Bilag 1: Definitioner af centrale begreber
|
|
- Torben Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 Bilag 1: Definitioner af centrale begreber ABC: activity based costing. Se under aktivitetsbaserede omkostningsfordelinger. Aktiviteter: alt det, som organisationen gør for at løse sine opgaver. For eksempel visitere klienter, behandle sager, udføre pleje, udvikle IT system, gennemføre projekt, planlægge opgaver, lave økonomirapporter, holde møder, gennemføre evaluering, osv. (Aktiviteter kan altid udtrykkes som udsagnsord). Aktivitetsbaserede omkostningsfordelinger: (kendt under det engelske udtryk Activity Based Costing eller ABC) er kendetegnet ved at omkostninger først fordeles fra organisatoriske enheder til aktiviteter. Dernæst tildeles omkostningsobjekterne i denne vejledning produkterne den andel af aktivitetsomkostningerne, som vedrører hver enkelt produkt. ABC modeller kan designes så de afspejler sammenhængen mellem ressourcer, aktiviteter og produkter på en mere beslutningsrelevant måde. Traditionelle fordelingsmodeller springer aktivitetsniveauet over. Den aktivitetsbaserede tilgang har mange fordele, hvis institutionen er præget af en vis kompleksitet, men detaljerede ABC modeller vil ikke være en styringsmæssig gevinst for alle. Aktivitetsniveau: det valgte aggregeringsniveau for de aktiviteter som indgår i en fordelingsmodel. Direkte omkostninger: er de omkostninger der entydigt kan henføres til et omkostningsobjekt som fx en aktivitet eller et produkt. Sædvanligvis betragter man omkostninger som direkte eller indirekte i forhold til produkterne. Faste omkostninger: er omkostninger som man er bundet af, upåvirket af aktivitets og produktionsomfang indenfor en given tidshorisont. Sædvanligvis betragter man omkostninger som faste, hvis de er stort set upåvirkelige indenfor et år. Fordelingsnøgle: en regneregel, der fastsætter hvordan de indirekte omkostninger fordeles fra ét niveau i omkostningsstrukturen til et andet. Fællesfunktioner: samlebetegnelse for de organisatoriske enheder, som hovedsageligt kun indirekte bidrager til produktionen. Disse kan underinddeles i generel ledelse, administration og tværgående støttefunktioner, jf. den generelle definition i Indirekte omkostninger: er de omkostninger der ikke umiddelbart kan henføres til det ønskede omkostningsobjekt: den enkelte aktivitet eller produkt. Irreversible omkostninger; er omkostninger som ikke kan elimineres indenfor en given tidshorisont, selv om man ikke længere forbruger ressourcen. Faste omkostninger er tilbøjelige til at være irreversible på kort sigt, idet reversibiliteten ofte er begrænset af kontraktlige opsigelsesvarsler m.v. Overskudskapacitet i fællesfunktioner er et eksempel på en irreversibel omkostning, som kan opstå i forbindelse med udlicitering. Omvendt kan ledige kontorer nogle gange fremlejes, således at en andel af den umiddelbart irreversible husleje i praksis gøres reversibel.
2 Bilag 2 Lønomkostninger: er i denne vejlednings terminologi alle omkostninger, som udgiftsføres under lønrammen, inklusive barselsydelse, sygedagpenge og ferie. Lønrelaterede omkostninger: er per definition ikke løn. En stor del af disse er imidlertid direkte påvirket af, hvor stor organisationen er. Sådanne ikke-lønomkostninger, som vurderes med rimelighed at kunne fordeles ved hjælp af lønkroner (eller årsværk) kaldes lønrelaterede. Det gælder stort set alle driftsudgifter i et sekretariat, samt i mange tilfælde husleje, og i mange tilfælde alle IT omkostninger. Niveau i omkostningsstrukturen: et af følgende trin i fordelingsmodellen: fællesfunktioner, udførende funktioner, aktiviteter eller produkter. Omkostninger er forbruget af ressourcer, dvs. den kapacitet og de varer, som forbruges i takt med, at der produceres noget. For eksempel.løn, vareforbrug, afskrivninger, husleje, licenser osv. Omkostninger udtrykkes i kroner. Omkostningsfordeling: en intern henføring af indirekte omkostninger fra et niveau i omkostningsstrukturen til et andet. Omkostningsfordelinger kan skabe synlighed omkring aktiviteternes og produkternes ressourcetræk. Omkostningsobjekter: er den inddeling, som man har brug for at opgøre omkostningerne i forhold til. Det kan fx være produkter, enkeltsager, kunder, regioner eller finanslovsformål. I denne vejledning opereres der kun med produkter som omkostningsobjekter. Omkostningspulje: en gruppe af omkostninger som slås sammen og fordeles med en enkelt fordelingsnøgle. Dette bør kun ske, hvis omkostningerne i rimelig grad opfører sig ens, med hensyn til hvad der udløser behovet for dem. Det er væsentligt at få inddelt omkostningerne i så få store omkostningspuljer som muligt under hensyn til detaljeringsbehovet i opfølgningen. Det reducerer kompleksiteten i modellen og den administrative byrde ved at vedligeholde den. Udførende- og fællesfunktionerne har pr. definition det samme antal omkostningspuljer som antallet af fordelingsnøgler. Omkostningsregnskaber er sædvanligvis en betegnelse for eksterne regnskaber, som aflægges på grundlag af omkostningsmæssige bogføringsprincipper. Omkostningsregnskabets datagrundlag er de bogførte registreringer i finanskontoplanen, og det er orienteret mod omkostningsarter- og steder. Omkostningsregnskabets grundregistreringer påvirkes ikke af omkostningsfordelinger. I den private sektor bruges begrebet omkostningsregnskaber om interne fordelingsregnskaber. Omkostningssted: en organisatorisk enhed eller gruppe af organisatoriske enheder hvis omkostninger behandles samlet. Flere fælles- eller udførende funktioner kan slås sammen og behandles som ét omkostningssted for at forenkle fordelingsmodellen. Omkostningsstruktur: en model af de stabile sammenhænge mellem forskellige typer af omkostninger i en organisation. Omkostningsstrukturen kan modelleres på mange måder, men i denne vejledning refererer begrebet omkostingsstruktur til sammenhængen mellem ressourceforbruget i fællesfunktioner, udførende funktioner, aktiviteter og produkter.
3 Bilag 3 Produkter er det, der leveres eksternt som grundlag for institutionens indtægter. I opgavehierarkiet kan produkter underopdeles i ydelser. Vejledningen omtaler kun fordeling til produkter, men kun detaljeringsniveauet ville blive ændret ved fordeling til ydelser. Produktniveau: det valgte aggregeringsniveau for de produkter (eller ydelser) som omkostninger fordeles til. Reversible omkostninger: er omkostninger som kan bringes til at falde bort indenfor en given tidshorisont, hvis behovet for ressourcen forsvinder. For eksempel er løn til medarbejdere kun reversible efter et vist antal måneder nemlig fra perioden er sagt op til de ikke længere får løn. Reversibiliteten af medarbejderes løn begrænses i praksis yderligere af, at det ville tage tid og blive dyrt at genanskaffe ressourcerne, hvis behovet igen opstod. Høj reversibilitet er udtryk for, at omkostningerne kan afskaffes på kort sigt, fx energiforbrug, varer og overarbejdsbetaling. Udførende funktioner: samlebetegnelse for de producerende organisatoriske enheder, der leverer produkter eller ydelser ud af huset, fx fagkontorer, laboratorier, eller andre operative enheder. Variable omkostninger: er omkostninger der på kort sigt varierer i takt med aktivitet og produktion. Man vil sædvanligvis betragte medarbejdernes tidsforbrug i de udførende funktioner som variable omkostninger. Selv om de er på fast løn, vil deres tid oftest kunne anvendes og dermed omkostningsbelaste andre opgaver, hvis en bestemt opgave forsvinder. Høj variabilitet er udtryk for, at man kan påvirke omkostningerne på ganske kort sigt. Øvrige omkostninger: er omkostninger som forbruges skævt af organisationen, fx fordi visse afdelinger har stort behov for ressourcen og andre slet ikke. Måske er omkostningen forårsaget af et eller flere, men ikke alle produkter. Kendetegnet for øvrige omkostninger er at det vil give et forkert billede af omkostningerne, hvis de fordeles ud på samme måde som lønnen. I nogle tilfælde vil dette fx gælde husleje, hvis der er stor variation i pladsforbruget pr. medarbejder for forskellige udførende funktioner.
4 Bilag 4 Bilag 2: Valg af fordelingsnøgler Antallet og typen af fordelingsnøgler betyder meget for, hvor relevant, hvor enkel og hvor nemt administrérbar en fordelingsmodel bliver. Der kan være forskel på hvor egnet en fordelingsnøgle er hvis den skal laves en enkelt gang om året, eller hvis den skal opdateres månedligt. Fordelingsnøgler ved opbygning af den hurtige prototype Ved første gennemløb af metoden til design af en omkostningsfordelingsmodel er formålet at komme igennem opbygningen af en fordelingsmodel med en nogenlunde rigtig fordeling af omkostninger til aktiviteter og produkter. Derfor baseres valget af fordelingsnøgler på den information, som er umiddelbart tilgængelig i form af systemmæssige registreringer (omkostninger, evt. afskrivninger, evt. tidsregistrering, evt. opgavehierarki, evt. procesanalyser), samt den intuitive og erfaringsbaserede viden om driften, som nøglemedarbejdere besidder. Håndtering af vanskelige omkostningsposter i prototypen Ved inddelingen i løn, lønrelaterede og øvrige omkostninger, kan følgende overvejelser bruges for at afgøre, hvor de mere vanskelige omkostningsposter skal placeres: 1. Hvor stor er posten, kan det betale sig at gøre det til et problem? Hvis posten udgør under % af sin organisatoriske enhedsomkostninger, betyder placeringen næppe ret meget. 2. Hvis omkostningen med bare nogenlunde rimelighed antages at variere i forhold til organisationens personaleforbrug, bør den placeres i lønrelateret. Der kan være en bagvedliggende faktor som gør, at posten korrelerer rimeligt med lønnen, men uden at der er en direkte sammenhæng til antallet af ansatte. Modellens kompleksitet stiger voldsomt for hver gang, en omkostningspost lander i øvrige. 3. Hvad er alternativet til at fordele posten sammen med lønnen? Hvis alternativet er en fordeling, som har en meget usikker sammenhæng med forbruget af ressourcen, kan man overveje at parkere posten som ufordelt. Hvis postens størrelse derimod antages at have en klar sammenhæng med aktiviteterne, bør den placeres i øvrige. 4. Tage en rask beslutning om placeringen, og notér overvejelserne om posten på en checkliste. 5. Når prototypen er færdig, kan der laves en robusthedsanalyse ved at gennemregne modellen med forskellige scenarier for fordeling af de vanskelige poster, som er opført på checklisten. Hvis de forskellige alternativer giver nogenlunde samme resultat, er der ingen grund til at gøre mere i forbindelse med den overordnede fordelingsmodel. Hvis resultatet påvirkes væsentligt, må fordelingen af posterne overvejes nøjere. Ligeledes vil det være oplagt at se nøjere på dem i forbindelse med forfining af prototypen.
5 Bilag 5 Efter inddelingen i løn, lønrelaterede og øvrige omkostninger (jf. også afsnit 4.2.1) skal der vælges en fordelingsnøgle for løn & lønrelaterede og en for hver af af de større omkostningspuljer i øvrig kategorien. Kriterier for valg af disse fordelingsnøgler omtales i de efterfølgende afsnit. Fordeling af løn & lønrelaterede omkostninger i fællesfunktionerne De lønrelaterede omkostninger slås sammen med løn og fordeles typisk fra fællesfunktioner til de udførende funktioner med en nøgle som afspejler organisationens størrelse. Man kan fx vælge at bruge de udførende funktioners registrerede tidsforbrug, antal medarbejdere eller årsværk. Det vil ofte give nogenlunde samme resultat. Løn i de udførende funktioner er en lidt speciel fordelingsnøgle, som med god grund har vundet stor udbredelse som fordelingsnøgle imellem fælles- og udførende funktioner. Det vil også i mange tilfælde være det bedste valg af fordelingsnøgle for store dele af omkostningerne i fællesfunktionerne. Det er svært at dokumentere årsagssammenhænge mellem organisationens kerneprocesser og behovet for generel ledelse og administration. Ligeledes er omkostningerne til en række tværgående støttefunktioner som betjente, reception, IT support mv. ofte næsten uafhængige af, hvad og hvor meget der i øvrigt bliver produceret i institutionen. Det er med andre ord vanskeligt at finde en fordelingsnøgle, som virkelig afspejler en årsagssammenhæng mellem omkostningerne i fællesfunktionerne og kerneprocesserne. Alligevel ville det være forkert at sige, at omkostningerne i fællesfunktionerne er faste. De er ikke upåvirkelige, og de har typisk engang været mindre, end de er i dag. Noget har forårsaget et behov for større fællesfunktioner. I mange institutioner er den bedste forklaring på denne vækst i fællesfunktionerne, at institutionen er blevet større. Der er kommet flere medarbejdere, og på et tidspunkt bliver belastningen i de tværgående funktioner så store, at må man ansætte en person mere. Der kan selvfølgelig også være nogle dele af omkostningerne i fællesfunktionerne, som opstår i tilknytning til et enkelt fagkontor, eller som retter sig mod et specifikt produkt. Hvis disse omkostninger er væsentlige (i forhold til det modtagende kontor eller produkt), bør man skille denne andel af omkostningerne fra og henføre dem direkte til det, de vedrører. Hvis man mener, at store dele af fællesfunktionernes omkostninger i store træk hænger sammen med organisationens størrelse, så er det bedste valg af fordelingsnøgle et mål, der korrelerer godt med organisationens størrelse. De almindeligste nøgler er som nævnt ovenfor: 1. løn i de udførende funktioner 2. antal årsværk 3. antal medarbejdere
6 Bilag 6 I en organisation hvor der ikke i udstrakt grad bruges deltidsarbejde, vil det næppe gøre den store forskel på resultatet, om man bruger årsværk eller medarbejderantal. Ligeledes vil løn i mange tilfælde ikke give et væsentligt forskelligt resultat fra de to andre fordelingsnøgler. Hvis man imidlertid har særdeles mange deltidsansatte, eller meget store forskelle i lønniveauer, kan det dog få en vis betydning hvilke af disse nøgler, man vælger. Det må bero på en konkret afvejning mellem behovet for at få korrekte omkostningsinformationer overfor, hvor nemt det vil være at skaffe datagrundlaget om nøglen. Fordeling af løn & lønrelaterede omkostninger i de udførende funktioner De lønrelaterede omkostninger slås sammen med løn i de udførende funktioner og fordeles samlet til aktivitetsniveauet. Valget af fordelingsnøgler, når ressourceomkostningerne skal henføres til aktiviteter, er helt grundlæggende spørgsmålet om hvilke aktiviteter, der forårsager ressourceforbruget. For lønomkostningerne er den primære fordelingsnøgle estimeret eller registreret tidsforbrug. Estimeringer kan fx foretages på baggrund af produktionsstatistikker, personlige vurderinger, eller stikprøver gennem et stykke tid. Tidsregistrering er helt oplagt at bruge som grundlag, hvis det findes i institutionen i forvejen. Fordeling af øvrige omkostninger For de øvrige, altså ikke-lønrelaterede ressourceomkostninger, må fordelingen til aktiviteter bero på en konkret vurdering af hvilke aktiviteter eller produkter, som giver anledning til forbruget af hver enkelt ressource. Hvis man kan påpege en enkelt aktivitet eller produkt, som er årsag til omkostningen, henføres den blot dertil. Hvis omkostningen indgår i frembringelsen af mere end et produkt, kan oversigten på næste side give inspiration til at finde en relevant fordelingsnøgle.
7 Bilag 7 Fordelingsnøgler fra aktiviteter til produkter Der findes tre klasser af fordelingsnøgler, som kan anvendes til at fordele aktiviteter til produkter de såkaldte aktivitetsdrivere I en udviklingen af hurtig prototype, hvor man gerne må lave basere fordelingerne på bedste mands bedste gæt, kan man lade sig inspirere frit af følgende oversigt. Der er imidlertid grund til at overveje opdatering og administration af fordelingsnøglerne meget nøje, hvis man overveje at sætte et ABC system i løbende drift. Mange forskellige nøgler med en vanskelig datafangst kan være meget ressourcekrævende. Klasse Definition Eksempler Datagrundlag Transaktionsnøgler en fordelingsnøgle baseret på estimater eller optællinger af, hvor ofte en aktivitet udføres, eller hvor stor produktionen er. antal bogførte bilag, antal kodelinier, antal telefonbesvarelser, antal afsluttede sager, og andre målinger af produktivitet. Løbende optællinger, oftest som udtræk fra eksisterende IT systemer. Normalt nemme, og dermed billige, at måle. Bedste type hvis der ikke er store systematiske forskelle på, hvordan Bemærk! Varighedsnøgler aktiviteterne trækker på ressourcerne, ellers er de upræcise. Fordelingsnøgle som Antal sager af type 1, 2 repræsenterer og 3 med hver sin aktivitetens tidsforbrug enhedsomkostning; antal uden at måle den direkte. operationer for diagnose Aktiviteterne kan X, Y og Z med hver inddeles i grupper med deres gennemsnitlige ensartet ressourcetræk. tidsforbrug. Kræver registrering på sagstype såvel som optælling af hver kategori. Kan ofte hentes ud af sagsbehandlingssystemer. Mere præcis end transaktionsnøgler, men tungere administrativt. Bemærk! Egnede når der er stor forskel på, hvor længe det tager at udføre en aktivitet fx fordi sagers kompleksitet er meget forskellig, eller et bilag kan kræve fra 2 til 10 posteringer, eller telefonsupport skal dække mange forskellige typer af Intensitetsnøgler, eller direkte sporing Bemærk! henvendelser Kontering af ressourceforbrug direkte i en aktivitetskontoplan, dvs. tidsregistrering på aktiviteter. Konsulenter som registrerer tidsforbrug til fakturering af enkeltprojekter. Postbudes brug af stregkodelæsere. Løbende registrering i organisationen, og siden udtræk fra tidsregistreringssystem som evt. samkøres med lønoplysninger. Ofte præcis men dyr løsning. Intensitetsnøgler er meget dyre i administration. De er mest egnede, når der er store krav til præcis dokumentation og der er store forskellige på tidsforbrug fra sag til sag og omkostninger pr. time for de involverede. Der kan opstå problemer med pålideligheden. Kilde: baseret på Kaplan & Atkinson s lærebog Advanced Management Accounting
8 Bilag 8 Bilag 3: Andre omkostningsobjekter end produkter Valget af omkostningsobjekt er en vigtig designmæssig beslutning, som får betydning for den endelige fordelingsmodel. Det kan være nyttigt at have for øje, om fordelingsmodellen også skal bruges som Internt fordelingsregnskab: dette kan fremkomme som en mellemregning i fordelings modellens første trin. Man kan overveje, om der er behov for at fordelingerne til de udførende funktioner skal summe til 100% hvis modellen skal bruges til interne fordelinger. Hvis man vil synliggøre ledig kapacitet, kan man placere omkostningerne for denne i den funktion, som har ansvaret for at reducere den ledige kapacitet. Interne fordelinger kan også bruges som incitement til at reducere forbruget af fælles omkostninger. Se evt. eksemplet i kapitel 7. Denne vejledning fokuserer udelukkende på, hvorfor og hvordan omkostninger gøres op i forhold til produkter eller ydelser. Det vil i de fleste tilfælde også være et meget relevant snit at lægge. Men i princippet er der intet i vejen for at gøre omkostningerne op i forhold til andre omkostningsobjekter, som måtte være relevante at følge op på. Kriteriet for valg af omkostningsobjekt vil ofte være et spørgsmål om, hvordan indtægter genereres, eller grundlaget for modtagelse af bevillinger. I det følgende gives et par eksempler: Der kan være gode argumenter for at vurdere omkostninger i forhold til andet end produkter. Timer: hvis institutionen modtager betaling for ydelser baseret på faktisk registrerede antal timer og en timepris, er det fornuftigt at følge op på, hvordan den reelle omkostning pr. effektiv time udvikler sig både i forhold til budget og i forhold til den faktiske kapacitetsudnyttelse. Dette kan suppleres med opfølgning på antallet af fakturerede timer pr. medarbejder. Kunder kan være et relevant omkostningsobjekt, fx i situationer hvor man leverer flere forskellige produkter til samme kunde, eller hvor knap kapacitet gør det nødvendigt at prioritere mellem opgaver, eller hvor kundernes træk på institutionens ressourcer er meget uhomogen og en segmentering overvejes. Kunderentabilitetsanalyser i private virksomheder viser ofte at over 100 % af overskuddet genereres af mindre end 50 % af kunderne, mens de øvrige kunder har et meget lavt eller endda negativt bidrag til virksomhedens overskud. Den problemstilling gør sig især gældende, hvor omkostningsfordelingsmodellen indeholder store systematiske fejl, som fører til fejlagtig prisfastsættelse. Krydssubsidiering mellem kunder i det offentlige forekommer også. Finansieringskilder: der kan være særlige krav til bevillingsafregninger, projektregnskaber eller brugerbetaling som gør det nødvendigt at lave omkostningsfordelinger der tager hensyn til finansieringskildernes sammensætning. Fremgangsmåden ved omkostningsanalyse i forhold til alle omkostningsobjekter er i princippet den samme. I første omgang fordeles ressourcer til aktiviteter og i næste omgang vurderes det, hvorledes det valgte omkostningsobjekt trækker på aktiviteterne. Den mest relevante
9 Bilag 9 fordelingsnøgle ved sporing af aktivitetsomkostninger til kunder vil være anderledes end fra aktiviteter til produkter. Aktiviteter: fordeling af omkostninger til aktiviteter på et detaljeret niveau kan give værdifulde input til omkostningsanalyser, som laves med henblik på proceseffektiviseringer. Hvis formålet netop er proceseffektiviseringer, vil det måske være tilstrækkeligt at lade fordelingsmodellen omfatte de organisatoriske enheder og aktiviteterne, og dermed udelade produktniveauet. Afhængig af formålet kan der være behov for et større eller mindre detaljeringsniveau i den måde, omkostningsobjekterne defineres og afgrænses i forhold til hinanden.
10 Bilag 10 Bilag 4: Litteraturliste Regeringens moderniseringsprogram Bukh, Per Nikolaj & Poul Israelsen Bukh, Per Nikolaj & Poul Israelsen Cooper, Robin, & Kaplan, Robert, S. Cokins, Gary Effektiv opgavevaretagelse i staten Finansministeriet, Oktober 2003 Activity based costing dansk økonomistyring under forvandling, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2004 Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaringer med Activity Based Costing. Jurist- og Økonom-forbundets forlag, 2003 Cost and effect using integreted cost systems to drive profitability and performance 1998, Harvard business school press Activity-based cost management in government, Management concepts 2002 Kaplan, Robert & Advanced Management Accounting Anthony A. Atkinson Prentice Hall; 3rd edition, 1998 Cooper, Robin The Rise of Activity Based Costing Part two: When do I need a an Activity- Based Cost System? Journal of Cost Management, Fall 1988 Friis, Ivar Activity based costing og dækningsbidragsmodellen: forskelle og ligheder Økonomistyring og informatik, årbog 1998 Denne vejledning er især baseret på Kaplan & Atkinson (1998), Bukh & Israelsen (2004) samt Cooper (1988).
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereVejledning om omkostningsfordelinger
Del 2: Metode og design Læsevejledning består af tre mindre vejledninger. De har forskellige fokusområder og kan læses hver for sig. Vejledningens dele Kapitler Målgruppe Del 1 Behovet for omkostningsfordelinger
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereMiddle Management Program (MMP)
IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereMærkning af tilgængeligheden til bygninger i Glostrup Kommune
Aftale om Mærkning af tilgængeligheden til bygninger i Dato 25. marts 2015 Politisk Administrativt Center Att: Lizette Brønnum Hvad er en God Adgang mærkning? En God Adgang mærkning er en mærkning af tilgængeligheden
Læs mereBaggrund. Skema for indberetning af regnskabsoplysninger. Regnskabsmæssig note VEJLEDNING. af 17.12.2013 (senest revideret 6.
VEJLEDNING af 17.12.2013 (senest revideret 6. juli 2016) OM UDFORMNING AF REGNSKABSMÆSSIG NOTE VEDR. BYGHERREBETALTE STØRRE FORUNDERSØGELSER OG EGENTLIGE ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER Kulturministeriet, Slots-
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVejledning om omkostningsfordelinger. Del 3: Eksempler og perspektiver. Økonomistyrelsen, den 13. juni 2005
Del 3: Eksempler og perspektiver Læsevejledning består af tre mindre vejledninger. De har forskellige fokusområder og kan læses hver for sig. Vejledningens dele Kapitler Målgruppe Del 1 Behovet for omkostningsfordelinger
Læs mereIntro - Std.Arb. Version: 2014-12-11
Noterne til værktøjet indeholder de supplerende informationer og emner, som underviser kan anvende til at opnå en dybere indsigt i værktøjet. Noterne bør erstattes af undervisers egne erfaringer og oplevelser
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereBegrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010
Begrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010 Denne udgave er opdateret i forhold til den, der blev udsendt sammen med efterårsudsendelsen i 2009. Opdateringen vedrører specielt datoer
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereRetningslinier for rettelse af fejl i tidligere finansår
Retningslinier for rettelse af fejl i tidligere finansår Retningslinierne er et supplement til Økonomistyrelsens retningslinier for foretagelse af fodnoter, kapitaladvis og øvrige primokorrektioner af
Læs mereSammendrag af undersøgelse vedrørende Moderne ØkonomistyringsVærktøjer
Sammendrag af resultater vedrørende undersøgelse af kendskab, holdning, anvendelse og nytte af moderne økonomistyringsværktøjer (MØV) i danske virksomheder. Af Steen Nielsen * Preben Melander Morten Jakobsen
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereLØNSTATISTIK FOR STUDERENDE
LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE Velkommen til KS første lønstatistik for studerende Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereÅrsafslutning i SummaSummarum 4
Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre
Læs mereModelvejledning - StressCostEstimator
Modelvejledning - StressCostEstimator StressNordic har udviklet en model, der giver dig og din virksomhed mulighed for at få en pejling på, hvad det koster at have stress i organisationen. Modellen findes
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereAarhus Universitet Beskrivelse af overheadmodel for IV
Aarhus Universitet Beskrivelse af overheadmodel for IV Side 1 af 5 Formål Som offentlig finansieret institution er AU underlagt kravet om, at universitetet ikke må drive unfair prismæssig konkurrence.
Læs mereSamrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Talepapir Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundhedsudvalget o.a. Anledning: Samråd Q, R og S om akuttelefonen
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereVejledende fortolkningsbidrag - supplement til takstprincipper 2009 om. Indregning af over- eller underskud i taksterne
Vejledende fortolkningsbidrag - supplement til takstprincipper 2009 om Indregning af over- eller underskud i taksterne Model 1 Grundvilkåret for opgørelsen af, om der er opstået over- eller underskud ved
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereVedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82
Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82 Titel: Vedtægter Thisted Forsikring A/S Side 1 af 6 1. Navn og hjemsted Selskabets navn er Thisted Forsikring A/S ( Aktieselskabet ). Aktieselskabets
Læs mereForeningen for certificerede IT-advokater
Foreningen for certificerede IT-advokater Kolofon Metode Undersøgelsen er gennemført for Danske IT-Advokater. Data er indsamlet som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i Userneeds webbaserede BtB-panel.
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereFakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre.
Fakturering Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre. Massefakturering. På fanen Dagligt findes mappen Faktura. Herunder kan man vælge mellem Dagligt, Ugentligt, 14 dage
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereBilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster
Bilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Overskud op til 5 procent kan overføres indenfor samme ledelsesområde/center.
Læs mereDen 12. januar 2015. Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.
Den 12. januar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune. Ældrerådet har på sit møde i dag den 12. 01.2015 behandlet pkt. 134 Nattevagter på Plejecentrene, som
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereOvergangen til RejsUd fra andet rejseafregningssystem
Overgangen til RejsUd fra andet rejseafregningssystem Januar 2010 Det nye fællesstatslige rejse- og udlægsafregningssystem, RejsUd, bliver i løbet af 2010 implementeret i de offentlige institutioner under
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereGevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel
Gevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel Version 1.0 1 Juni 2013 Copyright Zangenberg Analytics 2013 Zangenberg Analytics har alle rettigheder til indholdet i dette
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereKommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S
Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. Maj 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 25. april
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereDelmængder af Rummet
Delmængder af Rummet Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereGeneralforsamling Sønder Felding Brugsforening 2015
BERETNING 2015 Indledning Året 2015 er gået og det er tid for en ny beretning. Beretningen beskriver, hvordan året 2015 er gået for vores forening og butik. Helt naturligt tager beretningen udgangspunkt
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereStatsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt
2015-71725 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 18-12- 2015 Att.: XXXX Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har i e-mail af 2. november 2015 meddelt Aalborg Kommune, at du
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereNoter til Cost-Effectiveness Analyse 4 Omkostninger 2: Indirekte omkostninger
Økonomi FSV 2015 Note 4 om CEA, side 1 Noter til Cost-Effectiveness Analyse 4 Omkostninger 2: Indirekte omkostninger 1. Indledning Som allerede nævnt er indirekte omkostninger i en CEA sådanne, der har
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereSkriv en kommunikationskontrakt
Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereSKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI
SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI Dagsorden Kort om rammeaftaler. SKI s rammeaftaler. Hvordan bliver man leverandør hos SKI? Opmærksomhedspunkter som leverandør. Gode råd til jer som leverandører.
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje Den udekørende hjemmepleje udgør en stor del af Social- og Sundhedsområdets budget samtidig med, at det er meget
Læs mereHandlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder
Den 12. november 2014 J.nr. 2014103514 Ref.: kj Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Sundhedsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 5.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereMinutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen
Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele,
Læs mereGUIDE. Regler for frivillige på offentlige
GUIDE Regler for frivillige på offentlige ydelser Udskrevet: 2016 Indhold Regler for frivillige på offentlige ydelser.............................................. 3 Regler for frivillige på dagpenge og
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereAfgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958
Dato 25. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/11246-9 Side 1/5 Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereKommunes tilrettelæggelse og gennemførelse af plejebarns flytning
Kommunes tilrettelæggelse og gennemførelse af plejebarns flytning En 9-årig dreng kom ikke tilbage til sin plejefamilie efter en sommerferie med sin biologiske mor. Det skyldtes at kommunen havde besluttet
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk
Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mere