det nuværende. Den nuværende disponering af området til boligformål har givet mine klienter en berettiget forventning om at ejendommene om ikke andet ville kunne afhændes f.eks. til ejendomsudviklere, byggefirmaer eller andre, med det formål at etablere de boli-ger, der forudsættes i den gældende kommuneplan. Dette har sikret en almindlig markedsdannelse og værdi for ejendommene i området. Heller ikke denne mulighed er længere til stede. Situationen vil derfor blive ganske uholdbar. Samtlige ejere i området vil være stavnsbundet til deres ejendomme ud i al fremtid eller i hvertfald indtil kommunen udmønter kommeplanen i relevant lokalplanlægning med efterfølgende ekspropriation af de berørte ejendomme (hvis dette nogensinde bliver gennemført). 80

81 Uden kendskab til en forventelig tidshorisont for kommunens mere konkrete plan-lægning bl.a. som følge af manglende rækkefølgebestemmelser jf. neden for, da risikerer mine klienter at blive fanget i den klemme, at ejendomsværdierne allerede på grund af den foreliggende kommuneplan når kommunen på et uvist tidspunkt i fremtiden gennemfører lokalplanlægning, kan være reduceret i en sådan grad, at handelsværdi alternativt en ekspropriationserstatning - til den tid vil være uacceptabelt lav. Kommuneplanen lider i øvrigt af formelle mangler. I henhold til Planlovens 11e, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse om den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. Dette har efter praksis særlig betydning i situationer, hvor kommuneplanen lægger op til ændret anvendelse af et område, jf. også Planlovens 11b, stk. 1. nr. 12. Der ses ikke udarbejdet en sådan redegørelse. Da kommunen må forventes at modsætte sig enhver form for ændret anvendelse af erhvervsejendommene i rammeområde R vil en rækkefølgebestemmelse være af væsentlig betydning for de berørte grundejere herunder for den tidshorisont indenfor hvilken der kan forventes udarbejdet lokalplan for området. Mine klienter er klar over, at udarbejdelse af kommuneplaner normalt anses for at være erstatningsfri regulering, men situationen i den foreliggende sag er imidlertid ganske usædvanlig, idet den ændrede arealanvendelse vil medføre store formuetab for mine klienter. Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade sig at se bort fra dette forhold. Såfremt kommunalbestyrelsen fastholder kommuneplanforslaget i den nuværende form, da bør dette af hensyn til de berørte grundejere straks udmøntes i konkret planlægning, der bl.a. omfatter kommunal overtagelse af de berørte ejendomme, eventuelt ved ekspropriation jf. planlovens 47. Sker dette ikke, må Vordingborg Kommune forvente, at mine klienter vil forfølge sagen yderligere. Det er min vurdering, at Vordingborg Kommune medmindre kommuneplanen straks udmøntes i konkret planlægning for området, herunder kommunal overtagelse af ejendommene - med et kommuneplanforslag, som det foreliggende, pådrager sig erstatningsansvar overfor de berørte grundejere, bl.a. efter de almindelige erstatningsretlige regler Det må stå kommunen klart, at ejendomme beliggende i et område udlagt til rekreative formål, hvor f.eks. byggeri ikke tillades, reelt vil blive værdiløse og uomsættelige. Såfremt kommuneplan forslaget derfor ikke ændres jf. neden for, da må mine klienter overveje at holde Vordingborg Kommune erstatningsansvarlig for lidte tab. Sammenfatning: Mine klienters indsigelse er som anført rettet mod ændringen af rammeområde R fra boligområde til rekreativt område. Mine klienter indstiller kommuneplanen ændret som foreslået ovenfor. Alternativt hvis kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde den ændrede arealanvendelse da gøres indsigelse som anført og kommunalbestyrelsen opfordres til straks efter kommuneplanens vedtagelse at udarbejde lokalplan for området i overensstemmelse hermed og indgå aftale med grundejerne i området om overtagelse af ejendommene, alternativt iværksætte ekspropriation. Mine klienter og jeg indgår gerne i forhandling med Vordingborg Kommune om sagen. 81

82 Administrationens bemærkninger På vegne af 9 grundejere på Langøvej foreslår advokat Anders Stoltenberg fra Moltke Leth Advokater at område B deles i 3 områder: Der etableres et nyt område bestående af ejendommene nævnt i skemaet ovenfor bortset fra de tre matrikelnumre tilhørende Bolidan Ejendomme ApS (matr.nr. 182u, 182æ og 182aa). Dette område foreslås udlagt som erhvervsområde til erhvervsformål, fremstillings-, lager-, værksteds-, service- og engrosvirksomhed samt administration og helårsboliger i det nuværende omfang. Bebyggelsesprocent, byggehøjde og etageantal som beskrevet i den nuværende kommuneplan opretholdes eller tilpasses eventuelt tilsvarende erhvervsområder i kommunen. Området forbliver i byzone. Den resterende del af område B17.31 samt område B17.32 (Bolidan Ejendomme ApS) foreslås af insiger udlagt til erhvervs- og centerformål til fremstillings-, lager-, værksteds-, service-, engrosvirksomhed og administration samt liberalt erhverv, kontor, byhotel, ferielejligheder og kulturelle formål samt helårsboliger. Der forudsættes en bebyggelsesprocent i området som i den nuværende kommuneplan på 70, byggehøjde 15 meter og 4 etager. Området forbliver i byzone. I Forslag til Kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune som opfølgning på Helhedsplanen for Vordingborg by samt kommunens klimatilpasningsstrategi overført et område ved Langøvej til rekreativt formål (rammeområde O 17.09), da området er sårbart overfor ekstremregn, grundvandsstigning og stigende havniveau. Området dækker rammeområder B og B i gældende Kommuneplan og omfatter området ejet af Vordingborg Køkkenet samt en række mindre erhvervsvirksomheder. Området bliver i dag afvandet til Trellemarksgrøften der har en bundkote på ca. -1,5 hvor vandet bliver pumpet ud til havet. Området er beskyttet af et dige mellem Oringe og Trellemarken, hvor den laveste kote er 1,9 m. Området er desuden afhængig af højden af terræn ud mod Masnedsund. Udvikling af området til boliger, som der var mulighed for i gældende kommuneplan, er derfor ikke uproblematisk, hvilket administrationen har redegjort for tidligere. Da området er lavtliggende, kystnært og vandlidende, vil det være nødvendigt at tage hensyn hertil uanset fremtidig anvendelse. En klimalokalplan kan indeholde retningslinjer i forhold til de nødvendige tiltag. Områdernes forringede værdi som udviklingsområde skyldes klimaforandringer og områdets fysiske forhold, og med planlægningen søges taget højde for denne udvikling. Der er samtidig modsatrettede interesser i området mellem ejere og omkringboende, som kommunen skal forsøge at afveje. Dette høringssvar skal derfor ses i sammenhæng med høringssvar fra Masnedø Vandafledningslaug (høringssvar nr. 8) De af grundejerne foreslåede brede rammebestemmelser er i strid med formålet med planloven. En kommuneplan, herunder rammer for lokalplanlægningen er netop rammer, der er fastlagt forud for en detaljeret analyse af de planlægnings- og landskabsmæssige forhold, og bør således være forholdsvis overordnede samtidig med at de skal udstikke rammer for anvendelsen og bebyggelsesomfang således, at både grundejer såvel som omkringboende og andre interessenter ved, hvad de kan forvente. En så bred ramme, som foreslået giver ingen sikkerhed for hverken grundejer eller andre. 82

83 Endelig vurderes det, at ændring af rammerne, som foreslået herunder også overførsel til erhvervsformål er så væsentlige og ændrer på forudsætningerne for arealudlæg til boliger, at det vil kræve fornyet høring af i hvert fald Naturstyrelsen og naboer, der således ikke har haft mulighed for at udtale sig. Administrationen er indstillet på i en dialog med grundejere, at sikre fremtidige udviklingsmuligheder i området, der tager højde for klimaudfordringerne. I første omgang anbefaler administrationen, at området tilbageføres til boligformål, som i den gældende Kommuneplan , evt. med en mindre udvidelse af anvendelsesformålet således, at der gives mulighed for ikke-generende erhverv. Der kan så udarbejdes et kommuneplantillæg med den nødvendige høringsproces, når ejere af Vordingborg Køkkenet er nærmere en afklaring om fremtidens anvendelse. Omvendt, hvis der politisk ønskes at fastholde området til rekreativt område, som anført i Forslag til Kommuneplan 2013, skal der gøres opmærksom på at, selv om Kommune- og lokalplanbestemmelser som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, vil der i forbindelse med lokalplanlægning, hvor et område udlægges til offentligt formål kunne stilles krav om at kommunen overtager området mod erstatning efter planlovens kapitel 11. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis det pågældende kan benyttes på en økonomisk rimelig måde. Et sådant krav vil dog kun komme i betragtning, hvor Der kan i særlige tilfælde stilles samme krav på baggrund af en kommuneplanlægning på baggrund af en retslig afgørelse (afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet). Hvis der er et politisk ønske om at imødekomme de 9 grundejeres ønsker og skabe mulighed for fx boliger eller erhverv, er det nødvendigt at sikre, at der ved lokalplanlægning tages forhåndsregler for stigning i havvandspejlet, højere grundvandsspejl og øget nedbør. Der kan være behov for at stille krav om geotekniske undersøgelse, effektiv vandafledning, krav om høj sokkel eller bygning på pæle, etablering af dige. Det skal endvidere sikres, at byggeri og eventuel opfyldning og afvanding ikke får negative konsekvenser for de øvrige grundejere i området, i form af ændringer i afvandingsforhold, forhøjet grundvandsspejl eller opstuvning af regnvand. Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at ændre rammeområderne til de foreslåede vil det medføre behov for fornyet høring. Anbefaling til ændringer Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om området skal fastholdes som rekreativt formål eller om området skal tilbageføres til boligformål med det anvendelsesformål, der fremgår af gældende ramme B (i kommuneplan ): Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg og offentlige formål og private servicefunktioner. Forbud mod opsætning af vindmøller. Bebyggelsesprocent 20, Bygningshøjde 15 m på op til 4 etager. Såfremt området tilbageføres til boligformål, bør der i rammebestemmelsen under Bemærkninger anføres følgende tekst i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013: Der skal ved lokalplanlægning for området tages forhåndsregler for stigning i havvandspejlet, højere grundvandsspejl og øget nedbør. Der kan være behov for at stille krav om geotekniske undersøgelse, effektiv vandafledning, krav om høj sokkel eller bygning på pæle, etablering af dige. Det skal endvidere sikres, at 83

84 byggeri og eventuel opfyldning og afvanding ikke får negative konsekvenser for de øvrige grundejere i området, i form af ændringer i afvandingsforhold, forhøjet grundvandsspejl eller opstuvning af regnvand. Samtidig konsekvensrettes redegørelsen over ledige arealer til boligformål i temaet Byvækst. 23) Naturstyrelsen Ikke indsigelse mod forslag til Kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune har sendt forslag til kommuneplan 2013 i offentlig høring i perioden 20. marts til 5. juni De statslige myndigheder har gennemgået forslaget, og Naturstyrelsen har på den baggrund udarbejdet et notat med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger. Kommuneplanforslaget har på den baggrund været drøftet på embedsmandsniveau mellem repræsentanter for kommunen og Naturstyrelsen den 8. maj På baggrund af drøftelserne har Vordingborg Kommune efterfølgende sendt forslag til ændringer og suppleringer af planforslaget. Resultatet af drøftelserne på mødet den 8. maj og efterfølgende dialog mellem Naturstyrelsen og Vordingborg Kommune, som fremgår af notat af 13. maj med senere ændringer, har resulteret i, at Naturstyrelsen ikke gør indsigelse mod Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplan Naturstyrelsen finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens 29, stk. 11, mod forslag til Vordingborg Kommuneplan under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af Naturstyrelsens vedlagte aftalenotat af 4. juni. Der henvises i øvrigt til notat med statens bemærkninger, referat og kommunens tilbagemelding (notat af 13. maj med senere ændringer) Såfremt kommunen ikke i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslaget tiltræder de aftalte ændringer, skal dette brev betragtes som en indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, med den virkning, at kommuneplanforslaget ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens 28. Enighed er opnået, når Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Ved eventuelle væsentlige ændringer i forslaget ud over det, der fremgår af ovennævnte notat om aftalte ændringer og suppleringer skal Naturstyrelsen have lejlighed til at udtale sig før endelig vedtagelse, jf. planlovens 27, stk. 2. Det er op til Vordingborg Kommune at vurdere, om ændringerne medfører krav om fornyet høring jf. planlovens 27, stk. 2 -o0o- Høringsnotat samt mødereferat 84

85 Vordingborg Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden 20. marts 2013 til 5. juni Dette notat indeholder en oversigt over Miljøministeriets og andre statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til kommuneplanforslaget. Der blev den 8. maj 2013 afholdt teknikermøde mellem Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet notat med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget. Deltagere i mødet Fra Vordingborg Kommune: Paul Debois Erik Rasmussen Dorit Mahler Jensen Mette Christiansen Vibeke Møgelvang De Neergaard Anja Valhøj Fra Naturstyrelsen (NST): Sanne Kjær Pia Graabech Tobias Grindsted I notatet er indarbejdet et kort referat fra mødet, hvilket er anført i skemaet under Mødereferat under hvert enkelt punkt. Naturstyrelsen henstiller til, at Vordingborg Kommune under punktet kommunens bemærkninger skriver, hvis der er eventuelle kommentarer og at kommunen benytter rød skrift. Naturstyrelsen vil herefter anføre, hvilken opfølgning de enkelte punkter har medført samt konklusion med blå skrift. Generelt NST s bemærkninger Det er Naturstyrelsens vurdering, at kortmaterialet i kommuneplanen generelt kan være svært at forholde sig til, idet kortene for visse udpegninger er i relativt lille skala og derfor ikke viser konkrete afgrænsninger. Derudover bemærkes det, at lag på kortene flere steder sløres af overliggende kortlag. Naturstyrelsen har ved indledende drøftelser med Vordingborg oplyst, at kortene i forslag til kommuneplan 2013 ikke ses at være i strid med statslige interesser, men at Naturstyrelsen ikke går ind i en vurdering af, hvorvidt de opfylder planlovens krav som retningslinjekort/hovedstrukturkort jf. Miljøministeriets vejledning om digitale kommuneplaner. Referat Punktet blev drøftet på mødet. Uklarhederne i forhold til kortlagene skyldes til dels kvaliteten af pdf.- dokumentet. Naturstyrelsen oplyste, at man ikke har taget stilling til, hvorvidt kortene opfylder planlovens krav som retningslinjekort. Punktet kan ikke anledning til yderligere, idet kortene ikke var i strid med statslige interesser. Kommunens bemærkninger Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Byvækst ved byzonebyer, rummelighed, arealudlæg til 12 års forbrug NST s bemærkninger Naturstyrelsen værdsætter Vordingborg Kommunes tilgang til byudvikling og rummelighed i KP13, og der redegøres på fornem vis for arealbehov og muligheder for byomdannelse. 85

86 Naturstyrelsen skal dog gøre opmærksom på, at retningslinje 3.4 er i strid med statslige interesser, idet sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen ikke kan overføres til byzone (rammeområde B 17.07), jf. planlovens 5b, stk. 1, nr. 3. Referat Naturstyrelsen oplyste, at planloven ikke rummer mulighed for at overføre sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone samt, at det er en statslig interesse, at sommerhusområder i kystnærhedszonen fastholdes til ferieformål. Naturstyrelsen vil fremsætte statslig indsigelse mod forslaget til kommuneplan 2013 med mindre, at Vordingborg Kommune fjerner muligheden for overførelse af sommerhusområde i kystnærhedszonen til byzone. Kommunens bemærkninger Vordingborg Kommune er indstillet på at tage ny retningslinje 3.4, hvoraf det fremgår, at et mindre sommerhusområde i kystnærhedszonen (Ved Ore) skal overføres til byzone, ud af kommuneplanen i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplan Administrationen vil på den baggrund anbefale, at retningslinje 3.4 tages ud. Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt muligheden for arealoverførslen er udtaget af den endeligt vedtagne kommuneplan Kystnærhedszonen NST s bemærkninger Det er Naturstyrelsens opfattelse, at retningslinje 38.3 bør suppleres, så der gøres opmærksom på, at planlægning i kystnærhedszonen er afhængig af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Naturstyrelsen bemærker derudover, at de ledige boliger og erhvervsarealer på retningslinjekort 38.1 (side 143) tilsyneladende ikke er afbilledet korrekt. Referat Punktet blev drøftet og giver ikke anledning til yderligere. Kommunens bemærkninger Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Detailhandel Mangler ved retningslinjerne NST s bemærkninger Det er en mangel ved retningslinjerne, at der ikke er oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for alle områder i detailhandelsstrukturen, og at disse områder ikke er entydigt afgrænsede på kort. Der mangler blandt andet oplysning om det maksimale bruttoetageareal (den samlede rummelighed) til butiksformål i bymidten i Vordingborg, Stege og Præstø, lokalcentrene nævnt i retningslinje 16.3 mangler afgrænsning på kort og der mangler oplysning om den maksimale butiksstørrelse for butikker med særligt pladskrævende varer. Efter 11 a, stk. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og de enkelte butikker. Referat Punkterne blev drøftet. Naturstyrelsen oplyste, at butiksstørrelserne og det maksimale areal til butiksformål skal fremgå af retningslinjerne. Naturstyrelsen oplyste, at den specifikke afgrænsning af lokalcentrene i kommunen ikke umiddelbart er en statslig interesse, som vil føre til indsigelse, men at afgrænsningen er tn krav i planloven. Det blev drøftet, at skemaet fra rammerne med angivelse af etageareal til butiksformål 86

87 kan overføres til retningslinjerne. Naturstyrelsen oplyste, at den maksimale størrelse for butikker til pladskrævende varer ligeledes skulle angives. Kommunens bemærkninger Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, men Naturstyrelsen henstiller, at Vordingborg Kommune bringer forslaget til kommuneplan 2013 i overensstemmelse med planlovens bestemmelser om detailhandel. Rammer i strid med planlovens regler NST s bemærkninger Det er en mangel ved retningslinjerne, at der ikke er oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for alle områder i detailhandelsstrukturen. I nogle af de rammeområder, som giver mulighed for butikker, mangler oplysning om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale butiksstørrelser. Det gælder f.eks. rammeområderne B 10.04, B 11.03, E 15.04, E og E Efter planlovens 11 b, stk. 1, nr. 7, skal rammer for områder til butiksformål angive det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål samt maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker. Referat Naturstyrelsen oplyste, at muligheden for butikker samt den maksimale butiksstørrelse skal indskrives i rammerne i henhold til kravene i planloven. Naturstyrelsen agter at fremsætte indsigelse på dette punkt, såfremt kommuneplanforslaget ikke tilrettes i overensstemmelse hermed. Vordingborg Kommune oplyste, at rammerne ville blive tilpasset i overensstemmelse med kravet. Det blev drøftet, at Vordingborg Kommune evt. kan undersøge muligheden for at udlægge ramme B som lokalcenter. For ramme B skete en sammenblanding af område til butiksformål og område til pladskrævende varer, hvilket er i strid med planloven og statslige interesser. Naturstyrelsen oplyste, at eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte. Kommunens bemærkninger Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt Vordingborg Kommune i den endeligt vedtagne kommuneplan 2013 har foretaget de nødvendige rettelser i rammerne for lokalplanlægning. Store udvalgsvarebutikker over 2000 m2 NST s bemærkninger Muligheden for at planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over m2 i Vordingborg by skal udgå, jf. ændringen af planloven, som trådte i kraft den 11. april Referat Naturstyrelsen oplyste, at der vil blive fremsat indsigelse, hvis muligheden for store udvalgsvarebutikker ikke udgår. Kommunens bemærkninger Vordingborg Kommune er indstillet på at tage ny retningslinje 16.7, hvorefter Vordingborg Kommune vil planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over 2.000m2 ud af kommuneplanen i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplan Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt muligheden for en stor udvalgsvarebutik er udtaget af den endeligt vedtagne kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune. Natur og Natura 2000 NST s bemærkninger 87

88 Det fremgår umiddelbart ikke klart, om retningslinjekort 39.1 viser 3-arealer eller om udpegede arealer er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Det er umiddelbart lidt uklart, hvilke elementer udpegningen omfatter. Derudover er de internationale beskyttelsesområder ikke afbilledet korrekt af udpegningen, hvilket skaber forvirring, idet de vises korrekt på separat retningslinjekort. Potentielle vådområder på retningslinjekort 51.1 er svære at se på kortet, da afgræsningen visse steder sløres af andet kortlag. Referat Punktet blev drøftet på mødet og giver ikke anledning til yderligere kommentarer. Kommunens bemærkninger Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Sammenhængende landbrugsplanlægning Store husdyrbrug, fælles biogasanlæg, Jordbrug og særlige værdifulde landbrugsområder NST s bemærkninger / FødevareErhverv, NaturErhvervstyrelsens bemærkninger Vordingborg Kommune angiver, at der ikke arbejdes med udpegning af biogasanlæg og store husdyrbrug til kommuneplan Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det er en statslig interesse, at disse udpegninger foretages i kommuneplanlægningen. Såfremt kommunen ikke foretager ovennævnte udpegninger, skal der redegøres fyldestgørende for dette. Referat Naturstyrelsen oplyste, at kommunerne skal udpege arealer til store husdyrbrug. Naturstyrelsen fremsætter som udgangspunkt indsigelse mod en kommuneplan, hvis der ikke er foretaget udpegning af arealer. Visse kommunerne kan ikke udpege arealer til store husdyrbrug, eksempelvis på grund af store endnu ikke kortlagte OSD. Såfremt udpegning af arealer til store husdyrbrug ikke er mulig, skal kommunen redegøre fyldestgørende herfor. Vordingborg Kommune oplyste, at de vil undersøge muligheden for at udpege arealer, evt. på de arealer, hvor der i forvejen er store husdyrbrug beliggende. Vordingborg Kommune indskriver i kommuneplan 2013, at der kommer et kommuneplantillæg om udpegning af arealer til biogas. Kommunens bemærkninger Arbejdet med lokalisering af arealer for placering af biogasanlæg er i gang. Kommunalbestyrelsen har i maj 2013 godkendt forslag til Biogasplan (tillæg nr. 15 til kommuneplan ). Planen er nu i høring og forventes endeligt vedtaget som tillæg nr. 1 i Kommuneplan 2013 i november I forhold til udpegning af områder til store husdyrbrug sker dette i to steps. Baggrunden for dette er, at en stor del af kommunens areal er enten kystnærhedszone eller OSD-område, hvoraf en stor del af området ikke er endeligt kortlagt fra statens side, og derfor vil kræve nærmere analyse af grundvandsforholdene/sårbarhed. Derfor vil der i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplan 2013 blive udpeget områder til større husdyrbrug med tilhørende retningslinje i temaet Jordbrugsområdet, som tager udgangspunkt i helt overordnet udpegning af områder med eksisterende husdyrbrug, der allerede opfylder kriterierne for at være store husdyrbrug (der er 4), og som derved ikke med denne udpegning får nye muligheder. Der udpeges ikke placeringsmuligheder for nye større husdyrbrug, og de eksisterende større husdyrbrug (som vil fremgå af udpegningskortet kan nedenstående ikke udpeges i forhold til udvidelse, førend der OSD-områderne er færdigkortlagt. Udpegningen er foretaget under skyldig hensyntagen til OSD-områder og kystnærhedszonen. I en tilhørende redegørelse forpligter kommunen sig til at foretage en nærmere planlægning i planperioden, når OSD-områderne er endeligt færdigkortlagt. Der er aftalt følgende formulering af med Naturstyrelsen: Ændring af kort Kort 48.1 suppleres med Eksisterende større husdyrbrug (Hastrupvej 20, Ørslevvej 255, Togårdsvej 17 og Over Lyngen 4). Ny retningslinje 88

89 48.5 Eksisterende større husdyrbrug (over 500 dyreenheder) fremgår af kortet. Placering af nye større husdyrbrug, samt udvidelse af eksisterende husdyrbrug til over 500 dyreenheder, skal ske på baggrund af en fornyet planlægning. I den fremtidige udpegning af områder til placering af større husdyrbrug skal der tages hensyn til byvækst-, landskabs-, natur- og miljømæssige-interesser, samt de i 48.4 nævnte betingelser i forhold til miljøgodkendelser. Tilføjelse til Redegørelse Kommuneplanen skal rumme udpegning af områder, hvor det er muligt at udvide og etablere husdyrbrug på over 500 dyreenheder. Der er ikke udpeget placeringsmuligheder for nye større husdyrbrug, og de eksisterende større husdyrbrug (som fremgår af kort 48.1) kan pt. jf. nedenstående ikke udpeges i forhold til udvidelse. Planlægning og placering af større husdyrbrug vil skulle foretages i overensstemmelse med statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, se evt. afsnit om Beskyttelse af grundvand. En sammenhængende planlægning for de større husdyrbrug på Sjællandsdelen af kommunen afventer en statslig detailkortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Der mangler således stadig 70% af statens kortlægning på Sjællandsdelen af kommunen, denne kortlægning forventes afsluttet i den kommende planperiode, hvorefter der vil blive udarbejdet en egentlig planlægning for de større husdyrbrug. På Møn er alle OSD-områder kortlagt. 3 af de eksisterende større husdyrbrug ligger inden for ikke detailkortlagte udpegede OSD-områder, disse kan således ikke udpeges i forhold til udvidelse, da dette forudsætter supplerende tekniske tiltag samt grundvandskortlægning. Mht. det fjerde større husdyrbrug er det ikke vurderet, at det ikke er muligt at foretage en kvalificeret vurdering uden at se denne placering i sammenhæng med øvrige placeringsmuligheder, da husdyrbruget ligger på grænsen af de ikke detailkortlagte OSD-områder. For alle øvrige områder, som enten ikke er omfattet af OSD, eller allerede er detailkortlagt, er det vurderet, at der ud fra de nuværende planlægningshensyn i forhold til byvækstarealer, kulturmiljøer, kirkeomgivelser, særligt værdifulde kystlandskaber, større uforstyrrede landskaber og kystnærhedszonen ikke kan placeres større husdyrbrug. Kommunen vil dog i en kommende planlægning se nærmere på evt. placeringsmuligheder i disse områder, såfremt der ikke ud fra en sammenhængende planlægning for hele kommunen kan findes tilstrækkeligt med egnede områder til større husdyrbrug. Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt redegørelse samt retningslinjen er indarbejdet i den endeligt vedtagne kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune. Lavbundsarealer NST s bemærkninger Vordingborg Kommune viderefører retningslinjerne fra KP09 angående lavbundsarealer og potentielle vådområder, men tilføjer retningslinje 51.3, som undtager to konkrete udpegede vindmølleområder. Naturstyrelsens vurderer umiddelbart retningslinjen som værende i modstrid med den konkrete igangværende planlægning for rammeområde V (vindmølleområdet ved Kostervig), idet der i VVMredegørelsen til det endnu ikke vedtagne kommuneplantillæg er angivet, at vindmølleprojektet ikke må være til hinder for arealets fremtidige genopretning som naturområde herunder ved oversvømmelse af arealet. Bortfalder dette hensyn, fjernes efter Naturstyrelsens vurdering en af de væsentlige begrundelser for at opstille vindmøller på lavbundsarealer, jf. vordingborg kommunes retningslinjer for opsætning af vindmøller og i forslag til kommuneplan Der redegøres efter Naturstyrelsens vurdering derudover ikke fyldestgørende for at undtage arealer for kravet i retningslinjen. Referat Punktet blev drøftet, og Vordingborg Kommune tilkendegav, at retningslinje 51.3 vil blive taget ud af forslaget til kommuneplan Kommunens bemærkninger 89

90 Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger, såfremt retningslinjen er udtaget af den endeligt vedtagne kommuneplan 2013 for Vordingborg Kommune. Klimatilpasning NST s bemærkninger Naturstyrelsen skal gøre Vordingborg Kommune opmærksom på, at den i kommuneplanen indarbejdede klimatilpasningsplan ikke umiddelbart fylder de statslige krav jf. Miljøministeriets vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner fra Jævnfør aftale mellem KL og staten skal kommunerne inden udgangen af 2013 have indarbejdet en klimatilpasningsplan i deres kommuneplan, hvilket eventuelt kan gøres som tillæg inden udgangen af Naturstyrelsen fremsætter indsigelse, hvis en fyldestgørende klimatilpasningsplan ikke fremgår af forslag til kommuneplan 2013, og det ikke i planforslaget er angivet, at der inden udgangen af 2013 udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Referat Punktet blev drøftet, og Vordingborg Kommune oplyste, at der bliver fremsat et forslag til kommuneplantillæg med klimatilpasningsplanen inden udgangen af Kommunens bemærkninger Det indarbejdes i kommuneplanen, at der bliver fremsat et forslag til kommuneplantillæg med ny klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013, i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplan Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. VVM-pligtige anlæg NST s bemærkninger Naturstyrelsen bemærker, at der ikke umiddelbart overføres retningslinjer for VVM-pligtige anlæg til KP13. Såfremt der er etableret VVM-pligtige anlæg med kommuneplantillæg til KP09 skal retningslinjerne for disse anlæg overføres i deres helhed til KP13, da plangrundlaget for anlæggene ellers vil forsvinde, når KP13 erstatter KP09. Referat Punktet blev drøftet og Vordingborg Kommune oplyste, at der ikke er VVMpligtige anlæg i kommunen. Kommunens bemærkninger Opfølgning Konklusion Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Andre emner Formelle forhold Naturstyrelsen har ikke foretaget en egentlig legalitetskontrol af planforslaget. Ovenstående er mødereferat med efterfølgende dialog med Naturstyrelsen. Administrationens bemærkninger til Naturstyrelsens høringssvar følger nedenfor (efter nedenstående notat, som også er en del af Naturstyrelsens høringssvar) -o0o- Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplan 2013 Vordingborg Kommune har den 20. marts 2013 sendt forslag til Kommuneplan 2013 i offentlig høring. Indsigelsesfristen er den 5. juni

91 Naturstyrelsen har den 8. maj 2013 afholdt møde med Vordingborg Kommune på teknikerniveau. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til forslaget. På baggrund af drøftelserne på mødet har Vordingborg Kommune fremsendt forslag til nødvendige ændringer og suppleringer til planforslaget. Det følgende er de aftalte ændringer og suppleringer indgået mellem Naturstyrelsen og Vordingborg Kommune med forbehold for Vordingborg Kommunes Byråds godkendelse. I nedenstående er kun medtaget aftalte ændringer, som har kunnet føre til statslig indsigelse. Derudover har Naturstyrelsen og Vordingborg Kommune drøftet og aftalt andre ændringer, som fremgår af høringsnotatet med referat fra teknikermødet. De aftalte ændringer er: Byvækst i byzonebyer, arealudlæg til 12 års forbrug Med forslag til kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune ønsket at overføre et areal fra sommerhusområde til byzone. Naturstyrelsen oplyste på teknikermødet den 8. maj 2013, at der ikke er hjemmel i planloven til at overføre sommerhusområder i kystnærhedszonen, og at Naturstyrelsen agtede at fremsætte indsigelse pga. forholdet. Vordingborg Kommune har meddelt Naturstyrelsen, at retningslinjen og muligheden for arealoverførslen udtages af det endelige forslag til kommuneplan 2013 til endelig vedtagelse. Naturstyrelsen fremsætter derfor ikke indsigelse pga. forholdet. Detailhandel og store butikker Med forslag til kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune ønsket at planlægge for én stor udvalgsvarebutik over m2. Naturstyrelsen oplyste på teknikermødet den 8. maj 2013, at der ikke er hjemmel i planloven til at planlægge for store udvalgsvarebutikker i byer under indbyggere, og at Naturstyrelsen agtede at fremsætte indsigelse pga. forholdet. Vordingborg Kommune har meddelt Naturstyrelsen, at muligheden for den store udvalgsvarebutik udtages af det endelige forslag til kommuneplan 2013 til endelig vedtagelse. Naturstyrelsen fremsætter derfor ikke indsigelse pga. forholdet. Rammer I forhold til kommuneplanens rammer for detailhandel oplyste Naturstyrelsen, at det er en statslig interesse og et krav i henhold til planloven, at muligheden for butikker samt den maksimale butiksstørrelse fremgår af kommuneplanens ramme for lokalplanplanlægning, og at Naturstyrelsen agtede at fremsætte indsigelse pga forholdet. Vordingborg Kommune oplyste på teknikermødet den 8. maj 2013, at rammerne ville blive tilpasset i overensstemmelse med kravet. Naturstyrelsen fremsætter på den baggrund ikke indsigelse pga. forholdet. Store husdyrbrug Med forslag til kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune ikke udpeget arealer til placering af store husdyrbrug. Naturstyrelsen oplyste på teknikermødet den 8. maj 2013, at Naturstyrelsen fremsætter indsi- 91

92 gelse, hvis udpegningen ikke er foretaget i kommuneplanen med mindre at kommunen kan redegøre fyldestgørende herfor. Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen har efterfølgende været i dialog om udpegningen, og Vordingborg Kommune har efterfølgende fremsendt forslag til retningslinje for udpegning af store husdyrbrug samt forslag til supplerende redegørelse for udpegningen, se vedlagte høringsnotat af 4. juni 2013, som skal indarbejdes i det endelige forslag til kommuneplan 2013 til endelig vedtagelse. Naturstyrelsen fremsætter på den baggrund ikke indsigelse pga. forholdet. Lavbundsarealer Med forslag til kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune videreført retningslinjerne fra KP09 angående lavbundsarealer og potentielle vådområder, men tilføjet retningslinje 51.3, som undtager to konkrete udpegede vindmølleområder. Naturstyrelsen oplyste, at Vordingborg Kommune ikke har redegjort for, hvorfor de konkrete områder skal undtages fra retningslinjen, og Naturstyrelsen oplyste yderligere, at retningslinjen sås at være i væsentlig uoverensstemmelse med Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplantillæg nr. 14 for opstilling af vindmøller ved Kostervig. Vordingborg Kommune oplyste på teknikermødet, at retningslinjen udtages af det endelige forslag til kommuneplan 2013 til endelig vedtagelse, og Naturstyrelsen fremsætter på den baggrund ikke indsigelse pga. forholdet. Administrationens bemærkninger Administrationen har i høringsperioden drøftet kommuneplanforslaget med Naturstyrelsen og i den forbindelse forpligtiget sig på ovennævnte ændringer af Forslag til Kommuneplan Hovedparten af Naturstyrelsens ønsker til ændringer vurderede administrationen var af underordnet betydning og anbefales indarbejdet i kommuneplanen. Tre af forholdene, som var i strid med planloven eller statens interesser, og kommunen dermed ville få en statslig indsigelse på, hvis de blev fastholdt, vurderede administrationen som politisk problematiske. De tre forhold er: Mulighed for én stor butik en stor udvalgsvarebutik på over 2.000m 2 i Vordingborg by. Overførsel af et mindre sommerhusområde til byzone. Manglende udpegning af lokaliseringer for store husdyrbrug i forbindelse med kommuneplanlægningen. En statens indsigelse efter planlovens 29 betyder, at Forslaget jf 28 herefter først kan vedtages, når der er opnået enighed om de nødvendige ændringer. Kan kommunen og Naturstyrelsen ikke blive enige indbringes sagen for miljøministeren. Administrationen har på møde den 15. november med orienteret Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling om Naturstyrelsens bemærkninger, og om, at administrationen agtede at anbefale at ændre de tre forhold, som Naturstyrelsens krævede, således at kommunen undgår en statslig indsigelse. Byvækst Med Forslag til Kommuneplan 2013 har Vordingborg Kommune i temaet Byvækst indført ny retningslinje 3.4: I Vordingborg by udlægges arealer til ny byvækst efter 2025 på areal nord for parcelhusområdet ved 92

93 Iselingen. Arealerne skal udnyttes efter at der er sket en byomdannelse af arealer i bymidten, se tema byomdannelse og fortætning. Derudover overføres et mindre areal i sommerhusområde ved Ore til byzone (byvækst). Naturstyrelsens eventuelle indsigelse handler om sidste sætning. Baggrunden for dette var et ønske fra ejere og at området omfatter få sommerhusgrunde beliggende op til grunde i byzone. Det er imidlertid i strid med planloven at overføre sommerhusområde i kystnærhedszonen til byzone (eller landzone) uanset eventuel hensigtsmæssig beliggenhed. Vordingborg Kommune vil få en statslig indsigelse, hvis kommunen fastholder retningslinjen. Derfor anbefales muligheden for overførsel af et sommerhusområde til byzone i retningslinje 3.4 i taget ud af planen forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan Jordbrugsområder Som et led i den forrige regerings Grøn vækstplan blev det besluttet, at kommunerne skal udpege lokaliseringer for store husdyrbrug i forbindelse med kommuneplanlægningen. Det fremgår af indledningen til Forslag til Kommuneplan 2013, at dette ikke er sket, men uden begrundelse. Baggrunden for at dette ikke er sket, er et ressourcemæssigt spørgsmål, da en udpegning af lokaliseringsmulighed for større husdyrbrug vil kræve en nærmere analyse af grundvandsforholdene/sårbarhed, da en stor del af kommunen fra statens side er udpeget som Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder), som ikke er færdigkortlagt. Der skal imidlertid ske en udpegning af arealer til placering af store husdyrbrug i kommuneplan 2013 jf planloven. Dette kan dog efter aftale med Naturstyrelsen ske ved indarbejdelse af en ny retningslinje 48.5 i temaet Jordbrugsområder : 48.5 Eksisterende større husdyrbrug (over 500 dyreenheder) fremgår af kortet. Placering af nye større husdyrbrug, samt udvidelse af eksisterende husdyrbrug til over 500 dyreenheder, skal ske på baggrund af en fornyet planlægning. I den fremtidige udpegning af områder til placering af større husdyrbrug skal der tages hensyn til byvækst-, landskabs-, natur- og miljømæssige interesser, samt de i 48.4 nævnte betingelser i forhold til miljøgodkendelser. Derudover indføjes ny tekst i redegørelse om, at en sammenhængende planlægning for de større husdyrbrug på Sjællandsdelen af kommunen afventer en statslig detailkortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vordingborg Kommune vil få en statslig indsigelse, hvis kommunen ikke foretager den nødvendige planlægning med lokalisering af store husdyrbrug i Kommuneplan På den baggrund anbefales det, at der indføjes ny retningslinje og redegørelsestekst i temaet Jordbrugsområde i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan Detailhandel I temaet Detailhandel har Vordingborg Kommune i Forslag til Kommuneplan 2013 indskrevet en ny retningslinje 16.7, hvorefter Vordingborg Kommune vil planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over 2.000m 2. Denne retningslinje er opfølgning på planstrategien og er en udløber af planlægningsmulighed, som 29 udvalgte kommuner fik med ændring en planloven i Lovændringen er efterfølgende varslet tilbageført med endnu en lovændring, som blev endeligt vedtaget i april 2013 i kommuneplanforslagets høringsperiode. Med den nye lovændring bortfalder muligheden for planlægning af ny stor udvalgsvarebutik, og en retningslinje herom er i strid med planloven. Vordingborg Kommune vil få en statslig indsigelse, hvis kommunen fastholder retningslinjen. På baggrund anbefaler administrationen, at retningslinje 16.7 tages ud af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan Det er ifølge Naturstyrelsen en mangel ved retningslinjerne, at der ikke er oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for alle områder i detailhandelsstrukturen, og at disse områder ikke er entydigt afgrænsede på kort. Disse oplysninger fremgår i gældende kommuneplan af retnings- 93

94 linjerne, og Forslag til Kommuneplan 2013 af rammer for lokalplanlægning. Administrationen har i forbindelse med udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2013 forsøgt at forenkle retningslinjer og dermed flyttet skema vedr. udvidelsesramme for nye butikker til Generelle rammer, da det vurderes, at oplysninger om maksimal bruttoetageareal for butikker samt samlet udvidelsesramme for de enkelte butikker i hvert område var mere relevante oplysninger i rammerne for de enkelte områder. Dette har Naturstyrelsen gjort opmærksom på, ikke er tilstrækkeligt ud over at Naturstyrelsen har gjort opmærksom på, at beskrivelse om maksimal bruttoetageareal mangler for enkelte rammeområder. Endelig mangler der retningslinjer om samlet udvidelsesramme for butikker med pladskrævende varegrupper samt om den maksimale butiksstørrelse for pladskrævende varegrupper inden for de enkelte områder. Disse forhold rettes. To rammeområder indeholder mulighed for butikker og særligt pladskrævende varegruppe, hvilket ifølge Naturstyrelsen er i strid med planloven og statslige interesser. Det drejer sig om E (Præstø) og C Det foreslås, at rammeområde E og C begge opdeles i to særskildte rammeområder. I rammeområde B er det et problem at området ikke er udlagt til detailhandelsområde, men at rammeteksten giver mulighed for butikker. Derfor foreslås det, at butikker udgår af teksten i områdets anvendelse. Hvis der evt. kommer interesse for en butik i Bogø By, vil der kunne udlægges areal i et kommuneplantillæg, ligesom det gælder for andre steder i kommunen, der ikke er udpeget som detailhandelsområde. Kystnærhedszonen Naturstyrelsens foreslår, at retningslinje 38.3 i temaet kystnærhedszonen suppleres, så der gøres opmærksom på, at planlægning i kystnærhedszonen er afhængig af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Naturstyrelsen bemærker derudover, at de ledige boliger og erhvervsarealer på retningslinjekort 38.1 (side 143) tilsyneladende ikke er afbilledet korrekt. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Naturstyrelsen har gjort opmærksom på modstridende forhold mellem retningslinje 51.3 i temaet Lavbundsarealer og potentielle vådområder og kommuneplantillæg nr. 14 for Kostervig vindmøller. I kommuneplantillægget tages højde for, at der kan ske ændringer i afvandingsforholdene. Da 51.4 (drift af pumpelag) er en direkte følge af 51.3, kan denne retningslinje også fjernes fra planforslaget. Dette er administrationen enig i. Klima Naturstyrelsen gør Vordingborg Kommune opmærksom på, at den i kommuneplanen indarbejdede klimatilpasningsplan ikke umiddelbart fylder de nye statslige krav jf. Miljøministeriets vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner fra 2013, som udkom i foråret 2013 i denne kommuneplans høringsperiode. Administrationen er opmærksom på dette og derfor er arbejdet med udarbejdelse af ny klimatilpasningsplan igangsat og forventes at blive vedtaget som tillæg til Kommuneplan 2013 inden udgangen af Andre bemærkninger Naturstyrelsen bemærker, at kortmaterialet i kommuneplanen generelt kan være svært at forholde sig til, idet kortene for visse udpegninger er i relativt lille skala og derfor ikke viser konkrete afgrænsninger. 94

95 Det er rigtigt, at kortene er i relativ lille størrelse, og for nogle udpegninger kan være svære at se. De er dog i nøjagtig samme størrelsesforhold som i den gældende kommuneplan, hvor det ikke er blevet påpeget eller udtrykt som problematisk. Til gengæld giver den digitale kommuneplan qua muligheden for at klikke på aktive kort, hvorfra der kan zoomes ind og ud og sammenlignes med kortlag fra andre temaer, langt bedre kortoplysninger end med den gældende papirkommuneplan. Det er første version af en digital kommuneplan, og der har også vist sig nogle start-problemer med visningen, men alt i alt er det en klar forbedring i forhold til kort i den gældende kommuneplan. Naturstyrelsen bemærker, at der ikke umiddelbart overføres retningslinjer for VVM-pligtige anlæg til Forslag til Kommuneplan Årsagen til dette er, at der ikke er etableret VVM-pligtige anlæg i den forgangne planperiode. Denne bemærkning medfører ingen ændring. Anbefaling til ændringer Det anbefales, at der indarbejdes følgende ændringer i Forslag til Kommuneplan 2013: Byvækst I retningslinje 3.4 i temaet Byvækst fjernes sidste del af retningslinjen: Derudover overføres et mindre areal i sommerhusområde ved Ore til byzone. Jordbrugsområder I temaet Jordbrugsområder indføjes en ny retningslinje 48.5: Eksisterende større husdyrbrug (over 500 dyreenheder) fremgår af kortet Placering af nye større husdyrbrug, samt udvidelse af eksisterende husdyrbrug til over 500 dyreenheder, skal ske på baggrund af en fornyet planlægning. I den fremtidige udpegning af områder til placering af større husdyrbrug skal der tages hensyn til byvækst-, landskabs-, naturog miljømæssige interesser, samt de i 48.4 nævnte betingelser i forhold til miljøgodkendelser. Kort 48.1 i temaet Jordbrugsområder suppleres med udpegning af Eksisterende større husdyrbrug (Hastrupvej 20, Ørslevvej 255, Togårdsvej 17 og Over Lyngen 4). Der indarbejdes nyt afsnit i redegørelse for temaet Jordbrugsområder : Kommuneplanen skal rumme udpegning af områder, hvor det er muligt at udvide og etablere husdyrbrug på over 500 dyreenheder. Der er ikke udpeget placeringsmuligheder for nye større husdyrbrug, og de eksisterende større husdyrbrug (som fremgår af kort 48.1) kan pt. jf. nedenstående ikke udpeges i forhold til udvidelse. Planlægning og placering af større husdyrbrug vil skulle foretages i overensstemmelse med statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, se evt. afsnit om Beskyttelse af grundvand. En sammenhængende planlægning for de større husdyrbrug på Sjællandsdelen af kommunen afventer en statslig detailkortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Der mangler således stadig 70% af statens kortlægning på Sjællandsdelen af kommunen, denne kortlægning forventes afsluttet i den kom- 95

96 mende planperiode, hvorefter der vil blive udarbejdet en egentlig planlægning for de større husdyrbrug. På Møn er alle OSD-områder kortlagt. 3 af de eksisterende større husdyrbrug ligger inden for ikke detailkortlagte udpegede OSD-områder. Disse kan således ikke udpeges i forhold til udvidelse, da dette forudsætter supplerende tekniske tiltag samt grundvandskortlægning. Mht. det fjerde større husdyrbrug er det ikke vurderet, at det ikke er muligt at foretage en kvalificeret vurdering uden at se denne placering i sammenhæng med øvrige placeringsmuligheder, da husdyrbruget ligger på grænsen af de ikke detailkortlagte OSD-områder. I indledningen under Planhierarki og statslige interesser ændres afsnittet Biogasanlæg og lokalisering af store husdyrbrug til: Lokalisering af områder til placering af biogasanlæg. Med "Aftale om Grøn Vækst" er det aftalt at ændre planloven for at forpligte kommunerne til, som noget nyt, at inddrage lokalisering af biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Lokalisering af store husdyrbrug er beskrevet i temaet Jordbrugsområder. Arbejdet med lokalisering af arealer for placering af biogasanlæg er i gang (tillæg til Kommuneplan blev udsendt i høring i maj 2014) og forventes vedtaget som tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 inden udgangen af Detailhandel Retningslinje 16.7: I Vordingborg kan planlægges for én større udvalgsvarebutik på mere end m². tages ud af planen. Retningslinje 16.3 ændres til: I lokalcentrene vist på kort 16.1 kan planlægges for butikker inden for udpegede detailhandelsområder jf. rammer for lokalplanlægning for de enkelte områder. Ligeledes kan planlægges for butikker i udpeget detailhandelsområder i Masnedsund og Kastrup/Neder Vindinge. Retningslinje ændres til: I Vordingborg Kommune kan planlægges for en samlet udvidelsesramme for bruttoetageareal til nye butikker på m². Den samlede udvidelsesramme for omdannelse og nye butikker er som følger: (Skemaet fra Generelle rammer under Lokalområder indsættes umiddelbart efter retningslinjen). Retningslinje ændres til: Der kan udlægges arealer til nye butikker for særligt pladskrævende varegrupper for en samlet ramme på m2, fordelt på m2 i Vordingborg, m2 i Præstø, m2 i Stege samt 500 m2 i Nyråd. Der indsættes ny retningslinje 16.13: Den maksimale butiksstørrelse til særlig pladskrævende varer er m². Dog kan der i Vordingborg placeres to butikker på op til m2, og i Præstø og Stege hver 1 butik på op til m2. Rammeområde E 16.05, der indeholder mulighed for både butikker og særligt pladskrævende varegrupper, opdeles i to rammeområder. Området omfattende nuværende Rema1000 får rammeområde E med følgende bestemmelse for områdets anvendelse: Erhvervsområde til dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning og tankstation. Den resterende del af området fastholder rammeområde nr. E16.05 med følgende tekst i områdets anvendelse: Erhvervsområde til håndværks- og servicevirksomhed, administration, privat service samt særlig pladskrævende varer. Området ligger i eller delvis i OSD eller i indvindingsoplande. 96

97 Rammeområde C08.01, der indeholder mulighed for både butikker og særligt pladskrævende varegrupper, opdeles i to rammeområder. Området, hvor der er mulighed for særligt pladskrævende varegrupper får rammeområde E med følgende bestemmelse for områdets anvendelse: Erhvervsområde til mindre værksteder og detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. Den resterende del af området fastholder rammeområde nr. C08.01 og i rammeteksten under bemærkning udgår særligt pladskrævende varegrupper. Oplysning om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale butiksstørrelser indføjes i manglende rammeområder: E05.01, E08.02, B 10.04, E 15.04, E og E I rammeområde B Bogø By anbefales det, at butikker udgår af teksten i områdets anvendelse. Kystnærhedszonen Retningslinje 38.3 i temaet Kystnærhedszonen suppleres med følgende tekst: Planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. På kort 38.1 i temaet Kystnærhedszonen fjernes signatur med ledige boliger og erhvervsarealer, da det skaber forvirring. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Retningslinje 51.3 og 51.4 i temaet Lavbundsarealer og potentielle vådområder tages ud af planen. Klima I redegørelsen i temaet Klima indføjes ny tekst: Den i kommuneplanen indarbejdede klimatilpasningsplan opfylder ikke nye statslige krav til klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner (udkommet i foråret 2013). Der bliver udarbejdet en klimatilpasningsplan, som kommer i høring i slutningen af 2013 og bliver et tillæg til kommuneplanen. 24) Karen Margrethe Olsen Afsnit 2.4. Afsnit 2.4. tilføjes: og kommunale. Teksten lyder herefter således: Stege og Præstø udpeges som bycentre, hvor lokale og kommunale funktioner og handel og... Afsnit 6.4 i afsnit om kultur og idræt og fritid ændres til: Større kultur- og idrætstilbud og -anlæg som skal betjene hele kommunen/regionen eller er højt specialiserede, placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt eller, hvor der er tradition for at anlægget og tilbuddet findes. Retningslinier for camping pladser Retningslinier for camping pladser tilføjes: Nyt afsnit 24.6: For at sikre et bredt udbud af overnatningsmuligheder er et bredt udbud af camping pladser mht. kapacitet og tilbud vigtigt. i redegørelsen for campingpladser tilføjes afsnit om kommunalt ejede campingpladser følgende i første afsnit efter: Med henholdsvis 55 camping pladser i Præstø og 27 camping pladser i Stege er pladserne små og udvidelses mulighederne er 97

98 begrænsede, følgende: Netop størrelsen og den unikke beliggenhed, for Præstøs vedkommende tæt på Tubæk og alligevel i købstaden, giver de besøgende en helt speciel oplevelse, hvorfor pladsen er et vigtigt tilbud. Skulle det vise sig at være nødvendit, undersøgels muligehderne for at sikre pladsen mod oversvømmelse. Følgende slettes: Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a. legepladser og komfort. Begrundelsen for at slette ovenstående linie i relation til Præstø er følgende: For det første, ligger der en god legeplads lige i nærheden, hvor børnefamilierne kan tage hen. I Præstø tilbydes noget helt specielt i forhold til natur- og købstadsmiljø der næppe findes andre steder. Der er derfor meget vigtigt, at bevare denne campingplads. I sidste afsnit, første linje efter de fysiske forhold tilføjes følgende: hvorfor mulighederne for udvidelse undersøges og, om nødvendigt, sikres imod oversvømmelse. Administrationens bemærkninger De ønskede ændringer vedr. lokale og kommunale funktioner er allerede indarbejdet i kommuneplanen. Se retningslinje 2.4 og 2.5. Det er rigtigt at redegørelsen beskriver nogle af de problematikker, der knytter sig til den lave beliggenhed af Præstø Campingplads, og ikke omtaler de kvaliteter pladsen rummer. Kommunen vil selvfølgelig gerne opretholde en campingplads i Præstø, men udvidelse af den nuværende campingplads må ikke blive til hindring for fremtidigt klimatilpasningsprojekt til håndtering af øgede mængder regnvand. Præstø Lokalråd foreslår i deres høringssvar, at ungdomsklubbens nærliggende arealer på Spangen kan indgå som mulige udvidelsesarealer. Administrationen er enig i, at redegørelsen vedr. campingpladsen i Præstø kan gøres mere positiv og anbefaler, at derforsætningen Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a. legeplads og komfort. fjernes og at der i stedet tilføjes følgende: For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud. Dermed lyder teksten mere positiv: De to kommunale campingpladser har en unik placering i henholdsvis Præstø og Stege, og ligger begge på den internationale cykelrute København Berlin. Med henholdsvis 55 campingenheder i Præstø og 27 campingenheder i Stege er pladserne små og udvidelsesmulighederne er begrænsede. Pladsen i Præstø er desuden i risiko for oversvømmelse. Præstø Campings begrænsede størrelse resulterer i at en del af cykelturisterne tvinges ud af kommunen til en nærliggende og mere moderne campingplads på Feddet eller til at cykle videre til campingpladser på Møn eller i Vordingborg. For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud. For pladsen i Stege vurderes problemet at være mindre, da der på Møn findes yderligere 5 campingpladser, et klart udtryk for at turismen står stærkt på Møn. Campingpladsen i Præstø risikerer at lukke på baggrund af de fysiske forhold. Jævnfør retningslinje 24.2a kan mindre campingpladser, efter nærmere afvejning, placeres indenfor eksisterende byzoner. Der kan således undersøges for en placering indenfor byzonen til en eventuel ny plads. I efteråret 2013 igangsættes Købstadsprojekt for Præstø, hvor idéerne til campingpladsens fremtidige muligheder kommer til at indgå. 98

99 Anbefaling til ændringer I redegørelsen i temaet Campingpladser fjernes sætningen: Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a. legeplads og komfort., mens der tilføjes følgende tekst: For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud. 25) Niels Otto Hansen, Iselingen Gods Jeg henviser til telefonsamtale af d.d. med Anja Valhøj. I den oprindelige Forslag til: Helhedsplan Vordingborg By er der på side 18 markeret et areal med blåt på Iselingen Gods, nord for eksisterende Iselingenudstykning, der er udlagt til boligformål efter I jeres orienteringsskrivelse af til undertegnede fremgår det, at arealet er udlagt til boligformål og byudvikling efter Og når man går ind på den hjemmeside, hvortil der henvises i skrivelse af , er arealet iflg. signaturforklaringen udlagt til Detailhandelsområde. Anja Valhøj har telefonisk oplyst mig d.d., at arealet alene er udlagt til boligformål. Såfremt dette er tilfældet, gør jeg ikke indsigelse. Såfremt området er udlagt byudvikling og/eller detailhandelsområde, gør jeg indsigelse mod dette, idet det strider mod den udvikling, som synes naturlig og mest forenelig med den nærhed, byen efterhånden får med det oprindelige gods- og herregårdsmiljø, herunder den forsatte drift af ejendommen. Administrationens bemærkninger Det er korrekt, at perspektivarealer (områder udlagt til udbygning efter 2025) på de aktive kort har samme signatur som Detailhandelsområder og på nogle aktive kort er de helt faldet ud. Dette er en fejl, som skal rettes. Det pågældende område, som omtales, er udlagt til byudvikling efter 2025, hvilket fremgår af kort 3.2 i temaet Byvækst samt af retningslinje: 3.4 I Vordingborg by udlægges arealer til ny byvækst efter 2025 på areal nord for parcelhusområdet ved Iselingen. Arealerne skal udnyttes efter at der er sket en byomdannelse af arealer i bymidten, se tema byomdannelse og fortætning. Det bør præciseres, at området er tiltænkt byudvikling til boligformål. Anbefaling til ændringer Byvækst I temaet Byvækst får perspektivarealer egen signatur. Retningslinje 3.4 i temaet Byvækst ændres til: I Vordingborg by udlægges arealer til ny byvækst efter 2025 på areal nord for parcelhusområdet ved Iselingen. Arealerne skal udnyttes til boligudbygning efter at 99

100 der er sket en byomdannelse af arealer i bymidten, se tema byomdannelse og fortætning 26) Lene Uddberg-Hansen Forslag til ændring af kommuneplan turisme... Min mand og jeg ejer Magleby centralskole..borre..haft stedet i 1,5 år... Vi har fået landzonetilladelse til at drive forretning samt bed and breakfast på stedet... Vi har en boldbane til ejendommen...som ikke bliver brugt til boldbane lægere, men p.t.bare står... vi har en ide om at den kunne bruges til en simpel P-plads for autocampere...altså en form for rasteplads...hvor man kører ind...overnatter og kører igen næste dag. Autocampere har alt...og behøver ingen faciliteter... Boldbanen vil blive ordnet og stå fint og præcentabelt...udsigt udover vandet... Vi vil med vores butik...bed and breakfast...og evt. P-plads til autocampere...få mange af mine kunder/andre turister til Østmøn. Men da det ikke er med i kommuneplanen...vil jeg foreslå en ændring/ tilføjelse...at sådanne simple pladser kan tillades. Administrationens bemærkninger Autocampere betragtes planlægningsmæssigt som campingpladser og er derfor reguleret af kommuneplanens retningslinjer om dette. Etablering af en mindre autocamperplads, når forholdene er til det, bør som udgangspunkt være muligt i en kommune, hvor vi gerne vil turismen. Der foreslås derfor en tilføjelse til retningslinjen, således at mindre autocamperpladser kan etableres i landzone. Anbefaling til ændringer I Retningslinje 24.3 i temaet Campingpladser tilføjes følgende tekst (efter første sætning): Der kan i landzone i tilknytning til landsbybebyggelse eller anden tilsvarende bebyggelse indrettes mindre pladser med kun få faciliteter (for eksempel lade stationer, simple toiletforhold) - på op til 10 autocampere, når det ikke er i strid med landskabs- og kulturmiljøinteresser. 27) Jannie og Jan Nielsen Åbent brev til politikerne vedrørende den nye vej i Vordingborg. Vi kunne d. 23. januar erfare, at vi skulle have en vej ført tæt forbi hele længden af vores have, da man havde observeret en lille trafikpukkel på eftermiddage ved Algadekrydset. Da man planlagde at lave et bycenter ved den gamle Kvickly, regnede man med ca. 50 % øget trafik, og derfor var en ny lige vej påkrævet. Mange mennesker bliver berørt af denne beslutning i form af støj, forurening og forringelse af vores boligers værdi. Da bycenteret nu ikke længere er en realitet, kan det undre os, at man stadig vil bruge så mange af skatteborgernes penge på at lave en lige vej, som har så negativ en indflydelse på så mange menneskers liv. Vi får oplyst, at man vil ekspropriere vores hus, hvis det skønnes nødvendigt at lave en svingbane. Det er endnu uvist, hvad der besluttes i den sag, selvom vi oplyses, at det vil få trafikken til at flyde bedre og øge sikkerheden, hvis den laves. Ja men så er der vel ikke så meget at betænke sig på! Det var jo netop for at sikre en glidende trafik, at man ville lave 100

101 den lige vej. Hvordan kan høringsfristen udløbe, når det endnu er uafklaret, hvilken beslutning der træffes omkring vores hus?? Vi får at vide, at vi må have lidt tålmodighed!! Vi har ventet med tilbageholdt åndedræt siden d. 23. januar, hvor vi i Sydsjællands Tidende kunne læse om kommunens planer og se billede af vores nabos hus, som skal rives ned. Vi har lige afsluttet renovering af vores badeværelse og er i gang med at bygge garage. Vi får at vide, at vi bare skal fortsætte vores liv og leve som hidtil. Ville I kunne det? Administrationens bemærkninger Planen om at bygge et butikscenter er skrinlagt. Kommunen ønsker dog fortsat at gennemføre en omlægning af Næstvedvej ind i Vordingborg by, da projektet vil løfte fremkommeligheden i byen. Da projektet ikke vil kunne realiseres uden de midler, som BaneDanmark bidrager med, er der nu en enestående mulighed. Ved større vejomlægninger i tæt bebyggede områder er det desværre uundgåeligt at en række borgere, får forringet deres forhold i en eller anden grad. Vordingborg Kommune vil bestræbe sig på, at ændringerne bliver til ulempe for så få borgere som muligt. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Møn Sydsjælland Turistforening Indledning: Der er mange gode grunde til at rose Vordingborg Kommunes Kommuneplan for den kommende periode. Kommuneplanen er et gennembearbejdet planlægningsværktøj, der professionelt og struktureret, giver meget konkrete anvisninger på, hvorledes turismen skal udvikles i Vordingborg Kommune. Som baggrund for kommuneplanen har Rambøll udarbejdet en rapport om turismens potentiale, der også angiver udviklingsretninger, som er taget med i kommuneplanen. Vi har følgende bemærkninger til planen: 1. Beskæftigelsen i turismen For at se, om vi når vores mål, er udgangspunktet vigtigt: På side 5 i kommuneplanen er der en opgørelse over antallet af arbejdspladser i kommunen. Her står det opført, at Turismen bidrager med 375 arbejdspladser i Beregningsgrundlaget for dette tal må bl.a. være indberetningerne om overnatninger til Danmarks Statistik. Dette tal medtager ikke overnatninger på steder med mindre end 40 sengepladser. Da en stor del af overnatningerne i kommunen er baseret på Bed & Breakfast, der har under 40 sengepladser, får man ikke et retvisende billede af de faktisk genererede arbejdspladser. Den mest grundige analyse om turismens værdiskabelse, herunder antallet af arbejdspladser i kommunerne er udført i efteråret 2012 af Videnscentret for Kystturisme. Jf. analysens side 78 opgøres antallet at turistarbejdspladser i Vordingborg Kommune til 631. Dette tal svarer i øvrigt til turistforeningens egen opgørelse. Anslået genereres 80% af arbejdspladserne på Møn, hvilket svarer til at mere end 500 stillinger. Det gør Turismen Møn A/S til den største arbejdsplads på Møn. For Møn Sydsjælland Turistforening er det vigtig ikke at undervurdere turismens betydning for kommunen. Det kan man nemt foranlediges til, hvis opgørelsen i kommuneplanen ikke ændres til det reelle antal arbejdspladser, vi skaber i branchen. 101

102 2. En stærk turisme og gode natur- og kulturoplevelser er centrale faktorer i forhold til erhverv- og bosætning. De store midtjyske kommune, der har succes på erhvervsområdet, satser målrettet på turisme, kultur og oplevelser i deres bestræbelser på at gøre området så attraktivt som muligt for virksomheder, deres egne borgere og potentielle tilflyttere. Vordingborg Kommune er sjældent rig på stedbundne, autentiske kvaliteter. Det er derfor naturligt at Vordingborg fastholder et stærkt fokus på turismens store og uforløste potentiale. I Rambølls rapport samles turismens fyrtårne (Danmarks Borgcenter og Møns Klint med det tilhørende GeoCenter) under konceptet Her blev Danmark Født eller Oplev Danmarks Fødsel. Det bør i den kommende tid undersøges om konceptet kan forvandles til en egentlig overordnet fortælling for turismen i vores kommune. 3. En positiv tilgang til nye projekter For virkeligt at drage nytte af, og få fuldt udbytte af de mange muligheder, der i bogstaveligste forstand ligger lige uden for vores dør, er det vigtigt, at den kontekst, vi mener kommuneplanen er skrevet i, hvor: intet er umuligt alt kan lade sig gøre, også afspejles i detaljen, når fremtidige projekter skal vurderes og sagsbehandles. 4. Nye mål og indsatsområder Vi vil gerne argumentere for at få 2 nye mål med i kommuneplanen under Mål for Turismen. 4.1 Nye indsatsområder: Kunst & Kultur Vi anbefaler, at hele området for kunst & kultur indarbejdes i kommunens Mål for Turisme. Der findes et betydeligt antal aktører i kommunen inden for dette område, der både driver private gallerier og studios samt foreningsbaserede udstillingstilbud til turisterne. Cantabile 2 er et stort aktiv og musikarrangementerne i løbet af sommerhalvåret er væsentlige bidragsydere til turismen i sommer halvåret: Vordingborg Festuge, Cecilias Operakoncerter, Oremansgårds klassiske koncerter osv. Den målgruppe, der primært benytter de kulturelle tilbud er fint beskrevet i Rambølls turistpolitiske analyse. En stor del udgøres af segmentet Det gode Liv, og en betydelig del af segmentet Moderne (Stor)byoplevelser. Det er en kvalitativ gruppe mennesker, der er forholdsvis velstillede og godt uddannede, - de er vant til et højt prisniveau og de ønsker specifikke, kulturelle oplevelser i form af kunstudstillinger, besøg i studios og workshops etc. Samtidig gør de god brug af de øvrige tilbud i købsstæderne, herunder især caféer og restauranter, shoppingmuligheder i det hele taget samt evt. natur og overnatning. Denne målgruppe genererer en øget omsætning for mange virksomheder inden for de forskellige brancher. Det er ønskværdigt, at der arbejdes målrettet med kunst & kultur i hht ovenstående målgruppe, da der ligger et stort udviklingsmæssigt potentiale i den kulturelle oplevelsesturisme. Ved synliggørelse og markedsføring af kunst & kultur, vil man kunne trække mange flere besøgende til fra den ønskværdige målgruppe. Effekten af indsatsen vil blandt andet være en udvidelse af sæsonen samt i et bosætningsmæssigt perspektiv, at kunne trække flere ressourcestærke borgere til kommunen, jvf Rambølls analyse, der kort berører emnet om den kreative klasse. 4.2 Nye indsatsområder: Sundhedsturisme Vi anbefaler, at et nyt område Sundhedsturisme, indarbejdes i kommunens Mål for Turisme. Efter vores mening er der aktører indenfor wellness, pleje, og kirurgi i Vordingborg kommune, der i netværk vil kunne udvikle dette overordentligt interessante turismesegment, og bidrage til en betydelig meromsætning uden- 102

103 for almindelige turistsæson. Målgruppen er f.eks. personer, der har behov for en mindre operation eller en form for pleje, der kan kombineres med wellness, god mad og seværdigheder: En nødvendighed i kombination med en god oplevelse. Netop indenfor mindre kirurgiske indgreb, rekreation, mv. åbner de særlige sundhedsforsikringer op i forhold til særlige pakketilbud for det danske marked. Med nærheden til et kommende stort tysk marked, kan der skabes et vækstboom indenfor sundhedsturismen, hvor pris og kvalitet er særdeles konkurrencedygtige. For at realisere dette potentiale, skal der arbejdes målrettet med og udvikles en lang række tilbud, der i kombination vil involvere ikke alene aktører indenfor sundhedsturismen, men også hoteller, overnatningssteder, restauranter, museer, gallerier, der gennem et styret netværksarbejde, vil kunne få stor glæde af en helt ny type helårsturister. 5. Konkrete forslag til tekstændringer i kommuneplanen Vi vil gerne byde ind med forslag til konkrete tekstændringer under de mere specifikke mål for turismens enkeltområder Mål for Hoteller Vi foreslår at pind 3 formuleres som følger for at få give investorerne flere muligheder: For at kommunen kan tilbyde konference, kurser og lign. større arrangementer, vil Vordingborg Kommune arbejde for, at der åbnes mulighed for, at der kan etableres et motorvejsnært konference og feriehotel. Herudover vil kommunen give mulighed for placering af et byhotel i Vordingborg by. På sukkerfabriksområdet gives mulighed for opførelse af et større kompleks af overnatningsmuligheder, der kan indeholde hotel, ferielejligheder, og kombinationer af overnatningsmuligheder, der fleksibelt kan imødekomme investorinteresser. Nyt punkt under mål for hoteller: Vi vil foreslå, at der tilføjes et ekstra punkt, der omfatter de allerede eksisterende overnatningssteder Vordingborg Kommune vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem eksisterende overnatningssteder herunder også B&B, og andre udbydere af overnatning. Mål for Campingpladser Campingpladserne forretningsudvikler i disse år mange steder med etablering af campinghytter, som flere og flere ønsker at overnatte i, i stedet for i medbragte telte. Det er i dag meget vanskeligt at få tilladelse til at etablere campinghytter. Vi foreslår derfor følgende tekstændring til pind 2: Vordingborg Kommune vil være imødekommende overfor investorer med interesse i etablering af hytter/ campinghytter, f.eks. på pladser og i naturen, hvor det giver mening. Mål for Fritidshavne Vi mener at ordet Fritidshavne er begrænsende i forhold til den værdi, det har at der fortsat også er et aktivt erhvervsliv i havnene. De 2 ting beriger hinanden. Et aktivt fiskere vil f.eks. tiltrække både turister fra land og sejlere fra havet. Vi foreslår derfor at overskriften rettes til Mål for havne og at Fritidshavne erstattes af havne, hvor det bruges i teksten. Derudover ønsker vi følgende ny pind tilføjet: Der skal arbejdes for at integrere oplevelser og et aktivt erhvervsliv i havne og havnemiljøet. Mål for Badevandsområder Mange af de prioriterede strande (Blå Flag) bliver ikke holdt rene for affald og tang. Og det er helt afgørende for at Blå Flag strandene er indbydende og kan leve op til gæsternes forventning. Vi foreslår derfor at Pind 3 omformuleres til følgende: 103

104 De 6 strande, der er godkendt til Blå Flag Strande(Præstø, Svinø, Ulvshale, Klinteparken, Ore Camping Strand, og Hårbølle), fortsat opfylder godkendelseskriterierne, og at antallet af Blå Flag Strande øges. De prioriterede strande skal altid fremstå rene og indbydende renset for tang og affald. Specielt i udlandet og også visse steder herhjemme udvikles strandene til egentlige oplevelsesstande. Det er en udvikling man bør følge for at fastholde og udvikle turismen. Vi ser derfor gerne at kommunen udpeger en forsøgsstrand, hvor man kan afprøve konceptet oplevelsesstrand: Vi foreslår derfor, at der tilføjes en ekstra pind med denne mulige tekst: Der udlægges et strandområde til forsøgs- og udviklingsstrand. Området skal bruges til at eksperimentere med forskellige former for kommercielle tilgange som f.eks. udskænkningssteder, vandcykler, beachvolley, underholdning, m.v. Hvor det er muligt, skal der dispenseres for natur og landskabsinteresser i forsøgsområdet. Først som sidst vil vi i Møn-Sydsjælland Turistforening benytte vores høringssvar til at tilkendegive vores overordnede tilfredshed med Vordingborg Kommunes Kommuneplan. Vi håber, at vores forslag til de overordnede mål og tekstændringer kan imødekommes, og ser frem til et godt og fremadrettet samarbejde om realiseringen af den ambitiøse turismestrategi. Vores tilgang til arbejdet med turisme er, intet er umuligt alt kan lade sig gøre. Vi håber at denne tilgang til opgaven får fuld opbakning, politisk såvel som fra embedsværket. Så er vi sikre på, at turismen vil vokse til et endnu mere betydningsfuldt erhverv. Administrationens bemærkninger Kultur, idræt og fritid I arbejdet med Vordingborg. nu har det været et væsentligt omdrejningspunkt, at der skulle fokuseres på de styrkeområder som allerede findes i Vordingborg kommune, herunder blandt andet kulturen. En synliggørelse og målrettet markedsføring af det samlede kunst og kulturområde i Vordingborg Kommune vil derfor ligge i umiddelbar forlængelse af de allerede igangsatte initiativer. De refererede analyser vil kunne danne grundlag for en handleplan for en destinationsudvikling. Mål for hoteller Indsiger foreslår, at der ikke henvises til Farø specifikt i målet om motorvejsnært konference- og feriehotel. Farø er flere steder i kommuneplanen beskrevet som oplagt valg og fordelen ved placeringen er den umiddelbare tilknytning til motorvejen samt den strategiske placering, hvor Farø kan betragtes som kommunens port til turisme. Uanset at kommunen ønsker at arbejde for Farø-projektet, kan målet gøres bredere, hvilket også vil være i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplan for Vordingborg By, hvor der peges på 3 placeringsmuligheder i Vordingborg By. Indsiger foreslår en ændring i forhold til overnatningsmuligheder på Sukkerfabrikken for at gøre det bredere end feriehotel, som er anført i målet. Feriehoteller betragtes som virksomheder helt eller delvist bestående af lejligheder og fortrinsvis udlejning på ugebasis. Området bag Sukkerfabrikken er udlagt til Centerområde til feriecenter med feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Målet kan ændres i overensstemmelse med de muligheder der gives i rammen. 104

105 Der foreslås desuden en ny målpind om at Vordingborg Kommune vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem eksisterende overnatningssteder. Vordingborg Kommune vil bifalde et sådant samarbejde Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt Oplevelsesbaseret kystturisme. Ideerne om samarbejde oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer. Mål for campingpladser Der ønskes en specifikt mål om at være imødekommende overfor etablering af campinghytter. Opstilling af campinghytter er reguleret i campingreglementet, og der må maksimalt opstilles campinghytter svarende til 20% af campingpladsens enheder. Tilladelse til opstilling skal dog altid bero på en konkret vurdering af natur- og landskabelige værdier og planlægningshensyn generelt. Et mål om særlig imødekommenhed for campinghytter kan give erhvervslivet forventninger, som ikke kan indfries i praksis, da tilladelse altid skal bero på en afvejning af de konkrete forhold. Fritidshavne Fritidshavnene er for lystsejlere og fritidsfiskere. Der er ganske få erhvervsfiskere tilbage i de mindre havne, og Klintholm havn er udover en fritidshavn også fiskerihavn. Begrebet havne er bredt favnende og dækker både erhvervs- fiskeri- og havne for lystsejlere. Klintholm havn har i kommuneplanen status som både fritidshavn og fiskerihavn. Anvendelsen som fiskerihavn er beskrevet i tema Erhvervs- og fiskerihavn. Administrationen anbefaler at der fortsat skelnes mellem de forskellige typer af havne. Administrationen er dog enig i at fritidshavnene også skal rumme faciliteter for fiskerierhvervet samt for lystfiskere, bådebyggere og andre havnerelaterede erhverv og faciliteter. Der arbejdes i dag på udvikling af tilbud til fiskeri af saltvandsgedder, aborrer og lignende, og kan anbefale den ønskede målsætning. Badevandsområder: Blå Flag kriterierne bevirker, at standene skal renses for opskyllet tang. Der er ikke et krav om, at strandene skal være helt fri for tangopskyl. Et af formålene med Blå Flag er at udvise miljøbevidsthed og derfor må der gerne være naturelementer i form af tang tilstede. Det er ikke alle strandene, hvor der normalt er et behov for at fjerne tang. Men det er naturligvis hensigten af strandene fremstår rene og indbydende. Så tilføjelsen kan præcisere, at dette er hensigten. Administrationen anbefaler, at den ønskede tilføjelse imødekommes; dog at ordet altid udelades, og prioriterede strande udskiftes med Blå Flag Strande. Strandene er ligesom andre kyststrækninger omfattet af strandbeskyttelseslinje, kystnærhedszone, planlovgivningen og andre tilsvarende begrænsninger, der har til formål at beskytte kysterne. En del af de beskrevne aktiviteter er allerede nu mulige, hvis der opnås de nødvendige myndighedstilladelser. En udpegning af en forsøgsstrand som oplevelsesstrand vil indebære en forøget belastning af nærområdet. Så hensyn til naboer og omgivelser vil være del af en evt. udpegning. Det foreslås derfor, at der i planperioden sker en afklaring af mulighederne. 105

106 Anbefaling til ændringer Hoteller I temaet Hoteller ændres 3. målpind ændres således (overstreget tekst fjernes, tekst med fed tilføjes): For at kommunen kan tilbyde konferencer, kurser og lignende større arrangementer vil Vordingborg Kommune arbejde for, at der åbnes mulighed for, at der kan etableres et motorvejsnært konference- og feriehotel på Farø. Herudover vil kommunen give mulighed for placering af et byhotel i Vordingborg by. På sukkerfabriksområdet i Stege fastholdes også mulighed for etablering af feriehotel hotel og ferielejligheder. Fritidshavne I temaet Fritidshavne tilføjes i mål for fritidshavne tilføjes følgende tekst: Der arbejdes for at integrere oplevelser og et aktivt erhvervsliv i fritidshavne og i havnemiljøerne. Badevandsområder I temaet badevandsområder tilføjes et nyt mål: I planperioden undersøges mulighederne for at udlægge et strandområde til forsøgs- og udviklingsstrand. Området skal bruges til at eksperimenterer med forskellige former for kommercielle tilgange som f.eks. udskænkningssteder, vandcykler, beachvolley, underholdning mv. 29) Ørslev Lokalråd Høringssvar til kommuneplanen vedr. Ørslev By og liv: Med baggrund i at kommunalbestyrelsen tilsyneladende agter at nedgradere væksten i Ørslev og konkret vil udskyde muligheden for byggemodning i Lerbjerg området Ørslev Syd, vil lokalrådet i Ørslev hermed gøre indsigelse vedr. disse planer i den nye kommuneplan. Lokalrådet mener, at det vil være en rigtig dårlig ide og vil hermed gerne fremføre en række ting, som man burde hæfte sig ved og således fjerne den planlagte nedgradering af byggemodning i Ørslev området. Vi står meget uforstående overfor at Ørslev skal vente til efter 2025 med at by udvikle. (kort 3,6). I skriver at der er udlagt rigelige arealer til udbygning med boliger (side 29), det mener vi ikke er sket i Ørslev. Vi har lige fået en meget stor, flot og dyr 0-6 års institution i Ørslev med plads til 120 børn, så for at blive ved at få denne fyldt op med børn og for at støtte vores lokale skole, skal der være mulighed for at flytte til Ørslev for familier. 106

107 Vi har derudover en velfungerende spejdergruppe med børn og unge, hvor der også kommer børn fra Vordingborg og Kastrup. Ørslev har også en velfungerende idrætsforening ØGIF med mange børn, unge og familier. Ørslev har også fået lagt fibernet ned i hel byen, så der er gode muligheder for hjemmearbejdspladser. Ørslev har desuden en smuk natur med gravhøje, skovstrækninger med stisystem og oven i købet firkløverstier. Ørslev har også et stort socialt liv. Vi har et godt lokalråd, menighedsråd, forsamlingshus (som støttes af private kroner) og en lokal radio. Hvis vi sammenligner os med Nyråd, har vi - efter jeres egne tal - 1,5 HA mere til bolig, og der er blevet bygget over 100 boliger i Ørslev de sidste 10 år, hvoraf INGEN står ledige. Efter jeres egen befolkningsudvikling (side 4) viser i, at Ørslev er den by, hvor der vil være den størst befolknings udvikling i HELE VORDINGBORG. Ørslev vil gå frem med 1,3 %. I vil fremme byudviklingen i Nyråd med ikke i Ørslev og det stiller vi os også noget undrende overfor, da Nyråd vil gå tilbage med 5,6 % igen efter jeres egne tal. Vi ønsker derfor at fastholde byudviklingen syd Ørslev (side 27 kort 3.6) Et af jeres kriterier er en understøttelse af byliv og bymiljø. Netop derfor skal der by udvikles i Ørslev Vi har nogle ledige byggegrunde som ikke er solgt endnu, men vi vil forslå at prisen på grundende kommer lidt længere ned og at der evt. bliver sat skilte op, der viser hvor grundende ligger. I skriver i kommuneplan NR. B vedr. boligområde ved Ringriddervej : Flere boliger, især familievenlige boliger, i Ørslev vil have en positiv virkning på skolen, der har plads til flere elever end der er for nuværende, på fritidslivet og på detailhandlen. Boligudbygningen vil afrunde Ørslev By, og give nye rekreative områder til byen, da lokalplanen indeholder store grønne områder. Lokalplanen vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet, og de få påvirkninger der er, er hovedsagelig positive, og lokalplanen er derfor ikke miljøvurderet. Dette er vi enige i og ønsker derfor ikke at udsætte muligheden for at få flere boliger til vores by, men komme i gang så hurtigt som muligt. By og liv: Mål bymønster. 107

108 Bårse og Stensved skal med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre sikres byvækst og byomdannelse. Skal rettes til : Bårse, Stensved og Ørslev skal med nærhed til motorvejsnettet og... Begrundelsen: Under erhvervsområdet i Kommuneplanen står at den trafikale beliggenhed (i Ørslev) er god med kun 5 minutter fra motorvejs tilslutning ved Udby. At udelukke Ørslev fra målet er en modsigelse mht. til jeres egen erhvervsvurdering. Ørslev ligger ligeså nær motorvejsnettet som Bårse og Stensved gør. Lokalområder. 06 Der står på kortet at i Ørslev er det skraverede område detailhandelsområde. Dette er ikke korrekt. Det er inden for en naturlig grænse at boligudvikle på grunden mellem nr. B og R Kommentar: Peter Møller er gjort opmærksom på fejlen og er enig. Se også under generelle anmærkninger mht. kommuneplanen. Afslutningsvis Lokalrådet i Ørslev har stor forståelse for at vi skal se Ørslev som en del af Vordingborg Kommune, at de lokale interesser i Ørslev kun kan eksistere som en integreret del i Vordingborg Kommunes overordnede planlægning og målsætning. Positiv udvikling i hele, eller blot dele af Vordingborg Kommune, kan kun være til gavn for alle lokalområder. Et varieret attraktivt udbud af bosætningsmuligheder må anses som befordrende for at tiltrække potentielle nye beboere til kommunen. Det i lokalplanen udlagte byggemodningsområde, Lerbjerg-Ørslev Syd er en god plan, i et attraktivt område, velbeliggende, med et velfungerende nærområde. Vi tror at det kan være med til at tiltrække ny beboere til kommunen Administrationens bemærkninger Der er i Forslag til Kommuneplan 2013 taget en del områder ud eller udsat til udvikling efter 2025, herunder blandt andet i Ørslev. Dette er sket ud fra en vurdering af udbygningsbehovet set i forhold til befolkningsudviklingen. I Ørslev har der været udlagt meget store områder til byudvikling, også langt ud over hvad der er realistisk at udbygge inden for en 12 årige periode. Det skal bemærkes, at der stadig er områder til boligudbygning tilbage i Ørslev, og at det område, der er taget ud, blot er udsat til efter 2025, da det ikke vurderes at være nødvendigt at udnytte før. Administrationen er enig i, at Ørslev også bør nævnes som en by, der pga. beliggenheden tæt på Vordingborg og på motorvejen, bør være udvikling i. 108

109 Befolkningsprognosen fra 2012 viste en forventet fremgang på 1,3 % i Ørslev, som blandt andet bygger på de store arealer til boligudvikling, som dermed giver et falskt billede. Den faktiske befolkningsudvikling i kommune har vist tilbagegang/stagnerende, herunder i Ørslev. Ved udtagningen af de pågældende områderne i Forslag til Kommuneplan 2013 viser befolkningsprognosen for , at befolkningen i området stadig forventes på det nuværende niveau. Vordingborg Kommunes befolkningsprognoser danner grundlag for budgetlægning og langsigtet planlægning, og derfor er det ikke samfundsøkonomisk rentabelt for kommunen at store uudnyttede arealer, der ikke forventes udbygget, viser et kunstigt højt befolkningstal. Vordingborg Kommune ønsker ikke at stille byudviklingen dårligere, og det vurderes at kommuneplansforslagets udlægning af boligområder og restrummeligheden for boliger, er passende til den befolkningsændring som kan forventes i Ørslev. Det er korrekt, at perspektivarealer (områder udlagt til udbygning efter 2025) på har samme signatur som Detailhandelsområder og på nogle aktive kort er de helt faldet ud. Dette er en fejl, som skal rettes. Prisniveauet på byggegrunde er ikke omfattet af kommuneplanens rammer. Kommunen vurderer løbende om priserne på både bolig og erhvervsjord er konkurrencedygtig. Anbefaling til ændringer Bymønster I temaet Bymønster tilføjes Ørslev under mål for Bymønster, så der står: Bårse, Stensved og Ørslev skal med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre sikres byvækst og byomdannelse. Byvækst I temaet Byvækst får perspektivarealer egen signatur. 30) Birgitte Natorp, Marienborg Gods Undertegnede indgiver hermed indsigelse mod udpegning af arealer tilhørende Marienborg Gods, Damsholte, Møn, til skovrejsning. De udpegede arealer er højproduktiv landbrugsjord, som indgår i en helhed på en moderne landbrugsbedrift. Udpegning af arealerne til skovrejsning kan hindre fremtidig udvikling af den samlede bedrift, og udpegningen vil medføre rejsning af erstatningsansvar. Administrationens bemærkninger De omtalte arealer er medtaget i regionplanen fra 1993 som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Denne udpegning er uændret i den gældende kommuneplan og i kommuneplanforslaget. Der er kun medtaget ny skovrejsningsområder på steder, hvor der har været lodsejerønsker. 109

110 Det antages at indsigelsen hviler på en misforståelse. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Arbejdsgruppe Lokalplan Roneklint v. Lars Trolle Jendsen m.fl. (Lars Trolle Jensen, Jens Bille Lind, Charlotte Molter, Mads Garup, Vibeke H. Andersen, Giesela Gille) Lokalplangruppen for Roneklint skal hermed fremsende vedhæftede høringssvar, som enkeltpersoner også fremsendte i forbindelse med høringssvar til kommuneplantillæg nr. 16. På vegne af de personer der har afgivet de nævnte høringssvar, skal det anføres at disse fastholdes i forbindelse med forslag til kommuneplan Med venlig hilsen Roneklint lokalplangruppe Bilag: PDF høringssvar fra de der ønsker det fremsendt igen (Tidligere pdf-høringssvar fremgår af Bilag 3) Administrationens bemærkninger Lokalplangruppens bemærkninger er tidligere behandlede bemærkninger til Kommuneplantillæg 16, som er vedtaget. Bemærkningerne vil være relevante, når et forslag til kommuneplantillæg for lovliggørelse af Roneklint Resort udsendes i høring i efteråret. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg afdeling Efter at have set på kommuneplanen har vi følgende kommentarer: 1. Først og fremmest synes vi det er et demokratisk problem, at det ikke er helt nemt at sætte sig ind i planen, da den kun findes i en internet-baseret udgave og ikke i en trykt udgave. Man kan selvfølgelig printe den ud, men den er ikke organiseret på en sådan måde, at det er nemt at få et overblik. Det er særdeles vanskeligt at benytte den, og det er svært at få et overblik selv på en stor skærm. Desuden har man ikke kunnet se kortene pga. en fejl. Den første uge var det slet ikke muligt at læse kortene. Efter at vi henvendte os til kommunen, er det nu heldigvis blevet rettet. 110

111 2. Kommuneplanen minder langt mere om en administrativ huskeseddel end om en plan for, hvorledes fremtidens Vordingborg kommune skal komme til at se ud. Man kunne godt have ønsket sig en langt mere fremsynet planlægning, hvor man havde lagt sig fast på nogle overordnede målsætninger. Det kunne eksempelvis ske ved at kæde nogle af hovedpunkterne i Natursekretariatets redegørelse 2012 og handleplan for 2013, sammen med naturafsnittene naturbeskyttelsesområder, naturnetværk, økologiske forbindelser osv. På denne måde kan der skabes en synlig sammenhæng mellem kommunens aktive forvaltningsindsats på naturområdet og den generelle administrative del. 3. Mange formuleringer i planen er unødvendigt tvetydige og uklare. Det er muligt, at en administrativ medarbejder i kommunen kan forstå, hvad der står i planen, men for mange andre har vi ikke den gave. Prøv at fortolke dette citat om en redegørelse for lavbundsarealer og potentielle vådområder: "Anlæg af fx vindmøller, større veje, antennemaster og lignende. Byggeri som bolig- og erhversbyggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdriften. Kommunen vurderer, i de aktuelle tilfælde, om konkrete bygge- og anlægsarbejder vil kunne forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes og dermed er omfattet af retningslinjen." 4. DN havde gerne set, at man havde koncentreret anstrengelserne for at få de tre naturparker (Østmøn med klinten, Præstø Fjord med Even sø og Dybsø Fjord med Knudshoved odde og Avnø naturcenter) definerede og beskyttede. Her ligger nogle af landets allerfineste naturområder, og i en kommuneplan ville de være naturligt, at de udgjorde de centrale områder for beskyttelsen af både vores vigtige vådområder og naturen. Kommuneplanen er meget vag på dette punkt og dæmmer ikke tilstrækkeligt op for tiltag der modarbejder etableringen af naturparker. Der er blot sat nogle store cirkler og en bemærkning om, at man senere kommer med et kommuneplantillæg. Vi glæder os til at se et sådant tillæg og håber vi kommer til at få indflydelse på det. 5. Kommuneplanen nævner lavsbundsarealerne i kommunen, men er ikke særlig klar i mælet. I DN mener vi, at kommuneplanen specifikt skulle fremhæve mulighederne for at genskabe vigtige vådområder. De gælder specielt disse områder, som slet ikke er medtaget i kommuneplanen: Borre mose, Køng mose, Lundby mose, Barmosen og engene omkring Avnø. Alle steder er der et stort behov for at hæve vandstanden. Og særligt omkring Køng Mose er det bekymrende at den vandalisering dræningen af Danmarks største ekstremrigkær (en særligt truet orkidémose) var kaldes et kulturlandskab, det frygter vi at en eventuel fremtidig naturgenopretning gøres endnu mere umulig. 6. Kommuneplanen indeholder heldigvis de helt nødvendige økologiske forbindelser mellem naturområderne. Men det er mest gjort med nogle brede grønne tuschstreger. Der mangle beskrivelser og en detaljeringsgrad. Det er yderst vigtigt at der skabes tørre forbindelser mellem naturområderne i kommunen, hvor dyr og padder kan vandre uden at blive forgiftede af sprøjtemidler og uden at blive forstyrrede. Det kan ske gennem frivillige aftaler med lodsejerne om beplantning med levende hegn, om genetablering af brede grøfter og grøftekanter og om vejrabatter langs med gennemgående veje På mange måder er Vordingborg kommune meget lydhør og åben for forslag til forbedringer. Vi er også klare over, at naturforvaltningen i kommunen nemt kunne lave den samme liste, som vi har gjort her. Men vi undrer os over, at kommunen ikke benytter muligheden til mere håndfast at lave en klarere og mere 111

112 præcis plan for fremtidens natur i Vordingborg kommune. Så vi ikke skal kæmpe med tvetydige udsagn og halve løsninger. Når det f.eks. drejer sig om byudvikling og centerplanlægning kan man godt have nogle klare mål og planer, men når det drejer sig om naturen så er der alt for mange uklare formuleringer og halve planer. Administrationens bemærkninger Svar på bemærkning 1-3 Det er politisk besluttet, at kommuneplanen skal være digital. At omdanne et stort juridisk dokument, som kommuneplanen er, til en hjemmeside, kræver en omstilling og tilvending for alle brugere af kommuneplanen, politikere, borgere, foreninger såvel som virksomheder. En digital kommuneplan kan gøres mere brugervenlig som opslagsværk, og til at blive vejledt rigtigt i, blandt fordi der kan laves forskellige service og henvisningsfunktioner, som kan hjælpe på vej. Det er naturligvis også et led i statens digitaliseringsstrategi; at al kommunikation mellem borgere og det offentlige fremover skal ske digitalt (via mails og hjemmesider). Det er Vordingborg kommunes første digitale kommuneplan, og der er stadig plads til forbedringer. Administrationen har i arbejdet med Forslag til Kommuneplan 2013 haft som mål, at indholdet skal være lettere forståeligt, mindre teknisk og mere kortfattet. Samtidig skal kommuneplanen også være administrationsgrundlag for den daglige sagsbehandling. Det er en svær balance. Det er vores vurdering, at denne kommuneplan et godt stykke på vej i forhold til gældende kommuneplan. Der vil ved fremtidige revisioner blive arbejdet mere med at forbedre sproget, og skabe entydighed og øge læsevenligheden yderligere. Administrationen arbejder på en løsning for en indholdsfortegnelse/sitemap og arbejder hele tiden på at få flere links og henvisninger, som kan hjælpe brugerne de rigtige steder hen i planen. Sådanne tilføjelser er ikke ændringer af kommuneplanens juridiske indhold, men er service- og støttefunktioner til kommuneplanen. Der skal derfor fortsat opfordres til at komme med forslag til Forbedringer af siden en funktion, der er på alle hjemmesider, også på kommuneplan.vordingborg.dk. Svar på bemærkning (4-6): Kommunens mål og retningslinjer er i vid udstrækning overtaget fra den sidste regionplan (2005). Da det har været uklart i hvilket omfang de statslige Vand og natura2000 planer vil kunne påvirke plangrundlaget, har en revision været stillet i bero indtil de statslige planer har været kendt. Det har derfor ikke været muligt, at nå en revision i denne planperiode. Det er korrekt, at der kan være behov for en revision af forskellige udpegninger. Det har kommunen selv påpeget i kommuneplanstrategien. En revision kræver grundige forarbejder. Det er hensigten frem mod næste planperiode at analysere behovet for ændringer i udpegningerne bla. i forhold til økologiske forbindelser og vådområder. Kommunalbestyrelsen har i december 2012 besluttet, at arbejdet med at skabe grundlaget for en nationalpark Møn bliver en del af Kystdestinationsprojektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, og der ved afslutning af kystdestinationsprojektet skal tages stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med sagen om etablering af en nationalpark på Møn. 112

113 Vordingborg Kommune har sammen med Næstved og Faxe kommuner medvirket i et toårigt pilotprojekt udbudt af Friluftsrådet om udvikling af en model for certificering af naturparker. Præstø Fjord har været modelområdet. Administrationen er enig i, at Vordingborg Kommune indeholder flere potentialer for oversvømmelse af tidligere vand, eng eller mosearealer. Projekter der både i forhold til natur og turisme kunne være positive bidragsydere. De ovennævnte projekter kan ikke gennemføres uden kompensation til de grundejere, der skal afgive jord, hvorfor de pt. ikke er realistiske at gennemføre. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Camilla Bonde, Cantabile 2 m.fl. Fælles høringssvar til kommuneplan 2013 fra STARS, Scene 1, Geocenter Møn, Cantabile 2, samt Museum Sydøstdanmark, Verdenslitteratur på Møn, BgK Storstrøm & Kunsthal 44 Møen Kultur er livgivende, pulserende og giver indhold. Kultur er en hovedbestanddel i den lim, som holder på borgerne i kommunen, og som øger tiltrækningskraften over for nye borgere, virksomheder, studerende og turister. Vækst og udvikling i kommunen hænger uløseligt sammen med udbuddet og tilgængeligheden af kulturelle tilbud og kulturinstitutioner. Men kultur har også en vigtig værdi i sig selv, for kultur og kulturoplevelser skaber fællesskab, identitet og giver højere livskvalitet. Et af kommunalbestyrelsens mål for Kultur, idræt og fritid er, at: Vordingborg Kommune skal være kendt som kommunen med mange kultur- og fritidstilbud, som tilbydes borgere og besøgende og som inspirerer, understøtter og fastholder alle borgere til at deltage i aktive, udviklende og forpligtende fællesskaber. Vi mener derfor, at det er bydende nødvendigt at have et meget aktivt fokus på kulturområdet i lighed med succeskommuner som eksempelvis Herning og Roskilde. Betydningen af kultur må ganske enkelt ikke nedtones. En aktiv og stærk strategi for kultur og turisme er nøglen til kommunens udvikling og succes. Vordingborg Kommune skal holde fast i udviklingen og visionerne på kulturområdet, så der ikke sker en visionær afvikling på området. Samtidig skal målsætningen om tilgængelighed af kommunens kulturtilbud skærpes, og kommunen være sig bevidst om sit ansvar for at skabe rammerne til et blomstrende kulturliv. Vi opstiller derfor en række konkrete forslag og tilføjelser til retningslinjerne, som vi mener er nødvendige for understøtte og opnå de stillede mål for Kultur, idræt og fritid og ikke mindst for at gøre Vordingborg Kommune et endnu bedre sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed: 1) Tilgængelighed, decentralisering og infrastruktur 113

114 I Mål for Kultur, idræt og fritid er tilgængeligheden af kommunens kulturtilbud tilstræbt, omend det ikke fremgår helt så indlysende, som man kunne ønske. En væsentlig årsag er, at man i kommuneplanen bl.a. ikke tager højde for alle de kulturaktiviteter, som foregår uden for købstæderne, hvor publikum er afhængige af egen bil for at kunne benytte sig af kulturtilbud. Der bør tages højde for den eksisterende decentralisering af kulturen i kommunen og laves tiltag som fremmer adgangen til alle kommunens kulturtilbud. Vi foreslår derfor, at man fra kommunens side udvider den nuværende busdrift i den kollektive trafik med en gratis Sommerbus som kører fast i pendulfart mellem købstæderne i sommersæsonen, hvor det kulturelle aktivitetsniveau er på sit højeste i hele kommunen. Sommerbussen kan samtidig fungere som mobilt udstillingsvindue for aktuelle kulturtilbud. Flere kommuner i landet har allerede med succes indført gratis busser i den kollektive trafik. Som eksempel kan nævnes Mors og Orø hvor hele den kollektive transport er gratis, Lemvig hvor de lokale ruter er gratis, og ikke mindst Odense og Frederiksberg som har indsat gratis busser i forbindelse med henholdsvis Havnekultur Festivalen og Frederiksberg Dage. Udgifterne til en gratis Sommerbus begrænser sig til indkøb og drift af bussen samt løn i sommerperioden. På den anden side sikrer man en øget publikumstilgang af både skoleelever, borgere og turister til kulturinstitionerne i kommunen, samt en øget mobilitet og dynamik, hvor det er lettere for folk at flytte sig efter events. 2) Øget fleksibilitet og sparringspartner i kommunen Vi mener, at kulturinstitutioner og -aktører har behov for en synlig sparringspartner i kommunen. Vi foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe på 2-3 personer i kommunen, der fungerer som et kultur/event-squad, hvis hovedopgave er at sikre nem adgang til kommunen for kulturinstitutioner og - aktører. Det handler om en mindre omprioritering af midler for at udnytte det potentiale, der allerede er her i kommunen på kulturområdet. Og at sikre en smidig, langsigtet og løbende dialog mellem kommunen og kulturinstitutioner, så nye initiativer ikke strander i administration og formalia. 3) Byg nyt for at skabe vækst og udnyt eksisterende faciliteter Der skal bygges nyt for at skabe vækst i Vordingborg Kommune. Et nyt kultur- og idrætscenter på Solbakken vil binde lokalsamfundet sammen, men der bør også tænkes et stort fleksibelt koncert/event sted ind i Solbakken, som kan rumme de kunstnere og events der kræver stor publikumskapacitet. Samtidig bør man i højere grad lette adgangen for kulturaktiviteter og -intiativer i eksisterende faciliteter i Vordingborg, Stege og Præstø og dermed udnytte de faciliteter, der allerede er rundt om i købstæderne. 4) Synlighed 114

115 Det er bydende nødvendigt at skabe større synlighed for alle de kulturelle tilbud i kommunen for at øge publikumstilgangen. Kulturinstitutionerne i Vordingborg Kommune er alle præget af et behov for større synliggørelse af arrangementer på den ene side og begrænsede markedsføringsbudgetter på den anden side. For at løfte vores fælles udfordringer i samlet flok, finder vi det nødvendigt med en fælles markedsføringsplatform i øjenhøjde med kommunens borgere. Vi forslår derfor at kommunen indfører Kulturtavler i købstæderne og hovedfærdselsårer i kommunen. Kulturtavlerne skal: Skabe plads til promovering og kommunikation i det offentlige rum i Stege, Præstø og Vordingborg. De skal være en fælles platform for promovering af kulturelle arrangementer i Vordingborg Kommune. Blive kommunens samlede kulturportal på nettet (www.kulturtavlerne.dk), som linkes direkte til Være et administrativt og økonomisk overskueligt tilbud til kulturinstitutionerne, og ikke mindst blive Vordingborg Kommunes værktøj i arbejdet med at kommunikere og konsolidere sit brand som 'Kulturkommune' i hele regionen. Vi har i fællesskab udarbejdet ovenstående høringssvar på tværs af vores kulturinstitutioner, og mener at imødekommelse af disse fra Vordingborg Kommune vil bidrage til manifestation af kulturen på tværs af byerne i Vordingborg Kommune. Oplæg udarbejdet af: Egnsteatret Cantabile II Vordingborg Bibliotekerne Musikskolen STARS Vilde Vulkaner Festivalen Museerne.dk (Museerne i Vordingborg kommune) Om Kulturparaplyen 115

116 Kulturparaplyen er et forum bestående af toneangivende kulturinstitutioner i Vordingborg kommune. Formålet er at løfte fælles udfordringer i samlet flok og bidrage med konkrete ideer og løsningsforslag til gavn for alle. Kulturparaplyen blev initieret efter ønske fra Kultursekretariatet i Vordingborg Kommune. Kulturtavlerne.dk Kulturtavlerne.dk er resultat af institutionernes afdækning af behovet for synliggørelse af arrangementer. Oplægget er institutionernes konkrete bud på en fælles fysisk markedsføringsplatform i Kommunens købstæder i form af informationstavler, samt en digitalt platform i form af en hjemmeside med kalender, nyhedsbrev, sms-funktion etc. Kulturtavlerne skal: Skabe plads til promovering og kommunikation i det offentlige rum i Stege, Præstø og Vordingborg. Blive fælles platform for promovering af kulturelle arrangementer i hele Vordingborg Kommune Blive Vordingborg Kommunes værktøj i arbejdet med at kommunikere og sælge kulturkommunen i hele regionen. Blive kommunens samlede kulturportal på nettet (www.kulturtavlerne.dk) Være administrativt og økonomisk overskueligt tilbud til kulturinstitutionerne. Produktet Fysisk: Plakattavler i byrum Husstandsomdelt eventkalender (2 gange årligt) Digitalt: Kulturtavlerne.dk oversigt over aktiviteter Nyhedsfunktion pr. sms Nyhedsfunktion pr. mail Eksempler på Kulturtavler i Stockholm Administration Der udarbejdes en positivliste over samarbejdspartnere til institutionerne under Kulturparaplyen altså Vordingborg Bibliotekerne, Museerne, Musikskolen, Stars, Cantabile og Vilde Vulkaner. Samarbejdspartnerne, der kan være alle typer formidlere af kulturelle tilbud, godkendes i tillid til, at de afholder offentlige, kulturelle arrangementer for børn og voksne af høj kvalitet og høj indholdsværdi. (Dvs arrangementer der rækker ud over ren amatøroptræden/udstilling) Godkendte samarbejdspartnere vurderer selv og overholder retningslinierne omkring kvalitet og indholdsværdi. Nye formidlere godkendes af de enkelte institutioner under Kulturparaplyen. 116

117 Af samarbejdspartnere kan vi nævne: Musikforeningen Cæcilie, Geocentret, Bio Bernhard, Platancaféen, Teaterforeningen, Verdenslitteratur på Møn, Oremandsgårdfestivalen, Kunstforeningen, Kulturnatten, Festugen, Kamæleonkoncerterne, Menighedsrådene, Lokalarkiverne m.fl Økonomi Omkostninger til indkøb og opsætning af i alt 250 tavler beløber sig til ca. DKK 2500 excl. moms pr. tavle. Tavlerne placeres fortrinsvist i købstæderne, men også ved trafikale knudepunkter i Vordingborg kommune. Pris for indkøb og opsætning ialt excl. moms Drift Opsætning og koordinering af kulturtavlerne.dk, herunder hjemmesider og plakatopsætning finansieres ved brugerbetaling, Eksempel på kampagnepris i 1 uge 50 stk. skilte i 1 uge á 35 kr.: kr. 50 stk. plakater, selvklæbende á 100 kr.: kr. Pris for kampagne i alt: kr. Estimeret forbrug af Kulturtavlerne.dk (Kulturparaplyens parter) Egnsteatret Cantabile II Vordingborg Bibliotekerne Musikskolen STARS Vilde Vulkaner Festivalen Antal uger pr. år: Antal uger pr. år: Antal uger pr. år: Antal uger pr. år: Antal uger pr. år: Museerne.dk (Museerne i Vordingborg kommune) Antal uger pr. år: Estimeret antal uger pr. år Estimeret indtægter baseret på Kulturparaplyen aktiviteter: Administrationens bemærkninger Kollektiv trafik Cantabile m.m. foreslår gratis sommerbusser i landdistrikterne til at kulturarrangementer og -tilbud. Vordingborg Kommune har i dag en aftale med Movia om Flextur, der i udgangspunktet tilgodeser behovet, om end det ikke er gratis. Flextur bygger på et princip om behovs-styret trafik, hvor borgeren får refusion af billetprisen således, at prisen holdes nede. Samtidig kan borgeren komme fra udgangsposition til ønsket 117

118 adresse for 24 kr. Administrationen mener ikke at det er hensigtsmæssigt i en stor geografisk kommune som Vordingborg at indsætte (gratis) busser, hvor vi ikke kender behovet. Kultur, idræt og fritid Vordingborg Kommune har gennem det seneste års tid arbejdet på en tydelig markedsføring af kommunen. I arbejdet med Vordingborg. nu har det været et væsentligt omdrejningspunkt, at der skulle fokuseres på de styrkeområder som allerede findes i Vordingborg kommune, herunder blandt andet kulturen. En synliggørelse og målrettet markedsføring af det samlede kunst og kulturområde i Vordingborg Kommune vil derfor ligge i umiddelbar forlængelse af de allerede igangsatte initiativer, men har ikke betydning for kommuneplanen. Der tages derfor ikke stilling til de konkrete forslag i denne sammenhæng, men vil blive videregivet som idé til arbejdet med branding af kommunen. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Cantabile 2 (medarbejdere) Vi på egnsteatret Cantabile 2 har med stor interesse og engagement læst kommunalbestyrelsens mål, retningslinjer og redegørelse for temaet Kultur og fritid i Kommuneplan Efter gennemlæsning har vi følgende forslag til rettelser i formuleringerne under 'Redegørelse' for Cantabile 2 og Waves Festival, så disse formuleringer i højere grad afspejler og klart beskriver vores aktiviteter. Cantabile 2 Cantabile 2 er Vordingborgs Egnsteater, og har været det siden 1990 med mindst to nye forestillinger om året. Cantabile 2 er nationalt og internationalt kendt som et perfomanceteater med et helt ekstraordinært levende, visuelt sprog, der kombinerer poetiske og humoristiske øjeblikke indrammet af unikke, sensuelle billeder. Teatret arbejder indenfor det de kalder Human Specific Performance, hvor interaktivitet og mødet mellem mennesker er i centrum. Cantabile 2 er aktivt lokalt med undervisningstilbud til unge, netværksarbejde og projektudvikling i samarbejde med Kommunens øvrige institutioner mm. I de seneste år har Cantabile 2 også produceret børn og unge forestillinger, som bliver flittigt besøgt af kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser. Ud over dette har Cantabile 2 siden 1991 arrangeret den internationale biennale Waves Festival i Vordingborg. Waves Festival Waves Festival er en af landets største internationale teaterfestivaler. Den præsenterer omkring 80 forestil- 118

119 linger i Vordingborg by fordelt over otte dage. Den har et ambitiøst indendørs program, der præsenterer de nye tendenser i international scenekunst, og et stort gadeteaterprogram der henvender sig til en bred målgruppe. Herudover præsenterer festivalen i samarbejde med det regionale spillested STARS et musikprogram med verdensmusik af høj kvalitet. Festivalen er desuden et mødested for den danske og internationale teaterverden, hvor Waves Xtra aktiviteter som artist talks, workshops, faglige møder og det to dage lange symposium samler professionelle og teaterinteresserede fra nær og fjern. Ligeledes er festivalen vært for regionale møder af bredere kulturel karakter, f.eks. medlemsmøde i Kulturstrømmen, Kulturlink møder etc. Den seneste Waves festival (i 2011) blev besøgt af cirka tilskuere. Nyt kultur- og idrætscenter i Vordingborg by I de kommende år vil der være markante investeringer i idrætsfaciliteter i Vordingborg by for at sikre gode rammer for kultur, - idræts og fritidsaktiviteter. Vordingborg Kommune vil gennem fokus på idrætten inspirere, understøtte og fastholde alle borgere til at deltage i et aktivt, udviklende og forpligtende idrætsligt fællesskab. Anlæg af kunstgræsbane, ny idrætshal samt renovering af Vordingborg Svømmehal vil være en del af disse investeringer. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at indrette området ved Solbakken i Vordingborg til et samlet idrætsog kultur-center, der kan rumme idrætshal, ny svømmehal, træningslokaler til mindre idrætter, kampsportscenter, fleksible øve- administrations og forestillingsfaciliteter til kommunens egnsteater Cantabile 2 samt øvrige producerende teatre, lokaler til billedskabende aktiviteter, ungdomshuset Birdhouse, samt administrationslokaler og mødefaciliteter bl.a. til DGI s distriktskontor. De forskellige funktioner kan drage nytte af hinanden samtidig med at brugerne kan nyde godt af de mange kultur- og idrætstilbud på ét sted. Ved udviklingen af Solbakken bør der tages afsæt i de eksisterende bygninger i det omfang, de kan finde anvendelse, således at området bevarer noget af sin historie og industrielle miljø. Samtidig skal der også tænkes nyt både i forhold til at skabe mangfoldighed og synergi mellem kultur- og idrætstilbud, til at skabe rum for at sammenblande det uorganiserede med det organiserede og til at tænke arkitektur og grønne tiltag. Udviklingen skabes i et tæt samarbejde med kommunens kultur og idrætsmiljø. Området er i denne kommuneplan overført fra erhvervsområde til kultur- og idrætsformål i rammer for lokalplanlægningen. Administrationens bemærkninger De med kursiv skrevne afsnit vil kunne indskrives i Kommuneplanen. Udviklingen af Solbakken forventes igangsat i 2. halvår Processen om udviklingen af det samlede område på Solbakken sker med indgående medinddragelse af alle relevante aktører. 119

120 Anbefaling til ændringer Kultur, idræt of fritid I temaet Kultur, idræt og fritid tilføjes følgende tekst i afsnit om Cantabile 2 i redegørelsen: Teatret arbejder indenfor det de kalder Human Specific Performance, hvor interaktivitet og mødet mellem mennesker er i centrum. I temaet Kultur, idræt og fritid tilføjes /ændres tekst i afsnit om Waves Festival til: Waves Festival er en af landets største internationale teaterfestivaler. Den præsenterer omkring 80 forestillinger i Vordingborg by fordelt over otte dage. Den har et ambitiøst indendørs program, der præsenterer de nye tendenser i international scenekunst, og et stort gadeteaterprogram der henvender sig til en bred målgruppe. Herudover præsenterer festivalen i samarbejde med det regionale spillested STARS et musikprogram med verdensmusik af høj kvalitet. Festivalen er desuden et mødested for den danske og internationale teaterverden, hvor Waves Xtra aktiviteter som artist talks, workshops, faglige møder og det to dage lange symposium samler professionelle og teaterinteresserede fra nær og fjern. Ligeledes er festivalen vært for regionale møder af bredere kulturel karakter, f.eks. medlemsmøde i Kulturstrømmen, Kulturlink møder etc. I temaet Kultur, idræt og fritid ændres 3. afsnit om Kultur og idrætscenter til (overstreget tekst fjernes, tekst med fed tilføjes): Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at indrette området ved Solbakken i Vordingborg til et samlet idrætsog kultur-center, der kan rumme idrætshal, ny svømmehal, træningslokaler til mindre idrætter, kampsportscenter, fleksible øve-, administrations- og forestillingsfaciliteter til kommunens teatre, lokaler til billedskabende aktiviteter, ungdomshuset Birdhouse, samt administrationslokaler og mødefaciliteter bl.a. til DGI s distriktskontor. 35) Peter Rediin Vedr.: Rev. af Kommuneplan 2013, Lokalplan B Rundt i Danmark, og i øvrigt andre steder, ses ofte erhvervsudstykninger til lette og tunge virksomheder, med heraf følgende tung trafik, adskilt fra beboelsesområder. Når dette ikke altid lykkes suppleres med lyddæmpende jordvolde og/eller andre tiltag. Dette er ikke tilfældet i Lundby. Jf. ovennævnte lokalplan er her placeret en erhvervsudstykning i et beboelsesområde med fælles lukket adgangsvej, Svend Poulsensvej. Gældende lokalplan tager udgangspunkt i en anden tid med mindre lastbiler og lavere trafikfrekvens. Udviklingen har været således, at situationen i dag er ganske anderledes, med større og tungere lastbiler, med og uden hængertræk og en højere trafikfrekvens, fordelt over 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen. 120

121 Problemet kan reduceres på forskellig måde. Én kunne være at forlænge Svend Poulsensvej og koble den vinkelret på Sværdborgvej. Dette kan suppleres med ensretning for lastbiler, hvorved trafikfrekvensen for samme halveres. Der kan evt. suppleres med 30-km hastighedsbegrænsning og lyddæmpede asfalt. Håber nærværende kan være til inspiration for en nærmere granskning af forholdet/sammenblanding bolig og erhverv. Administrationens bemærkninger Administrationen har modtaget klager om støj fra vognmandsvirksomheden. Klagerne bliver behandlet efter miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder efter vejledningens grænser om støj i områder med blandet bolig og erhverv. Der er lavet aftaler om støjbegrænsende foranstaltninger med virksomheden. Administrationen vurderer ikke, at de konkrete forslag til tiltag på Svend Poulsensvej bør være en del af kommuneplanen. Administrationen vil dog tage høringssvaret til efterretning og undersøge omfanget af udfordringerne. Hvis behovet er til stede vil administrationen arbejde på at finde en passende løsning. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Lokalrådet for Vordingborg by By & liv Vordingborg, Præstø og Stege skal være 3 ligeværdige handelsbyer med hver deres særkende, der til sammen skal udgøre et alternativ til større byer og storcentre. Vi er enige med kommuneplanen i, at Vordingborg desuden skal styrkes som kommunecenter, som uddannelsesby, forsknings- og vidensby og som oplevelsescenter i forbindelse med opførelsen af Borgcenteret. Turismeindustrien i Vordingborg skal styrkes ved at skabe betingelserne og idégrundlaget for et hotel med køn beliggenhed, men samtidig for et bredt publikum. Retningslinjer I forbindelse med kommuneplanens forslag om fortætning af bymidten skal der skabes et alternativ for de mindre butikker i den vestlige del af byen. En arbejdsplan kunne være at skabe et mindre center i Sydhavnen, hvor mindre specialbutikker herunder også indvandrerbutikker kunne leje sig ind til en leje, der var til at betale, og som dermed sammen med at fastholde biblioteket kunne skabe et lokalt og interessant center i den sydlige del af byen, hvor der bor mange mennesker, og som ikke kolliderede med hovedgaden og de mere traditionelle butikker og kæder. 121

122 Mål for Børn og unge I Vordingborg Kommune har vi en vision om, at barndommen og ungdommen skal være en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst. Børn- og Ungepolitikken tager afsæt i, at børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der danner grundlag for udvikling og læring. Vi vil respektere forskellighed og understøtte en udvikling så at der bibeholdes en mangfoldighed af offentlige og private tilbud, så at alle får udbytte af de positive fællesskaber, som de er en del af. Ikke alle børn befinder sig i familier eller har selv de fornødne økonomiske eller sociale ressourcer til at være del af et positivt fællesskab og der må dels kommunen træde til og understøtte disse børn og kun sekundært se på omkostningerne herved, ligesom den nye forening Broen med inddragelse af børn, der er uden for fællesskabet bør understøttes af kommunen. Gennem dialog og udvikling vil vi sikre, at alle børn og unge får de bedste forudsætninger for at kunne bidrage til at begå sig i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Kun derved kan de skabe værdi for sig selv og for andre. Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik har som overordnet mål at udfordre alle børn og unge, så de klarer sig bedre i morgen, end de gør i dag. Dette overordnede mål skal vi nå ved at: Alle børn og unge trives - Alle børn og unge trives - Alle børn og unge udfolder deres potentialer - Alle børn og unge er med i de fællesskaber, der passer til dem. Alle børn og unge i Vordingborg kommune skal møde et inspirerende miljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi tror på, at børn og unge, der oplever sammenhæng og møder forventninger og udfordringer, trives bedre. - Vi har derfor fokus på at stimulere og inspirere børn og unge til et sundt og aktivt liv. Vi skal udfordre deres fantasi og åbne deres øjne For de mange muligheder og variationer, der er for et sundt og aktivt liv. Fokusområder - Vi kan ikke gøre det alene. Forældrene er den vigtigste ressource i børns liv, de har det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel. Derfor skal vi, fra før børnene fødes, have et samarbejde med forældrene, da de er forudsætningen for, at børn og unge kan danne relationer og få en sund og tryg udvikling. - Vi vil have fokus på sundhed og selvværd, der er grundlaget for, at børn og unge fuldt ud kan udnytte deres muligheder, fysisk, psykisk og socialt. Vi vil arbejde systematisk med fysiske og musiske aktiviteter, fordi det har en indflydelse på barnets adfærd og læring. 122

123 - Vi vil give børn og unge et sundt og aktivt institutions-, skole- og fritidsliv. Med vores engagement og viden vil vi byde dem indenfor i et univers af meningsfulde og udviklende fællesskaber. - Vi vil have fokus på samarbejde med forældrene. Vi vil konstant udvikle de måder, vi arbejder på og udfordre hinanden, så vi sammen kan blive endnu bedre. Alle børn og unge udfolder deres potentialer - Alle børn og unge i Vordingborg Kommune skal have et godt liv, med afsæt i deres forskellige forudsætninger. - Vi tror på, at børns forskelligheder skaber den dynamik, der giver et Godt grundlag for udvikling og læring. Derfor er vi også ambitiøse omkring alle børns og unges udvikling - uanset deres særlige behov eller særlige forudsætninger. Fokusområder - Vi vil stimulere børn og unges nysgerrighed og lyst til at lære mere. Vi vil udfordre og anerkende dem for det, de kan, og dem, de er. Og de skal opleve, at det nytter at anstrenge sig. - Vi vil møde alle børn og unge med høje ambitioner, og skabe eller vælge eksisterende offentlige eller private understøttende og udfordrende miljøer, så alle får det bedste afsæt for læring og udvikling. Vi vil se på det enkelte barn og finde den bedste løsning for det enkelte barn offentlig eller privat. Prisen er inden for fornuftige økonomiske rammer et sekundært parameter. - Vi vil udvikle vores kompetencer og finde nye veje til at opnå bedre resultater. - Vi vil inddrage og involvere forældre, børn, unge og kollegaer i vores arbejde, og vi vil dele vores viden og erfaringer med omverdenen. Alle børn og unge er med i fællesskaber Fokusområder - Alle har brug for at høre til, føle sig velkomne og være en del af et eller flere fællesskaber. Fællesskab giver identitet og grundlag for, at man kan danne nye relationer og indgå i nye fællesskaber. - Vi vil støtte og hjælpe børn og unge til at indgå i fællesskaber med hinanden. Det er derfor vores opgave og ansvar at skabe rammer som understøtter at fællesskaber opstår og udvikles. 123

124 - Vi vil vise respekt for fællesskaber og støtte og inddrage børn og unge, så de bliver aktive medskabere i de fællesskaber, de indgår i. - Vi vil åbne vores institutioner, så alle kan mærke, at de er værdifulde og føler de bidrager konstruktivt til fællesskabet. - Vi vil udfordre og understøtte, at børn og unge og deres forældre aktivt medvirker til at invitere andre børn og unge i deres fællesskaber. Retningslinjer for børn og unge Kort 7.1 Retningslinjer 7.1 Arbejdet med børn og unge organiseres i 5 skoledistrikter og 4 lokalområder som vist på kort Daginstitutioner og skoler skal sikres fysiske rammer, der sikrer et højt pædagogisk og fagligt læringsmiljø. 7.3 Behovet for ændringer på skole- og børnepasningsområdet vil blive vurderet i forbindelse med boligstrategi og boligudbygning generelt. Redegørelse Vordingborg kommune ønsker med sin børnepolitik, at give børn og unge en sund, tryg og udviklende opvækst, der kan blive et godt fundament for et velfungerende voksenliv. At alle børn og unge skal trives og udvikle sig hver dag, vil derfor være den fælles ledestjerne for alle, der kommer i kontakt med Vordingborg Kommunes børn og unge. Politikken udmøntes via handleplaner på de forskellige fagområder. Disse handleplaner vil blive fulgt op mindst en gang årligt i løbet af de kommende 4 år, da det er i resultaterne af de konkrete handleplaner politikkens ambitiøse målsætninger skal spejles. Børn- og Ungeområdet er et vigtigt parameter i kommunens bestræbelser på at blive et godt sted at leve og bo. Den service, der findes på børne- og ungeområdet, har direkte betydning for hvordan familiernes hverdag fungerer. Arbejdet med børn og unge skal sikre at evt. problemer håndteres og løses i den enkeltes nærmiljø med lokale og tværfaglige netværk. Vordingborg Kommune er derfor inddelt i områder, der følger skolestrukturen. 124

125 De kommunale tilbud til børn og unge har en nogenlunde jævn fordeling ud over kommunen, med enkelte områder som Østmøn og Svinø, hvor der er lidt længere til tilbuddene. Området omkring Vordingborg by er særligt godt forsynet med kommunale tilbud og kan forklares med et større koncentreret befolkningsgrundlag. Udbuddet af den geografiske fordeling af pasningstilbud samt skole- og fritidstilbud spiller en væsentlig rolle for, hvordan lokalområderne og byerne fungerer og for det liv, der kan leves der. Skolerne sikrer en sammenhængningskraft og danner rammen om fritids- og foreningslivet for såvel børn og unge som for voksne. Kommunen spiller også en aktiv rolle for børn og unge med musikskoler og ungdomsskoler m.m. I forskønnelsen og indretningen af torve, pladser og grønne områder skal der fokuseres på at gøre byen mere attraktiv for de unge fx ved at lade de lokale unge være med til at udsmykke dele af byen. De unge efterspørger udearealer, hvor de kan mødes og fx kan dyrke forskellige former for boldspil og leg. Derfor etableres mulighed for streetbasket og lignende på P-pladsen ved Voldgade. Lignende tiltag kan etableres andre steder i byen. Derudover skal der i samarbejde med de unge arbejdes for at imødekomme de unges ønsker om både organiserede og uorganiserede mødesteder med siddepladser og andre faciliteter, fx i Rådhusparken, hvor mange unge mødes i dag. Foreningslivet og kultur- og fritidstilbud spiller en væsentlig rolle for børnelivet. Dette beskrives nærmere i afsnittene om Kultur og Fritid samt Landdistrikter. Mål for kultur, idræt og fritid Kultur og Fritidslivet i Vordingborg skal præges af gode muligheder både for den snævre interesse, for det unikke, for bredde og folkelighed, for forenings- og andre former for frivillighed. I kommunen skal der endvidere kontinuerligt arbejdes med kvalitet i såvel kultur- som idrætstilbud for at støtte talentudviklingen og eventuelt fastholde flere af de unge i nærområdet. Endeligt skal der arbejdes på at fastholde flagskibene inden for kultur og idræt og på at finde morgendagens flagskibe. Vordingborg Kommune skal være kendt som kommunen med mange kultur- og fritidstilbud, som tilbydes borgere og besøgende og som inspirerer, understøtter og fastholder alle borgere til at deltage i aktive, udviklende og forpligtende fællesskaber Vordingborg kommune skal være kendt som en aktiv kommune med et mangfoldigt og bredt idrætstilbud i by- og landområder. Retningslinjer for kultur, idræt og fritid Kort 6.1 Retningslinjer

126 Der skal skabes rammer for kultur, idræts- og fritidstilbud, der muliggør tværgående inspiration og samarbejder. 6.2 De fysiske rammer for kultur, idræts og fritidstilbuddet skal forbedres. 6.3 Der skal arbejdes med en fokuseret indsats omkring formidling af Vordingborg Kommunes mangfoldige kultur-, idræts- og fritidstilbud. 6.4 Større kultur- og idrætstilbud og anlæg, som skal betjene hele kommunen / regionen eller er højt specialiserede, skal som hovedregel placeres i eller ved den af købstæderne Vordingborg, Stege og Præstø, der er mest hensigtsmæssig i hvert enkelt tilfælde. Dog tages hensyn til igangværende tilbud. 6.5 Kultur og idrætstilbud og anlæg bør placeres, så de understøtter bymønsteret, og skal sikre at alle borgere i kommunen så vidt muligt bliver tilgodeset mht. kultur- og fritidstilbud. 6.6 Ved lokalplanlægning for (udeladt: kultur- og) idrætscenter på Solbakken skal der tages hensyn til områdets industrielle miljø og historie, og i det omfang, det er muligt, skal eksisterende, egnede bygninger inden for området integreres / bevares. Kulturcenter kan placeres i det gamle Medborgerhus eller fungere i sammenhæng med det nuværende bibliotek på Sydhavnen. 6.7 Der skal ved planlægningen af kultur- og fritidstilbud og anlæg tages hensyn til disses tilgængelighed, især i forhold til kollektiv trafik og cykeladgang, der om nødvendigt må opgraderes. Redegørelse Kommunens kulturliv, idrætsliv og fritidsliv er i høj grad med til at tegne kommunen og har stor betydning som bosætningsparameter. Vordingborg kommune rummer en bred vifte af kultur- og fritidstilbud, som alle er væsentlige bosætningsparametre. De 3 købstæder rummer større kulturelle tilbud, mens områderne udenfor de større byer har en mere jævn fordeling af tilbud indenfor forenings- og fritidsaktiviteter. En stor del af foreningslivet er lokaliseret omkring skoler, idrætsanlæg og forsamlingshuse. STARS Vordingborg 126

127 STARS er placeret centralt i Vordingborg by, og er hele oplandets toneangivende spillested, når det handler om at formidle og udbrede koncerter af høj kunstnerisk kvalitet. STARS status som regionalt spillested er af meget stor betydning for Vordingborg og omegns kulturliv og skal derfor fastholdes med den indsats, det måtte kræve. STARS arbejder desuden for at understøtte og stimulere et sundt og mangfoldigt vækstlag af kommende stjerner. Spillestedet præsenterer mere end 100 koncerter om året inden for stort set alle rytmiske musikgenre, og er endvidere en markant aktør i forbindelse med afviklingen af den internationalt anerkendte musikfestival, Gutter Island Garagerock Festival, som afholdes på Masnedø Fort. STARS koncertaktiviteter er funderet på frivillig arbejdskraft, med en daglig ledelse og en bredt sammensat bestyrelse der varetager den overordnede ledelse af spillestedets fremadrettede udvikling. STARS samarbejder med et bredt udsnit af områdets kulturaktører, institutioner og foreninger, og bidrager derigennem til en bredde og kulturel mangfoldighed til glæde for oplandets borgere. Vilde Vulkaner Vordingborg Vilde Vulkaner Vordingborg er Danmarks største børnefestival. Første festival blev afholdt i 1995 med deltagelse af ca gæster fra SFO ere og har været afholdt hvert år siden i den første uge af skolernes sommerferie. Vilde Vulkaner Vordingborg har nu deltagelse af mellem gæster fra institutioner med børn i alderen 7 14 år. Institutionerne bruger festivalen som et alternativ til den traditionelle koloni og kommer fra hele Danmark. Festivalen er fyldt med aktiviteter, musik, leg og fællesskab på tværs af alder og kommunegrænser. Cantabile 2 Cantabile 2 er Vordingborg kommunes Egnsteater, og har været det siden 1990 med mindst to nye forestillinger om året. Cantabile 2 er nationalt og internationalt kendt som et performanceteater med et helt ekstraordinært levende, visuelt sprog, der kombinerer poetiske og humoristiske øjeblikke indrammet af unikke, sensuelle billeder. Cantabile 2 er aktivt lokalt med undervisningstilbud til unge, netværksarbejde og projektudvikling i samarbejde med Kommunens øvrige institutioner mm. I de seneste år har Cantabile 2 også produceret børn og unge forestillinger, som bliver flittigt besøgt af kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser. Udover dette har Cantabile 2 siden 1991 arrangeret den internationale biennale Waves Festival i Vordingborg. Waves Waves præsenterer omkring 80 forestillinger i Vordingborg by fordelt over otte dage, både inden- og udendørs, samt workshops, symposier om teaterkunst og debatter. Den seneste Waves festival (i 2011) blev besøgt af cirka tilskuere, fra både nær og fjern. Der bør arbejdes med fremover at gøre Waves festivallen yderligere kendt og til en del af Vordingborgs vartegn. Neander Teater 127

128 Neander Teater har som performanceteater høstet national anerkendelse for sine kompromisløse og altid overraskende forestillinger, som med sine stærke visuelle udtryk, fysiske udfoldelser og smittende humor taler meget direkte til og med publikum. Neander Teater startede i 1998 og har siden produceret og medvirket til diverse forestillinger. Neander Teater står bag kontorfællesskabet Big Wheel Studios, der ligger i Oringes smukke historiske bygninger i Vordingborg Paolo Nani teater Paoli Nani teater som med sine prisvindende ordløse comedy forestillinger har turneret i stort set hele Europa samt Chile. Forestillingen brevet er den mest turnerende danske forestilling med over 1000 opførelser. Teaterhøjskolen Rødkilde Teaterhøjskolen Rødkilde lader undervisningen tage udgangspunkt i basisuddannelsen på de statsanerkendte skuespillerskoler og arbejder med de redskaber fra skuespillerfaget som kan hjælpe til nærvær og engagement. Kultur for børn Børneteater arrangeres jævnligt i Vordingborg af lokale og børneteaterforeninger og børneteatre som f.eks. Spectalus og Aspendos. På Jungshoved arbejdes med oprettelsen af oplevelsesparken H.C.Andersens verden I et tæt samarbejde mellem STARS, Stege Bio og Bio Bernhard i Præstø og Vordingborg Bibliotekerne afholdes jævnligt de såkaldte Kamælæon-koncerter. Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark består af kulturhistoriske museer i Vordingborg, Køge og Næstved kommuner. Organisationen driver udstillingsstederne: Danmarks Borgcenter i Vordingborg, Køge Museum og Næstved Museum. Hertil kommer en række mindre museer/filialer: Køng Museum, Museumsgården på Møn, Empiregården i Stege, De Gule Stalde i Kalvehave og Thorvaldsensamlingen på Nysø ved Præstø og mange flere. Museum Sydøstdanmark dækker et stort geografisk område og beskæftiger ca. 70 medarbejdere fordelt på 3 fagcentre. Danmarks Borgcenter i Vordingborg, der indvies i efteråret 2013, skal være et forsknings- og formidlingscenter i international klasse og være Vordingborgs største trækplaster sammen med slotsruinen og Gåsetårnet. Museet tager sig også af fortidsminder Museet har det arkæologiske ansvar i 7 kommuner. Dertil kommer tilsynet med de fredede fortidsminder i hele det tidligere Storstrøms Amt samt en samarbejdsaftale omkring det arkæologiske virke på Bornholm. 128

129 Kunstglasmuseum i Præstø I Præstø planlægges et kunstglasmuseum for glaskunstner Per Hebsgårds værker af internationalt anerkendte kunstnere. Danmarks samlermuseum i Stege I Stege planlægges Danmarks samlermuseum som et levende museum i en gammel tørmælksfabrik fra Museet skal vise og fortælle hvordan forskellige brancher indenfor industri, handel, fiskeri og meget mere har regeret i gamle dage. Masnedøfortet Masnedøfortet, som står tilbage som en meget intakt kystbefæstning med en unik beliggenhed, giver mulighed for spændende rammer for udstillinger, koncerter og andre kulturelle aktiviteter. Masnedøfortet skal vedligeholdes og fortsat udvikles som et tværfagligt kunst, -kultur, og maritimt historisk formidlings fyrtårn. Biblioteker og bogbus Vordingborg Bibliotekerne består af hovedbibliotek i Vordingborg samt 3 områdebiblioteker i Stege, Præstø og Lundby. Hertil kommer en bogbus der betjener den øvrige del af kommunen. Vordingborg bibliotek bør fastholdes i sin nuværende usædvanlig smukke placering i Sydhavnen, men tilgængeligheden for den øvrige by bør øges med udvidet busdrift til og fra biblioteket og til og fra bymidten. Musikskolen Vordingborg Musikskole har hovedsæde i Vordingborg og driver musikskoleaktiviteter i Stege by, Præstø by samt på kommunens folkeskoler. Det skal tilstræbes, at det nuværende meget høje niveau blandt lærere og elever på Vordingborg Musikskole fastholdes, så at der vedvarende kan ske en stor talentudvikling. Desuden bør skoler i kommunen arbejde med at alle elever lærer at spille på et instrument, som det allerede er tilfældet på Rudolf Steinerskolen, der er fødekæde for Musikskolen. Det vil i sig selv give de unge livsindhold og desuden bidrage til øvrig indlæring. Lokale biografer, Stege Bio og Café Bernhard Biograf og Kulturhus i Præstø, tilbyder ud over filmforevisning, - et bredt udbud af kulturelle arrangementer. Andre kulturbegivenheder Desuden bidrager kommunen med støtte til frivillige etablerede kulturelle ildsjæle og foreninger som alle arrangerer større kulturbegivenheder: Musikforeningen Cæcilia, Verdenslitteratur på Møn, Dragefestival Høje Møn, Kammerkoncerter Oremansgård, Fransk Forår i Præstø, Kulturnatten i Vordingborg, Vordingborg festuge, Stege Sildemarked, Æblernes dag i Stege, Kulinarisk Rosenfeldt og mange andre. Ole Ring Samlingen Maleren Ole Ring, søn af L.A. Ring, boede og arbejdede i Præstø og omegn. Hans mange billeder fra området er nu udstillet på Præstø gamle rådhus på Torvet. 129

130 Regionalt Kultursamarbejde Vordingborg kommune deltager i Kulturregion Storstrøm som er et forpligtende kultursamarbejde en kulturaftale mellem Kulturministeriet og kommunerne Lolland, Guldborgsund, Næstved, Faxe, Vordingborg og på museumsområdet Stevns. Idrætslivet Der skal være mulighed for engagement, plads til fordybelse, begejstring og glæde ved at dyrke idræt og derigennem samværet med andre samt at øge borgernes bevidsthed om kost og motions betydning for den enkeltes livskvalitet. Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mange og gode muligheder og rammer for et idrætsliv med aktiviteter, hvor deltagerne er medspillere og føler ejerskab og ansvarlighed overfor både faciliteter og aktiviteter. Nyt kultur- og idrætscenter i Vordingborg by I de kommende år vil der være markante investeringer i idrætsfaciliteter i Vordingborg by for at sikre gode rammer for kultur-, idræts og fritidsaktiviteter. Vordingborg kommune vil gennem fokus på idrætten inspirere, understøtte og fastholde alle borgere til at deltage i et aktivt, udviklende og forpligtende idrætsligt fællesskab. Anlæg af kunstgræsbane, ny idrætshal samt renovering af Vordingborg Svømmehal vil være en del af disse investeringer. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at indrette området ved Solbakken i Vordingborg til et samlet idrætscenter med kulturelle aktiviteter, der kan rumme idrætshal, ny svømmehal, træningslokaler til mindre idrætter, kampsportscenter, fleksible øve- og forestillingsfaciliteter til teater, lokaler til billedskabende aktiviteter, ungdomshuset Birdhouse, samt administrationslokaler og mødefaciliteter bl.a. til DGI s Distriktskontor. De forskellige funktioner kan drage nytte af hinanden samtidig med at brugerne kan nyde godt af de mange kultur- og idrætstilbud på ét sted. Ved udviklingen af Solbakken bør der tages afsæt i de eksisterende bygninger i det omfang, de kan finde anvendelse, således at området bevarer noget af sin historie og industrielle miljø. Samtidig skal der også tænkes nyt både i forhold til at skabe mangfoldighed og synergi mellem kultur- og idrætstilbud, til at skabe rum for at sammenblande det uorganiserede med det organiserede og til at tænke arkitektur og grønne tiltag. Området er i denne kommuneplan overført fra erhvervsområde til kultur- og idrætsformål i rammer for lokalplanlægningen. Aktivitetsområde og bevægelseslandskab ved kasernen Det nye (udeladt Kultur- og) Idrætscenter med kulturelle aktiviteter kan også spille sammen med de kommende kunstgræsbaner, og ønsket om et nyt offentligt aktivitetsområde og bevægelseslandskab med motions og løberuter mv., som Kommunalbestyrelsen samarbejder med forsvaret om at udvikle. Løb og unik natur 130

131 Der vil blive arbejdet på at Farøbroløbet bliver en tilbagevendende begivenhed, idet det understreger områdets unikke natur og vil åbne et stort antal gæstende løberes øjne for områdets herligheder. Fritidsliv Det er vigtigt for Kommunalbestyrelsen at understøtte den folkeoplysende virksomhed for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, og derfor at give flest mulige borgere mulighed for at opleve glæden af de værdier og kvaliteter som de folkeoplysende aktiviteter tilbyder. Vordingborg Kommunes forenings- og fritidsliv præges i høj grad af de ca. 230 frivillige folkeoplysende foreninger, der tilbyder en bred vifte af idræt, spejder aktiviteter og aftenskoletilbud. Tilbuddene fordeler sig jævnt i hele kommunen og vidner om et rigt, aktivt og mangfoldigt forenings- og fritidsliv. Rød skrift indikerer forsalg til ændringer i forhold til Kommuneplan Erhverv og turisme ERHVERVSSERVICE Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsens målsætning for MOBIL og KABEL bredbånd opfyldes, idet dette er en absolut betingelse for at fremtidens erhvervsvirksomheder vil overveje at flytte til området. Målsætningen bør tilføjes højhastighed fibernetforbindelse. ERHVERVSLIVET I VORDINGBORG BY OG NÆRMESTE OMEGN. Et vigtigt område for en by som Vordingborg er, at det maritime område er frem-met mest muligt på alle de områder, hvor mulighederne er til stede. Her vil fiskeri-, bådebygning/reparations- og havnefaciliteter skulle fremmes, så der fremadrettet bliver mulighed for udvidet bådtrafik. Erhvervslivet skal fremtidssikres gennem aktiv promovering af områdets umiddelbare tilbud. A: Dagligvarehandelen der er centreret omkring Prins Jørgens Alle) i byens østlige del. B: Indkøbsmulighederne i byens hovedgade med mange specialbutikker C: Talrige cafétilbud D: Inddragelse af Slotstorvet i byens dagligdag Torvehandel, boder, optræden, 131

132 musik m.m., E: Kirketorvet til weekendarrangementer-evt. loppemarkeder e.l. F: Samspil mellem Museumsvirksomhederne i hele kommunen, offentlige arrangementer og byens handelsliv. G: Placeringen i umiddelbar tilslutning til det europæiske motorvejsnet og jernbane er attraktive muligheder for gunstig adgang. H: områdets store naturskønhed. OMRÅDER FOR ERHVERVSLIVET TÆT PÅ BYEN Der bør fokuseres på områderne ved UDBY og NYRÅD/STENSVED, og tilbydes vari-erende grundpriser under hensyntagen til afstanden fra vejtilslutningerne Af hensyn til mulig kommende industri på Masnedø skal der sikres tilkørselsmulig-hed til den nye Storstrømsbro Kommunalbestyrelsen skal præcisere kriteriet for udnyttelsesgrader i de enkelte områder og være vågne overfor mulighederne i specielle ønsker dispensationer. Eventuelle arealmæssige anvendelsesbegrænsninger og byggehøjder skal være tilgængelige. Tilgodese evt. årsbegrænsede opstart tilbud i forbindelse med tilslutninger til offentlige forsyninger og andre kommunalt styrede organer. Turisme I Vordingborg by mangler man overnatningssteder. På Møn er der flere B & Bs, men mange flere private i Vordingborg og Præstø by kunne i sæsonen udleje værelser til turister. For en del turister handler det mest om at møde lokalbefolkningen. En øget udlejning i privathjem fordrer dog, at turistforeningen el. en anden synlig aktør koordinerer markedsføringen. Sommeren igennem kunne lokale borgere åbne deres hjem for turister og invitere dem på middag til kostprisen efter devisen Meet the Danes. Det er vigtigt, at turisten fornemmer at være en del af det lokale fællesskab. 132

133 En tradition med tango på torvene og danseinstruktører hver lørdag i sommersæsonen kunne være en attraktion. Andre dage kunne alle kunstnerne og fritidsmalerne skabe billeder på torvene. Der skulle være mulighed for torvedage, hvor man byttede bøger og tøj og solgte husflid. Hver lørdag sommeren over kunne der på torvene afholdes torvedag med grøntsager og frugt og på ruinterrænet kunne der arrangeres syngespil, som turisterne kunne nyde uden at kunne forstå sproget. Der findes på Møn performancekunstnere, som tager til København og laver improviserede happenings i gadebilledet, street-art. De burde være aktive i hjemkommunen. På Oringe findes Big Wheel Studios, foreningen for dramatisk virksomhed. De burde sommeren igennem overraske turisterne med venlige provokationer og nonverbale grænseoverskridelser. Også morgen-zumba eller Tai Chi på torvene er smittende aktiviteter. Turisterne skal præsenteres for et aktivt fritidsliv, de selv kan deltage i sammen med lokalbefolkningen.det kunne være løbekurser i naturen, rideferier på linje med de golfferier, der allerede nu er tilgængelige. Turisterne skal ikke bare se på, men være med i det fællesskab, mange af de lokale borgere deltager i. Nye fællesskaber kan komme til, og nye netværk dannes. Der skal satses på arbejdende værksteder, hvor turisterne kan dufte det gode brød, mens det bliver bagt, se glaskunstneren, mens han arbejder og få nøjagtigt de oplevelser, man i Stege får på bolsjefabrikken. Varen, man køber, er forbundet med billeder af en historie, sanseoplevelser. Vordingborg Kommune rummer i DK det største antal etablerede kunstnere, men de lever det usynlige liv på fritidsgårdene på Møn. Malerier er svære at udstille andet end på caféer og i gallerier, men skulpturer kunne udmærket opsættes langs vejkanten, hvor mennesker færdes, f.eks. på vejen op til geocentret. I det mindste burde der være en skulptur af Bjørn Nørregård, som bor på Møn. Kunstforeningen i Vordingborg kunne hvert år iværksætte et lotteri med henblik på at indsamle penge til årets skulptur, som skulle opsættes rundt omkring i kommunen de mest overraskende steder. Mellem alle fritidsmalerne kunne man i et format 20 x 20 lave en konkurrence om det bedste maleri af Gåsetårnet og sælge malerierne til turister i det nye I-center. Et lille format, man kan have med hjem i kufferten som et originalt minde. (I-center = Turistkontor) Der kunne også laves en fotokonkurrence med smukke motiver fra kommunen. Fotografierne kunne omformes til postkort, og man kunne sælge en lille mappe med 10 kort. På de tre hovedsprog kunne udarbejdes en kogebog med egnsretter hvis vi har nogen og sælges i I- centret. Alle pensionisterne og andre ledige hænder kunne gå sammen i håndarbejds- og husflidsklubber, som i løbet af sommeren fra boder i byerne solgte vinterens produkter. Det handler ikke om fortjeneste, men om at bibeholde gamle håndværk, arbejde sammen og vise turisterne noget om vores kultur. Unika-produkter er efterspurgte som souvenirs. Måske kunne man i sommersæsonen for en billig penge leje en af de tomme butikslokaler i byerne og lave sommergalleri med miniformater af malerierne og kunsthåndværk. 133

134 Måske kunne beværterhuset i Vintersbølle åbnes tiere for publikum, og spillet med hørdugene, som bliver bleget på engene, kunne være en del af en turistpakke. Evt. kunne den gamle vandmølle genopbygges, ligesom man på stedet kunne sælge hørduge (vævet i Indien). På Møn ligger Brix Design, som sælger køkkengrej internationalt. I forbindelse med I-centrene kunne man sælge nogle af de varer, der produceres i kommunen, bl.a. den uundværlige lågoplukker fra Brix Design. Gåsetårnet burde som souvenir udformes i mange materialer og størrelser, som bordlighter, kager, is, stearinlys, charms til armbånd, halssmykke, puslespil, miniskulptur, æggeur, t-shirts, forklæder etc., merchandise made in China. I I-centrene bør også være computere med fri netadgang til turisterne. Som i Maribos I-center, hvor der udlejes cykler, kunne man i det nye I-center ved Borgcentret i Vordingborg i gården have udlejningscykler, og man kunne udarbejde en cykelrute til Møns klint med rundtur mellem de tre gamle købstæder. Dyrkelsen af venskabsbyer er en nyttig måde at netværke på. Især bør man dyrke en venskabsby i Nordtyskland, i de skandinaviske nabolande, i Indien og i Kina, og skoleklasser på forskellige trin kunne over nettet skabe projekter på tværs af landegrænserne. Megen turistvirksomhed opstår på baggrund af anbefalinger og tilknytning til bestemte landsdele, og forbindelserne til venskabsbyerne kan for os også handle om at få foden ind på nye eksportmarkeder, udvide arbejdsmarkedet og endeligt om for unge mennesker at udnytte uddannelses- og rejse mulighederne i andre lande. F.eks. at være udvekslingsstudent eller au pairpige/dreng i Kina kunne være en stor udfordring. Snart bliver der i Kina skrevet guidebøger for bl.a. Europa, og det er vigtigt om muligt at blive nævnt der med seværdigheder. Kineserne bliver den næste store rejsegruppe, men i første omgang søger de unge kinesere til hovedstæderne. Dernæst kommer den etablerede middelklasse. Kunne vi fremvise et velfungerende plejecenter for ældre, børnehaver? I Vordingborg kommune skal vi nok satse på familie- og aktivturisme. De mange rejsemesser i Tyskland viser, at tyskerne gerne besøger dem for at få inspiration til den kommende ferie, og her burde Sydsjælland være repræsenteret med en stand. Også på den årlige rejsemesse i Bellacentret burde Sydsjælland kippe med flaget. Mange sydeuropæere er dødtrætte af heden om sommeren og søger nord på. Der er for italienere prestige i at tage til DK, men med Fehmern-tunellen kan Sydsjælland blive et idealt rejsemål for tyskere på endags-udflugt. På motorvejsstrækningen fra Farøbroen burde man anlægge et servicecenter med benzintank, kiosk, et cafeteria og P-pladser til de store lastvognstog, som på gennemrejse til Skandinavien skal overholde hviletidsbestemmelserne. På samme vejstrækning skal også etableres rastepladser med borde og toiletfaciliteter. Det er nok en statsopgave. Langs motorvejen kunne opstilles vindmøller som en reklame for DKs vindmølleindustri, ligesom der skulle gøres plads til anden lokal udstillingsvirksomhed f.eks. Vordingborg-køkkenet. 134

135 Turistforeningen burde lave forslag til dagture og rabat på entrebilletten, hvis man besøgte flere seværdigheder. Evt. kunne man i sommerperioden en gang om dagen køre med en sightseeingbus og en guide på rundtur i kommunen, smage det mønske øl og få en bid mad på en af Steges restauranter. Det kunne også være et tilbud til københavner-turisterne. Der er mulighed for aktive lystfiskerture fra Møn. Måske kunne man arrangere dagsture med bus fra Kbh, til Vordingborg. Herfra med mindre skibe fra Vordingborg til Stege og Præstø, og derfra med bus tilbage til hovedstaden. Klima og miljø Præventive initiativer i forhold til klimaforandringer: Kommunen skuer fremad og har tænkt gode forebyggende foranstaltninger i forhold til klimaforandringer. Som eksempler kan nævnes bygningen af diget på Ore samt afvandingsreservoirer for området mellem Volmersgade og Vinkelvej i Madsnedsund. Desuden er minimumssokkelkoter og placeringsovervejelser også fornuftigt i forhold til stigende vandstand. Vordingborg er den kommune i Danmark, som har den længste kyststrækning, så kommuneplanen bør også indeholde overvejelser og mål om kystsikring /erosion af de områder, der er truet af e oversvømmelser, diget på Ore er ikke nok. De forebyggende overvejelser og mål for Co2udledning/reduktion af CO2udledning er yderst fornuftige, deri kan lokalrådet kun være enig. Initiativer til reduktion af CO2udledning i kommunen: En forøgelse af vindmølleparken er yderst fornuftigt tænkt og at der er regler ift. højde, udseende m.m. giver et ensartet og gennemtænkt indtryk, når man kører rundt i kommunen. At der ved anlæg af solcellepark sker en afvejning ift. omgivelserne virker fornuftigt. Kommunen er visionær i forhold til reduktion af varmeforbrug, idet den ønsker energirigtige kommunale bygninger, men også varmereduktion i de private husholdninger. Godt tænkt! Miljø Spildevand: Kommunens mål og retningsliner vedrørende spildevand viser der gode intentioner. Separate afløb for regnvand og spildevand virker som en rigtig god ide for at modvirke oversvømmelser/forurening ved heftig regn i byerne. Desuden bør kommunen overveje om fremtidens kloakrør til spildevand ikke skal have en større diameter end de nuværende. Hvad angår overløbsrøret fra rensningsanlægget på Ore ( ved vandkanten/broen) bør der findes en anden løsning, så havvandet ikke forurenes ved overbelastning af renseanlægget. Lokalrådet bifalder den igangværende kloakering i det åbne land, så jord/vandforurening undgås. 135

136 Støj: Fine mål og gode retningslinjer. I forbindelse med etableringen af Fehmernbæltforbindelsen bør kommunen arbejde tæt sammen med Bane Danmark om etableringen af støjafskærmning, idet mange godstog vil køre igennem området, specielt om natten. Der bør være støjafskærmning både på vest og østsiden igennem hele Vordingborg og på Madsnedsundbroen. Også på Madsnedø er det ønskeligt, at kommunen arbejder for støjafskærmning, selv om det ikke er et lovkrav. Luft: I kommuneplanen findes ikke mål eller retningslinjer for luftforurening, det bør der være, for eksempel ved etablering af svine- eller minkfarme. Nabohuse skal nødigt blive usælgelige på grund af lugtgener. Affald: Kommunen bør overveje om det brændbare affald ikke kan udnyttes som en ressource indenfor dens egne grænser f.eks. ved at etablere affaldsforbrænding på Madsnedøværket, så der kan bruges forskellige energikilder til driften. Anlægsinvesteringen til affaldsdrift må over tid tjenes ind pga. færre omkostninger til bortskaffelse af affaldet. Solcelleanlæg i det åbne land samt på offentlige bygninger bør prioriteres højt. Madsnedø er oplagt som hjemsted for en solcellepark. Købet af Madsnedøværket er en fornuftig disposition. Ved værket kunne etableres både solcellepark samt biogasanlæg. Ved satsningen på alternative energiformer vil kommunen fremover kunne brande sig som en grøn kommune, det vil vække genklang i miljøkredse, og dermed være interessant i bosættelsessammenhæng. Som præventiv foranstaltning bør alle offentlige bygninger sikres mod indtrængende saltvand, så installationer m.m. ikke ødelægges. F.eks. ville en øget vandstand på 2, 10 m betyde oversvømmelse af kælder og stueetage på plejehjemmet Solvang på Ore. Ødelæggelserne ville koste en millioner, som skatteborgene skulle betale. Dette er et eksempel på, hvilke problemer vi står i ved en eventuel stormflod. Da diget nu etableres, vil det ikke ske på Ore, men det kunne lige så godt ske andetsteds i kommunen. I Vordingborg by anbefales en hævning af vej og cykelsti ved cirkuspladsen, så vejen kommer til at fungere som dige, og indtrængende vand ikke løber over færgegårdsvej og oversvømmer idrætsanlæg m.m. Administrationens bemærkninger Bymønster og Byomdannelse Vordingborg by er kommunecenteret og skal udgøre lokomotivet i den fremtidige udvikling. Dette sker gennem kommuneplanen og i en realisering af helhedsplanen for Vordingborg by i form af lokalplanlægning og igangsætning af nye tiltag og projekter, der kan styrke byens rolle, herunder også genskabe byens tidligere rolle som regional handelsby. Kommunalbestyrelsen har godkendt, at der skal igangsættes købstadsprojekter i de tre byer, hvor det i Vordingborg by handler om at implementere helhedsplanen for Vordingborg by. Lokalrådet vil blive inddraget i dette arbejde. Spildevand Ved nyanlæg og renovering af kloakledninger dimensioneres kloaksystemet således, at det er tilpasset klimaudfordringerne efter nye standarder. På overløbet ved Ore er der etableret en overvågning som danner 136

137 grundlag for vurdering af påvirkningen af badestranden. Generelt foretages separering af kloaksystemerne for at mindske risikoen for overløb. Beskyttelse mod støj Femern bælt oplyser på deres hjemmeside at VVM redegørelse om projektet offentliggøres i slutningen af juni Desuden kan det oplyses at støj fra jernbaner reguleres efter Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner fra Miljøstyrelsen. Spørgsmålet reguleres ikke i forbindelse med kommuneplanlægningen. Lokalrådet ønsker, at der opsættes støjskærme gennem hele Vordingborg by og på Masnedø. Det er Banedanmark, der står for opsætning af støjskærme langs jernbanen, som sker efter gældende lovgivning. Banedanmark har i miljøredegørelse fra 2009 for opgradering af jernbanen Ringsted-Holeby redegjort for hvor der opsættes støjskærme. Vordingborg Kommune har i høringsbrev til miljøredegørelsen påpeget nødvendigheden af bedre støjafskærmning på delstrækninger gennem byen og på andre strækninger i kommunen, herunder blandt andet i Klarskov. Der bliver ifølge Banedanmark ikke opsat flere støjskærme end angivet i miljøredegørelsen med mindre nærmere undersøgelser viser behov herfor. Kommunen har endvidere forespurgt om det vil være muligt selv at bekoste yderligere støjskærme på Banedanmarks areal, hvis dette ønskes. Det har vi fået bekræftet, men også at prisen herfor er ,- kr. pr. løbende meter. Opsætning af støjskærme vil derfor nødvendiggøre afsætning af midler hertil, hvilket der ikke er truffet beslutning om, da det reelle behov ikke er kendt endnu. Kultur, idræt og fritid Den tilbageblivende bygningsmasse på Solbakken, tænkes anvendt til et center hvor en mangfoldighed af kultur og idrætstilbud samarbejder, inspirerer og udvikler, idet nærheden mellem de forskelligartede tilbud forventes at inspirere og udfordrer til nye partnerskaber. Farøbro-løbet anses ikke at kunne blive en årlig fast tilbagevendende begivenhed. Børn og unge Når det fremhæves at der kun sekundært skal ses på økonomien er det administrationens opfattelse, at det er udtryk for en argumentation, der hører til i den politiske debat omkring udmøntningen af diverse tiltag. Denne argumentation hører ikke til i kommuneplanen. Når det beskrives, at fællesskaber skal være positive for barnet er det selvfølgeligt korrekt; men fællesskaber er også med til at udvikle mennesker. Fællesskaber er derfor en nødvendighed også for mennesker der måtte give udtryk for det modsatte. Affaldsbehandling og deponering Vordingborg Kommune er medejer af et fælleskommunalt affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbrænding er en investeringstung teknologi og forbundet med betydelige myndighedskrav. Derfor valgte de daværende kommuner allerede i 1979, at etablere et fælleskommunalt affaldsforbrændingsanlæg i Næstved. Kravene og investeringsbyrden er ikke blevet mindre siden og derfor er der i 2010 sket en yderligere sammenlægning af forbrændingskapacitet ved fusion af det daværende vestsjællandske affaldsselskab KAVO og det daværende sydsjællandske affaldsselskab FASAN til det nuværende affaldsselskab AffaldPlus. Vordingborg Kommune har betydelige investeringer bundet i selskabet og er derfor både økonomisk og vedtægtsbestemt forpligtiget til at brænde alt forbrændingsegnet affald i selskabets affaldsforbrændingsanlæg. 137

138 På den baggrund vurderes det hverken muligt eller rentabelt at investere i affaldsforbrænding på Masnedøværket. Vordingborg Kommune vurderer løbende hvorledes ressourcerne i affaldet bedst muligt udnyttes og er positiv overfor ideen med at udnytte ressourcerne lokalt, men på nuværende tidspunkt vurderes en lokal udnyttelse ikke at være mulig på affaldsforbrændingsområdet. Energiforsyning Vordingborg By Lokalråd foreslår solcellepark og biogas på Masnedø. Biogas på Masnedø er medtaget i forslaget til Kommuneplantillæg for Biogas, som forventes vedtaget som tillæg til Kommuneplan Solceller vurderes at kunne etableres inden for den gældende planlægning på Masnedø. Klima Vordingborg Kommune er ved at få udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan. Planen indeholder bl.a. en risikoanalyse og en handleplan. Forslaget kommer i høring i slutningen af 2013 og bliver et tillæg til kommuneplanen. Administrationen kan godt følge tankegangen i forslaget om at hæve Færgegårdsvej ved Cirkuspladsen, således at den fremadrettet kan fungere som dige og beskytte idrætsanlægget m.m. imod oversvømmelser. Med planerne om at flytte idrætsanlægget mener administrationen dog, at man nøje bør afveje omkostningerne med udbyttet inden man tager denne løsning med i en plan. Hvis det vurderes anvendeligt, vil forslaget blive overvejet i forbindelse med klimatilpasningsplanen. Turisme Lokalrådet peger på rigtigt mange gode ideer, der for så vidt kunne sættes i gang uafhængigt af kommuneplanen. Vordingborg Kommune har modtaget midler til ansættelsen af en citymanager, som i sammenhæng med handelsstandsforeningerne og kulturinstitutionerne skal sikre dette fysisk løft samt skabelsen flere aktiviteter i kommunens tre købstæder. Ideerne bør behandles af den kommende citymanager. Andre bemærkninger Der findes ikke retningslinjer om luft i kommuneplanen, da luft forurening er reguleret i bekendtgørelser og vejledninger, som følges i behandlingen af godkendelser og klagesager. Specielt omkring husdyrbrug regulerer lovgivningen lugtpåvirkningen af omgivelserne. Vordingborg kommune følger disse regler. Minimeringen af lugtgener fra landbrug reguleres via en kombination af lugtbegrænsning og lokalisering af husdyrbrug til sikring af mindst mulig gene for omkringboende. Anbefaling til ændringer Børn og unge Mål i temaet Børn og unge ændres til: I Vordingborg Kommune har vi en vision om, at barn- og ungdommen skal være en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst. Børn- og Ungepolitikken tager afsæt i, at børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der danner grundlag for udvikling og læring. Vi vil respektere forskellighederne og se styrken i mangfoldigheden. Samtidig vil vi understøtte en 138

139 udvikling så der bibeholdes en mangfoldighed af offentlige og private tilbud, så alle får udbytte af og trives ide fællesskaber, som de er en del af. Sidste dot i 3. mål i temaet Børn og unge ændres til: Alle børn og unge er med i de fællesskaber, der passer til dem. Ordet musiske tilføjes i fokusområde under mål i temaet Børn og unge, så der står: Vi vil have fokus på sundhed og selvværd, der er grundlaget for, at børn og unge fuldt ud kan udnytte deres muligheder, fysisk, psykisk og socialt. Vi vil arbejde systematisk med fysiske og musiske aktiviteter, da vi ved, det har en indflydelse på barnets adfærd og læring. 37) Idas Venner, støtteforening for Bogø-Stubbekøbing Overfarten I afsnit 17 om Erhvervs- og fiskerihavne står der følgende Mål om Bogø-Stubbekøbing overfarten: 'Færgefarten mellem Bogø-Stubbekøbing skal så vidt muligt opretholdes'. Denne formulering finder Idas Venner alt for negativ og defensiv. Vi er glade for Vordingborg Kommunes positive holdning til og aktive indsats for ruten, og for samarbejdet omkring overfarten, og foreslår i forlængelse heraf målsætningen ændret som følger: 'Færgefarten mellem Bogø og Stubbekøbing opretholdes og videreudvikles som turistattraktion og som en afgørende forudsætning for vudereudvikling af cykelturismen i kommunen'. Vi foreslår også, at der formuleres en ny retningslinje med samme sigte, f. eks.: 'Bogø-Stubbekøbing overfarten videreføres i samarbejde med Guldborgsund Kommune og støtteforeningen Idas Venner. De senere års omfattende udviklingsarbejde omkring ruten fortsættes, så ruten og M/F Ida kan videreudvikes som en af kommunens største turistattraktioner og som en afgørende forudsætning for videreudvikling af den højt prioriterede cykelturisme i kommunen'. Til baggrund kan oplyses, at ruten i dag fungerer som turistrute, specielt for cykelturister. Den benyttes af ca. 35.ooo mennesker hvert år (det er dét, der gør den til en af kommunens største turistattraktioner). Dens afgørende betydning for cykelturismen ligger i det faktum, at man ikke kan cykle over Farøbroerne, og at et stort antal cykelruter - heraf hele 3 af Danmarks 4 internationale cykelruter (der i parantes bemærket bærer hovedparten af væksten i cykelturismen) går via Bogø-Stubbekøbing. Det ses også af antallet af overførte cyklister, der gennem det seneste tiår e steget støt år for år - også i dårlige turistår. Udvikling af overfarten som en del af cykelturismens infrastruktur er i overensstemmelse med Rgeiuon Sjællands turismestrategi, kommunens turismepolitik og de igangværende bestræbelser på at videreudvikle Berlin-København ruten. Administrationens bemærkninger Administrationen er enig i, at færgefarten er af afgørende betydning for cykelturismen. Færgefarten er beskrevet under temaet Erhvervs- og fiskerihavne og administrationen vil anbefale at mål, retningslinjer og redegørelse vedr. Bogø Stubbekøbing overfarten overføres til temaet fritidshavne. Beskrivelsen af færgedriften skal ikke indgå som en retningslinje i Kommuneplanen, da færgedrift er en aftale der ikke skal reguleres af Kommuneplanen. 139

140 Bemærkningerne fra foreningen Idas Venner oversendes til projekt Kystdestination Møns Klint. I dette projekt planlægges til efteråret udviklingsforløb med virksomheder med henblik på udvikling af nye ideer. Anbefaling til ændringer Mål og tilhørende redegørelsestekst vedr. Bogø Stubbekøbing overfarten overføres fra temaet Erhvervsog fiskerihavne til temaet Fritidshavne, og at målet Færgefarten mellem Bogø-Stubbekøbing skal så vidt muligt opretholdes ændres til: Færgefarten mellem Bogø og Stubbekøbing ønskes videreudviklet som turistattraktion og som en afgørende forudsætning for videreudvikling af cykelturismen i kommunen. 38) Kaj Flinta Indledning: Helt overordnet bifaldes Kommuneplanforslag 2013 Det er positivt, at den rulles ud i en fuldt digitaliseret udgave. Planstrategier og kommuneplaner skal rumme visioner, men visioner skal gøres til virkelighed, hvis man lægger op til mere borgerinddragelse. Der skal opfølgning og handling bag de flotte tanker. Som om det ikke var nok, mangler der dog stadig forsvarlige polititikker og strategier på afgørende områder. Kommunen bør i således lighed med andre indføre en one stop-strategi for at lette tilflytning af erhvervsvirksomheder og andre til Kommunen. Der mangler bl. a. også en nedskrevet kommunal digitaliserings- og IT-strategi, som også vil kunne gavne borgerne i landdistrikterne. Ad afsnit: Erhverv og turisme: Uanset en flot kommuneplan eller ej, så er borgerne nemlig mere afhængige af gode konkrete muligheder i hverdagen. Af en god skole, nærbutikker, god infrastruktur og kommunikation herunder bredbånd. Kalvehave lokalområde er som bekendt det hårdest ramte af vore 16 lokalområder. Alligevel måtte borgerne på det nylige, årlige dialogmøde i lokalområdet konstatere, at hverken politikere eller Forvaltning aner, hvad det i kommunalbestyrelsen tilbage i 2011 besluttede begreb en lokal udviklingsplan ( LUP ) betyder, eller, hvad den evt. vil kunne bruges til i lokalområdets arbejde. Der findes heller ikke en forsvarlig landdistriktspolitik med konkret handlingsplan for lokalområdet, hvori en LUP kunne indgå som et redskab for lokalområdets udvikling. Intet af dette var imidlertid forsvarligt på plads, da kommunalbestyrelsens flertal lukkede Kalvehave skole. 140

141 Den nu af Folketingets finansudvalg - med to socialdemokratiske stemmer - godkendte flytning af arbejdspladserne på DTU-Lindholm giver - trods alt - nye udviklingsmuligheder for især Kalvehave havn. Det foreslås derfor at disse muligheder analyseres og tages vare på af Kommunens Udviklingsstab i samarbejde med Foreningen Lokalrådet for Kalvehave&Omegn ( LKO ) CVR og andre interesserede parter - og at der sikres direkte borgerinddragelse i denne udvikling. En mulig investor i Lindholm-ejendomskategorien må som udgangspunkt forventes at foretrække at have anlæg og lokaler ( Den Gule Stald ) både på Kalvehave havn og på Lindholm, og at Kommunen som selv ikke vil købe - derfor bør bidrager til at optimere køber- og investorinteressen for Lindholm ved passende forberedelser af et kommende ejerskifte. Det kan ske ved at sikre, at Lindholm og Den Gule Stald og andre tilstødende bygninger ( der alle ejes af Staten ) planlægningsmæssigt behandles som en potentiel helhed og at al kommunal sagsbehandling vedr. Den Gule Stald og Lindholm samles i Udviklingsstaben og at Fagsekretariatet for Kultur og fritid og Fagchefen for Kultur og Fritid derfor befries for udviklingsopgaver i denne forbindelse, samt. at Udviklingsstaben i samarbejde med Staten som ejer og Foreningen Lokalrådet for Kalvehave&Omegn ( LKO ) CVR samt en evt. ejendomsmægler og andre interesserede parter udarbejder et professionelt oplæg til investerings- og salgsprospekt for det samlede salgsobjekt. Yderligere baggrund for forslaget : Lokalråd er iflg. det vedtagne Kommuneplanforslag 2013 ikke er emne, de er i høring i denne forbindelse. Borgerinddragelse er imidlertid ikke et undtaget emne. I forståelse med Kommunens Udviklingsstabs Anja Valhøj er der med ovenstående forslag taget afsæt i et tidligere forslag stillet af undertegnede til den ordinære generalforsamling i Foreningen Lokalrådet for Kalvehave&Omegn ( LKO ): Forslaget havde forinden været et tur i Kommunens Udviklingsstab. Det byggede på kommuneplanforslag 2013 og lød således ( citat ) : ( ) at Foreningens bestyrelse søger afklaret om Foreningens fremtidige dækningsområde skal udvides til også at omfatte øen Lindholm. Begrundelse for forslaget: Forslagsstiller har ( ) skrevet således til: Vordingborg kommune Kommunikationsafdelingen 141

142 "Det foreslås, at øen Lindholm indtegnes som del af et af de 16 lokalområder. Det vil være naturligt at "indlemme" øen i Kalvehave lokalområde.( ). Og ja, øen Lindholm tilhører Staten! Det handler derfor om - med Kommunen - at afklare retten til initiativ fremadrettet. Øens fremtid hænger for øvrigt meget sammen med fremtiden for Den Gule Stald. ( citat slut ) Forslagsstiller har ikke modtaget noget svar. Det er derfor muligt, at forslaget allerede er taget med i et evt. høringssvar fra Foreningen Lokalrådet for Kalvehave&Omegn ( LKO ) Der kan være lokale særinteresser, som trækker i en anden retning end ovenstående, jf. Kommunens sag nr.13 / 7504, Kommunens Dok. nr / 13 m. fl.. ang nystiftede Foreningen Den Gule stald, Kalvehave - tjek også https://www.facebook.com/#!/kalvehave.dk/posts/ , med info om den nye forening, som har et andet formål relateret til Den Gule Stald, Kalvehave. Ad afsnit : By og liv. Bymønster: Med hensyn til Vordingborg by ønskes flg. alternative tekst: Vordingborg by skal styrkes som kommunecenter og som en by, hvor man kan uddanne sig, forske, samle viden samt handle og få sig en på opleveren. ( ends ) Administrationens bemærkninger Erhvervslivets rammevilkår For at give virksomhederne i Vordingborg Kommune den hurtigste og bedst mulige service følger Vordingborg Kommune anbefalingerne fra KKR Sjælland omkring princippet no wrong door, hvor det er den kommunale administration og ikke virksomhederne, der skal sikre, at en erhvervshenvendelse altid havner hos rette medarbejder. Princippet er en integreret del af Region Sjællands strategi for Fremtidens Erhvervsservice For at realisere princippet om, at virksomhedernes henvendelser altid finder vej til rette medarbejder, har Vordingborg Kommune nedsat en taskforcegruppe med det formål, at geare organisationen til at kunne levere en kommunal effektiv service i forhold til sagsbehandlingsgange og henvendelser fra virksomhederne. Byvækst Kaj Flinta foreslår følgende mål: Vordingborg by skal styrkes som kommunecenter og som en by, hvor man kan uddanne sig, forske, samle viden samt handle og få sig en på opleveren antagelig som erstatning for eksisterende mål i Forslag til Kommuneplan 2013 (og som er videreført fra gældende kommuneplan): Vordingborg by skal styrkes som kommunecenter, som uddannelsesby, forsknings- og vidensby og som regionalt oplevelses- og handelscentrum. Der er som sådan ikke stor indholdsmæssig forskel på de to formuleringer, så administrationen anbefaler at fastholde det eksisterende mål. 142

143 Erhvervsområder og ledige arealer I forbindelse med at DTU har valgt at flytte deres aktivitet fra Lindholm, vil de statsejede arealer blive sat til salg gennem Statens ejendomsselskab Freja. Vordingborg Kommune ønsker naturligvis at indgå som interessent, i en fremtidig udvikling af Lindholm og Kalvehave havn. Da kommuneplanen ikke er en visions- eller strategiplan for erhvervsudvikling, indeholder planen ikke visioner eller mål for udviklingen af bestemte brancher, herunder landbruget. Mål for jordbrugsområder er beskrevet i kommuneplanen under temaet Land og Vand Vordingborg Kommune har i samarbejde med vores samarbejdsparter, stor fokus på erhvervsudviklingen og de styrker, som allerede er i kommunen. Derfor udarbejdes der på nuværende tidspunkt blandt andet en strategi for at bruge mikrovirksomhederne, som løftestang i kommunens erhvervssektor. Turisme Der er vedtaget en turismestrategi for Vordingborg Kommune der inddrager erhverv, kultur og natur i det strategiske arbejde med turismen i Vordingborg Kommune. Turismestrategien er indarbejdet i forslaget til kommuneplan 2013 og vil indgå i det videre strategiarbejde på erhvervs- og turismeområdet. Lokalområde Kalvehave/Stege, Lindholm Administrationen har undersøgt interessen for at overføre Lindholm fra Stege lokalområde til Kalvehave lokalområde hos Lokalrådet for Kalvehave & Omegn og hos Stege og Omegns Lokalråd, da kommuneplanens inddeling i lokalområder svarer til områdeinddelingen fra Nærdemokratimodellen. Lindholm har historisk hørt til Stege lokalområde, fordi Lindholm hørte til tidligere Møn Kommune. Overførslen vurderes dog at være en god idé, da Lindholm i højere grad er knyttet op på Kalvehave, hvor færgen sejler fra end på Stege. Tilbagemeldingen fra Lokalrådet for Kalvehave og Omegn er imidlertid, at de ikke ønsker at overtage Lindholm. Da tidligere revisioner af afgrænsningen mellem lokalområder er sket på baggrund af lokalrådenes ønske eller opbakning, vil administrationen lade det være en politisk drøftelse, hvorvidt Lindholm i kommuneplanens områdeinddeling skal høre til Kalvehave lokalområde og om det skal medføre tilpasning af lokalområdeinddelingen i nærdemokratimodellen. Andre bemærkninger Vordingborg Kommunes arbejde med lokale udviklingsplaner udspringer af den nuværende landdistriktspolitik og den strategiske handleplan for landdistrikterne i Vordingborg Kommune. Heri fremgår det at der i perioden fra skal udvikles et koncept for udviklingen af lokale udviklingsplaner for lokalområderne i Vordingborg Kommune, samt at der i lokalområderne Nyråd og Mern skal laves forsøg med udarbejdelse af en LUP. Processen med udvikling af LUP for alle kommunens lokalområder er således igangsat, og Lokalrådne inddrages i workshops i løbet af efteråret Koncept for LUP er kan ses på under Politik og nærdemokrati. Vordingborg Kommune har en digitaliseringsstrategi for perioden , skal sikre øget effektivitet gennem koordinering, styring og vidensdeling på tværs af organisationen og et højt serviceniveau med nem adgang til informationer og digitale løsninger. Den digitale kommuneplan bidrager til at opfylde målet. Derudover er der i Forslag til Kommuneplan 2013 sket en opprioritering af indsatsen for bedre mobil og bredbåndsdækning i forhold til tidligere. En indsats, der vil blive igangsat, når kommuneplanen er endeligt vedtaget. 143

144 Anbefaling til ændringer Erhvervslivets rammevilkår Følgende tekst indsættes i redegørelsen i temaet Erhvervslivets rammevilkår: For at give virksomhederne i Vordingborg Kommune den hurtigste og bedst mulige service følger Vordingborg Kommune anbefalingerne fra KKR Sjælland omkring princippet no wrong door, hvor det er den kommunale administration og ikke virksomhederne, der skal sikre, at en erhvervshenvendelse altid havner hos rette medarbejder. Princippet er en integreret del af Region Sjællands strategi for Fremtidens Erhvervsservice For at realisere princippet om, at virksomhedernes henvendelser altid finder vej til rette medarbejder, har Vordingborg Kommune nedsat en taskforcegruppe med det formål dels at geare organisationen til at kunne levere en kommunal effektiv service i forhold til sagsbehandlingsgange og henvendelser fra virksomhederne. Lokalområde Kalvehave/Stege, Lindholm Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om Lindholm i kommuneplanens områdeinddeling skal høre til Kalvehave lokalområde og om det skal medføre tilpasning af lokalområdeinddelingen i nærdemokratimodellen. 39) Anders Stoltenberg, MOLTKE-LETH Advokater på vegne af Christel og Rene Rasmussen Bemærkninger til og indsigelse mod Kommuneplan Som advokat for Christel og Rene Rasmussen, Stivænget 4, 4773 Stensved (ejere af landbrugsejendommen matr.nr. 33, Skovhuse by, Ø. Egesborg) fremsætter jeg følgende bemærkninger til og indsigelse imod det foreliggende forslag til Kommuneplan Bemærkningerne retter sig mod Rammeområde B09.10 Boligområde Stensved, som bl.a. omfatter mere end halvdelen af mine klienters ejendom, idet hele den sydlige del af ejendommen grænsende til nordgrænsen af bebyggelsen langs Vordingborgvej, er omfattet af Rammeområde B Området foreslås udlagt til Boligområde med helårsbeboelse med tilhørende fælles-anlæg, offentlig og privat service og mindre ikke genevoldende virksomheder med en bebyggelsesprocent på 30 eller 40 afhængig af bebyggelsestypen. Der er tale om en meget bredt formuleret arealreservation, og det fremgår ikke af kommuneplanen, hvornår reservationen agtes benyttet (om overhovedet). Arealet forudsættes at forblive i landzone. 144

145 Mine klienters ejendom er en mindre landbrugsejendom på ca. 5,1 Ha, som hvis den skulle sælges med netop denne størrelse appellerer til et bredt udvalg af mulige købere. Hvis ejendommen formindskes med ca. 3 Ha, som der efter kortbilaget at dømme lægges op til, vil ejendommen blive vanskelig omsættelig og værdien reduceres markant. Det må endvidere formodes at blot selve arealreservationen til bebyggelse vil reducere værdien af ejendommen markant. Hvis det reserverede område udstykkes risikerer mine klienter at kommende bebyggelse vil blive placeret meget tæt på ejendommens bygningssæt med de gener, som det kan medføre. Også dette forhold vil være værdiforringende. Det er vanskeligt at se et aktuelt behov for yderligere arealreservationer i Stensved-området, når tages i betragtning, at der fortsat er ledig byggejord i området og når tages i betragtning, at der i kommuneplanen udlægges et stort perspektivområde mod syd øst for Skovstræde samt under hensyn til Kommuneplanens erklærede målsætning om at fremtidig byvækst skal ske i kommunens købstæder og i stationsbyen Lundby. Ydermere bør det tages i betragtning, at den østligste del af Stensved by fortsat har karakter af den typiske landsbybebyggelse kun med bebyggelse umiddelbart langs den gennemgående landevej. Dette landsbymiljø vil blive ødelagt, hvis der tillades udstykning som foreslået. Området har været udlagt til disse formål også i den nu gældende kommuneplan, men der er ikke taget skridt til hverken lokalplanlægning eller udstykning. Der er derfor grund til at formode, at der ikke er behov for denne arealreservation, som derfor bør udgå af planlægningen jf. Planlovens 11f, stk. 2. Mine klienter indstiller derfor, at Rammeområde B09.10 tages ud af Kommuneplan 2013 eller begrænses, således at mine klienters ejendom udgår af området. Administrationens bemærkninger Rammer for lokalplanlægning, Stege Rammeområde B09.10 blev udlagt til byudvikling (boligformål) i forbindelse med forrige kommuneplanrevision (2009). Dengang blev oprindeligt et dobbelt så stort område udlagt til boligformål i kommuneplanforslaget, som blandt andet omfattede hele ovennævnte ejendom. Det udlagte område halveret efter høringsperioden på baggrund af indkomne høringssvar. Der er ikke sket ændringer af områdets udpegning i Forslag til Kommuneplan Det er korrekt, at der ikke har været taget yderligere initiativ til planlægning eller udstykning af området i planperioden, da hele perioden har været præget af økonomisk tilbageholdenhed. Det har blandt andet medført, at der i Forslag til Kommuneplan 2013 er taget en del områder ud af kommuneplanen, da det ikke vurderes realistisk at realisere de mange udlagte byudviklingsområder inden for en 12 årig periode. Imidlertid er Stensved en af de byer, der qua beliggenheden tæt på motorvejen, fortsat bør være ledige arealer jf. målet i temaet Bymønster : Bårse og Stensved skal med nærhed til motorvejsnettet og med gode trafikforbindelser til regionens nærliggende regionale centre sikres byvækst og byomdannelse. 145

146 Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Kommunenetværket for Landbrug i Vordingborg Kommune Kommunenetværket for landbrug i Vordingborg Kommunen, bestående af Syd-Østsjællands Landboforening og Dansk Landbrug Sydhavsøerne, har med interesse læst Vordingborg Kommunes forslag til kommuneplan De 2 foreninger har i en årrække haft en positiv dialog med først de gamle kommuner på Sydsjælland og Møn samt Storstrøms Amt, og senere i forbindelse med kommunalreformen i 2007 med Vordingborg Kommune omkring miljø og natur. I bestræbelserne på at skabe langsigtede og optimale rammevilkår for landbruget i Vordingborg Kommune, er det naturligt at landbrugserhvervet er en aktiv medspiller i planlægningsarbejdet på især natur og miljøområdet. Her gælder det at implementering af de kommende generationer af Vand og natur2000planer kan få stor betydning for erhvervets udviklingsmuligheder. Landbruget ønsker en tæt dialog med Vordingborg Kommune omkring natur og miljø. Som lokalt erhverv og indbyggere i kommunen er vi med kommuneplanens egne ord stolte af at bo, arbejde og være netop her. I Vordingborg Kommunes Vision 2025 gives der udtryk for,at man gerne vil kunne tiltrække unge kreative familier og innovative virksomheder, der efterspørger det gode liv på landet ved natur og vand. Landbruget tager gerne del i ejerskabet til Vision 2025 gennem en fordomsfri dialog om adgangen til naturen i det åbne land da vi: tager opgaven som fremtidens naturforvalter meget alvorligt gerne vil give børn fra skoler og børnehaver en oplevelse af samspillet imellem produktion og natur gerne vil samarbejde med offentlige og private om adgangen til naturoplevelser og friluftsmotion gerne vil deltage i innovative tiltag, der fremmer lysten til ophold og bosætning, der er iharmonisk samspil med det aktive landbrug De 2 foreninger i kommunenetværket for landbrug vil også fremadrettet være en aktiv medspiller i kommuneplanlægningen, og udmøntning afsamme. Landbruget i Vordingborg Kommune: I en lang række aktuelle problemstillinger og initiativer, både lokalt, regionalt, nationalt og i EU sammenhænge, er landbruget et centralt omdrejningspunkt. Det kan f.eks. være fremtidens energiforsyning, CO2- reduktion, vand-og Natura2000planer, Fødevareplatform, bosætning, landdistriktsudvikling mm. En land-kommune som Vordingborg Kommune har store muligheder for, i samarbejde med landbrugserhvervet, at positionere sig som en aktiv og levende kommune med fokus på erhverv, uddannelse, natur, miljø, kultur, sundhed og udvikling såvel i byerne som ude i landdistrikterne. 146

147 Udviklingen i Region Sjælland og Vordingborg Kommune skal bygge på de åbenlyse styrker der allerede eksistere. Landbruget betragtes i fleresammenhænge som en styrke i Regionen, fordi landbruget er erhvervsvirksomheder ude i landdistrikterne og landmanden med sin familie traditionelt er meget aktive i lokalsamfundet. Landbrugets betydning i Vordingborg Kommune understreges af at: Fødevareklyngen i Vordingborg Kommune står for 10% af den totale beskæftigelsen i kommunen og ca. 22% af den private beskæftigelse i kommunen. Landbruget i Vordingborg Kommune består af en bred palette af store og små bedrifter, der beskæftiger sig med planteavl, nicheproduktion, husdyrproduktion, økologi, skovdrift o.a. alle med hver sit udviklingspotentiale. Fælles for alle typer af landbrugsproduktion gælder at forhold som klima og jordkvalitet kan der ikke ændres væsentligt ved, hvorimod der kan planlægges i forhold til de strukturelle og de kulturelle betingelser herunder naboforhold, natur-og miljølovgivning m.m. forhold, der alle har stor indflydelse på, hvor fødevareproduktionen kan foregå Overordnet om forslag til kommuneplan 2013 Sydøstsjællands Landboforening og Dansk Landbrug Sydhavsøerne er repræsenteret i Vordingborg Kommunes miljøråd, og bidrager der i gennem med landbrugserhvervets holdninger til især konkret natur og miljøprojekter. Samarbejdet med kommunens forvaltning og de grønne organisationer der er repræsenteret i miljørådet er vigtigt,da det danner grundlag for nogle af de overordnede politikker, der er formuleret på natur og miljøområdet. Befolkningsprognoserne frem til 2025 viser et klart fald i befolkningstallet, så behovet for at udlægge nye områder til byudvikling er ikke stort. Fra landbrugets side bifalder vi, at Vordingborg Kommune derfor lægger op til ny byvækst gennem byomdannelse og fortætning inden for eksisterende bygrænser og bymidter og desuden lægger en klar grænse mellem land og by. Kun meget få nye arealer ønskes inddraget til ny byudvikling. Værdifuld landbrugsjord skal friholdes for bebyggelse og i øvrigt er det i udkast til kommuneplanen beskrevet at arealerne uden for byerne er forbeholdt landbrug. Ligeledes skal deri planlægningen af større anlæg til udendørssort tages hensyn til bla. jordbrugsinteresser. For nytilflyttere og familier, der overvejer at flytte til kommunen, betyder det at de er klar over at Vordingborg er en landbrugskommune med alt det nu en gang indebærer af f.eks. færdsel med markredskaber, korte perioder med udbringning af gylle og også et unikt kulturlandskab, der er skabt og præget af landbruget. Det er positivt at kommuneplanen derved klart beskriver hvad man som tilflytter kan forvente af f.eks. livet på landet. 147

148 Morderne familier og virksomheder stiller krav til god mobil og bredbåndsdækning. I Vordingborg Kommune er der flere huller i dækningen, og det glæder os at man i redegørelsen for mobil og bredbånd forholder sig til kommunens muligheder for at fremskynde en god mobil- og bredbåndsdækning. Flere og flere af de arbejdsprocesser man som landmand dagligt skal igennem, kræver god mobil og bredbåndsdækning, derfor glæder det os at kommunen tager ansvar, for at få fjernet de sidste huller i dækningen. Fremtidens klimatiske ændringer, der vil medføre flere store og koblede regnhændelser, stiller store krav til kommunens vandløb og byernes kloaksystemer. Meget store værdier i byerne skal beskyttes mod oversvømmelser, hvilket betyder at kommunen allerede nu har fokus på hvorledes oversvømmelser kan forhindres eller minimeres. Dele af landbrugets arealer er i den forbindelse blevet nævnt, som mulige vandparkeringsområder. Det skal her kraftigt understreges at midlertidig vandparkering skal Ske i tæt dialog med de landmænd kan blive berørt af vandparkering, Være frivilligt Og altid udløse fuld erstatning for de gener og tab landmændene lider. Det første man i kommunen bør sørge for, er at vandløbene igen kommer til at kunne lede de vandmængder de er dimensioneret til. Årtiers reduktion i vandløbsvedligeholdelsen, slyngningsprojekter og andre naturgenopretningsprojekter, er udført så de forværrer konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer. At tro at man kan planlægge og grave sig ud af fremtidige oversvømmelser af byerne og landbrugsarealerne,er ikke realistisk, men på den anden side er det katastrofalt at vandløbene i dag langt hurtigere løber fulde, samt at reduceret grødeskæring medfører opstuvning og oversvømmelse. Landbruget og fødevareklyngen i Vordingborg Kommunen står, som tidligere beskrevet, for mere end 22 % af den private beskæftigelse i kommunen. Det kan derfor vække undren, at kommuneplanen ikke berører de åbenlyse udviklings- og beskæftigelsesmuligheder, der ligger i at have et stærkt landbrugserhverv. Landbruget bidrager med lokal fødevareproduktion, gårdbutikker, oplevelser i naturen, turister i forbindelse med bondegårdsferie, forvaltning af det åbne land, uddannelses og praktiksteder, højværdi- og specialafgrøder, bioenergi (halm og rapsolie) og meget meget mere. Vi skal hermed opfordre til at kommuneplanen i langt højere grad forholder sig til landbrugets styrker og muligheder for at bidrage positivt til kommunens økonomi og Vision Vision 2025 udviser i øvrigt en påfaldende mangel på stillingtagen til de nuværende erhvervsvirksomheders styrker. Visionen er at kunne tiltrække kreative virksomheder, men vi må understrege, at det i mindst lige så høj grad gælder om at passe og pleje de nuværende virksomheder. Uddybende bemærkninger til Vordingborg Kommunes forslag til Kommuneplan. 148

149 Planhieraki og statslige interesser Vandplaner: De statslige vandplaner er foreløbigt udsat til efteråret Bemærkninger på side 10 om at kommuneplanen efter kommunens opfattelse ikke er i strid med den nu underkendte vandplan er for så vidt irrelevante og uden betydning, da vandplanerne netop er underkendte og dermed ugyldige. Henvisninger til og spekulationer om ugyldige planer bør ikke være en del af kommuneplanen. Mål for landsbyer og bebyggelse i det åbne land Vordingborg Kommune ønsker levende byer og liv på landet. Bla. vil man søge at fremme alternative jordbrugsformer, økologisk landbrug, gårdbutikker og landboturisme. Det må og skal være de markedsmæssige kræfter, der er bestemmende for om økologisk landbrug og alternative jordbrugsformer også er en del af de levende landsbyer. Konventionelt og økologisk landbrug modtager tilskud gennem enkeltbetalingsordningen, tilskud der i øvrigt gives for at holde fødevarepriserne nede. Der ud over modtager økologisk landbrug omlægningstilskud. Landbruget ser det ikke som en kommunal opgave at fremme lokalt økologisk landbrug og alternative jordbrugsformer. Kommunen kan gennem sin plads i LAG, søge at fremme diversificeringen på landbrug, hvilket kan være med at skabe lokal aktivitet, landboturisme og andre nye aktiviteter på både økologiske og konventionelle landbrugsejendomme, således at man styrker lokal produktion, hvor forarbejdning og produktion hænger mere sammen. I redegørelsens punkt 2 på side 40 skal vi opfordre til at følgende medtages: Nedslidte boliger i landzone bør rives ned eller flyttestil landsbysamfund/samlet bebyggelse Hvis ikke, vil disse boliger komme i konflikt med den naturlige udvikling i landbrugsstrukturen, primært udviklingen i afstandskrav til husdyrbrug. Mål for mobil og bredbånd. Tidligere i høringssvaret har vi rost, at kommunen vil arbejde for at mobil og bredbåndsdækningen gør det attraktivt at bo og arbejde i kommunen. De gode politiske intentioner kan desværre undergraves af retningslinjerne 14.4 og Formuleringerne i de 2 retningslinjer vil medfører,at især opstilling af nye mobilmaster i det åbne land eller i de mindre landsbyer bliver besværliggjort og formentligt uinteressant for mobilselskaberne. Der er et stort behov for bedre mobildækning, og vi skal opfordre til, at retningslinje 14.4 ændres således at det ikke fremgår, at man bør undgå opsætning i områder med væsentlige landskab- og naturinteresser og i 149

150 fredede områder. Formuleringen bør lempes således at det bliver muligt at opsætte masterne de mest optimale steder uanset landskab- og naturinteresser eller fredninger. Formuleringerne i både 14.4 og 14.5 åbner op for subjektive vurderinger, hvor enkeltmedarbejders holdninger til telemaster i det åbne land, kan blive udslagsgivende for om der bliver en bedre mobildækning i Vordingborg Kommunen. I øvrigt i strid med de gode politiske intentioner, der ligger i redegørelsen. Mål for Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder Retningslinjer s. 147 Punkt 39.7.: Slet punktet da det er gældende lov under husdyrgodkendelsesloven. I redegørelsen afsnit 3 s. 148 er det beskrevet at : Udover eksisterende bevaringsværdier i naturbeskyttelsesområderne er der også store potentielle naturværdier i områderne. Dette udviklingsperspektiv skal inddrages i den fremtidige planlægning og administration. I regionplanen for Storstrøms amt: Udover eksisterende bevaringsværdier i de regionale naturbeskyttelsesområder er der også store potentielle naturværdier i områderne. Amtsrådet anbefaler derfor kommunerne at inddragedette udviklingsperspektiv i planlægning og administration anbefaler man at inddrage. Den i forslag til kommuneplanenvalgte formulering, er en skærpelse af regionplanen, og vi skal opfordre til at formuleringen ændres til bør inddrages. i stedet for. Skal inddrages Mål for kulturmiljøer Kommentar til retningslinje s Landbrugsbygninger med tilhørende boliger er af natur produktionsbygninger. Som andre udtjente produktionsanlæg bør der være ret til at fjerne disse, når deres produktionsværdi ophører. I andre sammenhænge er der faktisk krav om, at man ved anlæg accepterer fjernelse, når funktion ophører (husdyrgodkendelsesloven). Mål for regionale naturparker I forslag til kommuneplan optræder konceptet naturparker uden yderligere beskrivelse af konceptet. Samtidigt er der på kort 47.1 udpeget 3 søgeområder for naturparker og Nationalpark Møn. Der eksisterer ganske rigtigt flere meget specielle naturområder i Vordingborg Kommune, men vi kan under ingen omstændigheder acceptere at Nationalpark Møn forsat optræder i kommuneplanen. Nationalpark ideen er for flere år siden blevet afskrevet af lodsejerne/landbruget, idet derikke i pilotprojektets styregruppe kunne skabes enighed om på hvilke præmisser en nationalpark kunne oprettes på. De erfaringer 150

151 landbruget fik gennem arbejdet i styregruppen, gør at vi ikke mener at det er relevant at genoptage debatten om Nationalpark Møn. Naturparkkonceptet er lidt anderledes end nationalparker, men belært af tidligere tiders garantier om at Natura 2000 områderne aldrig ville komme til at påvirke landbrugets udviklingsmuligheder, må vi forlange at enhver udpegning af søgeområder, uanset hvad de kaldes, først tages som en diskussion med landbruget, lodsejerne og andre interessenter INDEN det fremgår af et forslag til kommuneplan. Vi skal hermed opfordre til søgeområderne til både naturparkerne og Nationalparken fjernes fra kommuneplansforslaget, samt at kommunen i stedet indleder en grundig dialog med lodsejerne om mulighederne for at etablere naturparker. Enhver streg, cirkel eller udpegning, der omfatter et landbrugsareal risikerer at ende som gift for den videre dialog, hvis ikke ideen er vendt med lodsejerne først. Mål for jordbrugsområder Fra side 179 Der skal sikres tilstrækkelige arealer til et bæredygtigt jordbrug (landbrug, skovbrug og gartneri) der udover fødevareproduktion m.v. giver mulighed for arbejdspladser og bosætning i landdistrikterne. Der sikres udviklingsmuligheder for et fortsat bæredygtigt jordbrug, der kan bidrage til bevaring af naturog landskabsværdierne. Formuleringerne gør at det ikke konventionelt landbrug, man først tænker på, når ovenstående læses. Dansk Landbrug er det mest regulerede i verden. Dansk Landbrug bruger færrest pesticider, medicin og er kommet længst i begrænsningen af CO2 udledning. For at undgå misforståelser omkring brugen af udtrykket bæredygtigt jordbrug, skal vi opfordre til følgende ændringer. Der skal sikres tilstrækkelige arealer til jordbruget i Vordingborg Kommune (landbrug, skovbrug og gartneri) der udover fødevareproduktion m.v. giver mulighed for arbejdspladser og bosætning i landdistrikterne. Der sikres udviklingsmuligheder for et jordbrug i Vordingborg Kommune, der kan bidrage til bevaring af natur- og landskabsværdierne. Mål for lavbundsarealer og potentielle vådområder. Natur og Landbrugskommissionens rapport har vist, at der i politiske kredse er sket et paradigmeskifte i synet på hvorledes naturgenopretning, landbrugsregulering og miljøindsatser skal ske. Tidligere skulle alle indsatser ske på de dyrkede flader. 151

152 Retningslinjerne på s. 191 afspejler 1. generation vandplaner, der endnu ikke er vedtaget og som tidligst kan træde i kraft 2-3 mdr før de afløses af 2. generation vandplaner. Vi skal opfordre til at der i afsnittet tages kraftigt forbehold for vandplanernes vedtagelse. Mål for vandløb S. 205 Ved at læse pind 2,3 og 4 fremgår det, at krav til miljøtilstand er et overordnet krav, mens krav til vandafledning er et betinget krav. Det er ikke korrekt i henhold til vandløbsloven, hvilket landbruget har måttet påtale tidligere. Krav til miljø og krav til vandafledning er sidestillede. Dette skalfremgå af kommuneplanen Ved en iværksættelse af miljøforbedrende tiltag skal der derfor ske en ligeværdig afvejning af de interesser, der knytter sig til vandområderne. I pind 3 fremgår det, at ikkemålsatte vandløb skal have miljømålet god tilstand. Af regionplanen for Storstrøms amt fremgår det, at for ikke målsatte vandløbsstrækninger gælder, at deres tilstand skal svare til vandløbenes baggrundstilstand, og at vandkvaliteten ikke må hindre opfyldelsen af målsætninger for vandløbsstrækninger, der ligger op- eller nedstrøms for de pågældende strækninger. Det betød, at der for ikke målsatte vandløb gjaldt målsætning C (lempet målsætning). I de nu underkendte vandplaner havde vandløb, der ikke var omfattet af vandplanen, ikke noget miljømål. Dette er meget klart beskrevet af naturstyrelsen og indskrevet i vores høringssvar til Vordingborg Kommunes forslag til vandhandleplan. De valgte formuleringer er en sammenblanding af udtryk fra vandplanerne og Regionplanen, og de virker forvirrende for forståelsen. Vi skal kraftigt opfordre til at formuleringerne ændres så de enten er afskrift af regionplanen eller har en korrekt henvisning til de nu underkendte vandplaner. Mål for søer. I redegørelsen omtales vandløbslovens betegnelse vandløb som omfattende alle søer, damme, indvand, vandløb grøfter, kanaler, dræn og rørledninger. Efter vores opfattelse er det en forsimplet og også forkert udlægning af begrebet vandløb i vandløbslovens forstand. Vandløbsloven er et konflikthåndteringsredskab, der skal håndtere afledning af vand, derfor er søer, damme, indvand, vandløb, grøfter, kanaler, dræn og rørledninger omfattet af vandløbsloven. Enkeltmandsvandløb er undtaget, idet der aldrig kan opstå en konflikt om afledning af vand i et enkeltmandsvandløb. 152

153 Vandløbsloven indeholder ikke en definition af et vandløb. I Tolstrups kommentarer til vandløbsloven beskrives det, at der som minimum må være en klart afgrænset terrænfordybning som er stadigt eller nogenlunde regelmæssigt vandførende. I forbindelse med randzoneloven varder en meget stor debat om netop vandløbslovens vandløbsbegreb. Kun åbne vandløb omfattet af vandløbsloven som vandløb er omfattet af randzoneloven. Der er rigtig mange grøfter, kanaler o.a. der ikke er stadigt eller nogenlunde regelmæssigt vandførende og dermed ikke vandløb i vandløbslovens forstand men de kan stadigvæk være omfattet af vandløbsloven. Vi skal opfordre til at 1. afsnit på s.211 tilrettes således at enhver henvisning til vandløbslovens vandløb tages ud. Henvisningerne er efter vores mening ikke relevante for afsnittet der omhandler søer. Mål for beskyttelse af grundvand. Vedr. spildevandsslam. På s. 221 Punktet bør slettes, eller der bør blot konstateres en skærpet opmærksomhed på at gældende lov følges. Der er generel lovgivning på området, der tager højde for genbrug af næringsstoffer i form af f.eks. spildevandsslam. At komme med postulater om specielle indhold m.m. hører ikke hjemme i kommuneplanen. Afsluttende bemærkninger: Forslag til kommuneplan henviser til klimaplaner og vandplaner uden at disse dog kendes. Når vandplaner og klimaplaner er kendte bør ethvert tiltag og indsats ske i dialog med alle lodsejere, der bliver eller kan blive berørt af tiltaget. Tidlig inddragelse af lodsejerne gælder for alle forhold der på en eller anden måde kommer til at berører lodsejernes arealer. Alle rådighedsindskrænkning på private arealer skal ved frivillige aftaler og med fuld kompensation. Vi skal komplimentere for afsnittet på s 258, der har overskriften Fej for egen dør. Kommunen tager her ansvar for at gå i spidsen med energieffektiviseringer, stop for brug af fossile brændstoffer, demonstrationsprojekter for alternative energikilder osv. Ved at foregå med et godt eksempel kan kommunen inspirere private til også at investere i miljørigtige løsninger. Administrationens bemærkninger Plan hierarki og statslige interesser I forhold til planhierarki og statslige interesser problematiseres det, at der i Forslag til Kommuneplan 2013 henvises til Vandplanerne, som ikke er gældende endnu. 153

154 Der er i teksten taget højde for at vand-planerne endnu ikke er gældende, men kommuneplanen skal gælde i 4 år, og vandplanerne forventes at blive godkendt inden for planperioden. Kommuneplanen må ikke være i strid med kommende planer, vi ved er på vej. Vandplanerne er genudsendt i høring indtil. For forståelsens skyld vil administrationen fjerne sidste del af afsnit i infoboksen om vandplanerne (i venstre side uden for kommuneplanen): Kommuneplanen er udformet sådan at den ikke er i strid med det gældende landsplandirektiv. Resten og de tidligere foreslåede vandplaner slettes. Detailhandel Kommentarerne vedrørende detailhandelsudviklingen videregives til en kommende citymanager for købstæderne i Vordingborg Kommune. Jordbrugsområder Kommunenetværket opfordrer til, at ordet bæredygtigt udgår i målsætningerne for jordbrugsområder. Der indgår ikke i retningslinjerne særlige restriktioner i forbindelse med ordet bæredygtigt. Administrationen vurderer at det er et politisk spørgsmål om ordet bæredygtig skal indgå i målsætningen og har derfor ikke en indstilling til spørgsmålet. Beskyttelse af grundvand Retningslinje om anvendelse af spildevandsslam på arealer inden for 300 meter fra aktive vandværksboringer og på nitratfølsomme arealer er en overførsel af anbefaling fra regionplanen. Flere rapporter fra miljøstyrelsen dokumenterer at spildevandsslam indeholder miljøfremmede organiske stoffer. Retningslinjen bør ikke ændres af hensyn til beskyttelsen af grundvandet og drikkevandsindvindingen. Mobil og bredbånd Retningslinjerne 14.4 og 14.5 er overført uændret fra gældende kommuneplan , og skal sikre, at hensynet til landskabet og naboer, som kommunen også skal varetage. Retningslinjerne sammenstiller arealinteresserne som varetages andre steder i kommuneplanen. Der er derfor tale om en service, der gør det nemt at se på hvilke betingelser man kan opstille et teknisk anlæg. I virkeligheden er disse betingelser ikke grundlæggende anderledes end betingelserne i forhold til andre tekniske anlæg. Hele temaet Mobil og bredbånd er udbygget væsentligt i Forslag til Kommuneplan 2013, og er efter administrationens opfattelse langt mere progressiv end i den gældende kommuneplan. Der skal dog både arbejdes for bedre dækning og passes på landskabet. De samlede mål og retningslinjer samt de intentioner, der ligger i redegørelsen, tilgodeser dette. Administrationen anbefaler derfor på denne baggrund ikke ændringer af temaet Mobil og Bredbånd. Kulturmiljø Kommunenetværket bemærker, at der bør være ret til at fjerne landbrugsbygninger (med tilhørende beboelser) når deres produktionsværdi ophører. Retningslinje lyder: Bygninger med høj bevaringsværdi fra 1-3 bør administreres restriktivt og kommunen kan vælge at nedlægge et 14 forbud mod et påtænkt byggearbejde og derefter udarbejde en lokalplan, der forebygger skader på bevaringsværdierne. Denne mulighed bør dog kun anvendes, når det 154

155 skønnes, at særligt store bevaringsværdier står på spil. Der kan være tale om trusler mod bevaringsværdier både ved den enkelte bygning selv og i den bymæssige sammenhæng, denne indgår i. Landbrugsbygninger med tilhørende boliger er en væsentlig del af vores kulturarv, og de ældre er i lighed med andre ældre bygninger registreret i bevaringssystemet SAVE, som danner udgangspunkt for den sagsbehandling der sker. Der bør ikke være særlig lempelige regler for visse typer af bygninger, - al sagsbehandlingen bør ske ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder Retningslinje 39.7 er uændret i forhold til den gældende kommuneplan. Retningslinjen har ingen praktisk betydning i forhold til administrationen af lovgivningen. Den kan derfor godt bortfalde. Tekst i redegørelsen, afsnit 3 er uændret i forhold til gældende kommuneplan. Regionale naturparker Ønsket om planlægning for naturparker og nationalpark er beskrevet i politiske målsætninger i kommunens Naturpolitik: Udvikling og udbygning af større naturområder herunder naturparker til gavn for natur, miljø, sundhed, erhverv og befolkning Kommunen vil arbejde for en nationalpark på Møn. Den sidste regionplan udlagde nogle søgeområder for natur og nationalparker. Det er de samme områder, der er medtaget i gældende kommuneplan og i Forslag til Kommuneplan. Kommunalbestyrelsen har i december 2012 besluttet, at arbejdet med at skabe grundlaget for en nationalpark Møn bliver en del af Kystdestinationsprojektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, og der ved afslutning af kystdestinationsprojektet skal tages stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med sagen om etablering af en nationalpark på Møn. Naturparkkonceptet er udtryk for en planlægning, der skal styrke udviklingen af naturpolitikkens målsætninger. Der er ikke tale om nye restriktioner. Dialog er en del af processen. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Mål og retningslinjer er udtryk for kravene som de fremgår af oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Retningslinje 51.3 og 51.4 forslås udtaget af kommuneplanen (se høringssvar fra Naturstyrelsen (høringssvar nr. 23) Temaer inden for vandmiljø (vandløb, søer og kystvande) For kommentarer vedr. mål og retningslinjer inden for regulering af vandløb, søer og kystvande mv. skal det bemærkes, at mål og retningslinjer for overfladevand ikke fastlægges i kommuneplanen, men i et landsplandirektiv (regionplan 2005). Landsplandirektivet afløses af de statslige vandplaner, når de forventeligt i er godkendte. 155

156 Det der er styrende for kommunens administration er mål og retningslinjer. I mange sammenhænge er der ikke i praksis forskel på landsplandirektiv og de kendte forslag til vandplaner. Der er tale om en informativ oplysning, uden betydning for kommuneplanens indhold. Vandløb Målene for vandløb er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende kommuneplan. Man må ikke forveksle mål og lovgivning. Man kan godt have et mål, men målet kan kun nås ved at overholde lovgivningen. Og i denne sammenhæng er der ikke modstrid i forhold til vandløbslovens formål! Pind 3. Indsigelsen går på at ikke målsatte vandløb skal have miljømålet god tilstand. Det står der ikke: Der står, at målet er, at ikke målsatte vandløb skal have en miljømæssig god tilstand. Der er altså ikke tale om en i lovgivningen defineret tilstand. Den reference der gøres til regionplanen er ikke korrekt. For Ikke målsatte vandløb gjaldt, at de skulle have en generel målsætning altså B. Pind 4 svarer til lovens formål! Vandløbsloven: 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Søer Redegørelsen afgrænser blot hvordan sø skal forstås i den efterfølgende del af redegørelsen. I forhold til afgrænsning af vandløb, så opfordres der til, at fjerne henvisninger til vandløbslovens definition af vandløb, som det fremgår af afsnit 1 i redegørelsen. Afsnit 2 i redegørelsen Vandløbene i Vordingborg Kommune beskriver, hvordan begrebet vandløb skal forstås i kommuneplansammenhæng. Visioner for udviklingen af Vordingborg by fremgår at Helhedsplanen for Vordingborg By. Kommunen vil tage kommentarerne til efterretning i forbindelse med kommende byudviklingsprojekter for Vordingborg bymidte, som omhandler, fortætning, stationsnære erhverv, detailhandelsudvikling mv. Anbefaling til ændringer Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om ordet bæredygtig skal indgå i målsætningerne for landbrug. Retningslinje 39.7 i temaet Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder bortfalder. 156

157 41) Jakob Gnistrup By og Liv. Afsnit 3 Positivt at se at det tidlige udlagte boligareal nord for Gernersvej udtages af planen, da der ikke har været interesse for at bygge Nord for Næstvedvej. Interessen for det nordlige Bårse forsvinder nok fuldstændig når Næstved kommune vedtager vindmølleområdet syd for St. Røttinge, og det er derfor meget positivt at Vordingborg kommune åbner op for boligudvikling mod syd da det er der de rekreative naturarealer og attraktive byggegrunde forefindes. På kort 3.4 bør det udlagte boligområde øst for Gernersvej fjernes og eventuelt placeres syd for Næstvedvej langs med Lundbyvej. Land og vand Afsnit 48 I forbindelse med folketingets vedtagelse af Grøn Vækst blev kommunerne forpligtiget til at udpege specifikke områder i den kommende kommuneplan hvor biogasanlæg og store husdyrbrug kunne placeres, samt hvor eksisterende husdyrbrug kunne forvente at kunne udvide uden problemer, dette er der ikke for hvad husdyrbrug angår udpeget områder til i den fremlagte plan. Udpegningen af områder hvor der kan placeres store husdyrhold skal specifikt holdes indenfor jordbrugsområder hvor der ikke forventes at være andre interesser der taler imod og dette skal fremgå af retningslinjerne. Jordbrugs- og beskyttelsesområder, regionale naturområder og Natura 2000 skal friholdes fra store husdyrhold, endvidere bør det fremgå af retningslinjerne at større husdyrbrug ikke kan placeres i oplande der afvander til Ramsar, Natura 2000, kystvande hvor målsætningen ikke er opfyldt, OSD-områder og kystnærhedszonen. Afsnit 56 Efter endt grusgravning og reetablering er de to søer syd for Bårse (matrikel nr. 7 Bårse By, Bårse) registreret men ikke målsat i kommuneplanen. Den mindste og vestlige af søerne er på cirka 0,6 hektar og relativt lavbundet mens den store sø på 9 hektar er dyb (10-14 meter), for begge søer gælder at disse er grundvandsfødt (sekundære grundvandsmagasiner) og har opnået god naturlig tilstand med rigt padde, fugle og fiskeliv hvilket NCC allerede vurderede for størstedelen (8 hektar) af den store sø i forbindelse med gravetilladelsen udfærdiget i Jeg forventer derfor at Vordingborg giver søerne den i henhold til naturbeskyttelsesloven berettigede beskyttelseslinje og vurderer hvorvidt det er ikke formålstjenligt allerede nu at målsætte den største sø i kommuneplanen så søen kan fastholdes i sin gode tilstand. 157

158 Administrationens bemærkninger Byvækst Det omtalte område i den nordlige del af Bårse, der tages ud af planen (vist på kort 3.5) i Forslag til Kommuneplan 2013, blev lagt ud til boligformål i forbindelse med forrige kommuneplanrevision efter ønske fra borgere på dialogmøde i Bårse, men der har ikke siden været udtrykt ønske om dette område, men derimod modstand. Det anbefales dog ikke at tage flere områder ud af planen i Bårse, der fortsat skal have udviklingsmuligheder. Udlæg af nyt område syd for byen er en god idé på længere sigt, men vil være en for omfattende ændring i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013, uden fornyet høring. Søer Vedr. målsætning af søer på matrikel 7, Bårse by Bårse, har disse pt. status som grusgravningsområde. Søer over 3 ha afkaster søbeskyttelseslinje. Når området ophører som grusgravningsområde vil VK registrere søerne og evt. beskyttelseslinjer. Det er staten - ikke kommunen, der målsætter søer (vandkvalitet). Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Sukkerfabrikken A/S Fra Sukkerfabrikkens side er vi godt tilfreds med de udmeldte LP-rammer for udviklingsområdet bag sukkerfabrikken, C Men det undrer os, at naboområdet mod øst (der også ejes af os, som alene er adskilt fra C 15.10, fordi det af historiske grunde er en selvstændig matrikel, og som vi hele tiden har betragtet som en del af udviklingsområdet) - ikke har fået samme status som C 15.10, men derimod er udlagt som boligområde med samme rammer som naboområdet ud til Havneløbet B 15.07, der er en selvstændig bebyggelse ejet af nogle helt andre mennesker. Vi mener, at der nmå være tale om en 'smutter' og anmoder om, at området lægges sammen med C eller får samme status som dette (centerområde med samme anvendelsesmuligheder). Administrationens bemærkninger Indsiger har ret i at det er en fejl at område B15.08 er blevet et selvstændigt område. Intentionen var at område B15.08 skulle være en del af område C15.10 med mulighed for en samlet udvikling af området. Naboerne mod øst i B15.07 er hørt i en kort nabohøring. Dette høringssvar skal derfor ses i sammenhæng med høringssvar nr. 49 og 50 til ekstra nabohøring. Administrationens begrundelse for anbefaling fremgår af bemærkninger til høringssvar nr. 59 og 50. Anbefaling til ændringer Rammeområde B15.08 ændres til C15.16 med fastlæggelse af anvendelsen til feriecenter, feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt hel- 158

159 årsboliger. Bebyggelseskrav fra b15.08 fastholdes. 43) Peter Oxholm Tillisch Overordnet: Dette høringssvar / input skal ses som en henstilling til Vordingborg Kommune om at forholde sig til de i denne redegørelse nævnte forslag, som ønskes implementeret i denne kommuneplan/planperiode. I dette høringssvar henvises der til et areal vest for Vordingborg/Brovej. Arealet er afgrænset af 1 km. zone der vil sikre herregårdsværdierne og give Vordingborg de fornødne forudsætninger til at blive den i planen beskrevne storby /Kommunecenter se vedhæftet fil. By og liv - Mål for bymønster: VORDINGBORG o Der skal fokuseres på en anvendelse af stationen og de let tilgængelige indfaldsveje, som vil optimeres ved inddragelse af arealer vest for Brovej til bebyggelse. - Retningslinjer for bymønster: VORDINGBORG o 2.1 Begrundelse for ny bydel vest for Brovej er ønsket i planen om at være Kommunecenter (se i planen ønske/krav til dette). Kan for mange punkters vedkommende opfyldes her med små omkostninger. Bybus, sikker gå- og cykeladgang, tæt på omfartsvej, aflastning af trafik i centrum, umiddelbar nærhed til station (350 m.) - Redegørelse: VORDINGBORG o o Central placering i regional infrastruktur: motorvej, hovedveje, jernbaner, kollektiv trafik og alm. gode forbindelser i kommunen. Dette skal optimeres ved at anvende arealer tættest på station og hovedveje. De nævnte (en del af) servicefunktioner vil med fordel kunne placeres umiddelbart vest for Brovej - Nye byvækstområder VORDINGBORG: 159

160 o Skal ligge op til stationer, omfartsveje, tæt på uddannelses-institutioner, daginstitutioner, områder med så mange fordele som muligt samt natur og strand, hvilket er opfyldt på arealerne vest for Brovej. - Byudvikling skal understøtte den kollektive trafik: VORDINGBORG. o Femern Belt, bil og tog - forbedringer der vil påvirke positivt i Vordingborg by/nærområde. Set ud fra bosætningsplanlægning men også CO2 krav, kræver dette fokus på Vordingborg by og Lundby som bosætningssteder. - Retningslinjer for byvækst: arealer umiddelbart vest for VORDINGBORG: o o 3.3 meget vigtigt at se på den optimale infrastruktur og planlægge på lang sigt, nærhed til servicefunktioner. 3.6 Alt i dette afsnit kan indfries ved at lave/planlægge en ny bydel, evt. ny multihal m.m. kan hvis ønsket bygges her og vil kunne bidrage til øget bosætning og aktivitet. Bemærk at arealet ligger direkte i forbindelse til varmeforsyning, kloakering, strøm, vandtilførsel, skov, strand, gode sikre veje, gode muligheder for anlæggelse af gode adgangsforbindelser til offentlig transport og skoler. o Afgrænsningen mod det åbne land kan beviseligt administreres så kravene kan overholdes. - Redegørelse for byvækst: o Areal-udpegningen til ny byvækst skal revurderes således, at der optimeres i forhold til de i planen nævnte forhold: kriterier brugt ved stillingtagen til ændring af byvækstarealerne. Med fokus på fordelene/nærheden af nedennævnte forhold ved arealerne mod vest op til Vordingborg by kan fremhæves: 1) offentlig og privat service. 2) byliv og bymiljø 3) trafiksikkerhed og fornuftig afvikling af trafikken 4) vandindvindings- og råstofinteresser 5) varme, energi og vandforsyning samt spildevandsbortskaffelse. 6) mulighed for forebyggelse af forurening og støj. o o Den fremtidige byvækst bør derfor samles i dette område. Hertil kommer, at arealerne ikke er påvirket af forhøjet vandstand ved den fremtidige udvikling. 160

161 - Mål for bymønster: VORDINGBORG arealerne vest for Brovej.. o o 1) Alternative udbygnings-muligheder og attraktive bynære boliger 2) synergi, bylivsfremmende aktiviteter, understøtter bosætning og handelslivet i bymidten 3) overvejelser om nye områder til bebyggelse. Placeringen på dette areal vil give alle muligheder for at lave en helt ny moderne bydel, hvor alle muligheder er åbne. - Retningslinjer for byvækst: arealer umiddelbart vest for VORDINGBORG: - Retningslinjer for byomdannelse: med fokus på arealer umiddelbart vest for VORDINGBORG: o 4,2 ved at undlade byomdannelse ved Vordingborg station kan dette areal anvendes til forbedring af den kollektive trafik og ikke mindst forskønnelse af indgangsporten til byen for de tog og busrejsende, således at denne er indbydende og har kapacitet til den øgede fremtidige transport, som vil komme med Femernbælt forbindelsen og det øgede antal besøgende til Borgcentret. - Retningslinjer for kultur, idræt og fritid VORDINGBORG: o o 6.4 Større kultur-, idræts- og helsetilbud og anlæg kunne med meget stor fordel laves vest for Brovej, hvor alle tilbud kan samles og være en magnet for alle udøvere i Vordingborg kommune 6.7 Arealerne vest for Brovej vil kunne sikre indfrielse af ønsket om tilgængelighed, især i forhold til kollektiv trafik og sikker gå- og cykeladgang. - Idrætslivet nyt kultur- og idrætcenter i Vordingborg by. o o o Ved anvendelse af arealerne vest for Brovej, kan der skaffes direkte adgang fra Vordingborg station, således at hele Vordingborg kommune ved anvendelse af tog, bus og cykel ugenert kan komme sikkert til et sportscenter. Ved at lave en moderne sammentænkning af sport, teater og helse-aktiviteter kan Vordingborg blive førende på området - Jyske Bank boksen er et godt eksempel på de muligheder, der eksisterer. Tænk stort, effektivt, funktionelt og samhørighed i sporten. Hertil kommer muligheden for større arrangementer, som kan blive landsdelsdækkende og velbesøgt. 161

162 - Redegørelse for sundhed En legeplads for børn og unge. o o Gode initiativer, men da de største rekreative områder ligger på privat ejendom, er det afgørende, at Vordingborg kommune er i tæt dialog med lodsejerne, således at der laves en gensidig acceptabel løsning, hvor økonomisk kompensation er en mulighed. Det er vigtigt at afsætte midler til kompensation for anvendelse af private arealer, såfremt dette kommer på tale. - Generelle rammer for lokalplanlægning. o o Særdeles vigtigt at lytte til lokalbefolkningen og benytte deres gode ideer og frivillighed til at nå løsninger og succeser. 1 års tidsfrist på kommunalbestyrelsens frist på svar i lokalplansager skal nedbringes væsentligt. - Boligområder (B): o Denne kommuneplan/planperiode, skal revideres inden planens vedtagelse for så vidt angår arealerne vest for Brovej. Her kan byudviklere lave den mest fantastiske by med alle de faciliteter Vordingborg by kunne tænke sig sammenholdt med de samfundspolitiske krav og ønsker, der opfyldes ved denne bymæssige løsning. Overvejelsen skal frem til byrådet, så sagen kan være gennemtænkt. - Kulturmiljøer i Kastrup-Neder Vindinge lokalområde RETTELSE: Den i afsnittet nævnte fredning gælder kun selve spidsen af Knudshoved Odde ca. 2,5 km (82 ha), området vest for Draget. - C Centerområde banegård: o o Området bør tages ud af planen til det nævnte formål, bør i stedet indgå i den fremtidige plan til forskønnelse af området omkring banegården. Der anlægges en sti og gangbro som angivet på vedhæftede kort, der forbinder arealerne vest for Brovej med stationen 162

163 Erhverv og Turisme - Helhedsplan for Vordingborg by.. o Det nævnte begrænsede antal ledige arealer bør flyttes til umiddelbart vest for Brovej, således at kommuneplanens øvrige tiltag for Vordingborg by, station m.m. udnyttes optimalt. - Vordingborg by En kompakt og fortættet bymidte o o Vigtigt at den samlede by kommer i spil, der bør laves en forbindelse fra stationen og gennem Algade f.eks. en forbedret udgave af et Tivoli -tog, med få stop undervejs til ind- og udstigning med endestation Slotstorvet/Borgcentret. Vigtigt at der indtænkes øget handel for butikkerne i byen ved at sørge for, at turister og besøgende ledes gennem byen. - Handelsstrøg: o o o Vigtigt at der er liv og indbydende ved og omkring Vordingborg station, således at det også her fremgår, at det er et spændende og aktiv by. Vigtigt at indtænke det øgede antal besøgende i byen, når Borgcenteret bliver færdigt. Hvordan får man en god oplevelse hvis man går fra stationen til Slotstorvet Enhver forbedring af by-miljøet vil også inspirere til øget bosætning - Stationære erhverv o o Området omkring Vordingborg station skal optræde indbydende for turister m.m., hvilket skal indtænkes i planen vedr. boliger og erhverv i den vestlige del af Algade. En fremtidig bydel vest for Brovej vil kunne understøtte de nævnte formål. Faren for en trist oplevelse eksisterer ved forkert erhvervsanvendelse - VVM-redegørelser: o For at styrke kommunens erhvervsklima, skal VVM redegørelserne (resourserne) opprioriteres mest muligt, således at behandlingstiden forkortes og ansøger føler tryghed ved systemet, tillid til forvaltningen og personlig inddragelse i fremskaffelse af nødvendige oplysninger m.m.. 163

164 o Vigtigt at VVM redegørelser kun kræves, hvor dette er absolut nødvendigt. - Mål for turisme. o o o o Vigtigt at der udformes en konkret turistpolitik med sammenkobling af de historiske, kulturelle og oplevelsesmæssige muligheder i kommunen. En turist pakke for 1-7 dages ophold fuld af oplevelser skal sammensættes og optimeres. Muligheden for krydstogtskibe vil være betydeligt mere sandsynligt ved ovennævnte samspil. Inddrage alle aktører i en sådan pakke og med økonomisk udbytte for alle involverede, hvor forvaltning og politikere bidrager til resultatet Alle indgangs-steder for turister og lokale beboere skal være attraktive og give et godt og hyggeligt førstegangs indtryk, dette vil bidrage til øget bosætning, øget handel og øget tilfredshed - gode ambassadører - Retningslinjer for friluftsliv: o o 20.1 Knudshoved Odde er et sårbart område og ved større publikumspres skal det vurderes, om naturområdet lider last. Specifikt kan mountainbikes blive et problem. Den spektakulære spids på Knudshoved Odde bør sikres mod at forsvinde, således at den enestående oplevelse ved synet af hele kyst- og østrækningerne bevares. - Udpegning af friluftsområder. o o o Vigtigt at følge sårbarheden og dennes udvikling ved øget publikumspres. Vigtigt at sikre udsigts- og oplevelsespunkter, som kan være af stor turistmæssig og lokal interesse og oplevelse. Her tænkes specifikt på spidsen af Knudshoved Odde. Vigtigt at lodsejere orienteres straks ved overvejelser om udnyttelse af private områder. - Netværk af stier og ruter o Den øgede interesse for cykelturisme og Vordingborg Kommunes ønske om at udbygge cykelrutenettet betyder, at der løbende skal kontrolleres skader på ikke fastbelagte stier og veje. 164

165 o Affaldsstativer m.m. skal være tilgængelige på rutenettet i tilpas omfang og tømningsordninger indføres efter behov. - Redegørelse for campingpladser: o o De fremtidige campingpladser skal være store og moderne nok til at modtage et stigende antal turister, som vil komme i kraft af det øgede kultur- og turismetilbud. Arealet vest for Ore i Vordingborg bør anvendes på at forbedre camping- mulighederne i en by med stadig flere seværdigheder og et enestående område, det store potentiale bør udnyttes. o Erfaringen indenfor campingerhvervet viser, at en campingplads skal have minimum enheder for at være en velfungerende virksomhed. Det bliver derfor sværere og sværere i fremtiden, at drive campingpladser med 140 som f.eks. på Ore. Land og vand - Badevandsområder redegørelse Blå flag o o o Blå fag må alene stå på offentlig grund. Såfremt arealer, der ligger på privat grund inddrages i blå flag ordningen, skal dette være efter aftale og om nødvendigt med økonomisk kompensation til lodsejeren. Badevands- stationer og skiltning: Enhver form for henvisning, offentliggørelse, skiltning og faciliteter skal være aftalt med lodsejeren og kompensation/erstatning skal om nødvendigt betales. Badevandsområders kriterier er ikke opfyldt ved stranden vest for Trehøje (Knudshoved Odde): nærhed til boligområder, sommerhusområder og campingpladser, ikke badestrand i flere generationer. - Større uforstyrrede områder o o Retningslinjer 44.2 Det er af overordentlig stor vigtighed at midlertidige installationer kan opsættes, såfremt disse kan bevare og tiltrække beboere til landområderne. Mobilmaster gerne skjult bedst muligt, skal kunne opsættes i ovennævnte område at forstå som samfundsnødvendige anlæg. 165

166 - Mål og beskyttelse for geologiske interesseområder: o o o Adgangen til disse interesseområder skal bevares og sikres. Spidsen af Knudshoved Odde (150 m. fra spidsen), er et af disse steder. En diskret sikring er mulig og vil forhindre at adgang forsvinder i løber af 5-10 år.. Den turistmæssige og geologiske interessante spids må således dækkes af planens ønske om sikring af adgang. - Mål for lavbundsarealer og potentielle vådområder o o Skal udpeges efter grundig professionel gennemgang af områderne og gennemføres ud fra et minimum/middel nødvendigt omfang. Lodsejerne inddrages tidligt i processen. Vådområder o.l. er en samfundsopgave og kommunen bør udføre ansøgninger m.m. i tæt dialog med lodsejer tage ejerskab i nødvendigt omfang. - Vandplanerne. o o o o De i planen nævnte 11% (= ha), hvoraf en meget stor del er landbrugsjord, vil ved erhvervsmæssige begrænsninger have enorme lokale- og erhvervsmæssige konsekvenser. Udpegningen af arealer er første skridt til begrænsninger af produktion i landbruget, kommunens udtalelser i planen er ikke troværdige. Disse er grænseoverskridende for mange lodsejere og skal tackles som sådan. Der skal udvises respekt og forståelse for konkret professionelt udarbejdede konsekvensberegninger fra erhvervene, og der skal tages hensyn til disse. Det er afgørende for forståelsen og respekten, at omfanget af tiltag på ingen måde overgår de nationale minimumskrav. - Mål for vandmiljøet: o Vigtigt at kommunen samarbejder med lodsejere og virksomheder fra start, og at enhver udpegning og tiltag foretages ud fra et minimum/middel vurdering. Dette gælder også for krav staten måtte stille til kommunen. - Vandmiljø opfyldelse af målsætninger: 166

167 o o De af EU/staten udpegede/fastlagte mål er for nogens vedkommende urealistiske og uopnåelige såvel fysisk som tidsmæssigt, kommunen skal i videst mulig omfang støtte sine borgere i påberåbelse af dette. Det er afgørende for kommunens respekt hos borgerne, at kommunen indser dette i de enkelte statslige planer og i samarbejde med borgerne/involverede parter arbejder for en fornuftig, rimelig, afbalanceret løsning. Ud fra ønsket om så lille begrænsning som muligt og således fastholde minimums-løsninger. o - Vandløbs-vedligeholdelse: o o o Påkrævet at denne fortsat sker tilfredsstillende = den nødvendige vandafledning kan gennemføres. Det bør undersøges (udlandet?) hvorledes alle/flest mulige erhvervsmæssige og biologiske krav kan løses ved intelligent vedligeholdelse samtidig med forbedrede afvandingssystemer. Vigtigst er en pragmatisk løsning, der kan tilgodese alle/flest mulige forhold. Kommunen skal arbejde i tæt dialog med pumpelaug og lodsejere m.fl., der vil blive påvirket og i fællesskab finde de bedste løsninger i gensidig forståelse. - Mål for søer: o Nr. 2 pind skal som minimum slettes, vigtigt at kommunen ikke stiller større krav end nødvendigt. Der er intet galt i at gøre noget bedre end man behøver, men det skal ikke være et mål/krav - Mål for kystvande: o o Såfremt kommunen inddrager private arealer til turisme, friluftsliv, sundhedsfremmende aktiviteter etc. skal dette ske i tæt samarbejde med lodsejer. Såfremt kommunen anvender private arealer, skal dette ske mod økonomisk kompensation. - Målopfyldelsen for kystvande: o o Skal ske ud fra et realistisk mål og efter minimums-princippet, Alle berørte parter skal inddrages fra start. Såfremt målet kan nås billigere og lige så effektivt via borgerinddragelse og personlig indsats, skal dette gøre fyldest. 167

168 - Retningslinjer for klima: o Arealer som er sårbare/truet af fremtidens vandstand, skal frit have rettighed til at opretholde diger/dæmninger for at opretholde sin jord/grund - Retningslinjer for spildevand o Vigtigt at borgerne inddrages, således at anvendelsen af billigere og målopfyldende anlæg kan anvendes, hvilket kan ske i de yderste dele af kloakeringsnettet samt i det åbne land. Trafik - Infrastruktur retningslinjer VORDINGBORG: o o o 27.5 Er ekstremt vigtig, nye boliger, tilflyttere ønsker dette og ro til det historiske borgcenter såvel som handelslivets og byens idyl kræver, at dette opprioriteres maksimalt De i planen nævnte bolig/erhvervsområder ved stationen bør udtages, således at området kan anvendes til opbygning af en smuk idyllisk velkomst for tilrejsende med bus og tog endvidere anvendes til parkering af personbiler og busser. Det er vigtigt for Vordingborg by at være klar til andre infrastrukturmæssige forbedringer i fremtiden. Der bør i forlængelse af et nyt boligområde vest for Brovej laves en gang/cykel tunnel under Brovej og en vestlig forbindelse til stationen, således at den nye bydel får direkte og sikker adgang til stationen. - Sjællandsprojektet: o Forventningerne til fremtiden (de 5 pinde i afsnittet) understreger vigtigheden af at anvende arealerne vest for Brovej, da dette areal vil opfylde alle 5 punkter! Miljø: - Miljøvurdering: o Enhver vurdering skal udføres effektivt og hurtigt. 168

169 o o o o Den person, virksomhed m.fl. der kommer med et projekt orienteres om sagsforløb samt hvilke forhold ansøger selv kan fremkomme med, således at der bliver tale om et tæt samarbejde mellem ansøger og administration Der trækkes på andre kommuners, virksomheders og andres erfaringer således at unødige undersøgelser og tidsspilde undgås. Kommunen skal indgå som en medspiller/samarbejdspartner i løsning af et projekt. Fokus skal altid være på at undersøge det svageste led i projektet således at en dødsejler stoppes så hurtigt som muligt, herved forhindres tidsspilde og frustrationer. Det er bydende nødvendigt, at politiske holdninger afklares fra start. - Kulturmiljø særlig egnstypiske kulturarv. o Vigtigt at Vordingborg Kommune støtter op såvel økonomisk som forvaltningsmæssigt om at sikre, forbedre og genoprette den kulturarv, som kommunen rummer. - Kulturmiljø offentlig støtte til renovering af bevaringsværdig bebyggelse: o o Det er vigtigt, at der støttes op om bygninger af høj SAVE-værdi såvel som de fredede bygninger, såfremt kommunen har mulighed for at bidrage til tomme bygningers anvendelse skal dette ske. Tilskud til opretholdelse m.m. af disse miljøer skal understøttes af Vordingborg Kommunes forvaltning og politikere, således at nationale tilskudsordninger kan anvendes uden væsentlige omkostninger for kommunen. - Klima o o o o Klimakommune afledet af klimapagten nedbringelse af CO2, 20% inden 2020, dette kræver viljestyrke, beslutningsdygtighed og service. Den vedvarende energi findes på land og i skov, den politiske mangel på beslutningstagen og viljestyrke har været blokerende, i forhold til borgernes vilje og ønske om anvendelse af biomasse. Det er en absolut nødvendighed, at Vordingborg kommune er proaktive på dette område. Der må stilles krav om kommunalt engagement og service, således at kommunen kan nå de fastsatte mål. Køng/Lundby biogas projektet er et grelt eksempel på manglende opbakning og engagement på ovennævnte. Når frivillige kræfter går ind i et for kommunen ønsket projekt, skal der være kommunalt engagement og handling bag. 169

170 - Energiforsyning retningslinjer og forsyningsnettet VORDINGBORG o o o 33.5 Luftledninger vil skæmme og være ødelæggende for de mål, som Vordingborg ønsker for fremtiden. Dette skal for enhver pris forhindres. Den nuværende ledningsføring skal snarest mulig omlægges/kabellægges, således at Vordingborgs udseende, natur og bosætning forbedres. Der bør aldrig laves nye højspændingsluftlinjer i nærheden af Vordingborg, og dette må aldrig ske af hensyn til mindre besparelser. - Planlægning af den fremtidige energiforsyning: o o o Der må stilles krav til Kommunalbestyrelsens hurtige beslutninger, de ønskede planer er allerede realiseret i flere kommuner. Aktivt samarbejde mellem borgere, forvaltning og politikere er et absolut krav for at nå målet. Der er/har været projekter private/frivillige, der kan/kunne indfri en del af målene for at 20% af varmebehovet i landdistrikterne i 2020 skal være dækket af vedvarende energi, men kommunen hare været inaktive og kvæler hermed initiativer som dette og andre af lignende karakter. En ny holdning er påkrævet. - Biogas. o Det er kun kommunens manglende engagement og politikernes vaghed, der har forhindret, at der ikke står et færdigt Biogas anlæg i Køng/Lundby i dag Der har manglet kommunalt engagement, målrettethed, effektivitet i sagsgangen. Det borgerlige frivillige engagement er/har været til stede, men kvalt i bureaukrati. Lokalområder: - Mål for landsbyer i det åbne land: o Elektronisk kommunikation i det åbne land og landsbyer er et nødvendigt krav for at få bosætning, turisme m.m. i landdistrikterne. Således bør fiberkabler lægges i samarbejde med teleselskaber, kommune og lokale brugere hurtigst muligt enhver lejlighed skal udnyttes. Mobilmaster opsættes straks hvor påkrævet med samme involvering. 170

171 o o o På kort 44.1 ses det tydeligt at Knudshoved er hårdt ramt af dårlig dækning, og retningslinjerne er udstukket af kommuneplanen. Af kulturmiljøer ligger Rosenfeldt 1 km fra Vordingborg, denne kulturhistoriske ejendom bør indtænkes i en del af potentialet for udvikling i landdistriktet, en samlet plan for de fredede bygningers anvendelse i et kommunalt hele skal indtænkes. Ønsket om at søge fremme og alternative erhvervsformer som nævnt i planen kunne indgå i en del af det forrige punkt. - Redegørelse: o o Det bygningsmæssige potentiale på Rosenfeldt passer ind i den aktive politik for landdistrikterne og bør derfor indtænkes i planen og vil bidrage til udvikling i landdistriktet. Det er vigtigt, at historien bag de små bebyggelser fastholdes, således at en rekonstruktion af enkeltbygninger skal tillades, såfremt dette vil fremhæve den historiske betydning. Dette vil endvidere begrænse affolkningen i landdistriktet, da nye huse har de bekvemligheder, der er i moderne huse og et krav for de fleste tilflyttere. - Mål for detailhandlen redegørelse VORDINGBORG o o o Det er af overordentlig stor vigtighed for den nødvendige fremtidige handel i Algade, at der fremadrettet kommer flere boliger/borgere i Vordingborg by. Ved den rigtige udnyttelse af nærområdet (herunder arealerne vest for Brovej) er der brug for den optimale udnyttelse af Vordingborg som kommune center, og behov for at udnytte byen, hvor al trafik kører igennem. Resultatet vil øge bosætning m.m.. Jo flere aktiviteter, så som sport, teater, multiarena m.m., vil tiltrække flere borgere og turister og dermed handlende. - Mål for Erhvervshavne og fiskerihavne o o o Ekstremt vigtigt at målet for Vesthavnen fastholdes og iværksættes straks, nationalt har havnene en af de største vækstmuligheder, når CO2 belastningen skal nedbringes/reduceres. Transport-behovet er stadigt stigende og kapacitets-problemerne på det europæiske vejnet er overbelastede og en øget andel skal i fremtiden udskibes. Borgcentret, Geocenteret, Præstø, Stege og de kulturinteressante steder samt udviklingen af Vordingborg vil blive highlights for krydstogt-skibe. 171

172 o 17.2 Det er vigtigt på bedste måde at adskille industri og turisme, dette skal gennemtænkes ved udbygning af Vesthavnen. En ide var at udnytte gødningshavnen på sydøst-delen af Masnedø. Her kunne den rigtige idyl skabes for turister. - Redegørelse Vordingborg Vesthavn o Det er vigtigt på bedste måde at adskille industri og turisme, dette skal gennemtænkes ved udbygning af Vesthavnen. En ide var at udnytte gødningshavnen på sydøst delen af Masnedø. Her kunne den rigtige idyl skabes for turister. o - Mål for mobil og bredbånd: o o o Det er en absolut nødvendighed for bosætning i landdistrikterne, at der kan tilbydes passende dækning. Der skal skaffes mulighed for at opsætte nye master også i områder, der ikke fremgår som naturmæssigt egnede områder. Da der kun er tale om en kortere periode, indtil nye og bedre systemer opfindes, vil dette ikke være til varig gene. Der bør, som det er anvendt i andre lande, laves kunstige træer (som ikke umiddelbart ses) i skove, men det giver den nødvendige dækning. - Retningslinjer for mobil og bredbånd: o Disse skal tilpasses således, at alle virksomheder og beboelser har en moderne og passende netadgang. Det er absolut nødvendigt, at der dispenseres herfor. Øvrige bemærkninger - Den digitale Kommuneplan er utilladelig dårlig at manøvrere rundt i - følgende skal forbedres: o o o Indholdsfortegnelse (mangler i dag) med direkte link til de enkelte afsnit i planen. Overblikket forsvinder fuldstændigt ved den nuværende form Mulighed for at udskrive den samlede plan uden at skulle igennem flere undermapper og i læsbar og minimerende udskrifter (teksten kommuneplan skal ikke udgøre 15% af hver side). 172

173 o o o o Den skriftlige plan skal kunne købes enten via kommunen eller via en anden/ et lokalt trykkeri med et layout, der passer ind i ringbind eller lign dette er af stor vigtighed ved gennemgang og kommentering af planen. Denne indsigelse og gode råd er alene baseret på en skriftlig (professionel) udskrifsbearbejdning. Det er reelt ikke muligt at udfærdige en konkret indsigelse/kommentar inden for de 6 afsnit, der er ønsket, såfremt planen ikke er udskrevet overblikket haves ellers ikke. Kommunen/forvaltningen, bedes hæfte sig ved mængden og bredden af de enkelte indsigelser, der er fremkommet og herunder vurdere om det grundlag, bredde og antal er afvigende fra tidligere planer. Lad fremtiden forbedre vilkårene for demokratiet og digitale kommunalplaner. - Renovering af Slotstorvet: o o Slotstorvet skal gøres mere hyggeligt med beplantning, bænke og skal være et attraktivt sted at opholde sig samt tilbyde attraktive aktiviteter. For at sikre borgernes bevægelsesfrihed og optimering af bosættelse og handlen i byen skal der være mulighed for kørsel på slotstorvet på dage uden aktivitet på torvet. - Vision 2025 har mistet jordforbindelsen, der er tale om 12 år. Vejen til dette fremtidige mål sker kun ved at opfylde nedenstående: o o o o o Det er af stor kommunal, borgerlig og erhvervsmæssig betydning, at kommunen bakker op om urimelige nationale krav, der påvirker lokalsamfundets forhold. Kommunen skal have større ansvarsbevidsthed og aktivt gå ind i ovenstående forhold. Et stærkt og enigt byråd der vil og kan tage de nødvendige beslutninger og evner at tage beslutninger, inden administrationen/forvaltningen anvender tid på sager, som byrådet ikke er fast besluttet på effektivisering, der vil gavne en positiv udvikling. En administration der vil og kan tage de nødvendige beslutninger. Et innovativt miljø hos borgere, administration og politikere. Det er af vital og afgørende betydning at indfrielse af visionen bygger på ovenstående og et klippefast fundament således at: Der er en høj/rimelig offentlig service, der lokker nye borgere til. 173

174 Gode og tilfredse borgere der udadtil viser tilfredshed. Borgerne i Vordingborg Kommune naturligt vil være ambassadører for kommunens vækst og positive udvikling - Planhierarki og statslige interesser, her er det afgørende at: o o Enhver borger der måtte inddrages/blive påvirket af en kommunal/statslig beslutning inddrages/orienteres straks, dette vil bevirke tilfredse borgere og øget tillid. Ethvert tiltag skal ske ud fra veldokumenterede, fysisk beviste forhold, hvor målsætningen og målet er tydeligt og målbart (refererer blandt andet til vand- og naturplaner) Kuske Allé - Banegården 174

175 Fra Alléen til Ore Midt Algade Kuskehuset 175

176 Administrationens bemærkninger Planhierarki og statslige interesser I forhold til planhierarki og statslige interesser problematiseres det, at der i Forslag til Kommuneplan 2013 henvises til Vandplanerne, som ikke er gældende endnu. Der er i teksten taget højde for at vand-planerne endnu ikke er gældende, men kommuneplanen skal gælde i 4 år, og vandplanerne forventes at blive godkendt inden for planperioden. Kommuneplanen må ikke være i strid med kommende planer, der er kendskab til. Vandplanerne er genudsendt i høring indtil 23. december Byvækst Forslag om udlæg af byudviklingsområde vest for Brovejen er en god idé, og helt i tråd med kommunens mål om udviklingen af Vordingborg by samt de intentioner, der ligger i Sjællandsprojektet om at byudvikle i stationsbyer, tæt på jernbanestation. Derfor er en del af området også anført som perspektivområde i helhedsplanen for Vordingborg by. Området blev ikke medtaget i Forslag til Kommuneplan 2013, fordi der ikke er behov for store nye arealer til byudvikling på bar mark inden for en 12 årig planperiode og fordi det ikke var afklaret hvor stort et område, der i så fald skulle udpeges, hvor præcist og til hvad, samtidig med at en del af området er lavtliggende. Udpegning af dette område selv til perspektivområde (udvikling til efter 2025) ville kræve nærmere undersøgelse. Uagtet at administrationen er enig i, at området er egnet til byudvikling, i hvert fald at det er en hensigtsmæssig fremtidig byudviklingsretning, kan det ikke indarbejdes i nærværende kommuneplanproces, da det vil være en for væsentlig ændring, der vil kræve fornyet høring. Endelig vil det rykke ved forudsætninger for planens arealudlæg. Der er i dag samlet set 154 ledige arealer til boligformål i hele kommunen, taget den forventede befolkningsudvikling i betragtning, kan det ikke forsvare at pege på yderligere 73 ha. Administrationen foreslår derfor for at tilkendegive en positiv tilgang til forslaget om at byudvikle på området vest for Brovejen, og at der indføjes en positiv hensigtserklæring i redegørelsen i temaet Byvækst om fremtidig byudviklingsretning. Så kan der tages yderligere skridt ved næste kommuneplanrevision. Når området skal udvikles i fremtiden vil behovet for sti over eller under Brovejen blive vurderet. Byomdannelse og Detailhandel Visionerne for udviklingen af Vordingborg By fremgår af helhedsplanen for Vordingborg by. Vordingborg Kommune har netop igangsat realiseringen af helhedsplanen gennem købstadsprojekter for kommunens tre købstæder. Realiseringen betyder at der vil ske en forskønnelse af byen, samtidig med at funktionerne; detailhandel og bolig fortættes og skaber en mere kompakt by, som både er interessant i forbindelse med etableringen af flere stationsnære virksomheder, samt tiltrækningen af turister og borgere. Købstadsprojektet vil i sammenhæng med ansættelsen af en kommende citymanager, give et fysisk løft, som både et tiltænkt øget bosætning, detailhandels- og erhvervsudvikling. Vordingborg Kommune har modtaget midler til ansættelsen af en citymanager, som i sammenhæng med handelsstandsforeningerne og kulturinstitutionerne skal sikre dette fysisk løft samt skabelsen flere aktiviteter i kommunens tre købstæder. Erhvervshavne og fiskerihavne Indsigeres bemærkninger er i vidt omfang medtaget i Kommuneplanen, Krydstogtsskibe skal i havnemæssig 176

177 henseende behandles på lige fod med andre skibe, men det skal overvejes om der skal etableres faciliteter på kajen, der kan imødekomme krydstogtsskibes behov. Turisme Vordingborg Kommune har igangsat projekt Kystdestination Møns Klint i samarbejde med Center for Kystturisme, som en del af et større projekt Oplevelsesbaseret kystturisme. Ideerne oversendes til Kystdestination Møns Klint. Sundhed Til temaet Sundhed gøres af indsiger opmærksom på, at de største rekreative områder, som fremhæves som middel til et sundt liv ligger på privat ejendom, og, at det er afgørende, at Vordingborg kommune er i tæt dialog med lodsejerne, herunder også at der er mulighed for kompensation. Dette er kommunen opmærksom på, og vil gerne anerkende dette ved at tlføje følgende sætning i redegørelsen under afsnittet En legeplads for børn og unge : Da mange rekreative områder ligger på privat ejendom ønsker Vordingborg Kommune at understøtte det bedst mulige samarbejdsgrundlag for rekreativ synergisk udnyttelse af kommunale, statslige og private arealer. Mobil og bredbånd Vordingborg Kommune er enig i vigtigheden af tilstrækkelig mobil og bredbåndsdækning, hvilket fremgår af temaet Mobil og bredbånd, som med Forslag til Kommuneplan 2013 er blevet væsentligt udbygget både i mål, retningslinjer og redegørelse. Kommunen skal dog både arbejde for bedre dækning og passe på landskabet. Det mener vi, at de samlede mål og retningslinjer samt de intentioner, der ligger i redegørelsen, tilgodeser. I forbindelse med ansøgning om opførelse af antennemaster, er udfordringen ofte, at alle gerne vil have bedre dækning, men ingen vil have antennen stående tæt ved. Retningslinjerne stiller ikke konkrete krav til masters udformning, hvorved alternative mastetyper, som foreslået ikke er en hindring. Administrationen anbefaler derfor på denne baggrund ikke ændringer af temaet Mobil og Bredbånd. VVM-anlæg Behandling af VVM redegørelser har høj prioritet. VVM redegørelser anvendes yderst sjældent og over 95% af de VVM screeninger som udføres resulterer i en VVM redegørelse. Spildevand I forbindelse med kloakering i det åbne land afholder kommunen møder med de berørte parter. I den forbindelse orienteres om tekniske muligheder. Miljøvurdering: Miljøvurdering foretages i forbindelse med planlægning og er derfor ikke direkte koblet til konkrete projekter eller ansøgninger. Miljøvurderingen udarbejdes udfra de kilder til viden som findes på området. I den udstrækning konklusioner berører projekter eller ansøgninger behandles miljøvurdering og projekt i samarbejde med ansøger. Generelle rammer for lokalplanlægning Der henvises til at kommunalbestyrelsens 1-årsfrist for svar i lokalplansager bør nedbringes. Kommunalbestyrelsen har ikke en målsætning vedr. tidshorisonter for lokalplansager. I planloven er der en 1 års frist, 177

178 som gælder når kommunalbestyrelsen vælger at igangsætte en lokalplan for at hindre en anvendelse eller et anlæg/byggeri. Denne frist gælder til kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag. Kulturmiljø, Kastrup Neder Vindinge lokalområde Det påpeges at kun spidsen af odden er fredet, hvilket ikke fremgår af beskrivelsen under dette kulturmiljø. Pågældende sætning ændres i overensstemmelse med fredningens udstrækning. Campingpladser Det foreslås at arealet vest for Ore kommer i spil med henblik på at forbedre campingmulighederne i Vordingborg By. Ore Camping anføres med sine 140 enheder at være lille og det anslås at en campingplads i dag skal have minimum enheder for at være en velfungerende virksomhed. Idéerne i høringssvaret er helt i tråd med kommuneplanens mulighed for at etablere ny campingplads på Ore. Det konkrete areal skal udlægges ved et tillæg til kommuneplanen. Idéerne betragtes som input til en kommende planlægning. Kulturmiljø Ønske om administrativ og økonomisk støtte for opretholdelse af kulturarv og bevaringsværdig bebyggelse. Der peges specifikt på Rosenfeldt, en kulturhistorisk ejendom, som med nærheden til Vordingborg By har stort potentiale. Kommuneplanen er ambitiøs i forhold til bevarelse af kulturarv og bevaringsværdig bebyggelse. Mulighederne for opfølgning på mål (og retningslinjer) ved økonomisk støtte er en særskilt politisk afgørelse. Retningslinjer for kulturmiljø og bevaringsværdig bebyggelse ligger til grund for sagsbehandling, som således sker med væsentlig hensyntagen til kulturarven. Derudover går administrationen gerne i dialog om konkrete forhold ved bevaringsværdig bebyggelse og kulturmiljøer og om Rosenfeldts fremtidige muligheder. Klima Proaktivitet, engagement og opbakning indenfor klimaområdet og ikke mindst biogasprojekt ved Køng efterlyses. Biogas ved Køng/Lundby er medtaget i forslaget til Kommuneplantillæg for Biogas. Der ønskes en retningslinje om fri rettighed til opretholdelse af diger/dæmninger på sårbare arealer i forhold til vand. Opretholdelse af diger vil kunne forstås sådan at digets funktion skal opretholdes, hvilket kan indebære en udvidelse/forhøjelse af diget. En udvidelse kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet. Tilføjelse af en retningslinje som foreslået vurderes at skabe uklarhed om hvad der rent faktisk er muligt. Vordingborg Kommune er ved at få udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan. Planen indeholder bl.a. en risikoanalyse og en handleplan. Forslaget kommer i høring i slutningen af 2013 og bliver et tillæg til kommuneplanen. Energiforsyning Undgå luftledninger, - de vil skæmme landskabet. Retningslinje 33.5 omformuleres i henhold til Energinet s anbefalinger, således kan der ikke i fremtiden forventes luftledninger ved 132/150kV. Friluftsliv Vordingborg Kommune har støttet et udviklingsprojekt inden for cykelturismen på Møn i 2013 og indgår ligeledes som et element i projektet om udviklingen af kystturismen på Møn. Fagsekretariat Vej indgår ligeledes i et regionalt udviklingsprojekt med Østdansk Turisme, Dansk Cykelistforbund og Vordingborg Udvik- 178

179 lingsselskab omkring en opgradering af overnatningsstederne langs cykelruten København Berlin med mulighed for at udvikle særlige pakkeløsninger for cykelturisterne. Vordingborg Kommune er enige i, at det er vigtigt, at sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Der er ikke sket ændringer af udpegning af friluftsområder. Synspunkterne, der gives udtryk for, svarer til normal praksis. Badevandsområder Indsiger skriver, at kriterier ikke er opfyldt for stranden vest for Trehøje. De tre kriterier, der er angivet i redegørelsen, er eksempler - ikke en udtømmende liste over de kriterier, der ligger til grund for udpegningen af strandområder. Området ejes af P.T. Stranden ved Trehøje har P- plads, er kendt og brugt, der er affaldstømning og der fortages badevandsprøver mv. Stranden må anses for relevant som badevandsområde. Større uforstyrrede områder Retningslinje 44.2 angiver, at kun samfundsmæssig nødvendige anlæg undtagelsesvis kan tillades, hvis der ikke er andre muligheder. Dette er i overensstemmelse med statens udmelding om at kommuneplanen skal beskytte større sammenhængende landskaber, herunder de uforstyrrede landskaber. Geologiske interesseområder Spidsen af Knudshoved er geologisk interessant. Og adgang hertil vil af oplevelses- og formidlingsmæssige være et gode. Kommuneplanen omhandler ikke konkrete kystbestyttelsesprojekter. Vordingborg Kommune er enige i, at en diskret kystbeskyttelse, der sikrer adgangen til spidsen af odden vil være anbefalelsesværdig. Temaerne inden for Vandmiljø (vandløb, søer og kystvande) Det er staten ikke kommunen, der fastlægger kravene til overfladevandenes kvalitet. Kommunen skal inden for vandplanernes rammer stå for gennemførelsen af en del tiltag. Samarbejde og dialog vil være afgørende for at opnå gode resultater, hvor også erhvervshensynene tilgodeses. Man må ikke forveksle mål og lovgivning. Målsætning og krav er ikke lig hinanden. Så når kommuneplanen indeholder målsætninger om at opnå en god kvalitet, så betyder det at kommunen vil arbejde for at nå målene inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen. Andre bemærkninger Indsiger er kritisk overfor den digitale kommuneplan og at den ikke findes på papir. Det er politisk besluttet, at kommuneplanen skal være digital. At omdanne et stort juridisk dokument, som kommuneplanen er, til en hjemmeside, kræver en omstilling og tilvending for alle brugere af kommuneplanen, politikere, borgere, foreninger såvel som virksomheder. En digital kommuneplan kan gøres mere brugervenlig som opslagsværk, og til at blive vejledt rigtigt i, blandt andet fordi der kan laves forskellige service og henvisningsfunktioner, som kan hjælpe en på vej. Det er naturligvis også et led i statens digitaliseringsstrategi; at al kommunikation mellem borgere og det offentlige fremover skal ske digitalt (via mails og hjemmesider). Endelig er det et besparelses og effektiviseringsformål. 179

180 Forslagene omkring Renovering af Slotstorvet finder administrationen fornuftige. Idéen med Slotstorvet er netop, at det skal være en dynamisk plads, hvor der skal afholdes forskellige aktiviteter. Af afholdte og kommende arrangementer kan nævnes Den Kongelige Ballet, DM i Landevejscykling, WAVES, Festugen, DM i Gadefodbold og den almindelig ude servering. Indretningen vil derfor være skiftende, da den gerne skal følge de forskellige tiltag. Med hensyn til trafikken over Slotstorvet, så er det besluttet at der opretholdes kørsel med køretøjer er op til 3500 kg. Anbefaling til ændringer Byvækst I temaet Byvækst indsættes nyt afsnit i redegørelsen: Byudvikling i Vordingborg på lang sigt Der sker ikke egentlig byvækst i planperioden, da der som udgangspunkt er tilstrækkelige ledige arealer, og kan findes flere ved byomdannelse centralt i byen. Når disse arealer er udnyttet er den mest hensigtsmæssige udviklingsretning af Vordingborg by mod vest. En udvikling i den retning understøtter en bæredygtig udvikling af byen med nærhed til stationen, byens handels- og byliv samt natur og vand. Sundhed I temaet Sundhed tilføjes følgende tekst i redegørelsen: Da mange rekreative områder ligger på privat ejendom ønsker Vordingborg Kommune at understøtte det bedst mulige samarbejdsgrundlag for rekreativ synergisk udnyttelse af kommunale, statslige og private arealer. Kulturmiljøer, Kastrup- Neder Vindinge, Kulturmiljøet Knudshoved Odde Under Lokalområde Kastrup- Neder Vindinge, Kulturmiljøet Knudshoved Odde ændres denne sætning (overstreget fjernes, fed tekst er nyt): Store rekreative kvaliteter knytter sig til den fredede Knudshoved Odde, hvor den yderste del er fredet.. 44) Sune og Helle Westh Kostræde Banker: Vedr. mulig ændring af sommerhusområde i Kostræde Banker til helårsbeboelse. Vi har tidligere været i dialog med Vordingborg kommune (planlægger Dorit Mahler Jensen) om en mulig ændring af et lille sommerhusmråde beliggende nord for Svinøvej. Jeg har skrevet et høringssvar til "Revision af kommuneplan 2013" og er efterfølgende blevet orienteret af Dorit Mahler Jensen om, at Naturstyrelsen ikke kan give tilladelse til en sådan ændring og at Vordingborg kommune "nu" heller ikke er indstillet på en sådan ændring. Det undrer os der ønsker at bo i Kostræde Banker, at kommunen har ændret holdning til, hvor kommunen ser byudviklingen skal ske. For et halvt år siden var meldingen, at omtalte projekt var noget vi skulle gå videre med. Jeg fastholder min tro på, at udvikling i en kommune ikke kun skal ske omkring bycentrene, bare fordi det er billigere og nemmere at servicere byens borgere. Jeg har følgende gode argumenter for at en ændring af hele eller dele af området: 1) Kostræde Banker har ikke længere et potentia- 180

181 le som sommerhusområde. Sommerhusområdet nord for Svinøvej (Myntevænget, Oksøjevej og Kvikvej) rummer ca. 15 huse. Købere af sommerhuse i dag efterspørger i dag kort afstand til strand og forlystelser (ifølge ejendomsmæglerne i området). Dette kan området ikke tilbyde. 2) Flere sommerhuse bliver ikke brugt eller vedligeholdt. 3) Flere sommerhuse er til salg. 4) Sommerhusene er faldet katastrofalt i værdi. 5) Den kommende kloarkering af området sikre korrekt håndtering af spildevand i området. 6) En ændring vil betyde, at ubebyggede sommerhusgrunde kan sælges som billige helårsgrunde 7) Nye skatteborgere til kommunen. Administrationens bemærkninger Indsiger henviser til tidligere dialog om sommerhusområdet Kostræde, hvor en gruppe af beboere/ejere gennem flere år har ønsket mulighed for helårsbeboelse. Sommerhusområdet er beliggende i kystnærhedszonen, hvor sommerhusområder jf. planloven skal fastholdes som sådan. Vordingborg Kommune har, på baggrund af ejerhenvendelser, haft overvejelser om 3 forskellige sommerhusområder i kystnærhedszonen, som skulle vurderes i forhold til at arbejde for en eventuel overførsel. Området på Ore var mest oplagte på grund af købstadstilknytningen, og overførsel af dette område var en del af forslaget til kommuneplan. I dialogen med Naturstyrelsen blev det klart at det var helt umuligt, på grund af planlovens helt faste bestemmelse om fastholdelse af sommerhusområde i kystnærhedszonen. Naturstyrelsen stod for at give Vordingborg Kommune et veto, som ville betyde at kommuneplanen ikke kunne vedtages, medmindre kommunen frafaldt denne ændring. Vordingborg Kommunes Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling vedtog derfor i møde den 15. maj 2013 at ændringen af sommerhusområdet skulle udtages af kommuneplanen. Dermed er mulighederne for overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen udtømte der er ikke den fornødne lovhjemmel. Se også administrationens bemærkninger til høringssvar fra Naturstyrelsen (høringssvar nr. 23) Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Bevaringsforeningerne i Vordingborg kommune Bevaringsforeningerne i Vordingborg Kommune Bevaringsforeningen for Vordingborg, Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn samt Bygnings- og Landskabskultur Møn er fælles om denne indsigelse til det nye Kommuneplanforslag. Det er naturligt, da vi har et tæt løbende samarbejde med hinanden og med kommunen, som vi i øvrigt gerne vil sige tak for. Da vi forholder os til den samme kommunale virkelighed, er en række af vore kommentarer til kommuneplanforslaget fælles. Vi har bygget den samlede indsigelse op sådan, at der først kommer de fælles punkter, derefter de lokale kommentarer, som er specifikke for hver forening og dens område. 181

182 Forslag om tilføjelser er indsat med rødt, forslag om sletninger med gennemstregning. RL = Retningslinje. FÆLLES KOMMENTARER OG ÆNDRINGSFORSLAG HOVEDSTRUKTURDELEN Ad. Bymønster. Vi konstaterer med tilfredshed, at byrådet med kommuneplanforslaget forlader den eentydige etcentermodel, og bevæger sig i retning af et bymønster med udviklingsmuligheder i alle tre købstæder og større grad af byspecialisering. Vi mener dog, at man kan komme endnu længere ad denne vej. Vi accepterer, at Vordingborg kaldes Kommunecenter, og at en række helkommunale funktioner ligger naturligt her. Men vi kan ikke acceptere RL 2.2, hvor de står: Offentlige institutioner og anlæg, som skal betjene hele kommunen eller er højt specialiserede, skal så vidt muligt placeres i Vordingborg. Det overordnede synspunkt må være, at man skal åbne op for de særlige udviklingspotentialer, som hver af byerne har, til gavn for helheden. Vi foreslår derfor RL 2.2. slettet. Synspunktet om at lade byernes potentialer blomstre gælder bl.a. på detailhandelsområdet: Hvorfor insisteres der på, at Vordingborg skal være kommunens detailhandelscenter, når det nu viser sig, at detailhandlen har det bedre i Præstø og Stege? Det kan ikke være hensigtsmæssigt for helheden, at lægge hindringer i vejen for detailhandelsudviklingen i Præstø og Stege, for at tilfredsstille politisk begrundede drømme om, at Vordingborg kan blive et regionalt detailhandelscenter. Vi foreslår derfor at der til RL 2.4. tilføjes: og kommunale. Stege og Præstø udpeges som bycentre, hvor lokale og kommunale funktioner og handel og service placeres og udvikles ud fra lokale hver bys potentialer. Med samme baggrund foreslår vi, at RL 6.4 i afsnit om Kultur, idræt og fritid ændres til: Større kultur- og idrætstilbud og -anlæg som skal betjene hele kommunen/regionen eller er højt specialiserede, placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt eller, hvor der er tradition for at anlægget og tilbuddet findes. Ad. Byvækst Byvækst skal tage hensyn også til kulturmiljø og bygningsbevaring. Vi foreslår 2. mål ændret som følger: Byvækst skal ske under hensyn til de erhvervs- og beskyttelsesinteresser herunder bevaringsværdige kulturmiljøer - der er knyttet til det åbne land. 182

183 Tilsvarende foreslås RL 3.7. ændret således: Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod det åbne land skal planlægges på en sådan måde, at landskabelige værdier, eksisterende kulturmiljøer og bevaringsværdier påvirkes mindst muligt. Ad. Byomdannelse Også her bør bevaringshensyn stå stærkere. 2. mål foreslås ændret som følger: Placering af ny bebyggelse skal tilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri, bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. Der bør udformes en ny RL med samme indhold. Ændringsforslagene er ikke kun a.h.t. beskyttelse af bevaringsværdier, men bygger på den strategiske betragtning, at byomdannelse bør bygge videre på byernes eksisterende miljøkvaliteter, så disse anvendes som et aktiv i udviklingen i pagt med tankegangen i Kulturarvskommune-projektet. En købstadsmanager er en god idé men det er vigtigt, at det bliver en person med indsigt i og forståelse for den nævnte tilgang. Ad. Landsbyer Også her kunne bevaringshensyn stå stærkere. RL 5.3. foreslås ændret som følger: Landzonetilladelser, bygge- og nedrivningstilladelser skal afgøres efter vurdering af de faktiske forhold, hvor landskabelige og naturmæssige hensyn, kulturmiljø, fredninger og bevaringsværdier sammenfattes Ad. Detailhandel Retningslinjerne og rammerne for detailhandelen støtter ikke de kulturhistoriske miljøer i kommunens tre købstæder. Med fortsat økonomisk lavvækst og stagnation i forbruget samt stigende internethandel, er der inden for planperioden generelt ikke behov for så store arealudlæg til detailhandel, som der gives mulighed for. Kommuneplanforslaget åbner mulighed for, at der i Vordingborg kan opføres et butikscenter til dagligvareog udvalgsvarebutikker på i alt m² centralt i bymidten. Det er næsten en fordobling af det eksisterende detailhandelsareal i Vordingborg og en alt for stor ramme, der - hvis den udnyttes - betyder at detailhandelen i Stege og Præstø vil miste kunder, hvilket fremgår af detailhandelsanalysen. 183

184 Forretningerne inden for de nuværende bygningsmæssige rammer i købstæderne har stor betydning for det kulturhistorisk værdifulde gadebillede og turismen. En forøgelse af detailhandelsarealet i den enkelte by og den enkelte butiksenhed bør ikke være større end der skønnes at blive behov for inden for planperioden på 12 år. Det er det detailhandelsanalysen bør bruges til. Desuden bør kommuneplanen angive en strategi for hvor nye større butiksenheder placeres, sådan at det ikke svækker men styrker den eksisterende detailhandel i de historiske handelsgader. I Vordingborg udvides centerafgrænsningen mod nord i det tidligere erhvervsområde, hvilket funktionelt set er forståeligt fordi der er plads til store butiksenheder og til parkering. Men det betyder at kunderne til de nye og større supermarkeder, der i stigende omfang også forhandler udvalgsvarer, trækkes væk fra Algade. Når også rådhuset og kulturelle institutioner som bibliotek flyttes ud af bymidten reduceres det daglige kundeunderlag. Så er der kun turisterne (i bred forstand) tilbage, som søger oplevelser i det gamle kulturmiljø. Dem kan de mindre specialbutikker ikke leve af og Algade vil fortsat lide butiksdøden. Huse vil stå tomme og butiksfacader gå i forfald og turisterne holde op med at komme der. Vi er enige med Vordingborg Handelsstandsforening i, at et butikscenter på rådhusgrunden i Vordingborg med et op til m2 detailhandel vil skade handelen i Algade. Et nyt storcenter i Vordingborg vil ikke størrelsesmæssigt kunne konkurrere med regionalcentret Næstved. Det har de tre investorer, som kommunen har forhandlet med om byggeri på rådhusgrunden, også indset. Kommunalbestyrelsen har pligt til at arbejde for kommuneplanens gennemførelse. For at undgå at kommunalbestyrelsen fristes til at indgå aftaler om detailhandelsbyggeri af den størrelse, der vil medføre en centralisering af detailhandlen i kommunen og butiksdød i Stege og Præstø samt ødelæggelser af kulturmiljøet i købstædernes bymidte foreslår vi nedenstående ændringer. Ændringsforslag: Vi foreslår, at RL 16.6., som tillader et nyt bycenter på rådhusgrunden, slettes. Udvidelsesrammen for de 3 købstæders butiksareal bør stå i et ligefremt proportionalt forhold til indbyggertal og kunde oplandet. Vi foreslår derfor, at den samlede ramme for butiksareal i Vordingborg bymidte bør reduceres med mindst m2 - fra til m2. Vordingborg vil herved som kommunecenter og i forhold til byens indbyggertal og opland blive mere ligestillet med Stege, der har en samlet ramme for bymidten på m2, og Præstø der har m2. Vi mener (som tidligere antydet), at mål 1 vedr. Vordingborg By som regionalt detailhandelscenter er urealistisk, og at målene vedr. byernes roller indenfor detailhandle bør ændres, så der gælder samme mål for alle tre byer. Butiksenheder: Der bør dog i alle 3 købstæder foretages en differentiering af butiksenhedernes størrelse, som tilpasses de eksisterende og mulige fysiske rammer, således at butiksudvidelser ikke risikerer at medføre utilpassede ændringer af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. 184

185 I de historiske handelsgader med relativt små bygninger og butiksfacader bør der fastsættes lokale og evt. reducerede rammer for butiksenhedernes størrelse, og / eller der bør udformes bebyggelsesregulerende bestemmelser, der forhindrer, at større butikker i bymidterne foretager indgreb, der bryder med den eksisterende bebyggelses karakter og udseende. Facaderne på store butiksenheder, der strækker sig over flere ejendomme, skal udformes således, at de tilpasses det historiske gadebillede med skiftende facadeudtryk for hver enkelt ejendom. Ved renovering eller udskiftning af bygningsdele og skiltning skal det ske under hensyn til de eksisterende bygningers arkitektur. Der må således ikke foretages en ensretning af facadeudtrykket foranlediget af, at en butik strækker sig over flere bygninger. Vinduerne må ikke blændes, og skal i videst muligt omfang anvendes til udstilling. Ad. Turisme I afsnit om Auto campere tilføjes følgende efter sidste afsnit: Døgnparkering af autocampere i købstadsbymidten og på havneområderne i købstæderne reguleres efter forholdene i den enkelte by. Enten tillades de ikke (i disse tilfælde er det vigtigt at der etableres alternative muligheder andetsteds)(præstø), eller de henvises til særlige, dertil indrettede Autocamperpladser f. eks. på havneområder, hvor der er plads til det (Stege og Vordingborg). Ad. Kulturmiljøer Et godt, og veludfoldet afsnit, hvor vi dog har følgende forslag til supplementer: Afsnit 42.8 tilføjes efter sidste punktum følgende: Meddelelse om høring sendes til landsdækkende foreninger og lokalforeninger, der har interesse i bevaringsspørgsmål, jf. bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet om lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og kulturmiljøer. Afsnit tilføjes efter: både ved den enkelte bygning selv og i den landskabs-, landsby- eller bymæssige sammenhæng, denne indgår i. Der tilføjes et nyt afsnit med følgende tekst: Gennemgribende renovering, herunder energirenovering og andre ændringer af bevaringsværdige bygninger, kan skade bevaringsværdierne, både ved den enkelte bygning selv og i den landskabelige -, landsby- og bymæssige sammenhæng, som denne indgår i. Alle byggesager for bygninger med SAVE 1-4 vurderes af administrationen ud fra dette hensyn. Dette gælder også for kommunens egne bygninger. Der tilføjes et nyt afsnit med følgende tekst: Ved offentlig støtte fra Bygningsforbedringspuljen og indsatspuljen stilles der krav om, at støtten fortrinsvis gives til bevaringsværdige bygninger og at støttede ombygnings- og istandsættelsesarbejder udføres uden at bevaringsværdierne lider skade, således at bevaringsværdierne opretholdes eller øges i forbindelse med, at der ydes støtte. 185

186 Ad. Miljø Klima og Energi Energiforsyning. Retningslinjer for Energiforsyning tilføjes: Ny RL 33.13: Energi tilpasning- og renovering af kommunens egne bygninger vil ske med respekt for bevaringsværdierne. Ny RL 33.14: Kommunen vejleder borgere om energitilpasning og energi renovering med respekt for bevaringsværdierne. Generelle bemærkninger: Generelt om at bevaringshensyn under andre temaer : Hensyn til kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsinteresser bør stå stærkere på linje med hensyn til natur- og landskabsværdier og miljø, som oftere nævnes - i en række temaafsnit, der ikke direkte handler om bebyggelse og bevaring. Det gælde f. eks. afsnittene turisme, friluftsliv, besøgscentre, veje og trafik m. fl. Vi foreslår, at man - hver gang man vil gøre opmærksom på uønskede konsekvenser af anlægs- o.a. aktiviteter - husker at vurdere, om det er relevant at medtage bevaringshensyn. Vedr. bevaringsinteresser i købstæderne. Vi konstaterer med beklagelse, at man forsat har valgt den laveste fællesnævner fra de gamle kommuner (Vordingborg) m.h.t. bebyggelsesregulerende bestemmelser og forskrifter for købstadsbymidterne, hvor en meget stor del af kommunens bevaringsinteresser er koncentreret. Såvel de specifikke som de generelle rammer OG kulturmiljøbeskrivelserne er også her - så korte og overfladiske, at det må være svært at hænge en efterfølgende sagsbehandling op på dem. Bevaringsforeningerne vil derfor mere specifikt undersøge, hvad der er forskellen på de nu foreliggende rammer og de mere fyldestgørende bestemmelser og forskrifter i de tidligere kommuneplaner for Præstø og Møn, herunder hvad svækkelsen af forskrifterne betyder for bevaringsindsatsen i praksis. Derefter vil vi anmode kommunen om et møde om netop dette spørgsmål. Vedr. bevaringsinteresser i landsbyerne: Her gælder det samme som for købstadsbymidterne, men hvor disse som hovedregel er lokalplanlagte, gælder dette som hovedregel ikke for landsbyerne. Hvad gør man i landsbyer med bevaringsværdier, der ikke er udpeget til kulturmiljøer? Bedre LP-rammer samt strammere sagsbehandling, hvor det skal sikres (belært af Svendsmarke), at vurderinger af bevaringsværdier skal foretages af medarbejdere med kompetence på dette område. RAMMEDELEN Ad. De udpegede kulturmiljøer 186

187 Det er positivt, at der er udpeget et stort antal kulturmiljøer over hele kommunen. Men hvordan sikrer vi, at denne udpegning følges op i praksis? Beskrivelserne af de enkelte kulturmiljøer er så kortfattede og overfladiske, at de må være svære at bruge som grundlag for efterflg. sagsbehandling. De giver ikke byggesagsmedarbejdere og andre, der skal bruge udpegningerne, tilstrækkelige informationer om, hvad der er det specielle ved hvert enkelt kulturmiljø, og hvad man især skal være opmærksom på, når man (ift. byggesager o.a. ændringsønsker) skal administrere, så man kan fastholde disse karakteristiske træk. Hertil kommer, at kulturmiljøerne ikke er en fyldestgørende udpegning af bevaringsværdier i by- og landsbymiljøer. Alene det, at der er en overgrænse på antallet Hvad med de betydelige bevaringsværdier udenfor de udpegede kulturmiljøer? De kan kun sikres ved, at de indarbejdes i lokalplanrammerne, i SAVEregistreringer eller ved en seriøs forretningsgang m.h.t. bevaringshensyn i den daglige administration. Her kan hævdes det tidligere nævnte krav om, at vurdering af bevaringsværdier bør foretages af personer, der har kompetence på dette område. Ad. De generelle rammer Her gælder noget tilsvarende som for kulturmiljøerne: De generelle rammer er formuleret så kortfattet og overfladisk, at det må være svært at bruge dem som konkrete forskrifter, når der skal træffes beslutninger om anlægsprojekter, der kan gå ud over bevaringsinteresser. Hvad er det, byggesagsmedarbejderen skal kikke efter, for at være sikker på, at et anlægsprojekt ikke bryder med evt. bevaringsværdier? Det hjælper de generelle ramme ikke nok til. PRÆSTØ SPECIAL Ad. Afsnit: Land og vand natur og landskab geologiske interesseområder: Regional geologiske interesseområder tilføjes ny RL: Antoniehøjen er et eksempel på et regionalt geologisk interesseområde, der samtidig er en karakteristisk del af godslandskabet ved Nysø og, som skaber en klar grænse mellem købstaden og det omgivende landskab. Såvel kommuneatlas Præstø fra 1991 og Kulturarvsscreeningen for Præstø midtby fra 2012 gør opmærksom på dette væsentlige landskabsmæssige træk, citat: Præstø rummer nogle meget enkle og klare byarkitektoniske hovedtræk. Disse, henholdsvis grønne og blå træk, udgør en flot, naturgiven flade uden om den gamle bykerne i forhold til hvilken byen rejser sig med en skarptegnet profil. I vest er afgrænsninger til oplandet relativ klar, bl.a. fordi Nysøs store marker (herunder Antonihøjen) ligger som et beskyttende bælte der forhindre byudvikling. Afsnit om lokalområder Præstø(16) - rammer Detailhandels området ved Christinelund slettes. Der udlægges et nyt boligområde på nordsiden af Jungshovedvej, mellem den nuværende bebyggelse og Lundegård. B ændres således, at den nordlige del af Antonihøjen friholdes for byggeri incl. bakketoppen således at byggeri ikke bliver synligt fra Rødeledvej. For så vidt angår: C16.01, C16.02, C16.03, C16.04 tilpasses rammerne købstadsmiljøet. Nedenstående max. størrelse tilpasses købstadsmiljøet i Præstø, de passer muligvis til større købstæder, men ikke i Præstø: Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er m2. Maksimalt bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er m2. 187

188 MØN SPECIAL Tillad os at starte med en bittersød bemærkning. I forb. m. redegørelse for planens forudsætninger bemærkes det: Vi kan vende udviklingen. Vordingborg Kommune har foretaget en lang række investeringer, som skal gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Her kan nævnes udvikling af Danmarks Borgcenter, en total renovering af Slotstorvet og Banegårdspladsen, et multicenter i Præstø, nye butikker og aktiviteter i Stege Sukkerfabrik Det er bemærkningen om investeringer i Stege,, der støder os (Bygnings- og Landskabskultur Møn) lidt: Kommunen har ganske rigtigt investeret massivt i Vordingborg, og også tilgodeset Præstø, medens indsatsen på sukkerfabrikken i Stege begrænser sig til et tilskud til et mindre projekt. Den pågældende passus er (mildt sagt) misvisende. Men lad os lade bitterheden falde og med glæde konstatere, at byrådet vil investere i byudvikling, og at når Stege indtil nu ikke har fået del i disse investeringer, må det være vores tur i den kommende kommuneplanperiode. Bymønster: Her skrives der i RL 2.8., at en række lokalcentre på Sjællandssiden udpeges som lokalcentre med lokale servicefunktioner, medens det i RL 2.9 hedder det om Borre/Hjertebjerg/Klintholm Havn og Damme/Askeby, at de udpeges som samarbejdende lokalcentre, hvor der kan placeres lokale servicefunktioner. Det kan læses som en mindre helhjertet kommunal opbakning til lokal udvikling i de samarbejdende lokalcentre på Møn. Hvis dette ikke er hensigten, burde man bruge samme ordvalg i de to retningslinjer. Børn og Unge: Byrådet har gennemført en skolestrukturændring, der på papiret fastholder en decentral skolestruktur, men mange frygter, at vilkårene for de små skoler på landet er blevet så vanskelige, at det i løbet af få år vil vise sig umuligt at drive dem videred. Vi efterlyser derfor konkrete action fra kommunens side m,h,t. til via udviklingsarbejde - at hjælpe de små skoler til at udvikle metoder, der kan fastholde et højt kvalitetsniveau, samtidig med at man tilnærmelsesvis kan overholde samme niveau i udgifter pr. elev som i de store skoler. Erhvervs- og fiskerihavne: I RL fremhæves det, at udvikling i Klintholm Havn skal tage hensyn til det lokale kulturmiljø. Det er vi helt enige i, men vi undrer os over, at samme krav ikke rejses til de øvrige havne? De har jo alle værdifulde kulturmiljøer. F. eks. undrer det, at Hårbølle Havn end ikke er udpeget til kulturmiljø. Det må da være en fejl? M.h.t. Bogø-Stubbekøbing Overfarten er vi bekendte med indsigelsen fra Idas Venner, som efterlyser en mere positiv og offensiv formulering vedr. overfartens fremtid. Vi støtter Idas Venners indsigelse på dette punkt. I RL 21.8 og åbnes mulighed for besøgscentre på Daneflint, Hårbølle og på sukkerfabrikken i Stege. Begge steder er vigtige kulturmiljøer, så retningslinjerne burde indeholde krav til hensyntagen til bevaringsværdierne herunder ikke mindst bevarelse af den resterende bebyggelse på Daneflint, som er eneste tilbageværende faste monument over den danske flinteindustri et helt specielt og i sin tid ganske omfattende erhverv på Østsjælland og Møn. Vedr. vindmøller ved Kostervig Bygnings- og Landskabskultur Møn har gentagende gange gjorde indsigelse mod placering af kæmpevindmøller ved Kostervig. Vi vil kort opridse hovedankerne mod placering af møller på det pågældende sted. Lokalsamfundet Møn skal - ifølge kommunens egne planer - være kommunens vigtigste turismelokalitet og skal primært leve af turisme fremover. Det kræver respekt for de værdier, der gør Møn attraktiv som turistattraktion - og her er højklasse natur og uberørte landskaber blandt de allervigtigste faktorer. Vindmøller ved Kostervig / Stege Bugt vil ikke kunne undgå at præge og dominere også andre landskabsbilleder på Møn end landskabsrummet omkring Koster Vig og Stege Bugt. De vil også påvirke de 188

189 områder, som er af interesse for placering af en nationalpark eller en regional natur-park. En nationalpark eller en regional naturpark er en mulighed, der i høj grad vil kunne løfte området både m.h.t. beskyttelse af naturværdier og m.h.t. udviklingsmuligheder for en bæredyg-tig kvalitetsturisme - og som kæmpevindmøller desværre vil forringe. Trods afvandring fra landområderne er der også tilflyttere, der bosætter sig her - udelukkende p.g.a Møns særlige naturværdier. De huse, der ligger nær vindmøller eller med udsigt hertil, er svære at afsætte. Den lavfrekvente støj vil forringe områdets tiltrækningsværdi for bosætning og sætte yderligere skub i affolkningen. Vi risikere at få mange tomme og forfaldne huse. Nærområderne til møllerne er alle vigtige beskyttede områder, hvis landskab og natur er under-lagt ikke mindre end 5 forskellige beskyttelsestyper. Området ligger indenfor kystnærhedszonen og vi har meget svært ved at se, hvilke særlige planlægningsmæssige og funktionelle forhold der kan retfærdiggøre dispensation fra reglerne for denne zone. Vindforholdene i området er ikke væsentlig forskellige for andre områder på Sydsjælland/Mønså det kan ikke bruges som argument. Af ovennævnte grunde foreslår vi derfor, at rammerne for udlæg af vindmøller ændres således at Kostervig udtages. Administrationens bemærkninger Bymønster og Byomdannelse Vordingborg by er kommunecenteret og skal udgøre lokomotivet i den fremtidige udvikling. Dette sker gennem kommuneplanen og i en realisering af helhedsplanen for Vordingborg by i form af lokalplanlægning og igangsætning af nye tiltag og projekter, der kan styrke byens rolle, herunder også genskabe byens tidligere rolle som regional handelsby. I helhedsplanen såvel som Forslag til Kommuneplan 2013 er der skabt mulighed for etablering af et butikscenter. Selvom butikscenteret ikke bliver en realitet i denne omgang, pga. manglende investor, er det stadig målsætningen at udvikle detailhandlen i Vordingborg By. Derfor bør planerne for et butikscenter fortsat være til stede i helhedsplanen såvel som i kommuneplanen, hvis muligheden byder sig på et senere tidspunkt. Derudover skal en række andre tiltag bidrage til at udvikle detailhandelen og byen i det hele taget. Blandt andet er idéen om en citymanager, som gennem en styrket og koordineret indsats for handelslivet og bylivet i de tre Købstæder og gennem nye samarbejder, tiltag, events, service, mv. kan styrke handels- og bylivet i købstæderne indarbejdet i Forslag til Kommuneplan 2013 (benævnt købstadsmanager ). En citymanager, der netop er blevet en realitet som følge af blandt andet EU-midler, hvor der er skaffet midler til 2 års ansættelse til aktiviteter for og med handelslivet, ildsjæle samt eventmagere. Tilføjelse af hensynet til bevaringsværdige bygninger i 2. mål, hvor der også nævnes andre hensyn, er en god idé. Tilføjelse af en retningslinje til udmøntning af dette mål kan anbefales. Børn og unge Vordingborg Kommune ønsker at sikre et højt kvalitetsniveau på skoleområdet. Det faldende elevtal medfører imidlertid, at at der fortløbende er behov for tilpasning af strukturen på f.eks. skoleområdet. Til gengæld betyder det også, at der er plads til udvikling, så vi opnår det ønskede kvalitetsniveau. 189

190 Landsbyer og bebyggelse i det åbne land Bevaringsforeningerne foreslår at det i retningslinje 5.3 tilføjes, at ikke blot landzonetilladelser, men også byggetilladelser og nedrivningstilladelser skal afgøres med hensyntagen til en række faktiske forhold. At undlade at give en nedrivningstilladelse kan betyde at kommunen bliver nødsaget til at udstede et 14 forbud, som skal følges op af en lokalplan. Nedrivningstilladelser bør ikke indgå i retningslinjerne da konsekvenserne kan blive vidtrækkende. Ved byggetilladelser er det en god idé at tage de i retningslinjen nævnte hensyn. Detailhandel Bevaringsforeningerne foreslår reducerede rammer for butikkers størrelse i historiske handelsgader og kulturmiljøer, og har forslag til anvisninger for facadernes fremtræden. Konkret peges på flere centerområderammer i Præstø. Forslagene er meget relevante at tage op når der lokalplanlægges, hvor en lokalplan godt kan være mere restriktiv for eksempel med hensyn til butiksstørrelser end hvad der er angivet i rammeteksten, og hvor der indgår bestemmelser om bebyggelsens fremtræden. Se også bemærkninger til høringssvar fra John Kreiner (høringssvar nr. 4). Besøgscentre og større anlæg til udendørssport Retningslinje 21.8 og ønskes i højere grad at afspejle hensyntagen til bevaringsværdierne. Retningslinjerne omhandler industrikulturmindet Daneflint og området nord for Sukkerfabrikken. Retningslinje 21.8 lyder: Ved Hårbølle Strand kan der jævnfør ramme R12.02 udlægges et mindre besøgsanlæg for industrikultur og forsvarsanlæg med tilhørende restaurant og overnatningsfaciliteter. I ramme R12.02 for Daneflint fremgår det at en del af området er udpeget kulturmiljø. Retningslinje lyder: I forbindelse med Sukkerfabrikken i Stege kan der i ramme C15.10 etableres besøgscenter til vandoplevelser som f. eks. kurbad og lignende. Der kan etableres tilhørende overnatningsfaciliteter. I ramme C15.10 fremgår det at området er et udpeget kulturmiljø. Det foreslås at bemærkningerne i rammen tilføjes at der ved områdets udnyttelse skal tages hensyn til bevaringsværdierne. Campingpladser I redegørelsens afsnit om autocampere ønskes tilføjet et allerede formuleret afsnit om hvordan døgnparkering af autocampere reguleres. Da parkering af autocampere er reguleret i vejlovgivningen, tages det ikke med i kommuneplanen. Kulturmiljø Bevaringsforeningerne foreslår at retningslinje 42.8 om nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse suppleres med oplysninger om hvem der skal høres. Dette vurderes ikke at være relevant i en retningslinje, da det er reguleret i en bekendtgørelse. Bevaringsforeningerne foreslår at retningslinje suppleres med tekst om landskabs- og landsbymæssige sammenhænge. Dette vurderes at være en god idé. 190

191 Bevaringsforeningerne henstiller til at der tilføjes en særlig retningslinje med henblik på i byggesagsbehandling at sikre bevaringsværdierne. Det vurderes at de nuværende retningslinjer 42.9 og varetager dette hensyn. Bevaringsforeninger foreslår en ny retningslinje som sikrer at støtte fra Indsatspuljen og Bygningsforbedringspuljen gives til bevaringsværdige bygninger, og at bevaringsværdierne ikke må lide skade i forbindelse med de støttede projekter. Dette er fint i tråd med intentionerne i eksisterende praksis hvad angår Bygningsforbedring og indsatspuljen - i det omfang støtten ikke går til nedrivning. Hovedparten af støtten (excl. nedrivningsstøtten) går til bevaringsværdig bebyggelse. Det vurderes dog ikke at være kommuneplanrelevant at udstikke nye målformuleringer på dette område, som er vedtaget politisk i anden sammenhæng. Vindmøller Høringssvaret genoptager debatten vedrørende placering af vindmøller i kommunen. Debatten om placeringen var en del af processen i i forbindelse med vedtagelse af kommmuneplantillæg nr. 5, som fastlagde de placeringer, der kunne arbejdes videre med. I den videre proces for enkeltområderne bliver der igen høringer i forbindelse med den mere detaljerede planlægning. I Koster er denne planlægning i gang, og debatten tages i denne konkrete sammenhæng. Energiforsyning Hensynene til bevaringsværdier ved energirenovering herunder også formidlingsdelen er kommunen opmærksom på og i vid udstrækning er hensynene opfyldt. Det vurderes ikke at være kommuneplanrelevant med de foreslåede retningslinjer. Bevaringsværdierne er i høj grad sikret via retningslinjerne i kulturmiljøtemaet. Geologiske interesser Der anbefales ikke indsat en særlig retningslinje for Antonihøjen i temaet Geologiske interesser. Antonihøjen er i gældende Kommuneplan udlagt som boligområde, og der blev i forbindelse med udlægget udarbejdet en særlig planlægningsmæssige begrundelse, hvori de forskellige hensyn, der skal varetages blev beskrevet. De forskellige hensyn, herunder også geologiske interesser er beskrevet generelt i de respektive temaer i Forslag til Kommuneplan Derudover er hensynet til selve højen og det nordlige del af området sikret varetaget i ramme B Se administrationens bemærkninger til høringssvar fra John Kreiner /høringssvar nr. 3).Endelig skal der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med en lokalplanlægning for området, hvor områdets nærmere anvendelse, bebyggelsestyper, placering og omfang med videre lægges fast. Rammer for lokalområder Bevaringsforeningerne vil gerne indgå i et samarbejde om udvikling af rammebestemmelserne i kommuneplanen (herunder også de generelle rammer), bl.a. i forhold til den harmonisering der skete da 4 mindre kommuneplaner skulle sammenskrives til én. Ligeledes påpeges det at være relevant i forhold til landsbyer, hvor man har bevaringsværdier, men hvor der ikke er udpeget kulturmiljøer. Dette vurderes at være et fint initiativ, som kan betragtes som et forarbejde til næste kommuneplan, og som kan igangsættes hvis der er ressourcer til det. De udpegede kulturmiljøer vurderes ikke at være fyldestgørende, og kunne med fordel beskrives bedre med henblik på at være administrationsgrundlag for sagsbehandlingen. Administrationen har et ønske om 191

192 at udarbejde mere detaljerede kulturmiljøbeskrivelser, hvilket dog ikke har været muligt med de nuværende ressourcer. Henset til de ressourcer der vil medgå til dette, er det et spørgsmål som skal tages særskilt op politisk for det nye udvalg, som må foretage en prioritering. Det nævnte detailhandelsområde ved Christinelundsvej er et perspektivområde til byudvikling (boliger) efter 2025, men signaturen er svær at tyde. Som det fremgår af andet høringssvar anbefales dette perspektivområde i øvrigt at udgå. Generelt Bevaringsforeningerne mener at hensynet til kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsinteresser bør stå stærkere i alle kommuneplanens temaer. I forbindelse med det ovenstående mulige samarbejde om udformningen af rammeteksterne er bevaringsforeningerne velkomne til at komme med konkrete input, som eventuelt kan medtages i kommende kommuneplanrevision. Anbefaling til ændringer Byomdannelse I temaet Byomdannelse tilføjes bevaringsværdig bebyggelse i sidste del af 2. mål: Placering af ny bebyggelse skal tilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri, bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. I temaet Byomdannelse tilføjes en ny retningslinje 4.6: Ved byomdannelse skal placering af ny bebyggelse tilpasses det enkelte område under hensyntagen til eksisterende byggeri, bevaringsværdig bebyggelse, kulturmiljøer, natur og udsigtspunkter. Landsbyer og bebyggelse i det åbne land Retningslinje 5.3 ændres således: Landzonetilladelser og byggetilladelser skal afgøres efter vurdering af de faktiske forhold, hvor landskabelige og naturmæssige hensyn, kulturmiljø, fredninger og bevaringsværdier sammenfattes i forhold til en overordnet politik for det åbne land og udvikling i landdistrikter indgår. For at sikre en ensartet administration af ejendomme i landzone, skal landzoneafgørelser træffes med baggrund i Vordingborg Kommunes Landzonepraksis. Kulturmiljø Retningslinje ændres således: Bygninger med høj bevaringsværdi fra 1-3 bør administreres restriktivt og kommunen kan vælge at nedlægge et 14 forbud mod et påtænkt byggearbejde og derefter udarbejde en lokalplan, der forebygger skader på bevaringsværdierne. Denne mulighed bør dog kun anvendes, når det skønnes, at særligt store bevaringsværdier står på spil. Der kan være tale om trusler mod bevaringsværdier både ved den enkelte bygning selv og i den landskabs-, landsby- eller bymæssige sammenhæng, denne indgår i. 192

193 Rammer for lokalplanlægning Vestmøn: I bemærkningerne i ramme R12.02 tilføjes følgende: Ved områdets udnyttelse skal der tages hensyn til bevaringsværdierne. Rammer for lokalplanlægning Stege: I bemærkningerne i ramme C15.10 tilføjes følgende: Ved områdets udnyttelse skal der tages hensyn til bevaringsværdierne. 46) Allan Huglstad 1. Set i lyset af, at bycenter i Vordingborg er opgivet, bør der konsekvensrettes i planen alle de steder, hvor bycenter/butikscenter/shoppingcenter på Rådhusgrunden indgår. Som en yderligere konsekvens vedrørende Vordingborg By bør handelscentrum (s. 20), handelsmæssigt regionalt kraftcenter (s. 18), regionalt handelscentrum (s. 89, 93) og lignende udtryk, der baseres på et butikscenter, udgå/omformuleres. I den forbindelse bør Helhedsplanen for Vordingborg også konsekvensrettes. 2. Jeg er meget enig i Rambølls turistpolitiske analyse, hvis anbefalinger i højere grad burde komme til udtryk i kommunens turistpolitik. Analysen er dog til tider lidt for venlig og diplomatisk. Eks.: Serviceniveauet og kvalitetsniveauet er varierende og til tider for lavt. Med serviceniveau menes bl.a. turistformidlingerne, som efter min erfaring som mangeårig guide i området og kommende forfatter til en Møn-guide, er under lavmålet. Turistkontorerne er vældig gode til at lange brochurer over disken og formidle sommerhuse, men deres faglige viden om og kendskab til området er ringe for ringe. 3. Vedlagt 4 læserindlæg, forfattet af undertegnede og bragt i Sjællandske i april-maj Af de vedlagte indlæg fremgår følgende: Turisme bør gøres til kommunens vigtigste erhverv. Ganske vist er antallet af arbejdspladser ikke stort, men værdiskabelsen især i byernes handel er væsentlig, og via denne skabes og bevares arbejdspladser. Tilmed er der et stort potentiale, der i dag ikke udnyttes. Markedsføringen i trykte og digitale medier skal opprioriteres ganske kraftigt. Alfa og omega i turisterhvervet er synliggørelse og formidling af seværdigheder og oplevelser i alle medier og alle relevante sprog. Det magter vi ikke i dag, hvilket enhver kan overbevise sig om ved nogle få stikprøver. Løsningen er bl.a. at ansætte flere PR-medarbejdere og hjemmesideudvikler og i højere grad at mobilisere ildsjæle og skabe netværk. Undertegnede har mange års erfaring med frivilligt turistarbejde i Alanya, Tyrkiet, hvor jeg er med i flere offentlige og private netværk, laver artikler til kommunen, til danske, engelske og hollandske trykte og digitale medier samt guider turister til det ukendte Tyrkiet. Jeg er derfor ikke imponeret af den markedsføring, der finder sted i regi af VUS og Møn-Sydsjælland Turistforening. En opprioritering af turisterhvervet, herunder markedsføring og netværksdannelse, kræver en stærk, selvstændig, handlekraftig og professionel turistorganisation, dvs. at Turistforeningen skal udskilles fra VUS og tilføres ekstra ressourcer. 193

194 Masnedøfortet kommunens ejendom - er i forfald. Fortet bør istandsættes og udvikles til en turistattraktion i samarbejde med frivillige og museumsfolk. Kunsten, der kun har minimal publikumstække, skal ud, og fortet skal indrettes som Storstrømsmuseum og fortmuseum. Under den nye Storstrømsbros bygning og nedtagningen af den gamle kan fortet bruges som info-center og publikumsplatform. Hele kommuneplanen trænger til korrekturlæsning, både hvad angår tegnsætning, stavefejl og gammel strøm fra tidligere planer. Det er naturligvis formalia, men et professionelt og juridisk dokument skal ikke være præget af sjusk og ufrivillig komik. Læserbreve er vedlagt som bilag 4. Administrationens bemærkninger Bymønster Vordingborg by er kommunecenteret og skal udgøre lokomotivet i den fremtidige udvikling. Dette sker gennem kommuneplanen og i en realisering af helhedsplanen for Vordingborg by i form af lokalplanlægning og igangsætning af nye tiltag og projekter, der kan styrke byens rolle, herunder også genskabe byens tidligere rolle som regional handelsby. I helhedsplanen såvel som Forslag til Kommuneplan 2013 er der skabt mulighed for etablering af et butikscenter. Selvom butikscenteret ikke bliver en realitet i denne omgang, pga. manglende investor, er det stadig målsætningen at udvikle detailhandlen i Vordingborg By. Derfor bør planerne for et butikscenter fortsat være til stede i helhedsplanen såvel som i kommuneplanen, hvis muligheden byder sig på et senere tidspunkt. Derudover skal en række andre tiltag bidrage til at udvikle detailhandelen og byen i det hele taget. Blandt andet er idéen om en citymanager, som gennem en styrket og koordineret indsats for handelslivet og bylivet i de tre Købstæder og gennem nye samarbejder, tiltag, events, service, mv. kan styrke handels- og bylivet i købstæderne indarbejdet i Forslag til Kommuneplan 2013 (benævnt købstadsmanager ). En citymanager, der netop er blevet en realitet som følge af blandt andet EU-midler, hvor der er skaffet midler til 2 års ansættelse til aktiviteter for og med handelslivet, ildsjæle samt eventmagere. Turisme Masnedø-fortet har status af fredet fortidsminde, Fortet er ejet af kommunen og der er nedsat en styregruppe, der har som opgave, at skabe en udviklingsplan for fortet. I dag indgår en årlig sommerudstilling og på lige år musikarrangementet Gutter Island som faste arrangementer på fortet. Derudover arbejdes der med ideer om Nordisk ungdomsfestival Tydeliggørelse af fortets historie Rollespils arrangementer Arbejdende værksteder Papirhåndværk Kystlinjen regional identitet Natur, historie og kultur Ideerne om udvikling af Masnedøfortet oversendes til styregruppen for udvikling af Masnedøfortet. 194

195 Ideen om udvidet brug af Masnedøfortet under ombygningen af den gamle bro som infocenter og publikumsplatform tages med i den detaljerede planlægning. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan ) Præstø Lokalråd. LOKALRÅDETS KOMMENTARER TIL KOMMUNEPLANEN. Generelt er Præstø Lokalråd dybt utilfreds med den forhastede digitaliserede høring af kommuneplanen. Det har været en unødigt tidskrævende proces for Lokalrådet og andre interessenter at skulle arbejde med den digitale version, som oven i købet har været behæftet med fejl og fejlfunktioner. Kommentarer til planens enkelte punkter: Kommuneplanens tekst Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. Redegørelse for forudsætninger. Befolkningsprognose: Samlet befolkningstal 2025: Befolkningsudvikling fordelt geografisk i kommunens lokalområder: 2025: Prognosen i kommuneplanen er en drastisk forandring i forhold til prognosetallene fra 2012, hvor det samlede befolkningstal i 2025 forventedes at være , men hvor der nu pludselig forventes kun For Præstø s vedkommende (Postnr 4720) er prognosetallet på kun 1 år ændret fra i 2022 til nu kun i Det er en dramatisk ændring af 195

196 Kommuneplanens tekst Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. forudsætninger, men det fremgår ingen steder hvordan disse ændrede forudsætninger er opstået. Præstø Lokalråd skal derfor opfordre til en kritisk granskning af prognosetallene og udbeder sig en forklaring på den drastiske reduktion, som jo er et af kernepunkterne i kommuneplanen. Det kreative Vordingborg: Det er en udbredt forestilling at (alle) kommuner kan sikre bosætningen ved at tiltrække den såkaldt kreative klasse. Erfaringer viser, at det sjældent virker. Lokalrådet skal derfor opfordre til at fjerne denne generelle trend-ide, og i stedet satse på at udvikle Vordingborg kommune som det den er. Ideen gentages i visionen for 2025, men tanken er i bedste fald naiv, i værste fald skadelig, fordi den ikke tager udgangspunkt i at skabe et attraktivt sted for kommunens beboere Hvad er en kommuneplan Planhierarki og statslige interesser: På baggrund af erfaringer med Kommunalbestyrelsens ændringer af den tidligere kommuneplan ( ), hvor kommunen i stort omfang har set stort på Planlovens bestemmelser i 23 om medinddragelse af kommunens borgere, skal Lokalrådet opfordre til at fremtidige ændringer af kommuneplanen respekterer Planlovens bestemmelser i 23a og 23c. I den forløbne planperiode har Vordingborg kommune i stort omfang gennemført ændringer ved at udarbejde ikke mindre end 16 Tillæg uden den krævede indhentning af ideer og forberedelse hos borgerne og uden at udsende kommuneplantillæg i høring. I henhold til vejledning til Planloven omhandler undtagelsen i 23c betydeligt mindre justeringer end ændring af anvendelse for et rammeområde: Der tænkes her navnlig på ganske små rammeændringer foranlediget af et lokalplanforslag som f.eks. mindre reguleringer af grænserne mellem områder med forskellige anvendelsesbestemmelser eller justeringer af bestemmelser om maksimal højde, 196

197 Kommuneplanens tekst Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. bebyggelsesprocent m.v.. Deraf følger også, at væsentlige ændringer, såsom ændring af områders anvendelse mv. ikke falder under 23c og altså kræver forud involvering af borgere og høringsberettigede parter. Lokalrådet forventer, at disse bestemmelser respekteres fremover ved eventuelle ændringer af kommuneplanen. By og Liv Mål for bymønster: Bymønsteret skal sikre, at købstæderne skal være levende byer med et rigt handelsliv, erhvervs-, skoleog uddannelsesmuligheder, attraktive boligområder, højt kvalificeret service og gode oplevelsesmuligheder med en let tilgængelighed gennem en udbygget infrastruktur og som knudepunkt for kollektiv trafik. Stege og Præstø er bycentre: Præstø og Stege opfylder ovennævnte krav til indho ld af funktioner og kan styrkes i forhold til placering af yderligere kommunalt orienterede funktioner. Mål for byvækst: Der skal være gode og velbeliggende arealer til rådighed ved kommunens større byer, så de sikres mulighed for bolig- og erhvervsudvikling. Det samlede arealforbrug til byvækst må dog ikke være større end nødvendigt. Byvækst skal ske under hensyn til de erhvervs- og beskyttelsesinteresser, der er knyttet til det åbne land. Redegørelse (om udlægning af arealer): I den gældende kommuneplan er der udlagt rigelige arealer til udbygning med boliger. (hvorefter der redegøres for at behovet er blevet mindre! ) Dette er Præstø Lokalråd 100% enig i, og ser gerne at dette også udmøntes i kommuneplanen og kommunalbestyrelsens ageren i planperioden. Lokalrådet er 100% enig og ser gerne denne holdning udmøntet i planperioden. Præstø Lokalråd er helt enig i disse mål, som jo helt entydigt medfører, at det udlagte areal til byudvikling på Antonihøjen ipræstø tages ud af planen, dels da arealet er langt større end nødvendigt, dels da der er beskyttelsesinteresser knyttet til det åbne land. Dette er Lokalrådet helt enig i, og det må derfor anses som en fejl og i hvert fald ikke i tråd med planens egne forudsætninger, når der udlægges et nyt areal (Antonihøjen) i Præstø til beboelse. Lokalrådet går derfor ud fra, at dette areal udtages af planen. 197

198 Kort 3.3: Kommuneplanens tekst I Præstø er der i dag udlagt rigelige arealer til nye boliger. Derfor, og fordi det ligger inden for et OSDområde, ændres areal udlagt øst for byen til udbygning efter Derudover ændres et mindre område ved Ny Esbjergvej fra bolig til erhverv på baggrund af ønsker fra grundejerne. Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. Glimrende, men hvorfor så yderligere udlægge Antonihøjen? Redegørelse (om erhvervsstruktur): Projekter i Præstø og Stege Præstø: Der arbejdes for udvikling af Antonibakken NEJ, det gør der ikke, og i henhold til samtlige tidligere nævnte forudsætninger og generelle hensyn om udlægning af arealer, så skal der helle ikke arbejdes på dette. Sætningen skal således helt fjernes! Kultur og Fritid Idrætslivet: Der skal være mulighed for engagement, plads til fordybelse, begejstring og glæde ved at dyrke idræt og derigennem samværet med andre samt at øge borgernes bevidsthed om kost og motions betydning for den enkeltes livskvalitet. Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mange og gode muligheder og rammer for et idrætsliv med aktiviteter, hvor deltagerne er medspillere og føler ejerskab og ansvarlighed overfor både faciliteter og aktiviteter. Hele planen indeholder kun denne formulering: Dette er simpelthen for dårligt! Det kan ikke passe, at hvis: Vordingborg Kommune skal være kendt som en aktiv kommune med et mangfoldigt og bredt idrætstilbud i by- og landområder, så er det alt hvad kommunen kan mønstre på idrætsområdet? Præstø Lokalråd skal opfordre til, at kommuneplanen forsynes med et reelt indhold om idrætsaktiviteter i kommunen. Tilbud for Børn og unge Redegørelse Børn og Unge: Udbuddet af den geografiske fordeling af pasningstilbud samt skole- og fritidstilbud spiller en væsentlig rolle for, hvordan lokalområderne og byerne fungerer og for det liv, der kan leves der. Dette er Præstø Lokalråd 100% enig i, og ønsker derfor, at denne strategi også rent faktisk følges i den førte politik, således at der undgås nedlæggelser og forringelser på børne- og ungeområdet. Med denne erkendelse forventer Præstø Lokalråd at de seneste års gennemførte forringelser af pasningstilbud samt skole og fritidstilbud tilbageføres. Service: 198

199 Mål for Social og Ældre: Kommuneplanens tekst Borgeren skal opleve en værdig alderdom eller sidste del af livet, hvor livskvalitet, trivsel og tryghed prioriteres højt. l De kommunale service- og sundhedstilbud skal respektere, understøtte og udvikle den enkeltes muligheder og valg, den enkelte skal føle sig set, hørt og forstået. Der skal skabes grundlag for at kunne klare sig selv længst muligt i eget liv og i egnet bolig. Ved reducering i fysiske, psykiske og sociale færdigheder skal der ydes kompenserende hjælp og støtte. Der skal være et tilstrækkeligt og varieret udbud af egnede boliger til plejekrævende borgere. Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. Disse målsætninger er Præstø Lokalråd helt enig i, og ser frem til den væsentligt ændrede indsats på området, som disse målsætninger nødvendigvis må udmøntes i! Erhverv og turisme Erhverv detailhandel 16.5: I Vordingborg, Stege og Præstø bymidter må planlægges for dagligvarebutikker på op til m² bruttoetageareal og for udvalgsvarebutikker op til m² bruttoetageareal for hver enkelt butik. Attraktivt handelsliv i købstæderne: Derudover vil det være en fordel for især Præstø og Stege hvis der kan tiltrækkes flere kædebutikker. Butikscenter i Vordingborg: Disse arealstørrelser harmonerer slet ikke med de øvrige hensyn i kommuneplanen om bevarelse af Præstøs særpræg. Præstø Lokalråd skal derfor insistere på, at talstørrelserne ændres til max m2. Vi har nu 2 meget store kæde dagligvarebutikker i centrum, plus 3 andre, som mere end rigeligt dækker byens behov. Ligeledes vil en butik på 2000 m2 ikke kunne være i byen, medmindre byens harmoni og gamle kærne ødelægges. Yderligere biltrafik, vil overbelaste yderligere. Denne gamle bys struktur er snæver, og må respekteres. Det er Præstø Lokalråd ikke enig i, og det kan generelt set ikke være en kommuneplans opgave at udpege typer af forretninger (som kæder) som mere attraktive end andre typer af forretninger, sætningen bør derfor fjernes. Da hele konceptet nu er endeligt opgivet, bør alle referencer til butikscenteret fjernes fra kommuneplanen Turisme og friluftsliv Campingpladser i Vordingborg kommune- Kommu- Præstø Lokalråd er ikke enig i vurderingen af cam- 199

200 nalt ejede pladser: Kommuneplanens tekst Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a. legeplads og komfort. Pladsen i Præstø er desuden i risiko for oversvømmelse. Præstø Campings begrænsede størrelse resulterer i at en del af cykelturisterne tvinges ud af kommunen til en nærliggende og mere moderne campingplads på Feddet eller til at cykle videre til campingpladser på Møn eller i Vordingborg. Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. pingpladsen i Præstø. Det er muligvis rigtigt, at pladsen ikke opfylder alle børnefamiliers krav til legeplads og komfort, men det er heller ikke formålet med pladsen. Dens unikke bynære beliggenhed giver andre muligheder, selv om der ganske rigtig bør foretages sikring mod oversvømmelse. Det er lokalrådets udgangspunkt, at der findes brugere til den stille form for ophold, med ro til at fordybe sig i lokalområdet. Vi bliver jo flere og flere ældre. Oversvømmelsesproblematikken vil minimeres når klimatilpasningsregulering går i gang, Tubæk skal afvandes. Stedet ligger meget centralt på byen, handel havnen, stranden og offentlig transport. Med de planer der er for Eng området, bliver her ganske dejligt. En udvidelsesmulighed kunne være, at den eksisterende ungdomsklub nedlægges, og tilbyde mere tidssvarende og inspirerende lokaler. Herved kan opbrydes et lille stykke lukket vej, og en stor kommunal grund inddrages. Campingpladsens hytter trænger til opdatering, der kunne tænkes i emne hytter, eller forskellige kunstneres bud på udsmykning. Selve driften kan meget vel varetages som beskæftigelsestilbud, som det er set i Faxes Vandrehjem. Argumenter for bevarelse af den mindre plads i Stege, at der er andre pladser på Møn, det ville jo også kunne bruges i Præstø, når den nye plads er etableret f. eks i Bårse. Land og vand Mål for Kystnærhedszonen: l Kommunens kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær placering. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Dette er Præstø Lokalråd helt enig i, hvorfor den foreslåede inddragelse af Antonihøjen som beboelsesområde er i direkte modstrid med dette hensyn. Området bør derfor fortsat friholdes for bebyggelse, således at dette kystnære område sikres mod bebyggelse og anlæg, således som anført: Således at planens tekst om værdifulde landskaber 200

201 Kommuneplanens tekst Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. tages alvorligt: Arealer udpeget som værdifulde kystlandskaber, og som ikke er omfattet af eksisterende og planlagte forhold jævnfør kortet, friholdes som udgangspunkt for ny bebyggelse, der forudsætter konkret arealudlæg i kommuneplan. Kulturmiljø: Retningslinjer for geologiske interesseområder: Inden for de arealer, som er udpeget til Nationale Geologiske Interesseområder eller Regionale Geologiske Interesseområder og vist på kort 46.1, skal der tages særlige hensyn til geologien. Byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning m.v., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal søges udført på en andre lokaliteter og kan kun finde sted, hvis der ikke kan findes et alternativ. Præstø Lokalråd har overladt ansvaret for kommentarer til kommuneplanen på dette område til Bevaringsforeningen for Præstø og omegn, hvorfor der henvises til denne forenings høringssvar. Disse retningslinjer er Præstø Lokalråd 100% enig i, hvorfor den planlagte udlægning af Antonihøjen selvfølgelig vil være i modstrid med disse hensyn. Det skitserede område på Antonihøjen bør derfor helt udgå af kommuneplanens byudviklingsområder. Retningslinjer for jordbrugs- og beskyttelsesområder (49.2): Der må generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabsog naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål samt etablering af større rekreative eller tekniske anlæg må generelt ikke finde sted. Dette er er Præstø Lokalråd 100% enig i, hvorfor den planlagte udlægning af Antonihøjens selvfølgelig vil være i modstrid med disse hensyn, således som yderligere formuleret: Trafik Mål og retningsliner for kollektiv trafik: Der savnes i den grad en målsætning, der retter sig mod borgernes behov for kollektiv trafik: Det eneste konkrete udgøres af målsætningen: At sikre et ensartet serviceniveau i den kommunale kørsel, men der savnes målsætninger om det behov, bor- 201

202 Kommuneplanens tekst Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. gerne har, som eksempelvis at der maksimalt må være xx km til offentlig transport i kommunen, at den kollektive trafik skal binde de 3 købstæder og 2 stationer sammen, eller at den kollektive transport skal sikre pendler-muligheder, indkøbsmuligheder, deltagelse i sociale aktiviteter eller fritidsaktiviteter, transport til læge eller behandlingsaktiviteter osv. De nuværende målsætninger er alene rettet mod udbudssiden og tilgodeser ikke borgernes behov. Lokalområde Præstø B L C C C C C Som det første undrer vi os over, at planen igen udlægger Antonibakken til bolig og bebyggelse. Ved sidste kommuneplan var der meget massiv modstand mod bebyggelse på den helt unikke indkørsel til Præstø. Det er skræmmende at se, hvor smagløst Rema 1000, huserer på bakken sydside. Antonibakken skal opdeles som i tidligere plan, så den nordvestlige del fortsat fri holdes for byggeri. Området kan have status af rekreativt område, med mulighed for færdsel til fods, evt. græsning. Området der ligger syd vest for Rødeled, vil vi foreslå byudviklet i stedet. Her er det vigtigt at påpege, at evt. nybyggeri (ved siden af Stationsbygningen) fortsat skal give frit syn til Fjorden. Dette område bør ikke bebygges med forretninger i de angivne størrelser, som anført i flere sammenhæng. Dette område bør ikke bebygges med forretninger i de angivne størrelser, som anført i flere sammenhæng. Dette område bør ikke bebygges med forretninger i de angivne størrelser, som anført i flere sammenhæng. Dette område bør ikke bebygges med forretninger i de angivne størrelser, som anført i flere sammen- 202

203 Kommuneplanens tekst Præstø Lokalråds kommentarer, tilføjelser mv. hæng. Nybyggeri, pålægges at der fortsat er frit kig til fjorden E16.02 Havnen friholdes for boliger, trafik begrænses mest mulig, området holdes åbent for alle borgere, de rekreative omgivelser udvikles i respekt for oprindelige havnefunktioner. E O O O R R Bør ikke belastes yderligere med store bygninger, og medfølgende trafik. Vandværket, Rosagervej, Bør ikke yderligere bebygges. Dasholmen, der omtales bygninger til Park og Idræt, det er der jo ikke noget af, og bør heller ikke være det på den smule strandeng der er tilbage. Grunden syd for Administrationsbygningen, kan med bro forbindes til bibliotekshaven, men bør ligge grøn, evt. med skøjtebane om vinteren. Tilføjes, den eksisterende fredning af området skal opretholdes og respekteres. Engen, bevares rekreativt, som åben eng med Tubæk Å i klimasikret løb. Små opholdssteder, stier til færdsel til fod og cykler ønskes. Området friholdes for bilkørsel camping og etablering af yderligere parkeringspladser. Pladsen ved Prises stræde kan dog tænkes udvidet. Administrationens bemærkninger Byvækst Præstø Lokalråd er utilfredse med udlægning af Antonihøjen til byudviklinge, og ønsker området taget ud af planen pga. landskabs-, jordbrugs- og geologiske interesser. Præstø Lokalråd undrer sig over at området øst for byen tages ud, med begrundelse om at der er rigelig ledige områder i Præstø. Administrationen gør opmærksom på, at Antonihøjen er blevet udlagt af to omgange. En del af området blev udlagt af tidligere Præstø Kommune, mens den sydlige del af området blev udlagt i forbindelse med udarbejdelse af gældende Kommuneplan Bortset fra en redaktionel ændring, hvor de to ram- 203

204 meområder B og B16.15 er blevet lagt sammen til ét (B 16.15), er der ikke sket ændringer af planlægningen for området i Forslag til Kommuneplan Se om sammenlægning af rammeområderne under svar til John Kreiner. De nævnte interesser i området, og hvilke hensyn, der skal tages er beskrevet og afvejet i forbindelse med den tidligere udlægning af området i gældende Kommuneplan i forbindelse med en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Hvilke hensyn, der skal tages og hvordan er beskrevet i de respektive temaer i Forslag til Kommuneplan Derudover er hensynet til selve højen og det nordlige del af området sikret varetaget i ramme B Endelig skal der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med en lokalplanlægning for området, hvor områdets nærmere anvendelse, bebyggelsestyper, placering og omfang med videre lægges fast. Kommunalbestyrelsen har med sætningen: Der arbejdes for udvikling af Antonibakken i redegørelsen i Forslag til Kommuneplan 2013 signaleret overfor borgerne, at denne lokalplanlægning er højt prioriteret. Redegørelse for forudsætninger Befolkningsudviklingen for Vordingborg Kommune har gennemgået store ændringer i løbet af de seneste år. Kommunen har igennem lavkonjunkturen oplevet en fraflytning, som er væsentlig større end tilflytningen. De seneste års befolkningsudvikling viser, at der er kommet langt flere ældre borgere og færre børn, unge og erhvervsaktive, hvilket betyder flere dødsfald end fødsler. Der har ikke været opført så mange nye boliger i de områder, som har været udlagt med dette formål. Befolkningsprognosen er et produkt af de seneste års udvikling, samt antallet af nyopførelser i kommunen. Vordingborg Kommune har gennem de seneste år tilrettes arealudlægningerne til nye boliger, for at tilpasse disse til den interesse, som er for de enkelte lokalområder. Vordingborg Kommune benytter befolkningsprognosen til budgetregulering og langsigtet planlægning i de enkelte lokalområder, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at prognosen viser et urealistisk højt antal borgere, grundet arealudlæg forkerte arealudlæg eller ønsket om en større tilflytning. Vordingborg Kommune arbejder ikke udelukkende for tiltrækningen af den kreative klasse, men denne befolkningsgruppe er interesseret i mange af de kvaliteter, som er at finde i Vordingborg Kommune. Derfor er det en stor gruppe potentielle tilflyttere, som vil kunne bidrage til en positiv befolkningsudvikling. Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009 Det anføres at Vordingborg Kommune har vedtaget 16 tillæg til Kommuneplan 2009 uden at gennemføre idéfase og høring. Dette er ikke korrekt der er ved hver t kommuneplantillæg gennemført høring og der er gennemført idéfaser i henhold til planlovens bestemmelser herom. Detailhandel Grænserne på 3.500m² for dagligvare og 2.000m² er fastsat af planloven. Vordingborg Kommune arbejder for detailhandelsudvikling som er tilpasset bystørrelser, og behovet. Kommuneplanen tager i forbindelse med detailhandelsplanlægningen afsæt i den detailhandelsanalyse, som er udarbejdet af Institut for Center-Planlægning (ICP). Hvor konklusionen er, at byen vil kunne tiltrække flere kunder ved at nuværende butikker indgår i et kædesamarbejde. 204

205 Helhedsplanen for Vordingborg By danner grundlag for de visioner, som er for byens udvikling, herunder detailhandel. Selvom butikscenteret ikke bliver en realitet i denne omgang, så er det stadig målsætningen at udvikle detailhandlen i Vordingborg By. Social og ældre Vordingborg Kommune har arbejdet med målsætningen siden kommunesammenlægningen og har tilpasset aktiviteter til aktuelle budget og vil fortløbende gøre dette i takt med at Socialudvalget disponerer indenfor den budgetmæssige ramme. Indsatsen er ændret og ændrer sig fortsat væsentligt i takt med at borgere udskrives hurtigere fra sygehus og har behov for både akut indsats og rehabiliterende indsats, har behov for råd og vejledning om, hvorledes genindlæggelse kan undgås og hvorledes det sunde liv kan leves, hvorledes uafhængighed af hjælp kan sikres og hvilke muligheder Vordingborg Kommune kan tilbyde. Børn og unge Det faldende elevtal medfører at der fortløbende er behov for tilpasning af strukturen på f.eks. skoleområdet. Strukturændringer kan opfattes forskelligt. De lokalområder der evt. mister en skoler eller får en skoleafdeling reduceret oplever naturligvis dette som en forringelse. Overordnet set kan dette dog være en nødvendighed netop for at sikre det kvalitetsmæssige niveau. Kollektiv trafik Vordingborg kommune deltager ved sin repræsentation i trafikselskabet Movia i udarbejdelsen af målsætninger for den kollektive trafik i hele trafikselskabets område på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Disse målsætninger er beskrevet i Movias Busplan 2013, som er i offentlig høring indtil efteråret Kommuneplanen vil under afsnittet Kollektiv trafik, redegørelse få tilføjet et link til den aktuelle version af Movias Busplan Vordingborg kommune søger i sine årlige trafikbestillinger af busdrift at efterfølge målene indenfor kommunegrænsen ved at optimere det kollektive trafiktilbud i driftsformerne R-buslinjer, lokale buslinjer og flexible busser. Det er administrationens vurdering at disse driftsformer samlet set vil kunne tilgodese borgernes behov. Det afgørende er imidlertid den økonomi som er til rådighed, hvor netop en optimering af driftsformerne vil kunne tilgodese flere borgeres behov. Trafikplan 2013 er i offentlig høring indtil efteråret Trafikplanen tilføjes som link uden for kommuneplanen. Campingpladser Præstø lokalråd er ikke enig i kommuneplanens vurdering af campingpladsen i Præstø. Redegørelsen beskriver nogle af de problematikker, der knytter sig til den lave beliggenhed af Præstø Campingplads. Kommunen vil selvfølgelig gerne opretholde en campingplads i Præstø, men udvidelse af den nuværende campingplads må ikke bliver til hindring for fremtidigt klimatilpasningsprojekt til håndtering af øgede mængder regnvand. Præstø Lokalråd foreslår i deres høringssvar, at ungdomsklubbens nærliggende arealer på Spangen kan indgå som mulige udvidelsesarealer. I efteråret 2013 igangsættes Købstadsprojekt for Præstø, hvor idéerne til campingpladsens fremtidige muligheder kommer til at indgå. Administrationen er enig i, at redegørelsen vedr. campingpladsen i Præstø kan gøres mere positiv og anbefaler, at derforsætningen Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a. 205

206 legeplads og komfort. fjernes og at der i stedet tilføjes følgende: For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud. Dermed lyder teksten mere positiv: De to kommunale campingpladser har en unik placering i henholdsvis Præstø og Stege, og ligger begge på den internationale cykelrute København Berlin. Med henholdsvis 55 campingenheder i Præstø og 27 campingenheder i Stege er pladserne små og udvidelsesmulighederne er begrænsede. Pladsen i Præstø er desuden i risiko for oversvømmelse. Præstø Campings begrænsede størrelse resulterer i at en del af cykelturisterne tvinges ud af kommunen til en nærliggende og mere moderne campingplads på Feddet eller til at cykle videre til campingpladser på Møn eller i Vordingborg. For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud. For pladsen i Stege vurderes problemet at være mindre, da der på Møn findes yderligere 5 campingpladser, et klart udtryk for at turismen står stærkt på Møn. Campingpladsen i Præstø risikerer at lukke på baggrund af de fysiske forhold. Jævnfør retningslinje 24.2a kan mindre campingpladser, efter nærmere afvejning, placeres indenfor eksisterende byzoner. Der kan således undersøges for en placering indenfor byzonen til en eventuel ny plads. Rammer for lokalplanlægning Præstø Ramme L16.01 Landsbyen Rødeled område sydvest for Rødeled foreslås udlagt til byudvikling. Der kan ikke udlægges nye udlæg til byudvikling uden høring. Ramme C16.05 det foreslås tilføjet at evt. nybyggeri ikke må hindre udsigten til fjorden. Vi har ikke andre af kommuneplanens rammer, hvor den slags hensyn er angivet. Dette hensyn bør varetages i lokalplanlægning.. Centerområde C16.01 omfatter den ældre bykerne hvor der kun er få forretninger. Det er relevant at vurdering af butiksstørrelser foretages i den igangværende lokalplanproces. Se også bemærkninger til høringssvar 4 og 45. Ramme E16.02 (omfattende havnen) dette areal foreslås friholdt for boliger, hvilket heller ikke er en anvendelsesmulighed jævnfør rammeteksten. Lokalrådets øvrige ønsker til dette områdes udvikling er mere detaljeret end hvad en kommuneplanramme bør indeholde, men ønskerne kan vurderes i den igangværende lokalplanproces. I ramme E16.05 ønskes ikke flere store bygninger med medfølgende trafik. Området er delvis allerede udnyttet og delvis lokalplanlagt. Området kan udnyttes i henhold til lokalplanerne og den øvrige del i henhold til rammeteksten, som giver mulighed for byggeri i op til 8,5 meters højde og en bebyggelsesprocent på 40. Dette vurderes ikke at være for meget for et erhvervsområde. I ramme O16.03 ønskes ikke yderligere bebyggelse. Området til vandværk ved Rosagervej har en fastlagt anvendelse til offentligt område til vandværk og anlæg til brug for vandværkets drift. Området er reguleret nærmere i lokalplan nr. 45. Der ses ikke behov for ændringer i denne planlægning. Ramme O16.05 Offentligt område Dasholmen ønskes ikke bebygget yderligere, da strandengen ønskes bevaret. Hovedparten af området er nærmere reguleret i lokalplanen Byplanvedtægt nr. 2. Området er i 206

207 udstrakt grad beskyttet i form af strandbeskyttelseslinjen. Der ses ikke behov for ændringer i denne planlægning. Ramme O16.08 Den grønne udviklingsplan for Præstø lokalområde inddrager ønskerne fra lokalrådet i den videre planlægning. Ramme R16.01 ønskes tilføjet at eksisterende fredning skal opretholdes og respekteres. En fredning skal i princippet opretholdes og respekteres uanset om det står i en rammetekst. Det vil ikke være konsekvent at indføje fredningshensynet i rammeteksten, da det ikke står i øvrige rammer, der er omfattet af fredning. Ramme R16.03 Den grønne udviklingsplan for Præstø Lokalområde er godkendt af Miljø- og Klimaudvalget på mødet d. 14. maj Planen er bl.a. blevet til i dialog med lokalrådet. Planen indeholder på side 12 følgende afsnit Citat(er): Der udarbejdes en helhedsplan for Engen, som bl.a. omfatter ekstensivering af plejen på den vestlige del af området, fortsat udvikling af legepladsen samt renovering af de eksisterende broer over åen. Planen skal desuden tage højde for behovet for nye stier på langs og tværs af Engen. Muligheden for etablering af ny(e) bro(er) over åen skal undersøges. Endelig skal planen koordineres med Klimaprojekt for Tubæk Å. Udviklingsplanen omfatter derfor også de ønsker, som lokalrådet har til området. Anbefaling til ændringer Kollektiv trafik I redegørelsen for temaet Kollektiv trafik erstattes Busplan 2014 med Trafikplan Campingpladser I redegørelsen i temaet Campingpladser fjernes sætningen: Samtidig vurderes pladserne ikke at opfylde moderne børnefamiliers krav til bl.a. legeplads og komfort., mens der tilføjes følgende tekst: For turister, der foretrækker en bynær, rolig campingplads er pladsen i Præstø dog et fint tilbud. 48) Gefion (for sent indkommet) Landbrugsproduktionen skaber grundlaget for arbejdspladser på ejendommene, på slagteri og mejeri på Sjælland, ligesom erhvervet skaber jobs til fx entreprenører, revisorer og håndværksvirksomheder. Det sjællandske landskab er et kulturlandskab et landbrugslandskab. Og landmanden er forvalter af det landskab, der samtidig danner rammen om hans produktion. Landbruget er knyttet til jorden, det er ikke virksomheder, der uden videre kan flytte. Det stiller særlige krav til kommuneplanen, til kommunen og til den enkelte landmand. Det er Landboforeningen Gefions og Sjællandske Familielandbrugs ønske, at forvaltningen af landskabet, hensynet til natur og miljøet går hånd i hånd med produktion og arbejdspladser, liv og vækst i landområ- 207

208 derne. Det er kommuneplanen, der sætter rammerne herfor, derfor beder vi om, at kommunen er med til at skabe rammerne for den balance, så erhvervet fortsat kan levre arbejdspladser, indtægter og forvaltning af natur og landskab til borgerne i kommunen. Særligt værdifulde landbrugsarealer Det kan være vanskeligt at give en bestemt karakteristik af de særligt værdifulde landbrugsområder. Den marginaljord, der for planteavleren er uden værdi, er for kvægbrugeren, nyttige arealer til græsning. For specialproduktioner som grøntsager, frøgræsmarker mv. er jordens bonitet og placering i forhold til vind mv. afgørende, mens det for husdyrproducenten er større sammenhængende arealer tæt på ejendommen, der har værdi. Gefion og Sjællandske Familielandbrug er af den holdning, at hele det åbne land er værdifuldt landbrugsland. Derfor beder vi om, at de særligt værdifulde landbrugsområder udgør størstedelen af det åbne land, og at arealerne er store og sammenhængende. Vi finder det samtidig nødvendigt at gøre opmærksom på, at der ikke er noget der strider mod, at fx områder med særligt værdifulde landskaber også er særligt værdifulde landbrugsarealer. Tværtimod er landbrugsdriften i mange tilfælde med til at bevare det karakteristiske kulturlandskab. Men forudsætningen for, at der er overlap mellem temaerne er, at der ikke er modstridende interesser indenfor temaerne. Men vi vil også opfordre til, at de arealer, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsarealer friholdes fra aktiviteter, der direkte lægger beslag på landbrugsjorden, fx ved skovrejsning. Arealer til placering af større husdyrbrug Vi har forståelse for, at kommunerne har en bunden opgave i at udpege arealer til placering af større husdyrbrug over 500 DE. Men vi har svært ved at se bevæggrunden for en sådan udpegning, da ansøgninger under alle omstændigheder skal behandles individuelt efter husdyrgodkendelsesloven. Ved placeringen skal der også tages højde for infrastrukturen, hvor især chikaner og vejbums kan betyde, at der skal køre omveje, der både er uhensigtsmæssige for de øvrige trafikkanter og belastning af veje. Når det er sagt, så kan vi frygte, at husdyrproducenter, der ligger udenfor de udpegede arealer får meget svært ved at bygge nyt eller udvide det eksisterende alene fordi de ligger udenfor arealer til større husdyrbrug. Det må under ingen omstændigheder ske, og kommunen skal sørge for, at den i sin administration af området ikke inddrager dette forhold. Samtidig står vi i en situation, hvor udpegningen kan være forældet og i bedste fald irrelevant. Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler en helt ny og moderne lovgivning på miljøområdet, hvor emissionsbaseret regulering, som den fremtidige løsning, der kan tilgodese miljøet, men samtidig give både landmænd og fødevarevirksomheder mulighed for at producere flere fødevarer. Fremover vil reguleringen af husdyrbrugene altså fokusere på belastning af miljøet og ikke antal dyreenheder. Og da der ikke er lighedstegn ml. produktionens størrelse og dens påvirkning på miljøet, kan det blive overflødigt med en sådan udpegning. Det er vores klare holdning, at de nuværende ejendomme skal sikre udvi delsesmuligheder, ligesom kommunerne skal udpege større og gerne sammenhængende områder til større husdyrproduktion. Små områ- 208

209 der til husdyrproduktion begrænser mulighederne unødigt. Ved at gøre området for store husdyrbrug så stort som muligt, åbner det op for den mulighed at ejendomme med store produktioner kan ligge flere steder og en miljølovgivning der fokuserer på emission fremfor antallet af dyr, vil understøtte dette. Det vil være ødelæggende for husdyrproduktionen, hvis der udpeges for få og små områder til placering af husdyrbrug, hvorved produktionen begrænses. Det er værd at bemærke, at alene en gennemsnitlig svineproducent giver beskæftigelse til 8 personer på bedriften og i følgeerhverv, og med udpegningen af arealer til større husdyrbrug sættes rammerne for alvor for den fremtidige husdyrproduktion i kommunen. Kommunerne skal gå forrest på vejen mod det biobaserede samfund Der er et stort uudnyttet potentiale i landbruget når det kommer til bioenergi. 75 % af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, stammer fra biomasse. Men forskerne peger på, at vi kan skabe nye job, fordoble produktionen af afgrøder og samtidig producere 10 mio. tons biomasse mere om året i år Det er en stigning på 200 % i forhold til den nuværende produktion. Det er både muligt at fordoble planteproduktionen og udnytte ressourcerne bedre, så der både kan produceres nok fødevarer og foder samtidig med, at vi øger brugen af biomasse. Derfor bakker Gefion og Sjællandske Familielandbrug op om etablering af biogasanlæg, som er et skridt i den rigtige retning på vej mod det biobaserede samfund. Vi opfordrer kommunen til at gå forrest i etablering af anlæg. I den forbindelse er det helt centralt at sørge for, at den forretningsmæssige baggrund for at levere eller aftale gylle til et anlæg er i orden. Stier i det åbne land Som forvaltere af det åbne land ser landbrugserhvervet positivt på, at flere får mulighed for at opleve kulturlandskabet og gøre brug af dets rekreative muligheder. Vi finder det samtidig vigtigt at pointere, at der allerede i dag er mange steder, hvor der er rig mulighed for at opleve landskabet, men at disse muligheder i højere grad kunne synliggøres for borgerne. I forbindelse med etablering af stier henstiller vi til, at kommunen sikrer den fornødne kvalitet ved anlæggelse af nye stier samt sikrer, at der afsættes de fornødne midler til løbende drift og vedligeholdelse. Ved etablering af stier i det åbne land, er det afgørende, at kommunen etablerer en god dialog med de lodsejere, som berøres af eksisterende eller nye stier. Skal der etableres nye stier eller eksisterende stier skal udbygges, er det en væsentlig forudsætning for, at det lykkedes til alles tilfredshed, at tiltag baseres på frivillighed for lodsejerne. Vi vil opfordre til, at lodsejerne tidligt bliver inddraget i planlægningsfasen, så nye stier findes i fællesskab med lodsejerne. Det skaber ejerskab hos lodsejeren. Det er Gefion og Sjællandske Familielandbrugs holdning at: At nye stier skal etableres via frivillige aftaler med lodsejere At stier ikke anlægges så de krænker privatlivets fred At stier skal etableres så der tages hensyn til privatlivets fred og landbrugsmæssig drift, herunder også jagt At stier tager de nødvendige naturhensyn, fx sikrer at dyrelivet ikke forstyrres pga. adgang 209

210 At stier under ingen omstændigheder etableres ved hjælp af ekspropriation eller fredning Klimaforandringer Klimaforandringerne kommer bl.a. til udtryk regnskyl, som kommer kraftigere og oftere end hidtil. Derfor er det helt afgørende for erhvervets og den enkeltes økonomi, at vandløbene kan aflede vand fra befæstede arealer, og at udløb fra dræn er fri, så de kan aflede vand fra markerne. Hvis vedligeholdelsen af vandløbene ændres eller helt ophører og det medfører højere vandstand stopper drænene til. Det betyder et lavere udbytte. Dårligt fungerede dræn, betyder 100 pct. tab af afgrøde, ifølge undersøgelser fra Københavns Universitet. Konsekvenser er, at Danmark ville miste milliarder kr. i fødevareproduktion, hvis landbrugsjorden ikke var drænet ifølge professor Merete Styczen, KU. Og endelig har det også store klimamæssige omkostninger, hvis markerne sumper til. Kvælstof på de forsumpede arealer omdannes til lattergas, som er 300 gange kraftigere end CO2. Dermed er der risiko for, at indsatsen skader miljøet mere end den gavner. Dialog med landmænd og lodsejere Dialog er den bedste og mest effektive måde at foretage den nødvendige forventningsafstemning på. Det gælder uanset om der er tale om etablering af stier, placering af et biogasanlæg eller der skal bygges en ny stald eller en eksisterende skal udvides. Vi vil derfor opfordre til, at dialogen med borgerne styrkes, det skaber forståelse for kommunens dispositioner og valg, og forståelse for landmandens ønsker og bekymringer. Gefion og Sjællandske Familielandbrug står til rådighed for en uddybende snak om landbrugets udviklingsmuligheder i kommunen, og håber, at den endelige kommuneplan vil afspejle, hvilken betydelig rolle landbruget spiller i kommunen. Administrationens bemærkninger Friluftsliv Det er normal praksis, at stier etableres i dialog med lodsejerne. I denne proces aftales også hvordan hensynet til den enkelte lodsejers interesser tilgodeses. Klima Kommunen er opmærksomme på de ændrede klimaforhold og søger helhedsorienterede løsninger i forhold til de hensyn, der skal tilgodeses i administrationen af vandløbene. I denne sammenhæng er vandføringsevne, vandtilbageholdelse/-forsinkelse, vandparkering, spildevandshåndtering m.v. med i planlægningen af den fremadrettede håndtering af de ændrede nedbørsregimer. Jordbrugsområder I kommuneplanens tema om jordbrugsområder beskrives, jævnfør bemærkninger til Naturstyrelsens høringssvar, overordnet hvilke hensyn der tages ved placering og udvidelse af landbrug. Hovedparten af Vordingborg Kommune er udpeget til Jordbrugsområder og Jordbrugsområder med beskyttelsesinteresser. Kommunen vil snarest udarbejde et kommuneplantillæg med udpegning af områder til Større husdyrbrug 210

211 i henhold til statslige krav til planlægningen, denne planlægning afventer pt. den statslige detailkortlægning af OSD-områder, som endnu ikke er afsluttet. Denne fremtidige planlægning skal jf. statslige udmeldinger være en positiv planlægning for landbruget, da det skulle give en vis sikkerhed i forhold til placering inden for områderne, mens placeringer i øvrige områder fortsat er muligt. Anbefaling til ændringer Der anbefales ikke ændringer af planen i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan

212 Høringssvar til ekstra høring vedr. areal ved sukkerfabrikken På baggrund af høringssvar nr. 42 (Sukkerfabrikken A/S), som administrationen var indstillet på at følge, er ændring af et mindre område af Sukkerfabrikkens arealer udsendt i en kort nabohøring høring. Vedlagt er brev sendt til naboer samt indkomne høringssvar. Brev til naboer øst for Sukkerfabrikken Valdemarsgade 43 Postboks Vordingborg Tlf Sagsnr.: 13/6695 Dokumentnr.: 68093/13 Høring naboer Sukkerfabrik om eventuel ændring i endelig plan Sagsbehandler: Dorit Mahler Jensen Dir Vordingborg Kommune har i perioden frem til 5. juni 2013 haft forslag til kommuneplan 2013 i høring. I forslaget indgik en forandring i Sukkerfabrikkens område, beliggende vest for boligerne på Vejerboden i Stege Havn, hvor du er en af en række ejere. Hidtil har Sukkerfabrikkens areal vest for Vejerboden været udlagt til boligområde til helårsboliger incl. fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner samt rekreative formål. En mindre del af arealet har kunnet anvendes til ferielejligheder uden bopælspligt. I det nye kommuneplanforslag er hovedparten af Sukkerfabrikkens område vest for Vejerboden overført til Centerområde C15.10 med mulighed for feriecenter med feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Bebyggelsesprocenten er angivet til 80 og det maksimale antal etager er 5. Ændringerne er sket for at muliggøre en udvikling af området. Et kileformet område B15.08 umiddelbart vest for Vejerboden (se vedlagte kort rød markering) har i kommuneplanforslaget bibeholdt sin oprindelige anvendelsesmulighed til boligområde med forskellige service- 212

213 funktioner og ferielejligheder uden bopælspligt på en mindre del af arealet. Bebyggelsesprocenten er angivet til 45 og det maksimale antal etager er 6. Imidlertid havde hensigten været, at hele Sukkerfabrikkens areal stødende op til boligerne på Vejerboden, skulle have været overført til Centerområde C15.10 med mulighed for feriecenter/hotel, oplevelsescenter m.v. som beskrevet herover. Vordingborg Kommune har i høringsperioden modtaget en indsigelse fra Sukkerfabrikken om dette forhold, hvor der henstilles til at hele området overføres til centerområde i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen. Da dette også er i overensstemmelse med Vordingborg Kommunes intention med arealet, sendes sagen hermed i nabohøring i overensstemmelse med planlovens 27, som fastlægger at ved ændringer af kommuneplanen som følge af indsigelser, skal berørte borgere have lejlighed til at udtale sig om ændringen. Hvis du har bemærkninger til at det kileformede areal (se vedlagte kort rød markering) i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen overføres til centerområde C15.10 med mulighed for det ovenfor beskrevne omfang af bebyggelse og fastlæggelse af anvendelsen til feriecenter, feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger, skal du sende dine bemærkninger til Vordingborg Kommune senest torsdag den 1. august Bemærkninger sendes til: Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Att. Dorit Mahler Jensen eller på Såfremt du har spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at vende tilbage til undertegnede senest i løbet af uge 29, hvorefter jeg er på ferie. Fra uge 30 kan eventuelle spørgsmål rettes til Vibeke Møgelvang eller til Anja Valhøj Med venlig hilsen Dorit Mahler Jensen Planlægger Denne henvendelse er sendt til ejere i boligområde B15.07 med adresse til Vejerboden samt til Bent Lykke, Sukkerfabrikken A/S. 213

214 214

215 49) Ejerforeningen Stege Havn Tak for Deres fremsendelse af akterne vedr. nabohøring. Ejerforeningen har intet mod Lokalplan C 15.10, men alene mod sammenlægningen af områderne C og B 15.08, som vi hermed forkaster. Grundene er blandt andet at bebyggelsesprocenten på matr. B hæves fra 45 til 80 og anvendelsesmulighederne udvidedes kraftigt. Den omfattende udvidelse af anvendelsesmulighederne frygter vi, vil medføre forøget trafik, på vore åbne arealer (haver). En adskillelse af kommuneplanen for de to områder må derfor fastholdes, da der ellers kan opføres mastodontiske bygninger grænsende op til vort boligområde, der består af lav bebyggelse. Her vil et højt byggeri give en voldsom skyggevirkning, og dermed forringelse af vore boliger, og den tætte bebyggelse, som bebyggelsesprocenten på 80 medfører, vil yderligere forstærke den trykkende virkning som højden medfører. En eventuel ændring på anvendelsen af område B samt ændring af bebyggelsesprocenten er så anden gang, der foretages ændring, - efter at lejlighederne på Vejerboden blev færdigmeldte i Vi har som ejere i eksisterende kommuneplan også krav på en stabilitet i lokalplanerne, idet vi foretager vort køb af bolig og vore investeringer herefter. Nu vil man ændre den igen efter 3 år. Det er ikke rimeligt - specielt med den arealstørrelse, der er fremlagt til Lokalplan C 15.10, at planerne også skal ændre den eksisterende Lokalplan for B 15.08, da området C formodes også at kunne kan udvides mod vest, hvor der er ubebygget. NB. Vi ser også, at antallet al etager for område B er hævet til 6. Vi blev ikke hørt i dette spørgsmål, og finder dette som en væsentlig udvidelse af bebyggelsen alene for dette område. Administrationens bemærkninger I Forslag til Kommuneplan 2013 indgik en forandring i Sukkerfabrikkens område, beliggende vest for boligerne på Vejerboden i Stege Havn. Hidtil har Sukkerfabrikkens areal vest for Vejerboden været udlagt til boligområde til helårsboliger incl. fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner samt rekreative formål. En mindre del af arealet har kunnet anvendes til ferielejligheder uden bopælspligt. I det nye kommuneplanforslag er hovedparten af Sukkerfabrikkens område vest for Vejerboden overført til Centerområde C15.10 med mulighed for feriecenter med feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Bebyggelsesprocenten er angivet til 80 og det maksimale antal etager er 5. Ændringerne er sket for at muliggøre en udvikling af området. 215

216 Et kileformet område B15.08 umiddelbart vest for Vejerboden har i kommuneplanforslaget bibeholdt sin oprindelige anvendelsesmulighed til boligområde med forskellige servicefunktioner og ferielejligheder uden bopælspligt på en mindre del af arealet. Bebyggelsesprocenten er angivet til 45 og det maksimale antal etager er 6. Som det fremgår af brev til naboer var administrationen umiddelbart indstillet på at overføre området til C15.10, som foreslået i høringssvar nr. 42 (Sukkerfabrikken A/S). Imidlertid giver de indkomne høringssvar anledning til en hvis betænkelighed. Dels på grund af den korte frist, som naboerne har fået. Samtidig henholder naboerne sig til den gældende lokalplan, som udlægger området til boligformål og med en bebyggelsesprocent på 45% og 2½ etage og ikke 80% og 5 etager. At ændre bebyggelsesprocenten til 80% er en væsentlig ændring, som bør afvente nærmere undersøgelser af bebyggelsens mulige karakter og omfang samt påvirkning af omgivelserne. Imidlertid giver lokalplanen muligheder for liberale erhverv. En ændring af anvendelsesformålet vurderes derfor ikke at være problematisk. Anbefaling til ændringer Det anbefales at rammeområde B15.08 ændres til C15.16 med fastlæggelse af anvendelsen til feriecenter, feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Bebyggelseskrav fra B15.08 fastholdes 50) Ejendomsselskabet Stege Havn A/S Som ejer, af en del af bebyggelsen på Vejerboden, samt det ubebyggede areal, matr. 6br. I forbindelse med køb af hele matr. 6br blev der sammen med kommunen/ejer af Sukkerfabrik, udarbejdet Lokalplan 100. Det skete ud fra, at der ved bebyggelse på matr. 6 br og 6 bu/6bv, var sammenspil i bebyggelsen, bygemæssigt og udsigt begge veje. Det var et krav fra vores side, som der også ligger brev på i forbindelse med køb af grund, at der i lokalplanen blev skrevet, at der kun på 6 bu måtte opføres helårsbeboelse som ikke må overstige 45 % og max højde på 5 etager. Ved ændringen læser jeg det som om, at bebyggelsesgraden bliver hævet fra 45% til 80%, samt at der må opføres op til 6 etager Det var en klar forsikring, at der frem over ikke kunne ske højere bebyggelse til skade for eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen på hele 6br blev formet ud fra Lokalplan 100. Vi gør opmærksom på, at vi vil kræve kompensation på vores køb af grunden, da grunden blev købt ud fra lokalplan

217 Jeg mener ligeså, at den eksisterende rampe, samt en del af arealet er fredet. Samtidig gør vi opmærksom på, at det er uhørt, at der udsendes ændring til Kommuneplan/lokalplan, hvor der kun er en frist på 3 uger og oven i købet lige midt i en sommerferie. Ved offentliggørelse af forslag til lokal- og kommuneplan samt tillæg til kommuneplaner skal det sikres, at borgerne får kendskab til forslagene og derved mulighed for at øve indflydelse på planlægningen, førend Byrådet vedtager planerne endeligt. Dette sker bl.a. ved offentliggørelse af lokalplanforslag i min. 8 uger. Denne frist har vi slet ikke haft hvorfor? Se vedhæftede (vedhæftede er kopi af lokalplan nr. 100 samt kopi af tekst i lokalplan om Hvad er lokalplan.) Hvis der ønskes uddybning af denne skrivelse, mødes vi gerne til en drøftelse. Administrationens bemærkninger I Forslag til Kommuneplan 2013 indgik en forandring i Sukkerfabrikkens område, beliggende vest for boligerne på Vejerboden i Stege Havn. Hidtil har Sukkerfabrikkens areal vest for Vejerboden været udlagt til boligområde til helårsboliger incl. fællesanlæg, offentlige og private servicefunktioner samt rekreative formål. En mindre del af arealet har kunnet anvendes til ferielejligheder uden bopælspligt. I det nye kommuneplanforslag er hovedparten af Sukkerfabrikkens område vest for Vejerboden overført til Centerområde C15.10 med mulighed for feriecenter med feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Bebyggelsesprocenten er angivet til 80 og det maksimale antal etager er 5. Ændringerne er sket for at muliggøre en udvikling af området. Et kileformet område B15.08 umiddelbart vest for Vejerboden har i kommuneplanforslaget bibeholdt sin oprindelige anvendelsesmulighed til boligområde med forskellige servicefunktioner og ferielejligheder uden bopælspligt på en mindre del af arealet. Bebyggelsesprocenten er angivet til 45 og det maksimale antal etager er 6. Som det fremgår af brev til naboer var administrationen umiddelbart indstillet på at overføre området til C15.10, som foreslået i høringssvar nr. 42 (Sukkerfabrikken A/S). Imidlertid giver de indkomne høringssvar anledning til en hvis betænkelighed. Dels på grund af den korte frist, som naboerne har fået. Samtidig henholder naboerne sig til den gældende lokalplan, som udlægger området til boligformål og med en bebyggelsesprocent på 45% og 2½ etage og ikke 80% og 5 etager. At ændre bebyggelsesprocenten til 80% er en væsentlig ændring, som bør afvente nærmere undersøgelser af bebyggelsens mulige karakter og omfang samt påvirkning af omgivelserne. Imidlertid giver lokalplanen muligheder for liberale erhverv. En ændring af anvendelsesformålet vurderes derfor ikke at være problematisk. 217

218 Anbefaling til ændringer Det anbefales at rammeområde B15.08 ændres til C15.16 med fastlæggelse af anvendelsen til feriecenter, feriehotel, hotel, oplevelsescenter, liberale erhverv, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative formål samt helårsboliger. Bebyggelseskrav fra B15.08 fastholdes. Administrative ændringer Administrationen er i høringsperioden blevet opmærksomme på enkelte mindre fejl i kommuneplanen, som bør rettes. Landsbyer og bebyggelse i det åbne land Retningslinje 5.6 I Forslag til Kommuneplan 2013 refereres til et tidligere begreb hotspots der ikke giver mening i den aktuelle planlægning. Formuleringen i forslag til Kommuneplan 2013 lyder: Ved planlægning og sagsbehandling af den arealregulerende lovgivning skal der tages hensyn til de lokale interesser, der knytter sig til områdeudpegningen hotspots i de enkelte lokalområder jf. rammerne for lokalplanlægning. Det anbefales at retningslinje 5.6 i temaet Landsbyer og bebyggelse i det åbne land ændres til: Ved planlægning og sagsbehandling af den arealregulerende lovgivning skal der tages hensyn til de lokale interesser. Energiforsyning Retningslinje 33.8 Forslag til Kommuneplan 2013 indeholder retningslinje om naturgasforsyning i dele af kommunen. Da ikke hele kommunen har mulighed for naturgasforsyning og da andre kollektive energiforsyninger kan være relevante foreslår administrationen, at ordlyden i retningslinjen ændres til at omhandle kollektiv varmeforsyning i stedet for naturgasforsyning. Formuleringen af retningslinje 33.8 i forslag til Kommuneplan 2013 lyder: I den sjællandske del af kommunen kan der planlægges for en naturgasforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det åbne land (der er ikke naturgas på Bogø og Møn). Det anbefales at retningslinje 33.8 i temaet Energiforsyning ændres til: Der kan planlægges for en kollektiv varmeforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det åbne land. 218

219 Jordbrug og råstoffer Efter udarbejdelse af tekst og kort er der kommet en afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet, der betyder, at de i kommuneplanforslaget udpegede arealer, på nær 2 påklagede i Vordingborg kommune nu er gældende. Kortet i kommuneplanforslaget vil derfor blive udskiftet med de nugældende udpegninger og teksten i redegørelsen tilrettet tilsvarende. Rammer for lokalplanlægning, Vordingborg Plannummer O Plannavn Anvendelse Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang og udformning Max. bebyggelsesprocent Max. antal etager Max. højde (m) Zonestatus Bemærkning Generelle bestemmelser for alle rammer Vedtaget Offentligt område Solbakkevej Offentligt område Offentligt område til idræt og kultur. 40 % 2½ 12 m Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone Generelle rammebestemmelser I forbindelse med udvikling af Solbakken er der et politisk ønske om, at der gives mulighed for boliger og erhverv. Det meste af Solbakkens område har rammebestemmelser som vist i skemaet ovenfor, den sydligste del af området er udlagt til bolig. (se ) En Ændring af ramme bestemmelsens om anvendelse, kan kun gennemføres ved fornyet høring. Administrationen er dog af den opfattelse at man kan ved den endelige vedtagelse kan indarbejde bemærkning om at der i forbindelse med etablering af kultur og idrætsfaciliteter kan etableres erhverv og boliger. Det anbefales derfor, at der i ramme 17.10, under bemærkninger tilføjes: I forbindelse med nærmere planlægning af området til kultur og idrætsfaciliteter kan planlægges for erhverv og boliger. Miljøvurdering Efter endt høring skal indskrives en sammenfattende redegørelse af miljøvurdering om hvordan indsigelser til denne er håndteret. Der er ikke indkommet indsigelser til miljøvurderingen. Der indsættes nyt afsnit under Miljøvurdering før overskriften Hvad er formålet med miljøvurderingen? 219

220 Anbefaling til administrative ændringer Landsbyer og bebyggelse i det åbne land Det anbefales at retningslinje 5.6 ændres til: Ved planlægning og sagsbehandling af den arealregulerende lovgivning skal der tages hensyn til de lokale interesser. Energiforsyning Det anbefales at retningslinje 33.8 ændres til: Der kan planlægges for en kollektiv varmeforsyning til mindre byer, storforbrugere samt til husstande i det åbne land. Rammer for lokalplanlægning, Vordingborg Det anbefales at der i ramme O offentligt område Solbakkevej, under bemærkninger tilføjes: I forbindelse med etablering af kultur og idrætsfaciliteter kan etableres erhverv og boliger. Miljøvurdering Der indsættes nyt afsnit under Miljøvurdering før overskriften Hvad er formålet med miljøvurderingen? : Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering til endelige vedtagelse af kommuneplan for Vordingborg kommune 2013 Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Vordingborg kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse af hvordan miljøhensyn i miljørapportens indhold og bemærkninger fra myndigheder og offentligheden er indarbejdet ved den endelige godkendelse af planen. Redegørelsen skal indeholde: 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Der er i kommuneplanforslagets offentlighedsfase ikke indkommet bemærkninger fra offentligheden eller myndigheder til miljørapporten. Der er under udarbejdelsen af ændringerne i planen parallelt foretaget en miljøvurdering af ændringerne. I den udstrækning der er identificeret væsentlige miljøpåvirkninger fra ændringerne, er der løbende foretaget justeringer, således at miljøpåvirkninger er mindsket mest muligt. Der er derfor kun fremlagt et kommuneplanforslag, hvori der indgår ændringer, som ikke har en væsentlig påvirkning af miljøet. Vordingborg Kommune har ikke identificeret væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med planforslaget og igangsætter derfor ikke særlige overvågningstiltag i den forbindelse. Vordingborg kommune vil overvåge 220

221 miljøpåvirkninger som beskrevet i miljørapportens afsnit i via tilsyn med overholdelse af vilkår i forbindelse med tilladelser, godkendelser og kommunens almindelige tilsyn og administration. Redaktionelle ændringer Inden Kommuneplan 2013 vedtages endeligt foretages opdatering af planen med hensyn til billeder, links og henvisninger samt sproglige rettelser (stavefejl, ordstillinger mv.). Bilag 1-4 Bilag 1: John Kreiner Bilag 2: Hans Christian Olsen Bilag 3: Arbejdsgruppe Lokalplan Roneklint v. Lars Trolle Bilag 4: Allan Huglstad 221

222 Bilag 1 222

223 Bilag 1 223

224 Bilag 2 224

225 Bilag 2 225

226 Bilag 2 226

227 Bilag 2 227

228 Bilag 2 228

229 Bilag 2 229

230 Bilag 2 230

231 Bilag 2 231

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag

Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag Til Kopi til Fra Byrådet Team-Kommuneplan 14-10-2009 Sagsnr.: 2009-28434 Dok.nr.: 2009-284263 Init.: MK Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag Forslag til Kommuneplan09 har været

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04. Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04. Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. JANUAR 2011 KOMMUNEPLAN 09

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. FEBRUAR 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.35.BE.01 - Tørring. REDEGØRELSE: Udarbejdelsen

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring Indsigelser/ bemærkninger vedr. Lokalplan 19-001 Nr. Indsiger Kommentarer fra forvaltningen (ændringer foretaget i lokalplanen er markeret med fed) 1 Kulturarvsstyrelsen, bygninger Foreslået ændring til

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Solrød Kommune byrådet Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 10 2 Område og

Læs mere

Digital Kommuneplan 2013

Digital Kommuneplan 2013 Digita Kommunepan 2013 Vekommen ti Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunepan2013findesudeukkendeienwebbaseretudgavepådennehjemmeside. Idenbåtopbjækekanduæseomkommunepanenogdukanæsekommunabestyresensmåogretningsinjerfordefemtemaer-

Læs mere

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. E-17.01.01 erhvervsområde Møllegården, Vordingborg Sags nr. 13/17364 3 Områdets anvendelse Advokat Jesper Popp på vegne af Næstvedvej 62 Der gøres

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 77 4.1 Hovedby - Maribo Vest 78 DISTRIKT MARIBO 4.1 Hovedby - Maribo Øst DISTRIKT MARIBO 79 Rammenr.: 360-C2 Rammenavn: Bymidte Ved Åen i Maribo Generelle anvendelsesbestemmelser:

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Kastrup/Neder Vindinge d. 28.11.07

Mødenotat fra dialogmøde i Kastrup/Neder Vindinge d. 28.11.07 Mødenotat fra dialogmøde i Kastrup/Neder Vindinge d. 28.11.07 Dorit Mahler Jensen 04.12.2007. Sagsnr: 2007-28631 Inden mødet annoncering i lokalaviser Plakater på vægge visioner og målsætninger fra Plan21

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2013 Offentliggjort som tillæg 30 til Roskilde Kommuneplan 2009 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den

Læs mere

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13 Randers Kommune BAGGRUND Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, for et nyt boligområde i Haslund. Området ønskes anvendt til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig Revideret forslag til Tillæg nr. 34 til, for to områder til centerformål i Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 12. maj 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forudgående offentlig høring... 3 Redegørelse...

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Høringssvar indkommet i forbindelse med offentlig høring af forslag til Struer Kommuneplan 2013-2024

Høringssvar indkommet i forbindelse med offentlig høring af forslag til Struer Kommuneplan 2013-2024 STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 ØSTERGADE 11-15 7600 STRUER T: 96 84 84 84 F: 96 84 81 09 E: STRUER@STRUER.DK VVWW.STRUER.DK Høringssvar indkommet i forbindelse med offentlig høring af forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken

Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken Tillæg 10 til Roskilde Kommuneplan 2009 /forslag Margrethehåbsvej 2.EK.1 kvej Holbæ Forord Fors Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Notat. Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft. Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6

Notat. Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft. Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 Notat Til: Assens Byråd Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft Bemærkning til høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 Frist for afgivelse af høringssvar til lokalplanforslag 1.2.6 var den 4. april 2014.

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere