Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne"

Transkript

1 Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Selvbærende landbrugserhverv Fungere på markedsvilkår Beskytte miljø og natur Levere grøn energi

2 Disposition Grøn vækst plan 1. Ejerkrav og øvre grænser forsvinder 2. Kvælstof udvaskning 3. Ammoniak reduktion i stalde 4. Grøn energi Hvilke muligheder har den jordløse eller jordtunge producent for at udvide produktionen? Hvilke muligheder giver biogasanlæg

3 Grøn vækst: Aftalegrundlag: Grøn Vækst: Aftale mellem V, K og DF, mens R også indgår i forligskredsen om miljøgodkendelsesordningen. For forhold vedr. miljøgodkendelse skal der opnås forlig med R Landbrugslov i høring (pr ) Ingen øvre grænse for antal DE pr. bedrift Afskaffelse af arealkrav (harmonikrav fastholdes) Ingen øvre grænse for antal hektar en landmand må eje Særkrav til miljø- og dyrevelfærdsområdet foreslås ophævet Landmand: Eje min. 10 pct. af kapital / bestemmende indflydelse

4 Grøn vækst kvælstof Kvælstofregulering: t lavere N udvaskning til vandmiljø (> t N-gødning) Omsættelige kvælstofkvoter? (2012) inklusiv målrettet indsats Evt. indtægter tilbageføres til erhvervet via jordskatter Omfang (målrettet tiltag) ha: 10 m zone langs søer/vandløb; km (kompensation) ha vådområder og ha ådale ekstensive drevet (tilskud) ha ekstra efterafgrøde Kvælstofeffekt: tons N omsættelig kvælstofkvote ( t N-gødning) tons N 10 m randzone, vådområde, ådale og efterafgrøde tons N natur- og byudv., forbudsperiode jordbearbejdning

5 Grøn vækst ammoniak Ammoniak: Nye stalde med slagtesvin, søer og malkekøer Skærpelse fra de nuværende 25 pct. til 30 pct. fra 2011 Beregningsgrundlag er normtal 2005 Ny viden inddrages (12/11 % slagtesvin, 10/6 % smågrise) Reduceret NH 3 -fordampning ifølge IT-ansøgningssystemet (25-50 pct. fast gulv, kg) Foderforbrug, FEsv/kg tv. 2, g råprotein/fesv 4,8 % 153 g råprotein/fesv 10,9 % 147 g råprotein/fesv 19,9 % 141,5 g råprotein/fesv 28,3 % Det generelle emissionsniveau vil blive overrullet af BAT-krav Løsning: Udvikling af omkostningseffektive systemer til ammoniakreduktion

6 Grøn vækst grøn energi Grøn energi 50 pct. af husdyrgødning (biogas): Fremme fysisk placering af biogasanlæg Drejebog for effektiv indpasning af biogas / biogas rejsehold Igangsætningspulje: 85 mio. kr. årlig ( ) Anlægstilskud på 20 pct. af investeringen 20 pct. egenfinansiering og 60 pct. kommunegaranteret lån Økologi - igangsætningspulje: 15 mio. kr. årlig ( ) Tilskudsmæssig ligestilling af kraftvarme og naturgasnet Tilskudsordning: 32 mio. kr. til flerårige afgrøder Bedre rammer for afbrænding af husdyrgødning

7 Grøn vækst: Erstatningsfri regulering Efterafgrøder ( ha) Ingen vintergrønne marker ( ha flere efterafgrøder) Teknisk ændring af normfastsættelsessystemet (tab: 10 kr./kg N) Ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder Forbud mod pløjning af fodergræsmark juni-februar Indberetning af sprøjtejournaler Brugerbetalt sprøjteeftersyn Ammoniak skærpede vilkår, fuld implementering (256 kr./de) Ca. 500 bedrifter rammes af skærpelse vedr. Natura 2000 I alt Grøn vækst: Kompenserende tiltag L&F 133 mio. kr. 54 mio. kr. 73 mio. kr. 2 mio. kr. 18 mio. kr. 84 mio. kr. 10 mio. kr. 468 mio. kr. 842 mio. kr. L&F 10 m randzone, langs søer og vandløb (7.300 km, ha) (75 mio. kr.) ha vådområder (71 mio. kr.) Udtagning af ha ådale Reduceret vedlagehold af vandløb (driftstab på å-nære arealer) I alt (20 mio. kr.) (83 mio. kr.) 249 mio. kr. Omlægning af N-regulering ( ton N ud af rodzone) Reduceret brug af pesticider? mio. kr.?-750 mio. kr.

8 Dyreenhed nyt beregningsgrundlag: (på basis af normtal 2008/2009) Gammel Antal/DE Nyt grundlag Antal/DE % mindre jord Slagtesvin kg 32,5 36 9,7 Smågrise 7,3-32 kg ,0 Søer med grise til 7,3 kg 4,3 4,3 0 De fleste kan reducere deres harmoniareal Særlige vilkår om udbringes areal i en miljøgodkendelse: Eksempelvis et fosforloft Vilkår om efterafgrøde i henhold til nitratklasserne

9 Fulde stalde - Eks. med effektivitetsfremgang * stipladser kg Daglig tilvækst Dage/ svin Tomdage pr. år Antal dyr pr. år Antal DE kg N ab lager Kg P g 90 dg 0 dage kg kg g 80 dg 40 dage kg kg 2010, korrigeret 896 g 80 dg 8 dage kg kg * Vægtinterval kg, 103 DE i 2002, effektivitetsfremgang på 1,5 % pr. år (i alt 12 %) Efter 8 år: 302 flere svin med samme antal DE (samme vægtinterval) En miljømæssige fremgang på ca. 1 pct. gør, at der årligt kan produceres godt flere slagtesvin i allerede etablerede stalde Samlet er der: uændret lugt (maksimalt samme kg dyr på stald) uændret kg N ab lager uændret NH 3 fordampning (konstant mængde N) væsentlig lavere fosfor udledning færre transporter (optimering af transportsystem)

10 DMU rapport nr. 625: Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv Gennemsnitlig udvaskning 2003 Gyllerelateret udvaskning Sædskifterelateret udvaskning Naturgiven udvaskning Klima Jordtype Merudvaskning svinegylle (kg N/ha per DE) Beregnet med tidshorisont på 50 år 61 kg N/ha 4 kg N/ha 45 kg N/ha 12 kg N/ha Merudvaskning kvæggylle (kg N/ha per DE) Nedbørsrigt JB3 5,8 7,6 Do. JB6 4,4 5,6 Nedbørsfattigt JB3 4,8 7,5 Do. JB6 2,2 4,7

11 Omkostning i pipeline for Dansk Svineproduktion Salmonella handlingsplan (1,67 kr./slagtesvin) Skuldersår (program) Smertehåndtering ved kastration (2 kr./gris) Ophør af kastration Nye brandkrav (1.000 m 2 /brandcelle 1,15 kr./prod. gris) Løsgående diegivende søer (20 kr./gris) Løbeafdeling: Løsdrift fra frav. til 4 uger e. frav. (11 kr./gris) BAT krav (5-x kr./produceret gris ved fuld implementering) Grøn Vækst, skærpede vilkår vedr. ammoniak og Natura 2000 Grøn Vækst: 1 pct. fald i korns proteinindhold Liberalisering af landbrugslov I alt Årlig omk. 33 mio. kr. 15 mio. kr. 26 mio. kr. xxx mio. kr. 23 mio. kr. 530 mio. kr. 297 mio. Kr. 100-xxx mio. kr. 15 mio. kr. 25 mio. kr. xxx mio. kr. 925-xxx mio. kr. Omkostning i pipeline: Minimum kr. pr. produceret gris Miljø udgør kun ca. 10 kr/produceret gris

12 Vores landmænd i et husdyrtæt område Scenarie forudsætninger Gylleseparering = Væske fraktioner og fiberfraktioner, regler etc. Værdifastsætning svinegylle og fraktioner Økonomi i gylleseparering

13 % andel af N ifiberen, ved 120 kg N/væske Gylleseparering Fiber og væskefraktion 120 kg N reglen kan bruges sålænge der mindst er 40 kg N/DE i fiberfraktionen Gælder kun for svinegylle ikke for kvæggylle Areal beregning 40% % N i fiber for at opnå 120 kg N/DE i væske Nifiber = ((40-(1/3)*kgN/DE))/kgN/DE)*1,5 35% 36% 30% 25% 30% 25% % N i fiber for at opnå 120 kg N/DE i væske 20% 21% 15% 17% 13% 10% 5% 10% 7% 0% 70,0 75,0 80,0 85,0 90,0 95,0 100,0 105,0 110,0 Kg N/DE

14 Scenarie Landmand A Landmand B DE gammel 250,0 250 Prod. svin 8125, Harmoniareal 178,6 178,6 Egen jord 178,6 44,6 Landmand A Landmand B DE NY Ønsket DE pga udvidelse Harmoniareal Behov for at finde harmoniarel KG N i husdyrgødningen N i fiberfraktion 27% 27% Harmoniareal væske Gylle aftale nærområde

15 Gødningsværdi i kr/ha Gødning rågylle eller væske Værdi kunstgødning Værdi husdyrgødningen Rågylle Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA 60 Skruepresser, Kemira Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator

16 Gødningsværdi i kr/ha Gødning med fiber Værdi kunstgødning, kr/ha 600 Værdi husdyrgødningen, kr/ha Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA 60 Skruepresser, Kemira Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator

17 Rågylle Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA 60 Skruepresser, Kemira Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator Styk omkostning pr. ton separeret 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Andre variable omkostninger Vedligehold og sliddele Elforbrug, kr ton Polymer, kr/ton Arbejdsløn, kr/ton

18 Kapital omkostning pr. ton separeret Kapacitetsomkostninger i kr pr. ton gylleseperator alene 10 års afskrivningstid, 6 % pa kr 35 kr 30 kr 25 kr 20 kr 15 kr 10 Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA 60 Skruepresser, Kemira Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator kr 5 kr DE, pr. ton 500 DE, pr. ton 1000 DE, pr. ton

19 Økonomisk resultat i forhold til rågylle Økonomi når væskefraktionen beholdes Næringsstofværdi, N, kr./kg : 5, Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA Skruepresser, 65Kemira 75 Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator Antal km til fjern harmoniarealer

20 Økonomi gylleseparering Der sker ingen samlet værdiforøgning ved gylleseparering Harmoniareal er uændret Hvis rågylle foræres bort i gylleaftaler, er der penge i at flytte N over på egne marker Ellers kan omkostninger ved GS kun dækkes via sparede transportomkostninger! Meget følsom over for prisfastsætning af N-prisen i investeringskalkulen

21 Biogas i husdyrgødningsbaserede anlæg Hvordan er rammebetingelserne dvs. den økonomiske støtte. Hvor meget skal landmændene selv bidrage med! Valg af miljøteknologi kan påvirke ens afsætningsmuligheder

22 Forventet energi fordeling Biogas anlæg. % andel Biogasanlægget ink. el produktion Procesvarme 16,7% El produktion biogasanlæg 11,1% Gassalg i procent af gasudbytte 72,1% Kraft varmeværket Elvirkningsgrad 40% Varmevirkningsgrad 50% Salgsprocent varme 80% El kraftvarmeværk (naturgas+biogas) 29% Salg varme 29% Forudsætning: 21 kubikmeter metan/ton biomasse

23 Salgsindtægt per gas output. Salgspris Nm3Salgspris Metanm3 PSO tilskud el+naturgas 2,57 2,32 Varmeafgift 0,90 0,81 Fritagelse for CO2 afgift 0,28 0,25 Pris pr. kubikmeter naturgas 1,65 1,49 Værdi pr. m3 5,40 4,88 Tilslutningsomkostninger -0,09-0,08 Rabat givet til lokalt kraftvarmeværk -0,51-0,46 Indtægt pr. solgt gas enhed til kraftevarme 4,80 4,34 Metangas brændværdi omregnes til Naturgas ved at gange metangas med 90,4 pct.

24 % andel Holdning! Små biogasanlæg får svært ved at afsætte varmen. Tilslutningsafgiften bliver dyrere end for store værker, hvis gassen forsøges solgt til lokalt kraftvarmeværk. Opgradering til naturgaskvalitet koster ca. 1,5 kr/nm 3 for små værker Tilskud til el produktion er kun en del af værdien i DK 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1,65 0,28 Pris pr. kubikmeter naturgas 0,90 Fritagelse for CO2 afgift Varmeafgift PSO tilskud el+naturgas 2, kubikmeter naturgasækvivalenter

25 Salgsindtægten? De lokale kraftvarme værker skal også have profit af at erstatte naturgas med biogas, ellers er der ikke noget lokkemiddel! Aftalen bør handles på plads inden etablering/udvidelse ellers så kraftvarmeværket for stærkt i forhandlinger! Vi giver her eksempelvis 0,51 kr/nm 3 i rabat Vores alternativ/trussel er dyrere. Fjernelse af CO2, tilsætning af propan, salg over naturgasnettet. Koster ca. 0,88 kr/nm 3

26 Etablering/udvidelse af biogasanlæg Igangsætningspulje: 85 mio. kr. årlig ( ) Anlægstilskud på 20 pct. af investeringen 20 pct. egenfinansiering og 60 pct. kommunegaranteret lån Elpris 2008 = 74,5 øre/kwh Pristalsreguleres med 60 % af nettoprisindeket årligt 2009 elafregningspris = 76,2 øre/kwh

27 Finansiering Finansiering Kommunefinansieret lån, rentesats 5% 5% 5% Rente på indskudt kapital 7% 7% 7% Investering Statstilskud i pct. 20% 20% 20% Kommunefinansieret 60% 60% 60% Landmandsfinansieret 20% 20% 20% Indskudt kapital Årlig annuitet renter/afdrag Økonomi Salgsindtægt

28 Forudsætning for økonomiberegning Ligelig fordeling af svin og kvæggylle målt på DE Det nærmeste opland levere rågylle, ca. 83 pct. af biomassen. Fiberfraktioner udgør den resterende mængde = 17 pct. DE fra fiberfraktioner udgør ca. 2/3 af alle DE i anlægget Slagtesvin besætninger og kvægbesætninger bruger en billig skruepresser (ca. 12 kr/ton gylle separeret) Sobesætninger bruger en decantercentrifuge (ca. 27 kr/ton gylle)

29 Årligt resultat i kr/biogasanlæg Ved en gaspris på 1,65 pr. NM ,7450 0,7700 0,7950 0,8200 0,8450 0,8700 0,8950 0, ton dag 550/ton dag 850/ton dag El afregningspris

30 Hvordan ser det ud pt! Økonomi/ton pr. dag Salgsindtægt Drift + vedligehold Transport Før separeringsomkostninger Efter afgasning seperationsomkostning Kapital omkostninger Rentabilitet PR DE som indgår i grundlaget for biogasanlægget

31 Omkostningsfordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 32% 27% 25% 8% 9% 8% 25% 28% 29% 12% 16% 18% 24% 21% 19% Kapital omkostninger Efter afgasning seperationsomkostning Før separeringsomkostninger Transport Drift + vedligehold

32 0,745 0,770 0,795 0,820 0,845 0,870 0,895 0,920 Årligt resultat i kr/biogasanlæg Energistyrelse forventede naturgaspris (annuitet på ca. 10 år = 2,65 kr/nm3) Naturgaspris pr. kubikmeter: 2,65 kr/nm Ton Biomasse pr. dag: 300 Ton Biomasse pr. dag: 550 Ton Biomasse pr. dag: 800 El afregningspris

33 Biogasanlæg og DE Kg N Harmonia real DE kg N/DE Fiberfraktion ,7 58,32 72,0 Afgasset ,8 40, Biogasanlæg fjerner harmoniareal. 31 % af harmoniarealet til fiberfraktionen forsvinder via afgasning. Af det samlede oprindelige harmoniareal forsvinder dog kun 13,5 pct. Hvis biogasanlægget separer efter afgasning og får denne fíberfraktion afbrændt fås en samlet reduktion på 27 pct. Direkte afbrænding af fiberfraktion uden om biogasanlæg = reduktion på 42 pct. af harmoniarealet

34 Hvor står vi henne med Biogasanlæg Der kan årligt i 3 år udvides med ca. 4 store anlæg a 800 Tons/dag. Så er statsstøtten opbrugt Nye forhandlinger venter Grøn vækst = 50 pct. af al husdyrgødning skal afgasse på sigt (Det udlægges som en sejr i LF) Trusler om afgift på ikke afgasset gylle

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Bent Ib Hansen og Finn Udesen Kongres 25. oktober 2016 Lovproces 2016 2017 Lov i høring Bekendtgørelser i høring Politiske forhandlinger Lovbehandling Udvikle værktøjer

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Svineproduktion i politisk medvind

Svineproduktion i politisk medvind Svineproduktion i politisk medvind Ved Miljøkonsulent Cand. agro Jens Elvstrøm Kort om den politiske modvind 2007: kommunalreform Ny regulering af produktionsanlæg. -Lugt krav til enkeltbolig for nye stalde

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Per Tybirk, chefkonsulent Bent Ib Hansen, chefkonsulent Kongres 21. oktober 2015 Ny minister - 16 punkts-plan - Ny anmeldeordning - Ny miljøregulering 2... Miljøpolitisk

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Siden sidst. Resume: Sagsfremstilling: Retsgrundlag: Bilag: Rådets udtalelse:

Siden sidst. Resume: Sagsfremstilling: Retsgrundlag: Bilag: Rådets udtalelse: Bilag 1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 16. juni 2009 kl. 9.00 Mødelokale 1 Bilag 1 Dagsorden: Siden sidst... 1 Status for Helhedsplan (kommuneplan)... 2 Orientering om Grøn Vækst.... 3 Rekreative

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Enkle, klare og rimelige miljøregler nu!

Enkle, klare og rimelige miljøregler nu! Sigtelinien for L & F Grundlag for ens rammevilkår i EU Er reglerne lempeligere i Tyskland? Forenklet husdyrregulering hvordan Enkle, klare og rimelige miljøregler nu! Henrik Frandsen, viceformand, Landbrug

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0

Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0 Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0 1. Indledning Regeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti har indgået aftale om Grøn Vækst, som skal sikre, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Transport/udbringning og logistik

Transport/udbringning og logistik Transport/udbringning og logistik Claus G. Sørensen Danmarks JordbrugsForskning afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm Workshop 23. November 2006 Introduktion Vurdering af miljøteknologi (separation)

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland

Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland TVR 18/11 2015, ajourført TMC & SS 14-03-2016 Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland Generelt, beløb i DKK Skatter og afgifter Danmark Nordtyskland Sverige (SEK

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere