DDA Datamateriale Danskere i uddannelse og job,

Transkript

1 DDA Datamateriale Danskere i uddannelse og job, Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale skal såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra

2 Danskere i uddannelse og job, 2006, som oprindeligt blev indsamlet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-22451). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer skal i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference FORORD Datamateriale DDA-22451: Danskere i uddannelse og job, Primærundersøger: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. DDA-22451, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Heidi Wittendorff Jensen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (876 respondenter, 288 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (198 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og som sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter blev afleveret til DDA i juli 2007 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Birgitte Grønlund Jensen og Heidi Wittendorff Jensen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-22451: Danskere i uddannelse og job, Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker. Der er redegjort for pu-

3 blikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV JUNI 2008 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger, som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner, som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes foruden en kort beskrivelse af emnet en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen

4 og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger, som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning), som datamaterialet har været underkastet i DDA, med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet, som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen, som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af, hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret som muligt med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er, at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC, som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS.

5 Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på, hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference, så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således, at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver, at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter, der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar, fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst, der står i spørgeskemaet, og for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer, der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau.

6 Dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår) samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder, at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel, hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal, hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total, der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive, at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen, som viser "antal", angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive, at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE Titel: Danskere i uddannelse og job, 2006 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): arbejdssociologi.

7 Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: Arbejdsliv; Arbejdsløs; Arbejdssøgning; Beskæftigelse; Bøn; Erhvervserfaring; Familieliv; Husarbejde; Husholdning; Kulturel identitet; Medmenneskelig tillid; Religion; Religiøs ceremoni; Selvstændig virksomhed; Skolegang; Socialt samvær; Sprogkundskab; Sproglig færdighed; Sprogproblem; Tilfredshed med livet; Uddannelse; Udearbejdende hustru; Økonomisk situation. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-22451: Danskere i uddannelse og job, Primærundersøger: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. DDA-22451, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Heidi Wittendorff Jensen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (876 respondenter, 288 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (198 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Dansk Data Arkiv. Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Arkivets ID-nummer: Studiebeskrivelsesnummer: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Poul Vestergaard. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Herluf Trolles Gade 11, 1052 KØBENHAVN K. Afleveringstidspunkt: Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Herluf Trolles Gade 11, 1052 KØBENHAVN K. Dataindsamler: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Herluf Trolles Gade 11, 1052 KØBENHAVN K. Projektnummer: Yderligere oplysninger: Projektnummeret er SFIs undersøgelsesnummer. Økonomisk sponsor: Familie- og arbejdslivkommissionen. Stormgade 2-6, 1470 KØBENHAVN K. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Undersøgelsen DDA-22451: Danskere i uddannelse og job, 2006 belyser samspillet mellem arbejdsog familieliv for en gruppe danskere i alderen år. Rapporten Indvandreres arbejdsliv og familieliv ser mere specifikt på familiemønstre og tilknytning til arbejdsmarkedet for en gruppe indvandrere i alderen år og sammenligner disse med en tilsvarende gruppe danskere (nærværende datamateriale). Forskelle i familiemønstre De fire grupper, tyrkere, iranere, pakistanere og danskere, er forskellige med hensyn til familiemønstre. Indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan har i gennemsnit flere børn og lever i højere grad i parforhold end danskerne, mens indvandrere fra Iran i gennemsnit har færre børn og i højere grad lever som enlige. Indvandrerne fra Iran er endvidere den gruppe, som er mindst tilfreds med deres familieliv.

8 Forskelle i beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen varierer for grupperne. Beskæftigelsesfrekvenserne for tyrkiske og pakistanske mænd er omtrent på niveau med beskæftigelsesfrekvensen for danske mænd, mens beskæftigelsesfrekvenserne for tyrkiske og pakistanske kvinder er væsentligt lavere end beskæftigelsesfrekvensen for danske kvinder. Det vil sige, at kønsforskellene i beskæftigelsesgraden er meget større for indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan end for etniske danskere. Traditionelle opfattelser af køn Indvandrerne fra Tyrkiet og Pakistan giver udtryk for mere kønstraditionelle holdninger til kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og fordelingen af husarbejdet i hjemmet end indvandrerne fra Iran og danskerne. Indvandrerfamilierne - specielt de tyrkiske og pakistanske - har da også en mere traditionel fordeling af husarbejdet end danske familier. I de tyrkiske og de pakistanske familier laver kvinderne meget mere husarbejde end danske kvinder. Og hvis de har børn, er forskellen endnu større. Familierne har altså i langt større omfang end danske familier indrettet sig traditionelt i forhold til, at manden arbejder og tjener penge, mens kvinden passer hjem og børn. Typer af beskæftigelse Når det gælder typen af beskæftigelse, ses det, at indvandrermændene (samt de iranske kvinder) i højere grad end danskere er selvstændige. Det at være selvstændig er i meget høj grad forbundet med lange arbejdsuger og arbejde på skæve tidspunkter (aften, nat eller weekend) for både indvandrere og danskere. Specielt de tyrkiske og pakistanske mænd, som har en meget høj andel selvstændige, arbejder meget hyppigt på skæve tidspunkter. For lønmodtagere gælder det, at indvandrerne typisk har kortere arbejdsuger end danskerne. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at indvandrerne i højere grad end danskere ønsker at arbejde på deltid, men kan skyldes, at de ikke kan finde andet arbejde. Relativt mange af de deltidsansatte mænd (både blandt danskerne og indvandrerne) arbejder på skæve tidspunkter. For indvandrerkvindernes vedkommende gælder det, at de sjældnere end danske kvinder arbejder på skæve tidspunkter. Men hvis de arbejder på skæve tidspunkter, gør de det oftere end de danske kvinder. Se i øvrigt DDA-19396: Indvandrere i uddannelse og job, Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Datasættets størrelse: 876 respondenter; 288 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 149 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100 % heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode: Yderligere oplysninger: Foråret Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Danskere i alderen år. Undersøgelsens geografiske univers: national.

9 Dataindsamlingsmetode: Telefon- og besøgsinterview. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. BETINGELSER VED REANALYSE Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Adgangsbetingelser: ingen adgangsrestriktioner overhovedet. Adgangstilladelse indhentes hos: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Herluf Trolles Gade 11, 1052 KØBENHAVN K. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primær-undersøgeren: (1) Deding, Mette; Jacobsen, Vibeke: Indvandreres arbejdsliv og familieliv. SFI - netpublikation; Referencer til beslægtede studier: DDA-19396: Indvandrere i uddannelse og job, MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand; nationalitet, statsborgerskab. Bopæl: urbaniseringsgrad. Husstandens karakteristika: børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer). Beskæftigelse: respondent: beskæftigelsesmæssig status; ægtefælle: beskæftigelsesmæssige status. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; ægtefælle: højest opnåede eksamen. Religion: respondenten: religiøst tilhørsforhold, generelt; respondenten: hyppighed af kirkegang. INDLEDNING Undersøgelsen DDA-22451: Danskere i uddannelse og job, 2006 belyser samspillet mellem arbejds- og familieliv for en gruppe danskere.

10 Rapporten Indvandreres arbejdsliv og familieliv ser mere specifikt på familiemønstre og tilknytning til arbejdsmarkedet for en gruppe indvandrere i alderen år og sammenligner disse med en tilsvarende gruppe danskere (nærværende datamateriale). DDA modtog datamaterialet sammen med relevant dokumentationsmateriale i juli 2007 fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SAS-fil, og oparbejdningen i DDA har kun omfattet mindre tilrettelser primært af kodebogen til OSIRIS datasæt, således at retningslinierne for DDA's arkiveringsstandarder er fulgt, samt udarbejdelsen af nærværende datadokumentationspublikation. Manglende data I det oprindelige såvel som det oparbejdede datamateriale opereres der med to former for manglende data (MD): Koderne 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koderne 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). I variabelgrupper opstået ud fra spørgsmål, hvortil flere svar var mulige, er uoplyst-koden genereret af DDA. Den betyder her, at spørgsmålet som helhed er ubesvaret, til forskel fra kategorien 0, som betyder, at den svarmulighed, som den aktuelle variabel omhandler, ikke er benyttet. Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Referencer KODEBOG I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af det ved undersøgelsen anvendte spørgeskema, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret.

11 V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 5 DDA's undersøgelsesnummer Variablen har værdien for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMMER start 6, bredde 5 DDA's løbenummer Variablen indeholder en fortløbende nummerering (fra 001 til 876 af respondenter). V0003 SFI UNDERSØGELSESNUMMER start 11, bredde 4 SFIs undersøgelsesnummer Undersøgelsesnummer V0004 SKEMATYPE start 15, bredde 1 Skematype Skematype 3. V0005 INTERVIEWERNUMMER start 16, bredde 5 Interviewernummer Variablen er kodet i intervallet V0006 STARTSTIDSPUNKT, TIME start 21, bredde 2, manglende data: = 99 Skriv startstidspunkt: time: Variablen er kodet i intervallet 7-21.

12 99 = Uoplyst (2) V0007 STARTSTIDSPUNKT, MINUT start 23, bredde 2, manglende data: = 99 Skriv startstidspunkt: minut: Variablen er kodet i intervallet = Uoplyst (1) Spørgsmål om respondenten selv Tekst 1: Først nogle spørgsmål om dig selv V0008 KØN start 25 Spm. 1: Er du: % antal kode Mand Kvinde V0009 FØDSELSÅR start 26, bredde 4 Spm. 2: I hvilket år er du født? Skriv årstal: Variablen er kodet i intervallet V0010 KULTUREL BAGGRUND start 30 Spm. 3: Hvad er din etniske baggrund? % antal kode Dansk Tyrkisk Kurdisk Iransk

13 Pakistansk Andet V0011 ANDEN BAGGRUND start 31, bredde 50, tekstfelt FILTER: V10 Spm. 3: Hvad er din etniske baggrund? Hvis andet, skriv: Variablen indeholder en liste over anden etnisk baggrund. Blank = Uoplyst/irrelevant (855) V0012 TALER GODT ENGELSK start 81 Spm. 9: Hvor godt taler du engelsk? % antal kode Meget godt Godt Middel godt Ikke særligt godt Kan slet ikke tale engelsk V0013 HØJESTE UDDANNELSE I DK start 82 Spm. 10: Hvad er den højeste uddannelse, du har taget? (Der tænkes på den afsluttede uddannelse, som er på højeste niveau. Har respondenten ikke afsluttet nogen uddannelse, men gået i grundskole vælges svarkategori 1) % antal kode Ingen skoleuddannelse, ingen ungdomsuddannelse, ingen erhvervsuddannelse klasse, ingen ungdomsuddannelse, ingen erhvervsuddannelse klasse, ingen ungdomsuddannelse, ingen erhvervsuddannelse Gymnasium, HF, HH, HTX, ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglige uddannelser, håndværkeruddannelser, social og sundhedshjælperuddannelse

14 Korte videregående uddannelser (efter faglig uddannelse eller gymnasium) (har som oftest en varighed på 3 år eller derunder, fx maskintekniker) Mellemlang videregående uddannelse (efter faglig uddannelse eller gymnasium) (har som oftest en varighed på 3-4 år, fx teknikumingeniør, lærer, sygeplejerske, bachelor) Lang videregående uddannelse (efter faglig uddannelse eller gymnasium) (varighed 5 år eller mere, universitetsuddannelser fx cand.jur., læge, cand.merc., arkitektskolerne, musikkonservatorierne) Overbygning på universitetseksamen, Ph.d. licentiat V0014 HAR PARTNER start 83 Spm. 14: Har du en ægtefælle/samlever? % antal kode Ja, er gift Ja, er samlevende Nej, gå til spm. 23 (V16) V0015 PARTNERS HØJ. UDDANNELSE start 84, manglende data: >=100 FILTER: V14 Spm. 19: Hvad er den højeste uddannelse, din ægtefælle/ samlever har taget i Danmark? (Der tænkes på den afsluttede uddannelse, som er på højeste niveau. Har respondentens ægtefælle/samlever ikke afsluttet nogen uddannelse, men gået i grundskole vælges svarkategori 1) Ingen skoleuddannelse, ingen ungdomsuddannelse, ingen erhvervsuddannelse klasse, ingen ungdomsuddannelse, ingen erhvervsuddannelse klasse, ingen ungdomsuddannelse, ingen erhvervsuddannelse

15 Gymnasium, HF, HH, HTX, ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglige uddannelser, håndværkeruddannelser, social og sundhedshjælperuddannelse Korte videregående uddannelser (efter faglig uddannelse eller gymnasium) (har som oftest en varighed på 3 år eller derunder, fx maskintekniker) Mellemlang videregående uddannelse (efter faglig uddannelse eller gymnasium) (har som oftest en varighed på 3-4 år, fx teknikumingeniør, lærer, sygeplejerske, bachelor) Lang videregående uddannelse (efter faglig uddannelse eller gymnasium) (varighed 5 år eller mere, universitetsuddannelser fx cand.jur., læge, cand.merc., arkitektskolerne, musikkonservatorierne) Overbygning på universitetseksamen, Ph.d. licentiat Ved ikke Irrelevant svarprocent: 66 V0016 HJEMMEBO. BØRN UNDER 18 start 87 Spm. 23: Hvor mange hjemmeboende børn har du under 18 år? Skriv antal: Hvis 0: gå til spm. 25 (V37) % antal kode Ingen barn børn børn børn børn V0017 1: BARNETS NAVN start 88, bredde 30, tekstfelt FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? Barnets navn: Barn nr. 1

16 (Hvis respondenten har mere end ét barn: Start med det yngste barn: hvad hedder det yngste barn? Hvis respondenten ikke vil oplyse barnets navn, skriv A, B osv.) Variablen indeholder en liste over barnet navn. Blank = Uoplyst/irrelevant (396) V0018 1: BARNETS FØDSELSÅR start 118, bredde 5, manglende data: >=10000 FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? a. Hvilket år er barnet født? Barn nr. 1 Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (1) = Irrelevant (395) V0019 1: HVAD LAVER BARNET start 123, manglende data: >=100 FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? b. Hvad laver barnet? Barn nr Barnet passes af forælder Barnet passes af andre i hjemmet Barnet passes i institution Barnet passes i dagpleje Skoleelev og fritidsordning Skoleelev, ikke fritidsordning Under uddannelse (gymnasium, erhvervsfaglig, videregående uddannelse) I arbejde Arbejdsledig/I aktivering Andet Irrelevant svarprocent: 55 V0020 1: ALDER BØRNEPASNING start 126, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V16

17 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? c. Hvor gammelt var barnet første gang det kom i dagpasning? Barn nr. 1 Barnets alder ved første dagpasning (institution el. dagpleje). Hvis barnet aldrig har været passet i institution, så skriv koden: 77 Variablen er kodet i intervallet = Aldrig været passet i institution eller dagpleje (52) 088 = Ved ikke (6) 099 = Uoplyst (5) 100 = Irrelevant (395) V0021 2: BARNETS NAVN start 129, bredde 30, tekstfelt FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? Barnets navn: Barn nr. 2 (Hvis respondenten har mere end ét barn: Start med det yngste barn: hvad hedder det yngste barn? Hvis respondenten ikke vil oplyse barnets navn, skriv A, B osv.) Variablen indeholder en liste over barnet navn. Blank = Uoplyst/irrelevant (542) V0022 2: BARNETS FØDSELSÅR start 159, bredde 5, manglende data: >=10000 FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? a. Hvilket år er barnet født? Barn nr. 2 Variablen er kodet i intervallet = Ved ikke (1) = Irrelevant (540) V0023 2: HVAD LAVER BARNET start 164, manglende data: >=100 FILTER: V16

18 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? b. Hvad laver barnet? Barn nr Barnet passes af forælder Barnet passes af andre i hjemmet Barnet passes i institution Barnet passes i dagpleje Skoleelev og fritidsordning Skoleelev, ikke fritidsordning Under uddannelse (gymnasium, erhvervsfaglig, videregående uddannelse) I arbejde Arbejdsledig/I aktivering Andet Irrelevant svarprocent: 38 V0024 2: ALDER BØRNEPASNING start 167, bredde 3, manglende data: >=100 FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? c. Hvor gammelt var barnet første gang det kom i dagpasning? Barn nr. 2 Barnets alder ved første dagpasning (institution el. dagpleje). Hvis barnet aldrig har været passet i institution, så skriv koden: 77 Variablen er kodet i intervallet = Aldrig været passet i institution eller dagpleje (6) 088 = Ved ikke (3) 100 = Irrelevant (540) V0025 3: BARNETS NAVN start 170, bredde 30, tekstfelt FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? Barnets navn: Barn nr. 3

19 (Hvis respondenten har mere end ét barn: Start med det yngste barn: hvad hedder det yngste barn? Hvis respondenten ikke vil oplyse barnets navn, skriv A, B osv.) Variablen indeholder en liste over barnet navn. Blank = Uoplyst/irrelevant (786) V0026 3: BARNETS FØDSELSÅR start 200, bredde 5, manglende data: >=10000 FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? a. Hvilket år er barnet født? Barn nr. 3 Variablen er kodet i intervallet = Irrelevant (785) V0027 3: HVAD LAVER BARNET start 205, manglende data: >=100 FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? b. Hvad laver barnet? Barn nr Barnet passes af forælder Barnet passes af andre i hjemmet Barnet passes i institution Barnet passes i dagpleje Skoleelev og fritidsordning Skoleelev, ikke fritidsordning Under uddannelse (gymnasium, erhvervsfaglig, videregående uddannelse) I arbejde Arbejdsledig/I aktivering Andet Irrelevant svarprocent: 10 V0028 3: ALDER BØRNEPASNING start 208, bredde 3, manglende data: >=100 FILTER: V16

20 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? c. Hvor gammelt var barnet første gang det kom i dagpasning? Barn nr. 3 Barnets alder ved første dagpasning (institution el. dagpleje). Hvis barnet aldrig har været passet i institution, så skriv koden: 77 Variablen er kodet i intervallet = Aldrig været passet i institution eller dagpleje (3) 100 = Irrelevant (785) V0029 4: BARNETS NAVN start 211, bredde 30, tekstfelt FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? Barnets navn: Barn nr. 4 (Hvis respondenten har mere end ét barn: Start med det yngste barn: hvad hedder det yngste barn? Hvis respondenten ikke vil oplyse barnets navn, skriv A, B osv.) Variablen indeholder en liste over barnet navn. Blank = Irrelevant (857) V0030 4: BARNETS FØDSELSÅR start 241, bredde 5, manglende data: >=10000 FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de? a. Hvilket år er barnet født? Barn nr. 4 Variablen er kodet i intervallet = Irrelevant (857) V0031 4: HVAD LAVER BARNET start 246, manglende data: >=100 FILTER: V16 Spm. 24: Hvor gamle er de hjemmeboede børn og hvad laver de?