Det lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016

Transkript

1 Det lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016 Behov for protein og fibre til søer m.m. v. Alice Toft Bruhn DLG s svinefodergruppe Hans Aae faglig chef Søren Holmgaard Thea Dahl Villadsen Louise Oxholm Kathrine Nicolaysen (barsel) Alen Sehic Jacob Dall (Vitfoss) Alice Toft Bruhn (Jan Kristensen) 2 1

2 Dagsorden M.M. Hvad er fibre? Fibre fem dage før faring og hvad så? Soens behov for protein før, omkring og efter faring Overgangsfodring Nye protein og aminosyrenormer til diegivende søer SFR - fodringskoncept Hy-D Konklusion 3 Mavesundhed og struktur Partikelfordeling ved forskellig målemetode 40 revet tør bl. rå <0,2 mm 8,8 % <0,5 mm 23,3 % <1,0 mm 44,3 % 40 revet våd bl. rå <0,125 mm 33,0 % <0,5 mm 46,1 % <1,0 mm 59,0 % 40 revet våd pille <0,125 mm 44,4 % <0,5 mm 57,9 % <1,0 mm 70,7 % 4 2

3 Hvad er fibre? Indgår i opbygning af planternes cellevægge Kan ikke fordøjes via dyrets egne enzymer Foderets indhold af lignin og kulhydrater bortset fra stivelse og sukker Har indflydelse på bl.a. passagehastighed, mikroflora, mavetarmindholdets konsistens Analysen træstof er ikke dækkende Opløselige fibre og uopløselige fibre kan måles Fermenterbare fibre 5 Råvare-forskelle afhængig af vurderingsmetode, g. pr kg Træstof (kemisk) Opløselige (fysisk) U-opløselige (fysisk) Fermenterbare (ernæringsmæssig) Ikke fermenterbare (ernæringsmæssig) Roepiller Sojaskaller Lucernepiller Byg Havre

4 Overgangsfodring sammenhæng mellem forstoppelse hos farende søer og antallet af dødfødte grise Fiber (7,0% træstof) Ingen forstoppelse Mild (< 2dage) Svær (3-4 dage) Ekstremt svær (> 5 dage) Kontrol (3,8% træstof) Olivero et al, 2009 Ingen forstoppelse Mild (< 2dage) Svær (3-4 dage) Ekstremt svær (> 5 dage) Fem dages fodring med flere fibre før faring reducerer forekomsten af forstoppelse markant. De ekstra fibre bestod primært af fermenterbare fibre. Og det virker også i Danmark! Antal dødfødte, stk. 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Antal dødfødte Kontrol Lucerne Sukkerroer Fiberkilde Eksempler træstof! Die Classic: 3,9% Fiber Profil: 5,0% Overgang Value: 6,7% Antal dødfødte = fermenterbare fibre Der er sammenhæng mellem fibre i foderet og søernes vandoptagelse 90 Høj fiber Veden kulutus (KUITU-rehu) 90 Lav fiber Veden kulutus (PERINTEINEN-rehu) L/emakko/vrk Sarja1 Sarja2 Sarja3 Sarja4 average L/emakko/vrk Sarja1 Sarja2 Sarja3 Sarja4 average päivät päivät Gennemsnit 29,2 l/dag Gennemsnit 16,0 l/dag P=0.001 Olivero et al,

5 Flere fibre op til faring giver højere pattegrisetilvækst Signifikant (P = 0,04 ) større tilvækst ved høj fiber gruppen Pattegrisetilvækst Porsaiden kasvu ja painon kasvu paino (Kg) 1.50 Vægt KUITU-rehu Høj fiber blanding PERINTEINEN-rehu Lav fiber blanding paino Vægt pv +1 paino Vægt pv +5 painon Tilvækst kasvu dag 1 dag 5 5 dage 4. marts 2016 Olivero et al, Behov for lysin før og efter faring 10 Ref. Peter Theil 5

6 Behov for protein før og efter faring 11 Ref. Peter Theil I farestalden en uge før faring og på diegivningsblanding Indholdet af fibre falder typisk og indholdet af stivelse og protein øges Ændret bakterieflora Langsommere passage gennem tarmen Kraftig opformering af mikroorganismer herunder coliforme bakterier Endotoxiner kan komme i spil og optages af soen Soens immunforsvar udløses Reduceret prolactin øget prostaglandin Langsommere faring og risiko for forstoppelse Endotoxiner i somælk pattegrisediarre Risiko for soen går i stå 12 6

7 Dlg s Overgangsfodring - Restløs vådfodring - Ekstra foderstreng Tilpasset protein og aminosyrer Bioplus SowCid Fibre Hjælp jeg skal fare Organisk zink Letoptagelig calcium Toxinbinder - Håndfodring med topdressing eller ekstra foderblanding - Færre dødfødte - Mindre pattegrisediarre - Reduceret dødelighed - Øget fravænningsvægt - Robuste grise til klima - Flere grise/årsso 13 Ny diegivningsnorm, for aminosyre og Fosfor Ford. Aminosyre er hævet %, Lysin fra Øvrige aminosyre ifht Lysin. 6,6 til 7,7gr. / FEso Ford. Råpr. per FEso er ændret fra min. 110gr. til 125gr. /FEso. Ford. Fosfor er hævet 11 % fra 2,7gr. til 3,0 gr. / FEso 14 7

8 Schothorst Feed Research Overordnet formål: Billigere foder og høj produktivitet/sundhed Fodervurdering: Fiberrige råvarer vurderes højere På baggrund af fabriksfremstillet foder Opdaterede værdier (20-25 fodermidler/år) Anbefalinger: Egen energivurdering Fordøjeligheder for enkelte dyregrupper Baseret på højproduktive dyr Fordele ved SFR so-foder Højt indhold af fermenterbare fibre Lav pris Optimeret elektrolytbalance Hy-D som eneste D-vitamin kilde 16 8

9 Provimi versus dansk sofoder Konklusionen: Ingen forskel på produktivitet 12% forbedret foderforbrug med hollandsk foder Men besparelsen var i FEso, ikke i kg foder!! Nettoenergi i roepiler og sojaskaller Tilfældigt udvalgt blanding: HUSK 9,355 MJ er ikke altid= 102Feso, kompleks formel Roepiller: 0,452 MJ/kg Sojaskaller: 0,427 MJ/kg = 9,4% af MJ Roepiller: 4,307 FE/kg Sojaskaller: 3,025 FE/kg = 7,0 % af FE 9,4-7,0% = 2,4% = 2,6 FEso/100 kg der mangler 9

10 Lavere foderomkostninger med SFR foder. Traditionel Drægtig og Diegivningsfoder 1.400kg pr Årsso = Kr. 2355,- SFR Drægtig og Diegivningsfoder 1.400kg pr Årsso = Kr. 2219,- Lavere foderomk.med SFR foder, incl HyD per Årsso = kr. 136,

11 SFR Foderkurve kg/dag 8 SFR Foderkurve til so med 12 grise KG, FODER Beregning af diefoder efter dag 10: Ad lib eller, 1% af soens kropsvægt + 0,45 kg per gris SFR Drægtig SFR Die DAG 0 = DRÆGTIG Konklusion Fibre er godt for soens velbefindende Fibre kan fremme produktionen af råmælk Overgangsfodring hjælper såvel so som pattegrise Soen har ikke meget behov for protein lige efter faring Fibre og overgangsfodring løser ikke alle problemer Der er penge at spare ved SFR-konceptet 22 11