DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1

2 John Kornerup Bang og Henrik Dissing Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? Marginalisering af bæredygtig udvikling Mål 7 s politiske udfordring Bæredygtig udvikling var på alles læber i forbindelse med Rio i Miljø havde tilsyneladende sejret efter nogle årtiers hæsblæsende overforbrug og bevidstløs ressourceudnyttelse. Det var gået op for verden, at den hidtidige udvikling måtte ændre retning, hvis der både skulle være plads til at hjælpe verdens mange fattige mennesker ud af fattigdom og på sigt give dem del i en høj materiel levestandard uden samtidig at tilsidesætte fremtidige generationers muligheder. Her godt ti år senere må vi konstatere, at Rio alligevel ikke fik sat tilstrækkelig vind i sejlene for bæredygtig udvikling, på trods af eller måske rettere: på grund af at det i vid udstrækning var den miljømæssige side af bæredygtig udvikling, der satte sig på dagsordenen i form af en styrkelse af miljø som sektor. Dermed blev den udfordring, det var at sikre den rette balance mellem bæredygtighedsbegrebets tre ben herunder at udnytte de mange muligheder for synergi, der ligger imellem dem ikke imødekommet. Miljøet havde sejret ad helvede til. Tilblivelsen af 2015 Målene Bæredygtighedsbegrebets marginalisering kan aflæses ved et hurtigt blik hen over 2015 Målene. Mål 7 fremstår som det dårligst formulerede og mindst gennemtænkte af de 8 mål. Mål 7, at Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling, var da også kun delvist med i sin nuværende form i den første runde af 2015 Målene, da disse blev lanceret i forbindelse med Årtusindtopmødet i september Først i forbindelse med Johannesburgtopmødet i 2002 fandt dette mål sin endelige og ikke særligt imponerende form. DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? Alligevel kan 2015 Målene godt ende som en bedre støtte for bæredygtighed end den noget stedmoderlige behandling, emnets integration og 83

3 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing beskrivelse i 2015-rammen umiddelbart tilsiger. Kvaliteten er ikke i top, men det vigtigste er, at den sektorbaserede isolering, som begrebet har været underlagt groft sagt siden Riokonferencen er slut. Alene det, at bæredygtighed befinder sig i samme ramme som målsætninger vedrørende fattigdom, sygdom, bistand, handel med mere, kan vise sig på sigt at blive en stor fordel. Ikke mindst fordi 2015 Målene har et par store kvaliteter, som tidligere rammer og handlingsplaner ikke har haft: De er meget lette at kommunikere, og de har en meget tæt og stærk monitorering knyttet til sig. Desuden er det tydeligt, at 2015-målprocessen har fået et betydeligt momentum i form af landerapporter, regionale rapporter, tematiske rapporter f.eks. analyse af en lang række, store sammenhængende økosystemer m.m. Miljømålets anvendelse Det kræver kun et øjeblik at se, at mål 7 er tilfældigt sammensat og uigennemtænkt, også hvad angår målets delmål og indikatorer. Denne artikel har derfor heller ikke sat sig for at løse den umiddelbart mest oplagte opgave, som vel ville gå ud på at lave en gennemgang af status for det nuværende indikatorsæt, foreslå et par justeringer og især se fremad i forhold til at vurdere, hvad der skulle til for at nå mål 7, som det er formuleret nu. Mål 7 har nemlig brug for en grundigere revision, hvis 2015-rammens positive aspekter også skal kunne omsættes til en drivkraft for bæredygtig udvikling. På den anden side synes det dog ikke politisk realistisk at få hele målet og især delmålene formuleret om. Men meget kan muligvis opnås ved en gentænkning af målets indikatorer. Derfor er det artiklens formål at evaluere indikatorerne under mål 7 med henblik på, at det kan blive en god og relevant drivkraft for bæredygtig udvikling. Analysen består af to dele: En politisk vurdering af den særlige vægtning og rolle, mål 7 får ved at være en del af en samlet ramme sammen med syv andre udviklingsmål, samt på basis heraf en mere teknisk analyse vedr. anvendeligheden af mål 7 s nuværende delmål og især indikatorer baseret på det Europæiske Miljøagenturs videreudvikling af OECD s Driving forces-pressures-state-impact-responses (DPSIR) ramme for indikatorbaseret rapportering (EEA 2002). Denne ramme eller varianter af den bruges ifølge det Europæiske Miljøagentur af mange nationale og internationale institutioner. DPSIR-indikatorsystemet som analyseramme 84 Indikatorer for den miljømæssige tilstand har i mange tilfælde primært fokuseret på en status for miljøet og eventuelt de faktorer, der umiddelbart

4 påvirker miljøet, fx næringsstofbelastning fra landbruget. Hvis ambitionsniveauet imidlertid handler om at fremme bæredygtig udvikling, så er det afgørende, at indikatorerne får os til at fokusere på de grundlæggende årsager til miljøproblemerne, deres kobling til forskellige menneskelige aktiviteter og udviklingsforhold, samt udøvelsen af de tiltag, der er iværksat for at tackle problemerne. I starten af 1990erne lancerede OECD en såkaldt Pressure-State-Responsemodel, som senere blev til DPSIR, der netop tilbyder en ramme, hvor sammenhængen mellem miljøproblemer, deres grundlæggende årsager og de tiltag, der gøres for at ændre disse dynamikker, kan monitoreres (EEA 2002). Modellen har rødder i systemtænkning og ser interaktionen mellem mennesker, miljø og natur som et hele, hvor social og økonomisk udvikling skaber pres på miljøet, hvilket igen medfører en effekt på mennesket og på økosystemer. Denne effekt forårsager så en samfundsmæssig reaktion, som igen påvirker de grundlæggende drivkræfter. De forskellige elementer skal monitoreres ved hjælp af indikatorer, der måler forskellige fænomener. Indikatorer for drivkræfter (driving forces) måler sociale, demografi ske og økonomiske udviklinger i samfundet (fx produktion og forbrug); miljøeffekter (pressure indicators) måler udledninger og brug af ressourcer og land (fx CO 2 -udledninger); statusindikatorer (state indicators) giver en beskrivelse af kvantitative og kvalitative forhold ved fysiske, biologiske og kemiske fænomener (f.eks. fiskebestande); indikatorer for virkninger (impact) beskriver forandring i menneskets brug og påvirkning af miljøet (fx øget luftforurening); reaktionsindikatorer (response indicators) angiver handlinger fra samfundets forskellige aktører udmøntet på at ændre situationen (fx grønne afgifter, affaldssortering). EEA opererer endvidere med forskellige typer indikatorer, der kan anvendes i forhold til modellens områder. Tabel 1 giver en oversigt over modellens typologi af indikatorer Det er umiddelbart indlysende, at forskellige elementer af DPSIR-cyklussen og forskellige typer indikatorer er særligt relevante for bestemte forhold og på bestemte tidspunkter. Som illustreret i figur 1, er man i begyndelsen af et politisk forløb mest orienteret omkring problemidentifi kation og at skabe opmærksomhed om problemet, og dermed er der meget stærkt brug for måling af status og virkninger, typisk beskrivende, og senere for indikatorer for udførelse. Når der er skabt en rimelig forståelse af problemets karakter og omfang, og der er mobiliseret vilje til handling, skifter fokus til drivkræfter, miljøeffekter og reaktioner, gerne med vægt på indikatorer for effekt og politisk DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? 85

5 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing 86 Tabel 1: Forskellige typer af indkatorer (EEA 2002) Type indikator A: Beskrivende indikatorer B: Udøvelsesindikatorer C: Effektindikatorer D: Indikatorer for politikkers effektivitet Indhold Oftest udviklingen af en bestemt variabel over tid, som f.eks. indholdet af dioxin i laks Måler afstanden mellem en given miljømæssig situation og et fastsat mål. Fx aktuelle CO 2 - udledninger i forhold til Kyotoprotokollens mål Måler forholdet mellem miljømæssigt input og produktionsmæssigt, socialt eller økonomisk output. Fx hvor meget energi der går til at producere et givent produkt Måler forholdet mellem en politisk handling og den miljømæssige virkning Typisk anvendelse Som miljøeffekter, status, eller indikatorer for virkninger Som miljøeffekter, status, eller indikatorer for virkninger Forbinder drivkræfter til miljøeffekter Forbinder reaktionsindikatorer til et eller flere af de øvrige områder effektivitet. Til sidst i en kontrolfase er det statusindikatorerne, som sammen med udvalgte drivkræfter, miljøeffekter og reaktionsindikatorer bruges til at monitorere og evaluere resultaterne i hele systemet. Dette foregår i mange små cyklusser, men alligevel kan der siges at være en vis overordnet bevægelse i de fleste miljøproblemer (se figur 1). Figur 1. Indikatorers relevans og anvendelse i en politiks livscyklus (EEA 2002) Public awareness/ Policy attention State indicators Impact indicators Driver indicators Pressure indicators Response indicators Problem signalled Problem recognized Measures taken Problem controlled

6 Endelig understreger rapporten, at selve rammen og indikatortypologien heller ikke er nok til at udvikle en indikatorbaseret rapportering, som fx 2015-rammen er. Rammen og indikatorerne skal udvikles gennem et forløb, som lidt forenklet kan siges at have seks trin: 1. Skab enighed om historien 2. Angiv de væsentligste policy-spørgsmål 3. Vælg indikatorer, der kommer så tæt på disse som muligt (ideelt og faktuelt) 4. Dataindsamling 5. Vurdering 6. Konklusion (og modificering, tilpasning, opdatering og udvikling) Det sker meget ofte, at man springer direkte til skridt 3 og mere eller mindre ofte mere tilfældigt udvælger nogle indikatorer uden at have defineret mere præcist, hvad det er for en historie, den givne rapportering skal se på og fortælle noget om. Noget lignende synes at kunne siges om mål 7. Hvis indikatorerne under mål 7 skal forbedres, er der både brug for en systematisk ramme for indikatorer og en vurdering af, hvilken rolle mål 7 egentlig kan og bør udfylde. Mål 7, miljømålets rolle i kombination med de andre 2015-mål Mål 7 er ét af i alt otte mål i en integreret ramme af globale udviklingsmål, og det stiller nogle krav til, hvilke indikatorer der bør monitoreres, hvis det skal tages alvorligt som drivkraft i en tilstræbt dynamisk udvikling. Mål 7-rammen vil aldrig kunne erstatte den monitorering og deltaljering af målsætninger, der ligger i diverse miljøkonventioner og handlingsplaner. Indikatorerne under mål 7 skal derfor ikke være beskrivende indikatorer for miljøets tilstand, men skal snarere kunne tilføje noget nyt om miljøets betydning for udvikling og omvendt. Det er oplagt tage afsæt i 2015 Målenes udviklingsmæssige kontekst og fokusere på krydsfeltet mellem miljø og udvikling. Dermed ville målet virkelig tilføje noget nyt og komplementere det, der i forvejen monitoreres. Dette skyldes ikke mindst, at den for stærke sektoropdeling, som indsatsen for bæredygtig udvikling har været udsat for, betyder, at sammenhængen mellem miljø og udvikling sjældent er blevet systematisk behandlet i diverse handlingsplaner og rammer, fx NEPAD og regeringens Afrikapolitik 1 (NEPAD 2001; Udenrigsministeriet 2004). Dermed bør indikatorerne især relatere sig til den fase i den politiske cyklus for bæredygtig udvikling, vi befi nder os i frem mod Vi er hverken i den tidlige problemidentifikationsfase og ej heller ved overvågningen af det endelige resultat. Vi er snarere i overgangsperioden mellem problemerkendelsen og den lange fase, hvor handlinger kan virke tilbage på og ændre drivkræfterne og deres påvirkning. Der er med andre ord DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? 87

7 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing særligt brug for indikatorer, der viser ressourceudnyttelsesmæssig effekt, menneskers afhængighed af naturressourcerne og politikkers effektivitet i krydsfeltet mellem miljø og udvikling. En analyse af mål 7 s indikatorer kan blotlægge i hvilket omfang, de kan leve op til disse behov Målenes biodiversitet-indikatorer Det anslås, at 60% af verdens befolkning er direkte afhængige af lokale naturressourcer i form af adgang til uforurenede ferskvandsområder, brænde, fødevarer til indsamling, byggematerialer, planter til medicinbrug samt landbrugsjord (Millenium Project 2004a). Ødelæggelse af økosystemer og degradering af de tilhørende funktioner er særligt problematisk for de fattigste i landdistrikterne (Millenium Ecosystem Assessment 2003). Som det fremgår af tabel 2, så formår de udvalgte indikatorer slet ikke at anskueliggøre denne vitale sammenhæng mellem funktionsdygtige økosystemer og basale levevilkår for de fattigste. Tabel 2: Status for delmål 9, indikator 25 og 26 (UNDP 2005) Delmål 9: Integrere principper for bæredygtig udvikling i landestrategier og -programmer og vende tabet af miljømæssige ressourcer Indikator 25: Andel af landarealet, som er dækket af skov 26: Landarealer, som er beskyttede for at sikre biologisk mangfoldighed Status Skovdækket er vigende, generelt mindre og færre skove I 1990 var det globale skovdække på 30,3%, i 2000 på 29,6% 95 millioner hektar skov forsvandt i tiåret Fra 1990 til 2000 er arealet steget fra 7,5% til 9,5% Arealet af beskyttede områder er steget stabilt gennem de sidste 3 årtier Samtidig formår biodiversitets-indikatorerne heller ikke at beskrive de grundlæggende problemstillinger mht. naturressourcer, artsmæssig mangfoldighed eller økosystemer (Birdlife International 2004a og 2004b; The Royal Society 2004). Til sammenligning er fx miljøkonventionsindikatorerne betydeligt mere detaljerede og veludviklede (UN 2004) Målenes indikatorer for ressourceforbruget En af de væsentligste kræfter bag den ubæredygtige udvikling er de seneste årtiers markante stigning i ressourceforbruget. Indikatorerne skal dække dette, men har primært sit fokus rettet mod energiforbruget. 88 Tallene for energieffektivitet og CO 2 -udslip er isoleret set gode nok, men det samlede energiforbrug fremgår ikke. Fordelingen mellem ikke-

8 Tabel 3: Status for delmål 9, indikator 27, 28 og 26 (UNDP 2005) Delmål 9: Integrere principper for bæredygtig udvikling i landestrategier og -programmer og vende tabet af miljømæssige ressourcer Indikator 27: BNI pr. anvendt energienhed (som et mål for energi-effektivitet i forhold til økonomisk udvikling) 28: CO 2 -udledning per capita 29: Andel af befolkningen, der bruger fast brændsel Status fornybare/fossil og vedvarende energi savnes. Andre former for ressourceforbrug indgår ikke, og herudover savnes der en kobling til den bagvedliggende udvikling i form af øget privatforbrug og øget produktion, herunder ikke mindst i hvilke dele af verden, dette finder sted Målenes indikatorer for vand og sanitet 1990: 279 kg olieækvivalent pr. USD BNI 2000: 228 kg olieækvivalent pr. USD BNI de sidste 20 år er forbruget af kul og gas steget dramatisk i forhold til andre energiformer Fra 1,15 tons per capita i 1990 til 1,13 i 2000 Højindkomstlandene, som rummer 15% af verdens befolkning, står for halvdelen af verdens energiforbrug og mere end halvdelen af CO 2 - udslippet Manglende adgang til rent vand og ordentlige sanitære forhold er en medvirkende årsag til, at mange mennesker bliver holdt i fattigdom. Der går meget tid med at skaffe vand, ofte flere timer om dagen, hvilket afholder folk (især kvinder) fra mere produktive aktiviteter. Tilsvarende tab kan henføres til vand-relaterede sygdomme, som der anslås at være 250 millioner tilfælde af hvert år med 5-10 millioner dødsfald til følge (Verdensbanken 2005). En realisering af mål 7 vil fordre, at 750 mio. mennesker skal skaffes adgang til rent drikkevand og 1,25 mia. mennesker skal forsynes med forbedrede sanitære forhold. Dette er en opgave, som stiller enorme krav til finansiering, effektive forsyningsanlæg og infrastruktur, og ikke mindst: store mængder vand. Status for delmål 10 og 11 tyder især på, at det vil blive vanskeligt at nå målene i Afrika syd for Sahara (Millennium Project 2004b). Delmålene 10 og 11 er i sig selv uhyre vigtige, men samtidig er det en afgørende forudsætning, at de ses i sammenhæng med et helhedssyn på vandsituationen: Uden tilstrækkelige mængder af rent vand til såvel disse påtrængende behov som de øvrige funktioner, som ferskvandsøkosystemerne skal udføre, kan intet af det lade sig gøre. DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? 89

9 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing Tabel 4: Status for delmål 10, 11, indikator 30, 31 og 32 (UNDP 2005) Delmål 10: Halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand (2015) 11: Forbedre levevilkårene væsentligt for 100 millioner mennesker, der bor i slumområder (2020) Indikator 30: Andel af befolkningen med adgang til rent drikkevand 31: Andel af befolkningen med adgang til forbedrede sanitære forhold 32: Andel af befolkningen, som har en sikret adkomst til sin bopæl Verden står imidlertid over for en ferskvandskrise. Ved en fremskrivning af de nuværende tendenser vil i 2025 tre fjerdedele af verdens ferskvandsressourcer være brugt, og halvdelen af befolkningen leve i områder med udbredt vandmangel. Problemerne med overforbrug af vand, ineffektive systemer og uigennemtænkte løsninger findes ikke kun i udviklingslandene, men er snarere et udtryk for den generelle tilgang, der har hersket de fleste steder (WWF 2002; Brown 2003). Mål 7 er desværre ikke til hjælp på dette punkt, idet det slet ikke fanger de sammenhænge, der er mellem miljøtilstand, forvaltning af vandressourcer og udvikling. Konklusion vedrørende indikatorerne Status Generel fremgang, men det går langsomt, og det samlede antal mennesker uden adgang til rent vand er meget stort: 1,2 milliarder. 40% af disse lever i Sydøstasien og Stillehavsregionen, og 25% i Afrika syd for Sahara. Det rurale Afrika er relativt set dårligst stillet: globalt i 2000 havde 82% adgang til rent drikkevand, men kun 71% i landdistrikter, og blot 58% i Afrika. Udviklingen går for langsomt i mange dele af verden. Kloakering og spildevandsforhold er ikke tilfredsstillende i mange regioner. I perioden er de sanitære forhold blevet forbedret på globalt plan fra 45% til 55%, men på trods af dette, så var der stadig i ,4 mia. mennesker uden tilfredsstillende forhold. De tilgængelige (men meget begrænsede) data antyder, at problemet er stigende i slumområder, samtidig med at der pågår en omfattende tilflytning til disse. Samlet set fortæller de valgte indikatorer en blandet historie. I forhold til de kvantificerbare mål er det tydeligt, at det vil blive særlig svært at opnå disse mål i Afrika syd for Sahara. FN-topmødet i New York i september 2005 om 2015 Målene vil i høj grad vil komme til at handle om bistand til Afrika, men ikke nødvendigvis om, hvad det vil være relevant at gøre, snarere om at nå målene kvantitativt set. 90 Dette er problematisk, idet det generelt må konstateres, at de valgte indikatorer ikke formår at give et bare nogenlunde retvisende generelt

10 billede af klodens økologiske tilstand, endsige at gengive mere specifikke problemstillinger, for eksempel sammenhængen mellem vandforsyning og sanitet på den ene side, og vandressourcer i hele vandoplandet på den anden side. For så vidt angår delmålet om ressourceforbrug fokuseres der kun på energiforbrug, dvs. en problemstilling, der allerede er fokus på i en anden politisk kontekst, nemlig klima og Kyotoprotokol-sammenhænge. Samtidig indfanger de valgte indikatorer stort set heller ikke noget af dynamikken i krydsfeltet mellem miljø og udvikling. Mål 7 er tilsyneladende opstillet ud fra den præmis, at miljø er en sektor for sig. Dette giver mening på en række områder, men, som det fremgår af de følgende afsnit, så medvirker det ikke til at skabe den brobygning mellem miljø og udvikling, der er altafgørende for at fremme bæredygtig udvikling. I forhold til EEA s 6-trins model afspejler indikatorerne ikke en historie om forholdet mellem miljø og udvikling. Endvidere svarer indikatorernes karakter heller ikke til et tidspunkt i den politiske proces, hvor problemidentifi kationen i store træk er overstået og det nu drejer sig om at iværksætte tiltag, der kan virke tilbage på drivkræfterne. Der er således en overvægt af statusindikatorer (fire ud af ni), mens de tre kategorier, der som tidligere nævnt er behov for drivkræfter, miljøeffekter og indikatorer for virkninger kun udgør tre af ni. Det er særdeles problematisk, at mål 7 s indikatorer er fordelt således. Tabel 5: Fordeling af mål 7 s indikatorer på typer og kategorier Type\Kategori Beskrivende Udøvelse Effekter Effektivitet Drivkræfter Miljøeffekter 28 Status 25 30, 31 og 32 Virkninger Reaktioner Delmål 10 og 11 minder på sin vis om mål 1-6, idet der her er tale om meget konkrete indikatorer for en forbedring af de fattigstes levevilkår. Hermed udgør de en tillempet målestok for det man kunne kalde udvikling og netop derfor er det essentielt, at mål 7 er i stand til at indkredse, hvorvidt denne udvikling er bæredygtig. Sammen med mål 8 afspejler mål 7 dermed, om verdens politikker fører i den rigtige retning eller blot marginaliserer de fattige yderligere Oprindelig indgik udarbejdelse af nationale bæredygtighedsplaner som en indikator for delmål 9, men udgik igen (McNeill, pers. medd. 2004). Måske godt det samme, for bæredygtighedsplaner har tenderet til at blive marginaliserede, typisk fordi de institutionelt er blevet placeret i 26 DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? 91

11 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing 92 EU s Generaldirektorat for Miljø, i de nationale miljøministerier, eller i kommuners miljø- og teknikforvaltninger på alle niveauer med stor, indflydelsesmæssig afstand til de bestemmende institutioner. Hvordan de rigtige indikatorer kan bidrage til koblinger mellem miljø og udvikling Gentænkningen af indikatorerne under mål 7 har to faser: Først skal den historie, som mål 7 s indikatorbaserede monitorering skal fortælle, gendigtes, og dernæst skal der defineres dynamiske indikatorer for de sammenhænge mellem drivkræfter og deres effekter, der kan fortælle den historie. Mål 7 bør fokusere på historien om forholdet mellem miljø og udvikling for på den måde at udnytte sin placering i en ramme af syv andre udviklingsmål og dermed også undgå at gentage den monitorering, der allerede foregår i regi af en række internationale miljøkonventioner, men gøre det ringere. Det fører alt for vidt for denne artikel at komme med færdige bud på de helt konkrete emner, der burde tages op under en monitorering af koblingerne mellem miljø og udvikling, endsige give konkrete bud på hvilke indikatorer, der konkret skulle tages i anvendelse. Artiklen vil derfor fokusere på, hvilke centrale problemstillinger nye indikatorer skal udgangspunkt i. Fra befolkningseksplosion til forbrugsbombe Med FN s rapport fra 2004 er truslen om en befolkningseksplosion blevet nedtonet. 2 På kun 30 år er den globale fertilitetsrate halveret, og langt størstedelen af klodens kvinder vil få færre end de to børn, der skal til at holde befolkningstallet konstant. Den grundlæggende årsag er moderniseringsprocessen forbundet med stigende indkomster, og rapporten dokumenterer en tæt sammenhæng mellem stigende indkomst og fald i fertilitetsrate (UNFPA 2004). Desværre betyder det ikke en eliminering af de truende udsigter for klodens økosystemer tværtimod. Den nye bombe hedder forbrugsbomben. Den moderne vestlige forbrugslivsstil med et enormt økologisk fodaftryk er i gang med at blive globaliseret. I dag består denne klasse af forbrugere ifølge Worldwatch Institute af ca. 1,7 milliarder mennesker, og den er i hastigt vækst. De helt overskyggende udfordringer for bæredygtig udvikling er denne klasses forbrug af især energi og fødevarer, sammen med det pres og risiko for ustabilitet de ca. 2,7 milliarder udgør, der knapt nok får de basale behov dækket (Worldwatch Institute 2004). Forbrugsbomben indebærer en forventet firedobling af den globale økonomi i Der skal altså på globalt niveau skabes en økonomisk vækst, jobs og udvikling, hvor der i en hidtil uhørt grad skal sikres en afkobling fra presset på klodens økosystemer.

12 Disse få illustrative tal viser, at miljø og udviklingsdagsordnerne hænger meget vel nærmest faretruende tæt sammen. Hvis mål 7 skal udfylde sin rolle i denne integrerede ramme af otte udviklingsmål, skal der andre indikatorer på banen, som netop kan indfange de centrale dynamikker i krydsfeltet mellem miljø og udvikling. To områder fremstår umiddelbart som centrale: effekten af den økonomiske globalisering forholdet mellem fattigdom og naturressourcer. Økonomisk globalisering Den økonomiske globalisering vil i høj grad sætte dagsordenen for de udfordringer, den globale indsats for bæredygtig udvikling står overfor. På mange måder vil den alt andet lige bidrage til økonomisk udvikling. Øget økonomisk vækst vil hjælpe en stor del af de fattige ud af fattigdom, som det fx er sket i Kina og Vietnam over de seneste årtier. Men bliver det bæredygtigt? Den økonomiske udvikling sker og er sket via et ubæredygtigt overforbrug af klodens ressourcer. Global Footprint Network har udarbejdet et indeks, der er et udtryk for sammenhængen mellem ressourceforbruget og den globale kapacitet. I følge dette indeks er der nu (2001) et overforbrug på 20%, hvilket kan sammenlignes med, at forbruget i 1961 kun var på halvdelen af de tilgængelige ressourcer. Selv om den bagvedliggende metode skal tages med store forbehold, så er tendensen næppe angribelig. Ligeledes er det næppe heller angribeligt, at tallene er et udtryk for, at de rige lande står for et ressourceforbrug, der overstiger et bæredygtigt niveau. Global Footprint Network angiver således, at Europas globale fodaftryk er 2½ gange større end regionens egen kapacitet (Global Footprint Network 2005). Fødevareområdet er et eksempel på, at udviklingen er sket med et overforbrug af naturressourcer. Adskillige af verdens store kornproducerende lande kunne fra 1950 og i 3-4 årtier fremvise stadigt voksende kornproduktion. Siden 1984, hvor kornproduktionen toppede med 344 kg korn pr. person, har der imidlertid været tale om et vedvarende fald, og i 2002 var niveauet med 284 kg pr. person 18% lavere. Stigningen i kornproduktionen var bl.a. baseret på stigende brug af kunstgødning og ikke mindst en overudnyttelse af vandressourcerne (såvel overfladevand som grundvand), som nu begynder at blive ganske problematisk. Store floder, fx Den Gule Flod i Kina, når sjældnere og sjældnere havet, og vitale grundvandsmagasiner nærmer sig en udtømning (Brown 2003). DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? På det meget generelle plan er der dog en tendens til, at rige samfund begynder at tage hånd om forureningsproblemerne, fx gennem spilde- 93

13 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing 94 vandsrensning. En af de største udfordringer ligger på energisiden. De store hurtigt voksende økonomier, som fx Kinas, har en eksplosiv efterspørgsel efter energi. På kort sigt vil dette medføre et øget forbrug af kul og olie, og det vil være afgørende at skabe strukturer, der belønner anvendelse af vedvarende energikilder. Spørgsmålet om ressourceforbrug berører selvsagt mange andre områder, og for Danmarks vedkommende kan således nævnes (Miljøstyrelsen 2002): at privatforbruget er steget konstant siden 1990 (index 100 mod index 120 i 2000) at det danske niveau for den samlede fysiske efterspørgsel på 70 tons pr. person er højere end det gennemsnitlige for EU (50 tons) at antallet af kemiske stoffer er stigende at affaldsmængderne er uændrede at der er tale om en afkobling mellem industriproduktion og forbruget af energi og vand til denne at antallet af EMAS- og ISO registrerede virksomheder er markant stigende at den diff use udledning af næringsstoffer fra landbruget er faldende at transportarbejdet er stigende. Det er bl.a. ud fra sådanne tendenser og deres kobling til globale, miljømæssige problemstillinger, at inspiration til forbedrede indikatorer vil skulle hentes, bl.a. for at kunne følge den vigtige afkobling mellem udvikling og ressourceforbrug. Fattigdom og naturressourcer Sammenhængen mellem fattigdom og naturressourcer er meget tæt og går begge veje. Miljøproblemer medvirker til fattigdom, ligesom fattigdom medvirker til miljøproblemer, som så kan medvirke til yderligere fattigdom. Omend overforbruget er en stor udfordring, er det trods alt også her, de store penge tjenes, og dermed er der om ikke andet et teoretisk potentiale for at gøre noget. Globaliseringens store taber derimod står til at blive marginale landdistrikter, hvor hundrede af millioner af fattige vil forblive afhængige af naturens serviceydelser (Reed 2004). Her synes udfordringen endnu større, fordi det ikke er til at få øje på de pengestrømme, der både kunne sikre disse fattige folks levestandard og på samme tid bevare naturen og økosystemernes integritet, endsige på politisk-administrative løsninger, der kunne skabe de fornødne rammer og betingelser for nytænkning.

14 De nuværende politisk-administrative løsninger er oftest baseret på konventionel tænkning, der hverken gavner de fattige eller miljøet. Skove fældes til fordel for landbrug, mangrove ryddes til fordel for rejefarme, og floder opstemmes bag dæmninger. Manglen på kvalificeret, helhedsdækkende planlægning og konsekvensanalyser er ofte udtalt. Et studie fra Cameroun pegede fx på, at det samlede økonomiske udbytte ved bæredygtig forvaltning af Mount Camerouns skov kunne løbe op i 2139 euro pr. hektar i modsætning til kun 903 euro/hektar/år ved palmeoliedrift og 1760 euro/hektar/år ved smålandbrug (Barraclough 2000). Selv i de tilfælde, hvor provenuet samlet set stiger ved konvertering, er der stadig mange fattigdoms/miljø-dynamikker at tage højde for. Udvidelse af rejeproduktionen i Mekongdeltaet i Vietnam har givet et meget stort provenu, skabt importindtægter og løftet folk ud af fattigdom, dog med et hårdt og ubæredygtigt pres på mangroveskovene og det øvrige økosystem. Altså miljø og fattigdom som modsatrettede hensyn? Måske til dels, men langt fra helt. Den største ernæringskilde for de fattigste i Mekongdeltaet er protein fra fisk og skaldyr, og den forringede tilstand i økosystemet betyder øget risiko for fødevareusikkerhed for de mange jordløse fattige (DFID 2001). Denne gruppe risikerer i øvrigt at vokse, eftersom eksportsuccesen betyder øgede jordpriser og koncentration af ejerforholdet. Endnu en vinkel på de mange dynamikker er den øgede sårbarhed, som rejeproducenterne selv udsættes for. Mange af dem er (var) temmelig fattige hushold, ofte med produktion af flere afgrøder. At blive eksporterende rejedyrker betyder ofte konvertering til produktion af denne ene afgrøde. Der er stor indtjening, men kun så længe bunden ikke slås ud af verdensmarkedspriserne, som det fx skete da Vietnam opbyggede sin storstilede eksport af kaffe i 1990erne. Dette er ikke ment som et argument mod en eksportsatsning, men kun som illustration af, hvor tæt forbundne spørgsmålene om fattigdom, miljø og naturressourcer i virkeligheden er. Man kan sagtens risikere at sætte det, man vinder på gyngerne, til på karrusellen, men med omtanke vil man mange gange kunne vinde på dem begge. Det er derfor vigtigt at have indikatorer, der kan fange denne komplekse sammenhæng, så man undgår, at fattigdoms- og miljøspørgsmålene kun monitoreres hver for sig. Man kunne fx foreslå at monitorere afstand til brændsel, andel af indkomst der kommer fra skoven (minus tømmer), antal individer der er påvirket af oversvømmelse eller tørke, eller antal mennesker der skal finde til dagen og vejen på stejle skråninger m.m. (WWF 2004b). Det vil også være påkrævet med indikatorer, der viser udviklingen i forhold til nogle af de væsentligste drivkræfter i marginaliserede landdistrikter. Dette spørgsmål hænger i høj grad sammen med spørgsmålet om tilstrækkelig fi nansiel og social kapital. Landdistrikter fastholdes mange steder i en negativ udvikling. De økonomiske systemer giver DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? 95

15 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing 96 ikke et tilstrækkeligt økonomisk udbytte, der skabes ikke tilstrækkelige vilkår for en decentral regeringsførelse, der er uklarheder om ejerskab til naturressourcer, mangel på integreret økosystemplanlægning, mm. Ud fra en territorial økonomisk analyse er der dermed ofte tale om, at sådanne fattige landdistrikter er tvunget til konstant at trække på områdets egenkapital, dvs. naturressourcerne, herunder at medvirke til en kortsigtet overudnyttelse af denne ressource (Dissing 2002). Det helt afgørende spørgsmål er således, hvordan det globale økonomiske system kan og skal skrues sammen for at sikre en tilstrækkelig finansiering af alt det, som disse landdistrikter producerer. Miljøet og naturen producerer miljømæssige tjenesteydelser og herlighedsværdier, og i samspillet mellem indbyggere og miljøet produceres fødevarer o.m.a. Men der er ikke en tilstrækkelig finansiering af disse gevinster. Priserne på landbrugsvarer er for nedadgående, og det samme er producenternes andel af en vares samlede værdi generelt også. Et særligt slemt eksempel er kaffemarkedet, hvor verdensmarkedsprisen længe har været i bund. Og samtidig med, at producenternes andel er faldet fra ca. 20% i starten af 1990erne til 10% ved indgangen til det nye årtusinde, er den andel, der tilfalder aktører i afsætningslandene, steget fra 55% til 78% (ICARD 2002). Det er nødvendigt, at den globale økonomi fungerer på en måde, der sikrer de primære producenter i landdistrikterne en tilstrækkelig stor del af kagen til at kunne opbygge en fornuftig tilværelse og producere på bæredygtig vis uden at kompromittere deres økofunktioner. Det er en stor udfordring at sikre finansiering af opretholdelse af økofunktionerne. Vådområder, der oversvømmes, tilbageholder næringsstoffer og tilbageholder samtidig vandet, bevoksning modvirker erosion osv. Når landbrugsproduktionen indrettes på en måde, hvor disse funktioner ikke undermineres, så er resultatet mere end blot fødevarer der skabes og sikres tillige velfungerende økosystemer. Men priserne inkluderer sjældent nogen betaling for bevarelse af økosystemerne. En værdisættelse af og betaling for økosystemfunktioner, herunder også biodiversitetsbevarelse, kunne være en måde at skabe en økonomisk struktur på, der gjorde det til en god forretning for de fattigste lande og især landdistrikterne at sikre disse funktioner. En bæredygtig udnyttelse af naturressourcer fordrer en markant social kapital, herunder såvel evnen til at samarbejde om planlægning og forvaltning af ressourcen som evnen til at skabe indtægtsmuligheder via netværk og informationsudveksling. En målrettet satsning på at opbygge social kapital med sigte på bedre beslutningstagen, involvering af lokalbefolkning i monitorering af ressourcen, informationsudveksling om alternative indtægtsmuligheder m.m. er vejen frem for sådanne områder (Topp-Jørgensen et al. 2004). De demokratiske resultater, der kan opnås herigennem, er betydelige,

16 men situationen med samtidig gevinst på to fronter (win/win) fordrer samtidig støtte fra det nationale og internationale niveau, bl.a.: Sikring af fattiges rettigheder til udnyttelse af lokale naturressourcer Etablering af økonomiske strukturer, der tilgodeser miljøhensyn Økosystembaseret planlægning og naturressourceforvaltning Styrkelse af lokal kapacitet til planlægning og forvaltning. Indikatorer, der kan monitorere, at landdistrikternes miljømæssige tjenesteydelser gives en finansiel værdi (produktion af føde og fibre samt en række miljøfunktioner), samt tilstedeværelsen af social kapital, vil bidrage til at fortælle historien om miljø og udvikling. Herigennem kan de rige lande lægges under pres for at være med til at betale. Konklusion Det har været en præmis for denne analyse, at 2015-rammen overordnet set har et stort potentiale på grund af den tætte monitorering, den indebærer, samt det faktum at målene er meget lette at kommunikere. Derfor synes det også umagen værd at se på mål 7 s muligheder for at bidrage til bæredygtig udvikling, men overordnet set peger denne artikels analyse også på et meget stort behov for gentænkning og forbedring af indikatorerne under mål 7, hvis 2015 Målene skal have en mulighed for at fremme en dynamisk bæredygtig udvikling. Først og fremmest skal mål 7 s rolle imidlertid tænkes igennem. Rollen bør basere sig på den plads, målet optager i en integreret ramme af otte udviklingsmål, og dermed bliver dets fornemste opgave at få krydsfeltet mellem miljø og udvikling til at hænge sammen og sikre, at disse to så tætte dagsordener ikke behandles uafhængigt af hinanden. Det kan imidlertid konstateres, at der i øjeblikket er flest rent beskrivende indikatorer, og at de i det hele taget virker både traditionelle og uigennemtænkte. Det vil således ikke være relevant, at mål 7 tilføres flere beskrivende indikatorer, der fokuserer på miljøets tilstand, idet der herved blot sker en dårlig gentagelse af den indikatorbaserede rapportering, der allerede finder sted under en række konventioner. Det kan måske i den gode sags tjeneste tilgives, at spørgsmålet om bæredygtig udvikling blev så ringe gennemarbejdet ved skabelsen af 2015 Målene. FN-topmødet i 2005 må, som den første af de store milesten for hvor langt man er nået, være det rette tidspunkt at rette op på det ved at gentænke mål 7 og tilføje nogle nye indikatorer for målets opfyldelse, der sigter mod at indfange og monitorere centrale tendenser i krydsfeltet mellem miljø og udvikling. Mål 7 s rolle må ikke undervurderes, eller DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? 97

17 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing undermineres, som følge af utilstrækkelige indikatorer. Det er via dette mål, at bæredygtigheden af mål 1-6 skal eftervises. Fx bør mål 7 tilføres indikatorer, der for en række vitale økosystemer (marine, ferskvand, skove og græsland/agerbrug) kan fortælle historien om den fremadskridende marginalisering af de fattigste landdistrikter. 3 Indikatorerne bør også relatere sig til den fase i den politiske cyklus for bæredygtig udvikling, vi befinder os i frem mod Der er særligt brug for indikatorer, der viser ressourceudnyttelsesmæssige effekter, menneskers afhængighed af naturressourcerne og politikkers effektivitet i feltet mellem miljø og udvikling. De følgende tre emneområder foreslås som udgangspunkt for indkredsning af nye dynamiske indikatorer: Den økonomiske globalisering, herunder behovet for at afkoble udvikling og vækst fra et øget ressourceforbrug Kobling mellem fattigdom og naturressourcer/funktionsdygtige økosystemer, herunder spørgsmålet om værdisættelse og finansiering af økosystemfunktioner Spørgsmålet om styring og institutioner, herunder styrkelse af kompetente, decentrale myndigheder. En sådan revision af indikatorerne har helt klare politiske perspektiver. Konklusionen i New York kan meget vel tænkes at blive, at der er behov for et særligt fokus på realiseringen af målene i Afrika, med donortilsagn om øget bistand til denne region som respons. De mest konkrete og salgbare indikatorer kan blive ganske styrende for pengestrømmen. Indikatorer, der skal medvirke til at understrege den tætte kobling mellem miljø og udvikling, kan være med til at sætte bæredygtig udvikling tilbage på den politiske dagsorden. Desuden ville det med sådanne informationer om, hvad der sker i feltet mellem miljø og udvikling, blive tydeligt, at udfordringen, der forhindrer at vi når målene, ikke kun er Afrika, men også i høj grad OECD-landenes forbrug og økologiske fodaftryk snart og til dels allerede i selskab med en lang række asiatiske økonomier med Kina i spidsen. John Kornerup Bang, cand.mag, Århus Universitet, Senior Program Officer, WWF Danmark, og Henrik Dissing, civilingeniør, Hovedbestyrelsen og Internationalt Udvalg, DOF/Birdlife Danmark Noter Nogle nye eksempler på dette er Udenrigsministeriets analysepapir for Afrika samt NEPAD s egen udviklingsstrategi for Afrika. UM s papir

18 på 76 sider nævner miljø en håndfuld gange, biodiversitet 2 steder og økosystemer et enkelt sted. NEPAD s papir klarer sig kun lidt bedre henholdsvis 20, 2 og 1 på 64 sider på trods af at det anslås at op til 70 % af befolkningen i Afrikas landdistrikter er direkte afhængige af naturressourcer for at skaffe til dagen og vejen. 2. Der forventes dog stadig en stigning på 3 mia. mennesker i 2050, først og fremmest i udviklingslandene. 3. I parentes bemærket en problematik, som flere og flere peger på som den sikkerhedsdagsorden, verden reelt har brug for. Referencer Barraclough, Ghimer Agricultural expansion and tropical deforestation. Poverty, international trade and land use. London: Earthscan. Birdlife International. 2004a. Over half of Asia s IBAs inadequately protected. http: //www.birdlife.org/news Birdlife International. 2004b State of the world s birds 2004, indicators for our changing world. Brown, Lester Plan B: rescuing a planet under stress and a civilization in trouble (på dansk udgivet af forlaget Hovedland i 2005). DFID Poverty and aquatic resources in Vietnam: an assessment of the role and potential of aquatic resource management in poor people s livelihoods. Dissing, Henrik Elaboration of a business model for sustainable rural development dissing.pdf EEA Environmental Indicators: typology and overview. EEA Det Europæiske Miljøagentur Global Footprint Network. (2005). Humanity s footprint ICARD The impact of the global coffee trade on Dak Lak province, Vietnam. Information Centre for Agricultural and Rural Development (ICARD) og Oxfam UK/Hong Kong. Miljøstyrelsen Nature & environment 2002 selected indicators: sustainable production and consumption patterns. Millenium Ecosystem Assessment Ecosystems and human well-being: summary. Millenium Project. 2004a. Interim report & background report. Task Force 6 on environmental sustainability + background report Millenium Project. 2004b. Interim report & background report. Task Force 7 on water and sanitation NEPAD, The new partnership for Africa s development. DEN NY VERDEN 2005:1 Bringer 2015 Målene nyt liv til bæredygtig udvikling? 99

19 DEN NY VERDEN 2005:1 John Kornerup Bang og Henrik Dissing The Royal Society Beyond extinction rates: monitoring wild nature for the 2010 target. Proceedings for the Scientific Discussion Meeting. Reed, David. (2004) Speech given at Round table on EU s External Sustainable Development Strategy. 5th October WWF MPO. Topp-Jørgensen, Elmer et al Community-based monitoring og Natural resource use and forest quality in montane forests and miombo woodlands of Tanzania Udenrigsministeriet Africa in the 21 st Century an analytical overview. UN Department of Economic and Social Affairs, Division for Sustainable Development Table 4 CSD Theme Indicator Framework. UNFPA The state of world population Worldwatch Institute State of the world 2004 WWF A WWF report shows poor water management as cause of poverty in Africa. d=2643&ulangid=1 WWF Developing and applying poverty environment indicators. 100

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Ny aktiefond Vær med fra start Krøyers hund, Rap, 1898. P.S. Krøyer. Tilhører Skagens Museum (manipuleret/beskåret). SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Kunsten at anvende sund fornuft Essensen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere