Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag"

Transkript

1 Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag Bilagsrapport Maj 2001

2

3 Indholdsoversigt INDLEDNING 3 A. AFFALD: INDVINDING AF METAN FRA DEPONERINGSANLÆG 4 B. SKOV: TILSKUD TIL PRIVAT SKOVREJSNING 7 C. LANDBRUG: ÆNDRET FODRING AF MALKEKØER, DYRKNING AF ENERGIAFGRØDER, REDUKTION AF AMMONIAKFORDAMPNINGEN 14 D. TRANSPORT: ØGEDE BRÆNDSTOFAFGIFTER 19 E. ENERGI: REFERENCEUDVIKLINGEN FOR TILTAG PÅ ENERGOMRÅDET 35 F. INDFØRELSE AF NORMER PÅ ELEKTRISKE APPARATER 42 G. ELAFGIFT FOR PRIVAT HANDEL OG SERVICE 55 H. YDERLIGERE UDBYGNING MED HAVVINDMØLLER 62 I. ETABLERING AF STORSKALA BIOMASSEANLÆG 69 J. CO2-KVOTER FOR ELPRODUKTIONEN 76 K. ANVENDELSE AF DE FLEKSIBLE MEKANISMER UNDER KYOTO-PROTOKOLLEN 81 L. EKSEMPEL PÅ AGL-MODEL TIL KONSEKVENSVURDERING AF NORMER 85 ISBN:

4

5 Indledning Dette er en særskilt bilagsrapport, som mere detaljeret beskriver de tiltag, der er analyseret i rapporten Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag, midtvejsrapport, maj 2001, Energistyrelsen (2001). 3

6 A. Affald: Indvinding af metan fra deponeringsanlæg A.1. Beskrivelse Organisk affald deponeret på deponeringsanlæg afgiver emission af drivhusgassen metan (CH4). I 1990 var emissionen af metan fra deponeringsanlæg ca t, hvilket svarer til ca. 1,3 mio. ton CO2-ækv. Der blev 1. januar 1997 indført forbud mod deponering af brændbart affald, hvilket reducerer metanemissionen væsentligt i de kommende år. Derudover indvinder man i dag metan fra en række deponeringsanlæg. I 1999 var der således etableret indvindingsanlæg på 17 deponeringsanlæg. På denne baggrund regner man i Klima 2012 med en emission i 2010 på ca. 0,7 mio. ton CO2-ækv. Skal emissionen yderligere reduceres kræver det øget indvinding af metan på deponeringsanlæg. Mulige virkemidler til at sikre dette er enten en afgift på metan-emission eller et tilskud til etablering af indvindingsanlæg, således at det vil give deponeringsanlæg incitament til at indvinde gassen. Indvinding af gas kan dog kun foregå i en begrænset periode, da der fremover kun deponeres små mængder organisk affald. Dette betyder, at investering i et indvindingsanlæg har en relativt kort levetid. A.2. Potentiale I rapporten Fremme af lossepladsgas-udnyttelse i Danmark, Energistyrelsen (1998) er undersøgt en række deponeringsanlæg, der i en prioriteringsrunde er udvalgt af Energistyrelsen og LFG Consult ud fra den viden, der er opnået fra tidligere projekter samt aktuel kendskab til deponeringsanlæg i øvrigt. Der er således udvalgt 23 deponeringsanlæg, der mht. størrelse, alder og affaldets sammensætning kunne være interessante ifm. indvinding af metan. Tabel A.1 angiver detaljer for de udvalgte deponeringsanlæg. Tabel A.1. Data for deponeringsanlæg med indvindingspotentiale KOMMUNE DEPONERINGS DRIFTS- AFFALDSMÆNGDE GASMÆNGDE PRIORITERING -ANLÆG PERIODE INDTIL (M3/H) Helsingør Skibstrup Karlebo Brønsholm 19(?) Helsinge Mårum Frederiksværk Frederiksværk Hvalsø Kirke-Hvalsø Køge Køge (?) Tornved Skellingsted Nakskov Nakskov Fjord Fakse Fakse Fladså Faldså Middelfart Vejlby Broager Skodsbøl Holsted Føvling Kolding Seest Vesterskov Horsens Endelavevej Vejle Vestre Engvej Struer Kjærgårdsmølle Holstebro Naur Århus Glamshøjvej Thisted Skovsted Bjerringbro Fårup Viborg Kirkebækvej Skagen Buttervej (?) I alt Kilde: Fremme af Lossepladsgas-udnyttelse i Danmark, Energistyrelsen 1998, samt H.C. Willumsen, LFG Consult. 4

7 De 23 deponeringsanlæg rangordnes efter, hvor lovende indvinding af metan ser ud. Syv anlæg får 1. prioritet, hvilket betyder at indvinding af metan umiddelbart ser privatøkonomisk rentabelt ud. Seks anlæg får 2. prioritet, hvilket indebærer, at det vil være rentabelt under forudsætning af, at energien kan afsættes under de rette betingelser. To anlæg får 3. prioritet, hvilket betyder, at det ikke er privatøkonomisk rentabelt at indvinde metan. Fire anlæg får en 4. prioritet, hvilket betyder, at indvinding af metan ikke umiddelbart kan anbefales. De resterende fire deponeringsanlæg er markeret med en streg, hvilket indikerer at gasmængden er meget lille, eller at det er urealistisk at indvinde metan på grund af f.eks. for lav højde i det deponerede affald. Alt i alt er indvindingspotentialet på de 19 prioriterede deponeringsanlæg ton metan i 1998 svarende til ca. 0,11 mio. ton CO2-ækv. Hvis man kun etablerer indvindingsanlæg på de 7 deponeringsanlæg med 1. prioritet er potentialet 0,067 mio. ton CO2 ækv. i 1998 og tages de 6 deponeringsanlæg med 2. prioritet med kommer man op på 0,095 mio. ton CO2 ækv. i I fremskrivningen i Klima 2012 forventes det, at den indvundne mængde metan stiger fra ton i 1999 til ton metan i 2002, og at denne mængde vil ligge konstant helt frem til 2012, jf. tabel A.2. Dette svarer til en stigning på ton indvundet metan årligt i forhold til 1999, hvilket svarer til ca. 0,06 mio. ton CO2-ækv. Det vil sige, at det her antages, at stort set alle prioritet 1 anlæg etablerer indvindingsanlæg, og at den indvundne mængde er konstant over tid. Tabel A.2. Fremskrivning i Klima Emission af metan i alt (1000 t) 66,2 65,0 63,4 61,7 59,8 58,0 56,3 54,9 53,4 52,1 50,8 CO 2 ækvivalent (mio.t) 1,32 1,30 1,27 1,23 1,20 1,16 1,13 1,10 1,07 1,04 1,02 Indvinding af metan (1000 t) 16,0 17,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 CO 2 ækvivalen (mio.t) 0,32 0,34 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 Emission inkl. indvinding (1000 t) 50,2 48,0 45,4 43,7 41,8 40,0 38,3 36,9 35,4 34,1 32,8 CO 2 ækvivalent (mio. t) 1,00 0,96 0,91 0,87 0,84 0,80 0,77 0,74 0,71 0,68 0,66 Kilde: Projections of Emissions of Greenhouse Gases, Ozone Precursors and Sulphur Dioxide from Danish Sources until 2012, Energistyrelsen Dette er problematisk af to årsager. For det første er der efter Miljøstyrelsens oplysninger kun 3 af de 7 anlæg, der i dag er i gang med eller har planer om at etablere indvindingsanlæg. Disse 3 anlæg er markeret med gråt i tabel A.1. Gasproduktion fra disse udgør ca. 52% af gasproduktionen fra prioritet 1 anlæggene, dvs. et mere realistisk bud vil være ton metan svarende til ca. 0,035 mio. ton CO2-ækv. For det andet vil gasproduktionen, som det fremgår af tabel A.3, over tid nærme sig nul, hvilket indebærer, at den indvundne mængde metan fra et givet antal indvindingsanlæg vil være faldende over tid. Det vil altså ikke være realistisk, at man i 2002 og årene fremover vil kunne indvinde yderligere ton metan, som forudsat i Klima I tabel A.3 er gasproduktionen fra de 19 prioriterede anlæg opgjort for perioden Som det fremgår, vil den totale gasproduktion på alle 19 anlæg i 2010 være på ton metan. Ser man kun på de 13 anlæg med prioritet 1 og 2, vil gasproduktionen kun være på ca ton metan. Da det kun er 3 af anlæggene, som har/påtænker at etableret indvindingsanlæg, vil den indvundne mængde være langt under de 3000 ton, der er regnet med i Klima 2012 fremskrivning. Ser man på gasproduktionen i 1998 udgør disse 3 anlæg ca. 37% af gasproduktionen fra prioritet 1 og 2 anlæggene tilsammen. Da det ikke vil være realistisk at yderligere anlæg, uden offentlig indgriben, vil etablere indvindingsanlæg regnes der med, at ca. 37% af gasproduktionen fra disse anlæg indvindes. Dette medfører et potentiale for yderligere indvinding på ca ton CO2 -ækv. i Inkluderes anlæg med 3. og 4. prioritet er potentialet ca ton CO 2 ækvivalenter. 5

8 Tabel A.3. Udviklingen i gasproduktion (ton/år) ALLE 19 ANLÆG PRIORITET 1 OG 2 INDVUNDET * POTENTIALE År CH 4 CO 2 ækv. CH 4 CO 2 ækv. CH 4 CO 2 ækv. CH 4 CO 2 ækv * Her er regnet med at de tre anlæg der har/påtænker at etablere indvindingsanlæg i alle årene udgør ca. 37% af gasproduktionen fra prioritet 1 og 2 anlæggene. Kilde: Fremme af Lossepladsgas-udnyttelse i Danmark, Energistyrelsen 1998 samt H.C. Willumsen I tabel A.4 er fremskrivningen i Klima 2012 korrigeret, og det reviderede potentiale for yderligere indvinding af metan gas er inkluderet. Som det fremgår, ligger potentialet i 2010 på ca ton CO2 - ækv. Dette potentiale kan opnås, hvis de resterende prioritet 1 og alle prioritet 2 anlæg etablerer indvindingsanlæg. Hvis der kun etableres indvindingsanlæg på de resterende deponeringsanlæg med prioritet 1 vil potentialet kun være ca. det halve. Som det fremgår af tabel A.4 vil man, hvis man etablere indvindingsanlæg på prioritet 1 og 2 anlæggene, være nede på en emission i 2010 svarende til 0,67 mio. ton CO2-ækv. i stedet for 0,70 mio. ton CO2 ækv. Tabel A.4. Korrigeret fremskrivning og indvindingspotentiale Emission af metan i alt (1000 t) 66,2 65,0 63,4 61,7 59,8 58,0 56,3 54,9 53,4 52,1 50,8 CO 2 Ækvivalent (mio.t) 1,32 1,30 1,27 1,23 1,20 1,16 1,13 1,10 1,07 1,04 1,02 Indvinding af metan (1000 t) 16,5 16,4 16,3 16,2 16,1 16,1 16,0 15,9 15,9 15,8 15,8 CO 2 ækvivalent (mio.t) 0,33 0,33 0,33 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 Emission inkl. Indvinding (1000 t) 49,7 48,6 47,1 45,5 43,7 41,9 40,3 39,0 37,5 36,3 35,0 CO 2 ækvivalent (mio.t) 0,99 0,97 0,94 0,91 0,87 0,84 0,81 0,78 0,75 0,73 0,70 Yderligere indvindingspotentiale: Metan (1000t) 2,57 2,41 2,26 2,11 1,97 1,84 1,72 1,61 1,51 1,41 1,32 CO 2 ækvivalenter (1000 t) 0,051 0,048 0,045 0,042 0,039 0,037 0,034 0,032 0,030 0,028 0,026 Emission inkl. yderligere indvinding Metan (1000 t) 47,1 46,2 44,8 43,4 41,7 40,1 38,6 37,3 36,0 34,9 33,7 CO 2 ækvivalent (mio.t) 0,94 0,92 0,90 0,87 0,83 0,80 0,77 0,75 0,72 0,70 0,67 En del af den indvundne gas bruges til el/varme produktion og erstatter derfor andre energikilder. El/varme produktion vha. metan er CO2 neutral og man reducerer derfor drivhusgasudslippet yderligere hvis metan erstatter energikilder med CO2 emission. I Fremme af Lossepladsgas-udnyttelse i Danmark (Energistyrelsen, 1998) regner man med at energiproduktion fra samtlige 19 deponeringsanlæg i 1999 teoretisk vil kunne forsyne 2750 husholdninger. I praksis vil det maksimalt være omkring halvdelen. Det kræver flere oplysninger at omregne dette til sparet CO2. På baggrund af ovenstående besluttes det, at Klima 2012-fremskrivningen korrigeres med den reviderede fremskrivning, samt at der ikke udføres en velfærdsøkonomisk analyse af potentialet på ton CO2-ækv., da dette ligger langt under bagatelgrænsen på ton CO2-ækv. 6

9 B. Skov: Tilskud til privat skovrejsning B.1. Sammendrag Ved skovrejsning bindes CO2, hvilket kan tilskyndes via offentlige tilskud til privat skovrejsning. Som en del af Vandmiljøplan II blev tilskuddet til privat skovrejsning hævet med 60 mio. kr. årligt frem til Det konkrete tiltag analyserer virkningen af at fortsætte med de ekstra 60 mio. kr. årligt frem til 2012, hvilket forventes at give hektar ekstra skov hvert år i perioden Den ekstra tilplantning giver i 2010 en CO2-binding på ca ton CO2. Det skal dog bemærkes, at tilplantningen vil give en CO2-binding i mange år efter 2012, og med en diskonteringsrate på 6% kan skovtilplantning opgøres til at binde ca. 8 ton CO2 årligt pr. hektar. Ved beregning af CO2-omkostningen er der taget hensyn til, at skovrejsningen fortrænger almindelig landbrugsdrift, svarende til bortfald af en gennemsnitlig jordrente (overskud), ansat til kroner årligt pr. hektar (og overvejende bestående af EU-tilskud). Skovrejsning giver til sammenligning et underskud på 652 kr. årligt pr. hektar, ved en diskonteringsrate på 6%, og ved medregning af EU-tilskud til skovrejsning. Samlet fås et velfærdsøkonomisk tab på ca kr. årligt pr. hektar, og med en binding på 8 ton CO2 årligt pr. hektar fås således en CO2-omkostning på ca. 366 kr. pr. ton. Det skal understreges, at dette tal er meget følsomt over for den valgte diskonteringsrate: sættes diskonteringsraten til 3% i stedet for 6%, fås en CO2-omkostning på 235 kr. pr. ton. Indregnes det at skovbrug har en lavere emission af drivhusgasser end landbrug dette fås en CO2-omkostning på 269 kr. pr. ton ved en diskonteringsrate på 6% (160 kr. pr. ton ved 3%). Indregner man yderligere de rekreative værdier ændres CO2-omkostningen til - 42 kr. pr. ton ved en diskonteringsrate på 6% (103 kr. pr. ton ved 3%). De ovenstående beregninger er baseret på en analyse af skovrejsningsprojektet Vollerup Skov ved Kalundborg. Udover værdien af CO2-binding og rekreation kunne skovens funktion som f.eks. grundvands og kvælstoffilter og biodiversitetslokalitet også have været indregnet. B.2. Beskrivelse af tiltaget Tiltaget omfatter kulstofbinding gennem skovrejsning på privat landbrugsjord. Det indebærer en opretholdelse af den tilskudsstruktur til privat skovrejsning på landbrugsjord, der eksisterer nu i Vandmiljøplan II regi og som ellers ville være stoppet i år Dvs. med dette tiltag tænkes den nuværende tilskudsstruktur bevaret frem til og med Kulstofbindingen i skov kan forøges på to måder. Man kan plante mere skov og man kan forøge kulstofbindingen i eksisterende skove. Sidstnævnte kan bl.a. ske ved at ændre driften af skovene, f.eks. mod mere naturnær skovdrift, der generelt er kendetegnet ved højere træalder, etageret skov, større biomasse, og selektiv hugst af træ. Der er to grunde til, at vi har valgt ikke at regne på øget kulstofbinding som følge af mere ændret drift (naturnær drift) af skovene. Dels har vi et dårligt datagrundlag og begrænset erfaring med naturnære driftsformer, og dels skønner vi at effekten vil være meget begrænset i første reduktionsperiode. Det vil tage forholdsvis lang tid at omstille driften af skoven. Desuden er det stadig usikkert, om ændret drift vil kunne indgå i kulstofregnskabet. Netop dette punkt var centralt ved forhandlingerne på COP 6 i Haag. Derfor har vi valgt udelukkende at fokusere på kulstofbinding gennem rejsning af ny skov. Denne kan ske i privat regi og i offentligt regi, og af især to grunde har vi valgt at fokusere på skovrejsning i privat regi med tilskud, i stedet for statslig skovrejsning. Dels har midlerne til offentlig skovrejsning været 7

10 faldende, dels gives der ikke længere EU medfinansiering (på ca. 50 %) til den statslige skovrejsning. Dvs. med privat skovrejsning vil der kunne rejses mere skov for pengene. Velfærdsøkonomisk bliver regnestykket mere kompliceret, idet værdien af skoven til f.eks. friluftsformål kan blive reduceret når skoven er privat, som følge af mere restriktive adgangsforhold. De statsligt rejste skove er ofte større, og her lægger man i prioriteringen stor vægt på rekreative forhold, bl.a. nærhed til by. B.3. Tilskud til privat skovrejsning De statslige tilskud til privat skovrejsning har rod i ønsket fra 1989 om at fordoble det danske skovareal. 2 For at få tilskud skal man være privat ejer af landbrugsjord og jorden skal ligge i et område, jf. den amtslige udpegning, hvor skovrejsning er enten ønsket eller mulig. 3 Man kan få tilskud til anlæg og pleje af bevoksninger og hegning af tilplantede arealer, til at lave kortmateriale over den nye skov, samt til at lave jordbundsundersøgelser i området. Derudover kan man, under visse omstændigheder, få indkomstkompensation i en 20-årig periode, der skal opveje tabet i indkomst som følge af overgang fra landbrug til skovbrug. Indførelsen af denne indkomstkompensation har bidraget til at gøre tilplantningsordningen mere attraktiv. 4 Tilskuddene er højst i de områder, hvor skovrejsning er ønsket og lavere hvor skovrejsning er mulig. Til anlæg af løvskov får man mere end til anlæg af nåleskov. Tilskuddene varierer fra ca kr. pr. hektar til kr. pr. hektar plus indkomstkompensation på kroner pr. hektar pr. år i 20 år. Et krav for at få tilskud er, at arealet pålægges fredskovspligt. Det vil sige at arealet i al fremtid skal være skovdækket og drives i henhold til Skovlovens krav om god skovdrift. Puljen til privat skovrejsning blev i forbindelse med Vandmiljøplan II hævet med 60 millioner kroner om året i perioden I det følgende regnes der på, hvad det vil have af betydning at fortsætte med den årligt 60 mio. kr. højere tilskudspulje i årene En del af tilskuddet medfinansieres af EU, og denne del skal derfor ikke tælles med i de statslige udgifter. I er der givet tilsagn om tilskud for 258 mio. kr. til i alt ha. Udbetalingen af de i alt 258 mio. kr. vil udløse en EU-medfinansiering på 101 mio. kr., som løbende modregnes i statsbudgettet efterhånden som tilskuddene kommer til udbetaling. Statens udgifter til de 3851 ha er ca. 157 mio. kr., hvilket svarer til en udgift pr. hektar på ca kroner 5. Det forventes at der rejses ca hektar ny skov hvert år i perioden for de ekstra 60 millioner om året. B.4. Konsekvensbeskrivelse i fysiske størrelser De ekstra hektar om året vil, i forhold til Klima 2012-fremskrivningen, betyde en samlet tilplantning (dvs. inkl. offentlig skovrejsning og privat skovrejsning uden tilskud) i Danmark på ca hektar om året, i stedet for 2000 hektar. 2 Bemærkningerne til Naturforvaltningsloven (lov nr. 339 af 24. maj 1989) 3 I relation til skovrejsning opererer amterne i den regionale planlægning med 3 kategorier. I et område kan skovrejsning enten være ønsket, uønsket, eller mulig. I de første to kategorier er skov ønsket, henholdsvis uønsket i relation til den overordnede landskabsplanlægning. I den 3. kategori har amtet ingen specifikke præferencer mht. skovrejsning. Derfor er den mulig. 4 Reglerne for tilskud er bl.a. beskrevet i hæfte nr. 17 i Skov-info serien. 5 Tal ifølge SNS skovpolitisk kontor. 8

11 Den overvejende del af den private skovrejsning har været løvtræ. I runde tal binder én hektar løvskov ca. 190 ton C, svarende til ca. 800 ton CO2. Denne binding foregår dels overjordisk i vedmassen og dels underjordisk i jord og trærødder. Men det tager lang tid. I runde tal 100 år. B.5. Reduktion i Den ekstra binding i første reduktionsperiode ( ) vil være ton CO 2 på de yderligere hektar skov (1.500 hektar pr. år i 9 år), der plantes fra 2004 til I forhold til senere perioder vil bindingen pga. lavere vækst i starten, være lav i de første perioder. Men skoven binder CO2 i ca. 100 år og i senere reduktionsperioder vil tiltaget få væsentlig større betydning. De hektar skov vil i deres levetid binde små 10 millioner ton CO2. B.6. Implementeringshastighed og samspil med andre tiltag Tilskudsstrukturen er kendt og eksisterende. Dvs. implementering forudsætter kun fortsatte bevillinger på finansloven, samt bevaret interesse fra de private ejere af landbrugsjord. Denne interesse vil naturligvis være meget afhængig af jordens alternative anvendelsesmuligheder. Tiltaget er i god overensstemmelse med den ønskede natur- og miljøpolitik. B.7. Økonomien i tiltaget Vi har valgt at opgøre udgifterne til privat skovrejsning på to forskellige måder. Dels som de udgifter staten har i form af tilskud til private ejere af landbrugsjord, og dels velfærdsøkonomisk, dvs. som den effekt skovrejsningen har på forbrugsmulighederne i samfundet. De to måder er gennemgået nedenfor. Efterfølgende redegøres der for de øvrige gevinster ( benefits ) man får ved rejsning af skov, og som også hører til et sundt beslutningsgrundlag om skovrejsning. Statsfinansiel omkostningsanalyse For de ekstra 60 millioner om året i perioden forventer man, som allerede nævnt, yderligere 1500 ha ny skov om året. Dette tal passer fint med tilplantningen de sidste 10 år. I perioden , før de forhøjede tilskud, blev der gennemsnitligt tilplantet 130 ha/år af private med tilskud, mens der fra tilsvarende er blevet tilplantet ha/år. Forskellen er på ha/år, og svarer ret præcist til det ovenfor beregnede. De 1500 ha ekstra skov årligt i perioden vil binde i alt 128 tusind ton CO2 i den første reduktionsperiode ( ). 7 Denne binding skal sammenholdes med de 60 millioner årligt i perioden eller i alt 540 mio. kroner for hele perioden. Dette betyder at de statsfinansielle omkostninger ved at binde et ton CO2 i perioden ved skovrejsning er 4218 kr. pr. ton (540 mio. kr. pr ton). Velfærdsøkonomisk analyse af skovrejsning som instrument til CO2-binding Udgifterne til skovrejsning kan også betragtes i et velfærdsøkonomisk perspektiv. Det er gjort med metodisk udgangspunkt i den samfundsøkonomiske projektvurdering af en skovrejsning ved Kalundborg, Vollerup Skov, hvor skovrejsning sammenlignes med fortsat landbrugsdrift. 8 Diskonteringsraten 6 Tal fra Lars Vesterdal, Forskningscentret for Skov og Landskab. Tallene er baseret på en tilplantning med 2/3 løvtræ (eg) og 1/3 nåletræ (rødgran) og inkl. CO 2 binding i produkter. 7 Inklusiv lager i produkter. Uden produkter bliver bindingen ca. 10% mindre. Tal fra Forskningscentret for Skov & Landskab. 8 Kilde: Møller m.fl. (2000): Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter. DMU, MST, SNS. Vollerup skov er gennemregnet på side I vores beregninger følges Møllers metode. De eneste forskelle er indregning af EU medfinansiering af skovrejsning og en ændring af diskonteringsraten fra 3% til 6%. 9

12 har stor betydning for skovrejsningstiltaget. Defor er det valgt at præsentere resultaterne for to forskellige rentesatser: 6 procent og 3 procent. Udregningen med 3 procent er angivet i parentes. Den gennemsnitlige jordrente fra landbrug (dvs. det løbende afkast af en hektar) er udregnet til 2261 kroner om året. Den overvejende del af dette udgøres af EU-tilskud, men da EU-tilskuddene til landbruget ikke hænger direkte sammen med Danmarks indbetalinger til EU skal de medregnes som tab ved at nedlægge landbrugsdriften. Skovbruget er beregnet til at give et underskud på 652 kr./ha/år ved 6% rente (overskud på 511 kr./ha/år ved 3 procent), inklusiv værdien af EU-tilskuddet til privat skovrejsning. Det ses heraf at skovdriftens profitabilitet er følsom overfor valg af rentefod. Det skyldes hovedsageligt at man under den nuværende driftsform har store udbetalinger i starten til anlæg af skovkulturen og først får indtægter mange år efter afholdelsen af udgifter til etablering. Man regner med faste priser og en højere rentefod vil derfor gøre nutidsværdien af de fremtidige indtægter mindre. Med dette udgangspunkt medfører skovrejsning på landbrugsjord et velfærdsøkonomisk tab på 2913 kr./ha/år (1750 kr./ha/år (3%)) Denne værdi skønnes at være rimelig af to grunde: 1. Jorden i området er halvdårlig østdansk jord, hvilket betyder middelgod dansk jord 2. Størstedelen af jordrenten udgøres af EU-tilskud, der er uafhængigt af beliggenhed. For at bruge ovenstående tal i en analyse af prisen på privat skovrejsning antages det at privat skovrejsning koster det samme som statslig. Dette er en rimelig antagelse. Som nævnt vil de ekstra årlige tilplantninger på 1500 ha skov i perioden binde i alt 128 tusind ton CO2 i den første reduktionsperiode ( ). For at beregne den velfærdsøkonomiske pris for CO2-binding ved skovrejsning skal der dog regnes på hele tiltagets levetid. En skov binder gennemsnitligt 8 ton CO2 om året i 90 år. 9 Med et uendeligt tidsperspektiv og en rente på 6% (hhv. 3%) svarer det til en bindingsannuitet på 7,96 t/ha/år (7,44 t/ha/år). I modsætning til projekter med en endelig levetid forventes det ved skovrejsning, at skoven forbliver stående i al tid fremover og derfor i altid fremover vil binde CO2. Velfærdstabet på de 2913 kr./ha/år (1750 kr./ha/år) skal således sættes i forhold til 7,96 t CO 2 /ha/år (7,44 t CO 2 /ha/år). Dette giver en velfærdsøkonomisk pris på 366 kr. pr. ton CO 2 (235 kr. pr. ton CO 2 ). Bemærk at en stor del af velfærdstabet stammer fra EU-tilskud til landbruget. Det vil dog være vanskeligt at udregne en værdi der på realistisk vis afspejler konsekvenserne af et bortfald af EU-støtten, da mange af forudsætningerne for hhv. landbrug og skovbrug vil ændre sig. Velfærdsøkonomisk analyse af skovrejsning som et flersidigt instrument Skovrejsning skaber en bred vifte af værdier for samfundet. Når vi i ovenstående beregning kun fokuserer på kulstofbindingen, tegner vi derfor et forsimplet billede, der ignorerer skovrejsningens øvrige velfærdsøkonomiske gevinster. Udover at binde kulstof kan skovrejsning bidrage til reduceret kvælstofudvaskning (det primære i Vandmiljøplan II). Skoven er også til stor gavn for friluftslivet, og der er en målsætning om at naturen skal tættere på borgerne. 10 Skoven har tillige kulturel værdi, en værdi som 9 Tallet afhænger af fordelingen mellem løv og nåletræ, samt af hvilken metode der bliver enighed om mht. CO 2-regnskaber. 10 Kilde: Miljø- og Energiministeriet: Naturpolitisk redegørelse

13 filter for vores grundvand, og værdi som biodiversitetslokalitet. Der er derfor talrige gevinster forbundet med skovrejsning, sammenlignet med fortsat landbrug og værdien af disse bør indregnes i en velfærdsøkonomisk beregning. Mange af de gevinster, som skove giver anledning til, figurerer ikke i traditionelle økonomiske analyser. Grunden er, at de ikke er markedsomsatte og dermed ingen markedspris har. Nedenfor gives eksempler på, hvordan man alligevel vha. CO2-omkostninger kan indregne dem i en velfærdsøkonomisk analyse. Friluftsliv To af de metoder der kan bruges til at værdisætte rekreative værdier eller friluftsliv har været anvendt i nylige danske undersøgelser. Ved brug af den betingede værdisætningsmetode, spørges skovgæster om deres betalingsvilje for adgang til skoven. En sådan undersøgelse er foretaget af Alex Dubgaard, KVL for hhv. Tokkekøb Hegn, Allerød og Vestskoven, København. Der blev fundet årlige betalingsviljer for Vestskoven på kr. pr. ha for Vestskoven og kr. pr. ha for Tokkekøb Hegn. I en AKF undersøgelse af Hasler, Damgaard og Erichsen er skoven prissat ved at undersøge huspriser i forskellige afstande til skov. Her er der fundet værdier på kr./ha/år (7.500 kr./ha/år v. 3%) for Tokkekøb Hegn og kr./ha/år ( kr./ha/år v. 3%) for Gjesing Plantage ved Esbjerg. 11 Det er desuden ved et skovrejsningsprojekt ved Ålborg (Drastrupprojektet) fundet huspristigninger på over kr./hus som følge af skovrejsning allerede hurtigt efter tilplantningen. Alex Dubgaard har tidligere foretaget en betinget værdisætningsundersøgelse af den gennemsnitlige friluftslivsværdi for alle danske skove. Han kom frem til kr./ha/år. De nye undersøgelser tyder dog på, at dette estimat er i underkanten, i hvert fald hvad angår bynær skov. 12 De nævnte undersøgelser indikerer altså, at friluftslivet giver anledning til betydelige værdier, som er i en helt anden størrelsesorden, end den de traditionelle skovprodukter giver anledning til. Det skal dog understreges, at de nye undersøgelser er foretaget ved bynære skove, hvilket har stor betydning for de rekreative værdier. Privat skovrejsning foregår som oftest på marginaljorde i det åbne land og har dermed ikke samme rekreative potentiale. Det skal endvidere gøres klart, at disse værdier ikke umiddelbart kan overføres til skovrejsningsprojekter, da de er afhængig af skovens størrelse, beliggenhed og tilstedeværelsen af substitutter. Som nævnt har de nye undersøgelser dog vist, at de rekreative værdier fra skovrejsning er til stede på et meget tidligt tidspunkt, og ikke først når skoven er fuldt opvokset. Grundvand, biodiversitet og landskabelige værdier Ved at rejse skov i stedet for at dyrke landbrug reduceres både udledningen af kvælstof og pesticider, hvilket i begge tilfælde har en positiv indvirkning på grundvandet. Dubgaard og Østergaard (1999) har for Bicheludvalget forsøgt at sætte pris på rent grundvand ved at undersøge sparede omkostninger til nye boringer som følge af et generelt forbud mod pesticider. Disse tal er dog svære at overføre til skovrejsning. En anden måde at værdisætte den mindskede kvælstofudledning på, er ved at se på de omkostninger et alternativt tiltag vil have. Det kunne gøres ved at bruge de CO2-omkostninger på kvælstof, som er be- 11 Grunden til at Gjesing Plantage har højere værdi pr. hektar end Tokkerkøb Hegn er, at plantagen er lille og at der er mange huse pr. areal skov. I Tokkerkøb Hegn er værdien for det enkelte hus større. 12 Det skal bemærkes, at dette er et udtryk for, hvad folk vil betale for adgang til eksisterende skov. Altså ikke en marginal betragtning, der siger noget om, hvad folk er villige til at betale for ny skov. 11

14 regnet i den økonomiske evaluering af VMPII. Denne er dog endnu ikke publiceret, så disse tal kan ikke medtages her. At sætte pris på biodiversitet er en meget vanskelig opgave, især fordi det er svært at give en målbar definition på begrebet. Det nyetablerede Wilhjelmudvalg har bl.a. som opgave at forsøge at værdisætte biodiversitet. Landskabelig værdier er også et område, som er svært at monetarisere. Igen fordi der ikke er klare definitioner af, hvad der menes med landskabelig værdi. Indirekte effekter Ved at ændre arealanvendelsen fra landbrug til skovbrug ændres aktiviteterne på arealerne kraftigt. Der sker en lavere emission af stofferne CO2, CH4, N2O, NOx, SO2 og NMVOC. Dette skyldes hovedsageligt at der ikke er husdyrhold og at der ikke køres intensivt med maskiner på arealerne. Denne mindskede udledning er en årlig reduktion der sker hvert år i princippet i uendelig tidshorisont. CO2, CH4 og N2O medvirker til drivhusgaseffekten og omregnet til CO2 ækvivalenter betyder omlægningen til skovbrug en mindsket udledning på 1,96 ton CO 2 -ækvivalenter /ha/år. Den mindskede udledning af de øvrige stoffer kan prissættes via ExternE-undersøgelsen og udregnes jf. nedenstående tabel til 245 kr./ha/år. STOF BELASTNINGSÆNDRING (KG/ÅR/HA) PRIS PR. TON FRA EXTERNE VÆRDI AF ÆNDRING I KR. PR. HA SO 2-0, NO x -3, NMVOC -2, I alt 245 Velfærdsøkonomisk pris på CO2 -pris ved skovrejsning som flersidigt instrument. Det er vanskeligt at give et bud på en CO2 omkostninge ved indregning af flersidige effekter for dette tiltag, da værdien af de flersidige effekter er meget afhængige af, hvor skoven rejses. Som beregningseksempel er det imidlertid valgt at medtage det estimat for de rekreative værdier, der er benyttet i forbindelse med revisionen af Vollerup skov analysen, da de øvrige estimater i dette papir også stammer fra denne analyse. Det er dog vigtigt at understrege, at disse estimater stammer fra et specifikt skovrejsningsprojekt og derfor ikke er generelle for skovrejsning. De rekreative værdier er meget afhængige af skovens geografiske placering. Der er derfor blot tale om et eksempel på, hvad de rekreative værdier kunne være i et skovrejsningsprojekt.i den pågældende analyse er der benyttet et estimat på kr./ha/år (1.643 kr./ha/år ved 3% rente). 13 Medregnes dette estimat for de rekreative værdier samt værdien af de indirekte effekter i den velfærdsøkonomiske analyse fås en CO2-omkostning på: ( ) ( 7,96 + 1,96) ton CO kr / ha / ha 2 = 42 kr. pr.. ton CO 2 ( kr/ton v. 3% rente ) Benyttes dette estimat for de rekreative værdier bliver CO2 reduktionen gratis samfundsøkonomisk set. Her er forbedring af grundvand, biodiversitet og ændrede landskabelige forhold ikke medregnet. 13 Dette estimat er fremkommet ved at overføre resultater fra AKF-undersøgelsen af skovrejsning tilpasset Vollerup Skov. 12

15 De ovennævnte undersøgelser tyder på, at de ikke-markedsomsatte goder har en betydelig størrelse. Derfor er det centralt, at de medtages i en velfærdsøkonomisk vurdering af skovrejsning. En sådan analyse skal dog kombineres med en budgetøkonomisk analyse, da bl.a. de rekreative værdier der skabes ved skovrejsning ikke giver penge i kassen og dermed skal finansieres af staten. Afslutningsvis skal det understeges, at det er kompliceret at sætte værdi på de ikke-markedsomsatte benefits som skovrejsning giver anledning til. Det er derfor vigtigt at se og vurdere resultaterne i lyset af dette. Resultaterne er ikke stærkere end den metode og det datagrundlag, de hviler på. B.8. Bæredygtighed Kulstofbinding. Øget skovrejsning vil medføre yderligere binding af kulstof og det vil vi gerne have. Binding i træ er dog tidsbegrænset. Og CO2 er mindre stabilt bundet i træ end i kul og olieforekomster. Binding i træ er underlagt fluktuationer som følge af f.eks. drift, temperatur, stormfald, og brand. Dvs. man skal være opmærksom på, at ved at binde kulstof i skov skabes et mere labilt kulstof, end hvis man tilstræber emissionsreduktioner. De rejste skove vil i varierende grad være følsomme overfor de klimaændringer, man tilstræber at minimere med deres plantning. Dvs. man skal sikre stabilt og varieret træartsvalg i en kombination, der forbliver stabilt og kulstofbindende under andre (varmere) temperaturforhold. B.9. Følsomhed overfor ændrede forudsætninger Interessen for privat skovrejsning vil afhænge af konjunkturerne indenfor landbruget. I takt med at de landbrugsmæssigt mest marginaliserede jorde tilplantes, må man forvente mindsket interesse for skovrejsning på landbrugsjorden. Man kan diskutere rimeligheden i at kalkulere med uændrede og høje EU-tilskud til landbruget i et uendeligt tidsperspektiv. Det er nok usandsynligt. Men bortfalder EU-tilskuddene for både landbrug og skovbrug vil man antageligt ændre dyrkningsstrukturen så dramatisk, at vi ikke kan regne på det inden for eksisterende forudsætninger. I den tænkte situation hvor tilskuddene falder bort, vil både landbrug og skovbrug have en negativ jordværdi af cirka samme størrelsesorden. 13

16 C. Landbrug: ændret fodring af malkekøer, dyrkning af energiafgrøder, reduktion af ammoniakfordampningen Landbrugets bidrag til udledningen af drivhusgasser udgør ca. 22% af den samlede danske udledning. Der er ikke hidtil gennemført initiativer på landbrugsområdet med det primære formål at reducere udledningen af drivhusgasser. Der er heller ikke tidligere foretaget samlede vurderinger af landbrugets muligheder for at bidrage til denne reduktion. Gennemførelsen af indsatsen på vandmiljøområdet har og vil dog bidrage til at reducere landbrugets emission af især lattergas, gennem reduktion af den mængde kvælstof, der cirkulerer i og tabes fra landbrugssystemet. Landbruget har på en række områder mulighed for yderligere at bidrage til reduktion af det samlede danske udslip af drivhusgasser. Dette kan ske direkte ved at reducere udslippet af gasserne, herunder reducere energiforbruget samt emissionen af metan og lattergas. Der er dog også gennem omlægning af bl.a. dyrkningssystemer og tekniske løsninger mulighed for at fortrænge fossilt energiforbrug samt at lagre kulstof i jord/plante-systemet. Der er en betydelig usikkerhed omkring emissionen af drivhusgasser fra landbruget, som kan opdeles i direkte energiforbrug (ca. 12% af emissionen), emission fra dyr, stalde og lagre af husdyrgødning (ca. 32% af emissionen) og emission fra landbrugsarealer (ca. 57% af emissionen). Da der kun på få områder er et tilstrækkeligt videngrundlag for kvantificering af tiltag til reduktion af emissionen af drivhusgasser, er der i undersøgelsen udvalgt tre områder, som bidrager væsentligt til emissionen, hvor der skønnes mulighed for at reducere emissionen, og hvor der er en vis sikkerhed mht. beregning af emissionens størrelse. Der er i anden sammenhæng foretaget en beregning af muligheder for og effekt af at udnytte husdyrgødning fra landbruget til produktion af biogas, hvorfor denne mulighed ikke er medtaget her. Det skal pointeres, at der er andre områder, hvor potentialet for reduktion af emissionen måske er endnu større, men hvor den nuværende viden er for beskeden til, at der kan angives troværdige reduktionsmuligheder. De tre områder er endvidere udvalgt således at de illustrerer forskellige mulige mekanismer til reduktion af emission af drivhusgasser fra landbruget. Områderne er: 14 Ændret fodring af malkekøer (reduktion af metan-emission) Reduktion af ammoniakfordampningen (reduktion af lattergas-emission) Dyrkning af energiafgrøder på landbrugsarealet (substitution af fossil energi, kulstoflagring i jord samt reduktion af lattergas-emission). Effekterne på emission af drivhusgasser er beregnet på grundlag af scenarier for år Emissionsberegningerne baserer sig hovedsageligt på IPCC-metoderne. Der er endvidere beregnet såvel driftsøkonomiske som velfærdsøkonomiske effekter af de enkelte tiltag. Hvor de driftsøkonomiske analyser viser omkostningerne, som den enkelte landmand vil opleve, viser de velfærdsøkonomiske analyser omkostningerne for det danske samfund, idet bl.a. interne fiskale transaktioner, som skatter og afgifter, ikke er inkluderet i den velfærdsøkonomiske kalkule. C.1. Ændret fodring af malkekøer Foderets sammensætning har en betydelig effekt på metan-produktionen i vommen hos malkekøer. Et højt indhold af letforgærbare kulhydrater i foderrationen giver lav metan-produktion, hvorimod et højt indhold af træstof i rationen giver høj metan-produktion. Foderets fedtindhold har en direkte hæmmende virkning på metan-produktionen i vommen. Der er opstillet fire foderplaner med varierende indhold af grovfoder, kraftfoder og råfedt. Der er endvidere opstillet en foderplan, som svarer til den nuværende foderpraksis. For de forskellige foderplaner

17 er beregnet metan-produktion efter en empirisk formel, der tager hensyn til foderets sammensætning. Denne metan-produktion er omregnet til den metan-konverteringsfaktor, der indgår i IPCC's Tier 2 metode til beregning af metan-emission fra husdyr. Herefter er beregnet emissionsfaktorer for malkekøer i 2010 for forskellige foderrationer. Den beregnede metan-emissionen faldt svagt med stigende andel kraftfoder i foderrationen. Den største reduktion i metan-emission fås dog ved at øge fedtindholdet i foderblandingen. Anvendelse af en foderration med et indhold af råfedt på 7,2% mod ca. 4,5% i den nuværende praksis gav en reduktion i metan-emissionen på ca. 34%. Omregnet i CO2-ækvivalenter svarer denne reduktion i 2010 til en reduktion på ton CO2 pr. år. C.2. Reduktion af ammoniakfordampningen Emissionen af ammoniak vil ved deposition stimulere emissionen af lattergas. I det følgende redegøres der for effekten af fire mulige reduktionstiltag, som formodes også at ville indgå i en kommende ammoniakhandlingsplan: Forbud mod bredspredning af flydende husdyrgødning, Påbud om reduktion af henliggetiden for udbragt husdyrgødning på bar mark, Påbud om overdækning af lagret dybstrøelse med kompostdug og Forbud mod anvendelse af ammoniak til halmludning. Udgangspunktet er en fremskrivning af husdyrholdet, staldtypefordelingen og udbringningspraksis for husdyrgødning til år 2010 og en fremskrivning af N-udskillelsen på grundlag af en forventet foderproduktivitet m.v. til år Begrundelsen for at holde N-udskillelsen pr. produceret enhed konstant efter 2003 er et forsigtigt skøn baseret på, at der formentlig er en biologisk grænser for øget udnyttelse af foderkvælstof. Desuden er det antaget, at husdyrgødningen håndteres efter de nugældende regler. Dvs. at henliggetiden for udbragt gødning på bar mark maksimalt udgør 12 timer, og at der er etableret flydelag eller lignende på gyllebeholdere. Endelig er der taget hensyn til den igangværende revision af Pelsdyrbekendtgørelsen, som forventes at medføre, at gødningsrender under pelsdyrbure bliver påbudt, og at gødningsrenderne skal tømmes dagligt. På grundlag heraf er ammoniakfordampningen fra husdyrgødning i 2010 under de nugældende regler beregnet til t NH3-N pr. år (ekskl. NH3-fordampning fra planter) med en afledt emission af lattergas svarende til ton CO2-ækv. pr. år. Ammoniakfordampningen fra halmludning er beregnet til 1600 t NH3-N pr. år med en afledt emission af lattergas svarende til ton CO2-ækv. pr.år. Ved forbud mod bredspredning af gylle og ajle reduceres ammoniakemissionen med ton N pr. år i 2010-scenariet. Dette forudsætter, at alt tidligere bredspredt flydende gødning vil blive udlagt med slæbeslanger uden øvrige ændringer i udbringningspraksis. Dette giver en reduktion i emission af lattergas svarende til ton CO2-ækv. pr. år. Den lavere emission af ammoniak indebærer en stigning i det plantetilgængelige kvælstof i den udbragte flydende gødning. For at undgå en større N-tilførsel og N-udvaskning med heraf følgende større emission af lattergas, er det nødvendigt at reducere tilførslen af handelsgødning og øge forventningen til minimumskravet til udnyttelsen af den flydende gødning med ½-1 pct. point. Ved skærpelse af lovkravet om maksimal henliggetid af udbragt gødning på ubevokset mark fra 12 til 6 timer reduceres ammoniakemissionen med ca ton N pr. år i 2010-scenariet. Estimaterne har som forudsætning, at alt husdyrgødning udbragt på ubevokset mark nedbringes inden for 6 timer uden øvrige ændringer i udbringningspraksis. Den afledte emission af lattergas reduceres herved med ton 15

18 CO2-ækv. pr. år. Ved reduktionen af ammoniakemissionen under og efter udbringningen af gødningen øges det plantetilgængelige N-indhold i husdyrgødningen. Det er derfor nødvendigt at øge udnyttelseskravet til husdyrgødningen med 1,3 og 1,2 pct. point for hhv. den faste og flydende gødning. Ved krav om overdækning af lagret dybstrøelse er der forudsat tildækning med kompostdug, som tillader lufttilgang og dermed en fortsat kompostering. Ammoniakemissionen reduceres hermed med ton N pr. år i 2010-scenariet. Dette forudsætter, at alt lagret dybstrøelse hidtil ikke har været overdækket. Effekten af en overdækning af lagret komposterende dybstrøelse på emissionen af lattergas svarer til ton CO2 ækv. pr. år. Også her øges det plantetilgængelige N-indhold i gødningen, men i modsætning til de ovenstående reduktionstiltag er det ikke nødvendigt at ændre udnyttelseskravet for husdyrgødningen. I stedet skal normen for N ab lager i dybstrøelsesgødningen øges gennemsnitligt med 9% i forhold til referencesituationen. Ved forbud mod halmludning med ammoniak forsvinder en ammoniakemission på ton N pr. år i 2010-scenariet med en effekt på emissionen af lattergas svarende til ca ton CO2-ækv. pr. år. Tiltaget har ingen afledte effekter på kvælstofkredsløbet og fordrer derfor ingen afværgeforanstaltninger. Reduktionstiltagene rettet mod ammoniakemissionen fra husdyrgødningen er ikke simpelt additive; den samlede reduktion i emissionen kan være mindre eller større end summen af de enkelte tiltag. Kombineres reduktionstiltagene, herunder forbud mod ammoniakbehandling af halm, reduceres ammoniakemissionen med i alt ton N pr. år i 2010-scenariet. Effekten på emissionen af lattergas svarer til ton CO2-ækv. pr. år. Der er visse usikkerheder knyttet til effekten af disse tiltag på drivhusgas-emissionerne. Hvis tiltagene fører til øget anvendelse af direkte nedfældning af gylle, kan det give øget lattergas-emission, fordi placering af gyllen i en fure lokalt vil give anaerobe forhold og derfor større potentiale for lattergasemission. Endvidere kan overdækning af dybstrøelse give mere anaerobe forhold i gødningsstakken, og dermed større emission af metan og lattergas. Disse forhold dog kan ikke belyses med IPCC's meget forenklede metoder. C.3. Dyrkning af energiafgrøder Ved produktion af energiafgrøder kan landbruget bidrage til fortrængning af fossile brændsler, ud over den fortrængning der sker ved energiudnyttelse af eksisterende overskudshalm. Ifølge Energi 21 vil energiafgrøder bidrage til energiforsyningen fra år 2005, og bidraget vil stige til 45 PJ pr. år i I beregningerne over energiafgrøders bidrag til energiforsyningen indgår imidlertid ikke effekter hverken på emission af lattergas eller på kulstoflagring i jorden. Derudover vil der være et energiforbrug i forbindelse med dyrkning af energiafgrøder. Med udgangspunkt i eksisterende danske data og i IPCC's beregningsmetoder er der foretaget beregninger af lattergas-emission og kulstoflagring i jord ved dyrkning af henholdsvis en enårig energiafgrøde (triticale) og en flerårig energiafgrøde (elefantgræs (miscanthus)). Der er gennemført beregninger for elefantgræs høstet i henholdsvis november og april, da høsttiden påvirker både udbytter og emissionposter. For elefantgræs er beregningerne baseret på en 20-årig driftsperiode. Der er endvidere beregnet energiforbrug til dyrkningen af afgrøderne samt inkluderet den reduktion i CO2-emissionen som substitutionen af fossilt brændsel (naturgas) vil indebære. Beregningerne er gennemført for både en grovsandet jord (JB1) og en fin lerblandet sandjord (JB4). Der er endvidere foretaget en sammenligning med nuværende driftspraksis i almindelig korndyrkning, idet det antages, at der dyrkes vårbyg med rajgræsefterafgrøde på JB1-jorden og vinterhvede på JB4-16

19 jorden, i begge tilfælde med bortførsel af halvdelen af halmen. Der er forudsat vanding på sandjorden ved dyrkning af korn og triticale, men ikke ved dyrkning af elefantgræs. Der var kun mindre forskelle i udbytter og emission mellem de to jordtyper. I henhold til Energi 21 er det forudsat, at der i 2010 skal produceres 5 PJ i energiafgrøder. Arealbehovet hertil er mindst for elefantgræs høstet i november (ca ha), og omtrent lige stort for triticale og elefantgræs høstet i april (ca ha). Reduktionen i lattergas-emission i forhold til alm. korndyrkning er mindst for triticale ( ton CO2 pr. år) og omtrent lige stort for elefantgræs ved de to høsttider ( ton CO2 pr. år). Dyrkning af triticale til energiafgrøde resulterer i en nedgang i jordens kulstofpulje svarende til en årlig emission på ca ton CO2 pr. år. Dyrkning af elefantgræs resulterer derimod i en lagring af kulstof i jorden med den største emissionsreduktion for høst i april svarende til ca ton CO2 pr. år. Der er lidt lavere energiforbrug ved dyrkning af triticale til biomasse end for almindelig korndyrkning, hvorimod dyrkning af elefantgræs med høst i april resulterer i et mindre energiforbrug svarende til en reduktion i emissionen på ca ton CO2 pr. år. Den største post er dog fortrængning af fossilt brændsel svarende til ton CO2 pr. år for alle afgrøderne. Når alle posterne medregnes resulterer dyrkning af 5 PJ årligt i elefantgræs høstet i april i en reduktion af emissionen på ton CO2 pr. år, dyrkning af elefantgræs høstet i november giver ca ton CO2 pr. år, og dyrkning af triticale som energikorn giver en reduktion på ton CO2 pr. år. C.4. Økonomiske effekter Den samlede danske emission af drivhusgasser udgjorde i 1990 ca. 76 mio. ton. CO2-ækv. Tiltagene i tabel C.1 giver derfor reduktioner i udledningen på fra 0,05% for den samlede effekt af tiltagene til mindskelse af ammoniakfordampning til 0,6% for såvel ændret fodring af malkekøer som dyrkning af elefantgræs på ca ha. Den økonomiske analyse af en ændring i fodringen, hvor byg erstattes af vegetabilsk foderfedt og en speciel soyaskråblandning, viser at foderomkostningerne pr. ko stiger med 542 kr. Omvendt vil den øgede fedttildeling betyde, at mælkeydelsen målt i EKM stiger med 1,92% pr. ko pr. år, svarende til ca. 350 kr. pr. ko pr. år. Da den samlede mælkemængde er begrænset af en kvote, omregnes der til indtjeningen pr. kg EKM. Samlet giver det på landsplan ved en kvote på 4,8 mio. kg mælk et falds i indtjeningen på 233 mio. kr. årligt (tabel C.1). Tabel C.1. Driftsøkonomiske og velfærdsøkonomiske effekter af de foreslåede tiltag til reduktion af drivhusgasemissionen fra landbruget. TILTAG EMISSIONS- REDUKTION DRIFTSØKONOMISK OMKOSTNING VELFÆRDSØKONOMISK OMKOSTNING ton CO 2 MIO. KR MIO. KR kr. pr. kg CO 2 Ændret fodring af malkekøer ,5 Forbud mod bredspredning 5 10,9 12,4 2,8 Kortere henliggetid 13 42,8 49,3 4,1 Overdækning af dybstrøelseslagre 8-4,6-5,8-0,7 Forbud mod halmludning 8 3,8 4,4 0,6 Samlet effekt af tiltag vedr. NH ,8 60,4 1,9 Triticale, energikorn ( ha) ,9 14,4 0,05 Elefantgræs, november ( ha) 355-9,3-13,2-0,04 Elefantgræs, april ( ha) ,0 29,4 0,05 I den økonomiske analyse af tre alternativer for dyrkning af energiafgrøder er energiafgrøderne sammenlignet med dyrkning af korn til foder/konsum. Det fremgår, at det er klart mere fordelagtigt at høste elefantgræs i november frem for april (tabel C.1). Det er dog tvivlsomt, om alle arealer med elefant- 17

20 græs kan høstes i november og køres direkte til varmeværket. Derfor vil en kombination af november og april resultaterne være det mest realistiske. Den indbyrdes rangordning at tiltagene viser, at dyrkning af energiafgrøder medfører de laveste reduktionsomkostninger, efterfulgt af ændret fodring og endelig tiltagene til reduktion af ammoniakfordampning. Den samlede effekt at tiltagene til reduktion af ammoniakfordampningen fører til en gennemsnitlig reduktionsomkostning på 1,9 kr. pr. kg reduceret CO2-ækvivalent, hvilket er noget højere end de øvrige tiltag. Her skal det dog bemærkes at hovedmotivet for reduktion af ammoniakfordampningen er ønsket om reduceret eutrofiering, hvilket sandsynligvis vil ændre på denne rangordning. To af de skitserede tiltag medfører en omkostningsbesparelse. For overdækning af lagre af dybstrøelse skyldes det, at anvendelse af en billig kompostdug til overdækningen er en forholdsvis ny metode. For dyrkning af elefantgræs er der tale om en forholdsvis ukendt afgrøde med deraf følgende usikkerhed om afsætningsmulighederne. Dette gælder specielt ved novemberhøst, hvor forbrændingskvaliteten er ringe. Endvidere er der tale om en afgrøde med lang omdriftstid, hvorfor dyrkningen indebærer et fleksibilitetstab for landmanden, som ikke er værdisat her, men som meget vel kan fremstå som en barriere i den konkrete valgsituation. C.5. Virkemidler Det højere fedtindhold, der er anvendt i beregningerne for ændret fodring af malkekøer, behøver ikke at stamme fra foderfedt, men kan stamme fra fedt i andre fodermidler. Det vil være svært at foretage en direkte regulering rettet mod øget vegetabilsk foderfedt, der er særlige vegetabilske fedtkilder som tilsættes foderet. En højere afregning for fedt i mælk, vil betyde at fedtprocenten stiger, men ikke nødvendigvis at mængden af fedt i foderet stiger. Da en stor del af foderet på kvægbrug er hjemmeproduceret vil det være meget vanskeligt at introducere incitamenter via priser og afgifter på foderstoffer for at opnå et ønsket fedtindhold i foderet. En egentlig regulering vil derfor kræve opgørelse af foderregnskaber på den enkelte bedrift. Samtlige tiltag til reduktion af ammoniakfordampningen er baseret på påbud eller forbud og kan derfor umiddelbart implementeres i lovgivningen. Håndhævelse af lovgivningen kan derimod være mere problematisk, når det gælder forbud mod bredspredning og reduceret henliggetid for udbragt gødning i etablerede afgrøder, idet disse processer ikke kan kontrolleres i praksis. Da tiltagene øger det effektive N-indhold i husdyrgødningen, skal minimumskravet til udnyttelsen af husdyrgødningen øges med 1,3 pct. point for den faste gødning og med 1,8 pct. point for den flydende gødning. Desuden skal normtallene for dybstrøelsesgødning øges med gennemsnitligt 9% af N ab lager. Disse afværgetiltag er nødvendige for at sikre effekten på emissionen af lattergas. Skærpelse af udnyttelsesgraden for husdyrgødningen og justeringen af normtal for dybstrøelsesgødning, som også vil ligge til grund for gødningsregnskabet, vil skabe et incitament til at minimere ammoniakemissionen. Der er en række miljømæssige fordele ved at dyrke flerårige energiafgrøder frem for enårige. Hvis dyrkning af flerårige energiafgrøder skal fremmes kræver det dog en langsigtet og koordineret strategi, der skal indeholde såvel politiske som tekniske aspekter. Blandt de politiske aspekter kan nævnes, at den enkelte landmand først og fremmest har brug for et klart politisk signal om, at energiafgrøder vil blive prioriteret og sikret ved fremtidige omlægninger af energi- og landbrugspolitik. Dette er nødvendigt af hensyn til landmandens planlægning, da flerårige energiafgrøder lægger beslag på landbrugsjorden i en længere årrække. 18

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere