Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice"

Transkript

1 Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre

2 Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Udarbejdet af Anne Marie Beck Lise Bygholm Heidi Madsen og Jens Kofod Danmarks Fødevareforskning

3 Anbefalinger for udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre 1. udgave, 1. oplag, juni 2006 Copyright: Danmarks Fødevareforskning Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Vester Kopi ISBN: Forsidetegning: Laura Brøchner-Mortensen Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Danmarks Fødevareforskning Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax

4 Forord Socialministeriet iværksatte i januar 2006, på vegne af satspuljepartierne, en undersøgelse af den kommunale madservice med henblik på at kortlægge barrierer og muligheder for en hensigtsmæssig og effektiv indretning af den kommunale madservice. Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning blev bedt om at lave en delundersøgelse af de ernæringsmæssige og sociale aspekter. Delundersøgelsen skulle omfatte en samlet afrapportering af projektet Bedre mad til ældre samt en videns opsamling. Begge dele skulle anvendes til at udarbejde anbefalinger for den attraktive måltidsservice til ældre. Denne rapport beskriver resultatet af delundersøgelsen samt de anbefalinger den gav anledning til. Tak til de mange personer fra projektet Bedre mad til ældre der velvilligt har stillet deres tid og viden til rådighed i forbindelse med delundersøgelsen. Lise Bygholm, Heidi Madsen, Anne Marie Beck og Jens Kofod, juni 2006.

5 Begrebsafklaring Indledning Rapporten Anbefalinger vedr. udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Materialer og Metoder... 9 Del 1 Vidensopsamling... 9 Litteratursøgning... 9 Afdeling for Ernærings undersøgelser... 9 Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer... 9 Bedre mad til ældre projekterne... 9 Nye projekter og andre initiativer Der bør formuleres en kostpolitik og fastlægges en ansvarsfordeling Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Kostpolitikkernes indhold Kommunal vs. lokal kostpolitik Fastlæggelse af ansvarsfordeling i personalegrupperne Ansvaret hvilende på én enkelt person Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion Der bør ske en kvalitetssikring og udvikling af ernæringspraksis Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning... 16

6 Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2 Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Manglende dokumentation Anvendelse af næringsberegning Opmærksomhed på de individuelle behov Dokumentation af god ernæringspraksis Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion Risikogrupper i forhold til dårlig ernæringstilstand bør findes tidligt Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Identifikation af risikogrupper Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion Maden bør tilpasses den enkeltes behov Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Håndtering af ældre med ernæringsmæssige problemer Mulighed for visitation til kost til småtspisende Maden bør tilpasses de individuelle behov Anvendelse af ernæringsfaglig ekspertise Ernæringsfaglig vs. kostfaglig ekspertise Anvendelse af andre former for ressourcepersoner... 29

7 Inddragelse af de pårørende Kommunal vs. lokal organisering Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion Personalegruppernes viden om ældres ernæring bør styrkes Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Viden og uddannelse er nødvendig Ernæring i grunduddannelsen Ernæring i efteruddannelsen Undervisning i ernæring, når plejepersonalet skal stå for maden Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion Kvaliteten af maden bør sikres og ønsker fra den enkelte tilgodeses Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Køkkenpersonalets tilstedeværelse ved måltiderne Brugerinddragelse brugerråd og brugerundersøgelser Smagspanel Valgfrihed og fleksibilitet Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion... 43

8 11. Der bør tænkes i tværfagligt samarbejde og samarbejde mellem sektorerne Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Tværfaglige ernæringsgrupper Tilknytning af kostkonsulent fra køkkenet Samarbejde mellem sektorer Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion Der bør være fokus på måltidets sociale aspekter Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Fællesspisning på plejecentre Fællesspisning i café på dagcenter Samarbejde med og rekruttering af frivillige Barrierer Forankring Andre projekter og nye initiativer Delkonklusion Der bør være fokus på spisemiljøet Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Spisemiljø på plejecentrene At få det til at dufte af mad... 59

9 Når plejepersonalet laver mad Duften af mad vs. den rette ernæring Barrierer Forankring Delkonklusion Der bør være fokus på plejepersonalets rolle omkring måltidet Del 1 Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Plejepersonalets rolle omkring måltidet på plejecentre Afskærmning af de ældre Det pædagogiske måltid Måltidet som en betydningsfuld arbejdsopgave Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion Deltagelse i madlavningen bør bruges til at vedligeholde færdigheder Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning Afdeling for Ernærings undersøgelser Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Madlavningshold i café på dagcenter Hjælp til madlavning i hjemmeplejen Inddragelse af de ældre i madlavningen på plejecentre Barrierer Forankring Nye projekter og andre initiativer Delkonklusion Opsamling... 76

10 Resultater Del 1 og Del Barrierer Forankring Delkonklusion Referencer Bilag Bilag 1a. Spørgeguides vedrørende det sociale aspekt Bilag 1b. Spørgeguides vedrørende det ernæringsmæssige aspekt... 85

11 Begrebsafklaring 1 Begrebsafklaring BMI (kropsmasseindeks) er vægt (kg) delt med højden (m) opløftet i anden potens (m 2 ). Indekset benyttes til at definere undervægt, normalvægt, overvægt og fedme. Diæter er kostformer med videnskabelig dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk effekt, som fx Diabetesdiæt og Energireduceret diæt. Diæter bør være lægeordinerede. De officielle anbefalinger for de forskellige diæter er nærmere beskrevet i Uden mad og drikke del 3 (Beck et al. 2002a) og Anbefalinger for den danske institutionskost (Pedersen & Ovesen 2000). Ernæringsfaglig ekspertise er kliniske diætister eller kandidater i klinisk ernæring. De er specialuddannede til at give den rigtige og individuelle vejledning om sammenhængen mellem ernæring, sundhed og sygdom. Ernæringsmæssig risiko er et begreb, der dækker over en vurdering af hhv. de ældres ernæringstilstand og forekomsten af ernæringsmæssige risikofaktorer. Risikoen vurderes med henblik på at identificere de ældre, der vil have gavn af ernæringsterapi. Ernæringsmæssige risikofaktorer er faktorer, der kan påvirke ældres energiindtag og dermed deres ernæringstilstand. Eksempler herpå er; akut og kronisk sygdom, dårlig tandstatus, tyggeog synkeproblemer, depression, demens, forkerte kostformer, nedsat fysisk funktionsevne, stort medicinforbrug, sygehusophold, social isolation og påtvunget spisefællesskab. Ernæringspleje er det generelle tilbud om mad og drikke m.v., som alle ældre bør tilbydes. Ernæringspraksis er en systematisk indsats med henblik på at opnå et plejecenter, hvor beboernes ernæring er i fokus. Ernæringsterapi er en ekstra indsats for at sikre et tilstrækkeligt indtag af mad og drikke, hvis ældre er undervægtige eller er småtspisende. I begrebet ernæringsterapi indgår, at energibehovet beregnes, samt at der skal lægges en plan for den mad og drikke, der skal indtages i løbet af en dag. Desuden skal der udarbejdes en plan for, hvordan effekten af ernæringsterapien skal måles, eksempelvis ved ugentlige vejninger og daglige kostregistreringer. Ernæringstilstand vurderes ved at undersøge kostindtag, højde, vægt (med henblik på udregning af BMI) samt størrelsen af et evt. vægttab. Desuden bør der indgå en vurdering af,

12 Begrebsafklaring 2 om der er tab af muskel- og fedtvæv, om der er ødemer eller hud- og slimhindeforandringer, og om der er tegn på mangel af vitaminer og mineraler. Fuldkost er et begreb der hidtil er anvendt til de kostformer der ikke kræver restriktioner eller berigelse. Eksempelvis almindelig fuldkost, lille fuldkost, hakket fuldkost m.v. Efter den nuværende opdeling af kostformerne i Sygehuskost, Normalkost m.v. synes begrebet ikke længere at have sin berettigelse, idet det reelt skaber mere forvirring end afklaring. Betegnelsen Fuldkost ses dog stadig ofte anvendt. Indikator er en målbar variabel, som anvendes til at belyse, i hvilken grad målet for kvalitet er opfyldt. Kost er betegnelsen for den mad, man spiser over en periode. Kostens sammensætning over en længere periode er bestemmende for ernæringstilstanden. Kostfaglig ekspertise er eksempelvis økonomaer (nu cateringledere) og køkkenassistenter (nu ernæringsassistenter) som er specialuddannet til at stå for kosten på bl.a. plejecentre og i madservice. Kostforplejningen til ældre omfatter flere tilbud: Madservice efter reglerne om frit valg (madservice med og uden udbringning) i hjemmeplejen, mad og drikke på plejecentre, samt cafétilbud m.v. Madtilbud kan være middagsmad/aftensmad, en ret eller flere retter, ligesom der kan være forskel i typen af mad. Kostformer er bl.a. Sygehuskost, Normalkost til ældre, Kost til småtspisende (Energirig menu), Tygge-/synkevenlig kost (baseret på Kost til småtspisende) og diæter. De officielle anbefalinger for de forskellige kostformer er nærmere beskrevet i Uden mad og drikke del 3 (Beck et al. 2002a) og Anbefalinger for den danske institutionskost (Pedersen & Ovesen 2000). Kosthåndbogen indeholder typisk information om de forskellige kostformer, der tilbydes på plejecentret og i madservice. Desuden beskrives kostformernes anvendelse, diætprincipper, praktiske råd, anbefalinger for hyppigheden af måltiderne, litteraturhenvisninger, dagskostforslag med makronæringsstoffordeling samt lister med levnedsmidler, der anbefales og frarådes. Den Nationale Kosthåndbog (www.kostforum.dk) er et væsentlig redskab i forbindelse med både implementering og fastholdelse af den valgte kostpolitik. Kostkonsulenten er en person fra køkkenet, der skal, sikre kommunikationen mellem køkkenet og plejepersonalet, have regelmæssig kontakt til ledelsen, varetage undervisning af pleje og køkkenpersonalet m.v.

13 Begrebsafklaring 3 Kostpolitikken fastlægger bl.a. procedurer for en systematisk vurdering af de ældres kostindtag og ernæringstilstand, planlægning og iværksættelse af ernæringsterapi, kontrol og opfølgning af indsatsen, ansvarsfordeling for varetagelse af opgaverne, kompetenceudvikling (dvs. viden og uddannelse), organisering af måltidsservicen herunder spisemiljøet og ressourcer til løsning af opgaverne samt kommunikation mellem de ældre og personale, afdeling og køkken. Leve-bo miljøer er en ny type plejecentre 1. Målsætningen for et leve-bo-miljø er at skabe et hjemligt og privat miljø med mulighed for hverdagsindhold, naboskab og fællesskab, så også svækkede beboere føler, der er liv i livet. Personalet laver mad, gør rent og alt det, der hører til i en familie, i samarbejde med beboerne under hensyntagen til beboernes ressourcer, ønsker og behov. Mad bruges i den brede betydning, som omfatter råvarer, retter, drikkevarer og menuer. Menu er en komposition af retter og drikkevarer, som kan danne grundlag for et måltid. Måltider er et forløb af begivenheder, der strækker sig fra planlægning og indkøb til tilberedning af råvarer og borddækning. Endvidere dækker begrebet over, at måltidets deltagere kaldes sammen, og de spiser og konverserer. Måltidets sociale aspekt omfatter f.eks. samværet mellem de plejecenterbeboere, der sidder sammen ved et bord og det personale, der enten sidder med ved bordet eller arbejder umiddelbart i tilknytning til denne spisesituation. Måltidskvalitet omfatter brugernes vurdering af madens smag, duft, udseende, konsistens og temperatur samt valgmuligheder/fleksibilitet i forhold til madens sammensætning. Endelig indgår brugernes vurdering af spisemiljøet i måltidskvaliteten. Måltidsservice er en bredere definition af ordet kostforplejning, hvor kostforplejning og det ernæringsmæssige kombineres med fokus på måltidets sociale aspekt. Måltidsservice er således ikke kun et spørgsmål om den kostform, der serveres, men også om en række ydre faktorer, der tilsammen skaber måltidets sociale aspekt. Ressourcepersonen er en person, som ved mere om ældres ernæring end det øvrige personale, og som holder sig ajour med ny viden samt sikrer et højt informationsniveau. 1 I rapporten anvendes generelt betegnelsen plejecenter hvilket her omfatter plejehjem, plejeboliger, leve- og bomiljøer, genoptræningsafsnit, aflastningsafsnit og demensenheder. Hvor relevant omtales erfaringerne fra leve- og bomiljøerne dog specifikt.

14 Begrebsafklaring 4 Spisemiljø omfatter de fysiske omgivelser og rammer, hvorunder maden indtages. F.eks. bordenes form, opdækning med dug, blomster, servietter, farver, duften og anretningen af maden, musik m.m. Standard er det mål for kvalitet, man i den konkrete situation indenfor en afgrænset tidsperiode og ressourceramme arbejder efter at nå eller fastholde. Undervægt er defineret som et BMI <24 hos ældre over 65 år i hjemmepleje, på plejecentre og på sygehus. For raske ældre (og yngre) er definitionen BMI <18.5.

15 1. Indledning 5 1. Indledning Hver dag produceres ½ million måltider i kommunale køkkener (Teknologi-Rådet 2005), hvilket svarer til en omsætning på mere end 4 milliarder kroner årligt. Omkring ældre i Danmark er visiteret til en kostforplejningsordning (Teknologi-Rådet 2005). I 1997 påpegede Betænkning om offentlig kostforplejning (Levnedsmiddelstyrelsen 1997) bl.a., at selvom mange ældre er afhængige af kostforplejning i flere år af deres liv, så havde de sjældent mulighed for at yde indflydelse på den mad, der blev serveret. Endvidere forelå der dengang kun undtagelsesvis udførlige kostpolitikker på amtskommunalt og kommunalt niveau, ligesom de færreste køkkener havde udarbejdet en politik for kostforplejningen. Kvaliteten af maden og samværet ved måltiderne har væsentlig betydning for de ældres velbefindende og næringsindtagelse. Ifølge Betænkningen blev disse aspekter ikke altid i tilstrækkeligt omfang tilgodeset. Dette skyldtes tilsyneladende, at kost og ernæring af mange blev betragtet som et lavstatusområde. Siden 1997 er der udført en række undersøgelser, der tyder på, at ernæringstilstanden blandt ældre, der er afhængige af kostforplejning, er betydelig dårligere end blandt raske ældre, der klarer sig selv. Dårlig ernæringstilstand kan øge behovet for offentlig hjælp, hvis den medfører nedsat fysisk formåen, hukommelsesproblemer samt øget sygelighed (Beck et al. 2005). Hvis den mad, der serveres, svarer til den ældres smag, og den serveres på en indbydende måde, hvis den serveres på tidspunkter, der passer til den ældres døgnrytme og appetit, hvis maden er tilstrækkelig nærende og de sociale aspekter af måltidet prioriteres højt, så mindskes risikoen for, at den ældre kommer i dårlig ernæringstilstand (Kofod & Birkemose 2004). Begrebet Kostforplejning bliver derved til måltidsservice, som er en bredere definition, som kan være med til at opfylde både de ernæringsmæssige og sociale behov hos de ældre. Ovenstående forudsætter dog, at der er fokus på disse forhold bl.a. i forbindelse med organiseringen og udførelsen af måltidsservicen. Det er baggrunden for Puljen til sikring af bedre kvalitet i den offentlige måltidsservice til ældre, som blev udbudt i forbindelse med handlingsplanen Bedre mad til ældre i Formålet med puljen var at støtte projekter, der satte fokus på at afprøve ideer og initiativer, der i særlig grad kunne bidrage til at nå det mål, at såvel ernæringsmæssige som sociale behov blev opfyldt. Målet var dermed at fremme udviklingen af nye organiseringer af måltidsservicen i samarbejde med de ældre. I alt 29 projekter blev tildelt støtte. 21 projekter blev gennemført.

16 2. Rapporten 6 2. Rapporten Denne rapport er resultatet af en delundersøgelse, der skal indgå i den undersøgelse af madservice, som Socialministeriet har iværksat i 2006 på vegne af satspuljepartierne. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge barrierer og muligheder for en effektiv indretning af den kommunale madservice med henblik på en vurdering af og forslag til f. eks. lovændringer og vejledning til kommunerne m.fl. Undersøgelsen består af to separate undersøgelser. Danmarks Fødevareforskning opsamler forskningsresultater og gode erfaringer i forhold til de sociale og ernæringsmæssige aspekter ved madservice Rambøll Management har lavet en undersøgelse med fokus styringsmæssige, økonomiske og organisatoriske aspekter m.v. ved madservice. Indledningsvis er der formuleret en række anbefalinger til brug for udvikling af madservice. Hovedfokus er på de sociale og ernæringsmæssige aspekter, og det er derfor valgt at kalde det Den attraktive måltidsservice til ældre 2. Anbefalingerne er fremkommet på baggrund af en vidensopsamling af litteratur og undersøgelser samt af en gennemgang af de Bedre mad til ældre projekter, der blev gennemført med støtte af puljen (i alt 21). Baggrunden for de opstillede anbefalinger kan læses i rapportens efterfølgende afsnit. De forskellige resultatafsnit er struktureret efter de temaer, der var fokus på ved oprettelsen af ansøgningspuljen, og disse er inddelt i to dele. Første del er en vidensopsamling, hvor den eksisterende litteratur om betydningen af sociale og ernæringsmæssige aspekter af måltidsservicen gennemgås. Litteraturen suppleres med undersøgelser fra Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning. Anden del er en gennemgang af de Bedre mad til ældre projekter, der blev gennemført med støtte af Puljen til sikring af bedre kvalitet i den offentlige måltidsservice til ældre. Herunder ses der ligeledes en omtale af forskellige barrierer samt evt. forankring. Resultaterne fra de gennemførte projekter er suppleret med erfaringer fra flere nyere leve- og bomiljøer. Endvidere omtales en række nye projekter samt andre initiativer, som er gennemført efter Bedre mad til ældre handlingsplanens iværksættelse. Med baggrund i gennemgangen af Bedre mad til ældre projekterne er der udvalgt gode eksempler på projekter, der har sikret bedre kvalitet i måltidsservicen til ældre. Sideløbende med Afdeling for Ernærings undersøgelse har Rambøll Management gennemført en analyse af madservice. Selvom de to rapporter er udarbejdet uden skelen til hinandens resultater, og der således heller ikke nødvendigvis er enighed om konklusionerne, så har det vist sig, at analyserne på en række områder berører de samme problemstillinger. Det er derfor 2 Forskellen mellem madservice og måltidsservice (samt kostforplejning) er beskrevet i afsnittet Begrebsafklaring.

17 2. Rapporten 7 besluttet at udarbejde et fælles afsnit med udvalgte fremadrettede betragtninger/anbefalinger. De kan læses i rapporten fra Rambøll Management.

18 3. Anbefalinger vedr. udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre 8 3. Anbefalinger vedr. udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre Årsagen til den dårlige ernæringstilstand hos ældre er kompleks og kan ikke alene tilskrives den kommunale måltidsservice. Alligevel er det vigtigt at sætte ind her, idet maden og måltidet er nogle af de faktorer, der reelt kan gøres noget ved. Nogle af de mange affødte effekter af et godt måltid kan være mindre social isolation, nedsat sygelighed, bedre fysiske funktionsevne, bedre trivsel og bedre livskvalitet. Baseret på erfaringerne fra de gennemførte projekter fra Bedre mad til ældre samt en vidensopsamling er der udarbejdet følgende anbefalinger i forhold til udvikling af Den attraktive måltidsservice til ældre. Politisk administrativt o Der bør formuleres en kostpolitik og fastlægges en ansvarsfordeling o Der bør ske en kvalitetssikring og -udvikling af ernæringspraksis Viden og samarbejde o Der bør tænkes i tværfagligt samarbejde og samarbejde mellem sektorerne o Personalegruppernes viden om ældres ernæring bør styrkes Ernæringsmæssige aspekter o Risikogrupperne i forhold til dårlig ernæringstilstand bør findes tidligt o Maden bør tilpasses den enkeltes behov o Kvaliteten af maden bør sikres og ønsker fra den enkelte tilgodeses Sociale aspekter o Der bør være fokus på måltidets sociale aspekter o Der bør være fokus på spisemiljøet o Der bør være fokus på plejepersonalets rolle omkring måltidet o Deltagelse i madlavningen bør bruges til at vedligeholde færdigheder De enkelte anbefalinger er uddybet i delkonklusionerne i rapportens resultatafsnit.

19 4. Materialer og Metoder 9 4. Materialer og Metoder Del 1 Vidensopsamling Litteratursøgning Den videnskabelige litteratur er søgt via Pubmed og Swetwise. Der er søgt på ordene Older People, Nursing Home Residents, Nutrition, Nutritional Status, Energy Intake, Respite care, Nursing Care og Nursing Home. Disse søgeord er anvendt i forskellige kombinationer med Meal Environment og Meal Ambience ligesom ordene Staff og Staff Role har indgået i disse kombinationer. Relevansen af de fundne artikler er derefter vurderet ud fra deres abstracts. Endvidere er der, for de mest relevante studiers vedkommende, søgt på de forskere, der har været førsteforfattere på artiklerne. Dette for at afdække, hvorvidt disse har publiceret yderligere relevante resultater. En række af de internationalt refererede studier har været gennemført blandt yngre ældre, som ikke er visiterede til madservice. Resultaterne herfra kan derfor primært overføres til de ældre, der bruger ældrecaféer og har mulighed for at deltage i madklubber. Afdeling for Ernærings undersøgelser Afdeling for Ernæring har gennemført en række undersøgelser vedrørende betydningen af sociale og ernæringsmæssige aspekter af måltidsservicen. Konklusionerne herfra vil blive medtaget, hvor det er relevant. Afdeling for Ernæring udsendte i februar 2006 et spørgeskema til samtlige af landets plejecentre. 3 Formålet var at klarlægge, om og hvordan der var fokus på de ældres ernæringstilstand, samt om og hvordan der eventuelt blev grebet ind, hvis der var tegn på dårlig ernæringstilstand. Spørgeskemaet var primært tiltænkt forstanderen eller ledelsen på de enkelte afdelinger, og spørgsmålene var baseret på de spørgeguides, der blev benyttet ved besøgene af Bedre mad til ældre projekterne (se nedenfor). I alt blev ca spørgeskemaer udsendt til plejecentre i Danmark, og godt halvdelen kom retur. Relevante resultater vil blive præsenteret i denne rapport. Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Afdeling for Ernæring lavede indledningsvis en gennemgang af rapporterne fra de gennemførte Bedre mad til ældre projekter (i alt 21). Derefter tog afdelingen kontakt til de respektive steder. 3 Spørgeskemaundersøgelsen indgår som en del af Sara Louise Drud og Mette Bjerregårds professionsbacheloropgave i human ernæring (juni 2006). En liste med adresser på plejecentre blev stillet til rådighed af Socialministeriet.

20 4. Materialer og Metoder 10 Det blev besluttet at interviewe de projektansvarlige eller andre, der havde været involveret i projektet, for på den måde at få et overblik over de tiltag, der var sat i værk i de enkelte projekter. Årsagen til dette var, at flere projekter omfattede alle kommunens plejecentre, hvor der var fokus på flere aspekter på en gang, f.eks. de småtspisende, gennemføre fællesspisning, forbedre samarbejdet mellem køkken- og plejepersonalet osv. I andre projekter blev der kun fokuseret på enkelte aspekter som f.eks. identificering af de småtspisende ældre. Næste skridt i processen var at besøge alle projekterne med henblik på at få uddybet rapporterne. 4 Generelt var omfanget af rapporterne meget forskelligt, idet nogle var på over 100 sider og andre kun på 1½ side. De korte rapporter gjorde det svært at vurdere projekterne, og det var derfor hensigtsmæssigt at supplere med interview. Interviewene gav samtidig mulighed for at lave en opfølgning på projektet og se nærmere på om det var forankret. Desuden blev interviewene, hvor det var relevant, suppleret med en rundvisning. Dette var med henblik på at få et indtryk af de steder, hvor projektet foregik. Besøgene af de 20 Bedre mad til ældre projekter blev desuden suppleret med besøg i et par leve- og bomiljøer, da Afdeling for Ernæring vurderede, at de kunne bidrage med vigtige erfaringer. Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i spørgeguides (se bilag 1). Hovedfokus var på enten det ernæringsmæssige eller det sociale aspekt, dog med overlap hvor det var relevant. Som udgangspunkt startede interviewet med, at der blev stillet nogle generelle spørgsmål til projektet. Derefter blev der spurgt ind til hhv. de ernæringsmæssige og sociale aspekter. I praksis foregik det ikke så opdelt, idet begge interviewpersoner stillede uddybende, supplerende spørgsmål undervejs. De fleste interview blev udført af to interviewpersoner, men der var enkelte interviewsituationer, hvor der kun var én interviewperson til stede. Det var et valg, der blev truffet med udgangspunkt i, at disse projekter enten udelukkende havde fokus på de ernæringsmæssige eller på de sociale aspekter. Normalt varede et interview ca. halvanden time. Nye projekter og andre initiativer Afdeling for Ernæring vurderede, at det var relevant at medtage en række nye projekter samt andre initiativer, der er blevet gennemført efter Bedre mad til ældre handlingsplanens iværksættelse. Disse havde ligeledes fokus på hhv. de ernæringsmæssige og sociale aspekter af måltidet. Projekterne og initiativerne blev identificeret via søgning i relevant fagspecifik litteratur (Køkkenliv, Diætisten og Tidsskrift for Sygeplejersker fra perioden 2004 til 2006) samt via Afdeling for Ernærings netværk. 4 Et projekt blev ikke besøgt på grund af længerevarende sygdom hos den projektansvarlige.

21 5. Der bør formuleres en kostpolitik og fastlægges en ansvarsfordeling Der bør formuleres en kostpolitik og fastlægges en ansvarsfordeling Tema: Formulering og vedtagelse af en kostpolitik der beskriver serviceniveauet for den offentlige måltidsservice i relation til ældres behov. Der var 13 Bedre mad til ældre projekter, der havde arbejdet med at formulere en kostpolitik og 12 projekter, der havde lavet en form for ansvarsfordeling i forhold til håndtering af de småtspisende ældre. I dette afsnit belyses indholdet af de kommunale og lokale kostpolitikker samt fastlæggelsen af ansvarsfordelingen. Del 1. Vidensopsamling Litteratursøgning En kostpolitik udgør en vigtig platform for både ledelse, personale og de ældre, idet den fastlægger procedurer for: o Mad og drikke (dvs. kostformer og portionsstørrelser, kostsammensætning, råvarer, tilberedning, servering og hygiejne) o Standarder og indikatorer for god ernæringspraksis o Spisemiljø og sociale omgivelser o Ansvarsfordeling for varetagelse af opgaverne o Viden og uddannelse o Dialog mellem de ældre og personalet o Samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer o Ledelsens rolle (dvs. organisering af måltidsservicen herunder ressourcer til løsning af opgaverne) (Levnedsmiddelstyrelsen 1997) Afdeling for Ernærings undersøgelser En spørgeskemaundersøgelse til køkkenerne på landets plejecentre, gennemført i 2002, afdækkede følgende barrierer i forhold til at sikre ældre modtagere af måltidsservice tilstrækkeligt at spise og drikke (Beck & Kofod 2003a): o Manglende ansvarsfordeling o Manglende viden og uddannelse o Manglende dialog mellem de ældre og pleje- og køkkenpersonalet o Manglende samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer o Manglende opbakning fra ledelse/det politiske niveau

22 5. Der bør formuleres en kostpolitik og fastlægges en ansvarsfordeling 12 Spørgeskemaundersøgelsen gennemført i 2006 (se fodnote 3) viste, at knap to-tredjedel angav at have en kostpolitik, og at fire ud af fem angav at have en ansvarsfordeling i relation til de ældres ernæring. I langt de fleste tilfælde var ansvaret dog fordelt på flere end to personer, hvilket kan gøre det vanskeligt at arbejde med i praksis. De hyppigst angivne barrierer i forhold til ældre og ernæring var manglende viden og manglende økonomiske ressourcer. Del 2. Forskellige projekter samt andre initiativer Bedre mad til ældre projekterne Kostpolitikkernes indhold Mere end halvdelen af projekterne arbejdede ud fra en vedtaget kostpolitik. Det var meget forskelligt, hvor omfattende kostpolitikken var, og hvad denne omfattede. Et udpluk af de mange punkter, der indgik i kostpolitikken var f.eks.: Opprioritering af de ældres ernæringstilstand, brugerinddragelse, eksempelvis vha. tilfredshedsundersøgelser, valgmuligheder mellem forskellige kostformer og menuplaner, mulighed for tilbud om individuelt tilrettelagte kostformer, mulighed for forskellige portionsstørrelser samt antal af måltider efter behov. Desuden kunne kostpolitikken omfatte en vurdering af de ældres ernæringstilstand, efteruddannelse af personale, spisemiljøet, plejepersonalets rolle i forbindelse med måltidet, optimering af edbområdet, samt forbedring af det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper. I projekterne var der generelt lagt vægt på at anvende kostpolitikken som omdrejningspunkt i forhold til de opgaver, der skulle udføres i forbindelse med projektet. Kommunal vs. lokal kostpolitik I flere tilfælde var omfanget af kostpolitikken afhængig af, om projektet var lokalt på f.eks et plejecenter eller besluttet centralt af kommunen. I de fleste kommunale projekter, var der på forhånd lavet en meget grundig kostpolitik, som tydeligt beskrev, hvilke områder kommunen ønskede forbedringer indenfor. I kommunalt regi blev kostpolitikken som regel udformet af ansatte ved forvaltningen, men ofte også i samarbejde med personale fra både køkken og pleje. De kommunalt udarbejdede kostpolitikker var i nogle tilfælde mere omfangsrige sammenlignet med de kostpolitikker, der var udarbejdet lokalt. Det var dog ikke ensbetydende med, at de lokale kostpolitikker havde mindre effekt. I de lokale miljøer blev der generelt fokuseret på færre områder, og i flere af tilfældene betød det, at det var lettere at opfylde de mål, der var opsat. Et sted, bestod kostpolitikken bl.a. af et ønske om at nedbringe antallet af småtspisende ældre på plejecenteret. For at opnå dette blev der udarbejdet nogle værktøjer, som både køkken- og plejepersonalet arbejdede ud fra. Disse værktøjer bestod bl.a. i at næringsberegne alle opskrifter vha. et edb-program, udføre 4-dages kostregistrering hos de småtspisende ældre, samt at registrere vægt og BMI. Ud fra disse værktøjer arbejdede hele personalegruppen

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

En undersøgelse af den kommunale MAD. service

En undersøgelse af den kommunale MAD. service En undersøgelse af den kommunale MAD service En undersøgelse af den kommunale MAD service Du kan læse mere om undersøgelsens metode i bilagsrapporten og delundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk Bedre mad til syge Hvorfor? Hvordan? Forfatter, udgiver, ansvarlige institution & copyright: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Baggrund... 3 Formålet med projektet... 3 Projektets målgruppe... 4 Definitioner... 4 Årsager til for lidt eller forkert ernæring... 5 Anbefalinger...

Læs mere

Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Håndbog Det Fleksible Madtilbud Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Helsingør Kommune 04-04-2012 1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Veje til god mad og godt liv for ældre borgere

Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i køkkenerne omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv for ældre borgere

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service

KOSTOMRÅDET. - Mad, ernæring og service KOSTOMRÅDET - Mad, ernæring og service Opgaven 2 Vision 3 Organisation 4 Medarbejdere Medarbejdere i Kostområdet Antal Kostfaglig leder, økonoma 1 Økonoma 1 Kostkonsulent 1 Ernæringsassistenter 18 Husassistenter/anden

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder

Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Madudbringning til hjemmeboende (Sundhed og Omsorgsudvalget den 7. april 2014) Formålet med kvalitetsstandarderne er at give en tydelig og klar beskrivelse af de indsatser, der kan leveres

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Målet med Mad- og måltidspolitikken på Pleje- og Demenscenter Klarahus er at skabe den grundlæggende ramme om vores måltider. Både de ældre der har

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Har vi råd/tid til at lade være?

Har vi råd/tid til at lade være? Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 324 Offentligt Har vi råd/tid til at lade være? - idekatalog til kommunerne om ældre og ernæring Tak til alle deltagere Dette idékatalog er blevet til på baggrund

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Måltider til glæde for ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Måltider til glæde for ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri U D E N M A D O G D R I K K E D E L 1 Måltider til glæde for ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet Uden mad og drikke Del 1 Måltider til glæde for ældre FødevareRapport

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere