Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne"

Transkript

1 Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Selvbærende landbrugserhverv Fungere på markedsvilkår Beskytte miljø og natur Levere grøn energi

2 Disposition Grøn vækst plan 1. Ejerkrav og øvre grænser forsvinder 2. Kvælstof udvaskning 3. Ammoniak reduktion i stalde 4. Grøn energi Hvilke muligheder har den jordløse eller jordtunge producent for at udvide produktionen? Hvilke muligheder giver biogasanlæg

3 Grøn vækst: Aftalegrundlag: Grøn Vækst: Aftale mellem V, K og DF, mens R også indgår i forligskredsen om miljøgodkendelsesordningen. For forhold vedr. miljøgodkendelse skal der opnås forlig med R Landbrugslov i høring (pr ) Ingen øvre grænse for antal DE pr. bedrift Afskaffelse af arealkrav (harmonikrav fastholdes) Ingen øvre grænse for antal hektar en landmand må eje Særkrav til miljø- og dyrevelfærdsområdet foreslås ophævet Landmand: Eje min. 10 pct. af kapital / bestemmende indflydelse

4 Grøn vækst kvælstof Kvælstofregulering: t lavere N udvaskning til vandmiljø (> t N-gødning) Omsættelige kvælstofkvoter? (2012) inklusiv målrettet indsats Evt. indtægter tilbageføres til erhvervet via jordskatter Omfang (målrettet tiltag) ha: 10 m zone langs søer/vandløb; km (kompensation) ha vådområder og ha ådale ekstensive drevet (tilskud) ha ekstra efterafgrøde Kvælstofeffekt: tons N omsættelig kvælstofkvote ( t N-gødning) tons N 10 m randzone, vådområde, ådale og efterafgrøde tons N natur- og byudv., forbudsperiode jordbearbejdning

5 Grøn vækst ammoniak Ammoniak: Nye stalde med slagtesvin, søer og malkekøer Skærpelse fra de nuværende 25 pct. til 30 pct. fra 2011 Beregningsgrundlag er normtal 2005 Ny viden inddrages (12/11 % slagtesvin, 10/6 % smågrise) Reduceret NH 3 -fordampning ifølge IT-ansøgningssystemet (25-50 pct. fast gulv, kg) Foderforbrug, FEsv/kg tv. 2, g råprotein/fesv 4,8 % 153 g råprotein/fesv 10,9 % 147 g råprotein/fesv 19,9 % 141,5 g råprotein/fesv 28,3 % Det generelle emissionsniveau vil blive overrullet af BAT-krav Løsning: Udvikling af omkostningseffektive systemer til ammoniakreduktion

6 Grøn vækst grøn energi Grøn energi 50 pct. af husdyrgødning (biogas): Fremme fysisk placering af biogasanlæg Drejebog for effektiv indpasning af biogas / biogas rejsehold Igangsætningspulje: 85 mio. kr. årlig ( ) Anlægstilskud på 20 pct. af investeringen 20 pct. egenfinansiering og 60 pct. kommunegaranteret lån Økologi - igangsætningspulje: 15 mio. kr. årlig ( ) Tilskudsmæssig ligestilling af kraftvarme og naturgasnet Tilskudsordning: 32 mio. kr. til flerårige afgrøder Bedre rammer for afbrænding af husdyrgødning

7 Grøn vækst: Erstatningsfri regulering Efterafgrøder ( ha) Ingen vintergrønne marker ( ha flere efterafgrøder) Teknisk ændring af normfastsættelsessystemet (tab: 10 kr./kg N) Ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder Forbud mod pløjning af fodergræsmark juni-februar Indberetning af sprøjtejournaler Brugerbetalt sprøjteeftersyn Ammoniak skærpede vilkår, fuld implementering (256 kr./de) Ca. 500 bedrifter rammes af skærpelse vedr. Natura 2000 I alt Grøn vækst: Kompenserende tiltag L&F 133 mio. kr. 54 mio. kr. 73 mio. kr. 2 mio. kr. 18 mio. kr. 84 mio. kr. 10 mio. kr. 468 mio. kr. 842 mio. kr. L&F 10 m randzone, langs søer og vandløb (7.300 km, ha) (75 mio. kr.) ha vådområder (71 mio. kr.) Udtagning af ha ådale Reduceret vedlagehold af vandløb (driftstab på å-nære arealer) I alt (20 mio. kr.) (83 mio. kr.) 249 mio. kr. Omlægning af N-regulering ( ton N ud af rodzone) Reduceret brug af pesticider? mio. kr.?-750 mio. kr.

8 Dyreenhed nyt beregningsgrundlag: (på basis af normtal 2008/2009) Gammel Antal/DE Nyt grundlag Antal/DE % mindre jord Slagtesvin kg 32,5 36 9,7 Smågrise 7,3-32 kg ,0 Søer med grise til 7,3 kg 4,3 4,3 0 De fleste kan reducere deres harmoniareal Særlige vilkår om udbringes areal i en miljøgodkendelse: Eksempelvis et fosforloft Vilkår om efterafgrøde i henhold til nitratklasserne

9 Fulde stalde - Eks. med effektivitetsfremgang * stipladser kg Daglig tilvækst Dage/ svin Tomdage pr. år Antal dyr pr. år Antal DE kg N ab lager Kg P g 90 dg 0 dage kg kg g 80 dg 40 dage kg kg 2010, korrigeret 896 g 80 dg 8 dage kg kg * Vægtinterval kg, 103 DE i 2002, effektivitetsfremgang på 1,5 % pr. år (i alt 12 %) Efter 8 år: 302 flere svin med samme antal DE (samme vægtinterval) En miljømæssige fremgang på ca. 1 pct. gør, at der årligt kan produceres godt flere slagtesvin i allerede etablerede stalde Samlet er der: uændret lugt (maksimalt samme kg dyr på stald) uændret kg N ab lager uændret NH 3 fordampning (konstant mængde N) væsentlig lavere fosfor udledning færre transporter (optimering af transportsystem)

10 DMU rapport nr. 625: Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv Gennemsnitlig udvaskning 2003 Gyllerelateret udvaskning Sædskifterelateret udvaskning Naturgiven udvaskning Klima Jordtype Merudvaskning svinegylle (kg N/ha per DE) Beregnet med tidshorisont på 50 år 61 kg N/ha 4 kg N/ha 45 kg N/ha 12 kg N/ha Merudvaskning kvæggylle (kg N/ha per DE) Nedbørsrigt JB3 5,8 7,6 Do. JB6 4,4 5,6 Nedbørsfattigt JB3 4,8 7,5 Do. JB6 2,2 4,7

11 Omkostning i pipeline for Dansk Svineproduktion Salmonella handlingsplan (1,67 kr./slagtesvin) Skuldersår (program) Smertehåndtering ved kastration (2 kr./gris) Ophør af kastration Nye brandkrav (1.000 m 2 /brandcelle 1,15 kr./prod. gris) Løsgående diegivende søer (20 kr./gris) Løbeafdeling: Løsdrift fra frav. til 4 uger e. frav. (11 kr./gris) BAT krav (5-x kr./produceret gris ved fuld implementering) Grøn Vækst, skærpede vilkår vedr. ammoniak og Natura 2000 Grøn Vækst: 1 pct. fald i korns proteinindhold Liberalisering af landbrugslov I alt Årlig omk. 33 mio. kr. 15 mio. kr. 26 mio. kr. xxx mio. kr. 23 mio. kr. 530 mio. kr. 297 mio. Kr. 100-xxx mio. kr. 15 mio. kr. 25 mio. kr. xxx mio. kr. 925-xxx mio. kr. Omkostning i pipeline: Minimum kr. pr. produceret gris Miljø udgør kun ca. 10 kr/produceret gris

12 Vores landmænd i et husdyrtæt område Scenarie forudsætninger Gylleseparering = Væske fraktioner og fiberfraktioner, regler etc. Værdifastsætning svinegylle og fraktioner Økonomi i gylleseparering

13 % andel af N ifiberen, ved 120 kg N/væske Gylleseparering Fiber og væskefraktion 120 kg N reglen kan bruges sålænge der mindst er 40 kg N/DE i fiberfraktionen Gælder kun for svinegylle ikke for kvæggylle Areal beregning 40% % N i fiber for at opnå 120 kg N/DE i væske Nifiber = ((40-(1/3)*kgN/DE))/kgN/DE)*1,5 35% 36% 30% 25% 30% 25% % N i fiber for at opnå 120 kg N/DE i væske 20% 21% 15% 17% 13% 10% 5% 10% 7% 0% 70,0 75,0 80,0 85,0 90,0 95,0 100,0 105,0 110,0 Kg N/DE

14 Scenarie Landmand A Landmand B DE gammel 250,0 250 Prod. svin 8125, Harmoniareal 178,6 178,6 Egen jord 178,6 44,6 Landmand A Landmand B DE NY Ønsket DE pga udvidelse Harmoniareal Behov for at finde harmoniarel KG N i husdyrgødningen N i fiberfraktion 27% 27% Harmoniareal væske Gylle aftale nærområde

15 Gødningsværdi i kr/ha Gødning rågylle eller væske Værdi kunstgødning Værdi husdyrgødningen Rågylle Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA 60 Skruepresser, Kemira Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator

16 Gødningsværdi i kr/ha Gødning med fiber Værdi kunstgødning, kr/ha 600 Værdi husdyrgødningen, kr/ha Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA 60 Skruepresser, Kemira Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator

17 Rågylle Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA 60 Skruepresser, Kemira Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator Styk omkostning pr. ton separeret 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Andre variable omkostninger Vedligehold og sliddele Elforbrug, kr ton Polymer, kr/ton Arbejdsløn, kr/ton

18 Kapital omkostning pr. ton separeret Kapacitetsomkostninger i kr pr. ton gylleseperator alene 10 års afskrivningstid, 6 % pa kr 35 kr 30 kr 25 kr 20 kr 15 kr 10 Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA 60 Skruepresser, Kemira Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator kr 5 kr DE, pr. ton 500 DE, pr. ton 1000 DE, pr. ton

19 Økonomisk resultat i forhold til rågylle Økonomi når væskefraktionen beholdes Næringsstofværdi, N, kr./kg : 5, Kemira 812 P, svin Samson Bimatech GSA Skruepresser, 65Kemira 75 Decanter, GEA Stationær Staring Agrounit GSA Tromle separator Antal km til fjern harmoniarealer

20 Økonomi gylleseparering Der sker ingen samlet værdiforøgning ved gylleseparering Harmoniareal er uændret Hvis rågylle foræres bort i gylleaftaler, er der penge i at flytte N over på egne marker Ellers kan omkostninger ved GS kun dækkes via sparede transportomkostninger! Meget følsom over for prisfastsætning af N-prisen i investeringskalkulen

21 Biogas i husdyrgødningsbaserede anlæg Hvordan er rammebetingelserne dvs. den økonomiske støtte. Hvor meget skal landmændene selv bidrage med! Valg af miljøteknologi kan påvirke ens afsætningsmuligheder

22 Forventet energi fordeling Biogas anlæg. % andel Biogasanlægget ink. el produktion Procesvarme 16,7% El produktion biogasanlæg 11,1% Gassalg i procent af gasudbytte 72,1% Kraft varmeværket Elvirkningsgrad 40% Varmevirkningsgrad 50% Salgsprocent varme 80% El kraftvarmeværk (naturgas+biogas) 29% Salg varme 29% Forudsætning: 21 kubikmeter metan/ton biomasse

23 Salgsindtægt per gas output. Salgspris Nm3Salgspris Metanm3 PSO tilskud el+naturgas 2,57 2,32 Varmeafgift 0,90 0,81 Fritagelse for CO2 afgift 0,28 0,25 Pris pr. kubikmeter naturgas 1,65 1,49 Værdi pr. m3 5,40 4,88 Tilslutningsomkostninger -0,09-0,08 Rabat givet til lokalt kraftvarmeværk -0,51-0,46 Indtægt pr. solgt gas enhed til kraftevarme 4,80 4,34 Metangas brændværdi omregnes til Naturgas ved at gange metangas med 90,4 pct.

24 % andel Holdning! Små biogasanlæg får svært ved at afsætte varmen. Tilslutningsafgiften bliver dyrere end for store værker, hvis gassen forsøges solgt til lokalt kraftvarmeværk. Opgradering til naturgaskvalitet koster ca. 1,5 kr/nm 3 for små værker Tilskud til el produktion er kun en del af værdien i DK 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1,65 0,28 Pris pr. kubikmeter naturgas 0,90 Fritagelse for CO2 afgift Varmeafgift PSO tilskud el+naturgas 2, kubikmeter naturgasækvivalenter

25 Salgsindtægten? De lokale kraftvarme værker skal også have profit af at erstatte naturgas med biogas, ellers er der ikke noget lokkemiddel! Aftalen bør handles på plads inden etablering/udvidelse ellers så kraftvarmeværket for stærkt i forhandlinger! Vi giver her eksempelvis 0,51 kr/nm 3 i rabat Vores alternativ/trussel er dyrere. Fjernelse af CO2, tilsætning af propan, salg over naturgasnettet. Koster ca. 0,88 kr/nm 3

26 Etablering/udvidelse af biogasanlæg Igangsætningspulje: 85 mio. kr. årlig ( ) Anlægstilskud på 20 pct. af investeringen 20 pct. egenfinansiering og 60 pct. kommunegaranteret lån Elpris 2008 = 74,5 øre/kwh Pristalsreguleres med 60 % af nettoprisindeket årligt 2009 elafregningspris = 76,2 øre/kwh

27 Finansiering Finansiering Kommunefinansieret lån, rentesats 5% 5% 5% Rente på indskudt kapital 7% 7% 7% Investering Statstilskud i pct. 20% 20% 20% Kommunefinansieret 60% 60% 60% Landmandsfinansieret 20% 20% 20% Indskudt kapital Årlig annuitet renter/afdrag Økonomi Salgsindtægt

28 Forudsætning for økonomiberegning Ligelig fordeling af svin og kvæggylle målt på DE Det nærmeste opland levere rågylle, ca. 83 pct. af biomassen. Fiberfraktioner udgør den resterende mængde = 17 pct. DE fra fiberfraktioner udgør ca. 2/3 af alle DE i anlægget Slagtesvin besætninger og kvægbesætninger bruger en billig skruepresser (ca. 12 kr/ton gylle separeret) Sobesætninger bruger en decantercentrifuge (ca. 27 kr/ton gylle)

29 Årligt resultat i kr/biogasanlæg Ved en gaspris på 1,65 pr. NM ,7450 0,7700 0,7950 0,8200 0,8450 0,8700 0,8950 0, ton dag 550/ton dag 850/ton dag El afregningspris

30 Hvordan ser det ud pt! Økonomi/ton pr. dag Salgsindtægt Drift + vedligehold Transport Før separeringsomkostninger Efter afgasning seperationsomkostning Kapital omkostninger Rentabilitet PR DE som indgår i grundlaget for biogasanlægget

31 Omkostningsfordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 32% 27% 25% 8% 9% 8% 25% 28% 29% 12% 16% 18% 24% 21% 19% Kapital omkostninger Efter afgasning seperationsomkostning Før separeringsomkostninger Transport Drift + vedligehold

32 0,745 0,770 0,795 0,820 0,845 0,870 0,895 0,920 Årligt resultat i kr/biogasanlæg Energistyrelse forventede naturgaspris (annuitet på ca. 10 år = 2,65 kr/nm3) Naturgaspris pr. kubikmeter: 2,65 kr/nm Ton Biomasse pr. dag: 300 Ton Biomasse pr. dag: 550 Ton Biomasse pr. dag: 800 El afregningspris

33 Biogasanlæg og DE Kg N Harmonia real DE kg N/DE Fiberfraktion ,7 58,32 72,0 Afgasset ,8 40, Biogasanlæg fjerner harmoniareal. 31 % af harmoniarealet til fiberfraktionen forsvinder via afgasning. Af det samlede oprindelige harmoniareal forsvinder dog kun 13,5 pct. Hvis biogasanlægget separer efter afgasning og får denne fíberfraktion afbrændt fås en samlet reduktion på 27 pct. Direkte afbrænding af fiberfraktion uden om biogasanlæg = reduktion på 42 pct. af harmoniarealet

34 Hvor står vi henne med Biogasanlæg Der kan årligt i 3 år udvides med ca. 4 store anlæg a 800 Tons/dag. Så er statsstøtten opbrugt Nye forhandlinger venter Grøn vækst = 50 pct. af al husdyrgødning skal afgasse på sigt (Det udlægges som en sejr i LF) Trusler om afgift på ikke afgasset gylle

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose

Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Bent Ib Hansen og Finn Udesen Kongres 25. oktober 2016 Lovproces 2016 2017 Lov i høring Bekendtgørelser i høring Politiske forhandlinger Lovbehandling Udvikle værktøjer

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Svineproduktion i politisk medvind

Svineproduktion i politisk medvind Svineproduktion i politisk medvind Ved Miljøkonsulent Cand. agro Jens Elvstrøm Kort om den politiske modvind 2007: kommunalreform Ny regulering af produktionsanlæg. -Lugt krav til enkeltbolig for nye stalde

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle

Læs mere

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder

Læs mere

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES

NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES HVAD ÆNDRES MED DEN NY REGULERING? Dyreenhedsbegrebet forsvinder ud af det danske sprog! Der indføres N- og P-lofter afhængig af dyregruppe

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Per Tybirk, chefkonsulent Bent Ib Hansen, chefkonsulent Kongres 21. oktober 2015 Ny minister - 16 punkts-plan - Ny anmeldeordning - Ny miljøregulering 2... Miljøpolitisk

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Overlevelse. Det er ikke den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever, men den mest forandringsvillige.

Overlevelse. Det er ikke den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever, men den mest forandringsvillige. Overlevelse Det er ikke den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever, men den mest forandringsvillige. - Charles Darwin 1 2004: Væsentlige danske eksportartikler 40 Mia. kr. 30 20 10 0 Medicin

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere

Enkle, klare og rimelige miljøregler nu!

Enkle, klare og rimelige miljøregler nu! Sigtelinien for L & F Grundlag for ens rammevilkår i EU Er reglerne lempeligere i Tyskland? Forenklet husdyrregulering hvordan Enkle, klare og rimelige miljøregler nu! Henrik Frandsen, viceformand, Landbrug

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Siden sidst. Resume: Sagsfremstilling: Retsgrundlag: Bilag: Rådets udtalelse:

Siden sidst. Resume: Sagsfremstilling: Retsgrundlag: Bilag: Rådets udtalelse: Bilag 1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 16. juni 2009 kl. 9.00 Mødelokale 1 Bilag 1 Dagsorden: Siden sidst... 1 Status for Helhedsplan (kommuneplan)... 2 Orientering om Grøn Vækst.... 3 Rekreative

Læs mere

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6. feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Giv tid! og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer, giv tid, og bi på herrens stund, -hans skønhedsrige kommer. Tekst: B. S. Ingemann, 1831

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger

Læs mere

Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0

Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0 Aftale om Grøn Vækst 16. juni 2009 0 1. Indledning Regeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti har indgået aftale om Grøn Vækst, som skal sikre, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR Frankrig - Evalor Dette anlæg blev etableret af en svineproducent (300 søer) for at afhjælpe en række problemer, bl.a. at erstatte propan til opvarmning af

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019

Læs mere

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere