Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 1"

Transkript

1 92 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2015, 92. årgang Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 1 Af Torben Beck Jørgensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, København Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2015, 92. årgang Torben Beck Jørgensen Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 1. Indledning Styring 1 i den offentlige sektor f.eks. budgetstyring, kontraktstyring, præstationsløn, resultatstyring, markedsstyring etc. etc. diskuteres ivrigt. Det, der sjældnere diskuteres bortset fra nyere forskning inden for Public Service Motivation (Andersen & Pedersen, 2014) og forvaltningsetik (Berg-Sørensen, 2001) er måske det vigtigste: hvilke opfattelser af mennesket er relateret til forskellige former for styring, og hvilken etisk fordring er knyttet til styring? Styring i sociale systemer er altid styring af andres menneskers adfærd, og derfor forudsætter styring en opfattelse af menneskets natur eller dets grundlæggende egenskaber. I sin simpleste form er styring en impuls, der udløser en respons, der er betinget af konteksten, selve situationen, og af en mellemkommende variabel: menneskets natur eller grundlæggende egenskaber. Om man f.eks. har tillid eller mistillid til sine medmennesker, er afgørende både for impulsens udformning og for responsen. Styring og menneskeopfattelser er et vidtspændende emne. Det illustreres af de to følgende synspunkter: I Jo Nesbøs kriminalroman: Flagermusmanden kommer Teddy Mongabi, Sidneys værste alfons, med følgende synspunkt:»og kontrol er alt i denne branche, ved du nok. Kontrol med pigerne og kontrol med kunderne. Mennesker er som hunde, ved du. En hund, man ikke har kontrol med, er en ulykkelig hund. Og ulykkelige hunde bider, ved du «Et par tusind år tidligere sagde den kinesiske filosof Huai Nan Tzu:»Den som indordner sig under Taos forløb, og som følger himlens og jordens naturlige processer, finder det nemt at styre hele verden.«at beskæftige sig med menneskeopfattelser er forbundet med visse risici. Nogle vil sige, at der slet ikke er sådan noget som menneskets natur. Andre vil have særdeles forskellige meninger om, hvad der er menneskets natur. Nogle vil hævde, at selv-

2 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 93 om der skulle findes en menneskets natur, vil man aldrig kunne bevise noget. Og atter andre vil hævde, at menneskets natur er en så kompliceret og variabel størrelse, at klare svar ikke kan forventes. Hvis man skal udtale sig om disse spørgsmål, er der således gode muligheder for at træde helt ved siden af, for at træde mange over tæerne og for at drukne i oceaner af klichéer og uklare synspunkter. Det er ikke desto mindre vigtigt at åbne diskussionen, for uanset emnets besværligheder står det fast, at al styringsteori og -praksis bygger på en eller flere menneskeopfattelse implicit eller eksplicit. For ikke at havne i bundløst kviksand, afgrænser jeg mit indlæg til fire hovedpunkter: 1. Hvilke opfattelser af menneskets natur kan komme på tale? 2. Hvilken opfattelse eller opfattelser synes at være dominerende i dag? 3. Hvorledes forholder forskellige opfattelser sig til hinanden? 4. Hvorledes er en etisk fordring knyttet til forskellige menneskeopfattelser? 2. Hvilke menneskeopfattelser findes der? Den efterfølgende præsentation af menneskeopfattelser er ordnet i fire kredse. Ordet kreds anvendes her i stedet for gruppe eller type for at undgå at give associationer til almindelige typologier eller klassifikationer. I den samme kreds kan nemlig indgå opfattelser, som er teoretisk helt forskellige, og som normalt ville være placeret hver for sig, men hvor der er en underliggende affinitet mellem opfattelserne. I det følgende præsenteres fire kredse: 2 selvisk rationalitet, det normstyrede menneske, det biologiske menneske og det etiske menneske. Den enkelte kreds beskrives som en idealtype. Det giver sig selv, at de følgende korte introduktioner ikke er udtømmende, hverken i bredden eller i dybden. Kreds 1: Rationalitet og selviskhed Troen på det rationelle menneske er stor i vor kulturkreds. I sin essens kalkulerer det rationelle menneske sig frem til hvilke midler, der skal anvendes for at nå et bestemt mål. Midlerne vurderes i forhold til målet. Ikke omvendt. Manglende målopfyldelse fører derfor til en revurdering af midlerne. Hvilke mål eller præferencer, der er på spil, er uinteressant. Det er kalkulationen, der er central. Rationalitetsdiskussionen finder vi på kollektivt niveau såvel som på individniveau. På kollektivt niveau byder organisationsteori og beslutningsteori på en omfattende diskussion (og kritik) af den rationelle model. Kendte hovednavne er her Weber, Simon og March. Denne diskussion er i høj grad en diskussion af de organisatoriske betingelser for at opnå rationalitet, og spørgsmålet om rationalitet er knyttet til organisationens mål. Min gamle lærer i driftsøkonomi på Handelshøjskolen i København betonede altid meget alvorligt, at hvis man handler på en måde, der ikke fører til maximering af gevinsten, så handler man ikke rationelt. Det var næsten mere end en modelantagelse, det var en livsfilosofi. James D. Thompson s klassiker: Organi-

3 94 Torben Beck Jørgensen zations in Action fra 1967 siger det samme lidt mere distant og akademisk, når alle hans propositioner om årsags-virkningskæder indledes med:»under norms of rationality «Det selviske menneske derimod lader sig i sine handlinger alene lede af egeninteressen. Her handler det om at opfylde egne præferencer, ikke organisationens mål. Den smarte organisation spænder derfor egeninteressen for organisationens mål. Selviskhed og rationalitet er to af hinanden uafhængige fænomener, men ofte forenes det rationelle og det selviske aspekt. Så toner det menneske frem, som rationelt kalkulerer sig frem til, hvorledes opfyldelsen af egne præferencer kan maximeres. Rational Choice modeller bygger på denne forening af det rationelle og det selviske menneske. Det samme gælder markedsøkonomien og ny-liberalismen. Tilhængere af Rational Choice støtter sig til eller legitimeres af, hvad man kunne kalde for Realismens og kynismens prærogativ. Dette siger: Jamen det er sådan vi er. Når det kommer til stykket, rager vi gerne til os selv, og når det virkelig gælder, tænker vi kun på os selv. Man kan bare spørge retorisk: Hvad sker der ved varemangel eller skibsforlis? Ved varemangel hamstres der, ved skibsforlis tramper man gerne andre ned for selv at komme op på dækket for at få plads i en redningsbåd. I det hele taget vil kynikeren tilføje skal man ikke regne med, at mennesket drager omsorg for andre. Hvis man tror det, er man blot fanget ind af ønskedrømme. De kan være kønne men er dybt urealistiske, og det er derfor fatalt at tro på det bedste i sine medmennesker. Det følger deraf, at man må tilstræbe besiddelsen af magt for at opnå bedst mulige betingelser for få tilgodeset egne præferencer. 3 Konsekvenserne for styring er interessante. Udgangspunktet er, at centraladministrationen, regioner, kommuner og offentlige institutioner er befolket af selviske, kalkulerende magtmennesker. Den første konsekvens er naturligvis, at det selviske menneske må styres hårdt. Der er ikke plads til tillid. Tværtom er situationen karakteriseret ved mistillid (jf. Le Grand, 2003). Her er der to distinkte og velkendte muligheder. Den første mulighed handler om central kontrol, tæt styring, hierarki, regler og inspektion. Den anden mulighed mindre hård spænder egeninteressen for almeninteressen. Her reguleres adfærden ved hjælp af decentrale incitamenter. Det er to styringsopfattelser, hvis konfliktpotentiale kommer frem i kontraktstyring, der som idé indeholdt decentralisering men som på mange måder udviklede sig til en revitalisering af hierarkisk styring. Den anden konsekvens er, at rationelle aktører, der styres, naturligvis vil forsøge at skabe antistyring som i anden omgang må modsvares af den styrende aktør. Hvem er den smarteste? Når man på lederkurser beder kursisterne om at lede efter idéer til antistyring, er kreativiteten (og den praktiske erfaring) symptomatisk høj. Når man stopper huller i skattelovgivningen, igangsættes stor kreativitet for at finde veje uden om de nye regler. Med denne menneskeopfattelse bliver det sociale liv et spil; eller rettere: det består af en række spil. Kreds 2: Det normstyrede menneske Hvis mennesket opfattes som normstyret, er det i sit udgangspunkt et tomt kar, der gradvis fyldes med diverse»sociale væsker«. Den sociologiske opfattelse er, at mennesket er hængt op i en række tråde, tråde, som er spundet længe før det enkelte individs fødsel. Der er altid en verden før individet. Individet formes derfor gennem opdragelse, uddannelse, historiens og kulturens spor, etablerede vaner og normer osv.

4 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 95 Ifølge ny-institutionalismen er der en lang række institutioner i samfundet, som holder live i, udvikler, overleverer og formidler alle disse tråde. Disse tråde manifesterer sig konkret på mangfoldige måder, f.eks. gennem juridiske regler, sociale normer, bygninger, uniformer, symboler, sprogkoder, professionelle kodeks etc. Man kan med den tyske filosof Ernst Cassirer sige, at mennesket lever i en verden af egne frembringelser, lukket inde i symboler og billeddannelser (Cassirer, 1999). Eller som en tidligere departementschef i Indenrigsministeriet prosaisk eller poetisk har sagt det:»det hænger i gardinerne«. Skibet, der er ved at synke, rummer derfor passagerer, der qua sociale normer hjælper hinanden; mandskabet er trænet i at gøre det, der skal gøres for at undgå katastrofen, og kaptajnen går ned med sit skib, for det ligger nu engang indbygget i hans rolle. Konsekvenser for styring er følgende: Mennesket har ingen specifik»natur«, det styres gennem internalisering af værdier og normer. Individets adfærd forstås ikke som den rationelle søgen efter personlige gevinster. Menneskets adfærd styres ved at danne rammer, der fastlægger, hvad der er passende adfærd. 4 Internaliseringen kan omfatte opfattelser af, hvad der godt og ondt, smukt og grimt og opfattelser af, hvorledes verden bedst kan forstås. Et prominent eksempel er professionelle kodekser. Styring gennem internalisering er dyr. Den kræver store investeringer i prægning af mennesker, men til gengæld er den langtidsholdbar og virker over store fysiske afstande. Det er tilsvarende meget dyrt at ændre styringens retning. Kreds 3: Det biologiske menneske evolutionsteori og hjerneforskning En stærk kontrast til mennesket som en social konstruktion finder vi i forestillingen om det biologiske menneske. 5 Her er hovedsynspunktet, at mennesket er født med egenskaber, som vi ikke kan løbe fra sådan uden videre:»mennesker er fysiske væsener, biologiske organismer. Ingen livskraftig teori kan ignorere denne virkelighed «(Wachtel, 2008). Jeg skal se nærmere på to aspekter: evolutionsteori og hjerneforskning. Mens evolutionsteorien fokuserer på nogle genetisk forankrede adfærdstendenser, fortæller hjerneforskningen noget om vore muligheder for at træffe valg. Evolutionsteori»(D)et vigtigste ubesvarede spørgsmål i evolutionsbiologien, og mere alment i samfundsvidenskaberne, er hvordan samarbejde udvikledes og kan beholdes i menneskers og andre dyrs grupper og samfund«(may, 2005). Evolutionsteoriens karakteristiske svar er som bekendt:»vi kan kun have udviklet indsigt i samarbejde i omgivelser, hvor fælles handlinger gav en gruppe selektionsfordele.«(enfield & Levinson, 2006). Evolutionsteori siger altså, at mennesket er disponeret for samarbejde. Kun de mennesker, der kunne samarbejde i en flok, overlevede. I begyndelsen var det måske en rationel og egoistisk beslutning at samarbejde, men så skal vi tilbage til tiden før menneskets oprindelse. Gennem tiden udviklede aben sig genetisk således, at den blev disponeret for samarbejde baseret på familie, nærhed og reciprok altruisme. Det betyder, at samarbejde er en spontan handling. Aristoteles endte med at få ret, mens Hobbes, Locke og Rousseau tog fejl. Mennesket er grundlæggende et socialt og dermed også et politisk dyr (Fukuyama, 2012). På det synkende skib giver man spontant hånden til en, der har svært ved at komme op til dækket, ligesom man ikke måber, hvis nogen rækker en hånden.

5 96 Torben Beck Jørgensen Der er to vigtige pointer her: Det ene er det allerede nævnte spontane samarbejde. Det andet er flokken, altså en gruppe af mennesker, der kan svinge f.eks. mellem 10 og 150, dvs. en størrelse der tillader ansigt-til-ansigt-kontakt og genkendelse. Dette punkt er vigtigt, for menneskets genetiske arv er ikke udviklet i et ansigtsløst massesamfund, hvad enten dette er et diktatur eller et demokrati, men netop i en flok. Konsekvenserne for styring er, at styring skal indrettes som en invitation til samarbejde i overskuelige sociale enheder. Her er det moderne samfund med alle dets institutioner og formelle organisationer, som overskygger flokken, et markant styringsmæssigt problem. Mennesket må genfinde sig selv i grupper og netværk, hvis store betydning er belyst for mange år siden, f.eks. af den amerikanske sociolog George Homans (1966) og senere af en række nye netværksteoretikere (f.eks. Kickert, Klijn & Koppenjan, 1997). Problematikken er behandlet af Lennart Lundquist (2011) i bogen»flocken i massamhället«. Hjerneforskningen fortæller os, at mennesket reagerer lynhurtigt på følelser, stemninger, billeder, intuition o.l. Her er vi på bredbånd. Hjernen er derimod meget langsom, når det gælder om»at regne den ud«. Beslutninger bliver derfor ofte taget af os, uden at vi ved det. En brøkdel af et sekund efter, at hjernen har bestemt, at dette går vi ind for,»beslutter«vi, at dette går vi ind for. Som hjerneforskeren Morten Kringelbach (2004) har skrevet:»på baggrund af denne hjerneforskning er der meget, der tyder på, at valg kun sjældent er rationelt drevet, og at rationalitet dermed (trods rygterne om det modsatte) langtfra er menneskets adelsmærke, og snart sagt alle valg bliver taget på baggrund af emotionelle og ikke-bevidste processer.«naturligvis finder vi ex post på de argumenter, der understøtter den tagne beslutning som fornuftig. Vi tror, vi handler rationelt, men i virkeligheden opstiller vi for os selv et rationalitetens teater. Dette er inden for organisationsforskningen glimrende beskrevet af Feldman og March (1981) i en artikel om information som signal og symbol. Gennem empiriske studier viste de, at informationsindsamling, rapporter, budgetanalyser, kloge ord fra eksperter etc. blev bestilt, trykt, omdelt, lagt frem til møder som bilag og nikket til, men at informationsmaterialet ofte blot havde en funktion som staffage. Rationalitetsteatret tilslører vor bagvendte beslutningsproces og lader os fremstå som fornuftige. Man søger ubevidst opad på det synkende skib via den nærmeste trappe også selvom det måske var smart at tage en omvej et dæk under. Men bagefter skal man dog nok forklare, hvorfor det, man gjorde, egentlig var fornuftigt eller i hvert fald tog sig fornuftigt ud. Konsekvenserne for styring er på sin vis bizarre for vor moderne affortryllede verden. Styringen må ske via behændig brug af billeder, følelser og emotionelle symboler, samtidig med at styringen lader os beholde en forestilling om rationalitet. For den styrede er dette en betingelse, ligesom det er en betingelse, at denne modsigelse holdes skjult. For styringsaktøren betyder det, at der skal jongleres meget fikst for at skabe dette bedrag. Med mindre styringsaktøren selv ligger under for det. Når finansministre taler om benhård og usentimental styring, tror de så selv på det? Kreds 4: Det etiske menneske Det er et fællestræk ved de første tre kredse, at de er ret systemiske og makroskopiske, og at det vælgende menneske ikke er på dagsordenen. Ganske vist handler men-

6 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 97 nesket i princippet frit i kreds 1 det selviske og rationelle menneske. Men valget står blot mellem at handle klogt eller dumt i forhold til incitamentsstrukturen. I kreds 2 det normstyrede menneske retter mennesket sig ind efter, hvad der er passende. I kreds 3 er mennesket i genernes eller hjernens vold. Derfor tematiseres heller ikke en etisk fordring. Vi vender os derfor mod den danske filosof K.E. Løgstrup. Hans hovedværk Den etiske fordring indledes med følgende ord:»det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. Det er ikke blot tilfældet, når vi træffer et menneske, vi kender godt, men det gælder også, når vi møder en vildtfremmed. Der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står over for en fremmed med mistillid.«(løgstrup, 1956/91:17) I følge Løgstrup er tillid noget, der i en elementær forstand hører livet til. Dette er vigtigt, så meget mere som at vi lægger en del af vort liv i en andens hænder, når vi viser tillid. At vise tillid betyder at udlevere sig selv. Derfor reagerer vi normalt kraftigt, hvis tilliden misbruges. Ikke alene misbruges tilliden mod den, der har vist den, men det vises også, at man ikke har villet tage imod tilliden. De samme betragtninger gælder den åbne kommunikation. Senere udvikler Løgstrup tanken om livsytringer (Løgstrup, 1971/96). Han skelner mellem to slags livsytringer: de suveræne livsytringer og de tvungne (Andersen, 1995). Eksempler på de suveræne livsytringer er tillid, barmhjertighed, talens åbenhed, kærlighed, oprigtighed og troskab. En livsytring er suveræn i to betydninger. Den har overtaget i forhold til vor eventuelle modvilje mod at involvere os, og den bringer en situation i skred. Disse livsytringer benævnes også som de spontane. Livsytringen er spontan i den forstand, at den kommer af sig selv. Den er ikke et resultat af en overvejelse men udspringer på foranledning af mødet med den anden, der har brug for den. Eksempler på de tvungne livsytringer er fornærmelse, skinsyge, misundelse, had og hævngerrighed. Det er livsytringer, der er tvungne i den forstand, at de kredser omkring sig selv, og Løgstrup kalder derfor også disse livsytringer for de kredsende. Man kommer ikke videre men hænger fast i negative følelser. Enhver har formentlig oplevet det at hænge fast i f.eks. fornærmelse eller misundelse. De tvungne/kredsende livsytringer udgør en mulighedsophævende mulighed, mens de suveræne livsytringer udgør en mulighedsskabende mulighed. Konsekvenserne for styring er i og for sig ganske klare. Styring må bygge på tillid og åbenhed, og især skabe betingelser for at undgå misbrug. Fremfor alt må styringen søge at fremme de suveræne livsytringer og undgå de tvungne. Ganske enkelt. Hvordan man gør dette, er derimod ikke nogen enkel sag. 3. Hvilke opfattelser dominerer i dag? Jeg går videre til mit andet hovedspørgsmål: Hvilke opfattelser dominerer i dag? 6 Mine svar på dette spørgsmål er subjektive. De bygger mest på fornemmelser og indtryk af den offentlige debat, mere end på egentlige undersøgelser.

7 98 Torben Beck Jørgensen Jeg ser mange tegn på, at opfattelsen af mennesket som selvisk og magtbegærligt har vundet frem. Det ligger f.eks. i, at NPM og markedstænkning sammen med Rational Choice har været på fremmarch samtidig med, at den hierarkiske styring ikke er trængt tilsvarende tilbage. Tværtom. Samtidig med at markedstænkning vinder indpas, revitaliseres den hierarkiske styring. Vi ser det i kontrol- og dokumentationssystemernes ekspansion. Hvad der ikke kan dokumenteres, eksisterer ikke. Cogito ergo sum jeg tænker, altså er jeg er afløst af documento ergo sum jeg dokumenterer, altså er jeg. Vi står sandsynligvis i en situation med stigende overstyring, som grundlæggende udtrykker mistillid. At det opleves som et problem for nogen, fremgår af den offentlige debat om djøfisering, regnearks-djøfere og kolde hænder. Djøfere er blevet sådan nogle, der som den lille dreng i H.C. Andersens eventyr Snedronningen har glemt deres Fader Vor og kun kan huske den store tabel. Dårlige til refleksion, gode til at regne den ud. De er også blevet stærkt optagede af sig selv. Bladrer man løst i forskellige numre af djøf-bladet, er det åbenlyst, at både det journalistiske stof og mange af annoncerne kredser omkring den enkeltes karriere og udvikling som det centrale spørgsmål.»løft blikket og se flere karrieretrin frem«,»nye muligheder for fleksible karriereforløb«,»spirer din karriere? Brænd igennem til jobsamtalen«,»jeg stoppede op og mærkede efter«,»husk, at du også selv er et projekt«. Som formuleret af Sørine Gotfredsen (2011):» vi lever i en tid, hvor det langt hen ad vejen ses som noget naturligt, at den enkelte bruger kræfterne på at bane en vej for sig selv. I vid udstrækning er det selviske gjort til tegn på styrke. Vi forbinder ikke længere det selviske med noget syndigt, for synden er slet ikke længere en del af vores syn på livet.«(p164) Men er det nu udtryk for, at menneskets sande natur det selviske, kalkulerende menneske bliver anerkendt? At vi lever i en mere realistisk tid? Det tror jeg ikke. Der er snarere tale om en almindelig strømning i vor tid og derfor en drejning i de grundlæggende normer og værdier (Pedersen, 2011). Sammenhængende hermed har styring via faglighed og professioner længe været på retræte. De er blevet delegitimeret af vedvarende kritik af ekspertarrogance, smagsdommeri og overlægehovmod. Professionerne er på tilbagetog fra ledelsen af offentlige institutioner (medmindre de har taget en master i et eller andet djøf-agtigt), ligesom politiseringen af centraladministrationen trænger fagligheden tilbage. Jeg mindes den daværende institution Statsfrøkontrollen, hvor direktøren var dr.agro, afdelingslederne lic.agro, og de menige medarbejdere cand.agro. Det mønster er en saga blot. På den anden side er der tegn på en modgående bevægelse. I en periode blev der arbejdet meget med værdigrundlag, og der blev udviklet kodeks for god offentlig ledelse og god offentlig adfærd, ikke blot i Danmark men i en lang række lande (Beck Jørgensen & Sørensen, 2013). Endelig har tillidsbegrebet vundet indpas i diskussionen af offentlig styring, bl.a. gennem forskningen i Public Service Motivation (Andersen & Pedersen, 2014) og i arbejdet med en tillidsreform. 7 Hvordan står det da til med tilliden? Det er et svært spørgsmål at besvare. Selvom evolutionsteorien betoner den genetiske disposition for samarbejde, og Løgstrup mener, at tillid er en i elementær forstand del af livet som menneske, så ved vi dog med nogen sikkerhed, at tillid til andre mennesker varierer en del fra land til land. I de nordiske lande ligger vi som bekendt højt med cifre mellem 60 % og 65 %, i Sydeuropa ligger det noget lavere (eksempelvis Frankrig 20 %), og i Brasilien er vi nede på 3 %. Vi ved også, at tilliden til forskellige faggrupper varierer. Sygeplejersker

8 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 99 ligger traditionelt højt, mens politikere og journalister lige så traditionelt ligger lavt. Bankrådgivere lå tidligere højt. Det gør de ikke mere. Tilliden varierer også mellem forskellige dele af vort politiske system. Politiske organer som folketing og kommunalbestyrelser ligger typisk meget lavere end den offentlige forvaltning og dens institutioner som f.eks. hospitaler, domstole og politi (cf. Beck Jørgensen & Foss Hansen, 2009). Er der i Danmark mere eller mindre tillid i forhold til tidligere? Fremvæksten i styringsinstrumenter vidner om mindre tillid enten således at styringsinstrumenterne er et svar på mindre tillid i samfundet (og hvad er årsagen i så fald?) eller således, at styringsinstrumenterne i sig selv reducerer tillid. Tillid eller mistillid er altså ikke noget, der bare er der. Som Løgstrup selv lidt omvendt formulerer det:»der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står over for en fremmed med mistillid.«det er disse særlige omstændigheder, der er interessante at udforske nærmere, fordi de formentlig er voksende. Jeg kan give en lille anekdote til belysning. Min far var i begyndelsen af 50 erne rådgivende ingeniør ved bygningen af Ålborghallen. Min far tog hver anden onsdag om aftenen med DFDS natbåd til Ålborg. Der var møde om bord med arkitekterne. Ankommet til Ålborg var der om formiddagen møde med kasse- og regnskabsudvalget på borgmesterkontoret. Om eftermiddagen byggepladsmøde og om aftenen afsluttende drøftelser på en restaurant. Og, siger min far i et interview,»honorarets fastsættelse skete nemt, borgmesteren sagde:»vi har jo priskuranten«. Der blev aldrig skrevet en kontrakt.«ingen kontrakt? Der var med andre ord tillid. Man kan sammenligne dette eksempel med fremvæksten af nutidens indviklede selskabskonstruktioner, advokat- og regeltunge kontrakter og diffuse ansvarsplaceringer og overveje, hvad der i grunden er årsagen. En årsag til tilliden i 50 erne var sandsynligvis en lille og relativt velafgrænset byggesektor uden lange kæder af udenlandske under-underleverandører. Kort sagt et element af flok, hvor personligt kendskab og varige kontakter kunne skabe tillid, og hvor dårlig byggerådgivning rygtedes hurtigt. Danmark er i internationale undersøgelser indtil videre placeret som et højtillidsland med lav korruption, lav magtdistance og lavt struktureringsbehov. Udtrykt lidt anderledes: Man kan have tillid til, at offentligt ansatte i Danmark handler sagligt og med mindre behov for regler og chefer end i så mange andre lande. Dette er et værdifuldt kulturtræk. Derfor er det bekymrende, at den menneskeopfattelse, som klarest truer disse kulturtræk det rationelle, selviske menneske netop synes at være den opfattelse, der er i stærkest vækst. Der kan dog være den trøst, at moderne styring med alt hvad det indebærer af kontrakter, markedsstyring, performancemålinger, evalueringer og dokumentationsiver i et vist omfang kan være noget, vi dekobler os fra; et rationalitetens teater, hvis eksistens vi accepterer, og som hjerneforskningen vil bifalde. Hvilket bringer mig videre til det tredje hovedspørgsmål. 4. Hvorledes forholder forskellige opfattelser sig til hinanden? Forestillingen om rationalitet og selviskhed står umiddelbart som en kontrast til de tre andre kredse. Det biologiske menneskebillede er decideret afvisende. Evolutionsteorien modsiger egennytten, og hjerneforskningen modsiger rationaliteten. På sam-

9 100 Torben Beck Jørgensen me måde bliver egennytten modsagt af Løgstrups forestillinger om tillid, åbenhed og de suveræne livsytringer. Endelig er forestillingen om mennesket som normstyret inkompatibel med tanken om det kalkulerende, selviske menneske. Der er dog flere tænkelige koblinger mellem kreds 1 og 2: mellem det selvisk, kalkulerende og det normstyrende menneske, eller mere generelt mellem aktører og institutioner. a. Institutioner konstituerer aktører, former deres virkelighedsopfattelse og afgrænser og muliggør gennem legitimitetsgivelse hvilke handlinger, der er tænkbare og mulige. Institutioner kan således legitimere forfølgelsen af egeninteresser. Vi har jo samfundsmæssige institutioner, som konstituerer arenaer for politik og marked, hvor egeninteressen eller i hvert fald partsinteressen og konkurrence frit kan udfolde sig set i forhold til andre arenaer, der søger at undertrykke egeninteressen (f.eks. retssystemet, forvaltningen, professioner, familien). Set på denne måde er aktørteori et specialtilfælde af institutionel teori. b. Aktører skaber, vælger og bruger institutioner ud fra en egeninteresse, for enhver institution skaber bias med konsekvenser for de involverede aktører. Institutioner skaber ikke bare sig selv. De skabes af nogle, ikke af noget. Men det er også klart, at institutioner kan skabes ud fra forestillinger om en almeninteresse. De vurderes og vælges nogle gange også rationelt med et bestemt formål for øje, f.eks. når man spørger: Hvornår er markeder mest effektive? Samlet set er institutioner på denne måde et redskab for aktører. Modsætningen mellem de to positioner er kun tilsyneladende. Vi kan se det således: Der er perioder, hvor aktører kæmper om og opbygger institutioner, og perioder hvor stabile institutioner regulerer adfærd, dvs. på den ene side perioder der er prægede af meningsforskelle og konflikter, hvor mennesket kan fremstå som selvisk og kalkulerende, og hvor mistillid til medmennesker kan brede sig, og på den anden side perioder hvor mennesket handler i tillid til samfundets institutioner og styringssystemer og derfor fremtræder som et normstyret menneske. Periodens karakter fremkalder eller konstruerer med andre ord en bestemt menneskeopfattelse. En relation mellem mennesket som formet af institutioner på den ene side og Løgstrup på den anden side ligger i det tidligere nævnte spørgsmål: hvilke normer (institutioner) kan sikre, at tillid, åben kommunikation og de suveræne livsytringer fremmes? Vi antager her, at de suveræne livsytringer m.v. ikke kan være i luften frit svævende fænomener. De må understøttes kollektivt. Synspunktet tilspidses, hvis vi accepterer, at en etisk fordring kan internaliseres i en institution. Men det kritiske spørgsmål er her, om den etiske fordring derved forsvinder ind i eller opsuges af en institution. Det svarer til at lade den selvstyrende Google-bil i enten-ellersituationer vælge, om den vil køre en ældre og lettere handicappet fodgænger ned eller en yngre mor. 8 Det peger frem mod en alvorlig modsætning mellem det normstyrede menneske som uselvstændigt på den ene side og det etisk handlende menneske på den anden side. Det vender vi tilbage til. Man kunne måske forvente, at Løgstrup stod i et modsætningsforhold til den biologiske menneskeopfattelse. Dette gælder i overvejende grad ikke. Løgstrup tager evolutionsteorien til efterretning (Andersen, 1995:46) den flugter jo også godt med hans synspunkt på tillid. Men Løgstrup går dog på et bestemt punkt videre end evolutionsteorien, når han i modsætning til denne udstrækker tilliden også til vildtfremmede mennesker.

10 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 101 Løgstrups tænkning flugter også godt med hjerneforskningen, når han i Etiske begreber og problemer (p.26) skriver:»i den suveræne livsytring kommer vi os selv i forkøbet, hvorfor det også hedder at gribes af den.«og lidt efter:» hvad der bevæger én, driver én, går forud for én selv.«det væsentligste modsætningsforhold mellem de fire menneskeopfattelser ligger mellem Løgstrup på denne ene side og de tre andre kredse på den anden side. De tre første kredse er som nævnt tidligere systemiske og makroskopiske og sætter ikke det handlende og vælgende individ i centrum. Det betyder dog ikke, at der ikke kan rejses en etisk fordring, for der er faktisk handlerum i hver kreds. Det selviske, kalkulerende menneske kan vælge at se bort fra egeninteressen, det normstyrede menneske er aldrig fuldstændig hængt op i ydrestyring, og ingen vil vel påstå, at gener og hjernens opbygning kan determinere menneskets handlinger. Lad os derfor se nærmere på det fjerde hovedspørgsmål: hvorledes tager den etiske fordring ud i hver kreds? 5. Den etiske fordring Kreds 1: Egeninteressen udgør naturligvis det største etiske problem i kreds 1. En utæmmet egeninteresse fører direkte til en af de syv dødssynder, nemlig griskhed. Griskheden indebærer, at man aldrig giver noget til nogen, man samler selv mere og mere sammen lad det være penge, popularitet, oplevelser eller titler. Den rationelt gennemsatte egeninteresse tilføjer kulde og kynisme. Griskhed er en sygelig afhængighed, som kun er morsom, når det handler om Onkel Joakim. Den vellykkede griskhed fører til stærk ulighed, som globalt f.eks. viser sig, når omkring 80 mennesker ejer lige så meget som de 3½ milliard fattigste mennesker i verden ejer tilsammen. Offentlig styring, der bygger på kreds 1 opfattelser, løber derfor den risiko at skabe griskhed, kulde og kynisme blandt de styrede. Heldigvis sagde min gamle kontorchef i Finansministeriet engang til mig:»beck Jørgensen, husk at centraladministrationen er befolket af venlige magtmennesker.«også det selviske menneske er i et eller andet omfang normstyret. Det naturlige kunne nu være at søge at erstatte selviskhed med uselviskhed. Så skulle alt være godt. Det er det naturligvis ikke uden videre. Et ganske banalt problem vækkes til live. Uselviskheden betyder, at man undertrykker egne behov for at følge andres. Men andre har det på samme måde, og på den måde vikles man ind i en beslutningsproces, hvor ingen kæmper åbent for egne interesser. Alle insisterer på at gøre»som de andre vil«, men da man i sagens natur ikke ved, hvad andre vil, udvikler der sig en i grunden kunstig og særdeles demotiverende konflikt (Lewis, 1945: 122). Det mest kontroversielle punkt er egentlig, at offentlig styring i kreds 1 stiltiende forudsætter, at den styrende aktør repræsenterer en almen interesse. Herved bortser man fra, at den styrende aktør ligesom alle andre kan have en egeninteresse og en interesse i at opbygge magt for at forsvare egeninteressen. Risikoen er hermed, at almeninteressen spændes for egeninteressens vogn. Ikke omvendt. Nogle gange kan man få det indtryk, at højtplacerede ledere, der advokerer for styring baseret på, at mennesker er selviske, ser sig selv som hævet over denne menneskeopfattelse. Kreds 2: Her er det etiske problem mere finurligt. Udgangspunktet er det tomme menneske, der får hældt diverse virkelighedsopfattelser, normer, værdier og meninger i sig. Risikoen er, at dette menneske aldrig udvikler nogen selvstændighed, men etisk set forbliver et tomt menneske, fordi det altid handler om at finde ud af, hvad

11 102 Torben Beck Jørgensen der er passende i situationen (March & Olsen, 1989). Det er hele tiden indstillet på at afkode, hvad omverdenen mener. Dette menneske er et radarmenneske (Riesman, 1960), uselvstændigt og ude af stand til at træffe et etisk valg. En tilløbende risiko er, at radarmennesker stiller de forkerte spørgsmål, når der træffes beslutninger. De vil camouflere rådvildheden ved at spørge: Er det i overensstemmelse med den almindelige strømning i vor tid? Er det fremskridtsvenligt eller reaktionært? Er det i overensstemmelse med den historiske udvikling? De vil søge at finde ud af, hvilken vej vinden blæser. De vil ikke gå efter fornuften og spørge: er det retfærdigt? Er det klogt? Er det gennemførligt? (Lewis, 1945:117). Resultatet er vejrhaneforvaltning. Bliver dette menneske overlæge, professor, litterat, ingeniør eller en anden form for ekspert, der er formet og bakket op af viden og professionelle normer, får det etiske problem en anden toning. Nu er risikoen bedrevidenhed og ekspertarrogance. Eller sagt med andre ord: hovmod, der som bekendt er den første og værste dødssynd. Den rummer selvdyrkelse og foragt for andre mennesker og deres viden. Den tredje risiko er, at det uselvstændige menneske bliver i stand til at udføre alle tænkelige aktiviteter, når blot det får besked derpå. Det er Eichmann-syndromet. Seks millioner dræbte jøder kunne tilsyneladende retfærdiggøres ved at henvise til, at man blot fulgte givne ordrer (Arendt, 1963). Eichmann var så at sige bare Himmlers og Heydrichs speditør, krypto-legitimeret gennem en kantiansk pligtmoral. Han tog sig af logistikken. Ofte henviser man til den tids særlige omstændigheder. Men som Milgram s berømte eksperiment viste, behøver man ikke specielle omstændigheder eller specielle mennesker for at kunne fremkalde Eichmann-syndromet (Milgram, 1963). Man skal blot udklæde nogen som autoriteter og sørge for passende kulisser. Kreds 3: Denne kreds har en ting til fælles med kreds 2: uselvstændighed, men en uselvstændighed, der følger af at være genetisk disponeret. Den biologiske opfattelse kan på sæt og vis ses som en moderne, naturvidenskabelig baseret pendant til de nordiske norners skæbnetråde eller stoicismens betoning af skæbnen. Som Seneca udtrykte det:»skæbnen leder den villige, slæber tåben efter sig«. Selvom Løgstrup kan tage evolutionsteorien til efterretning, mener han naturligvis ikke, at mennesket fuldt ud kan beskrives indenfor evolutionsteoriens rammer. Teoriens kausalitetstænkning udelukker fornuften og åbner op for determinismen, og herved ekskluderes netop den etiske fordring. Herved udelukkes også det grundlæggende spørgsmål, man naturligvis må stille til evolutionsteoriens fokus på den genetiske disposition for samarbejde: Samarbejde for enhver pris? Samarbejde om alting? Kan samarbejde kompromittere? Det andet element i evolutionsteorien er flokken det overskuelige sociale system, som kan muliggøre tillid. Flokken de uformelle netværk mellem ligesindede f.eks. i form af old boys netværk, VL-grupper, loger, faglige sammenslutninger, klubber, familie, sociale netværk og den moderne cyber-flok på Facebook, Instagram og Twitter o.l. går ofte på tværs af formelle systemer, hvilket netop kan være en fordel. Men flokken kan herved qua sin eksklusivitet også kortslutte formelle beslutningsveje og ansvarsplaceringer. Dette kan udgøre et styringsproblem og et demokratiproblem (Lundquist, 2012). Den etiske fordring er her at balancere det formelle og det uformelle. Så er der hjernen. Her er spørgsmålet sat på spidsen om vi blot skal følge instinkter og følelser? En ting er, at vi reagerer hurtigere på billeder, symboler og følelser end på rationel argumentation, og derved kommer til at ligge blot for politisk demagogi. En anden ting er, at vi uden korrektiv havner i sentimentalitet og føleri,

12 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 103 selvoptagethed og selvretfærdighed. Man kunne også udtrykke det lidt mere besk: Menneskets hang til selvretfærdighed er uden grænser (Lewis, 1947). Den etiske fordring er derfor at undgå at sejle afsted på følelsernes og instinkternes mekanik; at bringe et samspil i stand mellem fornuft og følelse. 6. Afsluttende bemærkninger Hvis man bygger et styringssystem på én og kun én menneskeopfattelse, kan resultatet blive et entydigt, fokuseret og konsistent system. Ulempen er naturligvis, at det kan blive et råt, naivt og stærkt ideologisk system og dertil risikofyldt, for hvilken menneskeopfattelse er nu den rigtige, hvis én og kun én opfattelse er rigtig? Har man baseret sin styring på den rigtige opfattelse? Her ligger der gemt et implicit»valg«mellem at styre mod eller med menneskets natur. Eller sagt på en anden måde: Man kan have en opfattelse af menneskets natur, som ikke er i overensstemmelse med den faktiske. Man kan som kontrast antage, at mennesket er en kompleks skabning, der rummer det hele. Så er udfordringen at skabe styringssystemer, der også rummer det hele; eksempelvis systemer, der fremmer det gode, der også er i mennesket, som ikke modarbejder det menneske, der er villig til at samarbejde og som i overvejende grad handler ud fra hurtige billeddannelser, fornemmelser og følelser. Men risikoen er udvikling af en usammenhængende og modsætningsfyldt styring. Med en omskrivning af Gödels første ufuldstændighedssætning kan vi sige, at styringssystemer, der sigter mod at rumme flere menneskeopfattelser (er over et vist kompleksitetsniveau), enten er inkonsistente eller ufuldstændige. Hvis de er konsistente, er de ufuldstændige, fordi de ikke rummer hele styringssituationen. Hvis de er fuldstændige, er de inkonsistente, fordi de rummer alle styringssituationens konflikter og modsætninger. Styringssystemer er således altid brøstfældige. Men hvor kan man så finde et udgangspunkt? Jeg foretrækker at se således på det, at den styrende og den styrede aldrig kan eller må se bort fra en kerne i menneskets natur: Mennesket er på den ene side dyr, dvs. et væsen hvis biologiske natur i en vis udstrækning sætter rammer og giver muligheder, og på den anden side ånd, dvs. et individ med selvstændigt ansvar for egne handlinger, der rækker ud over:»dette gør jeg bare ud af mit gode hjerte«. Dertil må overvejes kombinationer af elementer fra det selviske kalkulerende menneske og det normstyrede menneske, ud fra den tankegang at alle menneskeopfattelser kan være rigtige, afhængig af den konkrete styringssituation. Denne diskussion kompliceres af, at relationen mellem styring og menneskets natur er reciprok: styring kan basere sig på bestemte egenskaber ved menneskets natur, ligesom styringen kan fremkalde bestemte træk ved menneskets natur. Teknisk dygtighed i henseende til konstruktion af styringsinstrumenter kan dog aldrig fjerne den etiske fordring. Den kommer ind på flere planer: a) i forbindelse med valget af menneskeopfattelse, b) som knyttet til den enkelte menneskeopfattelse som skildret ovenfor og c) i balanceringen af en flerhed af menneskeopfattelser. Man kan spørge, hvorfor det er så vigtigt at få den etiske fordring med. Der er to svar, som begge følger af Gödels første ufuldstændighedssætning. Systemer, der sigter mod fuldstændighed ved at tage højde for alle tænkelige situationer, rummer modsætninger og inkonsistens, og dermed er valg muligt og den etiske fordring aktu-

13 104 Torben Beck Jørgensen el. For det andet og det er mere afgørende er systemer, der sigter mod konsistens, farlige på to punkter. Deres ufuldstændighed ekskluderer en del af virkeligheden hvilket i sig selv kan være katastrofalt og deres indre konsistens udelukker refleksion og valg. Hitlers rustningsminister, Albert Speer, skrev i sine erindringer om Hitlers system:»følgelig følte man altid, at der blev taget ansvar for én, og blev aldrig kaldet til eget ansvar. Hele systemets struktur gik ud på slet ikke at lade samvittighedskonflikter opstå.«(p ) Litteratur Andersen, S. (1995). Løgstrup. Frederiksberg: Forlaget ANIS. Andersen, L. B. & L. H. Pedersen (2014). Styring og motivation i den offentlige sektor. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Arendt, H. (1963). Eichmann in Jerusalem: a Report on the Banality of Evil. London: Faber & Faber. Beck Jørgensen, T. & H. Foss Hansen (2009).»Den danske forvaltningsmodel og globaliseringens udfordringer«, i M. Marcussen & K. Ronit (red): Globaliseringens udfordringer. Politiske og administrative modeller under pres. København: Reitzels Forlag, pp Beck Jørgensen, T. & Sørensen, D.-L. (2013). Codes of Good Governance: National or Global Values?, Public Integrity, 15(1), s Berg-Sørensen, A. red. (2001). Etik til debat. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Cassirer, E. (1999). Et essay om mennesket. København: Reitzels Forlag. Enfield, N. J., & S. C. Levinson (2006). Introduction: Human Sociality as a New Interdisciplinary Field. In Enfield, N. J., & S. C. Levinson (eds.). Roots of Human Sociality: Culture, Cognition, and Interaction. Oxford: Berg. Feldman, M. S. & J. G. March (1981). Information in Organizations as Signal and Symbol, Administrative Science Quarterly, 26(2), pp Fukuyama, F. (2012). The Origins of Political Order. From Prehuman Times to the French Revolution. London: Profile Books. Gotfredsen, S. (2011). Den åndløse dansker. København: Kristeligt Dagblads Forlag. Homans, G. (1966). Menneskegruppen. København: Paludans Forlag. Kickert, W. J. M., E.-H. Klijn & J. F. M. Koppenjan (eds.) (1997). Managing Complex Networks: Strategies for the Public Sector. London: Sage. Kringelbach, M. (2004). Hjernerum den følelsesfulde hjerne. København: People s Press. Le Grand, J. (2003). Motivation, agency and public policy. Oxford: Oxford University Press. Lewis, C. S. (1945). Fra Helvedes Blækhus. København: Samlerens Forlag. Lewis, C. S. (1947). Den store skilsmisse. København: Arne Sørensens Forlag. Lundquist, L. (2011). Flocken i massamhället. Den politiska ordningens villkor och uttryck. Lund: Arkiv Förlag. Løgstrup, K. E. (1956/91). Den etiske fordring. København: Nordisk Forlag. Løgstrup, K. E. (1996). Etiske begreber og problemer. København: Gyldendal. March, J.G. & J.P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions. The Organizational Basis of Politics. New York: The Free Press. May, R. (2005). Threats to Tomorrow s World. Anniversary Address 2005 delivered by the President of the Royal Society Lord May of Oxford Om AC Kt.

14 Artikler: Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring 105 Milgram, S. (1963). Behavioral Study of Obedience. Journal of Abnormal & Social Psychology, 67(4), s Pedersen, Ove K. (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzel. Petersen, M. B. & L. Aarøe (under udgivelse).»politisk psykologi: De næste skridt.«politik Riesman, D. (1960). The Lonely Crowd. New Haven. Speer, A. (u. år). Erindringer København: Schønberg. Thompson, J. D. (1967). Organizations in Action. New York: Mc Graw-Hill. Wachtel, P. (2008). Relational Theory and the Practice of Psychotherapy. New York: The Guilford Press. Noter 1. Manuskriptet bygger på et foredrag holdt på en konference om udfordringer for det innovative offentlige lederskab på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på Copenhagen School of Business den 27. november Jeg er mange mennesker tak skyldig for konstruktive kommentarer: Anders Berg-Sørensen, Merete Watt Boolsen, Peter Dahler-Larsen, Hans Gammeltoft-Hansen, Caroline Grøn, Rasmus Hagedorn-Olsen, Hanne Foss Hansen, Birte Holst Jørgensen, Mads Kristiansen, Bøje Larsen, Gitte Lindermann, Christian Nissen, Asmus Leth Olsen, Nina Raunkjær, Olaf Rieper, Jacob Hartmann Sørensen, Niels-Henrik Topp, Grete Wennes og Hans Würtzen. 2. Petersen & Aarøe (under udgivelse) gennemgår tre menneskeopfattelser, som svarer til de første tre kredse. 3. Dette syn på magten som instrument til at opnå maximering af egne præferencer udelukker ikke, at magten kan anvendes til det modsatte, nemlig til at sikre almeninteressen. Det udelukker heller ikke en i grunden selvstændig opfattelse af mennesket som magtbegærligt, dvs. at magten over andre mennesker er et mål i sig selv, i hvilket tilfælde magtmennesket formentlig burde have en Machiavellisk kreds for sig selv. 4. Kreds 2 har at gøre med March/Olsens logic of appropriateness, mens kreds 1 fokuserer på logic of calculation (March & Olsen, 1989). 5. En mere udførlig introduktion til det biologiske menneske findes hos Petersen & Aarøe (under udgivelse) og Fukuyama (2012). 6. Det er ikke fordi, der ikke er flere menneskeopfattelser at præsentere. F.eks. havde det været nærliggende at komme ind på motivationsteori og individualpsykologi, f.eks. den Maslowske forestilling om det menneskelige behovshierarki, Erikssons overvejelser om menneskets livsfaser og psykologiens beskrivelser af personlighedstyper. Alle tre tilgange tilføjer nye dimensioner til diskussionen. Men det må ligge her, for introduktionen af individuelle variationer komplicerer diskussionen væsentligt. 7. For et konkret initiativ, se f.eks. Københavns Kommunes Kodeks for tillid fra Se Patrick Lin s blog-indlæg:

Torben Beck Jørgensen. Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring. 1. Oplæg ved CVL-konferencen 27/11. 1.

Torben Beck Jørgensen. Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring. 1. Oplæg ved CVL-konferencen 27/11. 1. Torben Beck Jørgensen Menneskeopfattelser, offentlig styring og den etiske fordring. 1 Oplæg ved CVL-konferencen 27/11 1. Indledning Styring i den offentlige sektor f.eks. budgetstyring, kontraktstyring,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det

En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det En værdibaseret kvalitetsstrategi: hvordan man undgår kvalitet og hvordan man opnår det Professor Torben Beck Jørgensen Institut for Statskundskab Københavns Universitet tbj@ifs.ku.dk Krav om kvalitet

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

KOMMUNIKATIONSKULTUR- TIE ELLER TALE?

KOMMUNIKATIONSKULTUR- TIE ELLER TALE? KOMMUNIKATIONSKULTUR- TIE ELLER TALE? Kommunikation i organisationen, - når gode mennesker handler ondt JETTENIELSEN57@HOTMAIL.COM PRÆSENTATION Jette Nielsen Sygeplejerske Cand. Ling. Merc. i virksomhedskommunikation

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Sam Poole ID: HC560419

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Sam Poole ID: HC560419 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Sam Poole ID: HC560419 Dato: 23 Februar 2017 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere