det finansielle danmark

Transkript

1 det finansielle danmark December 213

2

3 Det Finansielle Danmark spiller en afgørende rolle i samfundet. En robust og stabil banksektor med konkurrencedygtige rammevilkår er en forudsætning for at skabe vækst, arbejdspladser og dermed den fremtidige velfærd. Det er således afgørende, at vi har en balanceret finansiel regulering, der både gør sektoren stærkere og samtidig giver mulighed for, at bankerne fortsat kan understøtte husholdninger og virksomheder i deres forbrug og investeringer. Vi vil arbejde tæt sammen med blandt andet det offentlige på en række andre områder, hvor vi har fælles interesser. Det gælder f.eks. på betalings- og digitaliseringsområdet, forskning og innovation, kapitalforvaltning og finansiel forståelse. Jørgen A. Horwitz December 213 3

4

5 Indholdsfortegnelse Fakta om Det Finansielle Danmark 6 Konsolidering i gang 6 En mere robust banksektor 7 Svag indtjening 9 Vækst og produktivitet 1 Bidrag til statskassen 11 Sager i Pengeinstitutankenævnet 12 Bankernes infrastruktur og produkter i udvikling 13 Betalingsformidling går nye veje 13 Digitalisering i særklasse 14 Fokus på forskning og innovation 15 Danmark som center for kapitalforvaltning 16 Øget finansiel forståelse til gavn for hele samfundet 17 Finansiel regulering 18 En balanceret regulering 18 Bankunionen 19 5

6 Fakta om Det Finansielle Danmark Konsolidering i gang Der bliver stadig færre banker i Danmark. Det skyldes både banklukninger, fusioner og opkøb. Ultimo november 213 var der 93 banker under dansk tilsyn, heraf fem fra Grønland og Færøerne. I 2 var der 185. Antallet af bankfilialer er endvidere faldet siden 27 til et niveau i slutningen af 212 på ca. 1.45, blandt andet drevet af kundernes ændrede behov såvel som behovet for omkostningstilpasninger. Hvor der i 28 var ca. 4 filialer pr. 1. indbyggere, er antallet i 212 ca. 25. Vi har dog stadigvæk mange filialer i forhold til flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, herunder Norge, Sverige, Holland og England. Kunderne bruger banken på en anden måde end tidligere. F.eks. er antallet af netbankaftaler mere end fordoblet siden 24. Danmark er desuden i front i Europa, når det gælder udbredelse af netbank, viser tal fra Eurostat. Figur 1: Antal banker og netbanker Antal danske banker Netbankaftaler (højre akse) 213 (nov.) Anm.: Netbankaftaler er aftaler for både private og virksomheder ved 1. halvår 213. Ingen oplysninger fra før 24. Kilde: Finanstilsynet, bankernes EDB-centraler og Finansrådets beregninger. 6

7 Frem til finanskrisen var antallet af ansatte i banksektoren stigende, men er siden hen faldet. I slutningen af 212 var der ca. 4.5 ansatte i bankerne. I hovedstadsområdet er den finansielle sektor det 5. største private erhverv målt på beskæftigelse. Figur 2: Antal ansatte og filialer Ansatte Filialer (højre akse) Kilde: Finanstilsynet. En mere robust banksektor Finanskrisen har ramt bankernes omsætning. De samlede aktiver er således faldet gennem finanskrisen. I oktober i år udgjorde de ca. 3.8 mia. kr., heraf udlån til ikke-finansielle virksomheder og husholdninger på ca. 89 mia. kr. Især bankernes erhvervsudlån er faldet gennem krisen. Det skyldes en kombination af lavere efterspørgsel, flere realkreditudlån og udstedte erhvervsobligationer samt større låntagning mellem ikke-finansielle virksomheder. Derudover har realiserede tab, overflytninger af udlån til Finansiel Stabilitet A/S datterselskaber uden banklicens og flytning af bankudlån på tværs af landegrænser alene siden 211 betydet ca. 6 mia. kr. i mindre registreret erhvervsudlån. Den samlede finansiering i de ikkefinansielle virksomheder er således stadigvæk på et højt niveau. 7

8 Figur 3: Finansiering af virksomheder Mia. kr Sektorinterne lån Øvrige lån Handelskreditter mv. Lån i penge- og realkreditinstitutter Udstedte erhvervsobligationer Anm.: Ikke-finansielle virksomheders passiver ekskl. egenkapital. Kilde: Danmarks Nationalbank. Den danske banksektor er generelt blevet mere robust gennem de senere år og er nu blandt de bedst kapitaliserede i OECD. Det er særligt et resultat af lavere eksponering, men flere banker har også rejst ny kapital. Enkelte banker har dog stadig udfordringer. Ifølge Finanstilsynet udgør de svagt kapitaliserede banker ca. 2,5 pct. af de samlede aktiver i sektoren. Figur 4: Kernekapitalprocent for de danske banker (1. halvår) Anm.: Vægtet gennemsnit. Kilde: Finanstilsynet. Den danske banksektor har desuden i dag en bedre balance mellem udlån og indlån og er dermed ikke i samme omfang som tidligere afhængig af kapitalmarkederne. 8

9 Figur 5: Indlånsoverskud Mia. kr kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 213 Kilde: Danmarks Nationalbank. Svag indtjening Bankernes indtjening har været presset gennem finanskrisen, men ligesom samfundsøkonomien langsomt er i bedring, er bankernes indtjening det også. Det skyldes især lavere nedskrivninger. Ved 1. halvår 213 forrentede bankerne egenkapitalen med 3,1 pct. efter skat. Det er lavt sammenlignet med andre lande og med andre brancher. Eksempelvis lå forrentningen i de ikke-finansielle C2-virksomheder på ca. 15 pct. ved 1. halvår 213. Figur 6: Egenkapital og forrentning Mia. kr Resultat efter skat Egenkapital Egenkapitalens forrentning efter skat (højre akse) halvår 213 Pct Anm.: Egenkapitalforrentningen er et vægtet gennemsnit. Opgjort på institutniveau. Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. 9

10 Vækst og produktivitet I 212 tegnede den finansielle sektor (banker, pensions- og forsikringsselskaber, kreditforeninger mv.) sig for knap 6,8 pct. af den samlede bruttoværditilvækst til trods for, at sektoren kun udgjorde 3 pct. af den samlede beskæftigelse. For bankerne var andelene henholdsvis 3,5 pct. og 1,6 pct. 1 De finansielle virksomheder har gennem krisen bibeholdt en plads blandt de mest produktive virksomheder i Danmark. Figur 7: Produktivitet Tusinde kr Forsynings-irksomhed Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Handel og transport mv. Erhvervsservice Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Anm.: Bruttoværditilvækst i forhold til antal arbejdstimer. Ekskl. råstofindvinding, boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt den offentlige sektor. 212-tal. Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger. Den høje produktivitet er blandt andet et resultat af markante teknologiske fremskridt og en veluddannet arbejdsstyrke. Andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i den finansielle sektor var 13,8 pct. i 212 og højere end i de fleste andre erhverv. 1 Bankernes andel af bruttoværditilvæksten er de seneste tilgængelige tal, her 29. 1

11 Figur 8: Andel med en lang videregående uddannelse Pct Vidensservice Kommunikation og Tele Finansiering og forsikring Energiforsyning Handel Bygge og anlæg Råstofindvinding Ejendomshandel og udlejning Industri Vandforsyning og renovation Transport Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Anm.: Andel af en branches beskæftigede med en lang videregående uddannelse. 212-tal. Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger. Bidrag til statskassen Sektorens selskabsskattebetaling er faldet gennem krisen, blandt andet som følge af større tab. Andelen er dog stadig på et relativt højt niveau. I perioden mellem 2 og 211 stod den finansielle sektor for ca. 26 pct. af statens samlede indtægter fra selskabsskatten. Bankerne stod alene for 11 pct., svarende til ca. 5 mia. kr. årligt. Dertil kommer, at sektoren betaler moms af indkøb. Det beløber sig anslået til ca. 4 mia. kr. i bankerne, som ikke kan modregnes, da sektoren er momsfritaget. Endelig betaler bankerne lønsumsafgift svarende til ca. 2 mia. kr. om året. Lønsumsafgiften beregnes i 213 som 1,9 pct. af den samlede lønsum, og satsen er stigende frem mod 221. Modsat i mange andre lande har bankerne ikke belastet skatteyderne som følge af finanskrisen. Selv når udgifterne til nødlidende banker er afholdt, er det senest opgjorte bankpakkeresultat for statskassen et overskud på ca. 11 mia. kr. 11

12 Figur 9: Andel af selskabsskattebetaling Øvrige 25% Den finansielle sektor 26% Transport 8% Råstofindvinding 12% Handel 13% Industri 16% Anm.: Andel af statens indtægt fra selskabsskatten, Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger. Sager i Pengeinstitutankenævnet Gennem finanskrisen, hvor flere privatkunder har lidt tab på deres finansielle forretninger, steg antallet af nye sager i Pengeinstitutankenævnet. Pengeinstitutankenævnet modtog alene i 29 ca. 1.3 nye sager. I 211 og 212 har antallet ligget på et mere normalt leje, svarende til ca. 6 sager om året. Ultimo oktober var antallet ca. 34 for 213. Figur 1: Klager i Pengeinstitutankenævnet Kilde: Pengeinstitutankenævnet og Finansrådets beregninger. 12

13 Efterlevelsen af Pengeinstitutankenævnets afgørelser ligger på et højt niveau. Gennem finanskrisen er det således ca. ni ud af ti afgørelser hvor kunden har fået medhold som bankerne har efterlevet (når sagerne er bundlet på institut-niveau). Figur 11: Efterlevelse i Pengeinstitutankenævnet Antal (oktober) Sager, hvor kunden har fået medhold Efterlevelse, når sagerne bundles (højre akse) Pct Kilde: Pengeinstitutankenævnet og Finansrådets beregninger. Bankernes infrastruktur og produkter i udvikling Betalingsformidling går nye veje Betalingsformidlingen undergår i disse år store forandringer. Der er nye spillere på banen, f.eks. teleselskaber, detailhandlen og IT-selskaber, som vil servicere kunderne med smarte og effektive betalingsløsninger. Det betyder, at bankerne skal tænke nyt, hvis de vil fastholde positionen som fremtidens betalingsformidlere. Der er betydelige samfundsmæssige omkostninger ved at gennemføre danskernes betalinger, svarende til ca. 1 pct. af BNP. Særligt betaling med kontanter er dyrt, hvis transaktionen har en vis størrelse. Bankerne har en vision om konstant at gøre det nemmere, smartere og billigere for den enkelte kunde at foretage betalinger. 13

14 Figur 12: Samfundsmæssige omkostninger ved forskellige betalingsformer Anm.: Samfundsmæssige omkostninger ved en yderligere betaling med forskellige betalingsformer. F.eks. ses det at kontanter er dyrere end dankort, når betalingen er større end 29 kr. 29-tal. Kilde: Nationalbanken. Vi skal desuden sikre os, at betalinger fortsat udføres under høj sikkerhed. Netop sikkerheden ved betalingerne og derved kundebeskyttelse er en høj prioritet, da manglende sikkerhed risikerer at medføre svigtende tillid til betalingssystemerne. Det vil være skadeligt for anvendelsen og kan være med til at forsinke udviklingen. Digitalisering i særklasse Digitaliseringen af Danmark har især siden årtusindskiftet været historien om samarbejde på tværs af den offentlige og private sektor og på tværs af brancher. Uden samarbejdet og tillid mellem de professionelle aktører havde Danmark ikke nået sin nuværende højere grad af digitalisering og digitaliseringsparathed. Det offentlige har i den sammenhæng spillet en meget central rolle som drivkraft i forbindelse med udviklingen af den basale fællesoffentlige digitaliseringsinfrastruktur. Eksempler herpå er digital signatur (NemID), digital post, NemKonto og digital tinglysning. Disse eksempler er også alle eksempler på infrastruktur, som både anvendes af det offentlige og det private, herunder i særdeleshed den finansielle sektor. 14

15 Den danske finansielle sektor er blandt de førende inden for digitalisering både internationalt og i forhold til andre danske erhverv. 4,2 mio. danskere har en NemID-konto, og i løbet af bare 3½ år har der været mere end 1,5 mia. Nem-ID-transaktioner. Udviklingen af digitale løsninger skaber også nye muligheder. Blandet andet har digitaliseringen af skattesystemet gjort det muligt at udvikle løsninger som SKAT HentSelv, der giver finansielle virksomheder mulighed for med kundens samtykke at indhente oplysninger om kundens indkomst, seneste årsopgørelse samt eventuelt restancer på offentlig gæld. Fortsat digital udvikling kræver også de rette rammevilkår. F.eks. er det vigtigt, at lovgivningen den nuværende såvel som den fremtidige er digitaliseringsparat. Fokus på forskning og innovation Bankernes involvering i digitaliseringen af samfundet afspejler sig i banksektorens investeringer i forskning, udvikling og innovation. I 211 tegnede den finansielle sektor sig for 11 pct. af erhvervslivets samlede investeringer i forskning og udvikling, svarende til investeringer på ca. 4,2 mia. kr. 15

16 Figur 13. Udgifter til egen forskning og udvikling som andel af erhvervslivets samlede investeringer Procent Finansiering og forsikring It-industri Handel med it-produkter It-service, konsulentvirksomhed mv. Finans og it sammenlagt Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger. I de senere år har bankerne engageret sig stadig mere i forskningssamarbejde med universiteter og andre vidensinstitutioner. Copenhagen Finance IT Region (CFIR) blev grundlagt i 29, og i dag står 13 partnere bag 2. CFIR arbejder for den fortsatte udvikling i krydsfeltet mellem finans og it og har opnået international anerkendelse for sin unikke fokusering. F.eks. er projektet HIPERFIT med til at udvikle fremtidens parallelle computere til at styrke bankernes risikostyring i et samarbejde mellem forskningsverdenen og banksektoren. Danmark som center for kapitalforvaltning Danmark har et stort potentiale inden for kapitalforvaltning. En nylig analyse fra Morningstar 3 viser, at den danske kapitalforvaltningsbranche generelt klarer sig godt sammenlignet med udlandet og sikrer et højt afkast i investeringsforeningerne. 2 Aarhus Universitet, CBS, Copenhagen Capacity, DI/ITEK, DJØF, Dansk Metal, Finansforbundet, Finansrådet, HK Privat, IT-Branchen, IT-Universitetet, Københavns Universitet og Prosa. 3 Analyse af performance i aktivt forvaltede aktiefonde fra hjemlige investeringsforeninger, Morningstar (213). 16

17 Samtidig er Danmark også konkurrencedygtig på omkostningssiden. Potentialet for yderligere vækst er således til stede, og potentialet kan realiseres, hvis der er konkurrencedygtige rammevilkår. Danmark er allerede på vej i den rigtige retning, idet man nu ud over de almindelige investeringsforeninger har mulighed for at oprette andre typer investeringsforvaltningsselskaber (såkaldte UCITS) i form af værdipapirfonde og SIKAV er (selskaber med investering af kapital, der er variabel). Det er dog vigtigt, at danske skatteregler også tilpasses, f.eks. med henblik på salg af danskproducerede UCITS til udenlandske investorer. En yderligere fremgang for kapitalforvaltningsbranchen i Danmark vil skabe nye muligheder for IT-branchen og uddannelsesstederne, idet efterspørgslen på IT-ressourceområdet, samt efterspørgslen efter arbejdskraft med de rette kvalifikationer, vil blive større. Øget finansiel forståelse til gavn for hele samfundet En god finansiel forståelse er en forudsætning for en god privatøkonomi. Desværre mangler mange unge de nødvendige færdigheder til at manøvrere deres privatøkonomi og havner derfor som dårlige betalere. Det er en usund start på voksenlivet. 17

18 55. unge i alderen år er registrerede som dårlige betalere, og i alt unge under 3 år skylder samlet 4,2 mia. kr. væk i forbrugslån. Selvom 7 pct. af de unge er enige i udsagnet Jeg har en meget god viden og forståelse af min privatøkonomi, kan kun 57 pct. identificere det billigste af tre lånealternativer. Finansrådet og Forbrugerrådet TÆNK har derfor sammen stillet forslag om, at privatøkonomi skal skrives ind i den kommende skolereform, så alle børn og unge får dækkende undervisning i emnet. Dermed får børn og unge de redskaber og værktøjer, de har brug for. Finansrådet vil derudover tage initiativ til en Pengeuge, hvor vi i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer vil gøre det mere oplagt for lærere at undervise deres klasser i privatøkonomi, ligesom vi også selv vil stille gæstelærere til rådighed. Vi begynder i 214 og breder konceptet ud i 215. Finansiel regulering En balanceret regulering Finansrådet støtter mange af de nye regler om regulering af bankerne. Krav om mere og bedre kapital samt likviditet er den rigtige vej at gå af hensyn til den finansielle stabilitet. De nye regler skal også samtidig kunne understøtte væksten i samfundet. Inden længe skal de europæiske beslutningstagere afgøre, hvordan en europæisk bankunion skal se ud, og danske 18

19 politikere skal tage stilling til, om vi skal gå med. Også her er det vigtigt at finde den rette balance. Bankunionen Første del af bankunionen det fælles tilsyn i Den Europæiske Centralbank (ECB) påbegyndes for eurozonebanker i midten af 214. Ikke-eurolande vil kunne indgå i et tæt samarbejde med ECB om overdragelse af tilsynet med større banker. Et fælles europæisk tilsyn vil som udgangspunkt være baseret på de samme regler og procedurer for eurolande og ikke-eurolande. Hvis Danmark tilslutter sig det fælles tilsyn, vil det også indebære tilslutning til en fælles afviklingsmyndighed. Finansrådet finder det rigtigt, at tilsynet med banker på tværs af Europa bliver ensartet. Om tilslutning til bankunionen er den rigtige løsning for Danmark, kræver en indgående analyse af mulige konsekvenser af dels at være med og dels af at stå udenfor. I den forbindelse er det vigtigt, at de danske banker hverken direkte eller indirekte kommer til at påtage sig eventuelle forpligtelser over for de nuværende svagt kapitaliserede banker i EU. Finansrådet støtter desuden fælles europæiske regler for afvikling af banker. En for stor fleksibilitet i afviklingsmyndighederne kan betyde, at kreditorer bliver dækket forskelligt i tilfælde af nedbrud i de forskellige lande. Det er derfor vigtigt, 19

20 at EU-direktivforslaget tager højde herfor og vedtages snarest af hensyn til blandt andet danske bankers konkurrenceevne. Som en del af bankunionen foreslås endvidere en afviklingsfond, som skal finansiere bankafviklinger, efter at aktionærer og kreditorer er blevet nedskrevet. For danske banker kan det betyde opbygning af en formue på ca. 7,5 mia. kr. Det er vigtigt, at implementeringen af en sådan fond kommer til at foregå i takt med de øvrige lande i EU, og at fondens størrelse ses i forhold til andre eksisterende nationale fonde. 2

21

22

23

24 Amaliegade 7 Telefon mail@finansraadet.dk 1256 København K Fax