Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 1"

Transkript

1 92 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2015, 92. årgang Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 1 Af Torben Beck Jørgensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, København Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2015, 92. årgang Torben Beck Jørgensen Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 1. Indledning Styring 1 i den offentlige sektor f.eks. budgetstyring, kontraktstyring, præstationsløn, resultatstyring, markedsstyring etc. etc. diskuteres ivrigt. Det, der sjældnere diskuteres bortset fra nyere forskning inden for Public Service Motivation (Andersen & Pedersen, 2014) og forvaltningsetik (Berg-Sørensen, 2001) er måske det vigtigste: hvilke opfattelser af mennesket er relateret til forskellige former for styring, og hvilken etisk fordring er knyttet til styring? Styring i sociale systemer er altid styring af andres menneskers adfærd, og derfor forudsætter styring en opfattelse af menneskets natur eller dets grundlæggende egenskaber. I sin simpleste form er styring en impuls, der udløser en respons, der er betinget af konteksten, selve situationen, og af en mellemkommende variabel: menneskets natur eller grundlæggende egenskaber. Om man f.eks. har tillid eller mistillid til sine medmennesker, er afgørende både for impulsens udformning og for responsen. Styring og menneskeopfattelser er et vidtspændende emne. Det illustreres af de to følgende synspunkter: I Jo Nesbøs kriminalroman: Flagermusmanden kommer Teddy Mongabi, Sidneys værste alfons, med følgende synspunkt:»og kontrol er alt i denne branche, ved du nok. Kontrol med pigerne og kontrol med kunderne. Mennesker er som hunde, ved du. En hund, man ikke har kontrol med, er en ulykkelig hund. Og ulykkelige hunde bider, ved du «Et par tusind år tidligere sagde den kinesiske filosof Huai Nan Tzu:»Den som indordner sig under Taos forløb, og som følger himlens og jordens naturlige processer, finder det nemt at styre hele verden.«at beskæftige sig med menneskeopfattelser er forbundet med visse risici. Nogle vil sige, at der slet ikke er sådan noget som menneskets natur. Andre vil have særdeles forskellige meninger om, hvad der er menneskets natur. Nogle vil hævde, at selv-

2 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 93 om der skulle findes en menneskets natur, vil man aldrig kunne bevise noget. Og atter andre vil hævde, at menneskets natur er en så kompliceret og variabel størrelse, at klare svar ikke kan forventes. Hvis man skal udtale sig om disse spørgsmål, er der således gode muligheder for at træde helt ved siden af, for at træde mange over tæerne og for at drukne i oceaner af klichéer og uklare synspunkter. Det er ikke desto mindre vigtigt at åbne diskussionen, for uanset emnets besværligheder står det fast, at al styringsteori og -praksis bygger på en eller flere menneskeopfattelse implicit eller eksplicit. For ikke at havne i bundløst kviksand, afgrænser jeg mit indlæg til fire hovedpunkter: 1. Hvilke opfattelser af menneskets natur kan komme på tale? 2. Hvilken opfattelse eller opfattelser synes at være dominerende i dag? 3. Hvorledes forholder forskellige opfattelser sig til hinanden? 4. Hvorledes er en etisk fordring knyttet til forskellige menneskeopfattelser? 2. Hvilke menneskeopfattelser findes der? Den efterfølgende præsentation af menneskeopfattelser er ordnet i fire kredse. Ordet kreds anvendes her i stedet for gruppe eller type for at undgå at give associationer til almindelige typologier eller klassifikationer. I den samme kreds kan nemlig indgå opfattelser, som er teoretisk helt forskellige, og som normalt ville være placeret hver for sig, men hvor der er en underliggende affinitet mellem opfattelserne. I det følgende præsenteres fire kredse: 2 selvisk rationalitet, det normstyrede menneske, det biologiske menneske og det etiske menneske. Den enkelte kreds beskrives som en idealtype. Det giver sig selv, at de følgende korte introduktioner ikke er udtømmende, hverken i bredden eller i dybden. Kreds 1: Rationalitet og selviskhed Troen på det rationelle menneske er stor i vor kulturkreds. I sin essens kalkulerer det rationelle menneske sig frem til hvilke midler, der skal anvendes for at nå et bestemt mål. Midlerne vurderes i forhold til målet. Ikke omvendt. Manglende målopfyldelse fører derfor til en revurdering af midlerne. Hvilke mål eller præferencer, der er på spil, er uinteressant. Det er kalkulationen, der er central. Rationalitetsdiskussionen finder vi på kollektivt niveau såvel som på individniveau. På kollektivt niveau byder organisationsteori og beslutningsteori på en omfattende diskussion (og kritik) af den rationelle model. Kendte hovednavne er her Weber, Simon og March. Denne diskussion er i høj grad en diskussion af de organisatoriske betingelser for at opnå rationalitet, og spørgsmålet om rationalitet er knyttet til organisationens mål. Min gamle lærer i driftsøkonomi på Handelshøjskolen i København betonede altid meget alvorligt, at hvis man handler på en måde, der ikke fører til maximering af gevinsten, så handler man ikke rationelt. Det var næsten mere end en modelantagelse, det var en livsfilosofi. James D. Thompson s klassiker: Organi-

3 94 Torben Beck Jørgensen zations in Action fra 1967 siger det samme lidt mere distant og akademisk, når alle hans propositioner om årsags-virkningskæder indledes med:»under norms of rationality «Det selviske menneske derimod lader sig i sine handlinger alene lede af egeninteressen. Her handler det om at opfylde egne præferencer, ikke organisationens mål. Den smarte organisation spænder derfor egeninteressen for organisationens mål. Selviskhed og rationalitet er to af hinanden uafhængige fænomener, men ofte forenes det rationelle og det selviske aspekt. Så toner det menneske frem, som rationelt kalkulerer sig frem til, hvorledes opfyldelsen af egne præferencer kan maximeres. Rational Choice modeller bygger på denne forening af det rationelle og det selviske menneske. Det samme gælder markedsøkonomien og ny-liberalismen. Tilhængere af Rational Choice støtter sig til eller legitimeres af, hvad man kunne kalde for Realismens og kynismens prærogativ. Dette siger: Jamen det er sådan vi er. Når det kommer til stykket, rager vi gerne til os selv, og når det virkelig gælder, tænker vi kun på os selv. Man kan bare spørge retorisk: Hvad sker der ved varemangel eller skibsforlis? Ved varemangel hamstres der, ved skibsforlis tramper man gerne andre ned for selv at komme op på dækket for at få plads i en redningsbåd. I det hele taget vil kynikeren tilføje skal man ikke regne med, at mennesket drager omsorg for andre. Hvis man tror det, er man blot fanget ind af ønskedrømme. De kan være kønne men er dybt urealistiske, og det er derfor fatalt at tro på det bedste i sine medmennesker. Det følger deraf, at man må tilstræbe besiddelsen af magt for at opnå bedst mulige betingelser for få tilgodeset egne præferencer. 3 Konsekvenserne for styring er interessante. Udgangspunktet er, at centraladministrationen, regioner, kommuner og offentlige institutioner er befolket af selviske, kalkulerende magtmennesker. Den første konsekvens er naturligvis, at det selviske menneske må styres hårdt. Der er ikke plads til tillid. Tværtom er situationen karakteriseret ved mistillid (jf. Le Grand, 2003). Her er der to distinkte og velkendte muligheder. Den første mulighed handler om central kontrol, tæt styring, hierarki, regler og inspektion. Den anden mulighed mindre hård spænder egeninteressen for almeninteressen. Her reguleres adfærden ved hjælp af decentrale incitamenter. Det er to styringsopfattelser, hvis konfliktpotentiale kommer frem i kontraktstyring, der som idé indeholdt decentralisering men som på mange måder udviklede sig til en revitalisering af hierarkisk styring. Den anden konsekvens er, at rationelle aktører, der styres, naturligvis vil forsøge at skabe antistyring som i anden omgang må modsvares af den styrende aktør. Hvem er den smarteste? Når man på lederkurser beder kursisterne om at lede efter idéer til antistyring, er kreativiteten (og den praktiske erfaring) symptomatisk høj. Når man stopper huller i skattelovgivningen, igangsættes stor kreativitet for at finde veje uden om de nye regler. Med denne menneskeopfattelse bliver det sociale liv et spil; eller rettere: det består af en række spil. Kreds 2: Det normstyrede menneske Hvis mennesket opfattes som normstyret, er det i sit udgangspunkt et tomt kar, der gradvis fyldes med diverse»sociale væsker«. Den sociologiske opfattelse er, at mennesket er hængt op i en række tråde, tråde, som er spundet længe før det enkelte individs fødsel. Der er altid en verden før individet. Individet formes derfor gennem opdragelse, uddannelse, historiens og kulturens spor, etablerede vaner og normer osv.

4 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 95 Ifølge ny-institutionalismen er der en lang række institutioner i samfundet, som holder live i, udvikler, overleverer og formidler alle disse tråde. Disse tråde manifesterer sig konkret på mangfoldige måder, f.eks. gennem juridiske regler, sociale normer, bygninger, uniformer, symboler, sprogkoder, professionelle kodeks etc. Man kan med den tyske filosof Ernst Cassirer sige, at mennesket lever i en verden af egne frembringelser, lukket inde i symboler og billeddannelser (Cassirer, 1999). Eller som en tidligere departementschef i Indenrigsministeriet prosaisk eller poetisk har sagt det:»det hænger i gardinerne«. Skibet, der er ved at synke, rummer derfor passagerer, der qua sociale normer hjælper hinanden; mandskabet er trænet i at gøre det, der skal gøres for at undgå katastrofen, og kaptajnen går ned med sit skib, for det ligger nu engang indbygget i hans rolle. Konsekvenser for styring er følgende: Mennesket har ingen specifik»natur«, det styres gennem internalisering af værdier og normer. Individets adfærd forstås ikke som den rationelle søgen efter personlige gevinster. Menneskets adfærd styres ved at danne rammer, der fastlægger, hvad der er passende adfærd. 4 Internaliseringen kan omfatte opfattelser af, hvad der godt og ondt, smukt og grimt og opfattelser af, hvorledes verden bedst kan forstås. Et prominent eksempel er professionelle kodekser. Styring gennem internalisering er dyr. Den kræver store investeringer i prægning af mennesker, men til gengæld er den langtidsholdbar og virker over store fysiske afstande. Det er tilsvarende meget dyrt at ændre styringens retning. Kreds 3: Det biologiske menneske evolutionsteori og hjerneforskning En stærk kontrast til mennesket som en social konstruktion finder vi i forestillingen om det biologiske menneske. 5 Her er hovedsynspunktet, at mennesket er født med egenskaber, som vi ikke kan løbe fra sådan uden videre:»mennesker er fysiske væsener, biologiske organismer. Ingen livskraftig teori kan ignorere denne virkelighed «(Wachtel, 2008). Jeg skal se nærmere på to aspekter: evolutionsteori og hjerneforskning. Mens evolutionsteorien fokuserer på nogle genetisk forankrede adfærdstendenser, fortæller hjerneforskningen noget om vore muligheder for at træffe valg. Evolutionsteori»(D)et vigtigste ubesvarede spørgsmål i evolutionsbiologien, og mere alment i samfundsvidenskaberne, er hvordan samarbejde udvikledes og kan beholdes i menneskers og andre dyrs grupper og samfund«(may, 2005). Evolutionsteoriens karakteristiske svar er som bekendt:»vi kan kun have udviklet indsigt i samarbejde i omgivelser, hvor fælles handlinger gav en gruppe selektionsfordele.«(enfield & Levinson, 2006). Evolutionsteori siger altså, at mennesket er disponeret for samarbejde. Kun de mennesker, der kunne samarbejde i en flok, overlevede. I begyndelsen var det måske en rationel og egoistisk beslutning at samarbejde, men så skal vi tilbage til tiden før menneskets oprindelse. Gennem tiden udviklede aben sig genetisk således, at den blev disponeret for samarbejde baseret på familie, nærhed og reciprok altruisme. Det betyder, at samarbejde er en spontan handling. Aristoteles endte med at få ret, mens Hobbes, Locke og Rousseau tog fejl. Mennesket er grundlæggende et socialt og dermed også et politisk dyr (Fukuyama, 2012). På det synkende skib giver man spontant hånden til en, der har svært ved at komme op til dækket, ligesom man ikke måber, hvis nogen rækker en hånden.

5 96 Torben Beck Jørgensen Der er to vigtige pointer her: Det ene er det allerede nævnte spontane samarbejde. Det andet er flokken, altså en gruppe af mennesker, der kan svinge f.eks. mellem 10 og 150, dvs. en størrelse der tillader ansigt-til-ansigt-kontakt og genkendelse. Dette punkt er vigtigt, for menneskets genetiske arv er ikke udviklet i et ansigtsløst massesamfund, hvad enten dette er et diktatur eller et demokrati, men netop i en flok. Konsekvenserne for styring er, at styring skal indrettes som en invitation til samarbejde i overskuelige sociale enheder. Her er det moderne samfund med alle dets institutioner og formelle organisationer, som overskygger flokken, et markant styringsmæssigt problem. Mennesket må genfinde sig selv i grupper og netværk, hvis store betydning er belyst for mange år siden, f.eks. af den amerikanske sociolog George Homans (1966) og senere af en række nye netværksteoretikere (f.eks. Kickert, Klijn & Koppenjan, 1997). Problematikken er behandlet af Lennart Lundquist (2011) i bogen»flocken i massamhället«. Hjerneforskningen fortæller os, at mennesket reagerer lynhurtigt på følelser, stemninger, billeder, intuition o.l. Her er vi på bredbånd. Hjernen er derimod meget langsom, når det gælder om»at regne den ud«. Beslutninger bliver derfor ofte taget af os, uden at vi ved det. En brøkdel af et sekund efter, at hjernen har bestemt, at dette går vi ind for,»beslutter«vi, at dette går vi ind for. Som hjerneforskeren Morten Kringelbach (2004) har skrevet:»på baggrund af denne hjerneforskning er der meget, der tyder på, at valg kun sjældent er rationelt drevet, og at rationalitet dermed (trods rygterne om det modsatte) langtfra er menneskets adelsmærke, og snart sagt alle valg bliver taget på baggrund af emotionelle og ikke-bevidste processer.«naturligvis finder vi ex post på de argumenter, der understøtter den tagne beslutning som fornuftig. Vi tror, vi handler rationelt, men i virkeligheden opstiller vi for os selv et rationalitetens teater. Dette er inden for organisationsforskningen glimrende beskrevet af Feldman og March (1981) i en artikel om information som signal og symbol. Gennem empiriske studier viste de, at informationsindsamling, rapporter, budgetanalyser, kloge ord fra eksperter etc. blev bestilt, trykt, omdelt, lagt frem til møder som bilag og nikket til, men at informationsmaterialet ofte blot havde en funktion som staffage. Rationalitetsteatret tilslører vor bagvendte beslutningsproces og lader os fremstå som fornuftige. Man søger ubevidst opad på det synkende skib via den nærmeste trappe også selvom det måske var smart at tage en omvej et dæk under. Men bagefter skal man dog nok forklare, hvorfor det, man gjorde, egentlig var fornuftigt eller i hvert fald tog sig fornuftigt ud. Konsekvenserne for styring er på sin vis bizarre for vor moderne affortryllede verden. Styringen må ske via behændig brug af billeder, følelser og emotionelle symboler, samtidig med at styringen lader os beholde en forestilling om rationalitet. For den styrede er dette en betingelse, ligesom det er en betingelse, at denne modsigelse holdes skjult. For styringsaktøren betyder det, at der skal jongleres meget fikst for at skabe dette bedrag. Med mindre styringsaktøren selv ligger under for det. Når finansministre taler om benhård og usentimental styring, tror de så selv på det? Kreds 4: Det etiske menneske Det er et fællestræk ved de første tre kredse, at de er ret systemiske og makroskopiske, og at det vælgende menneske ikke er på dagsordenen. Ganske vist handler men-

6 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 97 nesket i princippet frit i kreds 1 det selviske og rationelle menneske. Men valget står blot mellem at handle klogt eller dumt i forhold til incitamentsstrukturen. I kreds 2 det normstyrede menneske retter mennesket sig ind efter, hvad der er passende. I kreds 3 er mennesket i genernes eller hjernens vold. Derfor tematiseres heller ikke en etisk fordring. Vi vender os derfor mod den danske filosof K.E. Løgstrup. Hans hovedværk Den etiske fordring indledes med følgende ord:»det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. Det er ikke blot tilfældet, når vi træffer et menneske, vi kender godt, men det gælder også, når vi møder en vildtfremmed. Der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står over for en fremmed med mistillid.«(løgstrup, 1956/91:17) I følge Løgstrup er tillid noget, der i en elementær forstand hører livet til. Dette er vigtigt, så meget mere som at vi lægger en del af vort liv i en andens hænder, når vi viser tillid. At vise tillid betyder at udlevere sig selv. Derfor reagerer vi normalt kraftigt, hvis tilliden misbruges. Ikke alene misbruges tilliden mod den, der har vist den, men det vises også, at man ikke har villet tage imod tilliden. De samme betragtninger gælder den åbne kommunikation. Senere udvikler Løgstrup tanken om livsytringer (Løgstrup, 1971/96). Han skelner mellem to slags livsytringer: de suveræne livsytringer og de tvungne (Andersen, 1995). Eksempler på de suveræne livsytringer er tillid, barmhjertighed, talens åbenhed, kærlighed, oprigtighed og troskab. En livsytring er suveræn i to betydninger. Den har overtaget i forhold til vor eventuelle modvilje mod at involvere os, og den bringer en situation i skred. Disse livsytringer benævnes også som de spontane. Livsytringen er spontan i den forstand, at den kommer af sig selv. Den er ikke et resultat af en overvejelse men udspringer på foranledning af mødet med den anden, der har brug for den. Eksempler på de tvungne livsytringer er fornærmelse, skinsyge, misundelse, had og hævngerrighed. Det er livsytringer, der er tvungne i den forstand, at de kredser omkring sig selv, og Løgstrup kalder derfor også disse livsytringer for de kredsende. Man kommer ikke videre men hænger fast i negative følelser. Enhver har formentlig oplevet det at hænge fast i f.eks. fornærmelse eller misundelse. De tvungne/kredsende livsytringer udgør en mulighedsophævende mulighed, mens de suveræne livsytringer udgør en mulighedsskabende mulighed. Konsekvenserne for styring er i og for sig ganske klare. Styring må bygge på tillid og åbenhed, og især skabe betingelser for at undgå misbrug. Fremfor alt må styringen søge at fremme de suveræne livsytringer og undgå de tvungne. Ganske enkelt. Hvordan man gør dette, er derimod ikke nogen enkel sag. 3. Hvilke opfattelser dominerer i dag? Jeg går videre til mit andet hovedspørgsmål: Hvilke opfattelser dominerer i dag? 6 Mine svar på dette spørgsmål er subjektive. De bygger mest på fornemmelser og indtryk af den offentlige debat, mere end på egentlige undersøgelser.

7 98 Torben Beck Jørgensen Jeg ser mange tegn på, at opfattelsen af mennesket som selvisk og magtbegærligt har vundet frem. Det ligger f.eks. i, at NPM og markedstænkning sammen med Rational Choice har været på fremmarch samtidig med, at den hierarkiske styring ikke er trængt tilsvarende tilbage. Tværtom. Samtidig med at markedstænkning vinder indpas, revitaliseres den hierarkiske styring. Vi ser det i kontrol- og dokumentationssystemernes ekspansion. Hvad der ikke kan dokumenteres, eksisterer ikke. Cogito ergo sum jeg tænker, altså er jeg er afløst af documento ergo sum jeg dokumenterer, altså er jeg. Vi står sandsynligvis i en situation med stigende overstyring, som grundlæggende udtrykker mistillid. At det opleves som et problem for nogen, fremgår af den offentlige debat om djøfisering, regnearks-djøfere og kolde hænder. Djøfere er blevet sådan nogle, der som den lille dreng i H.C. Andersens eventyr Snedronningen har glemt deres Fader Vor og kun kan huske den store tabel. Dårlige til refleksion, gode til at regne den ud. De er også blevet stærkt optagede af sig selv. Bladrer man løst i forskellige numre af djøf-bladet, er det åbenlyst, at både det journalistiske stof og mange af annoncerne kredser omkring den enkeltes karriere og udvikling som det centrale spørgsmål.»løft blikket og se flere karrieretrin frem«,»nye muligheder for fleksible karriereforløb«,»spirer din karriere? Brænd igennem til jobsamtalen«,»jeg stoppede op og mærkede efter«,»husk, at du også selv er et projekt«. Som formuleret af Sørine Gotfredsen (2011):» vi lever i en tid, hvor det langt hen ad vejen ses som noget naturligt, at den enkelte bruger kræfterne på at bane en vej for sig selv. I vid udstrækning er det selviske gjort til tegn på styrke. Vi forbinder ikke længere det selviske med noget syndigt, for synden er slet ikke længere en del af vores syn på livet.«(p164) Men er det nu udtryk for, at menneskets sande natur det selviske, kalkulerende menneske bliver anerkendt? At vi lever i en mere realistisk tid? Det tror jeg ikke. Der er snarere tale om en almindelig strømning i vor tid og derfor en drejning i de grundlæggende normer og værdier (Pedersen, 2011). Sammenhængende hermed har styring via faglighed og professioner længe været på retræte. De er blevet delegitimeret af vedvarende kritik af ekspertarrogance, smagsdommeri og overlægehovmod. Professionerne er på tilbagetog fra ledelsen af offentlige institutioner (medmindre de har taget en master i et eller andet djøf-agtigt), ligesom politiseringen af centraladministrationen trænger fagligheden tilbage. Jeg mindes den daværende institution Statsfrøkontrollen, hvor direktøren var dr.agro, afdelingslederne lic.agro, og de menige medarbejdere cand.agro. Det mønster er en saga blot. På den anden side er der tegn på en modgående bevægelse. I en periode blev der arbejdet meget med værdigrundlag, og der blev udviklet kodeks for god offentlig ledelse og god offentlig adfærd, ikke blot i Danmark men i en lang række lande (Beck Jørgensen & Sørensen, 2013). Endelig har tillidsbegrebet vundet indpas i diskussionen af offentlig styring, bl.a. gennem forskningen i Public Service Motivation (Andersen & Pedersen, 2014) og i arbejdet med en tillidsreform. 7 Hvordan står det da til med tilliden? Det er et svært spørgsmål at besvare. Selvom evolutionsteorien betoner den genetiske disposition for samarbejde, og Løgstrup mener, at tillid er en i elementær forstand del af livet som menneske, så ved vi dog med nogen sikkerhed, at tillid til andre mennesker varierer en del fra land til land. I de nordiske lande ligger vi som bekendt højt med cifre mellem 60 % og 65 %, i Sydeuropa ligger det noget lavere (eksempelvis Frankrig 20 %), og i Brasilien er vi nede på 3 %. Vi ved også, at tilliden til forskellige faggrupper varierer. Sygeplejersker

8 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 99 ligger traditionelt højt, mens politikere og journalister lige så traditionelt ligger lavt. Bankrådgivere lå tidligere højt. Det gør de ikke mere. Tilliden varierer også mellem forskellige dele af vort politiske system. Politiske organer som folketing og kommunalbestyrelser ligger typisk meget lavere end den offentlige forvaltning og dens institutioner som f.eks. hospitaler, domstole og politi (cf. Beck Jørgensen & Foss Hansen, 2009). Er der i Danmark mere eller mindre tillid i forhold til tidligere? Fremvæksten i styringsinstrumenter vidner om mindre tillid enten således at styringsinstrumenterne er et svar på mindre tillid i samfundet (og hvad er årsagen i så fald?) eller således, at styringsinstrumenterne i sig selv reducerer tillid. Tillid eller mistillid er altså ikke noget, der bare er der. Som Løgstrup selv lidt omvendt formulerer det:»der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står over for en fremmed med mistillid.«det er disse særlige omstændigheder, der er interessante at udforske nærmere, fordi de formentlig er voksende. Jeg kan give en lille anekdote til belysning. Min far var i begyndelsen af 50 erne rådgivende ingeniør ved bygningen af Ålborghallen. Min far tog hver anden onsdag om aftenen med DFDS natbåd til Ålborg. Der var møde om bord med arkitekterne. Ankommet til Ålborg var der om formiddagen møde med kasse- og regnskabsudvalget på borgmesterkontoret. Om eftermiddagen byggepladsmøde og om aftenen afsluttende drøftelser på en restaurant. Og, siger min far i et interview,»honorarets fastsættelse skete nemt, borgmesteren sagde:»vi har jo priskuranten«. Der blev aldrig skrevet en kontrakt.«ingen kontrakt? Der var med andre ord tillid. Man kan sammenligne dette eksempel med fremvæksten af nutidens indviklede selskabskonstruktioner, advokat- og regeltunge kontrakter og diffuse ansvarsplaceringer og overveje, hvad der i grunden er årsagen. En årsag til tilliden i 50 erne var sandsynligvis en lille og relativt velafgrænset byggesektor uden lange kæder af udenlandske under-underleverandører. Kort sagt et element af flok, hvor personligt kendskab og varige kontakter kunne skabe tillid, og hvor dårlig byggerådgivning rygtedes hurtigt. Danmark er i internationale undersøgelser indtil videre placeret som et højtillidsland med lav korruption, lav magtdistance og lavt struktureringsbehov. Udtrykt lidt anderledes: Man kan have tillid til, at offentligt ansatte i Danmark handler sagligt og med mindre behov for regler og chefer end i så mange andre lande. Dette er et værdifuldt kulturtræk. Derfor er det bekymrende, at den menneskeopfattelse, som klarest truer disse kulturtræk det rationelle, selviske menneske netop synes at være den opfattelse, der er i stærkest vækst. Der kan dog være den trøst, at moderne styring med alt hvad det indebærer af kontrakter, markedsstyring, performancemålinger, evalueringer og dokumentationsiver i et vist omfang kan være noget, vi dekobler os fra; et rationalitetens teater, hvis eksistens vi accepterer, og som hjerneforskningen vil bifalde. Hvilket bringer mig videre til det tredje hovedspørgsmål. 4. Hvorledes forholder forskellige opfattelser sig til hinanden? Forestillingen om rationalitet og selviskhed står umiddelbart som en kontrast til de tre andre kredse. Det biologiske menneskebillede er decideret afvisende. Evolutionsteorien modsiger egennytten, og hjerneforskningen modsiger rationaliteten. På sam-

9 100 Torben Beck Jørgensen me måde bliver egennytten modsagt af Løgstrups forestillinger om tillid, åbenhed og de suveræne livsytringer. Endelig er forestillingen om mennesket som normstyret inkompatibel med tanken om det kalkulerende, selviske menneske. Der er dog flere tænkelige koblinger mellem kreds 1 og 2: mellem det selvisk, kalkulerende og det normstyrende menneske, eller mere generelt mellem aktører og institutioner. a. Institutioner konstituerer aktører, former deres virkelighedsopfattelse og afgrænser og muliggør gennem legitimitetsgivelse hvilke handlinger, der er tænkbare og mulige. Institutioner kan således legitimere forfølgelsen af egeninteresser. Vi har jo samfundsmæssige institutioner, som konstituerer arenaer for politik og marked, hvor egeninteressen eller i hvert fald partsinteressen og konkurrence frit kan udfolde sig set i forhold til andre arenaer, der søger at undertrykke egeninteressen (f.eks. retssystemet, forvaltningen, professioner, familien). Set på denne måde er aktørteori et specialtilfælde af institutionel teori. b. Aktører skaber, vælger og bruger institutioner ud fra en egeninteresse, for enhver institution skaber bias med konsekvenser for de involverede aktører. Institutioner skaber ikke bare sig selv. De skabes af nogle, ikke af noget. Men det er også klart, at institutioner kan skabes ud fra forestillinger om en almeninteresse. De vurderes og vælges nogle gange også rationelt med et bestemt formål for øje, f.eks. når man spørger: Hvornår er markeder mest effektive? Samlet set er institutioner på denne måde et redskab for aktører. Modsætningen mellem de to positioner er kun tilsyneladende. Vi kan se det således: Der er perioder, hvor aktører kæmper om og opbygger institutioner, og perioder hvor stabile institutioner regulerer adfærd, dvs. på den ene side perioder der er prægede af meningsforskelle og konflikter, hvor mennesket kan fremstå som selvisk og kalkulerende, og hvor mistillid til medmennesker kan brede sig, og på den anden side perioder hvor mennesket handler i tillid til samfundets institutioner og styringssystemer og derfor fremtræder som et normstyret menneske. Periodens karakter fremkalder eller konstruerer med andre ord en bestemt menneskeopfattelse. En relation mellem mennesket som formet af institutioner på den ene side og Løgstrup på den anden side ligger i det tidligere nævnte spørgsmål: hvilke normer (institutioner) kan sikre, at tillid, åben kommunikation og de suveræne livsytringer fremmes? Vi antager her, at de suveræne livsytringer m.v. ikke kan være i luften frit svævende fænomener. De må understøttes kollektivt. Synspunktet tilspidses, hvis vi accepterer, at en etisk fordring kan internaliseres i en institution. Men det kritiske spørgsmål er her, om den etiske fordring derved forsvinder ind i eller opsuges af en institution. Det svarer til at lade den selvstyrende Google-bil i enten-ellersituationer vælge, om den vil køre en ældre og lettere handicappet fodgænger ned eller en yngre mor. 8 Det peger frem mod en alvorlig modsætning mellem det normstyrede menneske som uselvstændigt på den ene side og det etisk handlende menneske på den anden side. Det vender vi tilbage til. Man kunne måske forvente, at Løgstrup stod i et modsætningsforhold til den biologiske menneskeopfattelse. Dette gælder i overvejende grad ikke. Løgstrup tager evolutionsteorien til efterretning (Andersen, 1995:46) den flugter jo også godt med hans synspunkt på tillid. Men Løgstrup går dog på et bestemt punkt videre end evolutionsteorien, når han i modsætning til denne udstrækker tilliden også til vildtfremmede mennesker.

10 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 101 Løgstrups tænkning flugter også godt med hjerneforskningen, når han i Etiske begreber og problemer (p.26) skriver:»i den suveræne livsytring kommer vi os selv i forkøbet, hvorfor det også hedder at gribes af den.«og lidt efter:» hvad der bevæger én, driver én, går forud for én selv.«det væsentligste modsætningsforhold mellem de fire menneskeopfattelser ligger mellem Løgstrup på denne ene side og de tre andre kredse på den anden side. De tre første kredse er som nævnt tidligere systemiske og makroskopiske og sætter ikke det handlende og vælgende individ i centrum. Det betyder dog ikke, at der ikke kan rejses en etisk fordring, for der er faktisk handlerum i hver kreds. Det selviske, kalkulerende menneske kan vælge at se bort fra egeninteressen, det normstyrede menneske er aldrig fuldstændig hængt op i ydrestyring, og ingen vil vel påstå, at gener og hjernens opbygning kan determinere menneskets handlinger. Lad os derfor se nærmere på det fjerde hovedspørgsmål: hvorledes tager den etiske fordring ud i hver kreds? 5. Den etiske fordring Kreds 1: Egeninteressen udgør naturligvis det største etiske problem i kreds 1. En utæmmet egeninteresse fører direkte til en af de syv dødssynder, nemlig griskhed. Griskheden indebærer, at man aldrig giver noget til nogen, man samler selv mere og mere sammen lad det være penge, popularitet, oplevelser eller titler. Den rationelt gennemsatte egeninteresse tilføjer kulde og kynisme. Griskhed er en sygelig afhængighed, som kun er morsom, når det handler om Onkel Joakim. Den vellykkede griskhed fører til stærk ulighed, som globalt f.eks. viser sig, når omkring 80 mennesker ejer lige så meget som de 3½ milliard fattigste mennesker i verden ejer tilsammen. Offentlig styring, der bygger på kreds 1 opfattelser, løber derfor den risiko at skabe griskhed, kulde og kynisme blandt de styrede. Heldigvis sagde min gamle kontorchef i Finansministeriet engang til mig:»beck Jørgensen, husk at centraladministrationen er befolket af venlige magtmennesker.«også det selviske menneske er i et eller andet omfang normstyret. Det naturlige kunne nu være at søge at erstatte selviskhed med uselviskhed. Så skulle alt være godt. Det er det naturligvis ikke uden videre. Et ganske banalt problem vækkes til live. Uselviskheden betyder, at man undertrykker egne behov for at følge andres. Men andre har det på samme måde, og på den måde vikles man ind i en beslutningsproces, hvor ingen kæmper åbent for egne interesser. Alle insisterer på at gøre»som de andre vil«, men da man i sagens natur ikke ved, hvad andre vil, udvikler der sig en i grunden kunstig og særdeles demotiverende konflikt (Lewis, 1945: 122). Det mest kontroversielle punkt er egentlig, at offentlig styring i kreds 1 stiltiende forudsætter, at den styrende aktør repræsenterer en almen interesse. Herved bortser man fra, at den styrende aktør ligesom alle andre kan have en egeninteresse og en interesse i at opbygge magt for at forsvare egeninteressen. Risikoen er hermed, at almeninteressen spændes for egeninteressens vogn. Ikke omvendt. Nogle gange kan man få det indtryk, at højtplacerede ledere, der advokerer for styring baseret på, at mennesker er selviske, ser sig selv som hævet over denne menneskeopfattelse. Kreds 2: Her er det etiske problem mere finurligt. Udgangspunktet er det tomme menneske, der får hældt diverse virkelighedsopfattelser, normer, værdier og meninger i sig. Risikoen er, at dette menneske aldrig udvikler nogen selvstændighed, men etisk set forbliver et tomt menneske, fordi det altid handler om at finde ud af, hvad

11 102 Torben Beck Jørgensen der er passende i situationen (March & Olsen, 1989). Det er hele tiden indstillet på at afkode, hvad omverdenen mener. Dette menneske er et radarmenneske (Riesman, 1960), uselvstændigt og ude af stand til at træffe et etisk valg. En tilløbende risiko er, at radarmennesker stiller de forkerte spørgsmål, når der træffes beslutninger. De vil camouflere rådvildheden ved at spørge: Er det i overensstemmelse med den almindelige strømning i vor tid? Er det fremskridtsvenligt eller reaktionært? Er det i overensstemmelse med den historiske udvikling? De vil søge at finde ud af, hvilken vej vinden blæser. De vil ikke gå efter fornuften og spørge: er det retfærdigt? Er det klogt? Er det gennemførligt? (Lewis, 1945:117). Resultatet er vejrhaneforvaltning. Bliver dette menneske overlæge, professor, litterat, ingeniør eller en anden form for ekspert, der er formet og bakket op af viden og professionelle normer, får det etiske problem en anden toning. Nu er risikoen bedrevidenhed og ekspertarrogance. Eller sagt med andre ord: hovmod, der som bekendt er den første og værste dødssynd. Den rummer selvdyrkelse og foragt for andre mennesker og deres viden. Den tredje risiko er, at det uselvstændige menneske bliver i stand til at udføre alle tænkelige aktiviteter, når blot det får besked derpå. Det er Eichmann-syndromet. Seks millioner dræbte jøder kunne tilsyneladende retfærdiggøres ved at henvise til, at man blot fulgte givne ordrer (Arendt, 1963). Eichmann var så at sige bare Himmlers og Heydrichs speditør, krypto-legitimeret gennem en kantiansk pligtmoral. Han tog sig af logistikken. Ofte henviser man til den tids særlige omstændigheder. Men som Milgram s berømte eksperiment viste, behøver man ikke specielle omstændigheder eller specielle mennesker for at kunne fremkalde Eichmann-syndromet (Milgram, 1963). Man skal blot udklæde nogen som autoriteter og sørge for passende kulisser. Kreds 3: Denne kreds har en ting til fælles med kreds 2: uselvstændighed, men en uselvstændighed, der følger af at være genetisk disponeret. Den biologiske opfattelse kan på sæt og vis ses som en moderne, naturvidenskabelig baseret pendant til de nordiske norners skæbnetråde eller stoicismens betoning af skæbnen. Som Seneca udtrykte det:»skæbnen leder den villige, slæber tåben efter sig«. Selvom Løgstrup kan tage evolutionsteorien til efterretning, mener han naturligvis ikke, at mennesket fuldt ud kan beskrives indenfor evolutionsteoriens rammer. Teoriens kausalitetstænkning udelukker fornuften og åbner op for determinismen, og herved ekskluderes netop den etiske fordring. Herved udelukkes også det grundlæggende spørgsmål, man naturligvis må stille til evolutionsteoriens fokus på den genetiske disposition for samarbejde: Samarbejde for enhver pris? Samarbejde om alting? Kan samarbejde kompromittere? Det andet element i evolutionsteorien er flokken det overskuelige sociale system, som kan muliggøre tillid. Flokken de uformelle netværk mellem ligesindede f.eks. i form af old boys netværk, VL-grupper, loger, faglige sammenslutninger, klubber, familie, sociale netværk og den moderne cyber-flok på Facebook, Instagram og Twitter o.l. går ofte på tværs af formelle systemer, hvilket netop kan være en fordel. Men flokken kan herved qua sin eksklusivitet også kortslutte formelle beslutningsveje og ansvarsplaceringer. Dette kan udgøre et styringsproblem og et demokratiproblem (Lundquist, 2012). Den etiske fordring er her at balancere det formelle og det uformelle. Så er der hjernen. Her er spørgsmålet sat på spidsen om vi blot skal følge instinkter og følelser? En ting er, at vi reagerer hurtigere på billeder, symboler og følelser end på rationel argumentation, og derved kommer til at ligge blot for politisk demagogi. En anden ting er, at vi uden korrektiv havner i sentimentalitet og føleri,

12 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 103 selvoptagethed og selvretfærdighed. Man kunne også udtrykke det lidt mere besk: Menneskets hang til selvretfærdighed er uden grænser (Lewis, 1947). Den etiske fordring er derfor at undgå at sejle afsted på følelsernes og instinkternes mekanik; at bringe et samspil i stand mellem fornuft og følelse. 6. Afsluttende bemærkninger Hvis man bygger et styringssystem på én og kun én menneskeopfattelse, kan resultatet blive et entydigt, fokuseret og konsistent system. Ulempen er naturligvis, at det kan blive et råt, naivt og stærkt ideologisk system og dertil risikofyldt, for hvilken menneskeopfattelse er nu den rigtige, hvis én og kun én opfattelse er rigtig? Har man baseret sin styring på den rigtige opfattelse? Her ligger der gemt et implicit»valg«mellem at styre mod eller med menneskets natur. Eller sagt på en anden måde: Man kan have en opfattelse af menneskets natur, som ikke er i overensstemmelse med den faktiske. Man kan som kontrast antage, at mennesket er en kompleks skabning, der rummer det hele. Så er udfordringen at skabe styringssystemer, der også rummer det hele; eksempelvis systemer, der fremmer det gode, der også er i mennesket, som ikke modarbejder det menneske, der er villig til at samarbejde og som i overvejende grad handler ud fra hurtige billeddannelser, fornemmelser og følelser. Men risikoen er udvikling af en usammenhængende og modsætningsfyldt styring. Med en omskrivning af Gödels første ufuldstændighedssætning kan vi sige, at styringssystemer, der sigter mod at rumme flere menneskeopfattelser (er over et vist kompleksitetsniveau), enten er inkonsistente eller ufuldstændige. Hvis de er konsistente, er de ufuldstændige, fordi de ikke rummer hele styringssituationen. Hvis de er fuldstændige, er de inkonsistente, fordi de rummer alle styringssituationens konflikter og modsætninger. Styringssystemer er således altid brøstfældige. Men hvor kan man så finde et udgangspunkt? Jeg foretrækker at se således på det, at den styrende og den styrede aldrig kan eller må se bort fra en kerne i menneskets natur: Mennesket er på den ene side dyr, dvs. et væsen hvis biologiske natur i en vis udstrækning sætter rammer og giver muligheder, og på den anden side ånd, dvs. et individ med selvstændigt ansvar for egne handlinger, der rækker ud over:»dette gør jeg bare ud af mit gode hjerte«. Dertil må overvejes kombinationer af elementer fra det selviske kalkulerende menneske og det normstyrede menneske, ud fra den tankegang at alle menneskeopfattelser kan være rigtige, afhængig af den konkrete styringssituation. Denne diskussion kompliceres af, at relationen mellem styring og menneskets natur er reciprok: styring kan basere sig på bestemte egenskaber ved menneskets natur, ligesom styringen kan fremkalde bestemte træk ved menneskets natur. Teknisk dygtighed i henseende til konstruktion af styringsinstrumenter kan dog aldrig fjerne den etiske fordring. Den kommer ind på flere planer: a) i forbindelse med valget af menneskeopfattelse, b) som knyttet til den enkelte menneskeopfattelse som skildret ovenfor og c) i balanceringen af en flerhed af menneskeopfattelser. Man kan spørge, hvorfor det er så vigtigt at få den etiske fordring med. Der er to svar, som begge følger af Gödels første ufuldstændighedssætning. Systemer, der sigter mod fuldstændighed ved at tage højde for alle tænkelige situationer, rummer modsætninger og inkonsistens, og dermed er valg muligt og den etiske fordring aktu-

13 104 Torben Beck Jørgensen el. For det andet og det er mere afgørende er systemer, der sigter mod konsistens, farlige på to punkter. Deres ufuldstændighed ekskluderer en del af virkeligheden hvilket i sig selv kan være katastrofalt og deres indre konsistens udelukker refleksion og valg. Hitlers rustningsminister, Albert Speer, skrev i sine erindringer om Hitlers system:»følgelig følte man altid, at der blev taget ansvar for én, og blev aldrig kaldet til eget ansvar. Hele systemets struktur gik ud på slet ikke at lade samvittighedskonflikter opstå.«(p ) Litteratur Andersen, S. (1995). Løgstrup. Frederiksberg: Forlaget ANIS. Andersen, L. B. & L. H. Pedersen (2014). Styring og motivation i den offentlige sektor. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Arendt, H. (1963). Eichmann in Jerusalem: a Report on the Banality of Evil. London: Faber & Faber. Beck Jørgensen, T. & H. Foss Hansen (2009).»Den danske forvaltningsmodel og globaliseringens udfordringer«, i M. Marcussen & K. Ronit (red): Globaliseringens udfordringer. Politiske og administrative modeller under pres. København: Reitzels Forlag, pp Beck Jørgensen, T. & Sørensen, D.-L. (2013). Codes of Good Governance: National or Global Values?, Public Integrity, 15(1), s Berg-Sørensen, A. red. (2001). Etik til debat. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Cassirer, E. (1999). Et essay om mennesket. København: Reitzels Forlag. Enfield, N. J., & S. C. Levinson (2006). Introduction: Human Sociality as a New Interdisciplinary Field. In Enfield, N. J., & S. C. Levinson (eds.). Roots of Human Sociality: Culture, Cognition, and Interaction. Oxford: Berg. Feldman, M. S. & J. G. March (1981). Information in Organizations as Signal and Symbol, Administrative Science Quarterly, 26(2), pp Fukuyama, F. (2012). The Origins of Political Order. From Prehuman Times to the French Revolution. London: Profile Books. Gotfredsen, S. (2011). Den åndløse dansker. København: Kristeligt Dagblads Forlag. Homans, G. (1966). Menneskegruppen. København: Paludans Forlag. Kickert, W. J. M., E.-H. Klijn & J. F. M. Koppenjan (eds.) (1997). Managing Complex Networks: Strategies for the Public Sector. London: Sage. Kringelbach, M. (2004). Hjernerum den følelsesfulde hjerne. København: People s Press. Le Grand, J. (2003). Motivation, agency and public policy. Oxford: Oxford University Press. Lewis, C. S. (1945). Fra Helvedes Blækhus. København: Samlerens Forlag. Lewis, C. S. (1947). Den store skilsmisse. København: Arne Sørensens Forlag. Lundquist, L. (2011). Flocken i massamhället. Den politiska ordningens villkor och uttryck. Lund: Arkiv Förlag. Løgstrup, K. E. (1956/91). Den etiske fordring. København: Nordisk Forlag. Løgstrup, K. E. (1996). Etiske begreber og problemer. København: Gyldendal. March, J.G. & J.P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions. The Organizational Basis of Politics. New York: The Free Press. May, R. (2005). Threats to Tomorrow s World. Anniversary Address 2005 delivered by the President of the Royal Society Lord May of Oxford Om AC Kt.

14 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 105 Milgram, S. (1963). Behavioral Study of Obedience. Journal of Abnormal & Social Psychology, 67(4), s Pedersen, Ove K. (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzel. Petersen, M. B. & L. Aarøe (under udgivelse).»politisk psykologi: De næste skridt.«politik Riesman, D. (1960). The Lonely Crowd. New Haven. Speer, A. (u. år). Erindringer København: Schønberg. Thompson, J. D. (1967). Organizations in Action. New York: Mc Graw-Hill. Wachtel, P. (2008). Relational Theory and the Practice of Psychotherapy. New York: The Guilford Press. Noter 1. Manuskriptet bygger på et foredrag holdt på en konference om udfordringer for det innovative offentlige lederskab på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på Copenhagen School of Business den 27. november Jeg er mange mennesker tak skyldig for konstruktive kommentarer: Anders Berg-Sørensen, Merete Watt Boolsen, Peter Dahler-Larsen, Hans Gammeltoft-Hansen, Caroline Grøn, Rasmus Hagedorn-Olsen, Hanne Foss Hansen, Birte Holst Jørgensen, Mads Kristiansen, Bøje Larsen, Gitte Lindermann, Christian Nissen, Asmus Leth Olsen, Nina Raunkjær, Olaf Rieper, Jacob Hartmann Sørensen, Niels-Henrik Topp, Grete Wennes og Hans Würtzen. 2. Petersen & Aarøe (under udgivelse) gennemgår tre menneskeopfattelser, som svarer til de første tre kredse. 3. Dette syn på magten som instrument til at opnå maximering af egne præferencer udelukker ikke, at magten kan anvendes til det modsatte, nemlig til at sikre almeninteressen. Det udelukker heller ikke en i grunden selvstændig opfattelse af mennesket som magtbegærligt, dvs. at magten over andre mennesker er et mål i sig selv, i hvilket tilfælde magtmennesket formentlig burde have en Machiavellisk kreds for sig selv. 4. Kreds 2 har at gøre med March/Olsens logic of appropriateness, mens kreds 1 fokuserer på logic of calculation (March & Olsen, 1989). 5. En mere udførlig introduktion til det biologiske menneske findes hos Petersen & Aarøe (under udgivelse) og Fukuyama (2012). 6. Det er ikke fordi, der ikke er flere menneskeopfattelser at præsentere. F.eks. havde det været nærliggende at komme ind på motivationsteori og individualpsykologi, f.eks. den Maslowske forestilling om det menneskelige behovshierarki, Erikssons overvejelser om menneskets livsfaser og psykologiens beskrivelser af personlighedstyper. Alle tre tilgange tilføjer nye dimensioner til diskussionen. Men det må ligge her, for introduktionen af individuelle variationer komplicerer diskussionen væsentligt. 7. For et konkret initiativ, se f.eks. Københavns Kommunes Kodeks for tillid fra Se Patrick Lin s blog-indlæg:

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011

rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand

Læs mere