Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag"

Transkript

1 Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag Bilagsrapport Maj 2001

2

3 Indholdsoversigt INDLEDNING 3 A. AFFALD: INDVINDING AF METAN FRA DEPONERINGSANLÆG 4 B. SKOV: TILSKUD TIL PRIVAT SKOVREJSNING 7 C. LANDBRUG: ÆNDRET FODRING AF MALKEKØER, DYRKNING AF ENERGIAFGRØDER, REDUKTION AF AMMONIAKFORDAMPNINGEN 14 D. TRANSPORT: ØGEDE BRÆNDSTOFAFGIFTER 19 E. ENERGI: REFERENCEUDVIKLINGEN FOR TILTAG PÅ ENERGOMRÅDET 35 F. INDFØRELSE AF NORMER PÅ ELEKTRISKE APPARATER 42 G. ELAFGIFT FOR PRIVAT HANDEL OG SERVICE 55 H. YDERLIGERE UDBYGNING MED HAVVINDMØLLER 62 I. ETABLERING AF STORSKALA BIOMASSEANLÆG 69 J. CO2-KVOTER FOR ELPRODUKTIONEN 76 K. ANVENDELSE AF DE FLEKSIBLE MEKANISMER UNDER KYOTO-PROTOKOLLEN 81 L. EKSEMPEL PÅ AGL-MODEL TIL KONSEKVENSVURDERING AF NORMER 85 ISBN:

4

5 Indledning Dette er en særskilt bilagsrapport, som mere detaljeret beskriver de tiltag, der er analyseret i rapporten Omkostninger ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag, midtvejsrapport, maj 2001, Energistyrelsen (2001). 3

6 A. Affald: Indvinding af metan fra deponeringsanlæg A.1. Beskrivelse Organisk affald deponeret på deponeringsanlæg afgiver emission af drivhusgassen metan (CH4). I 1990 var emissionen af metan fra deponeringsanlæg ca t, hvilket svarer til ca. 1,3 mio. ton CO2-ækv. Der blev 1. januar 1997 indført forbud mod deponering af brændbart affald, hvilket reducerer metanemissionen væsentligt i de kommende år. Derudover indvinder man i dag metan fra en række deponeringsanlæg. I 1999 var der således etableret indvindingsanlæg på 17 deponeringsanlæg. På denne baggrund regner man i Klima 2012 med en emission i 2010 på ca. 0,7 mio. ton CO2-ækv. Skal emissionen yderligere reduceres kræver det øget indvinding af metan på deponeringsanlæg. Mulige virkemidler til at sikre dette er enten en afgift på metan-emission eller et tilskud til etablering af indvindingsanlæg, således at det vil give deponeringsanlæg incitament til at indvinde gassen. Indvinding af gas kan dog kun foregå i en begrænset periode, da der fremover kun deponeres små mængder organisk affald. Dette betyder, at investering i et indvindingsanlæg har en relativt kort levetid. A.2. Potentiale I rapporten Fremme af lossepladsgas-udnyttelse i Danmark, Energistyrelsen (1998) er undersøgt en række deponeringsanlæg, der i en prioriteringsrunde er udvalgt af Energistyrelsen og LFG Consult ud fra den viden, der er opnået fra tidligere projekter samt aktuel kendskab til deponeringsanlæg i øvrigt. Der er således udvalgt 23 deponeringsanlæg, der mht. størrelse, alder og affaldets sammensætning kunne være interessante ifm. indvinding af metan. Tabel A.1 angiver detaljer for de udvalgte deponeringsanlæg. Tabel A.1. Data for deponeringsanlæg med indvindingspotentiale KOMMUNE DEPONERINGS DRIFTS- AFFALDSMÆNGDE GASMÆNGDE PRIORITERING -ANLÆG PERIODE INDTIL (M3/H) Helsingør Skibstrup Karlebo Brønsholm 19(?) Helsinge Mårum Frederiksværk Frederiksværk Hvalsø Kirke-Hvalsø Køge Køge (?) Tornved Skellingsted Nakskov Nakskov Fjord Fakse Fakse Fladså Faldså Middelfart Vejlby Broager Skodsbøl Holsted Føvling Kolding Seest Vesterskov Horsens Endelavevej Vejle Vestre Engvej Struer Kjærgårdsmølle Holstebro Naur Århus Glamshøjvej Thisted Skovsted Bjerringbro Fårup Viborg Kirkebækvej Skagen Buttervej (?) I alt Kilde: Fremme af Lossepladsgas-udnyttelse i Danmark, Energistyrelsen 1998, samt H.C. Willumsen, LFG Consult. 4

7 De 23 deponeringsanlæg rangordnes efter, hvor lovende indvinding af metan ser ud. Syv anlæg får 1. prioritet, hvilket betyder at indvinding af metan umiddelbart ser privatøkonomisk rentabelt ud. Seks anlæg får 2. prioritet, hvilket indebærer, at det vil være rentabelt under forudsætning af, at energien kan afsættes under de rette betingelser. To anlæg får 3. prioritet, hvilket betyder, at det ikke er privatøkonomisk rentabelt at indvinde metan. Fire anlæg får en 4. prioritet, hvilket betyder, at indvinding af metan ikke umiddelbart kan anbefales. De resterende fire deponeringsanlæg er markeret med en streg, hvilket indikerer at gasmængden er meget lille, eller at det er urealistisk at indvinde metan på grund af f.eks. for lav højde i det deponerede affald. Alt i alt er indvindingspotentialet på de 19 prioriterede deponeringsanlæg ton metan i 1998 svarende til ca. 0,11 mio. ton CO2-ækv. Hvis man kun etablerer indvindingsanlæg på de 7 deponeringsanlæg med 1. prioritet er potentialet 0,067 mio. ton CO2 ækv. i 1998 og tages de 6 deponeringsanlæg med 2. prioritet med kommer man op på 0,095 mio. ton CO2 ækv. i I fremskrivningen i Klima 2012 forventes det, at den indvundne mængde metan stiger fra ton i 1999 til ton metan i 2002, og at denne mængde vil ligge konstant helt frem til 2012, jf. tabel A.2. Dette svarer til en stigning på ton indvundet metan årligt i forhold til 1999, hvilket svarer til ca. 0,06 mio. ton CO2-ækv. Det vil sige, at det her antages, at stort set alle prioritet 1 anlæg etablerer indvindingsanlæg, og at den indvundne mængde er konstant over tid. Tabel A.2. Fremskrivning i Klima Emission af metan i alt (1000 t) 66,2 65,0 63,4 61,7 59,8 58,0 56,3 54,9 53,4 52,1 50,8 CO 2 ækvivalent (mio.t) 1,32 1,30 1,27 1,23 1,20 1,16 1,13 1,10 1,07 1,04 1,02 Indvinding af metan (1000 t) 16,0 17,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 CO 2 ækvivalen (mio.t) 0,32 0,34 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 Emission inkl. indvinding (1000 t) 50,2 48,0 45,4 43,7 41,8 40,0 38,3 36,9 35,4 34,1 32,8 CO 2 ækvivalent (mio. t) 1,00 0,96 0,91 0,87 0,84 0,80 0,77 0,74 0,71 0,68 0,66 Kilde: Projections of Emissions of Greenhouse Gases, Ozone Precursors and Sulphur Dioxide from Danish Sources until 2012, Energistyrelsen Dette er problematisk af to årsager. For det første er der efter Miljøstyrelsens oplysninger kun 3 af de 7 anlæg, der i dag er i gang med eller har planer om at etablere indvindingsanlæg. Disse 3 anlæg er markeret med gråt i tabel A.1. Gasproduktion fra disse udgør ca. 52% af gasproduktionen fra prioritet 1 anlæggene, dvs. et mere realistisk bud vil være ton metan svarende til ca. 0,035 mio. ton CO2-ækv. For det andet vil gasproduktionen, som det fremgår af tabel A.3, over tid nærme sig nul, hvilket indebærer, at den indvundne mængde metan fra et givet antal indvindingsanlæg vil være faldende over tid. Det vil altså ikke være realistisk, at man i 2002 og årene fremover vil kunne indvinde yderligere ton metan, som forudsat i Klima I tabel A.3 er gasproduktionen fra de 19 prioriterede anlæg opgjort for perioden Som det fremgår, vil den totale gasproduktion på alle 19 anlæg i 2010 være på ton metan. Ser man kun på de 13 anlæg med prioritet 1 og 2, vil gasproduktionen kun være på ca ton metan. Da det kun er 3 af anlæggene, som har/påtænker at etableret indvindingsanlæg, vil den indvundne mængde være langt under de 3000 ton, der er regnet med i Klima 2012 fremskrivning. Ser man på gasproduktionen i 1998 udgør disse 3 anlæg ca. 37% af gasproduktionen fra prioritet 1 og 2 anlæggene tilsammen. Da det ikke vil være realistisk at yderligere anlæg, uden offentlig indgriben, vil etablere indvindingsanlæg regnes der med, at ca. 37% af gasproduktionen fra disse anlæg indvindes. Dette medfører et potentiale for yderligere indvinding på ca ton CO2 -ækv. i Inkluderes anlæg med 3. og 4. prioritet er potentialet ca ton CO 2 ækvivalenter. 5

8 Tabel A.3. Udviklingen i gasproduktion (ton/år) ALLE 19 ANLÆG PRIORITET 1 OG 2 INDVUNDET * POTENTIALE År CH 4 CO 2 ækv. CH 4 CO 2 ækv. CH 4 CO 2 ækv. CH 4 CO 2 ækv * Her er regnet med at de tre anlæg der har/påtænker at etablere indvindingsanlæg i alle årene udgør ca. 37% af gasproduktionen fra prioritet 1 og 2 anlæggene. Kilde: Fremme af Lossepladsgas-udnyttelse i Danmark, Energistyrelsen 1998 samt H.C. Willumsen I tabel A.4 er fremskrivningen i Klima 2012 korrigeret, og det reviderede potentiale for yderligere indvinding af metan gas er inkluderet. Som det fremgår, ligger potentialet i 2010 på ca ton CO2 - ækv. Dette potentiale kan opnås, hvis de resterende prioritet 1 og alle prioritet 2 anlæg etablerer indvindingsanlæg. Hvis der kun etableres indvindingsanlæg på de resterende deponeringsanlæg med prioritet 1 vil potentialet kun være ca. det halve. Som det fremgår af tabel A.4 vil man, hvis man etablere indvindingsanlæg på prioritet 1 og 2 anlæggene, være nede på en emission i 2010 svarende til 0,67 mio. ton CO2-ækv. i stedet for 0,70 mio. ton CO2 ækv. Tabel A.4. Korrigeret fremskrivning og indvindingspotentiale Emission af metan i alt (1000 t) 66,2 65,0 63,4 61,7 59,8 58,0 56,3 54,9 53,4 52,1 50,8 CO 2 Ækvivalent (mio.t) 1,32 1,30 1,27 1,23 1,20 1,16 1,13 1,10 1,07 1,04 1,02 Indvinding af metan (1000 t) 16,5 16,4 16,3 16,2 16,1 16,1 16,0 15,9 15,9 15,8 15,8 CO 2 ækvivalent (mio.t) 0,33 0,33 0,33 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 Emission inkl. Indvinding (1000 t) 49,7 48,6 47,1 45,5 43,7 41,9 40,3 39,0 37,5 36,3 35,0 CO 2 ækvivalent (mio.t) 0,99 0,97 0,94 0,91 0,87 0,84 0,81 0,78 0,75 0,73 0,70 Yderligere indvindingspotentiale: Metan (1000t) 2,57 2,41 2,26 2,11 1,97 1,84 1,72 1,61 1,51 1,41 1,32 CO 2 ækvivalenter (1000 t) 0,051 0,048 0,045 0,042 0,039 0,037 0,034 0,032 0,030 0,028 0,026 Emission inkl. yderligere indvinding Metan (1000 t) 47,1 46,2 44,8 43,4 41,7 40,1 38,6 37,3 36,0 34,9 33,7 CO 2 ækvivalent (mio.t) 0,94 0,92 0,90 0,87 0,83 0,80 0,77 0,75 0,72 0,70 0,67 En del af den indvundne gas bruges til el/varme produktion og erstatter derfor andre energikilder. El/varme produktion vha. metan er CO2 neutral og man reducerer derfor drivhusgasudslippet yderligere hvis metan erstatter energikilder med CO2 emission. I Fremme af Lossepladsgas-udnyttelse i Danmark (Energistyrelsen, 1998) regner man med at energiproduktion fra samtlige 19 deponeringsanlæg i 1999 teoretisk vil kunne forsyne 2750 husholdninger. I praksis vil det maksimalt være omkring halvdelen. Det kræver flere oplysninger at omregne dette til sparet CO2. På baggrund af ovenstående besluttes det, at Klima 2012-fremskrivningen korrigeres med den reviderede fremskrivning, samt at der ikke udføres en velfærdsøkonomisk analyse af potentialet på ton CO2-ækv., da dette ligger langt under bagatelgrænsen på ton CO2-ækv. 6

9 B. Skov: Tilskud til privat skovrejsning B.1. Sammendrag Ved skovrejsning bindes CO2, hvilket kan tilskyndes via offentlige tilskud til privat skovrejsning. Som en del af Vandmiljøplan II blev tilskuddet til privat skovrejsning hævet med 60 mio. kr. årligt frem til Det konkrete tiltag analyserer virkningen af at fortsætte med de ekstra 60 mio. kr. årligt frem til 2012, hvilket forventes at give hektar ekstra skov hvert år i perioden Den ekstra tilplantning giver i 2010 en CO2-binding på ca ton CO2. Det skal dog bemærkes, at tilplantningen vil give en CO2-binding i mange år efter 2012, og med en diskonteringsrate på 6% kan skovtilplantning opgøres til at binde ca. 8 ton CO2 årligt pr. hektar. Ved beregning af CO2-omkostningen er der taget hensyn til, at skovrejsningen fortrænger almindelig landbrugsdrift, svarende til bortfald af en gennemsnitlig jordrente (overskud), ansat til kroner årligt pr. hektar (og overvejende bestående af EU-tilskud). Skovrejsning giver til sammenligning et underskud på 652 kr. årligt pr. hektar, ved en diskonteringsrate på 6%, og ved medregning af EU-tilskud til skovrejsning. Samlet fås et velfærdsøkonomisk tab på ca kr. årligt pr. hektar, og med en binding på 8 ton CO2 årligt pr. hektar fås således en CO2-omkostning på ca. 366 kr. pr. ton. Det skal understreges, at dette tal er meget følsomt over for den valgte diskonteringsrate: sættes diskonteringsraten til 3% i stedet for 6%, fås en CO2-omkostning på 235 kr. pr. ton. Indregnes det at skovbrug har en lavere emission af drivhusgasser end landbrug dette fås en CO2-omkostning på 269 kr. pr. ton ved en diskonteringsrate på 6% (160 kr. pr. ton ved 3%). Indregner man yderligere de rekreative værdier ændres CO2-omkostningen til - 42 kr. pr. ton ved en diskonteringsrate på 6% (103 kr. pr. ton ved 3%). De ovenstående beregninger er baseret på en analyse af skovrejsningsprojektet Vollerup Skov ved Kalundborg. Udover værdien af CO2-binding og rekreation kunne skovens funktion som f.eks. grundvands og kvælstoffilter og biodiversitetslokalitet også have været indregnet. B.2. Beskrivelse af tiltaget Tiltaget omfatter kulstofbinding gennem skovrejsning på privat landbrugsjord. Det indebærer en opretholdelse af den tilskudsstruktur til privat skovrejsning på landbrugsjord, der eksisterer nu i Vandmiljøplan II regi og som ellers ville være stoppet i år Dvs. med dette tiltag tænkes den nuværende tilskudsstruktur bevaret frem til og med Kulstofbindingen i skov kan forøges på to måder. Man kan plante mere skov og man kan forøge kulstofbindingen i eksisterende skove. Sidstnævnte kan bl.a. ske ved at ændre driften af skovene, f.eks. mod mere naturnær skovdrift, der generelt er kendetegnet ved højere træalder, etageret skov, større biomasse, og selektiv hugst af træ. Der er to grunde til, at vi har valgt ikke at regne på øget kulstofbinding som følge af mere ændret drift (naturnær drift) af skovene. Dels har vi et dårligt datagrundlag og begrænset erfaring med naturnære driftsformer, og dels skønner vi at effekten vil være meget begrænset i første reduktionsperiode. Det vil tage forholdsvis lang tid at omstille driften af skoven. Desuden er det stadig usikkert, om ændret drift vil kunne indgå i kulstofregnskabet. Netop dette punkt var centralt ved forhandlingerne på COP 6 i Haag. Derfor har vi valgt udelukkende at fokusere på kulstofbinding gennem rejsning af ny skov. Denne kan ske i privat regi og i offentligt regi, og af især to grunde har vi valgt at fokusere på skovrejsning i privat regi med tilskud, i stedet for statslig skovrejsning. Dels har midlerne til offentlig skovrejsning været 7

10 faldende, dels gives der ikke længere EU medfinansiering (på ca. 50 %) til den statslige skovrejsning. Dvs. med privat skovrejsning vil der kunne rejses mere skov for pengene. Velfærdsøkonomisk bliver regnestykket mere kompliceret, idet værdien af skoven til f.eks. friluftsformål kan blive reduceret når skoven er privat, som følge af mere restriktive adgangsforhold. De statsligt rejste skove er ofte større, og her lægger man i prioriteringen stor vægt på rekreative forhold, bl.a. nærhed til by. B.3. Tilskud til privat skovrejsning De statslige tilskud til privat skovrejsning har rod i ønsket fra 1989 om at fordoble det danske skovareal. 2 For at få tilskud skal man være privat ejer af landbrugsjord og jorden skal ligge i et område, jf. den amtslige udpegning, hvor skovrejsning er enten ønsket eller mulig. 3 Man kan få tilskud til anlæg og pleje af bevoksninger og hegning af tilplantede arealer, til at lave kortmateriale over den nye skov, samt til at lave jordbundsundersøgelser i området. Derudover kan man, under visse omstændigheder, få indkomstkompensation i en 20-årig periode, der skal opveje tabet i indkomst som følge af overgang fra landbrug til skovbrug. Indførelsen af denne indkomstkompensation har bidraget til at gøre tilplantningsordningen mere attraktiv. 4 Tilskuddene er højst i de områder, hvor skovrejsning er ønsket og lavere hvor skovrejsning er mulig. Til anlæg af løvskov får man mere end til anlæg af nåleskov. Tilskuddene varierer fra ca kr. pr. hektar til kr. pr. hektar plus indkomstkompensation på kroner pr. hektar pr. år i 20 år. Et krav for at få tilskud er, at arealet pålægges fredskovspligt. Det vil sige at arealet i al fremtid skal være skovdækket og drives i henhold til Skovlovens krav om god skovdrift. Puljen til privat skovrejsning blev i forbindelse med Vandmiljøplan II hævet med 60 millioner kroner om året i perioden I det følgende regnes der på, hvad det vil have af betydning at fortsætte med den årligt 60 mio. kr. højere tilskudspulje i årene En del af tilskuddet medfinansieres af EU, og denne del skal derfor ikke tælles med i de statslige udgifter. I er der givet tilsagn om tilskud for 258 mio. kr. til i alt ha. Udbetalingen af de i alt 258 mio. kr. vil udløse en EU-medfinansiering på 101 mio. kr., som løbende modregnes i statsbudgettet efterhånden som tilskuddene kommer til udbetaling. Statens udgifter til de 3851 ha er ca. 157 mio. kr., hvilket svarer til en udgift pr. hektar på ca kroner 5. Det forventes at der rejses ca hektar ny skov hvert år i perioden for de ekstra 60 millioner om året. B.4. Konsekvensbeskrivelse i fysiske størrelser De ekstra hektar om året vil, i forhold til Klima 2012-fremskrivningen, betyde en samlet tilplantning (dvs. inkl. offentlig skovrejsning og privat skovrejsning uden tilskud) i Danmark på ca hektar om året, i stedet for 2000 hektar. 2 Bemærkningerne til Naturforvaltningsloven (lov nr. 339 af 24. maj 1989) 3 I relation til skovrejsning opererer amterne i den regionale planlægning med 3 kategorier. I et område kan skovrejsning enten være ønsket, uønsket, eller mulig. I de første to kategorier er skov ønsket, henholdsvis uønsket i relation til den overordnede landskabsplanlægning. I den 3. kategori har amtet ingen specifikke præferencer mht. skovrejsning. Derfor er den mulig. 4 Reglerne for tilskud er bl.a. beskrevet i hæfte nr. 17 i Skov-info serien. 5 Tal ifølge SNS skovpolitisk kontor. 8

11 Den overvejende del af den private skovrejsning har været løvtræ. I runde tal binder én hektar løvskov ca. 190 ton C, svarende til ca. 800 ton CO2. Denne binding foregår dels overjordisk i vedmassen og dels underjordisk i jord og trærødder. Men det tager lang tid. I runde tal 100 år. B.5. Reduktion i Den ekstra binding i første reduktionsperiode ( ) vil være ton CO 2 på de yderligere hektar skov (1.500 hektar pr. år i 9 år), der plantes fra 2004 til I forhold til senere perioder vil bindingen pga. lavere vækst i starten, være lav i de første perioder. Men skoven binder CO2 i ca. 100 år og i senere reduktionsperioder vil tiltaget få væsentlig større betydning. De hektar skov vil i deres levetid binde små 10 millioner ton CO2. B.6. Implementeringshastighed og samspil med andre tiltag Tilskudsstrukturen er kendt og eksisterende. Dvs. implementering forudsætter kun fortsatte bevillinger på finansloven, samt bevaret interesse fra de private ejere af landbrugsjord. Denne interesse vil naturligvis være meget afhængig af jordens alternative anvendelsesmuligheder. Tiltaget er i god overensstemmelse med den ønskede natur- og miljøpolitik. B.7. Økonomien i tiltaget Vi har valgt at opgøre udgifterne til privat skovrejsning på to forskellige måder. Dels som de udgifter staten har i form af tilskud til private ejere af landbrugsjord, og dels velfærdsøkonomisk, dvs. som den effekt skovrejsningen har på forbrugsmulighederne i samfundet. De to måder er gennemgået nedenfor. Efterfølgende redegøres der for de øvrige gevinster ( benefits ) man får ved rejsning af skov, og som også hører til et sundt beslutningsgrundlag om skovrejsning. Statsfinansiel omkostningsanalyse For de ekstra 60 millioner om året i perioden forventer man, som allerede nævnt, yderligere 1500 ha ny skov om året. Dette tal passer fint med tilplantningen de sidste 10 år. I perioden , før de forhøjede tilskud, blev der gennemsnitligt tilplantet 130 ha/år af private med tilskud, mens der fra tilsvarende er blevet tilplantet ha/år. Forskellen er på ha/år, og svarer ret præcist til det ovenfor beregnede. De 1500 ha ekstra skov årligt i perioden vil binde i alt 128 tusind ton CO2 i den første reduktionsperiode ( ). 7 Denne binding skal sammenholdes med de 60 millioner årligt i perioden eller i alt 540 mio. kroner for hele perioden. Dette betyder at de statsfinansielle omkostninger ved at binde et ton CO2 i perioden ved skovrejsning er 4218 kr. pr. ton (540 mio. kr. pr ton). Velfærdsøkonomisk analyse af skovrejsning som instrument til CO2-binding Udgifterne til skovrejsning kan også betragtes i et velfærdsøkonomisk perspektiv. Det er gjort med metodisk udgangspunkt i den samfundsøkonomiske projektvurdering af en skovrejsning ved Kalundborg, Vollerup Skov, hvor skovrejsning sammenlignes med fortsat landbrugsdrift. 8 Diskonteringsraten 6 Tal fra Lars Vesterdal, Forskningscentret for Skov og Landskab. Tallene er baseret på en tilplantning med 2/3 løvtræ (eg) og 1/3 nåletræ (rødgran) og inkl. CO 2 binding i produkter. 7 Inklusiv lager i produkter. Uden produkter bliver bindingen ca. 10% mindre. Tal fra Forskningscentret for Skov & Landskab. 8 Kilde: Møller m.fl. (2000): Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter. DMU, MST, SNS. Vollerup skov er gennemregnet på side I vores beregninger følges Møllers metode. De eneste forskelle er indregning af EU medfinansiering af skovrejsning og en ændring af diskonteringsraten fra 3% til 6%. 9

12 har stor betydning for skovrejsningstiltaget. Defor er det valgt at præsentere resultaterne for to forskellige rentesatser: 6 procent og 3 procent. Udregningen med 3 procent er angivet i parentes. Den gennemsnitlige jordrente fra landbrug (dvs. det løbende afkast af en hektar) er udregnet til 2261 kroner om året. Den overvejende del af dette udgøres af EU-tilskud, men da EU-tilskuddene til landbruget ikke hænger direkte sammen med Danmarks indbetalinger til EU skal de medregnes som tab ved at nedlægge landbrugsdriften. Skovbruget er beregnet til at give et underskud på 652 kr./ha/år ved 6% rente (overskud på 511 kr./ha/år ved 3 procent), inklusiv værdien af EU-tilskuddet til privat skovrejsning. Det ses heraf at skovdriftens profitabilitet er følsom overfor valg af rentefod. Det skyldes hovedsageligt at man under den nuværende driftsform har store udbetalinger i starten til anlæg af skovkulturen og først får indtægter mange år efter afholdelsen af udgifter til etablering. Man regner med faste priser og en højere rentefod vil derfor gøre nutidsværdien af de fremtidige indtægter mindre. Med dette udgangspunkt medfører skovrejsning på landbrugsjord et velfærdsøkonomisk tab på 2913 kr./ha/år (1750 kr./ha/år (3%)) Denne værdi skønnes at være rimelig af to grunde: 1. Jorden i området er halvdårlig østdansk jord, hvilket betyder middelgod dansk jord 2. Størstedelen af jordrenten udgøres af EU-tilskud, der er uafhængigt af beliggenhed. For at bruge ovenstående tal i en analyse af prisen på privat skovrejsning antages det at privat skovrejsning koster det samme som statslig. Dette er en rimelig antagelse. Som nævnt vil de ekstra årlige tilplantninger på 1500 ha skov i perioden binde i alt 128 tusind ton CO2 i den første reduktionsperiode ( ). For at beregne den velfærdsøkonomiske pris for CO2-binding ved skovrejsning skal der dog regnes på hele tiltagets levetid. En skov binder gennemsnitligt 8 ton CO2 om året i 90 år. 9 Med et uendeligt tidsperspektiv og en rente på 6% (hhv. 3%) svarer det til en bindingsannuitet på 7,96 t/ha/år (7,44 t/ha/år). I modsætning til projekter med en endelig levetid forventes det ved skovrejsning, at skoven forbliver stående i al tid fremover og derfor i altid fremover vil binde CO2. Velfærdstabet på de 2913 kr./ha/år (1750 kr./ha/år) skal således sættes i forhold til 7,96 t CO 2 /ha/år (7,44 t CO 2 /ha/år). Dette giver en velfærdsøkonomisk pris på 366 kr. pr. ton CO 2 (235 kr. pr. ton CO 2 ). Bemærk at en stor del af velfærdstabet stammer fra EU-tilskud til landbruget. Det vil dog være vanskeligt at udregne en værdi der på realistisk vis afspejler konsekvenserne af et bortfald af EU-støtten, da mange af forudsætningerne for hhv. landbrug og skovbrug vil ændre sig. Velfærdsøkonomisk analyse af skovrejsning som et flersidigt instrument Skovrejsning skaber en bred vifte af værdier for samfundet. Når vi i ovenstående beregning kun fokuserer på kulstofbindingen, tegner vi derfor et forsimplet billede, der ignorerer skovrejsningens øvrige velfærdsøkonomiske gevinster. Udover at binde kulstof kan skovrejsning bidrage til reduceret kvælstofudvaskning (det primære i Vandmiljøplan II). Skoven er også til stor gavn for friluftslivet, og der er en målsætning om at naturen skal tættere på borgerne. 10 Skoven har tillige kulturel værdi, en værdi som 9 Tallet afhænger af fordelingen mellem løv og nåletræ, samt af hvilken metode der bliver enighed om mht. CO 2-regnskaber. 10 Kilde: Miljø- og Energiministeriet: Naturpolitisk redegørelse

13 filter for vores grundvand, og værdi som biodiversitetslokalitet. Der er derfor talrige gevinster forbundet med skovrejsning, sammenlignet med fortsat landbrug og værdien af disse bør indregnes i en velfærdsøkonomisk beregning. Mange af de gevinster, som skove giver anledning til, figurerer ikke i traditionelle økonomiske analyser. Grunden er, at de ikke er markedsomsatte og dermed ingen markedspris har. Nedenfor gives eksempler på, hvordan man alligevel vha. CO2-omkostninger kan indregne dem i en velfærdsøkonomisk analyse. Friluftsliv To af de metoder der kan bruges til at værdisætte rekreative værdier eller friluftsliv har været anvendt i nylige danske undersøgelser. Ved brug af den betingede værdisætningsmetode, spørges skovgæster om deres betalingsvilje for adgang til skoven. En sådan undersøgelse er foretaget af Alex Dubgaard, KVL for hhv. Tokkekøb Hegn, Allerød og Vestskoven, København. Der blev fundet årlige betalingsviljer for Vestskoven på kr. pr. ha for Vestskoven og kr. pr. ha for Tokkekøb Hegn. I en AKF undersøgelse af Hasler, Damgaard og Erichsen er skoven prissat ved at undersøge huspriser i forskellige afstande til skov. Her er der fundet værdier på kr./ha/år (7.500 kr./ha/år v. 3%) for Tokkekøb Hegn og kr./ha/år ( kr./ha/år v. 3%) for Gjesing Plantage ved Esbjerg. 11 Det er desuden ved et skovrejsningsprojekt ved Ålborg (Drastrupprojektet) fundet huspristigninger på over kr./hus som følge af skovrejsning allerede hurtigt efter tilplantningen. Alex Dubgaard har tidligere foretaget en betinget værdisætningsundersøgelse af den gennemsnitlige friluftslivsværdi for alle danske skove. Han kom frem til kr./ha/år. De nye undersøgelser tyder dog på, at dette estimat er i underkanten, i hvert fald hvad angår bynær skov. 12 De nævnte undersøgelser indikerer altså, at friluftslivet giver anledning til betydelige værdier, som er i en helt anden størrelsesorden, end den de traditionelle skovprodukter giver anledning til. Det skal dog understreges, at de nye undersøgelser er foretaget ved bynære skove, hvilket har stor betydning for de rekreative værdier. Privat skovrejsning foregår som oftest på marginaljorde i det åbne land og har dermed ikke samme rekreative potentiale. Det skal endvidere gøres klart, at disse værdier ikke umiddelbart kan overføres til skovrejsningsprojekter, da de er afhængig af skovens størrelse, beliggenhed og tilstedeværelsen af substitutter. Som nævnt har de nye undersøgelser dog vist, at de rekreative værdier fra skovrejsning er til stede på et meget tidligt tidspunkt, og ikke først når skoven er fuldt opvokset. Grundvand, biodiversitet og landskabelige værdier Ved at rejse skov i stedet for at dyrke landbrug reduceres både udledningen af kvælstof og pesticider, hvilket i begge tilfælde har en positiv indvirkning på grundvandet. Dubgaard og Østergaard (1999) har for Bicheludvalget forsøgt at sætte pris på rent grundvand ved at undersøge sparede omkostninger til nye boringer som følge af et generelt forbud mod pesticider. Disse tal er dog svære at overføre til skovrejsning. En anden måde at værdisætte den mindskede kvælstofudledning på, er ved at se på de omkostninger et alternativt tiltag vil have. Det kunne gøres ved at bruge de CO2-omkostninger på kvælstof, som er be- 11 Grunden til at Gjesing Plantage har højere værdi pr. hektar end Tokkerkøb Hegn er, at plantagen er lille og at der er mange huse pr. areal skov. I Tokkerkøb Hegn er værdien for det enkelte hus større. 12 Det skal bemærkes, at dette er et udtryk for, hvad folk vil betale for adgang til eksisterende skov. Altså ikke en marginal betragtning, der siger noget om, hvad folk er villige til at betale for ny skov. 11

14 regnet i den økonomiske evaluering af VMPII. Denne er dog endnu ikke publiceret, så disse tal kan ikke medtages her. At sætte pris på biodiversitet er en meget vanskelig opgave, især fordi det er svært at give en målbar definition på begrebet. Det nyetablerede Wilhjelmudvalg har bl.a. som opgave at forsøge at værdisætte biodiversitet. Landskabelig værdier er også et område, som er svært at monetarisere. Igen fordi der ikke er klare definitioner af, hvad der menes med landskabelig værdi. Indirekte effekter Ved at ændre arealanvendelsen fra landbrug til skovbrug ændres aktiviteterne på arealerne kraftigt. Der sker en lavere emission af stofferne CO2, CH4, N2O, NOx, SO2 og NMVOC. Dette skyldes hovedsageligt at der ikke er husdyrhold og at der ikke køres intensivt med maskiner på arealerne. Denne mindskede udledning er en årlig reduktion der sker hvert år i princippet i uendelig tidshorisont. CO2, CH4 og N2O medvirker til drivhusgaseffekten og omregnet til CO2 ækvivalenter betyder omlægningen til skovbrug en mindsket udledning på 1,96 ton CO 2 -ækvivalenter /ha/år. Den mindskede udledning af de øvrige stoffer kan prissættes via ExternE-undersøgelsen og udregnes jf. nedenstående tabel til 245 kr./ha/år. STOF BELASTNINGSÆNDRING (KG/ÅR/HA) PRIS PR. TON FRA EXTERNE VÆRDI AF ÆNDRING I KR. PR. HA SO 2-0, NO x -3, NMVOC -2, I alt 245 Velfærdsøkonomisk pris på CO2 -pris ved skovrejsning som flersidigt instrument. Det er vanskeligt at give et bud på en CO2 omkostninge ved indregning af flersidige effekter for dette tiltag, da værdien af de flersidige effekter er meget afhængige af, hvor skoven rejses. Som beregningseksempel er det imidlertid valgt at medtage det estimat for de rekreative værdier, der er benyttet i forbindelse med revisionen af Vollerup skov analysen, da de øvrige estimater i dette papir også stammer fra denne analyse. Det er dog vigtigt at understrege, at disse estimater stammer fra et specifikt skovrejsningsprojekt og derfor ikke er generelle for skovrejsning. De rekreative værdier er meget afhængige af skovens geografiske placering. Der er derfor blot tale om et eksempel på, hvad de rekreative værdier kunne være i et skovrejsningsprojekt.i den pågældende analyse er der benyttet et estimat på kr./ha/år (1.643 kr./ha/år ved 3% rente). 13 Medregnes dette estimat for de rekreative værdier samt værdien af de indirekte effekter i den velfærdsøkonomiske analyse fås en CO2-omkostning på: ( ) ( 7,96 + 1,96) ton CO kr / ha / ha 2 = 42 kr. pr.. ton CO 2 ( kr/ton v. 3% rente ) Benyttes dette estimat for de rekreative værdier bliver CO2 reduktionen gratis samfundsøkonomisk set. Her er forbedring af grundvand, biodiversitet og ændrede landskabelige forhold ikke medregnet. 13 Dette estimat er fremkommet ved at overføre resultater fra AKF-undersøgelsen af skovrejsning tilpasset Vollerup Skov. 12

15 De ovennævnte undersøgelser tyder på, at de ikke-markedsomsatte goder har en betydelig størrelse. Derfor er det centralt, at de medtages i en velfærdsøkonomisk vurdering af skovrejsning. En sådan analyse skal dog kombineres med en budgetøkonomisk analyse, da bl.a. de rekreative værdier der skabes ved skovrejsning ikke giver penge i kassen og dermed skal finansieres af staten. Afslutningsvis skal det understeges, at det er kompliceret at sætte værdi på de ikke-markedsomsatte benefits som skovrejsning giver anledning til. Det er derfor vigtigt at se og vurdere resultaterne i lyset af dette. Resultaterne er ikke stærkere end den metode og det datagrundlag, de hviler på. B.8. Bæredygtighed Kulstofbinding. Øget skovrejsning vil medføre yderligere binding af kulstof og det vil vi gerne have. Binding i træ er dog tidsbegrænset. Og CO2 er mindre stabilt bundet i træ end i kul og olieforekomster. Binding i træ er underlagt fluktuationer som følge af f.eks. drift, temperatur, stormfald, og brand. Dvs. man skal være opmærksom på, at ved at binde kulstof i skov skabes et mere labilt kulstof, end hvis man tilstræber emissionsreduktioner. De rejste skove vil i varierende grad være følsomme overfor de klimaændringer, man tilstræber at minimere med deres plantning. Dvs. man skal sikre stabilt og varieret træartsvalg i en kombination, der forbliver stabilt og kulstofbindende under andre (varmere) temperaturforhold. B.9. Følsomhed overfor ændrede forudsætninger Interessen for privat skovrejsning vil afhænge af konjunkturerne indenfor landbruget. I takt med at de landbrugsmæssigt mest marginaliserede jorde tilplantes, må man forvente mindsket interesse for skovrejsning på landbrugsjorden. Man kan diskutere rimeligheden i at kalkulere med uændrede og høje EU-tilskud til landbruget i et uendeligt tidsperspektiv. Det er nok usandsynligt. Men bortfalder EU-tilskuddene for både landbrug og skovbrug vil man antageligt ændre dyrkningsstrukturen så dramatisk, at vi ikke kan regne på det inden for eksisterende forudsætninger. I den tænkte situation hvor tilskuddene falder bort, vil både landbrug og skovbrug have en negativ jordværdi af cirka samme størrelsesorden. 13

16 C. Landbrug: ændret fodring af malkekøer, dyrkning af energiafgrøder, reduktion af ammoniakfordampningen Landbrugets bidrag til udledningen af drivhusgasser udgør ca. 22% af den samlede danske udledning. Der er ikke hidtil gennemført initiativer på landbrugsområdet med det primære formål at reducere udledningen af drivhusgasser. Der er heller ikke tidligere foretaget samlede vurderinger af landbrugets muligheder for at bidrage til denne reduktion. Gennemførelsen af indsatsen på vandmiljøområdet har og vil dog bidrage til at reducere landbrugets emission af især lattergas, gennem reduktion af den mængde kvælstof, der cirkulerer i og tabes fra landbrugssystemet. Landbruget har på en række områder mulighed for yderligere at bidrage til reduktion af det samlede danske udslip af drivhusgasser. Dette kan ske direkte ved at reducere udslippet af gasserne, herunder reducere energiforbruget samt emissionen af metan og lattergas. Der er dog også gennem omlægning af bl.a. dyrkningssystemer og tekniske løsninger mulighed for at fortrænge fossilt energiforbrug samt at lagre kulstof i jord/plante-systemet. Der er en betydelig usikkerhed omkring emissionen af drivhusgasser fra landbruget, som kan opdeles i direkte energiforbrug (ca. 12% af emissionen), emission fra dyr, stalde og lagre af husdyrgødning (ca. 32% af emissionen) og emission fra landbrugsarealer (ca. 57% af emissionen). Da der kun på få områder er et tilstrækkeligt videngrundlag for kvantificering af tiltag til reduktion af emissionen af drivhusgasser, er der i undersøgelsen udvalgt tre områder, som bidrager væsentligt til emissionen, hvor der skønnes mulighed for at reducere emissionen, og hvor der er en vis sikkerhed mht. beregning af emissionens størrelse. Der er i anden sammenhæng foretaget en beregning af muligheder for og effekt af at udnytte husdyrgødning fra landbruget til produktion af biogas, hvorfor denne mulighed ikke er medtaget her. Det skal pointeres, at der er andre områder, hvor potentialet for reduktion af emissionen måske er endnu større, men hvor den nuværende viden er for beskeden til, at der kan angives troværdige reduktionsmuligheder. De tre områder er endvidere udvalgt således at de illustrerer forskellige mulige mekanismer til reduktion af emission af drivhusgasser fra landbruget. Områderne er: 14 Ændret fodring af malkekøer (reduktion af metan-emission) Reduktion af ammoniakfordampningen (reduktion af lattergas-emission) Dyrkning af energiafgrøder på landbrugsarealet (substitution af fossil energi, kulstoflagring i jord samt reduktion af lattergas-emission). Effekterne på emission af drivhusgasser er beregnet på grundlag af scenarier for år Emissionsberegningerne baserer sig hovedsageligt på IPCC-metoderne. Der er endvidere beregnet såvel driftsøkonomiske som velfærdsøkonomiske effekter af de enkelte tiltag. Hvor de driftsøkonomiske analyser viser omkostningerne, som den enkelte landmand vil opleve, viser de velfærdsøkonomiske analyser omkostningerne for det danske samfund, idet bl.a. interne fiskale transaktioner, som skatter og afgifter, ikke er inkluderet i den velfærdsøkonomiske kalkule. C.1. Ændret fodring af malkekøer Foderets sammensætning har en betydelig effekt på metan-produktionen i vommen hos malkekøer. Et højt indhold af letforgærbare kulhydrater i foderrationen giver lav metan-produktion, hvorimod et højt indhold af træstof i rationen giver høj metan-produktion. Foderets fedtindhold har en direkte hæmmende virkning på metan-produktionen i vommen. Der er opstillet fire foderplaner med varierende indhold af grovfoder, kraftfoder og råfedt. Der er endvidere opstillet en foderplan, som svarer til den nuværende foderpraksis. For de forskellige foderplaner

17 er beregnet metan-produktion efter en empirisk formel, der tager hensyn til foderets sammensætning. Denne metan-produktion er omregnet til den metan-konverteringsfaktor, der indgår i IPCC's Tier 2 metode til beregning af metan-emission fra husdyr. Herefter er beregnet emissionsfaktorer for malkekøer i 2010 for forskellige foderrationer. Den beregnede metan-emissionen faldt svagt med stigende andel kraftfoder i foderrationen. Den største reduktion i metan-emission fås dog ved at øge fedtindholdet i foderblandingen. Anvendelse af en foderration med et indhold af råfedt på 7,2% mod ca. 4,5% i den nuværende praksis gav en reduktion i metan-emissionen på ca. 34%. Omregnet i CO2-ækvivalenter svarer denne reduktion i 2010 til en reduktion på ton CO2 pr. år. C.2. Reduktion af ammoniakfordampningen Emissionen af ammoniak vil ved deposition stimulere emissionen af lattergas. I det følgende redegøres der for effekten af fire mulige reduktionstiltag, som formodes også at ville indgå i en kommende ammoniakhandlingsplan: Forbud mod bredspredning af flydende husdyrgødning, Påbud om reduktion af henliggetiden for udbragt husdyrgødning på bar mark, Påbud om overdækning af lagret dybstrøelse med kompostdug og Forbud mod anvendelse af ammoniak til halmludning. Udgangspunktet er en fremskrivning af husdyrholdet, staldtypefordelingen og udbringningspraksis for husdyrgødning til år 2010 og en fremskrivning af N-udskillelsen på grundlag af en forventet foderproduktivitet m.v. til år Begrundelsen for at holde N-udskillelsen pr. produceret enhed konstant efter 2003 er et forsigtigt skøn baseret på, at der formentlig er en biologisk grænser for øget udnyttelse af foderkvælstof. Desuden er det antaget, at husdyrgødningen håndteres efter de nugældende regler. Dvs. at henliggetiden for udbragt gødning på bar mark maksimalt udgør 12 timer, og at der er etableret flydelag eller lignende på gyllebeholdere. Endelig er der taget hensyn til den igangværende revision af Pelsdyrbekendtgørelsen, som forventes at medføre, at gødningsrender under pelsdyrbure bliver påbudt, og at gødningsrenderne skal tømmes dagligt. På grundlag heraf er ammoniakfordampningen fra husdyrgødning i 2010 under de nugældende regler beregnet til t NH3-N pr. år (ekskl. NH3-fordampning fra planter) med en afledt emission af lattergas svarende til ton CO2-ækv. pr. år. Ammoniakfordampningen fra halmludning er beregnet til 1600 t NH3-N pr. år med en afledt emission af lattergas svarende til ton CO2-ækv. pr.år. Ved forbud mod bredspredning af gylle og ajle reduceres ammoniakemissionen med ton N pr. år i 2010-scenariet. Dette forudsætter, at alt tidligere bredspredt flydende gødning vil blive udlagt med slæbeslanger uden øvrige ændringer i udbringningspraksis. Dette giver en reduktion i emission af lattergas svarende til ton CO2-ækv. pr. år. Den lavere emission af ammoniak indebærer en stigning i det plantetilgængelige kvælstof i den udbragte flydende gødning. For at undgå en større N-tilførsel og N-udvaskning med heraf følgende større emission af lattergas, er det nødvendigt at reducere tilførslen af handelsgødning og øge forventningen til minimumskravet til udnyttelsen af den flydende gødning med ½-1 pct. point. Ved skærpelse af lovkravet om maksimal henliggetid af udbragt gødning på ubevokset mark fra 12 til 6 timer reduceres ammoniakemissionen med ca ton N pr. år i 2010-scenariet. Estimaterne har som forudsætning, at alt husdyrgødning udbragt på ubevokset mark nedbringes inden for 6 timer uden øvrige ændringer i udbringningspraksis. Den afledte emission af lattergas reduceres herved med ton 15

18 CO2-ækv. pr. år. Ved reduktionen af ammoniakemissionen under og efter udbringningen af gødningen øges det plantetilgængelige N-indhold i husdyrgødningen. Det er derfor nødvendigt at øge udnyttelseskravet til husdyrgødningen med 1,3 og 1,2 pct. point for hhv. den faste og flydende gødning. Ved krav om overdækning af lagret dybstrøelse er der forudsat tildækning med kompostdug, som tillader lufttilgang og dermed en fortsat kompostering. Ammoniakemissionen reduceres hermed med ton N pr. år i 2010-scenariet. Dette forudsætter, at alt lagret dybstrøelse hidtil ikke har været overdækket. Effekten af en overdækning af lagret komposterende dybstrøelse på emissionen af lattergas svarer til ton CO2 ækv. pr. år. Også her øges det plantetilgængelige N-indhold i gødningen, men i modsætning til de ovenstående reduktionstiltag er det ikke nødvendigt at ændre udnyttelseskravet for husdyrgødningen. I stedet skal normen for N ab lager i dybstrøelsesgødningen øges gennemsnitligt med 9% i forhold til referencesituationen. Ved forbud mod halmludning med ammoniak forsvinder en ammoniakemission på ton N pr. år i 2010-scenariet med en effekt på emissionen af lattergas svarende til ca ton CO2-ækv. pr. år. Tiltaget har ingen afledte effekter på kvælstofkredsløbet og fordrer derfor ingen afværgeforanstaltninger. Reduktionstiltagene rettet mod ammoniakemissionen fra husdyrgødningen er ikke simpelt additive; den samlede reduktion i emissionen kan være mindre eller større end summen af de enkelte tiltag. Kombineres reduktionstiltagene, herunder forbud mod ammoniakbehandling af halm, reduceres ammoniakemissionen med i alt ton N pr. år i 2010-scenariet. Effekten på emissionen af lattergas svarer til ton CO2-ækv. pr. år. Der er visse usikkerheder knyttet til effekten af disse tiltag på drivhusgas-emissionerne. Hvis tiltagene fører til øget anvendelse af direkte nedfældning af gylle, kan det give øget lattergas-emission, fordi placering af gyllen i en fure lokalt vil give anaerobe forhold og derfor større potentiale for lattergasemission. Endvidere kan overdækning af dybstrøelse give mere anaerobe forhold i gødningsstakken, og dermed større emission af metan og lattergas. Disse forhold dog kan ikke belyses med IPCC's meget forenklede metoder. C.3. Dyrkning af energiafgrøder Ved produktion af energiafgrøder kan landbruget bidrage til fortrængning af fossile brændsler, ud over den fortrængning der sker ved energiudnyttelse af eksisterende overskudshalm. Ifølge Energi 21 vil energiafgrøder bidrage til energiforsyningen fra år 2005, og bidraget vil stige til 45 PJ pr. år i I beregningerne over energiafgrøders bidrag til energiforsyningen indgår imidlertid ikke effekter hverken på emission af lattergas eller på kulstoflagring i jorden. Derudover vil der være et energiforbrug i forbindelse med dyrkning af energiafgrøder. Med udgangspunkt i eksisterende danske data og i IPCC's beregningsmetoder er der foretaget beregninger af lattergas-emission og kulstoflagring i jord ved dyrkning af henholdsvis en enårig energiafgrøde (triticale) og en flerårig energiafgrøde (elefantgræs (miscanthus)). Der er gennemført beregninger for elefantgræs høstet i henholdsvis november og april, da høsttiden påvirker både udbytter og emissionposter. For elefantgræs er beregningerne baseret på en 20-årig driftsperiode. Der er endvidere beregnet energiforbrug til dyrkningen af afgrøderne samt inkluderet den reduktion i CO2-emissionen som substitutionen af fossilt brændsel (naturgas) vil indebære. Beregningerne er gennemført for både en grovsandet jord (JB1) og en fin lerblandet sandjord (JB4). Der er endvidere foretaget en sammenligning med nuværende driftspraksis i almindelig korndyrkning, idet det antages, at der dyrkes vårbyg med rajgræsefterafgrøde på JB1-jorden og vinterhvede på JB4-16

19 jorden, i begge tilfælde med bortførsel af halvdelen af halmen. Der er forudsat vanding på sandjorden ved dyrkning af korn og triticale, men ikke ved dyrkning af elefantgræs. Der var kun mindre forskelle i udbytter og emission mellem de to jordtyper. I henhold til Energi 21 er det forudsat, at der i 2010 skal produceres 5 PJ i energiafgrøder. Arealbehovet hertil er mindst for elefantgræs høstet i november (ca ha), og omtrent lige stort for triticale og elefantgræs høstet i april (ca ha). Reduktionen i lattergas-emission i forhold til alm. korndyrkning er mindst for triticale ( ton CO2 pr. år) og omtrent lige stort for elefantgræs ved de to høsttider ( ton CO2 pr. år). Dyrkning af triticale til energiafgrøde resulterer i en nedgang i jordens kulstofpulje svarende til en årlig emission på ca ton CO2 pr. år. Dyrkning af elefantgræs resulterer derimod i en lagring af kulstof i jorden med den største emissionsreduktion for høst i april svarende til ca ton CO2 pr. år. Der er lidt lavere energiforbrug ved dyrkning af triticale til biomasse end for almindelig korndyrkning, hvorimod dyrkning af elefantgræs med høst i april resulterer i et mindre energiforbrug svarende til en reduktion i emissionen på ca ton CO2 pr. år. Den største post er dog fortrængning af fossilt brændsel svarende til ton CO2 pr. år for alle afgrøderne. Når alle posterne medregnes resulterer dyrkning af 5 PJ årligt i elefantgræs høstet i april i en reduktion af emissionen på ton CO2 pr. år, dyrkning af elefantgræs høstet i november giver ca ton CO2 pr. år, og dyrkning af triticale som energikorn giver en reduktion på ton CO2 pr. år. C.4. Økonomiske effekter Den samlede danske emission af drivhusgasser udgjorde i 1990 ca. 76 mio. ton. CO2-ækv. Tiltagene i tabel C.1 giver derfor reduktioner i udledningen på fra 0,05% for den samlede effekt af tiltagene til mindskelse af ammoniakfordampning til 0,6% for såvel ændret fodring af malkekøer som dyrkning af elefantgræs på ca ha. Den økonomiske analyse af en ændring i fodringen, hvor byg erstattes af vegetabilsk foderfedt og en speciel soyaskråblandning, viser at foderomkostningerne pr. ko stiger med 542 kr. Omvendt vil den øgede fedttildeling betyde, at mælkeydelsen målt i EKM stiger med 1,92% pr. ko pr. år, svarende til ca. 350 kr. pr. ko pr. år. Da den samlede mælkemængde er begrænset af en kvote, omregnes der til indtjeningen pr. kg EKM. Samlet giver det på landsplan ved en kvote på 4,8 mio. kg mælk et falds i indtjeningen på 233 mio. kr. årligt (tabel C.1). Tabel C.1. Driftsøkonomiske og velfærdsøkonomiske effekter af de foreslåede tiltag til reduktion af drivhusgasemissionen fra landbruget. TILTAG EMISSIONS- REDUKTION DRIFTSØKONOMISK OMKOSTNING VELFÆRDSØKONOMISK OMKOSTNING ton CO 2 MIO. KR MIO. KR kr. pr. kg CO 2 Ændret fodring af malkekøer ,5 Forbud mod bredspredning 5 10,9 12,4 2,8 Kortere henliggetid 13 42,8 49,3 4,1 Overdækning af dybstrøelseslagre 8-4,6-5,8-0,7 Forbud mod halmludning 8 3,8 4,4 0,6 Samlet effekt af tiltag vedr. NH ,8 60,4 1,9 Triticale, energikorn ( ha) ,9 14,4 0,05 Elefantgræs, november ( ha) 355-9,3-13,2-0,04 Elefantgræs, april ( ha) ,0 29,4 0,05 I den økonomiske analyse af tre alternativer for dyrkning af energiafgrøder er energiafgrøderne sammenlignet med dyrkning af korn til foder/konsum. Det fremgår, at det er klart mere fordelagtigt at høste elefantgræs i november frem for april (tabel C.1). Det er dog tvivlsomt, om alle arealer med elefant- 17

20 græs kan høstes i november og køres direkte til varmeværket. Derfor vil en kombination af november og april resultaterne være det mest realistiske. Den indbyrdes rangordning at tiltagene viser, at dyrkning af energiafgrøder medfører de laveste reduktionsomkostninger, efterfulgt af ændret fodring og endelig tiltagene til reduktion af ammoniakfordampning. Den samlede effekt at tiltagene til reduktion af ammoniakfordampningen fører til en gennemsnitlig reduktionsomkostning på 1,9 kr. pr. kg reduceret CO2-ækvivalent, hvilket er noget højere end de øvrige tiltag. Her skal det dog bemærkes at hovedmotivet for reduktion af ammoniakfordampningen er ønsket om reduceret eutrofiering, hvilket sandsynligvis vil ændre på denne rangordning. To af de skitserede tiltag medfører en omkostningsbesparelse. For overdækning af lagre af dybstrøelse skyldes det, at anvendelse af en billig kompostdug til overdækningen er en forholdsvis ny metode. For dyrkning af elefantgræs er der tale om en forholdsvis ukendt afgrøde med deraf følgende usikkerhed om afsætningsmulighederne. Dette gælder specielt ved novemberhøst, hvor forbrændingskvaliteten er ringe. Endvidere er der tale om en afgrøde med lang omdriftstid, hvorfor dyrkningen indebærer et fleksibilitetstab for landmanden, som ikke er værdisat her, men som meget vel kan fremstå som en barriere i den konkrete valgsituation. C.5. Virkemidler Det højere fedtindhold, der er anvendt i beregningerne for ændret fodring af malkekøer, behøver ikke at stamme fra foderfedt, men kan stamme fra fedt i andre fodermidler. Det vil være svært at foretage en direkte regulering rettet mod øget vegetabilsk foderfedt, der er særlige vegetabilske fedtkilder som tilsættes foderet. En højere afregning for fedt i mælk, vil betyde at fedtprocenten stiger, men ikke nødvendigvis at mængden af fedt i foderet stiger. Da en stor del af foderet på kvægbrug er hjemmeproduceret vil det være meget vanskeligt at introducere incitamenter via priser og afgifter på foderstoffer for at opnå et ønsket fedtindhold i foderet. En egentlig regulering vil derfor kræve opgørelse af foderregnskaber på den enkelte bedrift. Samtlige tiltag til reduktion af ammoniakfordampningen er baseret på påbud eller forbud og kan derfor umiddelbart implementeres i lovgivningen. Håndhævelse af lovgivningen kan derimod være mere problematisk, når det gælder forbud mod bredspredning og reduceret henliggetid for udbragt gødning i etablerede afgrøder, idet disse processer ikke kan kontrolleres i praksis. Da tiltagene øger det effektive N-indhold i husdyrgødningen, skal minimumskravet til udnyttelsen af husdyrgødningen øges med 1,3 pct. point for den faste gødning og med 1,8 pct. point for den flydende gødning. Desuden skal normtallene for dybstrøelsesgødning øges med gennemsnitligt 9% af N ab lager. Disse afværgetiltag er nødvendige for at sikre effekten på emissionen af lattergas. Skærpelse af udnyttelsesgraden for husdyrgødningen og justeringen af normtal for dybstrøelsesgødning, som også vil ligge til grund for gødningsregnskabet, vil skabe et incitament til at minimere ammoniakemissionen. Der er en række miljømæssige fordele ved at dyrke flerårige energiafgrøder frem for enårige. Hvis dyrkning af flerårige energiafgrøder skal fremmes kræver det dog en langsigtet og koordineret strategi, der skal indeholde såvel politiske som tekniske aspekter. Blandt de politiske aspekter kan nævnes, at den enkelte landmand først og fremmest har brug for et klart politisk signal om, at energiafgrøder vil blive prioriteret og sikret ved fremtidige omlægninger af energi- og landbrugspolitik. Dette er nødvendigt af hensyn til landmandens planlægning, da flerårige energiafgrøder lægger beslag på landbrugsjorden i en længere årrække. 18

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Obligatorisk køreskoleundervis i energirigtig køreteknik 1. Beskrivelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark Dato d. 15.01.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder

Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2 En analyse af de forskellige muligheder KØBENHAVN 28. OKTOBER 2002 ISBN.: 87-7992-003-9 Udarbejdet af : Anders Kristoffersen Rapporten udgives kun elektronisk.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring. Biogas Fodring Vådområder Biomasse Jordbehandling Husdyr Efterafgrøder Kvælstofudnyttelse Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere