Uddannelse Udvikling af personlige kompetencer
|
|
- Dorte Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Udvikling af personlige kompetencer i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser af Vibeke Nielsen
2 Udvikling af personlige kompetencer i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er udgivet af Forbundet af Offentlige Ansatte. Publikationen indgår i en serie, der sætter fokus på indholdet af uddannelser for FOA s medlemmer. Formålet er at skabe debat om uddannelsernes form og indhold i relation til de udviklinger, der har betydning for det offentlige områdes forandringer. Politisk ansvarlig: Lisa Dahl Christensen Redaktion: Henrik A. Bengtsen og Hanne Kirk Grafisk tilrettelæggelse: Joe Anderson Tryk: FOA s trykkeri Forbundet af Offentligt Ansatte Faglig sektion Staunings Plads 1-3, 1790 København V Telefon eller hab001@foa.dk Oplag: 1500 eksemplarer Januar 2003 ISBN nr:
3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD BAGGRUND... 5 PERSONLIGE KOMPETENCER I REFORMEN... 6 PERSONLIGE KOMPETENCER OG LÆREPROCESSEN DEFINITION AF KOMPETENCE... 8 FORVIRRING OM BEGREBERNE... 8 KOMPETENCE SOM ET PÆDAGOGISK BEGREB... 8 DEFINITION AF KOMPETENCE DEFINITION AF DELKOMPETENCER KOMPETENCER I BREDDEN KOMPETENCER I DYBDEN PERSONLIGE KOMPETENCER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE DEFINITION AF PERSONLIGE KOMPETENCER I SOSU-UDDANNELSER HVORDAN LÆRER ELEVER? KOLBS LÆRINGSTEORI SCHÖNS LÆRINGSTEORI DEFINITION AF ET LÆRINGSPERSPEKTIV DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE UNDERSØGELSENS RESULTATER BRUGEN AF REFLEKSION OG DENS BETYDNING FOR LÆRINGEN Refleksion som evaluering Refleksion som indgang til undren og opsøgning af ny viden Refleksion som forberedelse af en vanskelig situation Refleksion til at justere kropslig og emotionel viden i forhold til situationen Metarefleksion over sine egne handlinger og udtryksmåde BETYDNINGEN AF ELEVENS AKTIVE DELTAGELSE I PRAKSISFÆLLESSKABET BETYDNINGEN AF AT KUNNE EKSPERIMENTERE OG GØRE SIG NYE ERFARINGER BETYDNINGEN AF AT KUNNE INDGÅ ÅBENT OG FORDOMSFRIT I NYE SITUATIONER BETYDNINGEN AF IKKE-SPROGLIGGJORTE ERFARINGER I LÆREPROCESSEN OPSAMLING OG NYE PERSPEKTIVER REFLEKSION OG UDVIKLING AF PERSONLIGE KOMPETENCER LITTERATUR BILAG KORT BESKRIVELSE AF FORFATTEREN
4 1. Forord Reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser trådte i kraft d. 1. januar FOA har lagt kræfter i udarbejdelsen af reformen og vores vigtigste mål har været at forbedre social- og sundhedsuddannelserne. Begge uddannelser på social- og sundhedsområdet er blevet forlænget. Som noget nyt har man ved den lejlighed valgt at beskrive de personlige kompetencer selvstændigt. Egenskaber som at kunne udvise empati og omsorg, at kunne samarbejde og kommunikere, der generelt anses som kernekompetencer i udførelsen af social- og sundhedsarbejde, er nu blevet defineret i bekendtgørelsen. Det betyder, at man i udformningen af de nye social- og sundhedsuddannelser har forholdt sig til, hvilke personlige evner og kompetencer, man ønsker elever og uddannet personale indenfor social- og sundhedsområdet skal besidde. Samtidig har man gjort udviklingen af disse kompetencer til et mål i uddannelserne. Med denne artikel sætter Vibeke Nielsen fokus på de personlige kompetencer i social- og sundhedsuddannelserne. Hun belyser de personlige kompetencer, som den professionelle social- og sundhedsarbejder skal besidde. Her gør Vibeke Nielsen bl.a. brug af det lovgrundlag, som reformen af social- og sundhedsuddannelserne bygger på. Derudover diskuterer Vibeke Nielsen kendetegnene ved læreprocesser, der gør det muligt at udvikle personlige kompetencer. Hun bruger en empirisk undersøgelse, der er foretaget med henblik på at afdække spørgsmålet omkring, hvordan og under hvilke forudsætninger personlige kompetencer udvikles. FOA ønsker at følge med i udmøntningen af reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og vi ser det som en vigtig opgave at sikre, at de forbedringer, vi har opnået, også bliver ført ud i livet. Formålet med denne artikel er dels at understrege betydningen af de personlige kompetencer i social- og sundhedsuddannelserne og dels at bidrage til arbejdet med udviklingen af disse kompetencer. Vi mener, at det netop er gennem en sådan kompetenceudvikling, at vi får endnu dygtigere social- og sundhedsmedarbejdere. Vi håber derfor, at Vibeke Nielsens artikel kommer til at danne udgangspunkt for en diskussion på social- og sundhedsskolerne, praktikstederne og ikke mindst på arbejdspladserne, om hvordan man udvikler de personlige kompetencer på social- og sundhedsuddannelserne. Lisa Dahl Christensen Forbundssekretær 4
5 2. Baggrund Slår man op i jobsektionen i en hvilken som helst avis, så finder man sammen med de faglige krav til jobbet, også en række krav til personlige kompetencer som samarbejdsevne, fleksibilitet, rummelighed, humor, ansvarsbevidsthed og selvstændighed. Denne artikel beskæftiger sig med udvikling af personlige kompetencer inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Fokus vil være på hvilke personlige kompetencer, som er væsentlige for den professionelle social- og sundhedsarbejder i arbejdet med andre mennesker og hvad der karakteriserer læreprocesser, hvor personlige kompetencer udvikles. Artiklens begreber og forståelser af personlige kompetencer lægger sig tæt op af den nye bekendtgørelses forståelse af begreberne (se bilag). Derfor kan dette udredningsarbejde og ikke mindst resultaterne fra den empiriske undersøgelse forhåbentlig anvendes i det store arbejde, der forestår på social- og sundhedsskolerne og på de mange praktiksteder med at understøtte elevens udvikling af personlige kompetencer. De personlige kompetencer er lige så efterspurgte som de faglige. Det hænger sammen med at vores arbejdsopgaver er blevet væsentligt mere komplekse og uforudsigelige og ofte kræver samarbejde med andre for at løse. Så for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet skal man i dag besidde personlige kompetencer. Inden for social- og sundhedssektoren har der gennem mange år været fokus på etik i forholdet til den enkelte patient eller borger, men de historier om umenneskelige forhold for de ældre, der har verseret i den danske presse i gennem de sidste par år, har skærpet fokus. Selvom pressen fokuserer på de få meget grelle tilfælde, så er historierne med til at så mistillid til den danske velfærdsmodel. Uanset om disse uacceptable forhold skyldes uddannelsen af personale eller andre forhold i kommunerne og på institutionerne, så rejser det debatten om, hvilke værdier der skal være til stede inden for social- og sundhedssektoren, og hvilke personlige kompetencer eller egenskaber personalet skal være i besiddelse af. Derfor blev der også i reformarbejdet omkring ændring af loven om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 2002 gjort meget ud af at definere personlige kompetencer og kravene til kompetenceudviklingen i uddannelserne. 5
6 Personlige kompetencer i reformen I bekendtgørelsen er der, som noget nyt, lagt vægt på udvikling af elevernes personlige kompetencer ved at kompetencerne er blevet defineret i et afsnit for sig. Tidligere har arbejdet med elevens personlige kompetencer ligget indirekte i målene for de enkelte fag eller praktikuddannelsen. Nu er de personlige kompetencer blevet synlige og skal indgå i undervisningen med efterfølgende evaluering. Det interessante er, hvordan udvikling af personlige kompetencer kan fremmes og blive en del af elevernes læreproces i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Selvom personlige kompetencer først nu er udtrykt eksplicit i bekendtgørelsen, så har uddannelserne i al den tid, de har eksisteret, arbejdet med elevernes kompetence til indlevelse, at vise omsorg, at kommunikere og at samarbejde med andre. Personlige kompetencer og læreprocessen Helt grundlæggende må man spørge sig selv om det er muligt gennem uddannelse at udvikle et menneskes personlige kompetencer eller om de er så grundfæstede i barndommens socialisering, at de næsten ikke kan ændres på. Fundamentet for sociale kompetencer er helt afgjort lagt i barndommen, men som pædagog må jeg fastholde, at udvikling af personlige kompetencer er et livslangt projekt, som aldrig bliver færdigt. Derfor kan uddannelse, der understøtter positive personlige kompetencer være med til at give sit lille bidrag til den enkelte social- og sundhedsarbejders udvikling af fx samarbejdsevne, empati og indlevelse. Som uddannelsesplanlægger og lærer har jeg gennem årene arbejdet med tilrettelæggelse af lærerprocesser og har erfaringer med at forskellige arbejdsformer fremmer personlige kompetencer, som selvstændighed og evne til samarbejde. Præcist hvad, der sker i læreprocessen, og hvilke dele af den der især fremmer personlige kompetencer i social- og sundhedsuddannelserne, er ikke undersøgt. En del af det pædagogiske arbejde med personlige kompetencer fungerer som et Black Box -mysterium. Vi ved, at det virker, men vi ved ikke præcist hvordan og hvorfor. De faglige og personlige kompetencer er lige centrale i uddannelserne, men når der alligevel kun fokuseres på de personlige kompetencer og deres udvikling, hænger det sammen med, at vi har identificeret og arbejdet pædagogisk med de faglige kompetencer i alle de år, 6
7 uddannelserne har eksisteret. Vi ved, at personlige kompetencer eksisterer, men vi har kun sporadisk forholdt os til, hvordan de udvikles. Det er også vigtigt at fastholde, at udvikling af faglige og personlige kompetencer sker samtidig som et udeleligt hele. Det er en ren analytisk opdeling, der foretages i denne artikel. Denne artikels belysning af læreprocesser, der understøtter udviklingen af personlige kompetencer, bygger på en empirisk undersøgelse af, hvordan specifikke og relevante personlige kompetencer udvikles i relation til udøvelse af arbejdet som social- og sundhedshjælper. Undersøgelsen blev foretaget med udgangspunkt i en elev, som lærere og vejledere var enige om besad mange af de personlige kompetencer, som var beskrevet i reformen. Undersøgelsen kan være med til at belyse centrale aspekter af læreprocessen, som kan få indvirkning på, hvordan vi både i skoleuddannelse og praktikuddannelse understøtter udviklingen af personlige kompetencer. Selvom undersøgelsen er foretaget i forhold til social- og sundhedshjælperuddannelse kan resultaterne udmærket overføres til assistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse. Inden resultaterne af undersøgelsen præsenteres, vil jeg forsøge at skabe lidt mere klarhed over begreber som kompetence og læreproces, og hvordan man kan forstå begreberne i relation til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. 7
8 3. Definition af kompetence Forvirring om begreberne Begreber som kvalifikationer og kompetence er især kommet på den pædagogiske dagsorden inden for de sidste 5 10 år, og begreberne bliver anvendt med den største selvfølgelighed og indforståethed. Således nævnes kompetencer og kvalifikationer tit i flæng og i forbindelse med uddannelse til et erhverv. Her vil kvalifikationer blive anvendt om viden og færdigheder, som det er muligt at erhverve sig gennem uddannelse. Begrebet kompetence er langt fra entydigt og kan i daglig tale forveksles med tildelt kompetence. Tildelt kompetence i forbindelse med et social- og sundhedsområdet forbindes ofte med beføjelser til at udøve erhvervet, og inden for sundhedsområdet er der tit knyttet en autorisation til kompetencen. Tildelt kompetence er givet af andre og kan fratages igen af andre. Således defineres en socialog sundhedsassistents kompetenceområde af arbejdsstedets ledelse. Det er også ledelsen, der kan udvide eller indskrænke kompetenceområdet. Den udlægning af begrebet kompetence vil ikke blive behandlet yderligere her, da kompetence i den betydning hviler på faste, formelle og ydre evalueringskriterier, så som eksaminer og lignende, der legitimerer personens kompetenceudøvelse. Kompetence som et pædagogisk begreb Det er væsentligt at bruge lidt plads på at definere begrebet kompetence, så det er i overensstemmelse med det begreb der anvendes i den nye bekendtgørelse for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. I bekendtgørelsessammenhænge er kompetence defineret som kvalifikationer knyttet tæt til den enkelte person og dennes anvendelse af kvalifikationerne. Kompetence er et bredere begreb end kvalifikationer. Kompetence omfatter såvel et kvalifikationsaspekt, et handleaspekt og et personligt aspekt 1. Kompetence indeholder altså en videns- og færdighedsdimension, men også en personlig holdningsdimension. Det er ikke nok at vide noget eller at kunne noget, man skal også som person etisk kunne stå inde for sine handlinger. Så man er først kom- 1 Schultz Jørgensen,
9 petent, når man gennem handlinger viser, at man kan kombinere viden, færdigheder og etiske overvejelser. Kompetence viser sig gennem personens handlinger i nye og måske usikre situationer, hvor personen mestrer situationen til egen og andres tilfredshed gennem anvendelse af en kombination af viden, færdigheder og vilje. Denne definition stemmer overens med bekendtgørelsens definition af erhvervsfaglig kompetence. Eleven har opnået erhvervsfaglig kompetence inden for arbejdsområdet, når elevens kombination af viden, færdighed, holdninger og handlinger sætter eleven i stand til at leve op til de krav, arbejdet stiller til den færdiguddannede. (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser BEK nr 1073 af 17/12/2001, 2) (Forfatterens fremhævninger) Accepten af en persons kompetence er afhængig af den kulturelle og sociale kontekst, som handlingerne udføres i. Det er situationen og deltagerne i situationen, der er bestemmende for om en persons handlinger opleves kompetente. Således er det i høj grad praktikvejlederne, der bedømmer om elever har opnået de mål, der er for praktikuddannelsen og som er et udtryk for de faglige kompetencer en elev skal besidde for at blive færdiguddannet. Accepten af en persons kompetence kan være ekstern som i eksemplet ovenfor. En sådan accept kan tage udgangspunkt i en åben og synlig vurdering af kompetencen, som når der stilles bestemte synlige faglige krav i form af mål for praktikuddannelsen eller for et områdefag. Accepten kan også være usynlig, som når bestemte kompetencer forventes, uden at de er beskrevet og definerede for den lærende. Sådan har det ofte været med forventningerne til de personlige kompetencer hos elever i social- og sundhedsuddannelserne. Vejledere og lærere har haft en fornemmelse af, hvilke personlige kompetencer eller egenskaber de fandt, eleven skulle være i besiddelse af for at blive en god hjælper eller assistent, men eleven selv har ikke 9
10 fået beskrevet disse forventninger og kan derfor have haft svært ved at vide, hvad der forventes af hende. Med den meget tydeligere beskrivelse af personlige kompetence i den nye bekendtgørelse er det hensigten at synliggøre for eleven, hvad der forventes at hun arbejder med og ikke mindst at skabe en vis ens standard for, hvilke personlige kompetence der er ønskelige i arbejdet inden for social- og sundhedssektoren. Det er ikke længere op til den enkelte lærer eller vejleder at definere elevens personlige kompetenceudvikling. Accepten af en persons kompetence kan også være intern og gives af en selv selvoplevet kompetence. For at en elev kan opleve sig selv kompetent kræver det, at eleven behersker evnen til refleksion og til realistisk at vurdere sine egne færdigheder, handlinger og læringsstrategier. Med andre ord, eleven skal være i stand til at tænke over sine egne handlinger og kunne se sig selv udefra og vurdere sine handlinger i forhold til situationen. Således skal eleven fx kunne sætte sig udenfor, for sig selv, og se på samspillet mellem hende selv og en patient. Hvordan virkede samspillet? Havde patienten det godt? Fik vi løst opgaven sammen? Etc. Og måske vigtigst af alt være i stand til at ændre det, som ikke fungerede så godt. Definition af kompetence Kompetence defineres her i artiklen og i overensstemmelse med bekendtgørelsens definition som den kombination af viden, færdigheder, og holdninger (vilje), der sætter personen i stand til at handle så vedkommende lever op til de udfordringer, situationen stiller, og i overensstemmelse med både de eksterne og interne forventninger. I definitionen af kompetence er der ikke skelnet mellem faglige og personlige kompetencer, da kompetence inden for et arbejdsområde netop er en kombination af faglig viden, færdigheder og personlige holdninger. Definitionen angiver også, at kompetence er kontekstafhængig og kræver både ekstern og intern accept for at kunne identificeres som kompetence. 4. Definition af delkompetencer Ovenstående definitionen af kompetence kan muligvis accepteres i brede kredse både inden for den pædagogiske forskning og blandt undervisere og praktikvejledere, men så snart man forsøger at komme nærmere på begreberne gennem en opdeling af kompetence i delkompetencer er forvirringen stor og langt fra entydig. 10
11 Den store interesse for at udrede, hvilke kompetencer man skal uddanne til viser sig blandt andet gennem det store udredningsarbejde som i øjeblikket gøres omkring Det nationale kompetenceregnskab 2. Her arbejder man med ti delkompetencer. I denne artikel vil inddelingen i delkompetencer igen tage udgangspunkt i det udredningsarbejde, der fandt sted forud for bekendtgørelsesarbejdet, så læseren kan se en sammenhæng mellem beskrivelserne her og de begreber, man i dagligdagen skal arbejde med omkring udvikling af elevens personlige kompetencer. Denne beskrivelse vil især bygge på Per Schultz Jørgensens 3 og Bente Jensens 4 forskning. Kompetencer i bredden Schultz Jørgensen inddeler kompetencer i faglig kompetence, social kompetence og forandringskompetence, hvor faglig kompetence knytter an til viden og færdigheder, social kompetence til evnen til at håndtere de sociale situationer med indlevelse, empati og tilknytning til andre, og forandringskompetence er evnen til at forandre sig både fysisk og mentalt og lære nyt. Alle tre kompetencer er forankret i personen, men hvis personlige kompetencer skal identificeres, må det være en kombination af forandringskompetence og social kompetence. Kompetencer i dybden Jørgensen fremhæver 3 kompetenceplaner, et ydre plan hvor kompetence fremstår som et ydre iagttageligt fænomen, der kan evalueres og testes. Et indre plan, der er langt mere usynligt og som knytter an til den enkeltes samspil med omgivelserne og den enkeltes evne til refleksion og selvvurdering. Dette plan kan til tider iagttages, men vil kun problematisk kunne evalueres. Et endnu dybere plan, som er usynligt for omgivelserne, knytter sig til den enkeltes selvværd, selvtillid og evne til at se mening og muligheder i handlingerne. 2 se nærmere på hjemmesiden 3 Per Schultz Jørgensen (1999) og (2001) 4 Bente Jensen (2002) 11
12 Følgende illustration kan sammenfatte kompetencer i bredden og i dybden: Faglig kompetence Social kompetence Synlige handlinger Forandringskompetence Synlige kvalifikationer Refleksion Usynlige kompetencer Selvværd Bente Jensen 5 opstiller en kompetencematrix, der både rummer kompetencer i bredden og kompetencer i dybden. Kompetencer i Bredden Faglige kompetencer Sociale kompetencer Forandringskompetencer Kompetencer I dybden Handleplan Kundskabs/refleksivt plan Selv-/meningsplan Matrixen opfanger kompleksiteten i kompetencebegrebet og fremhæver, at det ikke er nok at udvikle kvalifikationer og færdigheder på handleplanen. Kundskabsplanet og det refleksive plan er afgørende for personens udfoldelse af kvalifikationerne og færdigheder, ligesom det inderste plan er en forudsætning (tro på sig selv og sine egne værdier og handlinger) for kompetenceudfoldelse. 5 Bente Jensen (2002), s
13 5. Personlige kompetencer i social- og sundhedsuddannelserne Definitionen af personlige kompetencer er afhængig af sammenhængen, som de defineres ind i. Så i en undersøgelse af personlige kompetencer i social- og sundhedsuddannelserne, må de personlige kernekompetencer defineres ud fra, hvad der i den sammenhæng anses for ønskværdige personlige kernekompetencer. Hurtighed og fleksibilitet er sandsynligvis mere kernekompetencer hos en børsmægler, mens evnen til at vise empati er central for social- og sundhedshjælperen. I den nye bekendtgørelse, som er inspireret af den ovenfor beskrevne kompetencemodel er de centrale personlige kompetencer defineret som social kompetence og lærings- og udviklingskompetence. Uddannelserne skal udvikle personlige kompetencer. Personlig kompetence omfatter social kompetence samt lærings- og udviklingskompetence. Personlig kompetence har til formål at bidrage til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetence samt udvikle faglig funderet selvtillid og selvværd. (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser BEK nr 1073 af 17/12/2001, 11) (Forfatterens fremhævninger) Med udgangspunkt i bekendtgørelsens tekst 6 om social kompetence og lærings- og udviklingskompetence kan man identificere nogle centrale personlige kernekompetencer nemlig: evnen til indlevelse i et andet menneskes situation uden at miste sig selv (empati), evnen til at samarbejde med kolleger og brugere, evnen til at håndtere forandringer og uforudsete situationer, og 6 Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser BEK nr 1073 af 17/12/2001, 12 og 13 Se bilag, hvor 12 og 13 er gengivet i sin helhed. 13
14 evnen til i alle sammenhænge at kunne evaluere, reflektere over og udvikle de nævnte kernekompetencer. Definition af personlige kompetencer i sosu-uddannelser Kombineres disse centrale kernekompetencer med det allerede definerede kompetencebegreb kan personlige kompetencer i social- og sundhedsuddannelserne sammenfattes til: En person besidder de personlige kernekompetencer, når vedkommende med en kombination af viden, færdigheder, holdninger og udtryk gennem handlinger, er i stand til at leve sig ind i et andet menneskes situation uden at miste sig selv, er i stand til at samarbejde, i stand til at håndtere forandringer og uforudsete situationer samt er i stand til at evaluere, reflektere og udvikle egne kompetencer på en sådan måde, at personens handlinger lever op til situationens udfordringer og der er overensstemmelse mellem eksterne og interne forventninger. Det efterfølgende er en afdækning af, hvad der karakteriserer læreprocessen, når en elev der på forhånd er vurderet til at besidde disse kernekompetencer, videreudvikler dem i relation til sin kommende erhvervsfunktion. 14
15 6. Hvordan lærer elever? Læringsteorier er mere eller mindre detaljerede landkort af den meget komplekse proces, som læring er. Derfor vil valg af læringsteori altid kun kunne belyse dele af læringen. Valget af læringsteori udelukker på samme tid andre teoretiske og analytiske vinkler på læring. Da handleaspektet står meget centralt i kompetencebegrebet vil det være væsentligt at anvende læringsteorier, der forholder sig til konkrete erfaringer og handlingers betydning for læring 7. Tilsvarende er social- og sundhedsuddannelserne vekseluddannelser, hvor knap 2/3 af læringen bliver planlagt i praktiske sammenhænge. Derfor vil teorier til belysning af læring i praksis 8 blive inddraget. Med udgangspunkt i det ovenfor bestemte kompetencebegreb bliver det næste spørgsmål, hvordan en sådan kompetenceudvikling finder sted. Kolbs læringsteori Kolbs læringsteori forsøger at sammenkæde konkrete erfaringer med refleksion og teoridannelse. Derfor vil den være meget anvendelig i forhold til kompetencebegrebets kombination af viden, færdighed, holdninger og handlinger. Kolb definerer læring som den proces, hvorved erfaring omdannes til erkendelse. 9 Kolb beskæftiger sig først og fremmest med læringens kognitive dimension og anser læring for en personlig proces, der må tage udgangspunkt i den lærendes forforståelse og integrere eller erstatte nye oplevelser eller teorier. Ifølge Kolb opnås ny erkendelse, færdigheder eller holdninger ved konfrontation mellem fire former for erfaringsbaseret læring. Konkrete oplevelser, der giver anledning til begribelse via opfattelse som er modstillet abstrakt begrebsliggørelse, der foranlediger begribelse via forståelse. Tilsvarende sker omdannelsen gennem henholdsvis reflekterende observation, der giver anledning til meningstilskrivelse og aktiv eksperimentering, der giver anledning til ekspansion. 7 Kolb, Schön, 2000,
16 For at ny viden, færdigheder og holdninger kan opnås effektivt skal den lærende være i stand til: at involvere sig selv fuldt ud, åbent og uden fordomme i nye oplevelser (konkret oplevelse) at reflektere over og observere deres oplevelser fra mange perspektiver (reflekterende observation) at skabe begreber som integrerer deres observationer i logisk holdbare teorier (abstrakt begrebsliggørelse), og at bruge disse teorier til at træffe beslutninger og løse problemer (aktiv eksperimenteren) 10 Fig. 2: Kolb s læringscirkel (Illeris, 1999; 34) Konkret oplevelse Aktiv eksperimenteren Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse Illustrationen med dens ensrettede pile rundt i cirklen kan forstås som en fortløbende proces, hvor læring forudsætter konkrete oplevelser. Det vil være en forsimpling af læreprocessens muligheder. Kolb s læringsmodel bør snarere opfattes ved, at læringen kan tage udgangspunkt i hver af de 4 givne positioner og derfra gennemløbe processen. 9 Kolb, Kolb gengivet i Illeris, 2000; 57f. 16
17 I forhold til samspillet mellem teori og praktiske færdigheder (det er ikke det samme som skoleundervisning og praktikuddannelse) kan læringscirklen med fordel illustreres på følgende måde: At praktisere Konkret oplevelse Aktiv eksperimenteren Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse At studere Fig. 3 At studere og praktisere (Erik Laursen d på AUC) Modellen kan være en udmærket opdeling til en analytisk kategorisering af dele af processen og til forståelse af samspillet mellem handlinger og teoretiske overvejelser. Ligesom handling og refleksion spiller en stor rolle i Kolbs læringsteori, så udgør refleksion også en væsentlig del af Schön s teori om den reflekterende praktiker. Schöns læringsteori Donald Schön fremsætter en teori om sammenhængen mellem praktiske handlinger og erkendelse. Schön betegner almindelig praktisk viden som viden-i-handling. Kendetegn ved viden-ihandling er: Der findes handlinger, genkendelser og bedømmelser, som vi ved, hvordan vi skal udføre rent spontant. Vi behøver ikke at gennemtænke dem på forhånd eller under udførelsen af dem. Vi er sjældent opmærksomme på, hvordan vi har lært at gøre disse ting, vi gør dem simpelthen bare. 17
18 I nogle tilfælde har vi engang været klar over noget, som siden hen er blevet internaliseret. I andre tilfælde har vi aldrig været klar over det. Men i begge tilfælde gælder det imidlertid sjældent, at vi er i stand til at beskrive den viden, som vores handlinger afslører 11. Viden-i-handling indeholder således en stor del af tavs viden, som kun delvist kan i-talesættes. Når situationerne giver uventede resultater ved anvendelse af viden-i-handling er den professionelle i stand til at overskride viden-i-handling niveauet ved at reflektere over det uventede resultat og den anvendte viden-i-handling og frembringe grundlag for eksperimentering. Schön beskriver processen som: Der er til at begynde med en handlingssituation som vi møder med spontane, rutiniserede reaktioner. Disse indebærer viden-i-handling som kan beskrives som strategier, forståelse af fænomener, og indfaldsvinkler til at skitsere en opgave eller et problem der er passende i situationen. Rutine reaktioner fører til en overraskelse et uventet resultat, positivt eller negativt, som ikke passer ind i kategorierne for vores viden-i-handling. Overraskelse fører til refleksion indenfor et handlingsforløb. Refleksion er i det mindste i nogen grad bevidst, selv om den ikke behøver at manifestere sig sprogligt. Vi overvejer både den uventede oplevelse og den viden-i-handling, som førte til den. Refleksion-i-handling har en kritisk funktion, nemlig at anfægte den antagne struktur i vores viden-ihandling. Vi tænker kritisk om den tænkning der bragte os i denne knibe eller situation Refleksion giver mulighed for at eksperimentere på stedet. Vi udtænker og afprøver nye handlinger med henblik på at udforske de netop observerede fænomener, efterprøve vores forsøgsvise forståelse af dem, eller bekræfte de træk vi har udtænkt for at gøre det bedre. 12 Schöns refleksion-i-handling gennemløber de samme positioner, som Kolbs læringscirkel angiver med observation, refleksion over observationen, abstrakt refleksion og aktiv eksperimenteren; men hvor Kolb hovedsagelig beskriver en kognitiv proces, lægger Schön vægt på, at viden er mere end kognitiv viden og omfatter tavs viden så som kropslig og emotionel viden. 11 Schön 2001; Schön 2000;
19 Ligesom den abstrakte refleksion hos Schön kun delvis er sprogliggjort. Schön beskæftiger sig med praktikerens læring i praksis, hvor handlingerne overvejes og korrigeres i handlingsforløbet, mens Kolb også beskæftiger sig med skolebaseret læring. Både Kolb og Schön lægger vægt på metarefleksionen, hvor den professionelle (eller den lærende) er i stand til at reflektere over den viden-i-handling, som vedkommende hidtil har benyttet sig af og dermed få mulighed for at revidere viden-i-handling, så den omfatter den nye og mere komplekse situation. Både Kolb og Schön lægger vægt på, at den lærende har en åben og fordomsfri tilgang til oplevelserne, som udgangspunkt for refleksioner og ændringer af viden. Refleksion er en proces, der både kan foregå i handlingen, mere eller mindre sprogliggjort, og kan være en sproglig efterbearbejdelse af en konkret oplevelse. Refleksionen er knyttet til den konkrete oplevelse. Definition af et læringsperspektiv Ud fra de teoretiske overvejelser vil følgende læringsperspektiv i forbindelse med udvikling af personlige kompetencer i social- og sundhedsuddannelserne blive anvendt: Læring er en proces, hvor vekselvirkningen mellem elevens samspil med omgivelserne og elevens selvstændige indre psykiske bearbejdningsproces fører til et læringsresultat. Læring er en personlig og individuel proces, der udvikles af og gennem deltagelse i sociale sammenhænge. Læring er en proces, som tager sit udgangspunkt i elevens oplevelser og erfaringer. Læringen er en proces, hvor elevens refleksioner og metarefleksioner samt aktive deltagelse og eksperimenteren er en forudsætning for tilegnelse af viden (kognitiv erkendelse), færdigheder (motoriske erkendelse) og holdninger (følelses- og holdningsmæssig erkendelse, psykodynamisk erkendelse). 19
20 Dette læringsperspektiv stemmer godt overens med det læringssyn, der ligger bag bekendtgørelsens tekst. Således hedder det i bekendtgørelsen: I tilrettelæggelsen af uddannelserne og undervisningen skal de faglige og personlige kompetencer udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence. Den samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem undervisning i og elevens aktive tilegnelse af områdefag, grundfag og valgfag samt gennem undervisning og læring i praktikuddannelsen. Der skal i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel skoleundervisningen som praktikuddannelsen ske en sammentænkning af de faglige og de personlige kompetencer, jf. stk. 1, og der skal tages udstrakt hensyn til elevernes individuelle forudsætninger for at tilegne sig uddannelsernes indhold og elevernes individuelle måder at tilegne sig faglige og personlige kompetencer på. (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser BEK nr 1073 af 17/12/2001, 3) (Forfatterens fremhævninger) Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. (Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser BEK nr 1073 af 17/12/2001, 10) (Forfatterens fremhævninger) 20
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION
KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter (Kort version) VELFÆRDEN HAR BRUG FOR INNOVATIVE MEDARBEJDERE
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereI praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.
Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereVEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER
VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER 1 I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen af 16. april 2008 bliver den erhvervsfaglige kompetence beskrevet som en enhed af faglige
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Læs mereSocial- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,
Læs mereOm godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)
1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin
Læs mereHåndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereVideo i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Læs mereApril RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE
April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs merePraktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009
Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereRAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereSocial- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereTemaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereElverhøjs uddannelsesplan:
Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs merePraktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:
for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereSkemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k
P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Jf. Bekendtgørelse nr.1518 af 13/12/07 om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) Lov om bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mere