Analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer i Danmark - alene baseret på private investeringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer i Danmark - alene baseret på private investeringer"

Transkript

1 Analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer i Danmark - alene baseret på private investeringer samt evt. EU-tilskud

2 Indhold 1. Indledning Hvad er biobrændstoffer? Efterspørgslen efter 2.g. bioethanol... 4 Efterspørgsel efter 1.g. biobrændstoffer... 4 Efterspørgsel efter 2.g. bioethanol... 5 Et særskilt marked for avancerede biobrændstoffer g. bioethanol som selvstændigt CO 2 -virkemiddel... 8 Den nuværende regulering af biobrændstoffer Udbud af avancerede biobrændstoffer Potentiel dansk produktion Regulatoriske barrierer for produktion af avancerede biobrændstoffer i Danmark Muligheder for privat finansiering Finansieringsmuligheder for højrisikoprojekter Sammenfatning... 20

3 1. Indledning Avancerede 2. generations biobrændstoffer kan potentielt komme til at spille en større rolle i fremtidens transportsektor. EU s ministerråd har vedtaget et mål om, at avancerede biobrændstoffer skal udgøre 0,5 pct. af energiforbruget til vej og bane i Produktion af avancerede biobrændstoffer vil være baseret på innovativ teknologi og føre til øget efterspørgsel efter og avanceret udnyttelse af restprodukter fra landbruget. En dansk produktion baseret på nyudviklet dansk teknologi kan potentielt danne grundlag for innovation og teknologieksport. Der findes ikke i dag et egentligt marked for avancerede biobrændstoffer, hverken i Europa eller globalt. Dette vil være forudsætningen for en eventuel fremtidig produktion. Biobrændstoffer omsættes på et kommercielt marked, og anvendelsen og produktionen af biobrændstoffer i Danmark bør principielt være drevet af markedet og ske på basis af private investeringer. Regeringen har derfor i forlængelse af vækstudspillet Vækst og udvikling i hele Danmark igangsat nedenstående analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer i Danmark alene baseret på private investeringer samt evt. EUtilskud. Analysen er udarbejdet af en tværministeriel gruppe med deltagelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Transport- og Bygningsministeriet. 2. Hvad er biobrændstoffer? Der findes en række forskellige brændstoffer, der samlet set går under betegnelsen biobrændstoffer. Fælles for disse er, at de ikke er baseret på fossil energi. De mest udbredte biobrændstoffer er biodiesel og bioethanol, som kan tilsættes hhv. diesel og benzin. Biodiesel har en brændværdi, der er knap 10 pct. lavere end diesel. Biodiesel fremstilles af olie- /fedtholdig biomasse. Bioethanol har en brændværdi, der er væsentligt lavere end for benzin (ca. 40 pct. lavere). Bioethanol har et højt oktantal og kan derfor benyttes som oktanbooster i benzin. Bioethanol er baseret på sukker- og stivelsesholdig biomasse, affald eller restprodukter. Disse brændstoffer opdeles hver i to kategorier afhængigt af hvilken type biomasse, der benyttes som input. 1.g. biobrændstoffer er baseret på biomasse, der alternativt kan anvendes til fødevarer eller foder (f.eks. hvede, sukkerrør og raps). 2.g. biobrændstoffer er baseret på affald og restprodukter (f.eks. brugt fritureolie, animalsk fedt og halm). I forbindelse med de seneste tilføjelser til EU s VE-direktiv, jf. boks 3.3., er der tilføjet endnu en kategori, avancerede biobrændstoffer. Avancerede biobrændstoffer er bl.a. baseret på lignocellulose (f.eks. fra halm), tallolie, alger og andre typer biomasse, der ikke anvendes til fødevarer (f.eks. forskellige græsser). En del 2.g. biobrændstoffer opfylder betingelserne for at 3

4 være avancerede, f.eks. bioethanol baseret på halm. Biobrændstoffer baseret på slagteriaffald og brugt fritureolie er derimod ikke omfattet. Biogas vil for en stor dels vedkommende falde ind under definitionen af avancerede biobrændstoffer. Biogas opnår i dag betydelige tilskud fra staten, hvorved det er rentabelt at producere. Nærværende analyse beskæftiger sig derfor ikke med biogas. Denne analyse vedrører mulighederne for at fremme anvendelse og produktion af avancerede biobrændstoffer, hvor 2.g. bioethanol udgør det primære fokus for analysen. 3. Efterspørgslen efter 2.g. bioethanol Efterspørgslen efter 2.g. bioethanol bestemmes grundlæggende af, hvorvidt det vil være et konkurrencedygtigt produkt på enten eksisterende eller potentielle markeder. I praksis vil 2.g. bioethanol således enten skulle afsættes på de eksisterende markeder for fossile brændstoffer eller 1.g. biobrændstoffer eller på et potentielt særskilt marked for 2.g. bioethanol, der skabes på baggrund af politiske mål. Prissætningen af 2.g. bioethanol vil afhænge af konkurrencen på det marked, der afsættes til. På de eksisterende markeder, hvor der i forvejen eksisterer mange udbydere, vil 2.g. bioethanol som udgangspunkt være i priskonkurrence med andre brændstoffer. På et eventuelt særskilt 2.g. bioethanolmarked vil der i højere grad være mulighed for en højere prissætning som følge af et begrænset antal udbydere. Som udgangspunkt vil 2.g. bioethanol skulle konkurrere på lige vilkår med andre brændstoffer, idet der dog vil gælde de samme vilkår, f.eks. afgiftsfritagelser, som for tilsvarende VE-kilder. Tilsvarende vil 2.g. bioethanol, på lige fod med andre virkemidler, skulle vurderes i forhold til at fremme særlige formål, f.eks. CO 2 -reduktioner. Biobrændstoffer (både 1. og 2.g.) er generelt dyrere at fremstille end fossile brændstoffer, og vil derfor i udgangspunktet ikke være konkurrencedygtige med disse på et fuldt liberaliseret marked. Når biobrændstoffer alligevel har en relativt stor udbredelse på globalt plan, er det fordi, at markedet er reguleret gennem iblandingskrav og lignende, bl.a. for at reducere CO 2 -udledningen i transportsektoren og reducere transportsektorens afhængighed af olie. Efterspørgsel efter 1.g. biobrændstoffer I følge IEA er 3,3 pct. af de transportbrændstoffer, der anvendes i dag, biobrændstoffer. Næsten alle disse er 1.g. biobrændstoffer. Forbruget af 1.g. biobrændstoffer finder især sted i USA, Brasilien 1 og EU. Mens der primært anvendes bioethanol i USA og Brasilien, er biodiesel dominerende i EU. På EU plan udgjorde biobrændstoffer 3,8 pct. af energiforbruget i transportsektoren i Der er næsten udelukkende tale om 1.g. brændstoffer. I tabel 3.1 angives forbrug og produktion af brændstoffer til transport i EU i I følge IEA udgør biobrændstoffer p.t. ca. 21 pct. af brændstofforbruget til transport i Brasilien, mens det tilsvarende tal for USA er ca. 5 pct. 4

5 Tabel 3.1: Forbrug og produktion af brændstoffer til transport i EU i 2013 Forbrug Andel biobrændstoffer (ift. hhv. benzin og diesel) Produktion (af biobrændstoffer) Diesel 228 mia. liter Benzin 106 mia. liter Biodiesel 12 mia. liter 5,1 pct. 11 mia. liter Bioethanol 3 mia. liter 3,3 pct. 3 mia. liter Kilde: Eurostat, maj Efterspørgsel efter 2.g. bioethanol Der eksisterer i dag kun en meget begrænset global efterspørgsel efter 2.g. biobrændstoffer, herunder 2.g. bioethanol. 2.g. biobrændstoffer kan dog komme til at spille en større rolle i fremtidens transportsektor jf. boks 3.1. Boks 3.1: Biobrændstoffers rolle i den globale omstilling mod lavemission Erstatning af fossile brændstoffer med biobrændstoffer repræsenterer en løsning, der umiddelbart kan tages i anvendelse, men som på lidt længere sigt byder på en række udfordringer. Dels er der pt. tekniske begrænsninger for, hvor langt man kan komme med øget iblanding af biobrændstoffer, og dels er der ikke udsigt til, at omkostningerne vil falde nævneværdigt, hverken på kort eller lang sigt. For den lette del af transportsektoren er det vurderingen, at det på langt sigt både vil være billigere og en bedre udnyttelse af energiressourcerne at elektrificere denne frem for at benytte biobrændstoffer. Biobrændstoffer kan derfor betragtes som en overgangsløsning for denne del af transportsektoren. I en række danske og internationale fremskrivninger (IEA, FAO m.fl.) vurderes det dog, at biobrændstoffer kommer til at spille en betydelig rolle i fremtidens energiforsyning til den tunge del af transportsektoren, som fortsat forventes at være afhængig af adgangen til drivmidler med en høj energitæthed/brændværdi. I fald disse ikke skal være fossile brændstoffer, er biobrændstoffer pt. det eneste reelle alternativ. Der er dog en stigende bekymring for, at produktionen af biobrændstoffer vil have en betydelig negativ effekt på bl.a. fødevarepriser. Derfor fokuseres der fra politisk hold i blandt andet USA og EU på, at biobrændstoffer i højere grad skal produceres på en måde, der tager hensyn til en parallel fødevareproduktion og ikke leder til øget skovhugst mv. Det vil først og fremmest sige gennem produktionen af 2.g. biobrændstoffer, der benytter restprodukter og affald som råvarer. IEA antager således i et scenarium, hvor landenes allerede fremlagte klimamålsætninger indgår (New Policyscenariet), at det globale forbrug af biobrændstoffer vil være 0,6 mia. l/dag i Ca. 20 pct. heraf antages at være avancerede biobrændstoffer. I IEA s Technology Roadmap for biobrændstoffer antages det, ud fra det tidligere udarbejde Blue Map scenarium, at den altovervejende del af de anvendte biobrændstoffer på lang sigt vil være avancerede biobrændstoffer. Dette vil ifølge den nævnte analyse kræve en 30-dobling af produktionskapaciteten frem mod 2030 og herefter en 4-dobling frem mod

6 Den begrænsede efterspørgsel efter 2.g. bioethanol skyldes, at det er dyrere at producere end 1.g. bioethanol, jf. boks 3.2. Boks 3.2: Produktionsomkostninger for bioethanol og benzin. 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 Afskrivninger - investering Drift -faste omkostninger Procesenergi Råvare Levering fra anlæg til bil 0,0 1.g. bioethanol 2.g. bioethanol benzin Kr./GJ drivmiddel. Indtægter fra salg af biprodukter (diesel er et biprodukt ved produktion af benzin) er fordelt forholdsmæssigt på afskrivninger, faste omkostninger, procesenergi og råvare. Der indgår ikke afgifter mv. Værdien af biprodukter er generelt højere for 1.g. bioethanol end for 2.g. Kilde: Alternativ Drivmiddel-modellen 3.0., Energistyrelsen, februar Det kommercielle potentiale for 2.g. bioethanol er således på nuværende tidspunkt begrænset, da det ikke umiddelbart er konkurrencedygtigt, hverken med fossile brændstoffer eller 1.g. biobrændstoffer. Hvis 2.g. bioethanol skal være konkurrencedygtig på lige vilkår med 1.g. vil det således betyde, at der skal være udsigt til, at produktionsomkostningerne for 2.g. bioethanol vil falde hurtigere end produktionsomkostningerne for 1.g. biobrændstoffer. Råvarer og energi udgør en væsentlig del af omkostningerne i 1.g.-produktionen. Denne andel er mindre ved 2.g.-produktion. Til gengæld er et 2.g.-anlæg initialt mere end dobbelt så dyrt som et 1.g.-bioethanolanlæg. Det forventes, at teknologien for 2.g. bliver billigere med tiden, således at 2.g. fremadrettet kan blive mere konkurrencedygtigt. Der er dog ikke noget, der tyder på, at omkostningerne samlet set bliver lavere end for 1.g. bioethanol. Et særskilt marked for avancerede biobrændstoffer EU s ministerråd vedtog i september 2015 et krav om, at avancerede biobrændstoffer i 2020 som minimum skal udgøre 0,5 pct. af energiforbruget til vej og bane i det enkelte medlemsland. Der kan dispenseres fra kravet i særlige tilfælde. Kravet gør sig alene gældende i 2020, og målet er pt. ikke 6

7 implementeret i medlemsstaternes lovgivning. Dog med undtagelse af Italien, der har vedtaget et iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer, der gradvist indfases i årene op til Et krav om 0,5 pct. svarer på baggrund af data fra Eurostat til, at ca. 60 PJ vil skulle dækkes af avancerede biobrændstoffer i hele EU. Hvis dette alene skulle være 2.g. bioethanol, svarer det til knap 3 mia. liter. Med EU-kravet er der dermed potentiale for et betydeligt marked. Da der er flere muligheder for opfyldelse (f.eks. også med biogas), er det dog vanskeligt at fastslå præcist, hvor meget bioethanol, der reelt vil blive efterspurgt i 2020, selv ved fuld implementering af kravet. Da iblandingskravet alene gør sig gældende i 2020 og da der ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal være EU-mål på transportområdet efter 2020, er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt der vil komme et reelt markedstræk på baggrund af EU-reguleringen. Ud over EU s iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer er der andre krav og mål for vedvarende energi i transportsektoren. Disse er angivet i boks 3.3. Boks 3.3: EU krav og målsætninger vedrørende brugen af vedvarende energi og biobrændstoffer til transport i 2020 Som element i VE-direktivet er der sat et mål om, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 10 pct. af transportsektorens energiforbrug (opgjort i forhold til energiforbrug på vej og bane). Herunder gælder en række tekniske regneregler med henblik på at fremme forskellige VE-former. Eksempelvis tæller 2.g. biobrændstoffer dobbelt i opgørelsen af VE-andelen. I ILUC-direktivet 2, der blev vedtaget i efteråret 2015, er der derudover sat en begrænsning på anvendelse af biobrændstoffer baseret på biomasse, der i stedet kunne have været anvendt til fødevarer eller foder. Denne begrænsning er sat til 7 pct. i Kravet om 0,5 pct. avancerede biobrændstoffer er en del af dette direktiv. EU fremlægger senere på året et nyt udkast til VE-direktiv med mål for Der udestår pt. mål for transportsektoren. Der er således usikkerhed om, hvorvidt der vil blive fastsat mål for transportsektorens anvendelse af biobrændstoffer, herunder evt. mål for anvendelsen af avancerede biobrændstoffer. På globalt plan kan det nævnes, at der f.eks. i USA er fremsat ambitiøse hensigtserklæringer for anvendelsen af avancerede biobrændstoffer indtil videre frem til De amerikanske miljømyndigheder (EPA) kan en gang om året justere disse mængder. Tabel 3.2: Mål for anvendelse af cellulosebaserede biobrændstoffer i USA År Mia. liter Iblandingsprocent efter energi ,47 0, ,87 0, ,85 2, ,53 3,3 2 ILUC står for Indirect Land Use Change. Direktivet baserer sig på VE-direktivet. 7

8 ,22 4, ,80 5, ,17 6, ,64 7,8 Kilde: EPA; United States Environmental Protection Agency. Iblandingsprocenten er beregnet på basis af forbrug af benzin i USA i 2014 (knap 520 mia. liter). Tabel 3.2 viser, hvor store mængder af de cellulosebaserede biobrændstoffer, der skal være i den amerikanske transportsektor i de forskellige år. Der er tale om måltal. Den europæiske definition af avancerede biobrændstoffer kan omtrentligt sammenlignes med det amerikanske cellulosebaserede biobrændstoffer. 2.g. bioethanol som selvstændigt CO 2 -virkemiddel EU og Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer, herunder transportsektoren, frem mod Det ligger således fast, at CO 2 -udledningen i ikkekvotesektoren i EU skal reduceres med 30 pct. i forhold til Byrdefordeling af dette mål er endnu ikke fastlagt. Det forventes, at det danske mål bliver mellem 36 og 40 pct. Der vil således være behov for at gennemføre CO 2 -reduktioner f.eks. ved at øge VE-andelen i transportsektoren. Generelt anføres der at være færre miljø- og klimamæssige risici knyttet til brugen af avancerede biobrændstoffer, idet det dog bemærkes, at der er visse negative klimaeffekter forbundet med at udtage en øget mængde halm, som derved ikke bidrager til CO 2 -lagring i jorden. Sammenlignes 1.g. og 2.g. biobrændstoffer, er der dog ingen CO 2 -regnskabsmæssig gevinst ved anvendelse af 2.g. biobrændstoffer, til trods for deres lavere udledninger set i et livscyklusperspektiv. Når der ikke skelnes mellem 1.g. og 2.g. biobrændstoffer, skyldes det, at biobrændstoffer under den nuværende klimaregulering både globalt og i EU- antages at være CO 2 -neutrale ved afbrænding (f.eks. i en motor). Derfor indgår begge typer med en emission på 0 ved anvendelse i transportsektoren. Derfor vil 2.g. biobrændstoffer ikke spille en særlig rolle i målopfyldelse i ikke-kvotesektoren, men indgå på linje med 1.g. biobrændstoffer. Tabel 3.3 viser vugge til grav emissioner fra de mest anvendte biobrændstoffer i Danmark. Tabel 3.3: CO 2 -fortrængning i vugge til grav tilgang for forskellige typer biobrændstoffer Biobrændstoftype Traditionelle biobrændstoffer Avancerede biobrændstoffer Ethanol fra hvede, naturgas som procesbrændsel Biodiesel fra raps Biodiesel fra palmeolie (uspecificeret proces) Biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald (2.g. biodiesel) Biogas fra hhv. kommunalt affald, gylle eller fast husdyrgødning Ethanol fra hvedehalm Fischer-Tropsch diesel fra træaffald/dyrket træ Typisk CO 2 -fortrængning (vugge til grav) 53 pct. 45 pct. 36 pct. 88 pct. 86 pct. 87 pct. 95 pct. Kilde: VE-direktivets bilag V (2009/28/EF). CO 2-fortrængningen er angivet i forhold til hhv. benzin, diesel og naturgas. Kun i den udstrækning etableringen af et dansk anlæg ville øge anvendelsen af biobrændstoffer, ud over et givent iblandingskrav, kan det således siges at have en positiv effekt på det danske 8

9 klimaregnskab. Dette vil formegentlig alene kunne lade sig gøre, hvis biobrændstoffer kan priskonkurrere direkte med fossile brændstoffer. En dansk produktion af biobrændstoffer kan i sig selv lede til en forøgelse af CO 2 -udledningen. Det vil formentlig primært være i forbindelse med transport af halm til anlægget. Selve procesenergien må formodes primært at være baseret på halm og derfor ikke være forbundet med udledninger. En dansk produktion af 2.g. bioethanol kan således ikke siges at være et nationalt klimatiltag, hvormed der ikke i denne henseende kan siges at være en selvstændig berettigelse for en merpris ved anvendelsen af 2.g. biobrændstoffer frem for 1.g. biobrændstoffer. Den nuværende regulering af biobrændstoffer Ved produktion af VE i Danmark er der visse støtte- eller afgiftsfordele afhængig af VE-formen. Dette skal principielt afspejle, hvordan et virkemiddel fortrænger fossil energi, og dermed regulerer den negative eksternalitet, CO 2 -udledning forårsager. Da 1. og 2.g. biobrændstoffer fortrænger CO 2 på samme måde, reguleres de ens. I Danmark begunstiges biobrændstoffer således med en fritagelse fra CO 2 -afgift, mens der betales samme energiafgift på biobrændstoffer som på fossilt brændstof. Afgiftssatserne fremgår af tabel 3.4. (pr. 1. januar 2016 afrundede tal). Tabel 3.4: Afgifter på brændstoffer Energiafgift - kr./gj Energiafgift kr./l ækvivalent 1 CO 2 -afgift - kr./l ækvivalent Afgift i alt 2 kr./l ækvivalent Benzin 129 4,24 0,41 4,65 Bioethanol 129 4,24 4,24 Diesel 75 2,70 0,46 3,16 Biodiesel 75 2,70 2,70 1: bioethanol angives pr. liter benzinækvivalent og biodiesel pr. liter dieselækvivalent. 2: ekskl. NOx-afgift. Da prisen på biobrændstoffer typisk ligger 2-5 kr. højere end fossile brændstoffer pr. ækvivalent liter 3, er en fritagelse fra CO 2 -afgift ikke tilstrækkeligt til at udligne prisforskellen mellem biobrændstoffer og fossile brændstoffer. Der er ikke særlige afgiftsmæssige fordele for 2.g. biobrændstoffer ift. 1.g. Herudover eksisterer der i dag et særskilt iblandingskrav for biobrændstoffer. Med en indfasning fra 2010 til 2012, er der i Danmark indført et generelt iblandingskrav for biobrændstoffer på 5,75 pct. baseret på EU s referencemål for 2010 på 5,75 pct. Det pågældende direktiv med referencemålet er siden blevet erstattet af VE-direktivet med et bindende mål på 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i Olieselskaberne har metodefrihed i deres opfyldelse af kravet, så det kan opfyldes omkostningseffektivt. De har i det store hele valgt den samme vej. Der anvendes derfor samme standarder i hele landet, E5 for benzin og B7 for diesel. I tabel 3.5 fremgår den nuværende anvendelse af biobrændstoffer. 3 Energiindholdet i en liter bioethanol er væsentligt lavere end i en liter benzin. For at kompensere for denne forskel, omregnes prisen for bioethanol til en pris, der svarer til hvad prisen vil være for den samme mængde energi, der indgår i en liter benzin. Dette gøres i praksis ved at gange prisen med ca. 1,56. 9

10 Tabel 3.5: Nuværende anvendelse af biobrændstoffer i Danmark. Iblandingsprocent efter volumen Iblandingsprocent efter energiindhold Energi Ca. mængde biobrændstof E5 (benzin) 5 pct. vol. 3,25 pct TJ 90 mio. liter B7 (diesel) 7 pct. vol. 6,55 pct TJ 190 mio. liter I alt Ca.5,5 pct TJ 1: differencen fra 5,75 til 5,5 pct. udfyldes primært ved anvendelse af dobbelttællende 2.g. biodiesel. De biobrændstoffer, der anvendes i Danmark, udgøres primært af 1.g. bioethanol baseret på korn og 1.g. biodiesel baseret på raps og palmeolie, heraf en del i form af HVO (beskrevet i note på side 14). Derudover benyttes en mindre andel 2.g. biodiesel baseret på animalsk fedt og affaldsolie. Knap to tredjedele af biobrændstofferne har en oprindelse i Europa 4, og knap 20 pct. er dansk produceret biobrændstof. Det fremgår af VE-direktivet at 2.g. biobrændstoffer kan tælle dobbelt ved opfyldelsen af iblandingskrav. Da standarden E5 også skal opfyldes, har denne regel dog en begrænset effekt ift. anvendelse af 2.g. biobrændstoffer. Det skyldes dels tekniske forhold i forbindelse med iblanding af biobrændstoffer og dels de prismæssige relationer, der er på markedet. 2.g. biobrændstoffer finder stort set alene anvendelse i forbindelse med restopfyldelse af iblandingskravet, givet at de anvendte brændstofstandarder ikke tillader en højere iblanding. Ændres standarden til f.eks. E10, vil dobbelttællingsreglen dog kunne slå fuldt igennem. Det generelle iblandingskrav virker således kun i meget begrænset omfang fremmende for avancerede biobrændstoffer, og kun i det omfang, der kan konkurreres med andre alternativer som 2.g. biodiesel og HVO (som kan iblandes diesel ud over standardens loft for iblanding). 4. Udbud af avancerede biobrændstoffer Der er kun etableret ganske få mindre 2.g. bioethanolanlæg på globalt plan. Der kan således ikke siges at være et egentligt udbud af 2.g. bioethanol. Der er dog en håndfuld fuldskalaanlæg under indfasning, hvoraf ingen dog er i fuld drift endnu. Disse fremgår af tabel 4.1. Herudover producerer en række anlæg andre typer af avancerede biobrændstoffer (f.eks. biogas). Tabel 4.1: Anlæg under indfasning til produktion af 2.g. bioethanol Placering Navn Maksimal produktionskapacitet Italien Beta Renewables 50 mio. l/år (Crescentino) Brasilien Granbio 81 mio. l/år Brasilien Raizen 84 mio. l/år USA Poet-DSM 95 mio. l/år USA Abengoa 95 mio. l/år USA Dupont 114 mio. l/år Kilde: Novozymes I Europa er der således kun ét anlæg under indfasning, anlægget Beta Renewables i Crescentino i Italien, jf. boks Kilde: EOF: Energinoter & Statistik 2014/15 10

11 Boks 4.1: Crescentino anlægget Anlæget er i overvejende grad ejet og finansieret af et familieejet firma Biochemtex (del af Mossi Ghisolfi Group - verdens næststørste producent af PET plastik), der har en strategisk interesse i at udskifte deres ressourcebase fra olie til biomasse. Aktionærerne bag anlægget er, foruden Biochemtex, Novozymes og Texas Pacific Group Capital (TPG). Anlægget er designet til at kunne anvende flere forskellige typer biomasse. Biomassen hentes i et opland i en afstand på op til 70 km fra anlægget. Biomassepriserne i Norditalien er sammenlignelige med danske priser. Anlægget er koblet på jernbanenettet, så biomasse og ethanol nemt kan fragtes til og fra anlægget. Ethanolen sælges til et større europæisk olieselskab, som blander det i benzin solgt på det europæiske marked. Anlægget har modtaget støtte fra EU på ca. 37 mio. fra BIOLYFE og NER300 programmerne. Derudover producerer anlægget grøn elektricitet, der sælges eksternt med et pristillæg på 10 cent/kwh, hvilket er væsentligt mere end de 15 øre/kwh, der gives til biomassebaseret elproduktion i Danmark, hvor der dog også er en fritagelse fra energiafgift på biomasse til elproduktion. Dette er ligeledes medvirkende til at sikre den samlede økonomi i anlægget. Anlægget skal efter planen kunne producere op til 50 mio. liter årligt, når det er fuldt indfaset i 2017, men der er forberedt til en evt. udvidelse på et senere tidspunkt. Kilde: Baseret på informationer fra Novozymes samt Crescentinos hjemmeside. Flere anlæg er nødvendige, hvis EU skal være i stand til at opfylde kravet om 0,5 pct. avancerede biobrændstoffer i Først ved en kritisk volumen vil det være tilstrækkeligt til at skabe et mere stabilt marked. Teknisk set vil det være muligt at etablere en kapacitet, der er tilstrækkelig til at dække EU s behov for avancerede biobrændstoffer. Biomassen vurderes ligeledes at være til rådighed i tilstrækkeligt omfang. Det er derimod, som nævnt, usikkerhed om hvorvidt EU også vil have et mål for avancerede biobrændstoffer efter 2020, og hvordan de enkelte medlemsstater vil implementere kravet. Dette har bevirket, at aktørerne kun har igangsat opførsel af ganske få nye anlæg med henblik på produktion af 2.g. biobrændstoffer i EU. I Danmark har det danske pilotanlæg IKA (Inbicon) høstet erfaringer med fremstillingen af 2.g. bioethanol. Der er allerede udtaget patenter på forskellige delprocesser. Erfaringer her fra søges aktuelt udnyttet gennem etablering af bioraffinaderiet betegnet Maabjerg Energy Concept, jf. boks

12 Boks 4.2: Maabjerg Energy Concept (Bioraffinaderi) Teknologien Baseret på erfaringer fra pilotanlægget, IKA (Inbicon teknologi), påtænker et konsortium bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, DONG Energy A/S og Novozymes A/S at etablere et 2.g. bioethanolanlæg som en del af et samlet bioraffinaderi bestående af et kraftvarmeanlæg, et biogasanlæg og et 2.g. bioethanolanlæg. Det to øvrige anlæg er allerede i drift. Anlægget anvender Inbicon teknologien og er baseret på halm. Danmark har en lang erfaring med at håndtere halm til energiproduktion. Grundideen bag projektet er at integrere biogas, kraftvarme og bioethanol på en måde, hvor synergierne mellem de enkelte løsninger udnyttes optimalt. Dette sker bl.a. ved, at de enkelte dele af anlægget kan udnytte restprodukter fra andre dele af anlægget, hvormed der samlet set bliver en mere effektiv udnyttelse af biomassen, end hvis anlæggene stod hver for sig. Det samlede systems størrelse dimensioneres efter, at det lokale varmemarked skal kunne aftage hele varmeoverskuddet fra anlægget uden, at energi går tabt til bortkøling, der ikke skyldes sæsonmæssige forskydninger i varmebehovet. Fjernvarmesystemet fungerer som kølemedie for den damp, der er nødvendig for at producere ethanol. Ethanolproduktionen er således afpasset efter fjernvarmesystemets grundlast. Den biogas som ikke kan anvendes i processen opgraderes lokalt til naturgaskvalitet (VE - gas). Gassen distribueres i naturgasnettet. MEC vil udnytte de erfaringer, der er gjort ud fra driften af pilotanlægget IKA med Inbicon teknologien. Den årlige produktion af bioethanol vil udgøre ca. 77 mio. liter (volumen). Restprodukter fra bioethanolproduktionen (lignin og vinasse) udnyttes i hhv. kraftvarmeanlægget og biogasanlægget. Endelig er der restprodukter fra anlægget, der bl.a. kan anvendes som gødning i landbruget. Kilde: Maabjerg Energy Concept 12

13 5. Potentiel dansk produktion For at kunne vurdere potentialet for en dansk produktion af 2.g. bioethanol, er det nødvendigt at sammenholde de forventede priser med de forventede produktionsomkostninger, prisen på 1.g. biobrændstoffer, fossile brændstoffer mv. Der eksisterer pt. ikke en egentlig notering for 2.g. bioethanol grundet det begrænsede udbud. Det kan konstateres, at 2.g. biobrændstoffer er dyrere at producere end 1.g. biobrændstoffer, og at der for den begrænsede omsætning af 2.g. biobrændstoffer der er, tilsyneladende er en større betalingsvillighed på markedet (uden at dette nødvendigvis afspejler de højere produktionsomkostninger). I fraværet af en notering for avancerede biobrændstoffer, fastlægges prisen på 2.g. biobrændstoffer under den nuværende regulering som oftest i direkte aftaler mellem sælger og køber, hvor der i reglen tages udgangspunkt i prisen på 1.g. biobrændstoffer og aftales et pristillæg hertil, jf. boks 5.1. nedenfor. Når det er interessant for olieselskaberne at indkøbe 2.g. biobrændstoffer, er det primært fordi, de gældende standarder for benzin og diesel ikke tillader en så høj iblanding, som er nødvendig for at opfylde det nuværende iblandingskrav. Dette kan bl.a. løses ved at benytte 2.g. biobrændstoffer i begrænset omfang, da disse tæller dobbelt. Der har dog også været eksempler på indkøb af 2.g. biobrændstoffer som led i en markedsføringsstrategi, hvor selskaber har slået på at være mere klimavenlig end de øvrige benzinleverandører. Boks 5.1: Fastlæggelse af priser på 2.g. biobrændstoffer Når olieselskaberne forhandler priser på brændstoffer, hvor der ikke er en egentlig notering, anvendes typisk følgende fremgangsmåde: Der indgås en kontrakt af typisk et års varighed mellem sælger og køber. Kontrakten fastlægger en pris, der relaterer sig til prisen på et lignende produkt. Her vil man formentlig relatere sig til 1.g. biobrændstoffer. Der aftales således: Hvilken notering, der skal danne grundlag for beregningen (dette kan f.eks. være Platts ) Hvilket tillæg, der skal lægges oven i noteringen (kan formentlig både være i form af et fast pristillæg og et procentmæssigt tillæg) Hvordan der handles. Normalt vil man hver gang, der sælges et parti biobrændstoffer, benytte gårsdagens notering som udgangspunkt. Dette medfører, at prisen på ikke noterede biobrændstoffer bliver knyttet til prisen på 1.g. biobrændstoffer. Der er således en forudsigelighed med hensyn til de meromkostninger, der er forbundet med anvendelsen af ikke noterede biobrændstoffer. Hvis prisen på 1.g. biobrændstoffer falder, så falder prisen på 2.g. tilsvarende. I den situation vil 2.g. producenten i værste fald få et tab i en periode. Omvendt hvis prisen stiger. Samme model kan også benyttes for 1.g. biobrændstoffer, selvom der er en officiel notering. Kilde: Baseret på information fra Energi- og Olieforum. Priserne på 1. g. biobrændstoffer er fluktuerende, som det er tilfældet for benzin og diesel. Dog er der en generel tendens til, at 1.g. bioethanol følges med benzin og 1.g. biodiesel med diesel jf. figur 5.1. Prisen på 1.g. biobrændstoffer følger dog ikke helt med ved betydelige fald i prisen på 13

14 kr./l benzinækvivalent fossile brændstoffer. Dette er formentlig et udtryk for smertegrænsen, hvor produktion ikke længere er rentabel. Priserne er også i nogen grad underlagt prisudviklingen på fødevaremarkederne. Figur 5.1: Verdensmarkedspriser på benzin og 1.g. bioethanol (angivet pr. benzinækvivalente liter) 10,00 Priser på benzin og 1.g. bioethanol 8,00 6,00 4,00 2,00 Benzin Bioethanol 0,00 Kilde: Baseret på grafisk data fra Energi- og Olieforum (aflæst og omregnet til benzinækvivalent). Priserne er generelt meget volatile, så det er nødvendigt at benytte en gennemsnitsbetragtning for at få et retvisende billede af det generelle prisniveau. Tabel 5.1 viser en oversigt, hvor priser på benzin, diesel og 1.g. biobrændstoffer er baseret på et gennemsnit over en længere periode. 2.g. og HVO 5 biobrændstoffer er så vidt muligt baseret på oplysninger fra branchen, men er dog behæftet med en del usikkerhed. Tabel 5.1: Priser på brændstoffer Benzin/bioethanol* Kr./l ækv. Kr./GJ Benzin 4, g. bioethanol 7, g. bioethanol ** 9,3 283 Diesel/biodiesel Diesel 4, g. biodiesel 6,7 187 HVO 9, g. biodiesel 8,7 243 *Bioethanolpriser er opgjort pr. l. benzin-ækv. og biodiesel/hvo er opgjort pr. l. diesel-ækv. 5 HVO (hydrotreated vegitable oils) er en hydrogeneringsproces af planteolier, der kan anvendes til produktion af biodiesel. Fordelen ved denne proces er, at biodieselen kemisk kommer til at ligne fossilt diesel, og derfor ikke er underlagt de samme fysiske begrænsninger for iblanding. I Danmark og næsten alle andre EU-lande må der højest iblandes 7 pct. biodiesel inden for standarderne. HVO vil kunne iblandes i langt større mængder. Ulempen ved HVO er, at der kun er få producenter (primært finske NESTÉ), og derfor er noget dyrere end almindelig biodiesel. 14

15 ** Prisen her er baseret på et konkret salg af 2.g. bioethanol fra et anlæg i Brasilien til en aftager i EU. Det bemærkes, at der ved én eller få producenter af 2.g. bioethanol og et bindende iblandingskrav kan opstå monopollignende vilkår. Dette vil medføre en anden forhandlingssituation, der kan resultere i højere priser end i en situation med fuld konkurrence. For at få et indblik i produktionsomkostningerne for et dansk 2.g. bioethanolanlæg, er der taget udgangspunkt i data fra det tidligere omtalte MEC-anlæg, som er oplyst af konsortiet bag dette. Disse fremgår af boks 5.2. Boks 5.2: MEC s priser og omkostninger for 2.g. bioethanol MEC s forretningsmodel baserer sig på en basispris i 2015 på 5 kr. pr. liter bioethanol, hvilket svarer til 7,8 kr./l benzinækvivalent. Prisen er fastsat ud fra et krav i koncernen om at opnå en IRR over 20 år på 8 pct. og er baseret på drøftelser med oliebranchen. Dette prisniveau kan give sikkerhed for afsætningen. Dette følger nogenlunde de principper, der er nævnt i boks 5.1 om prissætning på biobrændstoffer, hvor der ikke er en notering. Antagelsen fra MEC s side er, at man med dobbelttælling og et dansk iblandingskrav for 2.g. bioethanol på 2,5 pct. vil kunne afsætte 2.g. bioethanol til en pris, der ligger i omegnen af 1 kr. over prisen på 1.g. (pr. volumenliter). Omregnet til benzinækvivalenter svarer dette til godt 1,5 kr. i merpris. MEC s omkostninger er baseret på, at der opnås adgang til kommunegaranterede lån til en rente på ca. 5 pct. og at den interne rente holdes på et hvile i sig selv niveau. Dertil kommer, at der indføres et specifikt iblandingskrav på 2,5 pct. samt at hele bioraffinaderiet (biogas, kraftvarme og bioethanol) i sin helhed bliver omfattet af nettoafregning af egen produceret el. MEC s driftsbudget for bioethanolanlægget i 2020 (løbende priser) er det første år i budgettet med fuld drift (75 mio. l/år i 2020 og 76,5 mio. l/år i de efterfølgende år). Driftsbudget (2020) Mio. kr. (løbende priser) Driftsomkostninger Råvarer (inkl. afgifter) 259 Energi 28 Diverse driftsmidler 135 Øvrige driftsomkostninger 80 Afskrivninger 92 Nettorenteudgift 80 Omkostninger i alt 674 Driftsindtægter Salg af biprodukter 181 NER 300 støtte 87 Salg af bioethanol 458 Indtægter i alt 726 Nettoresultat før skat (EBT) 52 Kilde: Bearbejdet uddrag af driftsbudget BioEthanol, MEC Finansielt Resumé. NER 300 støtten er her sat ind selvstændigt frem for, at det indgår som en del af indtægten ved salg af bioethanol. Afskrivninger og renteudgifter er ligeledes placeret som en del af omkostningerne ved produktion af bioethanolen. Halm forventes at være råvaren for en eventuel dansk produktion af 2.g. bioethanol. Halmudbyttet fra korn ligger i Danmark på ca. 5 mio. ton årligt. Halmen anvendes i dag til en række forskellige formål, jf. tabel

16 Tabel 5.2: Halmproduktion og anvendelse i Danmark Mio. kg Halm i alt Til fyring Til foder Til strøelse mv Ikke bjærget Kilde: Danmarks Statistik Det er vanskeligt at sige hvor stor en del af den ikke bjærgede halm, der kan anvendes til energiformål herunder bioethanolproduktion. Nogle landmænd ønsker ikke at fraføre halm fra deres marker, og nogle arealer vil være for ukurante til indsamling. Endvidere vil vejrliget også spille ind, da meget regn efter høst, vanskeliggør halmpresning. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet har tidligere vurderet, at det tekniske potentiale for udtagning af halm maksimalt vil være 80 pct. af den producerede mængde (dvs. ca. 4-4,5 mio. ton/år) men formentlig lavere i de fleste år. Halm handles typisk på flerårige kontrakter, der sikrer en stabil og forudsigelig pris. Prisen er ab gård kr./ton. Leveret til værket er prisen kr./ton. Det har vist sig i løbet af årene, at halm sjældent udbydes til priser under 450 kr./ton ab gård, da bjergningsomkostningerne er relativt høje. Det seneste år har der været stigende efterspørgsel særligt i Jylland og på Fyn. 6. Regulatoriske barrierer for produktion af avancerede biobrændstoffer i Danmark Normalt begrundes reguleringsmæssige tiltag med, at der eksisterer en eller flere markedsfejl, som hindrer, at markedet af sig selv kan give korrekt prissætning, ressourceallokering mv. Det kan være begrundet med f.eks. eksternaliteter, asymmetrisk information, naturlige monopoler mv. Ift. en dansk produktion af 2.g. bioethanol kan der ikke på baggrund af analysen peges på sådanne markedsfejl. Der kan heller ikke peges på, at 2.g. bioethanol i særlig grad kan være et middel til at reducere CO 2 -udledningen i den ikke-kvotebelagte sektor, da 1.g. biobrændstoffer vil give samme effekt. Ud over de omkostninger, der er forbundet med produktionen af avancerede biobrændstoffer, sammenlignet med 1.g. biobrændstoffer og fossile brændstoffer og de nuværende økonomiske rammevilkår, kan der være regulatoriske barrierer af mere administrativ karakter for etablering af produktion af avancerede biobrændstoffer i Danmark, som kan lægges til grund for at foretage reguleringsmæssige tiltag. Sådanne regulatoriske barrierer kunne eksempelvis være relateret til miljøregulering vedrørende håndtering af halm og planlov mv. Det har ikke været muligt at identificere eksisterende regulering knyttet til sådanne forhold, som udgør en barriere for en dansk produktion af 2.g. bioethanol, hvorfor en ændring af de regulatoriske forhold ikke kan baseres herpå. 16

17 7. Muligheder for privat finansiering Som det angives i eksemplet i boks 5.2 ovenfor, er det væsentligt ift. prisen på 2.g. bioethanol, hvad finansieringsomkostningerne vil være for et anlæg. En vurdering af, hvorvidt et storskala produktionsanlæg vil kunne etableres på kommercielle vilkår i Danmark alene på baggrund af private investeringer og låntagning på det private marked, er vanskelig, da der ikke eksisterer en referenceramme. Investorers og långiveres vurdering af en eventuel investering i et dansk fuldskala produktionsanlæg vil formodentlig være baseret på en grundig analyse af risici og afkastberegninger af konkrete projekter samt en vurdering af alternative placeringer for en investering. Markedets samlede vurdering af risici og afkastberegninger har betydet, at danske projekter ikke har kunnet rejse den nødvendige finansiering til etablering af produktion af avanceret bioethanol blandt private investorer og långivere. Den begrænsede adgang til private investeringer og låntagning på markedsvilkår skal ses i lyset af, at produktion af avanceret bioethanol er behæftet med betydelige risici. Det skyldes blandt andet, at efterspørgslen efter og etablering af et potentielt, noteret marked for avanceret bioethanol blandt andet er drevet af offentlig regulering, herunder EU-kravet på 0,5 pct. Dette krav kan fraviges i særlige tilfælde. Det er som nævnt uklart, om der vil være et EU-krav efter 2020, og om hvordan et sådan vil være udformet. Det er ligeledes uvist, om dansk teknologi til produktion af 2.g. bioethanol er konkurrencedygtig i forhold til eksisterende europæiske og globale producenter af 2.g. bioethanol. Dertil kommer, at der i princippet kan være andre biobrændstoffer, som viser sig mere effektive end 2.g. bioethanol, herunder f.eks. biogas. Der er fra en investorsynsvinkel således betydelige markedsmæssige og teknologiske risici knyttet til etablering af produktion af bioethanol i Danmark. Disse og andre risici vil formodentlig indgå i investorers vurdering af en eventuel investering i eller långivning til produktion af avanceret bioethanol i Danmark. I et investorperspektiv vil risikovurderingen ikke blot være relevant i forhold til vurderingen af det enkelte projekt, men ligeledes i en analyse af alternative investeringsmuligheder. Investorer vil på tværs af potentielle investeringsprojekter vurdere projektets risiko i forhold til det afkast, der kan beregnes på baggrund af forudsætningerne opstillet i business casen, typisk målt ved projektets interne rente. På den baggrund sammensættes en portefølje af investeringer, der giver det størst mulige afkast givet risikoprofilen, og som passer med investorens investeringsstrategi. Ved produktion af 2.g. bioethanol vil rentabiliteten i projektet først og fremmest blive vurderet på baggrund af forventede omkostninger sammenholdt med forventet afsætningspris. Jo lavere produktionsomkostninger, og jo højere afsætningspris, jo større sandsynlighed er der for at finde finansiering i markedet. Med de nuværende forventninger til både omkostninger og afsætningspriser har det ikke været muligt at rejse finansiering til produktion af 2.g. bioethanol på markedsvilkår. 17

18 Finansieringsmuligheder for højrisikoprojekter Højrisikoprojekter skal alt andet lige have et højt forventet afkast, for at investorer og långivere er interesserede i at finansiere et projekt. I produktion af avanceret bioethanol vil det eksempelvis kunne opstå, hvis der på sigt udvikles et noteret marked med effektive afsætningsmuligheder for avanceret bioethanol til en pris, der ligger over produktionsomkostningerne. Det kan f.eks. ske, hvis avanceret bioethanol bliver billigere at producere end alternativerne, f.eks. pga. effektiv udnyttelse af biprodukter, eller hvis der stilles eksplicitte lovgivningsmæssige krav om brug af avanceret bioethanol. Projekter med en høj risikoprofil vil typisk ikke kunne lånefinansieres fuldt ud. Generelt er lånekapital mindre risikovillig end indskud af egenkapital. Egenkapitalen fungerer i en finansieringsstruktur som tabsabsorberende stødpude for lånekapitalen. Jo mere risikobetonet investeringen er, jo større vil kravet til egenkapitalens størrelse typisk være. Alternativt bliver prisen på lånekapital relativt høj. I visse tilfælde kan egenkapital i et projekt erstattes af en direkte garanti fra en tilstrækkeligt kreditværdig enhed. Det kan f.eks. være en stor, velkapitaliseret virksomhed. I dette tilfælde erstattes den tabsabsorberende funktion, som egenkapitalen normalt vil have, af en juridisk bindende forsikring om, at garanten vil dække eventuelle tab, der måtte opstå i projektet. Jo bedre kreditværdighed garanten har, jo større andel lånefinansiering vil der typisk kunne tilvejebringes, og til en lavere pris. For højrisikoprojekter er det umiddelbart vurderingen, at potentielle långivere vil kræve en tocifret intern rente i de enkelte projekter, førend de vil overveje at indgå i en finansieringsløsning. Det skal ses i lyset af, at almindelige venturefonde der investerer i et segment af virksomheder, der ligeledes kan betragtes som højrisiko (men med en betydeligt lavere koncentrationsrisiko og med mulighed for upside, hvis det går godt) gerne skal levere et forventet afkast på pct. Potentielle investorer kan f.eks. være etablerede virksomheder eller kapitalfonde, der har fokus på produktion af vedvarende energi eller på anden måde har en strategisk interesse i produktion af biobrændstoffer, samt institutionelle investorer som f.eks. pensionskasser. Mulige långivere vil være større danske og udenlandske pengeinstitutter og investeringsbanker, herunder f.eks. Den Europæiske Investeringsbank og Den Nordiske Investeringsbank. I boks 7.1 fremgår et eksempel på hovedlinjerne i finansieringsbehovet for det tidligere omtalte bioraffinaderi MEC. Boks 7.1: Finansieringsbehov i MEC MEC har udarbejdet en forretningsplan for etablering af et fuldskala 2.g. bioethanolanlæg, der kan producere ca. 77 millioner liter bioethanol om året. MEC vurderer, at der er et samlet finansieringsbehov på ca. 3,1 mia. kr. for at etablere MEC som et demonstrationsanlæg for forsyning med varme, el, biogas og bioethanol. Med den opstillede forretningsplan er der 230 mio. kr. i egenkapital i MEC, hvoraf 100 mio. kr. kommer fra DONG og Novozymes. Det efterlader ifølge MEC et samlet behov for lånefinansiering på 2,9 mia. kr., hvoraf ca. 800 mio. kr. er eksisterende kommunegaranterede realkreditlån fra 18

19 Kommunekredit. Af de ca. 2,1 i udestående finansiering skal ca. 1,7 mia. kr. gå til etablering af bioethanolanlægget. MEC vurderer på baggrund af dialog med potentielle private investorer og långivere, at vilkårene for privat finansiering af bioethanolanlægget for investorerne vil være et afkastkrav svarende til en intern afkastrente (IRR) på pct., og for långiverne en nominel rente på 8-10 pct. suppleret med et krav om en egenkapital på over 50 pct. af lånebeløbet, samt moderselskabsgarantier af væsentligt omfang. Hvis kravet om 15 pct. intern rente for bioethanolanlægget skal honoreres med en egenkapitalandel på 50 pct. og en kommerciel lånerente for fremmedkapitalen på 8 pct. vurderer MEC, at det vil kræve en tredobling af det akkumulerede overskud efter skat over 20 år på ethanolanlægget. Det svarer til, at det akkumulerede overskud skal gå fra 1,4 mia. kr. til omkring 4,4 mia. kr. Det kan ikke udelukkes, at private investorer (f.eks. DONG eller et pensionsselskab) ville være interesserede i at investere i anlægget, såfremt den interne afkastrente var på de nævnte pct. Vurderingen er dog, at med en intern rente på dette niveau, vil det blive nødvendigt at fastsætte en markant højere salgspris. Denne kan imidlertid blive for høj i forhold til de alternativer, der kan vise sig på markedet. MEC vurderer herudover, at det ikke vil være realistisk at rejse egenkapital på 50 pct. for et anlæg af MECs type. På dette grundlag vurderer MEC selv, at det ikke er muligt at lade sig finansiere på basis af private investorer. Kilde: Baseret på dialog med MEC 19

20 8. Sammenfatning Avancerede biobrændstoffer er generelt væsentligt mere bæredygtige end traditionelle biobrændstoffer og EU har med de seneste ændringer til VE-direktivet stillet krav om, at 0,5 pct. af energiforbruget på vej og bane skal udgøres af avancerede biobrændstoffer i EU har ikke taget stilling til, hvorvidt kravet skal videreføres efter Der eksisterer i dag kun ganske få mindre anlæg, der kan producere avanceret bioethanol. Hvis EU s krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer skal opfyldes, vil det være nødvendigt at øge produktionskapaciteten betydeligt over de næste år. Avancerede biobrændstoffer er grundlæggende dyrere at fremstille end øvrige biobrændstoffer, især begrundet i, at kapitalomkostningerne er højere, da produktionsanlæggene er mere komplekse. Regler om dobbelttælling af 2.g. biobrændstoffer i forhold til EU-landenes opfyldelse af målet om 10 pct. VE til transport i 2020 er ikke i sig selv nok til at udligne de højere omkostninger. Avancerede biobrændstoffer kan derfor ikke umiddelbart konkurrere med hverken 1.g. biobrændstoffer eller fossile brændstoffer. Med den usikkerhed der hersker vedrørende mål for anvendelse af avancerede biobrændstoffer efter 2020 og med de vilkår, der er gældende i forhold til finansiering af denne type anlæg, er det derfor vurderingen, at det ikke vil være muligt at finansiere denne type anlæg alene på basis af private investorer med de nuværende rammevilkår. Hvis avancerede biobrændstoffer skal på markedet, vil der derfor være behov for tiltag, der kan udjævne konkurrencen i forhold til andre brændstoffer. Dette kan f.eks. være et iblandingskrav, der er målrettet avancerede biobrændstoffer. 20

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkapital: 40 mio. kr. Foto fra stiftelsen den 26. august

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VEdirektivet.

Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VEdirektivet. Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0595 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Klima- Energi- og Bygningsministeriet 22. november 2012 Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference

Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference KONCERNDIAGRAM OG EJERFORHOLD Naturgas Fyn I/S Naturgas Fyn Holding A/S Naturgas Fyn Distribution A/S Naturgas Fyn A/S Bionaturgas Danmark A/S Naturgas

Læs mere

Byrådsindstilling. Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner. Til Århus Byråd via Magistraten

Byrådsindstilling. Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner. Til Århus Byråd via Magistraten Byrådsindstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. februar 2006 Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner Resume En arbejdsgruppe, nedsat

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt 26. april 2016 J.nr. 15-1434179 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

Billund Vand A/S. Facts om Billund Vand A/S 11-12-2012. Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme

Billund Vand A/S. Facts om Billund Vand A/S 11-12-2012. Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme Billund Vand A/S Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme 3 selskaber pr. 1. november 2012 Direktør, Ole Pedersen Johnsen opj@billundvand.dk 1 Facts om Billund Vand A/S Forsyningsselskab

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Håndtering af bunkning

Håndtering af bunkning Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning

Læs mere

Biomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen

Biomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen Biomasse i fremtidens energisystem Jacob Møller Energistyrelsen Globale biomassepotentialer (EJ/år) Danske potentialer (2050, ekskl. affald og blå biomasse, PJ/år) Biomassepriser En carbon debt tilgang

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

[ HØRINGS BESVARELSE ]

[ HØRINGS BESVARELSE ] 2014 Løsning Fjernvarme projektforslag, Flisfyret biomasseanlæg Mogens H Nielsen - DFP [ HØRINGS BESVARELSE ] DONG Gas Distribution A/S har givet høringssvar på projektforslag for nyt biomasseanlæg i Løsning.

Læs mere

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Regeringens skattereform og boligmarkedet 29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion I medfør af 50, stk. 5, 50 a, stk. 6-7, i lov om fremme af vedvarende

Læs mere

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10 Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Konto 7 Finansindtægter og udgifter Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014 Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt

Læs mere

High Crop Supply Chain

High Crop Supply Chain Biogasmarkeder High Crop Supply Chain Olav Rasmussen, Blue Planet Innovation Ejet af Videncentret for Landbrug Agenda Biogasmarkeder Til Fjernvarme/virksomheder Til Naturgasnet En sammenhængende model?

Læs mere

Biobrændstoffer til transport

Biobrændstoffer til transport Biobrændstoffer til transport Danmark bør leve op til EU s målsætning om, at 5,75 pct. af brændstofforbruget i 2010 stammer fra biobrændstoffer. Dansk landbrug kan levere råstofferne, investorerne står

Læs mere

L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11

L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H143-11.doc) L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter

Læs mere

Rapport for 3. kvartal 2009 Aktionærmøde 29. oktober 2009

Rapport for 3. kvartal 2009 Aktionærmøde 29. oktober 2009 Rapport for 3. kvartal 2009 Aktionærmøde 29. oktober 2009 ved Ulrik Jensen, CEO Erik Winther, CFO AGENDA 1. Resumé 3. kvartal 2009 2. Energi -aktiviteter 3. Strategi og planer 2009 4. Regnskab 3. kvartal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Vækstfondens mulighed for at optage lån

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 21. februar 2012 FM 2012/X Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra udvalget

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Biogas og naturgas til tung trafik

Biogas og naturgas til tung trafik , sekretariatsleder Biogas og naturgas til tung trafik Falkoner, 29. februar 2012 The Danish Ecological Council Photo: Copyright Lemvigbiogas.com >Titel< I, formand 25.1.2006 Flere benefits fra biogas

Læs mere

Fjernvarme eller hvad?

Fjernvarme eller hvad? Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen

Læs mere

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI Dagsorden Kort om rammeaftaler. SKI s rammeaftaler. Hvordan bliver man leverandør hos SKI? Opmærksomhedspunkter som leverandør. Gode råd til jer som leverandører.

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Samlenotat. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt

Samlenotat. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 28. april 2016 Dagsorden Side 1. Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige

Læs mere

Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter

Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter September 2012 Indbudgettering af risikopulje ifm. nye it-projekter Nyt kapitel 1. Indledning Nedenfor opstilles principper for indbudgettering af risikopuljen

Læs mere

Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016

Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Februar 2016 Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Introduktion I foråret 2015 vedtog Folketinget lov for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). I forlængelse heraf er der

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen

Læs mere

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme

Læs mere

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Skatteudvalget L 217 - Bilag 14 Offentligt. Lovforslag L 217 vil lede til større partikelforurening fra dieselbiler

Skatteudvalget L 217 - Bilag 14 Offentligt. Lovforslag L 217 vil lede til større partikelforurening fra dieselbiler Skatteudvalget L 217 - Bilag 14 Offentligt Til Medlemmer af Folketingets skatteudvalg Vedrørende Lovforslag L 217 ændring af registreringsafgiftsloven 7. maj 2007 Dir. tlf. 45 27 09 24 Dir. fax +45 45

Læs mere

regnskab for Aalborg Kommune 2010

regnskab for Aalborg Kommune 2010 Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og

Læs mere

Halmpotentialet i Danmark

Halmpotentialet i Danmark Halmpotentialet i Danmark En geografisk analyse viser halmoverskuddet i Danmark Kasper Jessen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne analyse

Læs mere

Region Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern

Region Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Region Hovedstaden Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Hovedstadsregionen en grøn og innovativ metropol En grøn og innovativ

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane

Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane Aarhus, den 8. august 2013 Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane Baggrund og forudsætninger I lov om Aarhus Letbane (L77) hedder det i 14,

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler

Læs mere

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne

Læs mere

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Christian Ege, Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Landstingssalen, 29. januar 2009 Hvorfor Grøn Skat? Medvirker til bæredygtigt samfund og konkurrencedygtig økonomi Mange tegn i dag på for lave grønne

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 1 Erhvervsstyrelsen, 24. februar 2015 1 Sådan bruger du

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har

Læs mere

Analyse af samarbejdsmulighederne. forsyningsområdet i det nordsjællandske område. PwCs præsentation af endelig rapport

Analyse af samarbejdsmulighederne. forsyningsområdet i det nordsjællandske område. PwCs præsentation af endelig rapport www.pwc.dk Analyse af samarbejdsmulighederne på forsyningsområdet i det nordsjællandske område s præsentation af endelig rapport Revision. Skat. Rådgivning. 1. En samlet virksomhed 2 1.1 En samlet virksomhed

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

EU regulering af bilers CO2 udledning. Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

EU regulering af bilers CO2 udledning. Ulrich Lopdrup Energistyrelsen EU regulering af bilers CO2 udledning Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Det grundlæggende problem kender vi alle Transportens CO2 udledning Alene vejtransportens CO2- udledning står for mere end 20 % af EU

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 384 final 2016/0181 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.10.2014 COM(2014) 625 final 2014/0289 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om forlængelse af Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/335/EU om bemyndigelse

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere