l i x e n Udlandsstof TEMA: under lup I n s t i t u t f o r J o u r n a l i s t i k #6 årgang

Transkript

1 l i x e n I n s t i t u t f o r J o u r n a l i s t i k 1 #6 årgang LET S GO BOOGIE A RUND THE FUNK: Hvad vil de unge have? Dansende underholdning eller seriøs sexsnak? DR og TV 2 har to forskellige bud FRA PRAKTIKANTENS STÅSTED: B.T. har skåret 21 medarbejdere væk på Mia Lotte Christensens praktiksted. Ikke en sjov oplevelse SOM VENNER VI DELE: De studerende skal lære at deles om udstyret, når den nye studieordning træder i kraft Udlandsstof TEMA: under lup

2 Leder Målet er ikke nået Det var med bange anelser og en gruende frygt for fremtiden, at jeg forleden åbnede den lille sirlige pamflet med titlen Mediearbejdsmarkedet uddannelse, arbejdskraft og kompetencer. Analysen af fremtidens mediearbejdsmarked. Og jeg fik da også bekræftet det profeti, som vi vist alle har hørt til ugenkendelighed nemlig at fremtidens mediebranche vil være præget af langt flere færdiguddannede journalister end, hvad der efterspørges. Så langt så godt det vidste vi jo i forvejen. Hvad der så fik min puls til at falde lidt til ro igen var branchens prioriteringsliste for de fremtidige medarbejderes kompetencer. Hurra for flermedialiteten, der scorede ret pænt på skalaen. Så en sporadisk læsning, der startede med flimrende hallucinationer om bistand, sluttede af med en gnist af håb og en vision af mig selv med DV-kamera, ørebøffer, blyanten og modem et i bagagen. Og i mit indre sind jublede jeg over at være en del af en uddannelse, der stræber efter at uddanne fremtidens journalister. Men lad os nu ikke læne os tilbage og klappe os selv på skuldrene. Det er ikke godt nok endnu. Lad os i stedet se lidt mere indgående på mediemogulernes kompetence-ønsker for deres fremtidige stab. Vi skal beherske de journalistiske kernekompetencer, og vi skal have en gedigen generel samfundsforståelse. Håndværket skal altså stadig være i centrum, og vi skal vide, hvad der egentlig foregår i samfundet omkring os. Men hvad så med vores akademiske fag og værktøjerne? Ifølge undersøgelsen rangerer faglig specialviden, basal it-forståelse og akademiske kompetencer ikke særlig højt på arbejdspladsernes ønskeseddel. Måske er denne pointgivning bare en oplysning, der kan tygges igennem og arkiveres på tværs. Men måske er den et fingerpeg om, at uddannelsen af fremtidens journalister ikke er formfuldendt målet er ikke nået endnu! Så måske skulle man gemme den lille pamflet og hive den frem næste gang, der skal kigges nærmere på vores uddannelses opbygning og indhold. Kolofon Chefredaktion: Elisabeth Arnsdorf Haslund (Ansv.) Rikke Kim Jung Rasmussen Ulrik Thomas Lyager Janne Bruvoll Kathrine Læsøe Engberg Layout: Elisabeth Arnsdorf Haslund Ulrik Thomas Lyager Sofie Janerka Kir Klysner Webredaktion: Louise Houmøller William H. Olesen Oplag/Tryk 600 stk. Syddansk Universitetstrykkeri Elisabeth Arnsdorf Haslund Skribenter: Brian Nielsen Camilla Høy-Jensen Christina Lund Sørensen Freya Skov Karin Cruz Madsen Kirstine Maria Krabsen Lars Otto Andersen Marie Ravn Nielsen Martin Sun Larsen Mette Boysen Mia Lotte Christensen Mikkel Andersen Thomas Nørmark Krog Vicki Brian Therkildsen Forside foto: Jeppe Michael Jensen Mikkel Andersen DR / TV 2 I N D H O L D : SDU opruster Mindre plads og mere flermedialitet bliver resultatet af den nye studieordning. Rundfunk Hardcore-emner som sex og anoreksi. Boogie Et sats på den bløde underholdning. Ikke-nyheden der stjal billedet Kritikken har haglet ned over den massive dækning af den royale forlovelse. Når Ritzau kommer først Det royale stof får altid førsteprioritet. Et år efter Dagen To tidligere SDU ere og Dagen-skribenter reflekterer et år efter avisens konkurs. Evaluering fører til selvkritik Institut for Journalistik skal aflevere selvevalueringen i oktober. Når sparekniven skærer 21 styks blev ofre for B.T. s sparerunde. En praktikant oplevede det tæt på. TEMA: Udlandsstof under lup Flere naturkatastrofer, tak Nyhedsbrugerne vil høre om jordskælv og levevilkår i fremmede lande. Segmentfarverne falmer Læserne skal ikke længere grupperes. Konflikter kæmper om mediernes blik Medieøjet kigger ofte kun på en krig ad gangen. Helt naturligt, mener redaktører. EU på dansk Unionen bliver kvalt i diskussionen mellem danske politikere, mener RUC-forsker. side 18 Hjertet brænder for Rusland Tidligere korrespondent fortæller. For dårligt! Den nye Ulla Terkelsen skal ikke findes blandt SDU-studerende, mener censor. Det glemte kontinent Hvor er Afrika i mediernes dækning? Altid på farten Praktikfronten: Det kører på skinner for Martin Sun Larsen hos DSB. Brixtofte revser pressen Ex-borgmesteren fik taletid på SDU. Nyhedsbrev fra KaJO Sidste nyt fra fagforeningen. Tæt på dit vækkeur Lænestolen: Go morgen Danmarks Anette Kokholm har sat sig i sædet. side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 10 side 12 side 14 side 15 side 16 side 20 side 22 side 24 side 26 side 28 side 29 side 30

3 3 SDU opruster Journalistuddannelsen i Odense er klar til at tage skridtet mod fremtidens journalistik. Der skal endnu mere fokus på flermedialitet. Mindre plads og mere samarbejde er prisen for de studerende. Af Brian Nielsen & Mikkel Andersen brnie03@journet.sdu.dk & mikka03@journet.sdu.dk Julen 2003 kan komme til at byde på flere overraskelser for de journaliststuderende på SDU end dem, der ligger under træet. Hvis alt går efter planen, vil der nemlig komme væsentlige ændringer af studieordningen og strukturen allerede fra årsskiftet.»kravene til journalister er eksploderet. De skal være teknisk og fagligt stærkere, og det er det, vi ønsker at ruste dem til,«siger lektor og journalist Jens Franck, som underviser i radio og er medlem af studienævnet. Flermedial fremtid Derfor planlægger studienævnet, at eleverne allerede skal arbejde med radio og tv efter 1. semester. Til gengæld vil undervisning i baggrundsjournalistik først foregå på 4. semester, hvor der samtidig vil blive arbejdet videre med radio og tv. Uddannelsen skal i det hele taget være bedre til at kombinere det, som de studerende lærer på hvert semester. Det sker for at være på forkant med udviklingen. En ny analyse af mediearbejdsmarkedet viser, at allerede i 2006 vil den mest efterspurgte journalist være flermedial. Ros til studieordningen Repræsentant for de studerende i studienævnet, Mette Qvistgaard fra tv-holdet på 3. semester, roser også den nye studieordning. OVERFYLDT: Næste semester vil der være flere studerende om hvert radiostudie, hvert kamera og hvert lokale. Til gengæld får 2. semester en ny og forbedret studieordning. Foto: Mette Boysen»Det kommer helt sikkert 1. semester til gode. Personligt fik jeg ikke ret meget ud af 2. semester, og 4. semester har manglet vægt, fordi praktikpladserne på dette tidspunkt allerede er fordelt,«siger hun. Praktiske problemer Det er dog ikke alle, der glæder sig lige meget over ændringerne. Ifølge Morten Olsen fra studienævnet betyder det nemlig kun besvær for de studerende på 3. semester:»jeg vil ikke stå i vejen for forbedringer af studiet. Men for os på 3. semester giver det ingen fordele. Det vil give tekniske problemer med udstyr og så videre.«jens Franck indrømmer, at ændringen rent fysisk vil have konsekvenser. I overgangsfasen skal 2. og 4. semester dele udstyr, hvilket kan give praktiske problemer.»men samtidig skal man huske på, at vi har haft ekstremt gode forhold her i Odense. Der er ikke andre steder i landet, hvor de studerende får deres eget kamera stillet til rådighed,«siger Jens Franck. Bekymring for skriveriet Der er dog også skepsis hos enkelte af de nye studerende, der kommer til at mærke ændringen på egen krop. Michael Andersen frygter, at omrokeringen af fag vil betyde en nedprioritering af de skrevne medier.»forhåbentligt kommer det ikke til at betyde, at jeg bliver en dårligere skribent,«frygter han. Men bekymringen er fuldstændig ubegrundet, lover Jens Franck.»Det er alt for tidligt at lave baggrundsartikler på 2. semester. Det er de studerende slet ikke dygtige nok til før på 4. semester,«siger radiolæreren, der fastslår, at de studerende kommer til at lære mere med den nye studieordning. Ændringerne 2. og 3. semester bliver fremover viet til tv og radio/lyd på web. 4. semester bliver en kombination af researchtung baggrundsjournalistik og flermediale produktioner. De akademiske fag kører uændret, men sprogundervisningen vil evt. blive lagt om. Fra februar skal 2. og 4. semester deles om udstyr, og der skal ansættes en ny tv- og en ny radiolærer.

4 Rundfunk: Det hårdtslående ungdomsprogram Der bliver snakket om sex, alkohol, anoreksi, mobning og andre seriøse emner, når Rundfunk toner op på tv-skærmene hver eftermiddag rundt omkring på de danske teenageværelser. Af Kirstine Krabsen Pelle Hvenegaard slentrer rundt i Koncerns køkken. Det er fredag eftermiddag. Han spiser lidt slik, åbner en øl og småsludrer med de andre medarbejdere. Koncern producerer ungdomsprogrammet Rundfunk for TV 2, og Pelle er på produktionsselskabet som praktikant fra Institut for journalistik i Odense.»Dette var min første prioritet. Jeg ville gerne lave ungdoms-tv, da jeg savnede programmer for unge, der havde noget at sige,«fortæller Pelle. Pelle og Rundfunk-redaktionen prøver at identificere sig med de unge ved at tage ud blandt dem i ungdomsklubber og lignende. Derved finder de ud af, hvad der rører sig i de unges verden, og det giver så ideer til programmerne. NOGET PÅ HJERTE: Pelle Hvenegaard mener, at de unges problemer skal tages alvorligt. Foto: Privat»Der har da bare manglet et program, der tager de unge og deres problemer alvorligt. Vi vil gerne derhen, hvor ZigZag og Transit var dengang, de var populære på DR1,«siger Pelle bestemt. De ømtålelige spørgsmål På Rundfunkredaktionen prøver de at sætte fokus på de spørgsmål, der sjældent bliver besvaret og de spørgsmål, der er svære at stille. Det gør de ved at tage fat på emner, der er ømtålelige som for eksempel anoreksi, analsex og vold mod børn, og disse emner interesserer også de unge.»og det er sgu ikke for at provokere, at vi snakker om sex, som vi gør sådan ser verden ud,«slår Pelle fast. Han forklarer videre, at det er en balancegang at behandle tunge emner, men han mener også, at de på Rundfunk har overvejet de faldgruber, der er ved at lave ungdoms-tv.»vi kommenterer altid, når der kommer en påstand, som er speciel eller ekstrem. Vi tager de unges spørgsmål alvorligt og forholder os til dem, men vi prædiker ikke moral overfor dem,«siger han og fortsætter:»vi prøver faktisk at nå nogle af de usunde og ekstreme unge og besvare deres spørgsmål, så de også bliver hørt og får besvaret deres spørgsmål«. Pelle forklarer, at han er stolt over at bringe ungdoms-tv tilbage til det danske fjernsyn:»jeg synes, det er ærgerligt, at DR1 ikke laver ungdomsprogrammer som den gang, de havde noget på hjertet. De har Boogie, og det er fair nok,»tre ord for Rundfunks målsætning: OPRØR IDENTITET - PROVOKATION«Bubber, redaktør for Rundfunk hvis de bare vil underholde og ikke har en illusion om at være andet end et musikprogram. Men ærgerligt er det, at man ikke vil mere med sin journalistik end bare neutral underholdning og så kan man jo altid diskutere, om der er noget journalistik, der er neutralt,«understreger Pelle. Sexsnak eller tegnefilm Redaktøren for Rundfunk på TV2, Bubber, er enig med Pelle i, at de unge skal tages alvorligt, og at de unge danskere har manglet deres eget program.»vi vil jo helst ikke sammenlignes med Boogie, det vil være ligesom at sammenligne Hammerslag og et børnehjemsprogram,«siger Bubber og forklarer videre, at Rundfunk lever op til alle forventninger.»vi ville gerne lave tv til nogle, der ikke blev lavet tv til, og det gør vi. Og når samtalen falder på sex, så kalder vi en spade for en spade. Det bliver selv de 12-åriges hverdag på et tidspunkt,«siger redaktøren og fortsætter:»i programmet siger de ikke noget, de ikke skulle. Hvis man skal undervurdere de unge mennesker, så skal man blive ved med at sende tegnefilm,«slår Bubber fast.

5 Boogie: Når Boogie flimrer på de danske fjernsyn hver eftermiddag, er det den slags ungdoms-tv, som DR har valgt at satse på. Og de er ganske tilfredse med programmet. Den lette eftermiddagsunderholdning 5 Af Kirstine Krabsen kikra02@journet.sdu.dk Huxi Bækgaard Bach er vært på DR1 s ungdomsprogram Boogie, men hvis han selv skal sige det, så er han programmedarbejder. Han kommer fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus og fik praktikplads i DRs underholdningsafdeling. Huxi er på orlov fra DJH, da DR gerne ville beholde ham længere end praktikperioden på 11 2 år.»jeg synes, det var fantastisk at få den praktikplads. Jeg vidste allerede fra starten af uddannelsen, at jeg ville lave underholdning, så jeg søgte kun underholdning som praktik,«fortæller studieværten, der ikke ser sig selv som decideret journalist, da det ord klinger meget af nyheder.»jeg synes bare, at journalistuddannelsen var lidt for ensrettet hen mod nyheder,«smiler Huxi og siger endvidere, at med det job han har nu, kan han være mere spontan og for eksempel klæde sig åndssvagt ud, uden nogen råber op over det, og det passer ham strålende. Smid tasken, tænd for fjerneren Huxi forklarer, at selvom Boogie er underholdning, så er der stadig brug for journalistikken i research, interviews og programopbygning. Huxi pointerer endvidere, at journalistik bl.a. handler om at formidle og få folk til at tage stilling.»vi er for eksempel i kontakt med vores seere under hele udsendelsen via sms er. Det vil sige, at de hele tiden kan være med til at påvirke programmet og sige deres mening om forskellige emner. Det er vigtigt for os og rigtig fedt for de unge.«så selvom målsætningen med Boogie er let eftermiddagsunderholdning, skal seerne stadig være aktivt med.»mange unge kommer hjem fra skole, smider skole-tasken og ser Boogie for at koble af. Men de kan tage aktiv del i programmet alligevel,«siger Huxi og forklarer videre, at Boogie giver ham mulighed for at lave ungdoms tv, som han gerne vil:»jeg kan godt lide at grine, og jeg kan godt lide at få andre til at grine,«siger Huxi og fortæller, at han også er glad for arbejdet inden udsendelserne. Her består arbejdet i at få programmerne til at hænge sammen og sætte musikken i centrum af programmet via interviews med sangere og Boogielisten. Huxi understreger, at Boogies målsætning er at være et musikprogram, der tager musikken alvorligt og samtidig giver seerne mulighed for at slappe af eller deltage interaktivt i programmet. Og den målsætning mener han, at programmet lever godt op til. Tag Boogie for hvad det er DR har før i tiden lavet ungdomsprogrammer, der havde andet end musikken i centrum, nemlig de unges liv og problemer. ZigZag og Transit tog for eksempel fat i tungere emner end de ungdomsprogrammer, DR markerer sig med i øjeblikket.»det er bare ikke Boogie og vores målsætning at tage fat i de tungere emner. Vi er et musikprogram, UNDERHOLDNING OG UDKLÆDNING: Huxi elsker at underholde og klæde sig åndssvagt ud. Og det passer perfekt til Boogies profil. Foto: DRpresse som vil underholde og engagere,«forklarer Bo Kousgaard, der er redaktør på Boogie. Han forklarer videre, at han også kunne ønske sig, at DR havde et program for unge med mere seriøse emner.»men det er ikke den ordre, vi er i gang med at udføre. Vi er ikke sat i verden for at snakke om pigers udflåd, og at der er for lidt ungdomsboliger. Det er et helt andet program,«siger Bo Kousgaard og henviser til det mere dybdegående ungdomsprogram Rundfunk på TV 2, som både han selv og Huxi er glade for.»jeg kan da godt se, at det har været en mangelvare på markedet, men det er altså ikke ensbetydende med, at jeg vil lave det,«understreger Huxi. Bo Kousgaard understreger, at DR kommer på banen igen.»det er pisse godt, Rundfunk gør, hvad de gør. Vi har gjort det. Vi skal også nok gøre det igen også bedre end Rundfunk.«

6 Ikke-nyheden En helt almindelig onsdag formiddag. Østdanmark var stadig ved at komme sig efter strømsvigtet, og resten af landet gned søvnen ud af øjnene. Medierne vågnede til gengæld hurtigt: Kongehuset annoncerede forlovelse. Af Christina Lund Sørensen 24. september sprang bomben: Mary og Frederik skulle forloves! Nyheden fik førsteprioritet på både Ritzau og i resten af Danmarks medier. Reportere stod resten af dagen på en tom slotsplads på Amalienborg og Fredensborg slot. Dog fik vi adskillige japanske turisters mening og lykønskninger til parret. Thorkild Dahl var i dagens anledning blevet udstyret med intet mindre end en helikopter, der berigede seerne med en flot udsigt over slotspladsen, og den nyttige information, at vejret begge steder var rigtig godt. For meget af det gode TV 2 s dækning af budskabet om forlovelsen to uger før den egentlige forlovelsesdag fik en del kritik, ikke mindst af tv-stationen selv. Det fortæller Nyheds- og Souschef på TV 2 Lotte Mejlhede.»I en evaluering af hvad vi bragte den 24. september, nåede vi frem til den konklusion, at der var for meget om forlovelsen den dag. Ved at dække nyheden time for time devaluerede vi konceptet breaking news. Der var ingen nye billeder eller hændelser, hvilket der skal til for at sende nyheder«. Kritikken og evalueringen af 24. september forhindrede ikke TV 2 i at fylde sendefladen den 8. oktober med mere end 91 2 timers royalt TV.»Dækningen af forlovelsen var meget lettere end to uger før. Der var hele dagen en slags motor. Der skete noget hele tiden,«fortæller Lotte Mejlhede. der stjal billedet VELKOMMEN PÅ FORSIDEN: Billeder af Kronprins Frederik og hans udkårne prægede samtlige aviser i landet. Og radio og tv var med på vognen. For meget forlovelse, lyder kritikken. Foto: Ulrik Thomas Lyager Mediegenbrug Berlingske Tidende erkender også, at avisen genbrugte Frederik og Mary-stoffet fra september.»i anledningen af pressemeddelelsen 14 dage før forlovelsen, der blev betragtet som en massiv begivenhed, fyldte det royale stof halvdelen af forsiden. Meget af det, der blev skrevet, bliver brugt igen til at dække forlovelsen,«fortalte indlandsredaktør på Berlingske Tidende Jette Holm dagen før forlovelsen, men tilføjede:»begivenheden den 8. oktober er lettere at dække end den 24. september, da dagen er båret af selve begivenheden og de mennesker, der forventes at møde op på Amalienborg. Nyheden vil blandt andet bestå i at høre Mary tale offentligt for første gang.«hvad læserne vil have På Politiken forholdt de sig anderledes roligt omkring dækningen af den royale forlovelse.»vi på redaktionen forholder os totalt afslappede. Det er en begivenhed, der skal dækkes men ikke noget, der får pulsen op. Begivenheden interesserer mange af vores læsere og skal derfor have en professionel og gennemtænkt dækning med det rette stænk Politiken-ånd over sig,«fortæller Politikens indlandsredaktør, Jacob Svendsen. Han afslører, at Politiken har lavet en begrænset forhåndsproduktion om Frederik og Mary, som avisen vil gemme til brylluppet i maj. Stilhed før næste storm Kritikken af den royale mediestorm var hård. Patetisk ikke-nyhed lød det fra nogle af de mest kritiske tunger om dækningen af pressemeddelelsen, der annoncerede forlovelsen. Stormen har nu lagt sig, og der er relativt stille omkring parret forløsningen er sket, og medierne er mættede. Det samme er danskerne, hvis man skal tro en af de sidste nye meningsmålinger fra Gallup, der er blevet offentliggjort af Berlingske Tidende. Et flertal af danskerne mener, at pressen bør skrue ned for sin dækning af Kronprins Frederik og hans forlovede Mary Donaldson. Om det sker, vil tiden vise. Imens kan royalister glæde sig til at sidde klistret til skærmen den 14. maj. Vi andre kan så glæde os til at se, hvilket luftfartøj Thorkild Dahl skal flyves rundt i den dag.

7 7 Når Ritzau kommer først Er der blåt blod eller royale rygter i telegrammerne, sender Ritzau dem altid ud med en ringende førsteprioritet. Og sådan var det selvfølgelig også med Kronprinsens forlovelse. Af Janne Bruvoll jabru02@journet.sdu.dk Da to fly fløj ind i New Yorks højeste bygninger den 11. september 2001, ringede Ritzaus klokker kun for en andenprioritet. Men da Kongehuset kunne glæde den danske befolkning med, at Kronprins Frederik endelig var blevet gifteklar, så røg telegrammet ud med højeste prioritet.»kongelige mærkedage som en forlovelse vil altid få en etter. Det kan godt være, at det ikke er en vigtig nyhed, men sådan har det altid været, og traditioner holder man i hævd,«forklarer Ritzaus nyhedsredaktør John Danielsen. Hvis nyhederne ikke har blåt blod, skal der meget til for at komme helt op at ringe. Alle almindelige nyheder sendes ud med fjerdeprioritet, men hvis der sker noget vigtigt, bruger Ritzau sin andenprioritet. Den udløser nemlig også en ringetone på redaktionernes computere. På forlovelsesdagen gav Ritzau to telegrammer en andenprioritet. Det ene kunne fortælle, at Mary Donaldson og Kronprins Frederik skulle giftes den 14. DR1 s dækning 8. oktober: 9.10 Tillykke Frederik og Mary Forlovelse og bryllup i Kongehuset. Tilbageblik på tidligere royale forlovelser og bryllupper Tillykke, Frederik og Mary Tillykke, Frederik og Mary 9 timer og 15 minutter royalt tv Desuden fyldte forlovelsen størstedelen af nyhedsudsendelserne hele dagen på begge kanaler. maj i Københavns Domkirke, mens det andet var et referat af Marys første ord på dansk. John Danielsen indrømmer, at det kan se lidt mærkeligt ud, men den høje prioritering skyldtes tidspunktet.»vi vidste, at mange af vores kunder havde deadline på det tidspunkt, og ved at give det en andenprioritet poppede telegrammerne op på journalisternes skærme, og det bippede i deres mobiltelefoner. På den måde vækkede vi dem, så de alligevel kunne nå at få det med inden deadline.«ritzaus førsteprioriteter 24. september 2003: Kronprins Frederik og Mary Donaldson forlover sig den 8. oktober. 20. marts 2003: USA indledte krigen i Irak. 7. november 2000: Dronning Ingrids død. 13. august 2000: 27 unge blev anholdt ved en nazidemonstration i Sverige. 24. marts 1999: NATO indledte missilangreb på mål i Serbien. TV 2 s dækning 8. oktober: 9.10 Kronprinsen og Mary på Amalienborg Royale stjernestunder Kronprinsen og Mary pressemøde Nyhederne med ankomsten til Fredensborg Kronprinsen og Mary fest på Fredensborg Slot Kronprinsen og Mary middag på Fredensborg Slot 9 timer og 30 minutter royalt tv De glemte historier Jensby mørklægger skudepisode: På trods af frifindelsen af soldaterne, pålægger forsvarsminister Svend Aage Jensby politikerne tavshedspligt på oplysningerne om skudepisoden i Irak, hvor danske soldater skød en iraker. Det kritiseres af Enhedslistens forsvarsordfører Søren Søndergaard. Regeringen på vej mod endnu en finanslov med DF: Efter den første forhandlingsrunde med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF tyder det på, at regeringen igen i år vil finde et kompromis med Dansk Folkeparti, når finansloven skal underskrives. Dansk Folkeparti vil dog ikke være med til at spare 800 millioner kroner på supplerende dagpenge, så de penge må regeringen finde et andet sted. Engle og Granger får Nobelprisen i økonomi: Amerikaneren Robert F. Engle og briten Clive W.J. Granger fik onsdag Nobelprisen i økonomi. DF forhindrer høring om Irak: SF s ønske om en høring om Danmarks rolle i Irak-krigen bliver ikke til noget efter, at Dansk Folkeparti, som opfatter det som en overfladisk diskussion om grundlaget for dansk deltagelse, har afvist ønsket. Truende strejke i Nigeria giver høje oliepriser: En trussel om generalstrejke i det vigtige olieland i Afrika presser oliepriserne i vejret, nu hvor den kolde tid nærmer sig. Kilde: Ritzau-telegrammer fra den 8. oktober 2003.

8 Et år efter Dagen Lanceringen af dagbladet Dagen betød store visioner, nytænkende journalistiske indgange, alternative nyhedskriterier og en arbejdsplads for to dugfriske SDUjournalister. Men det varede ikke længe. 24-årige Ida Ebbensgaard og 25-årige Rune Skyum-Nielsen fortæller om tiden efter Dagen. Dagen derpå Af Kathrine Læsøe Engberg Dagens konkurs kom ikke som et chok for Ida Ebbensgaard. Faktisk havde hun aftenen før talt med en ven om, at det ikke var sikkert, avisen kunne overleve i længden.»det var ikke som sådan en overraskelse, men jeg havde troet, at der ville gå længere tid,«siger Ida Ebbensgaard, der altså udmærket godt vidste, at hun tog en chance ved at gå ombord på luksuslineren Dagen. Alligevel valgte hun at gå planken ud og forklarer:»for mig var der ikke rigtig nogen risiko. Jeg var nyuddannet, havde ingen familie at tænke på og sagde ikke en lederstilling med pension op.«måske netop på grund af den lille risiko, hun havde løbet, blev Ida ikke grebet af panik, da hun hørte om Dagens kuldsejling. Og der gik da også et stykke tid fra, at Dagen offentligt var erklæret konkurs, til medarbejderne fik at vide, at der ingen redningsring var. I lang tid var der nemlig planer om, at avisen skulle fortsætte under knap så Titanic ske dimensioner. Men den 19. december var Dagens forlis et faktum. Hvad gør man så?»så tog jeg hjem på juleferie,«konstaterer Ida Ebbensgaard. Internationalitet, tak Men efter jul gik livet videre og hun skulle tage stilling til, hvad hun nu skulle lave. Da hun gerne vil beskæftige sig med internationalt orienteret journalistik i fremtiden, valgte hun at tage til Berlin, hvor hun nu læser på universitet som led i kandidatuddannelsen cand. public.»jeg synes, det er vigtigt virkelig at vide noget om det, man skriver,«forklarer hun. Hun har valgt især at beskæftige sig med international politik. Nøjagtigt hvor hun gerne vil arbejde, ved hun ikke, men hun er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigt for hende:»jeg vil gerne være et sted, hvor det er muligt at lave god journalistik og samtidig bevare sin integritet. Det var muligt på Dagen,«understreger Ida Ebbensgaard, der har lært meget om journalistik af sin tid på Dagen.»Vi prøvede at gøre tingene anderledes. Det var ikke altid det lykkedes, men jeg synes, det var spændende. Vi tænkte på en anden måde og opdelte for eksempel ikke avisen i indlands- og udlandssektioner.«fortryder ikke Og netop det internationale perspektiv er vigtigt for hende.»det giver ikke længere nogen mening at skelne mellem udlandsstof og indenrigsstof. Stort set alle gode politiske og økonomiske eller kulturelle historier trækker tråde ud over Danmarks grænser. Derfor vil det også være et mål for min journalistik at bruge internationale kilder. Det gjorde vi på Dagen.«Men erfaringerne fra Dagen begrænser sig ikke kun til det rent journalistiske»jeg har lært at stille rammer op for mit eget arbejde og turde sige, at det ikke er fedt at arbejde hver dag fra klokken 9 om morgenen, til det er mørkt. Vi arbejdede hårdt,«konkluderer Ida, der dog ikke fortryder, at hun tog chancen. Bøgerne før branchen I foråret bankede branchen imidlertid igen på hos Ida. Hun blev tilbudt et job på en landsdækkende avis. Men denne gang valgte hun at takke nej til fordel for studiet. Noget, der umiddelbart kan virke mærkeligt i en branche med stor ledighed.»det er svært at sige nej, men jeg tænkte på, hvor jeg gerne vil hen på længere sigt. Man skal ikke hoppe med på regeringens jobræs. Jeg tror, at jeg bliver en bedre journalist af at læse videre,«slutter den tidligere Dagen-skribent. TILBAGE I SKOLEN: Efter Dagens fald har Ida Ebbensgaard valgt at gå tilbage på skolebænken. Hun læser nu på cand.public. uddannelsen. Foto: Garba Diallo

9 9 Dagens ret, tak Af Freya Skov Rune Skyum-Nielsen er en af de journalister, der efter Dagens konkurs stod et job og en hel del illusioner fattigere. Men han holder stadig fast i ambitionerne fra Dagen og forbeholder sig ret til på samme måde at udfordre journalistikken. Oktober 2003 Rune Skyum-Nielsens tonefald er lavt og fortroligt. Han holder med jævne mellemrum pauser, der fyldes ud af en svag brummen som af tanker, der tænkes grundigt, før han svarer. Han sidder på et kontor på Information avisen har været rammen om hans journalistiske udfoldelser siden september, hvor han blev ansat som kulturjournalist. Uden egentlig at have søgt stillingen som det også er tilfældet med alle hans tidligere job.»jeg har været heldig at rende ind i tingene. Og det er egentlig lidt en skam, for det er jo nok jobsøgningen, man lærer af,«fortæller han. Juli 2002 For lidt over et år siden blev han kontaktet af det nye avisprojekt Dagen med tilbuddet om ansættelse. Han sagde ja. Når Rune taler om det hedengangne avisprojekt, får hans stemme kant, en afklaret og indtrængende tone, der enkelte gange har en snert af stædighed:»det var skuffende at opleve, at mediemiljøet er så stokkonservativt, ikke mindst avismiljøet i Danmark, at man åbenbart ikke skal stikke snuden for langt frem.«der skulle revolutioneres, og det skulle gå stærkt. Dansk dagspresse var ikke begejstret for den nye rival, der syntes at ville spolere den velkendte udsigt over medielandskabet. Men for Rune betød Dagens spirende eksistens en mulighed for at sætte journalistikken i perspektiv.»jeg fik en kortlægning af en masse abstrakte tanker, jeg havde gået med. Om hvad der generer mig ved den typiske dagligdags journalistik. Evnen til at gentage sig selv hele tiden, til ikke at orientere sig udadtil. Alle de ting blev formuleret for mig derude. Det var jo meget styret af højtravende tanker,«forklarer han og ler lavt. December 2002 Da Dagen i december gik konkurs, bare fire måneder efter at have introduceret sig som det medie, der én gang for alle ville gøre op med traditionel journalistik og forny den danske dagspresse, blev journaliststandens tydelige skadefryd en kæmpe skuffelse for Rune Skyum-Nielsen.»Jeg gik og lod mig irritere over den forudsigelige syndflod af hoverende udbrud fra de etablerede medier fra alle dem, der ikke havde nosserne, eller ikke fik tilbudt muligheden for at være med derude,«fortæller han med en stemme, der levende illustrerer hans frustration.»vi arbejdede jo hele tiden med en stakket frist over hovedet, fordi vi vidste, at det kunne komme til at gå hurtigt. Men at det skulle gå så hurtigt, overraskede mig naturligvis voldsomt,«fortsætter han. Oktober 2003 Dagen er langsomt gået på hæld, og det er blevet aften på Informations kontor i København, hvor Rune Skyum sidder. På trods af skuffelsen over Dagens skæbne og frustrationen over et manglende vovemod i dansk journalistik, befinder han sig ganske udmærket på sin nye arbejdsplads.»journalistik er jo lidt, hvad du gør det til der er ingen, der forbyder dig at prøve rammer af eller tilmed en gang imellem at sprænge dem,«fremhæver han. Der er en periode af tavshed, før han svarer på spørgsmålet om, hvorvidt Dagens konkurs har taget illusionerne fra ham.»det var trods alt ikke jordens undergang. Men professionelt er Dagens konkurs nok alligevel det værste, der kunne ske. Ikke bare for mig, men sådan set for hele standen. Det var godt at have den modvægt, også selvom nogle ikke kunne fordrage det,«slår han fast, inden dagens arbejde skal afsluttes nu på Information. VISIONÆR: Dagen-projektet var fuld af visioner, og de er ikke døde med avisen. De lever videre hos Rune Skyum- Nielsen. Foto: Privat

10 Evaluering fører til selvkritik Danmarks tre journalistuddannelser skal evalueres, men først skal de vurdere sig selv. På Syddansk Universitet har selvevalueringen sat gang i en dybere selvransagelse. Af Janne Bruvoll jabru02@journet.sdu.dk Den gamle skole i Jylland, specialisterne på Sjælland og akademikerne på Fyn. Det er den korte beskrivelse af de danske journalistuddannelser, men nu skal en større evaluering for alvor sætte fokus på forskellene og lighederne mellem uddannelserne.»bestyrelsen i evalueringsinstituttet, EVA, har besluttet, at vi skal lave evalueringen. Grunden til, at den ikke er lavet før, er, at der skulle en vis mængde studerende igennem, før man kunne sige noget om de nye uddannelser,«fortæller Birgitte Grum-Schwensen, der er projektkoordinator for evalueringen. Efter en grundig forundersøgelse har EVA lavet en vejledning, som hver uddannelse skal følge for at lave den såkaldte selvevaluering. Kritisk gennemgang På Institut for Journalistik i Odense har institutleder Jørn Henrik Petersen haft ansvaret for rapporteringen.»det er et hestearbejde, så det er sådan noget, man aldrig får gjort, Hvem er med? Journalist Connie Hedegaard, Danmarks Radio (formand) Chefredaktør Bo Maltesen, Dagbladet Politiken Kommunikationschef Kirsten Bohl, Sundhedsstyrelsen Professor Jan Molin, Handelshøjskolen i København Jo Bech-Karlsen, Handelshøyskolen i Oslo. hvis der ikke kommer én udefra og siger, at man skal. Men det er en god idé, for det tvinger os til at gå hele systemet igennem i sømmene.«spørgsmålene i selvevalueringen er besvaret af de personer i studienævnet, som ved mest om det enkelte emne. For eksempel har de studerende svaret på spørgsmålene om studiemiljøet. Studienævnet vil nu bruge selvevalueringen til kritisk at gå uddannelsen igennem. Til det formål er Jørn Henrik Petersen i gang med at lave en liste over de problemer, instituttet har mulighed for at ændre på.»vi har ikke ressourcer til at tage alle emnerne på en gang, men vi vil prioritere og på den måde forsøge at forbedre uddannelsen fra en ende af,«fortæller institutlederen. Ingen påbud Men selvevalueringen skal ikke kun bruges internt på uddannelsen. Den 31. oktober skal alle uddannelserne aflevere deres rapporter til evalueringsgruppen. På baggrund Evalueringens emner Uddannelsernes profiler, målsætninger, faglige indhold, niveau og vilkår i forhold til kravene til henholdsvis uddannelser under professionsbachelorbekendtgørelsen og universitetsuddannelser. Dimittendernes kompetencer i forhold til det differentierede arbejdsmarked. Praktikkens betydning i uddannelserne og herunder hvorvidt praktikkens omfang og kvalitet har indflydelse på koblingen til arbejdsmarkedet. af evalueringerne og deres egne undersøgelser skal gruppen skrive en rapport. I den kan de rette anbefalinger til både uddannelserne og Undervisningsministeriet, men de kan ikke komme med påbud. Det er endnu svært at sige, hvad evalueringsgruppen vil vælge at gøre, og hvilke konsekvenser evalueringen vil få, men Birgitte Grum-Schwensen har et bud:»evalueringsgruppen vil komme med nogle specifikke anbefalinger rettet mod hver enkelt uddannelse.«hvem er EVA? EVA er Danmarks Evalueringsinstitut, som er statens nationale videnscenter for evaluering. De står for at evaluere landets uddannelser lige fra grundskoler til voksenuddannelser. EVA blev oprettet i 1999 og er en selvstændig institution under Undervisningsministeriet. Du kan læse mere på Tidsplanen Afsluttet: Forundersøgelse Juni-oktober: Selvevaluering December: Evalueringsgruppen besøger uddannelserne. Den 10. december kommer evalueringsgruppen til Odense. Her vil de snakke med institutlederen, medarbejderne og en række elever. December-marts: Evalueringsgruppen skriver sin rapport Marts-april: Rapporten er til høring Maj: Rapporten offentliggøres

11 11 Kort nyt Gode råd og gratis øl Hvordan går det? Det spurgte KaJO om torsdag den 9. oktober på Studenterhuset. Her kunne studerende på 1. semester få lejlighed til at spørge om alt fra ny studieordning til bestyrelsesvalg i KaJO. Af Camilla Høy-Jensen cahoe03@journet.sdu.dk Én gratis øl lokkede en tredjedel af 1. semesters SU-fattige studerende til KaJO s møde i Studenterhuset torsdag før efterårsferien. Fagforeningen ville såmænd høre, om de nystartede journalistaspiranter var kommet godt i gang med studiet. Og det er de, hvis man skal tro de fremmødtes rosende ord. Udover evalueringen af den første tid blev de studerende introduceret for repræsentanter fra studienævnet, bestyrelsen og KaJO, der informerede om verdenen bag studiet. Institutleder Jørn Henrik Petersen lovede højt og helligt, at bestyrelsen skam lytter til de studerende. Morten Olsen fra 3. semester understregede, at studienævnet ikke er de studerendes advokat men meget gerne vil have mere feedback fra journalistspirerne, og KaJO opfordrede alle de nye til at stille op til fagforeningens bestyrelse på generalforsamlingen den 8. november. Udover at briefe de studerende i hvad der foregår i de forskellige organer, havde Mette Quistgaard fra 3. semester en række gode råd til de nye studerende. Det er især vigtigt at acceptere, at man ikke når det hele. Studiet handler om prioritering og overblik, og det er bestemt ingen dum ide at finde sammen i læsegrupper. En lokal Cavling Men ikke kun det tunge faglige studiestof blev diskuteret. Journalisthøjskolen i Århus uddeler årligt en Kravling-pris til en praktikant, der har ydet en særlig indsats indenfor journalistikken. Prisen, der er inspireret af den mere kendte og eftertragtede Cavlingpris, er en stor succes i det jyske og skal nu afprøves på Fyns land. På mødet blev det afsløret, at Odense vil oprette deres egen lille Cavling. Men hvad den nye pris skal hedde står stadig hen i det uvisse. De studerende glædede sig over den fremtidige belønning, men der kom flere gode nyheder i løbet af aftenen. Radiolærer Jens Franck konstaterede, at kun 11% fra Odense journaliststudies 1. årgang er arbejdsløse - et ganske flot tal sammenlignet med landsgennemsnittet på 14,8%. Aftenen endte med en heftig debat af den nye studieordning, hvor studerende og lærere ivrigt diskuterede fordele og ulemper. Har du ris, ros eller kommentarer, skriv en mail til: lixen@journet.sdu.dk Lix und Larum Redaktør på besøg Der var udslåede ører hos tilskuerne, da P3 s Nyhedsredaktør Thomas Falbe holdt foredrag for radioholdet tirsdag den 7. oktober. På programmet havde redaktøren lidt radiohistorie, aktuelle problemstillinger i branchen samt fremtidige bud på radiojournalisters nye udfordringer. Efter oplægget var der mulighed for at stille spørgsmål, og det blev udnyttet. Besøget var arrangeret af SDUpraktikant på DR Nyheder, Kristoffer Meinert. cruz Og fremtiden? Så er den her analysen af mediearbejdsmarkedet. En projektgruppe med deltagere fra mediebranchen, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling undersøgte i foråret vores fremtidige arbejdsmarked. Resultatet blev en analyse med fokus på udbud, efterspørgsel og trends. Det overrasker nok ikke, at udbud og efterspørgsel af mediearbejdskraft ikke hænger sammen på nuværende tidspunkt, men til gengæld kan analysen pege på et fald i arbejdsløshed blandt journalister fra år 2004 og frem. Du kan læse hele undersøgelsen på elisa Blå Bog 2003 Nu er den her endelig: Blå Bog Med denne opslagsbog er dine kvaler forbi. Nu behøver du ikke længere bryde hjernen med at finde ud af, hvad din udkårne hedder. Du griber bare årets udgave af blå bog, lader dit falkeblik skimme alle de slørede pasfotos og krydser fingre for, at vedkommende har afleveret et billede. Blå Bog er gratis og fås hos sekretærerne. boysen

12 Når sparekniven skærer Hvordan er det at være praktikant på en arbejdsplads, der skærer ned? Hvilke følelser går gennem hovedet, når hovederne ruller på kollegerne? Mia Lotte Christensen, der er praktikant på B.T., har prøvet det. Af Mia Lotte Christensen Praktikant på B.T. 21 mennesker. Hvor f.. vil de finde dem henne? Jeg vender og drejer mig rundt i salen. Bliver det hende derhenne - eller måske ham? Hvad med fotografen, jeg har haft det skidegodt med? Hvad med mig? Nu er mine chancer for at få et job på avisen reduceret kraftigt. Den sidste tanke bider jeg i mig igen. For selvom det er de barske realiteter for min fremtid, er de trods alt ikke lige så barske som for dem, der måske snart mister deres job. Pludselig kan jeg mærke det i øjenkrogen. Og klumpen i halsen vokser, da jeg lægger mærke til de desperate blikke i mine kollegers øjne. De fleste af dem sidder med armene over kors. Prøver at lukke verden ude. Men den banker hårdt på, da tillidsmanden gentager tallet. 21 mennesker skal fyres på B.T. Hvilke tanker flyver forbi? I og for sig kunne man juble af glæde. For forhandlingerne mellem medarbejderforeningen og ledelsen har skåret tallet ned fra 34 til 21. Til gengæld må de tilbageværende efter nedslagtningen vinke farvel til en række privilegier. Det er dog mindre vigtigt, når det handler om kollegers overlevelse. Det var mine tanker den dag, det endelige tal faldt på plads. Da den økonomiske nedtur blev offentliggjort for flere uger siden, startede en lang række medarbejdermøder. Den første offentliggørelse af de kommende fyringer faldt sammen med dagen, hvor Dronning Margrethe udsendte pressemeddelelsen om Mary og Frederiks kommende forlovelse. Så da medarbejderne havde møde, arbejdede vi praktikanter videre. Og det er altså svært at skrive om Marys tøj, når en massefyring venter rundt om hjørnet. Et stykke tid efter var alt forvandlet til en arbejdsplads, hvor jeg ikke vil ønske min værste fjende hen. Denne sorte torsdag var vittighederne og anekdoterne på redaktionsmødet væk. Langt væk. Der var sat navne på de 21. Hvad siger man? Om morgenen tænkte jeg over forskellige undskyldninger for ikke at møde op. Både for at være solidarisk, men også fordi jeg ikke kunne se de mennesker i øjnene. Hvad siger man til manden eller kvinden, der lige har fået stukket en fyreseddel i hånden? Jeg vidste, at når jeg trådte ind af døren, ville de fleste have fået besked. Og ganske rigtigt. En af de personer, jeg beundrede mest på redaktionen, stod og snakkede i telefon. Det hvide A4 ark med B.T.s logo var krøllet sammen under den ene arm. Jeg gik derhen for at høre hvordan, det var gået. Jeg turde MØDE MED REALITETERNE: Mia Lotte Christensen har oplevet branchens grumme ansigt. Når der skal skæres ned. Foto: Jeppe Michael Jensen godt, for det var en person, B.T. ikke kunne undvære. Men et enkelt blik sagde alt. Det kunne B.T. godt. Det hele var ellers startet så godt. Tiden er fløjet af sted. Det samme er jeg. Her har jeg i tre måneder skrevet om alt fra Mary til blodige mord. Jeg har afsløret kriminelle boligsvindlere og rockere. Med andre ord jeg er blevet udfordret. Der er virkelig brug for os praktikanter, og vi mærker det. Hver eneste dag. Men nu mærker vi det endnu mere. Fordi 21 mennesker mangler. Det ironiske på fyringsdagen var, at en af årets vigtigste aviser kom på gaden. Det var dagen efter, at Mary og Frederik stod på balkonen. Dagen før fik den hele armen. Også af journalister, der ikke vidste, om de var købt eller solgt. Hvem var røget? På fyringsdagen stod den på snak i krogene. Hvem er røget? Hvem er blevet? De nærmest hysteriske grin bredte sig rundt i lokalerne. Ingen tvivl om at de, som overlevede, var lettede. Meget lettede, men man kunne også mærke den dårlige samvittighed over stadig at have et job på bekostning af andre. Det værste var at skulle sige farvel. Selvom jeg ikke havde været her længere, var jeg hurtigt kommet til at holde af folk. Men jeg har da lært af det her nu ved jeg i hvert fald, hvordan det foregår. For som kommende journalist må man forberede sig på, at det samme kan ske for én selv. På magisk vis blev der alligevel produceret artikler den sorte torsdag. Og dagen efter kom en avis på gaden. Og dagen efter igen. Og mig? Jeg glæder mig trods alt stadig hver dag, når jeg møder ind på redaktionen. For B.T. er en god avis. Selvom avisens økonomi ikke er så god, så fortryder jeg ikke mit valg på panikdagen. Ikke et sekund.

13 TEMA: Udlandsstof under lup 13 Hvor i alverden ligger Tasmanien? Før OL i Sydney år 2000 var svaret lige så fjernt som Langbortistan eller Utopia. Men en speciel begivenhed under De Olympiske Lege indprentede den australske ø i danskernes bevidsthed. I 1999 blev Tasmanien nævnt i 34 artikler hovedsageligt om dansk sejlsport. I 2001 var tallet 73, og i 2003 blev den kommende dronnings fødeø nævnt i alt 303 gange. Alene i oktober måned var der 91 hits på InfoMedia. Skulle verdenskortet tegnes efter mediernes omtale, ville Tasmanien have vokset sig større end Australien, Fyn ville være på størrelse med Afrika, og Danmark ville være som det europæiske kontinent. Lidt skarpt optegnet? Ja, måske. Men ofte er mediernes verdensbillede ude af proportioner, og landene bliver dækket i et misforstået målestoksforhold.»men vi gir jo bare læserne, hvad de vil ha,«siger flere redaktører. Det er korrekt, at læserne vil vide noget om Mary, Bush og Saddam. Men læserne vil også vide noget om Afedo i Afrika, Indhira i Indien og Paulo i Peru. Læserne vil følges ud i verdenskrogene - de vil tæt på almindelige mennesker i andet end slips og jakkesæt. Flere medieforskere peger på en forvrænget udenrigsdækning, for mange danske politikere i EU-debatten og ensidigt fokus på verdens brændpunkter. Det er ikke, hvad læserne vil ha, lyder konklusionen. En kløft af Grand Canyonske dimensioner er ved at opstå mellem journalister og læsere. Men kan fremtidens journalister gøre det bedre? Lixen har pillet i uddannelsens egen journalistiske navle efter et svar. Rikke Kim Jung Rasmussen Ifølge en undersøgelse i ugebrevet Mandag Morgen fra 2002 indtager Europa førstepladsen i kampen om mediernes opmærksomhed med 50% af medieomtalen. Dernæst følger Asien inklusiv Mellemøsten og USA. I alt udfylder de tre regioner 90 % af udenrigsdækningen. Illustration: Marie Ravn Nielsen

14 TEMA: Udlandsstof under lup Flere naturkatastrofer, tak Jordskælv i San Franscisco og bøndernes vilkår i Bolivia står højest på læsernes ønskeseddel, når de åbner avisen, lyder konklusionen af en ny undersøgelse. Men spalterne vrimler med mænd i jakkesæt, og det er en misforståelse af læsernes behov. Af Rikke Kim Jung Rasmussen rira99@journet.sdu.dk Et sæt nypressede bukseben, der stiger ud af en sort blankpoleret limousine. Et par klinisk rene hænder i et stilistisk håndtryk, to tandpastasmil og et væld af blitzlys. Så er scenen sat for det seneste topmøde. Og pressen er selvfølgelig med. Men læserne er trætte af at høre om Bush, Blair og høje herrer i slips. De vil hellere læse om kvinder i burkha, mænd i lændeklæder og børn med bare fødder. Ifølge en ny undersøgelse af avislæsere og det internationale stof ligger naturkatastrofer, leve-vilkår og natur på læsernes top tre liste, hvorimod de tre mest omtalte emner er politik, erhverv og kultur.»aviserne skriver om politikere, der stiger ind og ud af deres biler. Men det er ikke, hvad læserne vil have,«fastslår Hans-Henrik Holm, som er professor i verdenspolitik på DJH og medforfatter til bogen Meget større end du tror avislæserne og det internationale. Han råder aviserne til at slippe almindelige mennesker ind i udenrigsspalterne og give læserne mere baggrund.»almindelige menneskers levevilkår og brændpunkter i Mellemøsten står højt på læsernes ønskeseddel. Men de vil ikke smides ind i et brændpunkt uden at få at vide, hvad der ligger bag,«lyder konklusionen fra Hans-Henrik Holm, som mener, at journalisterne skriver til et mytisk læserbillede. Og det kan tage livet af branchen. Kløft mellem JP og læserne»hvis aviserne ikke indstiller kanonerne rigtigt, er udenrigsjournalistikken i fare,«frygter Hans-Henrik Holm, som konkluderer, at aviserne ikke lytter nok til deres læsere. Han retter især kanonkuglen mod Danmarks Internationale Avis.»Undersøgelsen har vist, at der er en kløft mellem, hvad Jyllands- Posten tror, læseren vil have, og hvad læseren selv ønsker. JP forestiller sig, at læseren vil have nyheds- og baggrundsstof om politik og erhvervsliv. Men det er stadig ikke det, læserne vil have,«lyder hans kritik. Jyllands-Posten forsvarer sig med, at avisen skal ramme en bred læserskare, og derfor ikke kan leve op til alle krav.»når man betænker, at avisen har et dagligt læsertal på , siger det sig selv, at vi skal ramme meget bredt med vores journalistik,«lyder det fra udlandsredaktør Jørn Mikkelsen. Han forstår ikke helt beskyldningen fra professoren men erkender, at Jyllands-Postens ambitionsniveau undertiden er en smule for højt i forhold til en stor del af læserskaren.»ingen avis herhjemme skal som Jyllands-Posten ramme så bredt, geografisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt. At en del af vores læserskare undertiden synes, at vi har et for højt ambitionsniveau MERE END DE TROR: Læsernes verden og ønsker er ofte anderledes, end medierne bedømmer. Foto: Ulrik Thomas Lyager er derfor ikke unaturligt,«erklærer Jørn Mikkelsen. Tættere på læserne At udlandsredaktionerne til tider skyder hen over hovedet på læseren, kan aviserne undgå ved at lytte lidt mere til læsernes behov, mener Hans-Henrik Holm.»Aviserne må være lidt mere nysgerrige overfor, hvad læserne egentlig har brug for. For eksempel ved at lave en behovsanalyse af læserne,«foreslår Hans-Henrik Holm og henviser til Berlingske Tidendes projekt, Tættere på læserne, som netop skal afdække læsernes behov. Undersøgelsen Undersøgelsen Meget større end du tror avislæserne og det internationale blev foretaget i foråret Den inkluderede både en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, i alt personer, og en fokusgruppeundersøgelse med seks fokusgrupper. Undersøgelsens resultater udkom i bogform den 21. oktober.

15 15 Segmentfarverne falmer Billeder af den rosa lokallæser og den blå globallæser hænger som helgener på landets redaktioner. Men aviserne må hellige sig andre læserikoner, hvis de vil overleve i fremtiden, mener professor fra DJH. Af Rikke Kim Jung Rasmussen rira99@journet.sdu.dk Med grove penselstrøg er det billederne af den rosa lokallæser og den blå globallæser, som henholdsvis lokalaviserne og de landsdækkende aviser maler. Men billederne er på vej til at krakelere, viser en ny undersøgelse af avislæserne og udenrigsstoffet.»myterne om den lokale og den globale læser er alt for forsimplede,«lyder konklusionen fra Hans-Henrik Holm, som er professor i verdenspolitik på Danmarks Journalisthøjskole.»Læserne er ikke enten blå, lysegrå eller pastichefarvede. Det er en forkert tankegang, når redaktørerne siger: Du er blå, så har du brug for det og det.«hans-henrik Holm Ifølge hans undersøgelse Meget større end du tror avislæserne og det internationale udgør de internationale og lokale læsere kun en lille del af befolkningen. Hovedparten af læserne er både lokale og internationale, fastslår Hans-Henrik Holm, som mener, at segmentfarverne er forældede. Læserne er kamæleoner»læserne er ikke enten blå, lysegrå eller pastichefarvede. Det er en forkert tankegang, når redaktørerne siger: Du er blå, så har du brug for det og det,«mener Hans-Henrik Holm. Han fastslår, at læserne skifter farve alt efter jobsituation, alder og interesser, hvilket aviserne må indse, hvis de skal klare sig fremover.»en avis som Fyens Stiftstidende vil gradvist miste læsere, fordi læserne forandrer sig i disse år,«forudser Hans-Henrik Holm. Han forklarer, at målgrupperne eksisterer i det øjeblik, de bliver undersøgt, men skifter karakter lige så hurtigt. Professoren retter også skytset mod dagbladet Information.»Information har satset hårdt på myten om de globale læsere og har lanceret sig som en global avis. Selve titlen globalredaktør skal signalere, at avisen satser på globalisering. Men undersøgelsen viser, at Informations læsere ikke hører til blandt de mest globale.«redaktørerne maler myter Globalredaktøren på Information, som nu igen kalder sig udlandsredaktør, er uenig.»vores læsere er nogle af de mest internationalt interesserede. Det er resultaterne fra vore egne undersøgelser, som desuden viser, at vi har en stor andel af unge læsere mellem 30 og 40 år. De har en længere uddannelse og bor i de store byer,«vurderer udlandsredaktør Dorrit Saietz og tilføjer, at avisen ikke bruger den traditionelle segmentering, men man kan placere mange af avisens læsere i blå og grønne segmenter. På Fyn er der tværtimod rosa maling i bøtten, når læserne skal segmenteres.»vores læsere tilhører hovedsageligt det rosa segment og til dels det grå. Vi skriver om Fyn, for det sælger. Når vi dækker udlandsstoffet, er det kun det allermest nødvendige, for vi har ikke råd til andet,«forklarer ansvarshavende redaktør på Fyens Stiftstidende Egon Tøttrup. Drop segmentfarveladen Men trods de farvestrålende læserbilleder, opfordrer Hans- Henrik Holm redaktørerne til at smide segmentfarveladen i skraldespanden og i stedet lytte lidt mere til læserne.»læserne vil have lidt af det hele. De udvælger nyheder alt efter interesse og arbejde og er brugsværdiorienterede. Aviserne må blive mere opmærksomme på læsernes behov og ikke fokusere enten på det lokale eller det globale,«råder Hans-Henrik Holm. Fyens Stiftstidende Avisen bringer én side udenrigsstof hver dag. Hovedsageligt bureaustof. Resten købes hos Berlingske Tidende, som de har en aftale med. Avisen nedlagde i september 2001 deres udlandsredaktion på grund af et økonomisk dyk. Der blev fyret mange ansatte og en del blev omrokeret. Udlandsstoffet bliver nu redigeret af centralredaktionen. Der er altså ingen overordnet styring af udlandsstoffet. Information På avisens udlandsredaktion er der tre faste medarbejdere, én sekretær og én oversætter plus en redaktør. De faste medarbejdere er udstationeret i USA og Europa. Men derudover har Information ca. 20 freelancere og kommentatorer i blandt andet Rusland, Afrika og Kina. Udlandsredaktør Dorrit Saietz vurderer, at ca. 80 pct. af avisens udenrigsstof bliver produceret af egne medarbejdere. Resten er bureaustof.

16 TEMA: Udlandsstof under lup Konflikter kæmper om mediernes blik Når mediernes krigsdækning ruller, bliver de danske lyttere, seere og læsere dagligt bombarderet med nyheder om grusomheder, drabstal, vold og konflikt langt væk fra Danmark. Men kan udenrigsdækningen kun kapere en enkelt krig ad gangen? Af Elisabeth Arnsdorf Haslund Vi så, hørte og læste det, da bomberne regnede over Irak. Vi gør det stadig. Det samlede danske medieøje indsnævrer igen og igen pupillen og retter forsider og prime-time nyhedsudsendelser mod en enkelt konflikt. Det var også tilfældet under krigen i Afghanistan, konflikten i Tjetjenien og tovtrækningen om Balkan. Men resten af verden går jo ikke i stå, når en krig bryder ud et sted på kloden. Det er et faktum, at folk bekriger, dræber og torturerer hinanden andre steder, end hvor medieøjet kigger hen selv samme sekund. Kan det virkelig passe, at det danske mediebillede kun kan klare en enkelt krig ad gangen? Samtaleemnet i fokus Det er et provokerende spørgsmål. Men ikke desto mindre kan man til dels svare ja, samtykker udlandsredaktører, der dog ser en ret naturlig årsag til dette. Det handler om journalistiske prioriteringer, om nyhedskriterier, om det større internationale perspektiv og ikke mindst om ressourcer.»er der en stor historie, der er samtaleemnet ved middagsbordet og på arbejdsmarkedet, så er det klart, at nyhedsudsendelserne bliver meget ensidigt fokuserede på denne historie,«siger udlandsredaktør Torsten Jansen fra TV-Avisen og uddyber:»når det kører på de høje nagler eksempelvis med et angreb mod Irak så fylder det jo massivt meget. Og så skal det være vældigt store historier for overhovedet at kunne konkurrere i nyhedsdækningen.«kun to styks om året Hans kollega fra Radioavisen, udlandsredaktør Kristian Mouritzen er enig. Han påpeger samtidig, at begrænsninger inden for personalemæssige og økonomiske ressourcer har noget at sige, når udlandsstoffet skal prioriteres.»jeg plejer at sige som tommelfingerregel, at vi vil være i stand til intenst at dække to store konflikter om året. Af den dimension, der hedder Irak-krigen,«forklarer han. UDVÆLGELSESPROCES: Når der skal dækkes konflikter, er aktualitet og det internationale perspektiv vigtigt, mener Kristian Mouritzen fra Radioavisen. Foto: DR Samtidig med krigsdækningen fra Irak har DR imidlertid været i stand til løbende at besøge Afghanistan, Indonesien og Tjetjenien. Så medieøjets synsfelt er ikke helt indskrænket, mener Kristian Mouritzen. Desuden skal historier igennem en hård udvælgelse for at finde vej til den begrænsede sendetid på TV-Avisen og Radioavisen. Mange konflikter vil derfor blive dækket i andre hjørner af DR eksempelvis i programmer som Horisont eller Orientering på P1. Kan ikke rumme mere At tendensen dog alligevel peger mod altoverskyggende dækning af enkelte konflikter, kommer ikke bag på professor og ph.d. Stig Hjarvard fra Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.»Det er ikke så overraskende, for opmærksomheden hos både redaktioner og publikum har svært ved at rumme flere ting på en gang,«siger han. Men her er udlandsredaktør Torsten Jansen langt fra enig:»jeg tror ikke, man skal undervurdere seerne. Folk kan sagtens overskue og overkomme at høre om flere ting på en gang,«påpeger han. Selvom de danske medieforbrugere sagtens kan greje flere konflikter på en gang, skal der dog stadig tages hensyn til dem, pointerer de to redaktør-kolleger fra DR. Radioavisen risikerer at gøre deres lyttere immune over for daglige tabstal, hvis dækningen

17 17 af verdens blodige konfl ikter bare bliver en del af dagligdagen. Og TV- Avisens Torsten Jansen supplerer:»vi ville ikke lave en TV-Avis, som startede i Irak, så havde lidt om Afghanistan og så gik til Tjetjenien for at slutte af i Congo. Det tror jeg ikke, folk ville få særlig meget ud af, så vi bliver nødt til at prioritere, hvad der er vigtigst i dag.«journalister overdoserer Der er dog et misforhold mellem journalisternes prioritering og den faktiske relevans og det reelle behov hos medieforbrugerne, argumenterer professor Stig Hjarvard.»Er der en stor historie, der er samtaleemnet ved middagsbordet og på arbejdsmarkedet, så er det klart, at nyhedsudsendelserne bliver meget ensidigt fokuseret på denne historie.«torsten Jansen»Journalister har det med at overdosere, når der sker noget dramatisk, og underdosere, når der ikke er noget dramatik. Man kan tale om et journalistisk selvsving, hvor historierne kommer til at fylde reelt meget i forhold til, hvad der egentlig er at fortælle af nyheder,«fastslår han. Men hvad er det så for nogle konfl ikter, der bliver udbasuneret i mediebilledet? Og på bekostning af hvad? I Stig Hjarvards øjne er vinderne i mediekonkurrencen de konfl ikter, hvor stormagterne er involveret, mens de små lokale konfl ikter, der har fundet sted igennem årtier, bliver spillets tabere. Men sådan ønsker udlandsredaktør Kristian Mouritzen ikke at defi nere mediernes udvælgelse af konfl ikter. For ham handler det om aktualitet og det internationale perspektiv.»vi har en lang række nyhedskriterier, som spiller med hinanden og mod hinanden. Aktualitet gør sig gældende. Og så ser vi på betydningen for verdenssamfundet,«siger han og henviser her til spillet i FN, som løbende var i fokus under dækningen af Irak-krigen. Sløser med efterspillet Han påpeger også, at en konfl ikt skal have en vis udvikling en konkret udvikling for at kunne fastholde opmærksomheden. En konfl ikts mellemregninger vil normalt ikke blive dækket så intenst. Men Kristian Mouritzen indrømmer dog, at der til stadighed er mangler at fi nde i mediernes dækning af verdens konfl ikter. Ifølge ham er samtlige danske medier ikke dygtige nok til at fastholde interessen for en konfl ikts eftervirkninger.»vi er ikke synderligt gode til at fastholde vores fokus og interessen for konfl ikter, der ligger i en anden fase end lige præcis den mest aktuelle. Kosovo er et godt eksempel jeg tror ikke, vi har været i Kosovo i det sidste års tid,«afslører han. Igen spiller overeksponering og overfodring af seerne ind. Hvis medieøjet har stirret på den samme konfl ikt for længe, er der brug for at lade øjet fl akke i resten af verden, forklarer han. Den danske indgang Et andet væsentligt kriterium spiller ifølge professor Stig Hjarvard også ind, når medieøjet stiller skarpt.»især på tv er der kommet langt mere fokus på, at nyhedsstoffet skal være nært. Udlandsstoffet bliver derfor prioriteret, hvis det kan gøres nært altså hvis der er en human interest eller en dansk vinkel,«analyserer Stig Hjarvard.»Mange har ønsket, at vi konsekvent placerer folk i Basra, fordi de danske soldater er dér, men det har vi afvist. Vi kigger på hele Irak-konflikten med de brede briller på.«kristian Mouritzen Anklagen om at lede efter en dansk vinkel vil udlandsredaktørerne dog ikke have siddende på sig.»vi dækker ikke en konfl ikt tættere bare fordi, der er en dansk involvering i den. Vi vurderer konfl iktens betydning internationalt. Mange har ønsket, at vi konsekvent placerer folk i Basra, fordi de danske soldater er dér, men det har vi afvist. Vi kigger på hele Irak-konfl ikten med de brede briller på,«fastslår Kristian Mouritzen. De danske medieforbrugere er nemlig ikke kun interesserede i det nære og provinsielle, forsikrer han.»folk ønsker en langt større og mere bred viden om, hvad der foregår internationalt. De ønsker ikke kun udenrigsstoffet dækket, når der er danskere involveret de ønsker at vide noget om, hvordan samfundet hænger sammen, også internationalt,«slutter han.

18 TEMA: Udlandsstof under lup EU på dansk Pressen har svært ved at se ud over Danmarks grænser, når det gælder EU. Det mener cand.scient.adm. Mark Ørsten, der netop har skrevet en ph.d.-afhandling om EU-journalistik. Han er træt af, at substansen forsvinder, når de danske politikere melder sig i EUdebatten. Af Marie Ravn Nielsen mani302@journet.sdu.dk Hvad gør den danske presse, hvis det seneste EU-direktiv skal dækkes? Den venter på, at politikerne på Christiansborg bekender kulør i debatten. På den måde undgår læseren og seeren nemlig at skulle forholde sig til ukendte slipsemænd fra Bruxelles. Nej, det er ikke en vits. Tværtimod. Faktisk er det ofte sådan, den danske presse reagerer, når EU-stoffet skal bringes i dagens avis eller aftenens nyhedsudsendelse.»hvis danskerne skal være klædt på til at tage stilling til EU-traktater og afstemninger, så kræver det mere substans i EU-dækningen også til hverdag.«mark Ørsten I hvert fald ifølge cand.scient.adm. Mark Ørsten fra Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi på RUC. Han har set nærmere på pressens EU-dækning RUNDT OM PARLAMENTET: De danske mediers dækning af, hvad der der til hverdag foregår i EU s korridorer, er for dårlig, mener cand.scient.adm Mark Ørsten. Men branchen er uenig. i sin ph.d.-afhandling Transnational politisk journalistik. I modsætning til tidligere, hvor den danske presse var bundet til faste partipolitiske traditioner, er pressen i dag blevet en selvstændig og uafhængig størrelse, der ikke lader sig koste rundt med. Men ifølge Mark Ørstens undersøgelse, finder man ikke samme uafhængighed i EU-dækningen som i det nationale nyhedsstof.»meget af det EU-journalistik, der laves i Danmark, er en opbakning af nationale synspunkter. Det virker som om, pressen begrænser sin demokratiske rolle til det nationale og ikke til det internationale,«siger Mark Ørsten. Han synes nemlig, at den danske EU-journalistik kredser for meget om, hvad de danske politikere mener, og dermed forsvinder substansen. Han giver et eksempel:»da Anders Fogh Rasmussen meldte ud, at han går ind for, at alle medlemslande i EU skal have Foto: Elisabeth Arnsdorf Haslund sin egen kommissær, blev den historie pludselig opprioriteret. Men frem for at diskutere hvorfor, og om hvert land overhovedet skal have en kommissær, så kom historien i stedet til at handle om Foghs holdning til det. Substansen forsvandt simpelthen, da EU-undersøgelsen Følgende medier var med i undersøgelsen: Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Information samt TV-Avisens udsendelse klokken 21 og TV 2 Nyhedernes udsendelse klokken 19. Mark Ørsten interviewede desuden 19 journalister og redaktører i Bruxelles, på Christiansborg og diverse redaktioner. Mark Ørsten skal forsvare sin ph.d-afhandling til november.

19 19 statsministeren udtalte sig,«siger Mark Ørsten. EU til hverdag Mark Ørsten har i sin ph.d.- afhandling undersøgt Nyhederne på TV 2, TV-Avisen samt en række landsdækkende dagblade i to uger i årene 1991, 1996 og Han valgte med vilje uger, hvor der ikke var EU-topmøder eller afstemninger. Der er derfor tale om hverdagsdækningen af EU, og det er da også netop til hverdag, at det står mest skidt til i de danske mediers EU-dækning.»I de uger, jeg har undersøgt, har der ikke været meget EU på dagsordenen. Topmøderne får derimod altid massiv dækning, men hvis danskerne skal være klædt på til at tage stilling til EU-traktater og afstemninger, så kræver det mere substans i EU-dækningen også til hverdag,«siger han.»jeg mener i høj grad, at problemet ligger hos politikerne og ikke hos pressen. Det var jo også politikerne selv, der erklærede EU for stendød i sin tid, så allerede dengang begrænsede de EU-debatten«Michael Jarlner Den hverdagsdækning, som Mark Ørsten efterspørger, findes allerede i Politiken, pointerer Michael Jarlner, udenrigsredaktør på Politiken.»På Politiken tager vi det europæiske stof alvorligt,«understreger Michael Jarlner. Han fortæller, at Politiken hver uge bringer en temaside under navnet Europa, at avisen er med til at rejse en tværnational debat, og at avisen desuden har udgivet en Turen går til EU. Denne bog er noget anderledes end de andre i den populære rejseserie. Formålet her var nemlig ikke at anbefale hoteller, men at lære danskerne om unionen. Politikerne begrænser EU-debat Michael Jarlner er ikke enig i Mark Ørstens kritik af medierne. Han mener i stedet, at det er politikerne, der ikke formår at løfte debatten til et europæisk niveau.»jeg mener i høj grad, at problemet ligger hos politikerne og ikke hos pressen. Det var jo også politikerne selv, der erklærede EU for stendød i sin tid, så allerede dengang begrænsede de EUdebatten,«forklarer Michael Jarlner.»Faktisk synes jeg, at medierne er bedre til at sætte gang i EUdebatten, end politikerne er. Men hvis vi skal tale om et problem hos den danske presse, så har det nok været, at vi ikke altid har været gode til at give politikerne modspil,«erkender Michael Jarlner. Lotte Mejlhede, der er souschef for nyhedsafdelingen på TV 2 samt ansvarlig for udlandsområdet, kan heller ikke nikke genkendende til kritikken om, at der mangler substans.»det EU-stof, vi bringer, skal i høj grad være væsentligt og dreje sig om de store linier. Og det synes jeg også, at det, vi bringer, lever op til,«siger hun. Hun erkender dog, at TV 2 ofte bruger de danske politikere i deres nyhedsindslag om EU.»Mange EU-historier er jo lovstof, og det bringer vi simpelthen ikke i Nyhederne. Det egner sig ikke til vores medie. Desuden ville vores seere jo korse sig, hvis de skulle sidde og se på det. Så når vi bruger politikerne fra Christiansborg, er det for at give seerne et ansigt, de kender,«forklarer hun. Billeder af sure mænd Selvom Mark Ørsten langer ud efter pressen, så ser det dog ikke helt sort ud, forsikrer han. Især aviserne har ofte en god og fornuftig dækning af EU, da de har mere plads at udfolde sig på, end tv-mediet har. Han peger især på Politiken og Jyllands-Posten som de aviser, der klarer sig godt.»men jeg kunne godt tænke mig, at de bragte temasider om EU noget oftere,«siger Mark Ørsten. Han forstår også godt, at det er svært for tv-nyhederne at sætte billeder på et tørt direktiv:»tv er jo afhængig af billeder, så det tager sig mest af tophistorierne og de politiske slagsmål. Hvis Chirac og Schröder er uvenner, så er det jo nemt at vise billeder af et par sure mænd i jakkesæt,«siger Mark Ørsten, der dog håber, at nyhedsprogrammerne vil give mere plads til EU fremover. FORANDRINGER FORDRES: Mark Ørsten savner dybde i den de danske mediers EU-dækning. Foto: RUC

20 TEMA: Udlandsstof under lup Hjertet brænder for Rusland Da Per Dalgård startede på russisk i gymnasiet, var det mest fordi, alle andre valgte fransk. Ingen kunne da vide, at han skulle dække Sovjetunionens fald fra første parket og blive registreret i KGB s arkiver. Af Camilla Høy-Jensen cahoe03@journet.sdu.dk Sovjetunionen. Et navn omgærdet af mystik, der hurtigt leder tankerne i retning af KGB, Den Kolde Krig og Gorbatjovs iøjnefaldende modermærke i ansigtet. Medierne havde op gennem 80 erne kronede dage med at finde frem til essensen af kommunismen og alle dens onder i stormagten, der i dag er konverteret til Rusland. Også de danske medier kæmpede en brav kamp for at stille læsernes, seernes og lytternes behov for nyheder fra socialismens højborg. Men der var et problem. I starten af 80 erne vrimlede det ikke just med journalister, der beherskede russisk eller havde en egentlig viden om Sovjetunionen. I stedet for den traditionelle skriverkarl søgte medierne derfor i det akademiske miljø. Og dér fandt de unge mennesker, der både kunne sproget og havde en bred indsigt i det sovjetiske samfund. Én af dem var Per Dalgård, der havde læst russisk på universitetet i København og Århus. Efter et ophold i Canada forskede han nu på Sydjysk Universitetscenter. En anbefaling fra sin chef på universitetet sendte Per Dalgård i armene på Jørgen Flindt Petersen, der var chefredaktør på Det Fri Aktuelt. HJEMME I DANMARK: I dag har 48-årige Per Dalgård trappet ned på rejserne for at pleje sin kone, sine to piger og sit job på Esbjerg Mediehøjskole. Foto: Michelle Mantley Forskerstudiet blev arkiveret for en stund og en lang karriere som korrespondent i Sovjetunionen og senere Rusland havde taget sin begyndelse. En af de største udfordringer blev at omstille sig fra fagsprog til formidlersprog, men med god hjælp fra redaktionen lykkedes det lidt efter lidt. KGB i nakken Den højspændte situation og Mikhail Gorbatjovs udnævnelse til ny leder i 1985 medførte, at Per Dalgård straks blev sendt af sted. Men det var nu ikke hans første møde med Sovjetunionen. I 1979 boede og studerede den dengang 24-årige Per Dalgård i Moskva.»Vi havde KGB i nakken hele tiden,«fortæller han om sin oplevelse med den sovjetiske efterretningstjeneste.»der er ingen tvivl om, at jeg stod i KGB s arkiver. Det gjorde stort set alle, der studerede eller havde opholdt sig i landet.«han er heller ikke i tvivl om, at mange af de mennesker, han mødte under sit studieophold, har været KGB-folk.»Første gang jeg mødte de studerende, jeg boede sammen med i 1979, advarede de mig om, at jeg skulle passe på, hvad jeg sagde til dem, da de skulle aflevere rapport om mig til KGB et par gange om måneden.«den unge dansker fik for alvor et indtryk af KGB s magt, da en af hans nære venner pludselig forsvandt. Først på hjemrejsedagen