BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2004"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog 2004 København 2005 Biblioteksårbog

3 Biblioteksårbog 2004 Redaktion: Anna Rasch, Annette Schneider, Lissa Shin og Jens Thorhauge Udgivet 2005 Af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk, Århus Foto: Nils Lund Pedersen, samt bibliotekernes egne fotos af nybygning/indretning Oplag: 500 Pris: 200, - kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Biblioteksårbog 1999

4 Indhold Forord 5 Børn og Kultur 7 Børnehavebiblioteket. Birgitte Ulstrup 9 Nyt bibliotek, lærings- og kulturhus i Kjellerup Kommune. Inge Kring 12 Mellemrum: Læselyst i Bente Buchhave 15 Børnekulturens netværk anbefaler. Benedicte Helvad 19 Nye services til brugerne 23 Gennembrud for netmusikken som bibliotekstilbud. Jonna Holmgaard Larsen 25 Viborg Bibliotekerne tager hul på fremtiden. Birgitte Uldahl 28 E-læring en bevægelse fra teaching mod learning. Tove Bang 31 DEF status på samarbejdet inden for programsområderne. Bo Öhrström 34 DEF Global Eprints. Franck Falcoz, Liv Fugl, Hans Mikkelsen og Mogens Sandfær 37 DRF licenser. Anette Schneider 39 Digital dokumentlevering erfaringer med aftalelicens. Jakob Heide Petersen 43 Udviklingsprojekter som strategisk kraft 49 Integrationsprojekt... Marianne Ellert 51 Fælles udvikling af DEF systemarkitekturen. Arne Sørensen 55 Fagportaler og netbiblioteker. Lone Hansen og Morten Andersen 59 Infrastruktur 63 Chip. Peter Birk 65 Kørselsordningen. Rene Olesen 68 Modeller for konsolidering af bibliotekssystemer. Michael Cotta-Schønberg 71 Undervisningsministeriet er i 2004 atter med i DEF samarbejdet. Hanne Marie Kværndrup 74 Biblioteksnumre i Danmark. Leif Andresen og Lone Hansen 77 Brugerundersøgelser af bibliotek.dk i Leif Andresen 79 KLs trafiktælling Helle Kolind Mikkelsen 82 Biblioteksbyggeri 85 Ombygning af en 250-års jubilar på Charlottemborg. Patrick Kragelund 87 Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder DCISM Biblioteket. Svend Erik Lindberg-Hansen 90 Medicinsk Bibliotek - Sydvestjysk Sygehus. Peter Everfelt 92 Nyt hovedbibliotek i Albertslund. Niels Dejgaard 94 Frederiksberg Kommunes nye hovedbibliotek. Anne Møller-Rasmussen 97 BLIK. Vibeke Steen 101 Bygge Stadsbiblioteket om? Det kan man da ikke! Birgit Sørensen 104 Næstved Hovedbibliotek en verden af viden og oplevelser. Nana Dreyer Stryhn 106 Ringe Bibliotek nyt og gammelt. Jytte Risager 109 Rødding Bibliotek. Lars Thiesgaard Jensen 111 Til- og ombygning af Skanderborg Bibliotek Jørgen Bartholdy 113 Rådhuspladsen 1 nyt hovedbibliotek i Sæby. Mette Caspersen 116 Forvandlingsrum. Knud Schulz 118 Biblioteksårbog

5 Statistik 121 Ud over tallene Biblioteksstatistikken Niels Ole Pors 123 SBS det nye webbaserede værktøj til sammenligning af biblioteksstatistik. Ulla Kvist og Brit Borum Madsen 131 Lovgivning 135 Ændring af bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed. Henriette Fenger Grønfeldt 137 Ændring af ophavsretsloven. Henriette Fenger Grønfeldt 139 Ny pligtafleveringslov og webarkivering af netressourcer. Erik Thorlund Jepsen 140 Biblioteksafgift C.H. Henriksen 142 Internationalt 145 Internationalt samarbejde. Jens Thorhauge 147 Nordisk samarbejde på forskningsbiblioteksområdet. Hanne Marie Kværndrup 150 Grænselandsportalen. Jørgen Witte Biblioteksårbog 2002

6 Forord Det er Biblioteksårbogens ambition at give et overblik over vigtige aktiviteter i det forløbne år. Skulle årbogen gå i dybden, ville den blive meget omfattende. Det gælder især for 2004, hvor mængden af projekter og nye ydelser er overvældende. Der er et klart mønster i aktiviteterne: Nye netværksbaserede samarbejdsrelationer mellem bibliotekerne er den drivende innovationskraft i det fortsatte arbejde med at udvikle hybride og virtuelle bibliotekstilbud. Der er en række markante milepæle i 2004 i dette arbejde som det er værd at fremhæve. Det er den nationale kørselsordning, der blev iværksat den 1. januar 2004, som med natlige kørsler mellem 12 knudepunkter i Danmark sikrer en hurtig forsyning i lånesamarbejdet. Stort set alle relevante biblioteker er tilsluttet ordningen der fra første færd var en succes. Ordningen skal ses i forlængelse af bibliotek.dk, for den er i virkeligheden den praktiske distributionsmodel under vores nationale søge- og bestillingsbase. Kørselsordningen synes i færd med at forvandle lånesamarbejdet i Danmark til et reelt tværflydende samarbejde der sikrer hurtigst mulig levering og optimal udnyttelse af de indkøbte materialer. Kørselsordningen giver bedre service til en lavere pris. Derfor er det en af Biblioteksstyrelsens mest roste initiativer. En anden milepæl er etableringen af bibliotekernes netmusik der har som formål at give borgerne adgang til en webbaseret musikfil-låneordning. Der er foreløbig tale om et projekt der oprindeligt gik under navnet Phonofile. Udgangspunktet for projektet er Statsbibliotekets digitalisering af al dansk indspillet musik. Et konsortium bestående af en gruppe centralbiblioteker og Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket har forhandlet en aftale med rettighedshaverne som forudsætning for at kunne etablere udlånsmodeller. Da projektet gik i luften, ville 70% af landets borgere kunne låne musik hjemmefra via deres eget bibliotek. Projektet har tekniske vanskeligheder, men det demonstrerer en model der meget vel kan tænkes at komme til at omfatte andre materialer end musik. Kulturministeren har haft en særlig interesse i projektet og støttet det ekstraordinært, fordi det kan medvirke til at mindske piratkopiering. En tredje milepæl er Undervisningsministeriet genindtræden i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Undervisningsministeriet var blandt de oprindelige initiativtagere til DEF i 1997, men trak sig ud da universiteterne blev overflyttet til Forskningsministeriet. Når Undervisningsministeriet nu genindtræder med sine mange uddannelsesbiblioteker, skal det nok både ses som et resultat af dannelsen af de nye Centre for Videregående Uddannelser (CVU er) og som et udtryk for at adgang til elektronisk information er en nødvendighed i stort set alle uddannelser. Årbogen omtaler også den næsten uoverskuelige mængde af aktiviteter i DEFF s programområder og en lang række andre initiativer og projekter der har markant effekt og fremgang, blandt andet på børneområdet. Endelig er der i 2004 også en lang række bygge- og ombygningsprojekter der klart viser at bibliotekskonceptet er under forvandling. Jeg håber at læsning af årbogen vil give inspiration og medvirke til at styrke optimismen på biblioteksudviklingens vegne. Jens Thorhauge Biblioteksårbog

7 6

8 Børn og Kultur Biblioteket er med os fra vugge til grav næsten Nu pibler børnehavebibliotekerne frem. Folkebiblioteker og skolebiblioteker går i samarbejde ad forskellige veje så begge bliver noget andet og mere end de var. Samtidig går en Læselystkampagne over landet med både Kulturministeriets, Undervisningsministeriets og Familieministeriets blå stempel som en tværministriel kampagne omfattende såvel børn og unge som familien med henblik på litteratur, læring, læsefærdighed og læselyst. Og kulturministeren sætter ekstra ind med udvidelse af de regionale kulturaftaler på børnekulturområdet, plads til børnekulturen i kommunalreformen m.m. Biblioteksårbog

9 8 Biblioteksårbog 1999

10 Birgitte Ulstrup Børnehavebiblioteket Snakkesalig åbning af Æ løjs hjørn lød overskriften i JydskeVestkysten dagen efter. Nogle indvielser er meget højtidelige, andre afslappede og muntre, og det sidstnævnte var tilfældet da børnehavebiblioteket Æ løjs hjørn blev åbnet i Kværs-Tørsbøl Børnegård i Sønderjylland mandag den 12. januar årige Rune bar den røde pude med gylden saks som børnebibliotekskonsulent Bente Buchhave fra Biblioteksstyrelsen klippede snoren over med da hun åbnede børnehavebiblioteket. Borgmesteren stod ved siden af og glædede sig til at afsløre børnehavebibliotekets navn Æ løjs hjørn. Børn og personale havde bagt kager som var pyntet med bog-flag. Forældre, socialdirektør, skoledirektør og de lokale samarbejdspartnere som fx talepædagog og skolebibliotekar var der, og stemningen var i top. En glæde, forventningsfuldhed og stolthed over at en børnehave langt ude på landet i Sønderjylland var blevet udvalgt. Den officielle åbning forløb ganske som den skulle og blev gentagne gange afbrudt af glade børn der spurgte om det var nu de måtte læse bøger? Udgangspunktet var en ansøgning til Kulturministeriets pulje Læselyst om økonomisk støtte til at iværksætte projektet Læselyst og læseglæde langt ude på landet i Sønderjylland i et socialt belastet område. Vi så for os et fremtidsscenarie med læselyst og læseglæde, bøger og den gode historie fast forankret som en positiv og naturlig del af alle børn i Kværs-Tørsbøl Børnegårds liv, både i børnehaven og hjemme. Målet var at etablere et børnehavebibliotek i Kværs-Tørsbøl Børnegård som kunne skabe glæde, støtte den sproglige og følelsesmæssige udvikling og give et alternativ til samvær og gode traditioner i familien. Samtidig ønskede vi at undersøge om det nytter, og om det er hensigtsmæssigt at prioritere et aktivt samarbejde med en børneinstitution i et udkantsområde hvor der i hjemmene generelt ikke er tradition for bøger og læselyst. Vi udvalgte tre succeskriterier. For det første at etablere et inspirerende og hyggeligt læsehjørne i Børnegården med bøger og læsemøbler. For det andet at børnehavebiblioteket inspirerer til fordybelse for det enkelte barn og til fælles gode oplevelser for mindre eller lidt større grupper børn. Og for det tredje at de børn og forældre der har lyst, selv låner bøger med hjem. Er børnehavebiblioteket en succes? Ja, ubetinget. Hver eneste gang vi besøger børnehaven, sidder der børn i Æ løjs hjørn og læser. De spørger straks om vi vil læse en historie? Og de spørger om vi har nye bøger med, for de har allerede læst alle de andre. Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 9

11 Personale, forældre og børnehavens bestyrelse er enige om at børnehavebiblioteket er et aktiv for børnehaven, som de ønsker at bevare. Personalet oplever at børnenes læselyst styrkes, og at det smitter af på forældrenes lyst til at låne bøgerne med hjem sammen med deres barn. Personalet bruger Æ løjs hjørn til hyggelæsning i løbet af dagen med en mindre gruppe børn, men inddrager også rummet og bøgerne i forskellige pædagogiske sammenhænge. Forældrene giver udtryk for at det er nemmere for dem at låne bøger med hjem fra børnehavebiblioteket i stedet for at skulle helt til Gråsten som ligger 10 km væk. De får lånt bøger med hjem nu, og så er det dejligt at slippe for rykkere og bøder (!). Børnene betragter Æ løjs hjørn som deres eget og som en helle i hverdagen. Børnene vælger selv de bøger ud som de vil have læst højt eller låne med hjem. På den måde bliver de aktive lånere og bliver aktører i deres egen udvikling. Når børnehavebiblioteket ud til alle? Ja, alle børn får læst højt af bøgerne af personalet og bibliotekarerne. Og alle børn finder selv vej ind til bøgerne og sofaen i Æ løjs hjørn. Men nej, vi når ikke ud til alle forældre. Vi når ikke umiddelbart de forældre som forbinder bøger og det at læse med nederlag fra deres egen skoletid. Vi når nogle, men ikke alle af de såkaldte svage forældre, men deres børn møder bogen og oplever den gode oplevelse med bogen. Børnehavebiblioteket kan yde sit lille, men vigtige bidrag sammen med pædagogerne i børnehaven og bl.a. talepædagogen til at sætte barnet i stand til at bryde den negative sociale arv. I samarbejde med og i respekt for børn, forældre og de andre fagpersoner omkring barnet. Forankring og fremtid Det er selvfølgelig vigtigt til stadighed at synliggøre børnehavebiblioteket både over for forældre og personale. At deltage i forældremøder og motivere børnehaven til at fokusere på læselyst og læseglæde som et af indsatsområderne i børnehavens læreplaner. Men det er også vigtigt at turde pausen og værdsætte langsommeligheden. At turde præsentere barnet for ro og fordybelse. Et børnehavebiblioteks succes måles ikke kun i udlån, men i de bløde værdier læselyst og læseglæde. Økonomi Når børnehavebiblioteket først er etableret med lokale, en mindre grundsamling og et tæt samarbejde med børnehave og bestyrelse, er det et spørgsmål om prioritering i det daglige biblioteksarbejde. Der skal løbende købes lidt nye materialer, for det er vigtigt at børnehavebiblioteket er en levende samling og ikke et langtidsdepot. Hvor tit bibli- 10 Biblioteksårbog 2004

12 otekaren skal besøge børnehavebiblioteket må være en lokal afgørelse afhængigt af børnehave, befolkningsunderlag, målsætning for børnehavebiblioteket og ressourcer. Vores erfaring i Æ løjs hjørn er at et bibliotekarbesøg på en time en gang om måneden med højtlæsning og snak med personale og forældre fungerer og giver kontinuitet. Politikere og embedsmænd Gråsten Kommune er en mindre sønderjysk kommune med indbyggere hvor nettoudgiften pr. borger til folkebiblioteket er 304 kr. Gråsten Bibliotek er placeret ideelt som en del af sports- og kulturcentret Ahlmannsparken i Gråsten og indgår i forskellige kommunale tværfaglige samarbejder, fx arbejdsgruppen Småbørn i Gråsten Kommune med fokus på stimulering af småbørn. Politikere og embedsmænd er begejstrede for indsatsområdet børnehavebiblioteker. Samarbejde på tværs til gavn for børn og børnefamilier, men også til gavn for yderområder i kommunen. I disse strukturomlægningstider skal vi snart alle til at diskutere serviceniveau og omfang af bl.a. opsøgende arbejde, men vi skal bestemt også diskutere og prioritere børn, kultur, læselyst, læseglæde, sprogstimulering og børnehavebiblioteker! Det er helt sikkert et område som har politisk bevågenhed. Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 11

13 Inge Kring Nyt bibliotek, lærings- og kulturhus i Kjellerup Kommune Kjellerup Kommune er en stor landkommune på indbyggere beliggende midt mellem Viborg og Silkeborg. Kjellerup Bibliotek har 14 ansatte, et årsudlån på og bruttoudgifter pr. indbygger er 409 kr. Kjellerup Skole er kommunens største med 700 elever og 100 medarbejdere. Indvielsen er under forberedelse: Kongehuset, Sigurd Barrett og det lokale sangkor er kontaktet og tidsplanen for byggeriet tjekket en ekstra gang for i oktober 2005 er byrådet vært ved åbningen af det m 2 store hus, der ligger centralt i Kjellerup Midtby ved skole, hal, busstation og tæt på byens smukke torv med det ditto gamle tinghus. Baggrund Tilbage til 2002: Biblioteks- og skoleleder får en opgave fra byrådet: Er der overhovedet nogen muligheder for at kombinere Kjellerup Skoles bibliotek med Kjellerup Bibliotek og med hvilken vision? Ja! svarer de to ledere med et uddybende notat der indeholder både visioner og hurdler samt de betingelser hvorunder det kan lade sig gøre. Hermed gives et politisk startskud til en lang og mangefacetteret proces som forhåbentlig aldrig slutter, men som nok finder et roligere leje på et tidspunkt langt ude i fremtiden. Karakteristisk for hele processen indtil nu har været et solidt og bredt politisk og forvaltningsmæssigt engagement samt en klar bevidsthed om at vi hér agerer i en form for eksperimentarium i dannelsen af det fælles tredje. Det nye hus Arkitema vandt arkitektkonkurrencen med et velgennemtænkt og funktionelt hus som først og fremmest er karakteriseret ved en høj grad af fleksibilitet med henblik på udnyttelse af alle m 2 døgnet rundt, for listen over interessenter er lang. Bygningen rummer en multisal med teleskoptribune til biograf og andre arrangementer, en stor foyer, mødelokaler, bibliotek, et nyt 10.klasse-center, samt på 1.sal integrerede administrations- og personalearbejdspladser for såvel bibliotekets som skolens medarbejdere. Byggeriet har et anlægsbudget på 32 mio. kroner og er støttet af Lokale- og Anlægsfonden med 3 mio. kroner. Visionen Fra den spæde begyndelse har ambitionen været at skabe en unik og vidtrækkende integration som rummer forandringsperspektiver både for biblioteksvirksomheden og for skolens pædagogiske udvikling, men også for de eksterne brugere af kulturhuset som allerede har deltaget aktivt i processen. Blandt andet satser vi på at lave den pt. bortforpagtede biograf om til en brugerstyret biograf som også kan danne platform for andre kulturelle satsninger. 12 Biblioteksårbog 2004

14 Det er værd at understrege at både skole og biblioteksledelse står ligeværdigt bag den kulturelle vision og udviklingsplan, og udover at det har betydet en ganske dynamisk proces, har det også vist sig gunstigt at kunne gøre brug af to brede netværk. Det integrerede bibliotek Fra starten har vi kaldt vort projekt Det integrerede bibliotek eller Det nye tredje, både indadtil og udadtil. Dette for at understrege ambitionen: En tættere integration end hvad vi normalt forstår ved kombibiblioteker, men også for at kommunikere ud at det handler om at skabe et nyt afsæt for især videns- og læringsfunktionen som gerne skal komme såvel skolens som de offentlige brugere til gode. At biblioteket skal indgå i skolens læringsmiljø, siger sig selv, men også på det strategiske plan skal vi frem i skoen, idet biblioteket understøtter den pædagogiske nytænkning og udvikling i et tæt samarbejde med skolens ledelse. Udover de faste skole- og folkebiblioteksmedarbejdere tilknyttes en række ressourcepersoner/konsulenter (ITfolk, faglærere, pædagoger) i forhold til de aktuelle fokuspunkter som besluttes for perioder ad gangen. Ligeledes trækkes folkebibliotekarerne med ud i klasseundervisningen som konsulenter i den udstrækning det er relevant. Kjellerup Kommune har søgt og fået Undervisningsministeriets dispensation fra Folkeskoleloven vedrørende en række punkter om betjening, ledelse, fysisk placering samt skolebestyrelsens rolle. Disse forhold samt en lang række andre aftaler er defineret nærmere i et oplæg til en politisk godkendt samarbejdsaftale. Det er væsentligt for alle involverede at vores unikke konstruktion også er bæredygtig, selvom de to ledere/ophavsmænd en dag forsvinder ud af billedet! Udviklingsproces Den bærende kraft i det kommende nye hus bliver medarbejderne og deres evne til at agere netværksorienteret i et miljø med en mangfoldighed af brugere og arbejdsopgaver som oven i købet skal løses på helt andre måder og i helt andre samspil/kulturer end i dag. Selve fusionen og samspillet med de eksterne brugere er et succesparameter i forhold til de ydelser vi skal levere til alle brugere. Derfor har vi over to år fået udviklingsmidler fra Biblioteksstyrelsens udviklingspulje, fra BF samt Kjellerup Kommunes udviklingspulje til en refleksiv forandringsproces som involverer ikke kun de medarbejdere der får en tæt tilknytning til biblioteket, men i visse faser også hele skolens medarbejdergruppe samt repræsentanter for de eksterne brugere. Et konsulenthold styrer os godt igennem alt fra værdigrundlag og ydelseskoncepter til organisations- og teametablering, og det er tydeligt at såvel ledelse som medarbejdere oplever det samlede Biblioteksårbog 2003 Børn og kultur 13

15 projekt som mere og mere konsistent og gennemførligt efterhånden som processen skrider fremad og visionerne gøres operationelle. Fremtiden Projektet blev vedtaget inden man kendte ordet struktursammenlægning, men i planlægningen tager vi naturligvis højde for den kommende sammenlægning med Silkeborg, Them og Gjern kommuner, bl.a. på IT-siden. Vi ser frem til en endnu større fusion i 2007 og føler os godt rustet, både proces- og indholdsmæssigt, ikke mindst fordi Kjellerup-Egnen til den tid har fået et stærkt kulturelt kraftcenter som lever og udvikles i en ny storkommune! 14 Biblioteksårbog 2004

16 Bente Buchhave Mellemrum: Læselyst i 2004 Men så var der også biblioteket, der var fuldt af huller; men det gjorde i virkeligheden ikke noget, for det, der faldt ned i hullerne, det voksede op igen som træer og græs inde midt i biblioteket, og nogle gange som dyr og fugle, og en gang imellem dukkede der noget helt nyt op af hullerne. Gad vide hvad det er? sagde man til hinanden. Forfatteren Louis Jensen skriver om huller. I det følgende vil ordet mellemrum blive anvendt i mange forskellige betydninger, men forundringen og lysten til at opleve og udforske vil være intakt. Mellem ministerier I foråret lykkedes det kulturminister Brian Mikkelsen at få ministerkollegerne i Undervisnings- og Socialministeriet med på ideen om at gøre Læselyst til en fælles, tværministeriel kampagne. På Læselystkonferencen den 12. maj 2004 talte tre begejstrede ministre om de muligheder de hver især og sammen så i kampagnen. Læselyst kunne således fungere i snitfladen mellem de tre ministeriers arbejde med børn, unge, litteratur og læring; men Læselyst skulle også tilbyde nye svar på kombinationerne: Læselyst & læsefærdigheder, familien & læselyst, unge & læsning. Det var baggrunden for udarbejdelse af kampagneprogrammet for perioden hvor målgruppen er udvidet til de 0-18 årige. Ideen var at søge svar i en kombination af centrale og lokale projekter, og kampagneprogrammet var dermed også et ansøgningsgrundlag der pr. 15. november 2004 resulterede i 77 ansøgninger. I den første kampagneperiode ( ) blev der lagt vægt på det tværfaglige samarbejde som en strategi i udviklingen af børnenes læselyst. De tre ministeriers samarbejde har givetvis haft en afsmittende effekt på de brede, lokale samarbejdsrelationer, hvilket bl.a. kan aflæses i de mange ansøgninger. Rum i rummet Ser man lidt nærmere på de i alt 60 centrale og lokale projekter der blev påbegyndt i 2003 og gennemført i 2004, er ordet mellemrum særdeles velvalgt. Et af de centrale projekter foregik på Rigshospitalet, og ideen bag Ordenes magi var at afsøge fortællingens og eventyrets betydning blandt alvorligt syge børn. Det blev tydeligt at fortællingen kunne trylle pauser frem, og for en stund fjerne fokus fra sygdommen, både for barnet og forældrene. En stor procentdel af de lokale projekter der blev gennemført i 2004, handlede om at etablere et litterært mellemrum i småbørnsfamiliernes travle hverdag. Børnehavebiblioteker i mange forskellige varianter dukkede op i 22 kommuner; men fælles for dem Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 15

17 var at de ønskede at sikre rum i flere betydninger. Småbørnsfamiliens hverdag er præget af travlhed, og tiden er den væsentligste barriere for at benytte biblioteket og anvende bøger i samværet med børn. I og med at materialerne var i daginstitutionen og kunne udlånes, var der tid til at opdage bøgerne. De fleste børnehavebiblioteker er samtidig et fysisk rum, og erfaringen er at det for børn og småbørnsfamilier fungerer som et mellemrum i hverdagen. Forældrene sætter sig måske sammen med barnet i biblioteket og finder ro og skaber hygge om morgenen og om eftermiddagen, og i løbet af dagen kan barnet vælge børnehavebiblioteket som et af flere aktivitetsrum. I den pædagogiske hverdag er bøgerne en kilde til udforskning, oplæsning, kulturelle arrangementer, besøg uden for daginstitutionen og mødet med andre faggrupper der spørger hinanden hvad der kan fyldes ind i det nye rum, og hvordan rummet, bøgerne og formidlingen kan give anledning til nye oplevelser. Mulighedsrum Mødet med forfatteren og/eller illustratoren er en gennemgående rød tråd i mange af de lokale projekter der er gennemført i Forfatteren møder børnene i deres hverdag og bygger i de fleste tilfælde bro mellem læselyst og skrivelyst. Der etableres et mulighedsrum, en tidslomme hvor klokketiden for en stund er sat ud af kraft, og hvor forfatteren fungerer som inspirator og konsulent for børnenes egne kulturelle produktioner. Forfatteren er således medvirkende til at intensivere mødet mellem litteraturen og barnet, og for mange af vore anerkendte børne- og ungdomsforfattere har Læselyst været en pause fra deres eget forfatterskab til fordel for det autentiske møde med børnene i den hensigt at skærpe barnets forståelse og anvendelse af litteraturens sprog. Mellem venner Fællesskab og fælles oplevelser er grundlæggende i Læselyst, fordi mødet med andre er et grundlæggende kulturelt behov hos mennesker, og ikke mindst blandt børn og unge. Læselystprojekterne har fungeret i eksisterende fællesskaber (i dagplejen, i daginstitutionen, i skolen, på biblioteket), eller de har etableret nye fællesskaber. Det er fx tilfældet på den landsdækkende forfatterskole der blev gennemført i sommeren 2004 i Brønderslev. Unge forfatterspirer der ikke kendte hinanden i forvejen, fik en anledning til at mødes en uge i sommerferien, og gennem mødet med de to forfattere og hinanden fik de hver især udviklet deres skriveteknikker, opbygget netværk og måske kommende venskaber. Oplæsningen og fortællingen besidder en særlig kraft når det handler om at etablere den fælles oplevelse. Det har da også været gennemgående formidlingsstrategier i hele kampagneperioden. 16 Biblioteksårbog 2004

18 Læselyst bliver mødt med velvilje og opbakning fra alle bogens venner, og det uanset graden af direkte involvering. Forfattere, illustratorer, formidlere, boghandlere og forlæggere har ønsket at bakke op, og det er afgørende for konkretisering af kampagnens grundlæggende ide: At etablere det optimale møde mellem barnet og litteraturen der befordrer læselyst og forhåbentlig vækker læseglæde. Mellem kvalitetsforståelser Den litterære kvalitet har afgørende betydning, for børn skal møde og opleve det bedste af dansk litteratur; men Læselyst har også ønsket at fokusere på kvalitet fra et brugerperspektiv. Hvornår giver det mening for barnet at beskæftige sig med litteratur alene og sammen med andre? I maj 2004 lancerede kulturminister Brian Mikkelsen det centrale projekt: Børn vælger bøger, hvor det netop handler om at synliggøre børn og unges valg og vurderingskriterier. Det er efterfølgende lykkedes at få et samarbejde med Danmarks Radio B&U/Junior om Orla Prisen 2005, og da tv er børnenes medium nr. 1, bliver det interessant at se hvordan radio, tv og web i samarbejde med lokale formidlere kan skærpe opmærksomheden om litteratur for børn og unge, og samtidig formidle den primære målgruppes syn på hvornår en bog er sej! Mellem informanter Læselyst har også i 2004 forsøgt at kombinere centrale og lokale projekter for ad den vej at sikre rum til eksperimentet og udvikling af nye metoder i formidling af mødet mellem barnet og litteraturen. Læselyst har imidlertid også ønsket at tilvejebringe og formidle den nyeste viden og ad den vej sikre et fælles, videnskabeligt og erfaringsbaseret grundlag for udvikling af læselyst nu og i fremtiden. I 2004 er der således udgivet tre publikationer hvor informanter fra mange forskellige forskningsinstitutioner og med vidt forskellige tilgange til temaerne litteratur og børn beredvilligt stiller deres viden til rådighed. Det er blevet til en række faglige fortællinger i første omgang til journalist Monica C. Madsen og efterfølgende til formidlere i Danmark og Norden. Efterspørgslen på disse publikationer er enorm, og en forklaring kunne være at den enkelte publikation i overskuelig form præsenterer den nyeste viden inden for et tema fx mødet med forfatteren, oplæsning, børnehavebiblioteker. Publikationerne er da også opgivet som kilde i flere af de tværfaglige projekter der søgte om tilskud i november Med Louis Jensens digt in mente kan det konkluderes at uendelig mange personer i det forgangne år har arbejdet med at få øje på hullerne og fylde noget ind i dem for ad den Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 17

19 18 Biblioteksårbog 2004 vej at sikre børns læselyst. Engagement, begejstring, rummelighed, opmærksomhed, og vilje og lyst til at søge nye svar, er på mange måder karakteristisk for tilgangen til arbejdet med Læselyst, og helt afgørende for at energi opstår, finder konkrete former og fornyes. Det kræver overskud at forundre og forundres.

20 Benedicte Helvad Børnekulturens netværk anbefaler... Børnekulturens Netværk har sendt kulturministeren og Kulturministeriet en række anbefalinger til forbedringer og nye indsatser for børnekulturen, så ministeren kan beslutte hvilke områder han vil satse særligt på at støtte i det kommende år. Da Børnekulturens Netværk blev nedsat i januar 2002, ønskede ministeren at slå flere fluer med ét smæk, at skabe en sammenhængende børnekulturindsats hvor ministeriets styrelser trækker på samme hammel og leverer et koordineret arbejde, og at kvalificere indsatsen på feltet og samtidig sikre sig at børn bliver tænkt med i hele den statslige kultursektor. Men ikke mindst var ønsket at skabe overblik over aktiviteterne og sikre sig at indsatsen på det børnekulturelle område dækker de aktuelle behov og bliver udført på den bedst mulige måde. Statusrapport 2004 er udsendt, og den giver et overblik over børnekulturaktiviteterne i 2004, både i Netværket, hos de fire deltagende styrelser (Biblioteksstyrelsen, Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen) og hos Netværkets samarbejdspartnere, samtidig med at den beskriver de aktiviteter som Netværket vil sætte i gang i I denne første rapport beskriver Børnekulturens Netværk desuden aktuelle tendenser og udfordringer i arbejdet med børn og kultur og peger sammen med tre af vore ypperste børnekulturforskere på vigtige pejlemærker i de kommende års arbejde med at udvikle børnekulturen. Netværkets anbefalinger Netværket foreslår i alt seks områder hvor en særlig indsats kan betyde en væsentlig forbedring af børns mulighed for at møde kunsten og kulturen som en naturlig del af deres hverdagsliv. Udbygning af resultatkontrakterne Børn og unge er i 2004 blevet langt mere synlige som målgruppe for kulturinstitutionerne, og talrige nye tiltag rettet mod børn og unge er blevet sat i gang. Med andre ord: Kulturministerens beslutning om at alle relevante styrelser og institutioner i Kulturministeriets regi skal have særlig fokus på børn og unge i deres resultatkontrakter, har haft en mærkbar effekt. Det anbefales at fastholde og udbygge denne positive udvikling. Det kan ske ved at kulturinstitutionerne i endnu højere grad kvalificerer, udvider og konkretiserer resultatkontrakternes afsnit om børn og unge, så at dialogen med den enkelte institution styrkes, også via inspirationsseminarer for kulturinstitutionerne. Biblioteksårbog 2004 Børn og kultur 19

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Bibliotekernes Netmusik Phonofile Aftale mellem Phonofile og bibliotekskonsortiet om adgang til Biblioteksdistributionssystemet (content management system) Paraplyorganisation for rettighedshaverne (audio

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Kultur på tværs børnekulturen i det nye kommunale landsskab - hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Af Per B. Christensen,

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING HVAD SKAL VI MED DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK? Verden bliver mere digital: vores viden, vores flow af information, vores muligheder for kulturelle oplevelser.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Referat 11. februar 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Bente Nielsen, Bodil Have, Erik Barfoed, Flemming Munch, Jakob

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1 Side 1 af 5 Tak for din ansøgning. Den er nu registreret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne kvittering udskrives i 2 eksemplarer: Det ene eksemplar underskrives af den økonomisk ansvarlige og sendes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til

Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til Hjælp til biblioteksudvikling? // Læs mere om, hvad du kan bruge din udviklingskonsulent fra centralbiblioteket til Herning, april 2014 3 Udvikling af bibliotekstilbuddet til vores brugere er en af de

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere