BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2004"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog 2004 København 2005 Biblioteksårbog

3 Biblioteksårbog 2004 Redaktion: Anna Rasch, Annette Schneider, Lissa Shin og Jens Thorhauge Udgivet 2005 Af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk, Århus Foto: Nils Lund Pedersen, samt bibliotekernes egne fotos af nybygning/indretning Oplag: 500 Pris: 200, - kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Biblioteksårbog 1999

4 Indhold Forord 5 Børn og Kultur 7 Børnehavebiblioteket. Birgitte Ulstrup 9 Nyt bibliotek, lærings- og kulturhus i Kjellerup Kommune. Inge Kring 12 Mellemrum: Læselyst i Bente Buchhave 15 Børnekulturens netværk anbefaler. Benedicte Helvad 19 Nye services til brugerne 23 Gennembrud for netmusikken som bibliotekstilbud. Jonna Holmgaard Larsen 25 Viborg Bibliotekerne tager hul på fremtiden. Birgitte Uldahl 28 E-læring en bevægelse fra teaching mod learning. Tove Bang 31 DEF status på samarbejdet inden for programsområderne. Bo Öhrström 34 DEF Global Eprints. Franck Falcoz, Liv Fugl, Hans Mikkelsen og Mogens Sandfær 37 DRF licenser. Anette Schneider 39 Digital dokumentlevering erfaringer med aftalelicens. Jakob Heide Petersen 43 Udviklingsprojekter som strategisk kraft 49 Integrationsprojekt... Marianne Ellert 51 Fælles udvikling af DEF systemarkitekturen. Arne Sørensen 55 Fagportaler og netbiblioteker. Lone Hansen og Morten Andersen 59 Infrastruktur 63 Chip. Peter Birk 65 Kørselsordningen. Rene Olesen 68 Modeller for konsolidering af bibliotekssystemer. Michael Cotta-Schønberg 71 Undervisningsministeriet er i 2004 atter med i DEF samarbejdet. Hanne Marie Kværndrup 74 Biblioteksnumre i Danmark. Leif Andresen og Lone Hansen 77 Brugerundersøgelser af bibliotek.dk i Leif Andresen 79 KLs trafiktælling Helle Kolind Mikkelsen 82 Biblioteksbyggeri 85 Ombygning af en 250-års jubilar på Charlottemborg. Patrick Kragelund 87 Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder DCISM Biblioteket. Svend Erik Lindberg-Hansen 90 Medicinsk Bibliotek - Sydvestjysk Sygehus. Peter Everfelt 92 Nyt hovedbibliotek i Albertslund. Niels Dejgaard 94 Frederiksberg Kommunes nye hovedbibliotek. Anne Møller-Rasmussen 97 BLIK. Vibeke Steen 101 Bygge Stadsbiblioteket om? Det kan man da ikke! Birgit Sørensen 104 Næstved Hovedbibliotek en verden af viden og oplevelser. Nana Dreyer Stryhn 106 Ringe Bibliotek nyt og gammelt. Jytte Risager 109 Rødding Bibliotek. Lars Thiesgaard Jensen 111 Til- og ombygning af Skanderborg Bibliotek Jørgen Bartholdy 113 Rådhuspladsen 1 nyt hovedbibliotek i Sæby. Mette Caspersen 116 Forvandlingsrum. Knud Schulz 118 Biblioteksårbog

5 Statistik 121 Ud over tallene Biblioteksstatistikken Niels Ole Pors 123 SBS det nye webbaserede værktøj til sammenligning af biblioteksstatistik. Ulla Kvist og Brit Borum Madsen 131 Lovgivning 135 Ændring af bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed. Henriette Fenger Grønfeldt 137 Ændring af ophavsretsloven. Henriette Fenger Grønfeldt 139 Ny pligtafleveringslov og webarkivering af netressourcer. Erik Thorlund Jepsen 140 Biblioteksafgift C.H. Henriksen 142 Internationalt 145 Internationalt samarbejde. Jens Thorhauge 147 Nordisk samarbejde på forskningsbiblioteksområdet. Hanne Marie Kværndrup 150 Grænselandsportalen. Jørgen Witte Biblioteksårbog 2002

6 Forord Det er Biblioteksårbogens ambition at give et overblik over vigtige aktiviteter i det forløbne år. Skulle årbogen gå i dybden, ville den blive meget omfattende. Det gælder især for 2004, hvor mængden af projekter og nye ydelser er overvældende. Der er et klart mønster i aktiviteterne: Nye netværksbaserede samarbejdsrelationer mellem bibliotekerne er den drivende innovationskraft i det fortsatte arbejde med at udvikle hybride og virtuelle bibliotekstilbud. Der er en række markante milepæle i 2004 i dette arbejde som det er værd at fremhæve. Det er den nationale kørselsordning, der blev iværksat den 1. januar 2004, som med natlige kørsler mellem 12 knudepunkter i Danmark sikrer en hurtig forsyning i lånesamarbejdet. Stort set alle relevante biblioteker er tilsluttet ordningen der fra første færd var en succes. Ordningen skal ses i forlængelse af bibliotek.dk, for den er i virkeligheden den praktiske distributionsmodel under vores nationale søge- og bestillingsbase. Kørselsordningen synes i færd med at forvandle lånesamarbejdet i Danmark til et reelt tværflydende samarbejde der sikrer hurtigst mulig levering og optimal udnyttelse af de indkøbte materialer. Kørselsordningen giver bedre service til en lavere pris. Derfor er det en af Biblioteksstyrelsens mest roste initiativer. En anden milepæl er etableringen af bibliotekernes netmusik der har som formål at give borgerne adgang til en webbaseret musikfil-låneordning. Der er foreløbig tale om et projekt der oprindeligt gik under navnet Phonofile. Udgangspunktet for projektet er Statsbibliotekets digitalisering af al dansk indspillet musik. Et konsortium bestående af en gruppe centralbiblioteker og Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket har forhandlet en aftale med rettighedshaverne som forudsætning for at kunne etablere udlånsmodeller. Da projektet gik i luften, ville 70% af landets borgere kunne låne musik hjemmefra via deres eget bibliotek. Projektet har tekniske vanskeligheder, men det demonstrerer en model der meget vel kan tænkes at komme til at omfatte andre materialer end musik. Kulturministeren har haft en særlig interesse i projektet og støttet det ekstraordinært, fordi det kan medvirke til at mindske piratkopiering. En tredje milepæl er Undervisningsministeriet genindtræden i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Undervisningsministeriet var blandt de oprindelige initiativtagere til DEF i 1997, men trak sig ud da universiteterne blev overflyttet til Forskningsministeriet. Når Undervisningsministeriet nu genindtræder med sine mange uddannelsesbiblioteker, skal det nok både ses som et resultat af dannelsen af de nye Centre for Videregående Uddannelser (CVU er) og som et udtryk for at adgang til elektronisk information er en nødvendighed i stort set alle uddannelser. Årbogen omtaler også den næsten uoverskuelige mængde af aktiviteter i DEFF s programområder og en lang række andre initiativer og projekter der har markant effekt og fremgang, blandt andet på børneområdet. Endelig er der i 2004 også en lang række bygge- og ombygningsprojekter der klart viser at bibliotekskonceptet er under forvandling. Jeg håber at læsning af årbogen vil give inspiration og medvirke til at styrke optimismen på biblioteksudviklingens vegne. Jens Thorhauge Biblioteksårbog

7 6

8 Børn og Kultur Biblioteket er med os fra vugge til grav næsten Nu pibler børnehavebibliotekerne frem. Folkebiblioteker og skolebiblioteker går i samarbejde ad forskellige veje så begge bliver noget andet og mere end de var. Samtidig går en Læselystkampagne over landet med både Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Familieministeriets blå stempel som en tværministriel kampagne omfattende såvel børn og unge som familien med henblik på litteratur, læring, læsefærdighed og læselyst. Og kulturministeren sætter ekstra ind med udvidelse af de regionale kulturaftaler på børnekulturområdet, plads til børnekulturen i kommunalreformen m.m. Biblioteksårbog

9 8 Biblioteksårbog 1999

10 Birgitte Ulstrup Børnehavebiblioteket Snakkesalig åbning af Æ løjs hjørn lød overskriften i JydskeVestkysten dagen efter. Nogle indvielser er meget højtidelige, andre afslappede og muntre, og det sidstnævnte var tilfældet da børnehavebiblioteket Æ løjs hjørn blev åbnet i Kværs-Tørsbøl Børnegård i Sønderjylland mandag den 12. januar årige Rune bar den røde pude med gylden saks som børnebibliotekskonsulent Bente Buchhave fra Biblioteksstyrelsen klippede snoren over med da hun åbnede børnehavebiblioteket. Borgmesteren stod ved siden af og glædede sig til at afsløre børnehavebibliotekets navn Æ løjs hjørn. Børn og personale havde bagt kager som var pyntet med bog-flag. Forældre, socialdirektør, skoledirektør og de lokale samarbejdspartnere som fx talepædagog og skolebibliotekar var der, og stemningen var i top. En glæde, forventningsfuldhed og stolthed over at en børnehave langt ude på landet i Sønderjylland var blevet udvalgt. Den officielle åbning forløb ganske som den skulle og blev gentagne gange afbrudt af glade børn der spurgte om det var nu de måtte læse bøger? Udgangspunktet var en ansøgning til Kulturministeriets pulje Læselyst om økonomisk støtte til at iværksætte projektet Læselyst og læseglæde langt ude på landet i Sønderjylland i et socialt belastet område. Vi så for os et fremtidsscenarie med læselyst og læseglæde, bøger og den gode historie fast forankret som en positiv og naturlig del af alle børn i Kværs-Tørsbøl Børnegårds liv, både i børnehaven og hjemme. Målet var at etablere et børnehavebibliotek i Kværs-Tørsbøl Børnegård som kunne skabe glæde, støtte den sproglige og følelsesmæssige udvikling og give et alternativ til samvær og gode traditioner i familien. Samtidig ønskede vi at undersøge om det nytter, og om det er hensigtsmæssigt at prioritere et aktivt samarbejde med en børneinstitution i et udkantsområde hvor der i hjemmene generelt ikke er tradition for bøger og læselyst. Vi udvalgte tre succeskriterier. For det første at etablere et inspirerende og hyggeligt læsehjørne i Børnegården med bøger og læsemøbler. For det andet at børnehavebiblioteket inspirerer til fordybelse for det enkelte barn og til fælles gode oplevelser for mindre eller lidt større grupper børn. Og for det tredje at de børn og forældre der har lyst, selv låner bøger med hjem. Er børnehavebiblioteket en succes? Ja, ubetinget. Hver eneste gang vi besøger børnehaven, sidder der børn i Æ løjs hjørn og læser. De spørger straks om vi vil læse en historie? Og de spørger om vi har nye bøger med, for de har allerede læst alle de andre. Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 9

11 Personale, forældre og børnehavens bestyrelse er enige om at børnehavebiblioteket er et aktiv for børnehaven, som de ønsker at bevare. Personalet oplever at børnenes læselyst styrkes, og at det smitter af på forældrenes lyst til at låne bøgerne med hjem sammen med deres barn. Personalet bruger Æ løjs hjørn til hyggelæsning i løbet af dagen med en mindre gruppe børn, men inddrager også rummet og bøgerne i forskellige pædagogiske sammenhænge. Forældrene giver udtryk for at det er nemmere for dem at låne bøger med hjem fra børnehavebiblioteket i stedet for at skulle helt til Gråsten som ligger 10 km væk. De får lånt bøger med hjem nu, og så er det dejligt at slippe for rykkere og bøder (!). Børnene betragter Æ løjs hjørn som deres eget og som en helle i hverdagen. Børnene vælger selv de bøger ud som de vil have læst højt eller låne med hjem. På den måde bliver de aktive lånere og bliver aktører i deres egen udvikling. Når børnehavebiblioteket ud til alle? Ja, alle børn får læst højt af bøgerne af personalet og bibliotekarerne. Og alle børn finder selv vej ind til bøgerne og sofaen i Æ løjs hjørn. Men nej, vi når ikke ud til alle forældre. Vi når ikke umiddelbart de forældre som forbinder bøger og det at læse med nederlag fra deres egen skoletid. Vi når nogle, men ikke alle af de såkaldte svage forældre, men deres børn møder bogen og oplever den gode oplevelse med bogen. Børnehavebiblioteket kan yde sit lille, men vigtige bidrag sammen med pædagogerne i børnehaven og bl.a. talepædagogen til at sætte barnet i stand til at bryde den negative sociale arv. I samarbejde med og i respekt for børn, forældre og de andre fagpersoner omkring barnet. Forankring og fremtid Det er selvfølgelig vigtigt til stadighed at synliggøre børnehavebiblioteket både over for forældre og personale. At deltage i forældremøder og motivere børnehaven til at fokusere på læselyst og læseglæde som et af indsatsområderne i børnehavens læreplaner. Men det er også vigtigt at turde pausen og værdsætte langsommeligheden. At turde præsentere barnet for ro og fordybelse. Et børnehavebiblioteks succes måles ikke kun i udlån, men i de bløde værdier læselyst og læseglæde. Økonomi Når børnehavebiblioteket først er etableret med lokale, en mindre grundsamling og et tæt samarbejde med børnehave og bestyrelse, er det et spørgsmål om prioritering i det daglige biblioteksarbejde. Der skal løbende købes lidt nye materialer, for det er vigtigt at børnehavebiblioteket er en levende samling og ikke et langtidsdepot. Hvor tit bibli- 10 Biblioteksårbog 2004

12 otekaren skal besøge børnehavebiblioteket må være en lokal afgørelse afhængigt af børnehave, befolkningsunderlag, målsætning for børnehavebiblioteket og ressourcer. Vores erfaring i Æ løjs hjørn er at et bibliotekarbesøg på en time en gang om måneden med højtlæsning og snak med personale og forældre fungerer og giver kontinuitet. Politikere og embedsmænd Gråsten Kommune er en mindre sønderjysk kommune med indbyggere hvor nettoudgiften pr. borger til folkebiblioteket er 304 kr. Gråsten Bibliotek er placeret ideelt som en del af sports- og kulturcentret Ahlmannsparken i Gråsten og indgår i forskellige kommunale tværfaglige samarbejder, fx arbejdsgruppen Småbørn i Gråsten Kommune med fokus på stimulering af småbørn. Politikere og embedsmænd er begejstrede for indsatsområdet børnehavebiblioteker. Samarbejde på tværs til gavn for børn og børnefamilier, men også til gavn for yderområder i kommunen. I disse strukturomlægningstider skal vi snart alle til at diskutere serviceniveau og omfang af bl.a. opsøgende arbejde, men vi skal bestemt også diskutere og prioritere børn, kultur, læselyst, læseglæde, sprogstimulering og børnehavebiblioteker! Det er helt sikkert et område som har politisk bevågenhed. Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 11

13 Inge Kring Nyt bibliotek, lærings- og kulturhus i Kjellerup Kommune Kjellerup Kommune er en stor landkommune på indbyggere beliggende midt mellem Viborg og Silkeborg. Kjellerup Bibliotek har 14 ansatte, et årsudlån på og bruttoudgifter pr. indbygger er 409 kr. Kjellerup Skole er kommunens største med 700 elever og 100 medarbejdere. Indvielsen er under forberedelse: Kongehuset, Sigurd Barrett og det lokale sangkor er kontaktet og tidsplanen for byggeriet tjekket en ekstra gang for i oktober 2005 er byrådet vært ved åbningen af det m 2 store hus, der ligger centralt i Kjellerup Midtby ved skole, hal, busstation og tæt på byens smukke torv med det ditto gamle tinghus. Baggrund Tilbage til 2002: Biblioteks- og skoleleder får en opgave fra byrådet: Er der overhovedet nogen muligheder for at kombinere Kjellerup Skoles bibliotek med Kjellerup Bibliotek og med hvilken vision? Ja! svarer de to ledere med et uddybende notat der indeholder både visioner og hurdler samt de betingelser hvorunder det kan lade sig gøre. Hermed gives et politisk startskud til en lang og mangefacetteret proces som forhåbentlig aldrig slutter, men som nok finder et roligere leje på et tidspunkt langt ude i fremtiden. Karakteristisk for hele processen indtil nu har været et solidt og bredt politisk og forvaltningsmæssigt engagement samt en klar bevidsthed om at vi hér agerer i en form for eksperimentarium i dannelsen af det fælles tredje. Det nye hus Arkitema vandt arkitektkonkurrencen med et velgennemtænkt og funktionelt hus som først og fremmest er karakteriseret ved en høj grad af fleksibilitet med henblik på udnyttelse af alle m 2 døgnet rundt, for listen over interessenter er lang. Bygningen rummer en multisal med teleskoptribune til biograf og andre arrangementer, en stor foyer, mødelokaler, bibliotek, et nyt 10.klasse-center, samt på 1.sal integrerede administrations- og personalearbejdspladser for såvel bibliotekets som skolens medarbejdere. Byggeriet har et anlægsbudget på 32 mio. kroner og er støttet af Lokale- og Anlægsfonden med 3 mio. kroner. Visionen Fra den spæde begyndelse har ambitionen været at skabe en unik og vidtrækkende integration som rummer forandringsperspektiver både for biblioteksvirksomheden og for skolens pædagogiske udvikling, men også for de eksterne brugere af kulturhuset som allerede har deltaget aktivt i processen. Blandt andet satser vi på at lave den pt. bortforpagtede biograf om til en brugerstyret biograf som også kan danne platform for andre kulturelle satsninger. 12 Biblioteksårbog 2004

14 Det er værd at understrege at både skole og biblioteksledelse står ligeværdigt bag den kulturelle vision og udviklingsplan, og udover at det har betydet en ganske dynamisk proces, har det også vist sig gunstigt at kunne gøre brug af to brede netværk. Det integrerede bibliotek Fra starten har vi kaldt vort projekt Det integrerede bibliotek eller Det nye tredje, både indadtil og udadtil. Dette for at understrege ambitionen: En tættere integration end hvad vi normalt forstår ved kombibiblioteker, men også for at kommunikere ud at det handler om at skabe et nyt afsæt for især videns- og læringsfunktionen som gerne skal komme såvel skolens som de offentlige brugere til gode. At biblioteket skal indgå i skolens læringsmiljø, siger sig selv, men også på det strategiske plan skal vi frem i skoen, idet biblioteket understøtter den pædagogiske nytænkning og udvikling i et tæt samarbejde med skolens ledelse. Udover de faste skole- og folkebiblioteksmedarbejdere tilknyttes en række ressourcepersoner/konsulenter (ITfolk, faglærere, pædagoger) i forhold til de aktuelle fokuspunkter som besluttes for perioder ad gangen. Ligeledes trækkes folkebibliotekarerne med ud i klasseundervisningen som konsulenter i den udstrækning det er relevant. Kjellerup Kommune har søgt og fået Undervisningsministeriets dispensation fra Folkeskoleloven vedrørende en række punkter om betjening, ledelse, fysisk placering samt skolebestyrelsens rolle. Disse forhold samt en lang række andre aftaler er defineret nærmere i et oplæg til en politisk godkendt samarbejdsaftale. Det er væsentligt for alle involverede at vores unikke konstruktion også er bæredygtig, selvom de to ledere/ophavsmænd en dag forsvinder ud af billedet! Udviklingsproces Den bærende kraft i det kommende nye hus bliver medarbejderne og deres evne til at agere netværksorienteret i et miljø med en mangfoldighed af brugere og arbejdsopgaver som oven i købet skal løses på helt andre måder og i helt andre samspil/kulturer end i dag. Selve fusionen og samspillet med de eksterne brugere er et succesparameter i forhold til de ydelser vi skal levere til alle brugere. Derfor har vi over to år fået udviklingsmidler fra Biblioteksstyrelsens udviklingspulje, fra BF samt Kjellerup Kommunes udviklingspulje til en refleksiv forandringsproces som involverer ikke kun de medarbejdere der får en tæt tilknytning til biblioteket, men i visse faser også hele skolens medarbejdergruppe samt repræsentanter for de eksterne brugere. Et konsulenthold styrer os godt igennem alt fra værdigrundlag og ydelseskoncepter til organisations- og teametablering, og det er tydeligt at såvel ledelse som medarbejdere oplever det samlede Biblioteksårbog 2003 Børn og kultur 13

15 projekt som mere og mere konsistent og gennemførligt efterhånden som processen skrider fremad og visionerne gøres operationelle. Fremtiden Projektet blev vedtaget inden man kendte ordet struktursammenlægning, men i planlægningen tager vi naturligvis højde for den kommende sammenlægning med Silkeborg, Them og Gjern kommuner, bl.a. på IT-siden. Vi ser frem til en endnu større fusion i 2007 og føler os godt rustet, både proces- og indholdsmæssigt, ikke mindst fordi Kjellerup-Egnen til den tid har fået et stærkt kulturelt kraftcenter som lever og udvikles i en ny storkommune! 14 Biblioteksårbog 2004

16 Bente Buchhave Mellemrum: Læselyst i 2004 Men så var der også biblioteket, der var fuldt af huller; men det gjorde i virkeligheden ikke noget, for det, der faldt ned i hullerne, det voksede op igen som træer og græs inde midt i biblioteket, og nogle gange som dyr og fugle, og en gang imellem dukkede der noget helt nyt op af hullerne. Gad vide hvad det er? sagde man til hinanden. Forfatteren Louis Jensen skriver om huller. I det følgende vil ordet mellemrum blive anvendt i mange forskellige betydninger, men forundringen og lysten til at opleve og udforske vil være intakt. Mellem ministerier I foråret lykkedes det kulturminister Brian Mikkelsen at få ministerkollegerne i Undervisnings- og Socialministeriet med på ideen om at gøre Læselyst til en fælles, tværministeriel kampagne. På Læselystkonferencen den 12. maj 2004 talte tre begejstrede ministre om de muligheder de hver især og sammen så i kampagnen. Læselyst kunne således fungere i snitfladen mellem de tre ministeriers arbejde med børn, unge, litteratur og læring; men Læselyst skulle også tilbyde nye svar på kombinationerne: Læselyst & læsefærdigheder, familien & læselyst, unge & læsning. Det var baggrunden for udarbejdelse af kampagneprogrammet for perioden hvor målgruppen er udvidet til de 0-18 årige. Ideen var at søge svar i en kombination af centrale og lokale projekter, og kampagneprogrammet var dermed også et ansøgningsgrundlag der pr. 15. november 2004 resulterede i 77 ansøgninger. I den første kampagneperiode ( ) blev der lagt vægt på det tværfaglige samarbejde som en strategi i udviklingen af børnenes læselyst. De tre ministeriers samarbejde har givetvis haft en afsmittende effekt på de brede, lokale samarbejdsrelationer, hvilket bl.a. kan aflæses i de mange ansøgninger. Rum i rummet Ser man lidt nærmere på de i alt 60 centrale og lokale projekter der blev påbegyndt i 2003 og gennemført i 2004, er ordet mellemrum særdeles velvalgt. Et af de centrale projekter foregik på Rigshospitalet, og ideen bag Ordenes magi var at afsøge fortællingens og eventyrets betydning blandt alvorligt syge børn. Det blev tydeligt at fortællingen kunne trylle pauser frem, og for en stund fjerne fokus fra sygdommen, både for barnet og forældrene. En stor procentdel af de lokale projekter der blev gennemført i 2004, handlede om at etablere et litterært mellemrum i småbørnsfamiliernes travle hverdag. Børnehavebiblioteker i mange forskellige varianter dukkede op i 22 kommuner; men fælles for dem Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 15

17 var at de ønskede at sikre rum i flere betydninger. Småbørnsfamiliens hverdag er præget af travlhed, og tiden er den væsentligste barriere for at benytte biblioteket og anvende bøger i samværet med børn. I og med at materialerne var i daginstitutionen og kunne udlånes, var der tid til at opdage bøgerne. De fleste børnehavebiblioteker er samtidig et fysisk rum, og erfaringen er at det for børn og småbørnsfamilier fungerer som et mellemrum i hverdagen. Forældrene sætter sig måske sammen med barnet i biblioteket og finder ro og skaber hygge om morgenen og om eftermiddagen, og i løbet af dagen kan barnet vælge børnehavebiblioteket som et af flere aktivitetsrum. I den pædagogiske hverdag er bøgerne en kilde til udforskning, oplæsning, kulturelle arrangementer, besøg uden for daginstitutionen og mødet med andre faggrupper der spørger hinanden hvad der kan fyldes ind i det nye rum, og hvordan rummet, bøgerne og formidlingen kan give anledning til nye oplevelser. Mulighedsrum Mødet med forfatteren og/eller illustratoren er en gennemgående rød tråd i mange af de lokale projekter der er gennemført i Forfatteren møder børnene i deres hverdag og bygger i de fleste tilfælde bro mellem læselyst og skrivelyst. Der etableres et mulighedsrum, en tidslomme hvor klokketiden for en stund er sat ud af kraft, og hvor forfatteren fungerer som inspirator og konsulent for børnenes egne kulturelle produktioner. Forfatteren er således medvirkende til at intensivere mødet mellem litteraturen og barnet, og for mange af vore anerkendte børne- og ungdomsforfattere har Læselyst været en pause fra deres eget forfatterskab til fordel for det autentiske møde med børnene i den hensigt at skærpe barnets forståelse og anvendelse af litteraturens sprog. Mellem venner Fællesskab og fælles oplevelser er grundlæggende i Læselyst, fordi mødet med andre er et grundlæggende kulturelt behov hos mennesker, og ikke mindst blandt børn og unge. Læselystprojekterne har fungeret i eksisterende fællesskaber (i dagplejen, i daginstitutionen, i skolen, på biblioteket), eller de har etableret nye fællesskaber. Det er fx tilfældet på den landsdækkende forfatterskole der blev gennemført i sommeren 2004 i Brønderslev. Unge forfatterspirer der ikke kendte hinanden i forvejen, fik en anledning til at mødes en uge i sommerferien, og gennem mødet med de to forfattere og hinanden fik de hver især udviklet deres skriveteknikker, opbygget netværk og måske kommende venskaber. Oplæsningen og fortællingen besidder en særlig kraft når det handler om at etablere den fælles oplevelse. Det har da også været gennemgående formidlingsstrategier i hele kampagneperioden. 16 Biblioteksårbog 2004

18 Læselyst bliver mødt med velvilje og opbakning fra alle bogens venner, og det uanset graden af direkte involvering. Forfattere, illustratorer, formidlere, boghandlere og forlæggere har ønsket at bakke op, og det er afgørende for konkretisering af kampagnens grundlæggende ide: At etablere det optimale møde mellem barnet og litteraturen der befordrer læselyst og forhåbentlig vækker læseglæde. Mellem kvalitetsforståelser Den litterære kvalitet har afgørende betydning, for børn skal møde og opleve det bedste af dansk litteratur; men Læselyst har også ønsket at fokusere på kvalitet fra et brugerperspektiv. Hvornår giver det mening for barnet at beskæftige sig med litteratur alene og sammen med andre? I maj 2004 lancerede kulturminister Brian Mikkelsen det centrale projekt: Børn vælger bøger, hvor det netop handler om at synliggøre børn og unges valg og vurderingskriterier. Det er efterfølgende lykkedes at få et samarbejde med Danmarks Radio B&U/Junior om Orla Prisen 2005, og da tv er børnenes medium nr. 1, bliver det interessant at se hvordan radio, tv og web i samarbejde med lokale formidlere kan skærpe opmærksomheden om litteratur for børn og unge, og samtidig formidle den primære målgruppes syn på hvornår en bog er sej! Mellem informanter Læselyst har også i 2004 forsøgt at kombinere centrale og lokale projekter for ad den vej at sikre rum til eksperimentet og udvikling af nye metoder i formidling af mødet mellem barnet og litteraturen. Læselyst har imidlertid også ønsket at tilvejebringe og formidle den nyeste viden og ad den vej sikre et fælles, videnskabeligt og erfaringsbaseret grundlag for udvikling af læselyst nu og i fremtiden. I 2004 er der således udgivet tre publikationer hvor informanter fra mange forskellige forskningsinstitutioner og med vidt forskellige tilgange til temaerne litteratur og børn beredvilligt stiller deres viden til rådighed. Det er blevet til en række faglige fortællinger i første omgang til journalist Monica C. Madsen og efterfølgende til formidlere i Danmark og Norden. Efterspørgslen på disse publikationer er enorm, og en forklaring kunne være at den enkelte publikation i overskuelig form præsenterer den nyeste viden inden for et tema fx mødet med forfatteren, oplæsning, børnehavebiblioteker. Publikationerne er da også opgivet som kilde i flere af de tværfaglige projekter der søgte om tilskud i november Med Louis Jensens digt in mente kan det konkluderes at uendelig mange personer i det forgangne år har arbejdet med at få øje på hullerne og fylde noget ind i dem for ad den Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 17

19 18 Biblioteksårbog 2004 vej at sikre børns læselyst. Engagement, begejstring, rummelighed, opmærksomhed, og vilje og lyst til at søge nye svar, er på mange måder karakteristisk for tilgangen til arbejdet med Læselyst, og helt afgørende for at energi opstår, finder konkrete former og fornyes. Det kræver overskud at forundre og forundres.

20 Benedicte Helvad Børnekulturens netværk anbefaler... Børnekulturens Netværk har sendt kulturministeren og Kulturministeriet en række anbefalinger til forbedringer og nye indsatser for børnekulturen, så ministeren kan beslutte hvilke områder han vil satse særligt på at støtte i det kommende år. Da Børnekulturens Netværk blev nedsat i januar 2002, ønskede ministeren at slå flere fluer med ét smæk, at skabe en sammenhængende børnekulturindsats hvor ministeriets styrelser trækker på samme hammel og leverer et koordineret arbejde, og at kvalificere indsatsen på feltet og samtidig sikre sig at børn bliver tænkt med i hele den statslige kultursektor. Men ikke mindst var ønsket at skabe overblik over aktiviteterne og sikre sig at indsatsen på det børnekulturelle område dækker de aktuelle behov og bliver udført på den bedst mulige måde. Statusrapport 2004 er udsendt, og den giver et overblik over børnekulturaktiviteterne i 2004, både i Netværket, hos de fire deltagende styrelser (Biblioteksstyrelsen, Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen) og hos Netværkets samarbejdspartnere, samtidig med at den beskriver de aktiviteter som Netværket vil sætte i gang i I denne første rapport beskriver Børnekulturens Netværk desuden aktuelle tendenser og udfordringer i arbejdet med børn og kultur og peger sammen med tre af vore ypperste børnekulturforskere på vigtige pejlemærker i de kommende års arbejde med at udvikle børnekulturen. Netværkets anbefalinger Netværket foreslår i alt seks områder hvor en særlig indsats kan betyde en væsentlig forbedring af børns mulighed for at møde kunsten og kulturen som en naturlig del af deres hverdagsliv. Udbygning af resultatkontrakterne Børn og unge er i 2004 blevet langt mere synlige som målgruppe for kulturinstitutionerne, og talrige nye tiltag rettet mod børn og unge er blevet sat i gang. Med andre ord: Kulturministerens beslutning om at alle relevante styrelser og institutioner i Kulturministeriets regi skal have særlig fokus på børn og unge i deres resultatkontrakter, har haft en mærkbar effekt. Det anbefales at fastholde og udbygge denne positive udvikling. Det kan ske ved at kulturinstitutionerne i endnu højere grad kvalificerer, udvider og konkretiserer resultatkontrakternes afsnit om børn og unge, så at dialogen med den enkelte institution styrkes, også via inspirationsseminarer for kulturinstitutionerne. Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 19

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen BØRNEKULTURENS NETVÆRK NYHAVN 31 E DK-1051 KØBENHAVN K TELEFON +45 33 73 42 03 FAX +45 33 73 42 13 E-POST bkn@boernekultur.dk 7. august 2006 Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bibliotekernes Netmusik Phonofile Aftale mellem Phonofile og bibliotekskonsortiet om adgang til Biblioteksdistributionssystemet (content management system) Paraplyorganisation for rettighedshaverne (audio

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Referat Dato: 02-02-2010 /FO Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Mødedeltagere: Flemming Olsen, Jørgen Sprogøe Petersen, Joan Kamstrup, Kai

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

BIBLIOTEKET LIGE VED HÅNDEN. 24. august 2010 Fleksibel biblioteksbetjening - Seminar Mette Elkjær Hede, meh@randersbib.dk

BIBLIOTEKET LIGE VED HÅNDEN. 24. august 2010 Fleksibel biblioteksbetjening - Seminar Mette Elkjær Hede, meh@randersbib.dk BIBLIOTEKET LIGE VED HÅNDEN 24. august 2010 Fleksibel biblioteksbetjening - Seminar Mette Elkjær Hede, meh@randersbib.dk 2 PROJEKTET BIBLIOTEKET LIGE VED HÅNDEN 3 - årigt Kulturaftaleprojekt Kulturaftalen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007

Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007 Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007 Kampagneprogram for perioden 2006 2007 Formålet med Læselystkampagnen er at fremme børns og unges lyst til og engagement i at læse, og metoden er

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. Kontrakt 2015-16 Biblioteket Støvring, Skørping, Terndrup, Nørager og Bogbus Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse

Revideret projektbeskrivelse Revideret projektbeskrivelse Udviklingspuljen for Folke - og Pædagogiske Læringscentre Institutionens navn Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder Projekttitel (Max. 50 tegn og ingen

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i Styrelsen for Bibliotek og Mediers fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF møde nr. 11 Tid: Fredag d.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge Deltag i modelforsøg Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge 2 Det nye modelforsøg er Børnekulturens Netværks konkrete strategi for at styrke

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen. NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere