HC11 styret lysdæmper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HC11 styret lysdæmper"

Transkript

1 HC11 styret lysdæmper Udført og skrevet af: Jacob Christiansen, Thomas Duerlund Jensen, Thomas Nordahl Petersen, Ernst Winther, Udført i: Lokale 209 Odense Teknikum Niels Bohrs Allé Odense M I forbindelse med: PRA, Projekt A I tidsrummet: Fra 10/ til 25/ Vejleder: Jørgen Jeppe Madsen Projektet har til formål at konstruere en HC11 styret lysdæmper. Den skal kunne dæmpe lyset til et forud indstillet niveau og ved indtræden i en bevægelsesfølers detektionsområde øge lysstyrken i et forud fastlagt tidsrum, til et forudbestemt niveau. Endvidere skal den kunne slukke og tænde lyset, når sollyset er hhv. over og under et vist niveau. Projektet løses ved brug af en lysfølsom modstand som reference for sollyset og en knap som gør det ud for en bevægelsesføler. Selve lysdæmpningen udføres ved hjælp af pulsbreddemodulation i HC11. Signalet sendes til en transistor, som giver gennemgang i en brokobling og derved tændes lyset. Selve hardwaredelen har vist sig problematisk at komme igennem. Dog er denne del løst i overensstemmelse med oplægget. Software delen viste sig overkommelig, dog opstod der visse problemer, ved programmering af timerstyringen af pulsbreddemodulationen. Projektet er løst på en måde, så al hardware og software virker og er funktionsdygtig. Om projektet er løst på den mest hensigtsmæssige måde, er op til læseren. 1

2 Forord Som et led i vores uddannelse til henholdsvis datateknologer og dataloger, skal vi på 2. semester gennemføre et projekt, Projekt A, PRA. For at få de bedste muligheder for at gennemføre dette projekt, har IOT, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, stillet et projektlokale og en vejleder til rådighed. Vores vejleder, Jørgen Jeppe Madsen, har hele projektet igennem løbende været vores sparringspartner i de forskellige faser vi har været igennem, hvilket vi gerne vil takke for. For at løse projektets problemer er vi nødt til at forstå og bruge de redskaber, som vi har tilegnet os ved at følge undervisningen i Elektronik A, ELA, og Digitalteknik, DIG, på IOT. Disse egenskaber inkluderer fremstilling af kredsløb på print og programmering af HC11 vha. assemblerkode, blandt meget andet. 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PROBLEMSTILLING... 5 LØSNINGSMETODE... 6 LYSDÆMPNINGENS FUNKTIONSMÅDE:... 7 PULSBREDDEMODULATION:... 7 STIGNING OG FALD I LYSSTYRKE:... 8 PRINT... 9 LCD-DISPLAY Print Styring af LCD-display LYSFØLSOM MODSTAND Print Styring af lysfølsom modstand i assembler POTMETER Print Styring af potmeter i assembler BROKOBLING Print Styring af brokobling i assembler BEVÆGELSESFØLER Print Styring af bevægelsesføler/knap i assembler ASSEMBLER METODER OG TEKNIKKER TIMER TEKNIKKER INTERRUPT TEKNIKKER METODE TIL LYSDÆMPNING: METODE TIL AT FADE OP OG NED FOR LYSNIVEAUET SERIEL KOMMUNIKATION STYRE PROGRAM PC-PROGRAM KONKLUSION LITTERATURLISTE: BØGER DATABLADE HJEMMESIDER:

4 ORDFORKLARING APPENDIKS A HC Porte Lager Registre Timer APPENDIKS B PROJEKT FORLØB: FEBRUAR MARTS APRIL MAJ BILAG PRINTDIAGRAM HC-11 FLOWCHARTS HC-11 FLOWCHARTS Main Loop Aflæs potmeter Dagslystest Bit check Fade loop Seriel Kommunikation Motiondetector...44 Send status (komplet) Send Status (automatisk) Baselevel ActiveLevel Fade ned Fade op Timer 1 Interrupt Timer 2 Interrupt Timer 3 Interrupt HC-11 KILDETEKST PC-PROGRAM KILDETEKST VARIABEL LISTE DATABLADE

5 Problemstilling Der skal konstrueres en HC11 styret lysdæmper. Lysdæmperen skal have følgende egenskaber: Tænde lyset når sollyset er under et vist niveau og slukke når det er over. Skrue op for lysniveauet, når en person træder ind i bevægelsesfølerens område over et givent tidsrum og omvendt. Aktuelle oplysninger skal kunne aflæses på et indbygget LCD-display. Tids- og niveau-konstanter skal kunne ændres fra en PC via en RS232-forbindelse. Projektet løses så lysdæmperen virker, som det ses på fig. 1. Fig. 2 er udgangspunktet for selve projektet. Fig. 1 Fig. 2 5

6 Løsningsmetode Oprindeligt var der lagt op til at løse projektet ud fra fig. 2. Dog stødte vi ret hurtigt på problemer med nulgennemgangsdetektoren og triac en, i det vi ikke kunne få nogle af delene til at trigge som planlagt. Derfor tog vi udgangspunkt i en alternativ løsningsmetode, givet af vores vejleder. Dog er store dele af projektet konsistent med det oprindelige oplæg. En lysfølsom modstand sættes op og kobles til bit 1 på port E på HC11. Derefter sættes et potmeter op som reference og kobles til bit 0 på port E. De to værdier som kommer ind på port E sammenlignes nu i programmet og er spændingen fra den lysfølsomme modstand større end den fra potmeteret, vil der blive sendt signal til en transistor, som er koblet til bit 0 på port B. Når transistoren får et logisk 1, (5 V), fra HC11, vil den åbne og der er nu gennemgang i en brokobling, hvortil der er koblet en 24 V strømforsyning i serie med en pære. Er transistoren åben vil pæren tænde. Men da pæren skal lyse med forskellig styrke, er vi nødt til at lave pulsbreddemodulering styret fra HC11. Dette gøres ved at tænde og slukke pæren hurtigt efter hinanden. Alt efter bredden på disse pulser, vil pæren lyse med forskellig styrke. En bevægelsesføler (knap) sættes nu op og tilsluttes bit 2 på port E. Aktiveres knappen vil der blive sendt et logisk 1 til HC11 og lysniveauet vil nu hæve sig fra niv1 til niv2. Dette gøres ved at definere en tæller, som holder styr på niveauet på lyset ud fra tiderne Rise Time (tid1), Hold Time (tid2), og Fall Time (tid3, som vi bruger i stedet for tid1). Efter en tid, tid 2, vil lyset igen dæmpe sig til niv1. LCD-displayet kobles til port C og bit 5, 6 og 7 på port B. Til LCD-displayet skrives nu de data, som ønskes oplyst til brugeren. Selve assembler programmet er opbygget med et main-loop hvor fra de enkelte subrutiner og interrupts kaldes fra, til de forskellige dele af processen. 6

7 Pulsbreddemodulation: Lysdæmpningens funktionsmåde: Hvert sekund er delt op i 400*2500 = dele, hver på 1µs. 1 Hver sekund indeholder en positiv og en negativ puls, hver med en bredde fra 1 til 2500 * 1µs. 400 Bredden bestemmes af variablen CurrentLevel. Vi bruger to timere til at styre pulsbreddemodulationen. 1 Timer 1 trigger altid hvert sekund, og tænder pæren. Dermed sørger den for den opadgående 400 CurrentLevel flanke. Timer 2 sættes til en værdi på pæren, og sørger dermed for den nedadgående flanke. CurrentLevel =1: 1 Pulsbredde= [s] [s] for bredden på den positive puls. Den slukker CurrentLevel=1700: 1700 Pulsbredde= [s] [s] Fig. 3 1 [s] Fig. 4 7

8 Stigning og fald i lysstyrke: Når bevægelsesføleren trigges skal lysstyrken gradvist skrues op på højt niveau. Der skal den holdes i et vist tidsrum, for derefter gradvist at blive dæmpet til normalt niveau igen. Tiderne styres ved hjælp af de tre variable RiseTime, HoldTime og FallTime. Niveauet styres ved hjælp af BaseLevel, ActiveLevel, CurrentLevel og LevelStep. BaseLevel indeholder værdien for det normale niveau og ActiveLevel er højt niveau. CurrentLevel er det nuværende niveau, og LevelStep bestemmer hastigheden for stigning og fald. Dagslys (Lys slukket) Normalt niveau (BaseLevel) Lys tændt (ActiveLevel) Stigetid [s] (RiseTime) Holdetid [s] (HoldTime) Fig. 5 Faldtid [s] (FallTime) Da tiderne samt forskellen mellem CurrentLevel og ActiveLevel, samt mellem BaseLevel og ActiveLevel er kendte kan vi regne os frem til hvor meget hver positiv puls skal hhv. forøges og formindskes: ( ActiveLevel BaseLevel) ( BaseLevel ActiveLevel) LevelStep = eller LevelStep = afhængig af om RiseTime*400 FallTime*400 der er tale om stigning eller fald i niveauet. Idet der i er 400 pulser pr. sekund ganges tiden med 400. For hver puls forøges eller formindskes CurrentLevel med LevelStep: CurrentLev el = CurrentLevel + LevelStep, idet LevelStep er negativ ved fald i lysstyrken. 8

9 Print Selve printet er et forsøgsprint med en standard DIN41612 konnektor påmonteret, nærmere betegnet en Apfel RF64acR, så sammenkobling med HC11-kit er mulig. Påmonteret dette print er alle de komponenter, som vi bruger til at løse projektet. Alle disse komponenter er delt ind i delkredsløb. Alle delkredsløb har et afsnit tilknyttet, hvor selve printdelen er beskrevet, samt en assemblerdel. Der er følgende afsnit: LCD-display Lysfølsom modstand Potentiometer Brokobling Bevægelsesføler Hver del beskriver hvordan komponenterne er sat sammen og hvordan de er koblet til HC11 og de andre delsystemer. Hele printet kan ses på printdiagram i bilag sektionen. 9

10 LCD-display Print LCD-displayet er den delkomponent, som sikrer at vi kan vise informationer om den proces der foregår inde i HC11. Selve displayet er skruet fast til printet og de 14 pins på displayet er forbundet til HC11 på følgende måde: 1. GND til stel. 2. V 5 til V cc 3. V dd til et 10 kω multiturn-trimmepotmeter som spændingsdeler. 4. RS til PB5 5. R/W til PB6 6. E til PB7 7. DB0 til PC0 8. DB1 til PC1 9. DB2 til PC2 10. DB3 til PC3 11. DB4 til PC4 12. DB5 til PC5 13. DB6 til PC6 14. DB7 til PC7 De første 3 ben er strømdelen af displayet. V dd bruges til at kontrollere spændingen til kontrasten i LCD-displayet. Pin 4 til 6 er kontrol ben til displayet. De sidste 8 pins er databussen, hvor data til selve displayet sendes. Opsætningen af LCD-displayet ses på fig. X Fig. 6 10

11 Styring af LCD-display Til at kontrollere LCD-displayet har vi fra Ib Refers hjemmeside hentet en driver, der er implementeret i vores hoved-assemblerprogram. I denne driver er der udover initialiseringen af variabler og masker, to subrutiner, LCDinit og mem2lcd, der køres, når der skal skrives til LCD-displayet. Den første LCDinit er, som navnet antyder, til at initialisere displayet, altså sætte registre op, for at gøre displayet klar til at blive skrevet til. Mem2LCD er så til at overføre den ønskede tekst til LCD-displayet. LCDinit skal kun køres en gang, hvorefter man kan skrive tekststrenge til displayet med mem2lcd-subrutinen så mange gange man vil i programmet. Den tekst som man ønsker at udskrive skal skrives i en 32 byte konstant kaldet screen. Men da rutinen ikke hele tiden udskriver hvad der står i screen, er det nødvendigt at kalde mem2lcd hver gang man vil lave en ændring på displayet. LCD-displayet er et to liniers display, hvor der kan være 16 tegn per linie, så i screen må man tage højde for dette når man ønsker at skrive i displayet. Tegn 0-15 er linie 1, og tegn er linie 2. De bits på udgangene, der er brugt i LCD-driveren er de samme, som vi har valgt at bruge på vores print, så det har ikke været nødvendigt at modificere driveren i den retning. Dog har vi modificeret rutinen mem2lcd lidt. Vi har fjernet linien ldy #screen i mem2lcd, som bestemmer at teksten skal hentes fra screen, så vi selv har kunnet bestemme hvor teksten skal hentes fra. Så hver gang vi ønsker at kalde rutinen mem2lcd, skal y-registret sættes til at pege på den adresse hvorfra teksten ligger. Assembler-eksempel på at skrive en tekst til LCD-displayet: tekst fcc "Tekst som skal skrives til LCD ".. ldy jsr.. #tekst mem2lcd 11

12 Lysfølsom modstand Print Den lysfølsomme modstand er den komponent der bruges som reference til, hvornår lyset skal tændes på laveste niveau, niv1. Ideen bag en lysfølsom modstand er, at den enten øger eller mindsker sin modstand, alt efter hvor stor lysstyrke den udsættes for. I vores tilfælde bruger vi en modstand, som øger sin modstand jo mørkere det bliver. Dette illustreres på fig. X. Fig. 7 Dog er denne illustration ikke konsistent med virkeligheden, da praktiske forsøg viser at man ved fuldt sollys kan få modstanden helt ned på omkring 50 Ω. Den lysfølsomme modstanden sættes op i en spændingsdeler med en modstand på 6,2 kω. Selve kredsløbet ses på fig. X. Fig. 8 12

13 Størrelsen af modstanden er afgjort ud fra hvor meget spænding HC11 skal have. Ved fuld mørke skal der sendes et signal på 0 V til HC11 og ved fuld lys skal den sendes et signal på 5 V til HC11. Metoden som vi brugte til at finde frem til modstandens størrelse, var den gode gamle prøve-sig-frem -metode, hvor vi lavede en testopstilling, med en dekade modstand. Den modstandsværdi, hvor alt passede bedst sammen, valgte vi at bruge. Grunden til denne fremgangsmåde, er at vi ikke havde nogen konkrete data på den lysfølsomme modstand, da det ikke har vist sig mulig at fremskaffe et datablad. Til beregning af den spænding som HC11 vil modtage, ved forskellige værdier af den lysfølsomme modstand, bruges ligning X til at beregne spændingen over R 3, da dette er nemmest, da dette er i forhold til stel. V R3 = Vcc RLDR + R3 Lig. 1 Ved at indsætte de værdier som den lysfølsomme modstand kan antage, vil HC11 modtage et signal mellem 0 V og 5 V. Forskellige værdier er beregnet i tabel 1. R LDR R 3 V cc V 50 Ω 6,2 kω 5 V 4,98 V 500 Ω 6,2 kω 5 V 4,97 V 1 kω 6,2 kω 5 V 2,46 V 6 kω 6,2 kω 5 V 0,69 V 1 mω 6,2 kω 5 V 0,37 V 2 mω 6,2 kω 5 V 0,04 V Tabel 1 Selve størrelsen af R 3 kunne sagtens have været anderledes, men vi skulle undgå at afsætte for meget effekt i HC11. Når modstandens værdi er fundet sættes det hele op og delsystemet tilsluttes HC11 til bit 1 på port E og værdierne for sollyset kan nu aflæses i HC11. 13

14 Styring af lysfølsom modstand i assembler Assemblerdelen til at måle en lysfølsom modstand er ikke særligt kompliceret. For at kunne tjekke signalet fra den lysfølsomme modstand, er det først nødvendigt at sætte bit 7 i OPTION-registret for at starte A/D systemet. Bit 4 og bit 5 i ADCTL-registret sættes for at konverterer det analoge signal til digital form. Efter at registrene er sat, kan man aflæse porten ved at læse port e bit 1 ind en af akkumulatorerne, eller ind i x eller y registret. Port e bit1 har adressen $1032 og betegnes ADR2. Assembler-eksempel på at læse fra en lysfølsom modstand: regbase equ $1000 adctl equ $30 option equ $39 adr2 equ $32 init ldx #regbase bset option,x % ; bit 7 saettes i option ldaa #%30 ; bit 4 & 5 staa adctl,x ; saettes i adctl.. ldaa adr2,x.. ; load adr2 i akk. a 14

15 Potmeter Print Potmeteret er vores reference til hvornår vi skal have vores pære tændt på niv1. Potmeteret er en variabel modstand, som kan antage værdier fra 0 Ω til 10 kω, lineært. De to ende terminaler er sat henholdsvis til stel og V cc. Den tredje terminal er sat til bit 0 på port E. Potmeteret kan derved sende signal fra 0 V til 5 V til HC11. Selve opsætningen kan ses på fig. 9. Fig. 9 Selve potmeteret virker som en spændingsdeler, i det de to ender på hver side af den variable terminal, kommer til at virke som to modstande. Dette gør at størrelsen på selve potmeteret ikke har nogen egentlig betydning, dog skal det have en vis størrelse, så man ikke trækker for mange ampere igennem HC11. Hvis potmeteret bliver for lille, vil det trække så mange ampere, at der er mulighed for at selve HC11 kan brænde af, pga. for stor effektafsættelse. Størrelsen på potmeteret er taget ud fra at der sidder to 10 kω skydemodstande på standardboardet til HC11. Til beregning af værdien for spændingen som kommer ind i HC11, bruges ligning 1. Dog kaldes modstandene noget andet, her henholdsvis R HØJRE og R VENSTRE. Tabel 2 viser nogle forskellige værdier af spændingen til HC11 for forskellige værdier af modstandene. Vi beregner over den modstand der er sluttet til stel for nemheds skyld. R HØJRE R VENSTRE V cc V 0 Ω 10 kω 5 V 5 V 500 Ω 9,5 kω 5 V 4,75 V 1 kω 9 kω 5 V 4,50 V 2 kω 8 kω 5 V 4,00 V 5 kω 5 kω 5 V 2,50 V 10 kω 0 kω 5 V 0,00 V Tabel 2 Signalet fra potmeteret kommer ind i HC11 og sammenlignes med den værdi der kommer fra vores lysfølsomme modstand. Denne værdi kan være mellem 0 og 255, idet den spænding som kommer på porten, som er mellem 0 V og 5 V, sendes igennem HC11 s A/D-konverter, som igen sender en værdi mellem 0 og 255 videre til selve HC11, svarende til den tilhørende spænding. 15

16 Styring af potmeter i assembler Da potmeteret er sluttet til port e bit 0, er rutinen til at læse fra potmeteret næsten den samme som rutinen for den lysfølsomme modstand. Ligesom i rutinen for den lysfølsomme modstand sættes Bit 7 i OPTION-registret, bit 4 og bit 5 sættes i ADCTL-registret. Derefter kan potmeterets værdi læses på adresse $1031. Adresse $1031 benævnes også som ADR1. Assembler eksempel for læsning af potmeter: regbase equ $1000 adctl equ $30 option equ $39 ADR1 equ $31 init ldx #regbase bset option,x % ; bit 7 saettes i option ldaa #$30 ; bit 4 & 5 staa adctl,x ; saettes i adctl.. ldaa adr1,x.. ; load adr1 i akk. a 16

17 Brokobling Print Selve brokoblingen, BK, er en diodebro, indeholdende 4 dioder, som gør det muligt at lave pulserende jævnstrøm. Men selve brokoblingsdelen på vores print indeholder også en transistor, T. Selve vores kredsløb er bygget op som set på fig. 10. Fig. 10 Der kommer et signal fra HC11, som kommer ind i T, via modstanden R b. Dette gør at T åbner og strømmen fra vores 24 V strømforsyning, kan løbe i det lukkede kredsløb, med BK, T og pæren. Dette giver en pulserende jævnstrøm, se fig. 11, med en peak værdi på 24 V. Fig. 11 Modstanden R 1 er sat ind i systemet, for ikke at brænde transistoren af. Den transistor som vi bruger kan max holde til at få 5 V på base benet og da der kommer 5 V fra HC11 vil der være overhængende fare for at transistoren står af. Derfor er der sat en modstand ind til at tage en del af spændingen. Grunden til at brokoblingen i det hele taget er sat ind er, at transistoren kun leder en vej og da ACspænding kommer i begge veje, er vi nød til at ensrette denne strøm og dette gøres vha. brokoblingen. På denne måde kan vi styre om pæren skal være tændt eller slukket. For at kontrollerer hævning og sænkning af lyset, når der kommer signal fra bevægelsesføleren, vil vi bruge pulsbreddemodulering. Selve brokoblingsdelen er koblet til HC11 via bit 0 på port B, samt til stel. 17

18 Styring af brokobling i assembler Da brokobling kun kræver en DC-spænding ind i transistoren for at tænde pæren, så kræver det i assembler ikke andet end at sætte bit 0 I port B høj. De forskellige lysniveauer sættes med timerdelays som er beskrevet senere. Assembler eksempel på at sætte bit 0 på port b højt regbase equ $1000 portb equ $04 bit0 equ % bset portb,x bit0.. 18

19 Bevægelsesføler Print I et ideelt tilfælde ville vi bruge en bevægelsesføler til vores projekt til at detektere, når en person kommer forbi og der dermed skal skrues op for lyset. Men da denne komponent ikke er til rådighed, har vi til formålet påmonteret en sluttekontakt, som skal give sig ud for en bevægelsesføler. Når kontakten sluttes vil et signal på 5 V sendes til HC11 på bit 2 på port E. Kontakten er sat i serie med en modstand for ikke at afsætte al effekten i HC11. Selve opsætningen kan ses på fig. 12. Fig. 12 Denne del af det store print er nok det mest simple, men dog lige så vigtig som alle andre komponenter. Da denne kontakt skal starte hele den proces, som kittet skal udføre. 19

20 Styring af bevægelsesføler/knap i assembler For at tjekke om en kontakt eller knap er trykket ind er meget nemt i HC11 erens assembler, normalt bliver knapper og kontakter tilsluttet til Port C, da denne port har den egenskab at dens signal kan gå begge veje. På port c kan man have 8 knapper tilsluttet. Hver knap har et bit hver, som så kan tjekkes. Men da hele port c bliver brugt til LCD-displayet i vores løsning, har vi sat knappen på port e, bit 2. At læse en knap på port e bit 2 er en smule mere kompliceret end at læse en knap på port c. Da port e er HC11 erens indbyggede A/D-konverter får man en værdi fra I en perfekt verden ville man få 255 når knappen var trykket ned, og 0 når den ikke trykket. Men i vores knap så perfekte verden fås der en værdi mellem når knappen ikke er trykket, til gengæld fås der 255 når knappen trykkes ned. For at forhindre at knappen udløser sig selv har vi valgt at sige at alle værdi under 240 er lig med at knappen ikke er trykket ned. Normalt ville man have delt på midten og sagt at fra ville svare til at knappen ikke var trykket, og ville svare til at knappen var trykket ned. Desuden skal knappen sættes op lige som potmeteret og den lysfølsomme modstand, altså bit 7 sættes i OPTIONregistret, bit 4 og bit 5 sættes i ADCTL. Bit 2 på port e benævnes ADR3 Eksempel på hvordan man tjekker en knap tilsluttet port e bit 2: regbase equ $1000 adctl equ $30 option equ $39 adr3 equ $33 init ldx #regbase bset option,x % ; bit 7 saettes i option ldaa #$30 ; bit 4 & 5 staa adctl,x ; saettes i adctl.. ldaa adr3,x ; load adr3 i akk. a cmpa #240 ; bhs knap_trykket ; er vaerdien over 240?.. knap_trykket ; naar knappen er trykket hoppes. ; der. ; her ned 20

21 Assembler metoder og teknikker Timer teknikker Den timer teknik som vi benytter os af kaldes Output Compare. Output Compare fungerer ved at man har sin hovedtimer, TCNT, der hele tiden tæller op, hvilket den har et 16 bits register til. At det er 16 bits gør at man maksimalt kan sætte et timerdelay til at vare den tid det tager main timeren at køre FFFF 16 værdier igennem. Når vi sætter vores timerdelay gøres det ved hjælp af interrupts. Når man vil sætte et interrupt så indlæser man den værdi TCNT skal have, når man vil stoppe i et TOC register. Eksempelvis TOC2. Når man så vil sætte et bestemt interval, så tager man værdien i TCNT og lægger f.eks. 200 til og gemmer det i TOC2 registeret. Når timeren så har kørt 200 værdier igennem, og TCNT er lig TOC2, så bliver der trigget et interrupt tilhørende TOC2. Dette interrupt bliver trigget ved at der i registeret TFLG1 bliver sat et bit højt, der tilhører det timer register man bruger. For at dette skal fungere skal man initialisere timerinterrupts i registrene TCTL1 og TMSK1. TCTL1 kontrollerer hvordan de forskellige bit i TFLG1 skal reagere når TCNT når den ønskede værdi. TMSK1 kontrollerer om der skal trigges et interrupt på det tilhørende bit i TFLG1. Eksempelvis tilhører bit6 i TFLG1 TOC2 registeret. Hvis bit 6 i tmsk1 er sat, så vil TOC2 interruptet blive trigget når bit 6 er høj i TFLG1. Er bittet tmsk1 ikke sat høj, så vil værdien i TFLG1 stadig blive høj, men det vil ikke trigge et interrupt. Dette muliggør at man kan bruge timeren uden interrupt ved at tjekke på TFLG1 bittene. Dette er dog ikke hensigtsmæssigt i vores tilfælde, da vi ønsker et meget præcist timerdelay, hvilket godt kan forstyrres, hvis vi skal vente på at assemblerprogrammet når til den del, hvor der tjekkes på TFLG1. Interrupt teknikker Et interrupt er en rutine, der kaldes (trigges), når der sker noget bestemt. Dette kan for eksempel være et signal på en port eller en timer trigger. Når et interrupt bliver trigget, så gemmes program-counteren og de forskellige registre på stakken, hvor efter rutinen køres. Når rutinen er slut, så lægges de gemte værdier fra stakken tilbage og programmet fortsætter hvor den slap. For at et interrupt kan trigges, er det nødvendigt at initialiserer interrupt rutinen. Første skal interruptvektortabellen sættes op. Det betyder at HC11 eren skal vide, hvilken rutine der skal køres, når interruptet trigges. Der næst skal man huske at sætte CLI kommandoen i sit program, så interrupts er mulig. Modsat kan kommandoen SEI sættes i programmet, så interrupts ikke er mulig. Heraf følger, at man selv er herre over hvornår interrupts ønskes i programmet. Ved et interrupt, hoppes til interruptvektoren, hvor adresse på selve interruptet er. For eksempel ligger TOC2 på adressen FFE6 og FFE7. Når man så vil sætte dette interrupt, lægges adressen på denne i føromtalte adresse med en FDB kommando, hvori rutinens navn lægges. Denne lægges så fra FFE6. F. eks: ORG FDB $FFE6 TOC2_ISR Ved et interrupt, vil bittet der tilhører TOC2 i TLFG registeret, bliver sat høj og interruptet vil blive trigget. Herefter vil programmet gemme registre på stakken og hoppe til den pågældende interrupt 21

22 rutine. I dette tilfælde til TOC2_ISR. ISR står for Interrupt Service Rutine og det er skik at kalde sine interrupt rutiner for xxx_isr. For at afslutte en interrupt rutine og vende tilbage til programmet, benyttes RTI kommandoen. Denne kommando, gendanner alle registre fra stakken Metode til lysdæmpning: Ved lysdæmpningen bruger vi to timer output compare registre, TOC2 og TOC3. TOC2 vil være det timerdelay, der afgør tiden fra puls til puls, eller høj til høj. TOC3, vil så afgøre pulsbredden og dermed lysstyrken. Tiden for TOC3 hentes fra variablen lstyrke. Lstyrke er altså den værdi, der bestemmer pulsbredden og dermed lysstyrken. Dette gøres således at når TOC2 bliver trigget, så vil der i interrupt rutinen blive sat en ny tid for både TOC2 og TOC3, hvor TOC3 er mindre end TOC2. Samtidig vil pæren blive tændt og vi sørger for at bittet for TOC2 bliver sat lav i TFLG1. At dette gøres er vigtigt, for, hvis dette bit stadig er højt, når interrupt rutinen forlades, så vil interruptet blive trigget med det samme igen. Fig. 13 Når programmet først startes vil TOC2 blive initialiseret, men bittet i tmsk1 bliver sat lav. Så når man ønsker pæren tændt sætter man bit 6 i tmsk1 og TOC2 bliver trigget og tænder pæren og sætter TOC2 og TOC3 igen og så kører pulsbreddemoduleringen. Når pæren ønskes slukket sættes bit 6 i tmsk1 til lav igen og TOC2 kan ikke trigge et interrupt og pæren holder op med at lyse igen. Metode til at fade op og ned for lysniveauet I det interrupt der trigges af TOC2 bliver der lagt en værdi, levelstep til lstyrke-værdien. Denne værdi er til at starte med 0, så pærens styrke forbliver det samme. Når assemblerprogrammet registrerer et tryk på knappen (bevægelsesføleren), så vil levelstep blive sat til 1, eller en højere værdi, hvis man skulle man ønske at fade op hurtigere. Så vil der hver gang man kører TOC2 blive lagt 1 til pulsbredden. I mainloopet tjekkes der så om pulsbredden har nået det tilladte maksimum (Activelevel). Er dette tilfældet, så vil levelstep blive sat til nul igen, og der startes et tredje timerinterrupt på TOC4, der igen initialiserer sig selv, så det bliver trigget med et bestemt interval. Når dette timerinterrupt bliver tændt, så lægges der 1 til variablen count. Denne værdi nulstilles, når der registreres at knappen er trykket. I mainloopet bliver der tjekket om denne værdi har nået sit maksimum og er det tilfældet, så 22

23 sættes levelstep til -1 og der fades ned igen. Count angiver så den tid hvor lysstyrken er på activelevel. Igen bliver der tjekket på lstyrke-værdien og er den lig baselevel, så sættes levelstep igen til 0. Herfra forbliver lysstyrken den samme indtil der igen trykkes på knappen, eller at den lysfølsomme modstand når et niveau, så pæren slukkes helt. Det at count nulstilles ved tryk på knappen betyder at hvis der er bevægelse i længere tid vil lyset forblive på activelevel, da count er længere tid om at nå sit maks. Denne maks værdi kan så indstilles, så activelevel er holdt i længere tid. Det samme kan levelsteps, så fade op og ned går hurtigere. Seriel Kommunikation I vores program skal vi kunne overskrive vores variable og tænde og slukke for pæren via vores serielle port, som er af standarden RS232. I starten af vores program initialiseres de tilhørende registre. Baud sætter overførselshastigheden. Selve overførselen starter med at tjekke bit 5 på SCSR registeret. Hvis denne er 0, så er der ikke noget data til at føre ind og programmet går ud af rutinen. Hvis denne bit er 1, så går programmet videre og indlæser den værdi, der venter på den serielle port. Variablen InBuf er et array af bytes. InBufPtr er en pointer, der angiver hvor i arrayet man skriver til. Derfor lægges adressen til InBuf sammen med værdien af InBufPtr, så man har adressen på den byte InBufPtr peger på. I denne adresse gemmes så akkumulator A, hvor værdien fra den serielle port er gemt. Derefter incrementeres InBufPtr. Værdien i akk. B er så InBufPtr. Der blive så trukket 1 fra den, så akk B peger på den værdi, der lige er indlæst. Derefter tjekkes der om denne værdi er lig med nogle forudbestemte værdier. Er den ikke lig med den første værdi i programmet hoppes der videre og der tjekkes der på den næste og så videre indtil den kommer til en gældende værdi. Når en gældende værdi opnås, så sættes der nogle forudbestemte bit i registeret opt, ikke at forveksle med Option-registeret der er et fast register i hc11. Opt er et register vi selv har reserveret. Er værdien af det første bit 72, så sættes bit 1 og 7 og bit 0 cleares. Er værdien 73, så cleares bit 1 og bit 7 og 0 sættes. Er værdien 74, så cleares bit 1, 0 og 7. Ved værdien 75 cleares bit 1 og 0, og bit 7 sættes. Ved 81 er der ingen ændringer. Ved 91 sættes nye værdier for potlevel, lstyrke, maxima, levelsteppos, maxc og levelstepneg. Disse læses fra henholdsvis plads 1 til 6 i InBuf. Da disse værdier skal lægge i InBuf, så tjekkes der også om InBufPtr er lig 7, hvilket den vil have hvis der ligger værdier fra 0 Når der er tjekket for 91 så hoppes tilbage til starten af den serielle rutine. Er den første værdi ikke en af de nævnte, så vil det ikke være en gyldig kommando ud fra vores definition. Dette er en måde at sortere fejlforsendelser fra. Altså er den første værdi ikke en af de ovennævnte, så må vi konkludere at det ikke er en vi har sendt. 23

24 Styre program Programmet startes med initialisering af konstanter og variabler, samt opsætning af A/D-konverter og timer-interrupt. Derefter initialiseres LCD-displayet og timerne sættes. Her efter starter hoved-løkken, kaldet mainloop. I denne kaldes 4 subrutiner efter hinanden og laver derefter en branch til starten af løkken. Den første subrutine, der bliver kaldt er fadeloop, der tjekker om hvorvidt, der skal holdes den nuværende lstyrke værdi eller der skal fades op eller ned. Dette fungerer ved først at tjekke om hvorvidt lstyrke-værdien er højere end eller lig med maxima, og hvis den er det, så hoppes der til hold. Hvis ikke den er så hopper programmet tilbage i hovedløkken, og programmet fortsættes. I hold skrives der først til LCD-displayet at denne tilstand er opnået. Hvis den er det, så hoppes der til fadened. Hvis ikke, så aktiveres TOC4 i timer masken, så interruptet kan trigges. Derefter lægges 0 ind i levelstep og programmet hopper tilbage i hovedløkken I fadened skrives der ligeledes ind i LCD-displayet at den pågældende tilstand er nået. Derefter lægges -1 ind i levelstep, hvilket gør at der fades ned, og derefter hopper programmet tilbage i hovedløkken. Den næste subrutine, pe01test tjekker om hvorvidt potmeterværdien er højere end værdien for den lysfølsomme modstand. Hvis dette er tilfældet så hoppes der til taend. Hvis ikke, så sættes bit 6 i TMSK1 til nul, hvilket gør at TOC2 ikke kan trigges og derefter slukkes pæren. Så indlæses teksten case1 i LCD-displayet. Derefter hoppes der tilbage til hovedløkken. Hoppes der til taend, så sættes TMSK1 bit 6 til høj, hvilket gør at TOC2 kan trigges og dermed tændes pæren med den nuværende dæmpning, der er angivet i lstyrke. Der hoppes derefter tilbage til hovedløkken. Subrutinen knaptest tjekker, som navnet antyder om bevægelsesføleren/knappen er trykket. Dette gøres ved at indlæse værdien fra port e bit 2 i akkumulator a, hvorefter der sammenlignes med F0 16. Er værdien lavere end F0 16 så er knappen ikke trykket, og der hoppes tilbage til hovedløkken. Er den derimod lig med eller højere, så hoppes der til fadetaend, som først indlæser teksten case3 i LCDdisplayet. Derefter indlæses 1 i levelstep og count sættes lig nul. Dette gør at pæren fader op indtil lstyrke når maxima, som det er beskrevet ovenover. Det at count nulstilles hver gang knappen trykkes gør at hvis knappen trykkes mens at der fades ned, så vil der blive fadet op selvom pæren er i gang med at fade ned. Er den i hold, så vil counteren bliver nul og activelevel vil holdes længere. Dette er i god overensstemmelse med at lave en bevægelsesstyret lysdæmper, hvor man jo ønsker at lyset forbliver tændt, hvis der er en fortsat bevægelse. Derefter hoppes tilbage til hovedløkken. Når knaptest subrutinen er overstået, så starter hovedløkken forfra. 24

LCD Character display Intro

LCD Character display Intro LCD Character display Intro Der findes flere typer af LCD karakter-displays, fra forskellige firmaer. Her er vist en type, der er blå. Pins: Nummer 1 fra venstre Her er vist en nærmere beskrivelse af de

Læs mere

Interrupt - Arduino. Programmering for begyndere Brug af Arduino. Kursusaften 6 EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK

Interrupt - Arduino. Programmering for begyndere Brug af Arduino. Kursusaften 6 EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Interrupt - Arduino EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK Interrupts Programmeringskursus Genbrug Interrupts Betyder blot at man afbryder

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen

Læs mere

KOMPONENT BESKRIVELSE

KOMPONENT BESKRIVELSE Beskrivelse : S12-20-8A tegningsnummer 630014 Program som styrer 5 individuelle trykforløb på samme tid. Kan køre med intern tryk-reservoir. Kommunikerer med PC-program 714014 Dato Sign. Beskrivelse af

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se

Læs mere

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen moffe42@imada.sdu.dk Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Dataopsamling Klaus Jørgensen Gruppe. Klaus Jørgensen, Jacob Clausen Og Ole Rud Erhvervs Akademi Fyn Allegade 79 Odense C 5000 fra d 2/12-02 til d 20/12-02 Vejleder: SKH. Forord: Denne rapport omhandler

Læs mere

IAI Quick Start Guide

IAI Quick Start Guide IAI Quick Start Guide Opsætning: Manualen til controllerene ligger i: Produkter\IAI\Manual\RoboCylinder\Controller\ Her ligger den i en undermappe alt efter hvilken type controller det er. Installer RCPC

Læs mere

Navn: Søren Guldbrand Pedersen Klasse: 2i Fag: up/ansi C Opgave: Brev til Sigurd Lære: John Austin Side 1 af 13 Dato:

Navn: Søren Guldbrand Pedersen Klasse: 2i Fag: up/ansi C Opgave: Brev til Sigurd Lære: John Austin Side 1 af 13 Dato: Side 1 af 13 Dato: 03-06-03 Til Sigurd Som aftalt får du nu tilbygningen til 80C535 kittet, keyboard og programmet med programopdatering. Den sidste opgave her, gik så ud på at tilslutte et tastatur, og

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Navn: Søren Guldbrand Pedersen Klasse: 2i Fag: up/ansi Opgave: Brev til Sigurd Lære: John Austin Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003

Navn: Søren Guldbrand Pedersen Klasse: 2i Fag: up/ansi Opgave: Brev til Sigurd Lære: John Austin Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003 Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003 Til Sigurd Som aftalt vil jeg her fremsende vores program til vores 80C535 kit og display. Det gik jo ud på at vi skulle starte med at få den til at intialiserer displayet,

Læs mere

Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9

Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 PLC - analogteknik INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 2-20 Rekv. 0 Prod. 20-11-2005-21:51 Ordre 000 EFU OPGAVER -

Læs mere

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor. Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier

Læs mere

Projekt - RoboNet Del Journal.

Projekt - RoboNet Del Journal. Projekt - RoboNet Del Journal. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Jacob Clausen, Klaus Jørgensen og Ole Rud It og Elektronikteknolog, 2a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 20/01-03 03/02-03

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning

Læs mere

3. Computerens opbygning.

3. Computerens opbygning. 3. Computerens opbygning. Computere er konstrueret med henblik på at skulle kunne behandle og opbevare data og det er de som nævnt i noterne om Bits og Bytes vældig gode til. Som overordnet model for computere

Læs mere

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn.

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG Xilinx XC9536 29-9-3 Generel beskrivelse af JTAG: JTAG:

Læs mere

1.1 Indledning. Features: Højintensitet LED-display. Fleksibel forsyning (12-45V). Kan placeres op til 100m fra controlleren.

1.1 Indledning. Features: Højintensitet LED-display. Fleksibel forsyning (12-45V). Kan placeres op til 100m fra controlleren. Indhold. Indledning...3.2 Strømforsyning...4.3 Modul-interface...5.3 Modul-interface...6 2. Kommandooversigt...7 2.2 Register og flag-oversigt...8 2.3 Udlæsning til display...9 2.4 Registerbeskrivelser...

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Digital timer print modul 12V 2000.2231 Multi funktions timer med 8 funktioner, anvendelig i mange installationer, forsyning 12VDC drift. Printet har

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund

AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund AVR MP3 29-05-08 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 2 Udviklingsmiljø...2 3 Beskrivelse af systemet...3 3.1 VS1001k...3 3.2 MP3 file formatet...6 4 Konklusion...6 5 Litteratur liste...6 6 Illustrations

Læs mere

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre 1 SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre Vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang mail: ssi@svane-el.dk http: svane-el.dk 2 System for

Læs mere

MP3 player med DMX interface.

MP3 player med DMX interface. Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK MP3 player med DMX interface. Funktion: En avanceret Mp3spiller med forskellige styringsmuligheder, velegnet til brug i museer, teatre, udstillinger

Læs mere

Genius laderegulator Monterings og brugervejledning

Genius laderegulator Monterings og brugervejledning Genius laderegulator Monterings og brugervejledning Laderegulatorens opbygning Genius er en avanceret laderegulator for solceller/solpaneler der kontroller, overvåger og styrer indladning og afladning

Læs mere

MANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 981 002 317 Ver. 01 11-03-2013 Indhold 1. INTRODUKTION... 4 2. BESKRIVELSE FANTRONIC... 5 2.1 SÅDAN FUNGERER

Læs mere

X88. X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler

X88. X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler X88 X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler Let at betjene. Hurtig montering. Let konfiguration. Hurtig. Fleksibel. Passer i en alm gruppetavle.

Læs mere

Flowchart og Nassi ShneidermanN Version. Et flowchart bruges til grafisk at tegne et forløb. Det kan fx være et programforløb for en microcontroller.

Flowchart og Nassi ShneidermanN Version. Et flowchart bruges til grafisk at tegne et forløb. Det kan fx være et programforløb for en microcontroller. Flowchart Et flowchart bruges til grafisk at tegne et forløb. Det kan fx være et programforløb for en microcontroller. Et godt program til at tegne flowcharts med er, EDGE-Diagrammer, eller Smartdraw.

Læs mere

LCD Modul. Ved Power-on skal LCD-displayet initieres, og evt. indstilles til 4-bit kommunikation.

LCD Modul. Ved Power-on skal LCD-displayet initieres, og evt. indstilles til 4-bit kommunikation. Vejledning til LCD Karakter Modul, 2 x 16 karakter. På min hjemmeside findes en kodegenerator. Den er gaflet fra en tysk side. Generatoren kan generere koder til 8051-kompatible, og heriblandt koder til

Læs mere

Projekt Træningsmaskine

Projekt Træningsmaskine Computer- og El-teknik A. Holstebro Tekniske Gymnasium - HTX Projekt Træningsmaskine Afleveret: Fredag d. 10/10-2008. Udarbejdet af: Bent Arnoldsen, Holstebro HTX. Gruppemedlem: Hjalmar Krarup Andersen,

Læs mere

Digital positioner type RE 3446

Digital positioner type RE 3446 Installations- og driftsvejledning IN145 Digital positioner type Indholdsfortegnelse: Side 1 Generel information 2 2 Montering og tilslutning 2 3 Idriftsættelse 3 4 Drifts funktioner 6 5 Funktions beskrivelser

Læs mere

Lektion 6 / Analog Arduino

Lektion 6 / Analog Arduino 1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret

Læs mere

Frederiksen. Brugsvejledning for GM-tæller 5135.3X. 23.09.03 Aa 5135.3X

Frederiksen. Brugsvejledning for GM-tæller 5135.3X. 23.09.03 Aa 5135.3X Brugsvejledning for GM-tæller 5135.3X 23.09.03 Aa 5135.3X Disse to tællere er beregnet til at registrere antallet af pulser fra GM-rør. Tælleren kan indstilles til et antal faste tidsintervaller, eller

Læs mere

Arduino kursus lektion 3:

Arduino kursus lektion 3: Arduino kursus lektion 3: I denne lektion skal vi lave få en diode til at fade op og ned! Herefter skal denne diode bruges sammen med en lysføler til at lave en smart lysfølsom diode som selv justere lyset

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Brugervejledning. Fjernbetjening display MT-5

Brugervejledning. Fjernbetjening display MT-5 Brugervejledning Fjernbetjening display MT-5 OVERSIGT Det digitale fjernbetjening display, der viser dig anlæggets driftsinformation, system fejl og selvdiagnostik udlæsning. Oplysningerne vises på et

Læs mere

Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder

Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder HSI-S88 og S88 moduler Skal modelbanen styres med et eller andet PC program, enten et Gør det selv system eller et prof program, som fx Windigipet, skal der installeres

Læs mere

Beskrivelse af vejrstation OM1 NETLON NETLON. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en vejrstation OM1 fra Netlon.

Beskrivelse af vejrstation OM1 NETLON NETLON. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en vejrstation OM1 fra Netlon. Beskrivelse af vejrstation OM1 NETLON Dette dokument indeholder en beskrivelse af en vejrstation OM1 fra Netlon. Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse... 4 1.1 Anvendelse... 4 1.2 Konstruktion... 4 Funktionsbeskrivelse...

Læs mere

0.1 Modultest af hardware

0.1 Modultest af hardware 0.1 Modultest af hardware Hardwaren af M2 testes ved, at de enkelte blokke først testes hver for sig, og derefter testes det, om hele modulet virker. TS2-monitoren brændes i ROM, og ved at forbinde M2

Læs mere

Kravspecifikation For. Gruppen

Kravspecifikation For. Gruppen Kravspecifikation For Gruppen Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 1.1 FORMÅL...3 1.2 REFERENCER...3 1.3 LÆSEVEJLEDNING...3 2. GENEREL BESKRIVELSE...4 2.1 SYSTEM BESKRIVELSE...4 2.2 SYSTEMETS FUNKTION...4

Læs mere

SSI GSM PORT kontrol brugervejledning. SSI GSM PORT brugervejledning V1.2

SSI GSM PORT kontrol brugervejledning. SSI GSM PORT brugervejledning V1.2 1 13.04.2015 SSI 6000.0410 SSI 6000.0410 GSM PORT brugervejledning V1.2 Port / Dør åbner via telefon opkald eller SMS - op til 30 brugere SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, 7442 Engesvang

Læs mere

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal

Læs mere

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system SSI-9001 IP65 GSM fjern kontrol og alarm system Installations vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Vejledning Kontakt Tænd/sluk 1 - Strømforsyning: Forbundet til egen 12V / 1.5A strømforsyning (*)

Læs mere

Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange

Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Analoge indgange og A/D konvertering Analoge udgange Knud Krogsgaard Jensen OZ1QK Oversigt Oversigt over i aften: A/D konvertering iterations

Læs mere

DCC dekoder til servo

DCC dekoder til servo dekoder til servo Dekoderen kan kontrollere op til 4 servoer. Der er mulighed for at vælge forskellige hastigheder og vandring. Servoerne er velegnet til langsomt skift af sporskifte, bomanlæg, porte og

Læs mere

Noise Detector 100. Hvad er ND100 2. ND-100 kan bruges i maskiner med 2. Fejl loggen. 2. Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3. Alarm koder.

Noise Detector 100. Hvad er ND100 2. ND-100 kan bruges i maskiner med 2. Fejl loggen. 2. Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3. Alarm koder. Noise Detector 100 Indhold Side Hvad er ND100 2 ND-100 kan bruges i maskiner med 2 Fejl loggen. 2 Bruger indstilling af støj følsomhed ( kun v.1-05 og v.2-10 ) 2 Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3 Alarm

Læs mere

Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type

Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type 64-102050-1. Der tages forbehold for evt. produktændringer. Copyright. International Marketing A/S Udgave: 1.0 01 2005. Sprog: Dansk Tillykke

Læs mere

Mean Well, LCM-serie installations vejledning.

Mean Well, LCM-serie installations vejledning. Egenskaber: 180 -> 295 VAC (LCM-25: 180 277 VAC) Indbygget aktivt power factor funktion Udgangsstrøm indstilles med DIP kontakter Indbygget DALI interface og simpel kontakt dæmpning (DA version) Indbygget

Læs mere

Intro til AVR. Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk

Intro til AVR. Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Intro til AVR Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Projektidé Brug en AVR-microcontroller Mål temperatur vha. temperatursensor Vis på display Send til computer og vis temperatur Slide 2 Plan 27/10-2005:

Læs mere

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse X88S SMS fjernstyring til sommerhuse X88s er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 6 indgange 8 relæudgange 2 temperaturfølere Billig i drift, intet abonnement. Kan køre på taletidskort. Nem og hurtig montering.

Læs mere

Montørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse

Montørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse 1 2 3 R DTC2100 Danotek Generel beskrivelse DTC2100 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer, men kan også benyttes til anden temperatur styring med op til tre temperatur målinger og en relæudgang.

Læs mere

Installationsmanual. 2 Installering...6. 3 Installering SMS sender...7. 4 Installering PSTN/GSM sender...7. 5 Installering PSTN GSM konverter...

Installationsmanual. 2 Installering...6. 3 Installering SMS sender...7. 4 Installering PSTN/GSM sender...7. 5 Installering PSTN GSM konverter... CS 47 Syntax Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...4 1.1 Funktioner...4 1.2 Forsyning...4 1.3 PSTN support...5 1.4 GSM support...5 1.5 SMS support...5 1.6 Indgange...5 1.7 Udgange...5 1.8 Password...5

Læs mere

Seriel kommunikation

Seriel kommunikation Odense Tekniske Gymnasium Seriel kommunikation Skribenter Mathias Bejlegaard Madsen, 3.H Udførelsesdato 4. januar til Vejleder Afleveringsdato Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 2 2 Bedstemor diagram 2

Læs mere

Brug af digitale ind og udgange

Brug af digitale ind og udgange Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Brug af digitale ind og udgange Oversigt over aftenen Digitale ind- og udgange Det er der ikke så meget i: Digitale indgange kan tænde og

Læs mere

PCR 40 Door Access Control unit

PCR 40 Door Access Control unit Installations vejledning PCR 40 Door Access Control unit Ruko A/S Copyright 2003-2005, Ruko A/S Ruko A/S Marielundvej 20 DK - 2730 Herlev DENMARK Telefon: +45 44 54 44 54 Fax: +45 44 54 4444 E-post: support@ruko.dk

Læs mere

ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning Generelt: ELCANIC A/S COUNTER Type CNT150 er en microprocessor baseret tæller. Specielt designet

Læs mere

Dansk El-montage manual Portautomatik

Dansk El-montage manual Portautomatik Dansk El-montage manual Portautomatik (med fysiske ende stop) Terminaler: Power Portstyring 1 2 Power input 220/230Vac. Kabeldim. 3x1.5 PVIKJ eller lign. 3 4 Advarselslampe. Udgang 230Vac/20W. Signalet

Læs mere

Indholdsfortegnelse :

Indholdsfortegnelse : Udarbejdet af Kasper jensen EUC-Syd 4ES 10-3-2001 Indholdsfortegnelse : Indholdsfortegnelse :...2 Mikroprocessor general :...3 Mikroprocessors funktion :...3 AT89C4051 :...3 Programmering :...3 Assambler

Læs mere

Efter installation af GEM Drive Studio software fra Delta s CD-rom, skal hoved skærmbilledet se således ud: (koden til administrator adgang er: admin)

Efter installation af GEM Drive Studio software fra Delta s CD-rom, skal hoved skærmbilledet se således ud: (koden til administrator adgang er: admin) Hurtig opstart af Infranor XtrapulsPac-ak drev: Dette er en enkelt og kortfattet vejledning i opsætningen af XtrapulsPac-ak driver til anvendelse i stand-alone mode. Ingen Profibus forbindelse. For senere

Læs mere

Manual IHC Kompatibelt SMS modem. Generel info:... 2 Controllere:... 2 Manualen... 2 Komandoer syntax... 2 Lysdioder... 2 Tilslutning:...

Manual IHC Kompatibelt SMS modem. Generel info:... 2 Controllere:... 2 Manualen... 2 Komandoer syntax... 2 Lysdioder... 2 Tilslutning:... Manual IHC Kompatibelt SMS modem. Modemmet er kompatibelt med LK IHC visual2 controllere. IHC er registreret varemærke hos LK, Schneider Electric. Generel info:... 2 Controllere:... 2 Manualen... 2 Komandoer

Læs mere

Start af nyt schematic projekt i Quartus II

Start af nyt schematic projekt i Quartus II Start af nyt schematic projekt i Quartus II Det følgende er ikke fremstillet som en brugsanvisning der gennemgår alle de muligheder der er omkring oprettelse af et Schematic projekt i Quartus II men kun

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Initialisering af frekvensomformeren... 4 Tilslutning af motorbeskyttelse...6

Læs mere

Detter dokument er kun til intern brug og klassificeret som strengt fortroligt. Forfatteren tager forbehold for alle fejl og mangler.

Detter dokument er kun til intern brug og klassificeret som strengt fortroligt. Forfatteren tager forbehold for alle fejl og mangler. 1KAPITEL Detter dokument er kun til intern brug og klassificeret som strengt fortroligt. Forfatteren tager forbehold for alle fejl og mangler. Kapitel 4 side 28 Kommentar:Statisk RAM gør brug af D-flip-flops

Læs mere

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29.

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29. ELA journal: Øvelse 3 Grundlæggende Op. Amp. Koblinger. Dato for øvelse:. nov. 00 & 9. nov. 00 Hold 6 Tirsdag Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe)

Læs mere

Svane Electronic Universal timer med 2 relæer og 18 funktioner hver 1

Svane Electronic Universal timer med 2 relæer og 18 funktioner hver 1 Svane Electronic Universal timer med 2 relæer og 18 funktioner hver 1 Digital dobbelt timer print modul 12V 2000.2236 Multi funktions timer med 18 funktioner pr. relæ, anvendelig i mange installationer,

Læs mere

5-LCD FJERNBETJENING. Batterierne skal bortskaffes separat i de særlige batteriaffaldsbeholdere.

5-LCD FJERNBETJENING. Batterierne skal bortskaffes separat i de særlige batteriaffaldsbeholdere. GENERELLE SPECIFIKATIONER FOR LCD FJERNBETJENINGEN Fjernbetjeningen har en transmissionsfrekvens på 434,5 MHz. Den strømforsynes med 3 AAA batterier på følgende måde: fjern dækslet til batterirummet ved

Læs mere

El-tilslutning og programmering af aktuator

El-tilslutning og programmering af aktuator INSTALLATIONS- OG DRIFTSVEJLEDNING FlowCon SM 15-40mm, 1/2-1 1/2 Monter FlowCon SM-ventilen i enhedens fremløbs- eller returledning. Det anbefales, at der monteres en sigte foran ventilhuset for at forhindre

Læs mere

Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1. 4 kanals timer med 18 funktioner

Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1. 4 kanals timer med 18 funktioner Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1 4 kanals timer med 18 funktioner 2000.2238 Vi sikrer en høj kvalitet sammen med vores samarbejdes partnere! Vi udveksler

Læs mere

Dekoder type 628. Diagram. Print. Litra.DK

Dekoder type 628. Diagram. Print. Litra.DK Dekoder type 628 Denne dekoder anvendes hovedsagelig til signaler. Den kan også anvendes til andre opgaver, men her vil andre typer af dekodere være mere velegnet. Dekoderen forsynes med spænding og digital

Læs mere

Programmeringseksempel tl BCxxxx (Seriel)

Programmeringseksempel tl BCxxxx (Seriel) APP-NOTE 600005 Beckhoff Application Note Date: 8/28/2006 Document Status: First Draft Beckhoff Automation Aps Naverland 2, DK-2600 Glostrup Phone +45 43 46 76 20 Fax +45 43 46 63 35 Programmeringseksempel

Læs mere

Brug af kontrolpanelet

Brug af kontrolpanelet Dette afsnit indeholder oplysninger om kontrolpanelet, ændring af printerindstillinger og forklaring på kontrolpanelets menuer. De fleste printerindstillinger kan ændres fra programmet eller printerdriveren.

Læs mere

CANSAT & ARDUINO step by step

CANSAT & ARDUINO step by step CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark jdn@space.aau.dk 1/51 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. Tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. Tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 Tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord...3 Initialisering af frekvensomformeren...4 Tilslutning af motorbeskyttelse...5 Start/stop

Læs mere

Forord. Mathias Lønstrup Poulsen, Anders Kusk og Jacob Østergaard 25. april 2009 Eksamens projekt: Bil moduler

Forord. Mathias Lønstrup Poulsen, Anders Kusk og Jacob Østergaard 25. april 2009 Eksamens projekt: Bil moduler Forord Denne rapport er udarbejdet som sammenhæng til det endelige eksamensprojekt i faget Computer- og Elteknik på Holstebro HTX 2009. I medhold til opgaven følger et produkt som er beskrevet gennem denne

Læs mere

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002. Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,

Læs mere

Teknisk manual for TIMETÆLLER/AFLADE MONITOR ISTR-P Spændingsområde fra 24V til 80V

Teknisk manual for TIMETÆLLER/AFLADE MONITOR ISTR-P Spændingsområde fra 24V til 80V Teknisk manual for TIMETÆLLER/AFLADE MONITOR ISTR-P Spændingsområde fra 24V til 80V VIGTIGSTE KENDETEGN: Nominel spænding fra 24V til 80V Automatisk indikation af batterispænding: 24V, 36V, 48V eller 72V.

Læs mere

Dr.Sherlock INSTALLATION. 1.0 Diagram TEMPERATUR - OVERVÅGNING

Dr.Sherlock INSTALLATION. 1.0 Diagram TEMPERATUR - OVERVÅGNING Dr.Sherlock TEMPERATUR - OVERVÅGNING 1.0 Diagram INSTALLATION Kabel til følere skal være type FLEX YSY-JZ eller lignende. Det må gerne være en multileder med fælles skærm. Det er også muligt at køre med

Læs mere

MYLOQ 1101 Kodecylinder

MYLOQ 1101 Kodecylinder MYLOQ 1101 Kodecylinder Brugsanvisning DK Vigtig information før anvending Kodecylinderen skal aktiveres før brug (se side 3). En administrationskode skal tilføjes. Vær sikker på at få skrevet den nye

Læs mere

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys! Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...

Læs mere

Betjeningsvejledning. til. Vandkiosk. system

Betjeningsvejledning. til. Vandkiosk. system Betjeningsvejledning til Vandkiosk system Programnummer 731043 Tegningsnummer 201013 / 201019 www.tarp.dk 2012-02-20 1 Kundebetjening :... 4 AFLÆSNING AF DATA: 4 INDLÆSNING AF SPÆRRINGER: 4 FEJLMEDDELELSER:

Læs mere

Eksamens spørgsmål i Teknologi (Digital) 3. Semester (i)

Eksamens spørgsmål i Teknologi (Digital) 3. Semester (i) Eksamens spørgsmål i Teknologi (Digital) 3. Semester (i) 1. DS1821 1-WIRE KOMMUNIKATION (HERUNDER TIMING KRAV) ------------------------ 2 2. DS1821 SOFTWARE (OPBYGNING AF STYREPROGRAM I SYSTEM51 C) -----------

Læs mere

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!) MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,

Læs mere

uprocessorens hardware

uprocessorens hardware uprocessorens hardware 8080 Architecture Kernen i en processor er ALUen. Det er den som kan udfører simple regne operationer. De tal den arbejdermed gemmes i en række registre. Når et tal skal hentes eller

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

QUICKVEJLEDNING. Montering

QUICKVEJLEDNING. Montering QUICKVEJLEDNING Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes som vist nedenfor.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedurer: Chauvin Arnoux CA 27 Side Fejl! Ukendt argument for parameter.

Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedurer: Chauvin Arnoux CA 27 Side Fejl! Ukendt argument for parameter. Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedure Side 2 Instrumentbeskrivelse Side 3 Display Side 3 Måleprocedure Side 4 Måling med optisk kontakt Side 4 Måling med ekstern input Side 4 Forbindelse Side 5 Instrumentet

Læs mere

DC-Motor Controller. Brugermanual

DC-Motor Controller. Brugermanual Forside Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK DC-Motor Controller Brugermanual Firmware V4.00 Produkt indhold 1 styreboks til styring af 1 DC-motor. 1 strømforsyning 100 240 volt

Læs mere

KNX løsninger til. Erhvervsbygninger. KNX Automatisk dagslysregulering med foldedørsstyring og manuel dæmp

KNX løsninger til. Erhvervsbygninger. KNX Automatisk dagslysregulering med foldedørsstyring og manuel dæmp KNX løsninger til Erhvervsbygninger KNX Automatisk dagslysregulering og manuel dæmp Tekniske specifikationer Funktioner KNX Automatisk dagslysregulering Styringen tager udgangspunkt i et stort lokale (A

Læs mere

KOMPONENT BESKRIVELSE

KOMPONENT BESKRIVELSE Beskrivelse : PC-program 714014 Program som kommunikerer med trykprøve stationer via. T-net/E-net. Fra programmet er det muligt at indstille parametre i de tilkoblede stationer. Programmet gemmer data

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

DiSEqC-Positioner. Best. nr. HN4892 (Brugsanvisnings nr. 361)

DiSEqC-Positioner. Best. nr. HN4892 (Brugsanvisnings nr. 361) DiSEqC-Positioner Best. nr. HN4892 (Brugsanvisnings nr. 361) DiSEqC 1.0/1.2 Positioner DiSEqC-omformer, som gør at man kan styre en parabolmotor 36-Volts type med alle digital modtagere som har standard

Læs mere

LOGO!Soft Comfort version 4.0 Hurtig i gang med LOGO! Soft Comfort

LOGO!Soft Comfort version 4.0 Hurtig i gang med LOGO! Soft Comfort LOGO!Soft Comfort version 4.0 Hurtig i gang med LOGO! Soft Comfort ABC til LOGO!Soft Comfort version 4.0 Siemens A&D Teknisk Support Copyright Siemens teknisksupport adsupport.scandinavia@siemens.com side

Læs mere

Hardware dokumentation Skrevet af. Gruppen. Version 1.0

Hardware dokumentation Skrevet af. Gruppen. Version 1.0 Hardware dokumentation Skrevet af Gruppen. Version 1.0 Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3 1.1. FORMÅL...3 1.2. VERSIONSHISTORIE...3 1.3. VALG AF HARDWARE...3 2. ADGANGS ENHED...4 2.1. FUNKTIONS DIAGRAM...4

Læs mere

Betjeningsvejledning for digital CPU-styring TX Control

Betjeningsvejledning for digital CPU-styring TX Control Betjeningsvejledning for digital CPU-styring TX Control Turbovex A/S Industrivej 9600 Aars Tlf. 96 98 6 Fax 98 6 E-mail: info@turbovex.dk TX Control SETPUNKT TEMP. OP SETPUNKT TEMP. NED BLÆSERTRIN OP BLÆSERTRIN

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Montørvejledning for DTC2102 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse

Montørvejledning for DTC2102 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse 1 2 3 R E DTC2102 Danotek Generel beskrivelse DTC2102 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer, men kan også benyttes til anden temperatur styring med op til tre temperatur målinger og to relæudgange.

Læs mere

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:

Læs mere

//--------------------------------- Definition af porte og funktioner -------------------------

//--------------------------------- Definition af porte og funktioner ------------------------- Temeraturmåler (C-program).txt // Initialiserings-sekvens #include #pragma model=medium #pragma code=0x0000 #pragma xdata=0x4000 #pragma asm=on #pragma parameters=register //#define display P4

Læs mere

R100APM Premier Rower COMPUTER

R100APM Premier Rower COMPUTER R100APM Premier Rower COMPUTER 1 LCD Display 130 x 58.5mm Liquid Crystal Display PULSE Display Viser din puls per minut (bmp) SPM Display Antal træk i minuttet LEVEL Display 1~16 Modstands-niveau BRUGER

Læs mere

DME Bootstrap Version 1.4x

DME Bootstrap Version 1.4x Brugermanual for DME Bootstrap Version 1.4x DIESSEL Mobile Electronics A/S Project no.: 18080 Project title: DME Bootstrap Version 1.4x Document file: T:\Projekt\18080 Bootstrap for Windows\Manual\Brugermanual

Læs mere