Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt"

Transkript

1 Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt OG Region

2 Indhold 1 Forord 3 Den faste forbindelse over Femern Bælt 3 Baggrund 4 Tidsplan 4 Brugerne betaler 6 En sænketunnel er den foretrukne løsning 6 En sikker tunnel 6 Køreoplevelse 8 Sådan bygges tunnelen 12 Produktion af standardelementer 12 Transport af tunnelelementer 15 Tunnelrende 16 Nye halvøer 16 Kysten på Fehmarn 17 Lollands kyst 18 Andre tekniske løsninger 18 Skråstagsbro 19 Hængebro 19 Boret tunnel 20 Forventninger i projektet 22 Miljø 24 Femern Bælt-regionen 24 Afgrænsning af det regionale område 24 By- og landområder 26 Regionens befolkning 28 Politik og sprog 28 Økonomiske faktorer 30 Arbejdsmarked 31 Erhverv 32 Import og eksport 32 Ændringer i trafikmønstre 33 Trafik over Femern Bælt 34 Turisme 36 Nye muligheder med en fast forbindelse 36 Befolkningens holdning til den faste forbindelse 37 Mange aktører bygger allerede region 38 Her er aktørerne

3 Forord Kære læser Den faste forbindelse over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland er et projekt af internationale dimensioner; den fysiske størrelse alene placerer det blandt verdens største infrastrukturprojekter. Formålet med denne publikation er at informere om den faste forbindelse, dels om planlægningen og den tekniske projektering af den fysiske forbindelse, dels om de sociodemografiske fakta for Femern Bælt-regionen. Den faste forbindelse vil som effektiv transportinfrastruktur af høj kvalitet forbedre forbindelsen mellem Skandinavien og Centraleuropa. Når forbindelsen står færdig, er der skabt en direkte forbindelse mellem København og Hamborg for tog- og vejtrafik, som giver nye transportmuligheder, herunder øget kapacitet, større fleksibilitet og tidsbesparelser. I dag tager færgeoverfarten mellem Rødbyhavn og Puttgarden 45 minutter, og hertil kommer ventetid i havnen. Med en fast forbindelse kan rejsen afkortes til blot syv minutter med tog og ca. ti minutter med bil døgnet rundt. Rejsetiden med tog mellem København og Hamborg vil blive reduceret fra de nuværende 4½ time til omkring 3 timer. Den forbedrede infrastruktur og tilgængelighed vil desuden skabe muligheder for forandring og udvikling i den nye Femern Bælt-region som strækker sig fra Nordtyskland over Danmark til Sydsverige med en samlet befolkning på 9 millioner. Der vil opstå nye relationer økonomiske, kulturelle og samfundsmæssige som afføder nye muligheder for forretninger, turisme og jobs og forbedrer leve- og arbejdsvilkårene i regionen. Det viser erfaringen også fra de faste forbindelser over Øresund og Storebælt. Disse projekter har skabt øget velstand og en højere levestandard, efterhånden som befolkningerne har taget de nye infrastrukturmuligheder til sig. Mange interessenter er allerede engageret i at forme Femern Bælt-regionens fremtid i erkendelse af, at den faste forbindelse vil være en realitet i Engagementet er lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, og alle interessenter er i gang med at beskrive deres visioner for fremtiden. Den faste forbindelse over Femern Bælt vil bringe befolkningerne tættere sammen: danskere, tyskere, svenskere i det hele taget europæere. I tider som nu, hvor Europa står over for udfordringer, kan den faste forbindelse over Femern Bælt blive hjørnestenen i en fremgangsrig grænseoverskridende region, som er et godt eksempel på, hvordan regional integration kan foregå. Claus F. Baunkjær Administrerende direktør, Femern A/S

4 SKAGERRAK Göteborg Frederikshavn Aalborg DANMARK Aarhus KATTEGAT Helsingør Helsingborg SVERIGE Kristianstad JYLLAND København SKÅNE Esbjerg FYN SJÆLLAND Ringsted Malmø Trelleborg Ystad Storebælt Ø re s u n d Odense ØSTERSØEN Flensborg Femern Bælt LOLLAND FALSTER Rødby FEMERN Puttgarden Gedser Sassnitz SLESVIG- HOLSTEN Kiel Heiligenhafen Travemünde Rostock Swinoujscie Bad Schwartau Lübeck Bremerhaven HAMBORG MECKLENBURG- VORPOMMERN Oldenburg TYSKLAND BREMEN Jernbane NIEDERSACHSEN Motorvej BRANDENBURG km SACHSEN ANHALT

5 Den faste forbindelse over Femern Bælt Baggrund Visionen om en fast og direkte for bindelse mellem Skandinavien og Centraleuropa har eksisteret i årtier. Visionen bliver nu til virkelighed, og den ca. 19 km lange Femern Bæltforbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden åbner for trafik i slutningen af Den danske stat Transportministeriet Sund & Bælt Holding A/S Tyskland er Skandinaviens største samhandelspartner. Ruten over Femern Bælt er den mest direkte tog- og motorvejsforbindelse. A/S Storebælt A/S Øresund Femern A/S Den 3. september 2008 underskrev transportministrene i Danmark og Tyskland en statstraktat om etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt. Traktaten blev godkendt af Folketinget den 26. marts 2009 med ved tagelsen af projekteringsloven. Traktaten blev godkendt af Forbundsdagen (Bundestag) den 18. juni Ifølge statstraktaten mellem Danmark og Tyskland bliver Danmark eneansvarlig for finansieringen af kyst-kyst projektet (og udvidelsen af de danske landanlæg), og Danmark bliver derfor også eneejer af den faste forbindelse. Tyskland skal stå for finansiering og udvikling af landanlæggene på den tyske side. Traktaten fastsætter, at forbindelsen skal bestå af en tosporet jernbane og en firesporet motorvej. Betalingsanlægget for brugerne af den faste forbindelse placeres på den danske side af Femern Bælt. I henhold til projekteringsloven fra 2009 skal der gennemføres meget omfattende forundersøgelser af, hvordan den faste forbindelse og de tilhørende danske landanlæg vil påvirke miljøet, sejladssikkerheden og geotekniske faktorer. Femern A/S har ansvaret for at projektere og tilvejebringe grundlaget for myndighedsgodkendelsen af kyst-kyst forbindelsen over Femern Bælt på vegne af Transportministeriet. Femern A/S søsterselskaber har projekteret, bygget og driver nu de faste forbindelser over Storebælt og (den danske del af) Øresund. A/S Femern Landanlæg koordinerer arbejdet på de danske landanlæg, som projekteres af Banedanmark og Vejdirektoratet. 3

6 Den faste forbindelse over Femern Bælt Tidsplan Femern A/S har siden 2008 gennemført indgående undersøgelser på begge sider af Femern Bælt og i selve Femern Bælt, f.eks. af miljøet på land og i det marine miljø, jordforholdene og sejladssikkerheden. Femern A/S har desuden undersøgt forskellige bro- og tunnelløsninger på et ligeværdigt grundlag. På grundlag af resultaterne af disse undersøgelser indstillede selskabet i november 2010 til transportministeren, at en sænketunnel er selskabets foretrukne tekniske løsning. Transportministeren meddelte i februar 2011, at der var politisk opbakning hertil. De seneste år er byggeprojektet blevet detailprojekteret, samtidig med at der er blevet udarbejdet en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen vil blive taget i betragtning i forbindelse med den endelige beslutning om linjeføringen og projektets udformning. I Danmark sker den endelige godkendelse ved vedtagelse af en anlægslov i Folketinget; i Tyskland udstedes godkendelsen af de kompetente myndigheder. Projektet forventes godkendt i 2014/2015, hvorefter byggeriet kan gå i gang i sommeren Det er målsætningen, at forbindelsen står klar i Sideløbende med godkendelsesprocessen løber selve udbudsprocessen. Først prækvalificerer Femern A/S en række entreprenører til at afgive tilbud på de fire anlægskontrakter. Selve Udbudsprocessen gennemføres ved en såkaldt konkurrencepræget dialog, hvor der først indhentes foreløbige tilbud fra de prækvalificerede entreprenører, herefter gennemføres en dialogfase. Først efter dialogfasen skal entreprenørerne aflevere bindende tilbud med priser. Selve kontraktunderskrivelsen med entreprenørerne forventes at ske i maj Brugerne betaler Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver ejet af Danmark og finan - sieres via lånoptagelse på de internationale kapitalmarkeder. Den danske stat stiller garanti for de lån, som selskabet optager. Lånene betales tilbage af brugerne af den faste forbindelse. Denne statsgarantimodel kendes fra finansieringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Investeringen i kyst-kyst forbindelsen inklusive de danske landanlæg ventes at være tilbagebetalt på 39 år. Kyst-kyst forbindelsen alene vil være betalt på 33 år. En sænketunnel under Femern Bælt ventes at koste 40,7 mia. kr. (2008 priser). Det endelige anlægsbudget vil fremgå af anlægsloven, som Folketinget skal vedtage. Landanlæggene på den danske side, der forventes at koste ca. 8 9 mia. kr. (2008-priser) finansieres på samme måde som den faste forbindelse og betales tilbage via indtægterne fra forbindelsen. Tyskland er ansvarlig for udbygningen og finansieringen af de tyske landanlæg (vej og jernbane) i tilslutning til den faste forbindelse over Femern Bælt. Femern Bælt-forbindelsen er et prioritets projekt under EU s TENprogram, og TEN-T programmet har derfor allerede bevilget betydelige beløb til støtte for opførelsen. Femern A/S har i rentabilitetsberegningerne for projektet antaget, at TEN-støtten vil udgøre ca. 10 pct. af anlægsomkostningerne i byggeperioden. 4

7

8 En sænketunnel er den foretrukne løsning Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver med stor sandsynlighed udformet som en 17,6 km 1 lang sænketunnel for både biler og tog. På baggrund af indledende undersøgelser og projektering tyder alt på, at en sænketunnel er den trafikalt, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt bedste løsning. Med 110 km/timen på motorvejen vil det give bilisterne en rejsetid i tunnelen på ca. ti minutter. Togpassagererne vil være syv minutter om rejsen fra kyst til kyst. En tunnel er en driftssikker løsning, som vil være åben året rundt, også når det blæser og sner. Med en længde på 17,6 km vil Femern Bælt-tunnelen også blive verdens hidtil længste kombinerede bil- og togtunnel. Den bliver knap fem gange så lang som Øresundstunnelen mellem København og Malmø og tre gange så lang som Trans-Bay Tube Bart Tunnel i San Francisco, der i dag er verdens længste sænketunnel. En sikker tunnel Femern Bælt-tunnelen bliver ikke bare den længste tunnel af sin art den bliver også en af de sikreste og mest avancerede. Sænketunnelen vil være mere sikker end en tilsvarende motorvejs- eller jernbanestrækning på land. Der bliver ingen modkørende trafik, ingen til- og frakørsler og ingen driftsforstyrrelser på grund af dårligt vejr eller mørke. Automatiske ventilationssystemer vil permanent sikre luftkvalitet og sigtbarhed i tunnelen. Begge vejrør får et fuldt nødspor, og hele tunnelen overvåges konstant ved hjælp af et omfattende overvågnings- og trafikkontrolsystem med bl.a. dynamiske skilte og radiokommunikation, så trafikanter kan informeres undervejs eller i tilfælde af uheld. Nødudgange til et sikkert naborør er i skitseforslaget placeret for hver ca. 100 m, og der er nødstationer med brandslukningsmateriel og direkte telefon til kontrolcentret for hver 100 m. Tunnelens loft og vægge brand- isoleres, og hele tunnelen forsynes desuden med et kraftigt sprinkleranlæg, som kan holde en brand under kontrol, indtil brandvæsenet og redningsmandskabet når frem. Køreoplevelse For bilister bliver den faste forbindelse under Femern Bælt en af verdens længste køreture gennem en tunnel. Æstetiske virkemidler som fx varieret lyssætning skal sikre, at bilisterne undervejs gennem den godt 18 km lange tunnel oplever kvalitet og sikkerhed. Ved hjælp af lyssætning vil der være forskellige farvede zoner undervejs på køreturen gennem tunnelen. Ved hjælp af de farvede zoner, vil Bilisterne i Femern Bælt tunnelen føle, at turen er opdelt i mindre monotone strækninger med variationer ind imellem ligesom når landskabet ændrer sig ved kørsel på almindelige vejstrækninger. 1 Tunnelen er kortere end den faktiske afstand fra kyst til kyst, fordi der anlægges kunstige halvøer på begge sider af Femern Bælt. 6

9 Farvede zoner og illustrationer på vejtunnelens vægge skal være med til at give bilisterne en afvekslende rejse på den ti minutter lange tur gennem Femern Bælt-tunnelen.

10 Sådan bygges tunnelen PUTTGARDEN Motorvej Jernbane 0 m m Forslag til linjeføring for tunnelen i den vedtagne korridor. 8

11 RØDBYHAVN Læs mere på 9

12 Femern Bælt-tunnelens tilkørselsrampe og portalbygværk på den danske side. Tunnelen er placeret på havbunden i den udgravede rende. Når tunnelen er færdig, dækkes den med sten. I løbet af nogle år vil den naturlige havbund have gendannet sig, ligesom det er sket for Øresundstunnelen.

13 Sådan bygges tunnelen Linjeføringen for sænketunnelen passerer øst for de eksisterende færgelejer i Puttgarden og Rødbyhavn. Femern Bælt-tunnelen vil blive fremstillet af præfabrikerede elementer. Elementerne vil blive produceret i en specialbygget fabrik på land i Rødbyhavn og bugseret hen til linjeføringen. Herfra bliver de sænket ned på havbunden i en gravet rende. Der er to typer tunnelelementer: standardelementer og specialelementer. Størstedelen af sænketunnelen består af standardelementer, der har den samme geometriske form. Hvert standardelement har en længde på ca. 217 m og en vægt på ca ton. De to vejrør i standardelementerne er ca. 11 m brede og er placeret på tunnelens vestside. Hvert vejrør har to vejspor, et nødspor, kantstriber og betonautoværn langs væggene. En central gang, ca. to m bred, er placeret mellem de to vejrør. Gangen er delt i tre niveauer. Det laveste niveau indeholder rør fra afløbssamlebrønde og vandforsyningsrør til brandhanerne og brandslukningssystemet. Det midterste niveau af den centrale gang befinder sig på vejniveau og giver plads til mandskab for drift og vedligehold. Samtidig fungerer det som et midlertidigt tilflugtssted for bilister i tilfælde af evakuering fra det ene vejrør til det andet. Den øverste del af den centrale gang anvendes primært til kabelføringen fra specialelementerne til installationerne gennem hele tunnelen. To jernbanerør, hver ca. seks m i bredden, er placeret på tunnelens østside. Hvert rør rummer ét spor. Nødfortove er placeret på begge sider af hvert spor, og rørene har plads til jetventilatorer. De to jernbanerørs dimensioner er så store, at det er sikkert for to tog at passere med hastigheder på op til 200 km/t, samtidig med at trykbølgerne fra togene begrænses til et acceptabelt niveau. Specialelementerne er placeret for hver ca. 1,8 km og har en række funktioner. Udover at de giver plads til de tekniske installationer, giver de adgang til vedligeholdelse i alle tunnelens områder, så trafikken forstyrres mindst muligt. Der er ti specialelementer fordelt over hele sænketunnelens længde. De giver plads inde i tunnelen til det mekaniske og elektriske udstyr, der skal bruges i forbindelse med tunnelens driftssystemer. Specialelementerne er dybere end standardelementerne for at kunne rumme et lavere niveau under vejog jernbaneniveauet med rum til udstyr, f.eks. transformere. Adgangen til de lavere niveauer sker fra det vestlige vejrør, hvor der er placeret en holdeplads uden for nødsporet til brug for mandskab for drift og ved ligehold og for redningstjenester. 11

14 Sådan bygges tunnelen Produktion af standardelementer Der blev i juni 2011 truffet beslutning om, at alle standardelementer skal produceres i Rødbyhavn. Beslutningen skyldes nye retningslinjer fra EU-kommissionen vedrørende miljøgodkendelsen af store anlægsprojekter. De nye retningslinjer indebærer, at miljøgodkendelsen af Femern Bælt-forbindelsen og de nødvendige produktionsanlæg til etableringen af den faste forbindelse skal ses i sammenhæng og indgå i en samlet godkendelsesproces. Femern A/S har kun indsamlet de nødvendige data for Rødbyhavn på grund af de omfattende miljøundersøgelser for den faste forbindelse, som gennemføres der. Desuden er Rødbyhavn det eneste sted, hvor der er plads nok til at fremstille alle tunnelelementerne på samme sted. Endelig reducerer placeringen tæt ved byggepladsen transportomkostninger og -risici betydeligt. Tunnelelementerne vil blive bygget på en produktionsplads i en industriel arbejdsgang. En indendørs støbehal gør arbejdet uafhængigt af vejrforholdene og giver mandskabet gode arbejdsforhold. Produktionen af standardelementerne skønnes at kræve otte produktionslinjer. Ved hver produktionslinje støbes der et segment på syv-otte dage. Når et segment er færdiggjort, skubbes det fremad for at give plads til det næste segment, der støbes bag ved det forrige. Denne proces fortsætter, indtil alle ni segmenter til et helt tunnelelement er blevet støbt. Derefter skubbes hele tunnelelementet ned i søsætningsbassinet. Sluserne i søsætningsbassinets forog bagende lukkes, og der pumpes havvand ind i bassinet, indtil elementerne flyder. Når elementerne flyder, kan de nemt transporteres fra det lave søsætningsbassin til det dybe bassin, hvorefter vandstanden i søsætningsbassinet igen sænkes til havniveau. Sluserne kan åbnes igen, og elementerne flyder nu ved havniveau og er klar til transport. Udbugseringen begynder ved, at tunnel elementet trækkes med spil fra det dybe bassin ud i havnebassinet, hvor det fastgøres til slæbebåde. Tunnelelementet bugseres derefter ud af arbejdshavnen gennem adgangskanalen. Transport af tunnelelementer Tunnelelementet vil blive fastgjort til fire slæbebåde og bugseret fra byggepladsen til en venteplads i nærheden af tunnelrenden i Femern Bælt. Inden transporten er elementet blevet forsynet med ballasttanke, og når det når frem til venteområdet, installeres de pontoner, der skal bruges til nedsænkningsprocessen. Læs mere på 12

15 Bugsering af et tunnelelement med slæbebåde. Foto fra byggeriet af Øresundstunnelen.

16

17 VEST Sænketunnelen vil bestå af i alt 79 standardelementer og 10 special elementer. Alle mål på illustrationen er angivet i m. ØST Eksisterende havbund 42,2 11,0 3,0 11,0 6,0 6,0 Beskyttelseslag af sten Sandfyld 5,2 8,9 Fundament af skærver Grusfyld VEST Specialelementerne indeholder al nødvendig teknik og sikrer, at der kan udføres løbende drift og vedligehold uden at afbryde trafikken. Alle mål på illustrationen er angivet i m. ØST Eksisterende havbund 45,0 11,0 3,0 11,0 6,0 6,0 Beskyttelseslag af sten 5,2 Sandfyld 13,1 Grusfyld Fundament af skærver Tunnelrende Tunnelelementerne placeres på havbunden i en gravet rende. Lagdelt grus VEST er elementernes fundament. Nedsænkningen af et element starter med, at ballasttankene fyldes med vand. Ballasttankene fyldes, indtil den minimumsvægt, havbund der kræves for at holde Eksisterende elementet på plads, er nået. Når et tunnelelement er blevet placeret på fundamentlejet, skal renden genopfyldes og forsynes med et dæklag 5,2 som beskyttelse. Genopfyldningsog dæklaget Fundament er ikke af højere skærverend det eksisterende havbundsniveau, bortset fra i kystnære områder. Langs elementets sider er der en kombination af grusfyld, der låser elementet fast, og generelt fyld, mens der øverst er et beskyttelseslag, som er ca. 1,2 m tykt. Grusfyldet låser tunnelelementet fast i renden og forhindrer eventuelle bevægelser som følge af hydrauliske belastninger eller anbringelsen af det generelle fyld. Beskyttelseslaget sikrer mod eventuelle skader fra grundstødte skibe eller skibsankre. 42,2 For at undgå påsejlinger i anlægsperioden installeres der et VTS-system (Vessel Traffic Service), inden anlægsarbejdet går i gang, hvilket også øger sejladssikkerheden i Femern Bælt i forhold til i dag. 11,0 3,0 11,0 6,0 6,0 Udgravningen af tunnelrenden udføres trinvis og projekteres, så det påvirker omgivelserne og miljøet mindst muligt. 8,9 ØST Beskyttelseslag af sten Sandfyld Grusfyld 15

18 PUTTGARDEN Eksisterende havn Tunnelportal Foreslået kystdige Ny strand Landopfyldningsområdet ved den tyske kystlinje øst for havnen. Nye halvøer På begge sider af Femern Bælt opbygges landopfyldningsområder i form af kunstige halvøer, der rækker ca. 500 m ud i havet. Opfyldningerne foretages ved hjælp af udgravet materiale fra tunnelrenden. Der vil i alt blive udgravet ca. 15 millioner m 3 fra tunnelrenden, og ca. 4 millioner m 3 fra produktionspladsen ved Rødbyhavn. Størstedelen af materialet vil blive placeret ved Lollands kystlinje. På landopfyldningerne anlægges tunnelen i åben byggegrube som en såkaldt cut-and-cover tunnel. Nedsænkning af tunnelelementerne kræver en vis vanddybde, og derfor udgør det yderste dige grænsen mellem cut-and-cover tunnel og sænketunnel. Kysten på Fehmarn Halvøen på Fehmarns nordlige kyst tjener som landfæste for tunnelen og medvirker til at gøre indgrebet i den eksisterende tyske kyststrækning så skånsom som mulig. Arealet for det opfyldte landområde vil være ca m 2. Efter planen vil den foreslåede land opfyldning på Fehmarns kyst ikke strække sig længere ud end den eksisterende færgehavn ved Putt garden og vil ikke påvirke det fredede område ved Grüner Brink, et kyst område vest for Puttgarden. Kysten ved Marienleuchte mod sydøst vil heller ikke blive påvirket. Landopfyldningsområdet er planlagt som en udvidelse af det eksisterende terræn, hvor den naturlige bakke bliver til et plateau bag ved et kystsikringsdige. Digets udformning skal omfatte en ny strand tæt på det bebyggede område ved Marienleuchte. Landopfyldningen bag diget vil blive anlagt som et lukket område med græsningsareal og græsmarker. 16

19 Eksisterende havn Lagune Tunnelportal Landopfyldning øst for Rødbyhavn. Lollands kyst Der er to landopfyldningsområder på Lolland. Områderne er placeret på hver sin side af den eksisterende færgehavn ved Rødbyhavn og strækker sig ikke længere ud end færgehavnens moler. Det samlede areal er ca m 2, svarende til 3 km 2 eller 300 ha. Diget langs den eksisterende kystlinje vil stort set være uforandret og vil fortsat fungere som højvandssikring ind mod land. Et nyt dige beskytter landopfyldningsom råderne mod havet. Ved den østlige ende af landopfyldningen går diget op som en skrænt til et niveau på mindst 7 m. Der vil blive etableret to nye strande inden for landopfyldningsområderne og der vil også være en naturlagune med to åbninger ud mod Femern Bælt. Åbningerne udformes således at bølge strømmen ind i lagunen begrænses, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig vandudskiftning i lagunen. I den endelige udformning vil landopfyldningsområdet fremtræde som tre landskabstyper: fritidsområder, vandområder og græsarealer med hver deres natur og anvendelsesmuligheder. De forskellige områder kan udvides eller indskrænkes, og niveauerne kan ændres, så de giver de bedst mulige forhold for dyreliv og fritidsaktiviteter. Femern A/S arbejder hele tiden ud fra at påvirkningen af mennesker, kulturarv og miljø skal være mindst mulig og vil derfor efterlade området ved Lollands kyst og naturen i området mindst lige så god, som før arbejdet på den faste forbindelse begyndte. 17

20 Perspektiv af en højbro over Femern Bælt med to frie spænd på hver 724 m. Andre tekniske løsninger Samtidig med undersøgelsen af sænketunnelprojektet arbejder Femern A/S videre med skitseprojektet for en skråstagsbro. Der skal også gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, sejladssikkerheden mv. i forbindelse med broløsningen som alternativ til tunnelen. Femern A/S dokumenterer desuden andre tekniske løsningsmuligheder i form af en hængebro og en boret tunnel. Den endelige beslutning om den tekniske løsning træffes under godkendelsesprocessen i Danmark og Tyskland. Skråstagsbro Som alternativ til sænketunnelen er der udarbejdet et skitseforslag for en skråstagsbro, hvor bilerne kører på øverste dæk og togene på nederste dæk. Den 17,6 km lange bro har to frie spænd på hver 724 m, så skibs trafikken vil kunne passere under broen. Der er tale om de længste frie spænd nogensinde for en skråstagsbro til både tog og biler. Broens gennemsejlingshøjde er på godt 66 m. Skråstagsbroen vil få tre pyloner og 78 bropiller i tilslutningsfagene. Bortset fra de tre store pyloner vil alle dele til broen skulle bygges på land på store elementfabrikker, hvorfra delene sejles ud til brolinjen, hvor de monteres. Kun de tre pyloner vil skulle støbes på stedet. 18

21 Perspektiv af en hængebro over Femern Bælt med et frit spænd på m. Hængebro En hængebro vil som skråstagsbroen have biltrafik øverst og togtrafik nederst på brobanen. Hængebroen har ét frit spænd på m og en gennemsejlingshøjde på godt 66 m. Hængebroen vil få to pyloner og 71 bropiller i tilslutningsfagene. Alle dele til broen undtagen pylonerne vil skulle produceres på land og fragtes til montage i brolinjen. Boret tunnel En boret tunnel vil bestå af tre cirkulære tunnelrør. I det ene rør er der to jernbanespor, mens der er et rør for biltrafik i hver retning. Tunnelen vil skulle bores af i alt seks tunnelboremaskiner. Hvert tunnelrør vil skulle bores af to boremaskiner, der borer fra hver sin side og mødes på midten. Tunnelrørene vil skulle fores med i alt beton- eller stålelementer, der produceres på land. De to vejtunneler har hver en udvendig diameter på ca. 15,7 m, mens jernbanetunnelen har en udvendig diameter på ca. 16,7 m.

22 Forventninger i projektet Den samlede økonomi i Femern Bæltprojektet afhænger af en række forskellige faktorer, herunder trafikvæksten, finansieringsomkostningerne og muligheden for TEN-støtte fra EU. Femern Bælt-forbindelsen forventes at åbne i slutningen af 2021, og projektet har en finansiel tilbagebetalingstid på 39 år. Disse forudsætninger indebærer, at forbindelsen vil være tilbagebetalt omkring Derfor må forbindelsens økonomi vurderes i forhold til udviklingen på lang sigt. I de langsigtede prognoser for Femern Bælt-forbindelsen har Femern A/S i de finansielle prognoser lagt til grund, at trafikvæksten er 1,7 pct. årligt i gennemsnit de første 25 år af forbindelsens levetid. Det svarer til omkring halvdelen af den realiserede gennemsnitlige vækst i de seneste 40 år. Af forsigtighedsgrunde regner Femern A/S endvidere med nulvækst i trafikken efter de første 25 år og ud i al fremtid. Erfaringer fra Storebælt og Øresund viser, at trafikken vokser betydeligt, når en fast forbindelse erstatter færgetrafik. Det skyldes de nye muligheder, som dukker op som følge af tidsbesparelser, øget fleksibilitet og større tilgængelighed. På Øresund og Storebælt steg trafikken med henholdsvis 61 pct. og 127 pct. de første år efter åbningen. Det er det såkaldte trafikspring. På Femern Bælt er trafikspringet beregnet til 40 pct. Og det er antaget, at trafikspringet kun realiseres gradvist over fire år. Økonomien i Femern Bælt-projektet afhænger ikke kun af trafiktallene. Den afhænger i høj grad også af renten, det vil sige finansieringsomkostningerne, da projektet er lånefinansieret. I beregningerne for en fast forbindelse over Femern Bælt er der forudsat en realrente på 3,5 pct. årligt. Den Europæiske kommission støtter projektet økonomisk i ganske betydeligt omfang, da Femern Bæltforbindelsen er et prioritetsprojekt for det samlede europæiske transportnetværk. Projektet skal give et markant løft til jernbanetrafikken, herunder ikke mindst godstransporten på jernbane i Europa. Derfor kan Femern Bælt-projektet efter de nuværende støtteregler få en støtte på op til 30 pct. af anlægsomkostningerne. Femern A/S har af forsigtighedsgrunde i de finansielle beregninger antaget en støtte på 10 pct. af anlægsomkostningerne. Femern A/S vil inden fremsættelsen af anlægsloven for projektet i slutningen af 2014 fremlægge en samlet opdateret vurdering af økonomien baseret på de seneste gennem-arbejdede trafikprognoser og renteforudsætninger m.v. 20

23

24 Miljø For Femern A/S er det vigtigt, at den faste forbindelse påvirker miljøet mindst muligt både i anlægsfasen og i driftsfasen. Projektet har midlertidige effekter under byggeriet, men den færdige tunnel vil være gravet ned i havbunden og har derfor ikke væsentlige miljømæssige virkninger på lang sigt. En række bestemmelser og krav til projekteringen og opførelsen af anlægget gør det muligt for Femern A/S at sikre, at negative miljøpåvirkninger så vidt muligt undgås eller minimeres. Det sker også ved, at Femern A/S skriver præcise miljøkrav ind i kontrakterne med de store entreprenører. De positive erfaringer fra opførelsen af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen vil desuden blive brugt til yderligere at optimere Femern Bælt-projektet. Her viste det sig at være muligt at minimere eller helt undgå miljøkonflikter gennem grundig og omhyggelig projektering og ud førelse af anlæggene. Som et led i myndighedernes godkendelse af projektet gennemføres en såkaldt VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Til det formål har Femern A/S i 2009 og 2010 gennemført et miljøundersøgelsesprogram, hvor der er indsamlet data inden for en række forskellige områder: hydrografi, marinbiologi, fisk, fugle, havpattedyr, flora og fauna på land, samt arkæologi. Alle data anvendes som grundlag for en miljøvurdering af sænketunnelen, som er den foretrukne tekniske løsning, og af skråstagsbroen, som er det foretrukne alternativ. Desuden undersøges de to alternative løsninger hængebro og boret tunnel i det omfang, det findes nødvendigt i henhold til gældende EU regler og reglerne i Danmark og Tyskland. De omfattende miljøundersøgelser er blevet analyseret og de mulige miljøkonsekvenser vurderet i løbet af 2011 til Samtidig er det tekniske projekt for en sænketunnel løbende blevet justeret og forbedret for at gøre de negative miljøpåvirkninger så små som muligt. I 2013 er alle undersøgelser og en beskrivelse af det tekniske projekt blevet samlet i henholdsvis en dansk VVM-redegørelse og en tysk myndighedsansøgning. Begge ansøgninger fylder flere tusinde sider. Det er foreløbig vurderet, at en bro vil have lidt større permanente miljøeffekter end en sænketunnel. Når sænketunnelen er bygget færdig, tildækkes den med et beskyttende lag af sten, så den stort set ligger under den eksisterende havbund. Det skaber nye muligheder for dyr og planter og vil med tiden genskabe de naturlige tilstande på havbunden. De endelige vurderinger af konsekvenserne på miljøet vil fremgå af en VVM-redegørelse, der skal i høring i Danmark. I Tyskland indgår den som en del af ansøgningen om myndighedsgodkendelse. 22

25

26 Femern Bælt-regionen Afgrænsning af det regionale område Femern Bælt-regionen er stadig en upræcis størrelse, men mange aktører har tilkendegivet deres interesse i at samarbejde på tværs af landegrænserne. I denne brochure afgrænses regionen geografisk ved at omfatte Region Skåne i Sydsverige, Region Sjælland og Region Hovedstaden i Østdanmark, samt det nordlige Tyskland repræsenteret ved Hamborg, Slesvig-Holsten samt nogle distrikter i den nordvestlige del af Mecklenburg- Vorpommern (Rostock, Wismar, Bad Doberan, Güstrow og Nordwest- Mecklenburg). Femern Bælt-regionen omfatter altså tre lande, herunder seks forskellige delområder og 79 kommuner i Sverige og Danmark samt 21 distrikter i Tyskland. By- og landområder I Femern Bælt-regionen finder man en række vigtige storbyer, handelsstæder og havnebyer, blandt andet Tysklands næststørste by Hamborg, Danmarks største by og hovedstad, København, og Sveriges tredjestørste by, Malmø. Andre vigtige byer er Kiel, Lübeck og Rostock på Tysklands østersøkyst samt Helsingborg i Nordskåne. Regionen spænder lige fra tætbefolkede byområder til tyndtbefolkede landområder. Nærområdet omkring Femern Bælt-forbindelsen er relativt tyndt befolket set i forhold til andre dele af regionen. På den ene side af bæltet i Lolland Kommune bor der kun 52 indbyggere pr. km 2, og på den anden side i Kreis Ostholstein bor der 146 indbyggere pr. km 2. Til sammenligning bor der indbyggere pr. km 2 i Hamborg. Femern Bælt-forbindelsen bliver omkranset af et nærområde, der om fatter Kreis Ostholstein i Tyskland samt kommunerne Lolland og Guldborgsund i Danmark. 24

Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt

Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt OG Region Indhold 1 I fremtidens værksted 3 Den faste forbindelse over Femern Bælt 3 Baggrund 4 Tidsplan 5 Brugerne betaler 6 En sænketunnel er den foretrukne

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg 3. oktober 2011 Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering Debatoplæg Dette debatoplæg er udarbejdet af: Femern A/S Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Teknisk gennemgang af VVM

Teknisk gennemgang af VVM ne es Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 330 Offentligt Femern Bælt-forbindelsen Teknisk gennemgang af VVM rt te es Femern A/S Præsentationen 1. Claus Baunkjær, adm. direktør - Status og proces for

Læs mere

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Stigende opbakning til Femern Tunnel Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Banekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden

Banekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Banekonferencen 17 maj 2016 Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Jeg vil fortælle 1. Baggrund? 2. Hvorfor en fast forbindelse? 3. Hvorfor en sænketunnel? 4. Hvordan bygges tunnelen? 5. Hvem bygger

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden

Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden Den Danske Banekonference 2015 Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden Johnny Restrup-Sørensen Contract Director, Railway Agenda Fra vision til konkret projekt Verdens længste sænketunnel Femern A/S

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Indhold Korridor for linjeføring af Femern Bælt-forbindelsen lagt fast 1 Forslag til lokale veje og anlæg 2 Analyse af miljøfølsomhed 3 Ekspropriation 4 Forlods overtagelse

Læs mere

Når verdens længste sænketunnel banker på

Når verdens længste sænketunnel banker på Femern Bælt-forbindelsen Når verdens længste sænketunnel banker på Steen Lykke Teknisk direktør, Femern A/S Femern A/S En dansk statsejet virksomhed Den danske stat Transportministeriet Sund & Bælt Holding

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

FAKTA OM FEMERN. den faste forbindelse og regionen

FAKTA OM FEMERN. den faste forbindelse og regionen FAKTA OM FEMERN den faste forbindelse og regionen INDHOLDSFORTEGNELSE 4 Forord 5 Den faste forbindelse over Femern Bælt 8 Finansiering af forbindelsen 10 Fakta om regionen 10 Afgrænsning af det regionale

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 1. Baggrund Femern A/S har i april 2012 udarbejdet en revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet, som tager højde for de udfordringer, der er

Læs mere

Verdens største sænketunnel Cross Boarder

Verdens største sænketunnel Cross Boarder 08-10-2014 Projects: Across Bounderies Verdens største sænketunnel Cross Boarder Steen Lykke, Technical Director 1 Verdens længste sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden med tilhørende landanlæg 2 1 1.

Læs mere

Femern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer

Femern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer Femern A/S Den tekniske løsning Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer Vi har erfaringer fra Øresund og Storebælt Claus Iversen 2 Storebæltsforbindelsen åbnede i 1997

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem

Læs mere

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet 24 Juni 2014 Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet I den seneste tid er blevet mødt med mange spørgsmål fra borgere, medier og debattører. Vi er glade for interessen for verdens længste sænketunnel.

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region e ter acing paste ould Femern A/S Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en n region Tak fordi vi må komme l. Niels Erik Mortenn Design Manager, Portals & Ramp Femern A/S er bgherre for den faste

Læs mere

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder

Læs mere

Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden og Rødbyhavn

Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden og Rødbyhavn Februar 2010 Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden og Rødbyhavn Illustrationer af størrelse, layout og behov Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden_Rødby_DK_SECOND EDITION_V1_LLU Krav til mulige

Læs mere

25. november 2010. Status for projekteringen Femern Bælt kyst-kyst

25. november 2010. Status for projekteringen Femern Bælt kyst-kyst 25. november 2010 Femern Bælt kyst-kyst Femern Bælt kyst-kyst Denne rapport er udarbejdet af: Femern A/S Kolofon Femern A/S November 2010 1. udgave Grafik: Femern A/S, Cowi A/S & Obermeyer and Rambøll,

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel

Læs mere

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011.

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 149 Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at

Læs mere

String - Byggelogistik

String - Byggelogistik Femern A/S String - Byggelogistik Kim Smedegaard Andersen, Kontraktdirektør, Sænketunnelen Kim Smedegaard Andersen, Kontraktdirektør, Sænketunnel 2011-dato, Kontraktdirektør, sænketunnel 2009-2011, Femern

Læs mere

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel Nyhedsbrev nr. 29 november 2013 Indhold Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel 1 Femern forbindelsen skaffer de første 6 lærlinge- og elevpladser 2 inviterer entreprenører til grundig gennemgang

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Hamborg og København vil være et europæisk forbillede

Hamborg og København vil være et europæisk forbillede Nyhedsbrev nr. 12 Juni 2011 Indhold Hamborg og København vil være et europæisk forbillede 1 Placering af produktionssted kan gavne hele Femern Bælt-regionen 2 Produktionsanlæg i Rødbyhavn 3 Tak for 2000

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi 23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 2 / 2009

Nyhedsbrev nr. 2 / 2009 Nyhedsbrev nr. 2 / 2009 12. oktober 2009 Indhold skaber arbejde Hjemmeside med nyt design Støtte fra Bruxelles Hvem er hvem 2. oplag af publikationen Fakta om Femern Avancerede laboratorietest efter geotekniske

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. 1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Baggrund På baggrund af nye retningslinjer for VVM-arbejdet har transportministeren i brev af 16. marts 2011 anmodet Femern A/S om at indarbejde

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet

Læs mere

Dagsorden 24. juni 2013

Dagsorden 24. juni 2013 Dagsorden 24. juni 2013 Velkomst Præsentation af URS infrastrukturvision Pause Effektelektronik og regionale muligheder Eventuelt Frokost Velkomst Velkomst -Gæster og nye medlemmer af URS -Siden sidst

Læs mere

Valg af trafikmodel hvorfor FTC?

Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Beskæftigelseseffekter. Femern Bælt byggeriet

Beskæftigelseseffekter. Femern Bælt byggeriet Beskæftigelseseffekter af Femern Bælt byggeriet Notat udarbejdet for Femern A/S Juni 2013 Forfattere: Martin H. Thelle (projektleder) Jens Sand Kirk Thomas Schultz-Larsen Daniel Mekonnen 2 Beskæftigelseseffekter

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Danmark i det internationale transportsystem 2011 Side 2 Danmark i det internationale

Læs mere

Resumé af scopingrapporten

Resumé af scopingrapporten Juni 2010 Resumé af forslag til miljøundersøgelsesprogram for den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst) Resumé af scopingrapporten Dansk version Juni 2010 Resumé af forslag til miljøundersøgelsesprogram

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Side 2/10. Femern A/S

Side 2/10. Femern A/S Nyhedsbrev nr. 27 september 2013 Indhold Offentlig høring af Femern Bælt forbindelsen gav 41 svar 1 Transportministeren har sat de fremrykkede aktiviteter i gang 3 Projekteringen af Femern jernbane opfylder

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 16 MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 16 MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER 1163 16.1 i anlægsfasen

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere