Generalforsamling. 27. Maj 2014

Transkript

1 Generalforsamling 27. Maj 2014

2 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 5. Valg af revisor 6. Etablering af et samarbejde blandt forsyningsselskaberne i Nordsjælland 7. Eventuelt 2

3 Bestyrelsens beretning: 1. Begivenheder i selskaberne 2. Begivenheder og tendenser i branchen 3. Driften 4. Anlæg og planlægning 5. Administrationen 6. Tømningsordningen 7. Fokusområder

4 Begivenheder i Gribvand Spildevand A/S Effektiviseringen er igangsat Kagerup Renseanlæg er nedlagt Udpegning af placering for nyt renseanlæg pågår Den reviderede strategi med to renseanlæg i stedet for tre er nu indarbejdet i spildevandsplanen som Byrådet godkendte d. 16/ Alle kloakoplande der er kloakeret for regnvand, er blevet analyseret mht. risiko for oversvømmelser under ekstreme regn Kun risiko for oversvømmelser fra kloakken i begrænsede områder Alle pumpestationer og bassiner er blevet registreret med hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, driftsforhold og behov for renovering 4

5 Begivenheder i Gribvand Spildevand A/S Tunnellen fra Lærkevej via VP-Torvet til Helsinge Renseanlæg næsten færdig, mangler kun diverse mindre el- og pumpearbejder Kloakeringen af Sandet færdig Nyt SRO-anlæg er blevet idriftsat til forbedring af overvågningen og styringen af kloaksystemet. Senere mulighed for adgang til både styresystemet og kloakdatabasen i de enkelte driftskøretøjer Udvidelse af slammineraliseringsanlægget på Helsinge Renseanlæg med 4 nye bassiner til afvanding af slam 5

6 Begivenheder i Gribvand Spildevand A/S Nedlægning af Kagerup Renseanlæg Renseanlægget nu ombygget til pumpestation Renseanlæggets tanke nu ombygget til bassiner for spildevand under regn 6

7 Begivenheder i Gribvand Spildevand A/S Beregninger af risiko for oversvømmelser fra kloaksystemet som følge af ekstrem nedbør Alle regnvandskloakerede oplande er blevet analyseret. S Eksempel fra Ramløse Søkrog. Særligt omkring den sydlige del af området er der risiko for lokale oversvømmelser under ekstrem regn. Figuren viser situationen under en regnhændelse der statistisk set optræder hver 50. år. Billedet vil være lidt mindre dramatisk hvert 10 år. Gribvand leverer input til Gribskov kommunes klimaplan, der i sidste ende fastsætter serviceniveauet. 7

8 Plan om 2 renseanlæg i 2019 indarbejdet i Gribskov Kommunes spildevandsplan Kattegat Nyt centralt renseanlæg renseanlæg ved Højelt Arresø Helsinge Renseanlæg 8

9 9 renseanlæg i 2013 Renseanlæg Kattegat 9 renseanlæg i 2013 renser spildevandet fra ca indbyggere. kloaksystemet. 6 af de 9 renseanlæg udleder enten til kysten eller via vandløb til kysten. Arresø Alle renseanlæg overholder tilladelserne til udledning af spildevand. Borgermøde 5. September

10 Hvorfor et nyt renseanlæg? Folketinget vedtog Vandsektorloven i Med loven blev kloakforsyningen i Gribskov Kommune et selvstændigt, selskab som alle andre kloakforsyninger i Danmark Folketinget vedtog loven efter at et udredningsarbejde havde dokumenteret, at spildevandsselskaberne i Danmark kunne spare 1 mia. kr./år ved en effektivisering af sektoren Loven kræver at selskaberne skærer ned på driftsudgifterne 10

11 Begivenheder og tendenser i branchen Roskilde, Lejre og Holbæk Forsyninger overvejer fælles samarbejde på driftsområdet Allerød nu del af Rudersdal Forsyning (selvstændige selskaber) Furesø nu del af Egedal RAMBØL har afsluttet undersøgelse vedr. fælles muligheder på tværs af 12 nordsjællandske forsyninger og på tværs af forsyningstyper. Potentiale i samarbejder COWI har afsluttet undersøgelse vedr. potentiale ved fælles spildevandsrensning og behandling af slam. Optimum synes at være 5-7 renseanlæg i Nordsjælland nyt renseanlæg for Gribvand vil være et af dem 11

12 Begivenheder og tendenser i branchen HOFOR HOFOR De kommunalt blev i ejede 2012 dannet som et fælles vandselskaber vandselskab i Albertslund, mellem Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Brøndby, København, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk Vallensbæk samt København Forsyninger. hedder nu HOFOR, som står for Hovedstads-områdets Selskabet Forsyningsselskab. har i 2013 konsolideret sig. HOFOR bliver Danmarks Tilsvarende største forsyningsselskab selskabsdannelser forventes inden kerneområderne i vand, spildevand, fjernvarme, bygas og fjernkøling. 12

13 Begivenheder og tendenser i branchen Nyt omkring lovgiverne i 2013: - Trappemodellen (rabat på vandafledningsbidraget til store forbrugere) vedtaget i Folketinget. For Gribvand Spildevand betyder loven en rabat til kunder, der har et forbrug over 500m3. der er ca. 60 virksomheder i Gribskov Kommune. 20% i 2018, når loven er fuldt implementeret. - Fast vandafledningsbidrag blev ikke droppet som overvejet - Mulighed for individuelle særbidrag for virksomheder nu muligt - Mulighed for at virksomheder kan slutte sig direkte til renseanlæg og kun betale for rensning og ikke for kloak nu muligt - Vejbidraget blev fastholdt trods overvejelser om ændringer 13

14 Begivenheder og tendenser i branchen Nyt omkring lovgiverne i 2013: - Konkurrenceankenævnet har afvist Forsyningssekretariatets praksis vedr. "luftkorrektion" af prisloft, pga. manglende hjemmel i vandsektorloven og prisloftsbekendtgørelsen - Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Forsyningssekretariatets praksis vedr. fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav - SKAT har generelt værdiansat skattemæssige indgangsværdier for anlægsaktiver væsentligt lavere end POLKA GVS nedsættelse er 62 % - Regeringen vil i 2014, ifølge vækstplan fra Maj 2014, fremlægge forslag til forbedret regulering af vandsektoren med henblik på at realisere effektiviseringer frem mod 2020 på i alt 1,1 1,3 mia. kr. 14

15 Driften 1. Driftsudgifterne Driftsforhold på renseanlæggene 3. Driftsforhold på pumpestationerne 4. Forsyningssikkerhed 5. Arbejdsmiljø og sikkerhed 15

16 Driften Driftsudgifterne Renseanlæg 16,7 mio. kr. 15,2 mio. kr. 280 Pumpestationer 5,3 mio. kr. 6,5 mio. kr. 39 Overløb 0,3 mio. kr. 0,2 mio. kr. 44 Regnvandsbassiner 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. 760 km ledninger 2,1 mio. kr. 2,2 mio. kr. I alt 24,6 mio. kr. 24,3 mio. kr. Begge regnskaber indeholder ikke spildevandsafgift eller fællesfunktionsomkostninger. 16

17 Driften Driftsudgifterne 2013 forskelle i forhold til Driftsudgifterne på Sandet er på 0,4 mio. kr. i 2013, ca. 0,3 mio.kr. højere end i Efter indkøring af pumpestationerne på Sandet, forventes lavere driftsudgifter - Større bevågenhed omkring servicering og tilsyn med pumpestationer, kostede i ,8 mio. kr. mere end i Dertil kommer lønudgifter i forbindelse med renoveringen af pumpestationerne Den større bevågenhed betød færre driftsuheld og utilsigtede udledninger i 2013 end i 2012 (se senere). Med det nye SRO-anlæg vil servicering og udkald blive bedre tilrettelagt. Udgifter til udkald og servicering forventes at falde i 2014 og Udgifterne til rensning er lavere, primært pga. af lavere udgifter til afhænding af mineraliseret slam 17

18 Driften renseanlæggene - Smidstrup, Vejby, Tisvilde og Udsholt Renseanlæg har i 3. og 4. kvartal udvist kortvarige overskridelser af udledningstilladelserne Overskridelserne skyldtes typisk for store tilstrømninger af vand under regn. I et enkelt tilfælde var efterklaringstanken i stykker. - Udledningstilladelserne for hele året er dog overholdt 18

19 Driften pumpestationerne - Pumpestationerne har generelt kørt tilfredsstillende - Uheld og utilsigtede udledninger - Udledning af spildevand til Hågendruprenden ved Blistrup i 2. kvartal. Årsag: Kortslutning mellem regnvand og spildevand - Udledning af spildevand på strande i Tisvilde i 3. kvartal Årsag: Klude havde blokeret pumperne Antallet af uheld og utilsigtede udledninger er noget lavere end i 2012, som følge af større bevågenhed fsva. pumpestationer. 19

20 Driften Forsyningssikkerhed, gener I 2013 har der været følgende svigt i forsyningssikkerheden: - Gener for beboere i Ramløse på rund af svovlbrinte dannelse i ledningen fra Sandet Generne eksisterede også i 2012, hvor der var en forventning om at de ville blive løst. Desværre var problemerne mere komplicerede at løse end forventet: Grundfos installerer i foråret kompressorer der skal modvirke dannelse af svovlbrinte i kloakkerne, ved at pumpe luft ind i spildevandet. - Forsyningssikkerheden har i 2013 været 100%. Ingen ejendomme har været afskåret fra kloaksystemet, hverken i tørvejr eller under regn, i længere tid. Ejendomme har kun været kortvarigt afskåret fra kloaksystemet i forbindelse med kloakarbejder. 20

21 Driften - Arbejdsmiljø og sikkerhed - Arbejdsmiljø og sikkerhed er alt overvejende knyttet til pumpestationerne. Gribvand Spildevand har i 2012 og 2013 gennemført renovering af ca. 50 pumpestationer mht. indretning, adgangsforhold, kapacitet, overvågning og arbejdsmiljø og sikkerhed. R Renovering af pumpestation i Mårum 21

22 Anlæg og planlægning i Sandet 2. Tunnel fra Lærkevej og VP-Torvet til Helsinge Renseanlæg 3. Nedlægning af Kagerup Renseanlæg 4. Nyt slamanlæg ved Helsinge 5. Uvedkommende vand 6. Renovering af pumpestationer 7. Nyt SRO-anlæg 22

23 Anlægsinvesteringer 2013 Byggemodning Kloakeringer mv. 0,8 Effektivisering Nedlægning af renseanlæg 45,0 Slambehandling 8,8 Uvedkommende vand 0,4 SRO Nyt SRO-anlæg 3,6 Renseanlæg Renovering 2,4 Optimering 0,7 Ukloakerede ejendomme Sandet 4,5 Landsbyer 5,1 Renovering Renovering af pumpestationer 14,3 Renovering af ledninger 1,2 Renovering af bassiner 4,8 Klimasikring VP-Torvet 13,7 Lærkevej 7,9 Øvrig klimasikring 3,5 Miljø Forbedringer på regnvandsbassiner 1,5 I alt 118,2 Væsentlige kommentarer: - Sandet er idriftsat - VP-Torvet tunnellen færdiggøres i løbet af foråret Lærkevejstunnellen er færdig, afventer færdiggørelse af tunnellen fra VP-Torvet - Ca. 20 pumpestationer er renoveret - Nedlægning af Lærkevej bassin som åbent spildevandsbassin gennemføres i Renovering af renseanlæg der skal nedlægges begrænses til det mest nødvendige - Højelt, Valby, Laugø og Mårum Tinghuse Vest er enten færdigkloakeret i 2013 eller bliver det i foråret Nyt SRO-anlæg er idriftsat 23

24 Anlægsinvesteringer 2013 grafisk præsenteret Byggemodning Effektivisering SRO Renseanlæg Ukloakerede ejendomme Renovering Klimasikring Miljø Gribvand Spildevand investerede i 2013 ca. 118 mio. kr. (Heraf ca. 75 mio. kr. finansieret ved lån) 24

25 Tunnellen fra Lærkevej og VP-Torvet til Helsinge Renseanlæg Ledningerne skal medvirke til at aflaste ledningssystemet i oplandet til Lærkevej og i oplandet til VP-Torvet under regn. Ledningerne ibrugtages i april Årets No-Dig Pris i

26 Tunnellerne betyder at tre åbne spildevandsbassiner i Helsinge nu nedlægges og ombygges til regnvandsbassiner og grønne områder Lærkevej Nørretoftevej VP-Torvet Lærkevejsbassinet ombygges fra spildevandsbassin til regnvandsbassin i 2014 VP-Torvet ombygges fra spildevandsbassin til grønt område i foråret 2014 Nørretoftebassinet ændres fra at være et spildevands- og regnvandsbassin til kun at være et regnvandsbassin i foråret

27 Nedlægning af Kagerup Renseanlæg Kagerup Renseanlæg er nedlagt primo 2013 og spildevandet pumpes nu til Helsinge Renseanlæg. Kagerup Renseanlæg var det første af i alt 9 renseanlæg der nedlægges frem til

28 Udvidelse af slamanlægget ved Helsinge Renseanlæg Mineralisering af slam er den billigste metode til afvanding af slam. Metoden forbruger ikke el eller kemikalier og der produceres ikke stoffer der udledes eller som på anden vis belaster miljøet. Det mineraliseerede slam udspredes på landbrugsjord. 28

29 Uvedkommende vand Uvedkommende vand udgøres af indsivende grundvand og regnvand fra tage og veje der tilledes kloakken ulovligt eller utilsigtet. Mængden af uvedkommende vand udgør 200% af vandforbruget og placerer Gribvand blandt landets højeste. Det uvedkommende vand findes primært i de fem sommerhusområder - Smidstrup - Stokkebro-Rågemark - Udsholt - Tisvilde - Dronningmølle 29

30 Uvedkommende vand (% af vandforbrug) Bestyrelsens beretning Uvedkommende vand variation over året Uvedkommende vand % 750% 550% 350% 150% -50% Kagerup Renseanlæg er nedlagt i Kvartal Helsinge Gilleleje Udsholt Smidtstrup Stokkebro Vejby Tisvilde Dronningmølle Kagerup Græsted Størst uvedkommende vandmængde i de 5 sommerhusoplande Uvedkommende vand er lavest om sommeren og højest om vinteren på grund af den høje grundvandsstand om vinteren. 30

31 Uvedkommende vand Uvedkommende vand - systematik Kloakoplandene er opdelt i mindre oplande, typisk afgrænset af pumpestationer, hvorfra der i det kommende års tid vil begynde at indløbe data til det nye SRO-anlæg om vandmængder i tørvejr og under regn. SRO-anlægget bliver hjørnestenen i jagten på det uvedkommende vand og i den fremtidige løbende overvågning af udviklingen i vandmængderne, der stiger i takt med at kloakkerne nedslides. Bestyrelsesmøde 29. april April

32 Uvedkommende vand Uvedkommende vand jagt på 15 formodede dræn Formodning om 15 formodede tilsluttede dræn til kloaksystemet undersøges i 2014 for eksistens og størrelse. Afhængig af størrelsen (årlige vandmængder) besluttes og der skal anvendes ressourcer på at få dem frakoblet. Dræn der er koblet ulovligt på kloakken vil blive mødt med påbud om frakobling. Bestyrelsesmøde 29. april April

33 Renovering af pumpestationer Renoveringen af pumpestationerne begrundes i: - Bedre arbejdsmiljø og sikkerhed - Bedre kapacitet under regn - Mindre elforbrug - Bedre overvågning - Bedre adgangsforhold 50 pumpestationer renoveret i dag 28 pumpestationer renoveres i 2014 og

34 Nyt SRO-anlæg Det nye SRO-anlæg til Overvågning, Regulering og Styring af renseanlæg og pumpestationer, blev idriftsat i 4. kvartal Anlægget vil forbedre overvågningen og dermed reducere udkald og nedbrud med deraf følgende lavere udgifter, færre utilsigtede udledninger og endnu højere forsyningssikkerhed. Endelig vil anlægget udgøre rygradden i opsporingen af uvedkommende vand. 34

35 Administrationen 1. Afregning og rykkerprocedurer 2. Benchmarkingen 3. Udviklingen i vandforbruget 35

36 Afregning og rykkerprocedurer I 2013 har Gribvand afregnet årsafregning og 1. a conto i marts 2014 og 2. aconto i oktober I forbindelse med 2. a conto for 2013 for det variable og faste vandafledningsbidrag, har selskabet estimeret følgende omsætning: - A conto for perioden 2013 i alt på: Variabelt vandafledningsbidrag: kr Fast vandafledningsbidrag: kr Selskabet udsender ikke aflæsningskort til de kunder, men anvender 31/8 og 31/12 aflæsningen som grundlag for beregning af årsforbruget Rykker 1 og rykker 2 udsendes umiddelbart efter betalingsfristen er overskredet Restancer per 31. december er opgjort til 5,6 mio. kr. Heraf er 4,5 mio. kr. sendt til inddrivelse hos Skat Totalt har vi siden september 2010 sendt 8,9 mio. kr. til inddrivelse hos Skat Selskabet behandler ca flytteregninger om året. Hertil kommer sagsbehandling af dødsboer, konkurser, tvangsauktioner og vandspildsager Selskabet måler løbende antallet af henvendelser. Antallet af henvendelser i 4. kvartal via mail er i alt på henvendelser. 36

37 Efter 4. kvartal har der været opkald. Heraf er 85% i gennemsnit besvaret. Indeholdt i opgørelsen er kald vedr. Tømningsordningen. De indgår fra medio november 37

38 Vandforbrug (m 3 ) Takst (kr./m 3 ) Bestyrelsens beretning Udviklingen i vandforbruget og taksten Årstal m3 kr./m3 Vandforbruget er faldet fra ca.1,93 mio.m3 i 2010 til ca. 1,78 mio. m3 i Vandforbruget i 2014 forventes at være det sammen som i Faldende vandforbrug påvirker taksten i opadgående retning. Gribvand Spildevand A/S har i 2012 og 2013 indkredset de vandværker, der er udsat for de største fald. 38

39 Tømningsordningen Tømningsordningen omfatter ca tanke i alt Antallet af kundehenvendelser er faldende. Bundfældningstanke på rute har siden april 2014 været tømt med KSA vogne. Bundfældningstankene tømmes meget tilfredsstillende for slam (Kontrol i maj 2014) 39

40 Antal tanke i drift 40

41 Udbuddet i 2013 har medført at: Bundfældningstanke tømmes med KSA slamsuger (Kombineret Slamsuger og Afvander) KSA har sænket prisen på tømning af bundfældningstanke Ejendomme der ikke opfylder regulativets adgangskrav kan mod en merpris få tømt tanken med en lille vogn. Samletanke: Antallet af afleveringssteder for slamsugere med spildevand fra samletanke udvides i 2014 fra 2 til 4 steder. Priserne på tømning af samletanke er for de fleste ejendomme faldet 41

42 De væsentligste priser inkl. moms Tømning af samletank: 500,- 612,- Behandling på renseanlæg af spildevand fra samletank pr år: 518,- 504, kr./m kr./m Tømning af bundfældningstank ved KSA inkl. behandling af slam: 688,- Ikke mulig i 2013 Tømning af bundfældningstank med lille slamsuger inkl. behandling af slam: 1.263,- 975,- Bundfældningstanke er blevet væsentligt billigere med KSA. Bundfældningstanke der tømmes med almindelig slamsuger er blevet dyrere, på grund af det lille antal (ca. 120 ejendomme) 42

43 Status for lettere kommunikation og nye servicetiltag - Mest almindelige kunde spørgsmål til Gribvand: 1. Spørgsmål til regning 2. Spørgsmål til tungt dæksel 3. Ændring af varslingstyper 4. Spørgsmål til selvbetjening 5. Spørgsmål som videregives til ISS 6. Kunde ønsker vejledning om tømningsordning Antallet af henvendelser er faldende, da kunderne i højere grad forstår og accepterer tømningsordningen. - Service tiltag: 1. ISS aflevere ved hver KSA tømning en folder om KSA tømningen. 2. Ejendomme med minirensningsanlæg modtager specifik folder om KSA tømning af minirensningsanlæg 3. Kunderne kan nu tilkøbe en ekstra påmindelse som SMS eller om tømningen dagen før den aktuelle tømning 43

44 Fokus 2014 Færdiggørelse af kloakledninger fra Tisvilde/Vejby, Dronningmølle, Udsholt og Stokkebro Renseanlæg til det nye renseanlæg Påbegynde myndighedsbehandling for nyt renseanlæg Renovering af ca. 30 pumpestationer Nyt SRO-anlæg ibrugtages i driften og i anlægsgruppen Regnvandsbassin ved Lærkevej Tunneller fra Lærkevej og VP-Torvet idriftsættes Nyt slammineraliseringsanlæg ved Helsinge Renseanlæg ibrugtages 44

45 Fælles indkøbsselskab

46 Fælles indkøbsselskab Det indstilles til at godkende, at der arbejdes videre med afdækning af mulighederne for at etablere et formaliseret samarbejde om strategisk og operationelt indkøb blandt forsyningsselskaberne i Nordsjælland. at der arbejdes på at præsentere en model for selskabsform, hvor de enkelte forsyninger på lige vilkår kan tilslutte sig selskabet for strategisk og operationelt indkøb, når den enkelte forsyning er rede hertil. at arbejdet for dannelse af fælles strategisk og operationelt indkøb forelægges til beslutning på ekstraordinær generalforsamling i efteråret Status primo Januar

47 Fælles indkøbsselskab Målet er At etablere et formaliseret professionelt strategisk og operationelt indkøbssamarbejde inden for forsyningssektoren Formål incitamenterne Økonomisk effektivisering ved at realisere besparelser og ved at udvikle indkøbsprocesserne Øget robusthed i selskabernes opgaveløsning ved samarbejde om indkøbskompetencer Styrket ressourceudnyttelse ved etablering af fælles indkøbsfunktion Etablere trædesten for den videre udvikling af samarbejdet og at sende et signal til omverdenen om at et tættere samarbejde mellem selskaberne ønskes Status primo Januar