2.1 Folkebibliotekernes nuværende opgaver ifølge lovgivningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.1 Folkebibliotekernes nuværende opgaver ifølge lovgivningen"

Transkript

1 Kapitel 2 Fremtidens bibliotek 2.0 Problemstilling Formålet med dette kapitel er med udgangspunkt i en oversigt over bibliotekernes nuværen de virksomhed at give et billede af de udviklingstendenser, der tegner sig, hvilke ønsker der kan være for bibliotekernes udvikling, og hvilke overvejelser dette giver udvalget anledning til. Det drejer sig i første række om at definere bibliotekernes opgaver, at identificere de problemer, der måtte være forbundet med deres løsning, og endelig at anvise mulige tiltag, der kan afhjælpe disse. Kapitlet er disponeret således: 2.1 Folkebibliotekernes nuværende opgaver ifølge lovgivningen 2.2 Bibliotekernes nuværende virksomhed Materialerne Folkebibliotekernes anvendelse af informationsteknologi Lånerne 2.3 Forventninger til fremtidens folkebibliotek Brugersynspunkter Biblioteksektorens opfattelse Udvalgets overvejelser og anbefalinger 2.4 Forskningsbibliotekerne Forskningsbibliotekernes opgaver Forskningsbibliotekernes virksomhed Forskningsbibliotekernes anvendelse af informationsteknologi Udviklingstendenser Udvalgets overvejelser og anbefalinger 2.1 Folkebibliotekernes nuværende opgaver ifølge lovgivningen Det retlige grundlag. Biblioteksloven Bibliotekslovgivningen indledtes i 1920 med lov nr. 160 af 5. marts om statsunderstøttede biblioteker. Loven er med jævne mellemrum op igennem århundredet revideret. I 1964 og igen i 1983 skete der gennemgribende revisioner. Det nuværende lovgrundlag for folkebibliotekerne er Lov om folkebiblioteker m.v. (Lov nr af 22. december 1993) og Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 277 af 22. april

2 I dette kapitel behandles lovens bestemmelser vedrørende folkebibliotekernes formål og materialevalg, herunder kommunernes forpligtelser. Bestemmelserne vedrørende den statslige støttefunktion for så vidt angår centralbibliotekerne og de øvrige statslige opgaver på folkebiblioteksområdet behandles i kapitel 3. De bestemmelser, der hjemler ret for bibliotekerne til i nærmere defineret omfang at opkræve afgifter og vederlag behandles i kapitel 5. Folkebibliotekernes formål og materialevalg Folkebibliotekernes formål er ifølge loven at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale til rådighed. Folkebibliotekerne skal endvidere formidle kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. Folkebibliotekerne bør bestræbe sig på 1) at stille musikbærende og andre audiovisuelle materialer til rådighed 2) at stille edb-programmer og andre elektroniske materialer til rådighed 3) at etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, og 4) at tilpasse åbningstiderne til brugernes behov. Endelig fastslås det i 3. at folkebibliotekerens formål skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet i udvalget af de materialer, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. Formålsformuleringerne er ikke ændret i forhold til den tidligere lov fra 1985, men opfordringen til kommunerne om at bestræbe sig på at stille musikbærende materialer til rådighed, er blevet suppleret med edb-programmer og andre elektroniske materialer. Som noget nyt henstilles det også at tilpasse åbningstiderne til brugernes behov. For så vidt angår materialevalget er der ikke sket ændringer. I tiden inden lovforslaget blev fremsat, havde der imidlertid på baggrund af en undersøgelse foretaget af Statens Biblio tekstjeneste været en omfattende offentlig debat om kvaliteten af bibliotekernes indkøb. 5 Af undersøgelsen kunne man blandt andet drage følgende slutninger: at folkebibliotekerne inden for skønlitteraturen foretrækker kvalitet, når den er kombineret med popularitet, og at det går ud over den smalle kvalitetslitteratur at efterspørgslen sandsynligvis styrer bogvalget i højere grad end tidligere at der er et fælles mønster i folkebibliotekernes anskaffelser på de områder, der er undersøgt. 5 Biblioteket og den gode bog. Hvad styrer folkebibliotekernes anskaffelsespolitik? / Af Anne Lise Japsen. Gyldendal. København

3 På denne baggrund har man i bemærkningerne til 3 anført, at der kunne være anledning til at skærpe biblioteksvæsenets opmærksomhed med hensyn til materialevalgskriterierne. I Bekendtgørelsen er der vedr. materialerne bestemt, at folkebibliotekernes materialesamling, under hensyn til virkeområdets karakter, skal omfatte dansk litteratur for børn og voksne, udenlandsk litteratur, aviser og tidsskrifter, en samling af opslagsværker og bibliografier samt musikalier (noder). Ifølge Bekendtgørelsens 3 skal folkebiblioteket ved henvendelse til centralbiblioteket eller andre offentlige biblioteker søge at skaffe lånere bogligt materiale, som det ikke selv ejer. Folkebiblioteket kan søge andet materiale fremskaffet. Fremskaffelse og returnering af materiale skal ske uden udgift for låneren. Spørgsmål, der ikke kan besvares ved hjælp af bibliotekets eget materiale, skal søges besvaret ved henvendelse eller henvisning til andre biblioteker. Lokale folkebiblioteker Enhver kommune er forpligtet til enten alene eller i fællesskab med andre kommuner at opretholde et folkebibliotek med afdelinger for såvel børn som voksne. En kommune kan dog indgå overenskomst med en anden kommune om hel eller delvis biblioteksbetjening. Et folkebiblioteks virkeområde er en kommune eller et biblioteksforbund omfattende to eller flere kommuner. Folkebibliotekerne skal dog stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan kulturministeren tillade en begræns ning af denne forpligtelse. Dette er sket i Bekendtgørelsen. Det fastslås her, at som hovedregel skal materialer i bibliotekerne kunne hjemlånes. Den frie benyttelsesret omfatter imidlertid ikke hjemlån af bogsæt, audiovisuelle og elektroniske materialer, herunder cd-rom og billedkunst, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden beslutning. Hvad angår anskaffelse og benyttelse af materialerne gælder altså som obligatorisk, at folkebibliotekerne skal anskaffe bogligt materiale folkebibliotekerne på begæring skal søge at skaffe lånere bogligt materiale og lydbøger, som de ikke selv ejer fra andre biblioteker, og at lånerne som hovedregel kan hjemlåne materialerne. Derimod henstilles det at man bestræber sig på at anskaffe musikbærende og andre audiovisuelle materialer og edb-programmer og andre elektroniske materialer Man kan søge at skaffe sådanne materialer fra andre biblioteker, såfremt man ikke selv ejer dem, men man har altså ingen forpligtelse til det, og endelig 35

4 har man ingen pligt til at stille disse materialer til rådighed for hjemlån eller interurbanlån, hvilket mange kommuner da heller ikke gør. Eksempelvis er det almindeligvis sådan, at man skal have bopæl i kommunen for at kunne hjemlåne musikbærende medier og videofilm. I øvrigt henstilles det, at folkebiblioteket opretter filialer, hvor virkeområdets størrelse og karakter gør det nødvendigt. Det tillades folkebiblioteket at oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner inden for sit virkeområde eller at træffe aftale om biblioteksmæssigt samarbejde med sådanne. Udgiften til biblioteksbetjening af statslige, amtskommunale eller andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne. Folkebiblioteket samarbejder med kommunens skolebiblioteker. Dette indebærer, at skolebibliotekerne skal benytte de samme biblioteksfaglige standarder, som gælder for folkebiblioteksområdet med hensyn til fælles registrerings- og katalogiseringssystemer, og at skolebibliotekerne også vil kunne modtage tilskud fra udviklingspuljen. I øvrigt træffer kommunalbestyrelsen nærmere beslutning om samarbejdets form og indhold. Endelig bestemmes det, at Kulturministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening kan fastsætte nærmere bestemmelser om benyttelse af folkebibliotekernes materialer. 2.2 Bibliotekernes nuværende virksomhed Folkebibliotekerens økonomiske forhold behandles i kapitel 5. I øvrigt henvises til en mere dybtgående analyse af folkebibliotekernes økonomi i perioden , som Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet i samarbejde med Biblioteksstyrelsen og Finansministeriet har foretaget af udviklingen på folkebiblioteksområdet i perioden. En rapport herom forventes udgivet i løbet af efteråret Materialerne Bøger Folkebibliotekernes virksomhed er i alt overvejende grad koncentreret om indkøb og udlån af bøger. Ud af en samlet materialebestand på 34 mio. enheder udgør, ifølge Biblioteksstatistikken for 1996, bøger 92% nemlig godt 31,3 mio. bd., og disse tegner sig for knapt 86% af alle udlån, nemlig godt 72 mio. i Allerede fra midten af 80 erne skete der et relativt fald i forbruget til materialer, et fald der forstærkedes i 90 erne. Dette fald i forbruget til materialer i forening med de forholdsvis store prisstigninger på bøger bevirkede, at bestanden blev reduceret med 2,9 mio. bind. Udlånet er faldet med godt 6 mio. i forhold til Faldet i udlånet har næsten været ubrudt siden midten af 80 erne og frem til Der er flere faktorer, der spiller ind som forklaring på dette forhold. Dels kan man begribeligvis ikke udlåne bøger, som man ikke har, dels spiller også ændrede fritidsvaner ind, herunder at der generelt bruges mindre tid til læsning. I 1996 var der en stigning i udlånet på 1,9%. Om dette indvarsler et vendepunkt, kan der af gode grunde ikke siges noget om endnu. 36

5 Lydbøger Den næste større materialekategori udgøres af lydbøgerne, hvoraf der i 1996 fandtes enheder eller knapt 2% af den samlede materialebestand. De tegner sig for godt 2,7 mio. udlån eller 3,2%. Ifølge loven er bøger og lydbøger de to materialekategorier, som folkebibliotekerne er forpligtet til at indkøbe og stille til rådighed for hjemlån. Det kan derfor heller ikke undre, at de tilsammen dækker 94% af materialebestanden og 89% af udlånene. Musik Den næste kategori, som optræder i statistikken, er musik og»andre lydmaterialer«, der tilsammen udgør 5,5% af bestanden (1,9 mio. enheder). Det er op til den enkelte kommunal bestyrelse at beslutte, om biblioteket skal stille denne kategori materialer til rådighed. Statistikken giver ikke noget helt entydigt billede. Næsten alle biblioteker indberetter enten musik eller andre lydmaterialer, men i mange tilfælde er tallene så små, at det er vanskeligt at forestille sig nogen egentlig aktivitet på området. Et forsigtigt skøn vil være, at godt 200 kommuner stiller enten musik eller»andre lydmaterialer«til rådighed, i mange tilfælde dog kun for børn. Af udlånstallene kan man dog se, at det er populære materialer, idet de tegner sig for 9,6% af de samlede udlån. I perioden 1990 til 1996 har bestanden været ret stabil, med svagt faldende tendens, hvorimod udlånene er steget fra 5,7 mio. i 1990 til 8 mio. i Video Video og film er den i forhold til bestandens størrelse mest populære materialekategori. De udgør kun 0,2% af bestanden, nemlig enheder, men de udlåntes i gennemsnit 16 gange, hvorved de kom op på 1,1 mio. udlån i Video og film er ikke obligatoriske materialer. Også her er det vanskeligt at vurdere statistikken, idet 201 biblioteker rappor terer aktivitet på området, men i mange tilfælde med så små tal, at det er vanskeligt at skønne om aktivitetens karakter. Kun 137 biblioteker rapporterede i 1996 om mere end udlån. Der er knyttet særlige ophavsretlige begrænsninger til udlån af film og video, idet det kræver rettighedshavernes tilladelse. Hvor hurtig udviklingen har været i de sidste 7 år illustreres af omstående diagram 1. De her omtalte materialekategorier udgør 99,4% af folkebibliotekernes bestand og tegner sig for 99,3% af udlånene. De øvrige materialer, f.eks. grafiske blade og plakater, diasserier, andre billedmaterialer mv. kan spille en rolle i den lokale sammenhæng, men er marginale i statistikken. Bag disse gennemsnitstal for materialebestand skjuler der sig en stor spredning. De enkelte kommuner prioriterer biblioteksområdet meget forskelligt. Tallene viser en spredning fra 26 kr. pr. indbygger til 754 kr. pr. indbygger. En oversigt over forbruget pr. indbygger fremgår af omstående diagram 2: Naturligt nok følger udlånet også forbruget. Jf. diagram 3 over udlån fordelt på forbrug. 37

6 Bestand og udlån af video og film i folkebibliotekerne 1960 til bestand udlån Udgift pr indbygger antal komm. 38

7 Udlån pr. indbygger fordelt efter forbrug pr. indbygger udl. pr. indb. Umiddelbart ser det ud, som om der er en øvre grænse for, hvor mange penge man kan nyttiggøre. Hvor den grænse er, kan man dog ikke drage nogen slutning om af det foreliggende diagram, eftersom man ikke kan vide, hvad pengene er brugt til Folkebibliotekernes anvendelse af informationsteknologi Dette afsnit baserer sig på den nyeste oversigt over IT-anvendelsen i de danske biblioteker 6 udarbejdet af Gitte Larsen, Statens Bibliotekstjeneste, og på en endnu upubliceret opdatering fra marts Bibliotekssystemer Automatiseringen af biblioteksfunktionerne, online katalog, udlånskontrol m.v. startede i folkebibliotekerne for 10 år siden. Flertallet af folkebibliotekerne har dog først købt deres bibliotekssystemer inden for de sidste fem år. I perioden blev en stor del af bibliotekernes udviklingspulje reserveret til at fremme denne udvikling. Den grundlæggende automatisering af folkebibliotekerne er nu fuldført. Kun tre kommuner svarer, at de endnu ikke har automatiseret. Folkebibliotekerne har fortrinsvist købt systemer udviklet af danske edb-leverandører. 54 biblioteker oplyser, at de planlægger at skifte system inden for 1 til 3 år. Statens Bibliotekstjeneste har i 1996 og 1997 reserveret midler til at fremme etableringen af tilslutninger til Internet. 6 State-of-the-Art of Information Technologies in Danish Libraries / Rapport udarbejdet af Gitte Larsen. Copenhagen (Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste 13) 39

8 Elektronisk dokumentbestilling Halvdelen af folkebibliotekerne, 124, benytter elektronisk dokumentbestilling, og 35 oplyser at mere end 75% af deres interurbanlån bestilles på den måde. Fællessystemet Danbib bruges af 112 biblioteker, hvoraf 22 også går ind i andre bibliotekers kataloger og bestiller materialet direkte hos det långivede bibliotek. Grunden hertil er, at man straks kan se, om materialet er ledigt eller udlånt. Hovedparten af bestillingerne, nemlig 20% af alle interurbanlån, kanaliseres dog via Danbib. Elektronisk dokumentforsendelse Elektronisk dokumentforsendelse sker normalt via telefax, og 180 folkebiblioteker oplyser, at de kan yde denne service. Online søgning On-line søgning i eksterne databaser er en service, der ydes af de fleste folkebiblioteker. Dog melder 23 biblioteker, at de ikke gør det. Normalt er det vederlagsfrit for brugeren. Et antal større biblioteker har særlige afdelinger for erhvervsservice, og online søgninger i forbindelse med erhvervservice skal der normalt betales for. De større biblioteker, herunder de fleste centralbiblioteker oplyser, at de har adgang til danske og udenlandske databaseværter. cd-rom Antallet af cd-rom produkter i folkebibliotekerne stiger hurtigt, men i marts 1997 var det stadig kun henved halvdelen af folkebibliotekerne, der stillede disse til rådighed for publikum. Grunden hertil er, at der kun har været et meget begrænset antal kvalitetsprodukter tilgængelige på dansk, og at de ikke altid har kunnet udlånes. I modsætning til forskningsbibliotekerne, hvor brug på stedet i mange tilfælde er fyldestgørende, er materiale, der ikke kan hjemlånes, kun af begrænset interesse for folkebibliotekerne. Internet Da undersøgelsens data blev opdateret i marts 1997 oplyste 144 folkebiblioteker, at de havde Internet adgang. Det er en fordobling siden udgangen af biblioteker gav også publikum adgang. 42 biblioteker havde oprettet hjemmesider, og 26 af dem havde etableret muligheden for direkte adgang til bibliotekets katalog Lånerne Ifølge Torben Fridbergs undersøgelse af biblioteksbenyttelsen 7 oplyste 62% af den voksne del af befolkningen i december 1993, at de kom på et folkebibliotek mindst én gang om året. 36% kommer mindst én gang om måneden og 7% hver uge. 38% svarede, at de aldrig kom på et folkebibliotek. Undersøgelsen afslører, at selv om materialebestanden og udlånet siden midten af 80 erne er stagneret og efter 1987 blevet reduceret, så er antallet af de hyppigt be- 7 Torben Fridberg: Kultur og Fritidsaktiviteter Socialforskningsinstituttet,

9 søgende, dvs. de som kom hver uge eller en til to gange om måneden, steget. I 1987 udgjorde denne gruppe 33% og i 1993 var andelen steget til 36%. I denne undersøgelse var kvinderne hyppigere biblioteksbrugere (mindst en gang om måneden) end mænd, nemlig 43% mod 30% mænd. Fordelingen på de forskellige aldersgrupper fremgår af nedenstående diagram 4: 70 Andelen af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, som kommer på folkebibliotekerne mindst én gang om måneden (Pct.) (Kilde: Fridberg) mænd kvinder Medens antallet af kvindelige hyppige biblioteksbenyttere gradvist falder med alderen, synes antallet af mandlige at være ganske stabilt igennem voksenlivet. Uddannelsessøgende er, ikke overraskende, de hyppigste biblioteksbenyttere, men dernæst synes uddannelsens længde at være den afgørende faktor, der påvirker biblioteksbenyttelsen, hvilket fremgår af nedenstående diagram 5: 41

10 Benyttelse af folkebibliotek, fordelt efter uddannelse. (Kilde: Fridberg 1993) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole Lærlinge- Kortvarig Anden fagl. Kortere Mellemlang Lang Studenter-/ u/erhv.udd. /Efg.udd. udd. udd. videreg. videreg. udd. videreg. udd. hf-eksamen udd. u/erhv.udd. 1 x om ugen 1-2 x om måneden mindre en 1 x pr. mdr. aldrig En tilsvarende sammenhæng, om end knapt så markant, ses at bestå mellem biblioteksbenyttelse og husstandens bruttoindkomst, hvilket fremgår af diagram 6. Benyttelse af folkebibliotek, fordelt efter husstandens bruttoindkomst, (Kilde: Fridberg 1993) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% kr kr kr kr kr kr. 1 x om ugen 1-2 x om måneden mindre en 1 x pr. mdr. aldrig 42

11 Ifølge undersøgelsen i 1993 kom ca. hver sjette på et andet folkebibliotek end det nærmeste eller på et folkebibliotek i en anden kommune. I den tilsvarende undersøgelse i 1987 var det ca. hver syvende. Begrundelserne fordelte sig således Andre folkebibl. i kommunen Folkebibl. i andre kommuner Der er flere bøger 35% 41% 23% 33% Man kan låne musik 6% 2% 8% 3% Bedre åbningstider 6% 1% 3% 2% Mine specielle ønsker opfyldes bedre der 28% 33% 26% 35% Det er i almindelighed bedre end det nærmeste 8% 7% 12% 3% Det ligger nær ved mit arbejde/ uddannelsessted 16% 13% 28% 18% Uoplyst 3% 5% I alt 99% 99% 100% 99% Begrundelserne»Der er flere bøger«og»mine specielle ønsker opfyldes bedre«har fået en markant større andel af svarene i 1993 end i Det er nærliggende at antage, at dette er et symptom på den stadigt ringere forsyning med nye bøger. I perioden 1882 til 1991 blev den årlige tilvækst nemlig reduceret fra 2,8 mio. bind til 1,9 mio. bind, dvs. med 31%. Efter 1991 stabiliseredes tallet på ca 2,1 mio. bind, således at reduktionen for hele perioden 1982 til 1995 er på 24%. Begrundelsen»Man kan låne musik«er faldet markant, selv om bibliotekernes bestand af musik i perioden stort set var uforandret. En netop offentliggjort brugerundersøgelse foretaget i Århus Kommune, 8 hvor man har undersøgt to forskellige brugergrupper, nemlig en gruppe personer under uddannelse og en gruppe besøgende på hovedbiblioteket og 4 filialer, viser følgende: 8 Forventninger til fremtidens folkebibliotek Brugerundersøgelse i Århus Kommune, PLS Consult, januar

12 På spørgsmålet»hvordan bruger du typisk biblioteket?«faldt svarene således: Personer under Besøgende på de uddannelse 5 biblioteker Til at finde bestemte titler, som du på forhånd ved eksisterer 68% 73% Til at søge bredt om et emne 62% 55% Til at skaffe konkrete oplysninger 56% 50% Til at blive inspireret og gå rundt uden på forhånd at have planlagt, hvad du søger efter 41% 56% Til at møde mennesker 1% 3% Til at låne materialer til dine børn 8% 22% Andet 6% Ved ikke 2% 1% På spørgsmålet om»hvilke materialer på folkebiblioteket bruger/låner du?«fik man følgende svar: Personer under uddannelse Besøgende på de 5 biblioteker Fagbøger 83% 80% Skønlitteratur 68% 75% Musik (cd,plader,bånd) 41% 49% Håndbøger, leksika 23% 33% Tidsskrifter 21% 27% Pjecer/informationsmateriale 19% 26% Aviser 11% 25% Videoer 10% 22% Fotokopieringsmaskiner 12% 19% Internet 9% 10% cd-rom 7% 11% Lydbøger 5% 7% Studie/læsepladser 6% 6% Andet 5% 6% 44

13 Fagbøgerne er de mest efterspurgte, dernæst skønlitteratur, men når biblioteket også har musik, kommer det altså ind på tredjepladsen. 2.3 Forventninger til fremtidens folkebibliotek Brugersynspunkter Den århusianske brugerundersøgelse belyser en række forhold om brugernes forventninger til fremtidens folkebibliotek. Brugerne vil være selvhjulpne Undersøgelsen dokumenterer, at brugerne i stort omfang vil og kan selv, når det drejer sig om at benytte bibliotekets tilbud. Brugerne benytter bibliotekets edb-søgesystem væsentligt mere end emneregisteret i bogform (77% mod 42%) Kun få mener, at det er vanskeligt at finde rundt på de respektive biblioteker. Her er hovedbiblioteket dog en undtagelse, idet over halvdelen af hovedbibliotekets brugere angiver, at det kan være svært at finde rundt. Langt hovedparten af brugerne foretrækker, at personalet giver hjælp til selvhjælp, altså hjælper brugeren igang, så man selv kan finde frem til materialet/informationen, fremfor at personalet yder direkte hjælp ved at finde materialerne frem (62% mod 28%). Næsten ingen savner mere hjælp fra personalet. (96% svarer nej på spørgsmålet). Selvbetjening Der er blandt brugerne en overvægt imod, at de i højere grad betjener sig selv når det gælder rutineprægede opgaver som f.eks. udnotering og aflevering af materialer, hvorimod der er en mere positiv holdning til selvbetjening på områder som informations- og litteratursøgning og til selv at hjemtage litteratur eller information til egen pc er. De uddannelsessøgende og brugerne på hovedbiblioteket er mest positive over for en øget grad af selvbetjening, medens der er væsentligt færre positivt indstillede brugere på de mindre lokalbiblioteker. Flere materialer Ønsket om indkøb af flere materialer er ganske markant også når det sættes i forhold til andre muligheder. Eksempelvis vil ikke færre end 71% af brugerne foretrække, at biblioteket indkøber flere materialer fremfor at holde længere åbent (18%). 73% vil foretrække, at biblioteket indkøber flere materialer fremfor at ansætte mere personale (12%). 45

14 Brugerne kunne vælge mellem 13 materialekategorier, da de skulle give deres bud på, hvilke materialer biblioteket skulle have flere af. Der måtte kun markeres tre kategorier. Topscorerne var: faglitteratur (57%), skønlitteratur (53%), musik (36%), håndbøger og leksika (27%), Internet og databaser (24%) og cd-rom (23%). I bunden lå aviser (7%), lokalhistoriske materialer (7%) og lydbøger (6%). At det er i de yngre aldersklasser, at interessen for de nye medier er størst, og at det er blandt de uddannelsessøgende, at idéen om det virtuelle bibliotek fænger mest, er næppe overraskende. Åbningstider Hovedparten af brugerne ønsker ikke andre åbningstider (74%). Godt en fjerdedel angiver dog, at de godt kunne bruge andre åbningstider Kulturelle arrangementer Der er delte meninger om, hvorvidt biblioteket skal afholde kulturelle arrangementer. 46% mener ja, mens 32% mener nej. I givet fald skal vægten i sådanne arrangementer lægges på foredrag (71%) og udstillinger (48%), i langt mindre grad på film (23%), musik (15%) og teater (13%). Brugerne på de små lokalbiblioteker, der ligger langt fra Århus midtby, er generelt mere positive over for musik, film og teater. Brugernes udsagn må nok ses i lyset af, at der i en by som Århus er et forholdsvis stort udbud af kulturoplevelser, som bibliotekerne hverken kan eller skal konkurrere med. Brugerbetaling Hovedparten af brugerne (67%) synes, at det principielt er i orden, hvis folkebiblioteket indfører brugerbetaling for visse serviceydelser. 27% svarer nej. Brugerne synes, at det er i orden at opkræve betaling for at sende materialer med post (84% ja, 14% nej), og for udprintning/kopiering af information og dokumenter fra databaser mv. (75% ja, 17% nej). 46

15 Det er ikke i orden at opkræve betaling for bibliotekarhjælp i forbindelse med større, komplicerede søgninger (21% ja, 71% nej). Brugerne er delte i spørgsmålet om der bør kunne opkræves betaling for brug af Internettet. I spørgsmålet om brugerbetaling synes brugernes grænse for det acceptable at følge den traditionelle grænse mellem kerneydelser og periferiydelser. Den traditionelle grænse mellem kerneydelser og periferiydelser er dog udtryk for en statisk betragtningmåde, som ikke tager højde for den teknologiske udvikling bibliotekerne undergår og de deraf følgende krav, der vil blive stillet fra brugerne. Eksempelvis er en ydelse som udprintning af information og dokumenter fra databaser uomgængelig, når bibliotekerne erstatter indkøb af bøger og tidsskrifter med adgang til databaser. At få materialer tilsendt eller fremskaffet særlig hurtigt, vil med de elektroniske muligheder, der snart vil stå til rådighed, næppe heller blive betragtet som særlige serviceydelser Biblioteksektorens opfattelse Der udkommer i disse år en hel del litteratur, hvor bibliotekarer og andre, der beskæftiger sig med sektoren, giver deres bud på, hvad fremtiden vil bringe. Vægtningen kan være noget forskellig, men hovedtendenserne er klare nok. Udvalget har bedt vicestadsbibliotekar Søren C. Hansen, Silkeborg Bibliotek, om konkret at beskrive, hvordan han forestiller sig Silkeborg Bibliotek om 10 år, idet udvalget forventer, at det billede, der tegnes, formentlig vil være typisk. Den efterfølgende beskrivelse af bibliotekernes forventede udvikling er et sammendrag af Søren C. Hansens rapport. 9 De to faktorer, som på afgørende måde påvirker bibliotekerne i de kommende år, vil være informationsteknologien og økonomien. Informationsteknologien vil være den altdominerende forandringsfaktor. Den anden væsentlige forandringsfaktor er den omkostningsklemmme, bibliotekerne befinder sig i. Bibliotekerne vil have vedvarende problemer med at finansiere et stærkt stigende omkostningsniveau til materialer og udstyr, samtidig med at de stilles over for konstante krav om budget- og personalereduktioner. Som følge heraf vil der være fokus på andre finansieringsformer og indtægtsmuligheder. 9 Søren C. Hansens rapport kan læses i sin helhed i bilagsbindet. 47

16 Det elektroniske bibliotek Nogle af de vigtigste udviklingstendenser vil herefter være: fra orientering mod materialesamling til orientering mod brugeren fra traditionelle materialer til netbaserede materialer fra fremmøde til distanceadgang. Det lokale bibliotek, der nu har samlingerne som væsentligste aktiv, bliver knudepunkt i det virtuelle, elektroniske bibliotek. For at dette kan virkeliggøres, vil biblioteket etablere en hjemmeside, som giver elektronisk adgang til bibliotekets kataloger og til de netbaserede resurser, som biblioteket stiller til rådighed. I takt med at bibliotekernes kataloger forsynes med en web-brugergrænseflade, kan brugerne hjemmefra, via modem, forberede biblioteksbesøget, kontrollere om bestemte materialer er tilgængelige eller udlånte, afgive bestillinger og reserveringer og få bekræftelse fra biblioteket via elektronisk post. Som en særlig sevice vil låneren kunne få tilsendt materialerne, således at hele biblioteksbesøget kan afvikles»elektronisk«. Hvis materialet ikke haves lokalt, kan brugeren via det lokale biblioteks web-adgang foretage forespørgsler i andre bibliotekers kataloger og foretage bestillinger der, hvorved hele den nationale bogbestand i princippet vil kunne være umiddelbart tilgængelig for enhver låner. Bibliotekets kommunikation med lånerne vil i stigende grad ske elektronisk. Rykkerog reserveringsmeddelelser er eksempler på meddelelser, der med fordel kan distribueres elektronisk. Publikums egenbetjening vil øges. Lånerne vil i fremtiden selv notere udlån og aflevering, søge statusoplysninger og forny lån. Der vil blive udviklet kurser, der sigter imod i højere grad at gøre brugerne selvhjulpne. I takt med at bibliotekernes tilbud differentieres, og redskaberne bliver mere alsidige og komplicerede, må der ske en vedvarende uddannelse og opkvalificering af personale og brugere. For brugeres vedkommende især i brug af søgesystemer og Internettet. I kraft af løsningen af bibliotekets primære opgaver opnår personalet en kompetence, der vil kunne videreudvikles og afhængigt af de lokale forhold understøtte aktiviteter, der ligger uden for bibliotekets primære arbejdsopgaver. Eksempelvis at understøtte fjernundervisning, åben uddannelse og interaktiv undervisning med udstyr og relevante undervisningsprogrammer 48

17 etablere computerværksted, der kan tilbyde kurser i mere avancerede edb-anvendelser og stille det nyeste udstyr og tilsvarende programmer til rådighed for brug på stedet udføre informationsteknologisk konsulentvirksomhed i forhold til lokale institutioner og foreninger, samt for det lokale erhvervsliv. En markedsføring som en egentlig konsulentvirksomhed vil ikke alene kunne skabe en indtægtsdækket virksomhed, men også bidrage til at profilere og professionalisere bibliotekets ydelser og styrke bibliotekets rolle som et lokalt resursecenter. Bibliotekets opgaver som videnscenter Biblioteket udfylder sin rolle som videnscenter ved at stille materialer, primært faglitteratur, til rådighed for oplysning og uddannelse. Uddannelsesinstitutionernes stigende brug af projektarbejde har medført, at de uddannelsessøgende i de senere år er strømmet til biblioteket for at søge litteratur til opgaveskrivning. De kommer fra næsten alle folkeskoleklasser, fra gymmnasiet og HF og fra mellemuddannelserne. Brugere af biblioteket som videnscenter omfatter også borgere, der ønsker selvudvikling og selvuddannelse. Faglitteratur er den absolut mest efterspurgte materialekategori. Livslang uddannelse og eget ansvar for egen læring indebærer en styrkelse af denne rolle. Netbaserede resurser bruges kun i begrænset omfang, men det forventes at stige med fremkomsten af flere dansksprogede resurser. som kulturcenter Biblioteket udfylder sin rolle som kulturcenter ved at give borgerne mulighed for kulturel og kunstnerisk oplevelse og udfoldelse. Det sker ved at stille materialer til rådighed, f.eks. skønlitteratur, musik og film i videoudgaver, og gennem arrangementer og udstillingsvirksomhed. Læsning af skønlitteratur og dermed udlånet heraf vil fortsat udvise en vigende tendens i forhold til forbruget af andre kulturprodukter som f.eks. film i videoudgaver, multimedieprodukter og computerspil, som bibliotekerne bør sikre sig kvalitetsprægede samlinger af. Udlånet af musik og andre lydprodukter, som f.eks. lydbøger, vil formentlig fortsætte en moderat stigning. Arrangements- og udstillingsvirksomheden må i alt væsentligt forventes at koncentrere sig om foredrag eller andre aktiviteter i tilknytning til de materialer, som bibliotekerne primært formidler, og om samfundsforhold af almen interesse. som informationscenter 49

18 Rollen som informationscenter udfylder biblioteket ved at tilbyde referenceservice, erhvervsservice og samfundsinformation. Dette sker gennem læsesalen, hvor man har adgang til relevante opslagsværker, bibliografier o.l., og hvorfra man også kan få adgang til relevante kilder uden for biblioteket. Personligt fremmøde vil ikke være nødvendigt, og måske kun ske i undtagelsestilfælde. Det normale vil være, at brugeren kommunikerer med bibliotekets referenceservice pr. telefon, eller elektronisk. Denne service retter sig også imod det lokale erhvervsliv. I mange tilfælde består erhvervsservicen i at henvise til det relevante fageller forskningsbibliotek. sociale opgaver Biblioteket sørger for betjening af afstandshandicappede ved opsøgende virksomhed (»Bogen kommer«) og ved udbringning og afhentning af materiale på plejehjem, længevarende syge o.l. Omstillingssevne Informationsformidling kan blive bibliotekernes vækstområde og vil påvirke bibliotekarrollen. Udviklingen i informationsteknologien betyder, at en række nye opgaver kan identificeres. Nye opgaver som filtrering, kvalitetsvurdering og bearbejdning af information vil medvirke til at styrke rollen som informationsformidler. Mange bibliotekarer føler sig dog stadig først og fremmest som kulturformidlere, der har en pædagogisk opgave, hvis fremmeste mål er et få borgerne til at læse god litteratur. Indtil for 10 til 15 år siden havde folkebibliotekerne og Danmarks Radio en næsten monopollignende status, når borgernes behov for viden, oplysning, oplevelser og under holdning skulle imødekommes. Så kom TV2, satellitkanaler, videofilm, computere og nu også Internet. Folkebibliotekerne befinder sig i en ny og ikke af alle klart erkendt konkurrencesituation. At operere på markedslignende vilkår, hvor biblioteket vil være en af mange udbydere af information, oplevelser og underholdning, skal læres. Hvis folkebibliotekerne fortsat skal spille en rolle i fremtidens samfund, er det derfor afgørende, at institutionen konstant tilpasser og udvikler sig. Det er derfor vigtigt, at ledelsen skaber rammerne for udvikling og kreativitet, fremmer samarbejde og problemløsning på tværs af organisationerne og stiller krav om professionalisme og engagement. Skal omstillingen lykkes er de vigtigste krav, at man gennem hyppige forespørgsler afdækker brugernes meninger og ønsker vedvarende udvikler og differentierer service og formidling og parallelt hermed udvikler personalets kvalifikationer 50

19 med udgangspunkt i visioner og udsagn om fremtidens bibliotek påvirker og former nutidens bibliotek. En række udviklingshæmmende faktorer kan identificeres. De omfatter blandt andet: manglende vilje eller evne til den fornødne omprioritering af personaleresurserne, til omstilling og til kompetenceopbygning at vellykkede forsøgsprojekter ikke videreføres på grund af manglende organisatorisk tilpasning at de teknologiske muligheder udvikles hurtigere, end de kan nyttiggøres at ophavsretten stiller sig i vejen for en ligestilling af medierne og for udnyttelsen af netbaseret information, og at de netbaserede informationsudbydere ikke ønsker at samarbejde med bibliotekerne Udvalgets overvejelser og anbefalinger Revurdering af biblioteksbegrebet Udvalget lægger til grund, at bibliotekernes kerneområder er og bliver informationslagring, -fremfinding og -formidling af information og kultur. Den traditionelle opfattelse af folkebibliotekerne er snævert forbundet med et enkelt medie, nemlig bogen. I almenhedens forståelse er biblioteker bygninger, hvori der findes bøger, og hvorfra disse bøger kan udlånes. Imidlertid har bibliotekerne i mange år distribueret andre informationsbærende materialer, både trykte og digitale. Ikke mindst i de seneste år har den hastige udvikling af digitale medier betydet, at helt nye informationsbærende medier er blevet introduceret på bibliotekerne, f.eks. Internettet. Den samfundsmæssige betydning af IT-udviklingen kan næppe overvurderes, og da denne teknologi rammer ind i bibliotekernes kerneområde, er det naturligt at antage, at udviklingen må indebære meget omfattende ændringer af bibliotekernes virkemåder. Forestillingen om biblioteket udelukkende som en organisering af information, distribueret via elektroniske netværk forekommer dog at være en alt for snæver fortolkning af fremtidens muligheder for folkebiblioteker i Danmark. Det forhold, at folkebiblioteksidéen har sit udspring i erklærede værdimål fra folkeoplysningstraditionen har betydet, at det snævre, instrumentelle informationsbegreb ikke i samme omfang har præget debatten om bibliotekerne i Danmark, som eksempelvis tilfældet har været i USA. Selv om forestillingen om bibliotekerne som vigtige redskaber for demokratiet har været fremherskende både i amerikansk og europæisk bibliotekstradition, har et bredere vidensbegreb været dominerende i den nordiske og danske biblioteksudvikling, når bibliotekets grundopgaver skulle defineres. Dette vidensbegreb hviler på to grundpiller: Den ene udgøres af den kulturelle og kunst- 51

20 neriske oplevelse, det man kunne kalde litteraturdimensionen, den gode bog, den æstetiske og sprogligt velfunderede skønlitteratur. Den anden udgøres af brugerens behov for konkret videnstilegnelse, for forskellige former for data, offentlig eller faglig information i forhold til individets uddannelsemæssige og øvrige aktuelle behov. I en studie 10 over de offentlige bibliotekers situation i Europa:»Public Libraries and the Information Society«(PLIS) udkommet i 1997 opstilles en udviklingsmodel af biblioteket. Fire generelle udviklingstrin identificeres: Det manuelle bibliotek, baseret på papir og trykte materialer, hvor hovedparten af resurserne anvendes på at opbygge samlinger. Det automatiserede bibliotek, som anvender IT til administrative funktioner. Det elektroniske bibliotek, der giver brugerne online adgang til eksterne informationsudbydere. Multimediebiblioteket, der tilbyder både traditionelle og IT-baserede services, såvel som adgang for hjemmebrugere. Tilbuddene spænder fra Internetbaseret adgang til katalogen over bestillingsfaciliteter til elektroniske dokumentleverancer. I forbindelse med væksten i antallet af net-baserede tjenester og stigende grad af brugerorientering vil mængden af resurser, der anvendes til opbygning af samlinger aftage. En definition på fremtidens bibliotek er altså ifølge PLIS: Et sted, der tilbyder adgang til global information og til samlinger af forskellige medier, og hvor der er vejledning. Der er fire elementer i definitionen: 1) Et fysisk sted, med 2) netværksadgang til interne og eksterne vidensresurser, såvel som adgang til 3) samlinger af andre informationsbærende medier, samt med mulighed for 4) vejledning. Der er al grund til at antage, at denne definition vil være gældende inden for den tidshorisont, som nærværende udvalg arbejder med. Biblioteket i lokalsamfundet Siden 1984, hvor den automatiske statslige budgetrefusion blev afløst af bloktilskud, har driften af folkebibliotekerne været en kommunal opgave, og det centrale islæt i form af retningslinier og normfastlæggelse er erstattet af lokale løsninger. 10 Public Libraries and the Information Society /Authors J. Thorhauge, G. Larsen, H.-P. Thun and H. Albrechtsen. Editor: M. Segbert. European Comission, DGXIII/E (Libraries in the Information Society) Kan bl.a. ses på Internetadressen: 52

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211,9,8,8,8,8,7,8 Herning,9 Holstebro,8 Horsens,8 Randers Silkeborg,8,8 Skive,7 Viborg,8,,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1, Tabellen og figuren viser,

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015

Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015 Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015 Mål og fokusområder 2015 Aalborg Bibliotekerne har fokus på, at udvikle bibliotekstilbuddet i takt med aktuelle tendenser i samfundet og medieudviklingen.

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker

Kapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Biblioteksvæsenet skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved vederlagsfrit at stille bøger,

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation. Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Brugerundersøgelser 2010

Brugerundersøgelser 2010 Brugerundersøgelser 2010 på bibliotekerne i Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Skødstrup, Tranbjerg og Viby Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice MKB Kommunikation Søren Holm januar

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 1. Hvor tit bruger

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard

Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard FORFRAs Fjernlånskonference 31. maj 2013 Leif Andresen Chefkonsulent - biblioteker: standarder

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Ballerup Bibliotekerne er en kommunal institution, hvor udlån af alle materialer er gratis.

Ballerup Bibliotekerne er en kommunal institution, hvor udlån af alle materialer er gratis. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Beretning 2009 Kulturelt Regnskab for biblioteks- og kulturområdet udgjorde områdets beretning til og med 2008. Fra 2009 sættes der mere fokus på dokumentation

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Aftalegrundlag I henhold til biblioteksloven 6, stk 2 afholdes udgifter til biblioteksbetjening af statslige

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER Biblioteker og Borgerservice August 2007 Side 2 Indkøb af medier I begyndelsen var ordet, og ordet var valg. Det ord, hvorpå alle spændende oplevelser, alle oplivende momenter, al mening og al ære afhænger.

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på

Læs mere

Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne

Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne Ny digital musiktjeneste på folkebibliotekerne / Jakob Heide Petersen Københavns biblioteker 28. november 2016 Indhold Baggrund Biblioteksloven Medieudviklingen Formålet med musikindsatsen Baggrund for

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Kultur & Fritid Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Udviklingsplan 2016 Indledning Slots- og kulturstyrelsen har bl.a. på baggrund af tre konferencer

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

E-bøger er fortsat et relativt nyt fænomen, der har givet helt nye muligheder for at distribuere og tilgå litteratur

E-bøger er fortsat et relativt nyt fænomen, der har givet helt nye muligheder for at distribuere og tilgå litteratur Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 75 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om ny EU-dom om udlån af e-bøger Åbent 8. december 2016 Dato og klokkeslæt:

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Status fra Kulturstyrelsen

Status fra Kulturstyrelsen Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard 11. og 18. april 2013 Leif Andresen Chefkonsulent - biblioteker: standarder og nationale løsninger

Læs mere

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Indberetningskategorier for folkebiblioteksstatistik for indberetningsåret 2004

Indberetningskategorier for folkebiblioteksstatistik for indberetningsåret 2004 Sortering Feltnavn Indberetningskategorier for folkebiblioteksstatistik for indberetningsåret 2004 Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 Bibliotekskommunens navn 4 IT-oplysninger

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Indberetningen indsendt til Danmarks Statistik den 4. marts 2013

Indberetningen indsendt til Danmarks Statistik den 4. marts 2013 Folkebiblioteksstatistik Velkommen til indberetning for 2012 Information om blanketten:http://www.dst.dk/bibstat Undervejs kan du gemme en kladde, som du kan genåbne senere Hvis du har spørgsmål til indberetningen,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Høring om bogmarkedets situation Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag d. 7. november 2012 kl. 9-12 en åben høring om bog markedets situation

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors

Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Indledning Som bekendt produceres biblioteksstatistikken fra i år af Danmarks Statistik. Det betyder, at den overskuelige og samlede publikation er erstattet

Læs mere

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 12 Hvor tilfreds er du generelt med dit bibliotek? Abs. Pct. Meget tilfreds 29 66% Tilfreds 14 32% Hverken eller 1 2% Utilfreds 0 0% Meget utilfreds

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere