Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005"

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsen Juni 2006, 3. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser Indledning Lovgrundlag Medicinsk dokumentation Betingelser for anerkendelse af sygdomme, der anmeldes fra 1. januar Anerkendelse efter fortegnelsen Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Sygdomme anmeldt før 1. januar Afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom Indhentelse af oplysninger Oversigt over vejledninger om enkelte sygdomme Sygdomme omfattet af denne vejledning Sygdomme omfattet af andre gældende vejledninger Vejledning om enkelte sygdomme på fortegnelsen Støjbetinget hørenedsættelse (A.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Kronisk lænderygsygdom (B.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Rygbelastende løftearbejde (A) Rygbelastende løftearbejde med ekstremt tunge løft (B) Rygbelastende plejearbejde (C) Rygbelastende helkropsvibrationer (D) Generelle betingelser for alle påvirkninger (A-D) Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Rygbelastende løftearbejde (A) Rygbelastende løftearbejde med ekstremt tunge løft (B) Rygbelastende plejearbejde (C) Rygbelastende helkropsvibrationer (D) Kroniske nakke-skuldersmerter (B.2) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Sygdomme i hånd og underarm (C.1) Punkt på fortegnelsen

2 5.2. Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Karpaltunnelsyndrom (C.2.) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Arbejde med kraftigt vibrerende værktøj (A) Hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser (B) Arbejde med genstande, der medfører direkte og vedvarende tryk (C) Generelle betingelser for påvirkningerne (A-C) Som komplikation til seneskedehindebetændelse (D) Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Arbejde med stærkt vibrerende håndværktøj (A) Hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser (B) Arbejde med genstande, der medfører direkte tryk (C) Som komplikation til seneskedehindebetændelse (D) Tennisalbue og golfalbue (C.4.) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Skuldersygdomme (C.5) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser (A) Statisk løft af overarmen (B) Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser (A) Statisk løft af overarmen (B) Slidgigt i knæleddet (D.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Bursitis (betændelseslignende forandringer i slimsæk, D.2 og J.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Menisksygdom i knæleddet (D.3) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen

3 11.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Pleurale plaques (E.3.5) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Posttraumatisk belastningsreaktion (F.1) Punkt på fortegnelsen Krav til diagnosen Krav til påvirkningen Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Behandling af sager uden for fortegnelsen Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom Kræftsygdomme (gruppe K) Indledning Punkter på fortegnelsen Sygdommen/diagnosen Hvad er kræft Lægelige oplysninger Konkurrerende sygdomme/forhold Tobaksforbrug Påvirkningen Hasteprocedure ved særligt alvorlige kræftsygdomme Nyere kræftforskning afspejlet i fortegnelsen Enkelte kræftsygdomme Lungekræft (K.4.1.) Lungehindekræft (K.4.2.) og bughindekræft (K.2.1.) - Mesotheliom Næse- og bihulekræft (K.4.3.) Blærekræft (K.5.2.) Hudkræft (K.3.) Sygdomme uden for fortegnelsen (arbejdets særlige art) Generelt om anerkendelse uden for fortegnelsen Vurdering af sygdommen Medicinsk dokumentation om årsagssammenhænge Diagnose og sygdomsbillede Vurdering af påvirkningen Indhentelse af oplysninger og dokumentation Forholdet til arbejdsmiljøloven og Retslægerådet Forudbestående og konkurrerende tilstande Sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen Vurdering af, om en sag skal til udvalget eller afvises Når sagen skal forelægges for udvalget Eksempler på afgørelser uden for fortegnelsen Høresygdomme Sygdom i nakke, ryg og hofte Sygdom i hånd, arm og skulder Sygdom i fod, knæ og ben Sygdom i lunger, luftveje og slimhinder Sygdom i andre organer Kræftsygdomme Psykisk sygdom Andre sygdomme

4 15.7. Om Erhvervssygdomsudvalget DEL 2 (BILAG) Medicinsk dokumentation (bilag 1) Generelle betingelser Støjbetinget hørenedsættelse Kronisk lænderygsygdom Kroniske nakke-skuldersmerter Hånd og underarm Karpaltunnelsyndrom Tennisalbue og golfalbue Skuldersygdomme Slidgigt i knæleddet Bursitis Menisksygdom i knæleddet Pleurale plaques Posttraumatisk belastningsreaktion Kræftsygdomme Bilag 1: Uddrag af fortegnelsen (kræftsygdomme) Bilag 2: Oversigt og gennemgang af IARC s evidensvurderinger på kræftområdet Sygdomme udenfor fortegnelsen Chondromalacia patella (blød brusk på bagsiden af knæskallen) Andre slidgigtsygdomme Indeklimarelaterede symptomer (indeklimasyndrom) Mangansygdomme Medicinsk ordliste (bilag 2) Støjbetinget hørenedsættelse Kronisk lænderygsygdom Kroniske nakke-skuldersmerter Hånd og underarm Karpaltunnelsyndrom Tennisalbue og golfalbue Skuldersygdomme Slidgigt i knæleddet Bursitis Menisksygdom i knæleddet Pleurale plaques

5 DEL 1 (VEJLEDNING) Generelle betingelser 1. Indledning Denne vejledning er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at beskrive betingelserne for afgørelse i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes fra 1. januar Vejledningen gælder således kun for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, der vurderes efter lov nr. 422 om arbejdsskadesikring af 10. juni Sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 vurderes efter lov nr. 943 om sikring mod følger af arbejdsskade af 16. oktober 2000, og er ikke omfattet af denne vejledning. Vejledningen er skrevet til alle, der har brug for at orientere sig om behandlingen af erhvervssygdomme, herunder Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlere, fagforeninger, advokater og forsikringsselskaber. Vejledningen skal være en hjælp til behandling af sagerne og skal give en forståelse af kravene til sammenhængen mellem en sygdom og en bestemt belastning. Vejledningen er ikke udtømmende for alle sygdomme. Den omhandler dog de generelle vilkår for anerkendelse af sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, herunder både sygdomme optaget på fortegnelsen og sygdomme, der behandles efter lovens 7, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. For en række sygdomme beskriver vejledningen endvidere de nærmere betingelser for anerkendelse af sygdommen, herunder de nærmere krav til diagnose og belastning. Vejledningen er for disse sygdomme en præcisering af de overordnede krav til anerkendelse, som fremgår af fortegnelsen over erhvervssygdomme for sygdomme anmeldt fra 1. januar Vejledningen afløser eventuelle tidligere gældende vejledninger for disse sygdomme. Vejledningen indeholder også en særlig vejledning om sygdomme, der eventuelt kan anerkendes uden for fortegnelsen efter forelæggelsen for Erhvervssygdomsudvalget (kapitel 15). Hvis sygdommen ikke er beskrevet i denne vejledning, men i en tidligere vejledning, kan den tidligere vejledning fortsat anvendes Lovgrundlag Reglerne for anerkendelse af erhvervssygdomme, der anmeldes fra 1. januar 2005, fremgår af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, 5, 7 og 8. Det nye erhvervssygdomsbegreb (lovens 7) gælder kun for sygdomme, der anmeldes fra 1. januar Sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 vil fortsat blive vurderet i henhold til 10 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jævnfør lov nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer. 5

6 Lov nr. 422 af 10. juni Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jævnfør 6, og erhvervssygdom, jævnfør 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. 7. Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov: 1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jævnfør 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. 2) Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis Det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn. Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jævnfør 9. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs. 8. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme, jævnfør 7, stk. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige Medicinsk dokumentation Kravet for at optage nye sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme ændres med lov om arbejdsskadesikring til medicinsk dokumentation. Det indebærer, at der skal foreligge en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Dokumentationen skal være underbygget ved undersøgelser, gennemført af anerkendte medicinske sagkyndige på et antal tilfælde, der giver grundlag for sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Ved "medicinsk dokumentation" forstås, at følgende er opfyldt: 1. En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen 2. En påvirkning, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig 3. En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis at øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen 4. Undersøgelser om udbredelser i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng 5. Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse 6

7 6. En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning i forhold til personer, der ikke er udsat Som udgangspunkt skal alle ovenstående betingelser være opfyldt. Ved den konkrete vurdering af, om en sygdom kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan de enkelte betingelser dog tillægges forskellig vægt. For yderligere oplysninger om medicinsk dokumentation, herunder dokumentationen for de enkelte sygdomme i vejledningen, henvises til kapitel Betingelser for anerkendelse af sygdomme, der anmeldes fra 1. januar 2005 Efter loven kan en sygdom anmeldt fra 1. januar 2005, anerkendes som en erhvervssygdom hvis: Sygdommen opfylder betingelserne for anerkendelse i henhold til den gældende bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, eller Sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget (lovens 7, stk. 1, nr. 2, 1.eller 2. led) Anerkendelse efter fortegnelsen For at en sygdom kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, gælder, at: 1. Sagen skal opfylde de overordnede krav til anerkendelse af en erhvervssygdom efter lov om arbejdsskadesikring af 10. juni Sygdommen skal derud over opfylde følgende generelle betingelser, jævnfør bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme 1 og i henhold til lovens 7, stk. 1, nr. 1: 1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen 2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen 3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jævnfør. lovens 8, stk. 1 Desuden skal de særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, være opfyldt. Der kan derud over være beskrevet yderligere krav til sygdom og påvirkning i en gældende vejledning, der tilsvarende skal være opfyldt. For anerkendelse af sygdomme uden for fortegnelsen henvises til vejledningens kapitel 14, der beskriver de generelle og en række konkrete betingelser for anerkendelse af sygdomme og påvirkninger, der ikke er omfattet af fortegnelsen. 7

8 Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen, kan skyldes andre forhold end arbejdet. Symptomerne kan for eksempel være betinget af alder eller anden sygdom, eller de kan skyldes påvirkninger i fritiden, herunder tidligere skader. Der er i så fald tale om enten forudbestående sygdom, som har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning, eller konkurrerende sygdom, det vil sige en anden sygdom end den anmeldte, som giver samme symptomer, eller om en sygdomstilstand, der er opstået som følge af andre påvirkninger end arbejdet. Er der tale om en forudbestående eller konkurrerende sygdom eller om konkurrerende påvirkninger som årsag til sygdommens opståen, må det i det konkrete tilfælde vurderes, om det er den forudbestående eller konkurrerende sygdom eller de konkurrerende påvirkninger, der med overvejende sandsynlighed er den eneste eller altovervejende årsag til sygdommen. Hvis dette er tilfældet, kan sygdommen ikke anerkendes som arbejdsbetinget sygdom. (Lovens 5, jævnfør 7, og 8, stk. 1) Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse er opfyldt og der ikke fuldt ud eller altovervejende er tale om konkurrerende eller forudbestående sygdom eller konkurrerende påvirkninger, vil sygdommen kunne anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom, hvis den i øvrigt opfylder kravene til anerkendelse. Er der konkurrerende eller forudbestående sygdomme eller konkurrerende årsager eller påvirkninger, som ikke udelukker anerkendelse som erhvervssygdom, men bidrager til sygdomsudviklingen og generne, vil disse forhold kunne få betydning for erstatningsudmålingen. Det betyder, at vi eventuelt vil trække fra i méngodtgørelsen og/eller i en erstatning for tab af erhvervsevne. (Lovens 12) 1.4. Sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 Sygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2005 vurderes efter den gældende bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 og de dertil hørende vejledninger. Efter loven kan sager, der tidligere er afvist efter de betingelser, der var gældende før 1. januar 2005, som udgangspunkt ikke genoptages med henblik på vurdering efter den ny fortegnelse. Dette gælder normalt også de sager, hvor en afvist sygdom eller påvirkning senere optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar En sag, som er afvist efter den tidligere fortegnelse vil dog eventuelt kunne genoptages, hvis den afviste sygdom eller påvirkning senere optages på den tidligere fortegnelse for sygdomme anmeldt før 2005, som led i Erhvervssygdomsudvalgets løbende revision af fortegnelserne Afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom Skader, der opstår som følge af kortere påvirkning af til og med 5 dages varighed, vurderes som udgangspunkt som ulykker. Se nærmere om betingelser for anerkendelse som ulykke i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om anerkendelse af ulykker. 8

9 Skader, der opstår efter længere tids påvirkning, vil normalt blive vurderet normalt efter reglerne om erhvervssygdomme Indhentelse af oplysninger Arbejdsskadestyrelsen har pligt til at indhente nødvendige oplysninger for at sikre, at afgørelserne træffes på et forsvarligt grundlag. Det følger af officialmaksimen. Tilskadekomne medvirker ved sagens oplysning, eksempelvis ved at svare på spørgsmål eller ved at lade sig undersøge af en læge. Hvis der er behov for nærmere oplysninger om sygdommen eller påvirkningen eller andre forhold, vil vi undersøge sagen nærmere. Vi kan eksempelvis bede tilskadekomne om at uddybe beskrivelsen af sygdomsforløbet eller påvirkningen. Vi kan også bede arbejdsgiver om nærmere oplysninger eller indhente supplerende lægelige oplysninger. Vi vil ved sagens behandling eventuelt indhente en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring. Speciallægen vil blandt andet blive bedt om indgående at beskrive og vurdere de konkrete arbejdsforhold og de konkrete belastninger. Speciallægen skal tillige foretage en individuel vurdering af belastningsforholdenes betydning for udvikling af sygdommen hos netop den undersøgte person. Speciallægen skal herunder beskrive sygdommens begyndelse forløb og oplyse om eventuelle tidligere eller samtidige sygdomme/symptomer og deres eventuelle betydning for de aktuelle gener. Vi kan også indhente andre former for speciallægeerklæringer eller lægelige oplysninger for at få belyst sygdomsforløbet og eventuelt forholdet til konkurrerende eller forudbestående sygdomme Oversigt over vejledninger om enkelte sygdomme De særlige betingelser for anerkendelse af en række sygdomme er detaljeret beskrevet i denne vejlednings underafsnit. De enkelte sygdomme indeholdt i vejledningen er anført nedenfor. Sygdomme, der ikke er medtaget i denne vejledning, kan være omfattet af en tidligere vejledning. En oversigt over tidligere vejledninger, der fortsat er gældende for sygdomme, der anmeldes den 1. januar 2005 eller senere, er anført nedenfor Sygdomme omfattet af denne vejledning Støjbetinget hørenedsættelse (kapitel 2) Kronisk lænderygsygdom (kapitel 3) Kroniske nakke-skuldersmerter (kapitel 4) Sygdomme i hånd og underarm (kapitel 5) Karpaltunnelsyndrom (kapitel 6) Tennis og golfalbue (kapitel 7) Skuldersygdomme (kapitel 8) Slidgigt i knæleddet (kapitel 9) 9

10 Bursitis (kapitel 10) Menisksygdom i knæleddet (kapitel 11) Pleurale plaques (kapitel 12) Posttraumatisk belastningsreaktion (kapitel 13) Kræftsygdomme (kapitel 14) Sygdomme uden for fortegnelsen (kapitel 15) Sygdomme omfattet af andre gældende vejledninger Kontakteksemer Vibrationsbetingede sygdomme (hvide fingre, neuropatier og lignende) Astma og bronkitis Brok Tandskader Opløsningsmiddelforgiftning 10

11 Vejledning om enkelte sygdomme på fortegnelsen 2. Støjbetinget hørenedsættelse (A.1) 2.1. Punkt på fortegnelsen 2.2. Krav til diagnosen 2.3. Krav til påvirkningen 2.4. Forudbestående og konkurrerende sygdomme 2.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen 2.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen 2.1. Punkt på fortegnelsen Følgende høresygdom er efter den anførte påvirkning optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe A, punkt 1): Sygdom A.1. Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) Påvirkning Kraftig støj gennem flere år 2.2. Krav til diagnosen Der skal lægeligt være stillet diagnosen DLA professionalis (støjbetinget hørenedsættelse, ICD-10 H83.3). Diagnosen skal være stillet på grundlag af et karakteristisk audiogram og oplysninger om kraftig støjudsættelse på arbejdet i mindst 5 år. Et audiogram viser målinger af høretærsklen ved forskellige frekvenser. Hørekurven fremkommer ved at punkterne forbindes. Et audiogram angiver i decibel hearing level (db HL, fremover blot benævnt db) den svageste hørbare styrke for hver angivet frekvens. Normale høretærskler er mindre end eller lig med 20 db over hele frekvensområdet. Lyd opstår, når luftmolekyler bringes til at svinge i takt. Ved bevægelsen af molekylerne presses molekylerne i luften foran sammen trykstigning, og luften bagved fortyndes - trykfald. Det er kun svingningsenergien, der breder sig. Antallet af lydbølger per sekund betegnes frekvens og måles i hertz (Hz) Hz er lydbølger per sekund. Basområdet ligger i området op til og med 500 Hz, herefter kommer mellemområdet til og med Hz og diskantområdet til og med Hz. Lydtryk måles i decibel (db), som er en logaritmisk skala. En forøgelse på 6 db udgør en fordobling af lydtrykket og en forøgelse på 10 db udgør en tredobling af lydtrykket. En forringelse af høretærsklen med 10 db medfører derfor behov for tredobling af lydtrykket, førend lyden kan høres. 11

12 Symptomer Der opleves en forringet opfattelse af lyd, men ikke nødvendigvis en forringet taleopfattelse eller et egentligt høre- og kommunikationshandicap. Ved høre- og kommunikationshandicap forstås en hørenedsættelse, som påvirker kommunikationsevnen i aktivt, dagligt liv. En vurdering af høre- og kommunikationsevnen bruges ved fastsættelsen af godtgørelse for varigt mén, men ikke ved spørgsmålet om anerkendelse. Forskellen mellem hørenedsættelse og hørehandicap skyldes, at det er frekvenserne Hz, der først skades af støjpåvirkning. Den overvejende del af lydinformationerne i tale er i frekvensområdet under Hz. En skade i frekvensområdet Hz medfører derfor begrænsede problemer for taleopfattelsen. Objektive tegn Kontinuerlig støjpåvirkning medfører typisk et dip mest udtalt ved Hz. Impulsstøj medfører et dip mest udtalt ved Hz. Efter flere års udsættelse for kraftig støj vil en ikke ubetydelig gruppe have udviklet en mindre hørenedsættelse ved Hz. Ved påvirkning over længere tid forværres denne skade, og andre frekvenser påvirkes. Den dårligste høretærskel skal være ringere end 20 db, da der ellers er tale om en høretærskel inden for normalområdet. Ved støjbetinget dip er høretærsklen ved Hz ringere end ved Hz Hz påvirkes først efter op mod 20 års støjpåvirkning, og høretærsklen skal derfor altid være bedre end ved og Hz. For personer yngre end 65 år skal høretærsklerne for højere frekvenser ligeledes være bedre end ved eller Hz. Grafisk vil hørekurven oftest være normal til og med Hz og have en karakteristisk v-form, med spids ved Hz. Ved meget lang tids støjpåvirkning vil såvel de højfrekvente målinger som Hz påvirkes, og kurven vil til dels på grund af aldersforandringer (se under afsnittet om konkurrerende sygdomme nedenfor) have en tendens til ensidig hældning mod diskanten. Et kraftigt fald fra Hz eller dip ved Hz skyldes anden høresygdom end støjbetinget hørenedsættelse. Der skal som altovervejende hovedregel være tale om en symmetrisk hørenedsættelse, da længerevarende udsættelse for støj normalt er ensartet dobbeltsidig. At der kun er en hørenedsættelse på det ene øre taler derfor normalt imod anerkendelse. Forværring efter arbejdsophør Der skal også være tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen. Støjskader forværres ikke efter udsættelsens ophør. Det betyder, at en arbejdsbetinget hørenedsættelse skal være konstateret senest kort tid efter støjudsættelsens ophør. Det forekommer dog, at tilskadekomne først bemærker hørenedsættelsen efter støjudsættelsens ophør, i forbindelse med væsentlig ændrede livsforhold. Hvis der går flere år efter støjudsættelsens ophør, før hørenedsættelsen bemærkes, vil det tale imod, at hørenedsættelsen har sammenhæng med støjudsættelsen på arbejdet Krav til påvirkningen Kraftig støj er mindst 85 db som middelværdi for arbejdsdagen. Kravet til støjbelastningens varighed i år afhænger af energimængden, det indre øre påvirkes med. Denne måles i db LAeq, som er et udtryk for middelværdien af den vekslende lydintensitet, som en 12

13 person udsættes for over et givet tidsrum. Ved bedømmelse af støjbelastningen på en arbejdsplads benyttes db LAeq over 8 timer per dag. For en støjudsættelse på 85 db LAeq per dag skal der have været en påvirkningsperiode på mindst 5 år, før det kan anses for dokumenteret, at støjen kan medføre en hørenedsættelse. Ved væsentligt kraftigere støj kan tidsgrænsen nedsættes Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold Hørenedsættelse kan skyldes andre forhold end arbejdet. Hørenedsættelse kan for eksempel være forårsaget af arv, af anden sygdom eller af andre miljøpåvirkninger, for eksempel støj i fritiden. Hørenedsættelse er ofte aldersrelateret. I en del tilfælde er årsagen til hørenedsættelsen ukendt. I tilfælde af en hørenedsættelse, som ikke er støjbetinget, er der tale om enten en forudbestående sygdom, som har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning, om en konkurrerende sygdom, det vil sige en anden sygdom end støjbetinget hørenedsættelse, som giver samme udslag i et audiogram, eller om en hørenedsættelse, der er opstået som følge af andre årsager eller påvirkninger end arbejdet. Konkurrerende eller forudbestående sygdomme fremgår almindeligvis af audiogrammet. Er der tale om en forudbestående eller konkurrerende sygdom eller om konkurrerende årsager til sygdommens opståen, må det i det konkrete tilfælde vurderes, om det er den forudbestående eller konkurrerende sygdom eller de konkurrerende påvirkninger, der er den eneste eller altovervejende årsag til sygdommen. Hvis dette er tilfældet, kan sygdommen ikke anerkendes som arbejdsbetinget sygdom. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse er opfyldt og der ikke fuldt ud eller altovervejende er tale om konkurrerende eller forudbestående sygdom eller konkurrerende påvirkninger, vil sygdommen kunne anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom, hvis den i øvrigt opfylder kravene til anerkendelse. Er der konkurrerende eller forudbestående sygdomme eller konkurrerende årsager eller påvirkninger, som ikke udelukker anerkendelse som erhvervssygdom, men bidrager til sygdomsudviklingen og generne, vil disse forhold kunne få betydning for erstatningsudmålingen. (Lovens 12) Hvis der er fuldstændigt tab af hørelsen, vil vi normalt afvise at anerkende, selvom udsættelsen for støj opfylder betingelserne. Udsættelse for støj kan således ikke medføre fuldstændigt tab af hørelsen. Hørenedsættelsen må derfor anses for at være en følge af en konkurrerende årsag. Tinnitus Tinnitus (ICD 10, H93.1) forekommer uden hørenedsættelse, men blandt personer, der har hørenedsættelse, forekommer tinnitus hyppigere end blandt befolkningen som helhed. Ved samtidig tinnitus og høresygdom anses tinnitus derfor efter arbejdsskadesikringsloven for at være en følge af høresygdommen. Det betyder, at en hørenedsættelse, der ikke i sig selv er 13

14 tilstrækkelig til en méngrad på 5 procent, i kombination med stærkt generende tinnitus vil kunne vurderes til 5 procent eller derover. Ved konkurrerende høresygdomme anses sygdommene for at være forholdsmæssige årsager til tinnitus. Ved mindre hørenedsættelse, hvor væsentlig konkurrerende høresygdom er til stede, må den konkurrerende sygdom anses som årsag til tinnitus. Tinnitus skal være erkendt senest, da udsættelsen for støj er ophørt, for at tinnitus kan anses for at være en følge af en støjbetinget hørenedsættelse. I særlige tilfælde, som ved alvorlig sygdom eller væsentligt ændrede livsforhold, kan tinnitus anses for at være en følge af støjskade i op til et år efter udsættelsen, da det under disse omstændigheder kan tage nogen tid at bemærke, at der er tinnitus. Eksempler på konkurrerende sygdomme Alderskurver for uscreenet mandlig befolkning Bemærk, at alder alene giver en jævn, symmetrisk, faldende høretærskel. For eksempel ved 60-årsalderen for mænd, Hz 8 db, Hz 15 db, Hz 28 db. 14

15 Alderskurver for uscreenet kvindelig befolkning Bemærk, at alder alene giver en jævn, symmetrisk, faldende høretærskel. For eksempel ved 60-årsalderen for kvinder, Hz 8 db, Hz 12 db, Hz 20 db. DLA senilis eller presbyacusis (aldersrelateret hørenedsættelse) Aldersrelateret hørenedsættelse har ofte først ved 65-årsalderen nået et omfang, der påvirker taleopfattelsen. Aldersrelateret hørenedsættelse rammer typisk det højeste diskantområde til Hz mest. Området rammes lidt mindre. Som følge heraf kan et støjbetinget dip forsvinde med aldersrelaterede forandringer. Ved højere alder skal det samlet vurderes, om der er tale om en blandet alders- og støjskade. Ménières sygdom Et symptomkompleks, der i begyndelsen består af anfald af ensidig hørenedsættelse, øresusen og svimmelhed. Efterhånden udvikles blivende hørenedsættelse, der er ensidig eller asymmetrisk og som oftest vil være mest udtalt i basområdet. Kendetegnes ved vekslende hørekurver. En abnorm regulering af trykket i lymfevæsken i det indre øre har betydning ved sygdommen, men den egentlige årsag er ukendt. DLA hereditaria (hørenedsættelse betinget af arv) Hørenedsættelsen kan være medfødt eller senere udviklet og er betinget af arv. Der ses mange forskellige audiogrammer ved DLA hereditaria. U-formede hørekurver med bedst hørelse for de laveste og højeste frekvenser, hørekurver med stejlt fald mod diskanten i området Hz Hz og hørekurver med ringeste hørelse i basområdet er nogle af de former, der ses. DLA typus incertus (hørenedsættelse af ukendt årsag, men ganske sikkert ikke følge af støj) Forskel på højre og venstre øres hørelse (asymmetri) taler ofte for DLA typus incertus. Ligeledes taler atypiske reflekstærskler ofte for DLA typus incertus. 15

16 Sygdomme i mellemøret Hørenedsættelse som følge af sygdomme i mellemøret kan ikke være forårsaget af støj. Ved en rent mellemørebetinget hørenedsættelse vil høretærsklerne bestemt ved benledning være normale eller tilnærmelsesvis normale. Sequelae otitis media er følger efter mellemørebetændelse og kan være ledsaget af hørenedsættelse. Otosclerose (hørenedsættelse som følge af knoglesygdom i øret) Ved otosclerose dannes ny knogle omkring stigbøjlens fodplade, som kan spredes til cochlea, hvorefter benledningsundersøgelse ikke viser normale audiogramforløb. Otosclerose medfører typisk hørenedsættelse i varierende grad på det ene eller begge ører Behandling af sager uden for fortegnelsen Hørenedsættelse som følge af udsættelse for kraftig støj på arbejdet i flere år er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt A.1. Der er ikke andre sygdomme vedrørende hørelsen, som efter den nuværende viden giver grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Forelæggelse af andre sygdomme i øret for Erhvervssygdomsudvalget vil derfor normalt være udsigtsløs Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen Eksempel 1: Anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse (smed i mere end 25 år) En 48-årig mand havde siden 1977 været udsat for støj ved flere forskellige arbejdsgivere. Kilderne til støjen var pladearbejde, maskiner, motorsave, drejebænke og lignende. Støjudsættelsen havde i hele perioden været svingende fra kraftig (85-90 db) til voldsom kraftig (>95 db) og havde været til stede cirka halvdelen af arbejdsdagen. En audiolog havde foretaget audiometri og stillet diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis). 16

17 Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen. Tilskadekomne har været udsat for kraftig støj igennem halvdelen af arbejdsdagen i en periode på mere end 25 år. Der er god sammenhæng mellem hørenedsættelsen og den støjpåvirkning han har været udsat for på arbejdet. Eksempel 2: Anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse (maskinfører i 8 år) En 56-årig mand havde i perioden fra 1995 til 2003 arbejdet som maskinfører for en entreprenørvirksomhed, hvor han var udsat for støj fra maskiner, lufthamre og især bor. Støjen var voldsomt kraftig (>95 db) gennem det meste af arbejdsdagen. En audiolog havde foretaget audiometri og stillet diagnoserne DLA professionalis, DLA typus incertus og tinnitus, der blev beskrevet som generende og permanent til stede på begge ører. Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen. Tilskadekomne har igennem 8 år været udsat for voldsomt kraftig støj igennem det meste af arbejdsdagen. Der er god sammenhæng mellem hørenedsættelsen og den støjpåvirkning, han har været udsat for på arbejdet. Tinnitus kan erstattes som en følge af den arbejdsbetingede del af hørenedsættelsen. Hørenedsættelsen allerede omkring Hz viser, at der, foruden den støjbetingede hørenedsættelse, også er en hørenedsættelse af ukendt oprindelse (DLA typus incertus), som med sikkerhed ikke skyldes udsættelse for støj, ligesom høretærsklen ved Hz er meget høj i forhold til varigheden af støjpåvirkningen. Ved en eventuel erstatningsudmåling vil erstatningen blive forholdsmæssigt nedsat. (Lovens 12) Eksempel 3: Anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse (maskinsmed i 5 år) En 38-årig maskinsmed, som i perioden fra februar 1995 til april 2000 havde arbejdet på værksted, var udsat for kraftig til meget kraftig støj (85 til 95 db) gennem hele arbejdsdagen fra vinkelsliber, boremaskine, lufthammer og lignende. Der var udfærdiget audiogram ved en audiolog, som havde stillet diagnosen DLA professionalis. 17

18 Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen. Den tilskadekomne har gennem flere år været udsat for kraftig støj på arbejdspladsen og har derved pådraget sig en hørenedsættelse, som er arbejdsbetinget. Eksempel 4: Anerkendelse af beskeden støjbetinget hørenedsættelse med kraftigt generende tinnitus (pladesmed i 20 år) En 52-årig mand havde arbejdet som automekaniker/pladesmed ved forskellige arbejdsgivere fra 1982 til Han havde været udsat for kraftig støj (85-90 db) omkring halvdelen af arbejdsdagen i alle årene fra slibemaskiner, vinkelslibere, bilmotorer med videre. Tilskadekomne klagede foruden over hørenedsættelse også over en stærkt generende tinnitus fra 1999, som medførte irritabilitet og søvnløshed. En audiolog havde foretaget audiometri og stillet diagnoserne DLA professionalis og tinnitus. Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen. Tilskadekomne har været udsat for kraftig støj gennem 20 år og har fået en hørenedsættelse som følge af arbejdet (DLA professionalis). Det målte tab af hørelsen ifølge audiogrammet er foreneligt med udsættelse for støj, da der er god sammenhæng 18

19 mellem den målte hørenedsættelse og støjpåvirkningen på arbejdspladsen. Der er ikke oplysninger om konkurrerende årsager til tinnitus, og da den er opstået inden ekspositionen som pladesmed ophørte, anerkendes hørenedsættelsen som en arbejdsbetinget hørenedsættelse, og tinnitus som en følge heraf. Det vil sige, at selvom hørenedsættelsen ikke i sig selv vurderes til 5 procent i mén, betyder kombinationen af hørenedsættelsen og den stærkt generende tinnitus, at ménet vil kunne vurderes til 5 procent eller derover. Det bemærkes, at tinnitus ved fastsættelsen af erstatning vil blive anset for at være en følge af den arbejdsbetingede del af hørenedsættelsen, da det ikke er overvejende sandsynligt, at tinnitus skyldes andet end arbejdet. Der er således ikke konkurrerende årsager til opståen af tinnitus, og den er opstået, inden pladesmeden ophørte med at være udsat for støj. (Lovens 12) Eksempel 5: Anerkendelse af beskeden hørenedsættelse med kraftigt generende tinnitus (trykker i 23 år - konkurrerende høresygdom) En 54-årig mandlig etikettetrykker var gennem 23 år udsat for kraftig til meget kraftig støj (85-95 db) stort set hele dagen fra trykkerimaskiner, rotationspresse og kompressorer. Gennem de seneste 2 år fik han en tiltagende tinnitus på begge ører. I starten var den mest udtalt, når han kom fra arbejde, men den har siden udviklet sig til at være til stede stort set hele tiden. Tinnitus beskrives som stærkt generende, idet den dels forstyrrede nattesøvnen og dels hindrede samtaler på arbejdspladsen. En audiolog havde udfærdiget audiogram og stillet diagnoserne DLA professionalis, tinnitus og DLA hereditaria. Sagen kan anerkendes efter fortegnelsen, da der er tale om tilstrækkelig støjpåvirkning og et audiogram, som blandt andet viser udtalt påvirkning af hørelsen ved Hz (DLA professionalis). Der er desuden konkurrerende årsager til hørenedsættelsen, idet audiogrammet er asymmetrisk og med tendens til dip allerede ved Hz (DLA hereditaria), og stejlest fald i høretærsklerne er fra Hz til Hz. Tinnitus må anses for at være en forholdsmæssig følge af såvel den støjbetingede hørenedsættelse som den arvelige høresygdom, hvilket vil blive lagt til grund ved erstatningsudmålingen. (Lovens 12) 19

20 Eksempel 6: Afvisning af støjbetinget hørenedsættelse (klejnsmed i 20 år - overvejende andre årsager) En 50-årig mandlig klejnsmed var ansat ved et skibsværft fra 1973 til 1989 og igen fra 1991 til Han var her udsat for meget kraftig støj (90-95 db) cirka halvdelen af arbejdsdagen. Fra omkring 1993 havde han bemærket hørenedsættelse og havde desuden periodevis susen for ørerne. havde stillet diagnosen DLA typus incertus, tinnitus samt DLA professionalis. Der var udfærdiget audiogram ved en audiolog, som tillige havde stillet diagnosen DLA typus incertus, tinnitus og DLA professionalis. Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Kurven i audiogrammet viser, at der i langt overvejende grad ikke er en hørenedsættelse som følge af støj, selvom tilskadekomne gennem adskillige år har været udsat for støj i tilstrækkeligt omfang. Der foreligger asymmetri med fortsat fald af høretærskler mod diskanten. Dippet ved Hz forekommer på dårligst hørende øre. Hørenedsættelsen må derfor antages at have andre årsager end udsættelse for støj. Eksempel 7: Afvisning af tinnitus uden arbejdsbetinget hørenedsættelse (dagplejer i 26 år) En 52-årig kvinde, som siden 1978 havde arbejdet inden for dagplejen i en kommune, anmeldte tinnitus samt nedsat hørelse og oplyste, at hun dagligt gennem alle årene havde været udsat for støj i form af konstant uro og støj fra råbende og skrigende børn. En audiolog havde oplyst, at der var tale om tinnitus og DLA incertus dxt. et sin. (dobbeltsidig støjbetinget hørenedsættelse), og havde foretaget audiometri. 20

21 Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Hørekurvernes forløb er uforeneligt med støjbetinget høretab, da kurverne er meget asymmetriske og per definition normale på begge ører ved Hz. Dermed kan tinnitus heller ikke anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom. Støjpåvirkningen uro og råb/skrig fra institutionens børn - er heller ikke i sig selv tilstrækkelig til at kunne betegnes som kraftig støj, hvorfor betingelsen for anerkendelse efter fortegnelsen heller ikke på dette punkt er opfyldt. E ksempel 8: Afvisning af hørenedsættelse (driftstekniker i 26 år - ikke sammenhæng med støj) En 56-årig driftstekniker havde i perioden fra 1964 til 1990 arbejdet i støj fra gamle relæer, som var meget kraftigt støjende (90 til 95 db), cirka halvdelen af arbejdsdagen. Fra 1990 til arbejdsophør i 2004 var han ikke længere udsat for støj, da han skiftede område til arbejde med vedligeholdelse af computere. Han bemærkede først omkring 1998, at hørelsen var nedsat. En audiolog havde foretaget audiometri. 21

22 Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Uanset, at udsættelsen for støj har været tilstrækkelig til at udvikle en hørenedsættelse, har den tilskadekomne først bemærket et høretab mere end 8 år efter, at han ophørte med at blive udsat for støj på arbejdet. Der er således ikke tidsmæssig sammenhæng mellem symptomerne og udsættelsen. Derfor må høretabet anses for at have andre årsager end arbejdet. Eksempel 9: Afvisning af h ørenedsættelse (slagteriarbejder i 2½ år - for kort støjudsættelse) En 27-årig kvinde havde anmeldt en hørenedsættelse som følge af 2½ års arbejde som slagteriarbejder ved et stort slagteri, hvor der blev anvendt kraftigt støjende maskiner (85-90 db) til opskæring af kødet. Hun havde ikke tidligere været udsat for kraftig støj på arbejdet. Der var indhentet audiogram. Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Der har ikke været tale om tilstrækkelig lang tids udsættelse for støj til, at den opståede nedsatte hørelse kan skyldes udsættelse for støj. Endelig ligger den målte hørelse inden for normalområdet. Eksempel 10: Afvisning af hørenedsættelse hos medarbejder i børneinstitution (ikke kraftig støj) En 52-årig kvindelig pædagog havde anmeldt høretab som følge af mere end 30 års arbejde som pædagog i børneinstitutioner med børn i alderen fra 0 til 6 år. Børnenes råb og larm i forbindelse med aktiviteter i og uden for institutionen mente hun var årsagen til høretabet. Der var audiogram og en anmeldelse af DLA professionalis og DLA typus incertus. 22

23 Sagen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen. Børns uro og råb er ikke af en lydmæssig styrke, der kan betegnes som kraftig støj (mindst 85 db), hvorfor påvirkningen her ikke er tilstrækkelig til, at forårsage en støjbetinget hørenedsættelse. 23

24 3. Kronisk lænderygsygdom (B.1) 3.1. Punkt på fortegnelsen 3.2. Krav til diagnosen 3.3. Krav til påvirkningen 3.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme 3.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen 3.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen 3.1. Punkt på fortegnelsen Følgende sygdom i lænderyggen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe B, punkt 1): Sygdom B.1. Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom) Påvirkning a. Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække d. Rygbelastende daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække 3.2. Krav til diagnosen Der skal lægeligt være stillet diagnosen ICD-10, M47 (slidgigt i rygsøjle), M48 (andre sygdomme i rygsøjle), M51 (sygdomme i diskus i andre ryghvirvler end halsen) eller M54 (rygsmerter). Diagnoserne omfatter sygdommene: Lumbago/iskias Lumbal diskusprolaps Degenerative forandringer i lænden (osteokondrose, spondylose, spondyloartrose, spinalstenose) Der skal tillige være tale om daglige eller hyppige smerter. 24

25 Diagnosen stilles på medicinsk baggrund af en kombination af: Den tilskadekomnes subjektive klager (symptomer) En klinisk objektiv undersøgelse Eventuelt supplerende røntgenundersøgelse, MR-skanning eller CT-skanning Røntgenundersøgelse, MR-skanning og CT-skanning af lænderygsøjlen kan bidrage til at stille diagnosen degenerative forandringer, men ikke til at bekræfte smertebilledet. Myelografi (kontrastundersøgelse) af rygmarvskanalen kan bidrage til at stille diagnosen spinalstenose. Symptomer Kroniske (daglige eller hyppige) smerter i lænderegionen, eventuelt med udstråling til balle, bagsiden af lår og underben (iskias). Ved diskusprolaps: radikulære smerter samt eventuelt lammelser af fod og tæer og føleforstyrrelser. Typisk forværring af smerter ved belastning. Objektive tegn Rygkrumning (iskias skoliose) Bevægelighed. Der er ofte nedsat bevægelighed, men dette er ikke et krav for diagnosen Smertereaktion ved bevægelser Lokal ømhed af knogler og muskler Ved diskusprolaps radikulære symptomer som: Positiv Lasègues prøve (radikulære smerter ved strakt benløft) Muskelatrofi Nedsat kraft Føleforstyrrelser samt bortfald af reflekser De ovennævnte objektive tegn kan i visse tilfælde have betydning for ménfastsættelsen, men ikke for anerkendelsen, hvor det kun er et krav, at der skal være kroniske (daglige eller hyppige) smerter Krav til påvirkningen Rygbelastende løftearbejde (A) Hovedbetingelser For at arbejdet kan betegnes som rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække, gælder, at: der som udgangspunkt skal være udført belastende løftearbejde i en nogenlunde sammenhængende periode på 8-10 år og der som udgangspunkt har været tale om løftearbejde på 8-10 tons per dag og de enkelte løftede genstande som udgangspunkt har vejet mindst 50 kilo (mænd) eller 35 kilo (kvinder) 25

26 Kravene til den tidsmæssige udstrækning, den samlede daglige løftemængde og genstandenes vægt kan nedsættes, jævnfør nedenfor. Det er alene egentlige løft og træk opad, der indgår i vurderingen af det udførte arbejde. Skub og vandrette træk af genstande falder således uden for. Den tidsmæssige udstrækning af løftearbejdet og særlige belastningsfaktorer Der skal som udgangspunkt have været tale om 8-10 års arbejde i nogenlunde sammenhæng, med den normale beskæftigelsesgrad for erhvervet. Krave t om 8-10 år kan nedsættes, hvis der har været tale om meget store løftemængder, det vil sige over 15 tons dagligt - dog ikke til mindre end 3-4 år. Den da glige løftemængde og særlige belastningsfaktorer Der skal som udgangspunkt have været tale om en daglig løftemængde på 8-10 tons. Det er ikke noget krav, at der hver eneste arbejdsdag skal have været en daglig løftemængde på 8-10 tons. Kravet skal forstås som et udtryk for en gennemsnitlig løftemængde set over en længere periode (uger). Kørsel med trillebør kan i et vist omfang medregnes ved opgørelsen af kravene til løftearbejdet. Kravet om en daglig løftemængde på 8-10 tons skal forstås sådan, at udgangspunktet er omkring 10 tons. Denne løftemængde kan nedsættes til 8 tons, når: belastningen har varet længere end 8-10 år, eller der er tale om en kvinde eller en særligt spinkel mand eller en ung person, eller byrderne bæres over lang afstand, eller der har været tale om mindst 3-4 belastningsfaktorer og de enkelte byrder har vejet kilo eller derover Kravet til den samlede daglige løftemængde på 8-10 tons kan endvidere nedsættes, hvis der har været tale om: en usædvanligt lang belastningsperiode, der væsentligt overstiger 10 år (15 år eller mere), eller særlige belastningsforhold, for eksempel løftearbejde under trange pladsforhold eller arbejde inden for fiskeriet (se nærmere om forhold under fiskeri), eller løftearbejde i forbindelse med jernbinding i foroverbøjet stilling (se nærmere om jernbinding) Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons - alt efter arten af belastningsforholdene. Vægten af det enkelte løft og særlige belastningsfaktorer Vægte n af den enkelte byrde skal som udgangspunkt have været 50 kilo for mænd og 35 kilo for kvinder. 26

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2013, 9. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...6 1.1. Lovgrundlag... 7 1.2. Medicinsk dokumentation...

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen 15. juni 2009 3. udgave Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Afgrænsning...4 3. Lovgrundlag...4

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen Juli 2012, 8. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...7 1.1. Lovgrundlag...8 1.2. Medicinsk dokumentation...9

Læs mere

Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj

Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj 10. september 2010 Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj 1. Indledning... 1 2. Den selvvurderede høre- og kommunikationsevne... 3 2.1. Hvordan udfylder speciallægen

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager

Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager Den Sociale Ankestyrelse havde oplyst, at det er den overvejende hovedregel i sager om anerkendelse af en arbejdsskade at hjemvise spørgsmålet om ménfastsættelse

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.

Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab. DOM Afsagt den 14. maj 2013 i sag nr. BS 5-699/2012: A mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens problemstilling Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte

Læs mere

Bilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker

Bilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker Bilag 1 3 til 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 1 Bilag 1: Definition af Arbejdsskadebegrebet Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er forskellige former for Arbejdsskader.

Læs mere

xxx Vi konstaterede: Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold

xxx Vi konstaterede: Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold Bilag 7: Påbud om at sikre at opfyldning af frugt og grønt i supermarked foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervsygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.

Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme

Læs mere

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2. 2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens

Læs mere

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne

Læs mere

O.13. Regulativ om afsked af kommunale tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed

O.13. Regulativ om afsked af kommunale tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed Regulativ om afsked af kommunale tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Anvendelsesområde... 3 1... 3 Kapitel 2 Uansøgt afsked som følge af helbredsbetinget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 108/2008 (1. afdeling) Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) mod FOA - Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 216 Statistik 213 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Arbejdspapir om bopælsregioner

Arbejdspapir om bopælsregioner 1 Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer. FOA Kampagne og analyse November 2010

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer. FOA Kampagne og analyse November 2010 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer FOA Kampagne og analyse November 2010 1. Om undersøgelsen... 2 2. Resumé... 3 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader... 4 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015 Sag 83/2014 (1. afdeling) Holbæk Kommune (advokat Steen Marslew) mod GF Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Notat om arbejdsskader i FOA og PMF december 2004

Notat om arbejdsskader i FOA og PMF december 2004 Notat om arbejdsskader i FOA og PMF december 2004 1 1. Resumé Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) har sammenkørt deres respektive medlemsregistre med Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Psykiske erhvervssygdomme 5 1.1 Afgørelser om psykiske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Funktionsattest ASK 320 Albueled

Funktionsattest ASK 320 Albueled Funktionsattest ASK 320 Albueled afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Aktindsigt Relevante lovregler

Aktindsigt Relevante lovregler Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid

Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af mangelfuld telefon, fordi den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet manglerne inden for rimelig tid.

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 57 32 208 55 38 390 Musetyphus... 1. 1 Smitsomme mave tarmsygdommme... 2 1 3 Diarré. 1 2.. 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 1 6 1 1 9 Lungetuberkulose 8 2 23 2 8 43 Weils sygdom.... 1 1

Læs mere

Patientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Knæartroskopi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev.dec 2010 Knæartroskopi Knæleddet er et hængselled, dvs. et led, som gør det muligt, at knæet både kan bøje og

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM WHIPLASH - ERHVERVSUDYG- TIGHEDSFORSIKRING - BEVIS

NY HØJESTERETSDOM OM WHIPLASH - ERHVERVSUDYG- TIGHEDSFORSIKRING - BEVIS 7. MARTS 2011 NY HØJESTERETSDOM OM WHIPLASH - ERHVERVSUDYG- TIGHEDSFORSIKRING - BEVIS Højesteret har den 19. januar 2011 afsagt dom om forsikringsdækning af en whiplash skade henhold til en erhvervsudygtighedsforsikring.

Læs mere

Sagsbehandling i den sociale ankestyrelse

Sagsbehandling i den sociale ankestyrelse Sagsbehandling i den sociale ankestyrelse Til brug for bedømmelsen af en førtidspensionssag havde den sociale ankestyrelse indhentet en speciallægeerklæring fra en læge, af hvem klageren ikke ønskede at

Læs mere

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1) BEK nr 846 af 29/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. 20159000059 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

21.01.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

21.01.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder 2007 Side 2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. UANSØGT AFSKED SOM FØLGE

Læs mere

Ret til supplerende dagpenge

Ret til supplerende dagpenge Bekendtgørelse om supplerende dagpenge I medfør af 58, stk. 1, nr. 1 og 2, litra b, 60, stk. 2, 62, stk. 7 og 73, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april

Læs mere

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt 2015-71725 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 18-12- 2015 Att.: XXXX Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har i e-mail af 2. november 2015 meddelt Aalborg Kommune, at du

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.11. Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m.

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.11. Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m. At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.11 Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m. November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

Sygefravær afskedigelsesgrund? Opsigelse grund til annullering af orlov?

Sygefravær afskedigelsesgrund? Opsigelse grund til annullering af orlov? Tilkendegivelse af 13. november 2009 i faglig voldgift FV2009.0164: 3F Offentlig Gruppe (advokat Stephan Agger) mod KL for Københavns Kommune (advokat Morten Ulrich) Sygefravær afskedigelsesgrund? Opsigelse

Læs mere

Information om afløsning i eget hjem

Information om afløsning i eget hjem Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

It og telekommunikation

It og telekommunikation Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering It og telekommunikation Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Anvendelse af forbud og strakspåbud

Anvendelse af forbud og strakspåbud Anvendelse af forbud og strakspåbud Kvalitetsprocedure: G-207 Anvendelsesområde: Generelt for tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og virkemidler Ikrafttræden: 1. januar 2016 Denne kvalitetsprocedure beskriver,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn Arbejdsmiljø og sunde børn Pinard, 1895 Vaskekoner i Paris havde øget risiko for preterm fødsel Ved tilstrækkelig ro de sidste uger inden fødslen faldt risikoen Konklusion: Fysisk belastning i arbejdet

Læs mere

Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS

Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS Finanstilsynet Århusgade 2100 København Ø Att. Martin Schultz København, den 28. maj 2014 Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS Finanstilsynet har ved

Læs mere

Konstatering af overtrædelser

Konstatering af overtrædelser At-intern instruks Konstatering af overtrædelser At-intern instruks IN-18-8 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 1. kontor Ikrafttræden: 7. august 2006 Senest

Læs mere

De nye visitationskategorier i sygedagpengesager

De nye visitationskategorier i sygedagpengesager 10:2006 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund DE NYE VISITATIONSKATEGORIER I SYGEDAGPENGESAGER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV De nye visitationskategorier i sygedagpengesager Jan Høgelund Beskæftigelse

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven.

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven. Dato 1. oktober 2014 Dokument 14/05911-16 Side 1/5 Klage over Kommunens afgørelse om belysning på den private fællesvej H haven. Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens

Læs mere

Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist

Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist 14-3. Forvaltningsret 114.4 13.1. Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist En kvinde klagede til Ankestyrelsen over at Arbejdsskadestyrelsen havde givet hende afslag på aktindsigt

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser om sygedagpenge 2015/2016. Maj 2016

Ankestyrelsens praksisundersøgelser om sygedagpenge 2015/2016. Maj 2016 Ankestyrelsens praksisundersøgelser om sygedagpenge 2015/2016 Maj 2016 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed April 2016 Baggrund for undersøgelse Sygedagpengereformen

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 1817 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 8 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Februar 2015, 10. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 1.1. Generelle betingelser

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen

Læs mere

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*

MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 11. januar 2010 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 11. januar 2010 om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Kendelse af 10. maj 2010 (J.nr. 2009-0020413) Revisionsvirksomhed frataget godkendelsen som revisionsvirksomhed og slettet i registeret over godkendte revisionsvirksomheder. Revisorlovens 29 og 14, stk.

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Sygefraværspolitik i Statens Administration Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser.

i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser. 2009 12-1 Patientklagenævnets pligt til at vejlede om konsekvenserne af en afgørelse truffet af nævnet I fortsættelse af behandlingen af en konkret klagesag om en fars ret til aktindsigt i sin søns patientjournal

Læs mere

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne Rammeaftale om provision og bonusløn mellem Tele Danmark A/S og AC-organisationerne Denne rammeaftale vedrører aftaler, der fastlægger en variabel løndel i forhold til den enkelte medarbejder på grundlag

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens

Læs mere

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG 8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

KRONISKE SMERTER 2015

KRONISKE SMERTER 2015 LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere

Læs mere

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug

Læs mere