Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt"

Transkript

1 Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt OG Region

2 Indhold 1 Forord 3 Den faste forbindelse over Femern Bælt 3 Baggrund 4 Tidsplan 4 Brugerne betaler 6 En sænketunnel er den foretrukne løsning 6 En sikker tunnel 6 Køreoplevelse 8 Sådan bygges tunnelen 12 Produktion af standardelementer 12 Transport af tunnelelementer 15 Tunnelrende 16 Nye halvøer 16 Kysten på Fehmarn 17 Lollands kyst 18 Andre tekniske løsninger 18 Skråstagsbro 19 Hængebro 19 Boret tunnel 20 Forventninger i projektet 22 Miljø 24 Femern Bælt-regionen 24 Afgrænsning af det regionale område 24 By- og landområder 26 Regionens befolkning 28 Politik og sprog 28 Økonomiske faktorer 30 Arbejdsmarked 31 Erhverv 32 Import og eksport 32 Ændringer i trafikmønstre 33 Trafik over Femern Bælt 34 Turisme 36 Nye muligheder med en fast forbindelse 36 Befolkningens holdning til den faste forbindelse 37 Mange aktører bygger allerede region 38 Her er aktørerne

3 Forord Kære læser Den faste forbindelse over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland er et projekt af internationale dimensioner; den fysiske størrelse alene placerer det blandt verdens største infrastrukturprojekter. Formålet med denne publikation er at informere om den faste forbindelse, dels om planlægningen og den tekniske projektering af den fysiske forbindelse, dels om de sociodemografiske fakta for Femern Bælt-regionen. Den faste forbindelse vil som effektiv transportinfrastruktur af høj kvalitet forbedre forbindelsen mellem Skandinavien og Centraleuropa. Når forbindelsen står færdig, er der skabt en direkte forbindelse mellem København og Hamborg for tog- og vejtrafik, som giver nye transportmuligheder, herunder øget kapacitet, større fleksibilitet og tidsbesparelser. I dag tager færgeoverfarten mellem Rødbyhavn og Puttgarden 45 minutter, og hertil kommer ventetid i havnen. Med en fast forbindelse kan rejsen afkortes til blot syv minutter med tog og ca. ti minutter med bil døgnet rundt. Rejsetiden med tog mellem København og Hamborg vil blive reduceret fra de nuværende 4½ time til omkring 3 timer. Den forbedrede infrastruktur og tilgængelighed vil desuden skabe muligheder for forandring og udvikling i den nye Femern Bælt-region som strækker sig fra Nordtyskland over Danmark til Sydsverige med en samlet befolkning på 9 millioner. Der vil opstå nye relationer økonomiske, kulturelle og samfundsmæssige som afføder nye muligheder for forretninger, turisme og jobs og forbedrer leve- og arbejdsvilkårene i regionen. Det viser erfaringen også fra de faste forbindelser over Øresund og Storebælt. Disse projekter har skabt øget velstand og en højere levestandard, efterhånden som befolkningerne har taget de nye infrastrukturmuligheder til sig. Mange interessenter er allerede engageret i at forme Femern Bælt-regionens fremtid i erkendelse af, at den faste forbindelse vil være en realitet i Engagementet er lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, og alle interessenter er i gang med at beskrive deres visioner for fremtiden. Den faste forbindelse over Femern Bælt vil bringe befolkningerne tættere sammen: danskere, tyskere, svenskere i det hele taget europæere. I tider som nu, hvor Europa står over for udfordringer, kan den faste forbindelse over Femern Bælt blive hjørnestenen i en fremgangsrig grænseoverskridende region, som er et godt eksempel på, hvordan regional integration kan foregå. Claus F. Baunkjær Administrerende direktør, Femern A/S

4 SKAGERRAK Göteborg Frederikshavn Aalborg DANMARK Aarhus KATTEGAT Helsingør Helsingborg SVERIGE Kristianstad JYLLAND København SKÅNE Esbjerg FYN SJÆLLAND Ringsted Malmø Trelleborg Ystad Storebælt Ø re s u n d Odense ØSTERSØEN Flensborg Femern Bælt LOLLAND FALSTER Rødby FEMERN Puttgarden Gedser Sassnitz SLESVIG- HOLSTEN Kiel Heiligenhafen Travemünde Rostock Swinoujscie Bad Schwartau Lübeck Bremerhaven HAMBORG MECKLENBURG- VORPOMMERN Oldenburg TYSKLAND BREMEN Jernbane NIEDERSACHSEN Motorvej BRANDENBURG km SACHSEN ANHALT

5 Den faste forbindelse over Femern Bælt Baggrund Visionen om en fast og direkte for bindelse mellem Skandinavien og Centraleuropa har eksisteret i årtier. Visionen bliver nu til virkelighed, og den ca. 19 km lange Femern Bæltforbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden åbner for trafik i slutningen af Den danske stat Transportministeriet Sund & Bælt Holding A/S Tyskland er Skandinaviens største samhandelspartner. Ruten over Femern Bælt er den mest direkte tog- og motorvejsforbindelse. A/S Storebælt A/S Øresund Femern A/S Den 3. september 2008 underskrev transportministrene i Danmark og Tyskland en statstraktat om etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt. Traktaten blev godkendt af Folketinget den 26. marts 2009 med ved tagelsen af projekteringsloven. Traktaten blev godkendt af Forbundsdagen (Bundestag) den 18. juni Ifølge statstraktaten mellem Danmark og Tyskland bliver Danmark eneansvarlig for finansieringen af kyst-kyst projektet (og udvidelsen af de danske landanlæg), og Danmark bliver derfor også eneejer af den faste forbindelse. Tyskland skal stå for finansiering og udvikling af landanlæggene på den tyske side. Traktaten fastsætter, at forbindelsen skal bestå af en tosporet jernbane og en firesporet motorvej. Betalingsanlægget for brugerne af den faste forbindelse placeres på den danske side af Femern Bælt. I henhold til projekteringsloven fra 2009 skal der gennemføres meget omfattende forundersøgelser af, hvordan den faste forbindelse og de tilhørende danske landanlæg vil påvirke miljøet, sejladssikkerheden og geotekniske faktorer. Femern A/S har ansvaret for at projektere og tilvejebringe grundlaget for myndighedsgodkendelsen af kyst-kyst forbindelsen over Femern Bælt på vegne af Transportministeriet. Femern A/S søsterselskaber har projekteret, bygget og driver nu de faste forbindelser over Storebælt og (den danske del af) Øresund. A/S Femern Landanlæg koordinerer arbejdet på de danske landanlæg, som projekteres af Banedanmark og Vejdirektoratet. 3

6 Den faste forbindelse over Femern Bælt Tidsplan Femern A/S har siden 2008 gennemført indgående undersøgelser på begge sider af Femern Bælt og i selve Femern Bælt, f.eks. af miljøet på land og i det marine miljø, jordforholdene og sejladssikkerheden. Femern A/S har desuden undersøgt forskellige bro- og tunnelløsninger på et ligeværdigt grundlag. På grundlag af resultaterne af disse undersøgelser indstillede selskabet i november 2010 til transportministeren, at en sænketunnel er selskabets foretrukne tekniske løsning. Transportministeren meddelte i februar 2011, at der var politisk opbakning hertil. De seneste år er byggeprojektet blevet detailprojekteret, samtidig med at der er blevet udarbejdet en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen vil blive taget i betragtning i forbindelse med den endelige beslutning om linjeføringen og projektets udformning. I Danmark sker den endelige godkendelse ved vedtagelse af en anlægslov i Folketinget; i Tyskland udstedes godkendelsen af de kompetente myndigheder. Projektet forventes godkendt i 2014/2015, hvorefter byggeriet kan gå i gang i sommeren Det er målsætningen, at forbindelsen står klar i Sideløbende med godkendelsesprocessen løber selve udbudsprocessen. Først prækvalificerer Femern A/S en række entreprenører til at afgive tilbud på de fire anlægskontrakter. Selve Udbudsprocessen gennemføres ved en såkaldt konkurrencepræget dialog, hvor der først indhentes foreløbige tilbud fra de prækvalificerede entreprenører, herefter gennemføres en dialogfase. Først efter dialogfasen skal entreprenørerne aflevere bindende tilbud med priser. Selve kontraktunderskrivelsen med entreprenørerne forventes at ske i maj Brugerne betaler Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver ejet af Danmark og finan - sieres via lånoptagelse på de internationale kapitalmarkeder. Den danske stat stiller garanti for de lån, som selskabet optager. Lånene betales tilbage af brugerne af den faste forbindelse. Denne statsgarantimodel kendes fra finansieringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Investeringen i kyst-kyst forbindelsen inklusive de danske landanlæg ventes at være tilbagebetalt på 39 år. Kyst-kyst forbindelsen alene vil være betalt på 33 år. En sænketunnel under Femern Bælt ventes at koste 40,7 mia. kr. (2008 priser). Det endelige anlægsbudget vil fremgå af anlægsloven, som Folketinget skal vedtage. Landanlæggene på den danske side, der forventes at koste ca. 8 9 mia. kr. (2008-priser) finansieres på samme måde som den faste forbindelse og betales tilbage via indtægterne fra forbindelsen. Tyskland er ansvarlig for udbygningen og finansieringen af de tyske landanlæg (vej og jernbane) i tilslutning til den faste forbindelse over Femern Bælt. Femern Bælt-forbindelsen er et prioritets projekt under EU s TENprogram, og TEN-T programmet har derfor allerede bevilget betydelige beløb til støtte for opførelsen. Femern A/S har i rentabilitetsberegningerne for projektet antaget, at TEN-støtten vil udgøre ca. 10 pct. af anlægsomkostningerne i byggeperioden. 4

7

8 En sænketunnel er den foretrukne løsning Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver med stor sandsynlighed udformet som en 17,6 km 1 lang sænketunnel for både biler og tog. På baggrund af indledende undersøgelser og projektering tyder alt på, at en sænketunnel er den trafikalt, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt bedste løsning. Med 110 km/timen på motorvejen vil det give bilisterne en rejsetid i tunnelen på ca. ti minutter. Togpassagererne vil være syv minutter om rejsen fra kyst til kyst. En tunnel er en driftssikker løsning, som vil være åben året rundt, også når det blæser og sner. Med en længde på 17,6 km vil Femern Bælt-tunnelen også blive verdens hidtil længste kombinerede bil- og togtunnel. Den bliver knap fem gange så lang som Øresundstunnelen mellem København og Malmø og tre gange så lang som Trans-Bay Tube Bart Tunnel i San Francisco, der i dag er verdens længste sænketunnel. En sikker tunnel Femern Bælt-tunnelen bliver ikke bare den længste tunnel af sin art den bliver også en af de sikreste og mest avancerede. Sænketunnelen vil være mere sikker end en tilsvarende motorvejs- eller jernbanestrækning på land. Der bliver ingen modkørende trafik, ingen til- og frakørsler og ingen driftsforstyrrelser på grund af dårligt vejr eller mørke. Automatiske ventilationssystemer vil permanent sikre luftkvalitet og sigtbarhed i tunnelen. Begge vejrør får et fuldt nødspor, og hele tunnelen overvåges konstant ved hjælp af et omfattende overvågnings- og trafikkontrolsystem med bl.a. dynamiske skilte og radiokommunikation, så trafikanter kan informeres undervejs eller i tilfælde af uheld. Nødudgange til et sikkert naborør er i skitseforslaget placeret for hver ca. 100 m, og der er nødstationer med brandslukningsmateriel og direkte telefon til kontrolcentret for hver 100 m. Tunnelens loft og vægge brand- isoleres, og hele tunnelen forsynes desuden med et kraftigt sprinkleranlæg, som kan holde en brand under kontrol, indtil brandvæsenet og redningsmandskabet når frem. Køreoplevelse For bilister bliver den faste forbindelse under Femern Bælt en af verdens længste køreture gennem en tunnel. Æstetiske virkemidler som fx varieret lyssætning skal sikre, at bilisterne undervejs gennem den godt 18 km lange tunnel oplever kvalitet og sikkerhed. Ved hjælp af lyssætning vil der være forskellige farvede zoner undervejs på køreturen gennem tunnelen. Ved hjælp af de farvede zoner, vil Bilisterne i Femern Bælt tunnelen føle, at turen er opdelt i mindre monotone strækninger med variationer ind imellem ligesom når landskabet ændrer sig ved kørsel på almindelige vejstrækninger. 1 Tunnelen er kortere end den faktiske afstand fra kyst til kyst, fordi der anlægges kunstige halvøer på begge sider af Femern Bælt. 6

9 Farvede zoner og illustrationer på vejtunnelens vægge skal være med til at give bilisterne en afvekslende rejse på den ti minutter lange tur gennem Femern Bælt-tunnelen.

10 Sådan bygges tunnelen PUTTGARDEN Motorvej Jernbane 0 m m Forslag til linjeføring for tunnelen i den vedtagne korridor. 8

11 RØDBYHAVN Læs mere på 9

12 Femern Bælt-tunnelens tilkørselsrampe og portalbygværk på den danske side. Tunnelen er placeret på havbunden i den udgravede rende. Når tunnelen er færdig, dækkes den med sten. I løbet af nogle år vil den naturlige havbund have gendannet sig, ligesom det er sket for Øresundstunnelen.

13 Sådan bygges tunnelen Linjeføringen for sænketunnelen passerer øst for de eksisterende færgelejer i Puttgarden og Rødbyhavn. Femern Bælt-tunnelen vil blive fremstillet af præfabrikerede elementer. Elementerne vil blive produceret i en specialbygget fabrik på land i Rødbyhavn og bugseret hen til linjeføringen. Herfra bliver de sænket ned på havbunden i en gravet rende. Der er to typer tunnelelementer: standardelementer og specialelementer. Størstedelen af sænketunnelen består af standardelementer, der har den samme geometriske form. Hvert standardelement har en længde på ca. 217 m og en vægt på ca ton. De to vejrør i standardelementerne er ca. 11 m brede og er placeret på tunnelens vestside. Hvert vejrør har to vejspor, et nødspor, kantstriber og betonautoværn langs væggene. En central gang, ca. to m bred, er placeret mellem de to vejrør. Gangen er delt i tre niveauer. Det laveste niveau indeholder rør fra afløbssamlebrønde og vandforsyningsrør til brandhanerne og brandslukningssystemet. Det midterste niveau af den centrale gang befinder sig på vejniveau og giver plads til mandskab for drift og vedligehold. Samtidig fungerer det som et midlertidigt tilflugtssted for bilister i tilfælde af evakuering fra det ene vejrør til det andet. Den øverste del af den centrale gang anvendes primært til kabelføringen fra specialelementerne til installationerne gennem hele tunnelen. To jernbanerør, hver ca. seks m i bredden, er placeret på tunnelens østside. Hvert rør rummer ét spor. Nødfortove er placeret på begge sider af hvert spor, og rørene har plads til jetventilatorer. De to jernbanerørs dimensioner er så store, at det er sikkert for to tog at passere med hastigheder på op til 200 km/t, samtidig med at trykbølgerne fra togene begrænses til et acceptabelt niveau. Specialelementerne er placeret for hver ca. 1,8 km og har en række funktioner. Udover at de giver plads til de tekniske installationer, giver de adgang til vedligeholdelse i alle tunnelens områder, så trafikken forstyrres mindst muligt. Der er ti specialelementer fordelt over hele sænketunnelens længde. De giver plads inde i tunnelen til det mekaniske og elektriske udstyr, der skal bruges i forbindelse med tunnelens driftssystemer. Specialelementerne er dybere end standardelementerne for at kunne rumme et lavere niveau under vejog jernbaneniveauet med rum til udstyr, f.eks. transformere. Adgangen til de lavere niveauer sker fra det vestlige vejrør, hvor der er placeret en holdeplads uden for nødsporet til brug for mandskab for drift og ved ligehold og for redningstjenester. 11

14 Sådan bygges tunnelen Produktion af standardelementer Der blev i juni 2011 truffet beslutning om, at alle standardelementer skal produceres i Rødbyhavn. Beslutningen skyldes nye retningslinjer fra EU-kommissionen vedrørende miljøgodkendelsen af store anlægsprojekter. De nye retningslinjer indebærer, at miljøgodkendelsen af Femern Bælt-forbindelsen og de nødvendige produktionsanlæg til etableringen af den faste forbindelse skal ses i sammenhæng og indgå i en samlet godkendelsesproces. Femern A/S har kun indsamlet de nødvendige data for Rødbyhavn på grund af de omfattende miljøundersøgelser for den faste forbindelse, som gennemføres der. Desuden er Rødbyhavn det eneste sted, hvor der er plads nok til at fremstille alle tunnelelementerne på samme sted. Endelig reducerer placeringen tæt ved byggepladsen transportomkostninger og -risici betydeligt. Tunnelelementerne vil blive bygget på en produktionsplads i en industriel arbejdsgang. En indendørs støbehal gør arbejdet uafhængigt af vejrforholdene og giver mandskabet gode arbejdsforhold. Produktionen af standardelementerne skønnes at kræve otte produktionslinjer. Ved hver produktionslinje støbes der et segment på syv-otte dage. Når et segment er færdiggjort, skubbes det fremad for at give plads til det næste segment, der støbes bag ved det forrige. Denne proces fortsætter, indtil alle ni segmenter til et helt tunnelelement er blevet støbt. Derefter skubbes hele tunnelelementet ned i søsætningsbassinet. Sluserne i søsætningsbassinets forog bagende lukkes, og der pumpes havvand ind i bassinet, indtil elementerne flyder. Når elementerne flyder, kan de nemt transporteres fra det lave søsætningsbassin til det dybe bassin, hvorefter vandstanden i søsætningsbassinet igen sænkes til havniveau. Sluserne kan åbnes igen, og elementerne flyder nu ved havniveau og er klar til transport. Udbugseringen begynder ved, at tunnel elementet trækkes med spil fra det dybe bassin ud i havnebassinet, hvor det fastgøres til slæbebåde. Tunnelelementet bugseres derefter ud af arbejdshavnen gennem adgangskanalen. Transport af tunnelelementer Tunnelelementet vil blive fastgjort til fire slæbebåde og bugseret fra byggepladsen til en venteplads i nærheden af tunnelrenden i Femern Bælt. Inden transporten er elementet blevet forsynet med ballasttanke, og når det når frem til venteområdet, installeres de pontoner, der skal bruges til nedsænkningsprocessen. Læs mere på 12

15 Bugsering af et tunnelelement med slæbebåde. Foto fra byggeriet af Øresundstunnelen.

16

17 VEST Sænketunnelen vil bestå af i alt 79 standardelementer og 10 special elementer. Alle mål på illustrationen er angivet i m. ØST Eksisterende havbund 42,2 11,0 3,0 11,0 6,0 6,0 Beskyttelseslag af sten Sandfyld 5,2 8,9 Fundament af skærver Grusfyld VEST Specialelementerne indeholder al nødvendig teknik og sikrer, at der kan udføres løbende drift og vedligehold uden at afbryde trafikken. Alle mål på illustrationen er angivet i m. ØST Eksisterende havbund 45,0 11,0 3,0 11,0 6,0 6,0 Beskyttelseslag af sten 5,2 Sandfyld 13,1 Grusfyld Fundament af skærver Tunnelrende Tunnelelementerne placeres på havbunden i en gravet rende. Lagdelt grus VEST er elementernes fundament. Nedsænkningen af et element starter med, at ballasttankene fyldes med vand. Ballasttankene fyldes, indtil den minimumsvægt, havbund der kræves for at holde Eksisterende elementet på plads, er nået. Når et tunnelelement er blevet placeret på fundamentlejet, skal renden genopfyldes og forsynes med et dæklag 5,2 som beskyttelse. Genopfyldningsog dæklaget Fundament er ikke af højere skærverend det eksisterende havbundsniveau, bortset fra i kystnære områder. Langs elementets sider er der en kombination af grusfyld, der låser elementet fast, og generelt fyld, mens der øverst er et beskyttelseslag, som er ca. 1,2 m tykt. Grusfyldet låser tunnelelementet fast i renden og forhindrer eventuelle bevægelser som følge af hydrauliske belastninger eller anbringelsen af det generelle fyld. Beskyttelseslaget sikrer mod eventuelle skader fra grundstødte skibe eller skibsankre. 42,2 For at undgå påsejlinger i anlægsperioden installeres der et VTS-system (Vessel Traffic Service), inden anlægsarbejdet går i gang, hvilket også øger sejladssikkerheden i Femern Bælt i forhold til i dag. 11,0 3,0 11,0 6,0 6,0 Udgravningen af tunnelrenden udføres trinvis og projekteres, så det påvirker omgivelserne og miljøet mindst muligt. 8,9 ØST Beskyttelseslag af sten Sandfyld Grusfyld 15

18 PUTTGARDEN Eksisterende havn Tunnelportal Foreslået kystdige Ny strand Landopfyldningsområdet ved den tyske kystlinje øst for havnen. Nye halvøer På begge sider af Femern Bælt opbygges landopfyldningsområder i form af kunstige halvøer, der rækker ca. 500 m ud i havet. Opfyldningerne foretages ved hjælp af udgravet materiale fra tunnelrenden. Der vil i alt blive udgravet ca. 15 millioner m 3 fra tunnelrenden, og ca. 4 millioner m 3 fra produktionspladsen ved Rødbyhavn. Størstedelen af materialet vil blive placeret ved Lollands kystlinje. På landopfyldningerne anlægges tunnelen i åben byggegrube som en såkaldt cut-and-cover tunnel. Nedsænkning af tunnelelementerne kræver en vis vanddybde, og derfor udgør det yderste dige grænsen mellem cut-and-cover tunnel og sænketunnel. Kysten på Fehmarn Halvøen på Fehmarns nordlige kyst tjener som landfæste for tunnelen og medvirker til at gøre indgrebet i den eksisterende tyske kyststrækning så skånsom som mulig. Arealet for det opfyldte landområde vil være ca m 2. Efter planen vil den foreslåede land opfyldning på Fehmarns kyst ikke strække sig længere ud end den eksisterende færgehavn ved Putt garden og vil ikke påvirke det fredede område ved Grüner Brink, et kyst område vest for Puttgarden. Kysten ved Marienleuchte mod sydøst vil heller ikke blive påvirket. Landopfyldningsområdet er planlagt som en udvidelse af det eksisterende terræn, hvor den naturlige bakke bliver til et plateau bag ved et kystsikringsdige. Digets udformning skal omfatte en ny strand tæt på det bebyggede område ved Marienleuchte. Landopfyldningen bag diget vil blive anlagt som et lukket område med græsningsareal og græsmarker. 16

19 Eksisterende havn Lagune Tunnelportal Landopfyldning øst for Rødbyhavn. Lollands kyst Der er to landopfyldningsområder på Lolland. Områderne er placeret på hver sin side af den eksisterende færgehavn ved Rødbyhavn og strækker sig ikke længere ud end færgehavnens moler. Det samlede areal er ca m 2, svarende til 3 km 2 eller 300 ha. Diget langs den eksisterende kystlinje vil stort set være uforandret og vil fortsat fungere som højvandssikring ind mod land. Et nyt dige beskytter landopfyldningsom råderne mod havet. Ved den østlige ende af landopfyldningen går diget op som en skrænt til et niveau på mindst 7 m. Der vil blive etableret to nye strande inden for landopfyldningsområderne og der vil også være en naturlagune med to åbninger ud mod Femern Bælt. Åbningerne udformes således at bølge strømmen ind i lagunen begrænses, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig vandudskiftning i lagunen. I den endelige udformning vil landopfyldningsområdet fremtræde som tre landskabstyper: fritidsområder, vandområder og græsarealer med hver deres natur og anvendelsesmuligheder. De forskellige områder kan udvides eller indskrænkes, og niveauerne kan ændres, så de giver de bedst mulige forhold for dyreliv og fritidsaktiviteter. Femern A/S arbejder hele tiden ud fra at påvirkningen af mennesker, kulturarv og miljø skal være mindst mulig og vil derfor efterlade området ved Lollands kyst og naturen i området mindst lige så god, som før arbejdet på den faste forbindelse begyndte. 17

20 Perspektiv af en højbro over Femern Bælt med to frie spænd på hver 724 m. Andre tekniske løsninger Samtidig med undersøgelsen af sænketunnelprojektet arbejder Femern A/S videre med skitseprojektet for en skråstagsbro. Der skal også gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, sejladssikkerheden mv. i forbindelse med broløsningen som alternativ til tunnelen. Femern A/S dokumenterer desuden andre tekniske løsningsmuligheder i form af en hængebro og en boret tunnel. Den endelige beslutning om den tekniske løsning træffes under godkendelsesprocessen i Danmark og Tyskland. Skråstagsbro Som alternativ til sænketunnelen er der udarbejdet et skitseforslag for en skråstagsbro, hvor bilerne kører på øverste dæk og togene på nederste dæk. Den 17,6 km lange bro har to frie spænd på hver 724 m, så skibs trafikken vil kunne passere under broen. Der er tale om de længste frie spænd nogensinde for en skråstagsbro til både tog og biler. Broens gennemsejlingshøjde er på godt 66 m. Skråstagsbroen vil få tre pyloner og 78 bropiller i tilslutningsfagene. Bortset fra de tre store pyloner vil alle dele til broen skulle bygges på land på store elementfabrikker, hvorfra delene sejles ud til brolinjen, hvor de monteres. Kun de tre pyloner vil skulle støbes på stedet. 18

21 Perspektiv af en hængebro over Femern Bælt med et frit spænd på m. Hængebro En hængebro vil som skråstagsbroen have biltrafik øverst og togtrafik nederst på brobanen. Hængebroen har ét frit spænd på m og en gennemsejlingshøjde på godt 66 m. Hængebroen vil få to pyloner og 71 bropiller i tilslutningsfagene. Alle dele til broen undtagen pylonerne vil skulle produceres på land og fragtes til montage i brolinjen. Boret tunnel En boret tunnel vil bestå af tre cirkulære tunnelrør. I det ene rør er der to jernbanespor, mens der er et rør for biltrafik i hver retning. Tunnelen vil skulle bores af i alt seks tunnelboremaskiner. Hvert tunnelrør vil skulle bores af to boremaskiner, der borer fra hver sin side og mødes på midten. Tunnelrørene vil skulle fores med i alt beton- eller stålelementer, der produceres på land. De to vejtunneler har hver en udvendig diameter på ca. 15,7 m, mens jernbanetunnelen har en udvendig diameter på ca. 16,7 m.

22 Forventninger i projektet Den samlede økonomi i Femern Bæltprojektet afhænger af en række forskellige faktorer, herunder trafikvæksten, finansieringsomkostningerne og muligheden for TEN-støtte fra EU. Femern Bælt-forbindelsen forventes at åbne i slutningen af 2021, og projektet har en finansiel tilbagebetalingstid på 39 år. Disse forudsætninger indebærer, at forbindelsen vil være tilbagebetalt omkring Derfor må forbindelsens økonomi vurderes i forhold til udviklingen på lang sigt. I de langsigtede prognoser for Femern Bælt-forbindelsen har Femern A/S i de finansielle prognoser lagt til grund, at trafikvæksten er 1,7 pct. årligt i gennemsnit de første 25 år af forbindelsens levetid. Det svarer til omkring halvdelen af den realiserede gennemsnitlige vækst i de seneste 40 år. Af forsigtighedsgrunde regner Femern A/S endvidere med nulvækst i trafikken efter de første 25 år og ud i al fremtid. Erfaringer fra Storebælt og Øresund viser, at trafikken vokser betydeligt, når en fast forbindelse erstatter færgetrafik. Det skyldes de nye muligheder, som dukker op som følge af tidsbesparelser, øget fleksibilitet og større tilgængelighed. På Øresund og Storebælt steg trafikken med henholdsvis 61 pct. og 127 pct. de første år efter åbningen. Det er det såkaldte trafikspring. På Femern Bælt er trafikspringet beregnet til 40 pct. Og det er antaget, at trafikspringet kun realiseres gradvist over fire år. Økonomien i Femern Bælt-projektet afhænger ikke kun af trafiktallene. Den afhænger i høj grad også af renten, det vil sige finansieringsomkostningerne, da projektet er lånefinansieret. I beregningerne for en fast forbindelse over Femern Bælt er der forudsat en realrente på 3,5 pct. årligt. Den Europæiske kommission støtter projektet økonomisk i ganske betydeligt omfang, da Femern Bæltforbindelsen er et prioritetsprojekt for det samlede europæiske transportnetværk. Projektet skal give et markant løft til jernbanetrafikken, herunder ikke mindst godstransporten på jernbane i Europa. Derfor kan Femern Bælt-projektet efter de nuværende støtteregler få en støtte på op til 30 pct. af anlægsomkostningerne. Femern A/S har af forsigtighedsgrunde i de finansielle beregninger antaget en støtte på 10 pct. af anlægsomkostningerne. Femern A/S vil inden fremsættelsen af anlægsloven for projektet i slutningen af 2014 fremlægge en samlet opdateret vurdering af økonomien baseret på de seneste gennem-arbejdede trafikprognoser og renteforudsætninger m.v. 20

23

24 Miljø For Femern A/S er det vigtigt, at den faste forbindelse påvirker miljøet mindst muligt både i anlægsfasen og i driftsfasen. Projektet har midlertidige effekter under byggeriet, men den færdige tunnel vil være gravet ned i havbunden og har derfor ikke væsentlige miljømæssige virkninger på lang sigt. En række bestemmelser og krav til projekteringen og opførelsen af anlægget gør det muligt for Femern A/S at sikre, at negative miljøpåvirkninger så vidt muligt undgås eller minimeres. Det sker også ved, at Femern A/S skriver præcise miljøkrav ind i kontrakterne med de store entreprenører. De positive erfaringer fra opførelsen af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen vil desuden blive brugt til yderligere at optimere Femern Bælt-projektet. Her viste det sig at være muligt at minimere eller helt undgå miljøkonflikter gennem grundig og omhyggelig projektering og ud førelse af anlæggene. Som et led i myndighedernes godkendelse af projektet gennemføres en såkaldt VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Til det formål har Femern A/S i 2009 og 2010 gennemført et miljøundersøgelsesprogram, hvor der er indsamlet data inden for en række forskellige områder: hydrografi, marinbiologi, fisk, fugle, havpattedyr, flora og fauna på land, samt arkæologi. Alle data anvendes som grundlag for en miljøvurdering af sænketunnelen, som er den foretrukne tekniske løsning, og af skråstagsbroen, som er det foretrukne alternativ. Desuden undersøges de to alternative løsninger hængebro og boret tunnel i det omfang, det findes nødvendigt i henhold til gældende EU regler og reglerne i Danmark og Tyskland. De omfattende miljøundersøgelser er blevet analyseret og de mulige miljøkonsekvenser vurderet i løbet af 2011 til Samtidig er det tekniske projekt for en sænketunnel løbende blevet justeret og forbedret for at gøre de negative miljøpåvirkninger så små som muligt. I 2013 er alle undersøgelser og en beskrivelse af det tekniske projekt blevet samlet i henholdsvis en dansk VVM-redegørelse og en tysk myndighedsansøgning. Begge ansøgninger fylder flere tusinde sider. Det er foreløbig vurderet, at en bro vil have lidt større permanente miljøeffekter end en sænketunnel. Når sænketunnelen er bygget færdig, tildækkes den med et beskyttende lag af sten, så den stort set ligger under den eksisterende havbund. Det skaber nye muligheder for dyr og planter og vil med tiden genskabe de naturlige tilstande på havbunden. De endelige vurderinger af konsekvenserne på miljøet vil fremgå af en VVM-redegørelse, der skal i høring i Danmark. I Tyskland indgår den som en del af ansøgningen om myndighedsgodkendelse. 22

25

26 Femern Bælt-regionen Afgrænsning af det regionale område Femern Bælt-regionen er stadig en upræcis størrelse, men mange aktører har tilkendegivet deres interesse i at samarbejde på tværs af landegrænserne. I denne brochure afgrænses regionen geografisk ved at omfatte Region Skåne i Sydsverige, Region Sjælland og Region Hovedstaden i Østdanmark, samt det nordlige Tyskland repræsenteret ved Hamborg, Slesvig-Holsten samt nogle distrikter i den nordvestlige del af Mecklenburg- Vorpommern (Rostock, Wismar, Bad Doberan, Güstrow og Nordwest- Mecklenburg). Femern Bælt-regionen omfatter altså tre lande, herunder seks forskellige delområder og 79 kommuner i Sverige og Danmark samt 21 distrikter i Tyskland. By- og landområder I Femern Bælt-regionen finder man en række vigtige storbyer, handelsstæder og havnebyer, blandt andet Tysklands næststørste by Hamborg, Danmarks største by og hovedstad, København, og Sveriges tredjestørste by, Malmø. Andre vigtige byer er Kiel, Lübeck og Rostock på Tysklands østersøkyst samt Helsingborg i Nordskåne. Regionen spænder lige fra tætbefolkede byområder til tyndtbefolkede landområder. Nærområdet omkring Femern Bælt-forbindelsen er relativt tyndt befolket set i forhold til andre dele af regionen. På den ene side af bæltet i Lolland Kommune bor der kun 52 indbyggere pr. km 2, og på den anden side i Kreis Ostholstein bor der 146 indbyggere pr. km 2. Til sammenligning bor der indbyggere pr. km 2 i Hamborg. Femern Bælt-forbindelsen bliver omkranset af et nærområde, der om fatter Kreis Ostholstein i Tyskland samt kommunerne Lolland og Guldborgsund i Danmark. 24

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet 24 Juni 2014 Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet I den seneste tid er blevet mødt med mange spørgsmål fra borgere, medier og debattører. Vi er glade for interessen for verdens længste sænketunnel.

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel Nyhedsbrev nr. 29 november 2013 Indhold Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel 1 Femern forbindelsen skaffer de første 6 lærlinge- og elevpladser 2 inviterer entreprenører til grundig gennemgang

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Side 2/10. Femern A/S

Side 2/10. Femern A/S Nyhedsbrev nr. 27 september 2013 Indhold Offentlig høring af Femern Bælt forbindelsen gav 41 svar 1 Transportministeren har sat de fremrykkede aktiviteter i gang 3 Projekteringen af Femern jernbane opfylder

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Femern tilbageviser påstande i debatbog

Femern tilbageviser påstande i debatbog Nyhedsbrev nr. 39 August 2014 Indhold Debatbog om Femernprojektet 1 Banedanmark tager hul på Femern-jernbane 13 Fokus på Femern-tunnelens muligheder 13 Positive takter for fragttrafikken 15 Besøg femern.dk

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

To tog i timen mellem København og Hamburg

To tog i timen mellem København og Hamburg Nyhedsbrev nr. 10 21. februar 2011 Indhold To tog i timen mellem København og Hamburg 1 Opgradering af jernbanen til Femern Bælt på vej 3 Kulturbyer med ambitioner 4 Meninger om kulturregion Femern Bælt

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION 203 6.1 Lovgrundlag 203 6.1.1 Grundloven 203 6.1.2 Ekspropriationsprocesloven

Læs mere

En ny stærk vækstkorridor i Nordeuropa

En ny stærk vækstkorridor i Nordeuropa En ny stærk vækstkorridor i Nordeuropa OSLO STOCKHOLM KØBENHAVN HAMBURG Øresund-Hamburg en ny stærk vækstkorridor Når den faste forbindelse under Fe- derne samfund men et must, når det mern Bælt står færdig

Læs mere

Krav til mulige produktionssteder

Krav til mulige produktionssteder Februar 2010 Krav til mulige produktionssteder Illustrationer af størrelse, layout og behov ved anlæg af mulige elementfabrikker til den faste forbindelse over Femern Bælt Krav til mulige produktionssteder_dk_second

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

06. juni 2013 VELKOMMEN

06. juni 2013 VELKOMMEN 06. juni 2013 VELKOMMEN RÅHAVEGÅRD VIRKSOMHEDER Femern Belt Development Grønt Center Business LF Sydtek Grontmij A/S Landinspektør Jørgen Hansen White arkitekter A/S MISSION Building people - Building

Læs mere

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014

Indhold. femern.dk. Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn. facebook.dk/ femern. Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Nyhedsbrev nr. 41 September 2014 Indhold Femern-tunnel styrker Københavns Lufthavn 1 Strøm på Femernforbindelsen 4 Svensk, dansk og tysk erhvervsliv til Femern-møde 6 Besøg femern.dk for flere informationer

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

2) Præsentation af projektet og anlægsarbejdet v/ projektchef Rasmus Warborg Larsen, Femern A/S

2) Præsentation af projektet og anlægsarbejdet v/ projektchef Rasmus Warborg Larsen, Femern A/S NOTAT Dato J. nr. 28. november 2013 2013-2313 Referat af borgermøde i forbindelse med den offentlige høring af VVM-redegørelsen for en fast forbindelse over Femern Bælt Dato og sted: Torsdag den 29. august

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 21 december 2012

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 21 december 2012 Nyhedsbrev nr. 21 december 2012 Indhold Tre store milepæle er i sigte 1 Lærlinge bygger bro mellem Danmark og Tyskland 3 Ny billet skal sætte gang i trafikken 4 Beredskab uden grænser 5 København og Hamborg

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 5 ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 5 ALTERNATIVE LØSNINGER 131 5.1 0-alternativet 131 5.1.1 Anvendelse af 0-alternativet i VVM-redegørelsen

Læs mere

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED DANISH DESK TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED Tyskland er Danmarks største handelspartner. Ca. en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. (kilde: Udenrigsministeriet

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Stigende opbakning til fast forbindelse

Stigende opbakning til fast forbindelse Nyhedsbrev nr. 11 14. april 2011 Indhold Stigende opbakning til fast forbindelse 1 Radise felt i Femern Bælt 2 Storbyregioner vokser med Femern Bælt-forbindelsen 3 Fødevareindustrien klædes på til det

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Sund økonomi i både bro- og tunnelforslag

Sund økonomi i både bro- og tunnelforslag Nyhedsbrev nr. 8 11. november 2010 Indhold Sund økonomi i både broog tunnelforslag 1 Miljødata fra Femern Bælt på internettet 3 Jernbane over Femern Bælt er højt prioriteret 4 Store muligheder hvis barrierer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, Tyskland Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling Sammenfatningsrapport Maj 2003

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

klar til nye udfordringer

klar til nye udfordringer klar til nye udfordringer 2 3 Grib chancen! Hvad kan projektet Klar til Femern Bælt 2012 gøre for din virksomhed? Styrk din virksomheds kompetencer ved at indgå i projektet Klar til Femern Bælt 2012. Hvis

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

O:\Transport- Energiministeriet\Lovforslag\573904\Dokumenter\573904.fm 16-12-08 14:25 k04 bpe

O:\Transport- Energiministeriet\Lovforslag\573904\Dokumenter\573904.fm 16-12-08 14:25 k04 bpe Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2008-09 Fremsat den 17. december 2008 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Den danske statsgarantimodel

Den danske statsgarantimodel EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V Indhold Resumé...

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Splash-kampagnen, 2014

Splash-kampagnen, 2014 Splash-kampagnen, 2014 Resultater: I 2014 planlægger vi indtil videre at deltage i Messecenter Herning, som nu er blevet Skandinaviens største feriemesse med mere end 63.000 besøgende i 2013. Den bornholmske

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges.

Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges. Sikkerhedskonceptet for Femern-tunnelen - forklaring, spørgsmål og svar. (Dette er en overordnet introduktion. Mere detaljeret information findes i bl.a. ORA og andre dok.). Indledning Sikkerheden er en

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

Stor tiltro til vækst i turisme

Stor tiltro til vækst i turisme Nyhedsbrev nr. 18 juni 2012 Indhold Stor tiltro til vækst i turisme 1 Ny strategi for turisme skal sikre vækst 3 Ny tidsplan fastholder prækvalifikation i år 5 Femern forbereder næste hold kontrakter 7

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen MOGENS WÖHLICHE ARKITEKT M.A.A. SØLVGADE 22 2.TH 1307 KØNENHAVN K 33 13 27 24 MOBIL 20 41 41 29 MAIL MW.ARK@FIRMA.TELE.DK København, den 22. August 2014 Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen 5 af Svanemøllehavnens

Læs mere

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014 Teknisk dialog Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Dagsorden Den nye Storstrømsbro Fjordforbindelsen Frederikssund Udbudsstrategi

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Rødbyhavn TRafikhavn

Rødbyhavn TRafikhavn Rødbyhavn Trafikhavn Den nye port til Europa Industrihavnen i Rødbyhavn (i daglig tale kaldet Rødbyhavn Trafikhavn) er en attraktiv og centralt placeret industri- og trafikhavn, i centrum af den kommende

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet. i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen og miljøet

Femern Bælt forbindelsen og miljøet Femern Bælt forbindelsen og miljøet Miljøkonsultationsrapport 2006 Udgivet af Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung, Tyskland Transport- og Energiministeriet, Danmark Støttet af EU Kommissionen

Læs mere