Resumé af oplæg fra Møde i Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling Den 15. april 2016

Transkript

1 Resumé af oplæg fra Møde i Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling Den 15. april 2016 ORIENTERING FRA FØDEVARESTYRELSEN (FVST) Møder og bekendtgørelser fra Ernæring Regler, Kontaktgruppen for kosttilskud og DTU Fødevareinstituttet v/ Kirsten Hartvig ANPRISNING I november udgav FVST en ny pjece: Anprisninger af vitaminer og mineraler - hvad er det, og hvad betyder de? Sundhedsanprisning defineres, og der er korte beskrivelser af hvordan de må bruges. Der står også at danskernes gennemsnitskost er tilstrækkelig til at dække de flestes vitamin- /mineralbehov. Det er derfor ikke sandsynligt, for eksempel, at træthed i den danske befolkning skyldes vitamin C mangel. Læs pjecen her: i- maden/vitaminer- og- mineraler/anprisninger- af- vitaminer- og- mineraler/ NY BEKENDTGØRELSE OM KOSTTILSKUD I December 2015 trådte en ny sammenskrevet Bekendtgørelse om kosttilskud i kraft. Se den her: Den omhandler definitioner, sammensætning, anmeldelse af kosttilskud, mærkning og markedsføring, lister over mængden og arten af vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud, samt referenceindtag. TILSÆTNINGSSTOFFER I KOSTTILSKUD TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN I januar 2016 holdt EU- kommissionens arbejdsgruppe for tilsætningsstoffer møde med AESGP (Association of the European Self- Medication Industry), FSE (Food Sup- plements Europe) og EHPM (Eruopean Fedration of Associations of Health Food Pro- ducts Manufacturers) for at afklare situationen om tilsætningsstoffer i kosttilskud til spædbørn og småbørn (type, form, specifikke kosttilskud, maksimumværdier, indtag

2 2 ifølge producentens anbefalinger, og indtagsvurderinger). Kommissionen har meldt ud, at sødestoffer, farvestoffer og smagsforstærkere ikke vil blive tilladt. Kommissio- nen forventer at kunne fremlægge et endeligt forslag til september 2016, dvs den første liste med stoffer der allerede er godkendt til spædbørn og småbørnsmad. DIALOGMØDE OM BEKENDTGØRELSEN OM TILSÆTNINGSSTOFFER I januar 2016 inviterede Fødevarestyrelsen til dialogmøde om Bekendtgørelsen om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer (og dermed også til kosttilskud). Bekendtgørelsen omfatter blandt andet tilsætning af fx koffein, taurin (en aminosyre, der menes at have præstationsfremmende effekt) og glucuro- nolacton (et sukkerstof, der bruges i energidrikke). Se bekendtgørelsen her: Kosttilskudsreglerne harmoniseres i EU, men kommissionen har meldt ud, at der ikke skal være fælles regler. Der er individuelle regler for de forskellige EU- lande vedr hvad der må tilsættes af stoffer som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virk- ning. Bekendtgørelsen indeholder en lang række stoffer, som er godkendt til kosttil- skud, især til energidrikke. Kriterier for stoffer som kan godkendes listes i bekendtgø- relsens 2. FVST ønskede at drøfte forskellige muligheder for regulering af tilsætnin- gen af visse andre stoffer til fødevarer med repræsentanter fra branchen of forbru- gerorganisationer. Hvis man ønsker at tilsætte stoffer som fastsat i bekendtgørelsens bilag 1, er det gra- tis. Hvis fødevarekategori eller stofmængde ændres, koster det et gebyr på kr. Godkendelse af nye stoffer koster kr. Gebyrerne afspejler omkostningerne for behandling af sagerne. Får man forhåndsgodkendelse, har man eneret til der kom- mer en generel godkendelse i bekendtgørelsen. Man må ikke sælge produkter der ik- ke er godkendt, og det er producenten, der skal bevise godkendelsen, og der er for- brugerbetaling på godkendelser. Det er DTU, der risikovurderer og godkender tilsæt- ningsstofferne. I andre lande findes tilsvarende lister over tilsætningsstoffer som er risikovurderet og godkendt, branchen undrer sig over, hvorfor man ikke kan godtage andre EU- landes risikovurderinger. FVST svarer, at det kan have betydning for sandsynligheden af godkendelse fra DTU, hvis et stof allerede er risikovurderet og godkendt andetsteds.

3 3 Det kommenteres at danske værdier ikke hænger sammen med resten af Nordens, fx er aminosyregrænsen som regel 500, men i DK kun 100. Hvad ser DTU, som man ikke ser i resten af Norden? FVST svarer, at DTU vurderer den mængde, der ansøges om. Der er ingen generelle regler. Efter mødet efterlyser FVST oplysninger fra branchen om, hvad der er tilladt i andre EU- og EØS- lande, til brug for en eventuel gennemgang af bekendtgørelsen. GUIDE OM NYE REGLER FOR SPORTSPRODUKTER Der kommer nye EU- regler for sportsprodukter fra 20. juli Sportsprodukter er fx kulhydrat- elektrolytdrikke, kulhydrat- og proteinholdige drikke og creatin. FVST har produceret en guide om hvad de nye regler betyder for sportsprodukter. Guiden forklarer både reglerne for berigelse, næringsdeklaration og ernærings- og sundhedsanprisninger. En del af disse regler gælder allerede idag. Se guiden, Nyt om reglerne for sportsprodukter, her: ukter/nyt OM REGLERNE FOR SPORTSPRODUKTER.pdf OPGØRELSE AF DANSKERNES INDTAG AF VITAMINER OG MINERALER: KOST OG KOSTTILSKUD DTU Fødevareinstituttet inviterede kontaktgruppen for kosttilskud til fremlæggelse af resultaterne af deres undersøgelse og analyse af danskernes kost og brug af kosttil- skud, samt til diskussion af eventuelle muligheder for nedsættelse af indholdet af vi- taminer og mineraler i kosttilskud. Seniorforsker Anja Biltoft- Jensen stod for oplægget. Fødevareinstituttet analyserer jævnligt danskernes brug af kosttilskud, og hvor meget de bidrager til danskernes indtag af vitaminer og mineraler. Analyserne er baseret på data fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA). Den seneste analyse er foretaget på data fra knap 4000 danskere i alderen 4-75 år, fra Resultaterne viser (igen), at der er risiko for at specielt børn, der tager kosttilskud, overstiger UL (upper limit) for A- vitamin, jern og zink.

4 4 Baggrund 60% af 4-75 årige danskere bruger kosttilskud med vitaminer og mineraler Der er ikke dokumentation for at kosttilskud forebygger livsstilssygdomme el- ler fremmer generel sundhed. Kosttilskud kan ikke erstatte sund kost. En al- mindelig varieret kost, med rigeligt frugt og grønt, biddrager med mange flere lige så vigtige stoffer som vitaminer og mineraler. SST og FVST anbefaler D- vitamin til spæd- og småbørn; jerntilskud til for tidligt fødte; calcium til børn med allergi overfor mælk; multivitamin/mineral til småtspisende ældre; D- vitamin og calcium til ældre over 70 år; D- vitamin og calcium til osteoporoseramte; D- vitamin til personer som er mørkhudede og/eller får for lidt soleksponering; folsyre, D- vitamin og jern til gravide, samt calcium til gravide der undgår mælkeprodukter. Formål og metode At undersøge vitamin/mineralbidraget fra kosttilskud i den danske befolkning. Data fra den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. og- kostvaner/kostvaner- og- fysisk- aktivitet 3936 personer på 4-75 år. 7- dages kostdagbog og to personlige interviews. Se diverse publikationer og materiale fra kostundersøgelsen her: Resultater - brug af kosttilskud 62% bruger en eller anden form for kosttilskud 70% af dem tager kosttilskud hver dag, dog færre sommer end vinter 59% bruger kosttilskud med vitaminer og mineraler De flittigste brugere af multivitamin/mineraltilskud er børn af ikke- rygere, samt ikke- rygende ældre kvinder, som spiser mindst 400g frugt og grønt dagligt De fleste tager 1-2 forskellige produkter Vurdering af indtag af vitaminer og mineraler fra kosten alene De fleste voksne har indtag over gennemsnitsbehovet for de fleste vitaminer og mineraler. Voksne brugere af kosttilskud har et højere indtag af vitaminer og mineraler fra kosten end ikke- brugere.

5 5 Børn fra 4-10 år vurderes at have tilstrækkeligt indtag fra kosten af alle vitami- ner og mineraler, undtagen i nogle tilfælde, D- vitamin og jern. Kosttilskud bidrager med 20% af det totale vitamin/mineral indtag. Det er den sundeste del af befolkningen, der tager kosttilskud. 4-6 årige børn har indtag, der overskrider UL betydeligt Andelen fra kosten, der overskrider UL, er generelt lav. Andelen af børn i 4-6 års alderen, der overskrider UL: Retinol = 43%, Jern = 45%, Zink = 73% Indtag af kosttilskud øger andelen der overskrider UL væsentligt, men leverpo- stej har et højt indhold af A vitamin (retinol), jern og zink, og mange børn spiser meget leverpostej. Konsekvenserne af længerevarende overskridelse af UL er Jern: forstoppelse, dårlig mave, jern overload, blødning i mave- tarm kanalen, leverskade. Retinol: hovedpine, sløret syn, opkast, leverskade, knogleskade. Zink: dårlig mave, kvalme, opkast, forstyrret kobber, jern og calcium optagelse Konklusion Dem, der i forvejen indtager nok vitaminer og mineraler fra kosten, har ingen fordel af at spise kosttilskud. Indtag af kosttilskud med vitaminer og mineraler øger risikoen betydeligt for at overskride UL for nogle vitaminer og mineraler. Børn er den mest sårbare gruppe i forhold til at indtage vitaminer og mineraler over UL. 5% af de 4-6 årige børn havde totalt indtag af retinol der overskred UL med mere end 100%. Se iøvrigt artikel om opgørelsen her: danskere- tager- kosttilskud- selvom- faa- har- brug- for- dem?id=d45f d b51f63