Indhold. Leder: Hvem skyder kanonerne for? Quite able

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Leder: Hvem skyder kanonerne for? Quite able"

Transkript

1 Februar årgang nummer 10 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Indhold Leder: Hvem skyder kanonerne for? FAST INDSLAG. En filmkanon er et af de sidste nye våben i den verserende kulturkamp i Danmark. Men hvordan vælger man egentlig alletiders 14 bedste danske spillefilm, og hvorfor skal filmen forresten være så forbandet folkelig? Quite able FEATURE. De færreste, der har set Bad Lieutenant, glemmer den igen. Til gengæld er instruktøren Abel Ferrara ved at gå lidt i glemmebogen. Det er synd, mener Dorte Schmidt-Jørgensen. Det grænseoverskridende Ferraraske univers er mere og andet end sex, drugs and rock n roll og hvinende boremaskiner. Temps mort. Om forholdet mellem den tidlige attraktionsfilm og den moderne, avantgardistiske efterkrigstidsfilm FEATURE. Hos Jean-Luc Godard ser vi et billede af en ejendommelig sort væske, der bobler. Hos Andy Warhol ser vi et billede af en mand, der sover i otte timer. Disse billeder står i centrum for Henrik Holchs essay, der - med afsæt i stumfilmeksperten Tom Gunnings idé om en tidlig attraktionsfilm - eftersporer en filmhistorisk udvikling, der har med tidens forandrede rolle at gøre. 24 sandheder i sekundet FEATURE. Øjnene kan næsten ikke følge med, når hurtige billeder af djævle, spøgelser og pornoskuespillere springer frem på det hvide lærred. Hvad er meningen? Ja, det er et godt spørgsmål, siger Jan Oxholm, der her ser nærmere på teknikken og idéen bag det subliminale billede i film som Pantelåneren (1965), Eksorcisten (1973) og Fight Club (1999). En scenes anatomi: Melankolien i bevægelse FAST INDSLAG. Hvordan kan det lykkes en film bogstavelig talt at fortælle en stemning? Med en scene fra Paul Thomas Andersons Magnolia (2000) som eksempel giver Edvin V. Kau et bud på, hvordan instruktøren klarer det ved at orkestrere en hel række filmiske virkemidler til en helhed med klare mønstre.

2 Højt at flyve...? FILMANMELDELSE. Højt at flyve, dybt at falde, lyder det velkendte ordsprog, der i bogstaveligste forstand betegnede luftfartsentusiasten Howard Hughes liv. Men passer dette mundheld også i overført betydning på filminstruktøren Martin Scorsese, der netop har lavet en film om ham? Michael Højer anmelder The Aviator. Samtaler BOGANMELDELSE: Vi er dykket lidt længere ned i bunken af filmbøger denne gang og anmelder Michael Ondaatjes interviewbog fra 2002, Conversations, med lydmanden og filmklipperen Walter Murch. Henrik Højer anmelder begejstret. Efter leoparden kommer hyænerne DVD-ANMELDELSE. Ikke ofte i filmhistorien har en instruktør fået lov til at investere så megen detalje og autenticitet med så lidt hensyn til budgettet som det er tilfældet med Luchino Viscontis Leoparden (1963). Resultatet betød næsten økonomisk fallit men kunstnerisk succes. Claus Toft-Nielsen ser på udgaver af denne storslåede Cannes-vinder. 16:9 in English: Bordwell on Bordwell: Part IV - Levels of Engagement FEATURE. This is the fourth and final part of our interview series with film scholar David Bordwell. The interview takes its vantage point in a question that many of us have been wanting to ask for a long time: Do you feel differently about key concepts in your earlier work? Bordwell has a few surprising responses in this regard. However, this is not all he has in store for us. He concludes the series with scintillating insights on Paul Thomas Anderson s Magnolia (1999) and that most revered and cursed of all films: the classical Hollywood film. Præterea censeo: Kulturkrig? FAST INDSLAG. Man er i øjeblikket i færd med at køre det tunge skyts frem i den danske undervisnings- og kulturdebat, hvor der skydes med kanoner fra både højre (Konservative) og Venstre. Paparazzi-fotografen Bamses Uvenner har fået et usædvanligt 'skud' af Krigsministeren i kassen. Bagsiden: læserbrevkasse FAST INDSLAG. I forrige nummer af 16:9 bragte vi Michael Bos featureartikel om Hollywood i 40'erne. Den læste Carsten Lang- Jensen, og han er ikke helt enig med Bo. Læs hans kritikpunkter i dette nummers læserbrev.

3 Udskriv denne side Gem/åben denne side som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (? Kb) forrige side næste side 16:9, februar 2005, 3. årgang, nummer 10 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

4 Februar årgang nummer 10 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Leder: Hvem skyder kanonerne for? Man bør altid råbe vagt i gevær, når kulturen køres i stilling, og i det sidste års tid har en tendens til oprustning præget kunstdebatten herhjemme. I november måned sidste år fejrede det fine filmmagasin EKKO sit fem års jubilæum med at fyre fire danske filmkanoner af (en ladet med spillefilm, en med novellefilm, en med børnefilm og en med dokumentarfilm). Førstnævnte var fyldt med følgende fjorten kugler: Afgrunden (Gad/1910) Det hemmelighedsfulde X (Christensen/1914) Vester Vov Vov (Lauritzen/1927) Du skal ære din hustru (Dreyer/1925) Vredens dag (Dreyer/1947) Soldaten og Jenny (Jacobsen/1947) De røde heste (O Fredericks/1950) Far til fire (O Fredericks/1950) Ordet (Dreyer/1955) Sult (Henningsen/1966) Olsen-banden ser rødt (Balling/1976) Pelle Erobreren (August/1987) Breaking the Waves (von Trier/1996) Festen (Vinterberg/1998) Sådan en liste kan naturligvis give filminteresserede adskillige grunde til straks selv at grave egne skyttegrave for derefter at skyde igen med eget skyts. Men det er imidlertid ikke redaktionens ærinde i denne omgang. Når vi alligevel skyder, sigter vi på en generel svaghed i EKKOs udvalgs-kriterier. At fire ud af listens fjorten film er komedier, kan man ikke uden videre have noget imod men at der er tale om de mest letbenede og folkelige af slagsen springer immervæk i øjnene. Spørgsmålet er, hvad Balling og O Fredericks laver på listen over den danske filmskats fjorten bedste voksenfilm! Alice O Fredericks film ramte præcist i folkesjælen og er med cirka 2,4 mio. solgte billetter i det første år den mest sete danske film i Danmark, lyder den begrundende kommentar. Imidlertid har Morten Korchs forfatterskab solgt langt flere bøger end biografbilletter (over 6 mio.), og dét uden at han har fået lov til at lune sig ved den litterære kanons ild. Og hvad med Ballings film? Olsen-banden ser rødt huskes, lyder det i EKKO, især for sit højdepunkt: det vittige kup i Det Kongelige Teater. Men er en veltunet vittighed virkelig nok til at sikre et værk en plads ved filmkunstens frontlinje? Forholdet synes symptomatisk. Som så ofte før bliver det filmens lod at skulle være folkelig frem for udfordrende. Men forholdet er ikke kun sigende, hvad angår forskellen mellem litteraturens og filmens rolle i det sammensatte, brogede kulturudbud: Det er også sigende set i forhold til kanon-ideen i sig selv. For det at Olsen-banden og Morten Korch-filmen er at finde blandt de vigtigste fjorten danske film, viser vel frem for alt, at der i og med kanoniseringen er tale om en kultur, der hylder sit eget kunstige spejlbillede. Kanonen kan opfattes, skriver

5 Peter Schepelern i forlængelse af EKKOs liste, som en uofficiel danmarkskrønike, der især registrerer, hvordan vi har kunnet lide at opfatte os selv gennem de sidste 100 år. Det er ganske rammende formuleret om end det tilsyneladende ikke opfattes som et problem fra Schepelern side. Men det er et problem, at udvalgskriteriet bag listen over denne kunstarts ypperste værker bl.a. grunder i bekræftelsen og cementeringen af et nationalt selvportræt af tvivlsom oprigtighed. For hvis vi giver krønikeskrivningen lov til at omklamre filmkunsten, ender vi med en kanon uden sprængfare, en kanon uden krudt i. Vi på 16:9 mener ikke, at man bør lade tomme tønder buldre, når der er store kanonskrald at tænde op for. Og skal kunstkanonen endelig trækkes frem, så skal man ikke lade den med spredehagl, men bruge vægtige værker. Lad de filmansvarlige på de landsdækkende tvkanaler, der så flittigt dynger os til i folkekomedier, om at målrette deres udbud efter den laveste fællesnævner. Vi sigter højere. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side 16:9, februar 2005, 3. årgang, nummer 10 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

6 Februar årgang nummer 10 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Quite able Af DORTE SCHMIDT-JØRGENSEN Kongen af New York proklamerer Nick Johnstone i sin bog om Abel Ferrara. Måske. Om alle omstændigheder er der mere end overfladiske pointer at komme efter i Ferraras film, der vokser ved gensyn. Her en lille rejse ind i oeuvren, deriblandt en af 1990 ernes allerstørste amerikanske independent-film, Bad Lieutenant. Abel Ferrara. Fear City lives up to its title as a tough, nasty, big league meller by throwing every element from the exploitation* cookbook gory violence, straight and gay sex, multiple murders, martial arts, raw dialogue, mobsters, drugs and gobs of female nudity into the pot and letting them stew. (Johnstone:12) Because of its narrations on Nietzsche, The Addiction belongs to a growing body of underground work in which theory becomes an intrinsic part of the plot, a mover and shaker in the fictional universe created by the author. (Hawkins:14) * explotation Films. Films Made With Little Or No Attention To Quality Or Artistic Merit But With An Eye To A Quick Profit, Usually Via Highpressure Sales And Promotions Techniques Emphasizing Some Sensational Aspect Of The Product. Films whose Erotic Or Pornographic Subject Matter Is Thus Exploited Have Been Known As sexplotation Films. (Katz 1994). Exploitation og filosofi. De indledende citater henviser til to forskellige film, men instruktøren er den samme: Abel Ferrara. Vi taler film Fear City (1984) og The Addiction (1995) - der tilhører hver deres kapitel af Ferraras filmværk, men selv i hans modne værker, hvor den indholdsmæssige/tematiske tyngde tager til, lever exploitationelementerne videre i bedste velgående. Det er disse modne film og i særdeleshed Bad Lieutenant (1992), der er ærindet i denne artikel. Kultfilm som Driller Killer (1979) og Ms. 45 (1981) må vente til en anden god gang. The Driller Killer (1979). Den martrede kunstner, Reno, (med biseksuel kæreste) lader sine frustrationer gå ud over sagesløse ofre. Mordvåbnet er, som titlen røber, en boremaskine! Reno spilles af Ferrara selv. Ms. 45 Aka Angel of Vengeance (1981). Den stumme arbejderpige, Thana, voldtages og skyder i hævnrus på alle de mænd, hun kan ramme. Thana spilles af Zoë Lund manuskriptforfatteren til Bad Lieutenant, der også spiller en mindre rolle i sidstnævnte. Der er bred enighed om, at King of New York (1990) markerer overgangen mellem de to dele i Ferraras filmværk.

7 Prætentiøse B-film The Addiction er blevet kaldt filmhistoriens mest prætentiøse B-film - en karakteristik, der favner flere af Ferraras bedste film. På den ene side er der b-filmens overbud af sex, nøgenhed, stoffer, druk, vold og blod. Dertil en påfaldende primitiv stil (lange indstillinger, uskarpe billeder, ingen establishing shots, uroligt håndholdt kamera, personer, der taler med ryggen til kameraet etc.) og småflakkende fortællinger med betydelige logiske huller og bratte overgange. På den anden side er der den tunge katolske ikonografi, vægtige intertekstuelle referencer (Scorsese, Godard, Pasolini, Bresson, Warhol, Burroughs, Sartre ), metafilmiske elementer, religiøs ambivalens, problematisering af maskuliniteten, tematisering af moral, identitet og eksistens. Johnstone kalder ret fint universet: Lige dele punket og poleret, profant og helligt, frivolt og inderligt. Exploitation-ingredienserne er delvist motiveret af den rå storbyjungle og de dekadente filmmiljøer, hvori filmene foregår, men der er ingen grund til at bortforklare dem. De er tarvelige qua deres bogstavelighed, og understøttet af det (ofte) håndholdte kamera, får scenerne et realismepræg, der - afhængigt af den enkelte seer - enten pirrer eller provokerer. Måske begge dele. Ferraras første feature var en pornofilm, Nine Lives of a Wet Pussy (1976), men den drøfter han ikke gerne. Man kan se en trailer på 2 disc-udgaven af Driller Killer, der også indeholder hans første kortfilm. Excessen besværliggør under alle omstændigheder en indifferent tilskuerrolle, og at der ofte skydes på Ferrara, er ikke uden grund. Driller Killer stod i årtier som eksemplet på en video nastie. Den spillede således en fremtrædende rolle i den debat, der i England førte til The Video Recordings Act 1984: En censurlovgivning, der skulle dæmme op for anstødelige og amoralske videofilm, der ansås for potentielt farlige for såvel seerne som samfundet generelt. Der er, som sagt, med årene kommet mere bund i Ferraras film. De er stadig i passager vulgære og excessive, men der er mere på færde end sensationslyst og overfladisk provokation. Et eksempel I Dangerous Game (Aka Snake Eyes, 1993) og The Blackout (1997) leges med virkelighedsniveauerne grænserne mellem fiktion og virkelighed tematiseres og sløres. I The Blackout bliver et sørgeligt mord til en snuff-film i filmen, og i metafilmen Dangerous Game er der endnu flere lag i spil. Vi følger den fiktive instruktør Eddie Israels arbejde med filmen Mother of Mirrors. Eddie er helt åbenlyst Ferraras alter ego, således spilles rollen som hans kone af Ferraras kone, Nancy Ferrara, og på et tidspunkt står der ligefrem Snake Eyes og ikke Mother of Mirrors på et on-screen klaptræ. Der leges også helt tydeligt med Madonnas mainstream-berømmelse hun spiller Tv-skuespilleren Sarah, der forsøger at tage springet fra primetime tv-serie til filmkunst. Sammenblandingen af fiktion og virkelighed har dog også en alvorligere og mere ubehagelig klangbund, når det, der skulle være en iscenesat voldtægt, måske bliver et reelt overgreb i stedet for. Filmholdet filmer scenen i et langt take, og der spilles ikke overraskende med en intens brutalitet, der ligefrem bringer tårerne frem i øjnene på enkelte af filmholdets medlemmer. For seeren er det ligeledes modbydelige billeder, men samtidig pirres refleksionen. Efterfølgende anklager Sarah sin co-star Francis: He can t fucking act, man. He has to fucking do everything for real He has to drink to play a drunk. He has to fucking He didn t have to have.. Så holder hun inde, fordi det sandsynligvis går op for hende, at hele filmproduktionens pointe er at eliminere eller minimere grænsen mellem skuespil og virkelighed. Voldtægtsscenen i Dangerous Game. Madonna og James Russo som hhv. celebrity-stjernen Sarah Jennings og den afdankede method actor Francis Burns. I filmen i filmen; karaktererne Claire og Russell. Og det er en farlig leg, som hun selv har startet. Tidligere i filmen, ser vi de to skuespillere på sengekanten. Vel at mærke uden for filmoptagelserne. De ryger en efter-sex-smøg og diskuterer, indtil Sarah sætter Francis til vægs med ordene: You didn t fuck me, you fucked the girl in the script. Størrelserne performance, virkelighed, sex og vold bringes i spil. I filmens afsluttende scene, hvor konflikterne har nået endnu voldsommere højder, sætter Russell/Francis en pistol til

8 Claire/Sarahs tinding og affyrer. Om pistolen virkelig var ladt eller skuddet blot en effektlyd, får vi aldrig at vide. Filmens slutning. Bad Lieutenant Det er ingen hemmelighed, at Ferraras produktion er ujævn, men af de gode film, er der specielt én, der udmærker sig - Bad Lieutenant (1992). Og det er ikke budgettets størrelse eller en årelang produktionstid, der har gjort udslaget. Bad Lieutenant er optaget i New York på 20 dage for ca. $1,000,000. Inspirationen var dels en Dylan-inspireret sang af Ferrara selv, dels en virkelig hændelse fra 1982, hvor en nonne blev voldtaget i Spanish Harlem. Zoë Lund skrev manuskriptet ifølge Ferrara selv efter devisen: I d tell her a bunch of shit and she d make sense of it! (Johnstone:17). Men man skal ikke lade sig narre af rock n rollattituden. Bad Lieutenant har noget både til hjerne og hjerte, både intelligent indhold og filmsprog. Historien om forløsning? Den gennemkorrumperede politimand LT (Harvey Keitel) drikker, junker, sniffer, pusher, begår overgreb, frekventerer ludere, forsømmer sin familie og synker stadig dybere ned i håbløs spillegæld. Samtidig udsættes en nonne for en brutal voldtægt i en kirke, og LT øjner muligheden for at få fingre i den dusør, der er udlovet i forbindelse med sagens opklaring. Men han kommer længere og længere ud, og konfronteret med nonnen - der har genkendt sine overfaldsmænd, men insisterer på at tilgive dem - bliver han tvunget til at kaste et kritisk og smertefuldt blik på sig selv. Han får (måske) en religiøs åbenbaring, og bodfærdig sætter han voldtægtsforbryderne(!) på en bus ud af byen, før han helt forudsigeligt likvideres af sine bookmakeres håndlangere. Harvey Keitel som the Bad Lieutenant. Ironisk nok ønskede den faste sparringspartner, Nicolas St. John, ikke at skrive manus til den, der p.t. er Ferraras bedste film. Johnstone udpeger filmen som første del af en Ferrarask redemption trilogi (udfrielse, indløsning). De to andre er Dangerous Game og The Addiction. Men ingen af disse udfrielses-film efterlader seeren med fornemmelsen af forløsning. Det er en hel naturlig konsekvens af Ferraras syn på katolicismen. I Brad Stevens Ferrara-bog Moral Visions citeres instruktøren for, at Redemption is a moment-to-moment reality. The process isn t like a magic wand waved over you for all eternity. It s a struggle between heaven and hell (109). Udfrielse og absolution opnås altså kun i øjeblikke, og eksistentielle kvaler løses aldrig evigt med et enkelt trylleslag. En barsk realitet, der næsten fremstår som filmens morale. Ferraras humanitet At mennesket er udspændt mellem himmel og helvede, betyder også, at det er det mellem godt og ondt. Det er derfor, Ferraras karakterer så konsekvent lider. Han interesserer sig for den sjælelige kamp her og nu - og LT er et eminent eksempel. I anslaget får vi hurtigt etableret ham som en umådelig skidt fyr han intimiderer sine sønner, sniffer, kaldes til et gerningssted, hvor to kvinder brutalt er blevet myrdet i en bil, men interesserer sig mest for deres bryster og resultatet af gårsdagens baseball-kamp, han undlader at pågribe en tyv, der systematisk ripper bilernes bagagerum uden for den cafe, hvor han får sig en kop kaffe, han misbruger kontakten til narkomiljøet ved selv at pushe osv. Vi tilbydes på intet tidspunkt en forhistorie som forklaring på hans opførsel, og konfronteret med hvorfor, siger Ferrara: Who cares? That s just the way he woke up that morning (Johnstone:142). Vi er vidunderligt fri for indfølende forklaringsmodeller og anstrengte psykologiseringer. Nutiden er i centrum, og det er bare sådan, personen ér indtil han forandrer sig! Brad Stevens prøver at indkredse Ferraras personlige filosofi, som han opsummerer ( ) people are always changing. Constantly (226). Foranderlighed er altså det grundlæggende vilkår, og menneskelig ondskab og dårskab består primært i at fiksere og fordømme medmennesker uden blik for nuancer og udvikling. Dét afspejler hans karakterer, og det er én af de udfordringer, filmene giver sin tilskuer. The Blackout udtrykker tydeligt Ferraras mistro til psykoanalysens dogmer om, at problemer kan forklares/ løses med henvisning til fortidige begivenheder. Menneskelivets logik er ikke årsagvirkning. Stevens tolker Ferraras menneskesyn som: No individual can ever be summed up, no action seen as a the reaction of a straightforward impulse.. (140).

9 Således er introduktionen af LT ikke gjort med at udpege ham som en kedelig karakter. Intet er så enkelt, og det viser den efterfølgende scene på blot fem indstillinger. En kort skitse: Intet establishing shot (der klippes direkte fra hans møde med en pusher).to kvinder knælende på en seng. En nøgen blondine og en korthåret brunette klædt i sort. Blondinen har en sammenrullet nylonstrømpe/tømme i munden, og brunetten tager hende bagfra. På lydsiden høres Johnny Aces romantiske sang Pledging my love (1954). Klip. LT i en lænestol med bar overkrop og opknappede bukser. Han hælder sprut op i et glas, men fortryder og drikker i stedet direkte af flasken. Han kommer i beruselse til at hælde det ud over ansigtet. Skærer ansigt. Klip. LT og blondinen vugger i stille kinddans. Klip. Halvnær. Brunetten entrer synligt beruset billedet og tager om de dansende. Nu omfavner begge kvinder LT. Klip. LT, nu nøgen og alene, med front mod kameraet, vakler frem og tilbage. Han breder armene ud og ligner en blanding af Kristus og en kylling(!), udstøder nogle pivende og jamrende lyde, der mest af alt minder om et såret dyrs. Ansigtet fortrækker sig i smerte. Klip. Tilskuerens oplevelse af hvad, der foregår, er i konstant flux. Det første indtryk af kinky lesbisk erotik opløses gradvist. Optrinnet er til ære for en sølle, påvirket LT, der ikke repræsenterer det traditionelt kvindedominerende maskuline blik. Han er en stakkel, og fra at være erotiske objekter forvandler kvinderne rolle og udviser en grad af næsten moderlig omsorg for LT. Billederne er så ubehagelige ikke fordi de er stødende, men fordi lidelsen på lærredet er håndgribelig. På lydsiden står Pledging my Love s oprigtige kærlighedserklæring i grel kontrast til elendigheden og depravationen på lærredet, og LTs ensomme jamren i den sidste indstilling skærer i ørene. Som endnu en tvetydig pointe, bærer han et kors om halsen. I denne (uforglemmelige) scene bliver LT menneskelig. Vi har ingen lyst til at identificere os med ham, men vi er tvunget til at korrigere vores indtryk og holde igen med fordømmelsen. Keitel er hudløs i rollen, men Ferrara, der er berømt og berygtet for at improvisere radikalt, bør nok også tilskrives en flig af æren. Det er i hvert fald påfaldende, hvordan en bred vifte af skuespillere brillerer i hans regi. Folk som Christopher Walken, Annabella Sciorra, Lilly Taylor, Chris Penn, Madonna og ikke mindst Matthew Modine i The Blackout (bedre casting laves ikke!) leverer alle toppræstationer i Ferrara-film. Ferraras stil Ligesom Ferrara for alt i verden undgår generaliseringer på det menneskelige plan, udviser han også betydelige despekt for fastetablerede filmsproglige konventioner. Though it would be unjust and inaccurate to describe Ferrara as a primitive, his films are stylistically pre- Griffithian in their refusal of those filmic codes which segmentalize experience and assert ( ) that inner feelings can be expressed in a coherent manner (a close up of twisting hands conveys insincerity, low key lighting indicates evil, a speech about childhood trauma provides motivation ), ( ) for this director, the devil is the generalisations, the angel in the details. (Stevens:215) Han sprænger så at sige grammatikken og balancerer såvel narrativt som stilistisk mellem b-film, avantgarde og undergrund. Der er således betydelige huller i fortællingerne, der ind imellem antager episodisk karakter. Flere har peget på, at Bad Lieutenant (også) på dette punkt ligner Martin Scorseses Mean Streets (1973), hvis plot er løst struktureret omkring gæld. Andre lighedspunkter finder vi i brugen af New York som location, i castingen (Keitel og Victor Argo), den katolske ikonografi og brugen af Pledging my Love. Pledging my Love: Forever my darling our love will be true/ Always and forever/ I'll love just you/ just promise me darling your love in return/ May this fire in my soul dear forever burn// My heart's at your command dear/ To keep love and to hold/ Making you happy is my desire dear/ Keeping you is my goal/ I'll forever love you/ For the rest of my days/ I'll never part from you/ And your loving ways.

10 Bad Lieutenants slutning leverer et godt eksempel på, hvor egenrådigt Ferraras kamera arbejder - selvom han selvfølgelig ikke har grebet sit anarki ud af den blå luft. Det er i sådanne scener, vi får øje på arven fra instruktører som Bresson og Godard. I denne slutning bliver kameraet næsten Warholsk qua sin ubevægelighed og næsten ulidelige indstillingslængde (Henrik Holchs artikel i dette nummer af 16:9 handler om begrebet død tid, og selvom det ikke helt er det, der er på færde her, synes hilsnen til traditionen tydelig). En kort parafrase: LT har lige sat voldtægtsforbryderne på en bus ud af byen med alle sine penge i en religiøst dekoreret cigarkasse. Klip. Han forlader busterminalen. På lydsiden danner Pledging my Love bro til den afsluttende indstilling. Klip. I en statisk total på næsten halvandet minut, ser vi ham køre op foran spillehallen Trump Plaza. Over indgangen hænger et stort skilt med ordlyden: It All Happens Here(!). Kameraet er placeret på den modsatte side af gaden, og trafik og fodgængere passerer ugenert foran kameraet. En bil kører op på siden af LTs, en stemme siger Hey Cop, hvorefter der lyder to skud. Vi aner LT synke sammen. Der klippes ikke til tættere på, der zoomes ikke og kameraet bevæger sig ikke tættere på vores hovedperson. Det bliver stående! På et tidspunkt blokerer en bus udsynet, men kameraet er indifferent. Enkelte fodgængere tager notits af bilen med den sammensunkne krop, og der samler sig efterhånden en skare, der dog går i opløsning, da en færdselsbetjent dukker op og vifter dem væk. Så entrer en stor lastbil billedrammen, og der klippes til (de meget uprætentiøse) credits. Der ér forskel på stilen i film som The Funeral og Bad Lieutenant. Sidstnævnte repræsenterer den specifikt Ferraraske stil, hvorimod The Funeral i langt højere grad nærmer sig det konventionelle filmsprog. Scenen/indstillingen er ekstremt kølig. Livet går videre, og LTs død har stort set ingen synlig effekt på det. Den pointe bliver tydeligere og tydeligere, jo længere tid kameraet kører. Gradvist bliver vi også opmærksomme på tiden, der går. Scenens stil fremprovokerer således både en metabevidsthed og et eksistentielt memento mori. Og er pointen, at han (i forlængelse af den tidligere Jesus-positur) dør efter at have erkendt og sonet sin skyld ved at frelse de to forbrydere (som også kun er mennesker med nonnens ord: sad, raging boys ), så inviteres vi ingenlunde til at dyrke hans martyrium. Kamera, klipning og beskæring fortæller os ikke, hvad vi skal mene eller føle. Det samme sker, om end på anderledes måder, i de to andre dele af udfrielses-trilogien. Ferrara pleaser ikke i hans film svinges tryllestaven ikke over de(n) bodfærdige, hvis liv så forandres til idel lykke. Han er upoleret i sin stil, sit livssyn og sin brug af sex, vold, blod og menneskelig forråelse ingredienserne fra exploitation-kogebogen - men som det forhåbentlig fremgår af denne lille rejse ind i hans filmværk, er han ikke rå på den overfladiske eller sensationslystne måde. Og således får den af Ferrara så højt skattede Bob Dylan det sidste ord: Now, each of us has his own special gift And you know this was meant to be true And if you don t underestimate me I won t underestimate you Frames fra filmens afsluttende indstilling.

11 Faktaboks Der findes p.t. to bøger om Abel Ferrara: Nick Johnstone: Abel Ferrara. The King of New York, Omnibus Press, UK Johnstone laver en overbevisende inddeling og gennemgang af Ferraras oeuvre, leverer en god oversigt over de faste samarbejdspartnere og en ret underholdende tjekliste over ingredienserne i en typisk Ferrara-film. (s.2) Brad Stevens: The Moral Vision, FAB Press, UK Stevens stil er en smule mere akademisk og ekstremt grundig. Han leverer en minutiøs (til tider trættende) gennemgang af samtlige produktioner med betydelige produktionshistoriske noter og anekdoter. Udførlig filmografi, bibliografi og oversigt over ikke realiserede projekter. Bogens store force er dens konsekvente søgen efter en ferrarask moralitet, som udfoldes på overbevisende måde. Stevens overblik er imponerende. Desuden kan anbefales: Joan Hawkins artikel No worse than you we before : Theory, economy and power in Abel Ferraras The Addicition, in Mendik & Schneider: Underground USA. Filmmaking beyond the Hollywood Canon, Wallflower Press, London På dansk er Ferrara-litteraturen, bortset fra anmeldelser, særdeles sparsom. Der er citeret fra Ephraim Katz: The Film Encyclopedia, HarperCollins, N.Y Komplet Ferrara-filmografi findes selvfølgelig på Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side 16:9, februar 2005, 3. årgang, nummer 10 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

12 Februar årgang nummer 10 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Temps mort. Om forholdet mellem den tidlige attraktionsfilm og den moderne, avantgardistiske efterkrigstidsfilm Af HENRIK HOLCH Dette essay præsenterer, til en begyndelse, Tom Gunnings idé om en tidlig attraktionsfilm, der overlever helt eller delvist i den moderne, avantgardistiske efterkrigstidsfilm. Essayet argumenterer for, at den afgørende forskel mellem de to filmtyper, der har med tidens forandrede rolle at gøre, bliver udstillet og kondenseret i Jean-Luc Godards 2 ou 3 choses que je sais d elle (1967) og Andy Warhols Sleep (1963). Den tidlige attraktionsfilm Den amerikanske filmteoretiker og stumfilmekspert Tom Gunning har i artiklen The Cinema of Attractions: Early film, Its Spectator and the Avantgarde (1986) argumenteret for, at den tidlige stumfilm frem til 1906 bør betragtes som en separat repræsentationsmodus med egne konventioner frem for blot, som tidligere antaget, en heterogen størrelse (et æstetisk kravlestadium), der ventede på at blive formet som en stabil enhed (med opkomsten af den såkaldt klassiske film, der primært udvikles i Hollywood). Gunning benævner denne repræsentationsmodus attraktionsfilmen (the cinema of attractions). Tom Gunning, professor ved Department of Art History, University of Chicago. Ifølge den version af filmhistorien, som dominerede filmstudierne indtil langt op i 1970 erne, havde filmmagere fra begyndelsen forsøgt at fortælle historier. Filmens historie blev set som en progressiv udvikling fra simple, ufuldstændige narrativer frem mod mere og mere komplekse og forfinede former. Det er præcis denne antagelse, Gunning (sandsynligvis inspireret af franskmanden Noël Burchs banebrydende forskning fra 1970 erne og 80 erne) gør op med. Den tidlige stumfilm var ikke præget af den fortællende impuls, som senere udøvede sin indflydelse over mediet. (Gunning: 48). Gunning peger i den forbindelse på, at reportagefilmen, som talmæssigt overgik fiktionsfilmen indtil 1906, spillede en ekstremt vigtig rolle i den tidlige filmproduktion, og tilføjer, at selv indenfor ikke-reportagefilm - dét der undertiden er blevet refereret til som Méliès-traditionen - spiller historien en ganske anden rolle end i den traditionelt fortællende film. I Méliès film som i andre filmnarrativer fra perioden er fortællingen ifølge Gunning nemlig blot et påskud for at kunne fremvise forskellige former for sceneeffekter, tricks eller et smukt tableau. Attraktionsfilmen er først og fremmest baseret på én eneste kvalitet: Dens evne til at vise noget (Gunning: 49): Attraktionsfilmen [ ] ægger til visuel nysgerrighed og giver velbehag gennem spændende fremvisning - en unik begivenhed, fiktiv eller dokumentarisk, som er interessant i sig selv. Den attraktion, der skal fremvises, kan ligeledes være af filmisk art, som de [ ] tidlige nærbilleder eller tryllefilm, i hvilke filmisk manipulation (slowmotion, reversemotion, substitution, multipel eksponering) giver filmen dens nyhedsværdi. [ ] Den lægger vægt på den direkte chokstimulation eller overraskelse på bekostning af at udvikle en historie eller skabe et diegetisk univers. (Gunning: 50-51).

13 Det, der samler eller grupperer filmmagere før 1906 (i Gunnings senere skrifter dog revideret til før 1904), er altså, at de fremviser en serie stimulerende attraktioner, ikke at de leverer en primitiv skitse af fortællemæssig sammenhæng. Man kan eksemplificere Gunnings begreb om attraktionsfilmen med den første danske film, Peter Elfelts Kørsel med grønlandske Hunde, der ifølge Marguerite Engbergs optegnelser er fra årsskiftet (Engberg: 23). Filmen, der er 10 meter lang og har en varighed på 30 sekunder, er en fingeret reportagefilm (eller med brødrene Lumières betegnelse: en actualitè), der er optaget i en snedækket Fælledparken i København, som skal gøre det ud for Grønland. Den viser to grønlandske hunde, der, ansporet af en anorakklædt mand med en lang pisk, trækker en slæde. Scoopet i filmen, den egentlige attraktion, er det eksotiske køretøj. Samtidig har også selve bevægelsen i billederne ganske givet været en attraktion i sig selv - som kunsthistorikeren Erwin Panofsky udtrykte det i 1934: Det oprindelige grundlag for nydelsen af levende billeder var [ ] en ren og skær glæde over, at ting så ud til at bevæge sig. (Panofsky: 279; min oversættelse). Enkeltframe fra Peter Elfelts Kørsel med grønlandske Hunde (1896 eller 1897). Som de fleste film fra den tid består Elfelts film af én indstilling, der er filmet med stillestående kamera, og formatet er et totalbillede. Attraktionsfilmen må naturligvis erklæres uddød som en selvstændig repræsentationsmodus (den uddør blandt andet på grund af kravet om længere film). Gunning påpeger imidlertid (uden nærmere at redegøre for det), at visse aspekter af den overlever momentvis i mainstreamfilmen, og at den prefigurerer mange af den avantgardistiske efterkrigstidsfilms strategier: Selvom attraktionsfilmen ikke har den fascination ved at fortælle historier, der udnyttes i film fra Griffith-perioden, er de to ikke nødvendigvis i opposition til hinanden. Rent faktisk forsvinder attraktionsfilmen ikke med fortællingens dominans, men går nærmere under jorden både i visse avantgardepraksisser og som komponent i fortællende film, mere evident i nogle genrer (fx musicalen) end i andre. (Gunning: 48). Et eksempel på en attraktion i en moderne, avantgardistisk film finder vi hos Jean-Luc Godard. Godards kaffekop I Jean-Luc Godards 2 ou 3 choses que je sais d elle (1966, Jeg ved 2-3 ting om hende) findes der tre ekstreme close-up-indstillinger af en kop kaffe (t , og ): Vi er her så tæt på, at kaffen i koppen fylder hele lærredet. Vi ser kaffen cirkulere som en eftervirkning af, at der er blevet rørt i den. Vi ser skum og bobler, der drejer rundt, brister og forsvinder. Kaffen falder til ro. Et stykke sukker kommes i kaffen, nye bobler opstår. Filmteoretikeren Steven Shaviro har ret, når han karakteriserer disse indstillinger som investeret med en overraskende, fremmed skønhed (Shaviro: 28; min oversættelse). Den danske filminstruktør Jørgen Leth har ligeledes applauderet disse indstillinger: [M]in begejstring for Godard: Den næsten meditative fordybelse i så enkel en ting som en kop kaffe [ ]. [D]er er noget magisk i at beskrive tingene så nøje - så loyalt over for et konkret tidsforløb og over for en genstand, der hermed bliver vibrerende nærværende. (cf. Leifer: 283). De fleste mennesker kan blive enige om, at nærbilledindstillingerne af kaffen i koppen står på lærredet i alt for lang tid i forhold til, hvad der er nødvendigt for tilskuerens konsumering. Der sker et brud med en horisontal (krono- og kausallogisk orienteret) betydningsafkodning, en punktering af den narrative diskurs fremdrift. I forhold til fabula-tiden er der tale om en suspension, om temps mort - død tid. Framegrab fra Jean-Luc Godards 2 ou 3 choses que je sais d elle (1966). Filmens tre ultranære indstillinger af en kop kaffe er alle hentet fra det samme take, der er filmet med statisk kamera. I Pas de deux, der indgår i digtsamlingen Billedet forestiller (2000), henviser Jørgen Leth slet skjult til disse indstillinger hos Godard i den følgende passage: en kop kaffe/ ingenting er interessant/ [ ] kameraet peger/ se på det (Leth: 50). Den tidsmæssige udstrækning løfter billederne ud af enhver funktionel sammenhæng og væk fra det, man med en tidlig filmteoretiker kunne kalde den automatiserede perceptions domæne (Sklovskij: 12).

14 Som Anders Leifer har påpeget (godt nok i relation til et barberingsritual i en af Jørgen Leths film, men ræsonnementet kan sagtens overføres til Godards film), kan sådanne indstillinger opfattes som værende beslægtet med en fænomenologisk betragtningsmåde, hvor det drejer sig om at rive det slør væk, som vanen dækker vores sansninger med for i stedet at lade tingene fremstå næsten brændende eller glødende i deres renhed eller virkelighed. (Leifer: 44). Dette kunne man så videre knytte an til Walter Benjamins håb til filmen, nemlig at den skulle kunne åbne øjnene for det optisk ubevidste (cf. Benjamin: 58). Eller man kunne knytte det til den danske filosof Peter Zinkernagels ord: Det det drejer sig om er at blive opmærksom på det, vi alle sammen ved, men som er så selvfølgeligt for os at vi ikke er os bevidste at vi ved det. (Zinkernagel: 6). Det er her, Godards film har fat. Godard benytter de ekstreme nærbilleder af kaffen som en selvstændig attraktion, ikke som en fortællemæssig pointering. Hos Godard bliver der appelleret til selve det at se, hvilket Gunning jo udpegede som dét fundamentale aspekt ved attraktionsfilmen, men i modsætning til i den tidlige attraktionsfilm får tiden i indstillinger som de ovennævnte lov til at materialisere sig i tilskueren; varigheden mærkes; tiden billedliggøres - hvorfor tingen på lærredet mister nyhedsinteressen. Netop dette aspekt er nok også forklaringen på, at sådanne indstillinger hos Godard for en stor del af publikums vedkommende opleves som kedelige. Hvilket de ikke er. Men de lægger op til en anden form for oplevelse og perception end indstillingerne i den konventionelle film. Med afsæt i et par formuleringer af Gilles Deleuze kan man sige, at det væsentlige for beskueren af en Godard-film bliver at se, hvad der er at se i billedet, og ikke (som i den traditionelle Hollywoodfilm) hvad skal vi se i det næste billede (Deleuze: 56; her cf. Thomsen: 110). Godards film lægger op til en oplevende tilgang til sine billeder, til sig selv - som film. Som en hommage til Godard og den omtalte kop kaffe i 2 ou 3 choses que je sais d elle anbringer Jørgen Leth i portrætfilmen Jeg er levende (1999) en ekstrem close-up-indstilling af en kop te. Selv om den benytter sig af visse avantgardistiske strategier, er Godards 2 ou 3 choses que je sais d elle dog stadig en fortællende film. Lad os derfor se på en hardcore avantgardistisk film, hvori attraktionen ikke længere blot indgår som en komponent i filmen, men derimod udgør selve filmens kompositoriske akse. Den ulidelige attraktionsfilm - Andy Warhols Sleep I 1963 skabte den amerikanske popkunstner Andy Warhol et af filmhistoriens absolutte avantgardistiske hovedværker, den sort/hvide stumfilm Sleep. Originalnegativet til filmen, celluloidstrimlen, findes ikke længere. Til gengæld er der mange ufuldstændige kopier i omløb. Sleep, Warhols første film overhovedet, består af en statisk kameraindstilling af en mand (John Giorno, der var Warhols elsker på den tid), der sover i otte timer (!). Den originale filmoptagelse var på cirka seksenhalv time, men Warhol kopierede halvfems minutter af originaloptagelserne og tilføjede dem, så filmen samlet kom op på en længde på otte timer, der svarer til en nogenlunde normal søvn. Varigheden på otte timer forudsatte dog, at fremvisningshastigheden var på seksten billeder per sekund til forskel fra optagelseshastigheden på fireogtyve billeder per sekund. Filmen blev altså endda fremvist i en form for slow motion. Warhol optog den med et 16mm Bolex-kamera, der kun muliggjorde optagelser af en varighed på op til fire minutter og 10 sekunder. I modsætning til hvad mange filmbøger hævder, består filmen altså ikke af ét langt take; den er sat sammen af forskellige takes med den nævnte varighed - og sammenføjningen opleves netop som klip. Sleep havde premiere d. 17. jan på Grammercy Arts Theater i New York. Ifølge avisen New York Post var der kun ni mennesker til stede ved forestillingen, hvoraf to forlod biografen inden for den første time. Andy Warhol ( ) fotograferet med filmapparat på The Factory i 1960 erne. Enkeltframe fra Andy Warhols Sleep (1963). Filmen er i visse kredse blevet set som et forfriskende brud med det, Gilles Deleuze har kaldt Hollywoodfilmens sensori-motoriske dynamik, dvs. det forhold, at den ene handling i Hollywoodfilmen bestandig leder videre til den næste, at én situation nærmest per automatik afføder den

15 næste (som reaktion på den første), hvad der betyder, at tilskueren konstant drives fremad, uden at der levnes rum for kontemplation. Den er også blevet applauderet for dens fænomenologiske tilgang til tingene - fordi den viser os det at sove som det at sove (Mekas; min oversættelse). Endelig er den blevet rost for at genoplive begrebet tid på film (cf. Braad Thomsen: 205). [ 1 ] Det brede filmpublikum har dog, må det straks tilføjes, haft ulig meget sværere ved at henrykkes over filmens kvaliteter. Men selv om man med en vis ret vil kunne opfatte Sleep som en holden publikum for nar (ved premieren kunne Warhol efter sigende end ikke selv holde ud at se filmen til ende), lader det sig ikke gøre at benægte Warhols filmværk dets kunstneriske værdi - heller ikke selvom det principielt ville være muligt for enhver at fremstille en lignende film. Det, der gør Sleep til et interessant værk, er bl.a., at den - ligesom Marcel Duchamps legendariske værk fra 1917 med titlen Fountain - udfordrer den traditionelle kunstopfattelse. Hos Duchamp er det et helt almindeligt pissoir, der ved at blive anbragt i en abnormal kontekst, kunstmuseet, bliver ophøjet til kunst; hos Warhol sker ophøjelsen til kunst ved, at nogle meget simple (amatøragtige) filmoptagelser af en hverdagsbegivenhed bliver projekteret i en art house-biograf. Samme år som Sleep havde premiere, altså i 1964, tildelte New Yorks toneangivende filmmagasin for avantgardeentusiaster, Film Culture ( ), Warhol deres Sixth Independent Film Award. I begrundelsen for tildelingen blev det bl.a. anført, at Warhol havde ført filmkunsten tilbage til dens oprindelse, til Lumière-dagene, for derved at opnå en genfødsel og en renselse. (cf. Film Culture, 33, 1964; min oversættelse). I filmsproglig forstand er det i en vis forstand rigtigt, som der står i begrundelsen, at Warhols film memorerer de tidligste stumfilm, der for de fleste vedkommende, især i perioden inden 1904, kun består af én indstilling, der er lige så lang som længden af film i kameraet. Eller rettere: Bestræbelsen hos Warhol er i hvert fald at skabe en film, der ligesom de tidligste film strækker sig i tid og rum fuldstændig rent, fra en begyndelse til en ende (Bolex-apparatets tekniske begrænsninger umuliggjorde som nævnt bestræbelsen). Samtidig er kameraet i Warhols stumfilm lige så indifferent over for det filmede, som det var det i de tidlige film. Men slægtskabet til trods, så divergerer Sleep alligevel kraftigt fra de tidligste stumfilm, der af Gunning betegnes attraktionsfilm: Den attraktion, der tilbydes os - en mand, der sover (eller mere abstrakt: slet og ret fænomenet søvn ) - strækkes her til det ulidelige, ja man fristes til at sige søvndyssende. Hvor den tidlige attraktionsfilm søgte at frembringe billeder, der animerede til visuel nysgerrighed eller som kunne aktivere affekter hos publikum, søger Warhols film med en beundringsværdig konsekvens hen imod en kedsomhedens æstetik. Den position, Warhol har sat os i, får så at sige attraktionen til at kollapse. Søvnen tømmes for betydning - og efterhånden som tiden går, appelleres der end ikke længere til at se opmærksomt. Over for en film som denne må selv den fænomenologiske betragtningsmåde på et tidspunkt give fortabt. Hele filmen er ét eneste langt temps mort. Derfor er den mere interessant som et eksperiment, man taler om, end som en film, man ser. Udgang Hvad jeg har forsøgt at sandsynliggøre med de ovenstående to filmeksempler - Godards attraktion, som jeg kan nyde og holde af, og Warhols, som jeg ikke kan holde ud - er følgende: At hvis vi skal begribe, hvori den fundamentale forskel på de tidlige attraktionsfilm og de moderne, avantgardistiske efterkrigstidsfilm består, så er forholdet til tiden af helt afgørende betydning. For hvor de tidlige attraktionsfilm så at sige tager sigte på at fylde tiden, så eliminerer de avantgardistiske film omvendt meget ofte de handlingsmættede tidsforløb (hvad der får tiden til at blive sansbar i billederne). Hvis man (som Tom Gunning) hævder, at avantgardefilmen er attraktionsfilmens arvtager - et postulat, der synes retfærdiggjort ud fra dens nedprioritering af det narrative - er

16 man også nødt til at gøre sig forestillinger om, på hvilken måde den er det og med hvilke historiske forandringer. Det sidste skulle dette essay gerne være et bidrag til [ 1 ]: Den italienske neorealismes chefideolog Cesare Zavattini, der også var Vittorio de Sicas manuskriptforfatter, havde en idé om, at den ultimative neorealistiske film ville fremstille 90 minutter af en mands liv, en mand, hvem intet hænder! (cf. Bazin: 101). Med en vis ret kan man således hævde, at Sleep er den ultimative neorealistiske film. Selv om Sleep er skabt uden nogen form for relation til Zavattinis skrifter, så fører Warhols film ideen om den ultimative neorealistiske film ad absurdum. David A. Cook peger i A History of Narrative Film (1996) på en vigtig årsag til neorealismens uddøen, nemlig Andreotti-loven fra 1949, som betød en stærk statsstyring af filmindustrien (regeringen så skævt til neorealismen, fordi den ikke præsenterede Italien godt udadtil) (Cook: 436-7). Hovedårsagen til bevægelsens uddøen er dog sandsynligvis en anden. Warhols Sleep viser meget præcist, hvad der blev neorealismens største problem, nemlig de manglende narrative effekter. Efterhånden som neorealismen blev mere radikal - som i Vittorio de Sicas Umberto D (1952), hvor en scene af over fire minutters varighed (!) viser en stuepige, der står op om morgenen - mistede den fuldstændig publikumsinteressen. Det italienske filmpublikum fandt de neorealistiske film blottet for en elementært spændende årsag-virkningskæde, og netop derfor negligerede det dem og deres sociale kritik. Faktaboks Filmografi Denne filmografi giver minimal information om de film, der nævnes i artiklen. Den enkelte instruktørs film angives ved originaltitlen efterfulgt af den danske titel i parentes. Derefter angives, så vidt mulig, manuskriptforfatter (forkortet M), fotograf (F), klipper (K), længde (L) samt land og årstal for filmens premiere. De Sica, Vittorio: Umberto D. M: Cesare Zavattini. F: G.R. Aldo. K: Eraldo da Roma. L: 91 minutter. Italien, Elfelt, Peter: Kørsel med grønlandske Hunde. M: Peter Elfelt. F: Peter Elfelt. L: 10 meter (30 sekunder). Danmark, Godard, Jean-Luc: 2 ou 3 choses que je sais d elle (da.: Jeg ved 2-3 ting om hende). M: Jean-Luc Godard. F: Raoul Coutard. K: Françoise Collin og Chantal Delattre. L: 90 minutter. Frankrig, Leth, Jørgen: Jeg er levende - Søren Ulrik Thomsen, digter. M: Jørgen Leth. F: Dan Holmberg. K: Camilla Skousen. L: 40 minutter. Danmark, Warhol, Andy: Sleep. M: Andy Warhol. F: Andy Warhol. L: 480 minutter. USA, Citeret litteratur Bazin, André (1970): Filmsprogets udvikling, in: Ib Monty og Morten Piil (red.): Se, det er Film - i Klip, Fremads Fokusbøger og Det Danske Filmmuseum, pp Oversat af Albert Wiinblad efter: L évolution du langage cinématographique, in: Qu est-ce que le cinéma?, bind I, Les Éditions du Cerf, Paris, Benjamin, Walter (1975): Kunstverket i reproduksjonsalderen, in: Walter Benjamin: Kunstverket i reproduksjonsalderen. Essays om kultur, litteratur, politikk, Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, pp Oversat af Torodd Karlsten efter Das Kunstwerk im Zeitalter seiner

17 technischen Reproduzierbarkeit, Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main, Trykt første gang i Zeitschrift für Sozialforschung i en fransk oversættelse ved Pierre Klossowski i Cook, David A. (1996): A History of Narrative Film (3rd ed.), W.W. Norton & Company, New York. Deleuze, Gilles (1985): Cinéma 2: L Image-Temps, Les Éditions de Minuit, Paris. Engberg, Marguerite (1977): Dansk stumfilm: De store år, Rhodos, København. Gunning, Tom (1995): Attraktionsfilmen - den tidlige film, dens tilskuer og avantgarden, in: Ole Steen Nilsson og Johannes Riis (red.): Tryllelygten, 2. årgang, nr. 2, Odense, pp Oversat af Birger Langkjær efter: The Cinema of Attractions: Early Film, Its Spectator and the Avant-Garde, in: Thomas Elsaesser og Adam Barker (eds.): Early Cinema: Space - frame - narrative, BFI, London, 1990, pp Trykt første gang i Wide Angle, årg. 8, nr. 3/4, efterår Leifer, Anders (1999): Også i dag oplevede jeg noget Samtaler med Jørgen Leth, Informations Forlag, Viborg. Leth, Jørgen (2000): Pas de deux, in: Jørgen Leth: Billedet forestiller, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Haslev, pp Mekas, Jonas (ed.) (1964): Film Culture, number 33, Summer. Panofsky, Erwin (1999): Style and Medium in the Motion Pictures, in: Leo Braudy and Marshall Cohen (ed.): Film Theory and Criticism, Fifth ed., Oxford University Press, New York og Oxford, pp Trykt første gang i Bulletin of the Department of Art and Archeology, Princeton University, Shaviro, Steven (1993): The Cinematic Body, University of Minnesota Press, Minneapolis & London. Sklovskij, Viktor (1990): Theory of Prose, Dalkey Archive Press, Elmwood Park. Oversat af Benjamin Sher efter O teorii prozy, Moskva, Thomsen, Bodil Marie (1995): Bevægelse og tid i Deleuzes filmbøger. Orson Welles Citizen Kane som eksempel, in: Morten Kyndrup, Niels Lehmann og Carsten Madsen (red.): Deleuze og det æstetiske. Æstetikstudier II, Aarhus Universitetsforlag, Cambridge, pp Thomsen, Christian Braad (2000): Andy Warhol: Sleep, in: Christian Braad Thomsen: Drømmefilm. 100 af verdens bedste film, Gyldendal, Haslev, pp Zinkernagel, Peter (1988): Virkelighed, Munksgaard, København. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side

18 16:9, februar 2005, 3. årgang, nummer 10 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

19 Februar årgang nummer 10 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side 24 sandheder i sekundet Af JAN OXHOLM Hvis man er typen, der blinker for meget med øjnene i biografens mørke, mister man måske altafgørende øjeblikke af filmen. I hvert fald i værker som Sidney Lumets Pantelåneren (1965), William Friedkins Eksorcisten (1973) og David Finchers Fight Club (1999). Hvorfor? Fordi der i visse scener er klippet billeder ind med en sådan fart, at de kun kan ses i en brøkdel af et sekund på det hvide lærred. Man tror knap nok sine egne øjne. Er det et dårligt klip eller en forstyrrende fedtplet på celluloidstrimlen? Nej, det er såmænd bare et hurtigt snapshot af skuespilleren Brad Pitt, der i rollen som Tyler Durden gør sin næsten usynlige entré i David Finchers mørke komedie Fight Club (1999). Selv eksperterne kan komme i tvivl. For inden Fight Club ramte biograflærredet, fik den dyrt producerede filmrulle en tur igennem Hollywoods kvalitetskontrol for skønhedspletter og andre visuelle småfejl. Og faktisk fik Fincher en rapport tilbage med notits om, at der uheldigvis var flere scener med snavs og skidt på strimlen. Søvnløs zombie Der er selvfølgelig ikke tale om en fejl fra David Finchers side. Den perfektionistiske instruktør har derimod brugt en gimmick eller et filmisk virkemiddel, som man kender fra reklamebranchen, nemlig det subliminale billede. I fremmedordbogen står der, at ordet subliminal betyder underbevidst eller under bevidsthedens tærskel. Så når biografen viser film med 24 billeder per sekund, må det ultimative subliminalbillede være en enkelt frame, altså 1/24 sekund. Denne teknik ses som sagt i flere scener i Fight Club, og David Fincher kalder selv det ultrakorte klip for en Subliminal Brad en reference til stjerneskuespilleren Brad Pitt, hvis første entré i filmen ses i scenen fra kontoret, hvor vores hovedperson arbejder. Han hedder Jack (Edward Norton) og lider af søvnløshed, som er tydeligt i den kameraindstilling, hvor han står ved kopimaskinen (billede 1) med sin kop kaffe fra Starbucks. Herefter klippes der til hans subjektive point of view, nemlig det anonyme kontorlandskab med alle kollegerne. Og så sker det. Et hurtigt indklip af Tyler Durdens første optræden (billede 3), der går så hurtigt, at man faktisk skal have slow motion-knappen på dvdafspilleren til hjælp for at registrere, hvad der egentlig sker i indstillingen. Der er tale om et hurtigt flash af et billede, som ses op til flere gange i filmen, inden Jack endelig møder sin imaginære ven på et fly. Myten om cola og popcorn Det subliminale klip sætter gang i salget af popcorn. Sådan siges det eksplicit og uden omsvøb i tv-filmen Columbo: Double Exposure fra Men det er en sandhed med modifikationer. Godt nok hævdede det amerikanske reklamefirma James Vicary i 1957, at det stod bag nogle ultrakorte klip i en biograffilm med reklamer for Coca-Cola og popcorn. Men billederne var så korte, at der slet ikke blev lagt mærke til dem. Alligevel erklærede reklamefirmaet stolt, at disse billeder medførte et øget salg af produkterne. Forsøget var det pure opspind, men den gode vandrehistorie lever som mange andre sejlivede myter i Billede 1: Den IKEA-hungrende yuppie Jack fra Fight Club (1999). Billede 2: Dette er Jacks subjektive point of view på det dødkedelige kontor. Billede 3: Men pludselig dukker Tyler Durden op i billedkompositionen som en lynhurtig dobbeltkopiering på filmstrimlen.

20 bedste velgående. Sandheden er dog, at den subliminale teknik kan fremprovokere bestemte følelser og reaktioner i os alle. For uden egentlig at være klar over, hvad der sker, kan vi med underbevidstheden opfatte lynhurtige billeder. Der er jo nok en grund til, at EU i 1989 forbød reklamer, hvor denne subliminale teknik benyttes. Ved en normal hastighed løber filmen hen over projektoren med 24 billeder i sekundet, men tilbage i filmens barndom var 16 billeder i sekundet standardhastighed. Det er grunden til, at karaktererne fra de tidlige stumfilm bevæger sig ufrivilligt komisk i den noget ujævne strøm af billeder. Først fra 1920 erne blev 24 billeder i sekundet en anerkendt standardhastighed, som resulterede i en mere flydende filmoplevelse uden visuelle hak og forstyrrelser. Om det subliminale billede er 1/24 eller 3/24 sekund er ikke så relevant. Begge dukker op som et lyn fra en klar himmel, og fungerer dermed som underbevidsthedsklip. Langt mere interessant er det at dele dette filmiske virkemiddel ind i forskellige grupperinger, hvad angår tematik og dramaturgisk funktion. Jeg har derfor valgt at se på det subliminale billede som et virkemiddel, der både kan fungere som: 1) Det gådefulde billede 2) Det indre billede 3) Overraskelsesbilledet og 4) Det imaginære billede. Hvem er Sammy Jenkins? Alfred Hitchcock lavede sublime bluffnumre med sin MacGuffingimmick. F.eks. i Notorious / Berygtet (1946), hvor den gådefulde historie om det uranholdige sand i en vinflaske ikke bliver fulgt til dørs. Godt nok sætter en MacGuffin fortællingen i gang, men den har ingen betydning, når det kommer til stykket. Det samme fristes man til at sige om det subliminale billede, som i 1957 ikke satte gang i reklamesalget. I David Finchers Fight Club, derimod, har denne teknik en vigtig funktion. Den repræsenterer det gådefulde billede, altså hvad der faktisk sker med Jack. Sandheden er jo, at Tyler Durden ikke eksisterer i virkeligheden, da Jack er skizofren og ser sin imaginære ven over alt. Ikke bare på kontoret, som i den førnævnte scene, men også på hospitalet, hvor han kigger opgivende på sin læge og desperat beder om hjælp (Billede 4). Lægen siger, at han blot mangler noget søvn, når han nu ikke har sovet i et halvt år (Billede 5). Og lige i det øjeblik, at han færdiggør sætningen That s pain, dukker Tyler Durden op igen i 1/24 sekund og kigger Jack lige ind i øjnene med et dæmonisk smil på læben (Billede 6). Det skal dog pointeres, at Tyler Durden er kopieret ind i en anden filmstrimmel, som gør, at der opstår en dobbelteksponering. Det minder i høj grad om de dristige dobbeltkopieringer fra stumfilmens guldalder, bl.a. de spøgelsesagtige scener i Victor Sjöströms mesterlige Køresvenden (1920). Med andre ord har dette hurtige klip, en altafgørende betydning, nemlig at antyde løsningen på historiens mystiske gåde. For hvem er Jack, og hvem er Tyler Durden? Er de én og samme person? David Fincher kunne have valgt at lave billedet til 6/24 eller 12/24 sekund. Men det ville have været for nemt. Nogle tilskuere registrerer slet ikke billedet, andre ser det som en visuel forstyrrelse, der måske skærper nysgerrigheden. Men det gør i hvert fald ikke filmoplevelsen kedeligere. Tværtimod. Vi bliver også interesseret i at løse gåden og mysteriet om Sammy Jenkins i Christopher Nolans neo noir-thriller Memento (2001). Hvem er denne skaldede mand med den fatale korttidshukommelse, som vores hovedperson, Leonard Shelby (Guy Pearce), hele tiden plaprer løs om til sort-hvide flashback-billeder? På et tidspunkt ser vi Sammy Jenkins siddende i en lænestol på et psykiatrisk hospital. Han kigger med våde hundeøjne op på en læge, som går lige forbi ham (Billede 7). Lægen dækker nu vores udsyn i billedkompositionen, men da han er nået længere til højre i billedfeltet, ser vi pludselig Leonard Shelby siddende i den selv samme lænestol (Billede 8) Dette sker så hurtigt, at man næsten ikke når at registrere det. For herefter vender vi tilbage til billedet af Shelby drive den af på motelværelset, hvor han som altid snakker i telefon (Billede 9). Pointen er, at Christopher Nolan med dette ultrakorte klip af Shelby selvfølgelig antyder, at Sammy Jenkins i virkeligheden er Leonard Shelby. Tilskueren kan med dette enkeltbillede løse gåden om Shelby, som lever på en løgn. Men det kræver naturligvis fuld opmærksomhed og ingen blinken med øjnene. Billede 4: Senere opsøger Jack en læge for at gøre noget ved sine problemer. Billede 5: Men han kan ikke rigtigt hjælpe ham. Billede 6: Og det viser denne næsten identiske indstilling med al tydelighed, idet Tyler Durden igen springer op som en spøgelsesagtig trold af en æske. Billede 7: I Memento (2001) sidder Sammy Jenkins på et psykiatrisk hospital.

Temps mort. Om forholdet mellem den tidlige attraktionsfilm og den moderne, avantgardistiske efterkrigstidsfilm

Temps mort. Om forholdet mellem den tidlige attraktionsfilm og den moderne, avantgardistiske efterkrigstidsfilm Februar 2005 3. årgang nummer 10 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Temps mort. Om forholdet mellem den tidlige attraktionsfilm og den moderne, avantgardistiske efterkrigstidsfilm

Læs mere

Quite able. Af DORTE SCHMIDT-JØRGENSEN

Quite able. Af DORTE SCHMIDT-JØRGENSEN Februar 2005 3. årgang nummer 10 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Quite able Af DORTE SCHMIDT-JØRGENSEN Kongen af New York proklamerer Nick Johnstone i sin bog om Abel Ferrara.

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Gob Squad: Gob Squad s Kitchen 16. - 18. maj 2009

Gob Squad: Gob Squad s Kitchen 16. - 18. maj 2009 Gob Squad: Gob Squad s Kitchen 16. - 18. maj 2009 Gob Squad s Kitchen tager udgangspunkt i en af Andy Warhol s film, Kitchen. Der sker næsten intet i filmen, men alligevel indfanger den 60 ernes hedonistiske

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

PROSAISK FORLØSNING. WILLIAM og SOFIA følges i gangen. De stopper lige. CASPER (DRILLENDE) Hva så der har vi mongol familien

PROSAISK FORLØSNING. WILLIAM og SOFIA følges i gangen. De stopper lige. CASPER (DRILLENDE) Hva så der har vi mongol familien Screenplay PROSAISK FORLØSNING INTRO SCENE - VEJ - SKUMRING WILLIAM(16) løber. Meget hurtigt. Man kan høre hans puls og vejrtrækning. William kigger sig bag skulderen, og nogle råber hans navn efter ham.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Handelsskolen Minerva Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Mediefag C Bente Hansen

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE 1. Kort om studiet 2. Opbygning (inkl. praktik, udvekslingsmuligheder) 3. Undervisningsform 4. Erhvervsliv og beliggenhed 5. Studenterproduktioner 6. Optagelseskriterier

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Visuel Identitet til Teater MAKværk

Visuel Identitet til Teater MAKværk Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Mini-guide til Den Gode Fortælling

Mini-guide til Den Gode Fortælling Mini-guide til Den Gode Fortælling version 1.0 maj 2012 Storytelling er et power- redskab, hvad enten du vil nå ud til nye donorer, styrke relationen til loyale støtter, rekruttere frivillige eller simpelthen

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

1 dags optagelse, 2 kameraer. 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener.

1 dags optagelse, 2 kameraer. 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener. 1 Video til Komm IT: Titel: CAFE LØVE Location: Optagelse: Medvirkende: Løves bogcafe, Århus. 1 dags optagelse, 2 kameraer 3 unge i tyverne: 1 pige, fyr1, fyr2, og 1 tjener. Skuespillere: Produktion: Instruktør:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årig HF Mediefag niveau

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015

DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015 DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015 CENTRALE TRANSFORMATIONER AF FILMMEDIET GENNEM NETBASERET PRAKSIS - Nye medieinstitutioner

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere